KUnet Når du er blevet optaget på KU, kan du komme på kunet.ku.dk. Her kan du finde oplysninger om dit studie, relevante arrangementer, karakterer og meget andet. kunet.ku.dk KANDIDATUDDANNELSE 2-årig overbygning på en bacheloruddannelse. De fleste bacheloruddannelser har en kandidatuddannelse, der fagligt ligger i umiddelbar forlængelse. Der findes dog også en række kandidatuddannelser, som ikke har nogen egen bacheloruddannelse, men som bachelorer fra forskellige uddannelser kan søge optagelse på. KUmail KU giver alle studerende en e-mail. Du får adgang til din e-mail via KUnet. Universitetet bruger de studerendes e-mail til at sende meddelelser, og samtidig kan e-mailen være knyttet til en række andre programmer og funktioner på KU. KURSUS Din uddannelse er bygget op af en masse kurser. Nogle er obligatoriske og andre kan du selv vælge. Du kan finde flere oplysninger på kurser.ku.dk, et online kursuskatalog. Her finder du langt det meste af universitetets undervisning, kursusbeskrivelser og en lang række praktiske oplysninger om dine kurser. kurser.ku.dk REKTOR Rektor er den øverste chef på universitetet. Siden 2017 har Henrik C. Wegener været rektor ved Københavns Universitet.
62 Det store overblik
RUS Rus er en gammel betegnelse for nye studerende på universitetet. På de fleste studier er der rusvejledere eller tutorer, der sørger for, at nye studerende får en god start på Københavns Universitet. Det er også herfra Studenterrådets store studiestartsarrangement „Rusarrangementet“ har fået sit navn (find din invitation som indstik her i bogen).“ STUDIENÆVN Den forsamling af valgte underviser- og studenterrepræsentanter, der er ansvarlig for at tilrettelægge og evaluere din uddannelse. Det er studienævnet, der udarbejder den studieordning, som du læser efter, og det er studienævnet, der dispenserer fra studieordningen, hvis du ønsker at gøre noget andet end det, der står i studieordningen. I studienævnet er halvdelen af medlemmerne valgt af studerende. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på det årlige universitetsvalg til dit studienævn i november. STUDIEORDNING Studieordningen er det allervigtigste dokument i planlægningen af dit studie, så sørg for at læse den grundigt! Det er i studieordningen, du kan se, hvilke studieelementer din uddannelse er bygget op af, hvad der kræves af dig for at bestå dem og hvilke vilkår du har krav på fra universitet. Studieordningen finder du på din uddannelsesside. TAP En forkortelse for Teknisk-Administrativt Personale ved universitetet, det vil sige alle dem, som ikke er forskere eller undervisere, men som alligevel får KU til at køre rundt og hænge sammen.
TUTOR En tutor – eller en rusvejleder – er en studerende, som har til opgave at byde de nye studerende på sit studie velkommen. Tutorerne afholder ofte rustur og introarrangementer og kan hjælpe med at svare på spørgsmål og vise dig som ny studerende, hvordan du kommer i gang med studiet. VIP En forkortelse for universitetets Videnskabelige Personale, altså alle vores forskere og undervisere. UNI-VALG Sidst i november er der valg til studienævn, akademisk råd og KU’s bestyrelse. Det er vigtigt, at alle studerende stemmer for at støtte op om studenterdemokratiet. Her stiller blandt andet Studenterrådet op, så hold øje og glæd dig til et brag af en valgkamp! UNIVERSITETSBESTYRELSEN Som universitetets øverste myndighed har Københavns Universitets bestyrelse til opgave at varetage universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution. Studenterrådet har to repræsentanter i universitetsbestyrelsen.
HVAD SKAL JEG LAVE, NÅR JEG IKKE STUDERER? FAGRÅD OG FAGLIGE FORENINGER Studenterrådet består af seks fakultetsråd og over 50 fagråd og faglige foreninger. Det er dit fagråd eller din faglige forening, der står for det konkrete arbejde for at forbedre din uddannelse og dit studiemiljø. Fagrådene og de faglige foreninger er Studenterrådets organisering på de enkelte fag, og det er fagrådet eller den faglige forening, der opstiller folk ved valg til studienævn. FREDAGSBAR Langt de fleste studier er tilknyttet lokale fredagsbarer, som er drevet af frivillige studerende. Dette er et oplagt sted at lære dine nye medstuderende bedre at kende, og hvis du har lyst til mere, kan du melde dig ind i festudvalget. KSI KU Studenteridræt er en idrætsforening, hvor du kan dyrke mere end 50 forskellige idrætsgrene året rundt. De har næsten alt fra kajak, klatring, diverse dans, boldspil, yoga, vægttræning til badminton og meget, meget mere – langt de fleste aktiviteter for under 1.000 kroner for 8 måneders træning. De har tidligere heddet USG – og derfor kan du finde dem på hjemmesiden usg.dk PEDALARMEN Et studenterdrevet cykelværksted i kælderen på Center for Sundhed og Samfund, bygning 16. Her kan du hænge ud, låne værktøj og få hjælp af frivillige til at fikse din cykel – helt gratis. Også studerende fra andre campusområder kan få hjælp til deres cykelproblemer.
Det store overblik 63