[MOMENTUM] #3 - Maj 2012
Anna Mee Allerslev: “Studenterbevægelsen skal samarbejde” Professor: Forfejlet kun at fokusere på eliten Freja måtte klage for at komme på HHx
www.bladetmomentum.dk
#3
Ønsker regeringen flere
Undermålere? ”Nu skal der investeres massivt i uddannelse”. Sådan løb beskeden fra flere af regeringens ministre på et stort anlagt pressemøde tirsdag d. 8. maj. Regeringen planlægger at bruge mange flere penge på uddannelse frem mod 2020. Midlerne kommer sammen med regeringens ambitiøse målsætning om, at mange flere unge skal have en uddannelse. Konkret har regeringen valgt at hæve sin ambition for, hvor mange der skal have en lang, videregående uddannelse fra 20 % til 25 %. En ambition, der kræver oprettelse af 10.000 nye uddannelsespladser på landets videregående uddannelser. Med den ambitiøse plan følger en pose penge, som skal finansiere de mange nye studerende. Problemet med planen er bare, at de medfølgende penge kun lige kan betale udgifterne til de mange nye studerende – der er altså ikke tale om et uddannelsesmæssigt kvalitetsløft. Samtidig ved vi, at kvaliteten af de videregående uddannelser er stærkt faldende. Eksempler på universitetsuddannelser med fire ugentlige undervisningstimer har fået sociolog Henrik Dahl til at betegne niveauet på de danske uddannelser som undermåleruddannelser. Som man kan læse i dette blad mener tidligere økonomisk overvismand, Torben M. Andersen, at indsatsen lægges det helt forkerte sted. Han påpeger, at de unge med evner og anlæg for at læse en lang videregående uddannelse for længst er indfanget. En progressiv uddannelsespolitik burde således rette blikket mod den anden ende af spektret; mod de elever, som sidder allerbagerst i klassen, den såkaldte restgruppe, der ikke får en uddannelse. Det er dem, vi skal have med. Vi bliver nødt til at spørge os selv, om regeringens medicin er den rigtige – skal vi presse flere studerende gennem vores undermåleruddannelser, eller skulle vi sætte ind, hvor der virkelig er mulighed for at skabe en positiv forskel? Rasmus Kerrn-Jespersen
Indholdsfortegnelse 1 Forside 2 Leder 3 Kort Nyt 4 Ny forkvinde i DGS 5 Kom først ind på sin uddannelse efter en klagesag 6 Tekniske skoler oplever forringelser 7 Overvismand råber vagt i gevær overfor eliten 8 Interview med Anna Mee Allerslev 9 FUP kørt igennem uden studenterinddragelse 10 VOX POP: Ungdomsledighed i fire europæiske lande 12 Anmeldelse: Dagpengeland (bogen) 12 Anmeldelse: A-klassen (TV-serien)
2
[MOMENTUM]
Udgiver [Momentum] er et uafhængigt blad som udgives af Foreningen til skabelse af Elev- og Studenterbevægelsens blad, der blandt sine medlem tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og studenterrådene ved en række danske universiteter.
Kort nyt FRA DEN (U)VIRKELIGE VERDEN
Lidt SU? Kapsejlads på Aarhus Universitet Med op imod 25.000 tilskuere, er kapsejladsen den største sociale begivenhed på Aarhus Universitet - men samtidig i bund og grund en ølstafet i gummibåde. Reglerne i selve kapsejladsen er simple. Fem medlemmer fra hver af de udvalgte 12 festforeninger dyster om, hvem der efter tur hurtigst kan ro over universitetssøen, bunde en øl, løbe ti gange rundt om flasken, ro tilbage igen og give stafetten videre til den næste. Vinderne får overdraget Det Gyldne Bækken.
Ansvarshavende Redaktør Rasmus Kerrn-Jespersen
Redaktion Svend Dyrholm - Indholdsredaktør Phillip Davali - Billedredaktør
Skribenter Kasper Fuhr Line Vind Lerstrup Mathias Koch Stræde Michelle Egedius Færch Niels D. Jensen Rasmus Kerrn-Jespersen Svend Dyrholm
Årets kapsejlads blev kommenteret af Jørgen Leth og Dennis Ritter
Layout Claus Raasted
Coverfoto Anna Mee Allerslev (Fotograf: Phillip Davali)
Oplag 3.000 stk.
Kontakt [MOMENTUM] Studenterhuset Købmagergade 52 1150 København K momentumDK@gmail.com
Udvalget skal komme med forslag til, hvordan uddannelsesog SU-systemet kan tilrettelægges, så unge kommer hurtigere gennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet.
Gruppeeksamen kommer hurtigere end forventet
Gruppeeksamen genindføres … og det allerede efter sommerferien! Fra næste skoleår kan folkeskolens afgangselever, gymnasieelever og erhvervsskoleelever igen gå til gruppeeksamen.
Undervisere ekstrajobber
Foto & Illustrationer Anders Vigsø Claus Raasted Line Vind Lerstrup Mathias Koch Stræde Michelle Egedius Færch Lars Kruse Phillip Davali Studenterrådet ved Aarhus Universitet Trærup (for au.dk)
Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, som skal arbejde med temaerne hurtigere gennem uddannelserne og gennemsyn af SUsystemet.
Dagbladet Politiken kunne d. 11. maj fortælle om undervisere på medicin ved Københavns Universitet, der ved siden af deres almindelige undervisningsjob arbejder for firmaet Aspiri, som laver eksamenskurser til studerende.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Sammenslutningen af Studenterundervisere (SUL) har gennem de sidste uger sat fokus på arbejdsløsheden blandt akademikere. Læs om DSF og kampagnen ved at scanne QR-koden!
Politiken har været i kontakt med studerende, der er blevet undervist af den samme person på både universitetet og på kurset hos Aspiri. Formanden for Danske Studrendes Fællesråd, Torben Holm siger til [Momentum]: ”Jeg ved, det er praksis på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, at det står i ansættelseskontrakten, at undervisere ikke må undervise i det samme pensum andre steder uden skriftelig tilladelse. Det vil vi arbejde på bliver praksis på alle uddannelser.”
RUC investerer i naturvidenskab I april-udgaven af [Momentum] bragte vi historien om, at naturvidenskab på RUC stod overfor alvorlige økonomiske udfordringer – og dermed faren for at blive nedlagt. Den 10. maj kunne studenterrådet på RUC på deres hjemmeside meddele, at RUC’s bestyrelse har besluttet af investere i de naturvidenskabelige uddannelser. Har du tips eller information til os? Skriv til os på momentumDK@gmail.com. Tak.
[MOMENTUM]
3
DGS’ nye forkvinde: “DGS skal være for alle elever”
Freja måtte klage for at blive optaget på Handelsskolen Freja Clara Jespersen søgte ind på flere forskellige gymnasier i Aarhus, men blev optaget i Odder på en helt anden studieretning. Først da hun klagede, fik hun plads på en uddannelse, hun havde søgt. Af Svend Dyrholm
I weekenden den 20.-22. april valgte DGS’s landsmøde ny formand. Valget faldt på Malene Nyborg Madsen fra Herning, der glæder sig til at arbejde for større åbenhed og demokrati i DGS.
Freja Clara Jespersen måtte bede sin papfar om hjælp til at klage for at kunne blive optaget på Handelsgymnasiet i Viby.
Af Svend Dyrholm
Malene Nyborg Madsen blev valgt på DGS’s landsmøde i Vejen i april.
DGS’ nye formand er med sine 19 år meget ung, men hun har alligevel en lang erfaring bag sig. Hun begyndte allerede i sit elevråd tidligt i folkeskolen og senere på sin efterskole. Malene startede som DGS’er i elevrådet på Herning Gymnasium, hvor hun både arbejdede på at holde styr på den lokale rektor og deltage i det nationale DGS-arbejde på én gang. “En af de første gange hvor jeg virkelig tænkte, at DGS det var vigtigt, var under Unge ta’ Ansvar. Dengang gik jeg i 2.g og elevrådet havde selvfølgelig vedtaget, at vi skulle være med til at ligge et stort stykke arbejde i kampagnen,” siger Malene Nyborg Madsen. Det syntes rektor var en rigtig dårlig ide. Men elevrådet valgte alligevel at lave en undervisningsnedlæggelse, hvor de tog med til demonstration i Aarhus med de to fyldte busser fra Vestjylland. Forhindrede lukning af busruter I forlængelse af demonstrationerne lavede elevrådet også en række aktioner om bustransport. “Herning Gymnasiums opland er meget stort, og har rigtig mange små byer. For nogle af dem går den sidste bus allerede klokken 17 om eftermiddagen. Det gør det helt umuligt at deltage i det sociale liv inde i byen,” siger Malene Nyborg Madsen.
4
[MOMENTUM]
Igennem aktionerne lykkedes det elevrådet at forhindre en lukning af en af buslinjerne til forstæderne. Flyttede fra Herning til Kbh Efter 2.g flyttede hun fra Herning til København, for at gå på Christianshavs gymnasium og komme tættere på arbejde i DGS. “Jeg flyttede nok til København fordi det er nemmere at lave DGS i hovedstaden, end det er i Jylland. Jeg ville ønske, at det ikke var sådan, men det er det lige nu,” siger Malene Nyborg Madsen. Skiftet var med til at give lysten til at gå længere ind i arbejdet i elevbevægelsen. “Det var et stort spring at flytte fra Vestjylland til et gymnasium i København. Jeg har mødt en masse nye mennesker, nye lærere og det giver en helt ny energi,” siger Malene Nyborg Madsen. Vil styrke åbenheden i DGS Denne nye energi kastede hun, sidste efterår, ind i arbejdet i DGS under folketingsvalget.
“Der er en masse ting i DGS som jeg gerne vil lave om”
“Vi fik virkelig mulighed for at gå på gaden og fik mange nye folk med, fordi det ikke kun var en af de der traditionelle DGSkampagner. Det var mere bredt, og man kunne gå på gaden med flere forskellige emner, der tog udgangspunkt i de lokale problemer i forskellige dele af landet” siger Malene Nyborg Madsen. Men sådan fungerer DGS ikke altid til hverdag. “Der er en masse ting i DGS, som jeg gerne vil lave om, måske netop fordi jeg kommer fra provinsen. DGS kan godt være en svær størrelse af gennemskue, når man sidder i Vestjylland og forsøger at lave politik,” siger Malene Nyborg Madsen Den åbenhed og inddragelse som DGS havde under folketingsvalget, vil hun gerne bære ind i sit arbejde som formand. “Der er brug for nytænkning i DGS, fordi der er meget der er “sådan plejer vi at gøre”. Jeg vil gerne skabe mere åbenhed og mere gennemsigtighed, i en organisation, som kan være lidt kompleks en gang imellem. DGS skal blive en organisation for alle elever” siger Malene Nyborg Madsen
130
skoler er medlem af DGS, som blev stiftet i 1965.
Freja Clara Jespersen er en af de unge, ambitiøse elever, som satte sig ned og studerede gymnasierne i Østjyllands udbud af studieretninger. Hvad interesserede hende? Hvad kunne hun tænke sig at læse i fremtiden? Hvad kunne hun tænke sig som job? Svarene på spørgsmålene ledte hende frem til at søge ind på blandt andet Marselisborg Gymnasium. “Jeg søgte specifikt ind på Marselisborg, fordi der var meget tværfagligt arbejde mellem biologi og samfundsfag. Klima er meget oppe i tiden, og det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med, også som et fremtidigt job,” siger Freja. Blev optaget i Odder på en forkert studieretning Siden hun havde gjort sig sine overvejelser og sat sig ind i tingene, burde alt være i orden. Men troen på, at alting var i skønneste orden viste sig at være naivt. Da hun modtog sit optagelsesbrev kom det fra Odder Gymnasium. “Da jeg så brevet blev jeg ked af det, og tænkte bare nej, nej, nej. De havde ikke engang skrevet nogen studieretning på, fordi de nok godt kunne se, at der ikke var noget, der passede med det, jeg havde søgt på gymnasierne i Aarhus,” siger Freja. Begrundelsen for, at Freja skulle begynde i Odder, i stedet for i Aarhus, var ifølge brevet, at hun boede tæt på gymnasiet i Odder. “Jeg bor i Malling, midt imellem Aarhus og Odder. Jeg har to gode veninder, der, ligesom mig, er blevet flyttet til Odder Gymnasium uden at have søgt der. Jeg har ikke noget imod Odder - det er et rigtig fagligt godt gymnasium - de har bare ikke nogen af de studieretninger, jeg har søgt,” siger Freja.
Papfar hjalp med klagen Det tætteste på Frejas ønsker Odder Gymnasium kunne tilbyde, var studieretningen bioteknologi, som leder videre til ingeniøruddannelsen. “I første omgang sagde mine forældre, at det må man leve med, nu når man bor på landet. Men da jeg havde været inde og se at ikke kunne få noget godt ud af studieretningerne på Odder, ville de gerne hjælpe med at klage,” siger Freja. Dagen efter Freja modtog brevet fra Odder Gymnasium, skrev hun selv et udkast til en klage, men fik sin papfar, der har arbejdet i forsikringsbranchen, til at hjælpe med at rette den. “Jeg havde skrevet en rigtig amatørklage, som bare var skrevet meget følelsesladet og direkte i Word uden sidehoved. Så fik han den lige fikset på en halv time, så den så rigtig formel og professionel ud,” siger Freja.
“Da jeg så brevet blev jeg ked af det, og tænkte bare nej, nej, nej” Fik hurtigt svar på klagen Kort efter at Frejas klage var afsendt, blev hun ringet op af en embedsmand. Her fik hun at vide at der var sket en fejl, og at hun skulle have været tilbudt en plads på Handelsgymnasiet i Viby.
“Det var helt vildt, så glad jeg blev, da han ringede. Jeg nåede ikke at tænke over, om hvad der var af alternativer, jeg slog til med det samme og sagde, at jeg gerne ville have pladsen. HHx var også en mulighed, fordi jeg også har overvejet at blive lidt mere businessagtigt og uddanne mig som advokat,” siger Freja. Samlet set er Freja glad for at komme ind på Handelsgymnasiet i Viby, men hun forstår ikke, hvorfor det var så svært. “Jeg kan godt se at det er et svært puslespil de sidder med, og det er svært at gøre alle glade,“ siger hun. Men det er ikke alle, der har de samme muligheder for at få hjælp til at trænge igennem med en klage, mener Freja. “Jeg synes ikke, at det er fair, at man skal klage for at få en uddannelse man har søgt ind på. Det er ikke alle der har muligheden for at få hjælp. Der var jeg jo bare heldig at have min papfar.”
Freja søgte 4 skoler
Marselisborg Gymnasium Biologi og samfundsfaglig studieretning Aarhus Katedralskole Idræts og samfundsfaglig studieretning Handelsgymnasiet Viby “Strategi og mennesker” Viby Gymnasium Idræts studieretning
[MOMENTUM]
5
Elever og lærere oplever forringelser på tekniske skoler
Professor: Elektrikeren er ligeså vigtig som eliteforskeren Eliten fylder for meget, og de tekniske skoler for lidt, når vi diskuterer uddannelse, mener professor i økonomi
Imens de tekniske skoler sparer op til dårlige tider, oplever elever og lærer større hold til færre undervisere og besparelser. Pengene kunne bruges mange steder, mener Erhvervsskolernes elevorganisation og Uddannelsesforbundet.
Professor Torben M. Andersens mener at fokus skal være på restgruppen og ikke på eliten på de videregående uddannelser.
Af Kasper Fuhr
Af Michelle Egedius Færch og Mathias Koch Stræde De tekniske skoler har igennem en lang periode ophobet store summer af penge, i stedet for at bruge midlerne på undervisning.
“Dét, vi konsekvent mærker ude på skolerne, er, at midlerne bliver færre,” siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, fagforeningen for lærerne på de tekniske skoler. De tekniske skoler har igennem en lang periode ophobet store summer af penge, som har givet dem en særdeles robust økonomi, der gør dem i stand til at gardere sig imod eventuelle besparelser. Men både elever og lærer mener, at pengene med fordel kunne bruges til at optimere forholdene på skolerne. “Vi synes i stedet at man skulle bruge de her resourcer til at sikre bedre arbejdsvilkår,” fastslår Hanne Pontoppidan. Holdene boomer med elever Sådan som taxametersystemet er designet nu, får skolerne tildelt økonomiske midler per elev, hvilket betyder, at jo flere elever skolerne tager ind, desto flere penge får de tildelt. Men store hold gavner ikke undervisningen positivt.
Og ifølge de tekniske skoler, så er de nødt til at lave overskud, fordi de bliver vurderet på deres økonomi og reguleret fra år til år. “Vi er jo i et marked, som er politisk bestemt. Hvis vi pludselig oplever, at der bliver skåret på området, så skal vi have en buffer,” siger Søren Herden fra Erhvervsuddannelsescenter Lillebælt. For høje krav til lærerne Hanne Pontoppidan kritiserer skolerne for ikke at klæde lærerne på til de øgede krav, der bliver stillet. De skal yde en mere differentieret undervisning, så de kan rumme elever med vidt forskellige faglige niveauer, selvom de ikke får de fornødne værktøjer, mener hun. “Vi har lige gennemført en medlemsundersøgelse, hvor medarbejderne synes, at der er en manglende overensstemmelse mellem, de opgaver de skal udføre, og deres kompetencer,” siger Hanne Pontoppidan.
”Der er kommet større og større hold, og dét er et problem, for det kan underviserne ikke overskue, og der bliver endnu mindre tid per elev,” siger Morten Ryom.
pr. årselev er fællestaxametret på samtlige uddannelsesretninger faldet med fra 2003-2010.
[MOMENTUM]
Det er den måde, som skolerne kan få det hele til at gå op i en højere enhed, hvilket han mener er meget uheldigt. “Enten skal taxameterne nogenlunde svare til de omkostninger, de skal dække, ellers skal man nøjes med ét taxameter, for at det skal give mening,” siger han.
“Hvis det skal batte noget, er det mureren, sygeplejersken og den almindelige bachelorstuderende, som skal blive dygtigere. Det er ikke dem, der sidder forrest i klassen og for eksempel tager en ph.d.-uddannelse, som vi har svigtet. De har det faktisk fint.”
CV’et
Torben M Andersen er ikke bare en Hr. Hvemsomhelst, men en tung herre når det kommer til at tale om de store linier. Blandt hans titler finder man følgende:
Sakker bagud Tidligere var danskerne en af de mest veluddannede befolkninger i Verden, blandt andet fordi uddannelse og kvalifikationer ikke kun var forbeholdt en lille elite. Men den topplacering besidder vi ikke mere. Adskillige lande har overhalet os, fastslår Torben M. Andersen og peger på, at det sætter både vores velstand og lighed under pres. “Hvis vi vil have et rigt og lige Danmark, er vi nødt til at have de fleste med. Det nytter ikke noget, hvis vi kun ser på eliten, for så bliver vi både fattigere og mere ulige.” At mange lande har overhalet os på uddannelsesområdet, skyldes ifølge Torben M. Andersen, at de er bedre til at sørge for, at folk flest får en uddannelse og nogle kvalifikationer, som de kan bruge til noget. “Jeg tror, vi har brug for at punktere myten om, at Danmark er et af de lande i Verden, hvor flest får en god uddannelse. Ellers bliver det en sovepude, som i værste fald forhindrer os i at lave de forandringer, der skal til, hvis vi igen skal være blandt vinderne i det globale uddannelseskapløb.” Styrk de tekniske skoler Og en af de forandringer, som Torben M. Andersen mener, vi har brug for, er, at smeden, pædagogen og tømreren også bliver en del af globaliseringsdebatten. Indtil nu har den nemlig mest handlet om eliteforskeren.
“Det er helt forfejlet, når debatten kun har handlet om eliten. Ikke kun fordi eliten i sig selv er for lille til at sørge for, at Danmark klarer sig godt i den skærpede konkurrence udefra. Men især fordi tallene viser, at eliten allerede gør det godt og har fine forhold. Det er altså ikke dem, men det store flertal, der sidder midt i eller bagerst i klassen, som vi har forsømt.” Og netop dem, der sidder allerbagerst i klassen - den såkaldte restgruppe, som består af dem, der ikke får ikke en uddannelse - skal vi have med. Ellers får vi nemlig svært ved at betale for fremtidens velfærd, advarer økonomiprofessoren. “Hvis vi for alvor skal med i toppen igen, er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi får restgruppen med. Men det bliver svært, for vi kan ikke bare sænke kravene. Så står de bare med en uddannelse, de alligevel ikke kan bruge til noget, fordi den ikke har givet dem de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet søger,” siger Torben M. Andersen. “Hvis vi skal gøre noget ved restgruppen, skal vi tage fat allerede i vuggestuen. Det er ikke en opgave, som uddannelsesstederne kan klare alene. Det viser historien. Selv om vi i lang tid har haft et offentligt betalt uddannelsessystem, ville det nemlig være synd at sige, at vi har fjernet betydningen af social arv. Og så er det vigtigt, at vi ikke svækker, men i stedet styrker de tekniske skoler. Det er nemlig især dem, der skal uddanne de unge, som i dag udgør restgruppen.”
“Mange kan finde på at sige, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive murer. Men det er jo en grov undervurdering af erhvervsuddannelserne,”
12-15%
6
Flemming Jørgensen mener, at skolerne er nødt til at lave et overskud på det såkaldte undervisningstaxameter, ved at optage flere elever, for at dække det underskud, som mange skoler har på fællestaxameteret, der for eksempel dækker administration og bygninger.
Og pointen i Torben M. Andersens analyse er klar: Vi gør det ikke godt nok! De danske uddannelser mangler kvalitet, når vi sammenligner dem internationalt. Men det betyder ikke, understreger han, at vi skal satse hele puljen på forskerne på universiteterne. Tværtimod.
Professor i Økonomi ved Aarhus Universitet Overvismand ved De Økonomiske Råd Formand for Velfærdskommisionen Formand for Fattigdomskommisionen
Flemming Jørgensen, der er økonomikonsulent i Danske Erhvervsskoler peger på, at den mest effektive måde for skolerne at få overskud på, er ved at skrue op for holdstørrelserne.
Pris- og lønudviklingen er tilsvarende steget med 20%. Det siger en rapport fra 2010, og det går stadig den gale vej.
Der bliver ikke sorteret nok i de mange elever, der kommer ind på skolerne, og dét er et stort problem, fordi det forringer undervisningen, mener Morten Ryom. Ifølge ham burde der stilles krav til ansøgerne, ligesom der bliver, når man skal ind på gymnasierne. ”Det er som om man har fået den tanke med de tekniske skoler, at de skal være samfundets livredder,” siger han.
“Mange kan finde på at sige, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive murer. Men det er jo en grov undervurdering af erhvervsuddannelserne,” siger professor i økonomi Torben M. Andersen, som for nylig har analyseret sammenhængen mellem vækst og uddannelse.
Bygningskonstruktørelever laver opgave indenfor på AARHUS TECH
- Torben M. Andersen [MOMENTUM]
7
Anna Mee Allerslev: “Studenterbevægelsen skal arbejde mere sammen” Anna Mee Allerslev har været formand for DJØF Studerende og medlem af det Radikale Venstres Hovedbestyrelse, men allerede som 27-årig indtog hun borgmesterkontoret på Københavns Rådhus. Af Rasmus Kerrn-Jespersen [Momentum] satte Anna i stævne til en snak om, hvordan hun turde sætte sig i borgmesterstolen – med ansvar for integrations- og beskæftigelsesområdet i hele Københavns Kommune samt ledelsesansvar for omkring 750 medarbejdere. Anna er ikke i tvivl om, hvad hun husker bedst fra sin tid i studenterbevægelsen: Som formand for DJØF studerende stod hun i spidsen for en fusion mellem fagforeningerne C3 (civiløkonomer) og DJØF. Det var en tid, hvor hun lagde uhyggeligt mange timer, hver eneste uge for at få fusionen gennemført, men samtidig oplevede, at arbejdet først senere for alvor har båret frugt. “Selv om vi ikke fik særlig meget ros dengang, er det tydeligt, at det var det rigtige at gøre, for nu blomstrer det, nu kan de bygge videre på det fundament, som vi lavede den gang,” siger hun.
Arbejdet som formand for DJØF studerende har på mange måder gjort, at Anna er vokset fra at være en studerende i 20’erne til at være en handlekraftig leder. “De erfaringer, jeg erhvervede mig som formand for DJØF Studerende, har været fuldstændig afgørende for, at jeg turde stille mig til rådighed som borgmester og samtidig have troen på, at jeg kunne udfylde rollen. Det var på godt og ondt dét, der rustede mig til at kunne sige ja til jobbet som borgmester,” siger hun. Anna uddyber, hvordan fortiden i studenterbevægelsen har rustet hende til jobbet som leder. “Den baggrund, den ballast og de kompetencer jeg lærte dengang, bruger jeg hver eneste dag. Både i den daglige ledelse af medarbejderne, men også i forhold til større strategiprocesser og lignende,” Når snakken falder på studenterbevægelsen, lægger Anna ikke skjul på, at hun stadig den dag i dag holder et særligt øje med, hvad der foregår: “Jeg har den dybeste respekt for dem, der engagerer sig i studenterbevægelsen, og det er et kæmpe plus for mig, når jeg kigger på ansøgere, at de har lavet organisatorisk arbejde.” Blandt flere grunde til at Anna lægger særligt vægt på den organisatoriske erfaring, fremhæver hun særligt én. “Den allerstørste ting man tager med sig fra studenterbevægelsen er de ledelsesmæssige kompetencer. Det er fuldstændig unikt, for hvis man kan lede frivillige, kan man også lede ansatte,” siger hun.
Studenterrådet i Aarhus: “Vi blev ikke hørt” De studerende på Aarhus Universitet forsøgte at påvirke den såkaldte Faglige Udviklingsproces ad formelle veje. Men deres forslag blev ikke hørt af rektor. Af Niels D Jensen
DJØF Studerende er en del fagforeningen DJØF, der bla. organiserer økonomer og jurister.
Annas begejstring for studenterbevægelsen er stor, men hun er ikke bleg for at pege på områder, hvor der er plads til forbedring – og det både i forhold til erfaringer fra sin egen aktive tid, men også som politikeren, der sidder for bordenden. “Helt overordnet er der to ting, jeg mener studenterbevægelsen burde tillægge et større fokus: mere samarbejde mellem de forskellige organisationer og bredere rekruttering af frivillige til organisationerne.” Anna fortsætter med et konkret eksempel fra borgmesterkontoret: “Hvis jeg skulle påbegynde arbejdet med studieboliger, ville det jo være en gave for mig at kunne nøjes med at rette henvendelse til ét sted, som repræsenterer alle organisationerne. Jeg mener, hvis man vil øge sin indflydelse og gøre en forskel, så skal man samle sig noget mere – for så kommer man ind og får reel indflydelse på produktet, hvor der ellers ikke kan blive tid til mere end kaffemøder.” Med en enkelt sætning opsummerer borgmesteren sine tanker om samarbejdet på tværs af organisationer: “Man skal beholde diversiteten, men samle sig dér, hvor det giver mening.”
Jakob L. Ruggaard er nyvalg næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Det er nu to år siden, at ledelsen på Aarhus Universitet startede en gennemgribende reform af universitetet. Ambitionerne var store. Den faglige organisering, ledelsen og administrationen skulle ændres for at skabe ”et sammenhængende og fremtidssikret universitet, der kan måle sig med de bedste i verden”. Dette skulle først og fremmest opnås ved at sammenlægge afdelinger og nedbryde interne barrierer på universitetet. Ni fakulteter er siden blevet til fire, og 55 institutter er blevet til 25. Den såkaldte Faglige Udviklingsproces, der ligger til grund for den nye struktur, er nu for alvor trådt i kraft. Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med udviklingen. Studerende og ansatte har protesteret mod, hvad de ser som en enerådig og afkoblet ledelse.
“Rektor bør indse, at problemerne på universitetet ikke skyldes manglende viden, men at folk oprigtigt er uenige.”
”Ser man den Faglige Udviklingsproces nedefra, oplever man stadig, at beslutningerne tages, før man er blevet hørt og uden hensyn til de mennesker, der rammes af dem. Studenterrådet har fra starten kæmpet for at påvirke processen på forskellige måder. Men de fleste har oplevet, at det har været svært at deltage, fordi ledelsen ikke har været åben for input og kritik,” siger Jakob L. Ruggaard, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Ikke kun et aarhusiansk problem Studenterrådet mener desuden, at processen er et eksempel på, hvad der kan ske, når man har med en udemokratisk universitetslov at gøre. ”Processen opleves som udtryk for manglende demokrati på universitetet. Der hersker en apatisk stemning. Det er problematisk, fordi et universitet lever af medarbejdere og studerendes engagement og idéer. Hvis vi ødelægger undervisningsmiljøerne, så vil nogle af de kvikkeste studerende tage til København for at studere,” uddyber Jakob. På et debatmøde med Studenterrådet i maj måtte Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen erkende, at kommunikationen omkring den Faglige Udviklingsproces i det store hele har slået fejl.
“Studenterrådet har fra starten kæmpet for at påvirke processen.” Jakob Ruggaard mener, at ”rektor bør indse, at problemerne på universitetet ikke skyldes manglende viden, men at folk oprigtigt er uenige med mange af ledelsen beslutninger, og de er vrede over ikke at have nogen indflydelse på dem.”
1 af 10
Undersøgelsen viser, at 80 procent af de, der har taget del i den faglige udviklingsproces, ikke føler, at de har haft indflydelse på den afgørende beslutning, selvom både medarbejdere og studerende mener, at det er vigtigt at engagere sig. Flertallet har dog oplevet, at det har været svært at deltage, fordi ledelsen ikke har været åben for input og kritik. Overordnet set mener kun cirka 1 ud af 10, at processen har været god. - Studenterrådets pressemeddelelse
Den anden ting, Anna mener studenterbevægelsen kan gøre bedre, er rekrutteringsindsatsen: “Jeg synes, studenterbevægelsen burde gøre noget mere ud af er den brede rekruttering. Jeg synes, det er en fare for flere af organisationerne, at de bliver en forlængelse af de ungdomspolitiske partier – hvis man skal varetage sine medlemmers interesser, skal man passe på med at blive for smal,” siger hun.
Anna Mee Allerslev var formand for DJØF studerende, inden hun afløste Klaus Bondam som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester for det Radikale Venstre i København.
Studenterrådet forsøgte at påvirke processen på forskellige måder. Bl.a. via afholdelse af stormøde, høringssvar, læserbreve og deltagelse i arbejdsgrupper, med og uden rektor.
[MOMENTUM]
9
Ungdomsledighed
i EU...
Af Line Vind Lerstrup
Har I problemer med ungdomsledighed i Spanien? Ungdomsledighed er et kæmpe problem på grund af krisen. Unge mennesker er nærmest desperate. De kan ikke få et job, og samtidig bliver der skåret ned på universiteterne og skåret ned på stipendier til studerende. På den måde er der ingen fremtid for unge. Hvad gør I som studenterorganisation? Vi prøver på i det mindste at få stoppet nedskæringerne på uddannelser og stipendier. Vi argumenterer også mod brugerbetaling, som bliver skruet i vejret for tiden. Hvad synes du politikerne skal gøre?
Petra: Vi har et stort ledighedsproblem, især for unge der afslutter deres studier. Oliver: Min bror er et typisk eksempel: Han har en doktorgrad i agro-teknologi, men har været arbejdsløs i to år nu. Petra: Unge har mistet troen på, at de har en chance i Kroatien. De er hele tiden på udkig efter jobmuligheder i andre lande, og måske slå sig ned permanent i udlandet. Det er ikke et stort problem nu, men det bliver det om 10-20 år.
[Momentum] har været ude og snakke om ungdomsledighed med aktive fra et par af de europæiske studenterorganisationer. Billedet der tegner sig er forbløffende ensartet.
Danmark ligger faktisk i den lidt bedre halvdel. Ungdomsledigheden herhjemme er i dag 12,7 pct., hvilket er lavere end i de fleste europæiske lande, men dårligere end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Har I problemer med ungdomsledighed i Kroatien?
Hvad gør I som studenterorganisation? Har I problemer med ungdomsledighed i Portugal?
Har I problemer med ungdomsledighed i Storbritannien?
Ja, i høj grad. Der er cirka 20 % ledighed blandt dimittender, og det bliver værre i takt med den økonomiske krise. Studenterorganisationerne kæmper for at finde løsninger, men det er op ad bakke, og vores statsminister kom med en virkelig uheldig bemærkning, der ikke gør det lettere: Han sagde, at hvis vi ikke kan finde job, skal vi emigrere.
En ud af fem er arbejdsløs, så det står skidt til. Oveni det ved vi, at mange af dem, der har et job, er ansat til arbejde, hvor de ikke bruger deres kvalifikationer.
Hvad gør I som studenterorganisation? I Portugal har studenterorganisationer stadig en vis indflydelse i politik, selv om det er mindre end tidligere. Vi laver lobbyarbejde i forhold til regeringen, og vi holder møder med partier, der er repræsenteret i vores parlament. Lige nu mødes alle Portugals studenterorganisationer. Vi prøver at koordinere vores protest og vores kamp. Vores budskab er stærkere, når vi står sammen.
Hvad gør I som studenterorganisation? Vi arbejder for at gøre undervisningsplanerne relevante for arbejdsmarkedet. Men det er ikke uproblematisk, for vi vil ikke bare gøre os attraktive for erhvervslivet, det akademiske har også værdi i sig selv. Vi skal lægge pres på erhvervslivet så de opretter rigtige job og ikke kun ulønnede praktikstillinger, som aldrig fører til fastansættelse. Unge bliver udnyttet, og især de store firmaer slipper af sted med det igen og igen.
Oliver: Som studenterorganisation kan vi prøve at forbedre kommunikationen med vores regering, for at få dem til at forstå problemerne. Petra: Reelt kan vi ikke gøre ret meget, for problemet ligger hos vores politikere, og det er dem, der leder landet. Vi kan afholde debatter og invitere eksperter, men jeg tror ikke, at vi i virkeligheden kan gøre noget effektivt. Hvad synes I politikerne skal gøre? Oliver: Det er en kompliceret situation for den politiske magt skifter hele tiden i vores land. Lige nu har de venstreorienterede magten, før var det de højreorienterede. Uanset hvem det er, sker der ingen forbedringer. Du har ikke høje forventninger til jeres politikere?
Hvad synes du politikerne skal gøre? Hvad synes du politikerne skal gøre? De skal lægge mere pres på erhvervslivet. Når firmaer skovler millioner ind i profit, hvorfor giver det så ikke mening for dem at give en brøkdel tilbage til de næste generationer? Erhvervslivet skal investere i samfundet ved at skabe jobs for unge. Krisen er enorm. Universiteter og uddannelser betaler prisen, studerende betaler prisen, og hvis erhvervslivet vil have effektiv og dynamisk arbejdskraft, så bliver de også nødt til at betale.
Oliver: Nej. Der er udbredt korruption. Det ligger i vores gener, folk argumenterer ikke for noget, de stemmer bare hvert fjerde år. Sidste år var der en demonstration, hvor der kun dukkede tusind mennesker op. Ingen vil gå på gaden. Måske bliver det bedre, når vi kommer med i EU.
Lige nu prøver politikerne at skære ned på alting, og jeg tror ikke det er den rigtige løsning. De gør bare problemet værre. Folk kan ikke finde et job, og de kan ikke få banklån, derfor har de ingen penge, de kan bruge – politikerne stopper hele økonomien.
Det er jo 1000-kronersspørgsmålet. Først og fremmest ville jeg stoppe nedskæringer på uddannelse, og give universiteterne en chance for at udvikle sig så de kan prøve at finde nye løsninger på vores problemer. Jeg tror ikke, nedskæringer på uddannelse er vejen ud af krisen. Der er masser af undersøgelser, der viser, at højtuddannede er mere produktive.
Fernando Miguel Galan Palomares, Spanien
Pedro A. C. Tiago, Portugal
Helen O’Shea, Irland
Petra Radecic og Oliver Suman, Kroatien
Studerer medicin
Studerer historie
Arbejder for Storbrittaniens studenterorganisation
Studerer hhv. agro-business og medicin
10 [MOMENTUM]
Petra: Vi er nødt til at forandre organiseringen af alle sektorer i samfundet. Ellers er der ingen fremtid.
[MOMENTUM] 11
Først kom bloggen, så bogen. [Momentum] kigger på Dagpengeland af Lau Aaen Af Rasmus Kerrn-Jespersen Af Rasmus Kernrn-Jespersen
Da Lau Aaen var færdig med sin uddannelse på Aalborg Universitet stod han overfor et møde med det danske aktiveringssystem; et jobsøgningskursus hos det private firma Integro.
60% bliver ansat på deres faglighed, fortsætter Jytte. Jeg kan mærke stemningen stige. En ansættelsesprocent på 135 må alt andet lige øge jobmulighederne. Det her er godt nyt.
Perlerækken af vanvittige, absurde og aldeles groteske oplevelser blev først til bloggen ’dagpengeland.dk’. Grundet Laus glimrende formidlingsevner og underspillede jyske humor blev bloggen en kæmpe succes, der sidenhen har affødt et teaterstykke med en forestående Danmarksturné.
Det valgte eksempel illustrerer både niveauet af jobkonsulenternes arbejde og Laus håndtering af oplevelserne; de præsenteres på fornemmeste vis og med en præcision, der kun kan imponere. Bogen er fyldt med materiale fra kurset, hvilket bibringer den groteske fortælling en solid og nødvendig troværdighed.
Succesen er således uomtvistelig, men hvad med indholdet – bør man følge masserne og frådende kaste sig over den snobbede og bedrevidende akademikers oplevelser på et jobkursus, der måske ikke var målrettet ham? Svaret er ganske enkelt: Ja! Om end bogen ikke formår at være hysterisk morsom over samtlige næsten 200 sider, er den bestemt anbefalelsesværdig. Bogen formår på én gang at være morsom på en kærlig og meget nordjysk måde, mens den samtidig sætter et menneskeligt ansigt på aktiveringssystemet, som følgende episode er et godt eksempel på: Jobkonsulenten Jytte fortæller: 75% bliver ansat udelukkende på deres personlighed. Jytte kigger hver enkelt af os i øjnene efter tur. Femoghalvfjerds procent, det er mange. Jytte underbygger med et nik.
Som læser veksler man mellem af grine og have lyst til at flå håret ud af hovedet af bar frustration over Jytte, Britta, Jean og de andre jobkonsulenters uduelighed. Og da sidste side var vendt, sad jeg tilbage med en underlig følelse – jeg har trods alt grinet og moret mig et par timer over et system, der spilder samfundets tid og penge på en håbløs og ineffektiv måde. Jeg vil anbefale bogen som et godt feriegrin: jeg er fristet til at slide den fortærskede kliché om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – med succesen fra bloggen dagpengeland.dk er Lau Aaen nu klummeskribent for Ekstra Bladet og ved at starte en ny skrive-, konsulent- og idéudviklingsvirksomhed.
Titel: Forfatter: Pris: Længde: Sprog:
Dagpengeland Lau Aaen 199,95 kr 199 sider Dansk
...og så kom TV-serien på DR2 Af Rasmus Kerrn-Jespersen Af Rasmus Kernrn-Jespersen
Det nævnes ganske vist intet sted eksplicit, men det er svært at tro, at forfatterne bag A-klassen på DR 2 ikke har ladet sig inspirere af Dagpengeland. Det skal imidlertid ikke skille os ad. Serien er dansk satire med en vis portion alvor – seriens emne taget i betragtning. Serien omhandler det danske aktiveringscirkus med fokus på firmaet Next Stop Job. I serien giver Mia Lyhne den som håbløst stresset og inkompetent chef, mens kendisskuespillerne Laura Christiansen og Peter Gantzler indtager rollerne som de ugidelige og arbejdssky ledige.
Lad det være sagt med det samme: A-klassen er langt fra det bedste satire DR 2 har præsteret. Dette kommer sig primært at to ting: for det første er serien ikke for alvor sjov – der er faktisk til tider rigtig langt mellem latterudbruddene. Min anden – og mere grundlæggende – anke mod serien er, at den ikke blot udstiller aktiveringssystemet som dumt og håbløst, men ligeledes præsenterer de ledige som ugidelige og arbejdssky. Serien tager på den måde en væsentlig samfundsdebat til fange i en satireserie, der misser dén pointe, der er så grundlæggende ved satiren – nemlig, at den gør grin med systemet og magthaverne på en måde, der vækker både latter og eftertænksomhed hos publikum.
Har du input til hvad vi skal anmelde? [Momentum] er altid på jagt efter det nye, det spændende og det skæve. Send os en mail på momentumDK@gmail.com hvis du har et godt tip. 12 [MOMENTUM]
Alt i alt må vurderingen lyde, at serien langt fra når samme niveau som bogen Dagpengeland præsterer. Vælger du at afsætte de små 25 minutter et afsnit varer, er det dog på ingen måde spild af tid. Afsnittene kan ses på: www.dr.dk/DR2/a-klassen