Page 1

#30 OKTOBER 2019

i1, 2, tarp!i Bliv klar til regn og rusk MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

“Det vigtigste er, at spejderne får en fantastisk lejroplevelse”

Du bliver aldrig for gammel til at SNITTE I TRÆ

Mød lejrcheferne for SL2022

( tema )

BEREDT TIL Fra Danmarks toppe til bunden af rygsækken

DOUGHNUTS OVER BÅL 7 T I P S T I L G O D D E B AT KO M TÆ T PÅ S P E J D E R F O R Æ L D R E N E NYE MÆRKER

BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER


WIDE

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

26 Syv debattips fra professoren

30 De nye mærker

Redaktion: Peter Tranevig, (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Nanna Dam (redaktør), Esben Boye-Jacobsen, Kristina Havbo Kongsgaard, Theodor D. Kirk, Signe Hegelund, Sissel A. Gammelgaard, Hannah Loft Nielsen, Nanna Hansen.

Mærkerne er alles – og du kan gøre dem bedre.

Layout OTW A/S

32 Ungdomsøen erobret

Annoncer redaktionen@spejder.dk

Wide var med, da Ungdomsøen åbnede.

Oplag: 11.000

Hvordan bliver en debat god? Wide har spurgt to eksperter.

28 Udlandseventyr Wide har fundet tre snapshots fra sommerens spejderoplevelser.

34 Snitning – ikke kun for børn 02

Alle kan lære noget af at snitte. Vi møder en passioneret snitter.

37 Gearnews Nyt fra grejfronten.

38 Kalender 39 Aktiviteter To aktiviteter fra aktivitetsdatabasen.

04 Noter og nyheder

O K TO B E R 2 0 1 9

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

www: spejder.dk & dds.dk

Få far og mor tættere på gruppen med disse tips.

22 I spidsen for lejren

14 Én, to, tarp!

Wide har mødt cheferne for Spejdernes Lejr 2022.

Vi dykker ned i rygsækken hos tre eventyrklare spejdere.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

DDS generelt: info@dds.dk

12 Tæt på spejderforældrene

18 Beredt til eventyr

Tryk: Reklame Tryk, Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk

Spejderwizzer, spejdernews og #spejdergram

Vi ruller ud med presenningens Rolls-Royce.

Forside Der er masser af eventyr i toppen af et træ. Foto: Morten Hatting Voltelen

24 The Seven Summits (of Denmark) Fra Rytterknægten til Mors på 24 timer med tre spejdervenner.

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50


( leder ) WIDE

KÆRE LÆSER

03

for Spejdernes Lejr 2022, og desuden opleve tre spejdereventyr i udlandet. Forud for årets korpsrådsmøde kan du få tips til god debat, og forud for efterårsvejret kan du få tips til tarps. Vi går også tæt på spejderforældrene – og navnlig, hvordan vi får dem tættere på gruppen. Og så stiller vi skarpt på en af de mest basale spejderaktiviteter: At snitte. Vi håber, du er glad for det Wide, vi har snittet til dig. Rigtig god fornøjelse. Nanna Dam, redaktør

O K TO B E R 2 0 1 9

Så åbnede Ungdomsøen endelig. Der er blevet snakket meget om den der gamle militærø ude i Øresund, som spejderne har købt. Ja, spejderne har købt en ø og endda foræret den væk med det samme. Til ungdommen. Det er en enorm tillidserklæring til ungdommen og et bevis på, at vi som spejdere tør lægge ansvaret i yngre hænder. Det viser, at der er handling bag ordene, når vi taler om begreber som ung-leder-ung og learning by doing. Som spejdere tror vi på ungdommen. Og måske vil det vise sig ikke bare at være en gave til ungdommen. Men til os alle sammen. Som Torben Mølby fra Fonden Ungdomsøen sagde til mig under Ungdomsøens åbningsfest: “Tænk, hvis vi i Danmark kan eksportere ung energi.” Ja, tænk hvis vi kan. Platformen er der – nu er det tid for ungdommen til at indtage deres helt egen ø. Du kan læse mere om drømmene for Ungdomsøen på side 32. Men intet magasin er en ø, og vi har selvfølgelig meget andet til dig i dette nummer af Wide. Vi har bl.a. fået lov at dykke ned i rygsækken på tre spejdere, der er beredt til eventyr. Kom med helt ned til bundfnulleret på side 18. Du kan også komme med på den nok første bestigning af (Danmarks) Seven Summits, møde lejrcheferne


WIDE

NOTER & NYHEDER

Redaktionen fortæller

04

Det har jeg altid med på eventyr

O K TO B E R 2 0 1 9

Ny humoristisk kampagne skal give flere ledere Når der mangler ledere, og der er ventelister til at blive spejder, skal der drastiske midler til. Derfor er Det Danske Spejderkorps gået i gang med at udvikle Virtual Realityspejd og robotledere. Samtidig omdannes flere spejderhytter til overvågningscentraler, hvor bare en håndfuld ledere kan holde styr på hundredvis af spejdere på én gang. Det er i hvert fald idéen bag en ny kampagne, der skal give smil på læben og dele budskabet om, at mange spejdergrupper kan bruge flere lederkræfter. Kampagnen kommer i slutningen af oktober. Hold øje med facebook.com/spejder.

Nanna Som lydafhængig og podcastfanatiker træder jeg sjældent ud ad døren uden et headset, når jeg skal på hverdagseventyr. Skal jeg på tur, er mine gode, gamle Fjällräven-bukser et must. De kan ikke slides op.

Esben En dolk. Jeg har altid en dolk med, uanset om det er en uge, en weekend, eller bare et par timer i skoven, jeg er af sted. Det er et absolut uundværligt stykke værktøj!

Kristina Et kamera. Tilføj godt fodtøj, håndsprit og ingredienser til at lave et lækkert måltid mad. Voilà!

Signe Klipklapper! Der er intet bedre end at stikke tæerne i det letteste stykke fodtøj efter en lang dag i støvler. De er desuden perfekte, når jeg krydser små vandløb.

Sissel Jeg elsker at have mit kamera med på tur! Særligt da mine eventyr ofte indebærer gode venner og flot natur, og det er den bedste kombination at fange gennem linsen. Skal dit navn være her? Wide er på udkig efter skribenter med mod på at skrive om alt fra friluftsliv og eventyr til ledelse og det gode møde for mikrospejdere – samt at interviewe spændende mennesker med noget på hjerte. Som del af redaktionen er du med til at planlægge og skrive hvert magasin. Du kan deltage på workshops, og du får en fed platform til at fortælle inspirerende historier. Skriv til os på redaktionen@spejder.dk


NOTER & NYHEDER

FOTO : M ATHI AS THO M S EN

WIDE

5 millioner til at lave fejl Nu får flere børn og unge muligheden for at lave fejl. Og vel at mærke lære af dem. Foreningen Spejderne har nemlig modtaget en bevilling på 5 millioner kr. til projektet 'Problempirater'. Her skal 30.000 børn og unge over de kom-

mende tre år prøve science-aktiviteter på bl.a. Spejdernes Lejr 2022, ligesom der skal udvikles konkret aktivitetsmateriale til spejderledere og andre. Bevillingen er givet af Villum Fonden. Læs mere på spejderne.dk.

TEK ST: S IGN E H EGE LUND

spejdere. De to stjerner står for sandhed og viden, og takkerne i stjernerne for de oprindelige 10 punkter i spejderloven. Pigespejderne havde i begyndelsen også liljen som deres symbol. Det ændredes i 1930, da Olave Baden-Powell blev verdensspejderchef for pigespejderne og i stedet indførte trekløveret. Kløverens tre blade var igen symbol på spejderløftet, men nu står stjernerne for spejderloven og spejderløftet. Da Det Danske Spejderkorps og De Danske Pigespejdere blev lagt sammen i 1973, kombinerede man symbolerne til ét samlet logo. Det samme er sket i mange andre lande, i takt med at drenge- og pigekorps bliver slået sammen rundt om i verden.

TE K ST: A NE TTE J E P P E SE N O G SI G NE HE G E LU ND

16 doughnuts Ingredienser 2½ dl. mælk 575 g. mel 75 g. sukker 75 g. gær 100 g. smør 1 æg ½ tsk. salt ½ tsk. Kardemomme Rapsolie eller palmin til kogning. Kanelsukker til at vende kransene i. Sådan gør du: Mælken lunes, og heri opløses gæren, som dog ikke må varmes med. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt sammen til en ensartet dej. Sæt herefter dejen til hævning i ca. 15 minutter – tildækket. Dejen deles i to stykker, der trilles ud til pølser (ca. 60 cm. lange). Hver pølse deles i 16 stykker, der formes til boller. Bollerne efterhæves under viskestykke i ca. 10 min. Lav evt. mindre boller, hvis du ønsker flere, med en mindre bagetid. Efter hævning laves hul i midten af bollen, dette hul udvides med fingrene, så der er en ring i midten. Ringene lægges tilbage til efterhævning i ca. 10 min. – tildækket. Ringene kan koges i olie eller palmin i en gryde over bål. Dette kan selvfølgelig også klares på komfur eller wok på grillen. Rapsolie er god at bruge, da den kan tåle kraftig varme og ikke har en kraftig smag. Ringene skal vendes undervejs, så de bages på begge sider. Ringene vendes i kanelsukker direkte efter bagning, hvor de stadig er varme og fedtede.

O K TO B E R 2 0 1 9

Det Danske Spejderkorps har i dag det velkendte symbol en trekløver med en lilje indeni. De symboler er ikke helt tilfældige. Liljen blev oprindeligt brugt som et dekorativt symbol af katolikker og monarkiet i Frankrig. I 1907 tog BadenPowell liljen til sig og anvendte den til stofmærker til drengene, han havde med på Brownsea Island. Baden-Powell beskrev liljen som en pil, der pegede mod nord på et kort, og som altid ville pege spejdere i den rigtige retning. Spidserne udgør de tre dele af det oprindelige spejderløfte; at tjene gud, at tjene andre og at følge spejderloven. Båndet, der samler blomsten, symboliserer fællesskabet blandt

Hos Køgespejderne laver de i denne tid ”efterårsdrømme” – lækre doughnuts over bål. Her er opskriften til at gøre dem kunsten efter i de kolde, mørke måneder.

05

Trekløver og hvide liljer?

DOUGHNUTS I ILDEN


WIDE

NOTER & NYHEDER

SPEJDERWIZZER 1. DANSKE DYR Grævlinger spiser både planter og dyr. Men særligt én type føde er grævlingen vild med. Hvilken?

FUGLEÆG SVAMPE REGNORME

2. POLITIK LEA WERMELIN MARIA REUMERT GJERDING NICK HÆKKERUP 3. SPEJDERBEVÆGELSE Hvor afholdes i 2023 den næste verdensjamboree?

MOLDOVA SYDKOREA PORTUGAL

06

4. VERDENSMESTRE Det danske e-sportshold Astralis regnes som et af verdens bedste til hvilket spil?

FORTNITE THE SIMS COUNTER-STRIKE 5. BREXIT

Træder Storbritannien ud af EU den 31. oktober?

JA NEJ INGEN VED DET

Spejderne fortæller:

SÅDAN PIFTER DU HA V R E GRØDEN OP Farveløs. Konsistensløs. Kedelig. Havregrød kan have godt af et drys ekstra ingredienser for at give personlighed og smag. Wide har derfor spurgt en flok juniorer fra Maribo om, hvordan de ville pifte deres

havregrød op, hvis de helt selv kunne bestemme. Vi garanterer ikke, at alle ingredienserne fungerer i praksis. Men inspirationen er hermed givet videre til næste weekendtur.

SVAR: 1 = REGNORME 2 = LEA WERMELIN 3 = 2023 4 = COUNTER-STRIKE 5 = INGEN VED DET

O K TO B E R 2 0 1 9

Over 1.000 spejdere på magisk efterårsferie

I uge 42 afholdes de legendariske PLan- og PLUS-kurser for unge spejdere. Følg med på Instagram på #PLan19 og #PLUS19.

Nikolaj — 11 år “Jeg vil putte M&Ms på min havregrød, ligesom jeg fik på ”kapuf” i storebededagsferien. Det smagte godt!”

Elise — 11 år “Frugt. Måske pære og blåbær.”

Anna — 12 år “Havregrød ville være lækkert med mælk, sukker, kanel, smør og æbler.”

Vitus — 11 år “Sukker, makrel og skumfiduser. Det kunne være sjovt at prøve.”

Lauge — 11 år “Hmm det ved jeg ikke lige. Måske pølser?”

T EK ST O G F OTO: AGN ET E GU N DE R S EN H JØ L LU ND

Hvem indtog den 27. juni posten som miljøminister?


NOTER & NYHEDER WIDE

FÅ STØTTE TIL MULDTOILETTER OG MOTORSAVE 200 km for fremtiden: Teenagere går ind i klimakampen Et 200 kilometers-mærke blev startskuddet til en indsamling for klimaet for de to tropsspejdere Emil og Mikkel, der snørede vandrestøvlerne og indsamlede 16.700 kr. i deres sommerferie. Pengene går til organisationen “Vedvarende Energi”.

Tjek duf.dk og friluftsraadet.dk. opskriften på årets sommerferie. Her gik de nemlig fra Esbjerg til Ålborg, hvor de samtidig indsamlede 16.700 kr. til organisationen “Vedvarende energi”. “Det er vigtigt, at der også er en fremtid for

vores børn og deres”, lød det fra en bekymret Mikkel en måned efter turen. Læs mere om turen på dds.dk.

2. MAJ BLIVER FULD AF ZZZZZZ Nu ligger datoen klar for næste års Sov Ude, der afholdes den 2. maj 2020. Sov Ude bliver næste år en del af projektet Vores Natur, hvor bl.a. DR er partner. Læs mere på dds.dk/sovude.

HVAD KAN MAN FÅ STØTTE TIL? Her kan du se et lille udpluk af de materialer og aktiviteter, som grupper i Det Danske Spejderkorps har opnået støtte til: Optimistjoller, fjeldtelte, økser, varmeanlæg, muldtoiletter, motorsave, klatregrej og -uddannelse, køkkentelte, flydebro, Sov Ude, projektor, etablering af halvtag, trangiaer, snittesæt, gulvvaskemaskine, hårde hvidevarer, kanotur til Polen, udskiftning af ITudstyr, transportabelt solcelleanlæg og meget mere.

O K TO B E R 2 0 1 9

F OTO : J EN S T H Y B O

Næste frist hos DUF er 1. november, og dernæst 1. januar. Friluftsrådets lokalforeningspulje åbner igen i 2020. 07

TEK ST: N AN N A DA M F OTO: PRIVAT

200 km, ti dage, to teenagedrenge og en klode i klimaproblemer. Det lyder måske ikke umiddelbart som ferie. Men for Emil Julius på 15 år og Mikkel Overbeck på 16 år fra Hjertingspejderne nord for Esbjerg var det netop

Siden 2018 har omkring 100 grupper haft held med at søge støtte til nyt grej gennem lokalforeningspuljer hos Friluftsrådet og DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd).


WIDE

NOTER & NYHEDER

Korpsrådsmødet nærmer sig Den 15.-17. november mødes omkring 1.000 spejdere på Hotel Legoland i Billund til det årlige korpsrådsmøde – Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling.

På programmet skal der bl.a. stemmes om en ny udviklingsplan, ligesom der skal vælges en ny korpsledelse. Følg med på dds.dk/krm.

MAGASINER, JA TAK I foråret gennemførte Det Danske Spejderkorps en undersøgelse af en række af korpsets medier. Undersøgelsen viste, at der stadig var relativt stor tilfredshed med magasinerne Spejder-

Snus, Track og Wide. Og at magasinerne fortsat er en vigtig kilde til viden og inspiration for spejdere og ledere – på trods af en mere og mere digital verden. Undersøgelsen pegede samtidig

NR 33 / OKTOBER 2019

TEST · GEAR · NYHEDER

på mulige forbedringer af de enkelte magasiner, som redaktionerne begynder at indarbejde i løbet af 2020. Det vil du løbende kunne læse mere om i Wide.

· INTERVIEWS

08

DIT SPEJDERMAGASIN

25

#33 2019

NYE MÆRKER! Track tjekker dem ud MAD FRA CONTAINEREN Track viser dig, hvordan du skralder! 8 KØKKENGADGETS TIL LUKSUSPATRULJEN GUIDE

BÅL FOR DOVNE SPEJDERE

ITJEK DE NYEI ISPEJDERMÆRKER!I

STORT TEMA

DET VILDE VESTEN

I99 ARTERI IDU SKAL SE,I IFØR DU BLIVERI IVOKSENI

HOROSKOPER

“Nektariner bringer dig held i næste måned!”

IQUIZ:I IHVEM OPDAGEDEI IFAKTISK AMERIKA?I

IBRÆNDENÆLDER:I IUNDGÅ SMERTENI IMED DISSEI IMAGISKE TRICKSI

O K TO B E R 2 0 1 9

+ HOROSKOPER TIL PATRULJEN

Wide

Track

Snus

70 % er tilfredse eller meget tilfredse

67 % er tilfredse eller meget tilfredse

83 % synes det er godt eller meget godt

24 % er hverken tilfredse eller utilfredse

26 % er hverken tilfredse eller utilfredse

13 % synes det er hverken godt eller dårligt

3 % er utilfredse eller meget utilfredse

1 % er utilfreds eller meget utilfreds

1 % synes det er dårligt eller meget dårligt

FÅR I UDDELT MAGASINERNE TIL SPEJDERNE? Selvom der er stor tilfredshed med SpejderSnus, viste undersøgelsen, at der er en del spejdere, der kun sjældent eller aldrig får magasinet udleveret. Det kan derfor være en god idé at tænke over, hvordan bladet uddeles til spejderne. Bliver de nye magasiner lagt i hjørnet i hytten, eller får spejderne det ligefrem i hånden, inden de bliver hentet?


NOTER & NYHEDER WIDE

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram

Mudder, ro og rygsække med spejdere på slæb. Wide har fundet pletskud fra sensommerens spejderture. Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

O K TO B E R 2 0 1 9

@detdanskespejderkorps

09


10

FOTO : FR E D ER I K AB I LD GA AR D R O M

TROPSSPEJDERE I THY Spejderne fra 1. Birkerød trækker, skubber og løfter sig gennem sommerens kærretur i klitterne. Her på strækningen mellem Agger og Lodbjerg Fyr.

5 6 .7 8 8 N , 8 . 2 3 2 E

O K TO B E R 2 0 1 9

( snap )

WIDE


WIDE

Der skal ikke meget til at få forældrene endnu mere ind i spejderfællesskabet: Lad dine spejdere invitere dem gennem spejderaktiviteter, som de står for, og lad forældrene bidrage som de kan. TE K ST: M A RTIN L E NNA R D E R IK SE N, KO NSU L E NT, D E T DA NSK E SP E J D E R KO R P S F OTO : M A D S DA NQ UA H O G G U STAV U TK E K AU M A N

et nye spejderår er et par måneder gammelt, og det er lidt siden, at der er kommet nye glade spejdere ind i jeres grene – nogle er oprykkere fra andre – og andre igen er startet til spejder efter sommerferien. I kender forhåbentlig allerede hinanden godt, og spejderne er allerede en del af jeres fællesskab. Men måske kniber det stadig lidt med at genkende ansigterne, når forældrene kommer og henter deres børn. Ja, der er stadig nogle tilbage af dem, I kender – forældrene til andenårs-spejderne i jeres gren. Men der er også kommet en gruppe nye forældre til. Nogle af dem har aldrig været spejderforældre før, og andre igen er rykket med op fra en anden gren. I har sikkert hilst på dem alle. Nogle af dem har I måske smalltalket med – og I har garanteret svaret på en del praktiske spørgsmål fra endnu flere. Men hvordan får I også de nye forældre til at føle sig som en del af det fællesskab, I har med deres børn? Og hvorfor skal de overhovedet være det – det er jo deres børn, ikke dem, som går til spejder? Det er der mange gode grunde til.

12

D

Vejen til mor og far går gennem store spørgende

O K TO B E R 2 0 1 9

spejderøjne ( spejderforældre )

Få forældre og børn til at høre til hos jer At være en del af et fællesskab er godt for


Snak med jeres spejdere om, hvad de er mest stolte af at kunne som spejdere, og hvad de har mest lyst til at lære deres forældre. Afsæt tre møder, hvor spejderne bruger de to første møder på at arrangere et løb med nogle spejderaktiviteter, som de selv står for, og hvor forældrene skal lære noget af deres børn. På det sidste møde stiller spejderne op og gør klar til løbet for deres forældre. Imens spejderne stiller op, har I mulighed for at tale med forældrene om, hvordan de kunne tænke sig at være en del af fællesskabet; er der nogen, som gerne vil bidrage, når I tager på tur? Har de behov for bare at vide mere om, hvad I går og laver med børnene? Er der nogen, som vil nyde at slå græs på spejdergrunden en gang om måneden?

At invitationen længere ind i spejdergruppen går gennem deres børn, vil også betyde, at næste gang I spørger forældrene om hjælp, så vil der med sikkerhed være mere hjælp at hente.

Hvem vil ikke gerne køre en havetraktor? Når I sidder med forældrene over kaffen, så snak med dem om, hvad der skal til, for at de vil gøre selv den mindste ting for spejderfællesskabet. Husk, at motivationen for at gøre noget for gruppen skal komme indefra. Det vil både betyde, at forældrenes lyst til at gøre det er vedblivende, og at det giver mest mening for dem. Her er en række forslag til, hvordan I kan få spejderforældrene til at indgå mere i spejderfællesskabet og hjælpe med selv helt små ting i gruppen: • Snak med forældrene om, hvor lidt tid der egentlig skal bruges. Hvem har ikke lyst til muligheden for at køre lidt rundt på en havetraktor én gang om måneden og hjælpe til på spejdergrunden? Det behøver ikke være mere end på det niveau.

Gør det til en vane, at spejderne laver et løb eller en aktivitet for forældrene et par gange om året, og brug det som en anledning til, at spejderne stolt kan vise, hvad de har lært og til at vise forældrene, at de også er en del af fællesskabet. Det vil med sikkerhed skabe glade spejderbørn, en forældregruppe tæt på spejderne, og I vil også få hjælp til meget mere nede på spejdergrunden.

ABC for mental sundhed Artiklen er en del af projektet ABC for mental sundhed, som Det Danske Spejderkorps er en del af. ABC for mental sundhed er et projekt for fremme af at gøre noget aktivt og meningsfuldt i fællesskaber. A  Gør noget aktivt (gå en tur fx) B Gør noget sammen med andre (involvér dig mere i spejdergruppen fx) C  Gør noget meningsfuldt (gør noget godt for andre fx) Læs mere om projektet på www.abcmentalsundhed.dk

O K TO B E R 2 0 1 9

os. Vi trives, blomstrer, bliver ladet op og finder støtte blandt de andre spejdere, når vi har haft en hård dag. Og man behøver ikke nødvendigvis snakke om det. Bare det at dukke op og være en del af fællesskabet og lave nogle sjove spejderaktiviteter er nok til, at man kan glemme en dårlig dag. Ligesom man kan trække på energien i fællesskabet til at klare det, der kan være svært. Hvis I får forældrene med ind, vil de også få gavn af det overskud, der ligger i fællesskabet, og – ikke mindst – så vil de bakke mere op om spejderarbejdet, hvilket igen gør, at deres børn fortsætter med at være spejdere. Spejderne elsker at inddrage deres

Sådan kan I inddrage forældrene i fællesskabet Her er et forslag til en måde at gribe det an, første gang I gerne vil inddrage forældre mere i jeres fællesskab i grenen. Forløbet strækker sig over tre spejdermøder, hvor spejderne skal arrangere et løb for deres forældre. Løbet afholdes på det sidste møde, hvor I som ledere samtidig får mulighed for at invitere forældrene på kaffe.

• Snak med forældrene om, at lidt frivilligt arbejde vil gøre spejderne glade, det vil føles godt i maven – og også smitte af på dem selv, så de går derfra med et smil på læberne. Og det, at de hjælper til en halv time om måneden, betyder ikke, at de bliver hevet ind til mere. • Mange har nemmere ved at give en hjælpende hånd, hvis de ved præcis, hvad der er brug for hjælp til, hvor ofte og hvor lang tid det tager. Lav en liste med mikroopgaver, som forældre kan tage sig af, og hvor lang tid de vil tage, så det er nemt at gennemskue, hvad man siger ja til.

13

Husk, at det skal være en invitation og ikke et pres. Alle vil gerne inviteres, og selv om de ikke nødvendigvis har overskuddet til at takke ja lige nu, så bliver de glade.

forældre i spejderarbejdet, fordi det er en mulighed for at vise, hvad de kan. Det gør dem stolte at vise sig frem, og det gør forældrene stolte over deres børn.

WIDE

Eksempel på forløb:


( fiksfakseriet )

Én, to, tarp! Hvad skal du med et tungt telt, når bare du har en tarp og fingersnilde? Wide guider dig til at få mest ud af kongen af prins henninger, tarpen.

O K TO B E R 2 0 1 9

14

T E K ST OG F OTO: ES B EN BOYE -JACOBSE N

Med efteråret kommer omskifteligt og mere ustabilt vejr. Det kan man selvfølgelig imødegå ved at slæbe mere grej med, så man er dækket ind til enhver tænkelig situation. Eller man kan bruge det grej, man allerede har, på en ny måde. Meget af det grej, vi normalt har med på tur, kan nemlig tjene mange forskellige funktioner. Inden man tager af sted på tur, er det derfor godt at have en fornemmelse for, hvilke forskellige muligheder der er i ens grej. Jo flere forskellige måder, man forstår at bruge sit grej på, jo mindre grej behøver man at slæbe med. Når det kommer til overnatning, er en tarp lidt af et multitool, da den kan sættes op på et utal af måder med hver deres fordele og ulemper. I denne guide vil vi først kigge på, hvordan man sætter sin tarp op som et telt. Og derefter vil vi se på, hvordan man kan lave sine egne justerbare barduner til opsætningen. Materialer • 3x3 meter tarp med 16 fæstepunkter. I dette eksempel bruges en 3x3 m DD Ultralight Tarp, men andre mærker/modeller kan også bruges. • Som minimum 7 pløkker. • Justérbar vandrestav/monopod eller tilsvarende. I dette eksempel har jeg brugt et justerbart kamerastativ. • Snor til barduner.

1

Fremgangsmåde For nemheds skyld er alle fæstepunkter nummereret fra 1 til 19. Undervejs flyttes der på punkterne, men numrene refererer hele tiden til punkternes oprindelige nummer.

Tip Som alternativ til en vandrestav kan et stykke snor bindes i punkt 17 og spændes op over en gren. Hvis man ikke har en gren over sin tarp, kan man spænde en snor op mellem to træer og gennem punkt 17 for at give lidt løft.

3

2


WIDE

8

7 5

1

Start med at lægge din tarp ud i sin 3x3 formation. Læg den, så ryggen (syningen) går fra der, hvor du vil have din dør til din “bagvæg”.

4

3

5

2

Nu tager du din vandrestav og stiller den ind i tarpen, så den støtter under punkt 17. Kør den op i højden, så tarpen er stram, men pas på ikke at ødelægge tarpen.

Når du har slået resten af tarpen op, så vend tilbage, og tag et kig på, om din vandrestav stadig står under punkt 17. Langt de fleste tarps har ekstra forstærkninger under deres fæstepunkter. Risikoen for, at tarpen går i stykker nedsættes væsentligt, hvis vandrestaven står under en forstærkning. Evt. kan der lægges en trøje el.lign. mellem tarp og vandrestav for at aflaste yderligere.

7

Punkterne 16 og 14 hænger løst, så nu tager du to af dine barduner og spænder punkt 16 fast til punkt 4 og punkt 14 til punkt 10.

8

Din sidste bardun spænder du punkt 15 ud med og sætter fast med en pløk.

9

Hvis du synes, at bagvæggen er lidt løs, kan du spænde punkt 19 op i et træ for at give lidt løft, men dette er som sådan ikke nødvendigt.

10

Sæt pløkker i resten af fæstepunkterne, hvis nødvendigt.

O K TO B E R 2 0 1 9

Tag fat i hjørnet med punkt 1 og før det hen til punkt 16, mens du holder tarpen stram i forhold til punkt 4. Når punkt 1 er på linje med punkt 16 og 6, sætter du punkt 1 fast med en pløk. Det samme gælder punkt 13, som føres hen, til det er på linje med punkt 14 og 8, og her holdes tarpen stram i forhold til punkt 10.

6

15

Punkterne 4,6 8 og 10 sætter du fast med pløkker, og de løse hjørner (5 og 9) foldes ind under tarpen.

Afstanden mellem punkt 1 og punkt 13 kommer til at være bredden på din dør. Hvis du gør døren smallere, kan du gøre din tarp højere. Som udgangspunkt er bredden fin, men man kan altså eksperimentere lidt med at gøre døren smallere, hvis det fx regner eller man har brug for mere frihøjde.


WIDE

Sådan laver du selv justerbare barduner Vi har formentlig alle prøvet at stå i en situation, hvor der er sprunget en bardun – enten fordi snoren var gammel og mør, eller fordi det har blæst kraftigt. Det er ikke altid, man lige har en ekstra bardun med, men et stykke strik har man næsten altid ved hånden. Her er en lynhurtig opskrift på, hvordan man laver en bardun, der er nem at justere i længden.

2

1

1

3

Tag et stykke snor og lav en bugt på ca. 20 cm.

2

O K TO B E R 2 0 1 9

Den løse ende føres tilbage, hvor den kom fra, og føres 3-4 gange rundt om sig selv og resten af snoren. Omdrejningerne skal være så løse, at snoren kan komme igennem igen.

3

Den løse ende føres nu under de 3-4 omdrejninger, så enden stikker ud, hvor den oprindeligt var.

4

Stram det hele. Jo mere du strammer, jo bedre holder knuden, men til gengæld er den også sværere at stramme og løsne.

5

I den anden ende binder du et dobbelt 8-tals knob.

6

Du har nu en bardun, der kan reguleres i længden.

5


VI SKABER IDÉRIGE UNGE

Kender du nogle nysgerrige unge?

På Brejning Efterskole står der ægte ansvar på skoleskemaet og i fritiden. Vi er sammen med eleverne nysgerrige på både succeserne og evalueringspunkterne, når deres projekter og ideer får lov at folde sig ud og vokse. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor projektledelse, læring og friluftsliv er omdrejningspunkterne sammen med 114 kammerater og et utal at nye udfordringer. Fortæl dem, du kender, at de kan læse mere på brejningefterskole.dk, hvor det også er muligt at booke en rundvisning på efterskolen.


I RYGSÆKKEN WIDE

STINE, 26 ÅR Har pakket til: Fjeldgruppens Vinterfjeldkursus

Hvad tager vi med, når vi skal af sted? Wide er dykket ned i rygsækken på tre spejdere.

18

F OTO: CH RISTOPH ER HE SSE LBE RG F OTOR EDI GER I NG: N IKO LA J BRÜNNIC H

O K TO B E R 2 0 1 9

TIL

BE∏EDT

i

i

Stines yndlingsting: Mine termobukser har været min morfars, og selvom de ikke er et par superdyre dunbukser, så er de virkelig fede at kunne trække ud over et sæt tørt skiundertøj, når vi kommer i lejr. I samspil med en dunjakke og et par fodposer med tykke strømper, så er det som at gå rundt i sin sovepose, og jeg slipper for besværlige støvler og skaljakke – det er noget, jeg efterhånden har fundet ud af passer mig rigtig godt og gør det ekstra lækkert at være i lejr. Stines pakkefilosofi: Når vi tager af sted på vinterfjeldet, er det let at blive overvældet af mængden af vinterspecifikt udstyr, der pludselig synes nødvendigt for at vove sig ud på fjeldet. Heldigvis er der rigtig mange lette løsninger på at optimere det, man allerede har og kan låne sig til; fx sover jeg i to soveposer og et bivuakoverslag, og så er der altså ikke behov for en polar-pose at krybe i. I det hele taget er det med at låne hinandens udstyr en rigtig god idé, når man tager på lidt mere specialiserede kurser. Så kommer man ud og får noget erfaring med fjeldet og testet, hvad der fungerer for en.

EVENTY∏

i

i


WIDE

19

O K TO B E R 2 0 1 9


WIDE 20

Vil du også på spejdereventyr? Tjek dds.dk/arrangementer

O K TO B E R 2 0 1 9

EMILIA, 17 ÅR Har pakket til: Seniorkurset PLUS eXplorado

Emilias yndlingsting: Helt klart min hue. Jeg har haft den med på alle mine PLan- og PLUS-kurser, og den er uundværlig på disse ture. Jeg lever i den hue hele ugen!

Emilias pakkefilosofi: For mig er det vigtigste at pakke let og praktisk. Tingene skal have en fast plads, så jeg nemt kan finde det hele, og der skal ikke være noget unødvendigt med.


I RYGSÆKKEN WIDE

EMIL, 17 ÅR Har pakket til: Adventurespejdløbet Solaris Emils yndlingsting: Mine sko. Til et løb som Solaris foretrækker jeg et par gode løbesko, da de er behagelige at gå såvel som at løbe O-løb i og lignende. Til løb som Alligator og Dille ville jeg vælge nogle sko, som er mere egnet til trail og skov.

Emils pakkefilosofi: Man er aldrig af sted alene, så det er vigtigt at have lavet en god pakkeliste hjemmefra med både personligt grej og alle de fælles ting. Det gør det bare lidt nemmere på posterne, at der er en nogenlunde idé om, hvem der har hvilke ting i rygsækken.

21 O K TO B E R 2 0 1 9


WIDE

SPEJDERNES LEJR

22

I spidsen for Spejdernes Lejr Der er under tre år til, at spejdere fra hele landet – ja, hele verden – mødes til Spejdernes Lejr 2022. Wide har mødt de to lejrchefer Lillan Foged og Jens Harboe Malskær til en snak om den kommende lejr, deres forhåbninger til lejren og deres motivation for at kaste sig ind i den store opgave. T E K ST: PETER M AU L F OTO: LA RS S CH N OOR RIISAGE R, T IM RIE DIGE R OG MORT E N HATTI NG VO LTE L E N

et er svært at tro, når man møder dem nu. Men de to lejrchefer Jens Harboe Malskær og Lillan Foged kendte ikke hinanden, da de i foråret blev spurgt, om de ville være lejrchefer sammen. Derfor måtte de også bruge noget tid sammen, før de endeligt takkede ja. Ja, til en opgave, som indebærer utallige aftenmøder, weekender og ikke mindst en hel sommer brugt i hinandens selskab. “Det er jo en af de unikke ting ved spejder”, siger Lillan Foged. ”At man samarbejder på kryds og tværs af uddannelse, geografi og alder med det fælles udgangspunkt, at man vil give børn og unge nogle

O K TO B E R 2 0 1 9

D

fantastiske oplevelser. Skal jeg være ærlig, tror jeg ikke, at Jens og jeg ville være kommet i en situation, hvor vi skulle samarbejde, hvis det ikke var for spejder eller for Spejdernes Lejr.” Det vigtigste er spejderne Selvom det endnu ikke ligger fast, hvor vi skal hen i 2022, har Jens og Lillan nogle klare forhåbninger til, hvad vi skal have med hjem derfra. “Det vigtigste for mig”, siger Jens, “er at spejderne får en fantastisk lejroplevelse. I weekenden talte jeg med et par 9-årige spejdere om, hvad der var det bedste ved lejren i 2017. De fremhævede begge – ud over verdens største hoppeborg – at

noget af det bedste var at møde spejdere fra andre dele af landet eller udlandet og bytte tørklæder.” At de store lejre kan noget særligt omkring fællesskab, er en vigtig pointe, fortsætter Jens: ”Når man på et almindeligt torsdagsmøde fortæller spejderne, at de er en del af et lokalt, nationalt og globalt fællesskab, kan det virke ret luftigt. På Spejdernes Lejr er fællesskabet til gengæld helt konkret. Du kan ikke gå fem meter på lejrpladsen uden at mærke det.” Og så skal spejdere og ledere gerne kunne prøve aktiviteter i en helt anden skala, end man kan lave på en almindelig sommerlejr, siger Lillan: ”Når vi samler kræfterne, kan vi stable nogle helt fantastiske aktiviteter på benene, som spejderne ikke havde forestillet sig. Fx når 1.000 spejdere er på natløb samtidigt, bygger en tømmerflåde-armada eller prøver scienceaktiviteter, som er udviklet i partnerskab med lokale virksomheder.” En mulighed for at vise, hvad spejder er Samtidig skal aktiviteterne på lejren også sende et signal til omverdenen om, hvad spejder kan, siger Lillan: “Vi har ambitioner om, at vi gennem aktiviteterne kan vise, hvad spejder anno 2022 er, og alt det, vi spejdere kan til lands, til vands og i luften, fordi vores spillebane ikke er begrænset til

Om Spejdernes Lejr Spejdernes Lejr afholdes næste gang i sommeren 2022 og er for alle spejdere i Det Danske Spejderkorps, KFUMSpejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Spejdernes Lejr ligger organisatorisk under Foreningen Spejderne. Lillan Foged (28) og Jens Harboe Malskær (33) er udpeget som lejrchefer for Spejdernes Lejr 2022 og udgør sammen med lejrledelsen den patrulje, som er i spidsen for lejren, og er i gang med at tegne de store linjer for lejren. På Spejdernes Lejr i 2017 var der 37.000 deltagere.


WIDE

Jens og Lillans bedste lejroplevelse Jens: Min bedste lejroplevelse var Spejdernes Lejr i 2012, fordi den samlet set kombinerede alle de elementer, som har været de bedste på alle mine tidligere sommerlejre. På SL2012 var jeg med som mikroleder og kunne se, hvordan årets arbejde med ungerne havde udviklet dem. Da jeg havde fulgt dem hjem, deltog jeg i sidste del som seniorspejder og kunne derfor gense alle dem, jeg har lavet spejderarbejde med gennem årene.

Lillan: Jeg var i 2005 på EuroJam i England. For mig var fællesskabet med internationale spejdere en helt fantastisk oplevelse. Nogle af de portugisiske spejdere, som jeg mødte dengang, har jeg stadig kontakt med i dag. Den lejr er for mig indbegrebet af, hvorfor jeg er spejder – dvs. for fællesskabets skyld.

23

store perspektiv gerne benytte Spejdernes Lejr til at sætte fokus på værdien af frivilligt arbejde i samfundsdebatten og måske få nogle flere til at se værdien af, at man kunne få fri til at lave spejderlejr en gang imellem”, siger Jens.

Vi skal tage os godt af fundamentet Som lejrchefer står Lillan og Jens i spidsen for lejren. Helt konkret skal de endda stå foran os alle sammen på scenen, når lejren åbner. Men de to lejrchefer er meget bevidste om, at det er en opgave, de ikke kan løfte alene. “I de første snakke, Lillan og jeg havde med hinanden, fandt vi hurtigt ud af, at vi har en fælles kæphest”, siger Jens. ”Nemlig at vi skal tage os godt af fundamentet for, at det hele kan lykkes – altså alle dem, som er med i lejrorganisationen og lægger en masse tid og energi i, at Spejdernes Lejr skal blive til noget. Det handler om i det helt små at huske at sige tak. Hellere ofte end sjældent. Og samtidig vil vi i det

O K TO B E R 2 0 1 9

et bestemt område eller underlag. Og vise flere, at spejder handler rigtig meget om bevægelse, fordi man i løbet af en lejr hele tiden går, løfter, balancerer, bærer, leger, bygger, løber osv.” Jens, der bl.a. arbejdede med kommunikation på lejren i 2017, supplerer: ”Når vi siger, at spejder gør børn og unge beredte til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer, så har vi på Spejdernes Lejr en unik mulighed for at vise alt fra bedsteforældre til borgmestre og andre foreninger, hvordan det foregår og række ud. Fx ved at cykle på lejr, oversætte verdensmålene til konkrete handlinger eller invitere naboerne til lejren på bålmad for at styrke fællesskabet og bekæmpe ensomhed.”

De gode oplevelser skal gå videre For de to lejrchefer skal det være sjovt og meningsfuldt at være frivillig i Spejdernes Lejr. Men hvilken motivation ligger bag, at de selv har sagt ja til at bruge flere år på at lave spejderlejr? “Min motivation bygger især på min oplevelse som kursusleder”, siger Lillan. “Her har jeg på helt nært hold oplevet, hvad seniorspejdere får med, når vi arrangerer kurser og ture for dem. Og så er jeg motiveret af de nye fællesskaber, der opstår på tværs af spejdere, ledere og frivillige på sådan en lejr.” “For mig er det også ret enkelt”, siger Jens. ”Jeg vil gerne give noget tilbage. Jeg havde virkelig mange gode spejderoplevelser. Jeg er lige nu et sted, hvor jeg har tid, overskud og opbakning hjemmefra til at bruge en masse tid og energi på det her. Jeg håber senere, at der er nogen, der har lyst til at gøre det samme, når min egen søn bliver stor nok til at være spejder.”


BEREDT TIL EVENTYR

WIDE

JONAS

SEVEN SUMMITS:

DOSE TROELS

LUND MIKE

DANIELSEN

24

DANMARKS DE ANDRE SEVEN SUMMITS De højeste bjerge på hvert kontinent • Kilimanjaro (Afrika) • Mount Vinson (Antarktis) • Carstenz Pyramid eller Koscuiszko (Australien) • Mount Everest (Asien) • Elbrus (Europa) • Denali (Nordamerika) • Aconcagua (Sydamerika)

O K TO B E R 2 0 1 9

BJERGE PÅ 24 TIMER Man behøver ikke flybilletter og tungt lastede rygsække for at tage på eventyr i højden. I sommer gav tre gæve spejdervenner sig i kast med den ultimative bjergbestigerudfordring: The Seven Summits (of Denmark). T E K ST: S IS S EL GAM M ELGAARD F OTO: M IKE DA N IELS EN OG JONAS DOSE

u har måske hørt om The Seven Summits? De syv højeste bjerge på verdens syv kontinenter. At bestige dem koster umanerlige mængder penge, tid og slid på flysæder. Alligevel er det ikke længere et særsyn, når nogen lykkes med bedriften. Knap 500 mennesker har efterhånden klaret The Seven Summits, siden amerikaneren Richard Bass i 1985 blev den første til at stå på det højeste punkt på hvert kontinent. Men hvor mange kender du til gengæld, der har besteget The Seven Summits of Denmark? I sommer kastede spejderne Mike Danielsen, Jonas Dose og Troels Lund lidt adrenalin og tryllestøv over hverdagen, da de afsatte en weekend og et begrænset budget til et mikroeventyr mod toppen af Danmarks bjerge.

D


5

BORNHOLM

1

WIDE

6

JYLLAND

Sådan forløb ekspeditionen

7

De tre spejdere besøgte det højeste punkt på syv forskellige landsdele. Selve bestigningen af hver top skulle starte i havniveau. I bil kørte spejderne derfor til det nærmeste hav/fjord for hvert punkt. Her blev bilen parkeret, og spejderne fortsatte med cykel og evt. til fods, hvis stigningen blev for skrap. Turen gik opad, indtil GPS’en viste, at højdemeterne var nået.

SJÆLLAND

4 2 FYN

3

25

1

TUREN I TAL • 955 HØJDEMETER SAMLET FORSKEL FRA HAVNIVEAU TIL DE SYV TOPPE • 136,55 KM PÅ CYKEL OG LIDT TIL FODS – DET VAR JO BJERGE • 1.022 KM I BIL • 6 TIMER OG 58 MIN. SAMLET TID I BEVÆGELSE INKL. TID TIL AT NYDE UDSIGTEN • 16 TIMER OG 21 MIN. I BIL

LØRDAG KL. 16.34

HØJESTE PUNKT PÅ BORNHOLM 15,23 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

HØJESTE PUNKT PÅ FYN 16,77 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

RYTTERKNÆGTEN 162 M.O.H

2

FRØBJERG BAVNEHØJ 131 M.O.H

5

LØRDAG KL. 10.10

LØRDAG KL. 20.47

HØJESTE PUNKT PÅ SJÆLLAND 9,37 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

HØJESTE PUNKT PÅ MORS 1,1 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

KOBANKE 122,9 M.O.H

3

SALGJERHØJ 89 M.O.H

6

LØRDAG KL. 12.13

SØNDAG KL. 00.04

HØJESTE PUNKT PÅ SYDHAVSØERNE 3,12 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

HØJESTE PUNKT I NØRREJYSKE Ø 12,77 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

ABORREBJERG 143 M.O.H

KNØSEN 136 M.O.H

7

SØNDAG KL. 04.07

MØLLEHØJ 170,86 M.O.H

HØJESTE PUNKT I DANMARK 17,51 KM FRA NÆRMESTE HAV TIL TOPPEN

O K TO B E R 2 0 1 9

Man behøver ikke langt væk Der skulle ikke meget forberedelse fra de fik idéen, til et eventyr gennem hele landet i bil og på cykel var i gang. Fra Bornholm til Nordjylland. “Formålet var også at få set mere af Danmark. At se naturen her hvor vi bor, i stedet for at man altid skal langt væk”, siger Mike Danielsen. Selvom de højeste bjerge i Danmark (eller bakker, som de hedder på jysk) ikke er lige så majestætiske, som dem man kan finde andre steder i verden, har turen været sjov. “Det mest pudsige var, hvor lidt der var gjort ud af flere af toppene. Det højeste punkt på Sjælland, Kobanke, var knap markeret og stod som en knold midt inde i en skov”, fortæller Jonas Dose. Det tog vennerne 23 timer og 19 minutter i alt at bestige The Seven Summits (of Denmark).

4

LØRDAG KL. 05.30


WIDE 26 O K TO B E R 2 0 1 9

7 RÅD TIL BEDRE DEBAT Lige om hjørnet venter korpsrådsmødet, hvor omkring 1.000 spejdere mødes for at sætte – og debattere – kursen for Det Danske Spejderkorps. En begivenhed, der plejer at give tryk på de retoriske kedler både før, under og efter. Online såvel som offline. Wide har talt med to eksperter om, hvordan man sikrer den bedst mulige debat. T E K ST: S IS S EL A . GAM ME LGAARD F OTO: J ES PER H AS FEL DT HOLM-E RIKSE N, C HRISTOPH ER H ES S ELBE RG OG M ORTEN B J ERRU M LARSE N


TIPS & TRICKS WIDE

2. Det er nu, der gælder.

DEM HAR VI TALT MED

•  Emilie Reinhold er professionel ordstyrer og stifter af ’Reinhold Debat’.

1. Debat er en samtale, ikke en konkurrence.

En debat er aldrig sort/ hvid. Det er vi vant til fra nyhederne, hvor politik er rød eller blå. Men sådan er virkeligheden ikke. Man er mere troværdig, hvis man anerkender modparten og dennes argumenter. At anerkende modpartens argumenter er ikke det samme som at være enig om en given sag. Uenighed kan blot være, at man tillægger argumenterne i en sag forskellig vægt.

4. Undgå gentagelser Ingen bliver klogere af en debat, der kører i ring, og hvor tilhørerne efterlades med en følelse af at have spildt tid på at høre de samme synspunkter gentaget igen og igen. Debatten går ofte i ring, når man gentager sine argumenter i den tro, at modparten endnu ikke har forstået dem – når det faktisk bare handler om, at modparten er uenig.

6. Vær åben og nysgerrig

5. Lyt, lyt, lyt Sørg for at have fokus på modparten. Lyt til dennes argumenter og forhold dig til dem, når du selv argumenterer. En typisk fejl er, at man er så fokuseret på det, man selv vil sige, at man derfor glemmer at lytte til det, der bliver sagt.

Undgå at være forudindtaget, når det kommer til andres idéer og meninger. Spørg ind og vær nysgerrig på, hvor deres argumenter kommer fra.

7. Bolden frem for spilleren Hold fast i den gode tone, undgå personangreb og fokuser på den sag eller emne, der diskuteres.

O K TO B E R 2 0 1 9

Se debatten som en samtale i stedet for en diskussion eller en optræden, hvor man alene fremfører sine egne synspunkter. Vis interesse for modpartens argumenter, og prøv at blive klogere på dem. En god debat handler ikke om debattørerne, men om tilhørerne, som skal klædes bedst på til at danne deres egen mening.

3. Anerkend din modpart 27

•  Christian Kock er professor i retorik. Han har bl.a. skrevet flere bøger om politisk debat og debatskik.

Tal om det, du vil gøre – ikke det, du har gjort. Debat handler i høj grad om fremtiden. Om det, vi har mulighed for at påvirke og gøre anderledes. Skal debatten ændre noget, så tal i højere grad om, hvad du ønsker dig af fremtiden, frem for om hvordan man skal forstå fortiden. Inden for politisk debat er særligt unge vælgere mere optaget af nutiden og fremtiden, end hvad der er gjort og ikke gjort.


WIDE

Udlandseventyr Spejderbevægelsen er international. Det mærkede tusindvis af danske spejdere på sommerens lejre, kurser og ture. Tre spejdere sætter ord på sommerens internationale oplevelser.

28

F OTO: N AN N A H AN S EN, SISSE L GAMME LGAARD/ ASOC IO OG M ARG RETH E GRØNVOLD F RIIS

O K TO B E R 2 0 1 9

Bosnien-Hercegovina, seniorkurset ’Rover Days’ “Hvordan forklarer man bosniske spejdere, hvad adventurespejd går ud på? Et bud er hjemmebyggede tømmerflåder, opgaver der udfordrer kreativitet og hjerne, og så en sjov paryk. I sommerferien var jeg kursusleder, da 18 danske seniorspejdere tog til bjergene i Bosnien-Hercegovina for i en uge at være i patrulje med 18 bosniske spejdere. Det viser sig, at spejder i Balkanområdet på mange måder ligner det, vi kender – når man ser bort fra hejkruter, der skal lægges uden om områder med landminer. ’Rover Days’ var kursus, kultur og kammeratskab med høj solskin og vanvittig flot natur som scene.” — Sissel A. Gammelgaard Rover Days? Internationalt seniorkursus med deltagere fra Danmark og Bosnien-Hercegovina. Kurset var støttet af det tværkorpslige projekt ’Asocio’.


INTERNATIONALE OPLEVELSER WIDE

Cliffs of Moher, Irland, seniorturen ‘Explorer Belt’ “Målet havde blot været at nå kysten i det hele taget, og jeg havde ærligt talt ikke lyst til at besøge turistmagneten Cliffs of Moher. Eller til at gå otte ujævne kilometer langs de mere end 100 meter høje skrænter med 18 kg ekstra i bagagen. Ellers tak. Men Hans insisterede, og vi besluttede at trodse løftet om regn og fralandsvind for at se det an – og vende om, om nødvendigt. Som var vi ventet, trak skyerne sig tilbage, mens vi nåede indgangen, og vi blev budt velkommen af en blå himmel, som tårnede sig op over bugten. Vinden hev og sled i rygsækkene, mens bølgerne hamrede mod klipperne under os, men vi holdt på, og da vi to timer senere sad ved et stengærde på den anden side af vores klippetur, fortrød vi det ikke et sekund. Jeg gav op, og takkede Hans. I dag tør jeg godt indrømme, at ud af 210, endte de otte kilometer med at være nogle af de absolut bedste, vi gik.” — Nanna Hansen

29

Explorer Belt? En international spejdertradition, som for første gang blev afholdt af danske spejdere. Turen fandt sted i Irland, hvor deltagerne bl.a. skulle vandre 200 km på 10 dage.

West Virginia, USA, World Scout Jamboree

Verdensjamboreen? World Scout Jamboree er verdens største spejderlejr og finder sted hvert fjerde år. Næste gang er i 2023 i Sydkorea.

O K TO B E R 2 0 1 9

“Det var en anden spejder, der tidligere havde deltaget på verdensjamboreen, der inspirerede mig til at tage af sted. Og det har været en kæmpe oplevelse. Jeg har fået rykket nogle grænser. Både gennem aktiviteterne, men også ved at få talt med en masse mennesker, jeg ikke troede, jeg turde tale med. Jeg kan tage en masse nye redskaber med hjem. Både personligt og til patruljen. På mange måder er jeg blevet et helt forandret menneske af at være på Verdensjamboreen.” — Mads Emil Jensen


WIDE

NYE MÆRKER

O K TO B E R 2 0 1 9

30

Nu er de nye mærker her: Vil I gøre dem endnu bedre?

Se de nye mærker på dds.dk/ mærker

I oktober kom knap 30 nye mærker. Ud over helt nye trops- og seniormærker er der en række ekstra mærker til mikro-, mini- og juniorspejderne. Det betyder, at der i alt er et udvalg af 81 mærker – foruden kilometermærker osv. Selvom mærkerne nu er tilgængelige i Spejder Sport og klar til at blive syet på uniformen, er der stadig mulighed for at sætte sit præg på mærkerne og være med til at gøre dem endnu bedre. Det kan være, hvis I: • Synes, niveauet i mærkerne er sat for højt eller for lavt • Har udviklet en god leg eller aktivitet, der er egnet til mærket • Har en idé til en fantasiramme, som andre grupper med fordel kan bruge som ramme om mærket • Har lavet et alternativt forløb til et af mærkerne, som I synes fungerer godt Send jeres forslag og feedback til program@dds.dk. På den måde kan jeres aktiviteter og input komme andre til gode.

Mangler der et mærke? Der tænkes i at udvikle en pakke med supplerende mærker i løbet af 2020. Har jeres gruppe en idé eller et forslag til et mærke, der mangler? Så skriv til program@dds.dk.


DU GØR EN FORSKEL Når du handler i Spejder Sport bidrager du til, at børn og unge får en rygsæk fuld af oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps og derfor går hele udbyttet til spejdernes aktiviteter. Derfor gør du en forskel når du vælger Spejder Sport.


WIDE

UNGDOMSØEN

Ungdomsøen erobret

Solen glimter i bølgerne, som færgen Bjørnsholm sætter kurs mod Middelgrundsfortet. En nøgle udleveres til gæsterne ombord. København glider langsomt ud i horisonten, mens en højtaler skrattende minder om, at nu sker det endelig. Efter mange års snak og istandsættelse åbner Ungdomsøen. I dag fejres, at ungdommen har fået nøglerne til fremtiden. Wide var med, da Ungdomsøen endelig slog dørene op til åbningsfest den 24. august. Her mødte vi nogle af de mange besøgende. Fælles for dem er visioner og drømme, der på hver sin måde inddrager den nye ungdomsø.

32

T E K ST: N AN N A DA M F OTOS: TH EOD OR D. KIRK OG NANNA DAM

O K TO B E R 2 0 1 9

Mariann skal bo på Ungdomsøen i et år Mariann har givet et år til Ungdomsøen. I et helt år skal hun sammen med tre andre unge bo på den nyåbnede ungdomsø, fordi hun drømmer om at bidrage til, at unge får ægte indflydelse.

Mariann Libach Burup på 19 år fra Odder er en af de unge, der i høj grad har taget Ungdomsøen til sig. Mariann har nemlig “givet et år” til Ungdomsøen, hvilket betyder at hun det næste år skal bo på øen sammen med tre andre unge. Fordi som hun siger: “Hvad er federe end at være med til at skabe en platform til og for ungdommen?” Ungdomsøen er en mulighed for at få ægte ansvar. Mariann synes, der alt for længe har været for meget floskelfyldt snak om at give de unge ansvaret. Men på Ungdomsøen vil hun være med til at arbejde for, at det rent faktisk er de unge, der driver stedet. På øen har Mariann fx ansvar for alt fra vedligeholdelse og sociale medier til frivilligkoordinering. Højt til loftet Mariann er ikke spejder. Men både spejdere og andre er meget velkomne på øen.

Faktisk er de en nødvendighed for, at drømmene om en aktiv ungdomsø kan blive realiseret. Der er som udgangspunkt ikke arrangeret aktiviteter på øen. I stedet er der lagt op til, at alle unge kan komme og være med til at skabe programmet. Her er ingen idé for stor eller for lille. Hvorvidt du drømmer om at arrangere et puslespilsevent eller en ny musikfestival, er der højt til loftet. Og Mariann tør godt drømme stort. Hun håber, at Ungdomsøen bliver meget mere end blot en plet midt i Øresund. “Ungdomsøen er ikke kun et sted. Det er en bevægelse og en tankegang, som vi håber at kunne sprede ud til hele Danmarks ungdom,” siger Mariann storsmilende, mens hun slår ud med armene for at pointere, hvor bredt Ungdomsøen favner. Ungdomsøen er en åben invitation I første omgang håber Mariann dog, at Danmarks unge vil gribe muligheden for at præge deres helt egen ø. “Du er medejer. Du er også ung,” siger Mariann og understreger, at Ungdomsøen er en åben invitation til ungdommen om at komme og bruge øen. Invitationen er hermed viderebragt. Så har man en spirende iværksætter gemt i maven eller blot en lyst til at være en del af fællesskabet omkring ungdommens helt egen ø, er man meget velkommen på Ungdomsøen, fortæller Mariann.


WIDE

“Ungdomsøen er ikke kun et sted. Det er en bevægelse og en tankegang, som vi håber at kunne sprede ud til hele Danmarks ungdom” — Mariann Libach Burup

33

Magnus Møller Rasmussen fra De Unge Naturformidlere

Læs mere og se kommende arrangementer på ungdomsøen.dk

Torben Mølby og Lisbeth Trinskjær fra Fonden Ungdomsøen “Ungdomsøen er funderet på grundlæggende spejderværdier: At tage ansvar for andre og løfte i flok. Men øen er ikke kun for spejdere, øen er for hele ungdommen. Her er mulighed for at skabe utopia og verdens bedste demokrati. Måske kan øen påvirke fremtidens demokrati. Tænk, hvis Danmark kan eksportere ung energi? Vi sorterer ikke i de unge. Vi er 52 og 50, det er ikke os, der skal lave reglerne. Forhåbentlig sidder de unge også med det formelle ansvar om 10 år,”

O K TO B E R 2 0 1 9

Nu kan du besøge Ungdomsøen På Ungdomsøen er der løbende større arrangementer, men derudover er det muligt at besøge øen året rundt. Den primære periode for Ungdomsøen er fra april til oktober, hvor der er mellem fire og seks daglige afgange tur/retur med færge fra Nyhavn i hjertet af København. Uden for denne periode er der almindeligvis åbent to gange om ugen foruden til særarrangementer og for større grupper.

“Vi er både jægere, lystfiskere, spejdere og ornitologer, der brænder for at dele vores passion for naturen med andre unge. Vi laver ung-til-ung formidling. Det er fedt, at de unge får deres egen ø. Det betyder, at der er tillid til os. Men der er lidt langt til vores hovedbase ved Skanderborg. Måske kan man lave endnu en ungdomsø i Jylland?”


WIDE

iPassion fori iat snitte i træi ( passion for ) Vi bruger kniven flittigt som spejdere. Vi smører rugbrødsmadder, skærer reb eller snitter spåner til bålet. Men kniven giver også adgang til en verden af former og funktioner, der kan få et stykke træ til at blive den flotteste ske. Wide har taget en snak med træsnitteren Jens Katballe, om hvordan både små og store kan glædes ved at snitte ting af træ.

O K TO B E R 2 0 1 9

34

T E K ST: PETER TRA N EV IG F OTO OG I LLUSTR ATI ON : JE NS KAT BALLE

er er noget simpelt og smukt over at finde et stykke træ i sin baghave og med en kniv forme det til en ske. En tradition, der går mange tusind år tilbage, og som i de seneste år har fået en genopblomstring. Ja, faktisk i en sådan grad, at man snakker om en “ny trækultur”, der på linje med keramik og andet kunsthåndværk formår at kombinere form og funktion. “Snitning tilbyder et rum, hvor du kan fordybe dig ved fx at finde det rette stykke træ og omdanne det til et lille trædyr eller en ske”, siger træsnitteren Jens Katballe. “Det at arbejde med sine hænder og forme et stykke træ er for alle. Der er ikke rigtigt eller forkert, men der er nogle tips og tricks, der kan gøre det sjovere og nemmere at få succes med at snitte i træ. Det brænder jeg for at give videre, så flere kan opleve glæden ved at være dygtig og kreativ med sine hænder.”

D

Lav en marmeladeske At snitte en ske er ifølge Jens Katballe blevet en moderne klassiker og et ikon i opblomstringen af snitteriet: “Det er et projekt, der samler de forskellige grundlæggende processer ved at snitte. Fra at finde træet og hugge formen til med økse, til den mere fine formgivning, hvor der arbejdes på kryds og tværs af årringe med snitte- og skekniv. Det er en givende

proces, hvor håndværk og æstetik møder hinanden. Men det kan også være en lidt krævende proces, særligt for børn. Så min anbefaling vil være – hvis man ikke har arbejdet med større snitteprojekter før – at starte med at en simpel marmeladeske.” Ved en marmeladeske tager man udgangspunkt i et birketræ – dér, hvor stamme møder en mindre gren. “Dermed bruger du naturen til at hjælpe dig med formen, og du skal bruge færre kræfter og teknikker til at få det til at lykkes”, fortæller Jens Katballe. Her bruger man en sav til den grundlæggende form, en økse til at hugge skeen groft til, en kniv til at snitte til, og et huljern til at lave fordybningen. Et projekt, der tager et par timer, hvis du har forberedt emnerne. ”Og som det vigtigste kan skeen bruges i køkkenet hjemme hos familien.

Der er noget forløsende ved at kunne bruge det, man laver, til noget konkret,” siger Jens Katballe. Værktøj Du kan nå rigtig langt med en normal dolk, men den skal ifølge Jens Katballe helst være buet og så skarp som overhovedet muligt. Dermed bliver det lettere at tage finere spåner af træet, og betyder samtidig, at du skal bruge færre kræfter. Hvis man får lyst til at snitte meget, kan det være en fordel at anskaffe sig en snittekniv, siger Jens Katballe: “Den giver dig bedre kontrol, men du skal samtidig kunne mestre at snitte ind mod dig selv og bruge dine tommelfingre m.m. Så jeg vil umiddelbart ikke anbefale det til små børn.” Ud over en god og skarp kniv, skal du bruge en økse til at hugge den grove


WIDE

Om Jens Katballe Jens er uddannet lærer og underviser bl.a. i knivmageri, grøn sløjd og andet håndværk på en efterskole. På Jens Katballes website, jensgk.wixsite.com, finder du udførlige guides til at snitte en ske, skabeloner og mere viden om valg af værktøj mm. Hvis du slår et smut forbi hans Instagram (@katballehandcraft), kan du finde #snitspiration og flotte billeder af hans arbejde.

Inspiration til andre projekter At snitte en ske kan være en krævende proces, som kræver mange fingermuskler og teknik. Men der findes en lang række andre snitteprojekter, der kan være sjove og succesfulde at kaste spejderne ud i. Her er Jens Katballes fem bud: · S  nit en svensk målepind. Et simpelt projekt, hvor du lærer at snitte mærker i en pind.

35

·  Bålpuster. Tag en hyldegren på ca. 40 cm, og fjern marven, så du kan puste på gløderne i et bål. Du kan også dekorere pinden med flotte mønstre. · L  av dine egne træknapper. Her finder du en flot tynd pind og snitter forsiden af knappen til, før du saver den af, og borer de to huller til knappen. ·  Snit en nisse. Tag en pind og snit en hue i den ene ende, og sav af ved ’fødderne’ i den anden ende. Herefter kan du male ansigt, hue mm. og evt. lave en fin kappe af rød filt. Det kan generelt være sjovt at blande snitning med maling og stof. ·  Lav din egen kniv. Du kan købe et godt knivblad for 20 kr. og forberede nogle 15 cm-klodser, der kan snittes håndtag af. Find mere info om snitteprojekter her: Jens Katballe ( jensgk. wixsite.com), skoveniskolen.dk og Frank Egholms “Den Store Snittebog” der bl.a. kan købes i Spejder Sport.

O K TO B E R 2 0 1 9

Vil du snitte en spiseske fra bunden, finder du en glimrende guide på Jens’ website. Her finder du også tips og tricks til valg af værktøj mm.


WIDE

Valg af træ Jens Katballe har en række tommelfingerregler til at finde det rigtige træ til sit snitteprojekt: · T  il at snitte skeer er helt frisk træ bedst, da det indeholder en masse fugt, der gør træet blødt. Når træet tørrer op, bliver det hårdt og meget svært at arbejde i. · D  et bedste træ at arbejde i er birk, ahorn, rødel og lignende. · D  u skal enten gå efter et stykke træ, som er helt lige i strukturen og uden knaster og andet – eller gå efter et stykke træ, som har en bue eller form, som gavner din ske, dvs. at formen på træet følger formen på din ske.

36

· T  ræ fældes primært i efteråret. Her er der god mulighed for at kontakte naboer eller professionelle og se, om man må få en pind eller stamme.

O K TO B E R 2 0 1 9

form til. Igen gælder det, at den skal være skarp, og du skal kunne arbejde kontrolleret med den. En snedkerøkse er et godt bud. Sidst, men ikke mindst, er et huljern eller en skekniv nødvendig, siger Jens Katballe: “Hvis du skal lave en marmeladeske, er et huljern fint at stemme materiale ud med. En skekniv er nødvendig, hvis du vil lave finere skeer, men kræver også mere teknik og flere fingermuskler. Så til projekter med børn op til 13-15 år går det fint uden.” Din rolle som spejderleder Der er mange snitteprojekter, der bliver markant lettere for spejderne at få succes med, hvis du som spejderleder dels forbereder de træemner, I skal arbejde med, og du selv forinden har snittet dig igennem det projekt, I skal til at lave. “Når jeg har grupper af fx efterskoleelever, der skal lære at snitte, forbereder jeg som oftest emnerne på forhånd, så de er relativt lette at gå i gang med at formgive”, siger Jens Katballe. “Min erfaring er, at hvis børn og unge skal arbejde med de grovere processer som at hugge et stort stykke træ til, er der risiko for, a t de går i stå, før de når til selve succesoplevelsen af at forme noget

brugbart med deres hænder. Derfor er det en god idé at finde træ og hugge til, så alle spejderne starter på samme trin.” Derudover bør man ifølge Jens Katballe indtænke, at de projekter, man igangsætter til spejder, kan afsluttes samme dag. “Dels fordi det er tilfredsstillende at kunne se det endelige resultat. Men også fordi, man så ikke skal bekymre sig om, hvordan træet tørrer op og kan sprække. Træ sprækker typisk, hvis der er en større masse af fugtigt træ, der skal afgive sin fugt. Hvis man sørger for at få snittet sit emne, som fx marmeladeskeen, tynd i første hug, så er risikoen for, at den sprækker, minimal.

Og hvis den sprækker, vil det typisk være i håndtaget, og det er til at leve med.” Der kan være et stykke vej fra at snitte i en pind til at snitte og forme mere kontrolleret. Her kan det faktisk være en god idé at øve sine snitteevner på andet end træ. “I Skotland så jeg for nogle år siden en kvindelig kunstner, der snitter ansigter og mennesker i æbler. Det kan være en fin måde at træne at snitte fine detaljer og mønstre i et materiale, der er væsentligt blødere end træ. Og samtidig sker der noget sjovt med et ansigt skåret i æble, når det tørrer – det kommer til at ligne et skrumpehoved.”


earnews

WIDE

( gear )

Kold tid – varm kakao

Bukser til vinteren

Strøm til den mørke tid

Varm jakke – kold tid

Økse til dit næste snitteprojekt Snedker- og snittehåndværk kræver stor præcision, og det er, hvad du får med denne lækre håndsmedede økse, Hultafors Stålberg. Hovedet er smedet i svensk kvalitetsstål og har i processen fået 40-60 slag for at øge stålets tæthed og holdbarhed. Æggen er lang, lige og tynd, med en skandinavisk slibning. Hovedet har udtag til fingrene, tæt ved skaftet, så hånden kan holdes lige over æggen og sikre præcisionen ved skærende bevægelser, når du fx skal gøre et stykke træ klar til snitning. Pris: 899 kr. Info: spejdersport.dk

Du kender måske Patagonias ikoniske Micro Puff, der gennem mange år har været "state of the art" inden for lette isolerende jakker med syntetisk fyld. Nu får den en storebror – Macro Puff. Den isolerer med 135 gram PlumaFill på selve kroppen og 90 gram i siderne og ærmerne, så den skulle gerne kunne holde dig varm, selv når det bliver rigtig koldt. Så hvis du er på udkig efter et fiberalternativ til en varm dunjakke, er her et rigtig godt bud. Pris: 2.999 kr. Info: patagonia.com

O K TO B E R 2 0 1 9

Med en vægt på kun 193 gram rummer Goal Zero Flip 36 nok strøm (10,050 mAh (3,6 V)) til at oplade din smartphone helt op til tre gange og en tablet én gang. Den er kun 9,4 cm lang og 6,1 cm bred, så batteriet er altså småt nok til at have med i lommen og kraftfuldt nok til at være værd at tage med. Pris: 429 kr. Info: spejdersport.dk

37

De klassiske Fjällräven G1000-bukser er basisbeklædning for mange spejdere. Nu lancerer Fjällräven en kraftigere udgave til vinterbrug – Keb Touring. Fremstillet af slidstærkt strækstof, som består af genbrugt nylon og med benlængder, som kan justeres, så de passer til både trekking- og skistøvler. Lynlåsene langs lårene kan åbnes for at komme af med varmen, når du får pulsen op. Pris: 2.099 kr. Info: fajllraven.dk

Kulden og efteråret er på vej. Det samme er trangen til varm kakao. KingsCup kakao er blandt mange friluftsentusiaster kendt som en af de mest velsmagende kakaoer til turbrug. Kakaoen er super nemt tilberedt. Kom 30 gram i en kop. Tilsæt 200 ml. varmt (kogende) vand. Rør rundt, og den lækre og varme chokoladedrik er klar. Pris: 99 kr. for 1000 g. Info: spejdersport.dk


oktober 2019 — januar 2020

K A L E N D E R ) (

WIDE 38 O K TO B E R 2 0 1 9

FIND DIT DRØMMEKURSUS Find flere kurser, løb og lejre på dds.dk/arrangementer.

F OTO : G U STAV U TK E K AU M A N

November Juniorleder 1 1. — 3. november 2019 Tag juniormøderne til nye højder! Mere info: dds.dk/arrangementer

Tropsleder 1 1. — 3. november 2019 Tropslederkurset, du ikke vil hjem fra! Mere info: dds.dk/arrangementer

Cicero-løbet 9. — 10. november 2019 Et løb uden store tasker, men med stress og udfordringer! Mere info: ciceroløbet.dk

Sy selv friluftsudstyr – kreativ workshop (Vest) 9. — 10. november 2019 Få inspiration og vejledning til at lave eget udstyr, og prøv kræfter med upcycling. Mere info: dds.dk/arrangementer

Netværksarrangement – Moderne friluftsfaciliteter 15. november 2019 Er du hytteformand, eller drømmer jeres gruppe om at bygge nyt? Afholdes på KRM19. Mere info: dds.dk/arrangementer

Korpsrådsmøde 2019 15. — 17. november 2019 Mødet, hvor der sættes retning for Det Danske Spejderkorps. Mere info: dds.dk/krm

Januar Vinterfjeldkursus 2020 24. — 26. januar 2020 (forweekend) Tag med på en uforglemmelig rejse på højfjeldet. Mere info: dds.dk/arrangementer

Oktober

Dinizuli 2020

Sølvøkseløbet

25. — 26. januar 2020 Et barsk og historisk spejderløb. Mere info: dinizuli.dk

25. — 27. oktober 2019 Orienteringsløb for ledere og seniorer. Mere info: solvokseløbet.dk

Sy selv friluftsudstyr – kreativ workshop (Øst)

Fenrisløbet 26. — 27. oktober 2019 Natløb for spejdere i tropsalderen. Mere info: fenrisløbet.dk

25. — 26. januar 2020 Få inspiration og vejledning til at lave eget udstyr, og prøv kræfter med upcycling. Mere info: dds.dk/arrangementer


AKTIVITETER

( aktiviteter )

HALLOWEEN-LØB Er der noget bedre end et godt og uhyggeligt løb i mørke? Løbet kan enten laves af lederne for spejderne, eller spejderne kan arrangere det for hinanden. Vejledning Lav et uhyggeligt Halloween-løb. Aktiviteten foregår over to møder. På første møde forberedes materialer og poster, og på andet møde gennemføres løbet. På det første møde laver spejderne græskarlygter. Disse bruges til at vise placeringen af posterne på løbet, som skal foregå udenfor i et mørkt område. Græskarhovederne holder sig fint fra det første møde til det andet, hvis man pensler dem indvendigt med atamon og i øvrigt opbevarer dem udenfor (dog ikke i frostvejr!).

Flere idéer Snig jer forbi vampyren/spøgelset. Find ting til heksens bryg – eller gæt ingredienser i heksens bryg (bvadr!). Tænk over at finde den rigtige balance mellem uhygge og sjov, så det er en god oplevelse for alle.

INDENFOR OG UDENFOR Variation over legen ’Frugtsalat’, men her med fokus på identitet og fællesskab. Legen er knyttet til det nye minimærke ’Kulturspejder’. Materialer Et reb eller andet, der kan markere en cirkel. Vejledning 1. Lav en cirkel af et reb eller lad spejderne danne en rundkreds. 2. En spejder er ’uden for’ kredsen og skal prøve at tage pladsen fra en af de andre. 3. Lederen råber forskellige ting, som spejderne kan have til fælles (fx udseende, familierelationer, påklædning). 4. Spejderne bytter plads når dét, lederen har råbt, passer på dem. 5. Spejderen ’udenfor’ kan prøve at tage en plads i kredsen, når de andre bytter.

Mere om legen Legen bruges til at udforske fællesskaber og identitet. Vi anbefaler, at man starter med simple ting som fx udseende (blå øjne, mørkt hår), påklædning (spejderuniform, blå sko) eller familieforhold (er en lillesøster). Afhængig af tid, og hvordan legen går, kan der eksperimenteres med forskellige kulturelle træk. Det kunne fx være religion (er døbt), sprog (taler andet end dansk), relationer (har familie uden for Danmark) osv. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at alle spejdere skal opleve at være både indenfor og udenfor, og at legen ikke kommer til at udstille enkelte spejdere.

O K TO B E R 2 0 1 9

Idéer til poster De forskellige poster skal helst være både uhyggelige og sjove. Det kan fx være en føle-post, hvor spejderne skal gætte "ligdele": Letkogt blomkål er hjerne, kogt spaghetti er tarme, mandelstykker er negle, små gulerødder er knogler, våde vindruer eller cherrytomater er øjne.

En anden post kan være hængte dukker/bamser. Dukkerne er hængt op med forskellige knob, og spejderne kan kun redde de dukker/ bamser, hvor de kan genkende knobet. Kravl gennem edderkoppespind: Lav et edderkoppespind af reb mellem nogle træer eller buske og lad alle kravle igennem.

39

F OTO : M O RTE N BJ E R R U M L A R SE N

F OTO : F R E D E R I K A BIL D GA A R D R O M

På dds.dk/aktiviteter finder du over 900 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet et par af dem.

WIDE

Inspiration fra aktivitetsdatabasen


Profile for Det Danske Spejderkorps

Wide #30 2019  

Tema: Beredt til eventyr - fra Danmarks toppe til bunden af rygsækken. Passion for at snitte i træ - interview med Jens Katballe. Mød lejrch...

Wide #30 2019  

Tema: Beredt til eventyr - fra Danmarks toppe til bunden af rygsækken. Passion for at snitte i træ - interview med Jens Katballe. Mød lejrch...

Profile for spejder