Page 1

SUND NYT 5 September 2012


FORORD Sommeren er ved at være ovre, og vi er alle ved at være godt i gang igen på fakultetet – både ansatte og studerende. Vi har fået 371 nye bacheorstuderende på vores uddannelser. De skal i de næste måneder introduceres til deres nye studium, medstuderende og undervisere. Da ca. 60 % af vores nye studerende ikke har deres adgangsgivende eksamen fra Nordjylland, vil der sikkert også være mange, der skal lære Aalborg at kende. Det er en spændende men også udfordrende tid, hvor de studerende vil få brug for gode råd og en hjælpende hånd undervejs. Vi på SUND vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme vores nye bachelorog kandidatstuderende, så de får den bedste start på deres uddannelser. Generelt er søgningen til vores uddannelser stabil og tilfredsstillende. I kan læse mere herom inde i bladet. Jeg vil dog fremhæve vores medicin-uddannelse, der stadig er meget eftertragtet. Der har i år været 1.397 ansøgere til vores 56 studiepladser. Det er fantastisk med den store interesse blandt de unge, men trods dette har ministeren desværre ikke imødekommet vores – og Region Nordjyllands – ønske om flere studiepladser på lægeuddannelsen. Vi starter en helt ny kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab, og der begynder ca. 30 på uddannelsen her i september. Jeg ser frem til at følge uddannelsen og høre både de studerendes og undervisernes erfaring med den.

Om SUND NYT SUND NYT er et medarbejderblad til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadministrationen. SUND NYT er tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant. Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sendes til Cecilia Honores Møller på chm@adm.aau. dk. Næste SUND NYT har deadline 22. november 2012.

2

Det går planmæssigt med etablering af Klinisk Institut og organisering af samarbejdet om Aalborg Universitetshospital med regionen og sygehusene. Vi er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere til instituttet, og her i bladet bringer vi et interview med Stig Andersen, speciallæge i medicinsk endokrinologi, som fra september er ansat som ny klinisk koordinator på lægeuddannelsen. Stig Andersen skal det næste års tid planlægge sin og sine kollegers kliniske undervisning af de kommende kandidatstuderende i medicin på Aalborg Universitetshospital med start fra september 2013. Sidst, men ikke mindst er gruppeprøven blevet genindført på AAU! Egon Toft.


Indhold Ud d a n n e ls e & Unde r v is ning

4-11

Fo r s kn i n g

12-17

O rg a n i s ation & R e s s ource r

18-19

Ko r t Ny t

21

Forsvar af ph.d. på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Jochen Schomacher forsvarede sin ph.d. d. 10. August 2012 Afhandlingens titel: ”Neural control of the semispinals cervicis muscle and the influence of neck pain”

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/ Ph.d.-forsvar+2012/

3


Uddannelse & Undervisning

Studiestart 2012 SUNDs nye bachelorstuderende p책 Gammeltorv i Aalborg

4


Uddannelse & Undervisning

Sommerens dimittender Masser af lykønskninger, gode råd og tips blev givet med på vejen til dimittender fra SUND fredag den 29. juni ved to dimissionsarrangementer. De to arrangementer blev afholdt henholdsvis om formiddagen og om eftermiddagen. Om formiddagen blev 42 kandidater fra uddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering fejret på Kroghstræde 3. Her overrakte prorektor Inger Askehave eksamensbeviser, og project manager Michael Boserup fra CCBR A/S (Center for Clinical and Basic Research) holdt gæstetalen. Fra dimittenderne var der tale ved Kasper Faurholt Raaby.

kandidater fra Sundhedsteknologiuddannelsen og fire kandidater fra uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi. Også her varetog prorektor Inger Askehave overrækkelsen af eksamensbeviser. Gæstetalere var HR-chef Henrik Steen Hansen fra CSC Scandihealth og Team Danmarks direktør Michael Andersen. Talen fra dimittenderne blev holdt af Mie Hviid Simonsen og Mathias Vedsø Hansen. Begge arrangementer blev på festlig vis afsluttet med reception, hvor de nye kandidater sammen med deres nærmeste pårørende kunne fejre afslutningen på uddannelsen, og at eksamensbeviset var i hus.

Eftermiddagens arrangement foregik på Fredrik Bajers Vej 7. Her dimitterede 11 kandidater fra Idrætsuddannelsen, 24

Egons ord

5


Uddannelse & Undervisning

Nye mastere i Sundhedsinformatik 28. juni 2012 blev der afholdt dimission for de nye mastere i Sundhedsinformatik. I år blev der udklækket 23 nye mastere i Sundhedsinformatik. De havde alle været til den afsluttende projekteksamen samme dag som dimissionsfesten blev afholdt. Blækket på masterbeviserne var derfor knapt tørt, inden dekan Egon Toft overrakte beviserne til de nye mastere og holdt tale for dem. Traditionen tro kastede de nye mastere huen i vejret som bevis på færdiggørelsen af deres studium.


Uddannelse & Undervisning

Optagelse af studerende på SUND uddannelser 2012 2012

2011

2010

Sundhedsteknologi

38

26

25

Medicin

derimod oplevet 56fremgang. Idræt har 56 56 ligeledes haft en pæn

Af: Jesper Franch, studieleder, School of Medicine and Health

Bacheloruddannelser

Uddannelsen Medicin med Industriel Specialisering har

Søgningen til SUND’s bacheloruddannelser som helhed har i 2012 været på niveau med søgningen i 2011.

en tilbagegang i antal ansøgere.

Idræt

149Medicin-uddannelsen 167var igen i år en særdeles 133 efterspurgt Der er sket en fremgang i optagelsen til ingeniøruddanuddannelse. Der har været 24,9 ansøgere til hver af de 56 nelsen i med Sundhedsteknologi fra 26 i 2011 til 38 i 2012,128studiepladser på uddannelsen, hvilket betyder, Medicin Industriel Specialisering 108 84 at Medicinhvilket er meget glædeligt. Der har været gjort en stor induddannelsen målt på denne måde er topscorer i Danmark. sats fra bl.a. skolens studievejledere for at øge kendskabet For at komme ind på Medicin i Aalborg skal man have 10,9 I alt 298 hvilket er 357 til Sundhedsteknologi, og der har været stor interesse for371i gennemsnit på sin adgangsgivende eksamen, uddannelsen på messer og i forbindelse med Studiepraktik identisk med niveauet i København og højere end på de (tidligere Brobygning). øvrige lægeuddannelser i Danmark.

Oversigt over fordelingen af optagne på SUND’s uddannelser Der er i alt 371 ansøgere, der har sagt ja tak til en uddannelsesplads, mens 23 mangler at give svar på, om de ønsker at benytte den plads, de er blevet tilbudt. I alt 394. Tabellen nedenfor viser, hvordan de, der har sagt ja tak til en plads, fordeler sig på SUND’s bacheloruddannelser 2012. På de enkelte uddannelser kan der være flere studerende, end der fremgår af nedenstående oversigt, idet der også er studerende fra tidligere års optag, der genstarter.

2012

2011

2010

Civilingeniør i Sundhedsteknologi

38

26

25

Medicin

56

56

56

Idræt

149

167

133

Medicin med Industriel Specialisering

128

108

84

I alt

371

357

298

Tabel: Antal optagne på bacheloruddannelser SUND 2012. (opgjort pr. 27-08-2012)

7


Uddannelse & Undervisning

Hvor kommer de fra? For SUND’s uddannelser som helhed udgør studerende med dansk statsborgerskab 92,6 %. På Medicin med Industriel Specialisering er der 83,1 % med dansk statsborgerskab, 7,4 % med statsborgerskab fra 3. verden, 3,7 % med nordisk statsborgerskab samt øvrige 3,8 %. På Medicin har 92,9 % af de studerende dansk statsborgerskab, 3,6 % har nordisk statsborgerskab og 3,6 % har statsborgerskab fra andre lande. På Idræt har alle dansk statsborgerskab.

Flere studerende fra Midt- og Vestjylland i 2012 Andelen af studerende fra nordjyske skoler har været faldende over de seneste år. Til gengæld er der i 2012 kommet flere studerende fra især Midt- og Vestjylland. I 2010 kom 49,2 % af de studerende fra en adgangsgivende uddannelsesinstitution beliggende i Nordjylland, i 2011 var tallet 43,5 % og i 2012 har 39,3 %. Det vil sige, flertallet af studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kommer altså ikke fra Nordjylland.

Egons ord

Fordeling af mænd og kvinder Der er lige mange mænd og kvinder, der starter på SUND’s uddannelser i 2012. Der er dog ændringer i den kønsmæssige sammensætning på enkelte uddannelser. Mest markant på Medicin, hvor 80,4% af de optagne i 2012

er kvinder. På Medicin med Industriel Specialisering er det tilsvarende tal 72,8 %. I nedenstående tabel ses fordelingen af mænd og kvinder på SUND’s uddannelser i 2012 sammenlignet med 2011.

Kvinder %

Mænd %

2012

2011

2012

2011

Civilingeniør i Sundhedsteknologi

45,0

57,7

55,0

42,3

Medicin

80,4

62,5

19,6

37,5

Idræt

20,4

23,4

79,6

76,6

Medicin med Industriel Specialisering

72,8

65,7

27,2

34,3

I alt

49,5

44,6

50,5

55,4

Tabel: Køn i procent. Antal optagne i 2011 og 2012 opgjort pr. uddannelse og i alt.

8


Uddannelse & Undervisning

Kandidatuddannelser Der har været en fin ansøgning til den nye kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab. En del af disse ansøgere blev nødt til at supplere med kurser i statistik og epidemiologi for at blive optaget. 29 ansøger har deltaget i supplerende kurser, som skolen har gennemført i løbet af sommerferien, og som afsluttes med udgangen af august. Der starter 32 på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab.

Antal Klinisk Videnskab og Teknologi Civilingeniør i Sundhedsteknologi

13 12 + ca 10 internationale

Idræt og Idrætsteknologi

15 + 3

Medicin med Industriel Specialisering

49

Folkesundhedsvidenskab

32

Tabel: Antal optagne på kandidatuddannelser SUND 2012.

9


Uddannelse & Undervisning

Ny klinisk koordinator vil udklække verdens bedste læger Stig Andersen er nyudnævnt klinisk koordinator på SUND. Stig Andersen skal være med til at sikre, at AAU’s kandidatstuderende i medicin bliver uddannet til verdens bedste læger. - Vi skal uddanne verdens bedste læger på Aalborg Universitetshospital. Det kan godt være, det lyder som noget, man har hørt før eller som noget, man ikke må sige på grund af Janteloven, men det er rigtigt. Verdens bedste læger kommer fra Aalborg Universitet i fremtiden, fastslår Stig Andersen indledende.

Stig Andersen og kolleger fra SUND får et år til at planlægge den undervisning, der skal gøre de kommende kandidatstuderende til verdens bedste læger. Stig Andersen ser frem til at komme i gang med arbejdet. Han har mange ideer til, hvordan tilrettelægningen af den kliniske undervisning kan vinkles for både at sikre de studerende de rette færdigheder og inspirere dem til at tænke i videreudvikling af faget.

Stig Andersen tiltræder stillingen som klinisk koordinator på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i september 2012. Tidligere har han været ansat seks år som afdelingslæge på Endokrinologisk Afdeling og seks år som leder af Center for Grønlandsforskning på Aalborg Sygehus. Stillingen som centerleder for Grønlandsforskning beholder han, mens han er klinisk koordinator på fakultetet.

- Jeg har meget stor klinisk ballast, hvilket er en klar fordel i mit nye job med undervisning af fremtidens læger. Jeg har jo 40 års erfaring efter bare 20 års arbejde. Jeg nyder arbejdet og har givet den fuld skrue i mange år, hvilket har betydet, at mine 20 år er fordoblet. Mindst. I løbet af mine mange år i faget har jeg set og lært en hel del både i Danmark og i Grønland, som jeg vil bruge i undervisningen af de studerende, fortæller Stig Andersen og afslører, at han blandt andet vil lære de studerende at tro på sig selv som læger.

- Mit nye job som klinisk koordinator består i at planlægge den kliniske undervisning for de kommende kandidatstuderende i medicin, der starter i september 2013. Arbejdet foregår sammen med fakultetets øvrige lektorer og professorer. Ud over at planlægge undervisningen, vil jeg også selv bidrage til den kliniske undervisning på Aalborg Universitetshospital. Jeg har altid nydt at undervise, og synes det er en fantastisk chance: at få lov til at forme og præge den kommende generation af læger, fortæller han.

Egons ord

Stig Andersen sammenligner sin natur med en isbjørn, der, når den har det godt, altid er i bevægelse. - Jeg har det bedst, når jeg lærer og oplever nyt. Jeg har svært ved at stå stille – også fagligt. Når jeg står overfor en patient, tænker jeg naturligt både undervisning og udvikling, fortæller Stig Andersen, der ser frem til at igen at fordoble sin anciennitet som læge - denne gang for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Lars Stig Andersen • • • • • • • •

Læge fra Aarhus Universitet i 1993 Ph.d. fra Aalborg Universitet i 2002 Speciallæge i Medicinsk Endokrinologi i 2006 Afdelingslæge på Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Sygehus 2007-2012 Centerleder for Grønlandsforskning på Aalborg Sygehus siden 2006 Far til fire børn i alderen 16, 15, 14 og 12 år Foredragsholder og underviser utallige gange Censor ved Aarhus, Odense og Københavns Universiteter

10


Uddannelse & Undervisning

Drømmejobbet skabt under uddannelsen Tre entreprenante idrætsstuderende fra SUND skabte deres drømmejob under uddannelsen. Med mod og stor målrettethed gik de efter drømmen, og i dag er de virksomhedsejere af succesfulde pulsevent. - Vi har haft travlt. Rigtig travlt. Det er hårdt at starte egen virksomhed under uddannelse. Vi er ambitiøse og ønsker kvalitet i vores arbejde både i pulsevent og i vores uddannelse, så vi har lagt meget arbejde i begge dele de sidste par år, indleder Mattis Curth, en af indehaverne af pulsevent.

Flere kunder og flere tilbud Siden 2010 er det gået stærkt for pulsevent. I løbet af de to første år har indehaverne udvidet deres tilbud til blandt andet også at omfatte foredrag om professionel fodbold, da superligaspilleren Jeppe Curth er blandt partnerne, samt pulsskolen, der afholdes hvert andet år i sommerferien. Pulsskolen er for børn og unge, der i en uge i sommerferien kan prøve forskellige kendte og ukendte idrætsgrene af.

I 2010 etablerede de tre idrætsstuderende Mattis Curth, Mikkel Curth og Lasse Kjeldsen, samt tre yderligere partnere virksomheden pulsevent i Aalborg, der har til formål at skabe idrætslege og sportsoplevelser for virksomheder og ansatte.

De mange idrætsaktiviteter og oplevelser, som pulsevent i dag tilbyder, er blevet så efterspurgte, at de unge indehavere i dag har svært ved at imødekomme den store efterspørgsel.

- Årsagen til at vi valgte at starte pulsevent var, at vi syntes, der manglede et alternativ til de danske teambuildingvirksomheder, der typisk tilbyder adventure-inspirerede sportsaktiviteter. De ansatte i disse virksomheder er ofte uddannet inden for Forsvaret og har dermed en anden tilgang til idræt, end vi har som idrætsuddannede. Med vores baggrund knytter vi den pædagogiske vinkel på vores program og tilbyder skræddersyede idrætsaktiviteter, hvor legen er omdrejningspunktet, fortæller Mattis Curth.

- Det er gået hurtigere end forventet at få kunder til pulsevent. Flere gange har vi været nødsaget til at sige nej til interesserede, fordi vi har været fuldt booket med events - og ikke mindst projekter på vores uddannelse. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores arbejde hverken i pulsevent eller vores universitetsprojekter, og det betyder altså, at vi lige nu ikke kan tage alle opgaver, der banker på døren, fortæller Mattis Curth.

Egons ord

Legen som omdrejningspunkt

Mattis Curth og Lasse Kjeldsen studerer Idræt på 5. semester på SUND, og Mikkel Curth blev kandidat i Idræt i 2012 fra SUND og er i dag underviser på Nordjyllands Idrætshøjskole.

Det er pulsevents vision at motivere ansatte i forskellige virksomheder til at tage et par timer fri fra arbejdet for at røre sig fysisk sammen med kollegerne. Pulsevents idrætsaktiviteter tilrettelægges ud fra et kendskab til virksomhedens ansatte.

Pulsevent har kunder i både private og offentlige virksomheder og organisationer. Blandt kunderne tæller University College Nordjylland, BDO, Nordjyllands Idrætshøjskole, Round Table, Danmarks Pædagogiske Universitet, DGIhuset og mange flere.

- Vi tilstræber inklusion af de deltagende i vores idrætsaktiviteter. Derfor tilrettelægger vi aktiviteterne i samråd med virksomheden, så vi sikrer, at alle kan være med – uanset alder og fysik. I tilrettelægningen bruger vi bl.a. inspiration fra vores arbejde med handicap-idræt, fortæller Mattis Curth. De tre indehavere af pulsevent bruger viden og inspiration fra deres uddannelse, når aktiviteterne skal planlægges med hver kunde. - Særligt viden om motivation betyder, at vi altid forsøger at målrette vores aktiviteter til de ansatte, så de motiveres til at deltage i aktiviteterne og fastholdes heri. Leg er omdrejningspunktet for vores aktiviteter, fordi leg både spreder glæde og skaber motivation. Det skal være sjovt at deltage i idrætsaktiviteter, og det kan leg være med til sikre, forklarer Mattis Curth.

Yderligere information om pulsevent http://www.pulsevent.dk/

Mikkel Curth, Lasse Kjeldsen og Mattis Curth - tre studerende fra Idrætsuddannelsen, der startede virksomheden pulsevent i 2010.

11


Forskning

SUND på eHealth Week 2012 Af: Debbie Pedersen, Administrative Officer, Empowering Industry and Research (eir)

SUND deltog på dette års eHealth Week med en stand på WoHIT-udstillingen. Standen tiltrak stor interesse blandt de deltagende på konferencen, og SUND’s forskere fik mulighed for at drøfte udvikling inden for velfærdsteknologi med sundhedsinnovatører fra hele Europa. eHealth Week 2012, der er det største årlige samlingssted for sundhedsinnovatører i Europa, blev afholdt i Bella Centret i København den 7.-9. maj. Mere end 2.500 delegerede deltog i arrangementet, der omfattede workshops, foredrag, netværkssessioner samt en sideløbende udstilling WoHIT, hvor private og offentlige parter fra sundhedsområdet var præsenteret.

SUND forskere og repræsentanter mødtes med virksomheder, sundhedspersonale fra industrien, sygeplejersker m.fl. fra hele Europa og benyttede lejligheden til at drøfte udviklingen af velfærdsteknologi og it-sundhedsløsninger – og ikke mindst udbredelsen af og gennemførelsen af disse. AAU Innovation bidrog også til de mange netværksaktiviteter på udstillingen og stod for at koordinere møder mellem SUND repræsentanter, sundhedsforskere fra andre universiteter og fra industrien.

SUND delte en stand på WoHIT-udstillingen med Dansk Center for Sundhedsinformatik. Fra SUND var School of Medicine and Health, eir – Empowering Industry and Research og det nyetablerede e-Health Tech center repræsenteret. Denne kombination med Dansk Center for Sundhedsinformatik viste sig meget vellykket. Standen var velbesøgt, og der opstod mange netværksmuligheder i løbet af udstillingens tre dage.

På udstillingen demonstrerede ph.d.-studerende Daniel Johansen fra SUND et eksempel på forskning inden for velfærdsteknologi; en robothånd, der styres ved hjælpe af et tungekontrolsystem. Et andet forskningsprojekt, der blev præsenteret, var Charlotte Bjørnes’ ”online patient bog”, der allerede er blevet implementeret på Aalborg Sygehus. Charlotte er adjunkt ved Institut for Planlægning.

Egons ord

WoHIT (World of Health IT) er et europæisk IKTforum under EU og henvender sig til alle med interesse i informationsteknologi til sundhedssektoren; fra virksomheder i medicobranchen, it-branchen og den farmaceutiske industri, over slutbrugere af teknologi, sundhedspersonale og hospitalsledelser til sundhedspolitiske beslutningstagere i ministerier, styrelser og regioner.

e-Health Week er en årlig international begivenhed, der arrangeres af EU og non-profit organisationen HIMSS (Healthcare Information and Management Systems) og det land, der har EU-formandskabet. e-Health Week har hvert år et skiftende hovedemne. I år var emnet sammenhængende patientforløb - fra behandling og pleje i eget hjem til indlæggelse på hospitalet og udskrivelse til eget hjem igen.

Øvrige emner på udstillingen var i år patient empowerment og kroniske sygdomme – begge emner involverer erhvervslivet og investeringsmuligheder inden for mange forskellige områder i sundhedsforskning. I alt var 98 udstillere repræsenteret.

12


Forskning

Stor succes med Expert Scientific Meeting 1.-4. august var SUND vært for den internationale konference Expert Scientific Meeting 2012 i Aalborg. Konferencen var en stor succes og vakte interesse blandt de udenlandske forskere for fremtidigt samarbejde med SUND. SUND’s idrætsteknologiske forskere stod i år for at afholde Expert Scientific Meeting sammen med forsker- og business-parken eir. 130 forskere fra Nord- og Sydamerika, Australien, Asien og Europa med forskellige videnskabelige fagområder var samlet i Aalborg for at drøfte teknologi, der kan afhjælpe sportsskader og sygdomsfremkaldte problemer. Den fire dage lange konference havde et tværfagligt fokus. De faglige emner og drøftelser spændte bredt fra fordeling af belastning under foden til sportsudstyr over nye perspektiver for anvendelse af teknologi og tekstiler mod sportsskader til behandling af sygdomme og skader forårsaget af bl.a. kræft, diabetes og dårligt blodomløb. Konferencen var organiseret omkring forelæsninger og workshops. De fire hovedforelæsninger blev holdt af direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Thomas Sinkjær, professor Julie Steele fra University of Wollongong i Australien, professor Rami J. Abboud fra University of Dundee i Skotland og fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, der er leder og partner i virksomheden Future Navigator.

Forsker Roelof Waaijman og forsker Karsten Engel modtager deres pris.

Formålet med Expert Scientific Meeting 2012 var at drøfte, hvordan teknologi mod sportsskader også kan bruges i den brede befolkning til at afhjælpe skavanker opstået på grund af sygdomme som bl.a. diabetes og dårligt blodomløb. På konferencen blev der derfor delt viden på tværs af faggrupper, så forskernes erfaringer indhentet hos eliteudøvere også kan komme den brede befolkning til gavn – og omvendt.

Egons ord

Konferencen bød også på rundvisning på AAU campus og laboratorierne på forskningscenter for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI). - På tidligere Expert Scientific Meetings har der ikke været megen fokus på rundvisning på campus og i laboratorier. Det valgte vi at gøre denne gang, hvilket viste sig at blive en succes. Folk var begejstrede over vores udstyr i laboratorierne og særligt over den interdisciplinære tilgang, vi praktiserer på universitetet – både i forskning og undervisning. Vi har allerede fået flere spørgsmål fra de deltagende eller deres kolleger om samarbejdsmuligheder i fremtiden, fortæller Uwe Kersting, lektor og hovedansvarlig for dette års konference.

Uddelinger af priser I løbet af konferencen blev der uddelt fire priser – ”Art in Science”, ”Best Poster”, ”Best Presentation” og ”Most Promising Proposal”.

Tour de Aalborg

”Art in Science”- prisen, konferencens hovedpris, gives for ny og kreativ tilgang til forskning. I år blev ”Art in Science”-prisen delt mellem den hollandske forsker Roelof Waaijman fra Universiteit van Amsterdam og den tyske forsker Karsten Engel fra German Sport University Cologne. Waaijman og Engel delte hovedprisen for deres studie i klinisk intervention i patienter med diabetesspecifikke fodproblemer.

Uwe Kersting og hans kolleger, der stod bag konferencen, havde organiseret konferencens forelæsninger og workshops på forskellige kulturelle steder i Aalborg og omegn bl.a. på Utzon centret og KUNSTEN. - Organiseringen med aktiviteter spredt i hele byen var også en succes. Folk var imponerede over de forskellige seværdigheder. Vi var tilmed så heldige, at der på Utzon centret samtidigt både var Universitarium og en udstilling af det kommende Aalborg Universitetshospital, hvilket de deltagende fik mulighed for at se og opleve i pauserne, fortæller Uwe Kersting.

”Best Poster”-prisen gik i år til den amerikanske antropolog Roshna Wunderlich fra James Madison University for hendes forskning i og viden om fodstruktur uden påvirkning af fodtøj. Prisen ”Best Presentation” gik til den hollandske forsker Sicco A. Bus fra Universiteit van Amsterdam for en klar og struktureret præsentation under konferencen om et studium om fodtøj til diabetikere.

Flere deltagere ved konferencen har efter konferencen sendt Uwe Kersting og hans team bag Expert Scientific Meeting rosende ord for organiseringen af dette års konference i Aalborg. Indhold og omfang af konferencen var både relevant og spændende.

Prisen ”Most Promising Proposal” gik til ph.d.-studerende Sabata Gervasio fra SUND for hendes projekt, der har fokus på betydningen af krydsede reflekser i benene, som kan være meget vigtig for kontrollen af gangmønstret.

13


Forskning

Mød vinderen af Most Promising Proposal italienske ph.d.-studerende Sabata Gervasio Ph.d.-studerende Sabata Gervasio fra SUND er 28 år og er fra Rom i Italien. Hun har en akademisk baggrund inden for elektronisk ingeniørvidenskab med et biomedicinsk fokus. Sabata Gervasio har netop vundet prisen Most Promising Proposal, hvor der fulgte en kontant belønning på 1000 euro med på Expert Scientific Meeting.

Hvad er målet med dit ph.d.-projekt?

Hvordan kan eller vil du bruge prisen i dit arbejde?

Hovedformålet med mit ph.d.-projekt er at studere det neurale kredsløb, der forbinder vores to ben, når vi går. I mit projekt forsøger jeg at belyse, hvordan det centrale nervesystem styrer bevægelse og koordineringen mellem de to ben. Resultatet af projektet er forhåbentligt brugbart til udvikling af nye rehabiliteringsmetoder til folk, der efter en læsion i centralnervesystemet såsom et slagtilfælde eller rygmarvsskader, viser asymmetrisk eller ustabil gangart.

Jeg vil geninvestere både pengene og de positive oplevelser, som jeg har fået ved denne særlige begivenhed i min forskning. Jeg håber, at begge dele vil bidrage til at gøre mit arbejde endnu bedre.

Hvordan var det at vinde Most Promising Proposal?

Egons ord

Jeg var overrasket og meget glad, da jeg hørte, at jeg havde vundet prisen. Det var i sidste øjeblik, jeg valgte at deltage med mit projekt, så jeg havde ikke regnet med at vinde. Jeg tænkte deltagelsen mere som en slags øvelse for mig end en mulighed for at vinde. Jeg gjorde mit bedste, og det er dejligt at få sådan en belønning for mit arbejde. Med denne pris føler jeg mig endnu mere engageret og klar til at lægge endnu flere kræfter i min forskning.

Lektor Uwe Kersting modtog prisen på vegne af Sabata Gervasio.

Fælles indsats for nyt forskerforum tion i Danmark. Herudover kræver et medlemskab, at forskeren udøver ikke-kommerciel forskning.

En række forskere på danske universiteter og forskningsinstitutioner heriblandt fra SUND AAU har sammen oprettet et nyt forskerforum ved navn Forskerforum for Sundheds-it. Forummet er for danske forskere inden for ikke-kommerciel forskning i sundhedsinformatik.

Det er forskerne Christian Nøhr fra Institut for Planlægning og Stig Kjær Andersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, der fik den oprindelige idé til Forskerforum for Sundheds-it. Sammen med kolleger fra Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Sundhedsinstitut, IT Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aarhus Universitet blev ideen konkretiseret, og i 2012 påbegyndte samarbejdet om det nye forskerforum.

Formålet med forskerrummet er videndeling og udvikling af nye aktiviteter. Den videndeling og erfaringsudveksling, der foregår i forummet, er ikke alene til gavn for forskerne - også regionerne og industrien samt øvrige interesserede kan få glæde af den forskningsbaserede viden inden for området sundhed-it. Forskerne udvikler i samarbejde nye faglige aktiviteter bl.a. ph.d.-kurser og seminarer, der udbydes via forskerforummet. Et udvalg af kurserne er åbne for alle.

Forskerforummet administreres af Dansk Center for Sundhedsinformatik (DaCHI), der er beliggende på AAU. DaCHI arbejder med forskning, udvikling, rådgivning og undervisning til sundhedssektoren.

Forskerforummet er åbent for nye forskere, der er ansat i en forsknings -og undervisningsinstitu-

Læs mere om forskerforummet herunder medlemskab på: http://sundheds-it-forskerforum.dk/

14


Forskning

Egons ord

Lions Pris 2012 til professor Lars Arendt-Nielsen Leder af Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Lars Arendt-Nielsen har modtaget dette års Lions Pris for sin indsats til gavn for kroniske smertepatienter. Prisen blev overrakt af HKH Prins Henrik i Christian IX’s palæ på Amalienborg. - Vi håber, at vore målinger før en operation kan udvikles til at blive så raffinerede, at vi kan forudsige om en given patients smertesystem er i en tilstand, der gør, at vedkommende har større sandsynlighed for at udvikle kroniske smerter efter operationen. Kroniske smerter efter en operation rammer mellem 10 og 50 % af alle patienter afhængig af operationstypen. Så der er rigtig mange, der kan hjælpes. Særligt hvis vi sammen med teknologien også kan finde frem til en behandling, der gør, at smertesystemets tilstand normaliseres før operationen og dermed forhåbentlig reducerer antallet af patienter, der rammes af denne type kroniske smerter, fortæller Lars Arendt-Nielsen

Professor Lars Arendt-Nielsen og hans forskergruppe ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion blev rost og anerkendt for deres store indsats for at udvikle viden og konkret behandling til smertepatienter i Danmark. Forskergruppen blev endvidere rost for at have verdens største og mest produktive forskningscenter inden for smerteforskning med veludbyggede internationale kontakter, der har været medvirkende til at øge den globale viden om smertepatienters vilkår. Årets Lions Pris lyder på 250.000 kr., som skal gå til et forskningsprojekt på tre nordjyske sygehuse, der kortlægger slidgigts indvirkning på smertesystemet.

Bag Lions Prisen står Lions Danmark, en international NGO, der blev oprettet i 1917 i USA og kom til Danmark i 1950. Lions Danmark arbejder for samfundsforståelse og fred og donerer årligt ca. 35-50 mio. kr. til humanitære formål herunder Lions Prisen. Lions Prisen uddeles i Danmark til enkeltpersoner eller institutioner for derved at bidrage til forsknings- og udviklingsarbejder af medicinsk, kulturel og social art, der fremmer levevilkårene for de danske borgere.

- Jeg er taknemlig for at have modtaget den anerkendelse, som Lions Prisen 2012 på 250.000 kr. er. Pengene skal investeres i vores forskningsprojekt, der skal give os en forståelse af, hvorfor mange patienter med slidgigt i knæet stadig har kroniske smerter efter, de er blevet opereret og har fået nyt knæ, fortæller Lars Arendt-Nielsen. Forskergruppen har udviklet højteknologiske kvantitative målemetoder, der skal bruges til at undersøge, hvilke ændringer der sker i smertesystemet, når man har kroniske smerter som slidgigt. Forskergruppen antager, at disse ændringer bringer smertesystemet i en hyperexcitabel tilstand (systemet reagerer kraftigere end normalt), der bl.a. forårsager, at patienter stadig oplever kroniske smerter efter en operation, der ellers teknisk er vellykket.

15


Forskning

Pioner i medicinske beslutningsstøttesystemer Forskningscenter for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte på SUND er et af de verdensførende inden for forskning i og udvikling af medicinske beslutningsstøttesystemer til sundhedssektoren. Centret står bag flere patenter og spin-off virksomheder i Nordjylland. Forskningscentret Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte, i daglig tale kaldet MMDS, er et af de fire forskningscentre og -grupper under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på SUND. Centret er pioner inden for udvikling af medicinske beslutningsstøttesystemer, som bruges til at redde liv verden over.

Fra forskning til resultater Forskningen i medicinske beslutningsstøttesystemer har resulteret i en række beslutningsstøttesystemer heriblandt: Systemet INVENT, der hjælper lægen med at finde den respiratorbehandling, der giver patienten tilstrækkelig ventilering samtidig med, at belastningen ved mekanisk ventilation reduceres så meget som muligt. Klinisk anvendelse af INVENT ventes snart.bilt, lavt blodsukker.

De medicinske beslutningsstøttesystemer kan bruges på sygehuse til at støtte læger og øvrigt sundhedspersonale i at sikre en relevant klinisk behandling af patienter. Beslutningsstøttesystemerne udregner den mest korrekte respiratorbehandling af intensivpatienter, valg af antibiotika til infektionsramte patienter og regulering af blodsukker hos patienter på intensivafdelinger.

Systemet TREAT rådgiver om antibiotikabehandling af patienter med alvorlige, akutte bakterieinfektioner. Afprøvninger har vist, at TREAT giver råd, der er bedre end klinisk praksis, og at et hospital, der installerer TREAT, kan redde liv og spare mange sengedage hvert år. Virksomheden Treat Systems markedsfører i dag systemet TREAT.

Matematisk udregning af behandlingen De medicinske beslutningsstøttesystemer er softwaresystemer, der kobles til sygehusenes egne it-systemer. Softwaren består af matematiske modeller af den relevante fysiologi. I en rådgivningssituation vil sundhedspersonalet taste informationer om patientens tilstand ind i systemet, hvorefter systemets modeller beregner det mest sandsynlige udfald af forskellige behandlinger af en patient. Dernæst anvender systemet beslutningsteori til at bestemme den bedste behandling til patienten. Computersystemerne hjælper således sundhedspersonalet med at afgøre, hvilken behandling den enkelte patient vil være bedst tjent med.

Egons ord

Systemet Glucosafe hjælper med at reducere blodsukkeret hos intensivpatienter med forhøjet blodsukker og hjælper med at dosere sondemad til patienterne. Både blodsukker og ernæring er vigtig for patienternes muligheder for at overleve opholdet på intensivafdelingen, og de kliniske afprøvninger har vist, at Glucosafe en bedre end klinisk praksis, når det gælder om at holde et stabilt, lavt blodsukker.

Forskningscenteret ledes af professor Steen Andreassen og tæller ud over ham ni forskere, studerende og tekniskadministrative ansatte. Professor Steen Andreassen har i øjeblikket halvtidsorlov fra sin stilling som leder af forskningscenteret for at dedikere tid til sin stilling som direktør i virksomheden Treat Systems i Aalborg. Treat Systems er en spin-off virksomhed, der markedsfører systemet TREAT, der er udviklet fra forskningen i MMDS.

MMDS samarbejder med en lang række institutioner og virksomheder i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Israel. Forskningsaktiviteterne er baseret på midler fra Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, EU’s 5. rammeprogram samt kommercielle samarbejdspartnere.

I 2000 blev forskningscentret oprettet på AAU. Forskningscenterets formål er:

• at foretage kliniske afprøvninger, der viser system-

ernes effekt på behandling og omkostninger

• at drive forskning og bidrage til forskeruddannelse

• at fremme den kliniske og kommercielle udbredelse af

og øvrige uddannelser

medicinske beslutningsstøttesystemer ved at støtte opbygningen af en lokal klynge af virksomheder indenfor dette område

• at udvikle beslutningsstøttesystemer, der adresserer

vigtige kliniske problemer

16


Forskning

Spirende spin-off virksomheder Leder af forskningscenteret Steen Andreassen har sammen med sin forskergruppe gennem årene haft en unik evne til at se kommercielle muligheder i de computersystemer, der er blevet udviklet på baggrund af forskningen. Siden 1981 har han etableret en spin-off virksomhed hvert femte år i Nordjylland. I forskningscentret hænger en plakat med et træ over de virksomheder, der har haft afsæt i forskningen på centret: Judex Datasystemer A/S (1981), Hugin Expert A/S (1989), Cephalon A/S (1997), Mermaid Care (2000), OBI ApS (2002) og Treat Systems ApS (2008). Blandt de seks succesfulde spin-off virksomheder fremstiller flere produkter, der har markant indflydelse på dagligdagen på hospitaler verden over. Steen Andreassen modtog i 2011 IKT-innovationsprisen BrainsBusiness Award for sin indsats i udvikling af den nordjyske it-klynge gennem sin forskning.

Forskningscentrets personale underviser på uddannelserne: Klinisk Videnskab og Teknologi, Sundhedsteknologi, Idræt, Medicin og Medicin med Industriel Specialisering. Herudover står forskningscentret for kurser til ph.d.-studerende.

”Jeg blev færdiguddannet som civilingeniør i sundhedsteknologi i 2006. Siden da har jeg været ansat ved Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte. Min forskning såvel som min undervisning spænder fra idræt til medicin med fokus på måleteknologi, matematisk fysiologisk modellering og forståelse af lungefysiologi. Mine aktuelle forskningsprojekter omhandler måling af lungemuskulaturens arbejde i atleter under højintensitets træning og brug af modeller af lungefysiologi i beslutningsstøttesystem til at støtte læger i at indstille en respirator. Jeg har rig mulighed for at arbejde med anvendelsesorienteret og tværfaglig forskning, og jeg samarbejder med flere andre forskningsgrupper, hospitalsafdelinger og virksomheder, nationalt og internationalt.”

Dan Stieper Karbing, ph.d. og lektor

17


Organisation & Ressourcer

Høj puls og kampgejst i arbejdstiden TAP-medarbejdere ved TEKNAT/SUND Fakultetskontor fik både høj puls og humøret i vejret, da pulsevent satte dem stævne på boldbanen midt i arbejdstiden. Kampråb, grin og jubel kunne høres på lang afstand, da cirka 20 TAP-medarbejdere en sommerdag var samlet på græsplanen foran Kroghstræde 3 på AAU til kollegialt samvær ud over det sædvanlige. Pulsevent, der er et firma specialiseret i aktive oplevelser og events for virksomheder, havde nemlig engageret medarbejderne i boldspil, der gav sved på panden og levende kampgejst. - Vores aktiviteter skal medvirke til at øge samværet blandt medarbejderne på en sund og sjov måde. Vi tror på, det er sundt, at medarbejderne også oplever hinanden uden for de almindelige arbejdsrammer i aktiviteter, der kan få andre sider frem i dem, fortæller Lasse Kjeldsen fra pulsevent. Der blev også vist helt andre sider af kollegerne på græsplænen foran Kroghstræde 3 end man typisk ser på fakultetskontoret. Den levende kampgejst viste sig blandt andet i overfaldsmanøvrer og høje kampråb for fælles indsats.

Æren var prisen Pulsevent havde skræddersyet tre forskellige boldspil til TAP-medarbejderne, der ikke krævede større sportskompetencer for at deltage i. Medarbejderne blev delt op i to hold, der skulle konkurrere mod hinanden. Der var ingen pris at vinde. Det var kun æren, vinderholdet kunne prise sig lykkelig med. Æren blev nydt i fulde drag af vinderholdet med Birgitte Bisgaard Nielsen fra kommunikationsafdelingen ved Fakultetskontoret i spidsen. - Vi fik en eftermiddag med intens morskab og fight mellem kolleger med plads til alle os uden boldøje. Det var en rigtig sjov og god oplevelse, som vi til stadighed kommer til at diskutere og drille hinanden med, fortæller Birgitte Bisgaard Nielsen.

Vinderholdet jublede over æren, og taberholdet blev nødsaget til at danne en æresport med hænderne, hvor vinderholdets gik igennem. 18


Organisation & Ressourcer

DHL-løb knyttede fællesskaber Institut for Medicin og Sundhedsteknologi deltog i DHL-Stafetten torsdag den 30. august 2012 med seks hold: ét gåhold og fem løbehold. Tre gæve kvinder fra hhv. Datalogi, IT-afdelingen og TEKNAT/SUND-fakultetskontor havde sørget for at rekvirere AAU t-shirts og AAU-telt på dagen. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi havde en koordinator, der stod for samlet tilmelding og koordinering af deltagere herunder seks holdkaptajner, der tog sig af hver deres hold af fem personer. Det blev en rigtig god oplevelse på dagen. I AAU-teltet var 500 ansatte samlet i grønne t-shirts, og ude i Kildeparken blev der heppet både på eget hold og på de andre i grønne AAU-trøjer. I hjørnet af AAU-teltet havde instituttet sit eget fællesskab med de seks hold, hvor ansatte, der ikke arbejder sammen til hverdag, lærte hinanden bedre at kende. Hver enkelt løbehold havde også et fællesskab, hvor de var samlet om at sende løberne af sted, heppe undervejs og tage imod ved målstregen, efterfulgt af fælleskabet om at spise maden i den udleverede madboks og drikke paprødvinen i fakkelskæret, efter sidste mand/kvinde var kommet i mål. - Det var en af de bedste sportslige, kollegiale oplevelser, vi har haft i instituttet, så vi prøver nok igen næste år, hvis de tre gæve kvinder også er på banen, fortæller Else Ramsgaard, informationsmedarbejder på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

19


Sommerskole

Nordic Summer School 2012 – Patientsikkerhed Af: Line Maj Jensen, fuldmægtig, School of Medicine and Health

Kom du forbi seminarrum D2-106, Frederik Bajers Vej 7, en dag i uge 32 eller 33? Og undrede du dig over vidt åbne vinduer og summen af stemmer fra oplægsholdere og studerende? Hvis du kiggede ind, så du en interesseret forsamling – lytte, fortælle, spørge og debattere. Det var en flok tilfredse og positive men også trætte deltagere, som tog fra Summer School fredag den 17. august. Kurset fik stor ros med på vejen for indhold og tilrettelæggelse, underviseres og projektvejleders engagement og de studerendes aktive deltagelse. Kurset blev også rost for sin tværfaglighed og for at samle deltagerne på tværs af uddannelser bl.a. Medicin, MedIS, Sygepleje, Statskundskab og Folkesundhedsvidenskab. Kursisterne følte, de var blevet inspireret af og havde lært meget af hinandens forskellige tilgange og indsigt under kurset.

I alt 19 studerende fra universiteter og professionshøjskoler i Norge, Sverige og Danmark var samlet til Summer School, hvor de 12 dage skulle beskæftige sig med patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det faglige program var tæt pakket i de knap to uger. Alle hverdage bød på to-tre oplæg i emner som patientsikkerhedskultur, patient empowerment, statistisk kvalitetsstyring og kliniske mikrosystemer. Deltagerne arbejdede også i projektgrupper med kliniske aktuelle og relevante problemstillinger. Her var samarbejde med Aalborg Sygehus, og medarbejdere fra sygehuset var både inddraget i definitionen af problemstillinger og stod til rådighed for sparring og interview og deltog på kursets sidste dag, hvor projektgrupperne præsenterede deres arbejde for hinanden. Også Sygehus Thy-Mors fik besøg af deltagerne en dag i løbet af kurset. Her blev de studerende klogere på, hvordan sygehusafdelingerne i praksis arbejder med at øge patientsikkerheden bl.a. ved at reducere forekomsten af tryksår og ved at forebygge medicineringsfejl. Sygehus Thy-Mors deltager, som et af fem sygehuse i Danmark, i projektet Patientsikkert Sygehus (2010 – 2013).

Nordic Summer School 2012 – Patientsikkerhed blev afholdt på AAU i perioden 6. – 17. august 2012. Summer Schoolen var arrangeret i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Studerende for Sikre Patienter.

Egons ord

Summer School – Patientsikkerhed igen til næste år? I den kommende tid evalueres det netop afsluttede forløb. Planer for Summer School 2013 vil kunne følges på hjemmesiden.

Læs mere information om Summer School på hjemmesiden: http://www.smh.aau.dk/Summer+School+2012

20


Kort nyt

Politik for adjungering af professorer og lektorer ved SUND Akademisk Råd har vedtaget en politik for adjungering af professorer og lektorer ved SUND. Politikken fastlægger overordnede retningslinjer for, hvornår der foretages adjungering,og hvordan adjungeredes tilknytning til forskningsgruppe, institut og fakultet bedst muligt understøttes med henblik på størst muligt gensidigt udbytte. Alle adjungerede professorer tilknyttes en faglig kontaktperson, som skal være med til at fastholde og udvikle forsknings- og publiceringssamarbejde. Der er udarbejdet en guideline for affilliering med de adjungerede professorer. Se guideline for affilliering her: http://www.medicine.aau.dk/Official+documents/Policies/ SUND’s adjungerede professorer præsenteres på hjemmesiden med en kort beskrivelse af hver professor, vedkommendes forskningsfelt og arbejdssted. Websiden er i øjeblikket under opbygning. Ved forslag om en adjungering af nye professorer og lektorer, skal der udarbejdes en motiveret indstilling, som skal begrunde, hvorfor personen ønskes adjungeret. Der er udarbejdet en skabelon til indstillingen, som institutterne skal anvende. Skabelonen er tilgængelig via SUNDs hjemmeside. Se adjungerede professorer på hjemmesiden: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/adjungerede-professorer-lektorer/

Se adjungeringspolitik og skabelon for indstilling af adjungering på SUND hjemmeside her: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/ Officielle+dokumenter/Strategi+og+politik/

Fælles AAU valgfag

Pjece om ph.d.-uddannelsen på SUND

For andet år i træk gennemføres AAU valgfag for studerende på 9. semester. Baggrunden for oprettelse og gennemførelse af AAU valgfag er et studenterønske. Undervisningen gennemføres fredag eftermiddag eller øvrige dage efter kl. 16.00.

Der er udkommet en ny pjece om ph.d.-uddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Pjecen beskriver, hvilke forskeruddannelsesprogrammer forskerskolen på SUND udbyder med særlig fokus på uddannelsesprogrammet Clinical Science and Biomedicine. I pjecen kan du læse interviews med nuværende ph.d.-studerende og vejledere.

Egons ord

Alle fakulteter har udbudt et antal AAU valgfag – to til fire valgfag pr. fakultet. Det er dog kun få valgfag, der igangsættes, fordi ansøgningen til fagene har været begrænset. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet / School of Medicine and Health har udbudt valgfag i projektledelse. Det er et meget efterspurgt fag, og 52 studerende har tilmeldt sig det.

Pjecen skal medvirke til at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og forskeruddannelsesprogrammerne blandt studerende på universitetet, læger og øvrigt sundhedsfagligt personale på sygehuse og højere sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner i regionen.

Sygefravær i 2011 Der er et glædeligt lavt sygefravær på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dette fremgår af en opgørelse for sygefravær på AAU (HSU bilag 30. maj 2012), som blev behandlet af samarbejdsudvalget på SUND i foråret. I nedenstående oversigt ses gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder (egen sygdom). Oversigten er opdelt på medarbejder-grupperne DRAM (det rummelige arbejdsmarked), TAP og VIP.

HUM, SAMF, TEKNAT, Fakulteterne i alt

SUND

AAU total (dvs. fakulteterne, AUA, AUB, SBI)

Dram

16,1

11,4

20,3

TAP

8,9

4,8

9,2

VIP

3,0

1,6

13,0

Hovedtal

5,1

2,7

6,0

Det gennemsnitlige antal fraværsdage var i hele det daværende ministerområde Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2011 på 5,6 dage og i staten som helhed 8,3 dage.

21


Egons ord

SUND NEWS 5  
SUND NEWS 5  

Nyhedsbrev fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet

Advertisement