Risiko for nedsat nyrefunktion ved oral antikoagulation af patienter med atrieflimren

1Afdeling for nyresygdomme, Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, København, Danmark.

2Kardiologisk Afdeling, Københavns Universitetshospital Herlev/Gentofte Hospital, Gentofte, Danmark

3Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, København, Danmark

4Nefrologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Aalborg, Danmark

5Afdeling for hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Danmark

6Forskningsafsnittet, Hjerteforeningen

7Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, Danmark

Korresponderende forfatter og oplægsholder: Karen Hougaard Frost, MB

Baggrund

Valg af antikoagulansbehandling til forebyggelse af apopleksi hos patienter med atrieflimren er tidligere vist at være associeret med udvikling af nedsat nyrefunktion.

Formål

Studiets formål var at undersøge effekten af vitamin K-antagonister (VKA) og direkte-virkende orale antikoagulantia (DOAK) på risikoen for akut og kronisk nyresygdom.

Metode

Patienter med atrieflimren og estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR) ≥30 ml/min/1,73 m2 blev identificeret efter opstart af antikoagulationsbehandling i nationale patientregistre mellem 1/1-2010 og 27/6-2022. Progressiv nefropati blev defineret som eGFR<15 ml/min/1,73 m2, kronisk dialyse, transplantation eller >50% tab af eGFR. Akut nyresvigt (engelsk: AKI) blev defineret som 1,5x stigning i plasma-kreatinin ≤7 dage. Incidens af progressiv nefropati, AKI og mortalitet stratificeret på antikoagulationsbehandling blev beregnet med Aalen-Johansenog Kaplan-Meier-estimatorer. Hazardrater blev beregnet i multiple Cox-regressioner justeret for relevante confoundere med estimering af standardiseret 2-års risiko.

Resultater

I alt blev 59880 patienter inkluderet, mean alder 77 år, 55% kvinder, 15% VKA-behandling. Median eGFR 70 ml/min/1,73 m2 [IQR 55-84] og 71 ml/min/1,73 m2 [IQR 57-84] hos patienter i hhv. VKA- og DOAK-behandling. Median opfølgningstid 4,6 år (95% CI 2,3;6,7). Progressiv nefropati blev identificeret hos 1355 patienter (2,3%), AKI hos 7649 patienter (12,8%) og 20546 patienter (34,3%) døde. HR for progressiv nefropati, AKI og mortalitet var hhv. 1,24 (95% CI 1,10;1,39, p<0,001), 0,68 (95% CI 0,62;0,74, p<0,001), og 0,99 (95% CI 0,96;1,03, p=0,698), DOAK som reference. 2-års risiko for patienter i hhv. VKA- og DOAK-behandling var 0,74% (95% CI 0,64;0,85) og 0,61% (95% CI 0,55;0,67) for progressiv nefropati; 1,76% (95% CI 1,62; 1,95) og 2,54% (95% CI 2,41;2,67) for AKI; 17,7% (95% CI 17,1;18,3) og 17,8% (95% CI 17,1;18,3) for mortalitet.

Konklusion

Hos patienter med atrieflimren og eGFR ≥30 ml/ min/1,73 m2 var VKA-behandling forbundet med øget 2-års-risiko for progressiv nefropati, mens DOAK-behandling var associeret med øget risiko for AKI. Der var ingen forskel i mortalitet.