
3 minute read
5 HURTIGE TIL EN FAGRÅDSAKTIV
by srku10
Hvad laver du studenterpolitisk?
Lige nu sidder jeg i Universitetsbestyrelsen for Studenterrådet.
Advertisement
Hvordan blev du aktiv i studenterpolitik?
Jeg kom til generalforsamlingen i Foreningen af Ernærings- og Fødevarestuderende. Der var god stemning, så jeg meldte mig. Jeg syntes det var fedt, det var gode arrangementer. Frokostforelæsninger, fester, foredrag osv. Man kunne lave noget for sine medmennesker, sine medstuderende.
Har du gjort en konkret forskel for dine medstuderende?
Konkret er der to ting: Vi har lavet de 5 klimakrav. Med dem har vi virkeligt fået sat en dagsorden på universitetet, som har gjort, at vi lige har vedtaget en ambitiøs klimastrategi. Og så har vi fået talt trivsel så meget op, at det har en stor bevågenhed, og der er rigtigt mange, som kan se sig selv i den dagsorden.
Hvad er din fedeste oplevelse ved at være aktiv i studenterpolitik?
Der er mange gode. Det med at komme rundt og snakke med sine medstuderende og forstå hvor meget det, vi sidder og rutter med, betyder. Og så
Anders Mortensen Fødevarer og Ernæring 8. semester
har jeg bl.a. arrangeret gallafest på Frederiksberg Campus, som jeg synes har været fuldstændigt vidunderligt.
Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?
Éngager dig! Folk tror, at forandringer kommer dumpende ned i hatten af sig selv. Det gør de ikke. Det kræver, at nogen sætter sig ned og siger: ”vi vil det her!”
32 Studenterdemokratiet
5 hurtige til en fagrådsaktiv
Hvad laver du studenterpolitisk?
Jeg er forperson for Musikvidenskabeligt Fagråd.
Hvorfor blev du aktiv i fagrådet?
Jeg syntes, at det var sjovt at se mekanikkerne bag. At se, hvor meget studenterindflydelse der egentligt er. Og så er det også fedt socialt! Traditionen tro, så går vi på Artillericaféen, som ligger lige ovre på hjørnet efter møderne.

Hvad er din fedeste oplevelse som fagrådsaktiv?
Det var nok, da vi skulle genåbne. Vi kunne komme med vores input til, hvad vi synes var vigtigt at prioritere i vores instituts genåbning. På musikvidenskab er der rigtigt meget praktisk undervisning, som er blevet prioriteret af den grund.
Hvad giver det dig at være aktiv i fagrådet?
Det er fedt at være med i fagrådet, hvis man interesserer sig for sin uddannelse. Jeg har en eller anden idé om mig selv, at jeg tager min uddannelse meget seriøst, og at det er derfor, at jeg er aktiv i fagrådet.
Astrid Andersen Musikvidenskab 4. semester
Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?
Jeg var rigtigt glad for at bruge vores studiecafé. Jeg var lidt genert anlagt, da jeg begyndte på universitetet, men jeg kom i en rigtigt god studiegruppe med en, som havde enormt meget gåpåmod, som sagde: ”det der studiecafé, det skal vi ned og kigge på”. Og så blev det bare rigtigt hurtigt afmystificeret. Udnyt de ting, der er der!
5 hurtige til en fagrådsaktiv
Hvad laver du studenterpolitisk?
Jeg er forperson for Psykrådet, fagrådet på psykologi, og så har jeg været med til at starte pensumgruppen op.
Hvad er pensumgruppen?
Vi vil gerne bibeholde kritisk psykologi, kvalitativ metode og skandinavisk litteratur på pensum. I efteråret 2020 nedsatte vi pensumgruppen, da vi gerne ville undersøge den antagelse, vi havde om, at nogle perspektiver bliver fjernet. Vi ville gerne forsøge at gå systematisk til værks, derfor sammenlignede vi pensumlister fra hhv. 2015 og 2020 for fire fag.
Havde I så ret, i jeres antagelse?
Helt overordnet fandt vi frem til, at der var mere empirisk litteratur, mere kvantitativ metode og mere angelsaksisk litteratur. Jeg er bange for, at jeg kommer meget ensidigt ud til de problemstillinger, jeg kommer til at møde som færdiguddannet.

Hvorfor er det fedt at være med i fagrådet?
Fagrådet er et sted, hvor man kan give udtryk for nogle frustrationer, og at der så rent faktisk bliver taget fat i det. Vi har implementeret nogle undergrupper, så det bliver lidt mere handling og lidt mindre snak. For mig er det fedt at kunne mærke,
34 Studenterdemokratiet
Amanda Nielsen Psykologi 1. semester af kandidaten
at jeg kan være med til at forme, hvilken psykolog jeg bliver.
Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?
Det skulle være, at uanset hvor meget det lyder som en floskel, så er der 30.000 måder at være studerende på, og man skal snakke med hinanden om det, som er svært, ellers bliver det virkeligt et ensomt studie.