Spildevand #5 2020

Page 70

FO R S K E R I SP I LD E VAND

Indenfor spildevand findes der ikke ”én løsning, der passer til alt” Bruno Kiilerich har i forbindelse med en erhvervs-PhD set på svovlbrintebekæmpelse i kloaksystemer. Med tiden bliver den viden han har og fortsat er med til at opbygge tilgængelig igennem løsninger, som gavner landets forsyninger og skaber et mere sikkert arbejdsmiljø for spildevandsmedarbejdere.

70  spildevand #5/20

TEKST: BRUNO KIILERICH OG ANNA KLITGAARD / FOTO OG ILLUSTRATIONER: BRUNO KIILERICH

BLÅ BOG: Navn: Bruno Kiilerich Alder: 42 år Borpæl: Ulstrup Status: Gift med Tove Kiilerich, sammen har ægtepar­ ret tre børn Fritidsinteresser: MTB i skoven og MTB sporbygning, ture i havkajak og surfing på SUP, friluftsliv samt foreningsarbejde i den lokale idrætsforening

Bruno Kiilerich er uddannet civilingeniør i bio­ teknologi fra Aalborg Universitet i 2007. Efter endt uddannelse blev han ansat ved Grundfos indenfor forretningsudvikling på spildevandsom­ rådet. Igennem to VUDP-projekter omhandlende svovlbrinte i spildeværksnetværk - med blandt andre Aalborg Universitet (AAU) - drejede inte­ ressefeltet sig i denne retning. Med Grundfos og AAU i ryggen startede han i 2015 på en erhvervs-PhD omhandlende svovlbrintebekæm­ pelse i kloaksystemer. Efter PhD’en skiftede Bruno Kiilerich job internt hos Grundfos – denne gang til forskningsafdelingen. Udover svovlbrinte arbejder han nu med løsninger til vandbehand­ ling og -genbrug.

Hvad forsker du i? Jeg arbejder med at integrere den viden, der ligger indenfor svovlbrinteområdet ind i de spildevandsløsninger, som Grundfos leverer. Vi sørger for, at det bliver lettere at bruge de rigtige løsninger på de rigtige steder. Derudover arbejder vi på at modne nye ideer til styring af svovlbrinteudvikling og -bekæmpelse i spildevandsnetværk ud fra de observationer og input, vi får fra vores samarbejde med forskellige forsyninger. På baggrund af forsyningernes prak­ tiske erfaringer og vores viden om opbygning, drift, hydraulik og biologiske processer i spilde­ vandsnetværk, ser vi spændende perspektiver i, hvordan vores forskning kan komme forsyninger­ ne til gavn.

Hvad skal forskningen bruges til? Vi arbejder på at gøre vores specialistviden om svovlbrintebekæmpelse tilgængelig i spilde­ vandsløsningerne fra Grundfos. Dette kan hjælpe forsyningerne, uden at de nødvendigvis selv

behøves at være eksperter i svovlbrintebekæm­ pelse.

Hvilke resultater af dit arbejde kan du fortælle om nu? Igennem et VUDP-samarbejde med Aalborg Universitet, Mariagerfjord Vand A/S og Vest­ forsyning Spildevand A/S viste vi, hvordan automatisk kontrolleret kemikaliedosering til en trykledning kan tilpasse doseringsmængden til de daglige såvel som de årlige variationer, der er i svovlbrintedannelse. Den viden kan give en betydelige kemikaliebesparelse for forsyninger­ ne. Igennem min erhvervs-PhD viste jeg blandt andet, hvordan jerndosering til bekæmpelse af svovlbrinte i spildevand kan ændre bakteriesam­ mensætningen og strukturen af kloakhuden på indersiden af rørene i de tryksatte spildevandssy­ stemer, hvorved svovlbrintedannelsen hæmmes. Derudover fik vi også en bedre forståelse for, hvordan spildevandets pH influerer på hastighe­ den og effektiviteten af svovlbrintefældning med jernkemikalier, hvilket kan forklare de store for­ skelle, som forsyningerne har oplevet med effekti­ viteten af denne bekæmpelsesmetode.

Hvad finder du mest inspirerende ved arbejdet med spildevand? Indenfor spildevandsområdet findes der ikke ”én løsning, der passer til alt”. Hvert problem skal analyseres og forstås, før man kan finde en pas­ sende løsning. Jeg synes, at det er udfordrende og spændende at arbejde i et krydsfelt mellem det kemiske, biologiske og hydrauliske samt den teoretiske og praktiske verden. Jeg brænder for at være med til at udvikle løsninger, der kan hjælpe andre til at kunne udføre et godt stykke arbejde.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Spildevand #5 2020 by susanne brandt - Issuu