Studenterhåndbogen 2023

Page 1

Dette er den 131. udgave af Studenterhåndbogen. Første gang den blev udgivet – i 1892 – var det en lille tætpakket lommebog med beskrivelser af samtlige studier på universitetet.

Gennem årene har den udviklet sig, og i dag er den mere en introduktion og inspirationskilde til studielivet generelt end et informationstungt opslagsværk om de enkelte studier.

Det er den, fordi vi i Studenterrådet gerne vil give dig følelsen af, at du, når du møder op til den første forelæsning, ikke kun er startet på dit nye studie men er blevet en del af det store studenterfællesskab på Københavns Universitet.

Indhold

Kapitel 1

Fællesskabet på KU

Kapitel 2

Studenterdemokratiet

Kapitel 3

Foreninger

4 VELKOMMEN TIL DIT, MIT & VORES UNIVERSITET 6 VELKOMST FRA REKTORATET 8-29 Fællesskabet på KU 10 TIPS OG TRICKS TIL UNI 16 CAMPUS (KORT OVER KU) 24 LÆR FAKULTETERNE AT KENDE 26 TOUR DE FREDAGSBAR 30-43 Studenterdemokratiet 32 FAGRÅDET PÅ DIT STUDIE 34 5 HURTIGE TIL EN FAGRÅDSAKTIV 38 UNIVALGET – DIN MULIGHED FOR INDFLYDELSE 42 VORES KAMPE OG SEJRE 44-59 Foreninger 46 FORENINGER, DU KAN ENGAGERE DIG I 50 ALLE KU’S FORENINGER SAMLET ET STED 51 5 HURTIGE TIL EN FORENINGSAKTIV 55 VI ER HER FOR DIG 57 DE STUDERENDES HUS 60-69 Det store overblik 62 UNILEKSIKON 68 DET SKER I EFTERÅRET INDHOLD Kapitel 4 Det store overblik

Velkommen til dit, mit og vores universitet

Forretningsudvalget i Studenterrådet ved KU

Fra venstre: Andrias, Mathilde, Ivan, Ban, Signe og Malte

Det første du møder på Københavns Universitet –foruden denne håndbog – er arrangementet ”immatrikulation og velkomstfest 2023”, dine tutorer og dine nye medstuderende. Det kan føles meget overvældende med vildt mange nye indtryk og mennesker. Samtidigt er studiestarten tæt på, og de første kurser på dit nye spændende studie starter snart. Men fat mod! Alle du møder har været –eller er – i den situation, og den enorme mængde mennesker, som du kommer til at møde, vil føles, som en naturlig del af din hverdag. På Københavns Universitet er vi nemlig ét stort fællesskab!

At være et stort fællesskab, betyder også, at vi alle er aktive medskabere af Københavns Universitet, studielivet og hverdagen på universitetet. Om du er til at planlægge fredagsbaren og skænke øl op for dine medstuderende, være tutorer for den næste generation på KU, spille fodbold med andre fra dit studie, diskutere metode og være pensumkritisk eller til tage del i kampen for dine og de studerendes rettigheder hos Studenterrådet, så er der plads til dig.

Her kommer et godt råd fra os af; Lad nysgerrigheden styre dig, og find lige det sted, hvor du har lyst til at være. Det kan være svært at finde sin rette plads, så prøv nogle forskellige ting af. Som aktive medskabere og som en del af et fællesskab, kan vi skabe det bedste studiemiljø for os selv og

for hinanden. Så find et sted hvor du kan gøre din studietid til den fedeste!

Studietiden på KU kan være hårdt og udfordrende - både menneskeligt og fagligt, men der vil være sejre, glæder og alt, hvad livet kan medføre. Og når det sker, vil fællesskabet være der for dig, både til at fejre opture og til at dulme nedture. Så invester dig selv i de fællesskaber, som udgør vores universitet, og tag det ikke så tungt, hvis ikke alt går, som du havde forventet det, da universitetet er til for udvikling.

Vores næste råd til dig er at gøre Københavns Universitet til dit eget universitet. Gør universitetet til det, du gerne vil have, at det skal være. Så nyd det bedste universitetet har at byde på, udsæt de fag du har brug for – Fordi det bliver ikke bedre end det er lige nu!

Vi vil derfor ønske dig varmt velkommen til dit, mit og vores universitet. Vi glæder os til at se, hvordan du og alle dine nye medstuderende kommer til at gøre fællesskabet på Københavns Universitet til et endnu federe sted at være.

Med venlig hilsen

Ban, Andrias, Ivan, Mathilde, Signe og Malte

Velkommen 5
Lad os bare slå det fast. At starte på universitetet kan på én gang virke både euforisk, udfordrende og angstprovokerende –men tag det roligt! Du står ikke alene, hverken nu eller i resten af din studietid. Du træder nemlig ind i et stort fællesskab af forskelligheder, personligheder og forandringer!

Fællesskabet er kritisk for en god uddannelse

Er jeg havnet på det rigtige studie? Er det kun mig, der ikke forstår et kvæk af de 150 siders akademiske engelsk til i morgen? Hvor kan jeg bo ok til en ok husleje? Får jeg råd til andet end havregrød og Dhal?

Sådan virker universitetet ved første øjekast. En ligning med mange ubekendte. En overgang i livet hvor spørgsmål og usikkerhed hober sig op. Også for den studiekammerat, som ellers kun poster festbilleder på Insta og tilsyneladende fatter alt det svære, faglige stof.

Hvor er vejen til det lyksalige studieliv? X’et i ligningen? Der findes ingen facitliste – men her kommer nogle rektorale råd.

Allerførst: Hold ud. Hæng i. Accepter usikkerheden for en stund. Men luk dig ikke inde som huleboer under læselampens ensomme skær. Fællesskab er – mere end noget andet - nøglen til den gode uddannelse.

Studiegruppen giver den kollektive styrke til at forstå de 150 siders akademiske engelsk. Så hæng ud på campus. Brug dit sociale røntgenblik. Få alle med. Også studiekammeraten, der sidder alene, afskærmet af hørebøffer, blikket ned i telefonen. Gradvist vil I - sammen - mærke et fællesskab, der giver dyb mening. Et fællesskab, der er sammentømret af de komplekse, globale udfordringer – klima, fødevarekriser, biodiversitetstab, geo -

politik. Udfordringer som både skaber en stærk følelse af fælles formål og kræver kombinationen af universitetets mange indsigter for at levere meningsfulde svar.

Et dannelsesfællesskab, der inspirerer til selvstændig stillingtagen, nysgerrighed og refleksion. Afprøvning af krøllede idéer og accept af fejl som en naturlig del af den proces.

Et grænseoverskridende fællesskab med studiekammerater og undervisere fra Tyskland, Tyrkiet og Toronto, der har perspektivet på hele verden, dets vidunderlige rigdom af dyreliv, plantearterog endda hele verdensrummet.

Et intergenerationelt fællesskab, hvor nye årgange af fysikere, teologer og geologer følger i fodsporene på Niels Bohr, Søren Kierkegaard og Inge Lehmann. Bundet sammen af historiske traditioner, som immatrikulationen, hvor nye studerende officielt indskrives i matriklen i den akademiske republik og modtager et symbolsk håndtryk fra rektor.

Og endelig et samskabt fællesskab, hvor de studerende kan deltage i universitetets udvikling i beslutningsorganer og studenterforeninger. Stille kritiske spørgsmål og hitte på konstruktive idéer. Dette fællesskab er afgørende for universitetet –i enhver positiv forstand.

Velkommen i fællesskabet!

6 Velkommen
Velkommen 7
Kristian C. Lauta Prorektor for uddannelse Henrik C. Wegener Rektor David Dreyer Lassen Prorektor for forskning

Fællesskabet på KU

Når du starter som ny studerende, er det ikke kun på dit eget fag, det er også på Københavns Universitet. I hverdagen glemmer mange, at de er en del af så stort et fællesskab, men i dette kapitel vil vi give dig den første smagsprøve på, hvad det er for et fællesskab, du bliver en del af, når du starter på KU.

8 Fællesskabet på KU
KAPITEL 1
Fællesskabet på KU 9

Tips og tricks til uni

Alle nye studerende synes, det er lidt svært at finde ud af, hvad der er vigtigt at have med på studiet, hvordan man opfører sig på en læsesal og hvad der er vigtigt at prioritere. Derfor giver vi jer her alle vores bedste tips og tricks til forelæsningen, læsesalen og fredagsbaren.

Forelæsningen

Forelæsninger er der mange af, og lokalerne ser meget forskellige ud. Du kan opleve at sidde med flere hundrede studerende samtidig eller i et lokale, som ligner et almindeligt klasselokale. Vi har efterhånden været til en del forskellige forelæsninger, derfor har vi et par gode råd til dig. Først og fremmest, køb en god termokop, så du enten kan tage kaffe med hjemmefra eller hente kaffe i en af de mange studiecaféer rundt om på campus. Sådan sparer du penge på morgenkaffen, som ofte er en nødvendighed for at komme igennem flere timers forelæsninger.

Husk at oplade din computer hjemmefra - ikke alle steder er man så heldig, at der er stik til at oplade. Et andet trick er at tage en forlængerledning med. Du lærer efterhånden lokalerne at kende og hvilken taktik, du skal benytte i de forskellige lokaler. Bliver du nemt kold, er et lille tæppe eller en varm

trøje guld værd. Det kan hurtigt blive køligt i de store forelæsningssale, og det bliver endnu sværere at koncentrere sig om forelæsningen, hvis du fryser. Et andet koncentrationstip er snacks. Sulten kommer snigende midt på eftermiddagen, og det bliver en dyr fornøjelse (og knapt så sundt), hvis du går i kantinen hver eftermiddag. Godt nok er det tillokkende at købe deres lækre cookies med ekstra store chokoladestykker, men sandheden er jo, at du også med egen eftermiddagssnack kan klare dig helt til slutningen af de mange forelæsninger.

Læsesalen

Læsesalene er perfekte til fokuseret læsning og gruppearbejde. Når vi skal læse mange siders pensum eller læser op i eksamensperioden, synes vi, det giver ro at sidde et andet sted end derhjemme. Der findes en del stille læsesale, hvor du kan fordybe dig ordentligt i pensum. Vær opmærksom

10 Fællesskabet på KU

på, at der er rift om pladserne i eksamensperioderne, så det er bedst at komme tidligt. Det gør desuden, at du kommer op og får en normal hverdagsrutine, som kan være højst nødvendig for at overleve pressede eksamensperioder. Det giver os også motivation at se andre læse. Så bliver vi selv mere effektive.

Samme tip om tæppe/trøje gælder på de ofte kølige læsesale. Hører du til dem, der kan koncentrere sig med musik i ørerne? Så husk høretelefoner. Det er en oplagt pause fra læsningen lige at høre

en god sang. Dog anbefaler vi dig ikke at skrue så højt op, at vi andre inddrages, når du hører ”Run the World (Girls)” af Beyoncé. Også selvom du vil fejre, at du lige har forstået en rigtig svær teori. Snacks! Tag snacks med, så blodsukkeret ikke bliver for lavt. Det gør, at du kan læse et par timer mere. Igen anbefaler vi, at du tager hensyn til dine medstuderende – undgå de mest knasende gulerødder og knitrende chokoladebarer, der bare går lige ind i øregangene på din nabo.

Sidst, men ikke mindst, har vi et vigtigt råd – baseret på bitter erfaring: Medbring en god vanddunk (gerne termo) med et godt låg. Og her kommer det vigtige: HUSK at skrue låget på igen. For der findes ikke tilstrækkelige mængder af chokolade i denne verden til at dulme frustrationerne over den ødelagte computer og dyrt indkøbte bog, som din vandflaske lige har ødelagt. Og så endda med hele læsesalen som tilskuere.

Fællesskabet på KU 11
Snacks! Tag snacks med, så blodsukkeret ikke bliver for lavt

Meld dig gratis ind i DM & MA og få

• En velkomstgave

• Studierelevante kurser og events

• Danmarks bedste studiekonto hos Lån og Spar Bank

• Studieforsikring med ekstra fordele for medlemmer

• Rådgivning om alt fra studiejob, kontrakt, jobsøgning og praktik

Et medlemskab af DM (fagforening) er gratis det første år og herefter 20 kr. om måneden. Et medlemskab af MA (A-kasse) er gratis hele din studietid, hvis du er under 30 år.

Meld dig ind på

Fællesskabet på KU

dm.dk/uni

Kom godt fra studiestart

→ Personlig feedback og sparring på mit cv og min ansøgning, så jeg kan lande drømmestudiejobbet

→ +100 studiekurser i alt fra Excel, kommasætning til skriftlig juridisk fremstilling, så jeg har et forspring til eksamen

→ en studiementor, som kan guide mig gennem studielivets mange udfordringer og muligheder

→ adgang til attraktiv studieforsikring fra 59 kr. om måneden.

Bliv medlem af Djøf og få adgang til alle fordelene for 0 kr. de første 12 måneder.

Fællesskabet på KU 13
→ djoef.dk/uni

Fredagsbaren

Der skal lyde en anbefaling fra os om at tage til dit studies fredagsbar. Det er altid en kæmpe fest og en god anledning til, over en kold gulddame eller cola, at snakke med dine medstuderende om andet end studiet eller at møde nye mennesker. Og hvorfor nøjes med din egen fredagsbar? Der er et væld af forskellige torsdags- og fredagsbarer rundt om på universitetet, lige fra store fester til små, intime caféer. Så tag dine nye venner under armen og begiv jer på eventyr for at finde den bedste fredagsbar og det bedste og billigste udvalg af drikkevarer.

Vi har også lige et par tips til at overleve din egen fredagsbar. Husk at indtaste din faste fredagsbars MobilePay-nummer i din telefon. Så får du din sodavand eller øl hurtigere, og det er altid at foretrække.

Donér desuden et par sko til formålet: I starten af studiet begik vi fejlen at iføre os vores lækre nye sneakers til fredagsbaren – vi skulle jo se godt ud. De så ikke nye ud i særlig lang tid. I godt selskab får man nemlig sådan lyst til at danse, og så er dine sko ikke lækre længere.

14
på KU
Fællesskabet

I starten af studiet begik vi fejlen at iføre os vores lækre nye sneakers til fredagsbaren – vi skulle jo se godt ud. De så ikke nye ud i særlig lang tid.

Fællesskabet på KU 15

Campus

Når du starter på Københavns Universitet, kommer du til at have undervisning på et (måske to) campusområder – men hvorfor ikke benytte sig af, at KU har fire campusområder?

Frederiksberg, Nørre, City og Søndre. Det er de fire campusområder, som Københavns Universitet består af. Som studerende på Københavns Universitet vil du typisk have din daglige gang på ét, måske to, af dem. Men der er god grund til også at lære de andre campusområder – og de studerende der går der – at kende. Står du eksempelvis en fredag eftermiddag langt fra din egen studiecafe eller fredagsbar, men har brug for en billig øl eller sodavand? Så er der som regel en fredagsbar ved hånden alligevel. Eller har du onsdag morgen brug for lidt luftforandring med en anden læsesal? Så er der læsesale på alle fire campusområder. Det handler blot om at vide, hvor de befinder sig! På Københavns Universitet er alle studerende nemlig velkommen, og det gælder hele universitetet. Du må derfor godt sidde på en anden læsesal eller drikke kaffe i en anden studiecafe end den, der hører til dit studies campus. På næste side kan du se et overblik over, hvordan KU fordeler sig i byen, og på de efterfølgende sider et mere detaljeret overblik over hvert campusom-

råde. Men, tænker du måske, hvad skal man dog bruge et gammeldags kort til, når man konstant har Google Maps ved hånden? Vores forslag er, at du bruger de fire kort her i bogen som et supplement til Maps – som overblik over hvordan KU specifikt fordeler sig i byen. På kortene har vi nemlig fremhævet KU’s bygninger og hvilket fakultet, de repræsenterer. På den måde kan du få en fornemmelse af, hvem der hører til hvor. Der er også skrevet nogle få læsesale og fredagsbarer ind. På den baggrund er opfordringen herfra simpel: Udforsk KU og udnyt at universitetet er fordelt over hele byen. På den måde er universitetets muligheder altid lige ved hånden!

16
Fællesskabet på KU

Oversigtskort

City campus

Frederiksberg campus

Nørre campus

Søndre campus

arktiske studier

asien-studier

dansk engelsk

film- og medievidenskab

fransk

græsk

italiensk

kommunikation og it

lingvistik sydasien-studier

retorik spansk tysk

Bliv medlem

Er du startet på en af uddannelserne til venstre?

Så er vi a-kassen, der passer til dig og din faglighed. Vi specialiserer os nemlig i sprog, kommunikation og medier som den eneste a-kasse i Danmark.

Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej under studiet, og når du er færdig og skal søge job.

Det koster 0 kr. at blive studiemedlem hos AJKSog det er gratis at være studiemedlem i op til fem år.

Du gør dig selv en god tjeneste ved at melde dig ind i a-kassen allerede i starten af din uddannelse - så er du sikret dagpenge som nyuddannet!

Det får du som medlem af AJKS

• dagpenge mens du søger job • billigt kontingent

• sparring på ansøgning til praktik og studiejob

• specialiseret karriererådgivning • coachingforløb

• artikler og guides om jobsøgning og din karrier

• personlig a-kassevejleder • attraktiv lønsikring (tilkøb)

• fri adgang til ugentlige events og workshops

— a-kassen for journalistik, kommunikation og sprog ajks.dk

Scan QR koden og bliv studiementor for en eller

flere

medstuderende i dag!

Derfor skal DU blive studiementor:

• Du hjælper et andet menneske med at gennemføre sin uddannelse

• Du hjælper en time om ugen

22

Fællesskabet på KU

• Du får 143 kr. i timen

• Du får relevante kompetencer på dit CV

Hvilke forsikringer har du brug for?

Der er nok at forholde sig til på dit nye studie – lad ikke forsikringer være endnu en ting.

Brug 2 minutter på Forsikringsguiden.dk, og find den bedste forsikring til prisen.

Du kan også læse mere om forsikringer til unge på Forsikringsoplysningen.dk.

Et samarbejde mellem F&P og Forbrugerrådet Tænk

Lær fakulteterne at kende

Du kender sikkert ”Blå bog” fra gymnasiet, og nu har vi lavet en for fakulteterne. Derved kan du gå på opdagelse i ”fordommene” omkring dig selv og dine medstuderende. Husk dog, at hvert fakultet ikke er ensidigt, og at du derfor let kan få dine fordomme manet til jorden, når du bevæger dig rundt på de forskellige campusområder.

Det Humanistiske Fakultet

Hemmeligt ønske: Se reality-tv for sjov uden at lave avancerede analyser

Universitetets: Græsrodsaktivist

Uniform: Briller med metalstel, hjemmestrikket sweater og snøresko  Førstehåndsindtryk: Hippier der bruger det meste af deres tid på at drikke kaffe og snakke om dybe tanker, fordi de ingen undervisning har

Her drikker vi kaffe: Orient Espresso, der er ToRs hyggelige studiecafé

Det Juridiske Fakultet

Hemmeligt ønske: Alt ville være nemmere at forstå, hvis det var skrevet som en lov

Universitetets: Politibetjent

Uniform: Skjorte, blazer og lædertaske

Førstehåndsindtryk: Kan hele straffeloven udenad og kan hjælpe dig allerede dagen efter, de er begyndt på studiet

Her drikker vi kaffe: I vores hyggelige studentercafé Parakaffen, hvor du kan få alt fra en sort filterkaffe til en lækker chai latte

24 Fællesskabet på KU

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Hemmeligt ønske: At overtage verdensherredømmet

Universitetets: Meningsdanner

Uniform: Sorte bukser med DJØF-blå skjorte

Førstehåndsindtryk: Uddanner sig til at sidde i Folketinget, mener de kan ændre verden én Politiken-kronik ad gangen

Her drikker vi kaffe: I Dræberkaninen, der er psykologis café.

Der er hyggelig dagligstue-stemning og masser af brætspil

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Hemmeligt ønske: At deres forældre forstår, hvad de laver  Universitetets: Introvert  Uniform: T-shirt med logo fra en forening eller et arrangement, ingen har hørt om før

Førstehåndsindtryk: IT-ekspert, der kan hjælpe dig med dine problemer  Her drikker vi kaffe: I Væksthuset på Frederiksberg

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Hemmeligt ønske: At ryge jeres smøger uden dårlig samvittighed

Universitetets: Stræber

Uniform: Hvid kittel med matchende kliniksko

Førstehåndsindtryk: Sundhedsfanatiker, der har styr på kost, motion og altid har håndsprit i tasken

Her drikker vi kaffe: I Studenterklubben på Panum, hvor der er gratis kaffe fra 11-17

Det Teologiske Fakultet

Hemmeligt ønske: At søndagens gudstjeneste bliver rykket til et senere tidspunkt på dagen, så de kan pleje deres tømmermænd

Universitetets: Lommefilosof

Uniform: Tweed

Førstehåndsindtryk: “Læser du til præst?”

Her drikker vi kaffe: I studiekaffebaren ’Åndbar’ eller også laver vi vores egen kaffe i det hyggelige studenterkøkken

Fællesskabet på KU 25

Tour de Fredagsbar

Universitetet vil byde på lange dage på

læsesalen, men også på lange og festlige aftener og nætter i fredagsbaren. Vi guider her til et udpluk af alle de steder, du kan få stillet din (sociale) tørst.

Helga

Facebook @saxofestudvalg

Instagram @cafehelga

Fedeste event: Vores fredagsbar, som afholdes hver eneste fredag, hele semesteret. Gamle kendinge af fredagsbarer vender dog tilbage, som Snapsebar, Stodderbar eller Back to Helga

Lækreste drik: De utallige kolde flaskeøl står højt på vores piedestal og fås også i en alkoholfri version

Signatur drink: Et par Fernet Branca shots eller en lækker kakao

Kendetegn: Vores placering i et lokale i de bedste brun/grønne bodegafarver, med utallige udstoppede dyr og hele kongerækken hængt i en portrætserie

Lokation: Søndre Campus/KUA - Bygning 12, 3 sal. Følg lyden af dansemusik og klirrende ølflasker

Instagram @juridiskdiskussionsklub Facebook @juridiskediskussionsklub

Fedeste event: Første Jurabar er forbeholdt jurastuderende, men man kan være heldig at være med som plus one, da alle må tage én ven med

Lækreste drik: Mulighed for at snuppe en læskende sodavand, en teknobajer eller den velkendte grønne Tuborg

Kendetegn: Ofte ses en bargænger med en øl, stærkt akkompagneret af frække flügelshots

Lokation: Juridisk Fakultets kantine på Søndre Campus, KUA3, sætter rammerne for Jurabar

Teobar

Facebook @teologibar

Instagram @teobar_

Fedeste event: KUA-crawl, som vi vandt i 2019

Lækreste drik: Discipel, som er en øl med et glas

portvin til, eller en lækker mocktail, der altid kan sætte festen i gang

Signatur drink: Vores White Russian, som let kan skylles ned inden man indtager dansegulvet

Kendetegn og lokation: Vores bar ligger midt i vores kantine, også kaldet Markedspladsen. Er man i tvivl, kan man altid gå efter lyden af grin, glas der skåler og ophedede teologiske diskussioner

Kommunen

Facebook @CSS.Kommunen

Instagram @kommunen_css

Fedeste event: Campusdagen i maj (det var jo os der opfandt den!)

Lækreste drik: En lunken Royal eller en kold sportssodavand (måske man har nået at hamstre en billig specialøl fra KØS, Kommunal ØlService, fredag eftermiddag inden fredagsbar)

Signatur drink: Polit’ernes elefantorden (ølbong med Elefantøl og et shot Gammel Dansk)

Kendetegn: Klistret dansegulv, god-dunkel-snave-belysning og Slyngelstuen, som bestyrelsen

altid forsvinder op i sammen med deres venner

Lokation: CSS, Øster Farimagsgade 5, bygning 12

A-vej

Facebook @acaciavej

Fedeste event: Julefesten hvor julemanden, Rudolf og alle nisserne kommer forbi vandrehallen

Lækreste drik: Månedens øl som kun koster en flad 10’er, eller hvis det er helt galt tre Jägerbombs til en 50’er

Kendetegn: Udsmykket med Storm P-malerier og gammelt merchandise fra øl-producenter på væggene

Lokation: Er du klar på at feste med veterinærmedicin, bioteknologi, husdyrvidenskab og mange flere? Så er vi er at finde på Dyrlægevej 7

Instagram @studklubtyr

Fedeste event: 69-timers bar! En fest der varer fra torsdag til søndag med koncerter og over 200 temabarer

Lækreste drik: En kold fadøl. Oftest Odense Classic, men der er også både specialøl og alkoholfri øl på fad

Signatur drink: En “Shandy på beløbet” er opskriften på en vild aften

Kendetegn: Utroligt lange fredagsbarer, som starter kl. 11 om formiddagen + uendelig lang kø for at komme ind

Lokation: I kælderen på Panum - indgang via “Diskotårnet” på Nørre Allé 14

Caféen?

Facebook @cafeen1993

Instagram @cafeen1993

Fedeste event: Første fredagsbar på året, som indeholder flere udendørs barer, pavilloner samt bannerkonkurrencen

Lækreste drik: Hvis du beder om en ’øl’ får du stukket Guld

Tuborg i hånden til 15 kr. på flaske. Vi har også lækker juice.

Signatur drink: En Lille Fysiker Faldt Død Om, indeholder 6 shots.

Kendetegn: Omtales som ”hjemme” af de faste gængere

Lokation: Baggården bag AKB, og genkendes ved de sorte mure, den røde dør og de røde bænke foran

Studenterklubben Panum
Fællesskabet på KU 29 MEDLEMSSKAB DKK 0,-
medlem af Finansforbundet Som studiemedlem af Finansforbundet får du forsikring for kun 60 kr./md. Læs mere og se flere fordele via QR-koden eller på finansforbundet.dk
Bliv gratis

Fagrådet på dit studie

Som ny

studerende på

Københavns Universitet er der nok at holde styr på. Men én ting er særlig god at vide, og det er, at der på næsten hvert fag findes et fagråd – nogle steder hedder det en faglig forening.

Hvad

laver fagrådene

Fagrådene er drevet af os studerende og er samlingspunktet for sociale, faglige og politiske fællesskaber for studerende på dit studie. Der findes ca. 50 fagråd på hele KU, som alle er en del af Studenterrådet. Et fagråd kan f.eks. arrangere faglige oplæg, holde folkekøkken med fælles debat, lave filmvisninger eller julefrokoster. Det er desuden fagrådet, du skal gå til, hvis du har klager over din uddannelse – eller hvis du vil være med til at gøre en forskel lokalt på dit studie!

Et fedt sted at tage ansvar

Fagrådene er et oplagt sted at tage del i fællesskabet som studerende. Her mødes studerende fra dit studie og snakker om, hvad det næste arrangement skal være, og hvad der rør sig på studiet. Og selvom du er ny studerende, er du mere end velkommen til at blive en del af fagrådet og sætte dit præg på dagsordenen. For hvordan gør vi stu-

dielivet bedre for os studerende? Og hvad er det næste arrangement, vi skal afholde? Det er netop dét, et fagråd kigger ind i! Og pssst… så har vi det skægt og hyggeligt imens.

Hvis du allerede nu ved, at du godt vil i kontakt med dit fagråd på dit studie, så skriv til srku@srku.dk, så hjælper vi dig på rette vej.

32 Studenterdemokratiet
At være en del af et fagråd har givet mig lysten til at engagere mig mere i mit studie - både fagligt og socialt.
Sarah. Statskundskab. 10. semester

5.500 studerende på KU har valgt IDA.

300 kr. i rabat på studiebøger

Bliv studiemedlem af IDA og få 300 kr. i rabat på studiebøger som velkomstgave**. Hent vores app, IDA Studerende. Her kan du både melde dig ind og finde din rabatkode.

Study. Life.

Balance.

Studenterdemokratiet 33
Scan koden og læs mere om betingelserne IDA FORSIKRING Bilforsikring Som studiemedlem af IDA har du mulighed for at bestille en billig bilforsikring gennem IDA Forsikring Scan koden og læs mere om betingelserne IDA FORSIKRING Personforsikring Med en personforsikring hos IDA Forsikring kan du sikre dig selv mod alt fra psykiske og fysiske varige mén til tandskader.
I starten af studiet begik vi fejlen at iføre os vores lækre nye sneakers til fredagsbaren – vi skulle jo se godt ud. De så ikke nye ud i særlig lang tid.
Find din rabatkode i vores app, IDA studerende. IDA RABATTER
* Forsikringen kræver et studiemedlemskab af IDA. Få 12 mdr. for 0 kr. Herefter koster det 20 kr./md. Der er en selvrisiko på forsikringen på 1.000 kr. IDA Forsikring er forsikringsformidler på nærværende forsikring. ** Bogtilbuddet gælder kun, hvis du melder dig ind i perioden 1.8.-31.10.2023.

5 hurtige til en fagrådsaktiv

Hvad laver du studenterpolitisk?

Jeg er forhenværende formand for Østeuropastudiers Fagråd og nu kasserer for fagrådet.

Hvorfor blev du aktiv i fagrådet?

Jeg blev primært en del af fagrådet på baggrund af invaderingen af Ukraine, som har ændret en del ting på vores studie. Det gjorde, at vi ikke længere kunne komme til Rusland på udlandsophold, som er en væsentlig del af vores studie. Derfor tænkte jeg, at det at hoppe ind i fagrådet kunne være en måde, at styrke vores uddannelse og underbygge vores faglighed på.

Hvad er din fedeste oplevelse som fagrådsaktiv?

Jeg ville faktisk sige, at alle de arrangementer vi holder, er noget af det fedeste ved at være fagrådsaktiv. Den ugentlige sprogcafé, Ukrainefestivalen, film- og bogklubberne, bare for at nævne et par stykker. Meget af det vi laver i fagrådet, har været idetænkning og tanker om, hvordan man selv kan starte projekter op. Det giver mig muligheden for at have en finger på pulsen, og de arrangementer vi laver, har næsten alle været et-til-et iværksætteri.

Hvad giver det dig at være aktiv i fagrådet? Det som har givet fagrådet værdi for mig, er at kunne gøre noget for andre. Uanset hvor hårdt det har været, så har bevidstheden om, at jeg kan

gøre noget for andre, været den fedeste oplevelse ved fagrådet.

Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Mit bedste råd er at tage teten, gerne med dine ældre medstuderende også. En oplagt mulighed for at påvirke ens studiemiljø er at blive tutor, hvor man direkte kan skabe en relation til studiet, underviserne og sine medstuderende.

34 Studenterdemokratiet
Ulrik Lundager Kristensen Østeuropastudier Russisk, 8.semester

5 hurtige til en fagrådsaktiv

Hvad laver du studenterpolitisk?

Jeg er forperson for Psykrådet, fagrådet på Psykologi.

Hvornår blev du aktiv i dit fagråd?

Jeg blev aktiv under 2. semester, da det gik op for mig, hvilken indflydelse man kunne have på sin uddannelse ved at engagere sig i sit fagråd. Og netop dét at kunne gøre en forskel, som er synlig for mig selv, studerende og ansatte, er det der gør, at jeg holder ved.

Hvorfor er det fedt at være med i et fagråd?

For det første er der et fantastiske fællesskab i et fagråd på tværs af stamhold og årgange. Alle studerende, nye som gamle kan komme til fagrådsmøder og bruge sin stemme. Noget andet er, at man som studerende får lov til at bruge sit ophobende brok konstruktivt et sted og ændre på nogle strukturer.

Hvad er det mest spændende, der er sket i din tid som fagrådsaktiv?

I december 2022 startede en arbejdsgruppe en fredelig blokade på institut for Psykologi. Blokaden skulle ses som oprør mod den ensretning, som uddannelsen har taget. En ensretning som kunne resultere i, at vi som færdiguddannede bliver dårligere psykologer. På første dagen fik gruppen rekrutteret flere hundrede studerende over på instituttet, som udviste deres støtte. Her havde Psykrådet til ansvar at facilitere stormøder, så alle studerende havde mulighed for at komme

til orde. Blokaden blev opløst med en forhandlingsaftale, der blev stemt igennem af ledelsen samt en forhandlingsgruppe nedsat af Psykrådet.

Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Nyd introdagene og brug jeres tutorer, hvis i sidder inde med spørgsmål til det, som i bliver præsenteret for. Husk også på, at du ikke er alene om at starte på universitetet - brug derfor dit stamhold til at italesætte det, der er fedt, svært eller udfordrende <3

Studenterdemokratiet 35
Ban M. Shiwalia Psykologi 5. Semester

5 hurtige til en fagrådsaktiv

Hvad laver du studenterpolitisk?

Jeg er Økonomisk formand i SCIENCErådet på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Hvordan blev du aktiv i studenterpolitik?

Jeg kom til generalforsamlingen i Foreningen af Ernærings- og Fødevarestuderende. Der var god stemning, så jeg meldte mig. Jeg syntes, det var fedt, det var gode arrangementer. Frokostforelæsninger, fester, foredrag osv. Man kunne lave noget for sine medmennesker, sine medstuderende.

Har du gjort en konkret forskel for dine medstuderende?

Jeg har, sammen med en hel masse fantastiske medstuderende, fået oprettet en ny retning på kandidatuddannelsen Food Science and Technology. Det er nu, takket være studerende, professorer og fakultetsmedarbejdere, muligt at specialisere sig i plantebaserede fødevarer. Jeg har også været med til at få indført mundtligt specialeforsvar på alle uddannelser på Københavns Universitet. Det er jeg virkelig stolt og glad for, at vi gjorde.

Hvad er din fedeste oplevelse ved at være aktiv i studenterpolitik?

Der er mange gode oplevelser. Det med at komme rundt og snakke med sine medstuderende og forstå hvor meget det, vi sidder og rutter med,

betyder. Og så har jeg arrangeret gallafesten på Frederiksberg Campus, som jeg synes, har været fuldstændigt vidunderligt.

Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Engagér dig! Folk tror, at forandringer kommer dumpende ned i hatten af sig selv. Det gør de ikke. Det kræver, at nogen sætter sig ned og siger, ”vi vil det her!”

36 Studenterdemokratiet
Anders Mortensen Fødevarer og Ernæring 10. semester
Studenterdemokratiet 37
et studiejob
ledige job
Vil du have råd til andet end pasta? Se

Univalget

– din mulighed for indflydelse

Vidste du, at Københavns Universitet er demokratisk opbygget?

Med ca. 40.000 studerende og et væld af ansatte, kan KU næsten sammenlignes med et lille land. Rektor er statsoverhoved, og hvert fakultet er sin egen region med et antal større og mindre byer – vores

uddannelser. Og ligesom i de fleste lande bliver der afholdt valg på Københavns Universitet, hvor du har mulighed for at få indflydelse på din hverdag og din uddannelse.

Dit universitet – din stemme

Som en del af befolkningen i KU-land har vi studerende ret til at sidde med om bordet, når vigtige beslutninger for vores fag, fakultet og universitet tages. Vi studerende er faktisk med til at beslutte alt fra hvilke tekster, der skal være på pensumlisten, til om KU skal investere i olie og kul eller vedvarende energikilder. Og netop derfor er det vigtigt at stemme til univalget. Når vi giver vores repræsentanter et stærkt mandat, vejer deres stemme tungere over for ledelsen og andre, de skal forhandle med. Det betyder, at demokratiet på KU har brug for lige netop dig og din stemme!

Det næste bliver lidt teknisk og muligvis forvirrende. Men det hele skal nok give mening, når du først kommer ud på dit nye studie og oplever det selv. Vores repræsentanter vælger vi hvert år i november, når alle på Københavns Universitet går til valg. Vi studerende skal som sagt vælge repræsentanter på fag-, fakultets- og universitetsniveau, det vil sige til henholdsvis studienævn, akademisk råd og KU’s bestyrelse. I Studenterrådet stiller vi op til alle valg – vores struktur er nemlig tilsvaren-

de KU’s. Det betyder, at vi har fagråd på alle fag, fakultetsråd på alle fakulteter, og så indstiller vi i Studenterrådet kandidater til KU’s bestyrelse på vores årlige generalforsamling. Vi repræsenterer dermed de studerende på alle beslutningsniveauer på KU.

Vi repræsenterer de studerende

Det er vores måde at organisere os på i Studenterrådet, der gør os stærke og giver os indflydelse. Igennem Studenterrådet taler de studerende med én samlet stemme, og vores bagland, med studerende fra mange forskellige fag, giver os en bred viden om, hvad der foregår i alle hjørner af universitetet, og kan klæde os godt på, inden vi går til forhandlinger med rektor og dekaner. Der er mange råd, nævn og bestyrelser, men frygt ikke hvis du har svært ved at finde rundt i det, for univalgskampen i november måned, som du tidsnok vil opleve, er både sjov og oplysende.

Demokratiet på KU har brug for lige netop dig!

38 Studenterdemokratiet
Studenterdemokratiet 39 ORDBLINDHED? AUTISME? DEPRESSION? HJERNERYSTELSE? ANGST? ADHD? FYSISK HANDICAP? Vi er her for dig! Se dine muligheder for særlig støtte og hjælpemidler

Pssst!

Bestyrelsen vælges på Studenterrådets årlige generalforsamling, hvor du og alle andre KU studerende er inviteret med!

Alle studerende på KU

Findes på dit fag

- og du kan være med!

Fagråd og faglige foreninger

- Socialt, fagligt og politisk fællesskab på dit studie

- Opstiller kandidater til studienævn

- Afholder sociale og faglige arrangementer på dit studie

- Gør en forskel lokalt på dit fag

Fakultetsråd

- Erfaringsudveksling, opkvalificering og

kommunikation mellem fagråd og

faglige foreninger

- Opstiller kandidater til akademisk råd

- Repræsenteret i Studenterrådets bestyrelse

Bestyrelsen for Studenterrådet

- Øverste ledelse for Studenterrådet

- Laver kampagner

- Diskuterer nationale og lokale

uddannelsespolitiske sager

- Tiltag for større trivsel blandt studerende

(f.eks. denne bog)

Vi har seks af dem
Her er du

Hvad: Univalg

Hvor: På KU-net og dit campusområde

Hvornår: Sidste hele uge i november

Studienævn

- Beslutninger vedrørende fag og eksaminer

- Initiativer for højere uddannelseskvalitet

- Afgørelse af dispensationsansøgninger

- 4-7 studenterrepræsentanter

(samme antal repræsentanter som instituttets       ansatte)

Akademiske råd

- Rådgivende organ

- Fakultetsøkonomien

- Lokal strategi

- Tildeling af ph.d.-grader mm.

- 3-6 studenterrepræsentanter

(repræsentanter fakultetets ansatte har)

Bestyrelsen for KU

- Hyre og fyre rektor

- Langsigtet strategi for KU

- Universitetets budget

- 2 studenterrepræsentanter

(ud af 11 medlemmer)

Vidste du...

Det er ikke kun de studerende, der går til valg i november. De ansatte skal også vælge deres repræsentanter

Repræsentanter i råd, nævn og bestyrelsen vælges til univalget i november

Vores kampe og sejre

I Studenterrådet

kæmper vi

for bedre uddannelser for

alle. Det kan lyde lidt fluffy – og måske tænker du,

for mig?” Så herunder får du fire konkrete eksempler på, hvordan vi påvirker de studerendes hverdag til det bedre.

Specialeforsvaret

Uddannelsesloftet

Det skete:

I 2016 indførte regeringen uddannelsesloftet, som betød, at man ikke kunne blive optaget på en uddannelse, hvis man allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau.

Vi gjorde:

Studenterrådet ved KU kæmpede sammen med de andre elev- og studenterorganisationer for at fjerne loftet ved at arrangere demonstrationer, lave underskriftindsamlinger og stå bag Danmarks første borgerforslag

Resultat:

Efter de første protester lempede politikerne uddannelsesloftet for derefter på baggrund af borgerforslaget at afskaffe det helt.

Det skete: Mange steder på KU har der ikke været tradition for specialeforsvar, eller også er de blevet sparet væk. Det er en kvalitetsforskel og giver studerende end dårligere afslutning på deres studier, end hos de studerende, der har specialeforsvar.

Vi gjorde:

I 2022 lavede vi en stor kampagne om specialeforsvaret – primært på de sociale medier og i Uniavisen. Derudover gik vi til en masse forhandlingsmøder med rektoratet og i andre KU-organer for at presse på for at få specialeforsvar til alle.

Resultat:

Efter et års kamp og en masse forhandlinger lykkedes det! Rektor bad alle studienævn om at indføre specialeforsvaret og fremhævede vigtigheden af at have en god og højtidelig afslutning på sit studie.

42 Studenterdemokratiet
”hvad betyder det overhovedet

Det skete:

Klima- og biodiversitetskrisen er en af de største udfordringer vores samfund står overfor. Alligevel var det ikke noget, der blev diskuteret specielt meget i universitetets virke og uddannelser.

Vi gjorde:

Studenterrådet opstillede 5 klimakrav, samlede 1.733 støtteunderskrifter fra KU-studerende og -ansatte og gav et ”håbets-træ” til rektor, hvor vi havde hængt små noter med alle vores bekymringer.

Resultat:

Universitetet har igangsat en målrettet indsats, som skal skabe mere grøn uddannelse og mere grøn forskning. Desuden har Københavns Universitet vedtaget en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2030.

Foreninger

Det skete:

Efter Corona havde mange studenterdrevne foreninger det svært. Flere var lukket under nedlukningerne og andre havde svært ved at finde og fastholde frivillige. Det var vildt ærgerligt, for foreningerne på KU er nemlig med til at sikre et godt studieliv!

Vi gjorde:

Vi gik sammen med Studenterhuset og fik støtte af KU til at starte et projekt, der hedder Foreningsliv KU! Vi lavede en foreningsoversigt, som du kan finde på www.foreningsliv-ku.dk, hvor vi har identificeret mere end 380 foreninger på KU! Vi holdt også mange møder med nogle af de foreninger, der havde mest brug for hjælp og har hjulpet dem til at komme på benene igen. Og så fik vi fik vi uddelt næsten en kvart million ud til foreninger på KU!

Resultat:

Der er kommet mere gang i foreningslivet på KU igen og nu har studerende fået meget lettere ved at finde foreninger, de kan engagere sig i. Som ny studerende kan du støtte foreningslivet på KU ved selv at blive en del af en forening eller bare bruge din studenterdrevne café eller dukke op til fredagsbaren!

Studenterdemokratiet 43

Foreninger

Studielivet åbner op for et hav af spændende og sjove tilbud, der ikke nødvendigvis er relateret til det, du læser, og hvor du kan møde en masse af dine medstuderende. Her kan du få et indblik i nogle af de mange foreninger, der findes på KU.

44 Studenterdemokratiet
KAPITEL
3

Foreninger du kan engagere dig i

Livet som studerende på Københavns Universitet byder på mere end forelæsninger, læsesale og fredagsbaren. Der er et væld af frivillige foreninger, der giver dig mulighed for at blive en del af sociale og faglige fællesskaber på tværs af årgange, institutter og fakulteter – og her giver vi dig en smagsprøve på nogle af dem.

Er du interesseret i politik, klima eller trivsel? Måske er du den fødte festarrangør? Uanset hvilken interesse du har, findes der en forening på KU, hvor du kan dyrke den med dine medstuderende og blive en del af et fællesskab på tværs af årgange og studier. Én ting kan vi love dig – som foreningsmedlem får du en masse minder for livet!

Pusterummet SUND og JUR

QUKU (Queer Union KU)

Netværk for Førstegenerationsakademikere

Studerende Forældre

Din lokale løbeklub (Fx Panumrunners, Matematiks Løbeklub, Juridisk Løbeklub mv.) SymfUni

Trivsel og mangfoldighed

Flere studenterforeninger arbejder med at styrke trivslen og mangfoldigheden blandt deres medstuderende. Engagér dig f.eks. i Pusterummet, hvis du vil styrke studiemiljøet på SUND eller JUR, i QUKU hvis du vil være en del af et netværk for queer-studerende på KU, eller Studerende Forældre for dig med børn.

Pensum- og fagkritik

Fællesskab for Kritiske Antropologer (FKA)

Kritiske psykologistuderende

Progressive Jurister

Kritiske Politter

Fællesskab for Kritiske Litterater (FKL)

På mange fag er studerende gået sammen om at kigge pensum efter i sømmene. Hvad betyder det f.eks. hvis én teoretisk retning er overrepræsenteret på bekostning af en anden? Foreningerne har også fokus på, hvordan man kan få mere ud af sit pensum gennem fagrelevante debatter og filmvisninger. Eksempler på disse pensumkritiske foreninger er Progressive Jurister, Fællesskab for Kritiske Litterater og Kritiske Politter.

Casus Clima

Veganske Studerende

Vild Campus

IMCC Earth

SIMA

Green Act

Green Forum

Klima og bæredygtighed

Mange studerende engagerer sig i klimakampen på KU. Det har resulteret i en myriade af bæredygtigheds- og klimaforeninger rundt omkring på universitetet. F.eks. hører SIMA til på CSS, juristerne har Casus Clima, og Panum har IMCC Earth. Meld dig ind i facebookgruppen ’KU Green Student Society (GSS)’ og lær mere.

Foreninger du kan engagere dig i

Kommunen på CSS

De mange revyer (Fx Smedierevyen, Fysikrevyen, Psykorevyen osv.)

Café Helga på SAXO-instituttet

A-vej på Frederiksberg Campus

Fest og hygge

Hvis du elsker at skabe rammerne for fede fester og hyggelige stunder for dine medstuderende, er der rig mulighed for det. Både i festforeninger på studier og campusområder f.eks. Kommunen på CSS eller A-vej på Frederiksberg, i Studenterhuset og Studenterrådet på Købmagergade 52 og i cafeer, kor og teaterklubber.

International politik

International Debat

Studenterforeningen for Menneskerettigheder

Student Refugees

UAEM Denmark

Women in Business

Juridisk Teaterforening

Studenterhuset

Det er en del foreninger på KU, der har fokus på det internationale samfund. International Debat arrangerer debatter om international politik, UAEM Danmark arbejder for global lige adgang til medicin, mens Student Refugees arbejder for flygtninges adgang til uddannelse i Danmark.

48 Foreninger

Alle KU’s foreninger samlet på et sted!

Scan QR-koden for at finde KU’s foreningsunivers. Vi har samlet mere end 380 studenterdrevne foreninger under samme tag på foreningsliv-ku.dk! På hjemmesiden kan du se den fede foreningsoversigt og måske falde over et fællesskab, du har lyst til at engagere dig i.

Sådan starter du din egen forening

Når du er startet på dit nye studie og har gennemtrævlet foreningsoversigten, kan det være, du synes, at der mangler en forening. Mangler dit studie en filmklub, en brætspilsklub, et nyt festudvalg, et fagråd eller noget helt femte? Så læs med her!

Det vigtigste, når du starter en ny forening, er at finde nogle ligesindede:

1. I første omgang er det en god idé at alliere sig med andre, der også gerne vil lave aktiviteten sammen med dig. Måske kender du allerede nogen, og ellers kan du lave et opslag på dit studies Facebook-side, hvor du fortæller om din geniale idé.

2. Planlæg et møde/arrangement og inviter flere med. Opret en Facebook-side og lav derigennem en masse larm på dit studies- eller fakultets Facebook-side. Og sørg gerne for at invitere hele studiet eller hele din årgang.

3. Når I måske bliver flere, der gerne vil blive ved med at lave aktiviteten sammen, kan I overveje om I skal holde en generalforsamling og stifte jer som en egentlig forening. Det kan du læse mere om på foreningsliv-ku.dk

4. Det er også en mulighed at spørge dit studies fagråd, om de har nogle tips eller erfaringer at dele ud af. De vil helt sikker gerne støtte op om initiativer til nye fællesskaber på studiet.

5 hurtige til en foreningsaktiv

Hvilken forening er du med i?

Jeg er med i Pusterummet på SUND. Pusterummet er drevet af frivillige studerende, som ønsker at øge trivslen på studiet. Vi hygger os, og der er plads til alle.

Hvad gør I for at skabe et inkluderende fællesskab?

I efteråret laver vi vores mentorordning, hvor en kandidatstuderende bliver tilkoblet 3-4 bachelorstuderende i en mentorgruppe. Det er ikke noget fagligt, men bare rent socialt. Man kan mødes og drikke kaffe, spise aftensmad eller gå ud og bowle. Så laver vi torsdagscafeer, hvor vi stiller en masse brætspil frem, og vi afholder månedsmiddage, hvor vi spiser aftensmad og snakker om, hvordan det går.

Vi har også de fysiske PusteRUM, hvor vi har sat nogle behagelige stole og en chaiselong. Her kan man sidde og læse og slappe af.

Hvad giver det dig at være aktiv i Pusterummet?

At være med i Pusterummet giver mig et socialt fællesskab med nogle andre end dem, jeg går på hold med. Det er et sted, hvor vi kan mødes og hygge os og få snakket – også om ting som er svære. Der er jo eksaminer og man dumper - man er presset. Så er det rart at tale med nogle, som f.eks. er længere på studiet, da de har en masse erfaringer og gode råd, som de kan dele ud af.

Hvordan bliver man aktiv i Pusterummet?

Vi har en facebookgruppe, som man kan melde sig ind i. Det er meget uformelt. Man kan også møde os til basisgruppebazar, som er en bazar for frivillige studenterforeninger. Her er der en masse boder og så kan nye studerende gå rundt og høre om, hvad de forskellige foreninger laver, hvilke arrangementer der er, og få en snak med de aktive. Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Man skal nyde det! For det er superfedt at studere. Man kan få så mange gode livsvarige venskaber, og det synes jeg, alle skal have.

Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Man skal nyde det! For det er superfedt at studere. Man kan få så mange gode livsvarige venskaber, og det synes jeg, alle skal have.

50 Foreninger
Mathilde Lund Medicin 7. semester

5 hurtige til en foreningsaktiv

Hvilken forening er du med i?

Jeg er forperson for Transcendentalpragmatisk boldklub, der er fodboldklubben på Filosofi på KU.

Hvad laver I i boldklubben?

Det giver næsten sig selv – ikke? Haha. Vi spil ler fodbold en gang om ugen, og så spiller vi med i Unibold turneringen. Det er en fodboldturnering for fodboldholdene for studierne på KU. Det socia le fylder meget til træning, og det er et spænden de mødested, der er lidt mere legende og krops ligt end det hardcore akademiske miljø, vi begår os i til dagligt.

Hvad giver det dig at engagere dig i boldklubben?

Det giver mig et andet rum, at være sammen med mine medstuderende i, end det man klassisk mø der på universitetet. Det er fedt, at mødes i et mere kropsligt rum, og det er en genvej til at smide sin forfængelighed. Der sker lidt et maskefald, og man får lov til bare at være sig selv. Og så er det bare pisse sjovt, og jeg synes hurtigt, at man får nogle tætte venner gennem de fællesskaber, man møder i holdsport.

Er der et sted, hvor fodbolden har hjulpet dig fagligt?

Nej, ikke sådan direkte i hvert fald. Men det har givet mig en måde at visualisere min uddannelse på. Jeg kan godt lide at bruge fodbolden, som en måde at snakke om filosofi. Tidligere har man

brugt skak til at forklare filosofien – og jeg synes, at det er spændende at bruge fodbolden på samme måde. Men mest af alt giver det mig en pause fra mit studie. Det er vigtigt at lave ting, der også ’bare’ er sjove, i stedet for at lade studiet være hele sit liv.

Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Jeg tror ikke, at der er nogen universel model for hvordan, man skal gå på sin uddannelse. Derfor har jeg heller ikke rigtigt nogen gode råd – man finder selv ud af, hvordan man er studerende, ikke fra en eller anden fodboldspillene filosofistuderende.

Foreninger 51
Mingus Filosofi 4. semester

5 hurtige til en foreningsaktiv

Hvilken forening er du med i?

Jeg er medlem af Casus Clima, som er en juridisk studenterforening, hvor vi alle sammen har den fælles interesse, at vi er interesserede i bæredygtighed, klima og miljø.

Hvad laver I i Casus Clima?

Det er egentligt lidt, hvad gruppen har lyst til. Vi er meget åbne overfor alle ideer. Under corona har vi haft et webinar omkring klimasøgsmål. Vi var nemlig en lille gruppe, som syntes, at det kunne være interessant, om et klimasøgsmål er muligt i Danmark. I Holland og Norge er det lykkedes, men det er lidt svært at sige, om det er muligt i Danmark. Og så har vi planer om at lave noget green kayaking, hvor man samler skrald, imens man sejler i kajak.

Hvad giver det dig at engagere dig i Casus Clima?

Det giver mig et fællesskab på Jura. Ikke kun på mit eget hold, men også på de andre årgange. Det er faktisk fedt, at man har lidt flere bekendtskaber, og også kan bruge det til rigtigt meget. Både i form af den der fælles interesse, men også hvis man sidder og tænker, ”det kunne være fedt at få lidt hjælp med den her forvaltningsretsopgave.”

Er der et sted hvor Casus Clima har hjulpet dig fagligt?

Der er nogle i foreningen, der har været på udveksling. Der er interessant at høre, hvordan de har gjort. Og så er der jo fagligheden omkring klima og bæredygtighed. Vi har ikke nogen fag på bacheloren, som afdækker de perspektiver, så der har jeg lært noget mere om de juridiske perspektiver på bæredygtighed.

Hvad er dit bedste råd til de nye studerende?

Det er, at man skal melde sig ind i en forening. For det bliver meget lukket, når man sidder med de samme 35 mennesker på sit hold. Så er det bare så nice at kende nogle flere på studiet, som man kan sige ”hej” til på gangen eller sidde og drikke en kop kaffe med.

52 Foreninger
Signe Berg Jura 10. semester

- vi gør det lettere for dig at være studerende

Biblioteket er den bedste vej til viden

• Kurser og workshops

• Faglige guides

• Individuel søgevejledning

Opret dig som bruger, og få adgang til alle vores materialer.

Hjemmefra eller på biblioteket

Biblioteket har det bedste studiemiljø

• Stillelæsesale og studieskabe

• Læsepladser for grupper

• Datalabs med særlig software

Find det hele på kub.ku.dk

Foreninger 53
Københavns Universitetsbibliotek

Vi er her for dig

Her er en oversigt over de steder, du kan søge hjælp og svar, når det fra tid til anden bliver nødvendigt. Bare rolig – der er nemlig hjælp at hente.

Studenterrådet ved KU

Studenterrådet er den fælles interesseorganisation for studerende på Københavns Universitet. Vi består af mere end 50 fagråd og seks fakultetsråd, der alle arbejder for at forbedre vores uddannelser og studiemiljø. Studenterrådet har i over 100 år samarbejdet på tværs af fagene for at skabe et bedre universitet og en bedre hverdag. Vi er her for alle, og du kan altid kontakte os, hvis du vil være med, har spørgsmål eller har brug for hjælp. srku.dk

Studievejledningen

På de enkelte studier og institutter er der studievejledere, som er til rådighed for dig både virtuelt og fysisk på campus. De kan hjælpe dig med alt fra studielivet til din fremtid, din trivsel, tilvalgsmuligheder, praktik osv. Forhør dig på dit studie om, hvordan du kommer i kontakt med studievejledningen

Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen yder gratis social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til dig som studerende. Rådgiverne er professionelle psykologer, psykiatere og socialrådgivere, som står klar til at hjælpe dig. De har naturligvis tavshedspligt, og du har mulighed for at være anonym. srg.dk

54 Foreninger

Særlig støtte til studerende (SPS)

Har du en diagnosticeret psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, læse- og skrivevanskeligheder eller en neurologisk lidelse, kan du få en kompenserende støtte til din uddannelse (”specialpædagogisk støtte”). Hvis du har en kronisk sygdom, kan der i visse tilfælde også være hjælp at hente. Hjælpen afhænger af dit støttebehov, men kan være forskellige fysiske hjælpemidler, studiestøttetimer hos Studenterrådgivningen eller en støtteperson, der hjælper dig med at holde styr på din studiehverdag. Læs mere om støttemuligheder på  studier.ku.dk/funktionsnedsat, eller kontakt SPS-vejlederne på KU på 3532 2929.

Studenterambassadøren

Studenterambassadøren er en uafhængig enhed på universitetet, som du altid kan tale med, hvis du er kommet i klemme i administrationen på Københavns Universitet, eller du på andre måder føler dig uretfærdigt behandlet. Studenterambassadøren er uafhængig af resten af universitetet og bidrager til at styrke retssikkerheden og dialogen mellem dig og universitetet. studenterambassadoer.ku.dk

Ung Ret

En retshjælp for studerende fra studerende. Her kan du få gratis juridisk vejledning fra frivillige jurastuderende om alt fra bolighajer og din stjålne cykel til dine rettigheder på jobbet. ungret.dk

Gældsrådgivningen

Forbrugerrådet og Danske Studerendes Fællesråd har lavet en gældsrådgivning, der henvender sig særligt til studerende, der er i gældsproblemer. Rådgiverne arbejder frivilligt og kan hjælpe dig med at kortlægge din økonomiske situation, informere dig om dine rettigheder og give dig hjælp til at komme videre. Rådgivningen er naturligvis anonym og uafhængig. gaeld.taenk.dk

Psykologisk Samtalecenter

En frivillig forening drevet af færdiguddannede psykologer og psykologistuderende på sidste del af deres uddannelse. De tilbyder gratis samtaleforløb til unge og studerende om alt fra stress til kærestesorger og andre ting, der forhindrer dig i at trives i hverdagen og på dit studie.

psykologisksamtalecenter.dk

KUcares

Er der sket noget grænseoverskridende? Det kan være, at du har følt dig udsat på din krop, køn, etnicitet, race, eller handicap, vidnet noget du ikke synes var i orden, eller måske du selv er kommet til at overskride en andens grænse.

Ræk ud til din studievejledning eller skriv til kucares@ku.dk

Foreninger 55

De studerendes hus

På Købmagergade 52 finder du midtpunktet for studiemiljøet på Københavns Universitet – her holder både Studenterhuset og Studenterrådet til. Alle studerende er mere end velkomne til at komme forbi!

Studenterhusets og Studenterrådets aktiviteter er drevet af seje, frivillige studerende, der alle brænder for at styrke sammenholdet på KU og gøre København og vores universitet til det bedst mulige sted for os at være studerende.

Studenterrådet

Studenterrådet holder til på 2. og 3. sal. I vores lokaler hænger Studenterpolitiske plakater på væggene og duften af frisk, ny maling fra gårsdagens bannermalingsarrangement hænger stadig i luften. Hver dag knokler vi for at gøre livet så godt som muligt for studerende. Studenterrådet er kort sagt studerende, der kæmper for at forbedre vilkårene for studerende på KU. Vi inddrager alle studerende, så vi sammen kan forme det KU og den studieby, vi allerhelst vil have.

Studenterhuset

Nede i stuen og på 1. sal summer det af liv. kl. 9:00 åbner dørene og duften af friskbrygget varm øko-

kaffe, som du kan købe for en slik, strømmer ud på gaden. Alle nye studerende på KU er automatisk medlem af Studenterhuset og får rabat i caféen. Så hvorfor ikke tage dine studiekammerater under armen og læse til eksamen i nogle af vores gruppemøderum med udsigt til Rundetårn? Når eftermiddagen går på hæld, skiftes kaffebrygning ud med fadøl og sodavand, som langes over disken i en lind strøm. Huset holder forskellige events, quizzer og karaoke eller aftenkoncerter og fester med DJs. Gårdhaven er åben hele året - den er Instaworthy - og så er den ikke mindst hyggeligt.

Du kan være med, hvis du vil

Som du kan fornemme, er der på vores fælles matrikel lidt for enhver smag. Du kan blive frivillig i Studenterhusets café og arrangere events eller du kan tage del i den studenterpolitiske dagsorden og have det mega fedt imens! Vi vil altid gerne have flere med på holdet!

56 Foreninger

Bliv aktiv i Studenterrådet srku.dk/kontakt

Bliv frivillig i Studenterhuset

studenterhuset.com/bliv-frivillig

Studenterrådet

Facebook: @studenterraadet

Instagram: @studenteraadet

Studenterhuset

Facebook: @studenterhusetkbh

Instagram: @studenterhusetcph

Foreninger 57

5% i rente på Lån & Spars studiekonto

For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af én af de organisationer, som samarbejder med Lån & Spar. Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. juni 2023.

Ring 3378 2000 – eller gå på studiekonto.dk

Se alle dine fordele på studiekonto.dk

Vælg en Studiekonto hos

Lån & Spar og få det hele med:

5% i rente på de første 20.000 kr.

Kassekredit på op til 50.000 kr.

Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode

StudieOpsparing med 1% i rente

Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler

Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med MitID

– så er du klar til at søge.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl
på din studiekonto 5

Du er mere værd, end du tror!

Sørg for at være godt forsikret

Med en studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring får du tre forsikringer:

• Indboforsikring inkl. elektronikdækning: 50 % rabat

• Rejseforsikring i hele verden: 50 % rabat

• Ulykkesforsikring inkl. farlig sport: 25 % rabat

Er du medlem af DM, får du tre kontante fordele oveni:

• 0 kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet

• Heltidsdækning på din ulykkesforsikring

• Et helt års ekstra rabat på dine forsikringer, når du er færdiguddannet

Læs mere på lb.dk/studie eller ring til os på 33 48 51 05.

Studerer du medicin, så tag et kig på bauta.dk/studerende.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, 2100 København Ø
Indbo Rejse Ulykke APR. 2022 119/22
Scan koden, få din pris og køb online.

KAPITEL 4

Det store overblik

Her oversætter vi en del af det universitetssprog, som du helt sikkert vil møde i den kommende tid. Derudover guider vi til arrangementer i efteråret, og til hvem du skal følge på sociale medier.

60 Fællesskabet på KU

UNIleksikon

STUDENTERRÅDET

Studenterrådet er vores fælles interesseorganisation som studerende ved Københavns Universitet. Det har vi været siden 1912. Studenterrådet er en paraplyorganisation for faglige foreninger, fag- og fakultetsråd. I fagrådene og de faglige foreninger arbejder vi lokalt på studiet for at forbedre vores uddannelse og studiemiljø. I fakultetsrådene mødes vi på tværs af fag og arbejder for at forbedre fakulteterne. Det er os, der har lavet den bog, du sidder med i hånden.

srku.dk

UNI-SPROG

AKADEMISK KVARTER

Det akademiske kvarter er en betegnelse, som ofte benyttes på universiteterne omkring de første 15 minutter af en undervisningstime. Det betyder, at når undervisningstimen starter kl. 9.00,

så er det reelt først kl. 9.15 (OBS: Nogle undervisere skriver kl.9.01, hvis de forventer du møder kl. 9). Dette er dog en gammel og traditionsbunden italesættelse af universitetsundervisningen. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om netop dit studie og din underviser gør brug af det akademiske kvarter.

AKADEMISK RÅD

Akademisk Råd er rådgivende organer for dekanen på hvert fakultet. Her sidder både studerende og undervisere. Der er valg til Akademisk Råd en gang om året til universitetsvalget i november.

AUDITORIE

Mange af de lokaler, som du skal have undervisning i, kaldes auditorier. Det er en stor sal, der er indrettet til afholdelse af forelæsninger og foredrag, og hvor I sidder en masse samlet og lytter til en undervisers kloge ord, mens der flittigt tages noter.

62 Det store overblik
Vi ved godt, at det kan virke overvældende at begynde et helt nyt sted. Vi synes, du skal kigge disse sidste sider igennem, hvor vi har samlet nogle nyttige links og tips. Vi håber, du tager dem til dig, og måske ses vi til et møde hos Studenterrådet!

ECTS

Dine fags størrelse er målt i ECTS-point. Et almindeligt studieårs arbejde er normeret til 60 ECTSpoint, og du kan vurdere et fags størrelse ved at se, hvor mange ECTS-point de er vægtet med.

EKSAMEN

På universitetet findes der flere forskellige eksamensformer. Der er f.eks. skriftlige hjemmeopgaver, rapportskrivning, aktiv undervisningsdeltagelse, mundtlige prøver osv. Til hvert kursus knytter sig en prøve, der afgør, hvordan kurset bestås.

FAGFORENING

En fagforening rådgiver, hjælper og forhandler løn og ansættelsesforhold for medlemmerne. En del fagforeninger har særlige studiemedlemskaber. Et medlemskab af en fagforening kan give indsigt i og viden om ens fremtidige arbejdsliv samt give adgang til netværk, råd, kurser og vejledning i forhold til studiejob og praktik.

FAGLITTERATUR

Før undervisningen begynder, modtager du en pensumliste. Du har selv ansvar for at købe eller låne dine bøger. Du kan både finde faglitteratur på nettet, i antikvariater og hos Academic Books’ butikker på KU’s campusser. Derudover findes der på mange studier Facebook-grupper, hvor ældre studerende sælger deres brugte bøger videre. academicbooks.dk

FAGRÅD OG FAGLIGE FORENINGER

Studenterrådet består af seks fakultetsråd og ca. 50 fagråd og faglige foreninger. Det er dit fag-

råd eller din faglige forening, der står for det konkrete arbejde for at forbedre din uddannelse og dit studiemiljø. Fagrådene og de faglige foreninger er Studenterrådets organisering på de enkelte fag, og det er fagrådet eller den faglige forening, der opstiller folk ved valg til studienævn til universitetsvalget. srku.dk/fagraad

FAKULTET

Et fakultet er en hovedafdeling af universitetet. Der er seks fakulteter på KU inddelt efter overordnede faggrupper: Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

FAKULTETSRÅD

Der er et fakultetsråd på hvert af KU’s fakulteter – f.eks. HUMrådet på Det Humanistiske Fakultet. Fakultetsrådene er en del af Studenterrådet og er en sammenslutning af fagrådene og de faglige foreninger på det enkelte fakultet.

Fakultetsrådene står for at koordinere arbejdet mellem fagrådene og de faglige foreninger, og de står for at varetage vores interesser som studerende over for fakultetet. srku.dk/fagraad

FORELÆSNING

På universitet foregår en stor del af undervisningen ved såkaldte forelæsninger. Mange forelæsninger foregår ofte i store lokaler eller auditorier og har ofte mere præg af foredrag end traditionel klasseundervisning, som man kender det fra gymnasiet. Langt de fleste forelæsninger er offentligt tilgængelige, så du som studerende på f.eks. Italiensk gerne må deltage i en forelæsning på f.eks. Kemi.

KANDIDATUDDANNELSE

2-årig overbygning på en bacheloruddannel -

Det store overblik 63

se. De fleste bacheloruddannelser har en kan didatuddannelse, der fagligt ligger i umiddelbar forlængelse. Der findes også en række kandidatuddannelser, som ikke har nogen egen bacheloruddannelse, men som bachelorer fra forskellige uddannelser kan søge optagelse på.

KUmail

KU giver alle studerende en e-mail. Du får adgang til din e-mail via KUnet. Universitetet bruger de studerendes e-mail til at sende meddelelser, og samtidig kan e-mailen være knyttet til en række andre programmer og funktioner på KU. Husk at tjekke din KUmail jævnligt – det er her nogle af de vigtigste informationer kommer.

KUnet

Når du er blevet optaget på KU, kan du komme på kunet.ku.dk. Her kan du finde oplysninger om dit studie, relevante arrangementer, karakterer og meget andet. kunet.ku.dk

KURSUS

Din uddannelse er bygget op af en masse kurser. Nogle er obligatoriske, og andre kan du selv vælge. Du kan finde flere oplysninger på kurser.ku.dk, et online kursuskatalog. Her finder du langt det meste af universitetets undervisning, kursusbeskrivelser og en lang række praktiske oplysninger om dine kurser.

kurser.ku.dk

LÆSESALE

En læsesal er en rigtig god idé, hvis du ikke kan finde ro til at læse derhjemme. Der findes læsesale

rundt omkring på campus, og inden for KU’s åbningstider er det muligt at benytte sig af alle campusområder. Derfor er det en god ide at gå på opdagelse, hvis du bor tæt på en anden campus end du modtager undervisning på. Eller du kan tage på Den Sorte Diamants Hogwarts-agtige læsesal.

LÆSEGRUPPE

På universitetet er en god læsegruppe nærmest uundværlig. I læsegruppen diskuteres pensum, opgaveskrivning tilrettelægges, og det er her, du får mulighed for gode diskussioner og faglig sparring.

REKTOR

Rektor er den øverste chef på universitetet. Siden 2017 har Henrik C. Wegener været rektor ved Københavns Universitet.

SEMESTER

Universitetets år er delt op i to semestre. Et i efteråret og et i foråret. På store dele af universitetet løber kurserne, så de strækker sig over et semester. Dog har man nogle steder, særligt på SCIENCE, blokstruktur, hvor man har 4 kursusperioder på et år. Man tæller typisk, hvor langt man er på sit studie i semestre.

STRUKTUR

Universitetets år er delt op i to semestre. Et i efteråret og et i foråret. På store dele af universitetet løber kurserne, så de strækker sig over et semester. Dog har man nogle steder, særligt på SCIENCE, blokstruktur, hvor man har 4 kursusperioder på et år. Man tæller typisk, hvor langt man er på sit studie i semestre.

STUDENTERFAGFORBUND

Ud over fagforeninger for færdiguddannede, findes

64 Det store overblik

der også to mindre fagforeninger specielt for studerende. FADL organiserer lægestuderende, der arbejder på hospitaler, og Studenterundervisernes Landsforbund (SUL) organiserer studenterundervisere, studievejledere og studentermedhjælpere. fadl.dk sul.nu

STUDIEKORT

Alle studerende på Københavns Universitet kan bestille et studiekort på KUnet, der både fungerer som legitimation, studie- og nøglekort.

STUDIENÆVN

Den forsamling af valgte underviser- og studenterrepræsentanter, der er ansvarlig for at tilrettelægge og evaluere din uddannelse. Det er studienævnet, der udarbejder den studieordning, som du læser efter, og det er studienævnet, der dispenserer fra studieordningen, hvis du ønsker at gøre noget andet end det, der står i den. I studienævnet er halvdelen af medlemmerne studerende, der vælges til universitetsvalget.

STUDIEORDNING

Studieordningen er det allervigtigste dokument i planlægningen af dit studie, så sørg for at læse den grundigt! Det er i studieordningen, du kan se, hvilke studieelementer din uddannelse er bygget op af, hvad der kræves af dig for at bestå dem og hvilke vilkår, du har krav på fra universitet. Studieordningen finder du på din uddannelsesside.

TAP

En forkortelse for Teknisk-Administrativt Personale ved universitetet. Det vil sige alle dem, som ikke er forskere eller undervisere, men som alligevel får KU til at køre rundt og hænge sammen.

TUTOR

En tutor er en studerende, som har til opgave at byde de nye studerende på sit studie velkommen. Tutorerne afholder ofte rustur og introarrangementer, og kan hjælpe med at svare på spørgsmål og vise dig som ny studerende, hvordan du kommer i gang med studiet.

VIP

En forkortelse for universitetets Videnskabelige Personale, altså alle vores forskere og undervisere.

UNI-VALG

Sidst i november er der valg til studienævn, akademisk råd og KU’s bestyrelse. Det er vigtigt, at alle studerende stemmer for at støtte op om studenterdemokratiet. Her stiller blandt andet Studenterrådet op, så hold øje og glæd dig til et brag af en valgkamp! Læs mere i kapitel 2.

UNIVERSITETSBESTYRELSEN

Som universitetets øverste myndighed har Københavns Universitets bestyrelse til opgave at varetage universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution. Studenterrådet har to repræsentanter i universitetsbestyrelsen.

HVEM SKAL JEG FØLGE?

KU’S FESTIVAL

En årligt tilbagevendende festival for alle, der er tilknyttet Københavns Universitet. Det er

Det store overblik 65

en stor fejring for både studerende og ansatte. Det er derudover også muligt at blive frivillig og være med til at servere en masse øl til alle de tørstige gæster. Det er en god mulighed for at lære en masse nye mennesker at kende. facebook.com/kufestival

KUSTUDIELIV

På KUstudieliv følger man hver uge en ny studerende, der instagrammer om sin uddannelse og studielivet på KU. instagram.com/kustudieliv

KU-FORSKEREN

På KU-forskeren følger man hver uge en ny forsker, som er ansat på Københavns Universitet. De fortæller om deres hverdag som forsker. twitter.com/KU_forskeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Den officielle Facebook-side for Københavns Universitet.

facebook.com/universitet

STUDENTERHUSET

Studenterhuset er, som navnet antyder, de studerendes hus. Her mødes studerende på tværs af Københavns Universitets mange fakulteter og fag. Huset er drevet af studerende sammen med en lille stab af ansatte. Her finder du bl.a. debatter, koncerter og andre events og aktiviteter. Som studerende på KU er du automatisk medlem af Studenterhuset og får ekstra fordelagtige priser på drikkevarer, snacks og entré. facebook.com/studenterhusetkbh

instagram.com/studenterhusetcph/

STUDENTERRÅDET

Studenterrådet ved Københavns Universitet er en interesseorganisation, der i over 100 år har kæm-

pet for bedre studier og højere kvalitet i uddannelserne på KU. Organisationen består af en masse frivillige studerende – blandt andet dem, der sidder i dit fagråd. Disse frivillige studerende har alle det til fælles, at de kæmper for at skabe et bedre universitet, både når det gælder det faglige indhold og det sociale miljø. facebook.com/studenterraadet instagram.com/studenterraadet twitter.com/StudenterraadKU

UNIAVISEN

Uniavisen er Københavns Universitets prisbelønnede, kritiske avis, som udgives for studerende og ansatte – og alle andre, der vil læse med. Avisen udkommer på nettet på både dansk og engelsk og seks gange årligt på papir. uniavisen.dk

UNIRADIOEN

På Uniradioen eksperimenterer studerende med radio og udvikler deres evner inden for formidling - et solidt springbræt for den nye generation af mediefolk. facebook.com/Uniradioen

UNIVERSITETSFODBOLD

En tilbagevendende turnering for de forskellige fag på KU. Følg Universitetsfodbold her: facebook.com/universitetsfodbold

66 Det store overblik

Er du studerende på SU og har et

Det store overblik 67
Bliv gratis
MELD DIG IND HER
studiejob?
medlem af 3F.

Det sker på KU

Her får du et samlet overblik over nogle af de arrangementer, som er vigtige for dig som studerende på KU.

HVAD

KU inviterer til immatrikulation og velkomstfest 2023

HVORNÅR

25. august

Kl. 15.00-22.00

BESKRIVELSE

KU og Studenterrådet står klar til at byde dig velkommen på Københavns Universitet fra allerførste dag. Det gør vi til et brag af et arrangement, hvor du kan møde dine tutorer og nye medstuderende for første gang. Du kan også give rektor et håndtryk og tage til velkomstfest med Kalaset og Brimheim, hvor der serveres lækre billige drikkevarer og god mad! Vi byder dig velkommen til fællesskabet på KU!

Studenterrådets

Generalforsamling

7. oktober Kl. 10.30-18.30

Her mødes studerende p å tværs af fag og fakulteter og lægger en fælles retning for det næste å r i Studenterr ådet. Derudover laver de sjove lege, spiser god mad og tager til efterfest. Alle er velkomne.

HVOR

Frue Plads og Universitetsparken på Nørre Campus

Find event på Facebook: Immatrikulation og velkomstfest 2023

Bestemmes senere

Find eventen på Facebook: Studenterrådets

Generalforsamling 2023

Kulturnat

13. oktober Kl. 17-05

Kulturnat er en stor festival i København, hvor diverse kulturinstitutioner åbner dørene. Det gælder selvfølgeligt også KU, hvor du kan komme til alt fra fysikforsøg til studenterkorkoncert. Til alle KU-arrangementer kan du komme ind med dit studiekort.

I hele København – og på hele KU

68 Det store overblik

BESKRIVELSE

Bring din vildeste udklædning og fest hele natten i Studenterhuset. Præmier og ære til de bedst udklædte. Kom tidligt - der plejer at være kø langt op ad Købmagergade.

Hvert år er der valg af studerende til de vigtige beslutningsorganer på KU, hvor vi som studerende kan få indflydelse på vores uddannelse. Det er vigtigt, at alle stemmer for at vi har indflydelse på vores hverdag som studerende.

Københavns Universitet fejrer sig selv en gang om året, med en officiel ceremoni. Om aftenen er der en festforestilling i Operaen, som alle på KU kan købe en billet til.

KU´s årlige gigant-havefest for studerende og ansatte fra hele KU. Gratis entre, debatter, sjov og musik fra to scener. Tidligere år har bl.a. Benjamin Hav, Sort Sol, TV2, Blæst, Jada og Phlake headlinet festivalen.

Flere arrangementer for dig

Der er mange flere arrangementer, som vi mener, at du skal skrive dig bag øret, men som endnu ikke har en fastlagt dato. Derfor opfordrer vi dig til at holde øje på de sociale medier og på plakaterne som hænger rundt omkring på campusområderne.

Foreningsbazar

Her står de forskellige fagråd og frivillige foreninger på stand, hvor de er klar til at tale nærmere med dig. Foreningsbazarer er at finde ca. en gang om året på hvert fakultet.

Fælles frokoster

Sidder du i et fagråd, en faglig forening, i et fakultetsråd eller i Studenterrådets bestyrelse, inviteres du til gratis fælles frokost en gang om måneden på Købmagergade 52.

Generalforsamling i dit fagråd

Vil du gerne sige lidt om, hvad der kan ændres eller gøres anderledes på dit fag? Så skal du møde op til dit fagråds generalforsamling. En bonus er, at der ofte er gratis mad og lidt lækkert at drikke.

Det store overblik 69 HVAD Halloween Party Univalg KU’s årsfest KU Festival HVORNÅR 28. oktober 20.-24. november 10. november 31. Maj HVOR Studenterhuset Købmagergade 52 1150 København K Hele KU Operaen Ekvipagemestervej 10 1438 København K Universitetsparken Nørre Campus Nørre Allé

Ny på studiet? Bliv en del af den stærkeste it-fagforening

PROSA er Danmarks eneste fagforening KUN for it-professionelle. Hos os bliver du del af et stærkt fællesskab med andre it-folk og får:

• Gratis medlemskab i HELE din studietid

• It-specialiseret rådgivning på bl.a. CV, ansøgning og karriere

• Rabat på studiebøger

• Gratis, sjove og relevante kurser – lige fra pizza-smagning til pythonundervisning

• Adgang til gode forsikringer – også på dit it-udstyr

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Prosa.dk/medlemskab Prosa@prosa.dk
Scan og meld dig ind

Din faste motion - til SU-venlige priser!

KU Studenteridræt er din mulighed for ugentlig idræt og venskaber på tværs af studie, hold og årgange. Fra håndbold til kajakpolo, fra springgymnastik til mountainbike, fra selvforsvar til snehuler og ikke så lidt i mellem og udover. Vi spænder vidt, og vi er foreningen, hvor du som studerende kan prøve nye idrætter og er velkommen som begynder. Vi arbejder non-profit for at sikre dig gode træninger, der kan betales på en SU. Hos os kan du f.eks. gå til holdtræninger i svømning, basketball, badminton, hiphop-dans, ballet, badminton, exercise, håndbold, klatring, kajak, kampsport, løb, svømning, springgymnastik, styrketræning, stand up paddle, yoga, vinterbadning, beach- og volleyball og meget mere. Vi har også året igennem ture og kurser, der giver et pusterum i en travl studiehverdag.

Studenteridræt
KU
instagram.com/kustudenteridraet
www.kustudenteridraet.dk kontakt@kustudenteridraet.dk facebook.com/kustudenteridraet
Vi ses til træning! KUstud_ann_Studenterhåndbogen_170x105mm_2023.indd 1 31.05.2023 19.58

Bliv del af et stærkt fællesskab i KU Lighthouse.

HAR DU EN IDÉ TIL AT FORBEDRE VERDEN?

KU Lighthouse er KU's mødested for studerende, som vil gøre en forskel og gøre de gode ideer til virkelighed.

Vi giver gratis sparring, kontorplads og et stærkt fælleskab med studerende fra hele KU.

Hvis du drømmer om engang at starte din egen virksomhed eller løse et konkret problem, hjælper vi dig i gang med inspirerende events, workshops og mentorer, der selv har taget rejsen. Du kan også få ECTS og koble dit studie til dit projekt.

Læs mere om KU's nye innovationscenter på www.lighthouse.ku.dk

Mød os også på et campus nær dig

SUND Hub

SCIENCE Innovation Hub

Human & Legal Innovation Hub

SAMF Hub

72 Studenterdemokratiet
KU Lighthouse – Tagensvej 16A Bag Universitetsbibliotek Nord KU Lighthouse er co-foundet af Det Kongelige Bibliotek.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.