Sund nyt 8

Page 8

FORSKNING

FRIVILLIG SUNDHEDSARBEJDE GIVER BILLET TIL INTERNATIONALE ERFARINGER I marts 2013 sendte organisationen International Medical Cooperation Committee (IMCC) 16 danskere til USA til et stort internationalt møde for medicinstuderende fra hele verden. Tre af disse var fra Aalborg Universitet.

Eksempelvis havde to danskere fra projektet Førstehjælp for Folkeskoler udarbejdet et politikpapir, der omhandler IFMSA’s holdning til behovet for obligatorisk førstehjælpsundervisning i grundskolen. Det blev vedtaget, og det danske projekt hjælper nu andre lande til også at opstarte førstehjælps-projekter. Af de mange politikpapirer var der også et, der var mere kontroversielt. Det var papiret, der omhandler ægteskab uden diskrimination af seksualitet. Dette blev med meget besvær stemt igennem på trods af, at der i IFMSA optræder flere medlemmer fra lande, hvor homoseksualitet er ulovlig. IMCC spillede en stor rolle i, at IFMSA blev den første internationale organisation, der tager aktivt holdning imod seksuel diskrimination forbundet med ægteskab.

Af: Sandra Ovesen, 4. semester MedIS, Viggo Holten og Nanna V. Jensen, 4. semester medicin. Frivilligt sundhedsarbejde har mange studerendes interesse, og i Aalborg er interessen nærmest eksploderet de seneste år. International Medical Cooperation Committee er en national organisation for studerende med netop denne interesse, og den danner rammerne for, at studerende kan starte deres helt egen aktivitet op med noget, som de brænder for - alt fra seksualundervisning i folkeskolerne til udveksling af studerende mellem lande i hele verden.

Dansk projekt vinder pris

Denne passion er ikke kun et dansk fænomen, men er udbredt blandt medicinstuderende i lande fra hele verden, som samles i den internationale organisation International Federation of Medical Students Association – i daglig tale kaldet IFMSA. Repræsentanter fra alle deltagende lande mødes to gange årligt og udveksler erfaringer, idéer, ambitioner m.m. og for at stå sammen om at påvirke vigtige organisationer som WHO (World Health Organization).

På disse møder har man en unik mulig for at præsentere de sundhedsprojekter, som man arbejder med derhjemme. IMCC projektet 3om1 Aalborg er et lille nystartet projekt, der kun er lidt over et år gammelt, og som fik mulighed for at præsentere sig til mødet. Til hvert møde kåres de tre bedste projekter. Det gik over al forventning. Projektet fik 1. pladsen og fik en Rex Crossley Award med hjem.

I marts i år var tre Medicin- og MedIS-studerende fra AAU så privilegerede at deltage i et af disse møder, støttet økonomisk af Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt IMCC. I alt bestod den danske delegation af 16 studerende fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Verdenskendt hospitalsklovn i kontakt med AAU studerende Mødet afsluttedes med en såkaldt ’Closing Ceremony’ i gallastil. Her var der foredrag med lægen, sundhedsaktivisten og hospitalsklovnen Hunter Doherty ”Patch” Adams, der med sine noget kontroversielle holdninger til det nuværende sundhedssystem og lægerollen inspirerede mange af de fremmødte studerende. Han mente bl.a., at vi som kommende sundhedsprofessionelle skal tage os tid til patienterne og sørge for, at vilkårene for mental sundhed er til stede i vores dagligdag. Dertil kan nævnes, at hospitalsklovnen udtrykte interesse i at samarbejde med IMCC og AAU, og satte en af de delegerede fra Aalborg i kontakt med nogle af sine europæiske kollegaer.

Medicinstuderende fra hele verden står sammen Under disse møder vælger man sig ind på emnespecifikke debatter og foredrag, hvor de faste emner er forskning og klinik udveksling, studenterpolitik, global sundhed, reproduktionssundhed mm. Derudover var der til den formelle del af generalforsamlingen debat og valg af forskellige politikpapirer, vedtægtsændringer og kandidater til den nye bestyrelse samt andre officielle poster.

8


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.