4 minute read

TIPS OG TRICKS TIL UNI

Vi er Anna og Mathilde, to helt almindelige studerende. Anna læser Engelsk og har sin daglige gang ude på KUA, og Mathilde læser Sundhed og Informatik og har undervisning på Nørre Campus. Vi vil sammen give jer alle vores bedste tips og tricks til forelæsningen, læsesalen og fredagsbaren.

Forelæsningen

Advertisement

Forelæsninger er der mange af, og lokalerne ser meget forskellige ud. Du kan opleve at sidde med flere hundrede studerende samtidig eller i et lokale, som ligner et almindeligt klasselokale. Vi har efterhånden været til en del forskellige forelæsninger, derfor har vi et par gode råd til dig. Først og fremmest, køb en god termokop, så du enten kan tage kafe med hjemmefra eller hente kafe i en af de mange studiecaféer rundt om på campus. Sådan sparer du penge på morgenkafen, som ofte er en nødvendighed for at komme igennem flere timers forelæsninger.

Husk at oplade din computer hjemmefra - ikke alle steder er man så heldig, at der er stik til at oplade. Et andet trick er at tage en forlængerledning med. Du lærer efterhånden lokalerne at kende og hvilken taktik, du skal benytte i de forskellige lokaler. Bliver du nemt kold, er et lille tæppe eller en varm trøje guld værd. Det kan hurtigt blive køligt i de store forelæsningssale, og det bliver endnu sværere at koncentrere sig om forelæsningen, hvis du fryser. Et andet koncentrationstip er snacks. Sulten kommer snigende midt på eftermiddagen, og det bliver en dyr fornøjelse (og knapt så sund), hvis du går i kantinen hver eftermiddag. Godt nok er det tillokkende at købe deres lækre cookies med ekstra store chokoladestykker, men sandheden er jo, at du også med egen eftermiddagssnack kan klare dig helt til slutningen af de mange forelæsninger.

Læsesalen

Læsesalene er perfekte til fokuseret læsning og gruppearbejde. Når vi skal læse mange siders pensum eller læser op i eksamensperioden, synes vi, det giver ro at sidde et andet sted end derhjemme. Der findes en del stille læsesale, hvor du kan

10 Fællesskabet på KU

Dog anbefaler vi dig ikke at skrue så højt op, at vi andre inddrages, når du hører ”Run the World (Girls)” af Beyoncé. Også selvom du vil fejre, at du lige har forstået en rigtig svær teori.

fordybe dig ordentligt i pensum. Vær opmærksom på i eksamensperioderne er der rift om pladserne, så det er bedst at komme tidligt. Det gør desuden, at du kommer op og får en normal hverdagsrutine, som kan være højst nødvendig for at overleve pressede eksamensperioder. Desuden giver det os motivation at se andre læse, så vi selv bliver mere efektive.

Samme tip om tæppe/trøje gælder på de ofte kølige læsesale. Hører du til dem, der kan koncentrere dig med musik i ørerne? Så husk høretelefoner. Det er en oplagt pause fra læsningen lige at høre en god sang. Dog anbefaler vi dig ikke at skrue så højt op, at vi andre inddrages, når du hører ”Run the World (Girls)” af Beyoncé. Også selvom du vil fejre, at du lige har forstået en rigtig svær teori.

Vidste du forresten, at du som medlem af DM & MA har eksklusiv adgang til billige studieforsikringer hos Lærerstandens Brandforsikring?

Velkommen til et stærkt fællesskab for akademikere

Som medlem af DM og MA har du blandt andet adgang til rådgivning, studierelevante kurser og rabatter på bank, forsikring og meget mere. Fagforeningen er gratis det første år — herefter 20 kr. om måneden. A-kassen er gratis hele studietiden, hvis du er under 30 år. 12 Fællesskabet på KU Læs mere og meld dig ind på studerende.dm.dk

Snacks! Tag snacks med, så blodsukkeret ikke bliver for lavt. Det gør, at vi kan læse et par timer mere. Igen anbefaler vi, at du tager hensyn til dine medstuderende – undgå de mest knasende gulerødder og knitrende chokoladebarer, der bare går lige ind i øregangene på din nabo.

Sidst, men ikke mindst, har vi et vigtigt råd fra to piger, der selv har erfaret denne fejl: Medbring en god vanddunk (gerne termo) med et godt låg. Og her kommer det vigtige: HUSK at skrue låget på igen. For der findes ikke tilstrækkeligt mængder af chokolade i denne verden til at erstatte frustrationerne over den ødelagte computer og dyrt indkøbte bog, som din vandflaske lige har ødelagt. Og så endda med hele læsesalen som tilskuere.

Fredagsbaren

Der skal lyde en anbefaling fra os om at tage til dit studies fredagsbar. Det er altid en kæmpe fest og en god anledning til at snakke med dine medstuderende om andet end studie over en kold gulddame eller møde nye mennesker. Og hvorfor nøjes med din egen fredagsbar? Der er et væld af forskellige (torsdags- og) fredagsbarer rundt om på universitetet, lige fra store fester til små, intime caféer. Så tag dine nye venner under armen og begiv jer på eventyr for at finde den bedste fredagsbar, samt hvor den bedste og billigste øl sælges.

Vi har også lige et par tips til at overleve din egen fredagsbar. Husk at indtaste din faste fredagsbars Mobilepay-nummer i din telefon. Så får du din øl hurtigere, og det er altid at foretrække. Donér et par sko til formålet: I starten af studiet begik vi fejlen at iføre os vores lækre nye sneakers til fredagsbaren – vi skulle jo se godt ud. De var ikke nye i særlig lang tid. Efter et par øl får man nemlig sådan lyst til at danse, og så er dine sko ikke nye længere.

14 Fællesskabet på KU

I starten af studiet begik vi fejlen at iføre os vores lækre nye sneakers til fredagsbaren – vi skulle jo se godt ud. De var ikke nye i særlig lang tid.

This article is from: