7. Teknikbrønde er populære, men også besværlige. Eksempel: Teknikbrønde udført med en så lille diameter, typisk ned til 2-2,5 m, og fyldt op med pumper og udstyr, så der ikke er mulighed for en acceptabel arbejdsplads. Der er nærmere tale om akrobatik, når der skal udføres service. 8. Ergonomiske forhold ved placering af afspærringsventiler. Disse er hyppigt placeret meget uhensigtsmæssigt for betjening, ofte skal man ned i pumpesumpen. Eksempel: Betjeningsventiler eller afspærringsventiler er ofte anbragt nede i pumpesumpen og drejet 45 grader. De skal betjenes stående på stige i en ergonomisk uhensigtsmæssig stilling. Selv helt nye pumpestationer ses udført på denne måde i stedet for med betjening fra oven. 9. Anvendelse af EN 60204-1 elektrisk udstyr på maskiner. Eksempel: Et elskab udført efter reglerne for bygningsinstallation uden nogen opmærkning af de elektriske installationer. Dokumentation er ikke til stede. 10. Hovedafbryder på maskine. Eksempel: Det er i flere tilfælde anvendt gruppeafbrydere, der ikke lever op til kravene for hovedafbryder på maskine. 11. Separation af kraftforsyning, styrekabler og bygningsinstallation. Eksempel: Alle ledninger ført gennem samme 110 mm plastrør fra elskab til teknikbrønd i en tilfældig oplægning. Der er ikke anvendt afskærmede kabler ved frekvensomformere. 12. Opmærkning af kabler og ledninger i tavlen iht. kredsskema. Eksempel: Der er ingen opmærkning af ledninger, eller opmærkning der anvender opmærkningssystemer, der er modstridende med EN 60204-1’s retningslinjer. 13. Aflastning af kabler og ledninger. Eksempel: Motorledninger med store ”fedtkager” aflastet på skarpe metaldele. 14. Risikogranskning som dokumentation for CE-mærkning. Eksempel: Bilag 1 fra Maskindirektivet er indført i skema udført i Word. Afkrydsning af alle risici, også modstridende og irrelevante, og udført uden bemærkninger. Der mangler yderligere skelnen mellem risikogranskning og risikovurdering.
Nyere design, Plastpumpestation klar til nedsætning i byggegrube.
forskellig opfattelse af, hvor meget der skal gøres, og hvilke overvejelser vi bør gøre os. Vi ved, at Arbejdstilsynet siger, lovgivningen skal overholdes, og at kommunale forsyningsvirksomheder ikke får særregler, men i praksis er der nogle gråzoner. Frederikshavn Forsyning, Brønderslev Forsyning og Hjørring Vandselskab har i gennem en periode haft et samarbejde med firmaet DK-Logic for i fællesskab at kunne opstille retningslinjer for lovliggørelse og CE-mærkning af pumpestationer og bassinanlæg. Skulle der være nogle, der har haft konkrete sager med Arbejdstilsynet eller Sikkerhedsstyrelsen omkring CE-mærkning af pumpestationer, vil det være fint at få det frem, så vi kan dele erfaringerne. Har nogen lyst til at træde ind i samarbejdet, der gerne skulle påvirke i en sådan retning, at vi med tiden får en produktstandard, så er det særdeles velkomment. Kontakt: René Hansen, Frederikshavn Forsyning: REHA@Frederikshavn.dk Ole Ritter, Brønderslev Forsyning: osr@bronderslevforsyning.dk Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab: ja@hjvand.dk
Opfordring Det er i samfundets og branchens interesse, at der kommer klare løsninger på de forskellige ovennævnte problemstillinger. Der er ikke i dag lavet en produktstandard, der er mulig at bruge ved gennemgang af pumpestationerne. Derfor er der Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
23