SpedalskhedMission

Prisha, 6 år, Indien
Kommer Prisha til at leve som en udstødt hele livet?

Spedalskheds Missionen
Udgives af Spedalskhedsmissionen
Kirkebakken 5
6200 Aabenraa
info@spedalsk.dk
Tlf: 35 29 42 54
www.spedalsk.dk
Ansvarshavende for nyhedsbrevet: Jens Møller
Tryk: Skilltryck AB, www.skilltryck.se
Bankoplysninger: Danske Bank 3227 3197904941
Prisha er bare 6 år
Prisha er bare 6 år gammel og kommer fra en meget fattig familie. Hun er den yngste i børneflokken og har både en ældre søster og en ældre bror. Deres far er daglejer og klarer lige at forsørge sin familie.
For halvandet år siden opdagede hendes mor Suga godt nok, at Prisha havde en mærkelig lys plet i ansigtet, men tænkte ikke videre over det. Hun tænkte, at den ville nok gå væk af sig selv. Det kunne jo være vitaminmangel, sådan som det ofte forekommer hos børn. Men så begyndte der at vise sig lyse pletter andre steder på kroppen og de gik ikke væk. Tværtimod blev nogle af dem større og Prisha havde ingen følelse i dem.
kristen
Spedalskhedsmissionen i Danmark er en kristen hjælpeorganisation med projekter i Bangladesh. Indsatserne financieres via private gaver, organisationer og kirkelige foreninger.

tioner
Projekterne gennemføres i samarbejde med DMR-U og CISU. Spedalskhedsmissionen i Danmark er medlem af The Leprosy Mission International som arbejder i over 50 lande og har mere end 145 års erfaring i spedalskhedsarbejdet.
Men Prisha havde jo ikke noget ubehag ved pletterne, så familien fik ikke rigtig gjort noget ved det, før huden omkring en af pletterne pludselig begyndte at blive rød og opsvulmet. Så gik de til lægen. Han mente, at det kunne være spedalskhed og henviste dem til Spedalskhedsmissionens sygehus, hvor de kunne stille en præcis diagnose.
Og ganske rigtigt: Ikke nok med at Prisha fik diagnosen spedalskhed, lægerne opdagede også en svaghed i hendes ene lillefinger. Hun var kommet alt for sent! Hun blev straks sat i medicinsk behandling og blev indlagt, så hun fik tid til at lære, hvordan hun kunne træne svage fingre op. Og nu håber lægerne, at de kan nå at forhindre, at hendes hænder får permanente skader.
Prishas mor bad nu lægerne, om hun ikke også måtte blive indlagt til nærmere undersøgelse, for hun havde faktiske selv nogle problemer. Og sandelig om ikke også hun fik stillet diagnosen spedalsk. Nu blev opmærksomheden rettet imod resten af familien. De blev også undersøgt, og det viste sig at Prishas storesøster også var smittet. Heldigvis havde hun endnu ikke symptomer, og fordi det blev opdaget på så tidligt et tidspunkt, slipper hun fuldstændig for skader.
På sygehuset er Prisha en livlig og glad pige og hun har fået sig mange nye venner. Hun skulle egentlig være begyndt i skolen, men på grund af Corona restriktionerne var skolerne lukket på det tidspunkt. Så sygehuset har skaffet nogle børnebøger, som Prisha er utrolig glad for. Og med lidt hjælp fra de voksne har hun nu næsten lært sig alle bogstaver og tal!
Både Prisha og hendes mor Suga skal blive ved med at komme til kontrol på hospitalet og få udleveret medicin. Prisha skal tage medicin i et helt år, og selvom hun passer medicinen 100%, er der stadig risiko for, at der kommer ubehagelige reaktioner, fordi hun kom så sent i behandling. Og når dette første års behandling er færdig, skal hun stadig komme til kontrol hvert halve år i op til 5 år.

Det er usandsynligt, at farven vil komme tilbage i pletten i hendes ansigt, så
den vil være synlig resten af hendes liv. Derfor er der risiko for, at hun kommer til at møde diskrimination og udstødelse resten af sit liv. Hospitalspersonalet vil naturligvis hjælpe hende og familien med at tackle den slags oplevelser, og de vil også iværksætte oplysningstiltag i nærsamfundet, således at f.eks. skolerne vil være mere rummelige og accepterende af handicappede.
Suga kommer til at skulle tage medicin i to hele år og gå til kontrol i 5 år. Hvor er det ærgerligt, at hun gik med en uopdaget sygdom i al for lang tid. Igennem de 5 år fra dengang hun selv blev smittet har hun har smittet sine to piger. Heldigvis blev Prishas storesøsters smitte opdaget i så god tid, at hun ikke får nogen mén, men også at hun ikke har kunnet smitte andre. n
Prisha skulle have været hjulpet langt tidligere!
Nu har du hørt om Prisha og hendes familie i denne udgave af Mission Spedalsk. Det er en 100% autentisk fortælling om en familie i Indien, som fik hjælp takket være Spedalskhedsmissionens læger og deres medicinske kompetencer. Takket være dem får nu både mor og de to døtre den nødvendige hjælp til behandling af deres sygdom.

Beretningen om Prisha viser med al ønskelig tydelighed, hvor afgørende det er, at spedalskhed opdages tidligt. Kommer man i behandling hurtigt, så klarer man oftest at blive rask uden fysiske mén – og man undgår at bringe smitten videre til andre. Både Prisha og hendes mor skulle være kommet i behandling tidligere, hvis de skulle have sluppet for fremtidig diskrimination. De synlige spor efter spedalskheden forbliver desværre et stigmatiserende handicap for de smittede.
Din gave til Spedalskhedsmissionen giver os mulighed for at sprede information forskellige steder i samfundet og sikre tidligere opsporing af de smittede både blandt børn og voksne. Det er vores strategi for på sigt at bekæmpe verdens ældste sygdom én gang for alle. Det er et langsigtet og krævende arbejde, men vi ved, at i fællesskab kan vi klare det. Og ingen lille pige som Prisha behøver at lide af spedalskhed!

Min gave til arbejdet for spedalske
88 29 98 68
Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.
88 29 98 68
Spedalskhedsmissionen