Dragør Nyt
Fortid og nutid bliver sat i scene på Amagermuseet
udstillingen
Heftig
debat om ændringer i aktivitetshuset: »Vi skal ikke lægge os ud med de frivillige«
Ændringer i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården førte til lang debat i kommunalbestyrelsen. Bekymringer om frivillighed, kommunens rolle og digitalisering af nyhedsbrevet var blandt hovedemnerne.
Af Freja Bundvad
Hvad der begyndte som et punkt på dagsordenen i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget tidligere i april, udviklede sig onsdag den 23. april til en længere debat i Dragørs kommunalbestyrelse, hvor der var rift om at få lov til at tænde mikrofonerne. Sagen handler om en række administrative ændringer i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården – blandt andet digitaliseringen af nyhedsbrevet Væveren – og blev taget op i kommunalbestyrelsen efter en begæring fra Peter Læssøe (T). Han var dog forhindret i at deltage i mødet, og i stedet var det Annette Nyvang, der førte ordet på liste T’s vegne: »Peter Læssøe har hævet denne her sag til kommunalbestyrelsesniveau. Han mener, at tingene er vævet lidt ind i hinanden, og han er bange for, at man er i gang med at gøre det sværere at være frivillig i Aktivitetshuset Wiedergården. Og det er det sidste, vi ønsker,« sagde Annette Nyvang, da hun indledte debatten.
Uenighed om beslutninger Blandt de konkrete ændrin-
ger, der er gennemført i aktivitetshuset siden efteråret, er justeringer i cafédriften, ny økonomistyring og ændret arbejdsfordeling for aktivitetshusets leder, Emily Drageskov, der tiltrådte i november 2024. Den mest opsigtsvækkende ændring er dog, at nyhedsbrevet Væveren fremover kun udgives digitalt – en ændring, der ifølge sagsfremstillingen skete efter ønske fra brugerrådet. Men den oplysning viste sig at være forkert. Det er senere blevet erkendt fra administrationens side, at brugerrådet ikke har ønsket bladet digitaliseret, som det ellers fremgik af det officielle oplæg. Og liste T ønsker bestemt heller ikke, at medlemsbrevet, der udkommer fire gange årligt, skal digitaliseres.
»Det er utroligt vigtigt, at det her blad kommer ud i folks postkasser, og vi vil ikke have, at det bliver elektronisk,« konstaterede Annette Nyvang
Efterfølgende dialog
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgets for-
mand, Nicolaj Bertel Riber (A), var meget overrasket, da sagen blev begæret til kommunalbestyrelsen.
»Det var med stor undren, at jeg kunne konkludere på udvalgsmødet, at liste T hævede denne her sag. Og jeg er ikke blevet klogere,« indledte han sin taletid. Han erkendte samtidig, at forvaltningen havde begået fejl i sagsfremstillingen, og at kommunikationen kunne have været bedre.
»Det kræver et knaldhøjt kommunikationsniveau at indføre så mange ændringer, og der er fejl i den del af sagen.«
Ifølge Nicolaj Riber er der dog siden afholdt møder mellem kommunen og aktivitetshusets frivillige, hvor mange misforståelser er blevet afklaret:
»Der har efterfølgende været afholdt et dialogmøde mellem brugerrådet og forvaltningen, hvor der er blevet rettet op på de her misforståelser,« sagde han. Frivillighed, tillid og kommunens rolle
Under debatten udtrykte flere kommunalbestyrelsesmedlemmer bekymring for kommunens relationen til de frivillige i huset.
Sydamagerlistens Flemming Blønd kaldte aktivitetshuset for »Dragørs mest succesfulde institution« og sagde, at »måden, man opdeler ledelsesopgaven på, er helt på bagsiden af Mars«.
»De frivillige gør et kæmpe stykke arbejde, der sparer
kommunen for en masse udgifter. Vi skal ikke lægge os ud med de frivillige,« sagde han og foreslog desuden, at man på sigt bør overveje, om huset skal være selvejende. Ebbe Kyrø (T), der var indkaldt som suppleant for Peter Læssøe, advarede mod for meget kommunal indblanding, mens Helle Barth (V) og Jan Madsen (C) begge udtrykte forståelse for bekymringerne, men påpegede, at det er nødvendigt at rette op, hvis noget ikke er foregået efter reglerne, som det har været tilfældet med flere forhold i aktivitetshuset. »Det drejer sig om, at der er en lovgivning, som ikke har været fulgt. Det er vi blevet gjort opmærksomme på, og vi kan jo ikke bare beslutte, at vi ikke følger det i Dragør Kommune,« lød det fra Nicolaj Bertel Riber. Lisbeth Dam Larsen (M) sagde, at hun ikke fandt det betryggende, når udvalgsformanden erkender fejl i forvaltningen, og hun støttede liste T’s opmærksomhed på sagen. Enighed om vedtægter Sagen blev delt op i to: dels orienteringen om de administrative og ledelsesmæssige ændringer, dels selve processen for opdatering af aktivitetshusets vedtægter, som skal foregå i samarbejde mellem leder og brugerråd hen over efteråret. Orienteringen blev taget til efterretning af alle undtagen Flemming Blønd. Vedtægtsprocessen blev godkendt enstemmigt.
Det sker ...
Følg med i de kommende begivenheder i hele Dragørs aktivitetskalender
Find den på side 6
En flok børn fra sfo’en på Dragør Skole er blandt modellerne, når Amagermuseet i Store Magleby den 7. maj slår dørene op til
»Iscenesat!«. Udstillingen udforsker iscenesættelse hos genremaleren Julius Exner ved hjælp af nutidige fotografier med et fortidigt udgangspunkt taget af fotokunstneren Claus Peuckert. Læs mere på side 8. Foto: Claus Peuckert.
Dragør Nyt
Dragør-virksomhed vinder fornem erhvervspris
Renteq fra Dragør har vundet Rotarys iværksætterpris for sit arbejde med at ombygge diesel- og benzinbiler til eldrift.
Af Tim Panduro
Dragør-virksomheden Ren-
teq blev lørdag hyldet, da den verdensomspændende organisation Rotary holdt sin
distriktskonference på AFUK – Akademiet for Uhæmmet Kreativitet i København. Her modtog Renteq Rotarys iværksætterpris foran fem finalister fra hele Region Hovedstaden.
Renteq er en virksomhed, der skriver sig ind i den grønne omstilling ved at transformere gamle diesel- og benzinbiler til eldrift. Når bilerne ombygges, genbruges størstedelen af køretøjet. Det sparer udledning og
ressourcer fra bygning af nye
biler, og bilens ombygning forlænger dens levetid, før den skal skrottes. Endelig får bilen, når den er ombygget til el, ifølge virksomheden meget længere serviceintervaller. »Jeg er glad og taknemmelig for, at Dragør Rotary Klub har indstillet os til konkurrencen. Og det er et kæmpe skulderklap for os, at vi ender med at vinde iværksætterprisen,« siger Kristoffer Falk Qvist, som grundlagde Renteq tilbage i 2020, i en pressemeddelelse fra Rotary. Med prisen følger ud over æren og blomster også et års medlemskab af Dansk Erhverv, et abonnement på ASE’s iværksætterstøtte, rådgivning og sparring fra foreningen Sparringspartnerne og timer hos en advokat, en revisor samt et reklamebureau. »Det er dejligt med anerkendelsen, men vi kan helt sikkert også få glæde af de mange erfarne folk, som står klar til at hjælpe os i vores videre udvikling,« siger Kristoffer Falk Qvist. Også hos Dragør Rotary Klub er der stolthed over, at endnu en lokal iværksætter klarer sig i den regionale iværksætterkonkurrence. »Seerupgaard er en anden dygtig iværksættervirksomhed fra Dragør, som tidligere har vundet Rotarys regionale iværksætterkonkurrence. I Dragør kan vi være stolte af at der er dygtige fagfolk, som tør at etablere virksomheder, som giver nye svar på vores udfordringer med klima og miljø. Stort tillykke til Kristoffer og Renteq med den regionale pris,« siger Jess Folke Andersen fra Dragør Rotary Klub
KÆMPE LOPPEMARKED PÅ LANGHØIGAARD
MØLLEGADE 8, ST. MAGLEBY, DRAGØR
Lørdag den 3. maj kl. 10–17
· Mad
Kreativ udfoldelse og meget mere
Solbeskyttelse til hele familien
÷20% – på alle Avéne sol produkter
Avène B-Protect Sun Cream SPF50+ er en ansigts solcreme, der giver meget høj solbeskyttelse til sensitiv hud ansigtet og på halsen. Solcremen er velegnet til hud med parfumeallergi og til lys hud, der let bliver solskoldet.
Kom ned på apoteket for at se hele udvalget
Tilbuddene gælder til og med lørdag den 24. maj
Dragør Apotek · Maglebytorv 18
Man.–tirs. 9–17.30 Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket
Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16
Det legendariske loppemarked, afholdes igen, hvor der sælges ud til absolut favorable priser, fra flere glade amatør loppeister
Dragør Nyt
Søndre Tangvej 22, 2791
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk | Se også www.dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk
Redaktionschef Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Chefredaktør Henrik Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk
Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Mediechef Jens Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk
Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk
Hverdagen fanget på papiret
Den lokale kunstner Kirsten Tønnesen udstiller igen i Dragør Havnegalleri – og hun håber på både godt vejr og gode samtaler.
Af Thomas Mose
Kirsten Tønnesen er klar med endnu en udstilling i Dragør Havnegalleri. I syv dage – fra fredag den 2. maj til og med torsdag den 8. maj – kan besøgende opleve hendes finurlige og stemningsfulde tegninger, der især kredser om Dragørs miljøer og mennesker. Hun ser frem til en uge i det hyggelige lokale med udsigt over havnen og håber på både solskin og snakke med dem, der lægger vejen forbi. Når vejret tillader det, sid-
der hun gerne udenfor ved sin gamle barnevogn fyldt med billeder og tegner videre på nye motiver. »Det har altid været spændende at høre nye historier bag mine motiver. De gode historier tager jeg med mig, når jeg tegner. De gør billederne endnu mere levende,« fortæller Kirsten Tønnesen. Havnegalleriet vil i udstillingsperioden være åben dagligt fra klokken 13–18. Dragør som inspirationskilde Motiverne spænder vidt – fra
Vi beklager fejlen!
I sidste uges Dragør Nyt havde vi en artikel på forsiden om Dragørs unges alkoholvaner Her var der desværre en fejl i et af tallene for 9.-klasseselever. Det er rigtigt nok, at langt flere 9.-klasseselever har prøvet at være fulde end elever i 7. og 8. klasse. Og at langt flere 9.-klasseselever må drikke for deres forældre, end det gælder for 7.- og 8.-klasseselever.
A.P. Møllers Allé 9A 32 53 49 03 www.skøn.net
Men artiklen konkluderede også, at andelen af 9.-klasseselever, der har været fulde, er steget med ti procent – og det er forkert. Faktisk er det lige modsat. Andelen af 9-klasseselever, der ikke har været fulde, er steget med ti procent. Vi beklager meget fejllæsningen af tabellen fra ungeprofilen for 2025 – og ikke mindst at der i artiklen stod, at det er paradoksalt, at 9.-klasseseleverne drikker mere, når man netop har haft så meget fokus på unge og alkohol. Dette er jo en fejlkonklusion. Resten af tallene i artiklen er rigtige. Læs den eventuelt igen online, hvor fejlen er rettet: Gå ind på www.dragoer-nyt.dk Dragør Nyt beklager fejlen. Red.
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak
Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider
Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk
elefanter til gamle køkkener – men især livet i Dragør fylder i Kirsten Tønnesens tegninger. Hun holder af at skildre de små øjeblikke og de særlige detaljer, der gør området unikt. Også andre dele af Amager og København har sneget sig ind i hendes skitseblok, når hun finder inspirerende steder at slå sig ned med papir og blyant. Hendes tilgang til kunsten er præget af en nysgerrighed og en kærlighed til hverdagens motiver. Hun kalder sig selv billed-
om hun er kendt i Dragør for sine detaljerige og farverige tegninger, der fanger både bygninger, stemninger og mennesker på en helt særlig måde.
En sen begyndelse Kirsten Tønnesens rejse som billedmager begyndte i hendes folkepensionistår. Først da hun startede på et tegnehold i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården, fik hun for alvor mod på at arbejde med tegningen som udtryksform. Inden da havde hun mest tegnet småting til spejderaktiviteter, skolernes matematikopgaver eller regnvejrsdage på campingture Støtten fra fællesskabet på Wiedergården førte til, at hun begyndte at udstille hos glarmesteren på Kongevejen. Siden har hun haft flere udstillinger og mødt et netværk af andre kunstnere, kunder og interesserede, som hun sætter stor pris på. »At få lov til jævnligt at besøge Havnegalleriet er utroligt inspirerende. Der er spændende udfordringer, når nogen bestiller en tegning af noget, der betyder noget særligt for dem,« siger
Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk
Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
sig ned
Giftig fisk tæt på Dragørs strande
Der er to gange set fjæsinger ved Kongelundsfortets badebro.
Af Tim Panduro
Den giftige fisk fjæsing blev to gange i løbet af påsken set ved badebroen på stranden ved Kongelundsfortet. Det skriver Dragør Kommune.
Fjæsinger er en familie af pigfinnefisk. De er kendt for deres giftpigge, som kan gøre dem til et ubehageligt, men sjældent farligt bekendtskab langs kysten om sommeren. Fjæsingen graver sig som regel ned i sandet nær kysten om dagen – og derfor kan badegæster uforvarende træde på den. Man vil ofte få kraftige smerter, hævelse og misfarvning omkring stikket. Smerterne kan stråle ud i hele armen eller benet, og man kan også blive svimmel og få hovedpine. Stikket er sjældent farligt, men meget ubehageligt. Smerten kan lindres ved at holde stikket nedsænket i 45–50 grader varmt vand i op mod en time.
Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk
Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Fjæsingen kan være svær at få øje på, når den graver
i sandet. Foto: Wikipedia/P. A. Klahn.
Renteq var de glade vindere af Rotarys regionale iværksætterpris. Foto: Dragør Rotary
Fra den 2. til 8. maj kan man opleve Kirsten Tønnesens finurlige tegninger på Dragør Havnegalleri.
Dragør Kommune kom ud af 2024
med overskud på knap 90 millioner
Dragør Kommune har afsluttet regnskabsåret 2024 med et overskud på 89,6 millioner kroner – og flere områder har fået overført midler til 2025.
Af Freja Bundvad
Kommunalbestyrelsen har nu godkendt Dragør Kommunes årsregnskab for 2024 og sendt det videre til revision. Regnskabet viser, at kommunen samlet set har haft et overskud på 89,6 millioner kroner. Det endelige resultat ligger betydeligt over både det oprindelige og det korrigerede budget, og det skyldes blandt andet lavere driftsudgifter end forventet, ekstra indtægter fra ejendomsskat og ikkebudgetterede renteindtægter.
I forbindelse med regnskabsafslutningen har kommunen foretaget en række overførsler af midler fra 2024 til 2025. Disse overførsler
Politisk
følger kommunens fastlagte procedure, som gør det muligt at flytte både mindre- og merforbrug mellem regnskabsår. Spejderhytte og Kongelundsfort
På Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets område er der overført 600.000 kroner til det kommende budgetår. Heraf er 200.000 kroner et nettomindreforbrug, mens 400.000 kroner vedrører et tilskud til Blushøjspejdernes hytte, som endnu ikke er opført. Samtidig er der et merforbrug på dagtilbudsområdet. Dette område omfatter kommunens vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, og her er der registreret
et merforbrug på 700.000 kroner i 2024. Klima-, By- og Erhvervsudvalget har fået overført et samlet merforbrug på 400.000 kroner. En mindre del heraf –15.822 kroner – vedrører udgifter til Kongelundsfortet.
På Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er der godkendt en overførsel af merforbrug på en million kroner. Tandplejen har derimod et mindreforbrug på halvanden million kroner, som overføres fuldt ud. Det sker som en del af en flerårig ordning, hvor midlerne fra en tidligere overførsel fordeles over to regnskabsår.
Enggården har haft et merforbrug på 2,2 millioner kro-
ner, men dette overføres ikke, da plejehjemmet er i gang med en økonomisk reetablering. Hjemmeplejens merforbrug på en million kroner overføres med den forudsætning, at beløbet afvikles over de kommende to år. Lavere forbrug end forventet Økonomiudvalget har haft et samlet mindreforbrug på fire en halv million kroner i 2024. Heraf overføres 400.000 kroner, som vedrører forsikringsudgifter, der ikke tidligere var dækket af budgettet. De resterende 4,1 millioner kroner føres over i kommunens kassebeholdning.
På anlægsområdet er der
skænderi om borgmesters
rolle i lufthavnsgruppe
Liste T og Sydamagerlisten vil gerne have indsigt i borgmesterens møder i Københavns Lufthavns Vækstkomité.
Af Freja Bundvad og Tim Panduro Et forslag fra Sydamagerlisten og liste T om, at Økonomiudvalget løbende skal have en orientering om borgmesterens møder, blev onsdag den 21. april forkastet af et flertal i kommunalbestyrelsen.
Forslaget gik på, at borgmester Kenneth Gøtterup (C) – mundtligt eller skriftligt – skulle orientere udvalget om sine møder og aktiviteter siden seneste møde som et fast punkt sidst på dagsordenen.
Oprindeligt forslag i strid med loven
Forslaget blev oprindeligt stillet i en anden form, hvor punktet skulle være lukket og placeres på alle kommunalbestyrelsens dagsordener. Det fik Kenneth Gøtterup til at anmode administrationen om en juridisk vurdering af forslaget. Ifølge administrationen ville et fast lukket punkt uden konkret vurdering af indholdet være i strid med styrelsesloven. Loven tillader kun dørlukning, når der behandles fortrolige oplysninger, og det skal vurderes fra sag til sag, ikke som fast praksis. Administrationen pegede derfor på en alternativ løsning: at orienteringen kunne
ske på et særskilt møde, for eksempel før Økonomiudvalgets møder, hvor der kan foretages en konkret vurdering af, om dørlukning er nødvendigt.
På den baggrund ændrede Sydamagerlisten og liste T forslaget til at omfatte et fast åbent punkt sidst på dagsordenen i Økonomiudvalget med virkning fra næste møde. En præcisering, der i virkeligheden passer Sydamagerlistens Flemming Blønd bedre. »Det er en god idé at have det som et åbent mødepunkt. Det skaber bare mere transparens,« bemærkede han på kommunalbestyrelsesmødet.
Debat om lufthavnsforum
Baggrunden for at stille forslaget er ifølge Flemming Blønd, at man undrer sig over borgmesterens rolle i Københavns Lufthavns Vækstkomité (CPH Advisory Committee), hvis møder der ikke foreligger offentlige referater fra.
»I marts 2022 opdagede vi helt tilfældigt, at borgmesteren var valgt ind i vækstkomitéen, det, synes vi i og for sig, er naturligt nok, men vi synes også, at det ville have været fint, hvis han havde fortalt om det, og hvad hans rolle og hensigt er,« siger Flemming Blønd fra Sydamagerlisten, der i det fælles forslag med
Enhver kontakt efterlader spor
Tirsdag den 20. maj kl. 19–20 på Dragør Bibliotek
Mød drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard, der har skrevet digtsamlingen »Enhver kontakt efterlader spor«. Manden bag uniformen fortæller om arbejdsdage, der sætter sig i psyken og hvor kynismen trænger sig på. Om mødet med de pårørende og den kamp, han kæmper på deres vegne, så retfærdigheden kan ske fyldest. Alt sammen oplevelser, han har skrevet i sine delvist fiktive digte. Martin Wittrup Enggaard har nemlig brugt poesien som et terapeutisk værktøj, når hverdagen har været lidt for barsk. Køb billetter på drabib.dk
liste T har valgt at fokusere på alle borgmesterens møder.
»Vi ved jo ikke, hvad han ellers deltager i. Vi opdagede vækstkomitéen ved et tilfælde, så der kan jo også være andet,« siger han. Men både arbejdet i vækstkomitéen og borgmesterens øvrige møder er ret lette at få informationer om, bedyrer borgmester Kenneth Gøtterup.
»Alle politikere har fuld sagsindsigt i alle sager, og man kan også altid bede om et møde mig, hvor man kan spørge ind til forskellige ting. Hvis liste T og Sydamagerlisten går så meget op i vækstkomitéen, kan jeg undre mig over, hvorfor de ikke har bedt om et møde med mig. Det har de ikke gjort, så i min optik er det tomme tønder, der buldrer. Der sker intet som helst
Københavns Lufthavns Vækstkomité
CPH Advisory Committee er en gruppe af centrale aktører fra politik, erhvervsliv og organisationer, der arbejder for at styrke udviklingen omkring Københavns Lufthavn. Ifølge rapporten »10 initiativer som styrker knudepunktet«, udgivet af vækstkomitéen i 2024, har gruppen fokus på at sikre bedre infrastruktur, flere flyruter og en mere bæredygtig luftfart.
Blandt medlemmerne er, foruden Kenneth Gøtterup, Jens Kramer Mikkelsen, tidligere overborgmester i København, Thomas Woldbye, direktør for Københavns Lufthavne A/S, og Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland. Derudover tæller gruppen borgmestre fra Tårnby, Dragør, Odense og Malmø samt ledere fra organisationer som Ørsted, DI Transport, Wonderful Copenhagen, DSB og Tivoli.
Her er en oversigt over møderne Københavns Lufthavns Vækstkomité og Kenneth Gøtterups deltagelse:
1. juni 2022 – Deltog ikke – var ikke inviteret.
6. oktober 2022 – Deltog.
1. februar 2023 – Deltog. 10. maj 2023 – Deltog.
4. oktober 2023 – Deltog ikke – meldte afbud.
overført 9,6 millioner kroner til 2025. Beløbet stammer fra projekter, som ikke blev færdiggjort i løbet af 2024. Mindreforbruget på området er samlet set opgjort til 9,8 millioner kroner. Månedsopfølgningen efter februar 2025 viser, at kommunen forventer at bruge 13,4 millioner kroner mindre end budgetteret i løbet af hele året. Mindreforbruget fordeler sig blandt andet på daginstitutioner, socialområdet samt sundhed og pleje. Samtidig oplyser kommunen, at flere af de politisk vedtagne økonomiske mål for perioden 2022 til 2025 er blevet opfyldt i regnskabsåret 2024. Det gælder blandt andet et driftsoverskud på 127,6 millioner kroner – langt over målsætningen på 60 millioner kroner – og en høj gennemsnitlig kassebeholdning.
Anlægsrammen overskrides
Et centralt økonomisk begreb i kommunens økonomistyring er likviditet. Det dækker over, hvor mange penge kommunen
hemmeligt i vækstkomitéen, og jeg fortæller gerne om det. Men de har aldrig spurgt,« siger Kenneth Gøtterup, der er betænkelig ved som udgangspunkt at skulle orientere om alle sine møder til kommunalbestyrelsen.
»Jeg deltager i mange arrangementer og møder og i alle mulige sammenhænge i løbet af en måned, så det vil blive nogle langvarige orienteringer. Og når liste T og Sydamagerlisten har mistillid til mig, vil det ikke give mening, hvis jeg selv vælger, hvad der skal orienteres om. Men hvis man som politiker eller medarbejder er interesseret i mine aftaler, er min og alle andre kalendere som udgangspunkt åbne for organisationen, hvis man beder om det,« lyder det fra borgmesteren.
Har ikke deltaget længe
Kenneth Gøtterup understreger, at han orienterer kommunalbestyrelsen om resultatet af møder, når der er oplysninger, som er relevante for kommunen. Det er der dog sjældent i vækstkomitéen.
»Jeg har ikke deltaget i de seneste møder, og før det har der været en lang pause på grund af direktørskifte i lufthavnen. Men generelt kan et møde være direktøren, der fortæller om passagertal, drift, nye selskaber og andet fra driften af lufthavnen, hvorefter der er en orientering om dialogen med staten, og så kan der være et tema om dele af lufthavnens drift,« siger han og understreger, at den siddende borgmester i Dragør bør være en del af komitéen.
»Det ville være uansvarligt, hvis ikke vi var til stede i sådan et forum,« siger han.
har stående på kontoen og dermed har til rådighed til at betale sine løbende udgifter. Kommunen havde ved udgangen af 2024 en likviditet på 147,1 millioner kroner. Det er væsentligt højere end det politisk fastsatte minimumsmål på 50 millioner kroner. Kommunens samlede forbrug på serviceområderne er 28,2 millioner kroner lavere
end den udmeldte ramme. Dermed overholder Dragør Kommune den såkaldte serviceramme, som fastsættes nationalt. På anlægsområdet er rammen dog overskredet. Ifølge årsregnskabet for 2024 var den maksimale anlægsramme for Dragør Kommune fastsat til 39,2 millioner kroner. Det faktiske forbrug på anlægs-
området endte på 43,3 millioner kroner, hvilket betyder, at anlægsrammen er overskredet med 4,1 millioner kroner. Regnskabet for 2024 er efter behandling i fagudvalg og Økonomiudvalget nu godkendt af kommunalbestyrelsen. Regnskabet bliver herefter sendt til revision, hvor den endelige gennemgang bliver foretaget.
Det besluttede kommunalbestyrelsen også
Der var 31 punkter på kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 23. april, så alle debatter og beslutninger havner ikke i Dragør Nyt. Men her er et uddrag af en række andre beslutninger, som avisen tidligere har beskrevet, der også blev taget:
Cykelpulje frigivet
Kommunalbestyrelsen har godkendt en anlægsbevilling på 750.000 kroner til Cykelpulje 2025. Midlerne skal blandt andet bruges til vejafmærkning på Fælledvej, Kirkevej og Bachersmindevej samt til etablering af en krydsningshelle med fartnedsættelse på Møllegade.
Liste T’s forslag om forlængelse af cykelstier på Søndre Strandvej blev nedstemt. Til gengæld blev et forslag fra A, C, L og V om en ny helle ved Mågevænget/Krudttårnsvej godkendt. Projekterne gennemføres som led i kommunens trafiksikkerhedsplan.
Ombygning af børnehus
Kommunalbestyrelsen har godkendt frigivelsen af to en halv million kroner til udvidelse og forbedring af børneinstitutionen Sølyst. Projektet omfatter etablering af tre nye børnehavegrupper, ombygning af et grupperum til kryberum samt en udvidelse af en vuggestuestue.
Liste T støttede selve ombygningen, men ønskede at udskyde beslutningen om udvidelse af pladskapaciteten med henvisning til et forventet fald børnetallet. Et forslag om etablering af produktionskøkken blev ligeledes forkastet.
Kommunens stemme til HOFOR-generalforsamling
Dragør Kommune er medejer af HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunalbestyrelsen har godkendt, at Dragør Kommune stemmer for årsrapporterne, anvendelsen af årets overskud og valg af revisor på de kommende generalforsamlinger i HOFOR Vand og Spildevand.
Møderne afholdes skriftligt den 28. maj, og kommunens stemmer udgør henholdsvis 1,92 og 2,49 procent.
Gebyr på nyt affaldstilsyn godkendt
Kommunalbestyrelsen har godkendt en timepris på 793 kroner for det nye lovpligtige affaldstilsyn, som fra 2025 udføres på virksomheder.
Tilsynet varetages af Tårnby Kommune som en del af det forpligtende samarbejde og dækker 11 nye tilsyn i Dragør. Dragør Kommunes udgift bliver cirka 70.000 kroner årligt 2025 og 2026, stigende til 180.000 kroner fra 2027 – en udgift, der dækkes fuldt af gebyrindtægter.
Elskraldebiler på vej Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de kommende skraldebiler bliver eldrevne. Det sker i samarbejde med Tårnby og reducerer CO₂-udledningen med otte et halvt ton årligt. Taksten stiger med cirka 60 kroner fra 2027, men driftsudgifterne bliver lavere. Selvbetjent adgang på biblioteket Kommunalbestyrelsen har besluttet at omprioritere 435.000 kroner til etablering af betjeningsfri adgang på Dragør Bibliotek på Vestgrønningen. Midlerne kommer fra tidligere afsatte anlægspuljer til genopretning af Kommandørboligen og andre kommunale bygninger.
Fælles kørselsudbud
Dragør Kommune skal deltage i et fælleskommunalt udbud om borgerkørsel med Tårnby Kommune fra 2026. Den nuværende midlertidige aftale med HB Care udløber ved årets udgang, og et fælles udbud ventes at give bedre priser og kontraktvilkår. Aftalen omfatter kørsel til daghjemmet på Enggården og genoptræning i Tårnby.
Generalforsamling
Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag
Onsdag den 21. maj 2025 kl. 19.00 på Dragør Skole
Dagsorden ifølge lovene
Som ekstra punkter til den almindelige dagsorden bliver der orientering og afstemning om den overdragelsesaftale, som bestyrelsen har indgået med Dragør Kommune, om at kommunen overtager diget. Hvis overtagelsen besluttes, skal Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag som konsekvens nedlægges og ophøre, og den tinglysning, der nu er på de berørte ejendomme, skal aflyses.
Nordstrandsdiget har i over 30 år været privat, men kommunen kan efter overdragelsen nu lave en samlet kystbeskyttelse rundt om hele Dragør.
Alle medlemmer af Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag er meget velkomne til generalforsamlingen, hvor vi vil overdrage Nordstrandsdiget til Dragør Kommune
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Nordstrandens Kystbeskyttelseslag
Niels Anthonisen, Helle Barth, Søren Hvalsø, John Theisen og Flemming Enoch
Dragør Boldklub kæmpede sig til
vigtigt point i intenst lokalopgør
Dragør Boldklub kom tilbage efter tidligt Kastrup-forspring og sikrede sig et point, der sender holdet over nedrykningsstregen.
Af Henrik Rosschou
Der er ikke noget, som når to naboklubber mødes til et lokalopgør, ligesom Dragør Boldklub (DB) og Kastrup Boldklub gjorde lørdag den 26. april.
Igen blev det til et intenst lokalopgør med masser af dueller, nærkampe og fight. Og så var der masser af målchancer – som begge hold var lige gode til at misbruge
Omrking 200 tilskuere havde fundet vej til DB’s hjemmebane ved Hollænderhallen for at støtte op om deres hold. Flot.
To mål på to minutter
DB gav bolden op og var fra første sekund klar helt fremme i Kastrup-feltet med to afslutninger, som udeholdets målmand med nød og næppe fik afværget. Kastrup Boldklub holdt sig dog ikke tilbage – og satte en modoffensiv i gang.
Kampen bød på mange dueller på midtbanen, som krævede fuld koncentration og masser af energi. Kastrup kom foran 1–0 efter knap et kvarters spil efter opspil i venstre side. En afslutning mod det lange hjørne var uden for Mads Glæsners rækkevidde. DBforsvaret kom ikke med tilbage og gjorde det nemt for Kastrup-spillerne at udnytte chancen.
Kun to minutter efter var der atter problemer for DB, da udeholdet får scoret til 2–0 – og så var Kastrup Boldklub i gang.
Efter 2–0-målet kunne man frygte, at Kastrup Boldklub ville løbe DB over ende, men sådan gik det ikke. DB kæmpede sig godt tilbage i kampen og fik hurtigt spillet sig frem til flere afslutninger. Blandt andet fik Lucas Fre-
deriksen en stor chance for at bringe DB på måltavlen. Et for langt udspark af Kastrup Boldklubs målmand landede hos DB’s keeper Mads Glæsner. Glæsner satte spillet i gang med aflevering til Peter Ursin, som via Tobias Hjorth og Tobias Oppermann spillede bolden videre til Lukas Søgaard længere fremme på banen. Søgaard havde ikke held med sin dribling. Til gengæld fumlede Kastrup-forsvaret, og bolden havnede hos Lucas Frederiksen, som afsluttede langt over mål. Lidt mere kontrol og koncentration, så havde DB reduceret.
DB fik presset Kastrup Boldklub i bund i den sidste del af første halvleg, men hjemmeholdet havde svært
ved at udnytte de afslutninger, de kom frem til. Efter omkring en halv times spil fik Hector Uhl en gylden mulighed, men hans afslutning ramte en modspiller. Rahbek stod klar på reposten, men han ramte ikke bolden præcist. De mange tilskuere fik bevis på, at DB kan spille angrebsfodbold – men afslutningerne … Kastrup Boldklub var tæt på at bringe sig foran 3–0 efter 33 minutter. Rahbek mistede bolden på Kastrup Boldklubs banehalvdel, og gæsterne satte en hurtigt kontra i gang. Bolden blev spillet ind i DB-feltet, hvor en fri Kastrup-spiller kunne have bragt Kastrup Boldklub foran 3–0. Men Peter Ursin
kom i sidste øjeblik ned i en ren tackling og forhindrede scoringen. Fantastisk set og godt spil af Ursin.
DB kæmpede sig til udligning
DB reducerede til 2–1 kort før pausen. Scoringen kom efter et hurtigt spil frem ad banen. Tobias Hjorth spillede bolden frem til Tobias Damkær,
der hurtigt prikkede bolden frem til Mathias Rahbek. Fra en umulig vinkel fik Rahbek sendt bolden i nettet, uden at Kastrup-målmanden kunne komme ud til bolden. Flot mål! Det er sådan, DB spiller bedst: hurtige angreb og hurtige afslutninger. Kastrup Boldklub vandt første halvleg på to hurtige scoringer. Målene skyldtes nok mere DB-fejl end Kastrup Boldklubs effektivitet. Afbud fra Nikolaj Strandby, Albert Kindberg og Kasper Walker, som alle er bærende spillere, gav plads til de nye talenter Oliver Joost Albrechtsen, Oliver Ludvigsen og Jacob Amstrup Willer. Kampen mod Kastrup Boldklub var en svær kamp at komme ind i –men de gjorde alle tre en god figur i anden halvleg.
KampeMålscorerPoint
1Skovshoved IF1950–2144
2FB 1959–1643
3FA2000 (2) 1957–3340
4Husum BK 1950–3339
5NB Bornholm1943–4327
6Kastrup BK 1931–3927
7Frem (2) 1841–4425
8Union 1930–4125
9Vigerslev BK1928–4125
10Fremad Valby1946–5320
11DragørBK1938–4720
12B1960 1930–4619
13PI Fodbold 1932–6114
14KFUM 1821–3812
Anden halvleg var dårligt begyndt, inden DB-spillerne appellerede for et straffespark, som ikke blev dømt. Oliver Joost modtog bolden i Kastrup-feltet og blev i afslutningsøjeblikket tacklet, men dommeren mente ikke, at der var straffespark, og lod spillet fortsætte. DB overtog, og Kastrup Boldklub havde kun få chancer i anden halvleg. Knap en time inde i kampen spillede Kastrup Boldklub sig frem til et hjørnespark. I situationen blev Mads Lund nedlagt med noget, der lignede et slag i maven. Spillet fortsatte, og Kastrup Boldklub fik deres hjørne, som ikke gav resultat. Desværre måtte Mads Lund udskiftes på grund af slaget. Efter 72 minutter lykkedes det endelig for DB at få udlignet på et pragtmål af Lukas Søgaard. Oliver Joost sendte en lidt for lang bold ind fra venstre. Rahbek fik samlet op, og han spillede Søgaard fri. En afslutning, som sejlede op i målhjørnet og ind i nettet. Stillingen holdt til slutfløjt. Men efter kampen havde man følelsen af, at DB kunne have vundet kampen, hvis blot de havde udnyttet de chancer, der blev skabt.
Øvrige opgør
Det uafgjorte resultat mod Kastrup Boldklub sendte DB over nedrykningsstregen, da B1960 tabte 6–1 til FA2000. Fredag aften tyvstartede PI
Fodbold og Husum BK weekendes runde i københavnsserien. Gæsterne fra Husum BK vandt opgøret 5–1. Vigerslev BK vandt på hjemmebane 2–1 over Union. Topholdet FB endte i uafgjort mod Fremad Valby i en 1–1-kamp, og
Hvor meget fokus har Dragør på læsning?
I kølvandet på den nationale debat, der har været om den faldende læselyst blandt børn og unge, skal Dragør Kommunes indsatser for at øge læselysten nu kortlægges.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Dragør Kommune skal være kendt som stedet, hvor eleverne er glade for at læse – hvor vi har knækket koden i forhold til elevernes manglende læselyst.« Sådan skrev liste T’s Anette
Nyvang som en del af sin motivation for et forslag, listen netop har stillet på et møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, og som der var bred opbakning til. Nemlig at undersøge, hvilke initiativer Dragørs folkeskoler arbejder med, og hvor der er henholds-
vis muligheder og forhindringer for at styrke elevernes lyst til at læse. Nu skal forvaltningen derfor samle og overskueliggøre alle eksisterende og planlagte indsatser, der har fokus på læselyst. Og ud fra denne kortlægning skal udvalget tage
stilling til, om der er behov for en samlet handlingsplan, og hvad den i så fald skal indeholde.
»Faldende læselyst påvirker både faglighed og trivsel – det er vi nødt til at tage alvorligt. Vi har masser af initiativer, men nu skal vi se det hele i
sammenhæng og tage stilling til, hvad næste skridt skal være. Målet er ikke at opfinde hjulet på ny, men at sikre, at det ruller i den rigtige retning,« lyder det fra Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.
Nyt fra Dragør Boldklub:
Lokalopgøret bød på mange nærkampe. Her er det Tobias Oppermann og Hector Uhl i luftduel. Foto: Henrik Rosschou.
Lucas Søgaard scorede målet til 2–2, som sikrede DB et point. Foto: Henrik Rosschou.
Stillingen i københavnsserien ved Dragør Nyts deadline mandag.
kamp
spiller på udebane
NB Bornholm på Nexø Stadion lørdag den 3. maj klokken 14. Dragør Boldklub har arrangeret en fælles bustur til udekampen.
Kastrup Boldklub kom foran 1–0 efter knap et kvarters spil. Foto: Hernik Rosschou.
Peter Ursin og Kastrup Boldklubs Rasmus Robrahn havde mange dueller i kampen. Foto: Henrik Rosschou.
Første podieplacering til David
Walther
Racerkøreren fra Dragør har for alvor meldt sig ind i Formel 4 CEZ-mesterskabet med stærke resultater.
Af Thomas Mose Dragør har endnu en gang markeret sig som hjemsted for unge motorsportstalenter.
Mens Christian Rasmussen allerede kører i den amerikanske IndyCar-serie, er 17-årige David Walther godt på vej til at gøre sig bemærket i den europæiske formelserie.
David Walther har taget et stort skridt frem i sin motorsportskarriere. I et løb i Formel 4 Central European Zone (F4CEZ) har han for første gang stået på podiet – og endda hele to gange – og han har vist, at han er klar til at tage kampen op med de etablerede navne i feltet.
David Walther fra Dragør tog et vigtigt skridt i sin motorsportskarriere, da han kørte sig til en tredjeplads i
løb to under løbsweekenden på Red Bull Ring i Formel 4 CEZ. Det markerer hans første podieplacering i FIA-regi i Formel 4 – en vigtig milepæl for den unge racerkører. Præstationen bliver endnu større af, at han satte løbets hurtigste omgangstid med 1:33,350 på omgang 15 – hurtigere end løbets vinder. I de øvrige løb denne weekend sluttede han på ottendepladsen både i løb et og tre – og David Walther kan se tilbage på en flot weekend, der giver ham en syvendeplads i den samlede stilling, og ikke mindst er han øverst blandt rookie-kørerne, som deltager i serien for første gang.
Optimisme i teamet Walther kører for det schweiziske team Maffi Racing, som
tidligere på året tog ham ind som en del af deres satsning i Formel 4. Teamet har været synligt tilfredse med hans udvikling og hæfter sig nu ved de stærke resultater. På sociale medier skriver teamet selv efter løbet: »Let’s get even higher next time (Lad os sigte endnu højere næste gang, red.)« – et signal om, at teamet har mod på mere. Løbet i F4CEZ-serien er en del af en større satsning for David Walther, der tidligere i år også har deltaget i Formula Winter Series. Det er en del af forberedelserne til deltagelse i udvalgte løb i det italienske Formel 4-mesterskab, hvor konkurrencen er hård, men hvor David Walther allerede har udtalt, at målet er at tage rookie-title.
Forårsopvisning i Hollænderhallen
Temadag om besættelsen
L ys i vinduet
Søndag den 4. maj
Vi mindes befrielsesdagen for 80 år siden med en række gratis arrangementer.
Vær f.eks. med til andagt og kransenedlæggelse ved Dragør Kirke kl. 19.
Bag dagen med besættelsen som tema står Dragør Kommune, Museum Amager, Dragør Kirke og Repair Café Dragør.
Der er noget for alle – særligt for børnefamilier.
Aktiviteterne er fra kl. 12 til 16 med mindre andet er anført.
Besættelsestiden i børnehøjde:
Familieskattejagt
Turistinformationen, Gl. Havn 14
Museum Amager har skabt en spændende skattejagt rundt i Dragør med spor fra besættelsestiden. Når I er retur, venter lidt rationeringsgodter samt en kop erstatningskaffe til de voksne.
Særudstilling: Jødernes flugt i 1943
Dragør Museum, Strandlinien 4
Oplev historien om de cirka 700 danske jøder, der flygtede via Dragør Havn til Sverige.
Museumskutteren
Elisabeth K571
Neden for lodstårnet, Dragør Havn Gå ombord på kutteren og hør de frivillige fortælle om dens rolle i redningen af danske jøder under 2. verdenskrig.
Krea-værksted: Med nål og tråd
Turistinformationen, Gl. Havn 14
Repair Café Dragør inviterer til kreativt værksted inspireret af genbrug under besættelsen. Lær selv at reparere og forny din garderobe med broderi. Tag eget tøj og materialer med.
Fællessang (alsang)
Kl. 16 Turistinformationen, Gl. Havn 14
Vi løfter stemmen og fejrer friheden i hjertet af Dragør – syng med i fællesskab med Musik og Kulturskolen i ægte 1940’erstil.
Aftenandagt og kransenedlæggelse
Kl. 19 i Dragør Kirke
Oplev en stemningsfuld andagt med sognepræst Jens Bach Pedersen. Efterfølgende kransenedlæggelse ved mindestenen på kirkens forplads med borgmester Kenneth Gøtterup.
David Walther (nummer tre fra venstre) fik sin første podieplads på Red Bull Ring i Formel 4 CEZ. Foto: Petr Frýba.
Over 300 tilskuere var mødt frem i Hollænderhallen lørdag den 26. april, hvor Amagerland Gymnastikforening holdt sin store forårsopvisning. Foto: TorbenStender.
Der var flyvende fart over feltet, da børnene kastede sig ud i spring og hop foran et veloplagt publikum. Foto: TorbenStender.
Stemningen var i top blandt de mange fremmødte familier og venner, der fulgte opvisningen fra bordene langs gulvet. Foto: TorbenStender.
Ti hold med puslinge, springere, dansere og fit-gymnaster viste, hvad de har arbejdet med gennem sæsonen. Foto: TorbenStender.
Det sker ...
Onsdag den 30. april
Kl. 19.30 Foredrag om kunstig intelligens
Anders Søgaard holder foredrag om hvordan kunstig intelligens påvirker os som mennesker.
Dragør Kirkes sognegård – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 20 Mathilde Falch i Madhuset Eksklusiv koncertoplevelse med Mathilde Falch, der får selskab af keyboardspiller og korsangerinde Charlotte Schultz. Madhuset – Entré.
Lørdag den 3. maj
Kl. 11 Tennissportens dag Åbent hus i Dragør Tennis hvor besøgende kan prøve kræfter med tennisspillet – der stilles ketsjere og trænere til rådighed. Dragør Tennis, Strandjægervej 31b – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 12 Forælder/barn-turnering i Dragør Badminton
Kom til forælder/barn-turnering.
Dragør Badminton, Hollænderhallen – Entré, tilmelding nødvendig.
Kl. 18 Klubfest i Dragør Badminton Dragør Badminton holder klubfest for medlemmer. Dragør Badminton, Hollænderhallen – Gratis, tilmelding nødvendig.
Søndag den 4. maj
Kl. 10 Gospelgudstjeneste i Dragør Kirke Dragør Gospel bringer gospelmusikken tilbage til kirken.
Dragør Kirke – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 12 Befrielsesdagen – familieskattejagt
Besættelsestiden i børnehøjde. Museum Amager har specialdesignet en skattejagt, hvor man skal finde spor efter Besættelsestiden.
Musem Amager, mødested ved Dragør Besøgscenter, Gl. Havn 14 – Gratis, forbeholdt børnefamilier.
Kl. 12 Befrielsesdagen
– Særudstilling om jødernes flugt i 1943 Godt 700 af landets i alt 7.000 danske jøder flygtede til Sverige via Dragør Havn. Dragør Museum, Strandlinien 4 – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 12 Befrielsesdagen
– Åbent skib på Elisabeth K571 Kravl ombord i et unikt stykke dansk krigshistorie, hvor museumskutterens frivilliglaug fortæller om den fascinerende historie om at fragte jøderne i sikkerhed. Elisabeth K571’s frivillige. Dragør Museum, ved lodstårnet – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 12 Befrielsesdagen
– Krea-værksted: Med nål og tråd Repair Café Dragør inviterer til kreativt værksted inspireret af genbrug under besættelsen. Lær selv at reparere og forny din garderobe med broderi. Tag eget tøj og materialer med. Repair Café Dragør, Dragør Besøgscenter, Gl. Havn 14 – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 16 Befrielsesdagen – Alsang Fællessang – kom og syng med sammen med Dragør Musik- og Kulturskole. Dragør Kommune, Dragør Besøgscenter, Gl. Havn 14 – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 19 Aftenandagt i Dragør Kirke Aftenandagt anledning af befrielsesdagen. Dragør Kirke – Gratis, alle er velkomne.
Tirsdag den 6. maj
Kl. 19 Møde i Dragør Lokalhistoriske Forening De hektiske maj-dage i 1945: Historiker Niels Gyrsting fortæller om befrielsesdagene. Dragør Lokalhistoriske Forening, Wiedergården –Gratis for medlemmer. Entré for gæster.
Onsdag den 7. maj
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Dragør Kirke – Alle er velkomne.
Kl. 17 Korkoncert i Dragør Kirke
B&U-koret giver koncert i anledning af sæsonafslutningen.
Dragør Kirke – Gratis, alle er velkomne.
Torsdag den 8. maj
Kl. 10 Højskoleformiddag i Dragør Kirke Annette Ohl fortæller klosterhistorier fra San Cataldo.
Dragør Kirkes sognegård – Gratis, alle er velkomne.
Kl. 18.30 Liselotte Pedersen fortæller på Rotary-møde Liselotte Pedersen kommer og fortæller om forskellige persontyper samt kommunikation.
Dragør Rotary Klub, Strandhotellet – Deltagerbetaling for mad. Tilmelding påkrævet.
Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk
Meld nye arrangementer ind på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger,
Charlotte Rütt har drevet butik på Kongevejen i et kvart århundrede
Med butik på Kongevejen siden 2000 markerede Charlotte Rütt sit jubilæum med en jubilæumsreception fredag den 25. april.
Af Freja Bundvad
Hvis man af og til går en tur ned ad Kongevejen for at ose i butikker, har man med stor sandsynlighed passeret Charlotte R i nummer 27. Måske er man gået indenfor for at kigge lidt. Måske har
man udvekslet et par ord med indehaveren, Charlotte Rütt, som ofte er at finde i butikken
– enten bag disken eller i færd med at sortere, rydde op eller tage billeder til butikkens sociale medier.
I år kan hun fejre 25-års jubilæum som selvstændig –
Dragør Lokalhistoriske Forening
Tirsdag den 6. maj kl. 19.00 på Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården
Befrielsesdagene
for 80 år siden
Historiker og formand for Frihedsmuseets Venner, Niels Gyrsting fortæller om de hektiske dage i maj
Tilmelding er nødvendig. Send deltagernavn(e) via e-mail til: 1945@2791dragoer.dk Medlemmer har gratis adgang
Gæster (midlertidigt medlemskab) kr. 75,- pr. person
Skal indbetales inden dagen via MobilePay 216 713
Læs mere om foreningen og medlemskab www.dragoer-lokalhistorie.dk
med butik samme sted siden 2000.
Legede butik som barn Charlotte Rütt er vokset op i Dragør og har boet her det meste af sit liv. Men det har altid været havnebyen på spidsen af Amager, hun er vendt hjem til.
»Jeg skal være tæt på havet, ellers fungerer jeg ikke. Jeg tager gerne en morgendukkert i Øresund hele året rundt. Hvis dagen starter med et dyp og en tur i sauna, er det en god start på dagen,« fortæller hun. Efter folkeskolen gik hun på handelsskolen og kom derefter i lære i en forretning.
Hun arbejdede i mange år i lufthavnen, hvor skokæden Apair havde en filial, og blev senere butiksbestyrer i Billing Sko.
Men lysten til at være selvstændig voksede, og tanken om at åbne sit eget trak i den unge kvinde.
»Som barn legede jeg sjovt nok butik, så det har fulgt mig hele livet,« lyder det fra den i dag 55-årige indehaver.
Da færgeforbindelsen mellem Dragør og Sverige lukkede i 1999, regnede hun med, at det ville frigive nogle butikslokaler i byen. Hun forhørte sig blandt byens spritbutikker og slog til, da et lejemål på Kongevejen blev ledigt. Hun var 30 år, havde to små børn og ikke de store midler.
»Det var egentlig ret vildt. Jeg var ung og havde ikke verdens største budget. Men jeg sprang ud i det, og det gik jo meget godt,« griner hun.
Fra avisannonce til algoritme
De sidste 25 år har både butiksbranchen og Dragør forandret sig meget. Da hun startede, var hendes eneste mulighed for at reklamere at indrykke en annonce i Dragør Nyt, der udkom én gang om ugen. I dag foregår der rigtig meget markedsføring digitalt. På butikkens sociale medier kan man derfor se en masse opslag med billeder af Char-
get videre. Dragør har ry for at være lidt af en sladreby, men min butik er ikke et sted, man sladrer.« Som selvstændig er man altid lidt på arbejde, og det gælder også Charlotte Rütt. Selvom der er faste åbningstider,
lotte Rütt, der selv fremviser butikkens nyeste varer. »Når der kommer nye varer, skal det hele sammensættes, dampes, styles – og så skal der tages en masse billeder. Det tager tid, og det er lidt grænseoverskridende,« siger hun og tilføjer, at hun aldrig havde forudset, at en af hendes arbejdsopgaver ville blive at agere fotomodel. Indimellem savner hun også tiden før de sociale medier. »I gamle dage kom folk bare forbi og kiggede og sludrede. Nu vil vi helst præsenteres for det hele på skærmen, før vi beslutter, om det er turen værd.« »Det er bare tøj« Det, der stadig driver Charlotte Rütt efter 25 år, er ikke så meget moden eller varerne – det er relationerne. Hun kender mange af sine kunder godt, og nogle af dem har handlet hos hende i årevis. »Jeg har kunder, som jeg har kendt, siden de var børn. Nogle gange kommer både mødre, døtre og bedstemødre i butikken. Det er særligt, og det gør noget ved en,« siger hun. Det tætte forhold til kunderne betyder også, at mange åbner op og deler ud af deres liv – både det gode og det svære. Det tager Charlotte Rütt alvorligt.
lokale rundt omkring i byerne. Det giver altså noget andet at handle et sted, hvor man bliver mødt som menneske,« siger hun. Selv er hun begyndt at tænke
»Jeg hører jo meget, og folk betror sig. Det sætter jeg pris på, og jeg fortæller aldrig no-
en måde, hvor det føles rigtigt – og med følelsen af, at jeg gjorde mig umage hele vejen igennem,« siger hun tænksomt.
DRAGØR ROTARY
Torsdag den 8. maj kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Liselotte Pedersen
Persontyper og kommunikation
Liselotte Pedersen, som er Business- og performance coach, underviser, NLP-konsulent og netværksfacilitator, fortæller om persontyper og kommunikation.
Mødet starter med spisning Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.)
Gæster med interesse for indre styrke og Rotary er velkomne
Tilmelding er nødvendig senest den 6. maj på e-mail sl@groenbech.com
Det var en glad og stolt indehaver, der fejrede 25 år med Charlotte R. Foto: TorbenStender.
Fredag den 25. april var der jubilæumsreception i Charlotte R. Foto: TorbenStender.
Kunder, venner og familie kiggede forbi til et glas bobler og en bid mad i det gode vejr. Foto: TorbenStender.
Men kommer fjernvarmen ikke bare senere, hvis ikke nok tilmelder sig nu? Nej, er den klare melding fra Dragør Kommune. Så bliver fjernvarmen ikke en del af varmeplanen i kommunen, og der kommer ikke andre fælles løsninger. Du skal derfor selv finde en varmeløsning i fremtiden.
Hvis du vil være med til at sikre fjernvarme i Dragør By og Store Magleby, er det derfor nu, du skal tilmelde dig.
Sådan sikrer du fjernvarme til Dragør Du tilmelder dig på hjemmesiden taarnbyforsyning.dk/dragoer eller ved at skanne QR-koden med din telefons kamera. Der kan du også læse mere om fordelene, se priseksempler og få svar på de typiske spørgsmål.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en aftale i din e-Boks, som du skal underskrive via MitID. Det er kun de underskrevne aftaler, der tæller.
var tænkt på lufthavne. Foto: Museum
Amagermuseet genbesøger den iscenesatte virkelighed
Fotokunstneren Claus Peuckert har nyfortolket flere af Julius Exners malerier i anledning af Exners 200-års fødselsdag.
Af Tim Panduro
Der er ikke lagt op til en helt klassisk jubilæumsudstilling, når Amagermuseet på Hovedgaden i Store Magleby onsdag den 7. maj åbner udstillingen
ISCENESAT! Amagerbønder
i Exners penselstrøg og Peuckerts kameralinse Nok er der tale om en fødselsdagsudstilling i anledning af maleren Julius Exners
200-års fødselsdag. Men hans velkendte malerier af Hollænderbyens bønder bliver genfortalt af fotokunstneren Claus Peuckert, som i sine stærkt iscenesatte værker genfortolker de gamle malerier og sætter dem ind i nye sammenhænge. De nye iscenesættelser er en påmindelse om, at Julius Exners billeder også er konstruktioner. De er malet med
Stigning i indbrud i Region Hovedstaden – men ikke i Dragør
Af Freja Bundvad
Nye tal fra Danmarks Statistik viser en landsdækkende stigning i antallet af anmeldte
indbrud i private hjem i årets første kvartal.
I Region Hovedstaden er der i gennemsnit anmeldt 65 indbrud per 100.000 indbyg-
gere – en smule højere end landsgennemsnittet på 62.
Dragør Kommune ligger dog lige på landsgennemsnittet med 62 anmeldte indbrud per 100.000 indbyggere og oplevede en mindre nedgang i antallet af indbrud sammenlignet med sidste år.
Dragør og Tårnby blandt de bedre stillede
I Dragør blev der anmeldt ni indbrud i årets første tre måneder – en nedgang fra 11 i samme periode i 2024, svarende til et fald på 18 procent. I nabokommunen Tårnby er udviklingen endnu mere markant. Her faldt antallet af
indbrud fra 18 til 12, hvilket svarer til en nedgang på 33 procent. Tårnby ligger dermed markant under regionsgennemsnittet med kun 27 indbrud per 100.000 indbyggere. Til sammenligning har kommuner som Glostrup (144), Lyngby-Taarbæk (143) og Gentofte (180) væsentligt højere antal indbrud. Københavns Kommune har med 201 anmeldte indbrud en marginal nedgang på to procent i forhold til samme periode sidste år. Målt per 100.000 indbyggere ligger hovedstaden lavt – med blot 30 indbrud – hvilket placerer
et formål – nemlig at underbygge følelsen af den nationalstat, der netop var i gang med at finde sin identitet, da Julius Exner for alvor begyndte at sætte penslen til lærredet med sine motiver fra specielt Store Magleby. »Formålet var at uddanne folket. I dag ville det blive kaldt propaganda. Men sammenhængskraft kommer ikke af sig selv,« siger museumsleder Søren Mentz. »Exners billeder er glimrende historiske levn. Meget af det, vi ved om amagerdragterne, har vi fra ham, og hans billeder giver også en god viden om, hvordan interiøret ser ud. Men det er ikke billeder, der siger: ’Sådan var det.’ For det er iscenesat. Det indgår i skabelsen af en bevidstheden om en nationalstat. Han havde en mission. Bønderne skulle være modeller for den nye nationalstat, og det betød, at billederne måtte iscenesættes til formålet,« siger museumslederen og ridser op, hvorfor han lader Claus Peuckert gå i dialog med Julius Exner: »Udstillingen handler om,
København i den bedre halvdel af regionens kommuner, når det gælder indbrudssikring.
»Vi skal ikke læne os tilbage« Hos initiativet Bo trygt, der er et samarbejde mellem TrygFonden, Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, advarer man mod at blive for tilfreds med de lave tal i visse kommuner. »Stigningen i antallet af indbrud i private hjem i årets første kvartal er en påmindelse om, at vi hele tiden skal være opmærksomme på at sikre vores hjem og hjælpe hinanden i landets boligkvarterer med at holde indbrudstyvene fra døren,« siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt. Hun understreger,
borgere,
hvorfor Exner malede på Amager, og hvad vi kan bruge ham til i dag. Her sætter Peuckert en nutidig referenceramme, der kan give en forståelse for, hvad formålet var.« Lufthavnen som symbol Claus Peuckert har med sine fotografier løftet nogle af de
gamle motiver ind i nutiden; en amagerbrud står mellem lufthavnens landingslys, moderne børn i nutidstøj er samlet til gilde på Nordgården, og lufthavnen lægger også terminal til både kålkasser og amagergilder. At lufthavnen spiller en prominent rolle i flere af billederne, er ikke tilfældigt.
»Det er let at glemme, at en del af Exners motiver udspiller sig der, hvor lufthavnen ligger i dag. Samtidig er der en særlig stemning i lufthavnen. Det er et sted, man ikke stopper op, en verden, der hele tiden er i bevægelse. Lufthavnen er et symbol på, hvordan vores historieopfattelse ændrer sig. Det er ikke længere noget, man måler
over lange tider, som førhen, hvor ikke meget ændrede sig i løbet af en generation. I dag er gårsdagen næsten historie,« siger Søren Mentz. »Udstillingen handler om Exners fødselsdag, hvorfor han malede på Amager, og hvad vi kan bruge ham til i dag. Her sætter Peuckert en referenceramme.«
Udstillingen åbnes ved en reception tirsdag den 6. maj –og fra onsdag den 7. maj er der offentlig adgang. Foruden museets egen samling af Julius Exners malerier og Claus Peuckerts fotogrfier har museet lånt flere Exnermalerier fra private. Derudover har Amagermuseet lånt »Bruden Pyntes« af Kunsten i Aalborg.
Julius Exners originale brudebillede – fra lang tid før, der
Amager.
Julius Exner malede »Episode af et gilde på Amager« i 1854 –Claus Peuckert har genfortolket det i 2025. Foto: Claus Peuckert.
Lufthavnens
VVS’er: Uklare meldinger og hastigt
tempo gør et svært valg endnu sværere
Frank Jensen fra Finlow VVS var selv med til at lægge gasrør ned i den gamle by i Dragør Nu skal han måske se rørene blive skiftet ud med fjernvarmerør. Her får du VVS’erens perspektiv på, hvilke overvejelser der er vigtige, når man skal vælge varmekilde til sin bolig. Et svært valg, der skal træffes under svære vilkår.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Gasfyr, fjernvarmeanlæg og varmepumper. Frank Jensen kan udskifte, installere og vedligeholde dem alle. Som indehaver af familiefirmaet Finlow VVS og bestyrelsesmedlem hos Københavns Blikkenslager- og VVS Laug har han mange kasketter på til dagligt og erfaring med alle opvarmningsanlæg.
Derfor vælger han heller ikke bare en af dem ud, når han skal rådgive kunderne om, hvilken opvarmningsform der
passer til deres bolig. For han kan hjælpe dem, uanset hvad de vælger, og han har ingen interesse i noget frem for noget andet. Han kan blot konkludere, at det ikke er et nemt valg. Derfor har han også stor forståelse for, at det er et svært valg for Dragør-borgerne lige nu, fordi de er blevet bedt om at tage stilling til fjernvarme inden den 1. juni. »Hvis jeg tog ud på en vej her i Tårnby, ville det ikke nødvendigvis være det samme, jeg ville anbefale i nummer 72 som i nummer 12. En
ældre dame, der har et gasfyr på fire år, fortæller jeg, at det bedst kan betale sig at reparere og beholde det. Men en ung børnefamilie, der er flyttet ind i et hus med et 15 år gammelt gasfyr og kan lide den kollektive tankegang og vil have noget driftsikkert, så er det fjernvarme, de skal have,« siger han. Han oplever splittelsen For Dragør-borgerne er situationen dog speciel. Her kan behovene som alle andre steder være forskellige for
forskellige borgere på den samme vej. Men fordi det kræver 65 procents tilslutning at udrulle fjernvarmen, er alle blevet afhængige af hinanden. »Så situationen er speciel, og det er sværere at rådgive. Især i Dragør gamle by er det anderledes end de fleste andre steder. For mig er det også mærkeligt at tænke på, at min far startede det her firma, og jeg var med til at lægge gasrør ned i midten af 80erne, og nu skal det hele måske graves op igen, og man skal føre de her rør ind i gamle bevaringsvær-
Frank Jensen mener godt, at man kan lægge fjernvarmerør ind i husene i den gamle by uden at ødelægge noget – også selvom fjernvarmerørene er lidt tykkere end gasrør. Selve fjernvarmeanlægget fylder dog nogenlunde det samme som gasfyret, måske lidt mindre. Man kan nu få dem som et gennemstrømningssystem, så man ikke behøver supplere med en varmtvandsbeholder. At få fjernet gasfyret og installeret et fjernvarmeanlæg koster – med både nedtagning og opsætning – 44.000–48.000 kroner. Varmepumper kan dog også bruges i den gamle by, mener han.»Men det kræver, at man mødes på midten. I takt med at varmepumperne hele tiden fylder mindre og støjer mindre, kunne jeg godt se dem i den gamle by – hvis man samtidig kunne modernisere de mange forskellige regulativer, der er dernede. For du skal altså stå med øret helt inde i en moderne varmepumpe, for at den larmer,« siger Frank Jensen.
Kirsten Marie Juel Jensen.
dige huse,« siger Frank Jensen med henvisning til dengang, hvor alle skulle over på gas, fordi oliefyr skulle udfases. Og nu er det måske gassens tur til at skulle skiftes ud. »Men det er virkelig ikke enkelt, og jeg oplever splittelsen. Jeg har blandt andet oplevet to kunder stå i mit showroom og kigge på varmepumper og fjernvarmeanlæg og blive decideret uvenner. Den ene boede i den gamle by og så det ikke som en mulighed at få varmepumpe, fordi der er så mange støjregulativer. Så han følte sig meget overladt, hvis fjernvarmen ikke kunne udrulles. Den anden boede i Store Magleby og så en masse muligheder i at få installeret solceller og varmepumpe i stedet,« lyder det fra Frank Jensen.
Intet entydigt svar Når kunder fra Dragør kommer til ham, kan han heller ikke komme med et entydigt svar.
»Med mine 40 års erfaring kan jeg fortælle kunderne, at jeg ikke er i tvivl om, at fjernvarme virker, er stabilt, og at de bliver glade for det, hvis de vælger det. Men som det er nu, så mener jeg, at hvis det grønne er det vigtigste, så er det en varmepumpe, man skal gå efter. Det er en teknologi, der udvikler sig helt vildt lige nu, og man kan kombinere dem med solceller, lagre overskydende energi på et batteri og sælge det videre til energiselskaberne. Ser man på fjernvarmen, så er det jo først nu, at vi er begyndt at interessere os for, hvordan varmen laves, og om det skal gøres grønnere,« siger han.
Han oplever også, at varmepumper hele tiden udvikles, så de fylder mindre og støjer mindre. Så på sigt kunne han godt forestille sig, at de også kunne bruges i den gamle by,
Af Tim Panduro
Ressourceforbrug og genanvendelse fyldte godt op på Dragør Bibliotek lørdag
Biblioteket havde i samarbejde med Repair Café Dragør inviterede til bæredygtighedsdag mellem boghylderne.
Her kunne man blandt andet bytte det tøj, der alligevel bare fyldte i garderoben, med andre, som også havde ryddet op i skabet – eller man kunne få repareret tøj, der trængte til en lapning eller opdatering.
Det var også muligt at få repareret elektronik.
»I løbet af dagen nåede repaircaféen at hjælpe ti mennesker, blandt andet med at få rettet en nederdel til og reparereret batteriet til en elcykel,« fortæller bibliotekar Ulla Fajfer, der sammen med sine kollegaer havde sørget for, at bøger om bæredygtig-
hed og genanvendelse blev vist frem i dagens anledning.
»Mange kom forbi og snakkede med os, og det er vi glade for. Det handler ikke kun om, at folk skulle have repareret noget den dag, men også om at få folk til at tænke i bæredygtighed. Som bibliotek forsøger vi at udvikle folks holdninger til forskellige ting,« siger hun. Besøgende børn havde mulighed for at forsøge sig med vævehåndværket. To vævere, Tine Blume Kristensen og Clara My, havde lavet en væveworkshop for børn, der kunne prøve kræfter med at væve i rammer lavet af genbrugsmaterialer.
»Der var tre meldt til på forhånd, men der endte med at komme 11 børn,« siger bibliotekaren, som håber på at gentage arrangementet.
»Det var en sjov dag, og det er altid godt at samarbejde med andre.«
Jensen, indehaver af Finlow VVS, oplever, at der opstår mange misforståelser i kommunikationen omkring fjernvarme. Han tror, at meget af det skyldes, at udrulningen sker i et forhastet tempo. For eksempel hører han mange, der er meget bekymrede for alle detaljer i de nye fjernvarmepriser – uden at de har fået forklaret, hvad det drejer sig om. Det gælder blandt andet afkølingstariffen. Man skal nemlig betale, hvis det fjernvarmevand, som sendes ind i dit fjernvarmeanlæg og indirekte skal varme dit radiatorvand op, ikke er kølet tilstrækkeligt ned, når det ryger tilbage i fjernvarmesystemet.»Men har du et driftsikkert tostrenget anlæg og store velfungerende radiatorer, er der ingen problemer. Har du et enstrenget system, afkøler det vandet mindre. Men selv med det dårligste system vil det maksimalt betyde 1.000 kroner ekstra om året. Så det er altså ikke noget med, at man skal ud og skifte alle sine radiatorer ud. Det kan slet ikke betale sig,« siger Frank Jensen. Foto:
hvis man samtidig kom udviklingen lidt i møde i de mange regulativer, der findes for et historisk sted som dette. »Prismæssigt er der ikke de store forskelle på varmepumpe og fjernvarme. Og fjernvarme har den fordel, at det ikke kræver så meget service og vedligehold. Her kan man måske klare sig med service hvert tredje år, og så kører anlægget optimalt,« siger Frank Jensen.
Usikkerhed giver myter Han bliver ved med at vende tilbage til, at det ikke er et en-
kelt valg. For man kan finde fordele og ulemper både ved varmepumper og fjernvarme.
Han mener dog, at den store fejl i den udrulning af fjernvarme, som er sat i gang over hele landet, er, at den ikke drives af fagfolk. Det gør folk usikre, og usikkerheden gør, at der opstår mange myter, og det bliver endnu sværere for folk at træffe en beslutning – særligt når de er under tidspres. »Da naturgassen blev udrullet, havde man fagfolk til det. VVS’erne var involveret i hele projektet. Og så blev bor-
gerne i øvrigt koblet på lidt efter lidt, efterhånden som deres oliefyr gik i stykker. Nu har man en flok djøf’ere til at skulle sælge fjernvarmen til folk. Det bliver gjort på en forhastet måde, og der kommer uklare meldinger. Det komplicerer altså tingene,« lyder det fra Frank Jensen. Han håber, at der – som minimum – kommer nogle helt klare meldinger om, hvornår og hvordan gassen udfases som privat boligopvarmning, hvis det er det, der er meningen. Så folk ved, hvad de skal forholde sig til.
Foto:
Frank
Kirsten Marie Juel Jensen.
Repair Café havde hænderne fulde. Foto: TorbenStender.
Der
roben. Foto: TorbenStender.
Fjernvarmeprojektet er svært at gennemskue
Ulla og Jens Breinholt Schou synes, at der mangler klare linjer i fjernvarmeprojektet: om økonomien, om Folketingets klimaplaner og det bæredygtige i fjernvarme. At tage stilling til fjernvarmen er derfor ikke en simpel sag.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
På solrige forårsdage som dem, vi har mange af lige nu, bruger Ulla og Jens Breinholt Schou stort set ikke deres gasfyr til opvarmning af deres dobbelthus på 118 kvadratmeter fra 1974. Et drivhus, der er bygget op ad huset og forbundet til stuen med en dobbeltdør, forsyner dem med al den varme, de har brug for. Derfor kan de holde deres årlige gasforbrug nede på 700 kubikmeter.
Der er dog mange andre ting end deres aktuelle varmeregning og forbrug, som komplicerer billedet, når de skal tage stilling til fjernvarmen, forklarer Jens Breinholt Schou.
»For os som borgere er det svært at gennemskue fjernvarmeprojektet. Det er klart,
at vi står over for et alvorligt problem i forhold til fremtidens opvarmning. Men derfor er det også vigtigt med klare linjer på alle niveauer. Det oplever jeg ikke, at der er,« siger han.
Føler, at beregningerne er uigennemskuelige
For det første oplever han det som problematisk, at udmeldinger fra energiministeren bringer usikkerhed om, hvorvidt gassen vitterligt udfases til privat boligopvarmning i 2035.
»For kommunalbestyrelsen er det et utaknemligt job. De er blevet pålagt at udrulle fjernvarmen, og det oplever jeg sådan set, at de arbejder seriøst med. Men Folketinget har ikke skabt klarhed eller taget ansvar,« lyder det fra Jens Breinholt Schou.
For det andet synes han, at Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarmes beregninger er uigennemskuelige.
»Når jeg taster vores tal ind i beregneren, ser det ud til, at den rene varmepris for vores naturgasforbrug angives til at være omkring 2.000 kroner højere, end den reelt er. Til gengæld ser det ud til, at prisen for fjernvarme er sat lavt med en lang afskrivningstid.
Det kan være, at jeg tager fejl, og det kan være, at der er en forklaring. Men jeg kan kun forholde mig til, hvordan jeg oplever det, og jeg oplever, at jeg ikke får en gennemskuelig information at forholde mig til,« forklarer Jens Breinholt Schou.
Er biomasse bæredygtigt?
Hans tredje og måske største anke i forhold til fjernvarmen
Svar på borgernes kritiske spørgsmål
Dragør-borgerne har selvfølgelig mange spørgsmål, fordi de står i en afgørende situation, hvor de skal tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni og dermed også de fremtidige opvarmningsmuligheder for deres bolig. Dragør Nyt har – i forbindelse med den række af interviews om fjernvarme med borgere, vi bringer i disse uger – stillet borgernes kritiske spørgsmål videre til de rette instanser.
Læs svarene på nogle af de spørgsmål, Jens og Ulla Breinholt Schou også har, her: Hvorfor kommer energiministeren ikke med en klar udmelding om, hvorvidt gas udfases som privat boligopvarmning i 2035? Og hvorfor skaber Folketinget ikke mere klarhed omkring ønskerne til udrulningen af fjernvarme – og dermed tryghed for borgerne ude i kommunerne?
Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser: »Det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Som en overgangsordning, indtil gasfyrene i husholdningerne bliver udfaset og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skal gasforbruget gøres grønt. Regeringen vil i 2026 – når der er et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomheder der er tilbage på gasnettet – fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas i 2030. Det fremgår af ’Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’. Der arbejdes i den forbindelse på et veloplyst beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.«
»Alene i 2024 har over 21.000 husstande fravalgt gasfyret, mens kun 127 har tilvalgt det.« »I 2025 gøres der status for udrulningen af fjernvarme og individuelle varmepumper. Det fremgår af ’Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne af den 29. juni 2022’.«
Hvorfor er Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarmes beregninger ikke mere gennemskuelige?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer: »Både priseksempler og beregnerens grundlag er åbne – det er desuden muligt at bruge sine egne tal. Tallene, der benyttes, er fra åbne og autoritative kilder. Sker der ændringer – for eksempel sæsonudsving – justerer vi naturligvis i beregnerens grundlag: taarnbyforsyning.dk/ priseksempler-dragoer.«
Hvordan kan det være, at det ser ud, som om beregningerne for det rene forbrug af naturgas er sat højere, end det reelt er? Og at udgifterne til fjernvarme omvendt ser ud til at være sat lavere, end de reelt bliver?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer: »Det er de ikke. Man kan også vælge at bruge sine egne tal. Vi bruger gennemsnitstal, der tager højde for sæsonudsving, er offentligt tilgængelige og autoritative.«
Hvordan kan man hævde, at fjernvarme er en grøn løsning, når man bruger over 60 procent træflis og træpiller til at lave fjernvarme?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer: »Oprindeligt blev der anvendt kul til el- og fjernvarmeproduktionen på de store kraftvarmeværker i hovedstadsområdet. Det var det, som kraftvarmeanlæggene var bygget til, da fjernvarmesystemet blev etableret i 1980’erne. Omkring år 2000 begyndte den første etape af den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer. De kulfyrede kraftvarmeanlæg blev derfor omstillet til biomasse. Dette skifte var drevet af ønsket om en grønnere fjernvarme, som staten underbyggede og drev via de nationale afgiftsmodeller for brændsler, herunder afgiftsfritagelse for biomasse. Fjernvarmeselskaber er underlagt lovgivning, der gør, at det billigste alternativ for varmekunderne skal vælges.«
»Biomassen opfylder lovkravene til bæredygtig biomasse, men selvom varmen til CTR produceres ved brug af bæredygtig biomasse, er bæredygtig biomasse også en begrænset ressource, og biomasse anses derfor i stigende grad som en midlertidig løsning i varmeproduktionen.«
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer: »Biomasse er en vedvarende energikilde, så længe man sikrer, at der vokser nye træer op – det er en forudsætning for, at det er en god idé at bruge biomasse. Kernen i dette er, at der ikke udledes mere CO2 til atmosfæren, fordi de nye træer optager en tilsvarende mængde CO2. Der udledes stadig CO2 fra forarbejdning og transport – ligesom alt andet, der produceres og transporteres. Det arbejder HOFOR også på at reducere.«
er, at så stor en del af fjernvar
men (mere end 65 procent) lige nu bliver lavet ved at brænde træflis og træpiller af. Jens Breinholt Schou synes, at det er svært at forholde sig til hensigtserklæringer om, at man på sigt vil bruge grønnere varmekilder til at lave fjernvarme med. Og at CTR, som opkøber fjernvarme fra HOFOR og Ørsted og skal sende den ud i rørene i Dragør, i deres miljørapporter gør rede for, at deres biomasse kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, og som lever op til alle lovkrav og regulativer om, at træflis og træpiller kun må laves af restprodukter fra træproduktion – altså at man ikke må fælde træer for blot at brænde dem af.
»Jeg forholder mig til, hvordan situationen er nu. Og hvorfor er det bedre at brænde store mængder træflis af end naturgas? Jeg har virkelig forsøgt at finde seriøse kilder på det her, fordi jeg gerne vil til bunds i, hvor den træflis kommer fra. Og da har jeg blandt andet læst en rapport fra Klimarådet, der stiller store spørgsmålstegn ved, at biomasse bliver opfattet som bæredygtigt,« siger han og henviser til Klimarådets rapport fra 2018, »Biomassens betydning for grøn omstilling«.
Klimarådet kritiserer blandt andet, at der ikke er klare nok regler for, hvad der kan betegnes som restpro
Hvilke lande kommer biomassen konkret fra?
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer: »Det fremgår af HOFORs ’Årsrapport for bæredygtig biomasse 2023’, at i det år kom 75 procent af biomassen fra Danmark og fra lande, der ligger tæt på Danmark. Det drejer sig om Estland, Letland, Tyskland, Norge, Storbritannien, Sverige, Litauen og Belgien. Derudover modtog HOFOR biomasse fra Brasilien, Canada og Spanien.« Ørsted oplyser:
»Ørsted sourcer fortrinsvis bæredygtig biomasse fra de baltiske lande, USA, og Danmark.«
Hvilke garantier kan I give for, at biomassen, der bruges til at lave fjernvarme med, kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, når det importeres langvejsfra?
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer: »Al den biomasse, som HOFOR bruger, er certificeret bæredygtig. Vi bruger både interne og eksterne kontroller til at sikre, at virksomhederne lever op til det, de lover.« Ørsted oplyser: »Ud over halm anvender Ørsted kun certificeret, bæredygtig skovbiomasse. Dermed sikrer vi os, at biomassen udelukkende kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, og at der sker genplantning.«
Og hvordan kan I garantere, at biomassen kommer fra restprodukter fra træindustrien, og at der ikke fældes træer med det formål at brænde dem af, når der ifølge Klimarådet ikke er klare nok definitioner på, hvad et restprodukt er?
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer: »Restprodukter kommer mange forskellige former.
Det kan være grene og toppe, der skæres fra de stammer, som skal leveres til et savværk. Det kan være syge og skæve træer, der ikke kan bruges til andet.
Det kan også være træer, der skal fjernes for at give plads til, at andre træer vokser sig store nok, så de kan bruges til højkvalitetstømmer.«
»Det vigtige er, at der ikke er en bedre anvendelse til træet. Hvis et skovbrug kan sælge deres stammer til eksempelvis møbelindustrien, får de en høj pris for deres træ. Hvis de sælger til produktion af paller eller papir, er prisen lavere. Den pris, energiselskaber giver, er den laveste, og derfor er det en dårlig forretning for et skovbrug at sælge træ, der ville have kunnet være anvendt til andre mere ‘forædlede’ formål, til energiformål.«
Ørsted oplyser:
»Den biomasse, der anvendes som brændstof på Ørsteds kraftvarmeværker, kommer fra bæredygtigt forvaltede produktionsskove og består af resttræ, som for eksempel savsmuld fra savværker, skæve træer eller restprodukter fra udtynding af skovene. Dette træ er af for lav kvalitet til at kunne bruges på savværker, som producerer tømmer til bygge- eller møbelbranchen. Derfor giver det klimamæssig mening at udnytte det i energiproduktionen.«
»Certificering sikrer, at skovene er velforvaltede, og der tages hensyn til natur, miljø, biodiversitet og sociale forhold. Vi er i tæt kontakt med vores leverandører og gennem løbende dialog, besøg og grundig dokumentation sikrer vi os, at biomassen, Ørsted modtager, lever op til vores krav og al gældende lovgivning.«
Hvornår kan borgerne forvente, at der ikke længere bruges biomasse – eller i hvert fald langt mindre mængder af biomasse – til fjernvarme?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer: »CTR’s målsætning er, at biomassekapaciteten skal reduceres med minimum 25 procent frem mod 2035. Biomasseforbruget skal reduceres med 25–50 procent frem mod 2035. Og udfasningen skal ske i en takt, hvor der dels er sikkerhed for, at der løbende kan leveres varme svarende til det meget store varmebehov i hovedstadsområdet – forsyningssikkerheden – og dels uden at der sker voldsomme prisstigninger, hvorfor de anlægsinvesteringer, der er behov for i forbindelse med udfasning, skal ske i takt med, at øvrige anlæg står over for en udskiftning.«
Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser: »Forbruget af træbiomasse til el og fjernvarme forventes med de nuværende rammevilkår næsten at blive halveret frem mod 2035. Det skyldes blandt andet den massive udbygning af sol og vind i Danmark, som gør det muligt at erstatte biomasse med geotermi og varmepumper drevet af grøn el i fjernvarme.«
»I mellemtiden arbejdes der for at sikre, at den biomasse, der bruges, er så bæredygtig som muligt, og til det er Danmarks bæredygtighedskrav til biomasse et centralt værktøj. Danmark har nogle af de skrappeste bæredygtighedskrav i Europa, og i slutningen af 2024 blev det besluttet at skærpe kravene yderligere.«
dukter fra træproduktion og dermed må bruges som biomasse. Og at over 40 procent af den biomasse, der brændes af i Danmark, importeres fra andre lande, hvorfor det kan være svært at sikre sig, at den biomasse, man bruger i Danmark, produceres på en klimavenlig måde.
Ikke overbevist
Selvom Jens Breinholt Schou anerkender, at Danmark – og resten af verden – er i en transitionsfase, og at overgangen
til mere klimavenlige opvarmningsformer er kompliceret, synes han ikke, at fjernvarmen kan godtgøres som bæredygtig lige nu. Derfor regner han heller ikke med, at han og hans kone kommer til at takke ja til fjernvarme. »For mig ser det ud, som om det kommer til at koste os 3.000 kroner mere om året at skifte til fjernvarme. Hvis jeg kunne se, at fjernvarme var en fantastisk grøn løsning, ville de penge ikke være afgørende – og jeg tror sådan
set også, at fremtiden ligger i fjernvarmen. Men for mig at se er fjernvarmen ikke bæredygtig nok lige nu, og planen for fjernvarmeudrulning er for upræcis og uigennemskuelig,« konkluderer Jens Breinholt Schou. Han ser dilemmaet i, at det ifølge Dragørs kommunalbestyrelse og Dragør Fjernvarme ikke bliver rentabelt at udrulle fjernvarmen
Færre reparationer og længere levetid Ved
Ulla og Jens Breinholt Schous drivhus leverer på solrige dage varme til hele stueetagen. I lange perioder kan der slukkes helt for varmen, hvilket betyder, at gasfyret kan køre på et minimum. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Amagerbanen gennem tiden
Dragør Lokalhistoriske Forening havde besøg af forfatteren
Niels Jensen, som gav et spændende indblik i Amagerbanens historie – fra banens begyndelse i 1907 til dens gradvise afvikling.
Af Thomas Mose
En overraskelse for mange af deltagerne var, at Amager engang havde hele to jernbaner. Ud over den mere kendte
Amagerbane fandtes også DSB’s forbindelsesspor, som gik fra Kalvebod Brygge over Langebro til Amagerbro Station, hvor der var forbindelse til Amagerbanen. Ifølge Niels Jensen var Amagerbanen oprindeligt planlagt til at ende i Tømmerup, men allerede inden åbningen blev den forlænget til Dragør. Strækningen var
12 kilometer lang med i alt ti stationer og trinbrætter, og en typisk rejse tog omkring en halv time.
ge mente, at den burde have fulgt en mere central rute på Amager, hvor de fleste mennesker boede.
Niels Jensen forklarede, at placeringen langs Amager Strandvej skyldtes tilstedeværelsen af mange industrivirksomheder, som var afhængige af jernbanens godstransport. På ruten blev der både fragtet store mængder hvidkål – men også farligt gods som benzin og syre. Der blev også fortalt om de forskellige stationer, herunder Amagerbro, hvor bygningen blev revet ned allerede i 1938,
Der blev også talt om, hvordan man tidligt overvejede en jernbane til Vestamager – en idé, der dog først blev til virkelighed i 2002, da metrolinje M1 blev anlagt.
Økonomi og kritik
Selvom Amagerbanen tidligt blev suppleret med busdrift, var det jernbanen, der gav det største økonomiske udbytte. Alligevel var der kritik – særligt af banens placering. Man-
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis
Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt
Vi træffes efter aftale på
32 53 06 29 Døgnvagt
Øens Bedemand
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby Begravelsesforretning
Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87
Begravelse Bisættelse
Alle
Kastrup Begravelsesforretning
FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT
Opmagasinering Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser
Klimatransport
Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning
Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
da banen lukkede første gang. Ved genåbningen i 1940 blev bygningen ikke genopført. Nedslidning og særanlæg Niels Jensen beskrev også det rullende materiel, herunder lokomotiver og motorvogne, og de tekniske udfordringer, som opstod med årene. I 1947 var materiellets tilstand så ringe, at det blev en af hovedårsagerne til, at persontrafikken blev nedlagt. Godstransporten fortsatte dog i en årrække, men blev gradvist udfaset fra 1957. Alle Amagerbanens stationer var tegnet af Heinrich Wenck, DSB’s overarkitekt, som også er kendt for den nuværende Københavns Hovedbanegård. Øresundsvej Station
er siden blevet genopført på Frilandsmuseet og kan stadig ses i dag. Et andet punkt i Niels Jensens foredrag handlede om Luftwaffes særlige jernbaneanlæg, som i 1942 blev ført ind i Københavns Lufthavn. Der var også planer om lignende anlæg ved Store Magleby, men de blev aldrig realiseret. I 1974 overtog DSB og HT driften af både bane og bus. Foredraget blev afsluttet med cirka 100 slides, hvoraf mange viste billeder og oplysninger, som selv garvede jernbaneentusiaster ikke tidligere havde set – og som Niels Jensen med stort engagement formidlede.
Ny sundhedspolitik i høring – opfordrer til opgør med alkoholkulturen
Dragør sender ny sundhedspolitik i høring med fokus på trivsel, vægt, alkohol og nikotin – kommunen opfordrer alle til at komme med input inden den 15. maj.
Af Freja Bundvad Dragørs kommunalbestyrelse har sendt et udkast til en ny sundhedspolitik i offentlig høring fra torsdag den 24. april. Politikken har fået titlen »Fælles om Dragør – Fælles om Sundhed« og bygger på en proces med input fra borgere, medarbejdere, politikere og lokale råd. »Den nuværende sundhedspolitik er lige så gammel som min studenterhue, og den trænger til en opdatering. Vi har været igennem en lang proces med borgermøde og vores medarbejdere, og det er et enigt udvalg, der sender politikken i høring,« lød det fra
TØMRERE/SNEDKERE
Snedker
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation
Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgets formand, Nicolaj Bertel Riber (A), på kommunalbestyrelsens møde onsdag den 23. april, hvor udkastet blev godkendt. Nu opfordrer kommunen alle interesserede til at læse med og komme med deres synspunkter i høringen. Høringsfristen er torsdag den 15. maj 2025. Trivsel og vægt Sundhedspolitikken sætter retningen for kommunens arbejde med sundhed de kommende år og lægger vægt på dialog frem for regler og forbud. Den er vejledende og skal omsættes lokalt på de enkelte institutioner, skoler og arbejdspladser gennem inddragende dialog. Udkastet fokuserer på fire centrale temaer: trivsel, vægt, alkohol og nikotin. Trivsel forstås bredt som både mental og social sundhed. Kommunen ønsker at fremme det forpligtende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og set – også borgere med handicap eller kronisk sygdom. I udkastet fremhæves det, at trivsel ikke må være et tabu, og at borgerne skal have let adgang til hjælp og rådgivning. Kommunen fremhæver betydningen af både foreningslivet og de uformelle fællesskaber som havnen, aktivitetshuset og lokale traditioner. Politikken har også et klart fokus på vægt og kost – men med en nuanceret tilgang. Vægt handler ifølge udka-
stet ikke kun om sundhed, men også om livskvalitet og selvopfattelse. Kommunen anerkender, at mennesker er forskellige, men peger på, at overvægt kan føre til både fysisk og psykisk mistrivsel. Derfor skal der være adgang til sund mad og gode muligheder for bevægelse i hverdagen – fra børnehaver til plejehjem – og attraktive udendørsområder, der motiverer til aktivitet.
Alkohol og nikotin Et andet vigtigt område er alkohol. Dragør er blandt de kommuner i hovedstadsområdet, hvor der drikkes mest. Politikken opfordrer til et opgør med alkoholkulturen og fremhæver, at alkohol ikke
bør være en selvfølge, men et lejlighedsvist nydelsesmiddel. Særligt blandt unge ønsker kommunen at øge bevidstheden om alkoholens skadevirkninger og skabe rammer, hvor det er acceptabelt at sige nej. Endelig har nikotin fået en tydelig placering i politikken. Selvom færre ryger i Dragør end i resten af regionen, er der bekymring for brugen af nye nikotinprodukter, som især markedsføres til børn og unge. Kommunens arbejdspladser er allerede nikotinfri, og politikken lægger op til, at der skal være klare rammer og tydelig kommunikation om, at børn og unge ikke bør bruge nikotin overhovedet.
Derudover tilbydes rygestopforløb og undervisning i skolerne om nikotinens konsekvenser.
en Murer
murerarbejde udføres
Ombygning & renovering
Ombyg & renovering
Pudsning, filtsning, kalkning & fugning
Puds, filts, kalk & fuge arbejde.
Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke
Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke.
Bad, toilet, køkken & bryggers
Udkastet kan læses på kommunens hjemmeside, og alle –både borgere, foreninger og samarbejdspartnere – opfordres til at sende deres input og kommentarer i høringsperioden. Det kan ske via e-mail til sundhedogomsorg@dragoer.dk eller med post til Dragør Rådhus.
Bad, toilet, køkken & bryggers. Mikkel Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk
Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk
I Dragør bliver der drukket mere alkohol end i resten af regionen. Foto: Signelements.
Der var fyldt godt op i aktivitethusets festsal, da Niels Jensen fortalte om jernbanens historie på Amager. Foto: Dragør Lokalhistoriske Forening.
I 1947 var Amagerbanen så slidt, at man indstillede passagertrafikken. Foto: Dragør Lokalhistoriske Forening.
Amagerbanen gik langs Amagers østkyst, da det var her, man fandt mange af øens industrivirksomheder. Foto: Dragør Lokalhistoriske Forening.
Aut. el-installatør Claus Bohs Wiekierak
»Jeg
har altid vidst, at jeg ville være selvstændig«
Christina Bøgkjær tog springet og åbnede sit pilatesstudie i Dragør med et klart budskab: Træning skal være en gave – ikke en straf.
Mandag den 6. januar åbnede
Christina Bøgkjær sit eget pilatesstudie på A. P. Møllers
Allé i Dragør Studiet er en forlængelse af virksomheden Self Love Club, som hun i flere år har drevet online ved siden af sit arbejde som lærervikar.
Nu har hun taget springet til at være selvstændig på fuld tid – en beslutning, der har været længe undervejs. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle være selvstændig. Det har ligget dybt i mig,« fortæller Christina Bøgkjær. Et helt andet liv Christina Bøgkjær er oprindeligt uddannet beklædningsdesigner og har arbejdet mange år i modebranchen, men i 2016 gik hun ned med stress og depression. »Jeg havde et helt andet liv dengang, og jeg var et helt andet sted. Jeg var i et usundt arbejdsmiljø og endte med at blive sygemeldt i flere måneder. Jeg mistede alt, hvad jeg ejede, og måtte starte helt forfra.« Krisen blev begyndelsen på en selvudviklingsrejse, hvor hun måtte tage stilling til, hvad
Vi har modtaget:
hun egentlig ville. Christina Bøgkjær begyndte at stille sig selv spørgsmål, som hun aldrig før havde tænkt over – men som hun i dag mener, at alle burde stille sig selv med jævne mellemrum: Lever jeg egentlig det liv, jeg gerne vil? Efter en ungdom fyldt med selvhad var det en øjenåbner pludselig at fokusere på at være god ved sig selv. Christina Bøgkjær uddannede sig til coach og ville hjælpe andre med at tage ejerskab over deres liv.
»Jeg kunne se, at især kvinder tit glemte sig selv. Vi giver så meget til andre, at vi helt mister fornemmelsen af, hvad vi selv har brug for. Det ville jeg gerne gøre noget ved,« siger hun.
Forelsket i pilates
Da Christina Bøgkjær startede med at træne hjemme på stuegulvet, var det for at overleve. Med to små børn og en travl hverdag var hun nødt til at få energi, og træningen hjalp.
»Jeg startede egentlig bare med at prøve mig frem på YouTube, og så faldt jeg over pilates. Jeg kunne mærke, hvor effektivt det var – ikke bare fysisk, men mentalt.«
Hun besluttede sig for at tage en pilatesinstruktøruddannelse og begyndte at undervise online.
Her lå hendes fokus på at lave træningsvideoer i forskellige længder, så træningen kunne tilpasses efter behov.
Hvis man kun har ti eller 15 minutter i løbet af en dag, kan man sagtens få en effektiv træning ud af det.
»Mange tror, at man skal træne en time ad gangen tre gange om ugen, men små, effektive træningspas kan også
Vil man afvikle Dragørs Aktivitetshus?
Blåt Dragør ser meget kritisk på, hvor få ressourcer man tildeler aktivitetshuset, at man politisk blander ting sammen, og at man dikterer lederens arbejdsdag. I stedet for at udvikle er man snarere i gang med at afvikle byens måske vigtigste hus.
For kort tid siden fik Dragør
Aktivitetshus (Wiedergården) en ny, yngre, dynamisk leder, som knokler for at få tingene til at hænge sammen.
Men når såvel politikere som forvaltning ikke har øje for, hvor alvorlig situationen er, er det som at slå i en dyne for den nye leder.
Derfor er det for Blåt Dragør helt centralt, at man hurtigst muligt bruger de nødvendige penge, så Dragørs Aktivitetshus kan komme på ret køl, og lederen kan få lov til at udvikle med endnu flere fremragende tilbud. Det var faktisk ikke mindst det, som hun blev ansat til.
Aktivitshuset er ganske unikt
Dragørs Aktivitetshus tilbyder en lang række vidt forskellige aktiviteter – alt fra bridge til madklubber og fitness. Antallet af seniorer stiger og stiger, ikke mindst i en by som Dragør. Seniorer bliver heldigvis mere og mere sunde og friske og ønsker en meningsfyldt dagligdag i gode venners lag og skabe nye relationer.
Alene på få måneder er antallet af brugere steget med flere hundrede, så det samlede antal tilmeldte brugere nu er omkring 2.000. Det er en helt fantastisk succes i en kommune som Dragør. Det er utrolig glæ
deligt, at så mange ønsker at bruge aktivitetshuset. Det skaber et socialt liv, et sammenhold og på alle måder et sundere liv, og det er en helt unik mulighed for alle Dragørs seniorer. Hvis man tror, at alle kommuner har sådan et aktivitetshus, må man tro om. Men også internationalt vækker Dragørs Aktivitetshus opsigt. For nylig var en delegation fra Israel på besøg for at få inspiration til at starte et aktivitetshus, så Wiedergården er noget ganske unikt og noget, vi både skal værne om, være stolte af og udvikle. Ressourcerne er utilstrækkelige Desværre virker det ikke, som om vores politikere forstår betydningen af Dragørs Aktivitetshus. Hvis det ikke eksisterede, var der helt sikkert brug for endnu flere hjemmehjælpere samt støtte i hjemmet på grund af ensomhed. Man skal betragte aktivitetshuset som en stærk ressource, der med nærvær og fysiske aktiviteter er med til at udskyde det tidspunkt, hvor der bliver behov for hjemmehjælp og støtte. Det er et hus, som både menneskeligt og samfundsmæssigt bidrager til kvalitet på alle måder. Dragørs Aktivitetshus be
står af cirka 300 frivillige, som i det daglige får huset til at fungere i samarbejde med lederen. Lederen er ansat, men har slet ikke timer nok i døgnet til at løfte de mange opgaver, der ligger på hendes bord. Hun får ti timers hjælp fra en, der normalt er ansat i køkkenet. Men det er kun i nogle uger, hvor dette kan fungere. Samtidigt er personalet i den meget populære café også under pres, og de må skære ned på tilbuddene til de mange brugere.
Til sammenligning har Glostrup Aktivitetscenter, der har mere end 500 brugere, en leder på fuldtid og yderligere to ansatte på tilsammen 37 timer. Heri er endda ikke medregnet deres cafépersonale. Det hænger altså på ingen måde sammen her i Dragør Vi har alletiders populære aktivitetscenter, men fra politisk side vil man ikke ofre de nødvendige ressourcer. Det er ikke alene skammeligt over for brugere og personale, men også direkte dårligt købmandsskab. For at spare netop her vil være den dårligste besparelse, man kan gøre. Havde vi ikke Dragørs Aktivitetshus, ville udgifter til for eksempel hjemmeplejen stige betragteligt, og behovet for endnu flere pladser på Enggården ville stige markant.
Som på børneområdet er det også her den tidlige indsats, der er altafgørende. Det gælder for det enkelte menneske som for den kommunale økonomi.
Vi har for tiden politikere, der ser alt for kortsigtet og stirrer sig blinde på et regneark i stedet for at bruge deres sunde fornuft. En besparelse her og nu kan medføre en langt større udgift senere. Brugerbetaling eller lukning i udsigt?
Det politiske flertals ageren har på det seneste været fuldstændig uforudsigelig og peger i alle retninger. Der findes et hav af eksempler – blandt andet viser det sig, at konstitueringspartierne internt er helt uenige, for eksempel i sagerne om regnbuefarvede bænke og fodgængerfelter samt spørgsmålet om, hvorvidt der skal være cykelsti på Vestgrønningen eller ej. Aktivitetshuset bliver også ramt af denne politiske valgpanik, der udmønter sig på de underligste måder. Flertallet slår i dette tilfælde to sager sammen, der intet har med hinanden at gøre. For det første skal vedtægterne opdateres, og for det andet mangler lederen ressourcer til at drive et hus med en stor stigning i antallet af brugere.
Disse to vidt forskellige sager har man slået sammen, på trods af at Ældrerådet i Dragør advarer mod at blande lederens arbejdsforhold sammen med revision af vedtægterne.
I stedet for at allokere de nødvendige ressourcer, vælger man fra politisk side at diktere lederens timeforbrug – uden at nævne udviklingen af aktivitetshuset, som er en af de ting, den nye leder rent faktisk blev ansat til.
Fra Blåt Dragørs side kan vi frygte, at fordi man ikke vil tildele flere ressourcer, som så åbenlyst mangler, vil et flertal i stedet ty til brugerbetaling. Dette bliver nemlig hvert år præsenteret af forvaltningen under budgetforhandlingerne som en mulighed.
I et valgår bliver det naturligvis helt afvist, men hvad mon der sker efter valget?
Har vi ikke før set de pågældende partier løbe fra deres valgløfter?
Dragørs Aktivitetshus er som sagt ganske unikt og har fungeret i så mange år, at mange tager det for givet – ligesom vi har taget freden i Europa og meget andet for givet.
I Blåt Dragør frygter vi, at vi ikke kan tage aktivitetshuset for givet i fremtiden, hvis man ikke også viser politisk vilje til at prioritere det økonomisk, tage ældrerådets ønsker alvorligt og behandle lederen anstændigt. De mennesker, der dagligt er i huset, skal have deres frihed tilbage. Huset skal udvikles – ikke afvikles.
Blåt Dragør – et alternativ Vi har i de senere år set utallige eksempler på, hvordan ældreområdet er blevet overset. På Omsorgscenteret Enggården har der været en stærk underbemanding. Hjemmeplejen er udsat for et tidstyranni, der stresser de ansatte og går ud over de ældre – de samme mennesker, der har
gøre en kæmpe forskel,« lyder det. Springet til selvstændig
Mens Christina Bøgkjær byggede sin onlineforretning op, arbejdede hun som lærervikar. Men i takt med at flere og flere meldte sig til hendes onlineforløb, begyndte tanken om et fysisk studie at tage form. »Jeg savnede at kunne se folk i øjnene. Online er smart og fleksibelt, men der er noget særligt ved at mødes i et rum, hvor man kan skabe en hel oplevelse omkring træningen,« forklarer hun. Da lokalet på A. P. Møllers Allé blev ledigt, stod hun ved en skillevej. »Jeg sagde faktisk først nej. Men så talte jeg med min far – man går jo altid til sin far, når man har brug for råd – og han spurgte: Hvad er det værste, der kan ske? Og så gik det op for mig, at jeg bare måtte prøve det af,« fortæller hun. Hun sagde sit job op og kastede sig fuldt ud i sin virksomhed.
Træning for alle
Christina Bøgkjær tilbyder flere forskellige typer pilateshold i sit studie, hvor
opbygget dette velfærdssamfund, men som nu får mindst glæde af det. Tværtimod pålægges de robotstøvsugere, som både er en stor udgift for dem, som teknisk kan være svært for dem at få til at fungere, og som på ingen måde passer til en ældres hjem, der typisk har mange møbler og tæpper. Nu kommer Dragør Aktivitetshus’ problemer så oven i, og man må desværre konstatere, at hele seniorområdet sejler under det nuværende flertal i kommunalbestyrelsen. Blåt Dragør, som er den nye lokalliste, der stiller op til kommunalvalget, ønsker en ny linje over for vores seniorer. En linje, der værdsætter deres daglige indsats for et velfungerende lokalmiljø, og som tilgodeser de behov, som denne voksende gruppe har. I kommunekassen er der opsparet cirka 150 millioner kroner af skatteydernes penge. Men en kommune er ikke
Deltag i debatten
Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.
både klassiske og moderne variationer er på programmet. Nogle hold fokuserer på dyb coretræning og kontrol, mens andre har mere fokus på styrke og toning.
For hende handler pilates ikke om at presse sig selv til det yderste eller svede mest muligt, men om at opbygge en stærk krop indefra og ud. Studiet er åbent for alle, men det er primært kvinder, der finder vej dertil.
Navnet Self Love Club er ikke tilfældigt. Christina Bøgkjær ønsker at skabe et rum, hvor man kan prioritere sig selv uden dårlig samvittighed. Hun kender selv følelsen af at træne af de forkerte grunde –af pligt snarere end lyst – og vil gerne give andre en anden oplevelse. Selvom det har været et stort spring at åbne sit eget studie, har Christina Bøgkjær ikke fortrudt.
»Folk i Dragør har været så søde. Jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger, og jeg elsker at se, hvordan folk tager det her sted til sig.« Lige nu er fokus på at få hverdagen til at køre, men på sigt har Christina Bøgkjær større planer.
»Jeg drømmer om at udvide det her til et sundhedsunivers, hvor vi også arbejder med coaching, åndedræt og ernæring. Det hele hænger jo sammen. Men lige nu nyder jeg bare at være her og se det vokse,« konstaterer hun.
en bank. Pengene, naturligvis med en fornuftig reserve, skal ud og gøre gavn hos såvel yngre som ældre. Hvad er ellers grunden til, at vi betaler en relativt høj skat, hvis pengene ikke skal komme os borgere til gavn? Vil man have mere af det samme, skal man ved valget til november bare stemme på de samme, som man plejer. Men ønsker man en ny og borgerorienteret politik, præget af frihed og kvalitet, vil vi anbefale, at man stærkt overvejer at give en lokalliste sin stemme På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad vi lokale står for. Vi skal nemlig ikke koncentrere os om Grønland eller Gaza, men udelukkende tænke på Dragør og arbejde for at forbedre
Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.
Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:
• Ordentlig tone
• Fokus på emnet
• Kun korrekte oplysninger
• Respekt for andre
• Ingen hadtale
• Ingen spam
Se alle retningslinjer på vores på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik
Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.
Af Freja Bundvad
Christina Bøgkjær har selv taget rejsen fra selvhad til selvkærlighed. Foto: Freja Bundvad.
Pilates er en træningsform, der kombinerer styrke og strækøvelser for hele kroppen. Foto: Freja Bundvad.
Christina Bøgkjær er 34 år og opvokset i Kastrup, hvor hun også bor nu med sin kæreste og deres to børn på tre og fem år. Foto: Freja Bundvad.
Det er en gåde, hvorfor Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre hovedløst bliver ved med at smide skattekroner og forvaltningsressourcer efter deres miljøbelastende prestigeprojekt, som ikke nyder bred folkelig opbakning.
Frygten for at tabe ansigt Jeg tænker, at den primære årsag til, at det politiske flertal fra de landsdækkende partier ikke bare lukker og slukker projektet, er, at det i politiske kredse er fuldstændig utænkeligt at erkende, at man har begået adskillige og
KIRKE
Onsdag den 30. april kl. 19.30: En aften godt selskab
Søndag
Søndag
Onsdag den 7. maj kl. 09.30:
bekostelige fejldispositioner i den politiske såvel som den forvaltningsmæssige proces Efter flere årtier med projektet i støbeskeen kan politikerne utroligt nok ikke fremvise noget så elementært som en projektskitse, en behovsanalyse eller en business case for deres 170.000 kvadratmeter store erhvervs- og industrieventyr – det er mildest talt en pinlig affære. Politikerne kan heller ikke redegøre for, hvorfor de finder det gavnligt at konvertere landzone til byzone, hvad byggemodningen vil koste skatteborgerne, hvor der præcist skal etableres adgangs- og tilkørselsveje samt øvrig infrastruktur, hvorfor boligejerne skal støjbelastes og luftforurenes yderligere, hvad der skal ske med det
Lukket 1. maj
Rådhuset er lukket for personlige og telefoniske henvendelser torsdag den 1. maj 2025
Du kan finde information og betjene dig selv på dragoer.dk – hjemmesiden har altid åbent.
Test af sirener
Du skal ikke blive bekymret. Beredskabet og politiet tester landets sirener – både de fysiske og den nye S!RENE på mobiltelefoner. Det sker onsdag den 7. maj 2025 kl. 12–12.15. Det er for at sikre, at de virker og for at huske dig på, hvad det betyder, når der er fare på færde.
Tal med dit barn eller dine pårørende, så du hjælper dem med at være forberedte.
Varsling på mobil
Danmark rammes sjældent af større ulykker og katastrofer. Men når de sker, kan S!RENEN aktiveres af politiet.
S!RENEN er Danmarks mobilbaserede varsling og er et supplement til de fysiske varslingssirener. S!RENEN har en unik lyd og adskiller sig tydeligt fra almindelige beskeder som SMS’er og pushnotifikationer. Lyden er en intens, høj tone med enkelte korte pauser.
Hvis S!RENEN lyder på mobilen, skal du følge anvisningerne: STOP. LÆS. REAGÉR.
Læs mere om testen på brs.dk og om S!RENEN på sirenen.dk
fredede vandhul Køjevælen samt lokalområdets øvrige dyreliv – og sidst, men ikke mindst, hvorledes dette enorme erhvervsområde vil tilføre borgerne og byen en eventuel merværdi. Dragør Kommune har ikke engang råd til at anlægge en adgangsvej til erhvervsområdet, da det viser sig, at et asfalteret vejanlæg anslået vil koste mellem 21,6 og 26,5 millioner kroner. Hovsa! Her vil de fleste af os nok tænke, at hvis der ingen adgangsvej er, så er der jo heller ikke noget projekt. Men nej, sådan fungerer det ikke. Borgmesterens politiske flertal vil ikke tabe ansigt og
fortsætter derfor ufortrødent med at tromle prestigeprojektet igennem, selvom hele projektet befinder sig i et kæmpe underskud af faktuelle oplysninger – anlægsmæssigt såvel som planmæssigt. Det er med andre ord et forbavsende uigennemtænkt og udokumenteret projekt, der naturligvis møder vedvarende borgermodstand, da politikerne bevidst undlader at konkretisere, hvad det egentlig er, som de har gang i. Illusionen om et projekt Politikerne er virkelig trætte af borgernes og grundejerforeningernes nærgående spørgsmål, som de ikke kan
og ikke vil besvare, så nu fore-
tager de endnu et forsøg på at redde det skrantende projekt med en forkromet løsning. Vi skal til at høre fortællingen om den store »helhedsplan« for området, der lanceres af Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre i maj. Det politiske flertal udtaler: »Vi ønsker at sende et klart signal til ejerne af grundene og kommende investorer om, at vi ønsker at udvikle området. Derfor udarbejder vi en helhedsplan for området og en helhedsplan, der bliver så detaljeret, at den senere kan omsættes til en lokalplan.« (Dragør Nyt nr. 17, side 15, den 23. april 2025). Erfaringen viser dog, at der kan gå flere år, før politikerne kommer frem til noget konkret – altså behørig informati-
on om de elementære forhold for anlægsprojektet, som borgerne forgæves har efterlyst igen og igen. Siden begyndelsen af marts 2024 er projektet sammenlagt blevet behandlet 19 gange i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Sagsbehandlingen er der som sædvanlig ikke kommet noget »detaljeret« ud af. Ingen overraskelser her. Det politiske famleri og forvaltningskarrusellen snurrer lystigt videre i maj med store kommunale omkostninger til følge. Man henledes jo til at tænke på gåden: Hvad er det, der går og går, men alligevel ingen vegne kommer? Med venlig hilsen Kenneth Olsen Borger i Dragør Kommune
Store vandredag på Amarminoen
Gå med på store vandredag søndag den 11. maj 2025 Tag hele familien med og vælg den rute som passer jer bedst. Der er en lille müslibar og Amarminopin til de første 500 deltagere. Der er start fra indgangen ved DR Byen og Naturcenter Amager kl. 10–12. Der er fire ruter på henholdsvis 27 km, 18 km, 17 km og 5 km.
Husk: Velegnet fodtøj til at vandre i, en vandflaske til at fylde op undervejs og lidt at spise samt en pose til dit skrald. Solcreme og måske solhat er også en god ide. Se mere på naturparkamager.dk
Workshop om kultur og fritid
Er du engageret i kultur og fritid i Dragør – som borger, foreningsmedlem eller kulturaktør?
Så kom til vores åbne workshop mandag den 12. maj 2025 kl. 19–20.30 på Dragør Rådhus, Kirkevej 7. Her lægger vi stenene til Dragørs nye kultur og fritidspolitik.
Tilmelding via digital blanket på hjemmesiden.
Ikkedigitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00. Tilmeldingsfrist er søndag den 4. maj 2025.
Læs mere på dragoer.dk
Ny sundhedspolitik i høring
Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl
DET ER GRATIS
Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis
KEND DIN HJÆLPER
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
EKSTRA YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os
Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt
Da Folketinget for nogle år siden gav kommunerne til opgave at undersøge muligheden for at udrulle fjernvarme lokalt, blev der ikke rystet på hånden. Opgaven var klar – vi skulle være uafhængig af russisk gas hurtigst muligt. Siden har vi arbejdet med at få gjort Dragør klar til fjernvarme. Der er udarbejdet en varmeplan, og vi er indgået i et forsyningsfællesskab med Tårnby Forsyning, og det er der kommet selskabet Dragør Fjernvarme A/S ud af.
For Socialdemokratiet har det været vigtigt, at vi indgik samarbejde med en både lokal og erfaren leverandør af fjernvarme – og det er Tårnby Forsyning.
For at være sikre på, at fjernvarmeanlægget i Dragør er tilstrækkeligt økonomisk bæredygtigt, har vi besluttet at sikre os en vis grad af tilslutning ved at spørge borgerne, inden vi sætter projektet i gang. Den proces er vi så i gang med nu. Det er ikke verdens letteste proces, men vi mener, at det er den mest rigtige for alle parter. Når det handler om varmekilde, er vi helt inde i stuen og privatøkonomien hos den enkelte familie. Det er ikke en lille beslutning at skifte varmekilde, tværtimod. Derfor har vi fokuseret på, at der
skulle laves en massiv informationskampagne, så flest muligt blev klædt på til at kunne træffe beslutningen. Der har været afholdt meget velbesøgte borgermøder, pop op-infomøder ved dagligvareforretninger, informationsmaterialer på både hjemmeside, sociale medier og meget mere. Om det har været godt nok, vil tiden vise. Meget er blevet sagt i debatten – sådan skal det være – og der er desværre også kræfter, som på et diskutabelt grundlag har arbejdet imod fjernvarmen. Det er ærgerligt og beklageligt, synes vi. Det siger vi ikke for at forherlige fjernvarme – men fordi vi tror,
Bisættelsen finder sted fra
Magleby Kirke tirsdag den 6. maj kl. 11.00
Birgit Høgskær Larsen * 21. november 1936 ✝ 21. april 2025 Bent, Troels & Anders med familier
Bisættelsen
Inge Margrethe Svendsen * 26. september 1926 ✝ 16. april 2025 er stille sovet ind Marianne & familie
Borgermøde om Dragør Gamle
By
Borgermødet torsdag den 8. maj 2025 blev hurtigt fuldt booket. Derfor tilbyder vi nu, at du kan skrive dig på en interesseliste, hvis det bliver muligt at holde endnu et borgermøde eller på anden vis indhente ideer.
Anledningen er, at lokalplanen for Dragørs gamle bydel skal opdateres, og at vi, inden vi går videre med det arbejde, rigtig gerne hører dine ideer, tanker og spørgsmål.
Skriv dig på interesselisten via blanket på hjemmesiden. Ikkedigitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00. Det kan du gøre til og med søndag den 4. maj 2025
Læs mere på dragoer.dk
Så er det nu, at du kan kommentere på forslag til vores nye sundhedspolitik: Fælles om Dragør – Fælles om Sundhed. Politikken er resultatet af en bred inddragelsesproces og lægger vægt på fællesskab, forskellighed og det sunde valg i hverdagen. Politikken tager udgangspunkt i fire centrale temaer: vægt, trivsel, alkohol og nikotin.
Send dine kommentarer til emailadressen sundhedogomsorg@dragoer.dk eller til Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Skriv »Sundhedspolitik« i emnefeltet/på kuverten. Høringsfristen er torsdag den 15. maj 2025
Bemærk: Vi offentliggør høringssvar på hjemmesiden med de oplysninger, du skriver, herunder navn, emailadresse osv., hvis det fremgår.
Læs mere på dragoer.dk
Rubrikannoncer
Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke fredag den 2. maj kl. 13.00
Det enorme erhvervsområde forsøges placeret i det åbne landskab i Dragør Nord. Foto: Kenneth Olsen.
Dragør Pleje Omsorg
Det ser herrens ud
Men det skal det også. Orglet i Store Magleby Kirke gennemgår i disse måneder en gennemgribende om- og udbygning takket være en økonomisk donation fra A. P. Møller Fonden.
Af Erik Kolind
Siden vinterferien har Store Magleby Kirke været lukket på hverdage, og orglet har fået demonteret både alle tangenter, registertræk og mange af de mere end 1.800 piber.
Blandt opgaverne er tilbygning af en ny stemme i orglet – en såkaldt cromorne. Klangen er efter klassisk fransk forbillede, og navnet er slet og ret en gammel undersættelse af
Vi har modtaget:
i slutningen af maj. Der er officiel indvielseskoncert søndag den 21. september, og der kommer en hel koncertrække med orglet som hovedinstrument i løbet af efteråret. Disse annonceres på kirkens hjemmeside, i kirkebladet og på Facebook. Foto:
På billedet ses bagsiden af orglet, hvor der er gjort plads til en ny række piber, som sættes direkte på vindladen under piberne, hvorfra luften blæses op. Man ser for nu kun de præparerede huller, da selve piberne endnu er under produktion på værkstedet i Aabenraa hos firmaet Marcussen & Søn. Foto: Erik Kolind.
Fakta må stå over spin
Liste T fremlægger fejl og fordrejninger.
Vi har med stor undren læst det læserbrev fra liste T, som udkom i starten af april om Dragør-modellen og folkeskolerne i Dragør
For os i Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre er det vigtigt, at den offentlige debat er baseret på fakta – især når det handler om vores børn og vores skoler.
Men det, liste T har skrevet, er ikke bare skæve fortolkninger – flere af deres påstande er direkte usande. Det har vi nu fået bekræftet sort på hvidt i en redegørelse fra både forvaltningen og de tre skoleledere.
Afviser påstande
I læserbrevet hævder liste T blandt andet, at skoler har aflyst lejrskoler, omlagt skoledagen, fjernet daglig læsning og har dårligt arbejdsmiljø. Alt dette afvises blankt af skolelederne selv.
Der har ikke været aflysninger, neddrosling eller forringelser – og de interne arbejdsmiljømålinger viser det stik modsatte af, hvad liste T skriver.
Historien om skolekøkkenet er misvisende
Liste T bruger i deres læserbrev et såkaldt »grotesk eksempel«, hvor de påstår, at et skolekøkken ikke kunne færdiggøres på grund af Dragørmodellen. Men også her taler fakta deres tydelige sprog.
Ifølge redegørelsen blev det nævnte skolekøkken indkøbt i 2021 og opmagasineret på skolen. Dragør-modellen blev først implementeret i 2024. Der er derfor ingen sammen-
hæng mellem det konkrete tilfælde og den styringsmodel, de angriber.
Faktisk peger ansvaret en helt anden retning: I 2021 var det netop liste T, der havde udvalgsformandsposten for skoleudvalget og var en del af den konstitueringsgruppe, som havde ansvaret for budgetprioriteringerne.
Hvis der dengang ikke blev afsat midler til færdiggørelse af køkkenet, er det altså ikke Dragør-modellen, der er årsagen – men et udtryk for den daværende politiske beslutning, som liste T var medansvarlig for.
Dementiet er udeblevet I forlængelse af liste T’s første læserbrev indgik vi en klar aftale med dem: Hvis deres påstande blev bekræftet, ville vi handle. Hvis de blev afvist, ville Liste T offentliggøre et dementi af deres egne påstande. Det sidste er ikke sket. Tværtimod forsøger liste T med et nyt læserbrev at fastholde deres fortælling ved at fremlægge nye fortolkninger og enkelte citater fra skolebestyrelsesreferater.
Men når skolelederne selv afviser konklusionerne og baggrunden for beslutningerne, bør man stoppe op og lytte. I stedet vælger liste T at afvise redegørelsen som »ikke fyldestgørende« – uden at forklare hvorfor. Det er svært at opfatte det som andet end et bevidst forsøg på at dreje historien, så den fortsat passer ind i deres politiske fortælling. Samarbejde er vejen frem Hvis liste T virkelig ønsker at
gøre en forskel for folkeskolen, må de tage plads i forhandlingsrummet. Det er der, vi tager ansvar, finder løsninger og skaber langsigtede forbedringer – ikke i læserbreve fyldt med fejlagtige påstande. Vi har velfungerende folkeskoler i Dragør. Det viser både BDO’s analyser og virkelighedens hverdag. Der er altid plads til forbedringer – derfor arbejder vi målrettet med både trivsel, kvalitet og økonomi.
Men vi kan ikke udvikle noget i fællesskab, hvis debatten bygger på falske præmisser.
Vi håber derfor, at også liste T fremover vil bidrage til diskussionen med fakta, ansvarlighed og respekt for virkeligheden.
Det skylder vi både børnene, medarbejderne og borgerne. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup, Mia Tang, Martin Wood Petersen, Theis Guldbech, Jan Madsen og Trine Søe Det Konservative Folkeparti Nicolaj Bertel Riber og Ole Hansen Socialdemokratiet Helle Barth og Henrik L. Kjærsvold-Niclasen Venstre
Vi har modtaget:
Aprilsnar hele året
Valgår åbner for allehånde dagdrømmerier.
Senest er det Moderaternes nye kandidat til byrådet, Lars Kiib Hecht, som bringer tidligere tiders fatamorgana om en metro til Dragør til torvs Heller ikke sidste gang, da Venstres Eik Dahl Bidstrup med sine førerløse busser ville løse Dragørs trafikgordiske knude, virker det realistisk. Fælles for Eik og Lars Kiib Hecht er, at deres forslag ikke har en chance for at blive realiseret. Men det lyder plausibelt i et valgoplæg For ti år siden blev det nævnt, at metroanlæg i runde tal kostede halvanden million kroner per meter i anlæg. Holder denne pris i dag, tja ... Mellem lufthavnen og Dragør er der cirka 6.000 meter. En anlægssum på omkring ni milliarder kroner?
Dragørs befolkning er på 14.500 personer, hvoraf måske 4.000 dagligt pendler til København. Heraf pendler knap 500 personer fra Søvang, som næppe ser en fordel ved at tage rundt om A.P. Møllers Allé. Det giver ikke mange kunder til forrentning og drift. Hvad koster Lars Kiib Hechts forslag? Jeg ser frem til Moderaternes kalkuler for forslaget. Det lyder spændende. Hvordan er økonomien skruet sammen? Det må da været vel gennemtænkt. Man fremlægger vel ikke valgløfter, hvis finansieringen virker, som om der er tale om et slot i himmelen?
Moderaternes forslag er må-
Der tilbygges også et nyt elektrisk system, som giver mulighed for at lave hurtige og store klanglige variationer i orglet, hvilket åbner op for et meget stort repertoire fra hele musiklitteraturen. Tangenterne, som nu er genmonterede i instrumentet, ligner sig selv, men nedenunder ses små forborede huller, hvor der isættes knapper til styring af det nye system. Over tangenterne vil der være både en ny computerskærm og flere knapper til programmering af de nye klangskift. Der påsættes trækmotorer på orglets registre, som kan styres af en computer. Disse motorer er skjult inde i orglet, men enkelte af dem kan på billedet ses bag tangenterne som grå kasser fastmonteret i orglets konstruktion. Foto: Erik Kolind.
ske bedre underbygget, end da Alternativet for et par valg siden udstedte et løfte til borgerne. De ville bygge en lang række almennyttige boliger i Dragør, så mange af de 3.000 borgere på ventelisterne kunne få en lejlighed. Da der fra min side blev boret kraftigt i, hvor de helt konkret fysisk ville opføre de mange nye boliger, endte det med, at de undskyldte med den begrundelse, at det skulle være tilladt for politikere at drømme.
Trafik fremover
En realistisk trafikplan er, at Dragør tager samarbejdet med Movia seriøst. Som køber af trafikbetjening skal Dragør lægge faste rammer for, hvorledes partnerne fremover handler – og så følge op på, hvorledes det reelt sker.
Det er i grunden horribelt, at Dragør-borgere i Søvang først skal skrive til borgmesteren om mange udeblevne busafgange, og herefter kan borgmesteren
spørge sin forvaltning, som efter en intern orientering derpå kan spørge teknikere hos Movia. De går så videre til den enkelte vognmand, der efter konsultationer med sine chauffører afklarer grunden til de aflyste afgange med ventende borgere som resultat. Når det på et tidspunkt er afklaret, så sendes beskeden samme vej tilbage. Vi kan derpå se, at borgmesteren fire til seks måneder senere kan undskylde over for de svigtede borgere – uden at det hjælper det fjerneste. Et enkelt krav kunne være en direkte samme dag-melding fra Movia ved aflysning og væsentlige forsinkelser. Derved kan kommunen straks tage fat i uregelmæssigheder. Man skal kunne stole på en fast trafikbebetjening. Det er grundlaget for et velfungerende samfund. Det er ønsket fra Dansk Folkeparti. Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Spidskandidat i Dragør for Dansk Folkeparti
Her ses de nye
HALLÖY CAFÉ
Juice- og sandwichbar
Kongevejen 11
Bestil på: 31 19 20 47
Kom ned på Neels Torv og nyd en surdejsbolle med Gammel Knas eller vores superlækre sandwich og juice
Du kan også nyde nogle af vores skønne drinks i solen på torvet
Vi glæder os til at se dig
Spejdere fejrede Sankt Georg
Spejderne på Blushøj holdt mindet om dragedræberen
Sankt
Af Tim Panduro
Gode gerninger og drabelige beretninger var i fokus, da Blushøjspejderne, tro mod alle traditioner, markerede
Sankt Georgs dødsdag den 23. april. Den værste sorg efter dødsfaldet har nok lukket sig, her 1.722 år efter at han kom af dage, og dagen var da også præget af leg og sjov.
Efter en dramatisk gennemgang af hans berømte sejr over en drage, hvor han i bedste spejderånd afviste en belønning for sin gode gerning, blev spejdere i alle aldersklasser sendt på løb rundt i området. Her skulle de blandt andet samle affald og bygge lagkager – der passende nok siden blev fortæret.
Fyld sommer garderoben op med gode TILBUD
20% RABAT på ALLE de nye sommervarer (tilbud gælder fredag, lørdag og søndag)
BOUTIQUE
No.1
Stor markering af 80-året for befrielsen
Af Tim Panduro 80-året for Danmarks befrielse i 1945 bliver søndag markeret med arrangementer og begivenheder flere steder i Dragør.
Mellem klokken 12 og 16 er der begivenheder for hele familien, blandt andet med en familieskattejagt med fokus på besættelsen med udgangspunkt fra turistinformationen på Gammel Havn 14 og særudstilling om jødernes flugt via Dragør i oktober 1943 på Dragør Museum. Det er også muligt at komme ombord på Elisabeth K571 – fiskekutteren, der blev brugt til at transportere jøder til Sverige – og deltage i krea-
værksted i Havnepakhuset på havnen, hvor Repair Café Dragør inspirerer til genbrug af tøj, hvilket var en nødvendighed under besættelsen. Man kan medbringe sit eget tøj og materialer til reparation og broderi.
TORVEDAG i den gamle by LØRDAG DEN 3. MAJ
Glæd jer til en skøn dag i hjertet af Dragør, hvor hele byen summer af liv.
Alle arrangementerne er gratis og åbne for alle interesserede.
Alsang og andagt Klokken 16 er der alsang – altså fællessang – ved pakhuset på havnen, og klokken 19 er der aftenandagt i Dragør Kirke med efterfølgende kransenedlæggelse ved mindestenen foran kirken.
Se annoncen på side 5.
Der bliver hyggelig stemning i gaderne og butikkerne holder åbent med gode tilbud.
Der vil være sjove aktiviteter for børnene, så tag hele familien med og oplev ægte Dragør-hygge.
Dagens musikalske indslag leveres af den stemningsfulde duo Krogh & Arvid, som vil fylde torvet med velkendte toner – bl.a. den folkekære klassiker »Vi troede I havde glemt«.
Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig forårsdag i Dragør!
Museumskutteren Elisabeth har åbent skib søndag. Arkivfoto: TorbenStender.
Sankt Georgs sejr
dragen. Foto: Tim Panduro.
blev konkurrereret på indsamling
affald. Foto: Tim Panduro.
Gensynsglæden var tilsyneladende stor oven på en lang påske uden spejderaktiviteter. Foto: Tim Panduro.