[MOMENTUM] #4 - Juni 2012
“Jeg var ikke blevet elitestuderende, hvis jeg gik på gymnasiet i dag” - Johan Christian Nord
Nyt HyperCard presset igennem af DGS Bliver man en bedre lærer af at have et snit over 7?
www.bladetmomentum.dk
#4
Hvad gør vi nu? Det er naturligvis ikke muligt at undgå ledighed under en global økonomisk krise, men det ville klæde landets politikere at tale om nutiden og handle derefter, i stedet for at bruge alt krudtet på at lægge planer for økonomiens holdbarhed i 2020. De seneste tal for ungdomsarbejdsløsheden er alarm-erende. Over 12 procent af de unge i alderen 16-29 år står uden job. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds. der blev offentliggjort 1. juni. At så mange unge står uden job er en kæmpe udfordring for samfundet – ikke bare under den nuværende krise, men også på sigt; analyser af langtidsledige unge i 1990’erne har vist, at ungdomsledighed kan føre til en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet på lang sigt og et markant lønefterslæb mange år efter. At udfordringen således er stor, hersker der næppe meget tvivl om. Spørgsmålet er derimod, hvad vi kan gøre for at løse problemet. Regeringens ungepakke præsenterede en række løsninger: jobrotation, videnpilotordninger og opkvalificering af unge ufaglærte og faglærte. Alle initiativer hilses naturligvis velkomne, men det er svært at se, at de præsenterede initiativer for alvor kan afhjælpe problemet og skabe rum for de mange tusinde unge uden job. Regeringen, Folketingets partier og kommunerne er alle nødt til at tage udfordringen seriøst og trække i arbejdstøjet – problemet kan virke uoverskueligt, men hvis vi ikke handler nu, kan det få fatale konsekvenser for fremtiden. Rasmus Kerrn-Jespersen
Udgiver [Momentum] er et uafhængigt blad som udgives af Foreningen til skabelse af Elev- og Studenterbevægelsens blad, der blandt sine medlem tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og studenterrådene ved en række danske universiteter.
Ansvarshavende redaktør Rasmus Kerrn-Jespersen
Redaktion Mathias Koch Stræde - Indholdsredaktør Philip Hedayat Davali - Billedredaktør Svend Dyrholm - Indholdsredaktør
Jonas Christensen Mathias Koch Stræde Rasmus Kerrn-Jespersen Svend Dyrholm
Foto & illustrationer FreeDigitalPhotos.net Claus Raasted Jonas Christensen Philip Hedayat Davali Poul Rasmussen - sågerne.dk
Layout Claus Raasted
Johan Christian Nord (Fotograf: Phillip Davali)
Oplag 3.000 stk.
Kontakt [MOMENTUM] Studenterhuset Købmagergade 52 1150 København K momentumDK@gmail.com
Indholdsfortegnelse 1 Forside 2 Leder 3 Kort Nyt 4 Forskerspire havde endt et andet sted den dag idag 5 DGS presser HyperCard igennem 6 Lærerstuderende ikke tilfredse med ny reform 7 SOSU-skoler vokser for hurtigt 8 Torben Holm og Sofie Carsten Nielsen i maildebat 9 Hvad sker der med uddannelsesløftet? 10 Interview: Anders Ehlers 11 Anmeldelse: En kassedames genvordigheder 11 Anmeldelse: Kundskapsbløffen
[MOMENTUM]
FRA DEN (U)VIRKELIGE VERDEN
Danmarks største lektiecafe Mange skoler i Storkøbenhavn yder ikke den nødvendige hjælp – især ikke i eksamensperioden, og det er til stor frustration blandt mange elever. Derfor valgte DGS Storkøbenhavn i samarbejde med LH Hovedstaden og DSE Hovedstaden at tage sagen i egen hånd og arrangerede 6. juni Danmarks Største Lektiecafé for alle elever i København. Her stod universitetsstuderende stod klar til at hjælpe med eksamen.
Skribenter
Coverfoto
2
Kort nyt
I Italien vil regeringen hjælpe eliten og kalder andre studerende for tabere.
Den 6. juni hjalp frivillige universitetsstuderende med lektierne.
Studievejledning Italien: Rabat på museer til eliten spiller fallit Politiken bragte 3. juni en historie om en undersøgelse fra Uddannelsesministeriet, der viser, at 61 procent af alle de studenter, der blev færdig på de gymnasiale uddannelser sidste år, ikke havde haft nogen personlig kontakt til en studievejleder i hele deres gymnasietid. Tidligere var der studievejledere på hver enkelt ungdomsuddannelse, men nu er al vejledning om studievalg samlet på syv regionale studievalg-centre, ofte langt væk fra de enkelte gymnasier, skriver avisen.
Information bragte 5. juni historien om den italienske viceminister, Michele Martone Sfigati, der kom med følgende udmelding: “Vi er nødt til at begynde at sende positive kulturelle signaler. Vi må sige til vore unge, at hvis ikke du er kandidat som 28-årig, er du en taber.” I forlængelse af den udtalelse kom den italienske regering med et udspil, hvor elever med de højeste gennemsnit på ungdomsuddannelserne skal have rabat på brugerbetalingen, når de starter på en videregående uddannelse. Derudover skal de ifølge udspillet have rabat på offentlig transport og museer.
Antorini vil aldersopdele erhvervsskolerne Hvis det står til børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), skal der i fremtiden være et voksen- og et ungdomsspor på erhvervsuddannelserne. Det kan sikre et bedre socialt fællesskab for de unge samt sørge for, at de ældste kommer hurtigere igennem. ”I dag har de studerende forskellige livserfaring med i bagagen, og det går blandt andet ud over det sociale liv for de unge på uddannelserne. Derudover er der stor forskel på den undervisningspædagogik, man som lærer skal bruge over for unge og voksne, og derfor ser regeringen lige nu på, om vi kan lave et voksen- og et ungdomsspor på erhvervsuddannelserne,” siger ministeren til Altinget.dk. De ældste elever har i forvejen praktisk arbejdserfaring med i bagagen, og derfor er det ifølge børne- og undervisningsministeren ikke altid nødvendigt, at de også skal igennem et langt praktikforløb.
[MOMENTUM]
3
Forskerspire: “Jeg var ikke blevet elitestuderende, hvis jeg gik på gymnasiet den dag i dag” Johan Christian Nord, Ph.d. ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, på vej hjem til Universitet i Göttingen.
Vi møder Johan Christian Nord på hovedbanegården på vej hjem til Universitet i Göttingen, hvor han, som del af sin forskerstilling, er på udveksling. Han er en ambitiøs ung mand, og har været det fra starten. “Jeg har altid gerne ville vide så meget om mennekser så muligt. Men der har også altid været en kæmpe personlig lyst til at være en del af universitet og bliver forsker,” siger han. Valg et forkert højniveau fag på gymnasiet Men Johan har ikke altid vidst hvilken slags forsker, han skulle være: “Jeg vidste ikke, at jeg ville interessere mig for noget så mærkeligt som latin, og jeg anede heller ikke at jeg ville have tysk på højniveau. Jeg havde aldrig troet det, hvis nogen sagde til mig for bare 2 år siden, at jeg skulle studere tysk.” siger han
Johan Christian Nord, har nydt godt at de gradvise uddannelsesvalg der var muligt før den nye gymnasiereform. Han har hele to gange lavet omvalg, der har gjort det muligt for ham at studere og forske på topniveau.
På universitet skete det samme for ham. Efter Johan Christian fik sin bacheloruddannelse på religionsvidenskab, skulle han vælge sidefag. Her faldt valget på elitestudiet kognitiv semiotik. “Jeg tror, jeg blev påvirket af modestrømningen på religionsvidenskab, hvor hjerneforskning og den næsten naturvidenskabelige metode er meget i højsædet.” siger han Men han fandt hurtigt ud af, at det ikke var det, han skulle lave. “Det gik op for mig, at jeg ikke brød mig om mit studie, fordi jeg brugte min tid på at læse tysk litteratur, i stedet for at forberede mig til undervisningen. Jeg besluttede mig for at droppe ud af kognitiv semiotik, efter at jeg var gået til noget litteraturundervisning på tysk for sjov,” siger han. Ville ikke kunne gøre det i dag
Men da han en dag i slutningen af 1.g blev konfronteret af sin latinlærer, ændrede det sig. “Jeg havde valgt samfundsfag på højniveau, for det gjorde man jo. Det gør man vist stadigvæk. Men en dag i slutningen af 1.g kom min latinlærer og sagde: “Hey, hvad har du gang i? Du skal læse latin.” og det gjorde jeg så. Nogen vil se det som et overgreb fra lærerens side, men jeg blev meget glad for det.”
4
[MOMENTUM]
Johan Christian mener, at hans omvalg beriger hans arbejde i dag.
Så kom min latinlærer og sagde “Hey, hvad har du gang i? Du skal læse latin.” - Johan Christian Nord
Regeringen og Dansk Folkeparti ville gøre HyperCard-ordningen permanent for unge på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Men Enhedslisten var ikke klar til at indgå i forliget om billigere busser til unge og studerende før DGS gik på gaden. Af Svend Dyrholm Mandag den 11. juni kl. kl. 14.15 kørte HyperCard-toget rundt på Christiansborgs Slotsplads sammen med omkring 40 aktivister fra hele elev- og studenterbevægelsen. Samme aften kl. 18.00 skulle folketingets partier mødes og diskuttere offentlig transport. Sidste gang de gjorde det, vedtog de, på forsøgsbasis, at indføre HyperCard-ordningen, som eleverne på ungdomsuddannelserne har nydt godt af de sidste to år. Med HyperCardet kan man køre i offentlig transport i hele sin region for kun 300 kroner. 500 millioner der skulle fordeles Centralt i forhandlingerne stod fordelingen af de 500 millioner, som SF fik til billigere offentlig transport ved at droppe ideen om betalingsringen.
Af Svend Dyrholm
Valgte om igen på universitet
DGS presser Enhedslisten til at stemme for nyt HyperCard
“Jeg er helt sikker på, at det er vældig godt, at jeg har en tværfaglig baggrund med viden om både sprog, regilion, litteratur og meget andet,” siger han. Han er til gengæld meget skeptisk overfor, om nye studerendes har mulighed for at følge samme vej. “Det var totalt afgørende for mig, at jeg var på den sidste årgang af den gamle gymnasieuddannelse. Jeg var ikke blevet elitestuderende, hvis jeg gik på gymnasiet i dag, for så havde jeg ikke kunne ændre retning i løbet af min uddannelse,” siger han
“Jeg tror, jeg blev påvirket af modestrømningen”
Men den forklaring ville Malene Nyborg Madsen, nyvalgt formand for DGS, ikke tage til takke med.
“Vi kunne godt have ønsket os en større besparelser i kroner og øre. Men det er en klar forbedring af de studerende på videregående uddannelsers transportvilkår, at vi kan rejse mere frit,” siger han.
“Vi har været til møder med flere politikkere, og især med enhedslisten efter at det viste sig at de var genstridige. Det tog lidt tid, men de var meget åbne,” siger hun.
330-578 kr
DGS lagde pres på
Igennem pressearbejde og en happening fik DGS skabt en dialog med politikkerne. “Det hjalp meget, da vi begyndte at ligge pres på dem, og vores aktion den 11. juni var en succes,” siger Malene Nyborg Madsen.“ HyperCardet bliver udvidet
Henning Hyllested, enhedslistens transportordfører, mente ikke at det var nok.
Da politikerne, dagen efter DGS aktion, præsenterede det nye transportforlig, indeholdt det ikke kun en forlængelse af HyperCard ordningen, men den blev også udvidet.
“De 500 millioner til takstnedsættelser i hele landet er nul og nix for at sige det rent ud. Så hvis vi bruger 300 millioner på et ungdomskort, så er der ikke meget tilbage til alle de andre,” siger han.
“Det er rigtig positivt, at ordningen får lov til at fortsætte. Vi får lov at beholde et kort, som er rigtig populært,” siger Malene Nyborg
Derfor var Enhedslisten som udgangspunkt imod at forlænge HyperCard ordningen “Det er en knaldgod ide. Problemet har været at finde pengene til det,” siger Henning Hyllested.
Ud over at eleverne på ungdomsuddannelserne får lov til at beholde kortet, vil studerende på videregående uddannelser også kunne købe det. Derudover vil kortet fungere som en slags “gratis” wildcard, som giver rabat på transport i hele landet. Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er også positivt indstillet.
Studerende på ungdomsuddannelser skal fremover punge ud med 330 kroner per måned for et HyperCard. For studerende på videregående uddannelser og andre i alderen 16-19 år er prisen 578 kroner. Et nyt ungdomskort skal give følgende fordelagtige vilkår: • Et periodekort til fri pendling mellem hjem og skole. • Et periodekort til fri kørsel i den kollektive trafik inden for takstområdet hvor man bor - alle ugens dage. • Et rabatkort til kørsel med kollektiv trafik til børnetakst i de øvrige takstområder af Danmark. • 25-50 pct. rabat på togrejser, der krydser takstområder.
“Det hjalp meget da vi begyndte at lægge pres på dem,” - Malene Nyborg Madsen
- Johan Christian Nord
Johans vej gennem uddannelsessystemet 2004 Søger ind på gymnasiet med planer om samfundsfag på A-niveau 2005 Vælger om: Vil nu læse latin på A-niveau i stedet 2007 Bliver sproglig student 2010 Bliver bachelor i religionsvidenskab 2010 Læser suppleringsfag på kognitiv semiotik 2010 Vælger om: Læser nu nyt hovedfag på tysk 2012 Bliver optaget på forskeruddannelsen som Ph.d.
[MOMENTUM]
5
Lunken modtagelse af reform hos de lærerstuderende Den 1. juni indgik Regeringen aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af læreruddannelsen. Af de mange ændringer som reformen indeholder, har særligt én ændring fået fokus i det studiepolitiske miljø. Af Jonas Straarup Christensen
Fremover skal man kunne fremvise et afgangsbevis fra en gymnasiel uddannelse med et gennemsnit på minimum 7 for at kunne komme ind på landets læreruddannelser. Det er et af punkterne i det netop vedtagede forlig om reform af læreruddannelsen. Samtidig indføres der optagelsessamtaler med alle ansøgere som ikke har det fornødne gennemsnit. Reformen har været ventet med spænding, og indeholder ud over skærpede optagelseskrav også ændringer af bl.a antallet af liniefag, praktikstruktur og fagstørrelse. Målet er mere prestige Ifølge Mai Henriksen, forskningsordfører for Det Konservative Folkeparti har målet med netop denne ændring været at ændre på hvem der søger ind på læreruddannelsen. Ved at sætte et direkte optagelseskrav på 7, mener hun at man får langt flere studerende, som kan reflektere over det at være lærer og ikke “bare har valgt uddannelsen som en nødløsning”. Ifølge hende har frafaldet på læreruddannelsen været alt for højt blandt andet, fordi alt for mange ikke har haft evnerne eller lysten til at blive lærer.
Formanden for Lærerstuderendes Landskreds (LL), Tobias Holst, synes det er en underlig udtalelse fra Mai Henriksen. Han kan ikke se hvordan man kan tro at et højere karaktergennemsnit giver en bedre lærer. “At være lærer handler om meget mere end at have gode karakterer. Det handler mest af alt om din personlighed og din evne til at lære fra dig, og det kan en karakter ikke sige noget om,” udtaler han.
Taxametersystemet består Hos Lærerstuderendes Landskreds frygter man også at en stor del af effekten ved at indføre skærpede optagelseskrav, bliver undergravet af det nuværende taxametersystem. Som systemet er lige nu, bliver uddannelserne nemlig afregnet efter hvor mange studerende, de får igennem eksamen. Den såkaldte output-model. Det betyder at skolerne har en økonomisk fordel i at lukke flere ind på uddannelsen.
SOSU-skolers vokseværk klemmer eleverne Dobbelt så mange elever på tre år. Så voldsomt stiger antallet af elever på SOSU-skolerne, men samtidig bliver der brugt færre kroner på uddannelse og ansatte. FOA er bekymret. Af Mathias Koch Stræde SOSU-skolerne har oplevet en ekplosion i antallet af elever. Men væksten kommer sammen med færre ansatte og penge per elev.
Optagelsessamtaler for alle? I reformen bliver det nu obligatorisk for professionshøjskolernes læreruddannelser at afholde optagelsessamtaler med alle ansøgere som ikke har det fornødne gennemsnit. Alle med et gennemsnit over 7, optages direkte. Tobias Holst giver dog ikke meget for denne del af reformen. “Det er sløvt at optagelsessamtalerne stopper ved 7,” siger han. Han havde helst set, at der gennemføres optagelsessamtaler for alle ansøgere for at bedømme deres evner som lærer. Hos Socialdemokraterne kan man ikke se problemet. Ifølge forskningsordfører Kirsten Brosbøl giver reformen nemlig professionshøjskolerne mulighed for at gennemføre optagelsessamtaler for alle ansøgere, hvis det er det, de vil prioritere.
Hos De Konservative deler man bekymringen og siger, at man vil følge udviklingen nøje. Bliver det påvist, at skolerne slækker på kravene af økonomiske grunde, vil man ifølge Mai Henriksen tage problemet op i forligskredsen. Ifølge hende er den nuværende model dog det bedste bud i skrivende stund.
“At være lærer handler om meget mere end at have gode karakterer.” - Tobias Holst
Regeringen mener, at man skaber mere prestige om læreruddannelsen ved at sætte et direkte optagelseskrav på 7.
Det strømmer ind med elever på de danske SOSU-skoler. På tre år - fra 2008 til 2011 er der kommet mere end dobbelt så mange årselever på skolebænken. Men hos SOSU-Lederforeningen, der organiserer skolernes ledelse, oplever de, at det kan være svært at følge med de mange nye elever. “Inden vi får ansat flere lærere og får udvidet arealet, går der noget tid, og i mellemtiden propper vi bare flere elever ind i klasserne. Men mine kolleger og jeg arbejder hårdt for at følge med væksten,” siger Søren Clausen, der er formand for foreningen. Bristepunkt På SOSU Sjælland, hvor Søren Clausen også har direktørkasketten, er der et efterslæb fra den store vækst.
“Inden vi får ansat flere lærere og får udvidet arealet, går der noget tid, og i mellemtiden propper vi bare flere elever ind i klasserne,”
“På min egen skole er det ikke usædvanligt, at der sidder 33-34 elever i klassen. Og det er nok nærmest til bristepunktet,” siger han. Og den tendens kan meget vel være landsdækkende. Ifølge beregninger, som [Momentum] har lavet, er der blevet syv procent færre ansatte per elev på SOSU-skolerne. Det er sket i samme tidsrum, som elevtallet er fordoblet. Samtidig viser en spritny redegørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, som [momentum] har fået aktindsigt i, at der over de samme tre år er blevet brugt 5500 færre kroner på undervisning per SOSU-elev. Selv om der bliver brugt flere og flere penge på undervisning i kroner og øre, så viser redegørelsen altså, at der er færre penge per elev.
“Det er bekymrende, hvis skolerne ikke har den kapacitet, der skal være tilstede, for at uddanne alle dem, der kommer ind på uddannelsen.”
“Eleverne skal også ende med at komme ud med kompetencer. Det lugter lidt af opbevaring,” - Nanna Højlund
FOA: Lugter lidt af opbevaring Hos FOA, fagforeningen, der organiserer SOSU-eleverne, kalder forbundssekretær Nanna Højlund det ‘at spænde buen for hårdt’, at der skoler med op til 33 elever i klasserne. “Eleverne skal også ende med komme ud med kompetencer. Det lugter lidt af opbevaring,” siger hun.
- Søren Clausen
6
[MOMENTUM]
[MOMENTUM]
7
Maildebat: Uddannelse Torben Holm Studerer forvaltning på Roskilde Universitet Formand for Danske Studerendes Fællesråd Har tidligere læst dansk på Københavns Universitet
vs.
Sofie C Nielsen
U d d a n n e t p å Kø b e n h a v n s U n i v e r s i t e t Medlem af folketinget for Det Radikale Venstre Har tidligere været ansat i Fagforeningen IDA
Kære Sofie, Tak for dit svar. Jeg sætter meget pris på, at du ser det som din opgave som folketings politiker at skabe job. Det er der i den grad brug for. Jeg tror, at du har ret i, at uddan nelse er et mål i sig selv. Det synes jeg også, og vi er på linje, når du siger, at Danmark ikke kan blive for kloge. Selv kan jeg ikke få øje på finans ieringen af regeringens målsætning. De 3,5 mia. 2020planen sætter af til uddannelse ser ud til at dække den tidligere regerings underbudgettering af uddannelse og til at dække studerendes SU og den manglende skatteindt ægt forbundet med, at vi studerer. Dertil skal lægge s, at trepartsforhandlingerne, der skulle bidrage med 4 mia. til næste finanslov, i skrivende stund netop er brudt sammen.
Kære Sofie, plan udspil til en økonomisk Tillykke med regeringens det formentlig ikke har etid kris e denn I . frem til 2020 et forslag. været let at nå frem til nnelse redshed i øvrigt, at udda Jeg noterer mig, med tilf godt. er jeg s syne planen. Det har fået en stor plads i til ge lidt mere detaljeret Jeg får lyst til at spør e skal vi roll ken Hvil se. nnel udda regeringens planer for r er løsningen på krisen, elle studerende spille? Er vi sig selv? Og i mål et og dyd en uddannelse og dannelse gang de hjælpe med at sparke hvordan kan vi som studeren s til 33 pct. plad er ikke der hvor i hjulene i en tid, af os ude på jobmarkedet? Med venlig hilsen, Torben
Kære Torben Tak. Vi er også meget glade for, at det er lykkedes at prioritere uddannelse så højt – selv i en krisetid. I planen sætter vi penge og prioriteri nger bag ordene, så vi sikrer os, at vores uddannelse sambitioner også kan realiseres. Du spørger til, hvordan I som stude rende kan bidrage, når arbejdsløsheden er høj. Det kan I bl.a. ved at flere skaber deres egne job, og så skal vi som politikere tage ansvar for at skabe vækst og derme d også flere arbejdspladser. Uddannelse er for mig et mål i sig selv, for vi kan ikke blive for kloge. Og jeg tror ikke, at det er muligt, at alle studerende uddannes til konkr ete jobfunktioner. Så enkelt er verden ikke skruet samme n længere. Men alle studerende skal i deres uddannelse erhverve kompetencer, der kan gøre dem nyttige på arbej dsmarkedet. Satsningen på uddannelse handler om langt mere end den aktuelle krise. Det er en investerin g i fremtiden og er et led i at ruste Danmark til den globale konkurrence, som kun vil blive hårdere i fremt iden. Uddannelse er både godt for den enkelte og for samfundet – uanset om der er krise eller ej. Venlig hilsen Sofie
8
[MOMENTUM]
Bedre uddannelse kræver bedre forho ld – og kvalitet koster ude på universiteterne, hvilk et jeres plan ikke budgetterer med en ekstra omkostning til. Derfor er mit spørgsmål til dig i denne omgan g, hvordan og hvor I vil finansiere et reelt kvalitetsl øft. Det er der nemlig ikke nu. Med venlig hilsen, Torben
Kære Torben hvordan vi Som du selv er inde på, viser 2020-planen, e følger af direkt som er, udgift de for g dæknin finder vores ambitiøse uddannelsesmålsætninger. højde for samDet er klart, at planen ikke kunne tage Men planen ilmenbruddet af trepartsforhandlingerne. til værks: når lustrerer, hvordan denne her regering går hvordan vi vil der er et finansieringsbehov, viser vi, stadig til trohente den finansiering. Det princip står omvej og opgaven ende – også selv om vi nu må ud på en er blevet vanskeligere. encer er udFærdiguddannede med stærke, faglige kompet til samfundannelsesinstitutionernes vigtigste bidrag noget, også e elsern uddann i et kvalit det. Derfor er Og jeg er ikke som regeringen er meget optaget af. ressourcer. Men blind over for, at det kan kræve nogle målrettethed på det kræver også prioritering og større t flere basistilfør har Vi ne. tioner uddannelsesinstitu ingskontrakterne midler til universiteterne, og i udvikl e mål. har vi gjort kvalitet til et af de bærend rne kan og vil Vi vil have tillid til, at institutione eten og samtidig arbejde målrettet med at løfte kvalit forpligtende diholde dem fast på det i den løbende og i en reform af alog, i udviklingskontrakterne og som led emet. gssyst akkrediterin Venlig hilsen Sofie
Kære Torben
Kære Sofie, r. Tak for dine gode sva er sympatisk, at det at es, syn Jeg nsiering. Jeg kan regeringen anviser fina hvor trepartsnu at e, ter sta kon bare sammenbrud du s hvi , forhandlingerne ne forudsige, er helt rigtigt ikke kun kæmpehul. et der er overstået, så vejen, fordi det Det er der også i for 2020-planen gerne kan se ud som om, at ende for de samme der stu e vil optage fler da ikke er rigtigt, penge. Det håber jeg to nedskæring på fac de en for det er kvalitetsmæssigt ingen uddannelsen, gennemførslen. er eft re sva vil kunne for e mig at stille Derfor vil jeg tillad ikke se, hvor kan spørgsmålet igen. Jeg finansieres gen rin ste nve esi uddannels hjælpe kan du at henne, og jeg håber, mig med at pege.
Med venlig hilsen derendes Fællesråd. Torben Holm, Danske Stu
Tak for dit svar. 2020-planen angive r, at der vil vær de ca. 10.000 ekstra e øgede driftsudg studiepladser i 202 ifter til 0. Det er ikke gle offentlige forbrug, mt, men vil indgå hvor planen kalkul i det ere r med en årlig vækst på vores ambitioner til 0,8%. Men skal fulde indfries, kræ ver det reformer. vi har en mindretal Og her er realitete sregering. Vi har n, at viljen til at invest forhandle os til res ere i uddannelse, ultaterne. Vi håber men må stærkt på ansvarlig forhandlingspartne e og fremtidsoriente re. rede Når det er sagt, mener regeringen også, at uddannels selv skal være med esområdet – de stu til at levere noget derende – af finansieringen. tigere igennem udd Nemlig ved at komme annelsessystemet. hurMen hur tig ere til kvalitet. Som igennem står ikke Claus Hviid Christ i modsætning ensen, formand for udtrykt det, er der For skn ingspolitisk Råd, ikke i sig selv nog har en kvalitet i at gør I Danmark er 42 % e tingene på længer af de studerende 25 e tid. år eller yngre, når de videregående uddann er færdige med før else (fx en BA fra ste universitetet). Det vere end OECD-genn er ca. 10 pct.-poin emsnittet – og i t lafx Hol land er hele 75 % år. Så jeg mener, færdige, når de er der er et væsentlig 25 t potentiale for for kvaliteten sættes bedringer her – ude over styr. n at Vi ønsker en massiv satsning på uddann else, men i en kri vejen rundt, og all setid må der trimme e må bidrage – ogs s hele å de studerende. Det befolkningen, når skylder vi også res uddannelsessektore ten af n så tyd eligt tilgodeses. en klog investering. Også selv om det er Tak for en god deb at. Venlig hilsen Sofie
Uddannelsesløft i fare? Analyse: Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne kan spænde ben for regeringens uddannelsesløft.
ANALYSE
UNDERVISNING
Af Rasmus Kerrn-Jespersen Fredag d. 8. juni brød regeringens stort anlagte trepartsforhandlinger sammen. Årsagen var, at Dansk Metals formand, Thorkild E. Jensen, ikke kunne acceptere regeringens forslag om at skære en fridag eller to i en tid, hvor over syv procent af forbundets medlemmer står uden job. Dermed tilførte han den allerede pressede LO-formand Harald Børsting et svigende nederlag. Men da trepartsforhandlingerne brød sammen, var det ikke bare regeringens ønske om at øge arbejdsudbuddet, der blev sendt til tælling – det gjorde regeringens ambition på uddannelsesområdet også.
Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er der allerede fundet 3,5 milliarder til at indfri regeringens målsætning på uddannelsesområdet – 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 % en videregående uddannelse og 25 % en lang videregående uddannelse. Det beløb rækker kun til at finansiere SU og tabt skatteindtægt for de 10.000 nye studerende. Der mangler dermed stadig penge til selve uddannelsen og lokaler.
LOKALER
MISTET SKAT
SU
Treparts-sammenbruddet har altså givet regeringen en alvorlig udfordring med at finde de resterende milliarder til at finansiere undervisere og lokaler til de mange nye studerende.
En gennemgang af regeringens 2020-plan viser nemlig, at trepartsforhandlingernes sammenbrud gør, at der nu mangler fire milliarder kroner for at finansiere regeringens initiativer, herunder uddannelsesløftet.
Med sammenbruddet i trepartsforhandlingerne har fagbevægelsen og LOformand Harald Børsting lidt et kæmpe nederlag. Men udfordringerne består.
Studenterpolitikeren, iværksætteren og advokaten Anders Ehlers brugte det meste af sin ungdom på studenterpolitik. Idag er han advokatfuldmægtig. [Momentum] tager en snak med Ehlers om studenterbevægelsen og fremtiden.
Primært og allervigtigst har det givet mig en mulighed for at forme det samfund, jeg lever i. Mere personligt har arbejdet har givet mig et klart overblik over komplekse sociale situationer og strukturer og en evne til at gennemskue det vigtigste. Man kan vel sige, at det har givet mig en forståelse for magt, økonomi og politik.
“Det allervigtigste man som aktiv kan gøre er at sørge for, at de næste kan gøre endnu mere.” - Anders Ehlers
Jeg har fået nogle stærke erfaringer og meninger om hvordan man går til ting ledelsesmæssigt – hvordan man skaber handleevne hos ledere eller underordnede.. Min evne til at gøre sociale grupperinger handledygtige. Det har empoweret mig selv, men jeg har også oplevelsen af at kunne give andre empowerment.
Jeg vil mene, at der er et kæmpe potentiale, hvis man arbejder sammen på tværs af politiske og sociale foreninger – eksempelvis at elevrådet og fredagsbaren samarbejder og på den både udnytter deres styrker.
Hvad har dit mangeårige engagement betydet for din evne til at varetage dit job som advokatfuldmægtig?
Det allervigtigste man som aktiv kan gøre, er at sørge for, at de næste kan gøre endnu mere. Alt det man kan nå, mens man selv er der, har kun en værdi, hvis det er med til at sikre, at dem der kommer efter dig står stærkere og kan gøre endnu mere. Hvis man ikke sikrer det, risikerer man at alt det, man har arbejdet for, falder på gulvet, når man ikke længere er i organisationen.
Jeg kender mine egne begrænsninger og evner, ikke mindst. I mit job er det central at kunne se på en organisation eller anden enhed, hvad man kan og ikke kan. Jeg har opnået en ro omkring at kunne se, hvad der er farligt og ikke er farligt. Hvordan ser du fremtiden for studenterbevægelsen? Jeg tror, at jeg med alderen har fået et nyt syn på studenterbevægelsen. Når man lader de forskellige dele af studenterbevægelsen integrere, så øger man mulighedsbetingelserne. Eller sagt på en anden måde; man skaber en mulighed for at mobilisere langt flere, hvis man evner at skabe en fælles identitet, en fællesskabsfølelse. Den pointe er du nok nødt til at uddybe? Der findes et hav af fredagsbarer rundt om i landet – både på ungdomsuddannelserne og på de videregående. Der er masser af studerende, der lægger mange frivillige timer for at skabe et godt miljø på deres studie. Problemet er bare, at de ikke har nogen relation til hinanden på tværs af uddannelsesinstitutionerne.
Hvis du skal give et afsluttende råd til bevægelsen?
Et udvalg af Anders’ mang e tillid s p oster
Af Svend Dyrholm
Sådan starter et af kapitlerne i Anna Sams bog ‘En kassedames genvordigheder’. Bogen er en samling korte og humoristiske indlæg fra den franske blog “Caissiere no futur” - “Kassedamen uden fremtid” Bogen er fyldt med små situationer, som alle, der har siddet i kassen i Netto, kan nikke genkendende til. Et par eksempler: “Kondomer (min foretrukne “pinlige” vare) Naturligvis findes der kunder af typen “fjern det præservativ for mit åsyn”. De vil forsøge at “skjule” pakken mellem de andre indkøb (...) Og så er der “blærerøvene”. Det er en hel lille sketch. Med et testosteronmættet blik lægger de deres to eller tre eller fire pakker kondomer i størelse XXL på varebåndet. De skal selvfølgelig ikke have andet og venter utålmodigt på, at alle kunderne omkring dem opdager det og sender dem beundrende blikke.”
Situationerne beskriver det sjove, det absurde og de lærerige i kassedamefaget. Man møder utroligt mange forskellige mennesker i bogen, og Anna Sam hudfletter deres samvær - eller mangel på sammen - i en spids og morsom tone. Bogen beskæftiger sig også med bagsiden af jobbet - de lange timer, den hårde konkurrence og den elendige løn. Denne del af bogen gør, at den visse steder, løfter sig fra at være underholdning for de allerede indviede, til at være en politisk bog om arbejdsforhold i samme genre som Jakob Mathiassens ‘Beton’, dog uden at nå samme niveau. Bogens mange historier rammer mig, som tidligere nettoveteran, og får mig til at trække på smilebåndet mange steder. Men jeg har svært ved at vurdere, hvordan bogen er at læse for en person, der ikke har siddet i kassen 8 timer hver dag sommer efter sommer.
Titel: En kassedames genvordigheder Forfatter: Anna Sam Pris: 50 kr Længde: 168 sider Sprog: Dansk
Nuværende bestyrelsesformand for Legatnet
Norge: Resultatfabrikken er kørt af sporet
Nuværende formand for Danske Studerendes Andelsselskab a.m.b.a.
Af Rasmus Kernrn-Jespersen
Bestyrelsesformand for Foreningen Studenterhuset Bestyrelsesmedlem i Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983 Bestyrelsesmedlem Københavns Universitet Formand for SUL - Fagforeningen for Studenterundervisere, Studenterstudievejledere og Studentermedhjælpere Bestyrelsesformand for Danske Studerendes Fællesråd
I tredje klasse startede Anders Ehlers i elevrådet. Siden har han haft over 15 tillidsposter i elev- og studenterbevægelsen. Han er i dag advokatfuldmægtig.
10 [MOMENTUM]
Anna Sams bog om hendes livserfaringer som litteraturstuderende og kassedame i et varehus viser det ualmindelige, banale og fantastiske en almindelig kassedame dagligt udsættes for.
“Du troede måske, at et varehus ikke ligefrem hører til de mest ophidsende steder her i verden? Der tager du fejl.”
Af Rasmus Kerrn-Jespersen Hvad har dit mangeårige engagement i studenterbevægelsen givet dig?
En uddannelse man ikke kan læse sig til
“Kunnskapsbløffen” beskriver, hvordan prøver og nationale test er med til at gøre skolerne i Norge dårlige, i stedet for bedre. Af Svend Dyrholm Uddannelse har altid været præget af modebølger. Først var gruppearbejde in, så blev det yt og nu er det måske ved at blevet in igen. En af de helt store modebølger i uddannelsespolitik er prøver og nationale test. Det er det i Danmark, men det sker også i hele resten af verden. Den norske journalist og forfatter Magnus Engen Marsdal har skrevet bogen “Kunnskapsbløffen” - vidensbluffet om testmodebølgens konsekvenser i den norske folkeskole. Ideen i at lave nationale test er, at skoler, der kæmper om at skabe de bedste resultater, også skaber de bedste uddannelser. Hvis man konkurrerer, så vil man også gøre mere for at lykkedes.
“Kunnskapsbløffen er et absolut must read”
Den virkelighed, Magnus Engen Marsdal skriver om, viser de gode intentioners bagside. I stedet for at lave gode uddannelser, bliver skolerne til resultatfabrikker, hvor skolens gennemsnit på en national test bliver vigtigere end den enkelte elevs læring. Det gør de, fordi skolerne kun måles på resultater i prøverne, og ikke på hvor god elevernes samlede uddannelse bliver. Kunnskapsbløffen er et absolut must read for alle, som interesserer sig for uddannelse. Bogen er velskrevet, velargumenteret og indeholder en konkret kritik af testmodebølgens konsekvenser for elever og studerende. Det norske bør ikke være en forhindring, for det er meget nemt at læse - det er næsten som dansk, men med mange flere stavefejl. Men det burde så igen ikke være noget nyt, hvis hans advarsler om uddannelsessystemets dårligdomme er rigtige.
Kan købes på www.manifest.no
Titel: Kundskapsbløffen Forfatter: Magnus Engen Marsdal Pris: 129 kr Længde: 237 sider Sprog: Norsk
MacBook Air Alle burde have
en bærbar, der er så avan ceret. Og nu har alle mulighede n.
ir MacBook A at
ierab m. 6% stud 49,fra kr. 7.0
Scan Bliv medlem af Vi giver dig mulighed for flere fordele og et større smil.
70215353 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 12 [MOMENTUM] Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)