SUND NYT 6 by Beni Maroc Mikkelsen

SUND NYT 6 December 2012

FORORD Velkommen til årets sidste SUND NYT. Jeg håber, alle har haft et godt og udviklende år på fakultetskontoret og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Inden vi går på juleferie, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke samtlige medarbejdere for indsatsen i 2012. Det har igen i år været en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer. Og nu til nyt fra min side. Vi har fået godkendt den nye masteruddannelse i sexologi. Det er vi rigtig glade for og stolte af. Viden om sexologi, sexologisk forskning og kvalificeret sexologisk rådgivning har længe været en mangelvare i Danmark. Uddannelsen udbydes fra september næste år og er målrettet læger, psykologer og andet sundhedsfagligt personale. Interessen for uddannelsen har allerede vist sig at være stor, og den bekræfter, at vores antagelse er rigtig: der er et behov for mere sexologisk ekspertise i sundhedsvæsenet. Fakultetets budget for 2013 – der sammen med AAU´s samlede budget skal godkendes af bestyrelsen - viser underskud på 9,9 mio. kr. Det kan lyde underligt, men underskuddet er positivt, fordi det er udtryk for aktivitet. Vores uddannelser er stadig meget nye, vi ansætter nye medarbejdere, sætter ph.d.-forløb i gang, og vi etablerer Klinisk Institut. Fakultetets budgetterede underskud i 2013 er således udtryk for investering.

Om SUND NYT SUND NYT er et medarbejderblad til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadministrationen. SUND NYT er tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant. Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sendes til Cecilia Honores Møller på chm@adm.aau.dk. Næste SUND NYT har deadline 22. februar 2013.

Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital går formelt i luften den 1. januar 2013. Instituttet bliver fysisk beliggende på Aalborg Universitetshospital med ledelsen i Forskningens Hus. Opbygningen af det nye institut er i fuld gang, og jeg ser frem til det nye samarbejde med Aalborg Universitetshospital. Glædelig jul og godt nytår til alle. Vi ses til nytårskur 2013. Egon Toft

Indhold Ud d a n n e ls e & Unde r v is ning

4-9

Fo r s kn i n g

10-16

Ko r t ny t

17-18

Forsvar af ph.d. på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Imran Khan Niazi, 14. december 2012 Afhandlingens titel: Movement related cortical potentials based brain computer interface for stroke rehabilitation Charlotte Allerød, den 30. november 2012 Afhandlingens titel: A decision support system for mechanical ventilation - Description and evaluation Thomas Nørgaard Nielsen, den 16. November 2012 Afhandlingens titel: Selective peripheral nerve interfaces Anderson de Souza Castelo Oliveira, den 15. november 2012 Afhandlingens titel: Modular organization of motor control during dynamic tasks: Effects of perturbation and training Jakob L. Dideriksen, den 26. oktober 2012 Afhandlingens titel: Influence of Motor Unit Characteristics and Behavior on surface EMG, Force, and their Association

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/Ph.d.forsvar+2012/

Uddannelse & Undervisning

Studerende fik pris og en stor oplevelse på University of Cambridge Kasper Bendix Johnsen, kandidatstuderende i Medicin med Industriel Specialisering, deltog i den videnskabelige konference MicroRNA Meeting Europe 2012 på University of Cambridge i England og løb af med prisen for Best Poster-presentation. »» Det kom som en stor overraskelse for mig, at jeg vandt prisen for Best Poster-presentation på konferencen. Det var faktisk slet ikke meningen, at der skulle uddeles pris for en Best Poster, men det blev ændret under konferencen, fortæller Kasper Bendix Johnsen, der er studerende på 7. semester på Medicin med Industriel Specialisering. Kasper Bendix Johnsen har længe været interesseret i microRNA, og i løbet af de seneste to år er interessen for området intensiveret. Forståelse, udvikling og anvendelse af microRNA til behandling af hjernekræft har været et centralt emne i hans studieprojekter. MicroRNA er små regulatoriske molekyler, som kan blokere for aktivering af gener, og derved igangsætte eller hæmme biokemiske processer i kroppens celler. »» MicroRNA er et spændende felt, og der ligger et stort potentiale i brugen af microRNA til forståelse af forskellige somatiske sygdomme – og dermed viden om, hvilken behandling der vil være bedst til at kurere sygdomme, fortæller Kasper Bendix Johnsen.

Konference på University of Cambridge Interessen i microRNA ledte Kasper Bendix Johnsen til den videnskabelige konference MicroRNA Meeting Europe 2012 på University of Cambridge. »» Det var ikke første gang, jeg deltog i en videnskabelig konference, men det er første gang, jeg deltog i en konference på University of Cambridge, hvor mange anerkendte forskere inden for microRNA var samlet. Det var meget stort. Det var også første gang, at jeg alene skulle ud at præsentere resultater fra Laboratorium for Cancer Biologi, og selv stå for at fortælle og diskutere vores arbejde med forskerne, der besøgte min posterstand, fortæller Kasper Bendix Johnsen. Under konferencen var der oplæg om status for brugen af microRNA i sygdomsforståelse, diagnostik og behandling, som blev holdt af førende forskere inden for området. Blandt andre professor Michael Gait fra University of Cambridge og professor Hermona Soreq fra The Hebrew University of Jerusalem. »» Jeg var meget beæret over prisen, og jeg ser det som en stor anerkendelse, der er blevet givet af anerkendte forskere inden for mit forskningsområde. Jeg har fået endnu mere blod tanden til at forske mere inden for området, fortæller Kasper Bendix Johnsen, der også gerne vil forfølge sin interesse for microRNA i en akademisk forskerkarriere efter kandidatuddannelsen.

»» Navn: Kasper Bendix Johnsen »» Alder: 23 år »» Studium: Studerende på kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Kasper Bendix Johnsen sammen med arrangøren bag konferencen, Krishnarao Appasani.

Uddannelse & Undervisning

SUND Matchmaking Day Af: Line Maj Jensen, fuldmægtig, School of Medicine and Health Tirsdag den 30. oktober 2012 blev den første SUND Matchmaking Day afholdt. School of Medicine and Health havde inviteret en række virksomheder til universitetet med sigte på at give bedre kendskab til SUND-uddannelserne, høre om muligheder for og erfaringer med projektsamarbejder og møde studerende, kandidater og forskere. Det blev et godt og velbesøgt arrangement med over 150 fremmødte, der i løbet af eftermiddagen deltog i foredrag og besøgte informationsstande. Ud fra den efterfølgende respons fra deltagere er der planer om at afholde et lignende arrangement næste år. Tak til alle som deltog i arrangementet – og ikke mindst til alle, som har taget del i planlægningen og afholdelsen. Sund Matchmaking Day var et velbesøgt arrangement med 150 deltagere.

Undervisningens Dag Af: Jesper Franch, studieleder, School of Medicine and Health Undervisningens Dag 2013 – Pædagogisk Dag får nyt navn. Undervisningens Dag afholdes i Aalborg onsdag den 17. april 2013. Dagen vil - som forrige år - begynde med en fælles faglig formiddag for undervisere fra de fire fakulteter, hvor der vil være oplæg og workshops. Eftermiddagen byder på særskilte arrangementer på hvert fakultet, og på School of Medicine and Health vil der om eftermiddagen være fokus på undervisningskvalitet og tiltag, der kan forbedre udbyttet af undervisningen. Al undervisning på universitetet aflyses til fordel for Undervisningens Dag. Der vil i begyndelsen af 2013 blive udsendt program og information om tilmelding. Yderligere oplysninger om Undervisningens Dag kan fås hos studieleder Jesper Franch, School of Medicine and Health, og institutleder Annette Lorentsen, Institut for Læring og Filosofi.

Uddannelse & Undervisning

Sexologi – en frugtbar trekant Et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og det kommende Aalborg Universitetshospital skal øge viden om danskernes seksuelle problemer og dysfunktioner samt forbedre eksisterende behandlingsmetoder. Det sker ved, at klinik, forskning og uddannelse indgår i et frugtbart samarbejde. Et velfungerende seksualliv har stor betydning for menneskers sundhed og livskvalitet, uanset alder. Generelt er danskernes seksuelle adfærd og trivsel kun sparsomt belyst, men en undersøgelse fra 2010 viste, at ni ud af ti voksne danskere anså sexlivet for vigtigt, og at seksuelle problemer og dysfunktioner var udbredte.

sideløbende med deres arbejde i klinikken også forsker og underviser inden for området. Forskningsindsatsen foregår i Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut, der skal bidrage med viden til at kvalificere behandlingen yderligere på Sexologisk Klinik og til SUND’s nye masteruddannelse i sexologi.

Der er et stort samfundsmæssigt behov for at øge indsigten i seksuelle forhold, styrke forebyggelse, sundhedsfremme og rådgivning på området. Det behov vil den nyoprettede Sexologisk Klinik på Aalborg Sygehus – det kommende Aalborg Universitetshospital – i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet råde bod på.

Således vil praksis, forskning og uddannelse være tæt forbundet og afhængige af hinanden.

Et frugtbart samarbejde

Praksis

Sexologisk Klinik startede 1. september 2012 på Aalborg Sygehus. Klinikken er den første af sin slags i Nordjylland og behandler forskellige seksuelle problemstillinger hos mænd og kvinder fra hele Jylland. Den er et unikt sektorsamarbejde mellem Psykiatrien i Region Nordjylland og de somatiske hospitaler i Aalborg og Hjørring, der alle bidrager til driften af klinikken. Ideen til klinikken kom fra speciallæge i gynækologi og obstetrik samt klinisk lektor Astrid Højgaard, der er tidligere ledende overlæge ved Jysk Sexologisk Klinik på Regionshospitalet Randers. Hun forlod klinikken i Randers for at oprette den nye klinik på Aalborg Universitetshospital.

Sexologisk Klinik

Sexologisk Klinik på Aalborg mænd og kvinder, enlige og p især om manglende seksuel l nisme. Hos mænd dominerer sværlig eller manglende udløs med sexafhængighed og med ring og kønsidentitet. En del problemer, andre problemer eller psykisk sygdom eller beh af ændrede livsbetingelser ell modtager kun patienter med l sis, sygehusafdelinger eller am land.

En del af personalet på Sexologisk Klinik er forskere, der

Forskning

Sexologisk Forskningscenter Sexologisk Forskningscenter hører under Klinisk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Forskningscentret er sammensat af forskere på tværs af institutter. Der er forskere fra Klinisk Institut, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt Institut for Kommunikation (psykologi). Forskningsgruppen er godt i gang med at organisere forskningstiltag, og gruppen har bl.a. været meget aktive i beskrivelsen af den nye masteruddannelse i sexologi, som udbydes fra september 2013.

Evidensbase

Pat

For

Uddannelse & Undervisning

Sexologisk Forskningscenter Forskningscentret har modtaget 400.000 kr. i bevilling fra Det Obelske Familiefond til opbygning af centret.

»» Astrid Højgaard,

rskning

y viden

ledende overlæge, specialæge i gynækologi og obstetrik,

specialist i klinisk sexologi og klinisk lektor fra Klinisk

Institut »» Christian Graugaard,

cand. med., ph.d. og professor i almen sexologi fra Klinisk Institut »» Bo Møhl,

cand psych, specialpsykolog i psykiatri og professor i

klinisk psykologi (20 %) ved Institut for Kommunikation,

Det Humanistiske Fakultet »» Charlotte Overgaard,

Universitetshospital behandler par. Hos kvinder drejer det sig lyst, smerter ved samleje, vagirejsningsbesvær, for tidlig, besning. Nogle patienter henvises usikkerhed om seksuel orientel patienter har haft mangeårige er opstået som følger af fysisk handlingen af den eller på grund ler skift af livsfaser. Klinikken lægehenvisning fra almen prakmbulatorier fra det meste af Jyl-

tienter

eret behandling

Sexologisk Forskningscenter ledes og koordineres af cand.cur., ph.d. Birgitte Schantz Laursen, der er ansat i et 80 % lektorat. Endvidere indgår pt. følgende forskere:

ph.d. og adjunkt ved Institut for Medicin og Sundheds-

teknologi »» Nico Rijkhoff,

professor i urogenital rehabilitering, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi »» Morten Frisch,

cand.med., ph.d., dr. med. fra Afdeling for Epidemiologisk

Forskning, Statens Serum Institut og tilknyttet forsknings-

centret som adjungeret professor i seksuel sundheds-

epidemiologi

Uddannelse

Masteruddannelse i sexologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har netop fået akkrediteret Masteruddannelse i Sexologi. Uddannelsen er den første akkrediterede uddannelse inden for det sexologiske område i Danmark. Det første hold begynder i september 2013. Undervisningen vil primært blive varetaget af medarbejderne fra Sexologisk Forskningscenter. Uddannelsen giver teoretisk indføring i sexologi som flervidenskabelig disciplin samt viden og redskaber til identificering, analyse, forebyggelse og basal behandling af sexologiske problemstillinger. Uddannelsen retter sig mod læger, psykologer og sundhedsfagligt personale.

Uddannelse & Undervisning

Jeg så en unik mulighed for at skabe noget nyt i Nordjylland… Hvad fik dig til Aalborg Universitetshospital? J�� eg syntes, det kunne være spændende at oprette en sexologisk klinik i forbindelse med det nye Aalborg Universitetshospital. Jeg har tidligere stået bag etableringen af Jysk Sexologisk Klinik på Regionshospitalet i Randers, så jeg vidste, hvad der skulle til. Jeg så en unik mulighed for at skabe noget nyt i Nordjylland, hvor klinikken kunne blive integreret med forskning via hospitalets samarbejde med universitetet. Som klinikere er vi forpligtet til at levere evidensbaserede behandlinger – også inden for sexologi. Og for at øge kvaliteten i de sexologiske behandlinger tænkte jeg, hvorfor ikke også etablere en forskningsenhed inden for sexologi. Det manglende der i Danmark, ligesom der også manglede et akkrediteret sexologisk uddannelsestilbud.

Hvordan fik du igangsat samarbejdet med Aalborg Universitet? Jeg tog en snak med dekan Egon Toft og forklarede ham mine visioner for Sexologisk Klinik integreret med forskning. Egon Toft bad mig kortlægge, hvordan en sexologisk forskningsenhed skulle se ud. Herunder hvilke forskerkompetencer, der skulle ansættes, og hvilke potentielle forskningsområder, vi kunne beskæftige os med knyttet op mod klinikkens arbejde. Jeg sammensatte et drømmehold bestående af nogle af de bedste kompetencer inden for sexologi-området i Danmark. Disse personer er i dag ansat som forskere i Sexologisk Forskningscenter, så vi har et fantastisk dygtigt hold af mennesker til at drive forskningen bag den sexologiske behandling.

Hvilke konkrete seksuelle problemstillinger vil I samarbejde om i klinikken og forskningscentret?

Astrid Højgaard

Det er vi ved at planlægge. Vi har lavet et idékatalog, som vi alle bidrager til. Kataloget indeholder allerede nu mange forskningsområder, og de afspejler vores forskellige faglige udfordringer inden for det sexologiske område – såvel psykologiske som somatiske. Men ellers kan jeg kun sige, at forskningsområderne bliver en blanding mellem de forskelligartede problemstillinger, vi møder i klinikken, i forskningen og i mødet med sundhedsfagligt personale under masteruddannelsen i sexologi.

»» Alder: 55 år. »» Bor i Aalborg med sin ægtefælle, der også

er ansat ved AAU. »» Uddannet speciallæge i gynækologi og

obstetrik »» Klinisk lektor på AU og AAU »» Ledende overlæge på Sexologisk Klinik,

Hvad er dine visioner for forskningen i sexologi?

Som kliniker er jeg optaget af, at forskningen skal kunne bruges i praksis og gøre nytte for patienterne. Jeg håber, at vi kan udvikle viden om, hvilke behandlingsmetoder der gavner bestemte kategorier af problemer. Vi har desuden brug for at udvikle målemetoder bl.a. til smertemåling for at kunne hjælpe patienter til bedre håndtering af deres vanskeligheder.

Aalborg Universitetshospital

Uddannelse & Undervisning

Standardaftale for internationale uddannelsesforløb Af: Ann Caroline Hansen, fuldmægtig, Uddannelsessekretariatet I takt med det øgede fokus på internationalisering af uddannelsesområdet og studentermobilitet udarbejdede Styrelsen for Universiteter og Internationalisering med udgangen af 2011 en samlet bekendtgørelse (Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb, nr. 1389), som per januar 2012 regulerer alle typer af uddannelsessamarbejde på bachelor- og kandidatniveau med udenlandske universiteter. For universiteterne betyder det en simplificering, idet man i modsætning til tidligere udelukkende skal forholde sig til en bekendtgørelse fremfor en række forskellige bekendtgørelser. Ikke desto mindre er der stadig en række forskellige regler og forhold, som regulerer de forskellige typer af samarbejde, som man bør være opmærksom på, inden man indgår en aftale med en eller flere udenlandsk partnere. Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet at indføre en standard samarbejdsaftale, som skal benyttes til at lave en aftale med det udenlandske universitet. Standardaftalen beskriver, hvem der er ansvarlige for hvad, hvilke regler der gælder hvornår, og er i det

hele taget en køreplan for, hvordan samarbejdet om uddannelsen og vejledningen af de studerende skal foregå. Med andre ord har standard samarbejdsaftalen til formål at gøre det lettere og hurtigere at indgå aftaler om uddannelsessamarbejde med udenlandske universiteter. Standard samarbejdsaftalen som består af selve aftalen samt en vejledning til dens brug, blev af fakultetet udsendt til skoleledere, studienævn og institutledere i begyndelsen af november 2012. Spørgsmål relateret til selve aftalen eller udviklingen af uddannelsessamarbejder kan rettes til Uddannelsessekretariatet på Fakultetet.

Hjemmeside for mere information http://www.sundhedsvidenskab. aau.dk/Officielle+dokumenter/ Uddannelsesregler+og+ressourcer/Standardaftale+ for+internationale+uddannelsesforl%C3%B8b/

Genindførelse af gruppeprøver Af: Ann Caroline Hansen, fuldmægtig, Uddannelsessekretariatet Som bekendt er muligheden for gruppeprøver blevet genindført på universiteterne med den nye eksamensbekendtgørelse (BEK 666) af den 24. juni 2012 efter, at der i perioden 2007-2011 ikke har været lovhjemmel til denne prøveform. Du kan læse mere om regelgrundlaget for gruppeprøver i Eksamensordningen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som er at finde på fakultetets hjemmeside sammen med en vejledning om gruppeprøver til studerende, projektvejledere, eksaminatorer og censorer på SUND.

Hjemmeside for mere information http://www.sundhedsvidenskab. aau.dk/Officielle+dokumenter/ Uddannelsesregler+og+ressourcer/Projekteksamen/

Forskning

Institutleder Kim Dremstrup fortsætter på posten Institutleder for Medicin og Sundhedsteknologi Kim Dremstrup er genansat som institutleder og skal de næste seks år sikre konsolidering på instituttet og flere forskningssamarbejder med industrien og sundhedssektoren. Et enigt ansættelsesudvalg stod bag beslutningen. Institutleder Kim Dremstrup har de seneste ti år stået bag den ekspansion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har været igennem. Antallet af studerende er næsten syvdoblet, medarbejdertallet er mere end fordoblet, og instituttet breder sig over fem gange så mange kvadratmetre som for ti år siden. Nu har han fået forlænget lederansvaret, så det også er ham, der står i spidsen for de mange fremtidige udfordringer på instituttet. - Jeg er meget glad for, at Kim Dremstrup har sagt ja til at fortsætte på posten i yderligere seks år. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med ham, fortæller dekan Egon Toft.

Motiveret institutleder får nye udfordringer Institutleder Kim Dremstrup ser frem til at fortsætte sit samarbejde med instituttets medarbejdere. »» Jeg er motiveret hver dag til at gå i clinch med opgaverne på et institut med 250 kollegaer, der arbejder med teknologi og metoder, der kan øge livskvaliteten for mennesker. En arbejdsplads, der er med til at forme unge mennesker, så de kan bidrage til samfundet, og en arbejdsplads, hvor det vi forsker i ofte bringes i spil i form af virksomhedsdannelser eller samarbejdsaftaler med industri og sundhedssektoren, fortæller Kim Dremstrup.

Kim Dremstrup fortsætter endnu seks år som leder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Tiltrædelsesforelæsning ved Michael Bjørn Petersen Tidspunkt: 21. december 2012 kl. 13 Sted: Auditoriet på Forskningens Hus, Aalborg Sygehus Titel på forelæsning: Mapping of genetic disorders – a Danish-American-Greek odyssey

I forbindelse med overlæge Michael Bjørn Petersens tiltrædelse som professor i klinisk genetik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har sygehusledelsen på Aalborg Sygehus (kommende Aalborg Universitetshospital) den glæde at invitere til tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Mapping of genetic disorders – a Danish-American-Greek odyssey”. Michael Bjørn Petersen har siden marts 2012 været ansat ved

Klinisk Genetisk Afdeling på Aalborg Sygehus, en afdeling der blev oprettet i 2009. Afdelingen varetager genetisk diagnostik og rådgivning af patienter henvist fra Region Nordjylland. Han er forfatter og medforfatter til ca. 180 videnskabelige publikationer i internationale genetiske tidsskrifter, især koncentreret om udforskning af genetiske øjensygdomme og døvhed, men også kromosomsygdomme og deres opståelsesmekanismer.

Forskning

Nyt forskningscenter for rehabilitering af apopleksi-patienter Center for Sanse-Motorisk Interaktion har åbnet nyt tværfagligt forskningscenter inden for neurorehabilitering. Center for NeuroEngineering Solutions in Stroke Rehabilitation skal udvikle viden og teknologi, der hjælper patienter med skader efter et slagtilfælde tilbage til hverdagen igen. I Danmark rammes ca. 10-12.000 mennesker hvert år af apopleksi. Apopleksi dækker over både blødning og blodprop i hjernen og viser sig ved pludselig halvsidige lammelser af kroppen. For at opveje skaderne efter slagtilfældet tilbydes patienter forskellige former for genoptræning på sygehuset eller i hjemmet. »» Udbuddet af genoptræningsmetoder til apopleksi-patienter er stort, men vores viden om metodernes direkte effekt på kroppens nervesystem er begrænset, og den individuelle patients reaktion på genoptræningen er i høj grad uforudsigelig fortæller professor Ole K. Andersen, der sammen med lektor Winnie Jensen leder det nye forskningscenter.

Teknologien skal forklare og behandle Forskningen i centret er målrettet udvikling af teknologiske løsninger til at øge viden om genoptræningens effekt på nervesystemet og på baggrund heraf udvikle bedre og mere målrettet rehabilitering af patienterne.

Lektor Winnie Jensen og Ben Smith fra virksomheden Bensmith i samtale ved officielle åbning af forskningscentret den 27. november.

»» Vi ved, at en vigtig nøgle til rehabilitering ligger i vores evne til at påvirke hjernecellernes plasticitet. Det vil sige cellernes evne til at overleve efter apopleksi. Vi vil designe og fremstille teknologiske løsninger, der kan hjælpe til at forstå, måle og udnytte hjernecellernes plasticitet hos apopleksi-patienter med stærkt fokus på den individuelle patient, fortæller Ole K. Andersen. Centret er et bredt tværfagligt forskningssamarbejde mellem sundhedsteknologiske forskere, medieteknologi, psykologi, rehabiliteringscentre og virksomheder inden for sundhedssektoren. Forskningscenteret er interesseret i flere eksterne samarbejder, kontakt Center for NeuroEngineering Solutions in Stroke Rehabilitation via hjemmesiden:

Forsker Erika G. Spaich i samtale med eksterne deltagere ved åbningen.

For mere information, se: https://smi.hst.aau.dk/research/units/strokerehab/

Forskning

Hjertebehandling og -forskning får boost med kinesisk samarbejde Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og det kommende Aalborg Universitetshospital har fået en ny kinesisk samarbejdspartner – Ningxia Medical University og Ningxia General Hospital. Samarbejdet skal bl.a. sikre vidensudveksling og adgang til nye og flere patientgrupper i forskning inden for hjerteområdet. Den 8. oktober 2012 ankom professorer og udførende klinikere fra Ningxia Medical University og Ningxia Generel Hospital til Aalborg for at besøge Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Aalborg Sygehus – det kommende Aalborg Universitetshospital. Formålet med besøget var at underskrive to samarbejdsaftaler med danskerne, der dækker udveksling af ph.d.-studerende mellem landene, klinisk erfaringsudveksling og behandling samt forskning inden for hjerteområdet. Derudover var formålet også at opleve forskningsmiljøet på fakultetet samt behandling og faciliteter på universitetshospitalet. »» Vi vil udveksle ph.d.-studerende, kirurger og andet sundhedsfagligt personale som operationssygeplejersker, anæstesilæger, kardiologer og perfusionister. Udvekslingen af forskere og klinisk personale vil bl.a. sikre, at vi i Aalborg får indsigt i nye operationsteknikker, øger vores operationsvolumen på hospitalet, så vi bliver endnu bedre og mere rutinerede i forskellige operationer, og forskningsmæssigt får vi adgang til større patientdata, fortæller ledende overlæge Jan Jesper Andreasen fra Hjerte-lungekirurgisk

afdeling, Aalborg Sygehus, der sammen med dekan Egon Toft tog initiativ til samarbejdet med kineserne allerede tilbage i 2010. Det skulle tage to år, før en samarbejdskontrakt mellem forskere og klinikere på Ningxia Medical University og Ningxia General Hospital var i hus. »» I Kina begynder disse typer af samarbejder med et venskab. Det betyder, at vi skulle lære hinanden at kende først som personer, og det tager sin tid, når den geografiske afstand er så stor, fortæller Jan Jesper Andreasen, der før kontrakten blev underskrevet i oktober havde været flere gange i Kina for at gøde jorden hos Ningxia Medical University og Ningxia General Hospital. På kinesisk vis blev samarbejdsaftalen underskrevet ved en formel ceremoni på Aalborg Universitet. Fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet underskrev dekan Egon Toft og fakultetsdirektør Niels Maarbjerg Olesen og på Aalborg Universitetshospitals vegne underskrev centerchef ved Hoved-Orto-Hjertecentret Carl-Otto Gøtzche samt ledende overlæge Jan Jesper Andreassen fra Hjerte-lungekirurgisk afdeling.

Samarbejdsaftalen mellem danskerne og kinserne blev underskrevet ved en formel ceremoni på Aalborg Universitet.

Forskning

To ugers undervisning ved The Sino-Danish Center for Education and Research Professor og dr. med. Jens Zimmer Rasmussen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi tog i efteråret til Kina for at undervise danske og kinesiske kandidatstuderende på Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing. Professor og dr. med. Jens Zimmer Rasmussen, der er ansat på deltid ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, fik et tilbud i forsommeren, som han havde svært ved at takke nej til. »» Jeg blev kontaktet af lederen af kurset Neurovidenskab og Neuroimaging, som skulle starte til efteråret på Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing. Lederen, professor Jens Nyengaard fra Aarhus Universitet, spurgte, om jeg kunne undervise i delkurset Introduktion til Neurovidenskab, som skulle køre første gang i oktober og november måned. Det sagde jeg ja til og endte på den måde med at være i Beijing fra den 27. oktober til den 10. november, fortæller Jens Zimmer.

Opholdet blev for Jens Zimmer lidt længere end for de fleste undervisere, der i denne omgang kun underviste på centret fra et par dage op til halvanden uge. Centret betaler de danske universiteter fuld løn plus lidt ekstra for den tid, deres folk er ”udstationeret”. Det beløb går så til at betale de udgifter til rejse og ophold m.v., som underviserne i første omgang selv lægger ud.

Det Danske Universitetscenter – Sino-Danish Center – i Beijing kører foreløbig fire toårige kandidat uddannelser med en ligelig fordeling mellem danske og kinesiske studerende. Uddannelserne er inden for områderne:

Engagerede studerende Der ventede Jens Zimmer to intense uger med 20 pioner-studerende, som var ligeligt fordelt fra Danmark og Kina. De havde alle en forudgående bachelorgrad og havde nu valgt en kandidatuddannelse inden for neuroområdet. »» Det var et godt hold af studerende, jeg kom ud til. Undervisningen var på engelsk, og det klarede de danske studerende fint, mens de kinesiske studerende var knapt så øvede især i mundtlig engelsk. Men det blev bedre, da de blev mere ”dristige”, efterhånden som undervisningen skred frem. Det var en fornøjelse at møde de danske pioner-studerende og de kinesiske medstuderende, som også prøver nyt, og ikke bare kom fra Beijing. Alle arbejdede hårdt, da de havde mange timer - også i andre fag, som der også skulle læses til. Alle var fokuserede i deres studium, men der var også plads til sjov og humor. Alle bestod også med generelt gode karakterer den netop afholdte eksamen fortæller Jens Zimmer og fortsætter: »» Det var spændende at undervise på en ny og særlig uddannelse i Beijing, hvor der samtidig kørte tilsvarende uddannelser inden for andre områder. Både de danske og kinesiske medarbejdere på sekretariatet gør, som de studerende, en kæmpe indsats. Det er jo også to kulturer, men heldigvis med de samme interesser i samarbejde. Jeg stiller gerne op igen næste år.

»» Vand og Miljø »» Neurovidenskab og Neuroimaging »» Innovations-ledelse »» Offentlig ledelse og Social Udvikling Hver uddannelse er anerkendt som uddannelse herhjemme og i Kina og har, ligesom centret, både en dansk og en kinesisk leder.

Vidensamarbejde mellem Danmark og Kina Videnskabsministeriet fremlagde i 2008 en strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina. Som en udmøntning deraf blev der i 2010 underskrevet en aftale om etablering af et dansk universitetscenter i Beijing mellem Graduate Chinese Academy of Sciences og de otte danske universiteter og Uddannelsesministeriet. Dette center er nu etableret med en foreløbig placering tæt på den olympiske by i den nordlige del af Beijing, nabo til en række af Chinese Academy’s egne institutter, og med kontor i en kollegiebygning for kinesiske studerende.

Forskning

Samarbejde med Qilu Hospital ved Shandong Universitet Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) har i mange år samarbejdet med Qilu Hospital ved Shandong Universitetet i Kina. Samarbejdet omhandler forskning i neuropatiske smerter og muskelsmerter samt uddannelse af ph.d.-studerende fra Qilu Hospital ved Shandong Universitet. I oktober fik Center for Sanse-Motorisk Interaktion besøg af en delegation på fem personer fra Qilu Hospital med professor og bestyrelsesformand Xianzhong Cao i spidsen. Under besøget fik delegationen en rundvisning af Lars Arendt-Nielsen og Hong-You Ge i SMIs laboratorier, og der blev lejlighed til at drøfte potentialet i at udvide smerteforsknings-samarbejdet yderligere mellem de to parter. Inden delegationen vendte tilbage til Shandong-provinsen i Kina, var en ny samarbejdsaftale underskrevet mellem parterne. Samarbejdsaftalen inkluderer nye forskningsprojekter og udveksling af ph.d.studerende.

Fem personer fra Qilu Hospital besøgte SMI i oktober, hvor de drøftede det fremtidige samarbejde med professor Lars Arendt-Nielsen.

Kinesiske samarbejder

SUND har en lang række kinesiske samarbejspartnere. Kortet viser, hvor i Kina fakultetets partnere befinder sig.

Forskning

Velkommen til Klinisk Institut Vi har på SUND NYT for vane at introducere et forskningscenter i hvert nummer. Denne gang bryder vi vanen og introducerer et institut, nemlig Klinisk Institut, der fra næste år er en realitet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Den 1. januar 2013 bliver Klinisk Institut etableret på SUND. Instituttet får fysisk beliggenhed på Aalborg Universitetshospital, hvor forskning, uddannelse og klinik vil være i direkte sammenhæng med hinanden. Professor, overlæge og forskningschef på Aalborg Universitetshospital, Lars Hvilsted Rasmussen, vil stå i spidsen for Klinisk Institut. Og som både forskningschef og institutleder bliver det Lars Hvilsted Rasmussens opgave at sikre udvikling og kvalitet i den kliniske forskning i Nordjylland. Klinisk Institut får tilknyttet ca. 40 forskningsenheder med hvert deres speciale. Mange af forskningsenhederne er organiseret i en række tværfaglige samarbejder inden for større forskningsområder fx. hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme og neurologiske tilstande. Forskningen vil ligge til grund for undervisningen på kandidatuddannelsen i Medicin.

Forskning i samspil med undervisning og praksis Aalborg Universitetshospital bliver mere end blot en samarbejdspartner for Klinisk Institut. Instituttet og universitetshospitalet bliver afhængige af hinanden, idet de fysiske rammer på universitetshospitalet bliver afgørende for forskningen, og forskningen bliver afgørende for forbedret patientbehandling på hospitalet.

piformer og skabe bedre grundlag for diagno-

stik, forebyggelse, behandling, metodeudvikling

mv., som kan omsættes til bedre patientbe-

handling på universitetshospitalet, regionens

sygehuse og lægeklinikker.

Det er kliniske professorer og lektorer, der står bag forskningen på instituttet og undervisningen på universitetshospitalet. Professorne og lektorerne er også er ansat som læger på universitetshospitalet, hvor de behandler patienter. Forskerne er derfor beskæftiget med forskning, praktisk patientbehandling og undervisning af studerende på én gang.

Et institut i opbygning Selv om instituttet den 1. januar 2013 er etableret, vil det stadig være under opbygning i de kommende år. Ansættelse af TAP og VIP-personale til instituttet sker løbende i takt med instituttets udvikling, og allerede i løbet af 2013 bliver antallet af VIP-personalet markant forøget. Region Nordjylland finansierer de kliniske professorater på instituttet. Ved årsskiftet vil der være 18 kliniske professorer og 10 lektorer samt to teknisk-administrative medarbejdere ansat på instituttet. Derudover bliver der overført kliniske lektorer fraAalborg Sygehus, der i dag er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, ligesom fire professorer og en postdoc bliver overflyttet fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi til det nye institut. Forskningen under Klinisk Institut tæller områderne:

»» Den kliniske forskning skal udvikle nye tera-

Universitetshospitalet danner også rammen for undervisningen af kandidatstuderende i medicin. De kandidatstuderende vil modtage undervisning lige, hvor det sker tæt på patienten og sammen med hospitalets sundhedsfaglige personale. Dermed vil den sidste del af medicinuddannelsen afspejle lægens virkelighed.

»» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »» »»

Anæstesiologi Arbejdsmedicin Center for klinisk forskning Endokrinologi Ergoterapi- og Fysioterapi Geriatri Gynækologi/Obstetrik Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Karkirurgi Kirurgisk Gastroenterologi Klinisk Biokemi Klinisk Epidemiologi Klinisk Genetik Klinisk Immunologi Klinisk Mikrobiologi Klinisk Sygepleje Kæbekirurgi Lungemedicin

»» Mammakirurgi »» Medicinsk Gastroenterologi »» Neurokirurgi »» Neurologi »» Nuklearmedicin »» Nyremedicin »» Oftalmologi »» Onkologi »» Ortopædkirurgi »» Oto-rhino-laryngologi »» Patologi »» Plastikkirurgi »» Psykiatri »» Pædiatri »» Radiologi »» Reumatologi »» Sexologi »» Socialmedicin »» Thoraxkirurgi »» Urologi

Forskning

Det er gennem tværfaglige samarbejder, at vi kan rykke den kliniske forskning… Hvad bliver din vigtigste opgave som institutleder? Min vigtigste opgave bliver at videreudvikle den kliniske forskning til højeste internationale niveau i samarbejde med instituttets forskere. Jeg vil skabe optimale rammer for forskningen og et godt miljø på instituttet og universitetshospitalet, hvor forskerne kan lide at være. Begge dele vil være befordrende for forskningen. En anden vigtig opgave bliver også at definere og styrke udvalgte kliniske forskningsområder, som vi skal være førende på nationalt og internationalt. Der er flere områder, vi gerne vil styrke og nogle af dem er tromboseforskning, registerforskning, fiskeolieforskning og smerteforskning. Særligt vil jeg gerne udbygge vores interdisciplinære forskning. Det er gennem tværfaglige samarbejder med bl.a. forskerne fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, at vi kan rykke den kliniske forskning.

Hvordan ser hverdagen ud på Klinisk Institut 1. januar 2013? Organisationen kører for fulde sving, og vi har travlt. Sekretariatet med HR og økonomi er etableret og er fortsat i gang med at blive udbygget. Vi har fokus på at etablere samarbejder med eksterne firmaer, fx medicinalfirmaer, og vi samarbejder med Sundhedsstyrelsen, der ønsker, at vi igangsætter nye kliniske undersøgelser. Derudover øger vi antallet af ph.d.-studerende i samarbejde med forskerskolen på SUND.

Hvilke visioner har du for den kliniske forskning?

Lars Hvilsted Rasmussen

Konkurrencen om den kliniske forskning er i dag global. Min vision er derfor, at vi kan markere os internationalt. Vi skal levere klinisk forskning på højt internationalt niveau, og tiltrække de bedste forskere til vores forskningsområder. Det skal være attraktivt at arbejde med klinisk forskning på Klinisk Institut/Aalborg Universitetshospital. Vi skal vise og dokumentere vores styrker og udvide vores samarbejder til at inkludere flere internationale partnere. Vi skal skabe højtkvalificeret forskning, der skal sætte nye standarder i sundhedsvæsenet og udgøre grundlaget for den bedste lægeuddannelse i Danmark.

Postdoc-program er i gang SUND’s første postdoktorale uddannelsesprogram inden for det sundhedsteknologiske, kliniske og biomedicinske område er nu i gang. Der er indskrevet 10 postdoc’ere på programmet, hvilket er særdeles tilfredsstillende, for første gang programmet kører. Postdoc-programmet fokuserer på opkvalificering inden for undervisningskvalifikationer, forskningsledelse, fondsansøgning og innovation. En del af de tilmeldte postdoc’er kommer fra sygehuset og fremadrettet forventes også deltagelse fra andre forskningsinstitutioner.

»» Alder: 57 år »» Overlæge, professor i kardiovaskulær

medicin og trombose »» Forskningschef på Aalborg Universitet-

shospital »» Institutleder på Klinisk Institut »» Bosiddende i Skørping med sin kone

kort nyt

SUND NYT læserundersøgelse Kære læsere af SUND NYT. Tak for jeres deltagelse i vores læserundersøgelse i september måned. Undersøgelsen blev søsat, fordi vi ønsker at give jer et relevant og vedkommende medarbejderblad. Undersøgelsen blev sendt ud til læsere fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Institut for Læring og Filosofi, Institut for Økonomi og Ledelse, fakultetskontoret samt andre steder på universitetet. Vi er nu i gang med at behandle undersøgelsen. Vi fik blandt andet tips til historier og nyheder, der kan gøre SUND NYT endnu bedre. Det takker vi jer for. Selv om SUND NYT’s læserundersøgelse er slut, er vi altid åbne for gode ideer til artikler og nyheder samt generelle forslag til forbedring af SUND NYT. Send jeres forslag til Cecilia Honores Møller, TEKNAT/SUND Kommunikationsafdeling.

Nytårskur Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet markerer det nye år med en nytårskur, torsdag den 3. januar 2013 kl. 13.30 – 15.00 i auditoriet, Niels Jernes Vej 8A (NOVI), 9220 Aalborg Øst. Dekan Egon Toft byder velkommen til et nyt år på fakultetet, der bringer nye opgaver og et nyt institut - Klinisk Institut. Årets undervisere 2012 vil blive hædret ved samme lejlighed. Herefter vil der være reception med musikalsk indslag, hvor vi ønsker hinanden godt nytår. Yderligere oplysninger om SUND Nytårskur kan fås hos dekanens sekretær Ann Karina Schelde. På gensyn!

kort nyt

SUND fik nabobesøg Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bød på kaffe, forelæsninger og kemishow, da Regionssekretariatet fra Region Nordjylland kom på nabobesøg den 4. september 2012. Anledningen til besøget var, at Regionssekretariatet gennemførte en personaledag, hvor de besøgte nærtboende, relevante naboer. Dekan Egon Toft gav en præsentation af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i sin helhed - dets uddannelser, forskning og eksterne samarbejder.

Fakultetet havde også arrangeret tre forelæsninger, der gav en indsigt i udvalgte forskningsområder. Institutleder Kim Dremstrup holdt forelæsning om ’Hjernen’, Ole Kæseler Andersen holdt forelæsning om, hvordan lammede kan komme til at gå igen ved hjælp af ny teknologi, og endelig fortalte områdeleder for AAU Innovation Morten Dahlgaard Andersen om, hvordan Aalborg Universitet samarbejder med eksterne virksomheder og organisationer. Besøget sluttede med et AAU kemishow. Det gav et smil på læberne hos gæsterne fra regionen.

STÅ og færdiggørelsesbonus Den 1. oktober hvert år melder universitetet antallet af registrerede STÅ (ét studenterårsværk = 60 ECTS beståede aktiviteter) videre til ministeriet, hvilket udløser en taxameterindtægt til universitetet. Det samlede antal STÅ er sammen med færdiggørelsesbonus de to vigtigste elementer i universitetets uddannelsesindtægter.

I studieåret 2011/2012 nåede SUND i alt 789,5 STÅ, hvilket udløste en samlet taxameterindtægt på 67 mio. kr. I forhold til det foregående år er der her tale om en væsentlig stigning, hvilket også fremgår af grafen nedenfor, om end fakultetet ikke helt nåede de budgetterede 823 STÅ.

I 2012/2013 lyder SUNDs STÅ-prognose på 902,8 STÅ.