Dragør Nyt nr. 52 – 2025

52

23. december 2025 67. årgang

»Mette« fortæller om arbejdsmiljøet på Dragør Rådhus

Renoveringsprojekt til 642 millioner kroner godkendt

Vinderne af Dragør Nyts julekonkurrence

Side 6

Side 3

Side 14

UngDragør giver unge redskaber til at søge deres første fritidsjob Side 13

Borgerne skal lære at klare sig igennem oversvømmelser Drag­ør vil bruge en million kroner på at opbygge borgernes modstandskraft, så de er klar, hvis der kommer stormflod. Af Tim Panduro

Leg skaber vandtrygge babyer Babysvømning handler ikke om svømmetag, men om at skabe tryghed i vandet gennem leg, gentagelser og sang. Dragør Nyt har været med til babysvømning i Hollænderhallen.

Side 10

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Dygtig ejendomsmægler God pris Trygt boligsalg

SYDSTRANDENS SLAGTER v/Joachim Rasmussen Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41

GOD JUL DRAGØR

HUSK at bestille stegen eller bøffen til nytårsaften 32 53 90 99 Hovedgaden 20 www.troelscykler.dk

Anette Bøgvald Sainis Indehaver Ejendomsmægler & valuar, MDE

Tilfredse kunder – 9,6 ud af 10 Kilde Boligsiden 17.12.25

Tlf: 32 53 10 25 Bøgvald Krudttårnsvej 8G | 2791 Dragør

Åbningstider i julen 24. & 25. december: Lukket 26.–30. december: Køkkenet åbent kl. 11.30–15.30 Færgevej 1–3 • 32 94 07 70 www.cafeespersen.dk

Kære søde gæster, gæster,

Glædelig jul og godt nytår! Sidste åbningsdag er tirsdag d. 23/12. 23/12. Vi åbner restauranten igen fredag d. 9/1 med et spritnyt menukort. Tak for et fantastisk første år – vi ses i 2026. Fatime & team

Go vind på cykelstien, glædelig jul og godt nytår! Vi har lukket fra den 24. december til og med den 4. januar (begge dage inkl.) ÅBNINGSTIDER

Man., tirs., ons. og fre. 9.00–17.30 · Tors. lukket · Lør. 10.00–13.00

VESTAMAGER CENTRET

Café

ESPERSEN

De store kystsikringsprojekter langs Dragørs kyst kan ikke stå alene. Sådan lyder budskabet fra kommunalbestyrelsen, der torsdag vedtog et projekt, som skal styrke borgernes »sociale resiliens«, hvis katastrofen i form af en stor stormflod rammer. Det en million kroner dyre projekt skal efter planen sikre, at borgerne kan træde til, når en oversvømmelse rammer. Det gælder både, inden kystsikringen er på plads, hvis myndighederne ikke er i stand til at håndtere en katastrofe, og hvis der kommer en stormflod så voldsom, at de fremtidige diger ikke vil kunne hindre vandmasserne i at skylle ind over lavtliggende områder i blandt andet Drag­ør og Søvang. »Mange borgere ved godt, hvad de kan gøre. Men projektet vil give en fælles forståelse af, hvad vi kan gøre individuelt og sammen, så vi kan minimere eventuelle skader. Det nytter ikke at sidde på en bakketop og kigge ned på de andre, når man kan tage røjsere

UGANDAVEJ 111

MARTINI ASTI SPUMANTE

49

95

Madhuset – Kongevejen 21 B, Dragør www.mad-huset.com – tlf. 51 52 85 85

SPAR 25%

PÅ KOMPLET BRILLE FRA POPULÆRE BRANDS *

TOM FORD FLEYE RAY-BAN RITA

Prisen gælder fra lørdag den 27. december til onsdag den 31. december – så længe lager haves

Ugandavej 111, Kastrup, tlf. 32 53 65 80 Man.–søn. 8–20

Side 3

Var din julegave i den rigtige størrelse? Guldsmedene hos Barbara Maria er eksperter indenfor reparation af smykker og ure ... • Ændre ringstørrelse • Afkorte urlænker • Kæder afkortes • Alle slags reparationer • EKSPRES SERVICE

75 cl. Italien. Literpris: 66,60. PR. FLASKE

på og gå ned og spørge, om man kan hjælpe med noget,« siger Venstres Helle Barth, der er afgående formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Projektet skal køre sideløbende med de kommunale kystsikringsprojekter, men skal allerede sættes i gang i 2026. Målet er, at »borgere sammen med myndigheder rustes til at håndtere risiko gennem et forløb, hvor borgere og myndighed i fællesskab udvikler løsninger i en række scenarieworkshops som et borgerdrevet beredskab,« som det hedder i projektbeskrivelsen. Regningen på en million kroner forventes finansieret med nogle af de midler, fonden Realdania allerede har stillet til rådighed for Drag­ør Kommune i forbindelse med kystsikringen. Projektet er betinget af, at Realdania siger ja til, at pengene kan bruges til andet end det præcise formål, de er bevilget til.

Amagerbrogade 133, 2300 København S · blumeoptik.dk · 32 84 48 10

Juvelér Barbara Maria Kongevejen 11 Dragør 32 53 05 69 www.maria.dk

EDC Living ønsker ALLE i Dragør en rigtig dejlig jul

Living

Vestgrønningen 2 · 2791 Dragør 293@edc.dk · Tlf.: 32 53 11 00

Din lokale mægler i Dragør

Edcliving

DR AGØR NY T

Side 2

23. december 2025

UGENS PLETSKUD: Fitnisser får ny bane. Onsdag den 17. december blev et nyt udeareal indviet på Nordstrandskolen. Borgmester Kenneth Gøtterup (C) stod for indvielsen – han klippede selv det røde bånd, sekunderet af en masse ivrige elever, der efterfølgende kastede sig ivrigt over faciliteterne. Nordstrandskolens nye udeareal består af en ny fitness- og bevægelsesbane, og den er kommet i stand i forbindelse med projektet »uderum på skolerne«. Banen ligger mellem Nordstrandskolens SFO Dalen og skolens idrætssal. Omkostningerne til udearealet har været cirka 300.000 kroner. Foto: TorbenStender

Gennem de seneste år er byrådet blevet fanget ind i alverdens klimatiltag.

Vi tager medarbejdernes trivsel dybt alvorligt, og det er et område, vi arbejder med hver eneste dag – både lokalt i afdelingerne og på tværs af organisationen.

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti

Thomas Sørensen, afdelingsleder i HR og Personaleservice i Dragør Kommune

Side 15

Side 7 LJ Fodterapi & Indlæg

Dragør Apotek

v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

TILBUD

ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Luksus fodbehandling 600 kr. Gælder i november og december

Book en tid

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Hele øens

AFTENSKOLE

Vi ønsker alle en glædelig jul!

Motion og bevægelse Førstehjælp · Musik og sang Foredrag og debat · Mad Kultur og udflugter · Sprog Kunstig intelligens Kreativ udfoldelse ... og meget mere

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

www.aof-amager.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk

Dragør Apotek · Maglebytorv 18 Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16

redaktion@dragoer-nyt.dk 32 53 08 67 | 53 82 24 74 Kontortid: Mandag til fredag 9–15

Redaktion

Layout og produktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk Torben Stender Nielsen, fotograf Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Rasmus Mark Pedersen Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67 Peter Fugl, konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Annoncering Ring 22 20 08 67 eller send en e-mail til adressen annoncer@dragoer-nyt.dk

MODTAGER DU IKKE AVISEN? Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/

Deadline Kommende deadlines på www.dragoer-nyt.dk/deadline Erhvervsmæssig brug af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark CVR: 15827785 Omdeling: FK Distribution A/S Tryk: OTM Avistryk – Ikast Udkommer hver onsdag Oplagstal: 7.254 (august 2025)

DR AGØR NY T

23. december 2025

»Samfundet kan ikke løse alle klimaudfordringer«

Borgernes indsats er vigtig, hvis der kommer en oversvømmelseskatastrofe – og nyt projekt skal gøre indbyggerne mere robuste, hvis havet viser tænder. Selvom Dragørs kystlinje efter planen snart vil være beskyttet op til en 100-års-oversvømmelseshændelse, som den vil se ud i 2075, er det ikke nok til at garantere, at vi alle kan gå tørskoede. Diger rækker nemlig ikke nødvendigvis, og derfor er det vigtigt, at alle, der bor i Drag­ør Kommune, også er klar til at handle, hvis en stormflod rammer.

Sådan lyder det overordnede budskab i det resume af projektbeskrivelsen til det toårige forløb for at gøre kommunens indbyggere mere »oversvømmelsesrobuste,« som en enig kommunalbestyrelse vedtog torsdag uden diskussion. »Projektet bygger på erkendelsen af, at samfundet ikke kan løse alle klimaudfordringer gennem teknik alene,« hedder det i projektbeskrivelsen, hvor

det videre hedder, at »projektet har til formål at udvikle og afprøve metoder til at styrke lokalt beredskab, risikobevidsthed og handlekompetence i Drag­ør Kommune i forbindelse med stormflod og oversvømmelser.«

Skal være forbillede Projektet skal sikre, at borgere fortsat er opmærksomme på risikoen for oversvømmelser, indtil kystbeskyttelsen er

Sådan kan projektet se ud Der findes ikke et nøglefærdigt koncept for, hvordan borgere i et lokalområde kan gøres mere egnede til at håndtere oversvømmelser – og hjælpe naboer i en krisesituation. Men i projektbeskrivelsen er der rejst flere punkter, som de næste to års forløb skal klarlægge og sikre. Projektet skal: • Øge risikobevidsthed, både mens digerne langs kysten bygges, og når de er klar. • Styrke borgernes handleevne og samarbejde med lokale myndigheder. • Give større tryghed for borgere i at kunne forstå og agere hensigtsmæssigt i en vådere fremtid. Projektet forventes opdelt i otte faser – fra at skabe en oversigt over international forskning på området over at udføre et casestudie i Drag­ør med blandt andet interviews med borgere og myndigheder og til at udvikle ­scenarieøvelser, afprøve dem i lokalområdet og få skabt en håndbog, retningslinjer og undervisningsmaterialer. Projektet forventes at koste en million kroner, der tages fra Realdania-midler. Katastrofe- og risikomanager­uddannelsen på CBS finansierer 15 procent af udgifterne.

Torsdag blev renoveringen af Engparken godkendt i kommunalbestyrelsen – men det skete ikke uden diskussioner og stribevis af spørgsmål. Af Tim Panduro Usædvanligt store beløb for en lille kommune var i spil, da kommunalbestyrelsen torsdag skulle forholde sig til en helhedsplan for en flerårig renovering af den almene boligafdeling Engparken i Drag­ør. 642 millioner kroner lyder regningen på – og selvom pengene ikke skal komme fra kommunekassen, skal kommunen alligevel godkende beløbet, fordi kommunen skal stille med en garanti på 48,5 millioner kroner. Sagen er en del af en årelang saga. Kommunen godkendte i 2021 renoveringer for 407 millioner kroner, men det beløb er siden steget betragteligt – dels på grund af almene prisstigninger, dels fordi der er blevet lagt endnu flere opgaver ind i det omfattende projekt. Sagen er blevet gransket usædvanligt grundigt af politikere og administration, fortalte borgmester Kenneth Gøtterup (C) på kommunalbestyrelsens møde. »Den har været behandlet over flere gange i Økonomiudvalget. Vi har ikke erfaring med helhedsplaner. Det er en kompleks sag, så vi har ønsket at få belyst, om vi er kommet hele vejen rundt og overholder alle regler,« sagde han og henviste til, at der senest er lavet

et supplerende notat fra Kammeradvokaten og en rapport fra en ekstern rådgiver. Sydamagerlistens Flemming Blønd udtrykte som den eneste bekymring for, om sagen er godt nok belyst. »Det er en meget kompleks sag. I min optik er det den vigtigste på dagsordenen. Vi har trængt os op i et hjørne, og

vi har brugt meget energi på den, men der er for mange advarselslamper,« sagde han og nævnte, at kvadratmeterprisen på renoveringen er så høj, at den er større end ved nybyggeri. Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne er arkitekt og fortalte sine byrådskollegaer, at hun gennem 15 år har arbejdet med helhedsplaner. »Jeg synes, at vi skal ønske Engparken tillykke,« sagde hun og italesatte en bekymring fra Flemming Blønd om, at kommunen kunne blive ramt økonomisk. »Vi bliver ikke gjort økonomisk ansvarlige. Det kommer ikke til at ske,« sagde hun. Projektet er godkendt af et flertal af beboerne, og det blev også godkendt af hele kommunalbestyrelsen med undtagelse af Sydamagerlisten og socialdemokraten Ole Hansen. Han bor i Engparken og er medlem af bestyrelsen, hvorfor han blev sendt uden for døren under behandlingen i byrådssalen.

I Drag­ør Nyt har vi i artiklerne »Muslingerepublikken kan udvide« (den 10. oktober 2025) og »Skoleelever høster viden i Muslingerepublikken« (den 3. december 2025) skrevet, at Muslingerepublikken har modtaget 150.000 kroner fra Dragør Kommune til udvidelse af muslinge- og tangplatformen samt indkøb af materialer i forbindelse med undervisning af blandt andet skolebørn. Det er ikke korrekt. Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. september at afsætte 150.000 kroner til Maritime Nyttehaver i Dragør Havn. I beslutningen fremgår det blandt andet: »UngDragør har på nuværende tidspunkt et samarbejde med Muslingerepublikken, hvor 8.-klasserne inviteres ned til et undervisningsforløb. For at

Aktivitetshuset får flere penge Af Tim Panduro En ekstra administrativ medarbejder skal i de næste tre år sikre, at aktivitetshuset på Wiedergården også i fremtiden kan tilbyde aktiviteter for kommunens ældre. Det har en enig kommunalbestyrelse vedtaget på det sidste møde inden jul.

Red.

lighedsområdet, og der er et stigende antal brugere og aktiviteter på aktivitetscenteret. Wiedergården skal være et epicenter for civilsamfundet, og det kræver flere ressourcer at sætte det i system,« sagde han blandt andet. Bevillingen fra kommunekassen er på 550.000 kroner per år til og med 2028.

Prisen på rent vand fra hanerne i Drag­ør stiger næste år med 14,7 procent. Det sker på grund af både almindelig inflation samt investeringer i fremtidens drikkevand og klimasikring, meddeler HOFOR. Af Jens Munch HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har offentliggjort vandpriserne for 2026, og for borgerne i Drag­ør Kommune betyder det en stigning i prisen. Næste år kommer en kubikmeter vand til at koste 84,48 kroner. I 2025 kostede den 73,64 kroner. Prisstigningen er altså på 14,7 procent. Det er en højre prisstigning end den, som HOFOR præsenterede fra 2024 til 2025, hvor den var på knap otte procent. Ifølge HOFOR skyldes stigningen både almindelig inflation samt investeringer i fremtidens drikkevand og klimasikring.

nomi & Kunder, Mads Grønvall, i en pressemeddelelse. HOFOR justerer én gang om året taksterne for vand og spildevand i selskabets otte ejerkommuner. Ifølge HOFOR investe-

rer de i nye vandværker, renovering af ældre rør og beskyttelse af grundvandet. De meddeler også, at forurening fra sprøjtegifte er en af de største trusler mod drikkevandet, og derfor arbejdes

der blandt andet med opkøb af jord og begrænsning af sprøjtning i sårbare områder. HOFOR skriver desuden i pressemeddelelsen, at de investerer i klimasikring for at håndtere de stigende regnmængder. I Drag­ør er der blandt andet projekter på vej i Søvang, hvor regnvandshåndtering skal mindske risikoen for oversvømmelser. Det er dog især investeringer i drikkevand, der påvirker vandprisen i Dragør i 2026, skriver HOFOR.

ALTID 50% PÅ BRILLE * NUMMER TO BOOK GRATIS SYNSTEST

»Vand er ikke gratis, og i fremtiden kan det blive meget dyrere, hvis vi ikke passer på drikkevandet. Derfor investerer vi i disse år i at sikre rent drikkevand og i at beskytte byer og boliger mod oversvømmelser,« siger HOFOR’s direktør for Øko-

Flere hundrede lokale boliger skal renoveres i løbet af de næste år. Arkivfoto: TorbenStender

kunne udvide dette tilbud til flere klasser i Drag­ ør Kommune kræves det, at der etableres en ekstra platform, samt at der indkøbes diverse materialer, som er nødvendige for undervisningen.« Midlerne er således afsat til undervisningsformål og etablering af havhaver og ikke som økonomisk støtte til Muslingerepublikken. Samarbejdet mellem UngDragør og Muslingerepublikken kan have givet indtryk af, at bevillingen var ydet direkte til Muslingerepublikken, hvilket ikke er tilfældet. Muslingerepublikken oplyser, at de ikke modtager økonomisk støtte fra kommunen, men deltager i samarbejdet med råd og vejledning. Vi beklager fejlen.

Aktivitetshuset fik sidste år en ny leder, der nu får en medarbejder, der kan understøtte arbejdet på centeret. Årsagerne til udvidelsen af staben er flere, sagde Nicolaj Bertel Riber, der er afgående leder af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, som aktivitetscenteret sorterer under. »Der sker rigtigt meget på frivil-

Prisen på vand stiger – igen

Vandet kan blive endnu dyrere

Berigtigelse

Øresund er kønt på en vintermorgen, men kommunens største attraktion kan være en mægtig fjende, når det blæser op. Foto: Tim Panduro

En ny medarbejder skal sikre, at aktivitetshuset på Wiedergården kan leve op til et stigende antal aktiviteter.

• Udvikle fælles frem for individuelle løsninger.

Politikere godkender byggeri til 642 millioner kroner

realiseret, samt at der stadig kan være ekstremhændelser, hvor digerne ikke vil kunne holde vandmasserne ude. Samtidig skal projektet være et eksempelprojekt, som andre kommuner kan trække på ved at skabe metoder og formidlingsmateriale, der kan anvendes i hele landet. Det én million kroner dyre projekt er ikke finansieret af kommunekassen. Derfor er det indtil videre betinget af, at fonden Realdania godkender, at pengene bliver taget fra en bevilling til Drag­ør Kommune på godt 18 millioner kroner til kystsikring. Dragør Kommune vurderer dog ikke, at det bliver et problem. Projektet forventes at blive gennemført af Nina Baron, som er lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, og som kobler forskning på området med praksis, der kan skræddersys til lokale forhold. Hun har gennemført tilsvarende forløb andre steder i Danmark.

* På den billigste brille, indenfor 3 mdr. af køb af første brille, kan ikke kombineres med andre tilbud

Af Tim Panduro

Side 3

Vi hjælpe r med afhentnin g

Møbelpolstring – lokalt og bæredygtigt Vi bor i Dragør

DIN LOKALE OPTIKER

MT Håndværk HÅ

NDVÆRK

Fælledvej 45, 2791 Dragør Tlf.: 51 32 54 08 mthåndværk.dk mthaandvaerk@outlook.dk

@mthaandvaerk MT Håndværk

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Thimandsvænget 27

32 53 49 03 www.skøn.net

Kongevejen 15 Tlf.: 91 15 10 09 www.dragoeroptik.dk

OSBÆCK VVS

Amager Landevej 279 2770 Kastrup Tlf.: +45 32 51 43 07 Mobil nr.: +45 22 15 69 79 E-mail: firma@osbaeckvvs.dk

DR AGØR NY T

Side 4

23. december 2025

Husk det nu:

Fyrværkeri forbudt i Drag­ør og Store Magleby Det er ikke lovligt at skyde nytåret ind i de to gamle bydele.

Tim Panduro Sætter du pris på at skyde nytåret ind med raketter og andet nytårskrudt, skal det ske med god afstand til de gamle bydele i Store Magleby og Drag­ør. Her er der nemlig affyringsforbud i store områder. For Dragør gamle by er det et område begrænset mod øst af en linje 300 meter fra kystlinjen. Mod syd langs sydsiden af stien fra Søndre Strandvej til badeanstalten og langs sydsiden af Wiedersvej til anlæggets vestkant. Mod vest langs anlægget og kirkegårdens vestkant til Stationspladsens vestkant. Mod nord langs nordsiden af Hollændervej og Annasvej til Strandstien. I Store Magleby er det et område begrænset mod øst langs en linje 300 meter øst for østsiden af kirkegårdens østskel – i en linje, der skærer sig lige ned omtrent fra Kirkevejens SFO. Mod syd trækker grænsen sig langs en linje 300 meter syd for Søndergade. Mod vest langs en linje 300 meter vest for Kinkelgade – omtrent halvvejs på Englodsvej og et godt stykke vej ude på markerne vest for Store Magleby Landsby – og mod nord langs en linje 300 meter nord for Nordre Dragørvej. Helt generelt er det i øvrigt kun lovligt at fyre fyrværkeri af den 31. december og den 1. januar – vel at mærke uden for forbudszonerne.

Zonen med affyringsforbud i Drag­ør. Illustration: Dragør Kommune

Lokalt brandvæsen har ekstra vagttjeneste i julen og nytåret Zonen med affyringsforbud i Store Magleby. Illustration: Drag­ør Kommune

Normalt møder byens brandfolk ind på frivillig basis, men i julen og nytåret er der sat døgnvagt på, så der også kan slukkes brande i helligdagene. Af Tim Panduro Levende lys, fuld gang i elektriske apparater og fyrværkeri gør jul og nytår til højsæsoner for brandvæsenet. Men det er også en tid, hvor mange – inklusive brandfolk – gerne vil være i selskab med familie og venner. Det betyder dog ikke, at man risikerer at stå uden redningsfolk i Drag­ør, for-

tæller Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby. For selvom de to lokale brandstationer normalt er bemandede med deltidsbrandfolk, der kun møder ind, hvis de har mulighed for det, bliver der gjort en undtagelse i blandt andet jule- og nytårstiden. »Vi sikrer os ved at vagt-

sætte folk i juledagene og nytårsaften. Så betaler vi folk for at sidde på vagt i 24 timer af gangen. Det plejer aldrig at være et problem at få sikret de vagter,« siger Peter Ørnbo, der tilføjer, at man bruger samme system i blandt andet påsken og pinsen, hvor mange deltidsbrandmænd i lighed med andre borgere rejser bort. Der er også en ekstra sikkerhed i julen og nytåret. For Drag­ør og Store Magleby er

de eneste stationer i Hovedstadens Beredskabs område, der alene er besat med deltidsbrandfolk, og derfor kan man trække på nabostationer, som har en fast bemanding. »I julen og nytåret sender vi en af de andre stationer hurtigt, hvis der kommer en alarm i Dragør. Ofte venter vi ellers på at få konstateret, om det reelt brænder, før vi sender forstærkning,« siger operationschefen.

DR AGØR NY T

23. december 2025

Side 5 Husene fik voldsomme skader. Foto: Historisk Arkiv Drag­ør

Storbrand for 50 år siden banede vejen for forbud mod fyrværkeri Arkitekt Povl Abrahamsen havde i årevis kæmpet for et forbud mod nytårsskyts, da han måtte se sit hus brænde ned på grund af fyrværkeri. Tim Panduro Baggrund: Arkitekten Povl Abrahamsen havde gennem fem år forsøgt at få Justitsministeriet til at forbyde affyring af fyrværkeri i en zone rundt om Dragørs­gamle by – men forgæves. Hvert brev blev mødt med et standardsvar, der sagde, at det jo i forvejen var forbudt at affyre nytårskrudt tættere end 100 meter på et stråtækt hus.

Povl Abrahamsen mente ikke, at det var nok – og kort tid efter at klokken havde passeret midnat den første dag i 1976, fik han på sørgelig vis dokumentationen. En eller flere raketter slog ned i stråtaget på Jan Eyberts Plads 4. Brandvæsenet fra både Store Magleby og Drag­ør blev tilkaldt, men de kunne ikke hindre, at ilden spredte sig til Skipperstræde 3, der ligger sammenbygget med Jan Eyberts Plads 4.

Det var den adresse, Povl Abrahamsen residerede på – så han måtte ved en skæbnens ironi se sit hus gå op i flammer af præcis den årsag, han havde advaret imod. Branden var en øjenåbner på rådhuset på Kirkevej. Der blev nedsat et udvalg, som skulle bane vejen for et forbud – blandt andet ved at kontakte politikere på Christiansborg. Den nåede også landsmedierne og prydede

således toppen af forsiden på Politiken den 2. januar 1976 i en opsummering af nytårets 175 brande i København og omegn. Drag­ør fik efter nogen tid sine forbudszoner – det samme gjorde Store Magleby landsby. De nuværende regler med permanent affyringsforbud i to store zoner i Dragør og Store Magleby har eksisteret siden 2001.

Brandfolkene kæmpede mod flammerne i de to huse. Ukendt fotograf/Dragør Nyt – tak til Historisk Arkiv Drag­ør

DOMAINE FRÉDÉRIC ESMONIN BOURGOGNE LES GENÉVRIÈRES PINOT NOIR PR. FLASKE

99.SKARP PRIS

Frankrig . 75 cl. Pr. flaske 249,95 Literpris 132,00.

SAFTIG BOURGOGNE FRA FRÉDÉRIC ESMONIN

Her får du ren Pinot Noir med præcision, friskhed og diskret krydderi – lige til at sætte på bordet, når du vil imponere med elegance frem for tyngde. Farven er lys rubinrød med fine, violette skær. Duften er klar og dragende med noter af hindbær, kirsebær og solbær. Smagen er saftig og balanceret med frisk syre og meget fine, modne tanniner. Frugten er rød og let mørktonet, og den rene Pinot-karakter hænger flot i eftersmagen. Vinen er alsidig til mad: Prøv den til fjerkræ, kalv, lam og okse, eller match den med svamperetter og faste, modne oste.

Ugandavej 111 BOLLINGER CHAMPAGNE SPECIAL CUVÉE Franfrig.75 cl. Literpris 478,67. BEGRÆNSET PARTI

PR. FLASKE

359.SKARP PRIS

PR. 100 G

Special Cuvée er en af de mest magtfulde Champagner der findes. En ikonisk og velsmagende Champagne, den bedste i sin klasse, der altid får international ros. Smagen er rig og kødfuld med flotte noter af modne gule sommerfrugter, figner og kirsebær, samt lette strejf af marcipan, fennikelfrø, broiche og bagt æble. Lang mineralsk afslutning. En Champagne der aldrig skuffer.

12.-

TUNBØFFER Kg pris 120,00. Optøet

PR. ½ KG FERSK BRASILIANSK OKSEMØRBRAD Uden bimørbrad. Kg pris 279,90.

13995

il Lækre bøffer t nytårsaften

PR. FLASKE

LES ALLÉES DE CANTMERLE 2016

Frankrig . 75 cl. Pr. flaske 249,95 Literpris 185,33. STÆRKT BEGRÆNSET PARTI Vinen er lagret 10 måneder på franske egetræsfade. Den præsenterer sig med en dyb, rubinrød farve, der afspejler vinens koncentration og fylde. Duften er indbydende og kompleks. Den byder på klassiske noter af solbær, cedertræ og mørke frugter, suppleret af strejf af chokolade og krydderier. Smagen er fyldig og struktureret med markante tanniner, balanceret syre og en lang eftersmag. Noter af mørk frugt, chokolade og krydderier dominerer, hvilket giver en harmonisk og vedvarende oplevelse. Vinen egner sig særligt godt til oksekød, lam, vildt, simreretter og faste oste, hvor dens struktur og smagsintensitet kommer til sin ret.

139.-

PR. 100 G

SKARP PRIS

PR. 100 G STENBIDDERROGN Kg pris 200,00. Optøet

20.-

SASHI KROGMODNET RIBEYE ELLER ENTRECÔTE Kg pris 699,50. BEGRÆNSET PARTI

PR. DÅSE BAERII CAVIAR 15 g Kg pris 10.000,00. BEGRÆNSET PARTI

PR. STK. FRANSKE JOSEPHINE ØSTERS

18.-

150.-

Denne italienske Baerii fra Altona Kaviar er blandt de allerførste produktioner fra denne vintersæson. Den korte modning giver kaviaren en fastere struktur, en fint balanceret smag og en flot dybde, alt sammen med den karakteristiske umami, som gør Baerii til en af verdens mest populære kaviartyper. Baerii er et fantastisk match til Champagne og lette snacks, men fungerer også perfekt som en elegant komponent i et væld af gastronomiske sammenhænge.

TANQUERAY GIN

FEVER-TREE

Original, Sevilla eller Rangpur Lime. 70 cl. Literpris 157,07.

Flere varianter. 50 cl. Literpris v/6 fl. 33,32.

PR. FLASKE

6 FLASKER

109

95

99

95 + pant

Annoncen gælder som angivet fra lørdag 27.12.2025 til og med onsdag 31.12.2025 kl. 15:00,, hvor andet ikke er angivet. Der tages forbehold for leveringssvigt, afgiftsændringer, billed- og trykfejl.

af Masser

Grlaadtsiesr P-P

Varebestilling med Wolt

Ugandavej 111, 2770 Kastrup v/Købmand Claus Thønning Åbningstider: Man.-søn. 8-20

Lør.-tirs. 27.30. d ÅBENT 8 -12 ec. Onsdag 31. d ec . ÅBENT 8 -15 Torsdag 1. ja nuar LUKKET

6995 SKARP PRIS

DR AGØR NY T

Side 6

23. december 2025

»Pludselig var der ikke længere nogen, der sagde godmorgen på gangen«

enormt intimiderende at skulle sidde over for en chef, jeg ikke følte mig tryg ved, og som jeg ikke længere stolede på. Jeg ville da ønske, at hun havde haft nogen med fra HR. Jeg forstår slet ikke, at de ikke kom ind over. For det gav jo hende frit spil til at referere, hvad hun ville,« forklarer Mette.

I 12 år havde hun været glad for sit arbejde på rådhuset i Drag­ør, men alt ændrede sig på få måneder, hvor en ny chef stemplede hende som samarbejdsvanskelig. Her fortæller »Mette« sin historie med henblik på at bakke op om de kollegaer , der sidder tilbage – og for at sætte fokus på, hvordan en arbejdspladskultur kan ændre sig på et splitsekund, hvis man ikke passer godt på den.

Mette vendte tilbage til jobbet en måneds tid og forsøgte at få hverdagen til at køre. Hun var stadig glad for sine arbejdsopgaver og sine kollegaer, men hun følte sig konstant overvåget og fægtede i blinde i forhold til at finde ud af, hvad der triggede hendes chef. Hun var konstant bange for at gøre noget forkert. »I den periode skulle jeg ind til hende hver uge for at tale om mine opgaver, og hvordan jeg løste dem. Jeg spurgte, hvor længe det skulle blive ved. Og hun sagde: Indtil du har rettet dig,« fortæller Mette. Hun forklarer, at alt i hende skreg, at hun burde stoppe. Men omvendt havde hun lyst til at vise, at man ikke bare kunne knække hende. Hun følte sig overbevist om, at chefens mål var at få hende til at sige op eller finde på et eller andet, som kunne bruges som fyringsgrundlag. Til sidst blev det alligevel for meget. Mette søgte og fik et andet job. Hun sendte sin opsigelse til HR og stoppede den 31. marts 2025.

Kirsten Marie Juel Jensen »Vi havde det helt fantastisk. En god chefgruppe. Alle var tæt på hinanden og sagde hej om morgenen. Fra top til bund var der bare en god ånd på rådhuset. Og jeg elskede mit job og de borgere, jeg var i kontakt med.« Sådan husker Mette de første mange år, hvor hun arbejdede i Borgerservice på Drag­ør Rådhus. Men pludselig skete der forandringer. Forandringer, der gør, at Mette har kontaktet Dragør Nyt for at fortælle sin historie. Forandringer, hun har brug for at sætte ord på, men som er så svære at stå frem med, at hun har fået lov til at gøre det anonymt. Mette er derfor ikke hendes rigtige navn, men redaktionen er selvfølgelig bekendt med hendes fulde identitet. Og så er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at selvom vi har dobbelttjekket alle tilgængelige faktuelle oplysninger i hendes sag, så er dette hendes personlige oplevelse. »Da jeg læste om min tidligere kollega i Dragør Nyt – som jeg i øvrigt kan bakke 100 procent op – og kunne se, hvordan HR fortalte om alt det, de gør for det gode arbejdsmiljø med onboarding, ny stresspolitik, og jeg ved ikke hvad, og at de ikke kan genkende hendes version af sagen, så tænkte jeg bare, at det skal altså ikke stå alene,« fortæller Mette. Hun henviser til den artikel, der var i Drag­ør Nyt den 1. oktober 2025, hvor en tidligere medarbejder i Dragør Kommune fortalte, hvordan hun gik

ned med stress og senere blev fyret. Hun fortalte, at det var efter at have oplevet arbejdsopgaver, hun ikke var klædt på til, manglende støtte til det nye job og i øvrigt upassende spørgsmål om graviditet.

Ledelsessvigt og chikane Mette valgte selv at sige sit job op i foråret i år efter 12,5 år i Drag­ør Kommune – efter et forløb, som hun selv beskriver med ord som ledelsessvigt og chikane. Hun har modtaget psykologhjælp, talt meget med familie, venner, tidligere kollegaer og sin mand og er nu i et job i en anden kommune, hvor hun stortrives. Men alligevel bliver hun berørt, når hun skal genfortælle det hele. På få år blev en velfungerende arbejdsplads vendt på hovedet, oplevede hun. »Jeg har tænkt meget over, hvad det var, der pludselig ændrede sig. Og jeg føler, at det begyndte tilbage i 2019, da kommunaldirektøren stoppede. Det var, som om der skete et opbrud. Der kom nye direktører, chefer og ledere inden for dørene, som havde en anden tilgang. Lige pludselig var der ikke længere nogen, der sagde godmorgen på gangen,« forklarer Mette. Helt galt gik det ifølge hende, da en direktør blev fyret i starten af 2024. »Der kom en helt anden kultur på rådhuset. Når folk går lige forbi en, selvom man hilser på dem, så skaber det en underlig stemning, der bevæger sig fra direktionen til mellemlederne og medarbejderne. Derfor følte vi os meget alene i Borgerservice, da vores nærmeste leder gik på pension, og man besluttede, at vi ikke længere skulle

have en nærmeste leder, men i stedet skulle referere til centerledelsen,« forklarer Mette.

Luftede skepsis over for struktur

Hun indrømmer gerne, at hun var skeptisk over for den nye struktur, og at hun sammen med sine kollegaer også luftede sin skepsis. De fandt det svært at referere til en chef, der sad langt væk fra deres arbejdsopgaver og ikke havde kendskab til dem. De fortsatte med at gøre deres bedste hver dag. Også Mette. Hun kunne mærke, at hun ikke klikkede supergodt med den nye centerchef, men ellers var der ikke noget, som havde forberedt hende på det, der kom til at ske, fortæller hun. En mandag eftermiddag i november 2024 kom Mette gående forbi centerchefen og bemærkede – efter en række komplicerede administrative sager – at »pyha, det har været en lidt sej dag i dag.« Chefens svar kom ud af det blå, men lød så ildevarslende, at den fik Mettes mave til at slå knuder. »Jeg vil bare informere dig om, at jeg indkalder dig til en samtale. Du får en indkaldelse i e-Boks,« var beskeden.

Nærmest i chok Mette gik nærmest i chok. For det lød alvorligt, når hun ligefrem skulle vente på en indkaldelse til tjenstlig samtale i e-Boks. Hun sygemeldte sig indtil samtalen. Hun var simpelthen rystet og anede ikke, hvad der foregik. »Jeg tager min mand og en bisidder fra min fagforening med til samtalen. Jeg var så nervøs for, hvad hun ville sige. Min chef giver min mand hån-

den, men ikke mig. Der er ikke nogen med fra HR, men hun siger, at hun selv skriver referat. Og da jeg modtager det referat, tænker jeg bare: Er det det samme møde, vi har været til? Min mand kunne heller ikke genkende det,« forklarer Mette. I referatet fra mødet beskriver chefen, at de har talt om, at Mette blandt andet har samarbejdsproblemer, at hun har en opfarende og direkte kommunikationsform, der gør alle utrygge, og at hun problematiserer mange opgaver uden at komme med løsningsforslag. Drag­ør Nyt har set referatet, og der er tale om meget personlig kritik. Fokus ligger på, at Mette er en vanskelig medarbejder, der skal arbejde med sit kropssprog, sin måde at udtrykke sig på, og at hun skal »overveje, hvornår det er hensigtsmæssigt at give udtryk for kritik af arbejdspladsen og ledelsen.«

Fik mig til at tvivle på mig selv Mette følte sig til samtalen uretfærdigt behandlet, da hun ikke mente, at der var hold i anklagerne, og hun forsøgte at forsvare sig. Men i referatet blev der ikke nævnt nogle af de ting, hun selv kom ind på ved mødet. Derfor valgte hun også at sende sine egne kommentarer til referatet, og disse blev så vedlagt hendes personalesag. »For mig var det bare så absurd, at der lige pludselig lå en personalesag på mig. Jeg havde et enormt godt samarbejde med mine kollegaer og var vildt glad for mit arbejde. Jeg er sikker på, at mine kollegaer ville have sagt det til mig, hvis der var noget galt. Jeg går op i, at ret skal være ret – men det betyder jo netop, at jeg går meget op i altid at være ordentlig over for alle. Jeg har i mine godt 12,5 år i kommunen aldrig

før fået at vide, at jeg skulle være dårlig til at samarbejde eller kommunikere med mine kollegaer. Men chefens ord fik mig jo til at tvivle på, om der var noget galt med mig som menneske,« forklarer Mette.

Var ikke advaret Men havde du slet ikke fået nogen advarsler eller bemærkninger om din opførsel, før du blev indkaldt til samtalen i e-Boks? »Nej. Min chef havde aldrig talt med mig om, at jeg skabte dårlig stemning eller ikke kunne samarbejde. Det var derfor, at det kom som sådan et chok, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre,« forklarer Mette. Hun følte sig udsat for grundløse beskyldninger, og hele kroppen reagerede med en belastningsreaktion. I samråd med sin læge blev hun derfor også sygemeldt efter samtalen. Under sygefraværet, der varede et par måneder, skulle hun løbende til samtaler med chefen, som havde udløst hendes stressreaktion. Fortsat var der ingen til stede fra HR. »Til det sidste af disse møder, hvor jeg var startet delvis op på jobbet igen, havde jeg min HK-tillidsrepræsentant med. Her sagde chefen til mig, at hun ikke kunne forstå, hvorfor jeg havde en bisidder med, og at det opildnede situationen,« fortæller hun. Men var det ikke også at opildne situationen at have en ekstra person med til samtalen, når hun ikke havde inddraget nogen fra HR? »For det første er det jo en klar overenskomstsikret rettighed, at man har lov til at have en bisidder med til alle den slags samtaler. Men at jeg følte et behov for det, var jo også, at det var

Chef: Indtil du retter dig

Jeg vil passe på mine kollegaer »Jeg har det virkelig godt nu. Den samme type job, men bare en helt anden ledelse og kultur. Derfor overvejede jeg da også længe, om der var grund til at rippe op i alt det her. For jeg har ikke brug for at ramme nogen. Men jeg vil gerne gøre alt for at passe på de kollegaer, der sidder tilbage,« siger Mette og fortsætter: »Der er simpelthen behov for et fokus på, hvordan dårlige vibes oppefra smitter af på en hel organisation. Og hvordan en masse udskiftning i ledelsen på ret kort tid kan ødelægge en ellers fantastisk arbejdsplads. Det er bare så øv. Og så sidder de der i HR og siger, at de ikke genkender problemerne. Det er altså noget, de bør tage alvorligt og få set på. Medarbejderne har brug for at blive bakket op, ikke verfet af.«

Flotte APV’er i Drag­ør Kommune – på nær to steder Dragør Nyt har fået aktindsigt i arbejdspladsvurderingerne – APV’erne – fra Dragør Kommune (alle arbejdspladser, der ligger på rådhuset) fra 2023 og 2025. Det er lovpligtigt at lave en APV minimum hvert tredje år for systematisk at vurdere arbejdsmiljøet og identificere og håndtere eventuelle problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Dragør Kommune gør det hvert andet år. APV’erne viser, at der er meget stor forskel på arbejdsmiljøet i de forskellige enheder, der ligger på rådhuset. I langt de fleste afdelinger ser APV’en rigtig flot ud med stor tilfredshed og engagement blandt medarbejderne. Dog er der to afdelinger, der stikker ud. Det gælder især Borgerservice og til dels Børne, Unge og Familierådgivningen og SSP. Her er en gennemgang med de mest iøjnefaldende resultater fra de forskellige afdelinger.

Om undersøgelsen Alle afdelinger måles på otte hovedparametre, hvor man ud fra medarbejdernes besvarelse på en række spørgsmål får en score mellem 1 og 100. Og så vurderes det, om scoren ligger over, under eller på benchmark (standard/normalen for en arbejdsplads): • Indflydelse (grad af medbestemmelse og indflydelse på, hvordan arbejdet løses) • Rolleklarhed (klarhed i forventninger og ansvar)

• For eksempel er scoren for indflydelse faldet fra 73 i 2023 til 48 i 2025.

• For eksempel er scoren for den støttende ledelse faldet fra 91 til 86.

• Der er sket en stigning på flere parametre og et fald på andre.

• Samarbejde er også gået fra en score på 84 til 58.

HR og Personaleservice

• Når det gælder rolleklarhed, er scoren faldet fra 85 til 56.

12 ud af 13 (92 procent) medarbejdere har svaret.

• Det største fald er sket i forhold til handlekraft, som er gået fra en score på 72 i 2023 til 58 i 2025.

• Balancen er faldet fra 72 til 56. • Den støttende ledelse (som ellers ligger på ­benchmark) er faldet fra en score på 82 til 73. • Og den nærmeste leder (som vurderes på alt fra at håndtere konflikter til at styrke samarbejdet i afdelingen) er gået fra en score på 81 til 68. • En ud af otte har været udsat for chikane på arbejdspladsen. • En ud af otte har haft arbejdsrelateret sygefravær. Borgmestersekretariatet Otte ud af otte (100 procent) medarbejdere har svaret. • På seks ud af otte parametre ligger afdelingen over benchmark, og på to parametre ligger afdelingen på benchmark. • Der er sket en stigning i tilfredsheden på de fleste parametre fra 2023 til 2025. • En ud af otte har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

• Støttende ledelse (lederens evne til involvering og give feedback)

Børne, Unge og Familierådgivningen og SSP

• Målorienteret ledelse (lederens evne til at være tydelig og træffe nødvendige beslutninger)

• På en parameter ligger afdelingen over benchmark, på fire parametre ligger den på benchmark, og på tre parametre – balance, samarbejde og forbedringsfokus – ligger afdelingen under benchmark.

• Forbedringsfokus (enhedens evne til at have fokus på løbende forbedringer) • Samarbejde (i enheden og på tværs af organisationen) • Balance (mellem tid og opgaver og mellem arbejdsliv og privatliv) • Udvikling (mulighed for at bruge og udvikle ens viden og færdigheder på arbejdet). Derudover måles der også på for eksempel handlekraft, engagement og den nærmeste leder. For de fleste afdelinger har man set på udviklingen fra 2023 til 2025. Det har man ikke kunnet gøre for nyoprettede afdelinger.

Re​​sultater af undersøgelsen

12 ud af 14 (86 procent) medarbejdere har svaret.

• Når det gælder indflydelse, er afdelingens score steget fra 76 til 86 fra 2023 til 2025, men på alle andre parametre er scoren faldet. • Blandt andet er scoren faldet fra 84 til 68 på samarbejde. • Scoren for den nærmeste leder er faldet fra 78 i 2023 til 67 i 2025. • En ud af 12 har haft arbejdsrelateret sygefravær. • Tre ud af 12 har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

Bor​g​erservice

• To ud af 12 har været udsat for chikane på arbejdspladsen.

O​tte ud af 12 (67 procent) medarbejdere har svaret.

Center for Økonomi

• På fem ud af otte parametre ligger afdelingen meget under benchmark. På et parameter ligger den u ­ nder. Og på to parametre ligger den på benchmark.

15 ud af 16 (94 procent) medarbejdere har svaret.

• Der ses en tilbagegang på alle parametre i 2025, hvis man sammenligner med tallene fra 2023.

• På de fleste parametre er afdelingens score dog faldet fra 2023 til 2025.

• Afdelingen scorer over benchmark på fire ud af otte parametre og ligger på bencmark på de fire andre.

• Afdelingen scorer over benchmark på tre ud af otte parametre, og på de fem andre ligger de på benchmark. • Afdelingen score viser et lille fald i 2025-målingen på de fleste parametre i forhold til den i 2023. • En ud af 12 har haft arbejdsrelateret sygefravær.

IT og digitalisering Syv ud af otte (88 procent) medarbejdere har svaret. • Afdelingen scorer over benchmark på fire parametre og ligger på benchmark på resten.

Ledergruppe – kommunaldirektør Syv ud af otte (88 procent) medarbejdere har svaret. • Afdelingen scorer meget over benchmark på seks parametre og over benchmark på de to sidste. • Den laveste score ligger på henholdsvis balance og indflydelse, men de andre parametre scorer mellem 93 og 100. Altså en stor tilfredshed.

Plan og Byg Otte ud af otte (100 procent) medarbejdere har svaret. • Afdelingen scorer over benchmark på fire parametre. Tre ligger på benchmark. På et parameter – rolleklarhed – scorer afdelingen under benchmark.

• Rolleklarheden er faldet fra 83 i 2023 til 73 i 2025.

Sund stab rådhus Seks ud af syv (86 procent) medarbejdere har svaret. • Afdelingen scorer over benchmark på seks parametre og ligger på benchmark på to områder. • Der er sket en markant stigning i tilfredsheden på mange parametre. • For eksempel er oplevelsen af handlekraft steget fra en score på 42 i 2023 til 85 i 2025. • En ud af seks medarbejdere har været udsat for chikane på arbejdspladsen.

Teknik og Miljø ADM Syv ud af syv (100 procent) medarbejdere har svaret. • På seks ud af otte parametre ligger afdelingens score over benchmark – og på benchmark på de to sidste. • Udviklingen fra 2023 til 2025 har været stabil eller med en lille stigning på de fleste parametre. • En ud af syv medarbejdere har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Visitation og Hjælpemidler Syv ud af syv (100 procent) medarbejdere har svaret.

• Tre ud af otte medarbejdere har haft arbejdsrelateret sygefravær.

• Afdelingen scorer meget over benchmark på seks parametre, mens to parametre ligger på benchmark.

• To ud af otte medarbejdere har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

• Scoren ligger ret stabilt med et lille fald eller en lille stigning på de fleste parametre fra 2023 til 2025.

• En ud af otte har været udsat for chikane på arbejdspladsen.

• En ud af syv har haft arbejdsrelateret sygefravær.

Politisk betjening og ADM

• To har været udsat for chikane på arbejdspladsen.

Syv ud af otte (88 procent) medarbejdere har svaret.

Ydelses- og Socialservice

• Afdelingen scorer over benchmark på seks parametre og ligger på benchmark på to. • En ud af syv medarbejdere har haft arbejdsrelateret sygefravær.

PPR-rådgivning Fem ud af seks (83 procent) medarbejdere har svaret. • Afdelingens score ligger over benchmark på fem parametre og på benchmark på tre.

• To har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

Syv ud af otte (88 procent) medarbejdere har svaret. • Afdelingen scorer over benchmark på fire parametre og ligger på benchmark på fire andre parametre. • En ud af syv har haft arbejdsrelateret sygefravær. • To har været udsat for mobning på arbejdspladsen. • To har været udsat for chikane på arbejdspladsen. • En har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen.

DR AGØR NY T

23. december 2025

Side 7

HK: Det psykiske arbejdsmiljø er ledelsens ansvar Det vil altid være ledelsens ansvar, at medarbejdere ikke bliver syge af at gå på arbejde, at der er tryghed og trivsel i jobbet, men medarbejdere har også et ansvar for en løbende god dialog. Er den for svær, må man hente hjælp hos sin tillidsrepræsentant. Sådan lyder det fra HK. Af Kirsten MarieJuel Jensen »En medarbejder, der kommer med en bekymring, skal man altid tage seriøst. Alt andet vil jeg kalde dårlig ledelse.« Sådan lyder det fra Karin Dinsen, faglig konsulent i HK Kommunal Hovedstaden. Hun og hendes kollegaer ser flere og flere sager på kommunale arbejdspladser, der handler om stress og belastningssymptomer. Faktisk er det den slags sager, de ser allerflest af. Sager, der ender i sygemeldinger, mistrivsel og i værste konsekvens opsigelser eller fyringer. De kan handle om alt fra, at man ikke er godt nok klædt på til sine opgaver, at der er alt for mange opgaver på ens bord, uden at der er en leder til at hjælpe med at prioritere dem, til at man ikke oplever en synlig ledelse og ikke føler sig set eller hørt, eller at man har en konkret konflikt med en kollega eller en chef.

Meget kan forebygges Mange sygemeldinger og konflikter kan forebygges, hvis man bliver bedre til at tale sammen i organisationen, lyder

det fra Karin Dinsen. Det starter hos ledelsen, der altid har det overordnede ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. »Det er selvfølgelig ledelsens ansvar, at medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. De skal hele tiden have en løbende dialog med medarbejderne. Vise, at deres dør står åben. Tale højt om det, hvis der er arbejdspres, organisationsændringer eller en ny reform: Hvad betyder det for vores kontor? Hvilke udfordringer kan der ligge i det? Hvad har I brug for til at løse jeres opgaver bedst muligt?« forklarer Karin Dinsen og fortsætter: »Hvis medarbejderne herefter kommer med bekymringer, skal man selvfølgelig lytte – også selvom man ikke selv kan genkende billedet. For medarbejderne må ikke være i tvivl om, at det er okay, at de kommer med deres bekymringer. For ellers er det, at det hele kan eksplodere. Men det kræver, at der er en kultur, hvor man gerne må sige fra.«

Ledelsen kan ikke reagere på noget, den ikke ved

Selvom ledelsens opførsel skal danne

rammen for en arbejdsplads, har medarbejderne også et ansvar for arbejdspladskulturen, lyder det fra den faglige konsulent. For ledelsen kan ikke reagere på noget, hvis den ikke får noget at vide. »Vi er som mennesker og kollegaer dårlige til at tage de snakke, hvor man taler åbent om tingene, men har øjnene på bolden. Hvis man oplever, at en kollega eller chef ikke har hilst i tre dage, så spørg: Det er nok bare mig, men jeg opfatter det sådan og sådan. Kan vi tage en snak om det? Det er en svær samtale at tage, men det kan være, at den person, der ikke har hilst på dig, er megapresset eller bare har haft en dårlig dag. Det behøver ikke være, fordi hun er sur på dig. Men hvis du selv er presset, eller der ikke er en åben kultur, så kører gyserfilmen allerede inde i hovedet på dig,« siger Karin Dinsen. Hendes bedste råd er derfor altid selv at være meget åben om, hvordan man har det. Hvis man føler sig presset, skal man sige det. Hvis man føler sig dårligt behandlet eller overset, skal man sige det. Hvis man oplever en dårlig kemi, skal man sige det.

»Ellers bliver man bare mere og mere presset. Så står man som et rådyr i lygterne og leder efter alle tegn på negative reaktioner og miner omkring en. Det bliver en negativ spiral, hvor man føler sig forfulgt eller har det dårligt – men man har ikke givet omgivelserne mulighed for at reagere eller hjælpe, hvis man ikke har sagt noget,« forklarer Karin Dinsen.

Hvad hvis man ikke tør? Er der ikke en åben ledelseskultur og en åben dialog, er det, at sygemeldingerne kan komme til at stå i kø, og konflikterne opstår, mener hun. Men hvad skal man gøre, hvis man er konfliktsky eller bange for at blive fyret og ikke selv tør sige fra? »Så skal man bruge sin arbejdsmiljøorganisation og gå til sin arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant. De kan hjælpe med at tage problemstillingen op og for eksempel tale med ledelsen, hvis man ikke selv tør. Og jeg vil sige, at det er de færreste ledere, som ikke tager det seriøst og ikke handler på det, hvis tillidsfolkene kommer til dem med en problemstilling eller

»Vi tager medarbejdernes trivsel dybt alvorligt« Drag­ør Kommune arbejder kontinuerligt for at styrke trivsel, samarbejde og arbejdsmiljø på rådhuset. De har også igangsat en særlig indsats i forhold til Borgerservice, hvor en ny APV viser problemer. Det fortæller Thomas Sørensen, afdelingsleder i HR og Personaleservice. Af Kirsten Marie Juel Jensen Enhver bekymring fra en medarbejder skal tages seriøst, og man skal aldrig være bange for at blive stemplet som en besværlig medarbejder. Sådan lyder svaret fra Thomas Sørensen, afdelingsleder i HR og Personaleservice i Drag­ør Kommune. Drag­ør Nyt har bedt ham svare på en lang række spørgsmål angående endnu en personalesag, hvor en medarbejder fortæller om mistrivsel og oplevelse af chikane i sit job på rådhuset. Thomas Sørensen understreger, at han eller kommunen som arbejdsgiver ikke kan kommentere på konkrete personalesager og enkeltpersoners oplevelser. Men han vil meget gerne svare på spørgsmål, der belyser, hvordan de konkret arbejder med trivsel, lederansvar, samarbejde og arbejdsmiljø. Hvad siger du til, at der er endnu en medarbejder, der fortæller, at hun ikke genkender kommunens fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø? »Vi tager medarbejdernes trivsel dybt alvorligt, og det er et område, vi arbejder med hver eneste dag – både lokalt i afdelingerne og på tværs af organisationen. Når en medarbejder giver udtryk for, at vedkommendes oplevelse ikke stemmer overens med vores intentioner og indsatser, ser vi det som vigtigt input til læring og løbende forbedring.«

Dialogen skal være respektfuld Er det almindelig praksis i Drag­ør Kommune at indkalde en medarbejder til »forventningsafstemningssamtale« via e-Boks, uden at denne har fået tydelige advarsler på forhånd? »Vi bruger forskellige typer samtaler i vores ledelsesarbejde: forventningsafstemning, trivselssamtaler, omsorgssamtaler, opfølgninger med videre. Det kan variere, hvordan en leder vælger at indkalde – også afhængigt af sag, kontekst og tidligere dialog. Vores generelle praksis er, at dialogen mellem leder og medarbejder skal være tydelig, ordentlig og respektfuld, og at medarbejderen skal vide, hvad formålet med en given samtale er.« Skal HR altid ind over, hvis det er tydeligt, at der er en konflikt mellem en chef og en medarbejder? Eller kommer de kun, hvis en chef eller en medarbejder konkret beder om det? »HR kan inddrages i mange typer sager – både af leder og medarbejder. Det kan være, når der er behov for støtte, afklaring, mediation eller sparring. HR behøver og kan i sagens natur ikke være med til alle samtaler mellem leder og medarbejder. Og det er ikke et krav eller en del af vores fraværspolitik, at HR deltager i alle forløb med sygefraværsopfølgning. Men hvis der er tegn på, at kommunikationen mellem leder og medarbejder er svær eller præget af misforståelser, anbefaler vi som udgangspunkt, at HR kobles på for at støtte begge parter i at finde en fælles retning.«

Altid okay at have bisidder med Hvilke fordele og ulemper er der – set fra dit

synspunkt – ved, at HR inddrages i den slags omsorgssamtaler? »Når HR deltager, kan vi bidrage med struktur, faglighed og fokus på både jura og trivsel. Det kan være en fordel i sager, hvor der er uenighed eller usikkerhed. Omvendt kan der være situationer, hvor det skaber unødig kompleksitet at inddrage flere parter. Derfor vurderes HR’s deltagelse altid konkret i forhold til situationens karakter.« Er det ikke altid okay for en medarbejder at have en bisidder med til samtaler med chefen? Eller hvad er praksis hos jer – og hvordan forsøger I at udbrede denne til både chefer og medarbejdere? »Det er helt legitimt og accepteret, at medarbejdere tager en bisidder med til samtaler – det kan både være en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en anden støtteperson. Vi opfordrer til, at bisidderrollen er tydelig: Bisidderen støtter medarbejderen, men deltager ikke som part i samtalen. Vi arbejder løbende med at sikre, at både ledere og medarbejdere kender denne ramme.«

HR kan hjælpe med sparring Har I en handlingsplan for, hvad I gør, hvis en chef eller en medarbejder kommer

og fortæller, at kommunikationen ikke fungerer? Hvordan plejer I som HR-afdeling at gribe ind eller støtte op om begge parter? »Hvis en medarbejder eller leder oplever, at kommunikationen er kørt skævt, forventer vi, at det bringes op – enten direkte i relationen eller via HR, TR eller AMR. HR kan hjælpe med sparring med begge parter, facilitering af dialog, hjælp til afklaring af roller og forventninger og forslag til midlertidige eller varige løsninger. Men for at vi kan støtte, skal vi også gøres opmærksomme på, at der er en udfordring.« Hvad gør I generelt for, at medarbejderne ved, at de kan komme til deres ledere eller til HR med deres bekymringer og ikke bliver stemplet som besværlige medarbejdere? »Vi er enige i, at enhver bekymring skal tages seriøst. Det er også en del af vores ledelsesgrundlag, at medarbejdere skal opleve psykologisk tryghed i at bringe udfordringer frem – uden frygt for at blive opfattet som besværlige. Derfor arbejder vi målrettet med en kultur, hvor åben dialog, tidlige indsatser og gensidig respekt er centrale elementer. Det betyder naturligvis også, at nærmeste leder skal reagere, hvis der opleves en uhensigtsmæssig kul-

bekymring fra medarbejderne,« siger Karin Dinsen.

Hvem er med til samtalen? Hvis man ender med at blive sygemeldt af den ene eller anden grund, kan man så stille krav om, hvem man skal til sygefraværssamtale med? Hvis man for eksempel er sygemeldt på grund af noget, ens chef har gjort, kan man så kræve, at samtalen bliver med en anden? »Det er i udgangspunktet arbejdsgiveren, der bestemmer, hvem der tager en sygefraværssamtale. Som medarbejder har man dog ikke pligt til at fortælle, hvorfor man er syg. Og det kan blive et paradoks. For hvis arbejdsgiveren ikke ved, at man er sygemeldt på grund af en konflikt med lederen, så er det svært at tage hensyn til. At blive indkaldt til samtale inden for fire uger er jo faktisk en omsorg, der er puttet ind i lovgivningen – at man får en tidlig opfølgning.« »Så jeg vil sige, at jo mere åben og ærlig man er om sin sygemelding, desto bedre hjælp kan man få. Og har man en konflikt med chefen,

tur eller adfærd over for kollegaer. I øvrigt valgte medarbejderen selv at søge nye græsgange.«

Igangsat tættere opfølgning Den nye APV for 2025 ser jo flot ud for de fleste afdelinger. Der er afdelinger som for eksempel Borgmestersekretariatet og Ledergruppen omkring kommunaldirektøren, hvor man scorer meget højt på alle parametre. Men i forhold til Borgerservice, hvor afdelingens score ligger meget under benchmark på langt størstedelen af alle parametre, og hvor der er sket en negativ udvikling fra 2023 til 2025, understreger det fortællingen om, at der er sket et stemningsskift, som den medarbejder, jeg har talt med, har. Hvordan følger I konkret op på sådan en APV, hvor resultaterne for enkelte afdelinger stikker ret meget ud i forhold til i de andre afdelinger? »APV’en er et vigtigt værktøj, og vi følger systematisk op sammen med lederne. I afdelinger, hvor der ses udfordringer eller fald i trivslen, igangsætter vi typisk dialogmøder med medarbejdere, handlingsplaner målrettet de specifikke udfordringer, løbende opfølgning med ledergruppen og støtte fra HR i processen. Det gælder også for Borgerservice, hvor der allerede er igangsat en tættere opfølgning for at forstå årsagerne og identificere konkrete indsatser.« HR: Human Resources – menneskelige ressourcer. HR er betegnelsen for den afdeling i virksomheden, som håndterer opgaver som rekruttering, ansættelse, udvikling, faglig udvikling, trivsel, løn og sikring af, at virksomheden følger gældende lovgivning. Afdelingen understøtter både medarbejdere og ledelse i det daglige.TR: Tillidsrepræsentant. En af medarbejderne valgt kollega, der repræsenterer dem i dialogen med ledelsen. TR fungerer som bindeled mellem medarbejdere og fagforening, modtager spørgsmål

Store Magleby Kirke

JULEGUDSTJENESTER i Store Magleby Kirke

Juleaften den 24. december Kl. 11.30 Børnegudstjeneste v. Gitte Turin Kl. 13.00 Gudstjeneste v. Andreas Wille Kl. 14.30 Gudstjeneste v. Andreas Wille Kl. 16.00 Gudstjeneste v. Gitte Turin Kl. 23.30 Midnatsgudstjeneste v. Andreas Wille

Juledag den 25. december Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Line Hage

2. juledag den 26. december Kl. 10.00 Gudstjeneste v. Line Hage

kan man igen bruge sin tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant og få vedkommende til at gå forbi chefen og høre, om der er muligheder for, at samtalen kan tages med en anden. Ofte har chefen dog også brug for at få konkretiseret problemet for at kunne handle og ændre på det,« siger Karin Dinsen.

Find den fælles ordbog Hun har siddet med til mange sygefraværssamtaler og også ved tjenstlige samtaler, hvor hun mærker, at mange konflikter eller stresssymptomer bunder i dårlig kommunikation – at chef og medarbejder simpelthen taler forskellige sprog, taler forbi hinanden. Men her er begge parter nødt til at gøre en indsats for at mødes på midten, hvis det ikke skal ende med en fyring eller opsigelse fra den ene eller den anden. »Her må både chef og medarbejder gå ind på den præmis, der hedder: Hvad er vores fælles ordbog? Det er vigtigt at få en fælles respekt for, at den anden har et anderledes sprog og en anderledes opfattelse af situationen. Man skal anerkende og sige: Jeg kan forstå, hvad du siger, men det er ikke min opfattelse – derfor agerede jeg, som jeg gjorde. Det kan også være, at man må sige: Vi er enige om at være uenige. Men nu vil vi samarbejde og komme videre,« konkluderer Karin Dinsen

og bekymringer fra medarbejderne og arbejder for et godt, retfærdigt og trygt arbejdsmiljø. TR forhandler blandt andet også aftaler på plads i tilfælde af opsigelser. AMR: Arbejdsmiljørepræsentant. En af medarbejderne valgt kollega, der fungerer som bindeled mellem medarbejdere og ledelse for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø både psykisk og fysisk. AMR er lovpligtig på arbejdspladser med ti eller flere ansatte.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Nytårskur 2026

Mandag d. 12. januar kl. 19.00–21.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Nytårskur

2026

I inviteres hermed til en uformel aften, hvor vi ønsker hinanden et godt nytår over et glas bobler, kransekage og chokolade. Traditionen tro skal vi selvfølgelig se »90-års-fødselsdag« De fleste fra bestyrelsen og aktivitetsudvalget vil være til stede denne aften, således at du som medlem har mulighed for at komme med ris og ros eller dele dine ideer til kommende arrangementer. Det kan også være, at du gerne vil høre nærmere om foreningen og vores arrangementer, eller at du har lyst til at dele en fantastisk historie, som vi alle vil have gavn af at høre. Det er gratis at deltage i dette arrangement. Vi vil dog bede jer om at tilmelde jer, så vi har nok bobler og kransekage. Vi glæder os til at se dig.

Arrangementet er gratis (for foreningens medlemmer) – men tilmelding er nødvendigt på

www.borgerforening.dk

Vi ønsker alle vores medlemmer et rigtig godt nytår Bliv medlem af Dragør Borgerforening – læs mere om foreningen på:

www.borgerforening.dk DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14

Nytår i

Annoncetillæg:

Uge 52 – nytår 2025 Frederik 9. var den første danske regent, som holdt sin nytårstale på tv. Det gjorde han den 1. januar 1958. Samme år den 31. december var han også den første, der holdt talen nytårsaften i stedet for nytårsdag. Foto: National Archief, Holland

Fyrværkeri har sine rødder i Kina, hvor krudt allerede i 900-tallet blev brugt til at skræmme onde ånder væk. I Europa blev fyrværkeri fra 1400- og 1500-tallet anvendt ved kongelige og officielle begivenheder. I Danmark var de farvestrålende ildkugler længe forbeholdt hoffet, men fra slutningen af 1800-tallet blev fyrværkeri mere folkeligt.

Nytårstaler og kransekage

Nytårsaften

– vejen mod nutidens traditioner Nytårsfejringen, som vi kender den i dag – med fest, markering ved midnat og fyrværkeri – er resultatet af en lang historisk udvikling, hvor traditioner fra forskellige tider gradvist er smeltet sammen. Allerede i oldtiden markerede mennesker årets afslutning og begyndelse. De tidligste kendte spor stammer fra Mesopotamien omkring 2.000 f.Kr., hvor nytåret blev fejret med Akitu-festivalen. Festen varede flere dage, var knyttet til forår og landbrug og blev afholdt i begyndelsen af det, vi i dag kender som april.

Akitu forbindes med religiøse ritualer og processioner og markeres fortsat i blandt andet Irak. Selve ordet betyder formentlig »optog« eller »procession«. I romerriget blev den 1. januar fastlagt som årets begyndelse i 46 f.Kr., da Julius Cæsar indførte den julianske kalender. Dagen var viet til guden Janus, som symbo-

Julemarked Julemarkedet i Dragør Gamle By siger tak for i år Vi glæder os til at se jer alle igen til næste år

liserede overgangen mellem det gamle og det nye år.

Fyrværkeri mod onde ånder I middelalderens Europa varierede markeringen af nytåret alt efter, hvor man befandt sig, og selve datoen for årets begyndelse var forskellig fra sted til sted. I Danmark blev

nytår blandt andet fejret på Marias bebudelsesdag den 25. marts eller på påskedag. Skikke som nytårsønsker, gaver og selskabelighed fandtes, men var primært udbredt i adelige kredse og i borgerskabet. Med indførelsen af den gregorianske kalender, som i Danmark trådte i kraft i år 1700, blev den 1. januar gradvist fastlagt som årets første dag.

Vi ønsker alle en god jul og godt nytår

Tak for 2025 Vi holder vinterlukket og åbner igen fredag den 27. februar

Vi ses igen til næste år!

DRAGØR RØGERI GL. HAVN 6-8

Alt i dette annoncetillæg er produceret af Dragør Nyt

I samme periode begyndte nytåret i Danmark at tage den form, vi kender i dag. Nytårsaften blev en fest i private hjem, og traditionen med at markere årsskiftet ved midnat slog igennem. Regentens nytårstale blev første gang sendt i radioen den 1. januar 1941 klokken 19.15, hvor Christian 10.s tale bar præg af udbruddet af Anden Verdenskrig og den tyske besættelse. Christian 10. sendte sine tanker til de, som havde mistet deres kære og de, som havde ofret deres liv i fædrelandets tjeneste. I talen lød det blandt andet: »Tiderne er alvorlige og tunge, og kun ved fælles hjælp, ved ubetinget samdrægtighed vil det lykkes os at komme igennem trængslerne«. Nytårstalen fandt for første gang vej til tvskærmene den 1. januar 1958 under Frederik 9. Da pressen ikke havde adgang til nytårstaflet nytårsdag, blev der senere samme år truffet en beslutning, som ændrede traditionen. Fremover skulle talen sendes nytårsaften – og det skete første gang den 31. december 1958. Kransekagen fandt vej ind i danske hjem allerede i slutningen af 1800-tallet, men blev for alvor et folkeligt nytårssymbol i begyndelsen af 1900-tallet. Kagen har rødder i Centraleuropa og er baseret på mandler og sukker – råvarer, der tidligere var forbeholdt festlige lejligheder. Kransekagens ringform symboliserer evighed, sammenhæng og fællesskab. Derfor blev kransekagen et naturligt indslag ved fejringen af årets afslutning og begyndelsen på et nyt.

Tirsdag den 30. december kl. 17–20 Kom ned i butikken og skyd nytåret ind med os – bobler, musik og god stemning. Hos East of Copenhagen i Dragør inviterer vi til en festlig og uformel nytårsstemning, hvor du kan kigge forbi, hilse på kendte ansigter, nyde et glas bobler og mærke musikken i butikken. Vi har selvfølgelig også nytårstøjet klar – hvis du lige står og mangler en skjorte, blazer eller det sidste til outfittet. Kom ned og fest med os i den gamle by – vi glæder os til at byde nytåret velkommen sammen med dig!

East of Copenhagen – Kongevejen 6, Dragør www.eastofcopenhagen.dk

Nytår i

Tiderne skifter Til nytår skuer vi alle både frem og tilbage. Vi har gravet i arkiverne for at se på, hvad tidligere tiders annoncører i Dragør Nyt valgte at slå til lyd for i årets sidste udgaver. kommunalbestyrelse. Her debatterede medlemmerne en eventuel sammenlægning med Drag­ør Kommune, og en temmelig frisk gengivelse af Mogens Møsting (C) fandt vej til spalterne: »Mogens Møsting havde ikke grødet stemme af bevægelse, men fordi han var for-

Mens vi stod på loftet og gravede efter gamle annoncer fik vi som bonus et smil på læben ved at læse fortidens redaktionelle indslag. I en udgave fra december 1968, hvor læserne skulle helt hen til side fire for at finde bare en smule redaktionelt indhold, kunne de læse referat af et møde i Store Maglebys

Drag­ør Nyt – den 30. december 1975: Nu skal vi jo ikke fra redaktionens side antyde noget som helst, for vi ved intet om bemeldte vognmand. Men hvis et firma i dag tilbød at bortskaffe syv tons affald for 245 kroner, burde man nok spørge ind til, hvor han havde planlagt at køre det hen. Beløbet svarer til små 1.400 nutidskroner. Stadig billigt! Men »nemt og renligt« er det.

kølet. Hans stilling var klar, og det ville kun være tidsspilde at gøre rede for den.« Og på bagsiden i samme avis stod der om de skrevne plancher på det nyistandsatte Amagermuseum: »De skæmmer let stuernes atmosfære; man skal give sig tid til at læse dem, og mange skal have brillerne af og på.« På forsiden af avisen fra den 30. december 1976 kunne man i årskavalkaden »Set og Sket« læse, at kommunalbestyrelsen har afskaffet afgiften på spilleautomater. Den havde hidtil været på 8.000 kroner per år. Årskavalkaden i avisen fra den 30. december året tidligere afslutter lakonisk: »Og som vi skrev sidste år: Vi ved endnu ikke helt sikkert, hvad der sker med lufthavnen.«

Café

ESPERSEN

Tak for 2025 Drag­ør Nyt – den 21. december 1969: Amagerbanken forstod at tiltrække sig opmærksomhed om noget så tørt som pensionsopsparing. En indekskonto var en pensionsopsparing, hvor staten garanterede, at pengene automatisk fulgte prisudviklingen, så de ikke mistede værdi over tid. Ordningen kunne oprettes i årene 1957 til 1971. Det var længe før, at finansminister Knud Heinesen i 1979 udtalte: »Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den.«

Drag­ør Nyt – den 30. december 1976: Først spærrede vi øjnene op over den offentliggjorte kombination af et nøgent menneske og opfordringen »spring ud!« samt oplysningen om, at læserne kunne få syn for sagen i Dragør. Sekundet efter forstod vi, hvad det faktisk gik ud på. Det var muligt at få en swimmingpool for 6.000 kroner – hvilket svarer til lidt over 30.000 nutidskroner.

Vi ønsker alle vores gæster en god jul og et godt nytår! Færgevej 1–3 • 32 94 07 70 www.cafeespersen.dk

MENY TÅRNBYVEJ 51 BYDER DRAGØR VELKOMMEN (Det gamle Lanner)

GÆLDER FRA LØRDAG DEN 27. DECEMBER TIL ONSDAG DEN 31. DECEMBER KL. 15.00 TRØFLER I GLAS

BRASILIANSK RIBEYESTEG

40 g. Kilopris 3215,00.

1,6–1,8 kg. Kilopris maks. 186,88.

PR. GLAS

125,-

PR. STK.

299,-

Ca. 500 g. Kilopris maks. 198,00.

BOLLINGER SPECIAL CUVÉE 13%

ZENI AMARONE DELLA VALPOLICELLA

GIN MARE

FAXE KONDI ELLER PEPSI

70 cl. Literpris 355,71.

24 x 33 cl. Flere varianter. Literpris 8,20.

PR. FLASKE

PR. RAMME

75 cl. Literpris 493,27.

PR. FLASKE

369

95

75 cl. Italien. Literpris 198,67.

PR. FLASKE

149,-

BRASILIANSK CÔTE DE BOEUF UDEN BEN PR. STK.

99,249,-

WAGYU BØF 400–450 g. Kilopris maks. 997,50.

PR. STK.

399,64

95

+Pant

Maks. 4 rammer pr. kunde pr. dag. Herefter er prisen 109,95 + pant pr. ramme.

MENY Tårnby, Tårnbyvej 51, Kastrup, tlf. 32 51 16 44

Åbningstider: Man.–fre. 8–20 Lør.–søn. 8–19

Man.–fre. 6.30–20 Lør.–søn. 6.30–19

Alt i dette annoncetillæg er produceret af Dragør Nyt

BYENS LIV

Side 10

23. december 2025

Det sker ... Onsdag den 24. december Kl. 11.30 Julegudstjeneste for børn i Store Magleby Kirke Børnegudstjeneste juleaften ved Gitte Turin. Fri adgang. Kl. 12 Juleaften med B&U koret i Dragør Kirke Juleaftensgudstjeneste med børne- og ungdomskoret. Fri adgang. Kl. 13 Julegudstjeneste i Store Magleby Kirke Julegudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang. Kl. 13.30 Julegudstjeneste i Dragør Kirke Julegudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang. Kl. 14.30 Julegudstjeneste i Store Magleby Kirke Julegudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang. Kl. 15 Julegudstjeneste i Dragør Kirke Kirke Julegudstjeneste ved Anette Lyneborg. Fri adgang. Kl. 16 Julegudstjeneste i Store Magleby Kirke Julegudstjeneste ved Gitte Turin. Fri adgang. Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang. Kl. 23.30 Midnatsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Midnatsgudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang.

Torsdag den 25. december Kl. 10 Juledag i Dragør Kirke Juledagsgudstjeneste ved Anette Lyneborg. Fri adgang. Kl. 10 Juledag i Store Magleby Kirke Juledagsgudstjeneste ved Line Hage. Fri adgang.

Fredag den 26. december Kl. 10 2. juledag i Dragør Kirke Juledagsgudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang. Kl. 10 2. juledag i Store Magleby Kirke Juledagsgudstjeneste ved Line Hage. Fri adgang.

Mandag den 29. december Kl. 19 Nytårsvinsmagning i Dragør Borgerforening Vinsmagning i forbindelse med nytår. Kun for medlemmer – entré, tilmelding nødvendig.

Onsdag den 31. december Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne. Kl. 15.30 Nytårsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Året sluttes af med musik, bobler og kransekage. Fri adgang. Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 1. januar Kl. 11 Nytårsgudstjeneste i Dragør Kirke Året startes med en musik til jazzgudstjeneste. Fri adgang.

Mandag den 5. januar Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang. Kl. 18 Strikkeklub på Dragør Bibliotek Mød op med strikke- eller hækletøj. Fri adgang.

Onsdag den 7. januar Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne. Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Varmt vand, sang og leg Babysvømning handler ikke om at lære at svømme rygcrawl, men om at blive tryg i vandet. Det kan gøre det nemmere at lære at svømme og i det hele taget færdes ved vandet i Drag­ør senere hen. Kom med Dragør Nyt til babysvømning i Hollænderhallen.

Kirsten Marie Juel Jensen Det næsten 34 grader varme vand smyger sig om de bløde babylår og spjættende arme og får øjnene til at stråle hos de syv babyer, som ben og arme tilhører. Ført rundt i vandet af en forælder danner de en rundkreds om svømmeunderviser og livredder Christina Raagaard. Og så synger de hinanden i gang med dagens babysvømning. Fem af dem har mor med, og to har far med. Det sker, imens et hold ældre borgere er i fuld gang med noget vandgymna-

stik i det store bassin inde ved siden af – til tonerne af Bruno Mars og Rosés sang med det umulige navn »Apateu Apateu«. Det er på alle måder livsbekræftende at være her i Hollænderhallens svømmehal.

Smilemusklerne arbejder Christina Raagaard elsker at guide babyerne og deres forældre igennem en række legende øvelser i vandet. Smilemusklerne er på arbejde, for det er utrolig vigtigt at skabe en god og glad stemning som grundlag for, at både babyer og forældre føler sig trygge i vandet. »Gennem årene er jeg blevet mere fokuseret på, at det ikke bare er babyerne, jeg underviser. Det er i lige så høj grad forældrene. For mange kom-

mer faktisk og er selv lidt utrygge ved vand eller kan i hvert fald ikke lide at få hovedet under vandet og har derfor heller ikke lyst til, at deres baby skal have det. Den frygt kan gå lige i børnene,« forklarer Christina Raagaard og fortsætter: »Så hvis forældrene er bange, spørger jeg, om jeg skal tage det første dyk i vandet med babyen, og så spørger jeg også, om vi ikke skal udvikle deres eget forhold til vand. Så får de dykkerbriller på og kan følge med under vandet og

se, hvordan deres baby som det mest naturlige bevæger sig under vandet og ikke selv har den frygt, som de måske selv har.«

Behov for tryghed ved vandet Det er Drag­ør Kommune, der står bag babysvømmeholdene. Lige nu er der fire hold hver tirsdag formiddag, og snart kommer der også hold for de ettil toårige torsdag eftermiddag. Christina Raagaard har været med helt fra start og nyder at arbejde med det vigtige mål for øje: at gøre babyerne vandtrygge og dermed ruste dem til at blive gode til at begå sig i vandet. Det skaber nemlig grundlag for, at de nemmere kan lære at svømme, når de bliver lidt større.

Vidste du, at ... • Der starter nye hold op i begyndelsen af januar – og er stadig ledige pladser. Du tilmelder dig og din baby på Drag­ør Kommunes hjemmeside. • Der er visioner om at oprette graviditetshold og afholde wellnessaftener i svømmehallen. • Både Dragørs Aktivitetshus og AOF har svømmehold for forskellige aldre og på forskellige niveauer i Hollænderhallen. Blandt andet er varmtvandsbassinet populært, fordi man her kan føle sig helt vægtløs og smidig i det varme vand. Tjek deres hjemmesider for info. • Alle Dragørs 4. klasser får svømmeundervisning i Hollænderhallen, og de starter altid op med havsvømning nede ved Dragør Søbad. • Dragør Svømmeklub har masser af forskellige svømmehold, der alle svømmer i Hollænderhallen (tjek deres hjemmeside for info). Men derudover er der offentlig adgang til svømmehallen mandag, onsdag og fredag klokken 7–15, tirsdag og torsdag klokken 8–21 og klokken 8–14 både lørdag og søndag. • Der nu også er åbent i caféen ved siden af svømmehallen fra klokken 16.30 på hverdage.

Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger, fejl og mangler. Søg altid informationer om begivenhederne hos arrangøren.

»Jeg syntes, det lød hyggeligt at starte til babysvømning, og jeg begyndte faktisk sammen med hele min mødregruppe til at begynde med. Min mor er svømmelærer, så jeg har også tænkt, det var vigtigt, at Bob får et godt forhold til vand. Og så er det en god tid, man har sammen med sin baby, hvor man har lavet noget struktureret leg sammen. Under hele min barsel har jeg været opmærksom på at gå til ting som rytmik, legegruppe og babysvømning, så man har noget tid, hvor man er 100 procent til stede sammen, ellers kan det hele godt gå op i sofahygge og de samme gullegok-lege hele tiden, og det kan man godt blive lidt sindssyg af.« Simone Ulrik, der har gået til babysvømning med sin søn Bob, siden han var tre måneder gammel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

BYENS LIV

23. december 2025

Side 11

»Jeg gik også til babysvømning med min ældste og vidste, jeg også ville det med Oskar. Jeg har faktisk selv lidt vandskræk og altid tænkt, det måske kunne være afhjulpet. Så jeg vil rigtig gerne vænne mine børn til at være i vandet. Og Oskar elsker det. Det er også en fed aktivitet at lave sammen, og så bliver han så dejligt træt bagefter. Der er jo meget hyr før og efter, fordi man bruger længere tid i bruser og omklædning, end man gør til selve undervisningen. Men det er det hele værd.« Pia Nygaard, der har gået til babysvømning med sin søn Oskar, siden han var tre uger gammel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen Fuld plade på babyer. Forældre nyder en hyggelig stund med deres babyer, der samtidig bliver trygge i vandet. Og bagefter sover de så godt, forlyder det. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Milton her har far med til babysvømning i dag, og han er godt tilfreds med, at det er lykkes ham at få fat i en af de grønne bolde i vandet. Og Bob til højre i billedet har også blikket stift rettet mod en af slagsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

= glædestrålende babyer »Det er jo noget, der fylder meget for forældre i Drag­ør. Jeg er selv født og opvokset her, og når man er omgivet af vand, er det bare ekstra vigtigt at være tryg i vandet og at lære at svømme og begå sig i vandet, fra man er helt lille,« forklarer Christina Raagaard. At det hedder babysvømning, betyder selvfølgelig ikke, at der er en hel flok babyer, der pludselig rygcrawler om kap. Det handler om leg. Men leg man kan lære noget af. »Trygheden i vandet er en læring, der kommer gennem leg. Men der er en idé med øvelserne. Så når vi dykker babyerne ned under vandet lige ved kanten, tager dem op igen og lader dem finde kanten, så handler det faktisk om at lære dem nogle reflekser. Så de ved, at de skal komme op igen og finde kanten, hvis de for eksempel falder i en pool,« forklarer Christina Raagaard.

Repetition og sang skaber ro Hun plejer i øvrigt tit at sige til forældrene, at de skal forvente, det kan være

lidt kedeligt at gå til svømning med deres babyer. For børn elsker repetition, og derfor skal der stort set ske det samme hver gang. »Vi synger også meget, for sammen med det varme vand gør det børnene rolige,« fortæller Christina Raagaard. Nogle babyer kan med det samme klare 30 minutters babysvømning, mens andre måske har fået nok efter ti minutter. Der er plads til, at alle kan tage det i deres eget tempo. »Vi arbejder også meget med flydemidler (skumplader eller skumorme, red.). For så får man hjælp til at holde sig oppe, men samtidig har man den rette stilling i vandet og lærer at bruge arme og ben. Svømmevinger giver faktisk falsk tryghed, så dem bruger vi ikke,« lyder det fra Christina Raagaaard.

En dum ble kan ødelægge festen Derudover er der dog ikke mange regler til babysvømning. Det handler om, at alle skal have det sjovt og trygt. Én

regel kan dog ikke omgås. At alle – også forældre – vasker sig grundigt, inden de går i vandet. »Vi kører med et lavt klorniveau her i Hollænderhallen, fordi det er godt for miljøet, men også for vores hud. Det kræver dog, at vi alle vasker os godt. Ikke fordi vi er vildt beskidte, men fordi vi også kan have bodylotion eller hårlak på os, som ikke skal havne i vandet, så vi må skrue op for klorniveauet. Det er også derfor, babyerne skal bruge de her stramme badeblesbukser. For hvis vi oplevede et uheld, måtte vi lukke bassinet hele dagen,« forklarer Christina Raagaard. Babysvømningen er slut for i dag. Og syv glade, men trætte babyer er klar til at komme op af vandet, under bruseren og blive tørret og få tøj på – og helst inden de bliver for sultne eller trætte. Så forældrene, der også ser glade og trætte ud, haster ud i omklædningsrummet. De, der har tid og overskud, samles dog til en kop kaffe ude i forhallen bag-

efter. Christina Raagaard har nemlig sørget for, at der er kaffe på kanden. »Jeg synes, det er vigtigt, at man lige har mulighed for at kunne slutte af sammen og måske tale om de oplevelser, man lige har delt,« forklarer hun.

Babysvømning er noget særligt Christina Raagaard glæder sig dog allerede til næste hold, for det er noget særligt at stå for babysvømning. Det har

hun gjort nu i otte år. Først i Kastrup og siden i Hollænderhallen. I begyndelsen på deltid, mens hun samtidig fortsatte sit arbejde som stewardesse og et helt tredje job som blomsterdekoratør. »Så nogle dage havde jeg en flyvning om formiddagen, og så underviste jeg i babysvømning bagefter, og næste dag skulle jeg måske binde blomster. Det var sjovt, men også lidt skørt nogle gange. Nu er jeg kun her, og jeg er

superglad for det. Babysvømningen er noget særligt. Jeg føler, jeg bliver ved med at have små børn, selvom mit eget barn er blevet større. Men jeg er også glad for, at jeg underviser mange andre hold og har andre opgaver. For man skal være på på en helt særlig måde med babyerne og deres forældre,« fortæller Christina Raagaard med et stort smil, der dog ikke forsvinder, selvom babysvømmetimen er forbi.

Glædelig jul Vi ønsker en

til vores venner, kære og bekendte Tak for året der gik, og tak fordi I handlede lokalt Estelle, Bjarne, Anders, Susanne, Niki, Nadia, Ella Sofie, John, Hugo, Kaj, Jane, Sebastian, Fuia, Emil, Miriam, Alexander, Louis, Heidi, Anton, Sylvester, Rikke, Julie, Chris, Adem, Emrah, Neel, Cathrine, Ane, Hector, Rosa, Christina, Eliana, Daniel, William, Frederikke, Nikolaj, Troels, Kim, Olfert, Lora, Jakob, Lucas, Henry, Jens-Aage, Anne, Andreas, Stephanie, Thorbjørn, Tulle, Lisa, Joachim, Thea, Sylvester, Astrid, Gertie, Dorte, Maiken, Annemette, Michael, Ib, Amalie, Emma, Gunnar, Camilla, Grethe, Jens-Præst, Mogens, Kirstine, Christiane, Svend, Bent, Roberte, Bente, Anne-Lise, Christian, Wiebke, Britt, David, Kasper, Kristine, Lea, Hakan, Birgit, Knud, Carsten, Linette, Johannes, Jørgen, Max, Per, Mia, Nancy, Bjørn, Ulla, Sanne, Maiken, Dirch, Maja, Florian, Marlen, Matteo, Karlotta, Niels, Vivi, Poul, Tine, Helle, Mette, Marianne Lærke, Pernille, Henrik, Joan, Emilie, Gloria Jean, Tibina, Xenia, Gabriel, Leena, Mads, Jan, Annette, Lisbeth, Margit, Erik, Vigdis, Louise, Vincent, Magdalena, Grete, Dorothea, Hans-Jochen, Nora, Jana, Laila, Matthias, Inger, Mylle, Kristian, Katrine, Chresten, Vibeke, Mark, Marta, Agnes, Knut, Jytte, Torben, Karen-Lise, Eckart, Anette, Marchen, Malene, Iben, Martin, Magnus, Ann, Sanne, Anne-Dorte, Ida Nikoline, Vinterbaderne, Jerrik, Dorrit, Gitte, Ellen, Caroline, Anja, Kennet, Arnaud, Albert, Casper, Helmut, Philip, Susanne, Johanne, Nadja, Keld, Helena, Gunnlaug, Lene, Jannie, Tina, Connie, Brian, Carl, Suzi, Mathilde, Børge, Alfred, Inge-Lise, Freddie, Susse, Tonny, Nicklas, Marianne, Gert, Freja, Oscar, Bo, Lærke, Arthur, Lua, Isabella, Githe, Lisa, Ditte, Line, Molly, Greg, Amanda, Thomas Emil, Yannick, Emilia, Nicolaj, Pamela, Henning, Nokke, Ruben, Kurt, Annki, Jonas, Wivi, Pia, Ole, Kirsten, Dragør-Gazellerne, Stig, Stefan, Lise, Ketty, Dafne, Gorm, Lena, Jens, Hanne, Dines, Steen, Annabelle, Oliver, Maddie, Anna, Musse, Arne, Susan, Michael, Alice, Amelie, Philippa, Bodil, Magdalene, Karina, Ulrik, Helen, Gurli, Ann-Sofie, Søs, Lise, Eik, Hektor, Fiona, Jeanet, Paw, Røde, Nette, Janne, Kristina, Liva, Sofie, Ditte, Ronja, Bertram, Niklas, Dominika, Albert, Ella, Mie, Tino, Anita, Asta, Elinor, Simon, Stine, Sine, Kamilla, Lucca, Nanna, Reno, Amjad, Leif, Jette, Jesper, Cecilia, Felix, Adam, Charlotte, Kresten, Katrine, Lars, Marc, Peter, Mikkel, Olivia, Denise, Linus, Emily, Lukas, Jeppe, Hans, Signe, Kiki, Mik, Ea, Merete, Dorthe, William, Silas, Kion, Pelle, Cille, Agnete, Bernard, Chloé, Linda, Jeanette, Bas, Allan, Birgitte, Theis, Tove, Pia, Gerd, Birgit, Karen, Jens, Jeff, Michael, Bettina, Gustav, Phillip, Lone, Nuran, Melisa, Sofia, Anne-Kathrin, Tanja, Finn, Lillian, Ilse, Lizzie, Maria, Barbara, Eli, Karsten, Morten, Evy, Lasse, Natasha, Tue, Hayden, Max Valentin, Gloria Maria, Anna Barbara, Eva Maria, Molly ... og også til dig!

Kærlig hilsen Thomas og Maria

Der er ikke noget som at få lov til at boltre sig i vandet – og så endda med farverige bolde. Babysvømning i Hollænderhallen er et hit. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

BYENS LIV

Side 12

23. december 2025

Mogens vaccinerer, når det ­passer i patienternes liv – og i hans

patient hvert kvarter, og han kan lave differentierede priser for dem, der ikke har så meget at rutte med.

En tumling i klinikken

En bedre balance mellem arbejds- og familieliv var årsagen til, at Mogens Ydemann stiftede myMEDIC. Her vaccinerer han Drag­ør-borgere og mange andre. Af Karen Dich Forældreskabet har skabt store forandringer i Mogens Ydemanns liv: Det er årsagen til, at han og hans mand flyttede til Drag­ør, og det er også derfor, at han forlod sit job som anæstesilæge på Rigshospitalet og i stedet gav sig til at vaccinere ferielystne danskere uden for normal arbejdstid. I mange år havde han og hans mand ikke troet, at det var muligt at få et barn, og da det så blev muligt, skete det næsten synkront med, at Rigshospitalet ønskede at ændre Mogens’ arbejdstider, så han skulle møde 07.45 og først gå sidst på eftermiddagen. »Det ville betyde, at jeg skulle aflevere Leo, når vuggestuen åbner, og hente ham igen, når den lukker. Og det havde jeg simpelthen ikke lyst til. Så da jeg fik at vide, at mine vagter skulle laves om, så vidste jeg, at jeg skulle noget andet. Så sagde jeg op samme dag og startede det her,« lyder det fra lægen.

sen, har Mogens Ydemann haft i over ti år, men tidligere har han lavet andre ting – blandt andet undervisning for medicinsk personale.

I dag vaccinerer han folk, der skal ud at rejse – lige når det passer dem. »Kunderne er glade for, at de kan få styr på vaccinerne uden at skulle tage

en fridag. Og det giver en vidunderlig fleksibilitet for mig, at jeg kan gå herud og tage en patient uden for almindelige arbejdstid,« forklarer han.

Desuden glædes han over selv at sætte rammerne for sit arbejde. Han kan tage sig god tid og sludre lidt med kunderne, fordi der ikke kommer en ny

Rejser i blodet Mogens Ydemann tager imod i en tilbygning i det røde parcelhus. Under spærene står rejsebøger, væggen er prydet af et verdenskort, og rummet er belyst af en lampe lavet af gamle globusser. Den har lægen selv lavet. Han er selv rejselysten; det afslører et foto fra Kilimanjaro. Han har i mange år arbejdet som kontaktlæge i rejsebranchen, og i dag er han i en deltidsstilling som cheflæge hos Gjensidige rejseforsikring. Derfor lå rejsevaccinationen også lige for, da Ydemann skulle lave en levevej fra hjemmeadressen. »Jeg har arbejdet i rejsebranchen i 14 år, så jeg ved, hvad folk bliver syge med, jeg kan rådgive bedre, fordi jeg eksempelvis ved, at der er udfordringer med denguefeber i Sydamerika,« forklare han. Firmaet, der er registreret på adres-

BEGRAVELSE

Mogens Ydemanns klinik ligger i forlængelse af hans ­private hjem. Det gør det muligt at balancere hverdagen som far til en lille dreng. Foto: Karen Dich

BLIKKENSLAGERE/VVS

BEGRAVELSE

Dragør Begravelsesforretning

Tårnby Begravelsesforretning

Kongevejen 19A

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 · Døgnvagt

Dragør Bedemandsforretning v/ S. Riber

Møllevej 2, 2791 Dragør Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup

Åben efter aftale

32 53 84 87 · 40 53 84 87 DØGNVAGT

Begravelse

Bisættelse

ELEKTRIKERE

(overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15 Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på

32 52 77 87

www.burchhardt.dk

Øens Bedemand v/ Søren Riber

MALERE

Alle former for malerarbejde udføres

Burchhardts Begravelsesforretninger

Edith Hoe Lorentzen’s eftf.

v/ Michael Riis

Malermester Theis Mortensen Jægervej 68 | Tlf. 22 79 38 49

Malermester Claus Hvidman

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde

Spættevænget 2 | Tlf. 40 45 56 95

Malerfirmaet D. Steen Det ses, når det står i Drag­ør Nyt

49 22 14 25

MalerMester

Alt malerarbejde udføres

tlf.: 32 53 27 99

Tlf: 32 53 29 56 Mobil: 20 68 85 77

Otto Wulff Hansen aps

Mobil: 40 55 27 99

ELEKTRIKERE

totalløsninger inden for malerfaget

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup • Møllevej 2, 2791 Dragør

Ring for mere information samt et godt tilbud

Stilfuldt & Smukt

Åbent efter aftale 32 53 57 08 / 22 54 77 85

Bjergerlav 3 • 2791 Dragør owh@owh.dk • www.owh.dk

Døgnvagt – også søndag og helligdage

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

Kastrup Begravelsesforretning Amagerbrogade 155

TLF. 32 55 55 55 • DØGNVAGT

Træffes døgnet rundt, alle dage

Tlf. 22 33 86 66 Kongelundsvej 308, 2770 Kastrup www.drachmannbegravelser.dk

BLIKKENSLAGERE/VVS

Gaskedler Varmepumper Badeværelser Gas-service VVS-arbejde

Altmurerarbejde murerarbejde udføres Alt udføres

• Ombygning & renovering • Ombyg & renovering & fugning •• Pudsning, Puds, filtsning, filts, kalk &kalkning fuge arbejde. •• Vægfliser, klinker, natursten & Vægfliser, klinker, natursten sålbænke & sålbænke. køkken & bryggers •• Bad, toilet, Bad, toilet, køkken & bryggers.

Amager Entreprenøren Brolægning • Udlejning af maskiner Levering af containere • Asfaltering Renovering af fortov og kloak Snerydning og saltning

TELEFON 32 51 45 59 FINLOW@FINLOW.DK • WWW.FINLOW.DK FI N LOW VVS A/ S • KVALITET O G S E RVI C E G E N N E M 45 ÅR

Telefonbogen til fagmanden

Lej EN en Murer LEJ MURER

Aut. el-installatør Claus Bohs Wiekierak

ENTREPRENØRER/BROLÆGNING

Kontakt Finlow hvis du har brug for hjælp

2791 Dragør

MURERE

Stubvænget 7 • 2791 Dragør • Mobil 26 12 85 66 • clausbohs@c.dk

Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem.

Mogens Ydemann spørger, om jeg vil have kaffe. Jeg takker ja, og han trækker ind i privaten. Jeg kan høre, at han taler med sin toårige søn. Hans egne forældre er også derinde, fortæller han, da han kommer tilbage med to dampende kopper. Men ellers er det ikke ualmindeligt, at den lille dreng kommer med ind i klinikken. »Han har set virkelig mange vaccinationer,« fortæller Mogens Ydemann smilende. »Og ofte har han en virkelig beroligende effekt på patienterne.« Mogens Ydemann har som anæstesilæge oprindeligt speciale i at bedøve børn, der er kommet til skade og skal opereres i hjernen. Derfor kommer der også mange børn hos ham, når de skal vaccineres. Det er en glæde at kunne modtage hele familier i klinikken. Det mimer den stærke følelse af fællesskab, der for Ydemann indrammer Drag­ør. Han og hans mand begyndte at søge mod Amagers yderste kommune, da de var på jagt efter et sted, hvor det var rart for børn at vokse op. De ville gerne ud til et sted med mere plads og højt til himlen. De besøgte nogle bekendte herude, så var der et hus til salg, og hurtigt var både det og Mogens og hans mand solgt: »Det er så fedt at bo i Drag­ør. Det er det ultimativt dejligste sted at have børn,« siger han med stor overbevisning. Ikke mindst når man også kan arbejde herude – endda fra sin egen adresse.

Mikkel Jørgensen, Sydstrandsvej Dragør Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 •5,Dragør Tlf. 22 46 13 79 • mail@lejenmurer.dk Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

TØMRERE/SNEDKERE

Hingstegaarden • Ndr. Dragørvej 11 • Dragør Storm: 32 53 31 06 • 24 23 87 11

FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT

Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf.

20 64 60 15

Fax

32 94 80 05

Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

vognmand_michaelHolm@hotmail.com

VINDUESPOLERING

Vinduespolering Snedker og tømrermester Gröning ApS Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation Medlem af Københavns Tømrerlaug TILSLUTTET

Bag Engvælen 16 · 2791 Dragør Telefon: 40 31 45 44 kim@groening.dk www.groening.dk

Mobil

20 45 17 58 S. Kolding

18.400

følger DragørNyheder på Facebook Kilde: Facebook

BYENS LIV

23. december 2025

Side 13

Dragør Vinhandel har ungarbejdere til at hjælpe med at pakke gavekurve i julemåneden. Foto: Camilla Lærkesen

UngDragør-elever på virksomhedsbesøg Camilla Lærkesen Hvordan får man sit allerførste job? Hvad skal der stå i en ansøgning? Og hvordan føles det egentlig at stå en travl sommerdag i et køkken, hvor bestillingerne vælter ind? Det har et hold elever fra UngDragør fået svar på gennem efterårsforløbet Scor Fritidsjobbet. Forløbet giver de unge redskaber til at søge deres første fritidsjob. De lærer om deres pligter og rettigheder som ungarbejdere, om at skrive en overskuelig ansøgning og om de brancher og opgaver, der er særligt oplagte for de helt unge. Undervejs får de også trænet det måske allermest nervepirrende: at række ud til en virksomhed og spørge, om de mangler hjælp.

Virksomhedsbesøg i lokalområdet Forløbet sluttede med en eftermiddag uden for undervisningslokalet, hvor eleverne besøgte flere virksomheder i Drag­ør. De lagde blandt andet vejen forbi Madhuset, Hallöy Café og Dragør Vinhandel.

Et af højdepunkterne var turens sidste besøg hos Backstage Burgers på Dragør Fort. Selvom burgerbaren normalt holder lukket om mandagen, åbnede de gerne både døre og køkken for holdet. De unge blev budt indenfor med varme pomfritter, dip og sodavand, og indehaveren, Chris Egerod, stod klar sammen med to af sine unge medarbejdere til at fortælle om jobbet. Her var der fokus på både ansvar, teamwork og god kommunikation. De fortalte om de mange opgaver, man får lov at prøve kræfter med, lige fra rengøring og kundeekspedition til at bygge burgere i det lille køkken. De unge medarbejdere delte også deres egne erfaringer med at søge job og stå i travle situationer, hvor det gælder om at holde hovedet koldt og hjælpe hinanden på tværs af opgaver. Chris Egerod lagde blandt andet vægt på, at gode fritidsjobbere ikke bare følger de tjeklister, der findes, men også bruger deres egen sunde fornuft. Går man forbi en tabt pomfrit på gulvet, så samler man den op. Man skal kunne tage ansvar og tænke selv.

Hvad er lønnen? Og hvor gammel skal man være for at starte? I Drag­ør ser de fleste butikker og caféer helst, at de unge er omkring 15 eller 16 år, når de starter. I særlige tilfælde kan de godt få lov at begynde allerede, når de er 13 eller 14 år, som de fleste på undervisningsforløbet var. Ungarbejdernes alder afgør, hvilke opgaver de får lov til at stå med på arbejdspladsen. De unge erfarede også, at det kan være en god idé at søge job i foråret, når butikkerne gør klar til højsæsonen. Men der kan også være ekstra timer at hente i november og december, hvor der er julemarked i byen. Her har Drag­ør Vinhandel for eksempel unge medarbejdere til at hjælpe med at pakke gavekurve, og det skulle være en rigtig hyggelig tjans.

Backstage Burgers indviede de unge i, at det var en god idé at søge job i Drag­ør frem for i deres burgerbar i København, fordi der var mange flere om buddet på Kastrupvej end på fortet. Her fik de unge også at vide, at selvom burgerkæden har en fast grundløn, kan man godt få lønforhøjelse, hvis man gør sig særligt umage. De unge stillede også mange reflekterede spørgsmål: Skulle man gå efter noget, der så godt ud på CV’et, eller noget, som gjorde en glad? Og hvordan skulle man prioritere sin fritid, hvis man allerede gik til sport flere dage om ugen, men gerne ville have et job? Her lød svaret blandt andet, at der helst skal være tid til en vagt om ugen, hvis man skal nå at blive rigtig dygtig, men at det også er vigtigt at have tid til at slappe af og have helt fri indimellem.

De unge fik mulighed for at se, hvad der sker bag kulisserne. Foto: Camilla Lærkesen

Løn, ansvar og alder Eleverne på forløbet fik også anledning til at stille spørgsmål under alle besøgene. Særligt to spørgsmål gik igen:

På turens sidste stop, blev der serveret pommefrittes, dip og sodavand. Foto: Camilla Lærkesen

Sidste stop på turen var Backstage Burgers på Dragør Fort. Foto: Camilla Lærkesen

BYENS LIV

Side 14

23. december 2025

De fem fejl i årets konkurrence er her markeret med mørkeblå cirkel. Illustration: Kirsten Tønnesen

Årets vindere er: • Bent André Kofod, Rødtjørnen • Bente Rasmussen, Høgevænget • Edith Gjede Jensen, Agthsvej • Eva Twinge, Vestgrønningen • Marianne Nielsen, Kongelundsvej • Morten Nielsen, Krudttårnsvej • Niels Ole Hansen, Pileengen • Peter Røder, Almegård Alle, Kastrup

Vinderne i Dragør Nyts julekonkurrence 2025 Vi er utrolig glade for, at så mange af jer har taget jer tid til at lege med på vores lille julespøg. Julesækken, som alle besvarelserne løbende

er kommet over i, er blevet fuldstændig fyldt til bristepunktet. Julesætternisserne har været på det helt store over-

Høring: Lokalplan 84 for Fiskerikajen Kommunalbestyrelsen har den 20. november 2025 godkendt forslag til Lokalplan 84 for Fiskerikajen og kommuneplantillæg 8. Planforslagene er i offentlig høring frem til tirsdag den 17. februar 2026. Planerne skal bl.a. muliggøre overdækning af lodsbåden Ravnen, glasinddækket udeservering ved Café Havslapning samt tilbygninger og tagterrasse på Café Espersen. Planmaterialet kan ses på dragoer.dk og plandata.dk. Send dine bemærkninger, så vi har dem senest tirsdag den 17. februar 2026. Det er besluttet, at planerne ikke skal miljøvurderes. Du kan klage over afgørelsen frem til tirsdag den 13. januar 2026. Læs mere på dragoer.dk under høringer – om hvordan

Husk: Mesterskabs­ prisen 2025 Fristen for at indstille kandidater til mesterskabsprisen 2025 er onsdag den 31. december 2025. Fortæl os, hvem som har vundet i 2025, så vi kan invitere dem til en reception og hædre dem. Du kan indstille personer, hold eller grupper, der har vundet en medalje (1., 2. eller 3. plads) ved mesterskaber på nationalt eller internationalt niveau, fx:

arbejde med at tømme postkasser, åbne kuverter, tjekke løsninger – og til sidst det allervigtigste, at finde årets vindere.

Sækkens indhold er fredag morgen blevet blandet godt rundt af flittige nissehænder, så alle deltagere fik samme chancer, uanset hvornår kuponen er blevet afleveret. Og som tak for jeres store deltagelse – så har vi igen i år trukket hele otte vindere, som alle har fået direkte besked.

Du finder det og tidligere udgivelser på dragoer.dk/erhvervsnyt Du kan også tilmelde dig og få de seneste erhvervsnyheder fra kommunen direkte i din indbakke. Det gør du på vores hjemmeside dragoer.dk/abonnement – skriv din e-mailadresse og derefter får du sendt en mail med et link, hvor du skal vælge, hvilke områder du ønsker at abonnere på. Vælg »Erhverv«.

Dit affald i julen Højtiden nærmer sig, og det betyder, at vi forskyder tømmedagene af dit affald. Helt konkret vil det sige, at tømning: • torsdag den 25. december sker i stedet for fredag den 26. december, • fredag den 26. december sker i stedet for lørdag den 27. december, • torsdag den 1. januar sker i stedet for fredag den 2. januar og • fredag den 2. januar sker i stedet for lørdag den 3. januar. Tjek gerne Affaldsportalen eller app’en, hvis du vil være helt sikker på, hvornår skraldebilen triller forbi. Du kan også få information om de ændrede tømmedage via sms-service, hvor du får besked 1–2 dage inden tømmedagene. Husk: Gavepapir er defineret som restaffald og skal smides i beholderen for restaffald. Har du mere pap, end hvad der kan være i din beholder, kan du aflevere det på Dragør Genbrugsplads. Her kan du også komme af med gavepapir (i containeren »Rest efter sortering«).

• Danmarksmesterskaber (DM) • Europamesterskaber (EM) • Verdensmesterskaber (VM) • Nordiske mesterskaber (NM) • De Olympiske Lege (OL). Det kan være sportsudøvere eller – som noget nyt – mestre i tekniske færdigheder, konkurrencefag (fx Skills), kreative og håndværksfag, gastronomi, kunstneriske og performative fag samt videnskabelige eller akademiske præstationer. Indstil via digital blanket på dragoer.dk – søg på mesterskabspris

ErhvervsNyt Dragør I sidste uge udkom vi med det fjerde nummer af ErhvervsNyt Dragør. Nyhedsbrevet er til dig, der driver virksomhed i Dragør Kommune, og som ønsker at følge med. Denne gang er der for eksempel link til tilmelding til Nytårskur for erhvervslivet, som vi holder onsdag den 21. januar 2026.

Dragoer.dk

Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt

Julius Winther Mygind fra DrugRebels informerer unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Foto: Tårnby Gymnasium & HF

Dit gamle juletræ

Ærlige fortællinger og hårde fakta »Vi har et ansvar« var konklusionen efter et stærkt oplæg om rusmidler på Tårnby Gymnasium & HF. Af Thomas Mose Tirsdag den 9. december dannede Tårnby Gymnasium & HF rammerne for et yders relevant foredrag med DrugRebels – en organisation, der arbejder for at give unge modet og viden til at træffe et bevidst valg om alkohol og stoffer. Hele 1. g-årgangen var samlet i festsalen på gymnasiet, hvor oplægget både bød på personlige beretninger, faglig viden og refleksioner om ansvar og fællesskab.

Erfaringer fra virkeligeheden Oplægsholderne fra DrugRebels var alle frivil-

lige, som delte deres egne erfaringer med misbrug; historier, der gjorde et stærkt indtryk på de unge. En håndsoprækning i salen viste tydeligt, at langt de fleste elever allerede har erfaringer med alkohol, rusmidler, nikotinprodukter eller puff-bars i større eller mindre grad. Undervejs blev eleverne også bedt om at diskutere små dilemmaer, blandt andet spørgsmålet: »Er det en god idé at lade en tydeligt beruset ven gå alene hjem en frostklar vinternat?« Et klart nej lød det fra eleverne. »Man kan komme i dårligt selskab, man kan føle

Lille Frøken Himmelblå Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 | Lørdag 10–14 | Søndag lukket 30 74 20 00 | Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

Du kan aflevere dit gamle juletræ på Dragør Genbrugsplads, Bachersmindevej 15, Dragør. Åbningstiderne er hverdage kl. 10–18 samt lør-, søn- og helligdage kl. 10–17. Bemærk dog: Genbrugspladsen er lukket den 24.–26. december, samt den 31. december 2025 og 1. januar 2026. Afhentning Fra mandag den 5. januar 2026 og to uger frem kan du også stille dit gamle juletræ ud til skel og få det hentet på din adresse. Træet skal være synligt for vognmanden. Juletræet må maksimalt måle 2,5 m i højden, skal være helt fri for pynt, fod og søm (fra foden). Du skal sætte juletræet ud senest dagen før afhentningsdag. Vi følger den normale afhentningsdag for haveaffald i de to uger. Bemærk dog, at vi kun tager juletræer og ikke almindeligt haveaffald med.

Dragør Pleje Omsorg

KEND DIN HJÆLPER Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk

Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

Rubrikannoncer Fodklinikken v/statsaut. fodterapeut Ingegerd Bjørke Betz, Dragør Stationsplads 2 Tlf. 40 54 07 50 Konsultation efter aftale.

Dragør klinik for fodterapi/hjembesøg v/ statsaut. fodterapeut Pia Møgelgaard Tlf. 32 53 73 83 – A. P. Møllers Allé 9 A – dragoerklinik.dk

sig presset, og man kan ligge under for nogle misforståede idealer,« fortalte Julius Winther Mygind, der er coach og udviklingsleder i DrugRebels.

DrugRebels DrugRebels er en nonprofitorginastion, der arbejder med forebyggelse af unges misbrug af rusmidler. Organisationen ­financierers med bidrag fra fonde, virksomheder og privatpersoner. Teamet af frivillige i DrugRebels har siden 2009 besøgt over 150.000 elever i hele landet.

DRAGØR KIRKE Tirsdag den 24. dec. kl. 12.00: Juleaften med børnekoret Anette Lyneborg Tirsdag den 24. dec. kl. 13.30: Juleaften Jens Bach Pedersen Tirsdag den 24. dec. kl. 15.00: Juleaften Jens Bach Pedersen Onsdag den 25. dec. kl. 10.00: Juledag Jens Bach Pedersen Torsdag den 26. dec. kl. 10.00: 2. juledag Anette Lyneborg Søndag den 29. dec. kl. 10.00: Anette Lyneborg Onsdag den 1. jan. kl. 11.00: Nytårsjazz-gudstjeneste

H STORE MAGLEBY KIRKE Tirsdag den 24. dec. kl. 11.30: Børnejulegudstjeneste Julie Kaas Tirsdag den 24. dec. kl. 13.00: Juleaften Andreas Wille Tirsdag den 24. dec. kl. 14.30: Juleaften Andreas Wille Tirsdag den 24. dec. kl. 16.00: Juleaften Gitte Turin Tirsdag den 24. dec. kl. 23.30: Midnatsgudstjeneste Gitte Turin Onsdag den 25. dec. kl. 10.00: Juledag Gitte Turin Torsdag den 26. dec. kl. 10.00: 2. juledag Andreas Wille Søndag den 29. dec. kl. 10.00: Julie Kaas Tirsdag den 31. dec. kl. 15.30: Nytårsgudstjeneste Gitte Turin

»Det er dér, man skal træde til og hjælpe hinanden.« Ud over de personlige fortællinger deltog også en læge fra Bispebjerg Hospital, som gav eleverne et indblik i, hvad der sker i kroppen og især i hjernen, når man indtager alkohol eller andre rusmidler. De fleste ved, at rusmidler ikke er sunde, men ikke alle kender de konkrete mekanismer. Dem fik eleverne leveret i øjenhøjde. Der var altså både viden og fakta, men i høj grad også et budskab om at tage ansvar for sig selv og hinanden.

Unge skal have reel viden »Det er vigtigt for gymnasiet, at vi informerer vores unge om de fristelser, der er derude. Som uddannelsesinstitution har vi et særligt ansvar og et unikt talerør, der gør, at vi kan påvirke unge mennesker i en positiv retning,« siger uddannelsesleder Carsten Skovsø Clausen. »Gennem oplysning og personlige beretninger kan vi forhåbentlig gøre flere unge i stand til at vælge stoffer og rusmidler fra, selvom vi ved, at fristelserne er derude,« slutter uddannelseslederen.

Advokaten i Dragør

Torben Juhl Andersen

yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

Kniber det med pladsen - så lej et rum

Send dine ting på et tørt, rent og sikkert lagerhotel Fra m22 Fra 2–49 3- 60 m Kort- og langtidsudlejning

LEJ ETet RUM A/S Lej rum

A. møllers Allé Allé17 13• •2791 2791 Dragør Dragør• •Tlf. tlf.:3230842884 3849 72 A.P. P. Møllers E-mail: info@lejetrum.dk • Internet: www.lejetrum.dk

www.lejetrum.dk

Ring 49 Ring og og få få et et godt godt tilbud tilbud 32 30 84 28 84 38 72

D R A G Ø R D E B AT T E N

23. december 2025

Side 15

Alle indlæg står for skribentens egen regning og udtrykker ikke Dragør Nyts holdning

Sagsbehandlingsfejl fører til store gener ændre sin bygning på trods af en forventning om en godkendelse og Hans Christian som skal leve i skyggen indtil tingene er blevet bragt på plads. Som det ser ud i skrivende stund, mener kommunen, at Hans Christian skal leve med deres fejl, og at han ikke har krav på kompensation. Som uddraget af skrivelsen dokumenterer, vægter man indfrielse af Poppelvej 40’s forventninger højere end Hans Christians gener. Skygge, fuldt indblik i en ellers privat have med videre er omfattende. Det er utrygt og forkert, at der ikke administreres korrekt. Hans Christian skal nu klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse

og bede en ejendomsmægler med lokalkendskab om at vurdere sagen. Borgmesteren har ansvaret for forvaltningens drift og skal orienteres om detaljerne i sagen. Jeg er blevet oplyst, at sagsbehandleren hos kommunen – af egen drift – har foreslået montering af »pyntespær« på førstesalen for at reducere ejendommens areal. Det er ikke en tilladelig løsning, da konstruktionen ikke er nødvendig rent statisk. Forvaltningen har fremsendt afgørelsen i sagen, hvori der direkte står: »Byggeriet overskrider bestemmelsen om bygningshøjde på en del af den ene facade, da tilbygningen og ændringer i taget medfører,

at der fremstår en højere facade end resten af huset. Der er ikke vinduespartier på den del af facaden i tagetagen. Dragør Kommune er dog blevet opmærksom på, at vi i sagsbehandlingen i 2022 begik en fejl ved at overse denne overskridelse, hvilket har givet ejeren en berettiget forventning om, at projektet var godkendt i det omfang, som ansøgt. Det vurderes ikke, at en dispensation til en højde på 6,3 meter vil danne præcedens, da dispensationen beror på en fejl i forbindelse med udstedelse af den tidligere byggetilladelse, hvor der er henvist til tegningerne.« Med venlig hilsen Michael Johst

Nyt byråd – nye vilkår

næsten hele verden i private jets. Så COP30 endte i fiasko.

Vi må huske på, at vandstanden i Øresund alene afgøres af vandet i Østersøen – ikke af La Niña et sted i det sydlige Stillehav, som nogle forskere hævder. Østersøen tilføres en jævn strøm af vand fra floder i Rusland, Polen med flere. Vandet ledes ud gennem de danske farvande og afsætter sandsynligvis en hel del forurening fra Rusland og Polen. Men at forestille sig, at der vil blive behov for et dige på Nordstranden på syv en halv meter, skal man vist være akademiker for at tro på. Nu har kommunen udformet planerne, og måtte der i årene fremover ske en ekstra vandstigning, kan man hurtigt opføre digerne. Sæt dog byggeriet på standby. Digerne vil ødelægge det Drag­ør, som vi elsker. Hvornår ser vi den lille dreng, som i H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder siger det forbudte: »Kejseren har jo intet tøj på.« Med venlig hilsen Morten Dreyer

Af Michael Johst, civilingeniør DEBAT: Ejeren af Poppelvej 42 i Søvang, Hans Christian Hansen, bad mig om at foretage en objektiv stedlig vurdering af byggeriet på naboejendommen Poppelvej 40. Det oprindelige nabohus var af sædvanlig karakter, opført i 1974. Der blev sat et overdækket stillads op, og da det blev fjernet, fik Hans Christian Hansen sig en ubehagelig overraskelse. Jeg tog billeder af byggeriet og har vejledt Hans Christian om de klagemuligheder, han har. Det er trist for alle parter kommunen som er ansvarlige for fejl, bygherren som skal

Af Morten Dreyer, Dansk Folkeparti DEBAT: Vi ser landet over, at kortene er blevet blandet ved valget. Man kan i mange kommuner nu se frem til, at vindmølleparker og solceller bliver fjernet fra kommunernes planer. Men erkender man i disse kommuner, at klimatiltag har et øvre loft? Og hvad med Drag­ør? Gennem de seneste år er byrådet blevet fanget ind i alverdens klimatiltag. Spørgsmålet er nu, hvem der tager ansvaret for fiaskoen. Mere end 25 års spild af ressourcer, tid og energi har holdt uskyldige børn vågne om natten og en række klimaorganisationer ved muffen, mens andelen af fossilproduceret energi på verdensplan er steget år for år, og naive medløbere som Tyskland har begravet sig

selv og EU i klimaplaner så urealistiske, at de – hvis de bliver gennemført – risikerer at deindustrialisere EU og få Tyskland til at gå bankerot. Der må være røde ører mange steder. Lige før COP30, den årlige klimakonference organiseret af FN, som i år fandt sted i Belém nær Brasiliens Amazonas-område, skrev Bill Gates, ejer af Microsoft, klimafanatikeren over alle klimafanatikere, i en veltimet kronik, at det der med klimaet og den eksistentielle fare ved ikke at gøre noget – hvad som helst – måske var lidt af en overdrivelse fra hans side, så måske skulle vi nu tale om noget helt andet i stedet. Bill Gates har gennem årene af privatformuen givet mere end 350 milliarder dollars til klimaindsatser. Det tog ligesom lidt luften ud af de 40.000 deltagere i konferencen, som i miljøets hellige navn var fløjet ind fra

Drag­ør og digerne Med det nye byråd bør man revurdere planerne. Mit råd er at fortsætte anlægget på Sydstranden syd for T-krydset ved Krudttårnsvej. Til gengæld bør planerne herfra og til lufthavnen lægges i en skuffe. I havnebassinet er der tre analoge vandstandsmålere, hvor vi alle ved selvsyn kan følge vandstandens højde. Højden har vist sig særdeles stabil gennem årtierne, kun afbrudt af periodisk højvande hvert tredje til sjette år efter en langvarig nordveststorm. Her stiger vandet 100 til 140 centimeter over daglig vande. De nuværende diger er bygget til at modstå højvande på 160 centimeter. Selv ved højvandet i 1872, hvor Lolland oplevede op til tre meter højvande, slap Drag­ør med et højvande på fem fod, som en Drag­ør-lods skrev i sin dagbog. Fem fod svarer til 150 centimeter.

ønsker glædelig jul og godt nytår til alle vores læsere og annoncører

med Dragør Nyt

Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«

DR AGØR NY T

Side 16

23. december 2025

Sopranen Cecilia Lindwall var gemt bag døren på Strandstræde 8, hvor Michael Weber bor. Foto: TorbenStender.

Bag lågen mandag­den 15. december var en gættekonkurrence. Foto: TorbenStender.

Levende lys og sang Af Henrik Askø Stark Som en del af »Levende Låger« drog hele 187 personer lørdag den 13. december forventningsfulde gennem byen til Strandstræde 8 – »På trappen« – hvor Michael Weber bor. Da de mange deltagere var ankommet til adressen, gik døren op, og ud trådte den svenske sopran Cecilia Lindwall med lyskrans på hovedet – det var jo luciadag. Hun sang luciasangen på svensk, mens alle deltagerne lyttede til den betagende stemme. Michael Weber fortalte historien om Santa Lucia og om, hvordan de forskellige lande fejrer traditionen. I Danmark begyndte skikken under

anden verdenskrig – muligvis fordi man havde brug for at kunne se lyset i den mørke tid. Cecilia Lindwall fortsatte med sangen­»O hellige nat« af franskmanden Adolphe Adam. Afslutningsvis blev der serveret portvin og luciabrød – eller lussekatte som de også hedder på svensk.

Fortet er en kunstig ø Søndag den 14. december gik 157 personer med på den lange og mørke tur til Drag­ør Fort. Her stod Steen Hylleborg og Ann Madsen klar og tog imod med gløgg og pebernødder, som fortets ejer Torben Bødtker havde doneret. Værterne havde pyntet fortets forhal hyggeligt op. Drag­ør Fort ligger på en kunstig ø, der blev bygget i årene 1910–15 som en del af Københavns befæstning. Steen Hylleborg fortalte, at da de gamle en-kroner og to-kroner (daleren) skulle udfases blev 17 tons mønter opmagasineret i en bunker på fortet. Da de blev hentet til omsmeltning, manglede der angiveligt nogle mønter, men efter megen granskning slog man en streg i sandet og resonerede, at der nok var talt forkert til at begynde med. Mønterne blev senere smeltet om til de 10- og 20-kroner, vi har i dag. Drag­ør Fort har aldrig været i krig,

men kanonerne blev prøveskudt hver onsdag. Inden affyringen gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og bad folk om at lukke vinduerne på klem, så de ikke blæste ud ved lufttrykket.

Indlagt gættekonkurrence Turen gik til Strandstræde 2 hos Dorthe Lending og Jan Larsen mandag den 15. december. Jan Larsen fortalte, at han altid havde drømt om at bo i den gamle by, så da Strandstræde 2 blev sat til salg, var parret ikke længe om at slå til. Han fortalte om den lange rejse, man skal på, når man vil renovere et gammelt hus i Drag­ør. Huset er bygget omkring 1750 og var oprindelig en længe til nabohuset, som ligger ud til Strandlinien. Dorthe Lending og Jan Larsen købte huset i juni 2023 og renoveringen tog cirka halvandet år. Dagens levende låge-deltagerne fik lov til at deltage i en lille gættekonkurrence med præmie i form af en flaske vin til hver af de heldige vindere. Første spørgsmål var, hvor mange tons jord, der blev flyttet fra grunden. Det rigtige svar var 28 tons. Derudover skulle deltagerne gætte, hvad der engang lå i den vestlige ende af huset. Svaret var en slagter, der havde forretning på adressen i en kort årrække fra cirka 1851 til 1890. Et par glade deltagere kunne tage fra dagens låge-vandring med en flaske vin i hånden. Dorthe Lending og Jan Larsen serverede portvin og småkager, som man

kunne nyde, mens man gik rundt og kikkede på det fine resultat af renoveringen.

Gårdnissen kunne fortælle Tirsdag den 16. december gik turen til Lodsstræde 4, hvor Hanne og Axel Bendtsen bor på byens eneste tilbageværende gård. Axel Bendtsen havde igen i år haft en julesamtale med gårdens nisse – og han viderefortalte nissens historie for gæsterne. Gårdnissen har oplevet julen i Lodsstræde i mere end 250 år. Det var et herligt liv på gården, hvor der boede mennesker i hovedhuset, og alle gårdens dyr boede i længerne – heste, køer, grise, gæs, ænder og høns. For snart 100 år siden brændte det meste af gården, men det lykkedes at redde hovedhuset og loftet – hvad nisserne var særlig glade for. Efter branden var slukket, var der øl i stuen. Brandmændene trådte ind i stuen med deres store beskidte støvler og lavede mærker i det nyferniserede gulv. Men Ane, som var frue på gården, var ligeglad, fordi noget af gården var reddet, så nu skulle der festes. Manden på gården var sjældent hjemme. Han var skipper og sejlede både til Vejle efter brænde og til De Vestindiske Øer efter sukkergodt til nisserne og rom – som der stadig er noget tilbage af. Og det nød gæsterne godt af, fordi der blev serveret både rompunch og honningkage, så alle 98 gæster var i højt humør, da de gik fra gården.

Knap 160 deltagere tog med på den mørke decembertur til Drag­ør Fort. Foto: TorbenStender.

Ugens hjernevrider – løs sudoku med

Dragør Nyt Sværhedsgrad: Medium

6

9 2 1

9

7 6

8

3

7

4 1 2

8

9

3

7

6

1 6

2

1

2 6 1

7

4 7

2 8

1

5 7

VARM GLÖGG OG LUNE ÆBLESKIVER

Nyd vores traditionelle røde glögg med alkohol eller den alkoholfrie hvide lavet på æbler. Tilbud: 1 juice & 1 sandwich Kun 139,Husk: Vi har gavekort i alle prisklasser Vi ses på

4

Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«

Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør

Axel Bendtsen genfortalte gårdnissens historie – blandt andet om branden, der tog det meste af gården for næsten 100 år siden. Foto: TorbenStender.

DRAGØR STRANDHOTEL

DRAGØR STRANDHOTEL

Nytårsaften Vi starter kl. 17.45 med

kongens nytårstale Herefter vores luksus nytårsmenu – med tilhørende vinmenu Der er champagne kl. 24.00 samt Bar og DJ-musik til kl. 02.00 Pr. pers.

1.728 kr.

Tlf.: 32 53 00 75 · E-mail: p@helgstrand.dk www.dragoerstrandhotel.dk · Facebook: Dragør Strandhotel

Ønsker alle en rigtig Glædelig Jul – og forhåbentlig med en masse dejlige bløde pakker

BEIER X LIND Strik

Kr.

999,-

BOUTIQUE No.1 Kongevejen 1 · Mobil 21 68 07 31 · Følg os på

ndag 12–16 Mandag–fredag 10–18 · lørdag 10–15 · sønd