Page 1


Indhold Indledning ...................................................................................................................................3 Problemformulering.....................................................................................................................3 Metode ........................................................................................................................................4 Afsender .....................................................................................................................................5 Schein.........................................................................................................................................6 M책lgruppen .................................................................................................................................7 SWOT .........................................................................................................................................7 TOWS .........................................................................................................................................8 Kommunikationsplan ...................................................................................................................9 Design ......................................................................................................................................11 Mood Board ..............................................................................................................................12 Wireframes ...............................................................................................................................12 Color schem..............................................................................................................................13 Mobildesign...............................................................................................................................14 Farver .......................................................................................................................................15 Interaktion .................................................................................................................................16 Code structure ..........................................................................................................................17 Functional Template .................................................................................................................17 Sitemap ....................................................................................................................................18 Navigation & informations design ..............................................................................................18 Dekstop site ..............................................................................................................................20 Forbedringsafsnit ......................................................................................................................20 Konklusion ................................................................................................................................21 Bilag..........................................................................................................................................22

Side 2 af 45


Indledning

I projekt 1.2 har vi fået til opgave at lave et mobilsite til en selvvalgt virksomhed. I den sammenhæng har vi undersøgt adskillige virksomheders hjemmesider. Vi fandt frem til København Zoo’s hjemmeside, og opdagede med det samme flere mangler på deres site. København Zoo har intet mobile koncept, hvilket stiller dem dårligt i forhold til deres konkurrenter, og nedsætter brugervenligheden når man besøger hjemmesiden fra en mobilenhed. En anden ting de manglede på hjemmesiden er illustrationer og et mere visuelt billede af parken. København Zoo’s hjemmeside er meget stor og indeholder rigtig mange informationer, som kan forvirre brugeren af hjemmesiden. Vi har i gruppen udarbejdet et mobilkoncept, som vil kunne forbedre de mangler som vi mener sitet har. Ud fra disse påpegelser har vi fundet frem til en problemformulering, som vi mener kan gøre hjemmesiden mere illustrativ, visuel, og funktionel.

Problemformulering Projektet tager udgangspunkt i Københavns Zoologiske have og muligheden for et mobilt koncept. Det er her tiltænkt, at integrere mobilen til oplevelsen under besøget. Der vil derfor udarbejdes et nyt responsivt web-design for hele hjemmesiden, hvor der vil fremkomme en særlig prioritet i mobiludgaven, der særligt henvender sig til oplevelsen under besøget.

Side 3 af 45


Metode

I projekt 1.2 er følgende metoder anvendt til at udarbejde vores kampagnesite for Københavns Zoo.

Virksomhed Schein: Vi har benyttet os af Scheins opfattelse af virksomheders artefakter, for at vi kan få et indblik i virksomhedens værdier og visioner i forhold til kundens opfattelse af dem. Artefakter er et vigtigt redskab til at forstå kulturen i en organisation eller virksomhed.

SWOT-analyse: Bruges til at skabe overblik over en virksomheds styrker og svagheder, samt muligheder og trusler. Disse punkter kan så holdes op imod hinanden, for at optimere en virksomheds strategi.

Kommunikation Personas: Personas beskriver eksplicit den eller de tænkte modtagere af produktet. De kan være baseret på workshops af fiktive stereotyper, eller på kvalitative studier af rigtige brugere i form af interviews, observationer eller fokusgrupper.

Kommunikationsplan: Denne plan er et analyseværktøj, som bruges til at udarbejde en profil for den respektive virksomhed. Det er en mulighed for at specificere virksomhedens budskab, målgruppe og formål.

Design: I design afsnittet er der anvendt designmæssige værktøjer i form af gestaltlovene, kompositionens teori, farveteori mv. Dette giver en bedre forståelse for sammenspillet af de forskellige designmæssige aspekter, og hvilke værktøjer, der skal anvendes, for at integrere kommunikation med design.

Side 4 af 45


Afsender København zoo blev grundlagt i 1859 og er en af Europas ældste zoologiske haver. De er en selvejende institution, som ligger i hjertet af København, og med deres 264 forskellige dyrearter, er parken centrum for indbyggere og turister med et årligt besøgertal på ca. 1,2 mio. Som noget nyt i år har zoo åbnet et nyt anlæg ” Den Arktiske Ring”. Dette tiltrækker nysgerrige sjæle1. I forbindelse med kampagnen ”Op af zoofan”, har de tiltrukket en masse opmærksomhed både via deres facebook side og hjemmeside. Dette resulterede i en kraftig stigning af besøgertal på deres hjemmeside: Zoo.dk. Her steg antallet af besøgende i 2012 fra 812.358 til 983.401, en stigning på 17%2. København zoo er miljøcertificeret og arbejder målrettet med miljømæssige og bæredygtige tiltag indenfor økologi, byggeri, affaldssortering, ressourceforbrug, rengøringsmidler mm3. København zoo har mange stærke sider, bl.a. deres placering i forhold til byen, deres størrelse og antal af dyrearter og nostalgien i selve parken. Dette er med til at gøre Københavns Zoo den mest besøgte og eftertragtede zoologiske have i Danmark, med over dobbelt så mange besøgende i 2012 som deres konkurrenter (se bilag 1). Trods der i 2012 var en lille økonomisk nedgang, steg den samlede omsætning på zoo’s aktiviteter og events med over 7%. Zoo tilbyder en række aktiviteter efter åbningstider, som primært er retter mod erhvervslivet. Her bliver gæsterne vist rundt og får fortalt sjove historier om zoo’s arbejde og dyrenes biologi. Dette er zoo’s mest populære produkt i omsætning og målt på antallet af deltagere. Her omsatte de for 1.324.000 kr. i 2012. Der ses også en lille stigning i salget til private grupper. Zoo forventer at salget til private grupper stiger i 20134. De næstmest populære produkter er udelukkende rettet mod erhvervslivet. Disse arrangementer benyttes oftest som teambuilding og firmaaftener. Her omsatte zoo i 2012 for henholdsvis 580.950 kr. og 565.700 kr (se bilag 2).

1

http://www.zoo.dk/BesogZoo/OmZoo.aspx

2

http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx Side 22-24 http://www.zoo.dk/BesogZoo/OmZoo/Miljo.aspx 4 http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx side 18. 3

Side 5 af 45


Som det ses i grafen (se bilag 3), er antallet af besøgende faldet siden 2008, dog med en svag stigning i 2011. Vi er overbeviste om at besøgstallet er steget i 2013, da de i februar åbnede en ny attraktion og på grund af deres ”Op af zoofan” kampagne, som blev en kæmpe succes. København zoo ligger stor vægt på medarbejdernes trivsel. De ønsker kun medarbejdere der brænder 100% for deres arbejde. Ifølge en tilfredshedstest udarbejdet til årsrapporten 2012, er kun en lille procentdel af medarbejderne delvis utilfredse (se bilag 4).

Schein Schein kaster lys over en virksomheds værdier og artefakter, og giver dermed et bedre overblik over linjen der skal lægges for udformning, design og indhold. Nedstående artefakter tager udgangspunkt i afsenders baggrund, information vedrørende værdierne og analyse af hjemmesiden. Artefakter5 -

Logo.

-

ZOO tårnet.

-

Gæsten er i særlig fokus.

-

Miljø fokus.

-

Læring, videnskab.

-

Førende kultur institution.

-

Kendt for kvalitet og høje standard (fra medarbejder til dyrevelfærd og forskning)

-

Førende som informations center (vidergive information om dyr og forskning)

-

Troværdig, etik, og mijø.

-

OPLEV: Oplev dyret, se, høre og føl.

Delkonklusion: Schein opsummeres af værdierne og magtdistancen der kan læses i bilag 5. Her er vægten placeret på de feminine værdier samt en medium magtdistance, hvor alle værdierne sammenlagt skal bidrage til den bedste oplevelse for hver enkel gæst og deres behov.

5

http://www.zoo.dk: Københavns Zoo

Side 6 af 45


Denne delkonklusion har derfor en høj prioritet ved den senere design og funktionelle opbygning, da de feminine værdier og særlige artefakterne viser, at brugervenlighed, arbejdsmoral, kvalitet, troværdig og miljø har stor betydning.

Målgruppen

I målgruppe analysen opsættes der 3 målgrupper efter prioritering (se bilag 6). Disse målgrupper er valgt ud fra den officielle markedsføringslinje Københanvs Zoo lagde i år 2012 (se bilag 7).

SWOT Vi har i denne analyse været inde og kigge på Københavns Zoo’s stærke sider, svage sider, muligheder og trusler. Denne analyse har givet et overordnet blik over virksomhedens nuværende placering (se bilag 8). Virksomhedens stærke sider (S) er bland andet deres placering i hjertet af København og deres størrelse. Parken er meget stor og stammer helt tilbage fra 1859. Den er privatejer hvilket betyder at de selv står for deres beslutninger, og ikke er afhængige af støtte fra staten. København Zoo er Danmarks mest besøgte Zoo. De har et stort udvalg i souvenirer, skole- og teambuildingevent, hvilket også er med til at få en større økonomisk sammenhæng. Og de er meget fleksible i forhold til åbningstider samt køb af mad. København Zoo har mange sponsorer, hvilket er med til at få økonomien til at hænge sammen. Disse stærke sider skal udnyttes i designet. Det store besøgstal er alene en grund til at lave et mobilt website. Der er mange besøgene, som skal læse om hvert dyr inde i Zoo’en ved de forskellige standere. Det mobile website giver mere plads til hver enkel besøgene og mindsker ventetiden for at komme hen til standeren og læse om dyret. Zoo’en er meget fleksibel i forhold til åbningstider osv. Det skal også fremhæves, så brugeren hurtig kan finde det. København Zoo’s svage sider (W) er, at de ingen statslig støtte får og at de er meget afhængige af deres sponsorer økonomisk. Zoo’en har ikke muligheden for ekstern udvidelse pga. arealmæssigt pladsmangel og deres website stemmer ikke overens med deres have visuelt. Noget af der første vi kan gå ind og lave er naturligvis en hjemmeside, som har flere visuelle billeder, der repræsenter Side 7 af 45


København Zoo, og som bedre præsentere hvad det er for et smuk og spændene Zoo man kan besøge. Virksomhedens muligheder (O) er blandt andet udvidelse af deres sortiment. Fx Den Arktisk Ring som de har fået i 2013. De kan udvide deres webshop hvilket også vil kunne øge omsætningen. De har lavet mange spændende arrangementer, som har tiltrukket flere besøgene, hvilke giver dem flere muligheder. De kan prøve at få en endnu større markedsvækst, og evt. få sponsorater til flere interne udvidelser. En af mulighederne vi kan udnytte i designet er at få de mange arrangementer frem i designet, så folk bliver mere opmærksomme på dem. På den måde fremhæver vi muligheden mere. Virksomheden har også flere trusler (T), som kan gå ind og påvirke dem. Vejret er en kæmpe trussel for København Zoo da folk ikke gider i Zoo hvis vejret er dårligt. Dyrene i Zoo kan også gå hen og blive alvorligt syge. Der kan komme en ny finanskrise som kan gøre at besøgstallet falder, da folk vil spare mere. Konkurrenterne kan København Zoo heller ikke gå ind og påvirke.

TOWS Vi har i vores TOWS-analyse lavet nogle strategiske tiltag som virksomheden kunne arbejde videre med (se bilag 9). København Zoo laver mange arrangementer/events. Dette er den ting Zoo’en tjener mest på pr. gæst. Derfor mener vi at der er stort potentiale i at udvide det område. På samme tid skal det have en højt prioriteret plads på sitet, så de besøgene er opmærksomme på at arrangementerne/eventsene er der. Der er også muligheder i at udvide webshoppen på nettet, hvilket vil kunne øge omsætningen og være en mulighed for at skabe en større kapital. København er Danmarks hovedstad og det gør at mange turister hvert år kommer til byen. Derfor vil vi implementere en mulighed for at ændre sproget i vores header, så det ikke kun er engelsk som den nuværende hjemmesider har, men også en knap til svensk. Dette tiltag vil appellere mere til turisterne. København Zoo’s hjemmeside mangler billeder og illustrationer. Specielt hvis man kigger på konkurrenternes hjemmeside, som har mange flere billeder og farver på deres sites. Derfor vil det være oplagt at søge inspirations fra disse sider.

Side 8 af 45


Kommunikationsplan

Vi vil opnå at integrere mobilen under besøget i København Zoo. Den skal være et online værktøj, som skal hjælpe og gavne oplevelsen for forbrugeren. Det responsive webdesign skal skabe en unik følelse for hver enkelt besøgende, og være med til at optimere brugervenligheden på mobilen såvel som computeren. Det er nødvendigt for at optimere besøget hos forbrugeren og få det fulde ud af oplevelsen i Zoo. Mange af deres konkurrenter har allerede optimeret til et responsivt design, så derfor er det nødvendigt for Zoo at holde sit website opdateret, for ikke at blive distanceret på markedet. Målgruppe I målgruppeanalysen opsættes der 3 målgrupper efter prioritering (bilag 6). Disse målgrupper er valgt ud fra den officielle markedsføringslinje København Zoo lagde i år 2012. I årsberetningen fra 2012 (se bilag 3) skrives der: ” I årets markedsføringskampagner blev der fokuseret på Zoos primære målgruppe, børnefamilier i hovedstadsområdet, sydsvenske børnefamilier samt danske og udenlandske turister, der besøgte byen i sommermånederne. Markedsføringen koncentrede sig om Zoo som en rekreativ oase med fokus på dyreoplevelser og samværet mellem børn og voksne.” 6 Det ses, at denne kommunikationslinje er meget konkret og ikke mindst vigtig at arbejde ud fra, da produktet skal indgå under Zoo’s meget skarpe og professionelle profil. Virksomhedens vision. København Zoo har selv formuleret deres vision, så derfor gengives den eksakte formulering: Zoo skal være:

6

http://www.zoo.dk/BesogZoo/OmZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx Side 22.

Side 9 af 45


Landets førende kulturinstitution med hensyn til innovativ formidling og pædagogik, herunder miljøformidling og bæredygtighed.

Kendt og respekteret for sin høje standard med hensyn til dyrehold og dyreanlæg og som attraktion, hvor god arkitektur og design understreger oplevelsens værdi og lødighed.

Kendt og respekteret som landets førende informationscenter mht. eksotiske dyr og bevarelsen af deres levesteder i naturen.

Kendt og respekteret som aktiv naturbevarelsesorganisation med globalt perspektiv og netværk.

En virksomhed med høje etiske normer.

En virksomhed hvor gæsten er i fokus.

Blandt de virksomheder, der har de mest motiverede, velkvalificerede og veluddannede medarbejdere i den europæiske zoo- og akvarieverden.

En virksomhed med økonomisk grundlag, der sikrer opfyldelse af Zoo mission Zoos7.

Virksomhedens mission. København Zoo har selv formuleret deres mission, så derfor har vi valgt at gengive den eksakte formulering: Zoos formål er i dag formuleret således: Gennem en tidssvarende fremvisning af karakteristiske dyreformer, der egner sig til de lokale forhold, skal Zoologisk Have virke som kulturinstitution med samfundsmæssige opgaver af: 

Rekreativ art

Oplysende art

Videnskabelig art

Zoologisk Have skal øge interessen for og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed gennem oplevelser baseret på en vedkommende, aktiverende og underholdende formidling. Zoologisk Have skal medvirke aktivt i de internationale bestræbelser for at bevare dyrearter og naturområder, og dermed bidrage til bevarelsen af naturens mangfoldighed.

7

http://www.zoo.dk/BesogZoo/OmZoo/Vision.aspx

Side 10 af 45


Alle disse aktiviteter skal baseres på videnskabeligt grundlag8. Brugeren skal føle sig inspireret og overbevist til at besøge parken og dyrene. Websitet skal give et illustrativt billede af hvad man kan opleve i København Zoo. De fleste af konkurrenterne på markedet har allerede optimeret deres website til et responsivt design. Derfor er det oplagt at søge inspiration til vores udvikling, selvom vores website skal have udgangspunkt i mobile first og derigennem lave et endnu bedre produkt. På forsiden af det nye website skal der reklameres med, at det nye website er responsivt og vil udvide oplevelsen under besøget i haven. En anden oplagt mulig for at skabe gratis PR er de sociale medier som Facebook. Derfor vil vi ligeledes reklamere med det nye design der. På vores YouTube-kanal skal der også lavet en kort reklamepræsentation af websitet, som visuelt fortæller, hvordan oplevelsen bliver forøget med mobilen i parken. Ved indgangen til haven skal der reklameres for den nye mobilsite, for at gøre oplevelsen endnu bedre for de gæster, som ikke har besøgt websitet eller facebook siden før besøget. Dette optimerer også sandsynligheden for at gæsten ønsker at komme igen og evt. købe sæsonkort.

Design I denne del af vores rapport vil vi beskrive de beslutninger vi har taget i forhold til designet på vores hjemmeside. Sitet vi har designet til en mobilenhed har et breakpoint ved 768 pixels. Det vil sige at når man besøger sitet på en enhed som er større end 768 pixels kommer man ind på vores desktopsite. Vi har valgt dette breakpoint, da det er her enheden går fra en mobilenhed til en tabletstørrelse, og vores mobilsite er lavet med henblik på anvendelse under selve besøget i Zoo, altså med mobilen.

8

http://www.zoo.dk/BesogZoo/OmZoo/Mission.aspx

Side 11 af 45


Mood Board I vores mood board (se bilag 10) har vi forenet det legende og det seriøse. Vi har valgt at designe vores mobilesite med udgangspunkt i, at den benyttes af børn under besøget. Hvorimod at desktop udgaven ikke udelukkende benyttes af børn og forældre, men ligeledes af firmaer og sponsorer. Dette ville gøre sig gældende idet at vi på vores desktopsite vil bruge professionelle billeder indefra zoo, og på vores mobilesite har vi designet et mere legende univers med børnevenlige tegninger, figurer og farver. Vi vil forsøge at gøre det til en sjov oplevelse for børene at besøge vores mobilesite.

Brugertest Den kvalitative brugertest blev anvendt, for at give et bedre og mere analyserende billede af brugerens færden på siden, samt hvilken prioritering der skal fortages for den bedste optimering. Testen viste, at brugerne mistede overblik på forsiden og missede ellers vigtige informationer. Dermed vil der i designudformning foretages vigtige prioritering ud fra disse informationer (se bilag 11).

Wireframes Det første vi gjorde da vi skulle lave vores wireframes (se bilag 12) var at gå ind og prioritere alt det information som København Zoo’s forside har på deres hjemmeside. Prioritering har spillet en meget vigtig rolle i forhold til vores design. Dette vil blive uddybet under ”Navigation & information design”. Vores wireframe giver et nemt og overskueligt blik over, hvordan vi ville have siderne skulle opbygges, inden vi startede med at kode dem. Udover det var det et godt værktøj at have med under hele kodningsprocessen.

Side 12 af 45


Color schem Oprindeligt havde vi valgt at bruge farverne grøn, blå og rød på vores website. Farverne er valgt ud fra de farver zoo bruger i deres årsrapport samt logo. Men vi fik idéen om at få websitet til at blive en rejse, hvor man starter i skyerne og bevæger sig ned gennem himlen, ned til græsset og gennem jorden. Den grønne og blå farve passer ind i temaet, men vi var nødt til at tilføje brun for at symbolisere jord. Det er dog kun i mobile versionen vi vil implementere den brune farve og jorden, og når vi bevæger os op mod desktop ændres temaet til et mere professionelt design, hvor vi vil prioritere de oprindelige farver. Farverne skaber harmoni idet vi vægter at benytte de grønne og blå nuancer mest og prioriterer den røde farve til deres logo. Dette skaber noget dynamik idet grøn og rød er komplementærfarver. Den grønne farve repræsenterer også et farvespektrum, der underbygger parkens fokus på miljø, som også indgår som en af parkens artefakter. København Zoo har brugt den varme og positive røde farve i deres logo siden 1859 – den stjæler al opmærksomhed (se bilag 13).

Font Vi har på vores mobilsite og i vores rapport valgt at bruge fonten Arial. Denne font er letlæselig på en computer skærm. Det er et bevidst valg da det er en sans serif skrift og den dermed danner ro, troværdig og underbygger København Zoo egen skrift.

Side 13 af 45


Mobildesign I vores mobil-design har vi taget mange gennemgåede valg med udgangspunkt i prioriteringen fra navigations og informations design samt målgruppeanalysen, derudover har den generelle kommunikationsplan skitseret den røde tråd. Komposition Helt generelt kan mobilsitet ses fordelt over figur 1 og figur 2, hvor figur 1 er den øverste del og derefter bevæges der ned til figur 2. På hele mobilsitet er der valgt, at rette det designmæssige fokus efter børnefamilier, der er dominerende i både den primære og sekundære målgruppe, derfor er siden gjort spændende, ved at anvende en baggrund, der viser et tværsnit af et tegneserieinspireret landskab. Baggrunden er opbygget af flere dele i Photoshop: En himmel, et græstæppe, jord og undergrund. Giraffen er også delt op i tre: hoved, hals og krop, for at gøre det lettere at implementere den i kodningen.

Figur 1

Disse dele giver en horisontal komposition med naturlige inddelinger, som dermed også tager fat i gestaltlovene omkring lukkethed, hvor den naturlige lukkethed via baggrunden medvirker til ro, og giver et bedre overblik over sammenhængen mellem elementerne. Via de forskellige inddelinger ses også en indirekte prioritering, hvor de højst prioriterede elementer er placeret over jorden, hvor derimod de yderligere menupunkter og kontaktoplysninger placeres under jorden. Alt dette symboliser også parkens omfang hvor der kan ses dyr over og under jorden.

Symmetri: De horisontale linjer i billedet medvirker som sagt til naturlige inddelinger, derudover er de vigtige i forhold til at danne harmoni og ro i billedet.

Figur 2

Giraffen der kan ses på figur 1, er valgt på baggrund af flere parametre. For det første bidrager den med personlighed samt liv til billedet, der i forvejen henvender sig ti børnefamilier, for det andet bidrager den med endnu en naturlig komposition i forhold til den symmetriske hals, der danner en vertikal linje, som henviser til at siden er lang, samt giver modspil til de mange horisontale linjer. Alt dette underbygger vigtigheden af overskuelighed og brugervenlighed.

Side 14 af 45


Elementer: I headeren ses den vigtigste artefakt i form af Københavns Zoo’s logo, til højre for logoet ses menu-knappen, der er vist med de symbolske menu-streger som anses som et implicit menusymbol. I den midterste del (figur 1), ses de prioriterede knapper: Dagens program, Gæt en lort, Dyr, Kort over Zoo. Her ses en fin balance hvor knapperne skal være individuelle elementer, men hænge sammen som de vigtigste punkter. Derfor lå fokus på gestaltlovene omkring nærhed, lighed og lukkethed. Nærhed – fordi knapperne sidder tæt og på linje. Lighed – fordi knapperne har samme form og størrelse, dog ikke farve da punkterne som sagt er individuelle. Lukkethed – Den blå himmel fungerer som den ”lukkede” kasse der indrammer punkterne. Disse principper har været grundlæggende igennem hele design fasen, derfor er alle knapperne i bund-menuen (figur 2), også indrammet i ”undergrunden”, derudover anvendes der også ens knappeelementer af samme grund. Giraffens lange hals er med til at skabe fornemmelsen af at man kan scrolle på sitet, da det giver en fornemmelse af at siden er længere. Man bliver på samme tid nysgerrig for at se benene og det nederste af kroppen. Det vækker nysgerrighed hos brugeren. I Undermenuerne er det valgt, at fjerne giraffen da den her bliver forstyrrende, i forhold til indhold og fokus, derudover er principperne også gennemgående på undermenuerne, derved bibeholdes den røde tråd. Farver Farverne har en stor betydning i forhold til, at danne et spændende visuelt miljø uden at brugeren mister overblik. Grundlæggende tager farverne udgangspunkt i det valgte colorscheme.

Side 15 af 45


Interaktion Vores website er bygget op omkring ”Mobile First”-filosofien (MF). Vi har valgt at kode to forskellige layouts til henholdsvis mobil og tablet/desktop. Hele siden er kodet i HTML5, CSS3 og PHP. Vi har brugt HTML til at kode sidens generelle struktur og opbygning, og CSS til at style sidens layout, samt implementere grafiske elementer som baggrunde, som senere kan restyles når siden bevæger sig op ad fra MF.

Vi har bl.a. brugt PHP til at kode vores menu i mobilversionen. På hver underside har vi defineret en variable, $thisPage, som passer til den respektive side. I dette tilfælde har vi givet index.php variablen ”index”. I vores navigation spørger vi så om $thisPage er lig med index og hvis den er, definerer vi en ny variable, $active_class, som gives værdien ”active”. Hvis $thisPage ikke er lig med index, får $active_class en blank værdi. I vores HTML tag <li> benytter vi PHP til at udskrive $active_class ved hjælp af echo, og hvis den har værdien active, kommer det til at stå i HTML elementen  class=”active”. I vores stylesheet har vi stylet class’en ”active”, så en adskiller sig fra de andre navigationspunkter, og derved kan man i menuen se hvilken side man er inde på. Når vi bevæger os fra mobile til tablet/desktop, begynder vi at bruge Media Queries til at redesigne sitet. Fordi vi har valgt at lave to forskellige layouts til samme website, alt efter platform, laver vi en del om. Vi har valgt at fjerne menuen fra bunden og implementere en hovedmenu samt undermenu i desktop. Det har vi gjort ved at give hver menu en omliggende div med et id. Når vi er under 768px (mobile) har desktop menuerne fået property’en ”display” med en value ”none”. Når browseren rammer 768px får den så en ny value ”block”. Derved vises disse menuer nu. Vice versa med mobilemenuen. Fordi vi ikke havde mere tid, har vi slet ikke nået at lave alle undersider til desktopversionen, og derfor har vi heller ikke lavet en velfungerende PHP navigation. Vi har kun implementeret de sider fra mobile som går igen i menuen i desktop. Desktopversionen er derfor til for at give et visuelt indtryk af vores intention med sitet i fuld format.

Side 16 af 45


Code structure Vi har en hovedmappe, som hedder ”zoo”. Her laver vi en undermappe til images, hvor alle billeder lægges ind, som alle er jpg, gif eller png format. Vi laver en undermappe til al vores CSS3, hvor vi også benytter Erik Meyers ”reset”, som nulstiller css-indstillingerne på alle browsere. Derefter starter vi fra bunden med al styling i et eksternt stylesheet. Vi har også en undermappe til vores include-filer i PHP. Vi har bl.a. valgt at lave vores head, header og footer som include-filer, da de alle 3 går igen på alle undersider. Vores site bruger altså både HTML5 og PHP og navnene på filerne må ikke indeholde æ, ø, å eller store bogstaver. vi vil validere vores HTML ved hjælp af http://validator.w3.org/ og vores css ved hjælp af http://jigsaw.w3.org/css-validator/. Vi har anvendt en css layout generator på http://csslayoutgenerator.com/, med et liquid (fluid) layout.

Functional Template Vores functional template tager udgangspunkt i mobile first versionen til websitet. Den består af en header med et logo og en menu-knap. Menu-knappen linker til menuen i bunden af siden hvilken er opbygget af store menupunkter, som er lette at benytte på mobil. Efter header ligger vores content, som ligeledes består af store let brugbare knapper til fingeren. Footer deles op i to kolonner, som henholdsvis indeholder adresse + tlf. nummer samt link til facebook og youtube. Det vigtigste for os er, at det skal være let at navigere på siden, og let at benytte de respektive knapper, for at øge brugervenligheden og gøre oplevelsen bedre for forbrugeren (se bilag 14).

Side 17 af 45


Sitemap (Se bilag 15).

Navigation & informations design

I sitemappet til det mobilekoncept ses en anden prioritering end det oprindelige sitemap for desktop sitet. Ved det mobilekoncept ses to grundlæggende opbygninger: Frontsite og menu. Frontsite: Frontsitet er forsiden på det mobilekoncept hvor der er valgt 4 prioriteret punkter ud fra produktets formål samt den analyserede målgruppe. -

Dagens program Gæt en lort Oplev dyrene Kort (Kort over parken)

Produktets formål var, at udvide oplevelsen under besøget for særligt børnefamilier, derfor er ”Dagens program” valgt som første prioritet da dette er den første information, der kan opfordre børnefamilier til, at opleve parken. ”Gæt en lort” er en særligt rettet børneaktivitet, hvor børnefamilier skal gætte hvordan f.eks. abens lort ser ud, og derfor går på oplevelse i parken, for at se aben og den tilhørende lort. Denne børneaktivitet er en hovedaktivitet der understreger, at målgruppen er børnefamilier der anvender mobilen under besøget. ”Oplev dyrene” er valgt, da folk skal have bedre mulighed for et dyreleksikon ved hånden. I højsæsonen kan besøgstallet være meget højt, og derfor kan de opstillede informationsstandere være svært tilgængelige. Dette problem vil derfor blive mindsket, når information om hvert dyr kan findes lige ved hånden. Dog vil der ved dette projekt sættes en praktisk begrænsning på max 10 dyr i leksikonet, da projekts tidsbegrænsning ikke gør det muligt, at håndtere de 3000 dyr Københavns Zoo håndterer.

Side 18 af 45


”Kort over parken” er grundlæggende en information, som er altafgørende under besøget. Ved at gøre denne information mobil, øges overblikket over oplevelsesmulighederne og modsat mindskes fortvivlelsen over manglede overblik.

Menu: Menuen indeholder den information der har høj prioritet under besøget, dog er det ikke en information der ikke udvider besøget men nærmere underbygger besøget, derfor er disse punkter udvalgt: -

Dagens program Nyheder Praktisk info Oplev dyrene Kort over parken Find vej Kontakt

Som det kan ses er der flere gennemgangere fra forsiden f.eks. Dagens program. Dette er valgt, da der i kommunikationsplanen er lagt vægt på den ønskede overskuelig, og denne overskueligt opnås ved, at alle punkter, undtagen ”Gæt en lort”, kan findes et sted. Udover gennemgangere er punkterne ”Nyheder”, ”Praktisk info”, ”Find vej”, ”Kontakt” også valgt. Nyhedspunktet er valgt som en opdateret kommunikationskanal for Københavns Zoo. I punktet ”Praktisk Info” samles alle relevante spørgsmål enhver gæst kan have under besøget. Dette er vigtigt, for altid at tilbyde en god kvalitetsbevidst service til gæsten. Denne kvalitetsbevidsthed som parken har stor fokus på, understreges også af muligheden for ”Find vej”, hvor information omkring busser, tog mv. tilbydes. Derudover skal gæsten altid have mulighed for personlig kontakt lige ved hånden derfor er kontakt punktet også prioriteret. Sidens indhold vil blive leveret på dansk, men med mulighed for sprog valg, da vores sekundære målgruppe er sydsvenske børnefamilier og ikke mindst turister generelt i den tertiære målgruppe.

(Se større billed i bilag 15)

Side 19 af 45


Dekstop site Dekstop sitet fungerer som en visuel prototype, der viser hvilken linje der var tiltænkt dette site. Dog var dette site ikke prioriteret ligeså højt som det mobile site, hvilket ses i form af analyserne. Dog kan en mere gennemgående analyse findes i bilag (se bilag 16). Her vil være en særligt prioriteringen af forsiden og opbygningen, underbygger tanken om anvendelsen af det responsive design, før og under besøget.

Forbedringsafsnit I forbedringsafsnittet har det været vigtig, at opsummere de planer der ikke er realiseret og de ændringer tidsplanen ikke har gjort muligt, samt eventuelle overvejelser og fejl. Først og fremmest blev der foretaget en brugertest for mobilsitet på 3 personer. Brugertesten forløb således, at testpersonen skulle fortælle alle tanker, overvejelser og valg undervejs, samtidig med at der var givet nogle bestemte opgaver. Her kunne vigtigheden ses i, at have en mulighed for at komme direkte til toppen igen, ved længere sider – der var desværre ikke tid til, at implementere disse knapper, særligt i punktet ”Praktisk Information”, der har mange underpunkter. Vi nøjedes derfor med at benytte en tilbageknap i footeren. Generelt blev der på baggrund af den stramme deadline prioriteret i forhold til projektet, derfor måtte der også opsættes projektafgrænsninger. Afgrænsningerne ville særlige betyde, at undersiderne på desktop udgaven blev fraprioriteret, fremfor et mere funktionelt og helstøbt mobilkoncept. Derudover kan det ses, at omfanget af undersiderne på dekstop udgaven ville kræve en særlig database pga. datamængden. Se eventuelt sitemappet for det oprindelige Zoo.dk9. Menustrukturen fra det oprindelige website er heller ikke analyseret, derfor er menupunkter, underpunkter mv. uændrede i den nye dekstop udgave uden nærmere analyse og begrundelse. Her ville det have været en mulighed, at tage kontakt til Københavs Zoo og forhørt dem om eventuel data vedrørende brugerens færden på websitet, hvilket bedre kunne give et billede af menuprioriteringen.

9

http://zoo.dk/Sitemap.aspx

Side 20 af 45


Ophavsrettigheder: Igennem projektet er der ikke taget forbehold for ophavsrettigheder i forhold til anvendt materiale, og da brud på ophavsretten også er strafbart, er dette en meget vigtig del. Hvis produktet var officielt havde det været nødvendigt, at tage kontakt til indehaverne af diverse materialer, og betale sig til benyttelse af dette, eller benytte offentlige tilgængelige materialer. Her havde Copydan10 også været en vigtig sammenarbejdes partner.

Konklusion Vi har over 3 uger arbejdet med projektet ”1.2 Mobile First”. Her var intentionen, at udvikle et mobilt koncept der tager udgangspunkt i mobil-first filosofien. Dette blev løst via et responsivt webdesign, hvor det mobile koncept henvendte sig til børnefamilier under besøget, og dermed udvidede oplevelsen via en leg, tilgængelige information og høj brugervenligheden. I løbet af rapporten er der skitseret flere problematikker, der er analyseret og løst på bedst muligvis med tilhørende begrundelse. I forbedringsafsnittet kan der ses diverse mangler og overvejelser, der præges af en stram prioritering og udgangspunkt i en prototype, frem for et officielt produkt. Dermed har forbedringsafsnittet en stor betydning for en senere revurdering.

10

http://www.copydan.dk/

Side 21 af 45


Bilag Bilag 1:

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR314.pdf

Side 22 af 45


Bilag 2: Graf 1

Kilde: http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx Side 32

Side 23 af 45


Kilde: http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx side 33.

Side 24 af 45


Bilag 3: Graf 2

Kilde: http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx side 34.

Side 25 af 45


Bilag 4: Graf 3

Kilde: http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx side 39.

Side 26 af 45


Bilag 5: schein

Intern magtdistance Magtdistancen internt i virksomheden befinder sig på et medium niveau. Virksomheden har høje krav til arbejdsmoralen og ikke mindst kvaliteten. Dette skinner igennem ved artefakterne hvor den høje standard er gennemgående på alle niveauer. Dog ses der i årsrapporten fra 2013, at den nye administrerende direktør Steffen Stræde ville mindske bureaukratiet, og give den enkelte medarbejder mere indflydelse i den daglige gang. Dette har allerede nu vist nye forbedringer for arbejdsmiljøet, kvaliteten og moralen blandt medarbejdere. Angående hjemmesiden ses der også en medium magtdistance. Siden er etisk korrekt og meget neutral, dette ses ved få og neutrale farver og ikke mindst åbenhed omkring alle informationer. Derfor befinder virksomheden sig på et medium niveau, da der er høje krav til den enkelte medarbejder, men hvor der også tildeles meget ansvar, respekt og tillid. Feminine værdier: -

Arbejdsmoral.

-

Frihed under ansvar.

-

Miljøet

-

Familie rettet.

-

Eventyrlig og oplevelsesrig.

I de feminine værdier finder man overordnet den gode stemning og oplevesen. Dette bliver set i form af en god arbejdsmoral, miljøet og den familierettede tilgang. Alle disse punkter har stor betydning for gæsten og ikke mindst medarbejderne, da besøget i den zoologiske have skal bære præg af en imødekommenhed og god service.

Maskuline værdier: -

Høj standard.

-

Kvalitet.

-

Særligt informativ.

-

Handlekraftigt direktør.

Ved de maskuline værdier træder kvaliteten for alvor igennem. Derudover er den nye og karakteristiske administrerende direktør Steffen Stræde også en vigtig faktorer. Steffen Stræde Side 27 af 45


tiltrådte posten som administrerende direktør for Københavns Zoo tilbage i februar 2012. Steffen Stræde udtaler ”Jeg ser det som min fornemste opgave at udvikle Zoologisk Have og at fokusere endnu mere på, at gæsterne får nogle fantastisk gode oplevelser her. Jeg ser frem til at arbejde med en meget dedikeret og professionel medarbejderstab” 11 Dette sender et professionelt signal, der sætter standarden for hvilken kvalitet gæsterne skal opleve.

11

http://www.zoo.dk/BesogZoo/Nyhedsarkiv/2012/Februar/Pressemeddelelse%20ny%20direktoer.aspx

Side 28 af 45


Bilag 6: Målgruppe I målgruppe analysen opsættes der 3 målgrupper efter prioritering. Disse målgrupper er valgt ud fra den officielle markedsføringslinje Københanvs Zoo lagde i år 2012 (se bilag 5). I årsberetningen fra 201212 skrives der: ” I årets markedsføringskampagner blev der fokuseret på Zoos primære målgruppe, børnefamilier i hovedstadsområdet, sydsvenske børnefamilier samt danske og udenlandske turister, der besøgte byen i sommermånederne.

Markedsføringen koncentrede sig om Zoo som en rekretiv oase med fokus på dyreoplevelser og samværet mellem børn og voksne.” Det ses, at denne kommunikationslinje er meget konkret og ikke mindst vigtig, at arbejde ud fra, da produktet skal indgå under Zoo’s meget skarpe og professionelle profil. Fokus vil ved dette produkt, rette sig efter en større og dynamisk dyreoplevelse for børnefamilier og turister under besøget13.

Primær målgruppe: Børnefamilie bosiddende i hovedstadsområdet.

Persona:

Familien Jensen Far: Bjarne Jensen Alder: 45 år. Erhverv: Elektriker. Mor: Birthe Jensen Alder: 40 år. Erhvervs: Sygeplejerske Barn 1: Nikolaj Jensen Alder: 12 år.

12

http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx

Side 29 af 45


Interesse: Fodbold Yndlingsdyr: Løve Barn 2: Sophie Jensen Alder: 9 år Interesse: Teater Yndlingsdyr: Kat Barn 3: Oscar Jensen Alder: 5 år Interesse: Lego Yndlingsdyr: Skildpadde. Økonomi:

35.000 ,- udbetalt.

Fokus:

For den primære målgruppe fokuseres der på, at samle familien og forbedre mulighederne for information til børnene. Dette skal kunne øge dyreoplevelsen under besøget, samt formindske eventuelt forvirring vedrørende planlægning af besøget samt overblik.

Sekundær målgruppe: Børnefamilier i Sydsverige, bosiddende Malmø.

Persona:

Familien Lindberg. Far: Emil Lindberg Alder: 45 år Erhverv: Butikchef i IKEA Mor: Carolina Lindberg Alder: 41 år. Erhvervs: Receptionist Barn 1: Chrisopher Lindberg Alder: 11 år. Interesse: Fodbold Yndlingsdyr: Leopard

Side 30 af 45


Barn 2: Hanna Lindberg Alder: år 13 Interesse: Ridning Yndlingsdyr: Hest Barn 3: Lena Lindberg Alder: 5 år Interesse: dyr Yndlingsdyr: Abe Økonomi:

43.000 ,- udbetalt.

Fokus:

I den sekundære målgruppe tages der også udgangspunkt i den øgede dyreoplevelse for familien, derudover vil der særligt ved svenske besøgende være en mere målrettede markedsføring, samt forberede muligheder for sprog, information og logistik orientering.

Tertiær målgruppe:

Generelle turister. Fokus:

Ved den tertiære målgruppe ses de generelle turister som helhed. Målgruppen vil være meget bred og har derfor flere forskellige baggrunde, at forholde sig til. Derfor vil fokus rettes mod den overskueligt opbygning og direkte tilgang til relevant information under besøget.

Side 31 af 45


Bilag 7: Kommunikation og markedsføring

Kilde: http://www.zoo.dk/BesogZoo/~/media/Files/Zoo%20aarsberetning%202012_net.ashx side 22.

Side 32 af 45


Bilag 8: SWOT Stærke sider (S)

Svage sider (W)

S1: Placering

W1: Ingen statslig støtte.

S2: Størrelse (den største)

W2: Ikke muligheden for ekstern udvidelse pga. arealmæssigt pladsmangel.

S3: Nostalgi (fra 1859) S4: Privatejet virksomhed - bestemmer selv

W3: Website stemmer ikke overens med haven visuelt.

S5: Stort souvenirer sortiment

W4: Afhængige af sponsorater.

S6: Skole- og teambuildingevents S7: Største besøgstal i DK (over dobbelt så mange som 2. pladsen) = større kapital S8: Mange muligheder for mad S9: Fleksible åbningstider S10: Mange sponsorer Muligheder (O)

Trusler (T)

O1: Udvidelse (fx arktisk ring)

T1: Vejret

O2: Lave interessante arrangementer

T2: Naturens gang (sygdom blandt dyr)

O3: Sponsorater til intern udvidelse

T3: Konkurrenter

O4: Udvidelse af webshop for øget omsætning

T4: Ny finanskrise

O5: Markedsvækst

Side 33 af 45


Bilag 9: TOWS

Muligheder (O)

Trusler (T)

Stærke sider (S)

Svage sider (W)

S7 + O2: Større arrangementer/events, som rammer bredere.

W5+O4: Større webshop = Mere økonomisk uafhængig.

S6+O5: Udvid+opdater teambuildingevents = størrer vækst.

W1+O3: Fordi de ingen statslig støtte får, kan de søge flere sponsorater for at give større kapital.

S1+T3: Appellere mere til turister da Kbh er den største turistby i DK (største konkurrenter ligger i Jylland)

W4+T3: Søge inspiration hos konkurrenter for at optimere website.

S10+T4: Skaffe flere sponsorer så de ruster sig imod en evt finanskrise.

Side 34 af 45


Bilag 10: Mood board

Side 35 af 45


Bilag 11: Brugertest Brugertest: Københavns zoo Hvordan kommer du hen til Parken – Find transportmuligheder. 1. Stor menu med praktisk – meget i tvivl – kigger ned af siden – men finder stadig ikke noget – praktisk information – fundet 2. Søger i fletet – transport – sker intet – forside – læser stor menu – finder ingeting – venstre menu – praktisk information – find vej til zoo – fundet 3. Søger i transport felt – ingenting – ser hurtig på siden – adresse findes, men ingenting ellers – finder til sidst rejseplan på forsiden – vil tage adresse og på ind på googlemaps for at finde vej, da han bliver forvirret over siden.

Hvilke forhold har handikappede? – Find relevant information for handikappede. 1. Menu til venstre – går ind under praktisk info – fundet 2. Praktisk info – adgangsforhold – fundet 3. Søger i feltet og finder det derefter – fundet

Køb en billet: 1. Kigger i menuen til venstre – arrangementer – webshop – køb billet – fundet 2. Åbningstider og priser – finder priser – køb billet i webshop – fundet 3. Kigger på forsiden – finger ingenting – åbningstider og finder webshop – fundet

Find kontakt oplysninger for parken: 1. Tjekker bunden – finder nummer – fundet 2. Praktisk info – forkert vej – kigger i øverst menu - finder det – fundet 3. Kigger under praktisk info – går bagefter til toppen.

Find information vedrørende elefanten: 1. Det kan i opleve i zoo – elefanthuset – dyrelektikon – pattedyr – elefant – fundet 2. Det kan i opleve i zoo – elefanthuset – hvorfor norman foster – søgefelt – elefant – dyreleksikon – pattedyr – fundet 3. Prøver søgeboks – besøg zoo – dyreleksikon – tror efefant er et krybdyr – meget utidfreds bruger! – finder den til sidst under pattedyr – fundet

Brugertest: Vores mobilsite Find åbningstider: 1. Ned i bunden – ikke noget som lige siger det med det samme – praktisk info – åbningstider – fundet

Side 36 af 45


2. Praktisk info – fundet 3. køre ned på siden – praktisk info Find elefants lort: 1. gæt en lort – fundet 2. Gæt en lort – fundet 3. Gæt en lort – fundet Hvad vejer en rotte: 1. Dyr – rotte – fundet 2. Dyr – rotte – fundet 3. Dyr – rotte – fundet

Find nummeret til Københavs zoo: 1. Forside – fundet med det samme 2. Ned på siden – fundet 3. Fundet i bunden med det samme

Hvad tid bliver køerne malket: 1. Dyr – ingen køer – forside – dagen program – fundet. 2. Dyr – ingen køer – forside – dagen program – fundet 3. Dagens program – fundet Konklussion Vi har i projekt 1.2 lavet en brugertest for at undersøge usability/brugervenligheden af Zoo.dk’s hjemmeside samt vores egen mobilsite. Vi spurgte 3 personer om de ville deltage i undersøgelsen for at tjekke om placering og beskrivelse af de forskellige elementer var lavet på den bedste og mest overskuelige måde. Det første vi undersøgte var Zoo.dk nuværende hjemmeside. Vi stillede spørgsmål som: find rejseinformation til zoo, køb en billet online og find kontakt info til Zoo. Disse informationer findes alle sammen på København Zoo’s forside, men ingen af vores testpersoner fandt disse informationer på forsiden. Forsiden indeholder alt for meget information, forskellige farver og elementer sagde vores testpersoner. De kunne slet ikke ”overskue” at kigge på forsiden, da den var umuligt at finde rundt i og overskue. De valgte derfor allesammen at kigge i de forskellige menuer hvilket gjorde at at nogle af testpersonerne brugte næsten 2 minutter på at finde svar på et spørgsmål i brugertesten, hvilket er helt uacceptabelt. Den anden brugertest omfattede vores eget site hvor vi stillede spørgsmål som: find kontaktinformation, find information om rotten og find frem til elefantens lort. Disse ting skal alle Side 37 af 45


være nemme at finde, og vi har derfor forsøgt at placere dem så de gerne skulle være så overskuelig som muligt. Vores brugertest bekræftede at brugeren ikke brugte mere end 3 klik og 10 sekunder max, for at finde den ønskede information. Dette var vores mål og har bekræftet os i af placeringen af de forskellige elementer er god.

Side 38 af 45


Bilag 12: Wireframes

Side 39 af 45


Bilag 13: Color schem

Side 40 af 45


Bilag 14: Functional Template

Side 41 af 45


Bilag 15: Sitemap

Side 42 af 45


Bilag 16: Desktop design I dekstop-design fokuseres der på desktop sitet når den responsive side bryder de 768px og dermed henvender sig til brugere, der sidder med tablet eller computer derhjemme, modsat det mobile design der henvendte sig til gæsterne under besøget. Det er også vigtigt at understrege, at dekstop sitet ikke er første prioritet og dermed skulle fungere som en visuel prototype, der viser hvordan desktop sitet kunne gøres mere spændende, indbydende og brugervenligt end det tidligere site på zoo.dk. Udgangspunktet ved dekstop sitet er de samme artefakter der synliggøres ved kommunikationsplanen, Schein, SWOT, TOWS og ikke mindst brugerundersøgelsen. Derudover skulle der håndteres mange undersider og generelle informationer på en overskuelig måde, uden tab af indhold. Først blev der foretaget en brugerundersøgelse

Figur 3: Desktop-site

af det originale site. Her kunne det ses, at testpersonerne ikke kunne finde de relevante oplysninger hurtige, på trods af, at de i forvejen stod på forsiden. F.eks. tog det generelt personerne 4 min, at købe en billet til parken, selvom der var en direkte genvej. Derfor blev der foretaget en skarp prioritering af den oprindelige sides indhold på forsiden. Dette betød, at der nu på dekstopsitet kan ses et slideshow med levende og fangede billeder af dyrene, en stor nyhedsrubrik, en facebook-sektion og en menu til venstre (der er ikke foretaget analyse af menu punkternes relevans). Derudover har billet, medlemskort og login nu får 3 individuelle knapper i højre hjørne der giver brugeren direkte og overskuelig adgang til disse funktioner.

Side 43 af 45


I designfasen af desktopsitet tog farverne udgangspunkt i det oprindelige color scheme, men slettede hele det ”børnevenlige” tema der var gennemført i mobilsitet, dette er valgt da siden nu ikke rettes til under besøget men, rettes til brugere der sidder derhjemme og har større informations behov. Komposition på dekstop sitet er et meget væsentligt element, da brugervenlig og overblik skabes ved en skarp komposition. Derfor er der også her anvendt reglerne fra gestaltlovene vedrørende lighed og lukkethed, hvor alle elementer på sitet har forskellige farver der giver lukkethed, samt brug af samme former der giver lighed, alt sammen for, at skabe balance og ro.

Business goals:

-

Forhøje omsætning, særligt via billetindtægter. Skabe en ny oplevelse via mobil, der forsat fastholder Københavns Zoo som den mest besøgte park i landet. Forbedre den generelle service og tilgangen til parken, via nyttige informationer og bedre forhold for den enkelte gæst.

Disse 3 business goals støttes op af hinanden, da det primære mål er, at øge omsætningen særligt via billetindtægter – derfor vælges der denne nye tilgang via mobil, så parken endnu engang forbliver den mest besøgte i Danmark. Samtidig øges oplevelsen særligt for børnefamilier og gør parken mere attraktiv og innovativ. Denne tilgang til særligt service og kvalitet er begge værdifulde punkter, der blev lagt meget vægt på i artefakterne, derfor vil disse også danne grundlag i design udformningen.

Side 44 af 45


User goals:

-

Keep it simple: Enkelhed er alt afgørende. Illustrativt. Spændende. Informations givende. Børnevenligt. Ingen krav til styresystem.

User goals retter sig meget efter brugervenligheden, da personer ingen interesse har i, at anvende mobilen i zoologiskhave hvis den er kompliceret og stjæler opmærksomheden fra oplevelsen – derfor er det vigtig, at den udvider oplevelsen i parken fremfor, at blive en hindring. Derudover har personer interesse i hurtig og tilgængelig information, så mobilen indgår som et hjælpemiddel under besøget. Delkonklusion: Disse mål giver et mere konkret billede af hvordan business goals kan kombineres med User goals. Ud fra at service og brugervenlig er en vigtig artefakter både for brugeren og for Københavns Zoo, vil disse artefakter blive synlige i designudformningen, hvor prioritering og opbygning har en vigtig rolle.

Side 45 af 45

Rapport zindzyg done