Studenterhåndbogen 2012 by Studenterrådet ved KU

studenterrådet

rektoratet

studenterrådet

biblioteker

interview

bliv aktiv

velkommen

du behøver ikke vente 200 år

en kick-ass love story

byens bedste læsesal

hverdagens eksperter blandt slipsedyr

studenterpolitik - noget for dig?

oversigt

fredagsbar

jubilæum

studenterhus

STUDIEVEJLEDEREN

fag- og fakultetsråd

fuld for en 5‘er

en su, der er til at leve for

100 års medbestemmelse?

det er først og fremmest de studerendes hus

DIN NYE BEDSTE VEN

FAGRÅDSAKTIV

uniradio

ung&ret

studiejob

studiebolig

my name is harvey milk, and i want to recruit you!

på jagt i fredagsbaren

finder du dig i hvad som helst?

få foden indenfor

en guide

guide til den københavnske boligjungle

studiebolig

kudos

udveksling

ku-kendis

caféer

a-å

København skal have flere studieboliger NU!

når ingen andre taler vores sag - så gør vi det selv!

rejs ud!

besat af en gal forsker

dit nye hæng-ud sted

leksikon

B ja r k e L ind em a nn J ep sen f o r m a nd f o r S t ud e n t e r r 책 d e t

V ELKOMMEN T IL DIT NYE L IV!

Værsgo! Du sidder nu med årets udgave af Studenterhåndbogen. Den skulle gerne være starten på din rejse ind i en helt ny verden. For vi studerende er nemlig en ganske speciel gruppe – og vores verden er ganske unik. Måske tænker du, at bogen er som så meget andet infomateriale, venligtsindede sjæle overdynger dig med lige nu. Men det er Studenterhåndbogen ikke. Den er nemlig skrevet af aktive studerende til dig og de andre, der starter et nyt liv som studerende i disse uger. Studenterhåndbogen skal gerne give dig et særligt billede af universitetet – det billede, som skabes af de tusindvis af studerende, der gør en aktiv indsats for at gøre studiet bedre og sjovere. Jeg håber, at du også vil engagere dig sammen med os andre – hvad enten det er lokalt på dit studie eller i Studenterrådet, hvor vi mødet på tværs af fag og fakulteter for sammen at skabe et bedre universitet. God fornøjelse med læsningen! m a n g e Hil sne r B ja r k e L ind em a nn J ep sen f o r m a nd f o r S t u d e n t e r r å d e t

D u behøver ikke vente 2 00 år A F R a lf Hem m in g sen o g T h o m a s B j ør nh o l m Rek tor og prorek tor

Den mangeårige New York-senator David Patrick Moynihan blev engang spurgt om, hvordan man skaber en verdensklasse-by. » Lav et fantastisk universitet – og vent 200 år, « var hans svar. Vi kan kun være enige i at by og universitet hører sammen. Og her behøver du ikke vente 200 år.

Byen og universitetet må og skal hænge sammen. De udvikler sig sammen, men de er også afhængige af hinanden. Universitetet som elfenbenstårn uden kontakt med omverden er so last year – for nu at bruge et gammelt New Yorker-udtryk. Tænk bare på andre kendte universitetsbyer som Oxford eller Berlin, hvor by og universitetet er uløseligt forbundet. Og du behøver ikke vente: Københavns Universitet har med sine 533 år på bagen haft rigtig god tid til at gøre København til en verdensklasseby fuld af viden, ideer og – ikke mindst – fremragende studerende, der er med til at gøre byen attraktiv og levende. Så du behøver ikke vente 200 år. Du kan opleve det fra dag 1. Som studerende på Frederiksberg-, Nørre-, City- eller Søndre Campus vil du opleve et universitetsliv, som i høj grad spiller sammen med omverden: Du vil opleve, at der bliver stillet krav til dig om at deltage i livet „uden for murene. “ Hvad enten det bliver i form af praktik i en virksomhed, at skrive en opgave i samarbejde med en kommune, et udlandsophold på et af de mange internationale universiteter, vi samarbejder med – eller noget helt syvende – vil du opleve, at din undervisning langt fra kun foregår i auditoriet eller laboratoriet. Det er en helt bevidst strategi og en vigtig del af vores arbejde med at gøre kvaliteten af din undervisning bedre. Et arbejde KU i øvrigt for nylig modtog den fornemme Undervisningsmiljøpris for. Men selvfølgelig spiller livet „inden for murene“ også en meget stor rolle: Undervisningen fra KU’s mange dygtige forskere, livet i læsegruppen og samarbejdet med andre fag og retninger. Og så de mange tusinde

timer, du fremover kommer til at bruge på at sætte dig ind i stoffet. Og på at danne din egen mening om det. Som den altid citerbare Moynihan også engang skulle have sagt: „Alle har ret (og pligt – kunne vi tilføje) til at danne deres egen mening, men ingen har ret til at danne deres egne facts. “ Det er også KU’s adelsmærke: Kombinationen af en dyb faglighed i samarbejde med andre, som gør dig i stand til at finde frem til de objektive, hårde facts – og udvikling af den kritiske sans, som gør dig i stand til at forholde dig til dem. Velkommen til dit nye liv som „KU’er!“

TERRÅD

T · B

SIT

VED KØ

ET · ST U

VNS UN

STUDENTERRÅDET

Af A nne S o f ie Sk em t H j u l er R e d a k t ø r på S t ud e n t e r h å nd b o g e n

Studenterhåndbogen er vores egen håndbog i livet som studerende ved Københavns Universitet – og det har den været i over hundrede år. Og studenterhåndbogen er bare noget af det, vi laver som Studenterråd for at gøre det endnu bedre at være studerende på KU.

Det lyder ret love story-agtigt, men rigtig mange af os studerende på KU elsker vores universitet. Man kommer hurtigt til at få en meget tæt relation til sit fagmiljø, til underviserne og til sine medstuderende. Man bliver hurtigt til ‘en af de der studerende’. Politikerne ynder at kalde os dovne og langsomme. Men dem om det – for virkeligheden er en anden. De fleste studerende på Københavns Universitet er både engagerede og fremadsøgende. Vi er glade for vores studier og stolte over, at samfundet har givet os lov til at fordybe os i vores fag. Og vi holder meget af at indvie nye studerende i fællesskabet på Københavns Universitet. I de sidste 100 år har vi i Studenterrådet hvert år gjort en indsats for at fortælle om Københavns Universitet set fra vores synsvinkel. I studiestarten – men også resten af året.

Så… du sagde, du var fra Studenterrådet…?

Beklager, at vi endnu ikke har introduceret os selv. Kort fortalt er Studenterrådet vores interesseorganisation som studerende på Københavns Universitet. I Studenterrådet arbejder vi benhårdt sammen på tværs af fag og fakulteter for at skabe et bedre universitet, bedre uddannelser og en bedre hverdag som studerende – både inden og uden for universitetet. Alt det gør vi, fordi vi holder vildt meget af vores universitet – og fordi vi gerne vil lægge vores engagement i universitet frem for at skulle bekymre os om boligproblemer, studiegæld eller meritoverførsler. For lige så opflammende og opbyggelig som vores kærlighed kan være, når vi studerende er glade for vores studier, lige så voldsom og krigerisk er vores kærlighed, når vi møder

modgang. Derfor vil du med garanti høre fra os i Studenterrådet, hvis der sker nedskæringer på din uddannelse, på SU’en eller hvis ledelsen tromler de studerende. Det er sket før, og det vil højst sandsynligt ske igen.

Sammen om et bedre universitet

Men vi går primært konstruktivt til værks og er med til at udvikle KU og finde på nye ting, der gør universitetet endnu federe. Igennem mange år har der fx været alt for få timer på Det Humanistiske Fakultet. På nogle uddannelser havde man ned til 4 timer om ugen. Derfor har vi studerende presset på for at få flere timer – fordi jo mere man møder sin underviser og får sat sine tanker i spil – jo bedre og dygtigere bliver man. Det har taget lang tid før KU gik med til tale om det. Og efter et massiv pres fra os studerende, har KU som det første universitet i Danmark indført et minimumstimetal. Det betyder, at vi fra 2014 er garanteret at møde en underviser i minimum 12 timer hver uge! Minimumstimetallet er bare et eksempel på, hvor stærke vi kan være, hvis vi står sammen om en fælles sag. Du finder andre eksempler rundt om i bogen. Læs faktaboksen herunder og kig forbi til et af Studenterrådets arrangementer i efteråret. Så kan du også være med til at være sammen om at skabe et endnu bedre universitet.

Aktiviteter i efteråret 16. aug Studenterrådets rusarrangement for alle nye studerende 31. aug KU’s immatrikulationsfest 26. sept Snus til Studenterrådet introarrangement kl 19-21 6. okt Generalforsamling i Studenterrådet 19.-23. nov Universitetsvalg

af Kristine Jensen

Hvis du drukner i overspringshandlinger derhjemme, så pak bøgerne og brug Københavns læsesale. KUB Nord er blandt de studerendes favoritter.

Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, eller i daglig tale KUB Nord, emmer af studieaktivitet og liv. Her er både plads til seriøs læsning på de tre forskellige læsesale, og gruppearbejde i det store gruppearbejdsrum. Selvom det meste litteratur på hylderne omhandler medicin, finder du en broget flok studerende fra hele København, som lynhurtigt fylder de 365 pladser ud på læsesalen. Det kan i starten føles en smule angstprovokerende at sidde så tæt på andre. Det lærer du nok. Du lærer nok også, at du skal slå startlyden fra din computer fra. For på læsesalene hersker der absolut stilhed. Eller i hvert fald opfordrer store plakater til, at du er stille. Dog kan diverse host, snøft og jeg-prøver-at-pakker-min-taske-ud-megetstille-men-lynlåsen-sidder-fast-lyde distrahere din læsning. Hen ad eftermiddagen forsvinder de fleste studerende, og om aftenen har du nærmest hele læsesalen for dig selv. I pausen kan du hænge ud med dine medstuderende i kantinen, hvor det søde kantinepersonale serverer mad til SU-venlige priser, blandt andet kaffe til 8 kroner. Sidst, men ikke mindst, husk: Dagens kage! Tip: Kom tidligt. KUB Nord er en af byens mest brugte læsesale, så der bliver hurtigt proppet.

Byens læsesale kub diamanten Søren Kierkegaards Plads 1, 1601 Kbh K Mandag-fredag: 9-21, lørdag: 10-17 Læsesale og gruppearbejdspladser. Der er både den moderne læsesal (læsesal Øst) og en ældre version med gamle borde og grønne læselamper. Hvis du er registreret låner på biblioteket, kan du spise billig mad i medarbejderkantinen.

Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Nørre Allé 49, 2200 Kbh N Mandag-torsdag: 8-21. Fredag 8-18. Lørdag og søndag: 10-17

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Gothersgade 140, 1123 Kbh K Mandag-fredag: 8-22. Lørdag-søndag: 10-16 250 studiepladser, grupperum og loungeområde inklusiv massagestol.

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Njalsgade 112, 2300 Kbh S skiftende åbningstider - Se kb.dk/da/kub/fag/hum 258 studiepladser fordelt på både enkelt- og gruppelæsepladser. Derudover masser af plads til alternative studiepladser, fx i vindueskarmen med god udsigt ud over København.

Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek Dyrlægevej 10, 1870 Frederiksberg Mandag-fredag: 8-20. Weekend: 10-17 Biblioteket har 17 km boghylder! Derudover et fitnesscenter og skiftende udstillinger og arrangementer i JuniorForskerCaféen.

Hverdagens eksperter blandt slipsedyr Af L aurids Hovga ard

Mattias Friis Jørgensen og Louise Lipczak Hansen fra Studenterrådet sidder med, når de helt store beslutninger skal tages på Københavns Universitet. De er de studerendes stemme i universitetETs topledelse.

Det kræver is i maven at indgå i forhandlinger med uddannelsesministeren eller vedtage et budget på flere milliarder kroner. Men det er hvad Mattias og Louise gør ved siden af deres studier på KU. De er valgt til at tale de studerendes stemme i universitetets bestyrelse. Hvad har I arbejdet for i den seneste tid? – I de seneste år har mange studerende oplevet at få så lidt som 4-6 timers undervisning om ugen. Det er jo nærmest ikke en uddannelse, men et selvstudium. Vi har presset på for at få et højere minimum af timer om ugen, og vi har sikret, at alle studerende får mindst 12 timers undervisning om ugen fra 2014, siger Mattias. Man har ikke kunnet sige KU de seneste år uden at nævne Milena Penkowa. Har I haft noget med sagen at gøre? – Vi har brugt meget tid på at undersøge Penkowa-sagen. En studerende kom i klemme i Penkowa-sagen, fordi han uretmæssigt blev beskyldt for at stjæle nogle penge. Derfor har vi fået oprettet en studenterambassadør, hvis opgaver kommer til at ligne Folketingets ombudsmands. En ambassadør, der skal sikre de studerendes retssikkerhed. Det er jeg ret stolt af, siger Louise.

Hvordan kender I til problemerne på de enkelte fag? – Vi får telefonopkald og e-mails fra studerende, der fortæller os om deres hverdag på studiet og så har vi en tæt dialog med fagrådene på de enkelte fag. Fagrådene svarer til elevrådet på gymnasiet. Vi er helt afhængige af, at vores medstuderende fortæller os om hvad de oplever af både godt og skidt på deres studier. Så skriv hellere en gang for meget end for lidt, lyder opfordringen fra Mattias. Hvad er det bedste ved KU? – Fællesskabet mellem studerende er guld værd og det skal vi holde fast i. Man kan opleve det på rusturen, til de fagdebatter ens medstuderende arrangerer, til fagrådsmøderne og i fredagsbaren. Samtidig har vi en masse dygtige og engagerede forskere til at undervise os og som tør inddrage os i deres forskning, siger Louise. Louise og Mattias’ bedste råd til KU’s nye studerende: – Find en læsegruppe i starten af studiet og brug tid sammen på at blive klogere på jeres fag i fælleskab. Man lærer klart mest, når man er sammen med andre, og så er det også noget sjovere.

bag om Mattias Friis Jørgensen, 29 år, læser sociologi på kandidatdelen Louise Lipczak Hansen, 25 år, læser biologi-bioteknologi på kandidatdelen Du kan få fat på Louise og Mattias ved at skrive til problem@studenterraad.dk

Frustreret over umulig eksamensplanlægning og en dårlig kantine? Fuld af ideer til, hvordan din uddannelse kan blive bedre? Eller bare nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det dér universitet egentlig hænger sammen?

laura kofod

frederik Bach

Statskundskab

Biologi-bioteknologi

Jeg har været med til at repræsentere de danske studerende i den europæiske studenterorganisation, ESU. I kampen for en god og gratis uddannelse udkæmpes på alle niveauer og for at rykke noget er det vigtigt at vi studerende står sammen på tværs af fag, institutioner og landegrænser.

Da jeg startede på KU i sommer, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle være aktiv i Studenterrådet. Nu er jeg i gang med at starte et tutornetværk på tværs af alle fakulteter, så vi kan lave de fedeste rusture – det synes jeg er vigtigt!

oversigt over sundRådet FSV-forum Humanbiologisk Fagråd MedicinerRådet Odontologisk Forening Fagrådet for IT og sundhed

natRådet Biokemisk Fagråd

Molekylær Biomedicins Fagråd

Biologisk Fagråd

Kemisk Fagråd

Datalogisk Fagråd

Fællesmatematisk Fagråd

Fysisk Fagråd

NAT-IT-fagrådet

Geofagrådet

Nanoteknologisk Fagråd

FI-fagrådet

Teologisk Fagråd Fagrådet for Afrikastudier

De Studerenes Råd Foreningen af Biologi-Bioteknologistuderende Foreningen for Ernærings- og Fødevarevidenskabsstuderende Foreningen af Naturessourcestuderende (FN) Foreningen af Landskabsarkitektur og Bydesignstuderende (FLS) Veterinærmedicinsk Forening (VMF)

studenterrådet

Students Of Pharmaceutical sciences (Farmaceut) humRådet Engelsk Fagråd

Fagrådet for Film- og

Lingvistisk Fagråd

Fagråd for

Fransk Fagråd

Medievidenskab

Fagrådet for

Tværkulturelle og

Italiensk Fagråd

Filosofisk Fagråd

Sprogpsykologi

Materielle Fag

Fagrådet for Tysk

Fagrådet for

TORS-fællesfagråd

Etnologen

Portugisisk Fagråd

kommunikation og IT

CNA-fagrådet

Fagrådet for

Spansk Fagråd

Pædagogisk Fagråd

Asien-fagrådet

Forhistorisk Arkæologi

Kunsthistorisk Fagråd

Retorisk Fagråd

Øst- og Sydeuropæisk

Fagrådet for Klassisk

Fagrådet for

Fagråd

Arkæologi

Litteraturvidenskab

Audiologopædi

Religions-

Historisk Fagråd

Fagrådet for Musik

Dansk Fagråd

videnskabeligt Fagråd

Fagrådet for

Finsk Fagråd

Indiansk Fagråd

Græsk og Latin

Teatervidenskab

Indoeuropæisk Fagråd

forenede jurister samfrådet Antropologisk Fagråd PsykRådet Sociologisk Fagråd

fag- og fakultetsråd Aktive Statskundskabere PolitRådet

fredag sba r

af Kristine Jensen

Geobar Institut for geografi og geologi Øster Voldgade 10

Vi starter ud på Geobar, hvor jeg og mine tre følgesvende får stukket gratis øl i hånden nærmest inden vi kommer ind ad døren. „Vi har fået dem gratis, så i kan bare tage, “ råber en lettere bedugget geograf bag baren. Klokken er halv syv fredag aften, og der er cirka 20 mennesker samlet om de små borde i det lettere ramponerede lokale. En stor Tyran-

» You have 234 bones in your body – would you like another one? « nosaurus rex malet på væggen hjælper dog gevaldigt på oppyntningen. Geobar ligger på Gefion Gymnasium, og det kan være lidt svært at finde, blandt andet fordi du skal have studiekort for at komme

ind. Ude foran møder vi et par studerende, som holder døren for os. Men selvom Geobar ligger på et gymnasium, er der (desværre) ingen søde 1.g’ere at spotte. Til gengæld hænger der ti geografer rundt om baren, som tager virkelig godt imod os. Vi får gratis øl, vi får lov at låne deres studiekort til toilettet og de er endda så flinke at de har sat en plakat op med scorereplikker. Så hvis du mangler selskab, kan du jo f.eks. prøve med følgende: „You have 234 bones in your body – would you like another one?“ Baren har åben fra kl. 18 og officielt lukker den kl. 2. Geobar er populær blandt de geologi- og geografistuderende og på en normal fredag kommer der omkring 100 mennesker. Her er flest studerende fra Geologisk Institut, men hvis du har mod på at møde nye mennesker, er det absolut et godt sted at varme op til byturen for en billig penge! Der er Tuborg/Carlsberg til 8 kroner og forskellige drinks til 15 kroner. Og toast til en 5’er!

A-vej LIFE

Du kan købe en stor fadøl for 15 kroner, som endda er serveret i A-vejs helt eget fadølsglas fra Carlsberg. Blæret! Der er 10 shots for 50 kroner og mange specialøl.

Acacievej, Frederiksberg

Næste stop på turen er A-vej, fredagsbaren for alle LIFE-studerende. Vi ankommer til A-vej lidt i ti, og der er godt gang i festen. Hvert kvarter bliver der ringet med en klokke, og jeg frygter et kort øjeblik, at det er fordi baren ringer til sidste omgang. „Nej, det er fordi her er herre god stemning, “ råber en bartender hen over baren på klingende jysk. På LIFE er der et overtal af jyder, får jeg fortalt, men hvis du tror det er lig med halvkedeligt halbal med træsko, så kan du godt tro om igen. Musikken er nice og høj og der er proppet med mennesker, både indenfor og udenfor. I aften er det en herreloge på LIFE, der står bag baren iført ens nystrøgne, hvide skjorter. Men de er på ingen måde snobbede og folk er venlige.

» Nej, det er fordi her er herre god stemning, råber en bartender hen over baren på klingende jysk « Klokken nærmer sig 23, og stemningen er i top på A-vej. Jeg må redde en af mine medanmeldere ud af armene på en underviser fra LIFE, der forsøger at imponere hende ved at fortælle om Advanced Biology. Ved bordet ved siden af snaver et par så voldsomt, at to borde vælter. A-vej er blevet kåret til Danmarks bedste fredagsbar og det er på ingen måde ufortjent!

en su, der er til at leve for af mads melin Studenterrådets forretningsudvalg

SU’en skal sikre, at alle unge har lige mulighed for at tage en videregående uddannelse. Men hvis SU’en er for lille til at man kan leve af den, ender det med, at det kun er de mest ressourcestærke studerende, der reelt har mulighed for at gennemføre deres uddannelser. Derfor kæmper Studenterrådet for en SU, der er til at leve for.

Det er SU’en, der skal sikre, at alle unge har mulighed for at tage en uddannelse. Det er også SU’en, der skal sikre, at vi, der er i gang med en videregående uddannelse, har tid til at fokusere på studierne uden at skulle bekymre os alt for meget om stakken af regninger, der skal betales. For selvom vi er studerende på fuld tid, er der ingen studierabat på husleje, mad, vand, el, varme eller licens.

ved siden af studiet, fordi vi har en god opsparing, fordi vi får økonomisk støtte fra vores forældre eller fordi vi må sortere udgifter til fx tandlæge og forsikring fra. Men hvis man vil sikre, at alle unge har lige mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, må man som samfund investere i en SU, der er til at leve for. Vi studerende har ikke fine fornemmelser, og

SU’en skal sikre, at det ikke er tykkelsen på ens – eller ens forældres – tegnebog, der afgør om man kan tage en videregående uddannelse.

vi forlanger ikke nogen luksustilværelse – vi vil bare gerne kunne betale vores faste udgifter, få mad på bordet og have tid og råd til at studere.

Råd til pasta, bøger og tag over hovedet

Investér i ungdommen

I praksis er det svært at overleve på en SU, især i København, hvor en husleje på 3500 kr. ikke er unormalt, selv på et kollegium. De fleste af os studerende klarer sig igennem studierne alligevel – fordi vi arbejder 15 timer

Kritikere af SU’en har tidligere foreslået, at man i disse krisetider sparer penge ved at omdanne SU’en til lån som skal tilbagebetales efter endt uddannelse. Det er vi i Studenterrådet kritiske over for, fordi vi mener at uddannelse er en investering i fremtiden,

der er værd at prioritere. I en tid med stor dimittendarbejdsløshed og et usikkert arbejdsmarked, er der mange, som ikke tør gældsætte sig for derefter at risikere at gå arbejdsløs

» hvis man vil sikre, at alle unge har lige mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, må man som samfund investere i en SU, der er til at leve for «

bringer os ikke tættere på målet om at hver fjerde på af en ungdomsårgang skal tage en lang videregående uddannelse. SU’en er nødvendig, hvis vi studerende skal have en reel mulighed for at uddanne os og bidrage til samfundet. Og en SU, der rent faktisk er til at leve for er nødvendig, hvis man ikke vil tabe de mindre ressourcestærke unge på gulvet. Studenterrådet kæmper for din og dine medstuderendes mulighed for at studere – og du kan være med!

med en stor studiegæld, der vokser dag for dag. Omdanner man SU’en til et studielån, vil det med al sandsynlighed afskrække mange fra at tage en videregående uddannelse. Det

1 00 års medbest emme lse? Studenterdemokratiet på KU er nu blevet en moden fødselar! For 100 år siden dannede aktive studerende Studenterrådet, som lige siden har været samlingspunkt for vores - de studerendes - fælles krav til livet og studiet på Københavns Universitet. Derfor førte Studenterrådet i foråret en kampagne med fokus på de studerendes medbestemmelse. Af Maria Toft næstformand for Studenterrådet

Et gammel anekdote fra Studenterrådets fødselsår fortæller, at en af Studenterrådets første mærkesager var spejle til kvindelige studerende på Københavns Universitet. Studenterdemokratiet har dog siden ændret væsentligt karakter, og i dag arbejder vi studerende for markante forbedringer af uddannelserne. Det giver mening, at vi er med til at bestemme over vores uddannelser og vores hverdag. Det er nemlig os, der kender vores studier, universitet og by bedst, og vi har rigtig mange gode idéer til, hvordan uddannelserne, boligsituationen og studiemiljøet kan blive endnu bedre. Studerendes indflydelse og medbestemmelse handler om tillid fra ledelsens og politikernes side. Tillid til, at selvom vi til tider er uenige, så er vores meninger og input faktisk en vigtig del af universitetets udvikling. Aktive studerende på alle uddannelser gør en stor forskel for deres medstuderende i fredagsbaren, under rusforløbet og i studienævn. Det er alle de små forbedringer i hverdagen, der i sin helhed betyder så utroligt meget for hver af os studerende. Men der er til stadighed meget, som vi kan kæmpe for, for at forbedre vilkårene for det sociale og faglige liv på KU. Vi ønsker blandt andet, at undervisningen skal opprioriteres, både når det gælder undervisernes kompetencer og graden af forskningsbaseret undervisning. Vi kræver bedre forhold for studiemiljøet, da et godt og inkluderende studiemiljø er afgørende for vores muligheder for at komme godt igennem studietiden. Det er i mødet mellem mennesker, at videnssynergier og studiekvalitet opstår - ikke kun

hjemme i studiekammerets mørke. Vigtigst mener vi, at det er dem, der bliver direkte påvirket af KU’s politik og prioriteringer, der skal have størst beslutningskraft på universi-

» Vi ønsker, at undervisningen opprioriteres. Vi kræver bedre forhold for studiemiljøet, da et godt og inkluderende studiemiljø er afgørende for vores muligheder for at komme godt igennem studietiden « tetets udvikling, nemlig os – de studerende. Retten til medbestemmelse er altafgørende for at forbedre vores uddannelser. Vi kender vores studier indefra og ved derfor bedst, hvad der er godt for vores universitet. I foråret søsatte vi i Studenterrådet derfor en kampagne omkring de studerendes ret til medbestemmelse og stillede dermed spørgsmålstegn ved de nuværende forhold. En syv meter lang ønskeseddel kom rundt på de forskellige fag og fakulteter, hvor listen med ønsker for et bedre universitet hurtigt blev udfyldt. Den blev afleveret i en sidste slutspurt til rektor, som lovede at følge op på ønskerne. Kampagnen afsluttede med et brag af en fest, hvor vi fejrede studenterdemokratiet og de mange aktive studerende, som til stadighed gør en kæmpe forskel for deres medstuderende. Selvom kampagnen er slut, er det stadig vigtigt at bibeholde fokus på vores medbestemmelse. Læs mere på studenterraad.dk/100-aar

»det er først og fremmest de studerendes hus« Studenterhuset midt i Indre By er de studerendes hus hele døgnet. Om dagen kan du bruge caféen til at holde kaffepause, og på førstesalen kan du bruge læsepladserne til læsning og gruppearbejde. Når mørket falder på er der koncerter og fest.

Studenterhuset ligger på Købmagergade i Indre By. Her er liv fra kl. 8, hvor de første læsegrupper indfinder sig og drikker kaffe til studievenlige priser, mens de diskuterer næste afleveringsopgave eller eksamen. Andre kigger ind og henter en kop kaffe og en croissant to go. Omkring frokost myldrer husets stueetage med studerende fra mange forskellige fag, fakulteter og lande, som enten sidder gruppevis ved arbejdspladserne på førstesalen, i cafeen i stueetagen eller udenfor i middagssolen på Købmagergade. Om eftermiddagen starter debatarrangementer og møder i lokalerne på første sal, som over de seneste år er blevet sat i stand. Studenterhuset har selv rejst penge fra fonde, så man nu har en lys og lækker mødesal med udsigt til naboen Rundetårn, mens husets mindre lokaler løbende bliver istandsat, efterhånden som der findes penge. Der sker også noget i huset næsten hver eneste aften. Mandag er fx quizaften, onsdag holdes International Night og torsdag, fredag og lørdag er her som regel koncerter.

I foråret 2012 har bl.a. Raske Penge & Klumben, Roben & Knud samt Simon Finn spillet i Studenterhuset. „Vi vil gerne være de studerendes hus, både til studie, debatter og fest. KU’s fakulteter er spredt ud over hele byen, men i Studenterhuset kan man møde andre studerende end

» vi vil gerne være de studerendes hus, både til studie, debatter og fest. KU’s fakulteter er spredt ud over hele byen, men i Studenterhuset kan man møde andre studerende end dem, man lige deler hold eller fag med « dem, man lige deler hold eller fag med, “ fortæller Studenterhusets direktør Jacob Ørum, som viser rundt i huset.

Et mødested

„Udover alle koncerterne, quizaftener, iPodBattles mellem fakulteter m.m. vil vi gerne være stedet hvor studerende fra mange forskellige fag og nationaliteter mødes og udveksler meninger. Derfor skal man som stu-

derende kunne bruge Studenterhuset, hvis man har en idé til et arrangement, som også er relevant andre end ens fagfæller. “ „I foråret 2012 har vi bl.a. lagt lokaler til en debat om den internationale finanskrise med den amerikanske ambassadør, til foreningen „Suitable for business“ og til en lang række faglige debatter og arrangementer. Det er noget vi gerne vil gøre endnu mere ud af, nu hvor vi har fået faciliteterne til det. Derfor indbyder vi studerende fra alle fag til at komme med ideer til tværfaglige arrangementer. “ Som ny studerende støder man første gang på Studenterhuset ved immatrikulationen til Københavns Universitet fredag d. 31. august. Efter rektors tale og håndtryk i Festsalen arrangerer Studenterhuset chillout i gårdene langs St. Kannikestræde og fest om aftenen på Trinitatis Kirkeplads nedenfor Rundetårn.

Frivillig

Ud over at du kan bruge huset som lektiecafé, til en eftermiddagsøl eller som natklub, har

du også mulighed for at blive frivillig i Studenterhuset. Omkring 80 studerende er p.t. med til at planlægge koncerter, passe baren, arrangere debatter eller organisere aktiviteter for internationale studerende, som er nye i København. Hvis du har lyst til at deltage i en af frivilliggrupperne, eller selv har en god ide til en aktivitet, er du meget velkommen til at kontakte huset. Se mere om at være frivillig i Studenterhuset på www.studenterhuset.com/volunteer

studenterhuset Købmagergade 52, 1150 Kbh. K Mandag-fredag: 8-24. Onsdag-fredag oftest til senere. Lørdag 10-03. Se musik- og arrangementskalender samt opdaterede åbningstider på www.studenterhuset.com

PĂĽ langt de fleste uddannelser finder du en studievejleder med sĂŚrligt kendskab til det enkelte fag. Sivi Svenning er studievejleder pĂĽ Psykologi.

af Kristine Jensen

din nye bedste ven

Fagkrav, studieaktivitetskrav, forh책ndsgodkendelse. Studievejlederne kan guide dig rundt i universitetets labyrinter af bureaukrati.

Hvor melder man sig til eksamen? Hvad er studieaktivitetskrav? Hvornår er der reeksamen? Som ny studerende er der nok at holde styr på. „Som ny studerende møder du en jungle af regler og strukturer på dit fag, og det kan være svært at gennemskue alle regler. Som studievejledere kan vi hjælpe dig med at navigere rundt i regler, krav og praktiske problemer på studiet, “ fortæller studievejlederen Sivi Svenning, der selv læser Psykologi på 8. semester. Studievejledningen kan hjælpe med faglige emner, men de har også et godt kendskab til resten af KU. „Så hvis der er et problem, vi ikke kan løse, så ved vi, hvem du skal henvende dig til. Hvis der kommer en studerende, der har rigtig svært ved at skrive en akademisk opgave, kan vi henvise til Pædagogisk Center, “ siger Sivi.

Hvis overblikket ryger

Når det banker på døren hos Sivi, er det ofte en studerende, der har mistet overblikket. „Der kommer tit studerende herop, der er forvirrede. De ved ikke lige præcis, hvad problemet er, de kan bare mærke, der er noget-

galt. Så kan vi snakke med vedkommende og finde frem til problemet. “ Men der er begrænsninger. For selvom Sivi og de fire andre studievejledere alle læser Psykologi, så er de ikke psykologer. „Det er meget vigtigt at kende sine begrænsninger, men tit hænger det faglige, sociale og personlige sammen. Hvis vi ikke kan hjælpe med at finde en løsning på det hele, kan vi henvise til andre, der kan hjælpe med resten, “ fortæller Sivi. Hun forklarer, at når man har det skidt, så mister man let overblikket. „Vi kan være med til at skabe struktur i det faglige og dermed gøre dele af den studerendes hverdag nemmere. “ Studievejledningen har tavshedspligt. Næsten. „Hvis du kommer og fortæller, at du har snydt til eksamen, har vi pligt til at indberette. Men vi har vejledning i fokus, og vi kan også hjælpe, hvis du har snydt til eksamen. Så gælder det bare om at finde den bedst mulige måde at løse problemet på. “

Studenterrådgivningen Andre vejledningstilbud end studievejledningen Her kan du få hjælp til studierelaterede, økonomiske eller personlige problemer. Det kan være alt fra orlov og bistandshjælp til at få hjælp til at tackle ensomhed og eksamensangst. Kompagnistræde 21, 1, 1208 København K www.studraadgiv.dk Mandag-torsdag: 9-15. Fredag: 9-13.

Fagrådet – de studerendes stemme

» My name is Harvey Milk, and I want to recruit you! « Sådan er Harvey Milk berømt for at indlede sine taler tilbage i 1970’erne, da han rejste sig mod de etablerede normer og kæmpede for homoseksuelles rettigheder. Af Philip Longos Winkel medlem af Filosofisk Fagråd

Det samme kan vi som fagråd på KU sige til dig: Vi har brug for dig og din hjælp, når vi skal stå sammen som studerende og kæmpe for et bedre universitet! Vi går på et universitet, hvor vores stemmer som studerende er vildt vigtige - men desværre er det op til ledelsen selv, om de vil lytte til os. Universitetsloven, der i 2003 indførte énstrenget ledelse på de danske universiteter, har nemlig gjort, at vi studerende er blevet kørt ud på et sidespor. Det er blevet lettere for ledelse, ansatte og undervisere at omgå os studerende. Betyder det så at vi skal give op? Betyder det, at vi skal lade andres interesser fastsætte, hvad der er god undervisning? Svaret er et rungende nej. For sandheden er, at vi ved bedst, hvad god og engagerende undervisning er. Sandheden er, at det er os det handler om. Når du starter på dit nye studie, så er der brug for din stemme. Fagrådet er det sted på dit specifikke studie, som samler vores interesser som studerende og giver liv til dem. Fagrådet er det sted, hvor man behandler alt fra studerendes trivsel, studiemiljø og bedre lokaler til studieordninger, som bestemmer over undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Fagrådets opgave er at tale for os som studerende og minde ledelsen og undervisere om, at vi findes - mange af dem har nemlig en mærkelig tendens til at glemme det. Og fagrådet kan meget mere end det. Intet kan stoppe et fagråd med gejst. På tværs af KU har fagrådene gennem tiden udrettet nogle helt utrolige ting. De har gjort skellet mindre mellem studerende og undervisere mindre, f.eks. med nye evalueringsformer og

„mød din underviser-dage. “ De har startet alt fra mentorordninger til rødvinsfaglige debataftener, eksperimenteret med alternative undervisningsformer, som bliver til etableret praksis og forhandlet en god studieordning om til en super studieordning. Når du og dine medstuderende har fundet fodfæste på jeres studie, har jeres fagråd brug for jer. Selvom indflydelse ofte er usyn-

» Betyder det, at vi skal lade andres interesser fastsætte, hvad der er god undervisning? Svaret er et rungende nej. For sandheden er, at vi ved bedst, hvad god og engagerende undervisning er. Sandheden er, at det er os det handler om « lig, så er man ikke i tvivl om det, når man går på et studie, hvor et aktivt fagråd har sat sit præg. Har dit studie ikke et fagråd? Så start et! Som en tidligere RUC’er og fagrådsstifter sagde, da hun startede på KU: „Jeg blev overasket, da jeg opdagede mit studie ikke havde et fagråd. Uden et fagråd, sker der jo ikke noget. “ Dit studie har brug for dig til løbende at gentænke det. Et studie og en studentermasse er bestemt ikke en statisk ting. Der er brug for dit nye blik til at vitalisere studiemiljøet og rive forældede strukturer og etablerede normer ned. Det kunne være fedt, hvis du ville være med!

...uuu

hhu

af Marie Louise Ta arnskov Universitetsradioens „Før Fredagen“

Har din egen fredagsbar eksamenslukket, og trænger du og dine medstuderende til et par øl at slutte ugen af på, som ikke koster en formue? Marie Louise og Lasse, der er værter på universitetsradioens program »Før Fredagen« hjælper dig med at finde frem til Københavns fedeste fredagsbarer!

Klokken er 16.30, da vi træder ind af døren på ECO ude ved Dalgas Have, og der er allerede en masse cbs’ere og andet godtfolk, som er strømmet til for at glemme deres studier for en tid. Lokalerne er pyntet op med camoflagenet og jagttrofæer, for i dag er alle inviteret til jagt. Hvad enten du er på jagt efter lidt kærligt selskab eller bare gerne vil blære dig med dine tidligere jagtbytter, så er du mere end velkommen hos ECO’s temabar „The Hunt. “ Lasse Lund og undertegnede er taget til festen i reportagens tegn og har i dagens anledning iklædt os henholdsvis en orange dunvest og en skriggul refleksvest med den vigtigste accesory af alle: John Deere-kasketten. Det kan måske virke en smule offensivt at tage i byen iført noget så opmærksomhedstilråbende som en refleksvest, men vi passer lige ind i landskabet. For at sætte gang i festen har arrangørerne sat gang i en omgang „Dagens Jæger, “ hvor piger i ægte „Dagens Mand“-stil kan give tomlen op eller ned til de jagtklædte mænd. Efter at have sonderet terrænet en anelse bevæger vi os op mod baren, hvor der står piger og drenge med lakridspiber og vandpistoler. De byder os på det eneste rigtige i dagens anledning: Fernet Branca-shots. Da priserne er dejlig studievenlige (en 10’er for en bajer og 10’er for shots), så kan man godt tillade sig at tage mere end en enkelt. Lasse Lund falder hurtigt i snak med en af barens gæster, og jeg bladrer igennem månedens udgave af „Jæger, “ som ligger på bardisken. Så fik man også lært de vigtigste facts om mårhunden på sådan en fredag aften. Har man lyst, så kan man få et skud Fernet

Branca direkte fra (vand)pistolens løb. Har man mod på at prøve sin evner af indenfor pil og bue-skydning, så er der et shot til den, som rammer bulls eye. I baren fanger jeg en af arrangørerne af fredagsbaren, Saila. Hun fortæller, at idéen til jagttemaet opstod delvist på grund af en forkærlighed for Fernet Branca, men også fordi hun blev inviteret til jagtmesse på Bellacenteret. Hun kunne ikke stå for den overvældende mængde af testosteron og blev derfor inspireret til fredagens tema. Klokken er ved at være 20 og folk er så småt ved at kridte danseskoen. Der bliver danset lystigt til stemningsmusik som Malk De Kojns „Jagt” og Nelly Furtados „Maneater. “ Det er nemlig ikke kun de gode jagthistorier der bliver jagtet efter, der er i den grad også lagt op til „man hunt. “ Der bliver flirtet på kryds og tværs, og stemningen er god. Jeg har mistet Lasse Lund til en pige i skovmandsskjorte og røjsere og beslutter mig for at kalde det for en aften. Med en dejlig smag af Jägermeister i munden og en rus af alle de glade mennesker. Ikke blot har jeg mødt en masse nye cbs’ere, men også folk fra alle mulige andre studier. Thank god for fredagsbarer!

FØR FREDAGEN: Hver anden torsdag serverer værterne L a sse Lund, Marie Louise og den trofaste tekniker Emil ugens bedste fredagsbarer for dig i en lækker top 3 på Universitetsradioen. Før Fredagen sender fra 22:30-00:00 torsdage i lige uger på Universitetsradioen 95,5 FM eller via deres webplayer på universitetsradioen.dk

Lykke (tv.), Camille og André læser alle jura på 4. år og stiftede retshjælpen Ung & Ret i foråret. 46

Finder du dig i hvad som helst? Af André Vinther-Jensen, Lykke Asmussen og Camille Robertsen

Ung&Ret er juridisk rådgivning for dig og alle andre unge i København. Vi er en gruppe jurastuderende, der synes, at man skal kunne få retshjælp, også selvom lommerne er tomme. Derfor har vi startet Ung&Ret. Som snart-studerende ved Københavns Universitet er du sikkert lige ved at flytte til byen. Du er måske også i gang med at vænne dig til at være på SU de næste fem år. Men uanset om det er svært at finde et sted at bo eller der opstår problemer, som virker uløselige skal du ikke finde sig i hvad som helst! Hvad gør du, hvis du mister din jakke i byen, og diskoteket ikke vil erstatte den? Eller hvis du er blevet fejlvejledt af din studievejleder? Eller din ven har ødelagt dit kamera hjemme hos dig selv? Som studerende kan det ofte lidt svært at gennemskue, hvilke rettigheder man har. Over for sin udlejer, over for eksamens- eller SU-kontoret. Eller når man er i byen.

Hvad er en retshjælp egentlig?

En retshjælp er en gruppe jurister, der gratis yder juridisk rådgivning til dig. Det kan altså være alt fra lejeret, forbrugerret, erstatningsret, forsikningsret eller forvaltningsret: Kort fortalt kan du altså gå til retshjælpen, hvis

du føler dig uretfærdigt behandlet eller løber panden mod en mur. Som retshjælp samarbejder vi med byens advokatvirksomheder, DJØF og Studenterrådet. Vi har derfor altid juridiske, faglige og studenterpolitiske eksperter ved hånden, så vi kan give de helt rigtige svar. Det, der er særligt for os i Ung&Ret, er, at vi er en retshjælp for unge af unge i København. Vi bor på Studenterrådets sekretariat på Fiolstræde 10 i Indre By – men vi er også på www.ungogret.dk. Vi vil nemlig også gerne være inden for rækkevidde, når du sidder ved din computer. Du vil derfor altid kunne sende dit spørgsmål til vores mail, så svarer vi så hurtigt som muligt. Eller stille spørgsmålet på vores Facebook-side, så dine medstuderende også kan få glæde af svaret.

ung & ret fiolstræde 10, 1171 kbh k www.ungogret.dk

Sanne Aagaard er studentermedhjælper på Post & Tele Museum. Her lærer hun at formidle historie på en helt anden måde end på det teoretiske historiestudie.

af Kristine Jensen

» På historie lærer vi ikke så meget om formidling, og derfor er det fedt at få den praktiske erfaring herfra ,« fortæller Sanne om sit studiejob som rundviser på Post & Tele Museum.

Et studiejob giver mulighed for at komme ud i den virkelige verden og få praktisk erfaring med den akademiske viden. „Vi har en mailingliste på historie, hvor der bliver sendt jobopslag ud. Jeg søgte jobbet, selvom jeg ikke havde regnet med at få det. Jeg havde kun læst historie et halvt år, “ fortæller historiestuderende Sanne Aagaard Jensen. Men hun fik jobbet som studentermedhjælp på Post & Tele Museum. Her har hun været ansat siden foråret 2008.

Mere ansvar

Den stilling, Sanne i første gang blev ansat i, var begrænset til weekendvagter ved billetsalget. Efter et stykke tid fik hun flere opgaver blandt andet som rundviser for skoleklasser, turister og pensionister. „Jeg er glad for, at jeg har lært at formidle for et bredt publikum. På historie lærer vi ikke så meget om formidling, og derfor er det fedt at få den praktiske erfaring herfra. “ Særligt ved mundtlige eksaminer er det en kæmpe fordel, at hun er vant til at være på. „Jeg bliver ikke nervøs, fordi jeg er vant til at stille mig op foran store forsamlinger, “ siger Sanne, der entusiastisk fortæller om en bestemt postkappe, hun ofte tager på under omvisningerne. „Det er børnene helt vilde med, “ tilføjer hun.

Udvidet netværk

Det er tydeligt, at Sanne kan lide jobbet. Hun bevæger sig hjemmevant rundt på museet og hilser varmt på kollegerne. „Museer er en oplagt arbejdsplads for en historiker, “ siger hun. Hun føler, at hun har fået foden ind et godt sted, for Post & Tele Museum har et tæt sam-

arbejde med andre københavnske museer, og det har udvidet Sannes netværk. For tiden arbejder hun syv timer om ugen. I perioder, hvor hun har mere tid, tager hun flere vagter. „Jeg har undervisning på KUA to eller tre gange om ugen, og det har ikke været et problem med at få det koordineret med arbejdet. “ I mere pressede eksamensperioder, kan det være svært at få tid til arbejde. „Så kan jeg godt få dårlig samvittighed over at være på arbejde, fordi jeg ved, at jeg burde sidde

» Jeg er glad for, at jeg har lært at formidle for et bredt publikum. På historie lærer vi ikke så meget om formidling, og derfor er det fedt at få den praktiske erfaring herfra « derhjemme og skrive opgave eller læse, “ siger Sanne og tilføjer med et grin: „Det er dog meget rart at kunne tage et lille afbræk. “

Startede som postbud

Sanne har tidligere arbejdet som postbud, men har kunnet mærke en ændring i motivationen efter at være startet på museet. „Det er jo nødvendigt som studerende at tjene penge, og det gjorde jeg som postbud. Men det er langt federe at være et sted, som er studierelevant, “ siger Sanne. Om Sannes fremtid ligger på Post & Tele Museum, ved hun ikke. „Jeg kunne ikke forestille at arbejde i den funktion, jeg gør nu, men det er vildt interessant at få et indblik i museumsverdenen. “ Hun tror dog ikke at studenterjobbet fører til

fast arbejde. „Jeg regner ikke med, at det her job er et direkte springbræt til et fuldtidsjob, når jeg er færdig. Men de erfaringer, jeg har fået, kan jeg bruger andre steder. “

studiejob

arb

e jd

Et studierelevant studiejob er fedt og giver gode erfaringer, men studiejobbet ikke er alt. Fortvivl ikke, hvis du ikke kan finde et relevant studiejob fra dit første år på universitetet, og husk, at selvom arbejdsgiveren lokker med gode points til CV’et, skal du ikke presse dig selv til et 15-timers job med mindre, du er sikker på at du kan overskue det.

SU EN GUIDE AF Kristine Jensen

Hvad er ansøgningsfristen, fribeløb og hvad med SU-lån? Få et par tips om økonomi fra Anne Marie Thorsen, leder af SU-kontoret på KU.

„Det er dumt at misse sidste frist for SUansøgning, hvis SU‘en er din hovedindtægt. Så vær ude i god tid, “ lyder det fra Anne Marie Thorsen, leder af SU-kontoret på KU. „Søg allerede i starten af august, “ siger hun. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. En af betingelserne for at modtage SU, er at du ikke tjener for meget ved siden af din SU. Du må højst tjene 8.625 kroner ved siden af. Anne Marie Thorsens gode råd til nye studerende er, at man ikke skal påtage sig for meget arbejde ved siden af studiet. „Det er vigtigt ikke at presse dig selv. Også selvom regeringen siger at de studerende skal tage mere erhvervsarbejde, “ siger Anne Marie Thorsen.

SU-lån – to do or not to do?

Hvis du kaster dig ud i et SU-lån fra start af og fortsætter med det gennem 5 år, får du en gæld på 168.420 kroner. Oven i det kommer renter. Derfor anbefaler Anne Marie Thorsen at du begrænser dit SU-lån.

„Hvis du lige er flyttet til København og behøver ekstra penge til studieudgifter, som f.eks. bøger, kan det være en god idé at tage et lille studielån i starten. Men hvis du tager et SU-lån for bare at have ekstra penge til at købe tøj og gå på café i 5 år, så bliver det hurtigt en dyr fornøjelse, “ siger Anne Marie Thorsen, der kan fortælle flere skrækhistorier om studerende der ender i RKI, fordi de ikke kan tilbagebetale lånet. „Indstil dig på at livet på SU ikke nødvendigvis er fuld af luksus. Brug din studietid på at fordybe dig, og hvis det betyder at du ikke kan have et arbejde på 20 timers om ugen, må du skærer ned for fornøjelserne, “ lyder det afsluttende råd fra Anne Marie Thorsen.

INFO om su SU-satsen på udeboende på videregående uddannelser er 5.486 kr. Du kan få rabat på periodekort til bus og tog, der dækker transport mellem dit uddannelsessted og din bopæl Du har mulighed for at tage din SU med dig, hvis du tager et semester i udlandet eller i praktik. For mere information tjek www.su.dk

studieboliger

guide til den københavnske

At starte på universitetet er for mange også starten på et nyt liv på egen hånd. Men før man kan flytte hjemmefra, skal man have en bolig. Og det er ikke helt så let, som man kunne ønske, når universitetet ligger i København.

Af Anders Riber Boisen og K arl Kristiansen best yrelsesmedlemmer i Studenterrådet

rr gr r r

...

studieboliger

Selvom kommunen prøver at nedtone problemet, er der ganske enkelt alt for få boliger for os studerende i København. Og det er der mange grunde til. Igennem de senere år er der kommet mange flere unge til byen uden at antallet af ungdomsboliger er vokset nævneværdigt. Og vi bliver endnu flere de kommende år. Samtidig har der været meget byfornyelse, hvilket for så vidt er godt for boligernes kvalitet, men desværre har den konsekvens, at huslejen stiger og antallet af boliger, som studerende har råd til, bliver mindre.

Kommunen skal investere i ungdomsboliger!

Derfor ender mange studerende med en husleje, som deres SU-økonomi har svært ved at bære - eller med at bo alt for langt væk, hvilket tærer alvorligt på transportbudgettet. Og ingen af de løsninger er særligt gode. Høj husleje medfører stor gæld eller mange timers arbejde på bekostning af studierne. Bor man langt fra studiet, kan det være svært at tage aktiv del i studielivet, eksempelvis fordi man må gå tidligt for at nå den sidste bus. I Studenterrådet og vores nationale studenterorganisation Danske Studerendes Fællesråd kæmper vi hårdt for, at kommunen tager problemet alvorligt. Kommunen lancerede en minimal ungdomsboligsstrategi her i foråret, der anerkender problemet med ungdomsboliger – men den er langt fra ambitiøs nok. Ungdommens Analyseenhed og Danske Studerendes Fællesråd har regnet lidt på ungdomsboligbehovet i København. Man regner med, at der kommer ca. 3.500 unge

studieboliger

til København om året fra 2010 til 2020. Og det er endda uden at medregne det stigende antal udvekslingsstuderende, der kommer til København.

Netværk og bolighajer

Det er ikke nemt at finde ud af, hvordan man får fat i de boliger, der trods alt er at få. Centralindstillingsudvalget (CIU) prøver at samle almene ungdomsboliger og kollegier i en fælles indstilling, hvor man lettere og mere overskueligt kan søge, men mange kollegier er desværre ikke at finde på listen. Det betyder, at der er rigtig mange kollegie- og ungdomsboliger, hvor man skal søge hver enkelt bolig for sig selv. Det er en jungle overhovedet at finde frem til hvilke steder, man kan søge, og der er forskellige søgekriterier hvert enkelt sted. Det er derfor heller ikke overraskende at op imod en tredjedel finder deres bolig gennem deres netværk. Det kan være pro-

blematisk, fordi de studerende, som ikke har et stort netværk i København, dermed ender bagerst i boligkøen. Derfor mener Studenterrådet, at alle boliger for studerende skal indstilles centralt, så boligmarkedet kan blive nemmere, mere overskueligt og mere retfærdigt i København. Det er centralt for et godt studieliv at have et ordentligt sted at bo. Hvis du ikke allerede har en bolig, eller hvis du leder efter en bedre eller billigere bolig, vil vi råde dig til at være opmærksom. Der er desværre mange, der prøver at udnytte det pressede boligmarked ved at tage en for høj husleje (der findes love på området) eller ganske enkelt fuppe unge, desperate mennesker.

tips til boligsøgning Du finder en stor vejledning i boligsøgning i Danske elever og Studerendes Kollegieråds bolighåndbog på www.kollegieraad.dk Skriv dig op hos CIU og KKIK med det samme (www.findbolig.dk og www.kollegierneskontor.dk). Har du langt til KBH, kan du måske komme foran i køen. Spørg omkring i dit netværk. Har din vens onkel en lejlighed, der skal udlejes, eller er der en vens ven, der mangler en sambo? Skriv ansøgninger til kollegier, der ikke ansøges gennem CIU og KKIK. Du kan finde en samling links i slutningen af DSK’s bolighåndbog. Hvis du bevæger dig ud på det private boligmarked, så pas på du ikke bliver snydt. Betal aldrig depositum, før du har set boligen. Få tjekket din lejekontrakt igennem hos fx Lejernes LO (www.llo.dk, kræver medlemskab) eller hos retshjælpen Ung&Ret (www.ungogret.dk) Læs mere om Studenterrådets politiske fokus på studenterraad.dk/studieboliger

studieboliger

København sk al have flere s tudieboliger

NU! Du starter jo på studiet her til sommer. Men har du fundet en bolig? I Studenterrådet har vi ingen ungdomsboliger – men vi har en slagkraftig studenterpolitisk organisation, hvor vi sammen kan lægge massivt pres, så København får flere studieboliger. Af K arl Kristiansen best yrelsesmedlem i Studenterrådet

studieboliger

Vi bliver flere unge og studerende i København. Mange flere! Beregninger viser, at København skal finde boliger til 3500 flere danske unge pr. år i perioden 2010-20 – på et ungdomsboligmarked, der i forvejen er hårdt presset. Med kampagnen „Studieboliger NU!“ vil vi studerende i København presse på for at politikkerne i hovedstadsområdet og på Christiansborg etablerer nye kollegier og skaber rammerne for etablering af mange flere ungdomsboliger – så hurtigt som muligt!

Hvordan gør vi?

Vi kommer ikke langt uden din hjælp – så hvad enten du er til at skrive læserbreve, hvor du fortæller om din boligsituation, eller du er til underskriftsindsamlinger, oplysningsevents eller happenings – så kan alles idéer og engagement bruges i kampen for at skabe flere ungdomsboliger i København. Det afgørende er, at der ikke kommer til at ske noget, før vi tager skeen i egen hånd. Og jo flere studerende vi er til at lægge pres på kommunen og boligselskaberne, jo større sandsynlighed er der for, at der sker noget på området. Det er meganødvendigt – og der er faktisk håb forude, men det handler om at være kreative.

på Carlsberg. Men ofte handler det om at finde pengene – og der er vi tilbage ved behovet for de kreative idéer.

Vil du være med?

Står du selv i boliglort til halsen, og er du træt af at vente på at andre gør noget ved det? Så giv en hånd med, sammen med andre boligsøgende, der bidrager med konkrete eksempler på, hvor svært det er at finde en bolig i København. Skriv til bjarke@studenterraad. dk, hvis du har en god historie. Vil du mere eksplicit sætte fokus på boligproblemet igennem happenings, debatarrangementer, aktioner, boligsøgningskursus, kampagnematerialer, så skriv til karl@studenterraad.dk, så ringer vi og finder i fællesskab ud af, hvor slaget skal slås. Læs mere på studenterraad.dk/studieboliger SEND DIN HISTORIE TIL BJARKE@studenterraad.dk vil du være aktiv? så Skriv til karl@studenterraad.dk

Politikerne ved godt, at der er et problem

Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation ignorerer ikke problemet. De ved faktisk godt, at der er for få ungdomsboliger i København. I kommunens nyvedtagne ungdomsboligstrategi er der flere bud på områder, hvor man kunne etablere nye boliger, fx

Når ingen andre taler vores sag Historier for studerende – af studerende. Københavns Universitet byder på en bred vifte af studenterblade med artikler om fredagsbarer, debat om studieforhold og meget mere. Ét af studentermagasinerne er Studenterrådets blad KUDOS.

Af Oliver de Mylius redaktør for KUDOS

I Studenterrådets lokaler på Fiolstræde arbejder KUDOS-redaktionen. Her holdes redaktionsmøder og skrive-workshops, bladet layoutes og trykkes. Og det er studerende fra hele Københavns Universitet, der får hjulene til at løbe rundt. Det er vores historier, der bliver fortalt – på web og på tryk. Her får akademikere på tværs af fakulteter udlevet deres indre journalist og suppleret deres universitetsuddannelse med erfaring som skribent, illustrator eller fotograf.

Dit studentermagasin

I modsætning til mange andre studentermagasiner er KUDOS ikke kun henvendt til et enkelt fag eller fakultet. KUDOS udkommer til alle KU’s studerende. Derfor handler artiklerne både om „de stor linjer“ – hvor er universitetet på vej hen? – og den „lokale“ historie om fx filmklubber og studiekredse på de enkelte fag. Det er hele KU’s blad. Og erfaringen som skribent på KUDOS kan bruges til noget. Det er ikke usædvanligt, at akademikere ender med at arbejde som journalister eller kommunikationsmedarbejdere, selv om de har en helt anden uddannelsesmæssig baggrund. Masser af medier vil gerne have journalister med en stor baggrundsviden. Kandidaten i russisk kan ende som Moskva-korrespondent, og økonomen kan blive journalist på Børsen. Men det er en fordel med træning og erfaring, når man søger jobbet. Her er det oplagt at skrive for et studenterblad, hvor man kan prøve sig af og få sine artikler på tryk.

De studerendes stemme KUDOS har en mission, som handler om mere end at prøve kræfter med journalistikken, pleje CV’et og selvfølgelig have det sjovt. Som studentermagasin giver vi vores medstuderende en stemme – hvordan bliver du ellers hørt, når studierne vil skære ned i undervisningstimerne på dit fag? Eller lukke den studenterdrevne kaffebar? Med en artikel i KUDOS får man mulighed for at bringe de historier frem i lyset, som vi studerende har brug for. Når ingen andre taler vores sag – så gør vi det selv! Og spreder budskabet med 3000 blade samt webartikler og budskaber på sociale medier. KUDOS er muligheden for at få vigtig erfaring som journalist eller fotograf – men det er også muligheden for at gøre en forskel og fortælle de vigtige historier, som fortjener at blive hørt.

kudos KIG EFTER DEN blåGRØNNE STANDER KUDOS distribueres ud på alle fakulteter og biblioteker på KU. Du finder bladet i standere rundt omkring, men du kan også læse det online på vores hjemmeside. Bladet udkommer to gange hvert semester: september, november, februar og april. ALLE KAN VÆRE MED KUDOS er altid på jagt efter journalister med en skarp pen og fotografer, der er hurtige på aftrækkeren. Og så er det lige meget om du går på 1. eller 5.år. Kom forbi til et redaktionsmøde på Fiolstræde 10 – hver mandag kl 18. Eller send os en mail på kudos.sr@gmail.com FØLG KUDOS PÅ FACEBOOK OG FÅ SENESTE NYT FRA DIT STUDENTERMAGASIN

Efter Cecilie kom hjem fra praktik, havde hun lettere ved at lĂ¸se opgaver pĂĽ sit studie, fordi hun havde afprĂ¸vet teorien fra Folkesundhedsvidenskab i den virkelige verden.

jdede med sundhedsopbe ar n hu or hv , da an Rw uges i neder i Cecilie Dinesen var 8 må teorien fra Folkesundhedsvidenskab kunne br . lysning. At se hvordan l at motivere den ellers studietrætte Cecilie praksis, var med ti AF Kristine Jensen

„Jeg var lige blevet færdig med min bachelor, og jeg trængte sindssygt meget til at komme ud og opleve noget. Jeg var på det tidspunkt meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse videre på Folkesundhedsvidenskab, “ fortæller Cecilie Dinesen på 27. Kuren mod udlængslen og studietvivl var et 8 måneders ophold i Rwanda. Cecilie var i praktik i foråret 2009. Her arbejdede hun i fire måneder for en organisation for de rwandanesiske medicinstuderende. Kontakten til den rwandanesiske organisation havde hun fået gennem sit frivillige arbejde i IMCC, en dansk forening for medicinstuderende. Cecilies arbejdsopgaver bestod i at undervise de medicinstuderende i forskellige me-

toder til sundhedsoplysning og lære dem om økonomistyring, projektplanlægning og fundraising.

Netværk gav nyt ophold

Da Cecilie havde været af sted i fire måneder, havde hun ikke lyst til at tage hjem. Derfor søgte hun om et nyt praktiksted. Her var det hverken gennem IMCC eller et praktikopslag, hun fik en praktikaftale. „Jeg gik hen og bankede på døren hos en anden sundhedsorganisation, “ fortæller Cecilie. „Når man er af sted, er det meget nemmere at gå hen og banke på døren og sige: Hej, skal jeg være praktikant hos jer?“ fortæller Cecilie, der dog lige skulle vænne sig til den lokale kultur.

„Det er altid udfordrende at arbejde i en anden kultur. Helt basic: Hvornår møder man. De elskede fx at mødes kl. 7 lørdag morgen, hvilket jeg synes var frygteligt, men til hverdag kom de altid for sent, “ siger Cecilie og griner. Ellers havde Cecilie forberedt sig lidt hjemmefra i forhold til de lokale udfordringer. „Når jeg ellers har rejst, har jeg altid tænkt, at jeg skulle have mit gamle tøj på og have det klassiske backpacker-look. “ Men den gik ikke i Rwanda, hvor alle gik op i at se meget præsentable ud, når de mødte på arbejde. „Jeg oplevede flere, der blev sure over lige det med tøjet. Du er jo hvid, du er rig. Hvorfor fanden køber du ikke noget ordentlig tøj?“

Halvmarathon på bare fødder

Cecilie havde dog tid til andet end arbejde. Hun rejste rundt i Rwanda, og besøgte nabolandene Kenya og Uganda. Hun så gorillaer i junglen. Og så løb hun en halvmarathon. „Med de lokale indbyggere og de løb i bare fødder, “ fortæller Cecilie begejstret. Det bedste ved at være af sted var den personlige udvikling. „Det at bo i en så anderle-

des kultur end den danske var lærerigt. Jeg har rejst meget, da jeg var yngre, sådan noget klassisk dannelsesrejse, men det er noget helt andet at rejse med de faglige briller på. “

Afklaret med studiet

Praktikken var med til, at Cecilie fik lyst til at fortsætte studiet, da hun vendte hjem. „Jeg fik bekræftet, hvor meget jeg kunne bruge mit studie ude i den virkelige verden, “ fortæller Cecilie. Når hun underviste

» Jeg fik bekræftet, hvor meget jeg kunne bruge mit studie ude i den virkelige verden« de lokale medicinstuderende, hev hun gamle noter fra forelæsninger frem. „Jeg brugte det, jeg havde lært på Folkesundhed, og det gav mig en helt klar idé om, at jeg kunne bruge mit studie i forhold til det arbejde, jeg gerne vil lave i fremtiden. Samtidig fik jeg lyst til at lære mere, “ siger Cecilie, der vendte hjem topmotiveret.

Rejs med dit studie Erasmus – Læs et semester i et eu-land med Erasmus-samarbejdet. Du kan være af sted mellem 3 og 12 måneder. Praktik – Du kan komme i praktik i virksomheder og organisationer Du kan være af sted mellem 3 og 12 måneder. Tips: Tal med din studievejleder om muligheder for praktik. Husk at tjekke om du k an få meritoverført dit ophold og få godkendt dit ophold af studienævnet. Undersøg selv hvor du vil hen. Studievejlederen kan hjælpe dig med, hvilke krav der er til det faglige.

Eskes ekspeditioner i studieĂĽrene i Sibirien havde givet ham to ting: Han har lĂŚrt at organisere forskningsekspeditioner. Og sĂĽ har det givet ham en stor samling af mammutknogler.

B esat af en g al forsker Interview med Eske Willerslev

»Du skal være besat. Og dedikeret« Sådan lyder tippet fra evolutionsbiologen Eske Willerslev, der brugte studieårene på at samle mammutknogler i Sibirien. Vi har mødt ham til en snak om hans vej til tops og hvad der kræves for at blive kendis-forsker. AF Kristine Jensen

Da fotografen og jeg ankommer til geologisk museum på slaget ti, som aftalt, er Eske Willerslev i møde. En medarbejder lukker os ind i Geogenetics-afdelingen, hvor Eske er professor, og beklager at Eske nogle gange er lidt distræt når det gælder aftaler. Da jeg spørger ind til om Eske er en travl mand, spærrer medarbejderen øjnene op: „Ja! Jeg ville ikke have hans arbejde. For mange møder, for meget arbejde. “ Ude foran kontoret siden af Eske Willerslevs kontor hænger en seddel med ordene: „No, I don't know where Eske is! No, I don't know if he's in a meeting! No, I don't know when he will be back!“ og til sidst: „No, you can't wait at this office while your waiting for him!“ Klokken bliver 10.15. Klokken bliver 10.30. Det akademiske kvarter er for længst overskredet, men der er åbenbart andre regler når man, som 39-årige Eske Willerslev, er en stor kanon inden for forskningsverdenen. Det er blot en af de betegnelser der bliver brugt om ham, andre ord er superforsker og stjerne. Han har blandt andet modtaget EliteForskprisen 2011. Efter en time opgiver vi. . .

Ikke de klassiske fem år

To uger efter har vi heldet med os. Eske har lige en halv time i sit travle program. Eske Willerslev startede på biologi på Københavns Universitet i 1991. I 1999 fik han sin kandidat. „Min studieforløb er ikke de klassiske fem år, “ fortæller Eske på sit kontor, hvor der ligger flere mammutknogler, som Eske har indsamlet. I løbet af sin studietid tog Eske mange sabbatår, hvor han rejste rundt i Sibirien med sin bror, antropologen Rane Willerslev.

Her indsamlede de knogler fra mamutter, bisonokser og andre dyr. Mens Eske var ude på ekspeditionerne, tænkte han at det var karrieremæssigt spildt tid. Det viste sig, at det var det ikke. „Den dér

» Arbejdet som forsker er en livsstil. Hvis du vil have et 9-16 arbejde, skal du ikke være forsker « knogle, “ siger Eske og peger på en kæmpe lårbensknogle fra en mammut. „Den har jeg brugt i min forskning senere hen til at trække DNA ud af og f.eks. finde ud af at der også har levet hvidhårede mammutter, “ fortæller han begejstret.

Røvsygt studie

Selve biologistudiet synes Eske var kedeligt. Eller røvsygt som han udtrykker det. „Når vi fik lov at lave forsøg, var det forsøg som 100.000 andre studerende havde lavet før dig og hvor du kendte udfaldet. “ Først da Eske skulle i gang med specialet fangede studiet for alvor. „Via specialet fik jeg for første gang mulighed for at lave noget nyt. “ Eske og en medstuderende var de første i verden der påviste at man kunne udvinde DNA-arvemasse fra iskerner. Deres speciale blev trykt i PNAS, et amerikansk videnskabstidsskrift. Hjemme i Danmark ventede Eske på en ph.d.

Fra almost nobody til somebody

Mens han ventede, ringede telefonen en dag. Det var NASA. De inviterede ham til Chile til en konference, hvor professorer fra hele verden skulle diskutere hvordan det var muligt

at finde liv på Mars. Her kunne Eskes viden om iskerner bruges. Han var den eneste i verden der vidste noget om det. Eske kalder det grotesk og absurd at han ikke kunne få en ph.d i Danmark. „Der sad jeg med et fantastisk speciale og fik international opmærksomhed, men det var kraftedeme ikke muligt at få en ph.d. i lille Danmark. “ Det lykkedes Eske at få en ph.d i Danmark og herefter kørte karriereren på skinner. Det er dog ikke uden konsekvenser for Eskes privatliv. „Jeg har meget travlt. Det lider mine studerende, instituttet og min familie under. Det er fordi, jeg ikke kan sige nej til muligheder, “ fortæller Eske. „Arbejdet som forsker er en livsstil. Hvis du vil have et 9-16 arbejde, skal du ikke være forsker, “ siger han.

Ikke et soloprojekt

„Et must for at blive forsker er at du er dedikeret. Du behøver ikke vide fra dag et på dit studie hvad du vil. Men du skal være nysgerrig, ja nærmest obsessed med dit emne, “ fortæller Eske, der tydeligvis selv er besat af forskning. „Den gode nyhed er at der i dag inden for forskning er brug for forskellige typer mennesker. Naturvidenskabelig forskning er ikke længere et enkeltmandsprojekt, men et samarbejde mellem en stor gruppe mennesker. Der er både brug for totalnørden, men det er også brug for en med et større overblik, “ siger Eske, som skal videre til næste møde.

rse Melchio rlotte ansen af Cha -H r e d n yla Julie R

Overalt på Københavns Universitet er der lækre og billige studenterdrevne caféer, hvor du til SU-venlige priser kan få slukket kaffetørsten. Vi har set på to af dem: Væksthuset Solen skinner, forårsinsekterne summer og blomsterne står i farverigt flor i blomsterhaven på Grønnegårdsvej, hvor Café Væksthuset tilbyder alt godt til ganen. I forklædning af et drivhus, danner caféen rammen om et helt særligt mødested på Frederiksberg Campus – en oase af landlig idyl - midt i byen. Café Væksthuset åbnede ved Landbohøjskolens 150 års jubilæum i 2008 og blev samme år kåret af AOK som årets bedste café. Lige siden har den været velbesøgt af unge

som gamle, der nyder det studenterdrevne initiativ. Det er et ambitiøst projekt at opstarte en café, der kan rumme noget nyt og anderledes, som alle – også uden for universitetsverdenen – synes om. Sommetider åbnes op for live jazz, nogle aftener står den på grill. I hverdagene serveres sandwich på hjemmebagt brød, dampende suppe, lækre salater og dagens varme ret, som selvfølgelig alt sammen er sammensat og tilberedt af Væksthu-

sets egen kok. Forfriskninger som øko-saft og den specialbryggede jubilæumsøl udskænkes i stor stil i sommermånederne, mens nymalet kaffe, te og kage altid er sikre vindere. Som noget nyt kan man også nyde brunch om søndagen. Men selvom kvaliteten er vigtig i Café Væksthuset, så er det altafgørende at priserne er studentervenlige. Derfor er der op til 35 % rabat på alt på menukortet ved fremvisning af studiekort. Så tag et smut forbi haven. Mærk stemningen. Nyd den professionelle betjening, de studerendes kunst på væggene og den lækre mad – glæd dig!

åbningstider værkshuset man-tors: 8.30-17.30 fre: 8.30-18 lør: lukket søn: 10-16

Roland Bar I bygning 21 på KUA, ligger Institut for Kunst og Kulturs ukrukkede perle, Roland Bar. Fra klokken 10-16 kan du drikke økologisk kaffe fra Risteriet til din rugbrødstoast, nyde fantasifulde théer eller måske bare et enkelt stykke hipster-frugt. Og så tilmed til priser enhver studerende kan være med på.  Udsigten ud over Emil Holms Kanal akkompagneres af musik til kræsne øregange, og de bibliofile kan desuden fornøjes af de fyldte reoler med bøger doneret af forfatteren Inger Christensen, som i øvrigt kan erhverves for en flad femmer. Imellem rækkerne findes bøger indenfor både politik, lit-

teratur, dramatik og kunst - her er kort sagt noget for enhver (humanistisk) smag.  Atmosfæren er afslappet og hyggelig og beriges af de studerende, der har deres faste gang i caféen - nemlig fra fagene kunsthistorie, litteraturvidenskab, teatervidenskab og musikvidenskab, men atmosfæren er meget åben, og der er altid plads til en ekstra gæst. Allerede ude foran caféen mødes man af eksperimenterende kunst i loftet, og det er da netop også kunsten – i alle dens afskygninger - der er omdrejningspunktet for de studerende på IKK.  I Roland Bar mødes man selvfølgelig til en hyggelig kop kaffe med sine medstuderende, men her stopper morskaben overhovedet ikke! Roland bar bliver nemlig ikke kun brugt som café, men også til studiegruppemøder, som læsesal og som bar hver fredag.  Så, hvad enten du er til en kop kaffe, en King eller bare en lækker udsigt, så kom forbi caféen og nyd en stemning i top.

Åbningstider Roland bar man-tors: 10-16 fre: 10-24

m... Hy g g e ! uuhh

STYrK DINE STUDIEVANER MED BIBLIOTEKET

for til Rum

dybelse

E-læring KØBENHAVNS UNIVERSITETS BIBLIOTEKS- OG INFORMATIONSSERVICE KUBIS er en gigantisk videnressource der står til rådighed for dig som studerende ved Københavns Universitet. Som akademiker er det vigtigt at du lærer at strukturere dine studie- og arbejdsvaner, samt at du finder ud af hvor og hvordan du arbejder bedst. Du kan bruge biblioteket til studiestimulering og -disciplinering. Du har mulighed for at finde din yndlingsplads i en stillelæsesal, et grupperum, et computerfrit lokale eller et af lounge- og cafémiljøerne i bibliotekerne. Informationsspecialister bistår med akademisk support og hjælp til relevant litteratursøgning. De kan også få dig i gang med at bruge referencehåndteringsværktøje reller hjælpe dig med at undgå plagiering.

Kurser

HJÆLP TIL DET MESTE

Biblioteket holder løbende kurser for studerende. Her lærer du at få adgang til e-ressourcer, og du bliver klædt på til at bruge dem rigtigt i relation til netop dit fagområ-

Akademisk

support

de. Effektive informations- og navigationskompetencer vil spare dig for tid og øge din faglighed. Find aktuelle kurser på kubis.ku.dk

REX – bibliotekernes onlinekatalog

Man kommer ikke uden om at universitetet handler om at læse – rigtigt meget endda! Når du skal have et overblik over de materialer der findes i KUBIS-bibliotekerne, skal du starte i REX: bibliotekernes onlinekatalog. Alle bøger, tidsskrifter og artikler søges i rex.kb.dk. Det er her du kan reservere og downloade de materialer du får brug for. Det er også her du bestiller materiale fra samtlige KUBIS-biblioteker. Du kan frit vælge hvor du vil hente det bestilte materiale. På kubis.ku.dk er der en oversigt over de mange biblioteker der udgør Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice. Som ny studerende på KU bliver du automatisk oprettet som bruger ved KUBIS-bibliotekerne. Medbring dit sundhedskort ved første biblioteksbesøg. Som registeret bruger får du adgang til online-ressourcer, bøger, artikler og services uanset hvor du befinder dig.

DOWNLOAD (NÆSTEN) ALT

Hvis du arbejder bedst hjemme, i bussen, på café eller bare gerne vil undgå at slæbe på tunge bøger, kan du få adgang til en stadig voksende mængde bøger, rapporter, elektroniske artikler og tidsskrifter. De kan downloades eller læses direkte på din mobile enhed. I REX kan du undersøge om der er e-adgang til netop det materiale du søger.

Studiedisciplinering og -stimulering

Videnressou

rcer

TEST DIG SELV

Du får brug for at kunne søge og anvende videnskabelig information korrekt og redeligt. Kan du det? Tjek det på ubtesten.dk og stopplagiat.nu

Brug de fagspecifikke hjemmesider til at finde ud af hvor du skal starte med at søge. Find dem på kubis.ku.dk under Find dit fag.

Studievaner

A -Å leksikon

PÅ de følgende sider kan du få mere at vide om alt fra aktivitetskrav til unirevy. Læs videre og bliv klogere på dit universitet.

A ABSALON

BACHELORUDDANNELSE

Absalon er KU’s fælles virtuelle læringsmiljø. Det indeholder en lang række funktioner til understøttelse af undervisningen. Det er her, du kan hente dokumenter, som du skal bruge i undervisningen, få information om dit kursus og i nogle tilfælde hente og aflevere dine eksamensopgaver. Ud over de kursusrum som er knyttet til dine undervisningshold, har du også mulighed for selv at oprette projektrum. Du finder Absalon via KUs intranet.

En akademisk grad er den titel, som opnås, når alle de eksamener, der hører til uddannelsen er bestået. Der er i dag fire grader: bachelor, kandidat-, ph.dog doktorgraden. Graden suppleres normalt med en betegnelse, der siger noget om, hvilket fagområde graden er opnået inden for - f.eks. cand. jur. (jura) eller cand.theol. (teologi).

3-årig uddannelse som man optages til gennem den Koordinerede Tilmelding. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Når man har gennemført bacheloruddannelsen, opnår man titlen BA eller BSc. BA er en forkortelse for den akademiske grad Bachelor of Arts og forudsætter tre års studier inden for humaniora, samfundsvidenskab eller teologi. BSc er en forkortelse for den britiske akademiske grad Bachelor of Science og forudsætter tre års studier inden for natur- eller sundhedsvidenskab. På nogle områder er der krav om, at bacheloruddannelsen indeholder studieelementer fra andre fag/fagområder. Formelt er bacheloruddannelsen en afrundet uddannelse, som man skal kunne forlade universitetet med. Reelt er der ikke et stort arbejdsmarked for bachelorer, så de fleste vælger at bruge bacheloren som en adgangsbillet til kandidatuddannelsen.

AKADEMISK RÅD

BIBLIOTEKER

Akademisk Råd er den øverste ledelse på universitetets fakulteter. Der er valg til Akademisk Råd en gang om året, og Studenterrådet repræsenterer de studerende på alle fakulteter. På Studenterrådets hjemmeside kan du se, hvem der repræsenterer dig.

Udover Københavns Universitetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek og de mange fakultets- og institutbiblioteker som er samlet under KUBIS vil du som studerende på Københavns Universitet også kunne få glæde af andre uddannelsesinstitutioners biblioteker som fx Danmarks Tekniske Videnscenter på DTU, CBS’s bibliotek og Kunstakademiets Bibliotek. Find dem via de pågældende institutioners hjemmesider – det er umagen værd. Også folkebibliotekerne vil være til stor hjælp. Vær opmærksom på, at du på hjemmesiden bibliotek.dk finder stort set alle de bøger og danske artikler, der rummes i de danske biblioteker. Derfra kan du hurtigt bestille bøger fra ethvert bibliotek til levering på et bibliotek nær dig. Bibliotekerne har meget at byde på og en del af KUBIS’ service til studerende er, at flere bibliote-

AKADEMISKE GRADER

srku.dk/unidemokrati/indvalgte-i-rad-og-naevn

AKTIVITETSKRAV Der sker løbende en del omkring aktivitetskrav på universitetet, som har konsekvenser for spørgsmål om orlov, fravalg af SU og udmeldelse/genindskrivning. Generelt strammes der op på alle områder. Aktivitetskrav fastsættes på de enkelte fakulteter og institutter, og der gælder ikke generelle regler for KU. Så overvejer du en studiepause, er det helt nødvendigt, at du rådfører dig med en studievejleder for at blive orienteret om de nyeste regler.

ker holder weekendåbent. Således kan du både læse, tjekke mails eller holde læsegruppemøder i weekenden på nogle biblioteker. Mange institutter har i øvrigt deres egne mindre biblioteker, hvor du kan finde faglitteraturen for dit studie. De fleste institutbiblioteker har også et mindre antal læsepladser. Se også s. 74-75

BLUS BLUS er organisationen for lesbiske, bøsser, bi-, trans- og queerstuderende i Københavnsområdet. BLUS organiserer en række sociale og akademiske aktiviteter og events, bl.a. i Studenterhuset og Huset i Magstræde. BLUS samarbejder med andre homoorganisationer, som eksempelvis Pride og Sabaah. Hvis du er interesseret i at komme til et BLUS-event eller ønsker at blive medlem af BLUS, så skriv til info@blus.dk. BLUS er åbent for alle, men retter sig naturligvis primært mod bøsser og lesbiske, der studerer i København. blus.dk

nes hjemmeside www.kk.dk ved at klikke ind under bolig og byggeri. br.kk.dk

BOLIGSØGNING Når du skal finde en god og billig bolig i København anbefales det bl.a. at gennemgå avisernes boligannoncer, at hænge ”jeg søger” sedler op i det område, hvor du gerne vil bo, eller tjekke opslagene i byens supermarkeder. Det er også en god ide at søge bolig på nettet. Se også ‘boligforening’.

BØRN For studerende med børn kan pasningen være et problem. Du skal derfor være opmærksom på at der findes vuggestuer, hvor studerendes børn har fortrinsret. Læsning og opgaveskrivning kræver ro og koncentration. Derfor er fast børnepasning vigtigt, så I som forældre også kan deltage i sociale aktiviteter på studiet. Derfor er det en god ide at kontakte: Københavns Kommunes Pladsanvisning: kk.dk Frederiksberg Kommunes Pladsanvisning:

BOLIGFORENING En boligforening er en forening, der administrerer boliger. Mange ikke-privatejede boliger er administreret i boligforeninger, der typisk administrerer og udlejer almene boliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Hvis du overvejer en lejlighed, er Boligbutikken på Hovedbanegården et godt valg. Her kan du få oplysninger om alle Københavns boligselskaber og blive skrevet op til venteliste på 90.000 boliger i hovedstadsområdet. Der er i alt 24 boligselskaber repræsenteret i boligbutikken. boligbutikken-for-ht.dk

frederiksberg.dk

D DANSK MAGISTERFORENING (DM) DM er en fagforening, der organiserer studerende, kandidater og ph.d.ere fra primært naturvidenskab og humaniora, men også samfunds- og sundhedsvidenskab. Foreningen har 37.000 medlemmer - heraf er godt 8.000 studerende. dm.dk

BOLIGSIKRING Hvis du bor til leje, er der mulighed for at få boligsikring. Der er en betingelse, at din bolig har eget køkken for at kunne få støtten. Derudover afhænger boligstøttens størrelse af din indkomst, samt af boligens og lejens størrelse. Du kan downloade ansøgningsskemaet på Københavns Kommu-

DANSK PSYKOLOGFORENING Fagforening og standsforening for psykologer i Danmark. Dansk Psykologiforening arbejder for at sikre psykologers vilkår – og for menneskers psykiske velfærd og trivsel. dp.dk

DIGITALE BØGER & KOMPENDIER Hvis du foretrækker at have studiematerialet på din iPad eller computer, kan du bruge adgangen til en stadigt voksende database af materialer, som kan downloades direkte til din egen computer. Et stadig større antal publikationer som kompendier, artikler, rapporter og bøger udkommer i dag elektronisk og bliver af bibliotekerne stillet digitalt til rådighed for dig. De forskellige biblioteker udbyder kurser og vejledninger i brugen af de mange nye informationssystemer og fra hjemmesiderne kan du finde e-læring, der er værd at bruge lidt tid på. I REX, bibliotekets online katalog, kan du undersøge om der er fjernadgang til netop det materiale, du søger, og det er her, du får adgang til en lang række af bibliotekets elektroniske tidsskrifter, ebøger, e-håndbøger og databaser.

cedens på området, så nogle dispensationer gives lettere end andre.

DJØF − DANMARKS JURIST- OG ØKONOMFORBUND Djøf er en faglig organisation, der henvender sig til erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. djoef.dk

DOKTORGRAD Doktorgraden er den højeste akademiske grad. Graden er blevet tildelt ved universiteter siden middelalderen, hvor der efterhånden, lidt forskelligt fra sted til sted, er opstået et system af akademiske grader (bachelor, kandidat, magister, licentiat, ph.d. og doktor) med doktor som den øverste.

ebogsbibliotek.dk materialesamling.dk

DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING Den Danske Dyrlægeforening er en faglig organisation for den danske dyrlægestand. De cirka 3.800 medlemmer tæller praktiserende dyrlæger, offentligt ansatte dyrlæger, ansatte dyrlæger i privatsektoren, studerende og pensionister. Cirka 2.500 af medlemmerne er erhvervsaktive. ddd.dk

DISPENSATIONER Hvis du brænder for at tage et specielt fag eller for at tage et langt ophold i udlandet, skal du ofte søge om dispensation. En dispensation er noget, man kan søge om at få, hvis man vil gøre noget, der ikke umiddelbart lægges op til, eller måske ligefrem er forbudt ifølge en regel (f.eks. en studieordning). Grundprincippet for dispensationer er, at den myndighed (fx ministeriet eller studienævnet), der har fastsat en regel, også er den, der kan dispensere for reglen. Dispensationer er ikke noget, man normalt har krav på at få, men der kan være forskellig præ-

ECTS European Credit Transfer System er en målestok for et studieelements størrelse i forhold til den samlede uddannelse. Udgangspunktet er 1 studieårs arbejde (60 ECTS), hvor et enkelt studieelement fx kan være på 15 ECTS. Det er dit ansvar at få ECTS-puslespillet til at gå op. Vær opmærksom herpå, når du tager et udlandssemester, praktikophold mv.

EKSAMEN Eksamener kaldes formelt for „prøver“ og det skyldes, at det at gå til eksamen på universitetet kan ske på mange måder. Der er fx skriftlige hjemmeopgaver, rapportskrivning, aktiv undervisningsdeltagelse, mundtlige prøver osv. Til hvert studieelement knytter der sig en prøve, der afgør, hvordan studieelementet bestås.

EKSAMENSANGST Mange studerede er nervøse for at gå til eksamen, og en moderat nervøsitet er ofte en fordel, hvis man skal yde en optimal indsats. Som ny studerende var du måske vant til tidligere at være en af de bedste, men er du nu én blandt mange dygtige. Det kan opleves som et personligt og ikke som et fagligt nederlag. Du kan få hjælp til at håndtere eksamensangst hos studenterrådgivningen.

F FADL (FORENINGEN AF DANSKE LÆGESTUDERENDE) FADL organiserer bl.a. lægestuderende, hvis interesser de varetager, ligesom de yder støtte til arrangementer af faglig og studentersocial karakter. fadl.dk

studenterraadgivningen.dk

E-MAIL

FAGFORENING

KU giver alle studerende en e-mail. Du får adgang til din e-mail via universitets intranet, KUnet. Universitetet bruger de studerendes e-mail til at sende meddelelser, og samtidig kan e-mailen være knyttet til en række andre programmer og funktioner på KU. Din e-mailadresse genereres automatisk ved optagelsen, men du har dog mulighed for at give din postkasse et alias-navn.

En fagforening rådgiver, hjælper og forhandler løn og ansættelsesforhold for medlemmerne. Fagforeningen er en interesseorganisation, som aktivt forsøger at påvirke arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold til gavn for medlemmerne. Nogle fagforeninger tilbyder også medlemskab til studerende. Et medlemskab af en fagforening kan give indsigt i og viden om ens fremtidige arbejdsliv, samt give adgang til netværk, råd og vejledning i forhold til studiejob og praktik. De fleste fagforeninger har også en række kontante tilbud til deres medlemmer, fx en billig studieforsikring. Er du i tvivl om, hvilken du skal vælge, så forhør dig hos din studievejledning. Som universitetsstuderende på KU kan du blandt andet blive medlem af de følgende fagforeninger: Dansk Magisterforening, Danmarks Jurist- og Økonomi Forbund, Dansk Psykolog Forening, Jordbrugsakademikerne), Pharmadanmark og Den Danske Dyrlægeforening.

ENTREPRENEURSHIP På Københavns universitet findes „The University of Copenhagen Entrepreneurship Club,“ hvis mission er at fremme entrepreneurånden samt at hjælpe studerende med ressourcer og netværk, så deres ide kan blive til virkelighed. ucec.dk

ERASMUS/SOKRATES Erasmus/Sokrates er et tværnationalt uddannelsesprogram i EU-regi. Hvis du vil ud i Europa og læse et semester eller to, bør du være opmærksom på at der kun er én årlig ansøgningsrunde til Erasmus-pladser ved de europæiske universiteter. Den ligger i foråret. Hvis du vil rejse ud på et Erasmusstipendium i efteråret 2013 eller foråret 2014, skal du således sørge for at søge i foråret 2013. Tal med din studievejleder el. Det Internationale Kontor, hvis du planlægger at læse i udlandet. udrejse.ku.dk

FAGLITTERATUR Du vil opleve at din underviser anbefaler at du køber visse bøger som indgår i pensum. Det kan være en god idé at købe faglitteratur, så du har mulighed for at skrive noter ind i bogen, og opbygge dig et lille relevant bibliotek. Du kan både finde faglitteratur på nettet, i antikvariater og hos Academic Books’ fem butikker på KU som sælger pensumlitteraturen til konkurrencedygtige priser. academicbooks.dk

FAGRÅD Studenterrådet består af 8 fakultetsråd og over 60 fagråd. Det er dit fagråd, der står for det konkrete arbejde for at forbedre din uddannelse og dit studiemiljø. Fagrådet er Studenterrådets organisering på de enkelte fag, det er fagrådet der opstiller folk ved valg til studienævn og det er gennem fagrådet du oftest vil møde Studenterrådet. Du kan finde dit fagråd på Studenterrådets hjemmeside. srku.dk/dit-fagrad/fagrad

FAKULTET Et fakultet er en hovedafdeling af universitetet inddelt efter overordnede faggrupper. Der er seks fakulteter på KU: Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet. Fakultetet ledes af en dekan, som rådgives af et Akademisk Råd, hvor vi studerende har en tredjedel af pladserne. Under hvert fakultet finder man ofte institutter for faggrupper, der igen kan være delt op i forskellige afdelinger for det enkelte fag.

FAKULTETSRÅD Der er et fakultetsråd på hvert af KU’s fakulteter – f.eks. HumRådet på Humaniora. Fakultetsrådene er en del af Studenterrådet og er en sammenslutning af fagrådene på det enkelte fakultet. Fakultetsrådene står for at koordinere arbejdet imellem fagrådene, og de står for at varetage vores interesser som studerende over for fakultetet. Fakultetsrådene er også dem, der opstiller studerende til Akademisk Råd og søger for, at medlemmerne ved, hvad de skal sige til møderne. srku.dk/dit-fagrad/fakultetsrad

FORSIKRING Er du fyldt 21, bør du overveje at tegne en indboforsikring. Forsikringer (også kaldet familieforsik-

ring, privatforsikring, hjemforsikring eller familiens basisforsikring) dækker personlige ejendele som tøj, møbler, musik- og tv anlæg, cykler m.m. Forsikringen dækker „i og ved helårsboligen“ (forsikringsstedet), og når ting midlertidigt befinder sig uden for helårsboligen. En ansvarsforsikring er lovpligtig. Nogle fagforeninger tilbyder også billige forsikringer til deres studentermedlemmer.

FREDAGSBAR Langt de fleste institutter afholder lokale fredagsbarer. Dette er et oplagt sted at lære dine nye medstuderende bedre at kende, og hvis du har lyst til mere kan du melde dig i festudvalget. Klik ind forbi studenterrad.dk/studiestart for at finde oversigten over KU’s fredagsbarer.

G DE GAMLE KOLLEGIER Der findes en håndfuld gamle, ærværdige kollegier, som du kun kan søge direkte. „De gamle kollegier“ kan først søges efter 2 års studier. Det er Regensen, Elers Kollegium, Borchs Kollegium, Hassagers Kollegium og Valkendorf Kollegium. Hertil kommer historiske kollegier, som det smukke Universitetskollegiet Kvinderegensen, Nordisk Kollegium, Studentergaarden, Egmont Kollegiet og G. A. Hagemanns Kollegium.

I ID-KORT/STUDIEKORT Alle studerende på Københavns Universitet får et id-kort, der både fungerer som legitimation, studiekort og nøglekort. Du vil modtage guide til at oprette dit studiekort med posten, og du skal huske at

medbringe dit id-kort, når du færdes på universitetet. Det er især vigtigt, at du har kortet med, når du skal til eksamen. Kortet kan også skaffe dig rabatter i butikker, museer og andre steder med studierabat.

Hvis du har problemer med at komme på intranettet, kan du kontakte Service Desk på tlf. 35 32 27 00 eller it-service@adm.ku.dk. intranetguide.ku.dk it-service@adm.ku.dk

IMMATRIKULATION Immatrikulationen er starten på den akademiske karriere, som markeres i slutningen af august, hvor rektor og universitetet byder de nye studerende velkommen i den store og gamle festsal i hovedbygningen på Frue Plads. Efterfølgende inviterer Studenterrådet og Studenterhuset til fest for alle nye studerende og deres tutorer. srku.dk/studiestart/immatrikulation/

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Mange studerende starter egen virksomhed under studiet. Der er bl.a. inspiration og vejledning at finde på:

3532 2700

J JA Organiserer kandidater, bachelorer og studerende på studieretninger inden for anvendt videnskab i jordbrug, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, biotek og fødevarer med tilhørende funktioner som administration, forskning, undervisning, rådgivning og ledelse ja.dk

venturecup.dk

JOBBANK.KU.DK INSTITUT Ordet institut kommer af det latinske institutum, dvs. ordning, indretning, af verbet instituere, dvs. bygge, indrette, undervise. Den nye universitetsstyrelseslov i 1970 bestemte, at alle faste videnskabelige medarbejdere – professorer, docenter, lektorer, adjunkter m.fl. – skulle være tilknyttet et institut, der på den måde blev den praktiske ramme omkring undervisning og forskning.

INTRANET Når du er blevet optaget på KU, kan du komme på universitetets intranet via link i topmenuen på www.ku.dk, når du har aktiveret dit personlige KUbrugernavn. Se hvordan du aktiverer dit KU-brugernavn og kommer i gang med at bruge intranettet på: www.intranetguide.ku.dk.

En platform, hvor studerende, virksomheder og organisationer bringes tættere sammen. Jobbanken er Københavns Universitets fælles job- og karrieresite, der leverer inspiration, relevante studiejobs, praktikophold, projektforløb og gode match mellem virksomheder og nyuddannede kandidater. jobbank.ku.dk

JURIDISK BISTAND Du kan få gratis juridisk bistand – uanset indtægt. Kontakt din kommune for yderligere oplysninger. Alternativt kan du tjekke Ung&Ret ud, der er en gruppe jurastuderende, der yder gratis retshjælp til studerende på KU. ungogret.dk

K KANDIDAT Cand. er en forkortelse af det latinske candidatus (for mænd) og candidata (for kvinder) og betyder kandidat. Titlen bliver efterfulgt af professionen som i eksempelvis cand.psych., der betyder candidatus psychologiæ og er latin for kandidat i psykologi. Undtagelser er dog titlen candidatus magisterii (cand.mag.), der dækker alle humanistiske uddannelser og oprindelig er en betegnelse for en skoleembedseksamen samt candidatus scientiarum (cand.scient.), der egentlig betyder kandidat i videnskaber, men oftest dækker over de naturvidenskabelige uddannelser.

KANDIDATUDDANNELSE 2-årig overbygning på en bacheloruddannelse. De fleste bacheloruddannelser har en kandidatuddannelse, der fagligt ligger i umiddelbar forlængelse. Der findes dog også en række kandidatuddannelser, som ikke har nogen egen bacheloruddannelse, men som bachelorer fra forskellige uddannelser kan søge optagelse på. Kandidatuddannelsen er den uddannelse, som de fleste betragter som en afsluttet universitetsuddannelse.

Kollegium På et kollegium bor du sammen med andre studerende, og du får mulighed for at deltage i en masse sociale aktiviteter. Huslejen er forholdsvis lav, og på de fleste kollegier er tøjvask, internet og adgang til fitnessfaciliteter inkluderet i huslejen. Det er Centralindstillingsudvalget (CIU), der indstiller ansøgere til kollegier og ungdomsboliger i København. Ansøgningsskemaet finder du på www.findbolig. nu. Ventetiden afhænger af, hvor du søger henne, men der vil typisk gå mellem 3 og 6 måneder på de store kollegier, og noget længere på de mindre, før

du kan flytte ind. Hvis du ved studiestart flytter fra Fyn eller Jylland, har du mulighed for at komme foran i køen. Du kan finde reglerne på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk findbolig.nu kk.dk/ungdomsboliger

KONGELIG MAYESTAITS ACTEURS Studenterrevyer, eller Studenterkomedier som de kaldtes tidligere, har sin oprindelse i Studenterforeningen, der blev stiftet i København i 1820. Foreningens historie er lang, men formålet med foreningen har gennem alle årene været uændret: Gennem den årlige produktion af Studenterrevyen at give nye talenter inden for teaterverden en mulighed for at prøve kræfter med revygenren eller have en sjov og inspirerende oplevelse undervejs i andre uddannelsesforløb. Tidligere skuespillere i KMA tæller navne som Jan Gintberg, Jytte Abildstrøm og Klaus Rifbjerg. studenterrevyen.dk

KUBIS Samlebetegnelsen for de mange biblioteker, der udgør Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS). Det vil sige institit- og fakultetsbibliotekerne og den del af Det Kongelige Bibliotek, der kaldes Københavns Universitetsbibliotek. KUBIS er en gigantisk vidensressource, som står til rådighed for dig som studerende ved Københavns Universitet. På alle KUBIS-bibliotekerne bistår informationsspecialister med hjælp til relevant litteratursøgning. Du finder en oversigt over bibliotekerne på: kubis.ku.dk

KUBULUS ALUMNI Alumneforeningen Kubulus på Københavns Universitet er et mødested for nuværende og tidligere studerende (en alumne er latin for en beboer på et kollegium el. tidligere studerende). Her kan du

danne nye netværk samt deltage i karriereorienterede aktiviteter og sociale events. Du kan også opdatere din viden og deltage i spændende arrangementer, hvor du kan møde nogle af tidens store personligheder. alumni.ku.dk

KUDOS KUDOS er dit studentermagasin på KU og udgives af Studenterrådet. KUDOS distribueres ud på alle fakulteter og fakultetsbiblioteker på KU. Du finder bladet i standere rundt omkring. Find KUDOS på dit institut eller find bladet online på Studenterrådets hjemmeside. studenterraad.dk/kudos

L LEGATER Du kan søge legater til supplement af SU stipendiet eller til konkrete projekter, fx til studieophold i udlandet. En del kan du finde i Universitetsavisen. På biblioteket kan du søge i legathåndbogen. KU råder over en række legater – find dem på su.ku. dk/legater su.ku.dk/legater

LEJEBOLIG Som lejer på det private boligmarked bør du altid sørge for at få en skriftlig lejeaftale med regler for lejestigning, vedligeholdelse, depositum og opsigelse. Husk at se boligen, inden du skriver under. Når du lejer, er du i princippet uopsigelig, så længe du betaler din husleje og ikke bryder ordensreglerne gentagne gange. Der kan dog være undtagelser ved fx tidsbegrænsede lejeperioder. En lejlighed må ikke koste mere end en bestemt pris pr. kvadratmeter – prisen beregnes ud fra boligens alder og andre forhold. Der er også meget strenge regler

for, hvad en udlejer kan tillade sig ift. husleje stigninger. Du skal også huske at det er udlejer, der har ansvaret for vedligehold, og du skal ikke acceptere dryppende vandhaner, revnede vægge, vandskader og lignende. Hvis du er utilfreds med huslejen eller andet, kan du klage til Huslejenævnet i din kommune. Du kan også læse mere om dine rettigheder som lejer i lejeloven som findes på: retsinformation.dk

LEJERNES LANDSORGANISATION Lejernes Landsorganisation (LLO) i hovedstaden giver lejere råd og vejledning om deres bolig og giver om nødvendigt også juridisk assistance, hvis der skal føres sager ved huslejenævn eller beboerklagenævn. Du skal være medlem af LLO for at modtage denne hjælp. På www.llo.dk hvor du bl.a. kan læse om, hvad du skal være opmærksom på, første gang du flytter i lejebolig, finde de gældende regler om husleje, depositum, vedligeholdelse mm. llo.dk

LEKTOR Ved universiteterne benyttedes titlen lektor i ældre tid til faste undervisere under professorniveau i en række specielle fag. Fra begyndelsen af 1970‘erne har størsteparten af universiteternes fastansatte videnskabelige personale haft stillingsbetegnelsen lektor. Hertil kommer et stort antal eksterne lektorer, dvs. deltidslærere uden forskningsret, ved de kliniske fag i lægeuddannelsen fungerer på tilsvarende vis hospitalslæger som kliniske lektorer.

LÆSEGRUPPE På universitetet er en god læsegruppe nærmest uundværlig. I læsegruppen diskuteres pensum, opgaveskrivning tilrettelægges og det er her du får mulighed for gode diskussioner og faglig sparring.

LÆSESALE En læsesal er en rigtig god idé hvis de ikke kan finde ro til at læse derhjemme, eller hvis du har brug for at finde oplysninger i materialer som ikke er til hjemlån. Der er læsesale på de fleste af KUBISbibliotekerne.

dringer i dine SU-forhold. Når du benytter „minSU“ kan du følge din ansøgning online. Som svar på din ansøgning om SU får du tilsendt en støttemeddelelse i din e-boks. Tjek altid støttemeddelelsen og gem den. su.dk

N NORDPLUS

MAGISTER Magister betyder på latin: en forstander, formand, bestyrer, direktør, leder, anfører m.v. Betydninger, der også ligger i den danske form „mester“. I dag bruges betegnelsen magister først og fremmest som samlebegreb for personer, der har en universitetseksamen (cand. mag., cand. scient., mag. art. og mag. scient.) i humaniora eller naturvidenskab.

En skandinavisk udgave af Erasmus/Sokrates i Norden og Baltikum. Nordplus uddeler stipendier og fordeler pladserne ved de nordiske og baltiske universiteter. Der er ansøgningsfrist én gang om året. Hold derfor godt øje med www.nordplusonline.org. Fordelen er, at Nordplus og Erasmus er to uafhængige programmer. Du kan derfor komme af sted ad to omgange på samme uddannelse. nordplusonline.org

MERITOVERFØRSEL Hvis du har aflagt prøver ved en anden uddannelsesinstitution eller en anden uddannelse på KU, kan du søge om at få overført de optjente ECTS-point til din uddannelse. Teknisk kan det ske på en af tre måder. Du kan (1) søge om at din aflagte prøve træder i stedet for en bestemt prøve i din studieordning. Du kan (2) søge om at den prøve, du har taget et andet sted, erstatter en prøve, som du ifølge din studieordning skulle have aflagt eller (3) blot få godkendt en aflagt prøve som en del af din uddannelse (tilvalgsfag og lign.). Det er normalt dit studienævn, der skal tage stilling til, om du kan få merit.

MINSU.dk For at bruge selvbetjeningssystemet „minSU“ på su.dk, skal du have NemID, en digital signatur eller pinkode – hvis du ikke allerede har det, kan du bestille én på hjemmesiden. I selvbetjeningssystemet kan du udover at søge om SU bl.a. søge SU-lån, få direkte adgang til at se dine SU-data og lave æn-

O ORLOV Hvis du på et tidspunkt i dine studier ønsker at holde pause, er der to måder at gøre dette på. Du kan holde semesterfri eller tage orlov. Du kan som regel søge orlov, når du har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og bestået de prøver, der er placeret på første studieår i henhold til den pågældende studieordning. Som studerende på kandidatuddannelsen skal du som regel have bestået 30 ECTS af denne, før du kan søge orlov. Når du er på orlov, er du ikke SU-berettiget, og din SU afbrydes automatisk, når du påbegynder orlov. Studerende kan dog i det første studieår i tilfælde af barsel eller militærnægtertjeneste, ved tjeneste i FN’s fredsbevarende styrker og ved anden militærtjeneste samt ved sygdom få bevilget orlov. Ansøg-

ningen om orloven dokumenteres ved attest fra fx sessionsmyndigheder, læge eller lignende, alt efter årsagens karakter. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at der ikke kan bevilges orlov i det første studieår.

P PHARMADANMARK Pharmadanmark er en fagforening for akademikere på lægemiddelområdet. Foreningens medlemmer har typisk baggrund i farmaceutiske uddannelser, sundhedsuddannelser, ingeniøruddannelser, biokemiske, biomedicinske, humanbiologiske eller biologiske uddannelser.

en organisation, et politisk parti etc. Adgangen til at besvare prisspørgsmål kan være åben for alle, eller være begrænset til bestemte befolkningsgrupper efter alder, uddannelse osv. og den kvalificerede besvarelse modtager en belønning, der kan være en medalje, et pengebeløb, et forbrugsgode som f.eks. en rejse, eller en kombination heraf. Nogle universiteter udskriver prisopgaver hvert år, mens de fleste af de andre former for prisopgaver mere har karakter af éngangsforeteelser, udløst af en eller anden særlig begivenhed som f.eks. et jubilæum eller en anden mærkedag. KUs prisopgaver udskrives i forbindelse med årsfesten i november og skal afleveres i januar i det næstfølgende år. Groft sagt kan man altså sige, at en besvarelse forventes at svare til resultatet af et års arbejde.

pharmadanmark.dk

PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PRAKTIK Studiet ruster dig på mange måder til livet på arbejdsmarkedet, men de helt konkrete erfaringer må du finde andetsteds. En oplagt mulighed er at indgå i et samarbejde med en virksomhed, organisation eller offentlig institution. Det kan for eksempel være igennem et praktikophold, et projektsamarbejde eller et studiejob. Erfaringer er en vigtig faktor når du efter endt studie søger ud i erhvervslivet. For selvom studiet giver indsigt i fagområder og arbejdsformer, kan alt ikke læres igennem bøger og projektarbejde. Hvis du formår at kombinere studie og teori med praktiske erfaringer, står du med andre ord stærkt. Studievejledningen på dit fakultet kan hjælpe dig i gang med et godt praktikforløb. erhverv.ku.dk

Det er dyrt at gå til psykolog. Men hvis du henvender dig til egen læge, kan du få henvisning til en psykolog, som det offentlige betaler. Hvis du ønsker at henvende dig til en privat psykolog, så bemærk, at mange psykologer giver op til 20% studierabat på behandling. Du kan også kontakte Studenterrådgivningen, der gratis yder psykologisk rådgivning. studenterraadgivningen.dk

R RADIO Universitetsradioen drives af omkring 100 frivillige og sender på 95,5 Mhz - 95,2 Hybrid. universitetsradioen.dk

PRISOPGAVE

REX

Ved en prisopgave, også kaldet prisspørgsmål, forstås en opgave, stillet af et universitet, et videnskabeligt selskab, en erhvervsvirksomhed, et dagblad,

REX er navnet på KUBIS-bibliotekernes database. Her er alle KUBIS-bibliotekernes bøger, tidsskrifter og services samlet, og det er her, du kan reser-

vere, bestille og downloade al den viden du får brug for. Her kan du bestille bøger og andet materiale fra samtlige biblioteker og få leveret det på det af de store KUBIS-biblioteker, du ønsker. rex.kb.dk

RUS Nye studenter på danske universiteter er gennem århundreder på danske universiteter blevet betegnet som russer. Betegnelsen rus har en dobbelt latinsk rod. Umiddelbart kommer det fra det latinske udtryk Depositurus som var betegnelsen for en, der gennemgik optagelsesritualet ved Universitetet. Her deponerede studenten, hvilket betyder at han aflagde sit dyriske væsen.

S SCIENT Scient er en uafhængig studenterforeningfor naturvidenskabelige studerende. Foreningen udgiver bladet af samme navn. Scient bliver skrevet af de studerende selv og behandler bredt og kritisk universitetsuddannelserne, videnskaben og ikke mindst studielivet. Formålet er at skabe en uafhængig universitetspresse og lære de studerende at kommunikere professionelt. Foreningen er åben for alle studerende fra alle studieretninger. scientmagasin.dk

DEN SORTE DIAMANT Det Kongelige Bibliotek holder til i „Den Sorte Diamant.“ Udover den enorme samling af materialer er her en cafe, udenfor er der i sommerhalvåret borde og stole, og indenfor er der flere læsesale og gruppearbejdspladser. Studerende der er registrerede lånere på Det Kongelige Bibliotek kan spise til SUvenlige priser i medarbejderkantinen efter kl. 13.

Der arrangeres i øvrigt ofte events og udstillinger i Den Sorte Diamant. kb.dk/da/dia

STUDENTERFAGFORBUND Ud over fagforeninger for færdiguddannede, findes der også to mindre fagforeninger specielt for studerende. FADL organiserer lægestuderende, der arbejder på hospitaler, og Studenterundervisernes Landsforbund (SUL) organiserer studenterundervisere, studievejledere og studentermedhjælpere. fadl.dk sul.nu

STUDENTERFORENINGEN Studenterforeningen blev grundlagt af Regensens alumner som intellektuelt og litterært diskussionsforum i 1820, for studerende ved Københavns Universitet, og er en klassisk studenterforening. Studenterforeningen er i dag koncentreret om fester, underholdning og arrangementer på tværs af faggrænser. Studenterforeningen arrangerer bl.a. Revyernes Revy på universitetet. studenterforeningen.dk

STUDENTERHUSET Studenterhuset er et kulturelt og fagligt omdrejningspunkt for studentermiljøet i Københavnsområdet. Huset ligger midt i København på Købmagergade 52. I dagtimerne serverer caféen billig kaffe, mad, kage og øl, og om aftenen byder Studenterhuset på livemusik og DJ’s. På 1. og 2. sal er der mulighed for at låne et af husets mange lokaler og møderum, med frit trådløst internet studenterhuset.com

STUDENTERPRÆSTERNE Studenterpræsterne står til rådighed for personlige samtaler med tavshedspligt, ligesom de i samarbejde med studerende og sekretæren arrangerer studentergudstjenester, studiekredse m.v. Præster-

ne arrangerer fx også pinsefest, filmcafé og studiekredse om religiøsitet i rockmusik. Find studenterpræsterne på deres fælles hjemmeside. studenterpraesterne.ku.dk

STUDENTERRÅDGIVNINGEN Studenterrådgivningen står til rådighed for alle studerende fra hele Københavns Universitet. Studenterrådgivningen giver gratis social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning til studerende på videregående uddannelser. Personalet består af socialrådgivere, psykologer, sekretærer og psykiatere. Samtlige medarbejdere har fuldstændig tavshedspligt. Henvendelser kan foregå anonymt. Studenterrådgivningen arbejder med et bredt udsnit af de problemer, der opstår for uddannelsessøgende. Det kan fx være manglende studiestøtte, orlov og bistandshjælp, revalideringshjælp og økonomi i forbindelse med barsel, flytning, sygdom mv., personlige problemer, eksamensangst, angst- og krisereaktioner, ensomhed og kontaktproblemer. studraadgiv.dk

STUDENTER-SANGFORENINGEN Studenter-Sangforeningen er et mandskor med høje ambitioner og en forening, der plejer en musikalsk tradition, som rækker tilbage til korets stiftelse i 1839. Foreningen har del i et socialt og kulturelt fællesskab med de øvrige akademiske kor i Norden. Har du stemme og et godt øre og lyst til at synge i et godt kammeratskab, skulle du komme og være med til en af korets mandags-prøver. De tæller studerende og færdiguddannede, forskellige nationaliteter og på forskelligt alderstrin. unichoir.dk

STUDENTERRÅDET Studenterrådet er vores fælles interesseorganisation som studerende ved Københavns Universitet. Det har vi været siden 1912. Studenterrådet er paraplyorganisation for fag og fakultetsråd. I hvert af

vores fagråd arbejder vi lokalt på studiet for at forbedre vores uddannelse og studiemiljø. I fakultetsrådene mødes vi på tværs af fag og arbejder for at forbedre fakulteterne. I Studenterrådets bestyrelse, kampagnegrupper og udvalg arbejder vi sammen på tværs af fag og fakulteter med det formål at skabe et bedre universitet og en bedre hverdag som studerende. studenterraad.dk

STUDENTERRÅDETS VUGGESTUE Blev oprettet i 1969 på Studenterrådets initiativ. For at få dit barn optaget skal du have fast bopæl i Københavns Kommune, og mindst den ene af forældrene skal være studerende ved Københavns Universitet. Find ansøgningsskema på: www.kk.dk studenterraadetsvuggestue.dk

STUDENTERVÆKSTHUSE Der findes to studentervæksthuse på Københavns Universitet som begge er rettede mod studerende med iværksætterdrømme. Katalyst ligger på KUA (Amager) og er primært rettet mod Det Humanistiske Fakultet. Katapult ligger i Nørre Campus og er primært rettet mod NatBio og Sund fakulteterne. Væksthusene tilbyder kurser og er kreative rammer, hvor forretningsidéer skabes og personlige netværk og entreprenelle kundskaber udvikles. Derudover får du mulighed for at sparre med erfarne erhvervsfolk, forskere og mentorer samt deltage i seminarer og workshops. katalyst.hum.ku.dk katapult.ku.dk

STUDIEINFORMATIONSSYSTEM (SIS) SIS er KU’s online lektionskatalog. Her finder du langt det meste af universitetets undervisning, kursusbeskrivelser og en lang række praktiske oplysninger om dit studium (studieordning, studienævn mv.). sis.ku.dk

STUDIEKONTOR

STUDIEOPHOLD I UDLANDET

Når du er blevet optaget på din uddannelse, foregår al videre kontakt angående dine indskrivningsforhold med fakulteternes studiekontorer. Det er lidt forskelligt, hvornår du skal henvende dig til instituttet, og hvornår du skal henvende dig til fakultetets studiekontor. Start med at spørge på studiekontoret på dit institut.

Der er mange ting at tage hensyn til ved overvejelser omkring et universitetsophold i udlandet, og det er under alle omstændigheder vigtigt, at du kommer i gang med alt det formelle og praktiske i god tid. Henvend dig til din egen Studievejledning og Det Internationale Kontor eller gå ind på deres hjemmeside, hvor du kan få grundig vejledning samt diverse oversigter over samarbejdsuniversiteter. Det er nødvendigt at starte forberedelserne til dit udlandsophold mindst et år før du skal af sted.

STUDIEJOB Mange studerende vælger hvert år at afprøve deres faglige kvalifikationer og kompetencer i en virksomhed eller organisation, i Danmark eller i udlandet. I KUs jobbank kan virksomheder og organisationer gratis opslå relevante studiejob og projektstillinger målrettet mod studerende på KU. Som studerende kan du finde relevante studiejobs, og praktik- og projektforløb via jobbank.ku.dk. Du kan også lægge dit CV ind i jobbanken, oprette en jobagent, bladre i de mange virksomhedspræsentationer og meget mere. Du kan også søge specifikt på studiejobs på fx jobindex.dk. jobbank.ku.dk jobindex.dk

STUDIENÆVN Den forsamling af valgte underviser- og studenterrepræsentanter, der er ansvarlig for at tilrettelægge og evaluere din uddannelse. Det er studienævnet, der udarbejder den studieordning, du læser efter, og det er studienævnet, der dispenserer fra studieordningen, hvis du ønsker at gøre noget andet, end det, der står i studieordningen, at du skal. I studienævnet er halvdelen af medlemmerne valgt af – og blandt – studerende. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på det årlige valg til dit studienævn. På Studenterrådets hjemmeside kan du se hvem der repræsenterer dig i dit studienævn. srku.dk/unidemokrati/indvalgte-i-rad-og-naevn

udrejse.ku.dk

STUDIEORDNING  Studieordningen er det måske allervigtigste dokument i planlægningen af dit studium, så sørg for at læse den grundigt. Og før hver eneste eksamen. Mange studerende opdager for sent rettigheder eller muligheder, som de kunne have fundet i tide, hvis de havde læst deres studieordning. Den er et juridisk dokument – en art „kontrakt“, der beskriver den studerendes og universitetets gensidige rettigheder og pligter i forhold til de enkelte uddannelser og eksamener. Det er i studieordningen, du kan se, hvilke studieelementer din uddannelse er bygget op af, hvad der kræves af dig for at bestå dem, og hvilke vilkår du har krav på fra universitet. Studieordningen finder du på din uddannelses hjemmeside og i trykt form ved institutsekretariatet.

STUDIEPORTALEN Her er (næsten) alle relevante informationer til studerende ved KU samlet. Her finder du adresser til Studenterrådgivningen og Studievejledningen. Du kan læse om legater, ophold i udlandet og i Øresundsregionen. Her finder du kollegier og information om informationssøgning. Besøg løbende denne hjemmeside, så du ikke glemmer alle de muligheder, du har som studerende ved KU. studerende.ku.dk

STUDIERABAT

SUL

Der er rigtig mange steder der gerne giver studierabat. Det gælder ikke bare den offentlige transport, men også frisører, cykelhandlere, hobby forretninger, boghandlere, tøjforretninger og så videre.

SUL organiserer, og er fagforening for, studenterundervisere, studentervejledere og studentermedhjælpere.

STUDIEVEJLEDNING Universitetets studievejledere er din indgang til at få svar på de mange spørgsmål, der opstår i løbet af studietiden. Vejledningerne er placeret mange steder på universitetet – på din uddannelse, på fakulteterne og i universitetets fællesadministration. Studievejlederne kan f.eks. hjælpe dig med: studieordninger og eksamensregler, udlandsophold, individuelle uddannelsesplaner, personlige og sociale problemer på studiet, tilvalg, studieskift, orlov, karriereinspiration og virksomhedskontakt. studievejledning.ku.dk

sul.nu

T TANDPLEJE Du kan få efterset dine tænder næsten gratis på Odontologisk Institut (Tandlægeskolen i København). Henvend dig i skranken i venteværelset (medbring sygesikringsbevis). Forudsætningen for at komme i behandling er, at netop dit tilfælde er relevant for en studerende. odont.ku.dk

studier.ku.dk/vejledning

TAP SU Når du skal søge SU til din uddannelse, skal du bruge selvbetjeningssystemet „minSU“ på SU-systemets hjemmeside www.su.dk. SU’en er forudbetalt, og du får den udbetalt den sidste bankdag i måneden. Du skal regne med, at det tager omkring en uge at behandle en ansøgning om SU. Som SU-modtager skal du selv sætte dig ind i SU-reglerne. På su.dk finder du oplysning om de generelle SU-regler, herunder satser, fribeløb, frister, studielån mv. su.dk

SU-KONTORET PÅ KU Som studerende på Københavns Universitet administreres din SU af universitetets SU-kontor. På SU-kontorets hjemmeside su.ku.dk er der flere oplysninger om SU til uddannelse på Københavns Universitet. Hvis du har spørgsmål til din SU eller om SU i øvrigt, som du ikke kan finde svar om på hjemmesiderne, kan du kontakte SU-kontoret. su.ku.dk

En forkortelse for Teknisk-Administrativt Personale ved universitetet.

TAXAMETER OG STUDIETID Universitet får bonus for studerende, der gennemfører bacheloruddannelsen på 3+1 år og kandidatuddannelsen på 2+0 år. Derfor sætter universitetet loft over, hvor længe man må være om sin uddannelse. Det betyder at man ikke kan regne med at være deltidsstuderende, men må være fuldtidsstuderende, hvis man skal nå sine studier til tiden. Du kan risikere at blive udmeldt af universitetet, hvis du er for længe om din uddannelse. Spørg Studievejledningen om tidsfristerne for din uddannelse.

TILVALG, GYMNASIESIDEFAG MV. De fleste uddannelser indeholder muligheden for, at du kan tage enkelte kurser på andre uddannelser som tilvalgsfag (hvilket er det samme som suppleringsfag mv.).

Det kan være forskelligt, om sådanne fag skal godkendes og efter hvilke kriterier, studienævnet vurderer ønsker om tilvalgsfag. Mange uddannelser (primært på naturvidenskab og humaniora) er fødte tofagsuddannelser, hvilket vil sige, at uddannelsen indeholder studieelementer fra et andet fag. Det er blandt disse uddannelser, du finder de såkaldte gymnasiesidefag.

UDLANDSOPHOLD Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er en styrelse i Uddannelsesministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser. På deres hjemmeside er der idéer og praktisk information om at rejse til udlandet for at studere eller arbejde.   Få et overblik over de mange muligheder,  og find ud af hvad du gør, før du rejser.   udiverden.dk udrejse.ku.dk

UNIAVISEN VIP En forkortelse for Videnskabeligt Personale ved universitetet.

VÆRNEPLIGT Indkaldes du til værnepligten under dit studie og ønsker du udsættelse af aftjening af værnepligt kan du henvende dig til: Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. forsvaretsuddannelser.dk

Universitetsavisen udgives af det uaf hængige bladudvalg ved Københavns Universitet. Universitetsavisens trykte udgave udkommmer 9 gange årligt. Studiestartsnummeret bliver postomdelt, og de øvrige udgaver bliver distribueret i avisstandere på hele Københavns Universitet. Avisen har universitetets studerende og ansatte som sin primære målgruppe, og udkommer på tryk og som webavis, på både dansk og engelsk. Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen på Københavns Universitet, hvis officielle standpunkt står at læse i KUmmentaren, rektoratets faste klumme i Debatsektionen. universitetsavisen.dk

UBTESTEN

UNIREVYEN

Du får brug for at kunne søge og anvende videnskabelig information korrekt og redeligt. Kan du det? Tjek det på:

Universitetsrevyernes Revy blev stiftet af Studenterforeningen i 2007 som en konkurrence mellem revyerne på Københavns Universitet. Revyerne dyster med deres bedste materiale fra det forgangne år, og dommere udpeger vinderen i slutningen af showet. Unirevyen er Studenterforeningens årlige show med revyerne på de forskellige fakulteter og institutter på Københavns Universitet.

ubtesten.dk

UDDANNELSESSERVICE I Uddannelsesservice kan potentielle og nuværende studerende søge hjælp omkring studievejledning, internationale studieforløb og SU-spørgsmål. Det er ligeledes her du får information om optagelse på bacheloruddannelser og studieskift og udveksling. us.ku.dk

Universitetsbestyrelsen Som universitetets øverste myndighed har Københavns Universitets bestyrelse til opgave at vareta-

ge universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution. Studenterrådet har to repræsentanter i universitetsbestyrelsen. srku.dk/unidemokrati/indvalgte-i-rad-og-naevn

USG Universitetets og øvrige højere læreanstalters StudenterGymnastik. Du kan dyrke mere end 50 forskellige idrætsgrene hos USG året rundt. USG har næsten alt lige fra kajak, klatring, diverse dans, boldspil, yoga, vægttræning, badminton og meget, meget mere – langt de fleste aktiviteter for under 1.000 kroner for 8 måneders træning. usg.dk