Loop2 sss by Søren Vedstesen

Forside

Titelblad

Forord

Figurfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Dette efterlader en række spørgsmål; hvordan endte Thomas overhovedet i havnen? Hvordan kan dette undgås? Dog er der ét spørgsmål der ikke altid ønskes besvaret; hvor meget er et menneskeliv egentlig værd? Og er den værdi eller nærmere pris på et menneskeliv afhængigt af hvordan et liv slutter? Om livet slutter i en ulykke, som et mord eller ved sygdom.

Kapitel 1 - Introduktion til projektet 1.1. Indledning Lørdag aften d. 16 januar 2016 var 19-årige Thomas Stralner i byen i Randers med sine venner. Thomas boede med familien i Aalestrup og gik til dagligt på gymnasium. Denne aften var han taget på diskoteket In The Night med sine venner ind til senere på aftenen, hvor de fortsatte videre på Café Smagløs. Kl. 03.30 så vennerne det sidste til Thomas denne aften. Vidner forklarer senere, at de så Thomas på havnen kl. 05.00 søndag morgen, men byturen denne aften med vennerne blev den sidste for Thomas. Mandag morgen modtog Østjyllands Politi anmeldelsen om Thomas’ forsvinden, hvorefter eftersøgningen på ham blev indledt, med familien ventende i uvished. En uvished der skulle kræve hele 35 døgn, før familien fik en afklaring. Thomas blev fundet død i Randers Havn d. 20 februar 2016, kun 400 meter fra hans sidste livstegn. (Tvøstjylland, Tv2, og DR-Nyhederne.) Denne sande historie langt fra den eneste. Alene i 2013 druknede hele 89 i Danmark, mens antallet af drukneulykker siden 2001 lyder på over 1465 (Trygfondens Druknestatistik), hvilket betyder gennemsnitlig 64 personer årligt.

Værdien af et menneskeliv vurderes subjektivt. Værdien kan fra et menneskeligt synspunkt anskues forskelligt fra hvor involveret man er i det liv, der går tabt. Kvantitativt kan det vurderes som den værdi der går tabt ifm. med dårlig omtale, ressourcer ved en redningsaktion, tab af skattebidrag mv. Men hvem er egentlig den største interessent i forhold til tab af menneskeliv i en havn? De pårørende - ved tabet af en søn, en fader, en elsker? Eller er det kommunen – for hvad koster eventuel dårlig omtale? Hvad er égentlig prisen på et menneskeliv og hvem er den rigtige instans eller individ til at afgøre dette? Uanset hvilken holdning man er tilhænger af, bruges der hvert år utrolig mange penge på sikkerhed. I år 2010 rundede danskernes forbrug hele 10 milliarder til sikkerhed alene i hjemmet, sammenlignet med en enkelt milliard tilbage i 2010 (Vi køber falsk tryghed, politikken). Dette tal dækker dog kun over brand- og tyverisikring, foruden dette kunne det overvejes hvordan det forholder sig, rent økonomisk med sikkerhed i alt fra bilindustrien til antallet af politibetjente i de københavnske gader. Sikkerhed er altså et spændende emne at behandle, når der skal udvikles et nyt koncept. Ifølge Maslows behovspyramide (denstoredanske.dk), der opdeler menneskets behov i 5 kategorier. Tryghed er i denne model anset, som det næstvigtigste behov at få dækket, og derfor vil behovet for tryghed og sikkerhed altid udgør et centralt element i menneskers hverdag. Emnet sikkerhed udgør derfor en central del af denne rapport. Mere specifikt så behandler rapporten sikkerhed omkring drukneulykker i danmark. Rapporten her har til hensigt at beskrive konceptudviklingsforløbet af en 2. semester gruppe på studiet Business Development Engineer. Projektperioden har strukket sig fra primo februar til primo juni. Projektet går i alt sin enkelthed ud på at udvikle et teknologibaseret koncept, der opfylder alle krav om inddragelse af teori såvel som praktiske overvejelser.

God læselyst!

1.1.1 Definitioner Dette afsnit har til formål at klarlægge definitionerne af termer benyttet i opgaven. Definitionerne er udarbejdet af projektgruppen selv, og derfor stemmer definitionerne ikke nødvendigvis fuldstændig overens med eventuelle andre definitioner. Dette med den hensigt at præcisere betydningen af opgaven i dets reelle form.

Illustration byhavn - Udsnit af

Danske havne

havnefronten

Danske havne defineres som alle havne i Danmark. Dette kan dække over industrihavne, lystbådehavne og andre havnefronter. Denne definition strækker vidt og er svær at specificere ift. placering, aktivitet, vanddybde etc. derfor opdeles danske havne i de nedenstående kategorier, hvori en definition vil følge:

ved Aalborg

Lystbådehavne Lystbådehavne udgør havne med både - typisk benyttet af private. Disse havne benyttes primært om sommeren, og i disse havne ligger en større mængde motor- og sejlbåde. Lystbådehavne har typisk meget aktivitet af folk med relation til bådene; enten som ejere af bådene, besøgende, kommunalansatte, havnepersonale mv. Andet færdsel på lystbådehavnene kan være vilkårlige forbipasserende, der f.eks. går tur med hunden, familien mv. Vanddybden på disse havne er typisk 2-3 m (mst.dk).

Illustration lystbådshavn - Vilkårlig lystbådehavn

Byhavne Byhavne defineres som havne, der ligger tæt på bymiljø, som f.eks. restauranter, barer og andre offentlige opholdssteder. Byhavne kan både være havne brugt til industri, men også blot havnefronter, der bruges som rekreationsområder. Med rekreationsområder menes områder, hvor folk kan slappe af og restituere, derfor kan aktiviteten på disse havne både være folk med relation til bådene, men også blot folk der opholder sig på disse havne, eksempelvis er ude og gå en tur langs havnefronten. Disse havne dækker typisk et større areal end lystbådehavne, og har færre, men større både liggende. Vanddybden i disse havne varierer mellem 7 m. - 14 m, eks. er københavns havn 7 meter (byoghavn.dk) og århus havn er 14 meter (aarhushavn.dk). Lystbådehavne kan også defineres som byhavne, hvis de opfylder ovenstående kriterier - og vil i visse situationer derfor også benævnes som byhavne.

Alarmcentral kontra vagtcentral Overordnet vil der igennem rapporten arbejdes med kontakten til henholdsvis alarmcentralen og vagtcentralen. For at undgå unødvendige forvirring skal det noteres, at alarmcentralen har ansvaret for at modtage opkald direkte fra borgerne. Derfor vil alarmcentralen også være den givne central der agerer som den overordnet central, således de også håndterer selve uddelegeringen af ansvarsområder ved indkommende ulykker. Dermed videresender alarmcentralen en given ulykke videre til den relevante vagtcentral. Både brandvæsnet, politiet og AMK (ambulancer og lægebiler mv.) har alle lokale vagtcentraler rundt om i landet. (Beredskabsinfo.dk, Om alarmcentraler)

1.2. Initierende problemformulering Den initierende problemformulering tager udgangspunkt i rapporten Drunkedødsfald i Danmark 2001-2013, som beskriver omfanget af drukneulykker i Danmark. Der vil derfor blive udarbejdet et teknologisk koncept, der har til formål at mindske antallet af drukneulykker i Danmark, med fokus på de områder, som rapporten beskriver, som værende det største problem. Den initierende problemformulering er udarbejdet af projektgruppen i samarbejde med vejleder Hans Jessen Møller og Irina Kazankova.

1.3. Eksplorativ metode Den eksplorative fase har til formål, at afdække problemstillingens kontekst og dermed anskue problemstillingen objektivt fra flere forskellige vinkler, derfor vil der i denne fase anvendes det postpositiviske paradigme (Heldbjerg, G. Grøftegravning) Igennem det postpositivistiske paradigme afdækkes problemstillingen kritisk realistisk, således at virkeligheden styres af grundlæggende naturlove, men påvirkes af kulturen og fællesskabet heromkring (Heldbjerg, G. Grøftegravning). Herved vil der arbejdes deduktivt, således at helhedsbilledet skitseres på baggrund af enkeltstående teorier og analyser, dette medvirker til en bred forståelse af problemstillingens kontekst som ønsket.

1.1.4. Overordnet model

1.4.1. Planlægning (fase 0)

For at sikre en struktureret tilgang til konceptudviklingsforløbet anvendes der en fasemodel. Anvendelse af fasemodellen er også med henblik på at skabe et effektivt arbejdsmiljø, dette gøres ved at sikre et overordnet overblik over hele processen. Dette mindsker antallet af tilfælde hvor der hersker tvivl om den igangværende proces. Praktisk set anvendes et udsnit af den generiske produktudviklingsproces, der beskrives af Ulrich og Eppinger i bogen Product design and Development som fasemodel. I bogen beskriver de en proces, der går fra et planlægningsstadie til og med produktionsklargøring. Hele modellen kan ses i bilag 9. Da projektgruppens interesse udelukkende består i at udvikle konceptet, vil faserne planning, concept development og system-level-design anvendes. Disse udgør alle en del af hele Den Generiske Produktudviklingsproces. Fasemodellen som projektgruppen har anvendt er illustreret på figur xx. Det er også efter denne model rapporten er struktureret efter. Således beskriver kapitel 2 planlægningsfasen, kapitel 3 beskriver konceptgenerering fasen og til sidst i kapitel 4 beskrives system level design fasen. Indholdet af de tre faser beskrives kort i afsnit 1.4.1, 1.4.2 og 1.4.3.

Fase 0 - Planning: Fasen planning skal danne overblik over en given strategi, et muligt budget, en hypotese for videre arbejde samt et markedssegment (Ulrich & Eppinger, 2012). Som fundament anvendes indledende markedsundersøgelser, teknologi screening, idegenerering, produktgrupper og ressourceallokering. Sat i kontekst til dette projekt, vil markedsundersøgelsen bygge på interview med eksperter, interessenter og personer med erfaring inden for området, således ressourceallokeringen, omgivelsesanalysen og en given teknologiscreeningen tidligt i processen kan fokuseres. Afsluttende udarbejdes der en Mission Statement (se afsnit ##), således projektets retning fastsættes.

1.4.2. Konceptgenerering (fase 1) Fase 1 - Concept development: Med udgangspunkt i den udarbejdede Mission Statement (Ulrich & Eppinger, 2012). samt den indhentede data fra fase 0, åbnes der op for en mulig konkretisering i fase 1. I fase 1 er formålet, at bevæge sig fra ide til koncept. Dette skridt tages igennem brugerundersøgelser, kravspecifikationer, konceptgenerering, konceptvalg samt koncept testning (Ulrich & Eppinger, 2012). I dette projekt vil brugerundersøgelsen tage udgangspunkt i de forulykkede personer samt deres adfærd i ulykkesøjeblikket. Med denne viden kan kravspecifikationer fremsættes med inddragelse af data fra markedsundersøgelsen f.eks. Trygfonden, Havnedirektør for Randers Havn, samt statistikker. I sidste ende vil der i kapitel 3: konceptgenereringen, konceptvalg og koncept testning blive anvendt forskellige modeller for videre underbyggelse, dog med direkte forbindelse til de opstillede kravspecifikationer fra kapitel 2: Planlægning til konceptet.

Figur xx - Generisk produktudviklingsproces

Identify Customer Needs Forståelsen for det givne købscenter samt systemet omkring er særligt essentielt, da det forholder sig relativt komplekst i konceptet, uddybes i afsnit 2.2 (Ulrich & Eppinger, 2012). Både private havne, kommunale beslutninger og godkendelser fra myndighederne på tværs skal samarbejde og inddrages gennem hele processen og derfor foretages brugerundersøgelsen således, at der skabes overblik og kontakt til aktuelle interessenter og eksperter. Af interessenter og eksperter kan nævnes f.eks. Randers havn, Aarhus Havn, Struer Havn, Trygfonden, erfarne sejlere og salgsorienterede specialister inden for sejlads. Disse eksperter giver empirisk grundlag for videre beslutninger med udgangspunkt i de tilkendegivne behov og krav. Metodisk anvendes der en induktiv tilgang da interviewene lå til grund for en generalisering. Target Specifications De tilkendegivne behov og krav fra interviewene vægtes og sammenfattes, således de endnu engang vurderes af brugerne og interessenterne, for at sikre, at konceptet skaber den ønskede værdi i henhold til de aktuelle behov (Ulrich & Eppinger, 2012). Product Concepts Konceptgenerering er hovedtemaet på dette stadie, og derfor ønskes det at skabe struktur over den kreative fase. Hertil anvendes Five-step modellen (Ulrich & Eppinger, 2012). Modellen uddybes i det aktuelle afsnit, vedrørende konceptgenerering, dog noteres det, at modellen har til formål, at skabe forståelse for problemet igennem hele processen fra forskellige vinkler. Dermed angribes problematikken og omgivelserne via forskellige brainstorms- samt kreative teknikker, for at udforske og producere et stort antal løsningsforslag, der alle tager udgangspunkt i de tidligere skitserede behov og krav.

Select Product Concept For at sikre, at det mulige koncept efterlever køberens og problematikkens behov bedst muligt, anvendes forskellige konceptudvælgelsesmetoder fra bogen Product Design and Development (Ulrich & Eppinger, 2012). Hertil anvendes også kombinationsmatricen illustreret i samme bog, der har til hensigt, at forbedre konceptet mest muligt. Test Product Concept Da dette koncept ikke fremstiller en fysisk prototype, testes konceptet på de aktuelle interessenter. Af denne årsag anvendes 7-trins modellen (Ulrich & Eppinger, 2012) med det formål at klargøre behovene, der fremsættes af slutbrugeren samt værdien, der ses i konceptet på det nuværende stadie. Den konstruktivt kritiske fremgang under koncepttesten er altafgørende for, at testen giver mulighed for yderligere forbedringer og afgiver et troværdigt billede af konceptet.

1.4.3. System Level Design (fase 2) Fase 2 - System-level-design: Fase 2 vil er den visualiserende og klargørende fase (T. K. Ulrich, & D. S. Eppinger). I denne fase skal konceptet modulariseres og en givet interface mellem forskellige komponenter eller moduler skal fastlægges. Sammenfattende skal økonomien også fastlægges, så der gives grundlag for en økonomisk vurdering for de fremtidige faser, derfor skal salgspris, kostpris og mere specifikke økonomiske overvejelser inddrages.

1.1. Kvantitative data Den eksplorative forundersøgelse tager udgangspunkt i rapporten Druknedødsfald i Danmark 2001-2013, som primært er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Trygfonden og Syddansk Universitet. Rapporten tager udgangspunkt i mange forskellige parametre, hvori omstændighederne for druknedødsfald er beskrevet i detaljer. Der ses bl.a. på aktivitet før dødsfald, geografisk lokation, køn, alder, alkoholpåvirkning og tid på året (sæson) for dødsfaldene.

Kapitel 2 - Planlægning (fase 0)

Graf 1.1.1

Som beskrevet i introduktionen under afsnit 1.4.1 har denne fase til formål at skabe overblik over strukturen for det egentlige konceptudviklingsforløb (Ulrich og Eppinger, 2012). Herunder vil de indledende eksplorative undersøgelser blive præsenteret. De indsamlede informationer anvendes i det videre konceptgenererings forløb i Kapitel 3.

1. Eksplorativ forundersøgelse Fase 0, planning, har til formål at danne rammerne for den videre konceptudvikling, altså at skabe et fyldestgørende overblik over problemstillingen Drukneulykker i Danmark. Her vil projektgruppen forsøge at kortlægge hvilket specifikt område, der har det største potentiale samt gavnlige effekt for et eventuelt koncept. Heri udarbejdes en Mission Statement (Mission Statement, BusinessDictionary), der beskriver og opsummerer resultatet af fase 0 i konceptudviklingen. Mission Statement sikrer, at den videre konceptudvikling følger et fast spor. Den endelige problemstilling udarbejdes ligeledes med udgangspunkt i Mission Statement. Fase 0 inddeles i flere mindre faser, som er beskrevet i konceptudvikling modellen i afsnit 4 i kapitel 1. Konceptet konstrueres med en eksplorativ tilgang, hvori den først udarbejdes med ud fra en bred problemstilling, men som gennem vidensudviklingen afgrænses til en mere specifik problemstilling. Dette vil blive belyst i afsnit 2.4.2 - specifik problemstilling.

graf 1.1.1,

Som det ses på er der tre aktiviteter, der skiller sig ud, nemlig “færdsel på havn”, “båd, fritidsaktiviteter” og “badning, svømning”. Disse skiller sig ud, da antallet af druknedødsfald er større end ved de andre aktiviteter. Af gode grunde kan der ikke arbejdes med kategorierne “andre aktiviteter” og “uoplyst” pga. utilstrækkelig information.

De tre aktiviteter “færdsel på havn”, “båd, fritidsaktiviteter” og “badning, svømning” anses som værende de tre hovedområder. Disse hovedområder er opstillet i nedenstående tabel

1.1.2. Rapporten Druknedødsfald i Danmark 2001-2013 er opdelt i mange kategorier og

segmenter, men kun de bemærkelsesværdige tal for konceptet er vist i tabellen. Det bemærkes, at der i nedenstående tabel kun er medregnet ulykker, hvilket afgrænser fokusområderne fra selvmord, mord mv. der alle antages at være hændelser med døden til hensigt.

Aktivitet

Færdsel på havn

Båd, fritidsaktiviteter

Badning, svømning

Antal dødsfald

137

176

140

Kønsopdeling

93 % mænd

96 % mænd

78 % mænd

Alder

53 % 45-64 år gammel

Alle +18 år gammel

Jævn aldersfordeling

Årstid

Helårs (57 % i maj-ok-

Sommer (79 % i maj-ok-

Sommer (95 % i

tober)

maj-oktober)

Andel alene ved

78 %

22 %

40 %

Alkohol i blodet

64 %

Uoplyst (2*)

Uoplyst

Forsøg på geno-

20 %

31 %

63 %

50 % havde båd ved

91 % bar ikke red-

Inkluderer aktiviteter

havnen

ningsvest

ved kyst, f.eks. surfing

Faldende tendens fra

Mange “tæt-på-død”

2001 til 2013

hændelser

dødsfald (1*)

plivning Andet Andet

1.2. Personas Ud fra ovenstående data fra rapporten Druknedødsfald i Danmark 2001-2013, er der udarbejdet et personas for de tre fokusområder nævnt i foregående afsnit. Dette har til formål at give et kort overblik over den forulykkede og dennes mulige adfærd i en ulykkessituation. De tre personas er beskrevet herunder som tre forskellige, mulige hændelsesforløb, alle subjektivt og visuelt sat op, således ulykkerne sættes i kontekst: Færdsel på havn En 50 årige mand går beruset og alene på havnen. Han er der med det formål at skulle hjem til sin båd efter en aften på den lokale bar. Da han skal fra kajen til båden glider han på rælingen og falder i vandet. Da han er alene ved ingen at det er sket. Han bliver først fundet, da han er død. Tilmed er den gennemsnitlige reaktionstid 7:51 min for brandvæsen, men kan være op til 26 min. for visse havne, afhængigt af afstanden fra udrykningsstedet til ulykkestedet (brs.dk & polweb.norddjurs.dk) Båd, fritidsaktiviteter En 51 årig, smutter afsted i hans store lystbåd, men har ikke redningsvest på, da han er rutineret sejler. Planen med turen er hygge og muligvis lidt fiskeri. Han falder i vandet af flere forskellige årsager. Han har redningsvest i båden, da loven foreskriver dette, men han bærer den ikke, da han er rutineret. Båden sejler videre og han drukner. Badning, svømning Nær stranden ses en 35 årig mand, der tager en morgen svømmetur. Det er maj måned og vejret er fint. En understrøm griber ham og trækker ham længere ud. Han kæmper for at komme ind, men ender med at drukne, fordi han løber tør for kræfter. Ingen hjælper ham, fordi han er alene. Han bliver først fundet flere dage senere.

1*: Visse tilfælde er uoplyst og indgår derfor ikke i “alene ved dødsfald”. Det reelle tal kan derfor være lidt højere. 2*: I perioden 2001-2013 havde 27 % indtaget alkohol før drunkedødsfald. Dog er andelen kun angivet for “færdsel på havn” og ikke “båd, fritidsaktiviteter” eller “badning, svømning”.

1.3. Opfølgende dataindsamling Som opfølgning på rapporten Druknedødsfald i Danmark 2001-2013’s kvantitative resultater, er der foretaget ekstra kvalitative informant interviews ift. de tre fokusområder. Blandt disse er Trygfonden, Rådet for Større Sikkerhed, to bådforretninger, en havnefoged samt flere lystbådssejlere. Interview med havnefoged og lystbådssejlere er foretaget som face-to-face interviews, mens resten er foretaget som telefoninterview. Beskrivelse af disse interviews kan ses i bilag 2. Erik Bech, chef for viden og dokumentation ved Trygfonden, ser størst muligheder i fokusområdet Færdsel på havn, da han mener der på dette område pt. bliver foretaget færrest sikkerhedstiltag. Bech vurderer, at Trygfonden allerede er meget aktive ift. fokusområdet Badning, svømning, hvor de aktivt laver oplysningskampagner samt indsætter livreddere ved kysterne, hvor det er økonomisk forsvarligt. Ift. druknedødsfaldene ved Båd, fritidsaktiviteter blev det ligeledes nævnt, hvilke sikkerhedstiltag der foretages på dette område. Her er der på nuværende tidspunkt udviklet mange former for sikkerhedsprodukter - både inden for opdrift (redningsveste) samt alarmering, såsom GPS-sporing mv. Dog oplever bådforretningen AFI Marine, kun et beskedent salg af sikkerhedsudstyr siger de i et interview (bilag 2.6). De fortæller, at problematikken ligger i prioriteringen af økonomien - flere sejlere har tendens til at bruge ekstra penge på f.eks. en ny motor frem for dyrere, men bedre sikkerhedsudstyr. Svend Hedegaard, formand for Rådet for Større Badesikkerhed, vurderer alle tre fokusområder som relevante. Han vurderer selv, at der inden for badning og svømning bør gøres mere ift. oplysning (læs: viden). Det fremgår af rapporten Druknedødsfald i Danmark 20012013 at det kun er 20,7 % af dødsfaldene ved aktiviteten badning, svømning, som er under 25 år (s. 30). Hedegaard mener også, at man allerede er gode til at beskytte børn, idet at de oftest altid er i følge med minimum én voksen, men at dette ikke gør sig gældende for voksne. Heri ser Hedegaard en større problematik i morgen- og aftenbadning, da folk ofte på disse tidspunkter ofte bader alene. Hedegaard vurderer desuden, at der skal ekstra meget oplysning til for særligt udenlandske turister, der færdes langs de danske kystlinjer, fordi turisterne oftest ikke har særlig kendskab til disse områder. Ift. ulykker relateret til båd, fritidsaktiviteter ser Hedegaard særligt problemer ved ældre mænds manglende kendskab til egne begrænsninger, som f.eks. deres fysiske evne til at træde vande. Hvis midaldrende mænd f.eks. bader fra deres båd, respekterer de ikke sikkerhedsforholdene forbundet hertil, og samtidig kender de ikke til deres egne fysiske

begrænsninger, hvilket kan få fatale konsekvenser. Med fysiske begrænsninger menes, at mænd i nogle situationer, når de kommer op i alderen ikke har kendskab til hvad de kan eller ikke kan i forhold til deres yngre dage, og at de bliver taget lidt på sengen i en eventuel ulykkessituation og derfor ikke overlever. I relation til manglende respekt for sikkerhedsforholdene ved båd, fritidsaktiviteter, gør det samme sig gældende for havneområder. Mange indser ikke farerne ved badning og/eller generel ophold nær og i havnebassinerne.

1.4. Afgrænsning af fokusområde Afgrænsningen omfatter den indsnævring af datafelter samt fokusområder, der er foretaget i forbindelse med den overordnede problemstilling Drukneulykker i Danmark. Dette afsnit vil i den forbindelse omfatte den overvejelsesproces samt selektion der har eksisteret i forbindelse med afgrænsning af det overordnede emne (Ulrich og Eppinger, 2012). Projektgruppen ønsker i denne forbindelse at udføre en afgrænsning af de tre hovedområder, beskrevet i afsnit 1.1; færdsel på havn, båd, fritidsaktiviteter og badning, svømning, til ét enkelt område. Denne afgrænsning har til formål at bidrage til en mere fokuseret konceptudviklingsproces, hvilket i sidste ende skal munde ud i et koncept, der dækker nogle helt specifikke behov. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af den indsamlede data fra rapporten Druknedødsfald i Danmark 2001-2013 samt viden fra fagseksperter fra henholdsvis Trygfonden, Rådet for Større Badesikkerhed, lystbådssejlere, en havnefoged samt en bådforretning. Særligt rapporten og interviewet med Trygfonden danner grundlag for at vælge aktiviteten Færdsel på havn som fokusområde, da det vurderes, at det er her, der ses det største uudnyttede potentiale, idet. Dette bakkes op af Erik Bech, som mener, at det er her, der findes det størst uudnyttede potentiale (bilag 2.1).

1.5. Udviklingen i Danmark

Belysning

På baggrund af afgrænsningen er det interessant at kigge nærmere på det nuværende marked i Danmark inden for rednings, alarmeringsudstyr m.m. for de danske havneområder. Dette afsnit har derfor til formål at beskrive de nuværende redningsforanstaltninger og alarmeringsforanstaltninger, der er implementeret på de danske byhavne. Afsnittene er opdelt alt afhængigt af de forskellige løsninger:

En anden sikkerhedsforanstaltning, som mange havne foretager sig, er oplysning på havnen, så det er muligt for de færdende på havnen at se havnekanten. En af årsagerne til at folk færdes ved de danske byhavne efter mørkets frembrud, er i særdeleshed berusede mænd, som har til hensigt at tisse ud over havnekanten (Politiken.dk) (Drukneulykker i Danmark 2001-2013). Flere havne har monteret lys langs hele havnefronten, for at undgå at folk falder i vandet, da de ikke kan se kanten (dr.dk).

Stiger En af de nuværende, og mest anvendte løsninger jf. havnesikkerhed, er stiger fra bådbroen og ned i vandet ved de forskellige havnebassiner. Indtil nu har argumentet, for ikke at sætte stiger op langs hele havnebassinet, været, at folk begynder at færdes på områder, hvor de i realiteten ikke skal være, altså i industrihavnen eller langs andre havnefronter. Dette kommenterer bl.a. Randers Stiftstidende (amtavisen.dk). Det har desuden vist sig, at monterer man rustfrie stiger i havneområderne, bliver de ofte stjålet, fordi de er værdifulde (amtsavisen.dk). I 2014 installerede Randers havn 70-80 stiger, fordi det skulle være med til at hjælpe folk op af havnen, hvis de faldt i, men i januar i år (2016) faldt en ung mand i havnebassinet og druknede, hvilket kan være med til at stille spørgsmålstegn ved stigernes egentlige effekt. (amtsavisen.dk).

Figur xx Stige til havnebassin

Sikker havn Sikker havn er en sikkerhedscertificering skabt gennem et samarbejde i 2006 mellem FLID og Dansk Sejlunion. Sikkerhedscertificeringen omfatter danske lystbådehavne og tildeles alt afhængig af sikkerhedskategori. For at kunne opnå en Sikker Havn certificering, er der en række krav, som lystbådehavnen skal opfylde. F.eks. skal havnene dokumentere hvordan deres tilgang og retningslinjer er for en given ulykke. Dette gøres bl.a. i form af redningskranse, hjertestartere, stiger m.m. samt selve håndteringen af en eventuel ulykkesproces. Sikker havn certificeringen er ikke lovkrav, og derfor fremgår alle egentlige retningslinjer kun som anbefalinger (børneulykkesfonden.dk).

Termiske kameraer Aalborg Universitet, sikkerhedsvirksomheden ACTAS samt Aalborg Kommune har forenet sig i et samarbejde om at mindske drukneulykker i Aalborg havn (tv2nord.dk). På nuværende tidspunkt sørger samarbejdsparterne, gennem en kombination af termiske kameraer og et almindeligt aktivt overvågningskamera, for at kortlægge uhensigtsmæssig adfærd på havnefronten i Aalborg. Ud fra denne kortlægning forsøges det at udarbejde et fuldautomatisk system, der via adfærden automatisk slår alarm til beredskabsstyrelsen, når et individ falder i havnen. De termiske kameraer fungerer som en temperaturmålingsenhed, der detekterer infrarød stråling over det absolutte nulpunkt (0 grader Kelvin) og transformerer den infrarøde stråling til et termisk billede (termogram), der er reflekteret fra den infrarøde kilde (dk. omega.com). Når de termiske kameraer detekterer en person med en abnormal adfærd på havnen, sendes signal til en overvågningsstation, som på nuværende tidspunkt, manuelt alarmerer alarmcentralen. Når de termiske kameraer detekterer en unormal adfærd, ak16

tiveres et overvågningskamera, som herefter aktivt kan afsøge hvor individet befinder sig enten på havnefronten eller i vandet. Projektet blev alment kendt i januar 2016, og er fortsat i udviklingsstadiet (vbn.aau.dk).

Opsummering Foruden de ovenstående beskrevne tiltag, bliver der i danske havne ikke gjort noget særligt ud over skiltning og markering af havnekanten ved en forhøjning eller skift i materialer i underlaget ud til kanten, som det ses på billedet nedenfor. På baggrund af en kombination af viden fra rapporten Druknedødsfald i Danmark 2001-2013 og viden om de eksisterende tiltag konkluderes det, at potentialet for at øge sikkerheden i danske havne er større end hvad der forekommer af løsninger nu. Set i et udviklingsmæssigt perspektiv fortæller Steen B. Andersen (bilag 2.17), fra Teknisk Udvalg i Aarhus, at flere folk i fremtiden vil færdes ved havnen, da byudviklingen i dag er fokuseret ved havneområder. I forhold til de nuværende præsenterede løsninger, kan der opsumeres, at der på nuværendes tidspunkt i Danmark, ikke eksisterer en automatisk alarmerende løsning. Løsningen i Aalborg havn er på nuværende tidspunkt bemandet, og der er ej heller planer for en automatisk alarmerende løsning herfor (vbn.aau.dk). Dette giver en mulig åbning for en automatiseret løsning, til de havne der ikke ønsker en bemandet løsning. Dette betyder altså, at hvis folk er alene på havnefronten og falder i havnen, er der stor risiko, for at de ikke får hjælp, før det er for sent. Dette ses også i tabel xx i afsnit xx, at andelen af folk der drukner ved færdsel på havnen alene udgør 78 % af tilfældene (si-folkesundhed.dk). De 78 % udgør en betydelig del, og i og med at der i løbet af de 12 år, som dataindsamlingen for Trygfondens ulykkesstatistik er indsamlet over, ikke har været nogle betydelige afvigelser eller ændring i udviklingen, vurderes det at problemstillingen fortsat er aktuel og at dette niche marked, derfor endnu ikke er mættet for løsninger. Definitionen på markedstypen vil blive uddybet i afsnit 2.2. Hvilket leder op til om adfærden for den forulykkede kan have en egentlig indflydelse på, hvorfor de forulykkede ikke bliver reddet op af havnebassinerne.

1.6. Brugeradfærd Foruden at kende de forskellige sikkerhedstiltag er det relevant at se på hvorfor disse tiltag ikke har elimineret problemstillingen fuldstændig. Hvorfor er der fortsat folk, der drukner i havnebassinerne? Er der en bestemt adfærd forbundet med en drukneulykke? Dette vil på baggrund af relevante psykologiske teorier blive kortlagt i følgende afsnit. Der vil blive benyttet to teorier SR- (Stimuli-Reaktion) samt SOR-modellen (Stimuli-Organisme-Reaktion), der ved første øjekast forekommer tilnærmelsesvis identiske, men empirisk er langt fra det. Tilgangen til adfærden vil blive betragtet i en egentlig ulykkessituation, hvor et individ falder i havnebassinet. Idet der fokuseres på alarmering, er en før-ulykkes adfærd, dvs. hvordan den forulykkede har tilgået havnen, ikke interessant i dette perspektiv. Der vil i afsnittet blive nævnt nogle fagudtryk direkte knyttet til psykologien, hvorfor der er udarbejdet et teoriafsnit i bilag 3 - teori ved brugeradfærd.

SR-modellen Ifølge SR-modellen (se bilag 3 for teoretisk forklaring af modellen) ser man bort fra et menneskes indre mentale tilstande i en situation, hvor et menneske falder i vandet, påstår S-R teorien altså at miljøet (ydre stimuli) 100 % kan forklare den forulykkedes adfærd i en ulykkessituation. Praktisk talt betyder dette, at den forulykkede i en ulykkessituation, udelukkende er styret af ydre stimuli (denstoredanske.dk). Af ydre stimuli kan nævnes (bilag 3): Vandets - og luftens temperatur, vindforhold, tidspunkt på døgnet, om personen er alene. Foruden de ydre stimuli er der også en række faktorer, der har vist sig, at have en influerende effekt på den forulykkede, herunder (bilag 3): Alder, køn, fysiske tilstand, medicinering, rusmidler. Videnskabeligt set har der vist sig at være en sammenhæng med menneskets fysiologiske og psykologiske tilstand, hvilket betyder, at de indre mentale processer ikke helt kan udelukkes at have en egentlig effekt på om den forulykkede dør eller overlever i en ulykkessituation. På baggrund af denne viden vil der i stedet blive taget udgangspunkt Robert S. Woodworths S-O-R-model, hvilket udgør en ”opdatering” af Ivan Pavlovs SR-model. SOR-modellen anerkender at mennesker ikke reagerer udelukkende på baggrund af ekstern stimuli (S), men at individets mentale tilstand (O) også har en væsentlig betydning på reaktionen (R). Hvordan disse to modeller kan beskrive forulykkedes reaktion vil blive beskrevet i kommende afsnit. 17

Reaktionsmønster hos forulykkede Ikke alle af angstsymptomerne forekommer i en druknesituation iflg. en Ph.D.-afhandling af Francesco A. Pia. Afsøges nettet er der mange bud på hvordan kroppen egentligt reagerer i en druknesituation. Flere drukneulykker er optaget på video, men desværre har den dødelige udgang umuliggjort en mentalundersøgelse af hændelsesforløbet for den omkomne. Ved de personlige interview ved Struer Havn, udtalte den interviewede kvinde “Vi svømmer jo bare ind til kanten igen, ellers bliver vi jo nok fundet” (se bilag 2.8). Denne antagelse er dog ikke så sikker som der gives udtryk for. F.eks. beskriver ledende drukneekspert for US military Mario Vittone på sin blog, hvordan en familie ikke opdagede at deres 9-årige datter var ved at drukne kun få meter fra dem (Drowning, doesn’t look like drowning, mariovittone.com). Tilmed viser optagelser fra menneskefyldte strande, at forulykkede personer kan overses (Drowning signs aren't like the movies, Buffalo News). Adfærden som datteren har, beskriver den italienske Ph.D. Francesco A. Pia i sin Ph.D. afhandling om Instinctive Drowning Response (IDR) (mariovittone.com). IDR er den adfærd, den forulykkede agerer efter i en druknesituation og Francesco A. Pia beskriver processen således: Under IDR forholder den forulykkede sig vertikalt i vandet. Den forulykkede kan ikke råbe efter hjælp, idet det menneskelige respirationssystem er designet således, at vejrtrækning er respirationssystemet primære funktion og tale sekundært, hvilket medfører at de fleste forulykkede ikke kan råbe efter hjælp, af den simple årsag, at de ikke kan trække vejret. Den forulykkede kæmper oftest med at holde hovedet oven vande, og her medfører det naturlige fight-or-flight instinkt at den forulykkede ikke selv kan kontrollere sine armbevægelser. Ofte ser man, at personen strækker armene og presser dem ned mod vandoverfladen. Af denne årsag formår den forulykkede ikke at holde hovedet oven vandet længe nok til at inhalere og exhalere fuldstændigt, og derfor begynder forulykkede ofte at hyperventilere. Hele denne proces varer alt i mellem 20 til 60 sekunder, før den forulykkede opnår submersion. (Francesco A. Pia. Instinctive Drowning Response). Submersion er defineret i bilag 3. Under

IDR-processen, kan den forulykkede også udvise følgende symptomer: • Hovedet er tippet tilbage og munden åben. • Hovedet er lavt i vandet og munden kun lige i vandoverfladen. • Øjnene er vilde og tomme, uden kapacitet til at fokusere. • Øjnene lukkede. • Håret over panden eller øjnene. • Benene bliver ikke brugt og er vertikalt i vandet. • Hyperventilering eller forulykkede gisper efter luft. • Forulykkede forsøger at svømme i en bestemt retning, men formår ikke at finde en egentlig retning pga. desorientering. • Forulykkede forsøger at rulle om på ryggen. • Forsøger at klatre op af en usynlig stige (On Scene, Fall 2006).

Opsummering På baggrund af IDR reaktionsmønstret, kan det iflg. SOR-modellen beskrives således at den forulykkede (O) på grund af en mulig alkoholpåvirkning eller dårlig fysisk form bliver påvirket af den eksterne stimuli, som kan være høj bølgegang, koldt vand etc. (S) reagerer med IDR eller fight-or-flight (R). Uanset tegner alt på at være individbestemt, idet de indre reaktionsmønstre ikke fuldstændigt har kunnet kortlægges. Anskues drukneprocessen i kontekst til de nuværende løsninger på markedet, kan der stilles spørgsmålstegn ved hvor hensigtsmæssige de mange stiger, der på nuværende tidspunkt er installeret i havnebassinerne er, hvis den forulykkede opnår IDR/Fight-or-flight/ choktilstand. Ud fra dette stiller reaktionsmønstret hos forulykkede altså det krav til konceptet, at der ikke på nogen måde skal være interaktion mellem den forulykkede og produktet, og ydermere at et eventuelt koncept skal tage højde for en måde hvorpå man kan drage den forulykkede ud af IDR/Fight-or-flight reaktionen. 18

1.7. Teknologi Screening

Sonar

For at kunne identificere mulige teknologier til anvendelse i konceptet, er der udarbejdet en teknologiscreening på baggrund af i forvejen eksisterende teknologier, der kan have relevans for havneområderne. Afsnittet vil blive opdelt i forhold til teknologiens funktion. Taget erfaringen fra det forrige afsnit Brugeradfærd i betragtning, er der det krav til teknologien at forulykkede altså ikke skal interagere med det egentlige koncept, og derfor kan det af denne årsag være interessant at kigge på teknologier, der opfylder samme krav. Foruden dette ses der, på baggrund af den mængde tid folk bruger på deres mobiltelefoner, også på kommunikationsteknologi rettet mod disse.

Aktiv Sonar Af de ovenstående overvågningsteknologier kan sonarteknologien fremhæves. En aktiv sonar fungerer således, at den sender et ekko ud i vandet. Når ekkoet rammer et vilkårligt objekt, reflekteres det tilbage til sonaren igen, hvor den vha. software afkoder de signaler der modtages tilbage. På denne måde har sonarteknologien sin oprindelse ved det amerikanske militær, hvor teknologien primært er blevet og bliver fortsat i dag benyttet til at identificere fjendtlige ubåde og andre objekter i farvand. I dag benyttes den aktive sonar til ulige formål; alt lige fra sporing af fisk for professionelle fiskere, til en nylig implementering i proppen, som lystfiskere har monteret på deres fiskestænger, så de kan se, når og hvilke størrelser af fisk, der nærmer sig båden(fishhunter. com). Dette beviser bl.a. at interessen for teknologien er så markant, at kendskabsgraden stille og roligt stiger, hvilket betyder at teknologien i dag har nået et niveau, hvor den kan benyttes kommercielt. Passiv Sonar Passive sonarer benyttes ligeledes i stort omfang til at registrere lyde i have i hele verden fra dyr, menneskelige aktiviteter osv. (archive.defense.gov). I modsætning til aktive sonarer registrerer passive sonarer kun lyde, som forekommer naturligt fra objekter, uden selv at udsende lyde. Dette omfatter alle dele, som bevæger sig i vandet. For at blive klogere på hvordan den egentlige sonarteknologi reelt set fungerer, er PhD Hans Henrik Hansen fra Aarhus Universitet, opsøgt med henblik på at løse den initierende problemformulering. Han har tidligere udarbejdet en Ph.D. afhandling, hvor han selv har udviklet en sonar til registrering. I Interviewet med Hans Henrik redegjorde han for at sonar teknologien potentielt set vil være i stand til at registrere mennesker, der er faldet i vandet. Han pointerede desuden nogle af de udfordringer, der vil forekomme ved sådan en registrering. Disse udfordringer omfatter eksempelvis hvordan signalet opfanges, forstås og fortolkes. Dette er særligt en udfordring, fordi en given sonar gerne skulle kunne skelne mellem forskellige objekter, og derfor skille signaler modtaget fra objekter, der anskues som værende irrelevante, fra. Med det i mente, påstår han også, at det i dag ikke er umuligt at foretage sådan en signalbehandling, da der allerede eksisterer lignende produkter på markedet.

Overvågning Det undersøges hvilke teknologier, som i dag bruges til overvågning af objekter og personer, med fokus på hvordan mennesker kan registreres eller overvåges på havneområder. De tekniske egenskaber af disse overvågningsteknologier er undersøgt hvor fordele og ulemper ved de forskellige teknologier er opstillet, som vist i tabel xx. Teknologierne er listet herunder:

•

• • • • • • •

Sonar - Aktiv - Passiv Bevægelsessensor Termiske kamera Trykmåtte Infrarødt kamera Alment kamera Mikrofon Laser

Bevægelsessensor Der ses også på bevægelsessensorer, og hvordan disse bruges i dag. Bevægelsessensorer er sensor som registrerer bevægelse i den umiddelbare nærhed. Bevægelsessensorer fungerer på flere måder, men typisk bruges det, som kaldes en passiv sensor. Denne opfanger ændring af infrarød energi (varme), og når f.eks. et menneske bevæger sig fordi registrerer denne et udslag (cpss. net). Dette er gjort med henblik på hvordan diverse bevægelsessensorer bedst muligt kan registrere aktiviteter på forskellige afstande. Pga. udbredelsen af bevægelsessensorer findes de i dag til forholdsvis lave priser (billigvvs.dk). Genkendelsessoftware I forlængelse af kameraovervågning er der også undersøgt genkendelsessoftware relateret hertil, f.eks. ansigts- og adfærdsgenkendelse. Genkendelsessoftware er en software, som analyserer et billede, for så at lede efter bestemte mønstre. Disse bruges i dag indenfor flere brancher. F.eks. bruges disse ofte til at registrere et ansigt på et billede (thenextweb.com). Termiske kamera Termiske kameraer registrerer temperaturer og disse forskelle visualiseres så. Således kan disse kameraer se mennesker, og dette ses også i bl.a. til termografering af huse i dag. Som tidligere beskrevet i afsnit 2.1.5 er der i Aalborg, udarbejdet et koncept, hvori AAU tester overvågning med termiske kameraer, med det formål at kortlægge aktivitet og adfærd omkring havneområder (vbn.aau.dk). Trykmåtter Indenfor mange brancher benyttes der i dag kommercielt tryksensorer (psfk.com), som f.eks. registrerer hvis personer står på en dørmåtte med tryksensorer. Denne teknologi kan således bruges indenfor mange områder, som evt. kunne registrere aktiviteter ved havnekanter. Her kunne flere områder beklædes med sådanne sensorer til konstant overvågning af personer på forskellige områder. For at overskueliggøre fordele og ulemper ved de forskellige teknologier, er der herunder opstillet et skema. Teknologierne bliver ikke direkte sammenlignet, da der blot noteres de umiddelbare erfaringer med teknologierne:

Teknologi Kamera

Beskrivelse Normalt kamera Finder temperaturforskelle Termisk kamera vha. infrarød stråling Kan scanne vandområder i Sonar 3D vha. lydbølger Ligesom den til normal lysBevægelsessensor styring (r=10 m) Laser fra punkt a til b, når Laser den de afbrydes sker action Trykfølsom måtte

Registrerer når der er folk der står på måtten

Fordele Billig Nemt at se mennesker

Ulemper Blinde vinkler

Meget præcise i dag Meget brugte, nemme at lege med Forholdsvis lang distance

Dyr Ikke mange funktioner Kan kun scanne det ene område

Billig

Kompleks opsætning

Dyr

Kommunikation Det er ligeledes undersøgt hvilke kommunikationsteknologier som findes, med fokus på mobiltelefoner. Heri er bl.a. undersøgt Bluetooth, Wifi, GSM, LTE, NFC og RFID, hvor de forskellige teknologier er sammenlignet ift. fordele og ulemper. Her har der været særlig fokus på hvilke kommunikationsteknologier bedst muligt kan kommunikere med mobiltelefoner - uden brugerens interaktion. •

• • • •

Bluetooth - Dataoverførsel på 0-50 meter. Findes i dag i strømbesparende tilstand, som bruger minimal strøm. Den er vidt udbredt, men kræver godkendelse fra modparten før parring. WiFi - Hurtig dataoverførsel lokalt, men har et forholdsvis højt strømforbrug. GSM - Kommunikation på lang afstand, med mindre datamængder. Vidt udbredt i dag som telefonkommunikation på mobilnettet. LTE - Hurtig dataoverførsel på lang afstand, men kræver meget strøm. Meget udbredt i dag sammen ed GSM. NFC - Dataoverførsel af små datamængder tæt på. Kræver kun strøm fra den ene part.

Under bilag 8 ses en liste med en overskueliggørelse af kommunikationsteknologier. Dette viste sig dog at være meget vanskeligt, da alt gængs tilgængeligt i dag kræver tilladelse fra brugeren af telefonen. 20

Nuværende sikkerhedsudstyr På havne findes der allerede flere former for udstyr, hvilket er beskrevet tidligere i afsnit 1.1.5. Udvikling i Danmark, og derfor vil der ikke blive kommenteres yderligere herpå i dette afsnit. Foruden de tidligere beskrevne sikkerhedsforanstaltninger, kan der ydermere nævnes EMILY, der fungerer som en redningsrobot, udviklet til at redde nødstedte på åbent hav (emilyrobot.com). Robotten er fjernstyret og kan klare ekstreme vind- og vejrforhold. Når den ankommer til den forulykkede fungerer EMILY som en redningsbåd. Denne bruges bl.a. til at redde flygtninge i middelhavet (popsci.com).

Opsummering Der er i dette afsnit blev afsøgt hvilke teknologier, som findes indenfor områderne overvågning, kommunikation og nuværende sikkerhedsudstyr på havnen. Det anskueliggjort, hvilke umiddelbare muligheder der findes inden for disse områder. Heri ses der et stort potentiale i sonarteknologi, hvor de allerede bruges på et stort kommercielt plan i dag. Samtidigt blev der set stort brug af almindelige kameraer hvortil der i dag er udviklet mange former for genkendelsessoftware. Fokusområdet for det afsøgte bliver selvfølgelig påvirket af deltagerne der foretager teknologiscreeningen, hvorfor det stadig er relevant at screene på et senere tidspunkt. Sådan en screening vil også forekomme naturligt, da vidensgrundlaget på et senere tidspunkt har ændret sig.

Figur over køberne / brugerne

2. Målgruppevalg (Toke) En målgruppe udgør en bestemt gruppe af brugere eller købere, en virksomhed ønsker at rette sin markedsføring, salg af produkt mv. mod. Gruppen dannes på baggrund af nogle identiske behov og ønsker. I en situation, hvor en etableret virksomhed skal udvælge en målgruppe for et givent produkt, udføres dette oftest på baggrund af det parametermix, som virksomheden har defineret, men i denne situation forholder det sig omvendt, i og med at et koncept først skal udarbejdes på baggrund af en egentlig idé eller markedsmulighed. Der vil i dette afsnit blive skelnet mellem tre specifikke grupper i købscenteret. Sondringen i købscenteret er vigtig grundet dets kompleksitet, idet der findes flere forskellige brugere, der kategoriseres som professionelle brugere og øjeblikkelige brugere. For at bidrage yderligere til købscenterets kompleksitet er køberen den tredje gruppe, der kræver ekstraordinært fokus.

Øjeblikkelig bruger Den øjeblikkelige bruger anskues, som værende de forulykkede i havne samt de omkringværende, der skal alarmeres. For de forulykkede kan følgende segmenteringsparametre opstilles fra rapporten Drukneulykker i Danmark 2001-2013. - - - - -

Primært mænd (93 %) Primært alene ved ulykke (74 %) Overtal af ældre (53 % 45-65 årige) Berusede (64 %) Halvdelen med båd i havnen, og den resterende halvdel er blot færdende på havnen

Den anden del af de øjeblikkelige brugere er de tilfældige forbipasserende, som er dem, der skal alarmeres i nærområdet. Idet det kan tage op til 26 min. for at udrykningen er på ulykkesstedet (brs.dk & polweb.norddjurs.dk), er det derfor en meget vigtig faktor, at de forbipasserende i nærområdet alarmeres med henblik på hjælp af den forulykkede. Da disse brugere ikke har nogen kendskab til konceptet på forhånd, er det vigtigt, at brugerne finder konceptet intuitivt. Adfærden er allerede kendt for de forulykkede, men den umiddelbare adfærd skal ligeledes efterforskes ved de brugere, som gerne skal bidrage med redning af den forulykkede. 21

Professionel bruger

Samspillet mellem købscentret

Den professionelle bruger defineres som de, der til dagligt skal håndtere konceptet. Dette inkluderer alarmberedskabet, som er dem, der får tilsendt alarmering af de forulykkede. Derfor er det også vigtigt at inddrage disse, og klarlægge de eventuelle behov for disse interessenter. I alarmberedskabet indgår vagtcentralen, som vil være dem, der modtager alarmsignalet. Dernæst findes brandvæsnet, som er dem, der bistår med selve redningen. Til sidst indgår politiet også, som ligeledes bistår med redningen før brandvæsenet ankommer.

Konceptet har, som tidligere nævnt, et kompleks købscenter. Der optræder mange roller i konceptet, hvori den store udfordring for dette koncept er relationen mellem den faktiske køber og brugerne af produktet, som er uafhængige af køberen. Det er derfor essentielt at produktet skal godkendes og “blåstemples” af de professionelle brugere, der i vores tilfælde vil agere som gatekeepers ift. køberen. Da der ageres på et B2B marked, vil køberen ligeledes agere efter den rationelle købsadfærd (Hollensen, 2010), hvorfor det er vigtigt, at få rationelle argumenter fra brugerne. Dette bliver derfor en stor forhandlingsværdi fra projektgruppens side, når en køber skal overbevises om anskaffelse af produktet. Grundet vigtigheden i at brugerne af konceptet ser værdien i konceptet, og dernæst blåstempler produktet, vil den videre udvikling af konceptet derfor også lægge stor fokus på disse, for på den måde bedst muligt at sælge produktet til køberen.

Køber Køberen af konceptet forventes at være kommunerne, som oftest ejer byhavnefronter. Med den udvikling, som sker i byerne i dag, vil flere opholde sig ved havneområder (Steen B. Andersen, Teknisk Udvalg Aarhus, bilag 2.17), hvilket også sætter større krav til kommunen ift. sikkerhed. Konceptet vil derfor både styrke kommunens brand, som initiativtager på sikkerhed, men samtidigt vil konceptet også have til hensigt at hjælpe samfundet, og derved kommunen, da et reddet liv vil spare samfundet på den økonomiske front. Dernæst kan køberen være privatdrevne havne. De fleste lystbådehavne i Danmark er ejet af kommunen, men drives privat. Det er derfor vigtigt, at fokusere på køberens baggrund, da offentlig drevne havne potentielt er antaget til at være mere villige til at investere i sikkerhedstiltag for den generelle befolkning, i modsætning til privat drevne havne. Årsagen herfor er at for privat drevne havne vil meromkostninger være rettet mod den private bådejer, hvorfor disse sikkerhedstiltag kan virke “unødvendige” for bådejerne, hvis ikke kommunen støtter tiltaget. Der forekommer ikke nogen specifik data på antal havne i Danmark, men det beskrives på Danmarks Statistik, at der findes 114 havne med fast godstransport i Danmark samt 73 havne med fast passagertrafik (dst.dk), og af denne årsag antages det, at der er et begrænset markedspotentiale, da konceptet kun henvender sig til en lille, men specifik målgruppe, hvorfor konceptet befinder sig på et nichemarked. Dog beskriver Steen B. Andersen i bilag 2.17, at byers udvikling betyder flere personer ved havneområder, hvilke medvirker til et voksende markedspotentiale.

3. Opportunity Identification

Fokusering I denne fase tages der udgangspunkt i den initierende problemformulering. Fasen har til hensigt at skabe forskellige fokusområder, der vil belyse den initierende problemformulering fra forskellige synsvinkler. Fokusområderne vil blive anvendt i fase 2, til generering af idéer. Ved at tage afsæt i fokusområder ved idégenerering, kaldet kreativ fokusering, vil der blive udviklet idéer fra forskellige synsvinkler, med det formål at løse det overordnede problem. Fokusområderne vil blive skabt igennem problemafklaring og årsager til disse. For at være i stand til at skabe relevante fokusområder, fokuseres der først, på de grundlæggende problemer der ligger til grunde for den initierende problemformulering. Med udgangspunkt i 7 HV-spørgsmål, blev brainstorm anvendt ved hvert spørgsmål, for at klarlægge projektets problemafklaring og årsager (se bilag 4.1). Ud fra dette dannes fokusområderne fra forskellige synsvinkler (nedenfor ses et uddrag af de dannede fokusområder, resten kan ses i bilag 4.2:

Opportunity Identification (Striim, O.) omfatter en identificering af muligheder genereret ud fra den indsamlede data i den eksplorative forundersøgelse; særligt markeds- og teknologi kendskabet. Ud fra disse teknologiske muligheder eller nicher identificeret i markedet, kan der genereres idéer, hvilket opportunity identification fasen netop har til formål. Afsnittet er opdelt i tre følgende faser, der hver vil blive uddybet og beskrevet i de følgende afsnit:

1. Idégenerering 2. Idéudvælgelsesprocessen 3. Valg af endelig koncept

3.1. Idégenerering Idégenereringsfasen har til formål, som overskriften antyder, at generere så mange idéer, der løser den initierende problemformulering som muligt (Striim, O.). Dette praktiseres gennem en række kreative processer, med afsæt i relevante modeller, der har til hensigt at føre til idé-udvikling og kreativ problemløsning. Idéerne videreudvikles og selekteres derefter ud fra en række opstillede kriterier, for at stå tilbage med få relevante, konkrete og problemløsende ideer. Idégenereringsprocessen udføres ud fra 5 faser (Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling) (se bilag 4 for uddybning af teorien og fremgangsmåden bag dette afsnit).

Fase 1: Fase 2: Fase 3: Fase 4: Fase 5: Fokusering Ideskabelse Sammenfatning Ideudvikling Idevurdering

• • • • • • • • •

Hvordan kan vi hjælpe folk der er faldet i? Hvordan kan vi med teknologi hjælpe til bedre sikkerhed? Hvordan kan vi øge opmærksomheden? Hvordan kan vi alarmere at folk er faldet i vandet? Hvordan kan vi opfange at folk er faldet i vandet? Hvordan kan vi mindske tidsrummet inden hjælpen kommer? Hvordan kan vi gøre det nemmere for forulykkede selv at komme op at vandet? Hvordan kan vi involvere vi byen/bylivet? Hvordan skaber vi en løsning der ikke kræver menneskelig interaktion?

Ud fra de mange fokusområder, vælges de mest relevante og idéskabende fokusområder: Projektgruppen valgte følgende to: Hvordan kan vi gøre det nemmere for forulykkede selv at komme op af vandet? Hvordan opdages det, at en person er faldet i vandet?

Idéskabelse

Tre udvalgte idéer

Med udgangspunkt i de valgte fokusområder, tager idéskabelsen udgangspunkt i skabelsen af så mange idéer som muligt ud fra de kreative teknikker. Fasen er et kritikløst miljø, der giver de bedste forhold til at nå frem til de bedste og mest innovative løsninger. Projektgruppen valgte at anvende to teknikker, associationsteknikken (Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, s.72) og omvendt brainstorm(Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, s.83). For at opnå flest mulige idéer, anvendtes et fokusområde af gangen til begge teknikker. Associationsteknikken er yderst velegnet som start på en omfattende idéudviklingsproces. Teknikken gør det muligt at sætte et fokusområde op imod forskellige ord, og derved belyse den fra mange forskellige vinkler. Projektgruppen kom frem til ord som f.eks.; landmand, lastbil, sort, gris og overalls. Omvendt brainstorm bygger på, at danne en masse negative idéer, for derefter at vende dem til positive. Årsagen til at denne metode er mere effektiv end f.eks. klassisk brainstorm er, at det ofte er nemmere at se det negative ved en ide eller problemstilling. Det medfører også til at man får udforsket sit fokusområde fra mange forskellige synsvinkler. Projektgruppen arbejder ud fra følgende to negative opgaveformuleringer: 1) Hvordan kan vi gøre det sværere for forulykkede selv at komme op at vandet? 2) Hvordan kan det undgås at opdage en person er faldet i vandet?

Navn: Sonar Idet en person falder i havnen registrerer en eller flere sonarer, som er monteret i havnebassinet der monitorerer aktiviteten i vandet. Når sonaren har bekræftet at et menneske er faldet i vandet, sendes et signal fra sonar til en alarmeringsstation på havnefronten. Alarmeringsstationen skal alarmere folk omkring havnen både i form af lyd og lys samt sende et nødsignal til alarmcentralen med eksakt placering af den forulykkede. Navn: And En person falder i vandet fra en vilkårlig havnekant, hvorefter forulykkede alt afhængig af situation, enten er bevidstløs eller i en paniktilstand grundet faldet. Hvis ikke den forulykkede er bevidstløs, er hypotesen, at den forulykkede befinder sig i en form for paniktilstand. Produktet overvåger konstant vandoverfladen ved hjælp af en bevægelsessensor, der registrerer et menneske, og dermed automatisk alarmerer alarmcentralen. Navn: Stige En person falder i havnen, for at komme op af havnen svømmer den forulykkede hen til en stige. Stiger der er placeret i havnene i dag, kan være svære at se fra vandoverfladens perspektiv. Ideen bygger på, at gøre stigerne mere synlige i havnen vha. LED lys, da de fleste ulykker sker når det er mørkt. Indbygget i stigen er der en alarmerings funktion, der tilkalder hjælp når stigen anvendes. Alarmberedskabet vil efter alarmeringen kunne tilse den forulykkede.

Ud fra denne proces fandt projektgruppen frem til et utal af idéer.

Sammenfatning Efter idéskabelse er det nødvendigt at skabe et overblik over de mange idéer, der er blevet produceret i idéskabelsen. Dette vil denne fase fokusere på, for at kunne fravælge nogle af idéerne. Ved anvendelse af teknikken sammenfatning(Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, s. 99), blev idéerne grupperet, kombineret og konkretiseret. Efter anvendelse af teknikken havde projektgruppen skåret ned til 12 idéer (se bilag 1.3.1.4). Efter yderligere konkretisering, valgte projektgruppen at sammenfatte idéerne yderligere, samt ekskludere idéer af mindre relevans for den initierende problemformulering. Projektgruppen valgte disse 3 følgende idéer:

Idéudvikling I denne fase fokuseres der på at udvikle og forbedre de tre idéer, der er tilbage efter sammenfatningen, for at gøre dem så konkrete og optimale som muligt. I denne fase vil der i lidt højere grad være veksling mellem kreativ tænkning og logisk tænkning. Projektgruppen anvendte teknikken; Idéforbedringsteknik(Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, s.103). Teknikken gør det muligt at analysere én idé af gangen, ved at belyse stærke og svage sider efterfulgt af en kreativ fase, hvor hver svaghed gennemgås og forsøges forbedret (se bilag, konceptkatalog). Efter idéforbedringsteknikken er udført konkretiseres idéerne for at klargøre dem til idéudvælgelsesfasen.

Idévurdering Idévurderingen(Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, s.117), har til hensigt at afslutte idéudviklingsprocessen ved at teamet vurderer ud fra en objektiv og intuitiv bedømmelse af de idéer, der er udviklet indtil denne fase. For at gennemføre denne fase, blev metoden idévurdering valgt som redskab. Ved brug af metoden skabes et godt overblik over fordele og ulemper ved idéerne, der giver en sikker vurdering. De kriterier idéerne blev bedømt ud fra var følgende:

•

3.2. Idéudvælgelsen Projektgruppens bedømmelse af de tre idéer kan ses i illustration xxx. Pointene tildeles de forskellige funktioner ud fra en skala, der går fra fuldt (1), acceptabel grad (2), tvivlsomt (3) og slet ikke (4). Resultatet giver en objektiv og intuitiv bedømmelse af de tre idéer, der viser hvilken idé, der passer bedst i forhold til kriterierne. Som det fremgår af illustration xx er det idéen med

Begrænset Interaktion: Ud fra research omkring menneskets adfærd ved en drukneulykke (se afsnit omkring brugeradfærd), fastlægges vigtigheden i en løsning med minimal interaktion. Forulykkede er alene: Da forulykkede 78 % af tilfældene er alene, skal løsningen tage højde for dette jf. afsnit 1.1 kvantitative data tabel xx (data

tabel) • • • • •

Kortere alarmeringstid: Ved drukneulykker er tiden før hjælpen er ved forulykkede en vigtig faktor, der kan betyde liv eller død. Tilpasningsdygtig løsning til danske havne: Løsningen skal kunne implementeres i størstedelen af danske havne. Ubemandet håndtering: Løsningen skal være automatiseret, med ingen eller minimal interaktion jf. afsnit 2.1.6. Genanvendelig: Løsningen skal kunne bruges flere gange inden udskift. Fordele vs ulemper: Ved opstillede fordele og ulemper for de forskellige løsninger diskuterede projektgruppen hvilke ekstra fordele, der var ved hver idé, samt hvilke ulemper projektgruppen så ved hver idé. En samlet score blev givet, ud fra de ekstra fordele og ulemper projektgruppen fandt frem til.

laveste point der vurderet til at være den bedste idé.

3.3. Valg af endelig idé På baggrund af idévurderingsteknikken, vælges det, at arbejde videre med Sonar, som konceptidé. Koncept idéen bygger på, at sonaren registrerer folk, der falder i vandet og sender derefter en automatisk alarmering til rette instans. Dette er illustreret på figur xx

4. Præcisering af projektet For at præcisere projektet udarbejdes en Mission Statement for konceptet. Ligeledes defineres den endelige problemformulering i præciseringen, hvorefter afgrænsning af konceptet og metode vil blive klarlagt.

4.1. Mission Statement Som opsummering af konceptet er der udarbejdet en Mission Statement (Ulrich & Eppinger, 2012)(Mission statement, Business dictionary) der har til formål at beskrive konceptets hovedfunktioner, kerneværdier, markeder mv. Således får konceptet defineret hvilke rammer, konceptet skal udarbejdes ud fra. CBP er en simpel og direkte beskrivelse af kundens fordele ved køb af produktet i forhold til lignende produkter på markedet (www.mbaskool.com). Den udarbejdede Mission Statement er illustreret herunder:

Product Description/Product vision statement Secondary Market “Et fuldautomatisk sikkerhedssystem, der via sonar teknolo- Andre industri- og lystbådegi registrerer folk, der er faldet i havnen” havne Benefit proposition -Øge sikkerheden på havnen -Ingen interaktion med løsning -Øjeblikkelig alarmering -Alarmering af nærområde & alarmcentral -Mulig reduktion af udgifter forbundet med drukneulykker Sonaren groft illustreret. Figur nr:xx

Stakeholders -Vagtcentralen -Havne Kommuner -Staten -Forulykkede & pårørende til forulykkede -Brandvæsen -Havnefoged -Konceptudviklingsteamet

Key Business Goals -Skal øge sikkerheden på havnen -Skal alarmere øjeblikkelig -Skal øge trygheden ved færdsel på havne

Assumptions and Constraints -Økonomisk risici -Udviklingsomkostninger -Anvendelig løsning -Teknisk funktionalitet

Primary Market Danske byhavne

Core Benefit Proposition(CBP): “Et automatisk sikkerhedssystem der øjeblikkeligt alarmerer om forulykkede i havnebassiner”

4.2. Problemformulering På baggrund af de initierende faser, kan den endelig problemformulering opstilles med et hovedspørgsmål og yderligere tre forklarende underspørgsmål nedenfor:

Hvordan øges sikkerheden i danske havne ved alarmering af forulykkede der er faldet i vandet? •

•

Hvordan registreres det ved hjælp af sonar teknologi at forulykkede er faldet i vandet? Nuværende sikkerhedsforanstaltninger kræver interaktion af forulykkede, hvilket grundet forulykkedes adfærd (afsnit 2.1.6) ikke på nuværende tidspunkt har fungeret optimalt. Der skal derfor laves en løsning ved hjælp af sonar teknologi, som uden interaktion kan registrere mennesker, der er faldet i vandet. Hvordan alarmeres det til alarmcentralen at forulykkede er faldet i havnen? For at hjælpe forulykkede mest effektivt, er det vigtigt, at professionel hjælp hurtigst muligt ankommer til ulykkesstedet. Af denne årsag skal muligheder for den hurtigste og mest effektive alarmering kortlægges, så det aktuelle alarmberedskab alarmeres og tilsendes den relevante information om situationen. Hvordan alarmeres det i nærområdet at forulykkede er faldet i havnen? Grundet den lange udrykningstid for brandvæsnet jf. afsnit 1.1.2, og den korte tid der kan gå, før forulykkede går i panik tilstand og drukner jf. afsnit 2.1.6 er det afgørende at folk i nærområdet kan hjælpe den forulykkede. Det er derfor besluttet at udarbejde en løsning, som alarmerer i nærområdet.

4.3. Metode Formålet med metodeafsnittet er grundlæggende, at give indblik i projektets anskuelse, således at der skabes bevidsthed om, at opretholde objektivitet og validitet processen igennem. Hertil accepteres det at 100% objektivitet ikke er opnåelig. Søren Kjørup beskriver i bogen “En grundbog i videnskabsteori” de videnskabelige overvejelser som følgende: Søren Kjørup (1985. pp.19-20) “Hvad er videnskabsteori? Man kan måske sige at videnskabsteori er forsøget på at besvare spørgsmålet om hvad videnskab er gennem studier af videnskaben i et filosofisk, sociologisk, psykologisk, og historisk perspektiv - i hvert fald” Resultatet af projektet skal derfor også anses som værende produktet af den videnskabelige anskuelse. I dette tilfælde anvendes den samfundsvidenskabelige teori via det postpositiviske paradigme igennem en analytisk metodesynsvinkel. Postpositivisme: Når et givet paradigme skal omfavnes og opstilles, er der typiske tre spørgsmål der giver mulighed for, at dimensionere paradigmet. De tre spørgsmål er henholdsvist det ontologiske, epistemologiske og metodologiske spørgsmål. Ved det ontologiske spørgsmål i sat kontekst til postpositivisme accepteres det, at sandheden kun tilnærmelsesvis kan findes og at verden ikke er en endegyldig konstant. I forhold til konceptudviklingen accepteres det derfor, at menneskets reaktionsmønstre og adfærd kun tilnærmelsesvis kan kortlægges, da mennesker til en vis grad altid vil være påvirket af omgivelserne og dens miljø. Ydermere accepteres det også, at det perfekte måleinstrument til konceptudviklingen ikke findes og resultatet derfor vil være et produkt af til- og fravalg, med risiko for eventuelle oversete områder. I forhold til det epistemologiske spørgsmål vil objektivismen altid være modificeret, og dermed være påvirket af en given kultur, fællesskab eller tradition. Derfor vil der igennem projektet rettes fokus mod gruppens håndtering af objektivisme og ikke mindst troværdigheden af kilderne samt vinklingen af spørgsmål ved de kvalitative analyser. Særligt kildekritikken er vigtigt, da store mængder data og dermed beslutnigner vil tage udgangspunkt i diverse respondenters kvalitative svar. I forlængelse af dette kræves det også, at alle interviews opbygges semistruktureret, med ønsket om, at forholde sig så objektivt og højne troværdigheden af de enkelte interviews.

Validiteten og reliabiliteten opnås dermed via brugen af SOR-modellen som fundament, hvilket giver mulighed for, at berøre de områder der påvirker respondenterne, deres person / omgivelser samt reaktionen deraf. Det metodologiske spørgsmål omhandler her ønsket om, at opnå en tilnærmelsesvis objektiv sandhed. Dette gøres via flere niveauer af dataindsamling. Først eksekveres en bred forundersøgelse, der har til formål, at skabe overblik og indblik i problemstillingens mange facetter. Derefter foretages endnu en dataindsamling via semistrukturerede interviews, således at der gives mulighed for, enten at underbygge den tidligere data, men fra nye vinkler eller for at skabe dybere indblik i specifikke udvalgte områder.  Slutteligt vil der blive foretaget endnu en dataindsamling/datavalidering med det formål, at fastholde en høj validitet ved de indsamlede data. Analytisk tankegang: Hvor paradigmet er den overordnede anskuelse af omverdenen, arbejdes der i metodesynsvinklen fokuseret på hvordan omverdenen udforskes og med hvilken tilgang. I forlængelse af problemstillingen og det postpositiviske paradigme vil der projektet igennem arbejdes med en analytisk metodesynsvinkel. Den analytiske metodesynsvinkel læner sig op ad, den positivistiske side af det postpositivistiske paradigme, underforstået at den analytiske metodesynsvinkel fokuserer på, at alt gerne skulle kunne kvantificeres og operationaliseres, således der dannes grundlag for, at alt kan måles, vejes og tælles. Dette muliggøre et videnskabsteoretisk stærkt grundlag for projektets eksistens og ikke mindst et konkret overblik over helheden, der anses som værende summen af delene. Arbejdsgangen og ambitionsniveauet: Den analytiske metodesynsvinkel arbejder ud fra fire ambitionsniveauer; Det beskrivende, forklarende, forudsigende og vejledende. På det beskrivende plan arbejdes der ud fra at kortlægge konteksten. Således kategoriseres alt data i henhold til problemstillingen, hvilket giver grundlag for en objektiv vurdering af 28

problemstillingen. Der vil blive benyttet strukturerede eller semistrukturerede interviews, kvantitativt data mængder eller observationer. Det er også på dette plan, at projektet afgrænses på baggrund af udarbejdede problemstilling. Det forklarende plan kan også oversættes til årsags-virkningsforholdet dvs. at der opstilles hypoteser, der efterfølgende kan besvares med konkrete og målbare variable som produkt heraf. Disse variable har ikke til formål, at skabe sammenhænge men derimod give mulighed for objektive fortolkninger, således planet kan besvares med hvorfor- eller hvordan spørgsmål. Forudsigelsesplanet har det grundlæggende formål, at diskutere de foregående resultater samt foretage et objektivt valg af projektets retning, således det sidste plan kan opnås. Det vejledende plan er også det sidste plan, hvor de foregående planer inddrages ud fra ambitionen om, at forandre eller forbedre, ved at inddrage kendte teorier der underbygger validiteten af beslutningerne. Planet vil derfor arbejde deduktivt og forvente, at kunne optimere problemstillingens essens. Derfor skal der på dette plan også foretages valg, der har til formål, at opfylde ambitionen om forandring eller forbedring. Perspektiveringen samt projektets afslutning vil derfor vurderes og sammenfattes på dette plan.

4.4. Afgrænsning Beskrevet ovenfor i metodeafsnittet jf. den postpositiviske metode accepteres det, at sandheden kun kan findes tilnærmelsesvis, derved kræves det også at rammen for en given anskuelse fastsættes i form af en afgrænsning. Projektet tager udgangspunkt i konceptudvikling ift. konceptudviklingsmodellen, hvori faserne 0, 1 og 2 indgår jf. afsnit 1.4, hvorfor der afgrænses fra de resterende 3 faser i modellen. Der er ud fra det overordnede tema Drukneulykker i Danmark gennem den eksplorative forundersøgelse blevet afgrænset til aktiviteten Færdsel på havne. Denne afgrænsning er baseret på data fra både rapporter, såsom Drukneulykker i Danmark 2011-2013 samt flere ekspertinterviews jf. afsnit 2.1.3. Dernæst er der jf. Mission Statement (afsnit 2.4.1) afgrænset til havne tæt på bymiljøet. På baggrund af disse byhavne, fokuseres der på havne hvori der ikke foregår badning, hvilket udelukker steder såsom f.eks. havnebade. Ligeledes er der foretaget en afgrænsning ift. ulykkens hændelsesforløb ved færdsel på havn. Da der arbejdes med teknologisk konceptudvikling og derfor er et krav om en teknologisk løsning, er der i projektgruppen truffet beslutning om at afgrænse problemstillingen fra en før-ulykkes situation, og derfor arbejdes der udelukkende med ulykkesøjeblikket; altså efter at den forulykkede er faldet i havnen. Dette er gjort ud fra den tese om, at en løsning på “efter-ulykken” har større teknologisk potentiale, grundet interview med Trygfonden (bilag 2.2) vidnede om større behov for oplysningskampagner end teknologiske løsninger som forebyggelse af havneulykker. Derfor vurderer projektgruppen, at det vil være mere passende at udarbejde et teknologisk koncept til efter at den forulykkede er faldet i havnen. Da de øjeblikkelige brugere af konceptet jf. afsnit 1.1.6 agerer ud fra instinktiv adfærd er det derfor svært at adspørge disse brugere om deres adfærd. Der er i stedet afgrænset til brug af eksperter ift. at vurdere disse brugeres adfærd i ulykkessituationen. Der laves ikke reelle test af brugerens adfærd grundet knappe ressourcer.

5. Opsummering af fase 0 I fase 0 har projektet bevæget sig fra en bred problemstilling om drukneulykker generelt, hvorefter der er blevet afgrænset til udelukkende omhandlende drukneulykker i danske havne (afsnit 2.1.4.). Denne præcisering af projektet bidrager til en mere fyldestgørende besvarelse af problemstillingen. Indsnævring af projektet udføres på baggrund af vidensindsamling og bearbejdning af den indsamlede viden jf. hele fase 0. Den indsamlede viden stammer fra rapporten Drukneulykker i Danmark 2001-2013, interviews med eksperter på emnet (Sven Hedegaard, Erik Beck, Hans Henrik Hansen) samt internetsøgning på brugbare teknologier, kortlægning af adfærd mv. Der er således både kvantitative som kvalitative data til afdækning af området. Gennem kreative processer er den indsamlede viden blevet anvendt til at generere så mange idéer som muligt. Idéerne blev sammenfattet og udviklet, hvorefter de bedste idéer gik videre til idévurdering (afsnit 2.3).

Valget om den endelige idé blev foretaget på baggrund af en række kriterier, opstillet i afsnit xx. Den endelige idé er, at installere en sonar i havnebassinet, der konstant sender og modtager signaler for at monitorere aktiviteten i havnebassinet. Sonaren tilkobles et computersystem med integreret genkendelsessoftware, hvilket muliggøre en tolkning af signalet. Ved hjælp af genkendelsessoftware, kan der skelnes mellem mennesker og andre objekter i vandet (skibe/både/fisk/andre objekter). Når softwaren registrerer et menneske, vil alarmberedskabet og nærområdet blive alarmeret, med henblik på at skaffe den tilskadekomne hjælp så hurtigt som muligt (afsnit 2.3.3). Den udvalgte idé, anvendes i det videre forløb og har til hensigt at danne grundlag for det endelige koncept hvilket beskrives i kapitel 3 - Konceptgenerering. Det er også i kapitel 3, at konceptets fulde omfang beskrives, hvem der skal købe/bruge det mv.

100