SUND NYT 7 by Beni Maroc Mikkelsen

SUND NYT 7 Marts 2013

Uddannelse & Undervisning

FORORD Under åbningen af Aalborg Universitetshospital udtalte sundhedsminister Astrid Krag, at hun ligesom resten af regeringen har høje forventninger til Aalborg Universitetshospital. Forventninger til, at vi leverer endnu mere og bedre klinisk forskning og innovation til gavn for ikke blot vores egen region, men hele Danmark. Vores forskning har vundet genklang på ’Borgen’. Hun fremhævede telemedicin-projektet ”TeleCare Nord” med KOL-patienter, der er et samarbejde mellem universitetet, Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og praktiserende læger, som et helt unikt projekt og et eksempel til efterfølgelse i resten af landet. Jeg har også høje forventninger til, at vi sammen med det nye universitetshospital kan udvikle en konkurrencedygtig lægeuddannelse og sætte flere tværfaglige forskningsprojekter i gang, hvor bl.a. vores ekspertise i sundhedsteknologi kobles til at udvikle den kliniske forskning. Som I kan læse i denne udgave af SUND NYT, har forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Rasmussen, og hele ledelsesgruppen sat overliggeren højt fra starten. Vi vil have et universitetshospital i international klasse. Det får vi ved at samarbejde – især internt på fakultetet, med industrien og med udenlandske partnere, men også ved at udvikle vores forskerspirer, der kommer med gå-på-mod og nye ideer til forskning. På fakultetet har vi unge studerende, der

Om SUND NYT SUND NYT er et medarbejderblad til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadministrationen. SUND NYT er tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant. Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sendes til Cecilia Honores Møller på chm@adm.aau.dk. Næste SUND NYT har deadline 14. maj 2013.

vil forskning, og som gør en forskel selv under deres uddannelse. Vi præsenterer to af dem i dette nummer, MedISstuderende Kasper Bendix Johnsen og Hjalte Holm Andersen, der begge netop har modtaget et Novo-scholarship til støtte i deres specialer. Men vi har også idrætsstuderende Michael G. Johansson og MedIS-studerende Dolarose Kulas, der begge har modtaget støtte fra Siemensfonden til deres studieprojekter. Vi har mange flere engagerede unge studerende - forhåbentligt kommende forskere - som gør en mærkbar indsats for sundhedsvidenskaben. Egon Toft.

Indhold O rg a n i s at ion

4-7

Ud d a n n e ls e & Unde r v is ning

8 - 12

For s kn i n g

13 - 21

Forsvar af ph.d. på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Jan Rüterbories, den 13. marts 2013 Afhandlingens titel: Improved gait cycle detection for use in gait rehabitation Thomas Lorrain, den 8. marts 2003 Afhandlingens titel: Towards the reliable and intuitive myoelectic control for hand protheses Bram Zuur, den 1. marts 2013 Afhandlingens titel: Human locomotion and motor cortex - Drive to the motoneuron and the role of afferent input Mayuri Sinha Presad, den 14. februar 2013 Afhandlingens titel: Molecular mechanisms underlying the effect of hypoxia on stem cell growth and differentiation Jacob Handberg Svendsen, den 8. februar 2013 Afhandlingens titel: Characterization of sub-acute and chronic low-back pain in activities of daily living using linear and nonlinear tools

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: www.sundhedsvidenskab.aau.dk under ”Forskning”

Organisation

Åbning af Aalborg Universitetshospital Den 7. marts 2013 blev Aalborg Universitetshospital officielt åbnet ved et storstilet arrangement iværksat af hospitalet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Åbningen bød på taler af bl.a. sundhedsminister Astrid Krag, der også havde en hilsen med fra uddannelsesminister Morten Østergaard, rektor Finn Kjærsdam, regionsrådsformand Ulla Astman, hospitalsledelsen, forskere og studerende. Talerne gav indblik i det helt særlige samarbejde samt planerne og forventningerne til det nye hospital. Finn Kjærsdam og Ulla Astman benyttede lejligheden til at takke hinanden for den fælles indsats, der har ført til, at Nordjylland i 2013 har fået sit eget universitetshospital. Taknemligheden blev udmøntet i fælles gaver som symbol på det tætte samarbejde. Finn Kjærsdam overrakte Ulla Astman en cykelhjelm med den genkendelige ’AAU hjerne’ på, og bød hende hjertelig velkommen til at cykle rundt på universitetet. Ulla Astman gengældte hans venlighed med et adgangskort til hospitalet, så rektor nu har adgang på lige fod med resten af hospitalets ansatte. Før, under og efter talerne kunne ministeren og de øvrige deltagere se og prøve forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og universitetshospitalet, idet forskerne havde stillet op med stande i Medicinerhusets forhal.

Organisation

SUND har en sund økonomi Der blev i 2012 indskrevet 51 ph.d.-studerende mod oprindelig anslået ca. 40 nye ph.d.-indskrivninger. Dette giver en betydelig merindtægt i forhold til det budgetterede i 2013.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets økonomiske resultat for 2012 er tilfredsstillende. Der var budgetteret med et lille underskud på 242.000 kr., men resultatet blev i stedet et lille overskud på ca. 500.000 kr.

Fakultetets forskningsindtægter afhænger af antallet af forskningsaktive samt videnskabelig publicering (BFI-point) og eksterne forskningsmidler. Eksterne forskningsmidler er ikke blot vigtige i sig selv. De er også vigtige, fordi evnen til at søge eksterne forskningsmidler hjem og anvende dem, præmieres i den måde, som AAUs indtægter fordeles til fakulteterne på. Budgettet for 2012 lød på 35,3 mio. kr. i eksterne forskningsmidler – resultatet blev på 32,2 mio. kr. Det store projekt Eir fik først meget sent i 2012 bevillingsskrivelse, hvilket betød en mindre indtægt på 3,4 mio. kr. Det er midler og aktivitet, der så er udskudt til 2013.

I forhold til budgettet for 2012 er der afvigelser i positiv og negativ retning på både indtægts- og omkostningssiden – men på bundlinjen rammer vi næsten det budgetterede. Der var mange forhold, som på budgettidspunktet var vanskelige at forudsige, og fakultetets økonomi påvirkes også af forhold, vi ikke har direkte indflydelse på. Fakultetets indtægter er direkte afhængige af, hvor meget der produceres på uddannelses- og forskningsområdet. Uddannelsesproduktion måles på, hvor mange ECTS der bestås ved eksaminer (1 STÅ = 60 ECTS), og i hvor høj grad de studerende bliver færdige til tiden.

Det gode resultat for 2012 er udtryk for forsknings- og undervisningsaktiviteter, der udvikler sig meget tilfredsstillende samt for fornuftig anvendelse af de økonomiske midler. Der er tale om en rigtig god indsats fra medarbejdere og ledere inden for administration, uddannelse og forskning.

Selv om der i 2011/2012 er færre STÅ end budgetteret og dermed en mindre indtægt, er det ikke udtryk for et fald i uddannelsesaktiviteten. Der har været anvendt en prognose-model, der var for upræcis. Den måde, som det forventede STÅ-tal for 2012/2013 er opgjort på, ser på nuværende tidspunkt ud til at give en langt mere sikker prognose.

Organisation

SUND Nytårskur 2013 Traditionen tro blev det nye år hilst velkommen af dekan Egon Toft ved en nytårskur den 3. januar. Egon Toft fortalte om året, der gik, og alle de nye tiltag og projekter, der er i vente i 2013 – med både nyt institut og ny samarbejdspartner, Aalborg Universitetshospital. Årets undervisere på fakultetet blev udnævnt – prisen gik i år til lektor Meg Duroux fra Faggruppen for Biomedicin og adjunkt Shellie Boudreau fra Sanse-Motorisk Interaktion.

’Hvem-ved-mest-om-sundhed’-konkurrence Under nytårskuren blev der holdt en lille konkurrence om sundhed. Konkurrencen var iværksat af studielektor John Hansen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i samarbejde med dekanens sekretær Ann Karina Schelde. Konkurrencen gik ud på at teste, hvem der ved mest om sundhed. 112 personer valgte at deltage i konkurrencen. Overraskende nok var der ingen, der havde svaret rigtigt på alle spørgsmål i undersøgelsen, hvorfor der ikke blev fundet en entydig vinder af konkurrencen.

Nytårskuren bød på jazzmusik, champagne, kager og en lille konkurrence om sundhed. Til arrangementet var hele fakultetets medarbejderstab inviteret herunder naturligvis vores nye kollegaer i Klinisk Institut samt vores nye samarbejdspartnere fra universitetshospitalet.

Der blev dog alligevel fundet en vinder, idet der blev trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen. Den heldige blev Birgitte Bisgaard Nielsen, kommunikationsmedarbejder på Fakultetskontoret. Birgitte Bisgaard Nielsen vandt – for sundhedens skyld - en bog ”Skridttællerbogen” af Bente Klarlund Pedersen samt en skridttæller.

Deltog du ikke i nytårskuren, kan du se Egon Toft’s præsentation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets website under ”Nyheder”.

Organisation

Om undersøgelsen Her er resultatet af undersøgelsen. Undersøgelsen gik ud på, at deltagerne skulle sammensætte det letteste måltid med en fødevare fra hver boks.

Den letteste fødevare = den med det laveste indhold af kalorier pr. 100 gr. Levnedsmiddel

Deltagernes svar

Det rigtige svar

(hvor mange der svarede)

Rigtigt svar

udspecificeret kcal pr. 100 gr.

And

404

Gås

371

Flæskesteg Laks

1 Den letteste fødevare = den med det laveste indhold af kalorier pr. 100 gr. 3

TorskLevnedsmiddel

102 Deltagernes svar

And Blomkål

udspecificeret kcal pr. 100 gr.

1 16

404

Gås

371

Laks

Torsk

102

Kartoffel Patinak Radise

Kartoffel

Patinak

Radise

Rødkål

Snaps 40 % Rødvin Rødkål

Øl, Carlsberg/Hof Kakaoskummetmælk

385

x x

Fersken Banan

FriskeFersken dadler

Friske dadler

Æble

38 47

Appelsin

5 43

Banan

230

Appelsin Øl, Carlsberg/Hof

Letmælk

230

Letmælk Rødvin

Snaps 40 %

1611

Kakaoskummetmælk

Blomkål

177

Rigtigt svar82

Det rigtige svar x

(hvor mange der svarede)

330

x x

270

I hvilket land du,dedeletteste letteste mennesker bor (baseret data 2008 fra Lancet) fagtidsskriftet Lancet) I hvilket landtror tror du, mennesker bor (baseret på data frapå 2008 fra fra fagtidsskriftet Land

Land

Danmark

Deltagernes svar

Deltagernes Letteste mand svar 3

Letteste mand

Deltagernes svar

Letteste mand

Danmark Italien

333

ItalienNorge

32 33

32 23

Spanien

Sverige

Norge

Spanien

Sverige

Det rigtige svar

Deltagernes svar

Letteste kvinde

Rigtigt svar

Det rigtige svar Letteste kvinde

Letteste mand

Rigtigt svar

Letteste kvinde

21 29

Uddannelse & Undervisning

Årets undervisere 2012 på SUND Shellie Boudreau vandt prisen som årets underviser for hendes interessante og tankevækkende forelæsninger, der i høj grad fanger de studerende, og hendes motivation i vejledermøder. Fra begrundelsen lød det blandt andet, at både Shellies udstråling og tilrettelæggelse af undervisningen er med til at få de studerende til at forlade forelæsningerne med en følelse af at have lært noget, der kan bruges fremover. Specielt Shellies forelæsning ’paper presentation skills’ har udrustet de studerende med anvendelige redskaber og nye perspektiver.

Til nytårskuren i januar blev årets undervisere i 2012 kåret. Prisen gik til lektor Meg Duroux og adjunkt Shellie Boudreau. Begge prisvindere modtog en buket blomster og et diplom. Meg Duroux vandt prisen som årets underviser for sit store engagement over for de studerende og smittende entusiasme i undervisningen. Fra begrundelsen lød det blandt andet, at Megs engagement er inspirerende; hun tvinger de studerende til at tænke ud af boksen. Der er altid god balance mellem evnen til at støtte de studerende, når de har brug for det, og til at lade de studerende nå frem til resultater gennem diskussioner i fællesskab.

Shellie Boudreau er også indstillet til at modtage Den Obelske Undervisningspris 2013. Hvem vinderen af prisen bliver, afgøres til Doktorpromoveringen den 12. april.

Adjunkt Shellie Boudreau.

Lektor Meg Duroux

Uddannelse & Undervisning

Velbesøgt KandidatDag på AAU 26. februar blev der holdt KandidatDag for første gang på Aalborg Universitet. SUND’s kandidatuddannelser var repræsenteret til arrangementet, der var velbesøgt af universitetets egne bachelorstuderende og studerende fra andre universiteter. Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationsmedarbejder, Fakultetskontoret

KandidatDag er et nyt arrangement på Aalborg Universitet, der har fokus på kandidatuddannelser. Arrangementet er målrettet kommende kandidatstuderende, der ønsker at få mere information om de forskellige kandidatuddannelser, de har mulighed for at vælge i mellem, og hvad de enkelte uddannelser kan medføre af job- og karrieremuligheder.

SUND’s informationsstande, så studievejlederne og de studerende var travlt beskæftigede. Der var også god tilslutning til foredragene om SUND’s kandidatuddannelser – særligt Folkesundhedsvidenskab var velbesøgt. Her deltog flere studerende, end der var fysisk plads til i lokalet. Herudover kan nævnes, at Rie Thaarup Høeg, færdiguddannet kandidat i Sundhedsteknologi og nu projektleder ved CSC Scandihealth, gav en flot præsentation af kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi og fortalte de fremmødte om karrieremulighederne i CSC Scandihealth, hvor hun har været ansat, siden hun blev færdiguddannet i 2005.

Dagen var organiseret med informationsstande centrale steder på universitetet - i kantinerne på Fibigerstræde 16, Fredrik Bajers Vej 7 og Kroghstræde 3. Informationsstandene var bemandet af studievejledere, studerende og færdiguddannede kandidater, der gav råd og vejledning om uddannelserne. Sideløbende blev der holdt foredrag om uddannelserne i tilstødende mødelokaler og auditorier.

Medicin, som er SUND’s seneste kandidatuddannelse, og som endnu ikke har produceret nogen kandidater, blev præsenteret af lektor og forskningsansvarlige overlæge Sten Rasmussen fra Aalborg Universitetshospital, der kunne fortælle om den verden, der venter de studerende, når de kommer på kandidatuddannelsen på universitetshospitalet.

SUND’s uddannelser var præsenteret i kantinen på Fibigerstræde 16, og der blev holdt foredrag om samtlige uddannelser. Der var stor tilslutning af interesserede studerende til

Foredraget om kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab var populært. Der deltog flere studerende end der var fysisk plads til i lokalet.

Uddannelse & Undervisning

Kandidatuddannelsen i Medicin For første gang udbyder Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Medicin. De studerende kan se frem til tre rigtig spændende år, hvor hovedparten af undervisningen vil foregå på Aalborg Universitetshospital. Af: Dorthe Bille, kommunikationsmedarbejder, School of Medicine & Health Som læge foregår arbejdet overvejende i et klinisk miljø, og derfor vil undervisningen på kandidatuddannelsen være klinisk forankret, således at de studerende får en solid erfaring med miljøet, inden de skal ud på arbejdsmarkedet. Der vil blive lagt stor vægt på læge-patient-forholdet, så de kommunikative færdigheder vil fortsat være et centralt omdrejningspunkt.

Boot-camp Som forberedelse til kandidatuddannelsen arrangeres der en uges ”Boot-camp” for de kommende kandidatstuderende. Boot-campen bliver afholdt i august, og den kommer hovedsageligt til at foregå i simulationslaboratoriet. Formålet er at give de studerende mulighed for at få genopfrisket og udbygget de basale kompetencer, de har opnået på bacheloruddannelsen. Derudover er det også en forberedelse til opholdet på de kliniske afdelinger. De studerende vil få mulighed for at øve tekniske færdigheder og mere komplekse kliniske færdigheder i et sikkert læringsmiljø uden risiko for mennesker.

På kandidatuddannelsen holdes der fast i den problembaserede undervisning. Ud over kliniske øvelser vil undervisningen bestå af forelæsninger, symposier, casearbejde, faglig refleksion, porteføljearbejde mv. En gang om ugen vil der blive afholdt opsamlingssymposier, hvor der reflekteres over ugens undervisning. Disse symposier skal også bruges til diskussion og interaktion baseret på forskellige temaer og de studerendes opgaver.

Arbejdsugen De studerende på kandidatuddannelsen har nok at se til. Ud over en studieuge med undervisning fra 8 – 16 hver dag, er der ind i mellem også aften- og weekendaktiviteter. For at de studerende skal få det maksimale ud af undervisningen, vil de om formiddagen være delt ind i grupper på tre og om eftermiddagen i grupper på 12, undtagen når de har klinisk undersøgelsestræning, hvor de kun er seks personer pr. gruppe.

Lektor og overlæge Tom Buur giver de kommende kandidatstuderende et indblik i arbejdet på dialyseafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Uddannelse & Undervisning

Hvorfor valgte du at læse medicin i Aalborg? Jeg valgte at læse medicin i Aalborg, fordi jeg har mine rødder i dette område og havde lyst til at blive her i min studietid. Da medicinuddannelsen blev tilgængelig netop samme år, som jeg skulle søge ind på en uddannelse, virkede det oplagt at søge ind på AAU og afprøve denne nye type uddannelse.

Er der noget, der har overrasket dig positivt ved uddannelsen? Uddannelsen har overrasket mig positivt ved at have fokus på den kliniske situation allerede her på bachelordelen. At vi lærer og arbejder ud fra patientcases samt har mulighed for at tilse og ”øve os” på patienter løbende via klinikophold på Sygehus Vendsyssel.

Hvad forventer du af kandidatuddannelsen på Aalborg Universitetshospital? Jeg forventer en kandidatuddannelse, hvor læringen tager udgangspunkt i patienterne på hospitalets kliniske afdelinger, samt at jeg bliver fortrolig med at modtage, undersøge, udrede og samtale med patienterne under vejledning af dygtige og kompetente undervisere.

Vibe Maria Laden Nielsen, studerende på 6. semester

Eksempel på studieuge for de kandidatstuderende på Medicin: Mandag 8 - 10

Morgenmøde og stuegang

Tirsdag Morgenmøde og stuegang

Onsdag Morgenmøde og stuegang

Tordag Morgenmøde og stuegang

10 - 13

Undervisning på de forskellige kliniske afdelinger

13 - 14

Forberedelse til casearbejde

Patologi

Klinisk undersøgelsestræning

Forberedelse til casearbejde

14 - 16

Casearbejde

Patologi

Klinisk undersøgelsestræning

Casearbejde

(demo/gruppearbejde)

(forelæsning)

Fredag Morgenmøde og stuegang Undervisning på de forskellige kliniske afdelinger Fredagssymposium. Hver 2. gang klinisk-patalogisk symposium

Fredagssymposium. Hver 2. gang klinisk-patalogisk symposium

Uddannelse & Undervisning

”Impossible is Nothing”

– Studieophold hos adidas i Herzogenaurach, Tyskland Hvilken rolle spiller løberens vægt i forhold til de mekaniske fjederegenskaber i en løbesko, og hvordan kan de optimeres? Nicolai Mifsud, 10. semester- studerende på Idrætsteknologi, tog til Tyskland på studieophold hos adidas for at deltage i et projekt om udvikling af løbesko. Af: Dorthe Bille, kommunikationsmedarbejder, School of Medicine & Health

»» Ved adidas fik jeg dels mulighed for at lave semesterprojekt omhandlende en ny koncept-løbesko, og dels indgik jeg i det normale team, hvis opgave var at bidrage ud fra en ingeniørmæssig baggrund til, hvordan eksisterende og kommende produkter kan optimeres, fortæller Nicolai Mifsud. I løbet af det seks måneders ophold var Nicolai involveret i ca. 10 forskellige projekter. Det største projekt gik ud på at udvikle en løbesko, der skulle optimere løberens fremdrift. En af Nicolais opgaver var at lave tests af skoen, komme med forslag til forbedringer og rapportere tilbage til udviklingsafdelingen. En af de forbedringer, han arbejdede med, var forholdet mellem løberens vægt og skoens mekaniske fjederegenskaber. Nicolai Mifsud så nærmere på, om det ville være rentabelt at producere sko med forskellige fjederegenskaber, så løbere kunne købe sko, der ville give dem den bedst mulige affjedring alt efter deres vægt. Derudover var han også involveret i synliggørelsen af produktets muligheder i forhold til markedsføring. Adidas forventer, at skoen kommer på markedet i 2014 »» Det har været rigtig spændende at arbejde i så stor en virksomhed og opleve, hvordan de forskellige afdelinger arbejder sammen om udvikling. I Research- og Ingeniørafdelingen, hvor jeg arbejdede, var 80 % af de ansatte tyskere. Det gav et rigtig godt indblik i tysk kultur, som jeg fandt meget inspirerende, og jeg fik god mulighed for at træne det tyske sprog, fortæller Nicolai Mifsud.

Nicolai Mifsud i adidas innovation team research hall.

Forskning

Sammen står vi stærkere Aalborg Universitetshospital skal løfte den kliniske forskning og sikre sundere nordjyder. Forskningschef samt leder af Klinisk Institut og dekan Egon Toft sætter overliggeren højt for samarbejdet og ser frem til at sætte kursen for Danmarks nye universitetshospital og lægeuddannelse. Af: Dorte Heide Pedersen og Peter Friis Jeppesen, Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender, Aalborg Universitetshospital

Lægeuddannelsen på Aalborg Universitet har 50 studiepladser, og det er langt færre end på landets øvrige universiteter, men det er ikke noget, der bekymrer Egon Toft:

Med etableringen af Aalborg Universitetshospital er 10 års universitetsfællesskab med Aarhus Universitet ophørt, og sygehuset i nord har påbegyndt et nyt samarbejde og fællesskab med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

»» Der er ikke noget, der tyder på internationalt set, at man ikke kan lave en lægeuddannelse, som er lille, og som er lige så god. Det er jo ikke en marmeladefabrik; det er mennesker af kød og blod, som kommer ud og skal se folk i øjnene og tage ansvar for liv og lemmer.

»» Vi vil gøre Aalborg Universitetshospital til et hospital, der kan konkurrere både nationalt og internationalt om at tilbyde patienterne den bedste diagnostik, pleje, behandling og rehabilitering og sammen skabe den bedste lægeuddannelse i landet, fortæller forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Rasmussen.

Sundere nordjyder Både Lars Hvilsted Rasmussen og Egon Toft er overbeviste om, at samarbejdet på sigt vil føre til en sundere nordjysk befolkning.

Én af fordelene ved at blive selvstændigt universitetshospital er, at hospitalet er forpligtet til at forske inden for alle specialer. Derfor øges antallet af kliniske professorater for at sikre, at forskning integreres i det daglige kliniske arbejde.

»» Vi har fra starten sat overliggeren højt. Det er vejen til at tiltrække bedre læger og skabe en kultur og et engagement i organisationen, hvor man hele tiden stræber efter at højne fagligheden. Når de ting sker, møder man et hospitalsvæsen, som kan give patienterne en bedre behandling, forklarer Egon Toft.

»» Med professorerne er der en tæt forankring mellem ansvaret for at drive afdelingen forskningsmæssigt og klinisk fremad, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen.

Løft i den kliniske forskning

Lars Hvilsted Rasmussen og Egon Toft ser frem til sammen at sætte mål og gennemføre en strategi, der skal sikre, at Aalborg Universitetshospital får national og international anerkendelse for sin forskning, lægeuddannelse og patientbehandling.

Ifølge Egon Toft vil det tætte samarbejde mellem universitet og hospital betyde et løft til den kliniske forskning. De grundlæggende videnskaber som bioteknologi, matematik og fysik, som vi har på universitetet, er alle støttefunktioner til den kliniske forskning, forklarer han og tilføjer: »» Når vi får hospitalets og vores kunnen kombineret, bliver vi bedre til i fællesskab at finde de rigtige forskningsspørgsmål. Vi har en unik mulighed i Aalborg ved, at vi med det nye hospitalsbyggeri kommer til at bo dør om dør. »»

”Det er jo ikke en marmeladefabrik”

Egon Toft påpeger, at kommende kandidatstuderende fra Aalborg Universitets lægeuddannelse får et eksklusivt uddannelsestilbud på hospitalet: »» Det er meget udtalt, at de studerende i København, Aarhus og Odense enten har meget begrænset kliniktid eller træder hinanden over tæerne for at komme til, og mange er nødt til at lave ordninger, hvor de skiftes til at blive hjemme. Det kommer vi ikke til at se i Aalborg.

Forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Rasmussen og dekan Egon Toft sætter fra starten overliggeren højt. De er sikre på, at samarbejdet på sigt vil føre til sundere nordjyder.

Forskning

Klinisk Institut har vokseværk Af: Jakob Adelhard Kristensen, HR ansvarlig i Klinisk Institut

På den administrative front drager instituttet stor nytte af sin (midlertidige) beliggenhed tæt på Forskningens Hus på Søndre Skovvej 15 i Aalborg, som huser en velfungerende forskningsadministration, der understøtter Aalborg Universitetshospital. Derfor består administrationen på Klinisk Institut stadig kun af to personer – én HR-ansvarlig og én økonomiansvarlig. Men efterhånden som aktiviteterne tager til i intensitet, vil også administrationen på Klinisk Institut vokse i takt med opgaverne.

Klinisk Institut har nu formelt og officielt startet sin eksistens, og det nye institut spilder ikke tiden. Således tæller antallet af ansatte ved udgangen af februar måned allerede næsten 50 personer. Primært videnskabelige medarbejdere, enten overført fra deres midlertidige arbejdssted på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, overført fra lignende tilknytninger på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, eller helt friske ansigter. Derudover er der adskillige videnskabelige medarbejdere på vej, ligesom en større mængde undervisere, som tidligere var tilknyttet Aarhus Universitet, også er i gang med at blive ansat. Sidstnævnte for at bidrage til opfyldelsen af et af det nye instituts fornemste opgaver, nemlig at levere klinisk undervisning til de studerende på kandidatuddannelsen i Medicin, som modtager sin første årgang nogensinde 1. september 2013.

For mere information se hjemmesiden: www.klinisk.aau.dk

Teknologi til måling af forsnævring af kranspulsårene får 27 mio. kr. i støtte Medtech-virksomheden Acarix og forskere fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi modtager 27 mio. kr. til markedsmodning af produktet CADScor® System. Systemet giver hurtig diagnosticering af koronar hjertesygdom med forsnævringer i kranspulsårene. Produktet CADScor® er udviklet af forskerne Samuel Schmidt, Claus Graff og Johannes Struijk fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i samarbejde med Acarix. Nu kan forskerne glæde sig til få 27 mio. kr. til markedsmodning af produktet, der forventes at komme på markedet i løbet af 2014.

CADScor® System bruges til måling af mislyde i hjertet hos patienter, der formodes at lide af koronar hjertesygdom med forsnævring af kranspulsårene. Sygdommen er meget udbredt, og i globalt perspektiv vil mere end 20 % af jordens befolkning dø af sygdommen og en fjerdedel heraf vil dø spontant uden at have været diagnosticeret med lidelsen.

Investorerne Sunstone Capital, Seed Capital, Coloplast og Seventure ser et stort potentiale i CADScor system, hvorfor de til sammen har rejst 27 mio. kr. til produktets endelige udvikling og markedsføring.

Med CADScor® System er det muligt at stille en tidlig diagnose og deraf følgende behandling. Måling af hjertet finder sted med patienten liggende i stilling og tager cirka tre minutter. Herefter kan patienten enten frikendes eller sendes til yderligere udredning i henhold til almindelig praksis.

Forskning

Officiel åbning af Sexologisk Forskningscenter Forskerne i Sexologisk Forskningscenter har været i gang med at organisere forskningstiltag og planlægge masteruddannelsen i sexologi i det meste af 2012, og nu – i 2013 - er tiden endelig kommet til at holde et officielt åbningsarrangement. Arrangementet afholdes torsdag den 11. april kl. 12-17 i Medicinerhusets auditorium på Aalborg Universitetshospital.

Danmark, Sverige og Norge. Desuden vil grundlæggeren af den kliniske sexologi i Danmark, den nu 85-årige professor emeritus Preben Hertoft, være gæst ved arrangementet.

Åbningen af Sexologisk Forskningscenter bliver markeret ved en række indlæg fra centrets forskere, der beskriver sexologiens spændvidde lige fra ’fra celle til samfund’. Dernæst vil leder for Klinisk Institut Lars Hvilsted Rasmussen og dekan Egon Toft holde åbningstaler for det nye forskningscenter, og efterfølgende bydes der på indlæg fra formanden for

Vil du vide mere om arrangementet, kan du se programmet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets website under ”Arrangementer”.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, Flemming Møller Mortensen, og fra forskellige samarbejdspartnere fra

Tilmelding skal ske senest 2. april af hensyn til bestilling af forplening.Ved tilmelding angiv venligst, hvis du kun deltager i dele af arrangementet.

Arrangementet afsluttes med tapas, vin og jazz ved Søren Lundby’s trio.

Tilmelding skal ske til: bisl@rn.dk (forskningsleder Birgitte Schantz Laursen). T

Novo-støtte til MedIS-studerende To specialestuderende fra Medicin med Industriel Specialisering har hver modtaget et Novo-scholarship stipendium for deres forskning i henholdsvis migræne og kræftbehandling. Stipendiet giver hver studerende optimale betingelser for at fokusere på specialerne. 23-årige Hjalte Holm Andersen og 23-årige Kasper Bendix Johnsen, der er i gang med specialeskrivning på Medicin med Industriel Specialisering, har begge modtaget et Novo Scholarship stipendium på 70.000 kr. som anerkendelse af deres forskning i hvert speciale. Hjalte Holm Andersens speciale omhandler forskning i biomarkører, der skal understøtte diagnosticering af migræne hos patienter. Selvom sygdommen er udbredt, går mange migrænepatienter stadig ubehandlede rundt, fordi den nuværende diagnosticering ikke er helt præcis. Målet med specialet er at undersøge muligheden for at anvende eksempelvis blodprøver til at diagnosticere patienter, der lider af migræne. Det vil han gøre ved blandt andet at analysere tilstedeværelsen af en klasse molekyler kaldet microRNA. Projektet kan bidrage til at øge forståelsen og belyse muligheden for at anvende microRNA som biomarkører for migræne.

Hjalte Holm Andersen

Kasper Bendix Johnsen

Kasper Bendix Johnsens speciale omhandler nye metoder til at fragte medicin ind i en sygdomsramt hjerne. Hjernen er svær at få lægemidler ind i, men det skal Kasper Bendix Johnsen forsøge at ændre med sit speciale. Målet i specialet er at undersøge, om partikler kaldet ”exosomer” kan bruges til at fragte medicin ind i hjernen på patienter, der eksempelvis lider af hjernekræft. Kasper Bendix Johnsen vil forsøge at udstyre partiklerne med microRNA-molekyler, der kan regulere celler og dermed behandle kræften. Novo-Stipendierne er givet på vegne af to af Danmarks førende forskningsvirksomheder, Novo Nordisk og NovoZymes. De studerende fik overrakt stipendierne den 22. januar ved en officiel ceremoni hos Novo Nordisk i København. Professor Torben Moos, lektor Meg Duroux og lektor Parisa Gazerani er vejledere for de to studerende, og Meg Duroux og Parisa Gazerani ledsagede de studerende til overrækkelsen i København.

Forskning

Faggruppen for Medicinsk Informatik I de forrige numre af SUND NYT har vi præsenteret forskningscentre og –grupper i Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, og nu er tiden kommet til Faggruppen for Medicinsk Informatik. Faggruppens forskning har gennem 20 år udviklet sig fra primært fokus på beslutningsstøttesystemer til nu at favne forskellige it-systemer og devices til sundhedsvæsenet. Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationsmedarbejder, Fakultetskontoret Elektroniske patientjournaler, elektroniske devices, der evt. indopereres i patienter, telemedicinske løsninger med diagnostik og pleje i hjemmet og meget mere. Der er alsidighed i forskningsprojekterne hos Faggruppen for Medicinsk Informatik - men dét, der er fælles for projekterne, er ’sundheds-it’ – også kaldet sundhedsinformatik.

satsen til at være mere alsidig inden for sundheds-it.

Faggruppen for Medicinsk Informatik beskæftiger sig bl.a. med forskning i og udvikling af teknologi til brug i sundhedssektoren og i industrien. Forskningsprojekterne tager udgangspunkt i sundhedssektorens og industriens reelle behov og er ofte et tværfagligt samarbejde mellem forskerne, private og offentlige samarbejdspartnere bl.a. sundhedssektoren og virksomheder fra ind- og udland.

Et af faggruppens seneste forskningsprojekter er TeleCare Nord-projektet, der er et tværsektionelt samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet, der startede i 2012. Projektet handler om udvikling og implementering af en telecare-løsning for de flere tusinde KOL-patienter, der findes i regionen. Ved telecare forstås, at patienten kan få pleje og behandling i eget hjem af sundhedsfaglige via kommunikations- og informationsteknologi forbundet til sundhedsvæsenets systemer. Patienten får selv indflydelse på behandlingen, idet vedkommende er med til at indtaste egne data i informationssystemet derhjemme, der registreres og vurderes af det sundhedsfaglige personale.

Faggruppen er særlig aktiv inden for kardioteknologi, kliniske informationssystemer, medicinsk billedanalyse og telemedicin, herunder beslutningsstøttesystemer inden for diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL - rygerlunger).

Gruppen samarbejder bl.a. med firmaer som Novo Nordisk, Lundbeck, Roche, CSC Scandihealth, IBM Healthcare, Acarix, AdvanDX, Prodema, GE Healthcare og Phillips.

Alsidighed i forskningen

Forskerne fra Medicinsk Informatik bidrager i projektet bl.a. med udformning af det randomiserede og kontrollerede forskningsdesign og videnskabelig analyse af de opnåede resultater.

Da faggruppen blev etableret for mere end 20 år siden, var fokus primært på forskning i beslutningsstøttesystemer og medicinsk billedanalyse. Professor Ole Hejlesen blev leder af gruppen i 1998, og gruppen har siden udvidet forskningsind-

Leder af Medicinsk Informatik professor Ole Hejlesen og i baggrunden ses brugergrænsefladen for et telemedicin-system til diabetesbehandling. Det anvendes af patienter og læger ved justering af insulindosering.

Forskning

Dynamisk internationalt forskningsmiljø Medarbejderstaben er også udvidet gennem årene til i dag at bestå af 30 forskere, der er en blanding af unge ph.d.-studerende og seniorforskere fra Danmark og udlandet. Forskningsgruppen udgør i dag et aktivt og dynamisk miljø, hvor forskerne har forskellige faglige baggrunde, så de supplerer hinanden med viden og professionelt netværk.

Undervisning Faggruppens medlemmer underviser bl.a. på uddannelserne i Sundhedsteknologi, Sundhedsinformatik, Medicin, Klinisk Videnskab og Teknologi, Master of Public Administration og Teknoantropologi.

Forskning inddelt i laboratorier Forskningen i Medicinsk Informatik er delt ind i fem laboratorier. Laboratoriernes forskningsemner ændrer sig løbende i forhold til relevans og behov i sundhedsvæsenet samt nye forskningsideer og projekter, der etableres med interne og eksterne samarbejdspartnere. Gruppens forskere arbejder på kryds og tværs i grupperne om projekterne.

For mere information om Medicinsk Informatik: http://mi.hst.aau.dk/

Faggruppens laboratorier

Laboratorium for kardioteknologi

Laboratorium for medicinsk billedanalyse

Forskningen beskæftiger sig med, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte det kliniske arbejde med diagnosticering og behandling af hjertesygdomme.

Forskningen i systemer til behandling af medicinske billeder fx fra MR- og CT skanninger med det formål at visualisere forskellige strukturer og biologiske processer mere nøjagtigt for sundhedspersonalet, der på baggrund heraf stiller diagnose og indstiller til behandling.

Laboratorium for kliniske informationssystemer

Laboratorium for diabetes

Forskningen beskæftiger sig med udvikling af informationssystemer til brug på sygehuse og i industrien. Forskningen er alsidig og spænder lige fra udvikling af brugerinterface, struktur og navigation i systemerne til signalprocessering af data mellem systemerne fx mellem patientens system i hjemmet og det sundhedsfaglige personales systemer på sygehuset og i kommunerne.

Forskningen her handler om udvikling af systemer til behandling af diabetespatienter samt kommunikationssystemer mellem patienten og sundhedspersonalet.

Laboratorium for telemedicin Forskning i telemedicin omhandler udvikling af avancerede systemer til patientovervågning og behandling af patienter på afstand.

”Jeg har siden 1. januar 2013 været indskrevet som ph.d. på Berkeley, University of California, hvor jeg i et samarbejde med professor Edmund Seto arbejder med diabetesteknologi. I dette samarbejde er jeg ved at sætte et studie op, der har til formål at undersøge teknologien kontinuert glucosemonitorering (CGM). CGM er en teknologi, hvor en sensor stikkes ind i underhuden på diabetespatienten for at måle sukkerniveauet i underhuden. Sukkerniveauet i underhuden korrelerer med niveauet i blodet, og derfor er sensormålingen et udtryk for blodsukkerniveauet. CGM er et supplement til den daglige monitorering af blodsukkeret. Studiet omfatter 30 teenagere diagnosticeret med Type 1 diabetes fra Sacramentos omegn, der indgår i et randomiseret-kontrolleret forløb for at undersøge, om CGM kan bruges til at reducere situationer med meget lavt blodsukker. Opholdet på Berkeley har indtil nu givet mig et indblik i det amerikanske system og generelt amerikaneres måde at tænke på. Det er meget værdifuldt, især fordi den primære forskning inden for netop diabetesteknologi foregår i USA. Derudover er det spændende at opleve den kultur i USA, som har præget hele ens liv igennem medier, traditioner og måder at tænke på. ”

Morten Hasselstrøm Jensen, ph.d.-studerende ved Medicinsk Informatik og indskrevet på Berkeley University of California

Forskning

Ny professor sætter sundhed i kritisk perspektiv Forskningscentret Sund Læring, der hører under Institut for Filosofi og Læring, er blevet styrket med en ny forsker inden for erkendelses- og læringsprocesser i sundhedsuddannelser og sundhedssystemet. Kristian Larsen, professor mso, beskæftiger sig med, hvordan samfund, individ, sundhed og videnskab gensidigt konstituerer hinanden. Hvad er for eksempel konsekvenserne af, at vi i stigende grad diagnosticerer lidelser og prioriterer vores sundhed forskelligt samfundsmæssigt og på tværs af sociale grupper? Det er nogle af de spørgsmål, der optager Kristian Larsen. Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationsmedarbejder, Fakultetskontoret Den 1. januar 2013 blev 55-årige Kristian Larsen ansat til at lede forskergruppen Læring og Uddannelsesforskning på Institut for Filosofi og Læring i København. Forskergruppen, der tæller 18 ansatte, beskæftiger sig med uddannelses- og læringsforskning. Herudover skal Kristian Larsen indgå i det tværfaglige forskningscenter Sund Læring, der forsker i de sundhedsvidenskabelige uddannelsers praksis. »» Jeg har ikke mødt forskerne i Sund Læring endnu, men det er planlagt. Jeg vil gerne finde nye samarbejdspartnere inden for samfunds- og sundhedsvidenskaben, som jeg kan igangsætte nye forskningsprojekter sammen med, fortæller Kristian Larsen. Kristian Larsens interesse for og forskning i sundhed spænder vidt – lige fra socialvidenskabelige studier af sundhed, ulighed i sundhed, sundhedsprofessioner og sundhedsuddannelser til fokus på krop og sundhed relateret til arkitektur. Gennem de seneste 15 år har han desuden beskæftiget sig med historiske perspektiver på fremvæksten af erkendelse om krop, sygdom og medicin. Fransk sociologi har været inspiration for ham både i arbejdet som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet i 11 år og senest som professor i helsefag på Højskolen i Oslo, hvor han har været ansat siden 2009.

Kristian Larsen »» Alder: 55 år »» Ansat som professor mso og leder af Forskningsgruppen Læring og Uddannelsesforsk ning på Institut for Filosofi og Læring i København. »» Forsker i forskningscentret Sund Læring »» Professor ved Helsefakultetet ved Højskolen i Oslo og Akershus 2009-2012 »» Lektor i pædagogik og sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet 1998-2009 »» Gift og bosat i København

’En sygdom er en erfaringsproces’ Interessen for studiet af sundhed i et sociologisk, pædagogisk og filosofisk perspektiv har optaget Kristian Larsen, siden han blev færdiguddannet som sygeplejerske tilbage i 1983. Og den var delvis årsag til, at han valgte at forfølge en akademisk karriere. Spørgsmål som ’hvordan lærer man et fag’ eller ’hvilke effekter har det, at vi stiller diagnoser?’ og ’hvorfor bliver nogle mere syge end andre’ har bl.a. været centrale i hans forskningsprojekter gennem tiden.

Kristian Larsens igangværende projekter - et norsk-dansk forskningsprojekt om rehabilitering med fokus på samtidige forandringer i velfærdssamfund, organisationer, sundhedsprofessioner, klienter og viden. Kristian Larsen, der er leder af forskningsprojektet, undersøger sammen med sin forskergruppe bl.a., hvordan forskellige faggrupper handler og tager beslutninger, hvilke vidensformer de anvender, og hvordan klienterne inddrages.

»» Jeg har en stor interesse i videnskabsteori i forhold til sundhed. Det er spændende, hvordan vi skaber og opfatter diagnostik og patientbehandling, herunder hvordan vores beskrivelser og analyser ændres over tid. En sygdom er en erfaringsproces - den er en del af en foranderlig diskurs i sundhedssystemet både på mikroniveau, mellem læge og patient og pårørende, og på makroniveau i det sundhedspolitiske system, fortæller Kristian Larsen.

»» Projektet skal give viden om patienter i rehabiliteringsforløb – deres hverdag i sundhedssystemet, kontakt med lægen og det øvrige sundhedspersonale. Projektet beskæftiger sig også med sundhedspersonalets faglige kundskaber, fortæller Kristian Larsen. Der er tilknyttet flere forskellige fagligheder i projektet. Bl.a. sociologer, uddannelsesforskere, professionsforskere og antropologer. Projektet har kørt i to år, og forskerne er nu i gang med at analysere den store mængde kvantitative og kvalitative data.

Ny viden om rehabilitering Den brede interesse for sundhed har resulteret i tværfaglige praktisk-teoretiske forskningsprojekter. Et eksempel er et af

Forskning

- i samarbejde med Aalborg Universitetshospital Det er ambitionen at arrangere foredrag om klinisk og sundhedsteknologisk forskning på universitetshospitalet og opstille forskningsstande både på universitetshospitalet og i Aalborgs gader.

Den 2.-4. Maj 2013 afholdes den landsdækkende begivenhed ”Forskningens Døgn”, og planlægningen af begivenheden i Aalborg er allerede i fuld gang. Konceptet bliver, at forskningen skal ud i Aalborgs gader, butikker og butikscentre – der, hvor folk færdes i bylivet. Vejret skal derfor helst vise sig fra sin gode side.

Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital samarbejder med Aalborg Kommune, Acess2innovation og UCN om planlægning og gennemførelse af Forskningens Døgn. Organisationerne går sammen om markedsføringen af arrangementet i Aalborg og omegn via lokalradio, aviser, nettet, outdoor-reklamer og internt i organisationerne.

I år – som noget nyt - vil forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samarbejde med forskere på universitetshospitalet om præsentation af sundhedsvidenskabelig forskning til folket. Planen er at vise eksempler på, hvordan universitetet og hospitalet samarbejder og dermed markere det nye forhold, der er skabt mellem organisationerne.

Vil du vide mere om Forskningens Døgn, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Brian Møller på bm@adm.aau.dk.

Tiltrædelsesforelæsning ved Ursula Falkmer Tidspunkt: 19. april 2013 kl. 13 Sted: Auditoriet på Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital Titel på forelæsning: ”Fra sennepsgas til individualiseret kræftbehandling”

siden 2007 professor i Klinisk Onkologi ved det Medicinska Fakultet ved Universitetet i Linköping. Hun er forfatter og medforfatter til 120 videnskabelige publikationer, heraf cirka 100 peer-reviewed artikler i nationale og internationale tidsskrifter.

Overlæge, ph.d. Ursula Falkmer, Klinik Kirurgi-Kræft, Aalborg Universitetshospital, er pr. 1. 1. 2013 tiltrådt som klinisk professor i Onkologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ursula Falkmer er uddannet på Karolinska Instituttet og har siden august 2010 været ansat som specialeansvarlig og forskningsansvarlig overlæge ved Onkologisk Afdeling. Hun har været professor i Klinisk Onkologi siden 1999 ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim og

Ursula Falkmers forskning har specielt rettet sig mod studier af prognostiske og prediktive faktorer ved maligne sygdomme. Hun har et bredt internationalt samarbejde og er nu hovedvejleder og medvejleder for fire ph.d.-studerende.

Forskning

Tiltrukket af pionerånden på AAU Overlæge og professor i kardiologi, Christian Torp-Pedersen, tog den 2. januar bilen fra bopælen i København og satte kurs mod Aalborg. Farvel til jobbet som professor og praktiserende overlæge i kardiologi på Københavns Universitet og Gentofte Hospital og goddag til et job som professor i epidemiologi og nye faglige udfordringer på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationsmedarbejder, Fakultetskontoret 63-årige Christian Torp-Pedersen var ikke i tvivl, da han i 2012 fik tilbudt stillingen som professor i epidemiologi på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Han sagde straks ja tak til stillingen, der indebar en flytning til Nordjylland og opbygning af et nyt epidemiologisk forskningsmiljø på instituttet og en klinisk epidemiologisk afdeling på universitetshospitalet. Det giver ham mulighed for at være med til at bygge noget nyt op fra bunden - også selv om det koster ham fire hverdage væk fra familien i løbet af ugen.

forskere - alle med fokus på hjertesvigt, blodprop i hjertet og hjerterytmeforstyrrelser. Forskergruppen, som han i dag fortsat samarbejder med, beskæftiger sig også med kontrollerede, kliniske undersøgelser af lægemidler og undersøgelse af forskellige risikofaktorers betydning for udviklingen af en blodprop i hjertet. I 2011 modtog Christian Torp-Pedersen og forskergruppen på Gentofte Hospital Region Hovedstadens ’Global Excellence”- pris i sundhed for deres excellente bidrag til sundhedsvidenskaben.

»» Der er en pionerånd på Aalborg Universitet, som jeg savnede i København. Jeg blev tiltrukket af de ambitioner, jeg mødte, og selvfølgelig også af de bevillinger, der er blevet givet i forbindelse med professoratet, forklarer Christian TorpPedersen. Christian Torp-Pedersen var indtil årsskiftet ansat som klinisk professor på Københavns Universitet med tilknytning til Gentofte Hospital, hvor han arbejdede på kardiologisk afdeling P på Center for Hjerte- og Karsygdomme. Her har han gennem de seneste 20 år opbygget et forskningsmiljø sammen med kollegaen Gunnar H. Gislason bestående af unge- og senior-

Christian Torp-Pedersen »» Uddannet cand. med. på Københavns Universitet i 1976 »» Overlæge på Gentofte Hospital i 1990 »» Professor i kardiologi på Københavns Universitet 2002-2012 »» Igangsatte i 1990 i samarbejde kollegaen Lars Køber og et fransk medicinalfirma en undersøgelse af ACE-hæmmere (Angiotensin Converting Enzyme) på mennesker som behandling af store blodpropper i hjertet. ACE-hæmmere var i slutningen af 1980’erne kun afprøvet på mus. Undersøgelsen blev publiceret i New England of Medicine Journal i 1995 og udgør sammen med to andre udenlandske undersøgelser baggrunden for, at ACE-hæmmere i dag er standardbehandling i hele verden. »» Opbyggede med kollega Gunnar H. Gislason et excellent forskningsmiljø inden for kardiologi på Center for Hjerte og Karsygdomme på Gentofte Hospital. I 2012 udgav gruppen omkring 60 videnskabelige artikler, bl.a. i British Medical Journal, JAMA og New England Journal of Medicine. »» Gift med Marie Seibæk og far til fire piger

Forskning

Opbygning af forskergruppe

afdeling på Gentofte Hospital, og de mange kontakter han har til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.

Christian Torp-Pedersen har i en lang årrække beskæftiget sig med registerforskning i forbindelse med hjertesygdomme. Som professor i epidemiologi vil han beskæftige sig med sygdomme inden for alle medicinske specialer – og ikke alene inden for kardiologien. Noget, som han ser frem til i opbygning af et nyt forskningsmiljø på instituttet og en klinisk epidemiologisk forskningsafdeling på hospitalet, der skal servicere forskerne fra Klinisk Institut og danne grundlag for en del af undervisningen på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab.

»» Jeg vil opbygge et stærkt epidemiologisk forskningsmiljø på universitetet. En dynamisk forskergruppe bestående af unge såvel som ældre forskere med forskellige faglige baggrunde. Jeg er i gang med at ansætte en statistiker, og der vil komme flere statistikere til, ligesom der vil blive ansat ph.d.studerende bl.a. fra bioinformatik, fortæller Christian TorpPedersen.

Langt væk fra familien

»» I en epidemiologisk forskergruppe skal vi forske i forskellige sygdomme og behandling af dem. Jeg ser derfor frem til at samarbejde med forskellige faggrupper på instituttet og universitetshospitalet. Jeg ser faktisk frem til at bryde rammen for kardiologi, som jeg har arbejdet inden for de sidste 25 år, forklarer Christian Torp-Pedersen.

Hverdagen foregår for Christian Torp-Pedersens vedkommende nu bag et skrivebord på et 14 m2 stort kontor i kontorbygningen på Niels Jernes Vej 12 i Aalborg langt væk fra patientkontakt, det levende miljø på en hospitalsgang og familien i København. »» Uden patientkontakten får jeg nu tid til at koncentrere mig endnu mere om forskningen, hvilket passer mig fint. Og familien, ja, nu er mine børn ved at være så store, så det er ok med dem og min kone, at jeg er i Aalborg de fire første dage i ugen. Jeg har lejet en lejlighed med en kollega i Aalborg centrum, hvor jeg bor til daglig. Om fredagen arbejder jeg i København – og plejer mit faglige netværk der, forklarer Christian TorpPedersen.

I øjeblikket tæller forskergruppen kun Christian Torp-Pedersen selv og kontorfuldmægtig Lone Brændgaard Hansen. En ny medarbejder starter 1. marts, og Christian Torp-Pedersen er godt i gang med at planlægge yderligere ansættelser, der skal udgøre forskergruppen. I det arbejde trækker han på sin erfaring fra opbygningen af forskningsmiljøet på kardiologisk

Tiltrædelsesforelæsning Christian Torp-Pedersen holder tiltrædelsesforelæsning den 3. maj 2013. Sted og tid for forelæsningen vil blive annonceret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets website.

Professor i epidemiologi Christian Torp-Pedersen har i foråret igangsat en forelæsningsrække om ’Praktisk Videnskab’ for SUND’s studerende og øvrige sundhedsprofessionelle. Ambitionen er at vække de unges interesse for forskning.