Årbog 2013

Page 21

Sømandshjem i Danmark med tilknytning til Indenlandsk Sømandsmission

Sømandshjemmene i Danmark er ikke, som mange kunne tro, kun for søfolk og fiskere, men samlet set er det et sted, hvor der hviler en særlig ånd over medarbejdere og gæster. En ånd som kommer fra det kristne livs- og menneskesyn, og som gerne skulle smitte af på alle, der kommer i berøring med stedet. Stedet bliver selvfølgelig drevet med økonomisk sans, men der er også tid til at slå ørerne ud og møde gæsten – om det så er en stamgæst eller ikke. Som det fremgår af de næste sider, er sømandshjemmene også hoteller med høj standard, hvor man har mulighed for et ferieophold, en weekendtur, fætter-kusine-ophold eller et sted hvor man dumper ind, når kaffetørsten eller sulten melder sig på sømandskredsudflugter og lignende.

Hjemmene bliver i stigende grad brugt som kursussted eller det sted, hvor man kan mødes for at holde møde i firmaet eller organisationen. Flere af vore sømandshjem arrangerer fester i forbindelse med livets store højtidsdage. Ring og hør nærmere hos de enkelte sømandshjem og få et godt tilbud. At besøge et sømandshjem er også en måde at støtte Sømandsmissionen på. Ved at Sømandsmissionens venner ved selvsyn besøger disse steder, giver det på en helt anden måde kærlighed til arbejdet og sømandshjemmene. Så overvej næste gang, om ikke I skulle benytte et Sømandshjem til jeres ferie eller weekendophold!

21


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.