Sport Executive Sep 13

Page 54

blevet så stor, at den dominerer hele planeten. De nye regler kunne føre til færre og lavere investeringer, og det burde være vores egentlige bekymring.” FLOTTE FINANSIELLE FRISPARK Den del af FFP, der især har vakt genlyd, er break even-kriteriet, som forbyder klubber at have underskud, der er større end 45 millioner euro (335 mio. kr., red.) over de to sæsoner, der løber fra juni 2011 frem til juni 2013. Herefter vil grænsen for underskud blive rykket nedad. En klub, som Manchester City kunne være

”Vil du gerne snyde, kan du også fortsætte med at gøre det.” Stefan Szymanski, sportsøkonom. i farezonen med et underskud på 865 millioner kroner for sæsonen 2011/2012 alene. Umiddelbart ser det ud som et let regnestykke for UEFA at smide holdet på porten, men undtagelser gør det til en større og sværere ligning. For at undgå helt at kvæle klubbernes forretninger og motivere dem til at investere i fremtiden er det nemlig tilladt at holde en lang række udgifter ude af FFP-regnskabet. Det gælder for eksempel ungdomsarbejde og stadionforbedringer, mens også lønninger til spillere med gamle kontrakter kan i visse tilfælde udelades. På indkomstsiden har UEFA desuden meddelt, at fodboldforretningerne skal undersøges. For eksempel om sponsoraftaler reelt er skjulte pengeindsprøjtninger fra ejerne eller deres venner. Manchester City og Paris Saint Germain, der begge ejes af rigmænd fra Den Arabiske Golf, har fået direkte besked om, at deres gyldne aftaler med henholdsvis Etihad Airlines og Qatar Tourism Authority skal undersøges. Konklusionen på gennemlæsningen af de mange regnskaber vil UEFA komme med senere i denne sæson, hvor det også vil blive

54

SPORT EXECUTIVE

afg jort om eventuelle ’forbrydere’ vil blive smidt ud af Champions League eller slippe med en bøde. Flere eksperter gætter på, at det først er til foråret, at konklusionerne er klar, hvorefter en eventuel FFP-krig kan bryde ud. Hidtil har UEFA ikke skånet klubber for at overskride FFP-reglerne om betalinger til tiden og har eksempelvis givet spanske Malaga karantæne fra europæiske turneringer. SUGARDADDIES DØR I Londons finansdistrikt er de nye FFPregler også et hedt emne. Daniel Geey, der er sportsjurist i revisionsfirmaet Field Fisher Waterhouse, har en lang række fodboldklubber blandt sine klienter. Han er ikke tvivl om, hvad konsekvensen af de nye regler bliver. ”Sugardaddy-tilgangen, som vi har set i Paris Saint Germain, Manchester City, Chelsea og et par russiske klubber, vil uddø,” siger han. Og når den model fjernes, er det en klar gevinst for de gamle giganter. “En stor, rig klub, som Manchester United, er sikkert lykkelig over, at UEFA truer med at sanktionere de klubber, der forsøger at indhente dem ved hjælp af store investeringer,” siger Daniel Geey og påpeger, at halvdelen af præmiepengene fra Champions League i dag deles mellem ti klubber, og at den tendens vil vokse sig stærkere. På den anden side af Atlanten, i Michigan, lyder der de samme toner fra sportsøkonom Stefan Szymanski. ”Fodboldhierarkiet har en lille gruppe utroligt dominerende klubber i toppen. Det er hold, som Manchester United, Bayern München, FC Barcelona og Real Madrid. De eneste, der kan udfordre dem, er de hold, der ejes af sugardaddies som Chelsea og Manchester City,” siger han. ”De hold, der er dominerende i dag, vil fortsætte med at være de dominerende i fremtiden,” konkluderer han. Hvor hårdt UEFA vil straffe FFP-forbrydere, er så den store cliffhanger i europæisk fodbold i denne sæson. Tidligere på året meddelte fodboldorganisationen, at den havde lavet en test baseret på de seneste tre års

regnskaber og her fundet frem til, at 46 klubber overtrådte break even-kriteriet uden at nævne hvilke. Ifølge britiske medier var der to engelske hold blandt dem. Tallene overbeviser ikke Stefan Szymanski. Det er misvisende, mener han, at man dermed antyder, at 46 klubber risikerer at gå fallit. ”Fodboldklubber er utroligt modstandsdygtige, og de overlever altid i en eller anden form,” fortæller han og peger på et studie, han selv står bag. Her sammenlignede han topklubber i

”Klubejerne vil have succes, og de er villige til at brænde penge af for at opnå det.” Stefan Szymanski, sportsøkonom. Spanien, Italien, Frankrig og England i 1950 med i dag, og ud af 74 var det kun to, der ikke længere eksisterede. ”Mange har haft finansielle problemer, men det betyder ikke, at de forsvinder,” siger han og peger samtidig på, at de økonomiske problemer for manges vedkommende vil være de samme. ”Se på den finansielle sektor, hvor reguleringen er omfattende. Her ser vi stadig selskaber, der bryder reglerne eller bukker under. Vil du gerne snyde, kan du også fortsætte med at gøre det,” lyder den hårde dom fra sportsøkonomen, der dog pointerer, at han har en vis sympati for Michel Platinis hensigter. Problemet er bare, at han rammer ved siden af målet, og Portsmouth-historien (se de næste sider, red.) kan sagtens gentage sig, mener Szymanski: ”Jeg tror ikke, at det er mindre sandsynligt fremover. Men bør vi være triste over det, det synes jeg ikke. Jeg ser ikke fans græde over underskud. Jeg ser fans græde, når deres hold ikke vinder…”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.