3 tips til den gode patrulje
Seje dyr der arbejder sammen
Quiz med dine venner
Patru l je l i v
Tema
#56 September 2025
FÆLLESSKAB, FRILUFTSLIV
OG MASSER AF SJOV
SPEJDERSNUS ER FOR ALLE
SPEJDERE FRA 6 TIL 12 ÅR.
UDGIVET AF
DET DANSKE SPEJDERKORPS
ARSENALVEJ 10
1436 KØBENHAVN K
TLF.: +45 32640050
EMAIL: INFO@DDS.DK
WEB: DDS.DK
FORSIDEFOTO
MORTEN HATTING VOLTELEN
SPEJDERSNUS–SKRIBENTER
CECILIE DAM HANSEN
HELENA THIT CHRISTENSEN LINE FJORDSIDE NIKOLINE WARMING
ANSVARSHAVENDE
REDAKTØR
PETER TRANEVIG, PT@DDS.DK
REDAKTØR OG KORREKTUR LINE FJORDSIDE, LFJ@DDS.DK
GRAFISK FORMGIVNING
RASMUS NYBOE, RAN@DDS.DK
REDAKTIONEN
MAGASINER@DDS.DK
FOTOGRAFER
JAN VESTERGAARD
JEPPE CARLSEN
MORTEN HATTING VOLTELEN SØREN FRIBERG
ANNONCER
MAGASINER@DDS.DK
OPLAG 13.200
TRYK
REKLAMETRYK
BEMÆRK
ARTIKLERNE I SPEJDERSNUS
DÆKKER IKKE NØDVENDIGVIS KORPSETS SYNSPUNKTER.
WWW
SPEJDER.DK OG DDS.DK
VAGTTELEFON
UDEN FOR KONTORTID
TLF.: 32640099
GÅ PÅ OPDAGELSE OG HJÆLP SPEJDEREN VIDERE BOGSTAVJAGT
Rundt omkring på siderne har vi gemt en masse bogstaver. Kan du finde dem og danne det ord, som spejderen her mangler?
Når du har fundet bogstaverne, kan du skrive dem ind i felterne herunder ↓
Fik du ordet rigtigt? Find svaret på side 22
Har I prøvet at være alene i vildmarken? Voxpop Det har spejderne her S 3
Espergærdespejdernes juniorer var på en ret vild spejdertur. Sammen med en makker skulle spejderne finde lejrplads, bygge ly og fiske – ligesom som de gør i ‘Alene i Vildmarken’ på TV. På fiskekrogen fangede de tun på dåse og lakridsfisk. I træerne fandt de bananer og de fandt gulerødder i jorden. Deres leder legede læge- og kamerahold og kiggede forbi et par gange undervejs. Spejderne var alene i vildmarken i hele 12 timer. Her kan I høre, hvordan det gik dem ude i skoven.
BERTRAM
10 ÅR
ESPERGÆRDESPEJDERNE
“Det var meget hyggeligt! Det allersjovest har været at lave mad og spise sammen” Bertram og hans patrulje lavede pasta og tomatsovs på trangia. De spiste og hyggede sig i ly for regn i deres shelter, som de selv havde bygget. Mens de sad der og spiste, kunne de høre regnen dryppe på presenningen.
THEO
11 ÅR
ESPERGÆRDESPEJDERNE
“Jeg gjorde det vi havde øvet til spejder. Jeg har selv prøvet at snitte mig i fingeren. Der er ret meget blod."
Theo måtte faktisk være førstehjælper, da hans makker fik snittet sig i fingeren. Theo hjalp sin makker med at forbinde fingeren og tilkalde hjælp.
MAYA
10 ÅR
ESPERGÆRDESPEJDERNE
“JEG VIL IKKE HJEM!!!” råbte Maya og hendes makker, da de blev hentet og alene i vildmarken var slut. Maya kunne nemlig sagtens have været i skoven 12 timer mere –også om natten. Det var ikke spor hårdt synes hun. Det var bare sjovt.
THOMAS
10 ÅR
ESPERGÆRDESPEJDERNE
“Det sværeste har været at finde ud af, hvordan vi skulle fiske” Thomas og hans makkere havde en klar plan for, hvad der skulle ske ude i vildmarken. Det vigtigste var at få bygget shelter –det skulle nemlig regne senere på dagen – og efterfølgende kunne de så lave mad og hygge sig.
Hvad er egentlig en spejderpatrulje?
En patrulje er en mindre gruppe af spejdere, der er sin egen enhed i grenen. I en patrulje er man typisk 4–7 spejdere. Det er sammen med sin patrulje, man deltager i ugentlige spejdermøder. Måske I også har prøvet at deltage på løb sammen med jeres patrulje. I patruljen hjælper man hinanden med at løse opgaver, som man måske ikke kan gøre alene.
Hvordan patruljerne bliver lavet, og hvornår man starter med at have patruljer, kan være forskelligt fra spejdergruppe til spejdergruppe. Nogle gange skifter man patrulje efter et stykke tid og vælger nye patruljeledere og -assistenter, så alle kan få lov at prøve.
EI patruljen hjælper man hinanden og finder ud af, hvordan man arbejder bedst sammen. I en patrulje har man oftest en patruljeleder og en patruljeassistent, som nogle gange har et lidt større ansvar for de fælles opgaver, patruljen skal løse sammen.
’’
’’ VIDSTE DU, AT DER FINDES EN EFTERSKOLE FOR SPEJDERE?
Brejning Efterskole er en blanding mellem et slot, Pippis hus - Villa Villekulla - og et spejdercenter. Eleverne gennemfører 9. eller 10. klasse i et fællesskab med andre unge, der er lige så glade for spejder som dem selv. Skolen har sin egen skov med mountainbike-spor og bålpladser. Der er klatrevægge både ude og inde. Og selvfølgelig er der masser af rum til at hygge, spille musik, snakke og lave mad. I hverdagen kan man overnatte udenfor i shelter, telt eller bivuak. Og i weekenden tager rigtig mange elever på spejderløb sammen.
Lær os bedre at kende, og kom endelig på besøg – www.brejning.dk
GODT SAMARBEJDE ER VIGTIGT I EN GOD PATRULJE. KAN I FINDE HINANDEN LIGESOM SPEJDERNE PÅ SIDE 3 GJORDE UDE I VILDMARKEN?
PRØV LAYBIRINTEN HER SOM EN ØVELSE I GODT SAMARBEJDE.
JSTART FRA HVER JERES SIDE OG FIND HINANDEN INDE I LABYRINTEN.
START MAKKER 1
START MAKKER 2
GØR DET SELV
I denne aktivitet skal vi pjaske med vand og lære, hvordan vandstrøm og tyngdekraft kan påvirke en lille hjemmelavet mølle.
DET SKAL I BRUGE
→ 6 lister af 15 cm
→ 1 liste af 30 cm
→ Bolt med tilhørende møtrik mindst 5 cm lang
→ 4 skruer
→ Skruemaskine
→ Bor med en større diameter end bolten
→ 2 cm tyk skive af en rundstok med mindst 4 cm i diameter
→ 8 skruelåg fra f.eks. mælkekartoner
→ 8 ispinde uden is på
SÅDAN GØR I:
1. Sav otte riller i den runde skive, så de otte ispinde kan sidde der i.
2. Bor et hul i midten af rundstokken, så det er en smule større end bolten.
3. Lim med limpistolen træspatlerne fast i rundstokkens riller.
4. Lim lågene fast pa enden af træspatlerne, så alle låg vender i samme retning.
5. Indsat bolten i rundstokken.
MØLLESTATIV
1. Bor et hul igennem den lange liste, på samme tykkelse som bolten ca. en cm fra enden.
2. Skru derefter en af de korte lister vinkelret på, i den anden ende.
3. Skru endnu en kort liste fast i samme vinkel 15 cm inde på den lange liste.
4. Skru igen to korte lister på den lange, samme steder som de forrige to, så de er 90° på de andre.
5. Skru de resterende to lister vinkelret på de forrige to, så konstruktionen har fire ben og kan stå selv.
6. Sæt nu møllehjulet fast med bolten i hullet for enden af den lange liste, og skru det fast, men ikke for hårdt. Så kan hjulet ikke kan dreje rundt.
TÆNK OVER…
1. Hvor kan vandmøller med fordel bygges, og hvor giver det ikke mening, at de bygges?
2. Har vejret en indflydelse på, om vandmøllen fungerer f.eks. frostvejr, tørke?
3. Hvilke andre mølletyper kender I til, og hvilke fordele og ulemper har de i forhold til vandmøller?
4. Kan I bruge en vandmølle til noget på en spejderlejr?
HVAD SKER DER?
Overordnet findes der to forskellige typer møller: vindmøller og vandmøller. I dette eksperiment skal der kigges på en vandmølle, som udnytter tyngdekraften og vandstrømningen. Vandmøllen har et møllehjul med åbne beholdere, hvori vandet kan samles i. Når beholderen fyldes, vil tyngdekraften trække den fyldte beholder nedad, og vandet vil blive tømt ud, når beholderens åbning kommer nedad.
For at møllehjulet kan blive fyldt med vand, skal møllen have en vandtilførsel, der fører vandet ud lige over møllehjulet. For at få møllehjulet til at rotere bedre er det vigtigt at mindske friktionen mellem møllehjulet og møllestativet. Dette gøres her ved at benytte et passende sugerør, hvori bolten fra møllehjulet puttes igennem, men et bedre alternativ vil være et kugleleje.
SAVKLINGER, STEMMEJERN M.M. ER SKARPE. LIMPISTOLEN
Danmarks største skattejagt
Lørdag d. 18 oktober 2025
Koordinaterne frigives kl. 10 på dagen på spejdersport.dk
Op på
En god kammerat
Mikrospejder
→ Det er sjovest, når alle har det godt sammen. Derfor er det vigtigt at være en god kammerat. Det kan I øve jer på, når din patrulje tager mærket ‘En god kammerat’. I skal lave sjove aktiviteter, hvor I samarbejder og hjælper hinanden. I lærer, hvordan man har det godt, når man er sammen. I skal tale sammen, lytte til hinanden og finde ud af hvordan man er en god kammerat.
En god gerning
Minispejder
→ Har du prøvet at gøre noget, der gjorde andre glade? ‘En god gerning’-mærket giver jer mod på at hjælpe andre. I kan sammen finde på et projekt, hvor I kan hjælpe andre. I skal lære at planlægge og gennemføre et projekt, hvor I gør noget godt for andre, og I mærker, hvor rart det føles. Også selvom det bare er en lille gerning.
REn god patrulje
Juniorspejder
→ Når man er spejder, har man de sjoveste oplevelser sammen. Derfor er patruljen noget af det vigtigste. Med ‘En god patrulje’mærket, lærer I hinanden endnu bedre at kende. I bliver bedre til at samarbejde og tale sammen i patruljen. Ved at tage dette mærke finder I ud af, hvordan man skaber et stærkt fællesskab.
C: At alle deltager og siger noget
C: Lader én gøre det hele
B: Pakker og planlægger sammen
4. A: Tager på café
C: At sove 3. Hvornår har man patruljeliv?
B: At spille computer
2. A: At hygge og lave sjove aktiviteter
1. Hvem bestemmer i en patrulje?
START HER
B: At én bestemmer det hele
8. A: At der er snacks
7. Hvad er en god patruljeleder?
C: Kigger ned i min telefon
B: Går sin vej
6. A: Spørger hvordan de har det
5. Hvad gør man, hvis man ikke forstår en opgave?
Quiz med spejdervenner og test jeres om patruljelivet
Sådan quizzer I
Vend jeres spejdersnus, så hver quizdeltager sidder overfor hinanden og kan se en side hver. Nu skal I quizze hinanden i Spejdersnus’ store patrulje-quiz. Hvor mangespørgsmål kan I gætte rigtigt?
Pmed dine spejdervenner jeres viden patruljelivet
I skiftes til at gætte og svare. Start ved nummer 1 og følg tallene. Det er den quizdeltager, som har spørgsmålet, der skal gætte. Den anden skal læse svarmulighederne op og fortælle det rigtige, når der er gættet.
5. A: Lader være med at lave den B: Spørger de andre om hjælp C: Gætter og håber på det bedste
6. Hvad gør man, hvis nogen i patruljen bliver kede af det?
1. A: Kun patruljelederen og patruljeassistenten B: Alle i patruljen skal nå til enighed C: Den, der råber højest 2. Hvad bruger man patruljemøder til?
7. A: En der lytter og hjælper B: Bærer alle de andres udstyr C: Bestemmer alt
8. Hvad er vigtigt på patruljemøder?
3. A: Kun på sommerlejr B: Når man gider C: Hele året 4. Hvad gør en patrulje inden, de skal på tur?
Gør det selv
A Sådan laver I
Sådan laver I jeres egen forhindringsbane
Forhindringsbane er en sjov og udfordrende aktivitet, hvor I i patruljen arbejder sammen om at løse fysiske og taktiske udfordringer. I kan lave det til en konkurrence mod en anden patrulje, i gruppen eller måske dyste og finde jeres gruppes forhindringsbanemester.
Forslag til forhindringer:
Lavafelt
→ I lavafeltet ligger en række af sikre genstande. Det kan være sten eller træstubbe. Kom sikkert over på den anden side ved at hoppe eller gå på dem.
Natbane
→ På denne del af banen er det nat. En spejder får bind for øjnene og skal ledes af de andre gennem en rute for at komme videre i forhindringsbanen.
Bær en makker
→ Byg en båre af reb og rafter og bær én fra patruljen 10 meter, indtil I nu alle kan fortsætte forhindringsbanen sammen som før.
Det skal I bruge
→ Reb og rafter
→ Forhindringer (grene, sten, træstammer)
→ Opgaver I selv finder på skrevet på pap eller papir
→ Et stopur
Hvor skal banen være?
Først skal I vælge det sted, I vil lave jeres bane. I kan bruge jeres spejdergrund, et skovområde eller et helt tredje sted. Det vigtigste er, at der er god plads til jeres bane. Når I har valgt jeres forhindringer, skal de fordeles og sættes op på det område, I har valgt. Husk at blive enige om ruten gennem banen.
Hvor lang skal banen være?
I skal beslutte, hvor lang banen skal være. Skal den være 5 forhindringer?
8 forhindringer? Endnu færre eller flere? Husk at banen skal være så lang, at det er sjovt, men dog ikke så lang, at I bliver trætte, før I når igennem banen.
THvor svær skal banen være?
I skal vælge, hvor svær banen skal være i fællesskab. Måske det giver mening at prøve banen af undervejs og så bygge flere forhindringer og opgaver på efterhånden.
Hvem er dommer?
I skal vælge en eller flere dommere. Det er dem som tager tid og holder øje med at alle kommer rigtigt gennem banen.
n c a ner
s
Chili si
Opstart
→ Start med at læse opskriften sammen. Drøft hvor I vil spise og vælg nogle, der dækker bord og gør det hyggeligt. Fordel jer, så nogen går i gang med at lave bål med det samme og andre går i gang med madlavningen. Hvem vil være på hvilke hold?
1. Lav bål Lav et bål, som kan have en gryde og en pande hængende/stående. Husk, at der skal være flammer til denne opskrift. Hold bålet ved lige.
2. Læg alt frem Læg alle råvarer og krydderier op på et bord. Find alt madlavningsgrejet og læg det samlet et sted.
3. Gør et snittebord klar Snit, hak og forbered al maden. Tag oprydning og opvask løbende.
På bålet
Grej
• 1 gryde m. låg (ca. 15 liter)
• 1 gryde med låg (ca. 8 liter)
• Røreske
• Store skåle
• Små skåle
• Skærebrætter
• Snitteknive
• Skræller
• Rivejern
• Dørslag/si
• Skeer til smag og afmåling
• Decilitermål
• Kog ris efter anvisning på pakken i en gryde.
• Kom olie i en gryde og steg løg og krydderier i ca. 2 minutter.
• Kom grøntsagerne i og steg det hele i 5 minutter mere. Husk at røre grundigt rundt hele tiden, så det ikke brænder på.
• Tilsæt hakkede tomater, chili, bouillon og vand og læg låg på gryden. Kog retten igennem i 15–20 min. Tilsæt bønnerne, og evt. lidt salt og peber, sæt låg på og lad retten koge igennem i 5 minutter mere.
• Smag til med salt, peber og chili. Måltidet
• Præsenter maden med topping og server med ris til. Velbekomme.
På snitte- bordet
• Skyl/vask grøntsagerne fri for jord.
• Pil og hak løgene fint. Kom dem i en skål sammen med de tørre krydderier.
• Skær grøntsager i små tern (1x1 cm). Kom dem i en skål.
• Åbn dåserne med tomat og mål vand op. Kom det hele i en skål.
• Åbn dåserne med bønner, og hæld vandet fra.
• Hak krydderurterne og chilierne groft, og kom dem i en skål til servering.
• Skurebørste og balje til vask af grøntsager
• Tallerkner, bestik og glas til
• bordopdækning Opvaskekit
• Vaskebalje
• Skuresvampe
• Viskestykker
• Opvaskemiddel
Råvarer
• 2 kg grøntsager f.eks. gulerod, rødbede, squash, kartoffel, græskar
• 4 løg (400 g)
• 4 stk laurbærblade
• 2 tsk allehånde
• 2 tsk koriander
• 2 tsk stødt spidskommen
• 3 tsk sellerisalt eller urtesalt (kan erstattes m. alm. salt)
• 1 tsk kakao
• 1 tsk tørret chili
• 1 grønsagsbouillonterning
• 3 dåser kidneybønner
• 3 dåser hakkede tomater
• 4 dl vand
• ½ dl olie til stegning
• Salt og peber
Tilbehør
• 9 dl ris –gerne brune ris
Topping
• ½ l creme fraiche
• 1 bundt koriander
• 2 friske chilier
Opskriften her er fra Det Danske Spejderkorps’ kogebog ‘Ild, Mad & Fællesskab’
3 gode råd tıl fælles–skabet i spejder–patruljen
Vær opmærksom på jeres forskelligheder Vi er alle sammen forskellige. Når vi får øje på hinandens forskelligheder, kan vi bruge dem til vores fordel! Tit er vi gode til forskellige ting og det er en kæmpe styrke. Tal med hinanden om, hvad I synes der er sjovt og hvad I synes, I selv er gode til.
LLær hinanden godt at kende
Når vi kommer i nye patruljer, er det rart hurtigt at blive trygge ved hinanden. En god måde at blive det, er ved at lege nogle sjove lege. Så lærer I hinanden at kende, mens I har det sjovt.
Hvis I bliver uenige, så prøv at løse konflikten Konflikter kan man næsten ikke undgå, men de kan være lette at løse på flere måder. Prøv at lytte til, hvad den anden siger og forstå, hvorfor de føler som de gør. Måske I kan blive enige om en løsning, som I begge er glade for. Hvis ikke I kan blive enige, kan man altid gå til sin leder og få hjælp.
Jdyr
Fem dyr, der også samarbejder i patruljer
Løver
→ Løver arbejder sammen. De er de eneste kattedyr, der lever i flokke. I en løveflok er der 10–15 løver, og de fleste er hunner. Når de jager sammen, kan de fange store dyr som zebraer, antiloper og gnuer.
→ Bier danner kæmpeflokke i bistader med op til 60.000 bier. Der er én dronning og resten er dronebier eller arbejderbier. De arbejder sammen om at rense og beskytte bistadet og om at indsamle mad. Når det bliver koldt rykker de tæt sammen i en klump for bedre at holde på varmen.
Myrer
Rotter
→ Rotter er sociale dyr, der også danner flokke. I en rotteflok, er der altid én rotte der bestemmer mere end de andre. De snakker med hinanden gennem lyde, dufte og kropssprog. Rotterne har et stærkt sammenhold og hjælper hinanden ved for eksempel at dele mad og passe unger.
→ Myrerne hjælper hinanden og
bor i myretuer, hvor de arbejder sammen som et hold. Myrerne indgår i et hierarki, hvor dronningen er den vigtigste i flokken.
Dronningen er den eneste, der lægger æg. De andre finder mad, bygger og beskytter myretuen.
Myrer taler sammen ved at lave små rystelser i jorden og ved at sende dufte til hinanden.
→ Køer er også flokdyr, der danner sociale bånd med hinanden. Køer kan godt lide at lege med hinanden og ligge tæt sammen for at føle sig trygge. Og så kan de huske, hvem de godt kan lide. De kan også bære nag, hvis de bliver dårligt behandlet.
BOGSTAVJAGT
SPEJDERPATRULJE
A—K KODE
Skills
A—K KODEN ER BYGGET OP OM EN FORSKYDNING PÅ 10 BOGSTAVER FREM I ALFABETET
Først skriver man det almindelige alfabet på en linje. Nedenunder skriver man så alfabetet igen, bare med K som startbogstav i stedet for A.
Koden kan både oversættes oppefra og ned eller nedefra og op. Hvis du oversætter oppefra og ned betyder det at “æxå” oversættes til “hej”. Hvis I løser koden nedefra og op oversættes “rot” til “hej”.
For at løse en A–K kode skal man derfor vide om kode-retningen er oppefra og ned eller nedefra og op. Du kan også lave din egen kode ved at ændre på forskydning eller koderetning.
Og lav selv nye koder med dine venner!
