[MOMENTUM] Byg, lær håndværket og riv ned
#6 - September 2012
Brug dage på at bygge en mur op, kræs for håndværket og læg sved og arbejde i detaljerne. Riv det så ned igen. I skolepraktik lærer man håndværket, men mangler kolleger og kunder.
Dyre studier omgår reglerne Gymnasier omgår loftet over brugerbetaling ved at kalde studieture og ekskursioner “frivillige”. DGS mener, at turene reelt er obligatoriske
Finansloven for dummies Hver år fremlægger regeringen en ny finanslov, der bestemmer hvor mange penge der er til uddannelse. Momentum analyserer ændringerne på universitets- og gymnasieområdet.
www.bladetmomentum.dk
#6
Kom i arbejdstøjet Studiestarten er ved at være overstået, og virkeligheden begynder så småt at melde sig; regeringen præsenterede i den forgangne måned sit bud på en finanslov for 2013, mængden af lektier hober sig op, og dagene bliver hurtigt kortere og mørkere. Hvis du har fulgt lidt med i medierne den sidste tid, vil du med stor sandsynlighed være stødt på historier om den massive boligmangel i de store studiebyer; som [Momentum] kunne berette i sidste udgave, er der over de sidste ti år forsvundet adskillige tusinde studenter(pris)venlige boliger. Det er tydeligt, at den indsats elev- og studenterorganisationer i særligt Aarhus og København har lagt for at gøre politikerne opmærksomme på problemets omfang er lykkes. Det kan ikke undgå at glæde, når store, landsdækkende medier tager de unges problemer alvorligt og dækker problematikkerne. Lykken er imidlertid ikke gjort ved, at aviserne har beskæftiget sig med boligmanglen – nu skal vi have politikerne i tale. Vi bringer et andet sted i bladet et interview med Nanna Westerby, der er tidligere DGS-formand og folketingsmedlem. Hendes vigtigste budskab er, at Elev- og Studenterbevægelsen skal turde tro på sig selv – og så ellers arbejde på at få politikerne i tale. Det er ganske enkelt måden, man opnår resultater. Der er desværre masser af arbejde at gå i gang med; den skjulte brugerbetaling på gymnasierne, den massive mangel på praktikpladser og så naturligvis det videre arbejde med boligmanglen. God arbejdslyst derude! Rasmus Kerrn-Jespersen
Udgiver [Momentum] er et uafhængigt blad som udgives af Foreningen til skabelse af Elev- og Studenterbevægelsens blad, der blandt sine medlemmer tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og studenterrådene ved en række danske universiteter.
Ansvarshavende redaktør Rasmus Kerrn-Jespersen
Redaktion Mathias Koch Stræde - Indholdsredaktør Philip Hedayat Davali - Billedredaktør Svend Dyrholm - Indholdsredaktør
“Chokafsløring” Unge drikker igennem på gymnasiet!
En rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 97 uddannelsesledere, der repræsenterer 165 ungdomsuddannelser, viser dog, at kun et mindretal af uddannelserne følger anbefalingen om at forbyde udskænkning af alkohol til elever under 18 år til fester på ungdomsuddannelserne. Uden at have gennemført en lignende undersøgelse, tør [Momentum] redaktionen godt konkludere, at de unge under 18 år også ryger og danser.
Unge under 16 drikker stadig på gymnasiet
Ida Begtrup Line Vind Lerstrup Mathias Koch Stræde Rasmus Kerrn-Jespersen Svend Dyrholm
Korrektur Anna Hoffmann
Foto & illustrationer Claus Raasted Mathias Koch Stræde Nationalbanken Philip Hedayat Davali
Layout Coverfoto Murerlærling Jonas Wulff (Fotograf: Phillip Davali)
Oplag 3.000 stk.
Kontakt [Momentum] Studenterhuset Købmagergade 52 1150 København K momentumDK@gmail.com
Indholdsfortegnelse
1 Forside 2 Leder 3 Kort Nyt 4 Tre ting du skal lægge mærke til på universiteterne 5 Gymnasier omgår loft over brugerbetaling 6 Nanna Westerby: ESB skal turde tro på sig selv 8 Byg, lær håndværket ... og riv ned! 10 Flygtet fra systemet 11 Problemer i fællesskabet 11 Læreren er dum!
[MOMENTUM]
FRA DEN (U)VIRKELIGE VERDEN
Skribenter
Claus Raasted
2
Kort nyt
Ny undersøgelse: Studerende er fattige
Studerende mangler i gennemsnit 400 900 kr om måneden
Nordea har lave en ny undersøgelse, der viser, at de unge i snit må klare sig med et rådighedsbeløb på 2.118 kroner om måneden. Det betyder, at en stor del af de 60.000 nyoptagede studerende nu skal vænne sig til at leve for ganske små midler. Den kendte privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin anbefaler på magasinet Penge & Privatøkonomis hjemmeside, at man som voksen, som minimum har et rådighedsbeløb på 2.500-3.000 kroner.
Rigsrevisionen undersøger Rigsrevisionen: universiteternes pengekister For få undervisningstimer Rigsrevisionen giver Elev- og Studenterbevægelsen ret i deres kritik af universiteterne. Det fremgår af rigsrevisionens beretning om undervisning på universiteterne, at studerende på de danske humaniorauddannelser i gennemsnit har otte timer per uge på bachelorstudierne og fem på kandidat-trinnet.
[Momentum] afslørede i marts i år Københavns Universitets kæmpe overskud og opsparing. Historien blev senere samlet op af Dagbladet Information og TV2 NEWS. Som reaktion på presseomtalen har Københavns Universitet afsat en pulje med 400 mio. kr. til forskning og 80 mio. kr. til uddannelse. Rigsrevisionen skal nu afdække, om universiteterne har været for ivrige med at ophobe formuer.
[Momentum] historie sikrer millioner til uddannelse
Statsrevisorerne (som er Folketingspolitikere) konstaterer, at der er risiko for, at studerende på nogle studier ”ikke tilbydes en uddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen er utilstrækkelig”
[MOMENTUM]
3
Tre ting du skal lægge mærke til på universiteterne På universitetsområdet indeholder regeringens forslag til finanslov 2013 hverken store besparelser eller flere penge per studerende. Overordnet set er der altså ikke markante ændringer, men mindst tre pointer er værd at lægge mærke til:
ANAL
YSE
af Line Vind Lerstrup Flere penge til universiteterne, men færre penge per studerende
Ingen brugerbetaling på suppleringskurser
Uddannelsestilskuddet til universiteterne stiger, men antallet af studerende er steget mere. Derfor er der reelt færre penge per studerende. Det samlede tilskud til universiteterne falder ifølge finanslovsforslaget for 2013 med ca. 2 % fra niveauet i 2012. Det skyldes blandt andet, at man beholder de besparelser, der blev besluttet i den tidligere regerings genopretningspakke.
Der har tidligere været brugerbetaling på suppleringskurser for studerende, der skifter fra en professionsbacheloruddannelse til en kandidatuddannelse på universitetet. Brugerbetalingen blev fjernet midlertidigt i 2012, og der er afsat penge i finanslovsforslaget til også at fjerne den i 2013. Den er desværre stadig kun fjernet midlertidigt.
Mulighed for langtidsplanlægning Som noget helt nyt lægger finanslovsforslaget op til at give basisbevillingerne for tre år ad gangen i stedet for kun et år. Det giver universiteterne mulighed for at langtidsplanlægge. Basisbevillingerne er omtrent lige så store som i 2012. Der bliver altså ikke skåret ned, men 2012-niveauet er så lavt, at det kan blive problematisk for uddannelserne, hvis det fastholdes de næste tre år.
af Ida Begtrup På dette års finanslov var der hverken forringelser eller investeringer på gymnasiet. Der er endnu en gang en stigning i antallet af gymnasielever (STX og 2- eller 3-årig HF), men man har tilført penge til det øgede optag – både til taxameteret og til SU.
Af Svend Dyrholm Folketinget indførte i 2006 et loft over brugerbetalingen på gymnasierne på 2.500 kroner om året. Men det viser sig, at gymnasierne systematisk omgår reglerne.
Der er blevet ændret i reglerne, så man som enkeltfagskursist ikke behøver at betale på forhånd, men godt kan gøre det i løbet af kurset. Det er altså en finanslov, der overordnet set er ganske fin for landets gymnasieelever uden at være prangende.
Regeringens nye finanslov sikrer status quo
Udviklingen i universiteternes bevillinger i finanslovene 2009-2012 og finanslovsforslaget 2013 2013 Udvikling i %
2009
2010
2011
2012
Tilskud fra uddannelsesministeriet (mio. kr)
14.579
14.879
15.600
15.373
15.507
6,4
Tilskud i alt pr heltidsstuderende (kr.)
195.563
193.033
190.702
177.407
173.643
-11,2
[MOMENTUM]
Gymnasier omgår loft over brugerbetaling Loftet over brugerbetaling bliver omgået af gymnasier, ved at kalde studieture og ekskursioner ‘frivillige’. DGS mener, at turene i virkeligheden er obligatoriske.
Gymnasiet og finansloven 2013
4
Gymnasieelever må betale helt op til 14.000 for at komme på studietur.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har foretaget en undersøgelse for Momentum i ni gymnasieklasser fra elever på otte gymnasier spredt ud over landet. Det viser sig, at eleverne ved siden af den almindelige brugerbetaling til kopiafgifter og lommeregnere betaler mellem 4.000 og 14.000 kroner for studieture og ekskursioner. Denne brugerbetaling regnes dog ikke med i det vedtagne loft på 2.500 kroner om året.
Ifølge DGS kalder skolerne kun turene frivillige for at kunne omgå loftet på de 2.500 kroner om året. “Jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke er reelle om, hvilke udgifter der er forbundet med at gå i gymnasiet. Og jeg synes, det er trist, at man skaber et socialt skel, imellem hvem der har råd til at gå på hvilke gymnasier, siger Malene Nyborg.
“Jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke er reelle” - Malene Nyborg
“Nogle gange er studieture ikke inkluderet i det, der er obligatorisk, for i princippet kan man godt lade være med at tage med,” siger Malene Nyborg, formand for DGS.
Malene Nyborg frygter, at man bliver nødt til at undersøge udgifterne til studieture, inden man vælger sin uddannelse.
DGS: Turene er ikke frivillige
Enhedslisten: Det er jo noget fis
Selvom skolerne kalder turene frivillige, så er de reelt nødvendige at deltage i, mener DGS.
Rosa Lund, uddannelsesordfører for Enhedslisten, køber ikke gymnasiernes forklaring.
“Jeg har aldrig hørt om nogen, der ikke tager med. Problemet er, at det bliver regnet med som undervisningstimer, så reelt kan man ikke lade være med at tage med uden at få fravær,” siger Malene Nyborg.
“Det er jo noget fis. Skolerne er simpelthen nødt til at anerkende, at det at tage på en studietur er en stor del af den læring, der er på gymnasiet. Derfor er det også en obligatorisk del af undervisningen.” siger Rosa Lund
“De fleste gymnasier i det her land har et pænt stort overskud.” - Rosa Lund (EL) Selvom der i øjeblikket forhandles om en ny finanslov, så mener hun dog ikke, at det er her pengene skal findes. “Jeg ved jo også, at de fleste gymnasier i det her land har et pænt stort overskud. De penge har de jo fået ind fra staten til at bruge på uddannelse. Dem kunne man jo passende bruge på, at eleverne kom på studietur i stedet for at spare dem op.” siger Rosa Lund.
Gymnasiet [MOMENTUM]
5
r e n a r e vet
Nanna Westerby: ESB skal turde tro på sig selv [Momentum] havde Nanna Westerby i stævne til en snak om, hvordan skiftet fra DGS til Folketinget var og om, hvad hun mener Elev- og Studenterbevægelsen (ESB) bør fokusere på. Nanna Westerby gik fra elev- og studenterbevægelsen til folketingets politiske maskinrum
af Rasmus Kerrn-Jespersen Hvordan var din tid som formand for DGS?
To klasser med 30 elever udløste massive demonstrationer
“Det at være i DGS er både det mest vanvittige og noget af det sjoveste politiske arbejde, jeg har lavet i hele mit liv. Det er en vanvittig præstation at tage ti unge mennesker, få dem til at hive et år ud af deres kalender efter gymnasiet og oveni købet gøre det hele gratis. De fleste af os levede af lånte penge, og folk fik en kæmpe gæld. Samtidig var arbejdsmoralen utrolig; vi sad ofte på kontoret fra klokken seks om morgenen til klokken to om natten. Det var ekstremt intenst, hvilket gjorde det til en meget vild tid, men også en rigtig sjov tid, som var båret af et helt unikt engagement, som jeg ikke har oplevet andre steder.”
Mens Nanna gik i gymnasiet blev loftet over antallet af elever i klasserne, den såkaldte klassekvotient, afskaffet i forbindelse med ændringer i gymnasielærernes overenskomster. Kort efter afskaffelsen dukkede de første klasser med mere end 28 elever op.
Hvad var DGS for en størrelse, da du var aktiv? “Jeg var en del af nogle af de første generationer, som begyndte at gennemføre demonstrationer efter 90’erne, der generelt var mindre aktivistiske – og som begyndte at gøre DGS til en stor organisation blandt gymnasieeleverne. Indtil da havde DGS mest været for elevrådsnørderne, men pludselig blev vi til noget, vi følte var en folkebevægelse blandt gymnasieeleverne. Vi havde en fornemmelse af, at vi kunne forandre hele verden. Vi var en generation, der kunne gøre, hvad vi havde lyst til – og vi følte, at vi havde muligheden for at ændre ting.”
“Man skal have selvtillid nok til at tage sig selv alvorligt.” 6
[MOMENTUM]
“På mit gymnasium var der et valgfagshold med 30 elever. Vi så afskaffelsen af loftet som en glidebane – og faresignalerne, ved at der allerede så kort tid efter afskaffelsen dukkede klasser med 30 elever op, gav os ret. Jeg besøgte DGS’s kontor i København og fortalte om mit gymnasium. De havde hørt om et lignende tilfælde i Nakskov – og pludselig var vi i fuld gang med at planlægge demonstrationer landet over.” “Vi arbejdede efter en tostrenget strategi; på den ene side var vi ude og tale blandt eleverne og arrangerede demonstrationer og strejker, på den anden side havde vi hele tiden kontakt med politikere og prøvede at få nogle konkrete resultater ud af arbejdet.”
muligheden for at komme ind og arbejde med uddannelse. Alle de ting, jeg havde stået på Christiansborg Slotsplads og råbt…” Hvordan oplevede du skiftet fra at være i en interesseorganisation til pludselig at være med til at lede landet? “Det var fedt! Det er jo ligesom skridtet til at få gjort noget til virkelighed at lave det om til realistiske forslag. Det var på mange måder en omvæltning, for det er politik med et andet fokus – politik, der handler om at lede landet og forandre Danmark. Det kræver fokus på nogle meget konkrete sager, hvor man som DGS’er er meget protestorienteret, er man på Borgen meget løsningsorienteret.” “I DGS præsenterede vi eksempelvis aldrig forslag til finansiering. Vi ville ikke ud i en konflikt med en anden interessegruppe, så vi pegede aldrig på, hvor man skulle finde pengene. Det, synes jeg, var klogt. Når man sidder på Borgen, skal man ud i de prioriteringer. Det, synes jeg, var fedt at være en del af, for det er hele forudsætningen for, at det kan blive til noget – og det er jo meningen med galskaben.”
Fra DGS til Folketinget Efter DGS starter du med at studere på RUC. Hvad motiverede dig til at hellige dig til politik på fuld tid – og blive valgt til Folketinget? “Efter DGS startede jeg på RUC. Samtidig var jeg koordinator på en række demonstrationer. Så jeg var en socialistisk ballademager, som Fogh kaldte os. Jeg var aktivist, der lavede store demonstrationer. Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle i Folketinget, men jeg blev opfordret til det. Det var en svær beslutning, men dét, der motiverede mig, var
Var det ikke frustrerende pludselig at skulle forholde sig til tal og økonomi? “Det syntes jeg faktisk ikke. Det var frustrerende at være uddannelsesordfører under en regering, som ikke var interesseret i at adressere de problemer, vi stod med. Det var meget som at løbe panden mod en mur. Skiftende undervisningsministre, med skiftende interesse for området. Det var frustrerende. Det frustrerende er ikke at skulle omforme ideerne til konkrete forslag – det synes jeg er en fed proces.”
Tilbage på RUC Nu, hvor du ikke længere er i Folketinget og er tilbage som studerende på RUC, hvordan ser du så forskellen på at være politisk aktiv i DGS og sidde i Folketinget? “Den vigtigste forskel er, hvor konkret man skal være i niveauet i de forslag, man stiller. Hvor realistiske løsninger, man skal præsentere.” Ville du gribe tingene anderledes an, hvis du var formand for DGS i dag? “Ja, jeg ville have taget det parlamentariske mere alvorligt. Jeg tror, det vigtigste budskab til hele Elev- og Studenterbevægelsen er, at man skal tro på sig selv – og tage sig selv ret alvorligt. For man kan mange ting.” “Man skal have selvtillid nok til at tage sig selv alvorligt i de parlamentariske processer. Det kræver også, at man har en bred opbakning blandt elever og studerende – at man tør demonstrere, for det er dét, der gør, at politikerne faktisk er lidt bange for elev- og studenterorganisationerne. For det er de. Det er ikke fedt at blive uvenner med dem.” Vil de forslag og krav, du stillede i din tid i DGS, se anderledes ud i dag? Ville du være mere realistisk, gå tættere på politikernes måde at løse problemer på?
“Jeg var en del af nogle af de første generationer, som begyndte at gennemføre demonstrationer.”
“Nej, det synes jeg faktisk, vi allerede den gang var meget gode til at indgå i dialog med politikerne. Vi ønskede eksempelvis et loft på klassestørrelsen på 28, men vi diskuterede også muligheden for et loft på 29 eller 30 med politikerne. Faktisk. Det var skrækscenariet, men vi diskuterede muligheden – mest for at få stoppet glidebanen, en grænse for 30 ville trods alt være bedre end ingenting. Så jeg synes faktisk, at vi var gode til at gå ind i forhandlinger. Det tror jeg godt, man kan gøre mere som studenterbevægelse.” Hvis man skal forbedre samarbejdet eller forbindelsen mellem elever/studerende og politikere, er det så bare at ringe til uddannelsesordførerne? “Ja, og gøre det jævnligt. Og sørge for at have noget med til dem, som ikke bare er overordnede forslag, men som faktisk er konkrete. Have en fornemmelse for, hvad der foregår på Borgen – hvordan kan vi spille ind på dagsordnen? Selvfølgelig skal man også tage sager op, som ligger helt udenfor – men man kan med fordel forholde sig lidt mere til den aktuelle dagsorden.
og lignende aktiviteter. Det var meget vigtigt for os, at vi fik konkrete resultater ud af at rende rundt og lave ballade. Vi lavede ikke bare protester for protesternes skyld – der skulle være en mening med det. Vi ville skabe reelle resultater.”
“Vi ville skabe reelle resultater.” Nanna Westerby har været formand for DGS. Frem til valget d. 15. september 2011 sad hun i Folketinget for SF, hvor hun blandt andet var medlem af Uddannelsesudvalget. Til dagligt læser Nanna Westerby på RUC.
Pointen er, at man har rigtig meget indflydelse. Man har en vigtig rolle at spille, man bliver taget meget alvorligt af politikerne – det gør man faktisk. De er lidt bange for Elevog Studenterbevægelsen, fordi de tør lave aktivistisk arbejde, tør lave demonstrationer – det skal man blive ved med, men man skal også turde bruge det magtmiddel i den parlamentariske proces.” “På mit kontor derhjemme hænger den dag i dag en resultatplakat, som vi lavede, da jeg var formand for DGS. Der står, hvad vi konkret fik ud af vores demonstrationer, strejker Sms’en her tikkede faktisk ind under interviewet... det sluttede naturligt nok hurtigt derefter.
[MOMENTUM]
7
Byg, lær håndværket og riv ned God tid til at lære håndværket, men ingen kunder, kolleger eller ure, der tikker. I skolepraktikken lærer eleverne deres fag, mens de søger en praktikplads hos et firma i virkeligheden. af Mathias Koch Stræde Foroverbøjet, på knæ og med murerskeen i hånden klasker Jonas Wulff en velproportioneret klat mørtel op på sit pudsebræt og kigger lidt afvejende på væggen, han er i gang med. Væggen har han arbejdet på i et par dage, og det er ikke den nemmeste opgave, han har været udsat for. Ikke fordi han har specielt svært ved arbejdet, men fordi han og lærerne er blevet enige om, at han skal forsøge sig med en opgave, der giver ham en udfordring. Og udfordringen er han umiddelbart kommet godt af sted med. På væggen er der sorte mursten, der stikker ud fra den normale parcelhusgule murstensrække, som danner et nærmest religiøst solsymbol. Ikke den slags, man får lov til at lave hver dag ude i virkeligheden, ifølge Jonas, som har været ufaglært arbejdsmand i et murerfirma, inden han gik i gang med uddannelsen. Én ud af tusindvis Jonas er én af over fire tusinde i skolepraktik. Og inden for de sidste fem år har der aldrig været så mange i skolepraktik, som, flere rapporter konkluderer, fungerer rimeligt. Men nogle ting læres kun på byggepladser og hos rigtige firmaer, siger elever og lærere. Skolepraktikken er en erstatning for den almindelige praktik, hvor man kan få lov til at gennemføre noget af den praktik, som skulle have været ude på en byggeplads, et kontor eller en fabrik. Men når krisen kradser, og firmaerne holder igen med praktikpladser, er det et udmærket alternativ.
“Det er sgu bedre end at gå derhjemme,” siger Jonas Wulff, der går på murerafdelingen på Tradium i Randers. Faglig faglighed Og ifølge en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut er skolepraktikken netop bedre end at gå derhjemme, hvis man kigger på, hvor gode tekniske færdigheder eleverne får med sig fra denne form for praktik. “Vi kan til enhver tid skræddersy en opgave, som vi mener, at eleverne er svage i. I virksomheden afhænger det af, hvilke opgaver firmaet får,” siger Peter Pedersen, der er uddannelsesleder for murerafdelingen på Tradium. For nylig blev han ringet op af en mester, som var blevet tilbudt at renovere et bindingsværkshus. I stedet for at mesteren fik opgaven, gav han den videre til skolepraktikanterne, som så fik en speciel opgave at give sig i kast med. Og som med bindingsværket og Jonas’ væg er det netop detaljerne, det grundige håndværk og teknikken, som der er tid til at lære, når man er i skolepraktik, hvis man spørger Peter og Jonas. “Ude hos mester er det lidt mere råt. Det er lidt mere bum, bum, bum,” siger Jonas og hakker håndkanten hurtigt tre gange ned i bordet for at illustrere tempoet.
Det, der mangler Men skolepraktikken er ikke noget vidundermiddel, der kan efterligne rigtig praktik til punkt og prikke. “Det, vi kommer til at mangle, er den her virksomhedsfølelse. Det, at de går sammen med svendene, og at de går med andre håndværkere på tværs,” siger Peter Pedersen. Netop forholdet til kolleger, tidspres og kontakten til kunder er noget af det, som rapporten om skolepraktik også peger på som huller i skolepraktikken.
“Det er sgu bedre end at gå derhjemme,” “Vi kan godt tale om det, at man skal nå arbejdet på et bestemt tidspunkt. Men der er ikke en kunde i den anden ende, der skal betale for hver time. Så når vi står og maler på stilladset, så kan vi stå og snakke og hygge os,” siger Britt Sveidal, der er uddannelsesleder på Tradium for de elever, der vil være malere. Det samme gælder Jonas’ væg med det sorte murstensmønster. Den er der ingen kunde, der mangler. Der er heller intet tidspunkt for, hvornår den skal være færdig, og når han har lagt den sidste sten, skal den rives ned igen, så han kan komme videre med næste projekt.
“Det, vi kommer til at mangle, er den her virksomhedsfølelse”
Hvad mener du om skolepraktikkerne? Send os en mail på momentumdk@gmail.com
8
[MOMENTUM]
le
o teknisk sk
Flygtet fra systemet
udland
Kalliopi Mathios, en amerikansk folkeskolelærerinde fra Chicago fik nok af det rigide skolesystem, de mange regler og krav, der aldrig kunne indfries og flyttede til New York for at forandre verden. Af Rasmus Kerrn-Jespersen Kalli begyndte sit voksne liv som underviser på en folkeskole i Chicago. Det viste sig dog hurtigt, at de drømme og forventninger hun havde til jobbet langt fra blev indfriet. Efter fire år flyttede hun til New York, hvor drømmejobbet pludselig tilbød sig.
De få af Kallis kolleger, der var i stand til at tilfredsstille alle parter; rektor, eleverne, forældrene og sig selv, var ganske outstanding. Udfordringen med at skulle tænke alle de modsatrettede forventninger ind i undervisningen var utrolig vanskelig og meget stressende.
To dage efter sad jeg til jobsamtalen – og jeg fik jobbet! Jeg følte mig helt uforståeligt heldig. To uger senere boede jeg i Brooklyn (område på Manhattan, New York), havde fået et nyt og meget spændende job som udviklingsbibliotekar og mediespecialist – et sandt drømmejob”.
De undervisere, der formåede at levere gode resultater og tilfredsstille alle parter, mødte ofte mellem klokken fem og seks om morgenen og arbejdede benhårdt til klokken 1718.
En unik mulighed
Falske forhåbninger På læreruddannelsen var underviserne enormt gode til at motivere os; vi fik ofte at vide, at vi skulle glæde os til at have muligheden for at forandre verden gennem vores undervisning.
For Kalli var jobbet ikke det værd Kalli havde dog ikke undervist særligt længe, før hun indså, at hendes forhåbninger og forventninger til lærerjobbet, var lige lovlig optimistiske. Økonomi, desillusionerede kollegaer, utilfredse chefer og besværlige forældre gjorde hurtigt jobbet til en helt anden virkelighed, end hvad hun havde forventet. ”Jeg blev eksempelvis sat til at undervise i idræt, statistik og tre specialklasser med læsevanskeligheder – og det på trods af, at jeg ikke var uddannet i et eneste af områderne! Jeg accepterede mine opgaver, for jeg ville jo gerne undervise, men jeg spurgte ofte mig selv, om det virkelig var det bedste for eleverne”? En frustrerende tid som lærer For Kalli var det enormt vanskeligt at fungere som lærer I det amerikanske skolesystem. Da hun selv studerede, havde hun det svært med den meget firkantede måde at gøre tingene på – særligt alle de standardiserede tests. ”Jeg burde vel ikke være blevet overrasket over, at disse ting ville frustrere mig på samme måde som underviser, men det kom altså alligevel lidt bag på mig. Noget, der frustrerede mig endnu mere, var det paradoksale, at vi undervisere blev afkrævet at undervise eleverne i at tænke individuelt og uafhængigt samtidig med, at vi skulle forberede dem på nogle meget standardiserede tests”. Kalliopi Mathios forlod sit job som lærer, for at påvirke deamerikanske skolebørns pensum
”Måske kunne jeg godt have klaret opgaven, men jeg følte mig ikke klar til at ofre mit personlige liv for at indfri ledelsens urealistiske forventninger – og jeg var bestemt ikke den eneste. De fleste af mine kollegaer var skuffede over deres job, næsten dagligt kede af deres arbejde og havde for længst opgivet håbet om at ændre ved noget”. Enden, der skulle blive en ny begyndelse Efter fire år som lærer forlod Kalli lærergerningen. Hun var udmattet og fandt ikke længere spænding i at undervise. Samtidig følte hun sin frihed til at undervise stærkt begrænset. Hun kedede sig. ”Jeg kedede mig over de metoder, jeg blev tvunget til at undervise efter. De bøger, jeg skulle anvende i undervisningen, var af pinlig kvalitet, og systemets ineffektivitet frustrerede mig. Jeg sagde mit job op og havde indstillet mig på at finde et job som bibliotekar”. ”Jeg var tilfælda en veninde fortalte, at et firma, bøger til skoler, ledig stilling.
digvis i New York, ringede og der sælger havde en
I det nye job arbejder Kalli med at udvælge, hvilke bøger en lang række folkeskoler i New York og omegn skal anvende i undervisningen. Opgaven går ud på at levere, hvad kunderne efterspørger, men ofte er der et vist spillerum til at udvælge de allerbedste titler. Som lærer arbejdede jeg hårdt for at skaffe gode bøger til eleverne, men nu kan jeg påvirke, hvilke bøger adskillige af New Yorks utallige skoler anvender. Det er en utrolig følelse. Som lærer følte Kalli sig sat uden for indflydelse, og hun har ofte ærgret sig over ikke at være blevet en del af erhvervslivet, hvor muligheden for at forandre ting findes. ”Jeg har altid sagt til mig selv, at hvis jeg skulle have indflydelse på det amerikanske skolesystem, skulle jeg være blevet en del af erhvervslivet. Nu er jeg havnet i en stilling, hvor mine valg faktisk har stor betydning for flere tusinde skoleelever; min opgave er at udvælge kvalitetsbøger, som vil få eleverne til at elske at læse. Yndlingscitatet er af Noam Chomsky »En god lærer ved, at den bedste måde at hjælpe eleverne med at lære er at give dem mulighed for at finde sandheden selv. Elever lærer ikke blot ved, at viden læres udenad og senere reciteres. Ægte læring kommer gennem opdagels- en af sandheden, ikke gennem i n d førelsen i en officiel sandhed.« Dét rammer netop essensen af mit job; jeg skal sikre, at eleverne får velskrevne, vel- researchede, spændende og balancerede bøger. Det stræber jeg efter hver eneste dag.”
Problemer i fællesskabet Ny velmenende bog om fællesskaber er på en gang alt for teoretisk og alt for konkret. Den ender med ikke rigtig at være nogen af delene. Af Svend Dyrholm Der snakkes ofte om nutidens unge som en generation af små egoister og individualister. I bogen “Fællesskab i skolen” har redaktørerne Elsebeth Jensen og Svend Brinkmann samlet en række artikler, der undersøger fællesskabet som et nødvendigt grundlag for børn og unges udvikling i folkeskolen.
Resultatet bliver, at bogen fremstår banal i begge aspekter . På den ene side giver den råd som: “husk, hvordan du som lærer taler om eleverne”, og på den anden side bliver de teoretiske redegørelser overfladiske og forudsætter derfor en forudgående viden for, at man overhovedet får noget ud af læsningen.
Bogen er delt op i to dele; den første del er en oversigt over forskellige fællesskabsproblemstillinger såsom mobning, kønsfællesskaber og etniske fællesskaber; den anden en ren teoretisk diskussion af nogle af de mest toneangivende teoretikere inden for pædagogikken.
Den bliver først for alvor interessant, når redaktørerne tør vælge side og bliver rent teoretiske i de sidste tre kapitler. Her gives der, især i artiklen om John Dewey, plads til at diskutere og uddybe teoretikernes holdninger.
Bogen lider af på en gang at være for teoretisk og for konkret. Den forsøger at forbinde teoretiske overvejelser om kommunikation og gruppedannelse med dagligdags observationer og råd.
Fejlene til trods, så er det en god introduktionsbog, hvis man vil have et grundlæggende indblik i de forskellige problemstillinger i forbindelse med fællesskaber i skolen.
Titel:
FÆLLESSKAB I SKOLEN
REDAKTØRER: ELSEBETH JENSEN & SVEND BRINKMANN Forlag:
akademisk forlag
Pris:
299 kr
Længde:
221 sider
Sprog: Dansk
Læreren er dum! Film om det amerikanske uddannelsessystem udgiver sig for at give løsningen på landets problemer. I stedet peger den fingre af lærerne og anklager dem for omsorgssvigt og dovenskab. Af Svend Dyrholm Tilbage i 2006 revolutionerede filmen ’The Inconvenient Truth’ miljødebatten. Den vragede præsidentkandidat Al Gore og instruktøren Davis Huggenheim præsenterede verden for den globale opvarmning, og siden da har alle politikere, i hvert fald i retorikken, været grønne. I filmen ‘Waiting for Superman’ forsøger Davis Huggenheim at gøre det samme igen men nu for uddannelsessystemet i USA. Filmen begynder med en række skræmmende historier. Det er efterhånden blevet en forudsætning for et godt liv, at man får en formel uddannelse - i USA er det en collegeuddannelse. Filmen viser USA’s skolesystem ved at dele sig i to: taberfabrikker og vinderfabrikker. Der er nemlig en meget snæver sammenhæng mellem, hvilken skole du går på, og hvor stor din chance er for at komme videre til college.
Ifølge Davis Huggenheim skyldes det langt hen af vejen lærernes fagforening, der dækker over lærere, som burde være fyret. Dette tillader en slap kultur på skolerne, der gør, at man svigter de amerikanske børn i stedet for at tage sig sammen. Filmen slutter med en nervepirrende scene, hvor en række børn deltager i et lotteri for at komme ind på nogle tilsyneladende fantastiske privatskoler, hvor man har knækket lærernes fagforening. Budskabet er her - tænk, hvor fantastisk verden ville være, hvis alle skoler var private og fagforeningerne var opløst. Det er i denne konklusion, filmen blotter sine fejl. Lærerne har givetvis et stort ansvar, men hvis man ikke samtidig placerer et stort ansvar hos politikerne, så bliver man simpelthen for enøjet. Filmen er flot og værd at se – om ikke andet så for den første del, der meget levende udstiller lagdelingen i det amerikanske uddannelsessystem.
Titel:
waiting for superman
instruktør: davis huggenheim genre:
dokumentar
Længde:
111 minutter
Sprog:
engelsk
pris:
179 kr
ser
anmeldel
MacBook Air Alle burde have en bærbar, der er så avanceret. Og nu har alle muligheden. Studiepriser fra kr. 7.613,-
bat a r e i d u St le på App ter produk
B&O BeoLit 12
Libratone LIVE
WD My Passport
En enestående kvalitet – uanset hvor du befinder dig.
Én lydkilde, ingen kabler, suveræn lydoplevelse.
Elegant og kompakt ekstern harddisk, ideel til at have filer med overalt.
kr. 5.499,-
Fra kr. 4.999,-
Fra kr. 1.099,-
Få mass er
af forde le
Meld dig in d i dag på hu i mac.dk /me dlem
Større smil
Mere for mindre
Personlig service Relevant information Bedre vilkår
Rabat på din fødselsdag Facebook auktioner Medlemstilbud
Flere venner Hjælp dine venner Henvisningsgaver Konkurrencer
70215353 / humac.dk / shop.humac.dk
12
København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Hillerød: SlotsArkaderne 231 Aarhus: Fredens Torv 2 [MOMENTUM] Odense: Vestergade 94 Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)
Dybere indsigt Skræddersyede kurser Nyhedsbreve Unikke tips