T E M A : F O R S K N I N G O G P I LO T P R O J E KT E R
Lattergas fra danske renseanlæg – en game changer? Lattergas er en vigtig klimagas og med en drivhusgaseffekt 300 gange højere end kuldioxid (CO2), kan selv små udslip have stor betydning for forsyningers samlede CO2-aftryk. Ny danske undersøgelse viser, at 0,84% af det indkomne kvælstof i spildevandet frigives fra danske renseanlæg som lattergas. Der er dog stor variation i lattergasemissionen, både fra anlæg til anlæg og daglige variationer inden for de enkelte renseanlæg. Mange faktorer spiller ind på omfanget af udslippet, men den gode nyhed er, at vi allerede i dag har værktøjer til rådighed til at gøre noget ved problemet. TEKST OG GRAFIK: ANNA KATRINE VANGSGAARD OG JEANETTE AGERTVED MADSEN, ENVIDAN A/S
Hvor meget lattergas er der? Alle deltagende renseanlæg har installeret vandfasemålere fra Unisense A/S. Ud fra koncentrationen af lattergas i vandfasen kan emissionen af lattergas beregnes. På basis af de opsamlede data vurderes, at beregning af emissionen er behæftet med mindre usikker hed på bundbeluftede anlæg, da det ofte er
muligt at måle luftflowmængden, sammen lignet med emissionsberegningerne fra over fladebeluftede anlæg, der vurderes behæftet med en større usikkerhed. EnviDan har kortlagt og valideret de ind kommende emissionsdata fra de deltagen de anlæg. På baggrund af disse data er beregnet en række nøgletal, som gør det muligt at sammenligne lattergasemissio nen på tværs af anlægsstørrelser. Blandt nøgletallene er emissionsfaktoren fastlagt som procent lattergas frigivet af mæng den af total kvælstof i indløbet (% N2O-N/ TNindløb). Ved to-trins anlæg svarer ind løbet til, hvad der løber til de biologiske tanke efter forklaring. Emissionsfaktoren fra de enkelte anlæg kan ses i Figur 1. Som det ses af Figur 1, er der relativt store variationer fra anlæg til anlæg, og i tillæg er der på alle anlæg observeret store dag lige udsving i lattergasemissionerne. Det belastningsvægtede gennemsnit af emissi onsfaktoren er beregnet til 0,84% N2O-N/ TNindløb med en spredning på 0,24-1,24%
N2O-N/TNindløb. På basis af dette, ændres den nationale emissionsfaktor fra 0,32% til 0,84% N2O-N/TNindløb, idet datagrundla get i nærværende undersøgelse er større end det tidligere grundlag. Lattergas både dannes og omsættes under kvælstoffjernelsen på renseanlæg, se fak taboks. Det er derfor relativt komplekst at finde konkrete sammenhæng mellem enkelte driftsparametre og størrelsen på lattergasemissionen. Dog kan der på enkeltanlæg ses sammenhæng med kvæl stofbelastning, slammængde i anlægget, iltkoncentrationer i luftningstanke, tempe ratur og COD/N forhold. Da der fra anlæg til anlæg er forskel på balancen imellem de mikrobielle processer, som danner og omsætter lattergas, er det vanskeligt at generalisere disse observationer til alle anlæg. Der ses indikationer af en svag sammenhæng mellem hvor meget anlæg gene var belastet med kvælstof i forhold til deres godkendte kapacitet og emissions faktoren. Jo tættere på kapacitetsgræn sen, des højere emissionsfaktor.
Tabel 1: Deltagende anlæg.
Renseanlæg
Godkendt kapacitet [PE] Beluftningsudstyr
Forklaring
Rejektvandsbehandling
Ejby Mølle
231.000
Overfladebeluftning
ja
DEMON
Fredericia
420.000
Bundbeluftning
ja
Hovedstrøm
Hyllingeriis
6.500
Bundbeluftning
nej
Ikke relevant
Kalundborg
50.000
Bundbeluftning
nej
Ikke relevant
Marselisborg
220.000
Bundbeluftning
ja
DEMON
Næstved
89.000
Overfladebeluftning
nej
ARP
Skanderborg
41.500
Bundbeluftning
nej
Ikke relevant
Søholt
99.500
Overfladebeluftning
nej
Hovedstrøm
Aalborg Øst
110.000
Bundbeluftning
ja
Hovedstrøm
spildevand #5/20 45
I løbet af de senere år er en række forsy ningsselskaber begyndt at måle lattergas på deres renseanlæg, hvilket har indike ret, at lattergas kan være en betydelig bidragsyder til det samlede CO2-aftryk. Som opfølgning på dette oprettede Miljø styrelsen en dedikeret lattergaspulje med det formål at støtte gennemførelse af måle kampagner og reduktionstiltag. Støtten er givet til en række renseanlæg, som dækker et bredt udvalg med hensyn til størrelse, anlægstype, beluftningsudstyr og slambe handling (se Tabel 1). I nærværende artikel opsummeres resultaterne på opsamling og vurdering af data fra de ni deltagende renseanlæg udført af EnviDan A/S for Miljøstyrelsen.
