5
Krydsfeltet mellem politikområder skaber unge med sårbare liv Med udgangspunkt i social- og beskæftigelsespolitikkens udvikling vil denne artikel vise nogle af konsekvenserne af, at uddannelsespolitikken i stigende omfang anvendes som integrationsredskab over for unge som følge af velfærdsstatens udfordringer. Det er en hovedpointe, at den nuværende politik bygger på tidligere perioders diskurser og politiske redskaber, hvilket skaber flere unge med sårbarheder. Af Lene Larsen og Line Askgaard
Vi har valgt at beskrive Danmarks ‘forsørgelseshistorie’ gennem en tredeling i social- arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik. Gennemgangen vil vise, at uddannelse gentagne gange er blevet anvendt som et middel under en lavkonjunktur, men at diskurserne og forståelsen af ledighed ændrer sig i forskellige perioder, hvilket nu udfordrer unge og gør nogle af dem sårbare.
Socialpolitik: Fra forsørgelse til uddannelse Socialpolitikkens periode er kendetegnet ved opbygningen af forsørgelsessystemet, som forankres i tre socialreformer i perioden 1891 – 1976. Det er karakteristisk, at den tredje reform bliver et symbol på tilblivelsen af den universelle velfærdsstat – i en periode, hvor Keynesianismen har vind i sejlene, påtager samfundet sig et større ansvar for de sociale problemer og med Bistandsloven (1976) er alle sikret en forsøgelsesydelse (Juul 2010). Reformen trådte i kraft i en periode, hvor der var oliekriser, som skabte arbejdsløshed, der særligt berørte unge. For at hindre permanent ungdomsarbejdsløshed blev bl.a. Beskæftigelsesplanen, herunder lov 488, vedtaget. Planen rummede tilbud om uddannelse eller deltagelse i ekstraordinære beskæftigelsesfremmende kommunale foran-
Universalismen introduceres