Page 1

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 2 / 2016

TEMA

Sociale fonde Knud Aarup ny formand


INDHOLDSFORTEGNELSE

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Formand: Knud Aarup Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter Redaktion: Tanja Dall (fung. ansv.) Se øvrige bagerst i bladet. Dette nummer er redigeret af: Marie-Louise Nør og Tanja Dall Redaktionssekretær: Katrine Muusmann Allan Bærentzen Forsidefoto: Knud Aarup, ny formand for landsforeningen ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online) Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640 Oplag: 1.100

TEMA

Sociale fonde

Marie-Louise Nør og Tanja Dall Indledning.............................................................. 3 Rasmus Kristian Feldthusen Filantropiske Fonde.................................................. 5 Terkel Andersen Fondes udvikling i Danmark og deres samfundsmæssige betydning....................... 9 Susanne Dahl Social innovation er noget vi skaber sammen............. 14 Martin Svend Pedersen Fondene må ind i kampen....................................... 19 Thomas P. Boje Demokratiske udfordringer ved fondenes stigende indflydelse........................... 24 Internationalt Udvalg Ole Meldgaard Europa bør opnå socialt triple A............................... 29 Klumme Mathias Herup Nielsen Kontanthjælpsloftet: En ikke-løsning på et selvskabt problem.......................................... 30 Landsforeningen Knud Aarup ny formand for Landsforeningen............ 32 Fernandoprisen til Ove Lund................................... 33

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS


3

Indledning De sociale fonde – eller filantropiske fonde, som de også kaldes – har over de seneste årtier fået stadig stigende betydning for det socialpolitiske område. Sociale fonde har rødder tilbage til middelalderen og har siden da haft betydning for både tilgodesete målgrupper, det sociale arbejde i praksis samt for socialpolitik og samfundsudvikling. Det gælder til stadighed i dag, hvor fondene uddeler stadigt flere penge til flere organisationer, og hvor flere peger på, at fondene får større socialpolitisk indflydelse. AF MARIE-LOUISE NØR OG TANJA DALL

Fondene har stor betydning på det praktiske niveau, hvor non-profit foreninger og organisationer bliver mere afhængige af fondsmidler, men også på denne måde får mulighed for at gennemføre indsatser, der ikke ellers havde været mulige. Altinget har i en undersøgelse af fondes betydning for foreningsliv fundet, at fondsmidler har fået større betydning for landsdækkende foreninger, og at fondsmidler er afgørende for foreningernes arbejde. (Altinget: Civilsamfund 2. februar 2016). Det skyldes blandt andet, at muligheden for at få støtte via offentlige puljer er blevet forringet som følge af nedskæringer på det sociale område, men også at foreningernes indtægter via donationer fra privatpersoner er blevet mere svingende (ibid.). Fondenes stigende indflydelse handler ikke kun om, at fondene uddeler større summer, men også om udviklingen i den måde fondene uddeler midler på. Det tyder således på, at der sker en bevægelse fra donor-fonde, hvor midler doneres uden større krav eller indblanding i selve det sociale arbejde, mod driver-fonde, hvor fondene er med til at forme og styre de projekter, der finansieres. I ovennævnte undersøgelse af Altinget angiver 70 % af de adspurgte foreninger at have ændret i deres projekter for at få dem til at passe til den ansøgte fonds retningslinjer. Fondenes stigende indflydelse på det sociale område er af kompleks karakter. På den ene side kan fondsmidler sætte fokus på ellers oversete sociale problematikker, innovative sociale indsatser og ellers trængte socialområder ramt af offentlige nedskæringer. På den anden side kan udviklingen i fondenes indflydelse indeholde demokratiske udfordrin-


4 ger, idet prioriteringen af hvilke områder der tildeles midler, og hvordan de forvaltes, flyttes fra et politisk niveau til et privat niveau styret af relativt få personers interesser og værdier. Nogle peger også på, at det måske bliver nemmere for politikerne at skære ned på de offentlige ydelser, når de ved, at der står en række pengestærke fonde klar til at træde til, hvilket rører ved det komplekse forhold mellem det offentlige og de sociale fonde. I nummerets første artikel tegner Rasmus Feldthusen, Københavns Universitet, et billede af de filantropiske fondes historiske rødder og giver indblik i de vilkår, fondene fungerer på, samt de logikker der ligger bag fondenes arbejde. Artiklen giver også indsigt i noget af den kritik, fondene har været – og aktuelt er – genstand for. Artiklen følges op af Terkel Andersen fra Frivilligrådet, der, udover at beskrive de danske fonde som fænomen, også beskriver, hvordan fondenes rolle i forhold til de omdelte midler har udviklet sig gennem tiden. Slutteligt kommer han ind på, hvilken rolle de sociale fonde har i forhold til organisationerne, både i forhold til udvikling af innovative sociale initiativer og i forhold til at skabe et differentieret økonomisk grundlag for disse organisationer. Herefter går vi tættere på dels fondenes praksis, og den praksis fondsmidlerne finder anvendelse i. Bikubenfonden har interviewet deres direktør Søren Kaare-Andersen, der fortæller, hvordan man i Bikubenfonden er optaget af at understøtte innovation og samarbejde blandt aktører på det sociale område. I nummerets fjerde artikel fortæller Martin S. Pedersen fra OMBOLD dog, at sociale fondes overvejende fokus på udvikling og nytænkning skaber udfordringer i den praksis, det hele handler om. OMBOLD er en af de mange små organisationer, der er afhængige af fondsmidler, og Martin S. Pedersen beskriver både, hvordan fondene har fået stigende – og helt afgørende – betydning, efterhånden som der er skåret ned på offentlige puljer, men også hvordan fondenes fokus på udvikling og nytænkning gør det svært at forankre de gode resultater og erfaringer i mere langsigtede indsatser. I nummerets sidste artikel beskriver Thomas Boje, Roskilde Universitet, hvor stor en del af de frivillige organisationers midler der rent faktisk kommer fra filantropiske fonde. Størstedelen af organisationernes finansiering kommer fra offentlige kasser, men der er over de seneste 10 år sket en markant stigning i fondsmidler til den frivillige sektor. På denne baggrund argumenterer Thomas Boje for større åbenhed og gennemsigtighed i fondenes ansøgnings- og beslutningsprocesser. De sociale fondes rolle på det socialpolitiske område er komplekst og mangesidet. Med nummeret har vi ønsket at skitsere relationerne mellem fondene, de sociale organisationer og den offentlige socialpolitik, samt opridse nogle af de forskelligartede perspektiver der kan være i forhold til udviklingen af de sociale fonde i et aktuelt samt mere historisk perspektiv.


5

Filantropiske fonde Filantropiske fonde har en lang historie i dansk sammenhæng, og deres stigende indflydelse på samfund og socialpolitik har skabt både tilhængere og modstandere. Debatten om fondenes betydning og indflydelse på samfundet og socialpolitikken er imidlertid kommet for at blive. AF PROFESSOR, CAND. JUR., PH.D. RASMUS KRISTIAN FELDTHUSEN, DET JURIDISKE FAKULTET, CENTER FOR VIRKSOMHEDSANSVAR, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Historik Det er naturligt at indlede denne artikel med et historisk tilbageblik, hvilket er gjort med afsæt i professor Ditlev Tamm’s fremragende beskrivelse i »Træk af dansk stiftelsesrets historie« i fondsbetænkningen fra 1982, der dannede grundlag for den første fondslovgivning i Danmark. Fonde kan i dansk historie spores tilbage til middelalderen, men har faktisk grundlag i tanker, som rækker helt tilbage til senantikken. Fondenes historie er tæt knyttet til udbredelsen af kristendommen i Danmark, idet selve oprindelsen til dansk fondsret er at finde i kirkeretten. Fondskonstruktionen fandt først sin juridiske form i midten af det 18. århundrede, hvor forestillingen om en juridisk person vandt indpas. I starten tjente fonde alene kirkelige og sociale formål i form af sygepleje samt omsorg for fattige. Med reformationen kom en nydannelse i form af kapitalstiftelsen, hvor et pengebeløb blev sat til side, og hvor afkastet i form af renter blev anvendt til fondens formål, hvilket kunne være til fordel for et hvilket som helst formål. I det 17. og 18. århundrede blev det mere udbredt for velhavende private personer at oprette fonde, hvor formålene var kirke, skole og fattige. I det 19. århundrede udviklede stiftelsesretten sig til også at omfatte andre formål, hvilket særligt ses ved oprettelsen af Carlsbergfondet i 1876, hvorved fonden blev ejer af en stor erhvervsvirksomhed. Carlsbergfondet blev efterfulgt af en række andre fonde, der havde til formål at eje og udbygge den virksomhed, som fonden havde fået overdraget, f.eks. Nordisk Insulinlaboratorium i 1927. Det er væsentlig at bemærke, at den ovenfor beskrevne udvikling skete uden, at der fandtes lovgivning om fonde og deres virke. En væsentlig del af forklaringen bag fondenes udbredelse i Danmark skyldes

Fondenes historie er tæt knyttet til udbredelsen af kristendommen


6

Velfærdsstatens udvikling har betydet mindre udbredelse af ’milde stiftelser’

Omfanget af erhvervsdrivende fonde er uden internationalt sidestykke

Kritikken af ’den døde hånd’

måden, hvorpå stat og kirke blev knyttet sammen, hvorved fondene kom ind under staten. I det 19. og 20. århundrede oprettedes der i stigende grad fonde, som tjente private formål, hvilket vil sige ejerskabet og udvidelsen af en erhvervsvirksomhed samt stifterens familie. Udviklingen inden for socialforsorgen og fremkomsten af velfærdsstaten har indebåret, at milde stiftelser i traditionel forstand er langt mindre udbredte, ligesom at inflationen gjorde de rene kapitalstiftelser mindre attraktive.

De erhvervsdrivende fonde Fra slutningen af det 19. århundrede og frem opstod en lang række fonde, der ejede store erhvervsvirksomheder, eller selv i eget regi drev en større erhvervsvirksomhed. Disse fonde fik den rammende betegnelse erhvervsdrivende fonde. De erhvervsdrivende fonde havde og har i vid udstrækning til formål at støtte almennyttige/almenvelgørende formål. Der er formentlig mange årsager til fremkomsten af disse fonde, som, målt i forhold til resten af verden, er uden sidestykke, når man tager Danmarks størrelse og BNP i betragtning. Af faktorer, der kan have spillet på oprettelsen af et stort antal af de erhvervsdrivende fonde, er bl.a. stifterens familiemæssige forhold og dennes ønsker i forhold til virksomhedens videre drift; skattemæssige overvejelser i relation til formueskatten samt arveafgifterne, der tidligere var meget høje; veneration for bestemte formål, som der ønskedes støttet over en længere periode; beskyttelse mod opkøb og mulig nationalisering, m.v. Der har således været mange forskellige årsager bag oprettelsen af de erhvervsdrivende fonde, og hver enkelt fond har sin egen historie. Det var først med virkning fra den 1. januar 1985, at Danmark fik lovgivning om de danske fonde, opdelt i erhvervsdrivende fonde og ikkeerhvervsdrivende fonde og med virkning fra 1986, at Danmark fik en specifik skattelov, der var rettet særligt mod fonde. Baggrunden for de lovmæssige tiltag var blandt andet en fondskritisk agenda i 1970’erne, som arbejderbevægelsen i særlig grad var bannerfører for. Det var særligt fondenes påståede skatteprivilegier, lukkethed og system med selvsupplering, der blev kritiseret. Selvsupplering indebærer, at det udtrædende bestyrelsesmedlem udpeger sin egen efterfølger, eller at fondsbestyrelsen udpeger det nye medlem. Selvsupplering er udbredt al den stund, at en fond ikke har en ejerkreds eller medlemmer, som kan vælge medlemmer til bestyrelsen. Opfattelsen af lukkethed skyldtes formentlig, at fondene dengang ikke var forpligtede til at offentliggøre nogle oplysninger om deres økonomi, uddelinger, sammensætning af bestyrelse, m.v. Dette ændrede sig med lovvedtagelsen. Pressen var ikke sen til at fange denne dagsorden, hvilket nærmest kulminerede, da Danmarks Radio i


7 1977 sendte udsendelsen »Den døde hånd« om de erhvervsdrivende fonde og deres skatteforhold. Arbejderbevægelsen udgav året efter en kritisk pjece med titlen »Private fonde – Økonomisk magtkoncentration med offentlig støtte.« Den kritiske agenda indebar som nævnt, at Folketinget vedtog lovgivning, der bl.a. indebar, at der blev etableret en statslig fondsmyndighed, samt at fondene bliver beskattet efter samme principper som selskaber, med enkelte modifikationer. Nogle af disse har fyldt mediebilledet i forbindelse med forhandlingerne omkring finansloven for 2016.

Nutiden Offentliggørelsen af forslaget til finansloven for 2016, der fandt sted i 2015, sendte Fondsdanmark i chok, idet to væsentlige skatteregler for fondenes virke – »konsolideringsfradraget« og »transparensreglen« – stod til at blive afskaffet med virkning fra 2016 og frem. Fondene reagerede hurtigt på forslaget med at påvise, at forudsætningerne for beregningerne var forkerte, og således ville koste fondenes formål langt mere, end hvad der var lagt op til. Dette betød, at skatteministeren tog forslaget om at afskaffe »transparensreglen« af bordet, og udskød beslutningen om at fjerne konsolideringsfradraget til i år. Det har været overraskende, at en liberal regering fremsætter forslag om at skærpe beskatningen af særligt de erhvervsdrivende fonde. Sagen er formentlig blandt andet en konsekvens af, at fondene – i politikernes øjne – har vokset sig så store med milliardformuer og –uddelinger, at det ikke vil gøre så meget at hente lidt midler her til brug for andre formål, som politikerne ønsker at støtte. Der er ingen tvivl om, at særligt de store danske erhvervsdrivende fonde har vokset sig meget store, men værdierne er typisk bundet op i aktiebesiddelser, som fonden ikke må realisere. Indgrebet er formentlig også et udtryk for den klassiske problemstilling forbundet med, at store midler henstår til opfyldelse af andre formål eller på en anden måde, end hvad politikerne ønsker. Fondenes struktur og styrke, om man vil, er, at de er uafhængige af udefrakommende interesser og i stedet styret af det eller de formål, der er angivet i den enkelte fonds vedtægt. Dette indebærer, at fondene principielt kan forfølge sine formål upåvirket af udefrakommende strømninger og skiftende politiske overbevisninger. Fondene kan således træde til dér, hvor staten bevidst eller af nød ikke yder støtter. Dette rummer imidlertid en risiko for at blive udsat for kritik, idet fondene gennem deres prioriteringer får en til tider meget stor indflydelse på det omkringliggende samfund. En fonds beslutning om f.eks. at støtte forskning i bekæmpelse af X sygdom vil således kunne indebære, at en persongruppe enten helbredes, eller at fremtidige tilfælde mindskes eller helt elimineres. Kritikere påpeger, at fondene har

Store midler henstår til andre formål, end hvad politikerne ønsker


8 et indbygget demokratisk underskud, andre at fondenes støtte reelt sker for skattemidler, idet fondene har fradrag i skatten for sine uddelinger. Indvendingen om demokratisk underskud fremføres i forhold til uddelinger, der vedrører offentlige anliggender, men foretages af en privat aktør, hvor de pågældende ikke er valgt af befolkningen, og beslutningsprocessen som udgangspunkt ikke følger kravene til offentlighed og høring m.v. Heroverfor står, at en del af fondenes styrke er, at de som civilsamfundsaktør kan skride hurtigere til handling og ikke er bundet til at inddrage politiske hensyn, der kan være fremmede for den mest hensigtsmæssige løsning. En del af kritikken kan også skyldes, at der er kræfter, der ønsker at få indflydelse på fondenes uddelinger. Overfor kritikken om demokratisk underskud kan det anføres, at der er tale om private midler, hvilket det er naturligt at undergive privat kontrol og beslutningskompetence. I relation til spørgsmålet om hvorvidt fondene bør have fradrag for sine uddelinger til almennyttige/velgørende formål, så er det i sidste ende et fordelingspolitisk spørgsmål, der afgøres af Folketinget, men det ligger indbygget i Fondsbeskatningslovens fradragsret til disse formål, at uddelingerne antages at tjene samfundets interesser. Debatten om fondenes betydning og indflydelse på samfundet og socialpolitikken er imidlertid kommet for at blive, eftersom denne i stor udstrækning udspringer af stigningen i de store fondes formuer samtidig med, at staten i stigende udstrækning ser sig nødsaget til at trække sig tilbage på blandt andet det sociale område. Professor Rasmus Feldthusen forsker i fondes og selvejende institutioners retlige og skatteretlige forhold. Rasmus Feldthusen er udpeget af Erhvervs- og Vækstministeren til Komitéen for god Fondsledelse og har skrevet en lang række artikler i ind- og udland om fonde. Rasmus Feldthusen arbejder ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.


9

Fondes udvikling i Danmark og deres samfundsmæssige betydning De store fonde øver stigende indflydelse på samfundsudviklingen gennem strategiske uddelinger og programmer, og de træder hyppigt til, hvor det offentlige trækker sin støtte. Ændringer i deres rammevilkår påvirker dermed også mulighederne for social innovation. AF TERKEL ANDERSEN, SEKRETARIATSCHEF FRIVILLIGRÅDET

Fonde som fænomen Fondenes antal, kapital- og indkomstforhold og uddelingsmønstre er et stort og endnu utilstrækkeligt belyst felt i Danmark. Seneste større offentlige udredning af området stammer tilbage fra begyndelsen af 1980’erne, men en række forskningsprojekter kan forventes at levere data og analyser i løbet af de kommende år. Fonde har særlige rammer i og med, at de forventes at være almennyttige. Almennytte defineres ikke nærmere i fondslovgivningen – til gengæld er det en del af skattelovgivningen. Det er samfundsmæssigt interessant, at der med de særlige vilkår, der gives for etablering af fonde og foreninger som almennyttige institutioner, anerkendes, at andre aktører end det offentlige kan definere formål og tilgange, som fortjener en særlig beskyttelse og særlige incitamenter. Der antages at være omkring 14.000 fonde i Danmark, hvoraf cirka halvdelen har sociale formål, men mange af dem med meget beskedne uddelinger af denne art. Det præcise tal kendes ikke, idet man med udgangen af 1991 nedlagde fondsregistret. Samlet råder fondene over meget betydelige formuer, og det skønnes, at de samlede uddelinger ligger i et niveau på over 8 milliarder kroner om året. Det er dog et mindre antal fonde, der har langt den største del af formuen og den store andel af uddelingerne. I en opgørelse foretaget af professor Anker Brink Lund gengivet af Mandag Morgen opgjordes de ti største fondes

Almennnytte

Fondenes præcise antal og formuer er ukendt


10

Svært at udlede en klar definition på, hvad der karakteriserer en fond

egenkapital i 2010 til 193 mia. kr. og de samlede uddelinger herfra i 2010 til 5,8 mia. kr. Forskningsmæssigt bliver fondene ofte kategoriseret som en del af civilsamfundet. Reelt placerer de sig dog i en gråzone mellem sektorerne. Fondene er juridisk set selvejende institutioner og inddeles normalt i erhvervsdrivende og rent almennyttige fonde efter den lovgivning, som de i dag henhører under. Nogle af de bedst kendte fonde indtager en særstilling ved som erhvervsdrivende at have bestemmende indflydelse på en række af de største danske virksomheder. Når man begynder at justere på rammevilkårene for fondene, er man derfor for disses vedkommende inde og røre ved områder, der kan handle lige så meget om erhvervs- som om skattepolitik. Nogle fondsdannelser er placeret uden for fondslovene. Det gælder for det første fondslignende foreninger som Realdania og Trygfonden. Desuden har stat og kommuner oprettet selvejende institutioner og pulje-konstruktioner, der ofte betegnes som fonde, men bedst kan karakteriseres som quangos: Quasi nongovernmental organisations, fordi de er etableret med et klart offentligt formål og bygger på finansiering fra stat og kommune, men er interessante som fænomener i kanten af et offentligt styringshierarki. Også alment velgørende foreninger har ofte valgt at udskille en del af deres virksomhed for eksempel for at danne grundlag for etablering af en (selvejende) institution. De mange forskellige typer af fonde indebærer, at det er vanskeligt at udlede en klar definition på, hvad der karakteriserer en fond. Der er dog bred enighed om, at følgende kriterier skal være opfyldt: Formuen skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifteren, der skal foreligge et klart formål, der skal være afgrænset en grundkapital og der skal være en ledelse, der giver en vis armslængde til stifter, men som sikrer, at stifters vilje (formålet) opfyldes. Fonde stiftes ud fra mange forskellige motiver. I mange sammenhænge kan skattemæssige hensyn givetvis være en drivkraft for etablering af en fond. Men fonde som institution rækker langt tilbage, hvilket illustrerer, at fondsdannelser har mange andre årsager end rent skattetekniske. I middelalderen oprettes således talrige stiftelser til varetagelse af fattigforsorg, som hospitaler og spedalskhedshuse, børnehjem (vajsenhuse) og skoler, læreanstalter mv. Efter reformationen videreførtes eller genopstod mange af de velgørende stiftelser ved kongelig bemyndigelse, netop fordi forsorgen for samfundets svageste nødvendigvis og ud fra hensynet til det almene vel måtte finde en beskyttet ramme for at kunne videreføres. Mange af stiftelserne blev reelt til erhvervsdrivende fonde, for eksempel når de tillagdes jordbesiddelser til finansiering af driften. I moderne tid kender vi især fondene som indstiftelser til kulturbevarende, undervisnings- og kulturfremmende


11 samt forskningsmæssige formål. Et af de tidlige og fortsat meget betydningsfulde er etableringen af Carlsbergfondet i 1876, som fortsat har afgørende indflydelse på dansk kulturliv og forskning.

Fra diskrete fonde til katalytisk filantropi For blot ti år siden beskrev Bjarne Ibsen fondenes tilværelse således: »Fondene lever – hver for sig – hver deres eget stille liv, de ved meget lidt om hinanden, og de arbejder sjældent sammen. Fondene er privilegerede ved at være de frieste af alle frie organisationer. De har alene deres fundats at tage hensyn til, de kan koncentrere sig om at støtte de formål og de værdier, som de finder væsentlige eller støtteværdige, og de kan vælge eller lade være at samarbejde – med hinanden eller det offentlige.« Beskrivelsen gælder fortsat for den meget store del af fondene, som kun har en relativt beskeden formue at uddele fra. Men for de 50-100 fonde, der står for langt hovedparten af uddelte beløb i Danmark, har der i nogle år tegnet sig en ny virkelighed. Under påvirkning af udviklingen i international filantropi og især i USA har stadig flere fonde markeret en interesse for at positionere sig som aktører i samfundsudviklingen, som et tredje ben i samfundet mellem det offentlige og virksomhederne. De store fonde har taget bestik af, at de offentlige midler i mindre omfang end før kan understøtte innovation og dermed drive ny udvikling. Fondene er i dag i højere grad det sted, hvor der findes risikovillighed og vilje til at støtte forsøg, der ikke nødvendigvis baserer sig på omfattende evidens. Der er en erkendelse af, at man, for at bevare legitimiteten omkring de stadig større formuedannelser i fondene, må påtage sig et større samfundsmæssigt ansvar. Fondenes uddelingspraksis kan dermed differentieres som traditionel filantropi (klassisk velgørenhed), den strategiske filantropi der forsøger at skabe en forandring i vilkår og muligheder og endelig den katalytiske filantropi, som forsøger at skabe en omstilling i samspil med andre af samfundets aktører. Tilgangen bag den katalytiske filantropi er således forbundet med tankerne bag Bill Gates og andres »Giving pledge«, men i en dansk udformning med vægt på strategisk, videns- og dialogbaseret indsats og i samspil med andre aktører. Derfor er der i Danmark blandt nogle af de store fonde stor interesse for at anlægge den tilgang, som beskrives som collective impact. Tilgangen har især betydning for indsatser af social og bredere samfundsmæssig karakter. Det kan diskuteres, hvorvidt fondenes styrkede fokus på langsigtede mål og outcome indebærer, at fondene i nogle henseender tilnærmer sig offentlige puljers fokus på forandringsteori og evidens, og om dialogen med ansøgere giver det tilsigtede udbytte. I en nyligt offentliggjort undersøgelse har Altinget Civilsamfund vist, at 67% af de frivillige

En ny virkelighed for de største fonde

Erkendelse af, at man må påtage sig et større samfundsmæssigt ansvar


12 foreninger havde ændret deres projekter efter dialogen med fondene, men at kun 3% af ansøgerne oplevede, at projekterne derved var blevet forbedret.

Foreningslivet beror i stigende omfang på fondsstøtte Hvor Bjarne Ibsen i 2006 beskrev fondenes uddelinger som mindre væsentlige for foreningslivet, er der en del, der peger på, at billedet er i væsentlig forandring. Skønsmæssigt tilfalder ca. 10% af uddelingerne nu det sociale område og er dermed sammenligneligt med den samlede satspulje på det sociale område. Det frivillige Danmark beror i dag i betydeligt og stigende omfang på bevillinger og tilskud fra almennyttige fonde for at kunne finansiere egne aktiviteter og indsatser, men med store forskelle foreningerne imellem. Andelen af frivillige sociale organisationer, der modtager fondsstøtte, steg i perioden 2012-14 fra 55% til 59%. Omvendt faldt andelen, der modtager støtte fra statslige puljer, fra 79% til 74%. Det er i øvrigt slående, at antallet af brugere af de sociale foreningers tilbud blev mere end fordoblet i den samme 2 årige periode. ISOBRO – Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation har i en undersøgelse af indtægter i 34 foreninger opgjort i hhv. 2007 og 2014 fundet, at indtægter fra fonde viser en stigning på 297 % på otte år fra 66 mio. kr. i 2007 til 262 mio. kr. i 2014. Fondes bidrag til finansiering udgjorde blandt 57 af deres medlemsorganisationer i gennemsnit 10% af de samlede private indtægter. Men der er stor variation – i nyere innovative organisationer kan der være tale om langt over 50%, netop fordi fondene gerne, men ikke alene, støtter de steder, hvor der ses interessant metodeudvikling.

Offentlige puljer kan ikke dække finansieringsbehovet

Fondsstøttes betydning for uafhængighed og fornyelse Foreningslivet er i årevis blevet bekræftet i, at det er afgørende vigtigt at opnå et differentieret finansieringsgrundlag. De offentlige puljer sander til, og især gælder det for satspuljen – mange offentlige puljers finansieringskilde – at den i de senere år har været væsentligt mindre end før. De offentlige puljer har derfor længe ikke kunnet dække finansieringsbehovet i den frivillige sociale verden, som samtidig er i stigende konkurrence om midler fra offentlige projekter. Projekter med nye innovative, men endnu ikke veldokumenterede, metoder i socialt arbejde har i stigende omfang måttet søge over mod især fonde for at opnå støtte. Fondene har i de samme år markant øget deres uddelinger og vist vilje til at løbe en risiko på det endnu uprøvede. I november 2015 kom fondenes rammevilkår i fokus på grund af et forslag om øget beskatning af fondene. Forslaget blev mødt med både undren og kritik såvel fra fondsverdenen som fra modtagerside. For


13 hvordan kunne staten på den ene side opfordre fondene til at dække hullerne ifm. besparelser på de offentlige budgetter og samtidig skære i grundlaget for fondenes muligheder for uddelinger? Et mindre uddelingsgrundlag for fondene vil sandsynligvis især ramme nyere, innovative foreninger uden egen indsamlingsbase eller tilbagevendende bevillinger fra puljer som f.eks. udlodning af tips- lotto midler. Fondsmidler har således en forholdsmæssig stor betydning for mindre og mellemstore frivillige organisationer, der ikke har en betydelig indsamlingsbase eller er modtagere af udlodninger fra Tips-Lotto puljer. Som belyst af Altinget Civilsamfund går Danmark enegang i sin fondslovgivning, hvis fondenes vilkår forringes. Her citeres Volker Then fra Centre for Social Investment på Heidelberg Universitet og tidligere filantropisk direktør i Berthelsmann Stiftung for, at man på tværs af Europa ser et overordnet skifte fra stærk statslig styring af velfærden til en større involvering af private aktører. Ved at gå modsat strømmen risikerer man at lukke øjnene for de særlige styrker ved den danske model, som blandt andet er forankret i et samfund med samspil mellem flere aktører, herunder et stærkt civilsamfund. De større fonde har gradvis opbygget betydelig sagkundskab i egne sekretariater og i stigende grad også samarbejde med hinanden og andre aktører om, hvordan de bedst skaber samfundsmæssig værdi gennem deres uddelinger. Hvor denne udvikling er kommet længst, fungerer fondsbevillinger som »kloge penge« for social og kulturel innovation i samfundet, herunder ved at styrke samspil mellem forskellige aktører. For foreningslivet på det sociale område gælder, at specielt det nye og uprøvede, takket være en større risikovillighed i fondsverdenen, får bedre vækstbetingelser og samtidig opnår mulighed for en sammensat finansiering, som også har betydning i forhold til at bevare egen uafhængighed og dermed mulighed for at kunne varetage en kritisk fortalerrolle for særligt udsatte grupper. Fondene kan ved en langsigtet tilgang og bevidste valg motivere for samarbejder, der har mulighed for at bygge bro over silotænkning og skabe nye synergier. For det meget store antal helt små fonde kan der omvendt være grund til at overveje, om ikke der i en del tilfælde kunne være veje til styrket værdiskabelse og større legitimitet for eksempel gennem muligheden for at gennemføre sammenlægninger. Terkel Andersen er sekretariatschef i Frivilligrådets sekretariat og har arbejdet med udvikling i samspil mellem civilsamfundet og andre velfærdsaktører siden 1995, blandt andet som formand for Udvalget om Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund, Socialministeriet 1995-97.

Det nye og uprøvede får bedre vækstmuligheder


14

Social innovation er noget vi skaber sammen De filantropiske fonde er i en unik position til at handle risikovilligt og tænke langsigtet. I stedet for at anvende midlerne på enkeltstående projekter skal de skabe bæredygtige løsninger og agere på tværs af offentlig og privat vanetænkning. Det mener Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen. INTERVIEW MED SØREN KAARE-ANDERSEN AF SUSANNE DAHL

»Fondenes muligheder for at blive mere katalytiske er umiddelbart gode. Deres uafhængighed, deres langsigtede horisont, deres finansielle råstyrke og deres fokus på at skabe nytteværdi for samfundet gør dem til oplagte forandringsagenter.« Sådan skriver Matthew Bishop, der er medforfatter til bogen »Philanthrocapitalism« og erhvervsredaktør på The Economist. Bikubenfonden er en af de danske fonde, der i de senere år har påtaget sig rollen som en nytænkende og risikovillig fond, der engagerer sig aktivt i samfundet og udvikler nye indsatser i samspil med offentlige og private partnere på det sociale område. I spidsen for den opgave står direktør Søren-Kaare Andersen, der siden 2011 har været direktør for Bikubenfonden. Med en fortid fra den finansielle sektor ligger investeringstanken ham ikke fjernt i det filantropiske virke, og det er en tilgang til det sociale område, som gennemsyrer fondens aktiviteter på området. At Bikubenfonden udspringer af den hedengangne bank Sparrekassen Bikuben spiller samtidig en vigtig rolle for fondens virke i dag. Den gamle fællesskabstanke udsprunget af andelsbevægelsen lever i bedste velgående, når der fra 4. sal i Fondenes Hus i det indre København jongleres med begreber som social innovation, samskabelse og collective impact.

Mere end blot penge »Det danske samfund står i disse år over for problemer, der ikke kan løses af én aktør alene. Der er et behov for nytænkning og for at angribe proble-


15 merne fra mange sider i fælles indsatser på tværs af samfundets aktører. Som fond er vores fornemmeste rolle derfor ikke bare at udskrive checks, men at samarbejde med vores omverden i arbejdet med at designe og udforme nye indsatser. Vi skal være en ressource og en samarbejdspartner i stedet for blot at donere penge«, siger Søren Kaare-Andersen. Med et samlet uddelingsniveau på godt 70 mio. kr. årligt er Bikubenfonden blandt de mindre af de store danske fonde. Derfor skal de også gøre en ekstra indsats for at komme til at bokse over egen vægtklasse: Hvis fonden skal skabe større virkning og betydning af de anvendte midler, er den nødt til at tage andre metoder og virkemidler i brug. Men transformationen fra klassisk donorfond til proaktiv filantropisk fond sker ikke af sig selv. Det kræver et opgør med den tilgang, at »den, der lever stille, lever godt«, som ellers engang var et dictum, som de filantropiske fonde fik skudt i skoene. Bikubenfonden er således i disse år på en rejse fra en traditionel ansøgningsdreven filantropi til en mere proaktiv tilgang til omverdenen og til det sociale område, hvor fonden anvender godt halvdelen af sine årlige midler. »Vi skal som fond have modet til at agere langt mere proaktivt, offensivt og samarbejdsorienteret. Mange vil spørge, om ikke bare en fond har ét formål, nemlig at dele penge ud til de bedste ansøgninger, der tilfældigvis måtte dumpe ind i vores elektroniske ansøgningssystem. Men sådan arbejder vi mindre og mindre. Jo – vi deler skam stadig penge ud som klassiske donationer, men det gør vi på mange forskellige måder. Det vil fremover i langt højere grad ske via fx partnerskaber, egne indsatser og ved fortalervirksomhed, hvor vi sammen med andre sætter dagsordener på det sociale område. Vi tror på, at det er sådan, vi skaber størst værdi. Det er der selvfølgelig nogen af de traditionelle bevillingsmodtagere, der er lidt ærgerlige over. Men vores formål er jo ikke at holde liv i et stort antal NGO’ere og projektmagere. Det er at bidrage med nytænkning og at skabe nye muligheder for, at socialt udsatte børn og unge inkluderes i samfundet frem for at leve et liv på kanten. Vi oplever heldigvis et momentum for at nytænke – ikke alene i egne rækker, men hos de mange dygtige mennesker og organisationer, vi samarbejder med hver dag«, siger Søren Kaare-Andersen.

Det sociale område under pres Danmark er et land med en stærk tradition for socialt arbejde. Men de senere års besparelser på socialområdet vidner om et velfærdssamfund under pres, og det sociale område præges i mange sammenhænge af manglende fokus på virkningen af de mange millioner, der bruges på området. »I Danmark bruger vi hvert år 40 mia. kr. på sociale indsatser. Det er mange penge. Alene på anbringelsesområdet bruger vi fx årligt 14 mia.

Fra klassisk donorfond til proaktiv filantropisk fond

Formålet er at bidrage til nytænkning og at skabe nye muligheder


16

For lidt interesse for virkningen af de sociale investeringer

Forpligtende langsigtede løsninger gennem samarbejder mellem staten og civilsamfundet

kroner. Vi må stille os selv spørgsmålet: Hvad får vi for de sociale investeringer? For samtidig med at vi i Danmark hvert år betaler en astronomisk høj pris for vores velfærdsydelser, kan vi alligevel konstatere, at næsten hvert 10. barn kommer til at leve et liv på kanten af samfundet på grund af f.eks. psykiske lidelser, anbringelse uden for hjemmet eller misbrugsproblemer«, siger Søren Kaare-Andersen med henvisning til en analyse, som Centre for Economic and Business Research ved CBS har udført for pensionskoncernen Skandia. Tallene taler deres eget tydelige sprog og det enorme menneskelige og økonomiske potentiale, som Danmark kan høste ved at satse endnu mere på forebyggelse, opsøgende arbejde og på sociale indsatser med dokumenteret effekt, optager fondsdirektøren, der, som tidligere bankmand, ikke er bleg for at sætte tal på den forskel, han mener, at fondene kunne gøre ved at fokusere mere på, hvad de får for deres investeringer på det sociale område. »Der findes rigtig mange gode og velmenende projekter derude. Men alt for meget bliver sat i værk uden blik for det foregående projekt, eller hvad der kommer ud af det. Vi ser jo oftest, at projektevalueringerne vi modtager er rosenrøde og positive, når projektmagerne skal vurdere deres egen indsats. Men hvad er der kommet ud af det? Vi har selv som fond gjort os skyldige i et projekthelvede, hvor der hoppes fra tue til tue. Vi ser det også i mange SATS-puljeprojekter. Problemet er, at mange af projekterne og aktørerne på det sociale område ikke taler sammen og koordinerer deres indsatser. At vi interesserer os alt for meget for at sætte nyt i værk – og alt for lidt for virkningen af de sociale investeringer«.

Filantropiske midler mere risikovillige Bikubenfonden anvender årligt op mod 30 mio. kr. på det sociale område. For de penge ønsker fonden at gøre en forskel for de børn og unge, der lever på kanten af samfundets centrale livsarenaer, såsom familie/netværk, job, uddannelse, fritidsliv og samfundet mere generelt. Uanset om det drejer sig om de unge hjemløse eller anbragte børn, har fonden en særlig forkærlighed for at prioritere midler til at skabe et bedre liv for de allermest udsatte børn og unge i samfundet. Udgangspunktet for arbejdet er et empowerment-syn, der handler om at mobilisere det enkelte menneskes egen modstandskraft og evne til at opnå medansvar for sit eget liv. Og i forhold til at løse så fundamentale og tunge velfærdsudfordringer kommer man ikke langt med 30 mio. kroner, hvis de ikke anvendes klogt og i samspil med andre. Det vil i praksis sige, at der for de midler skal skabes nye samarbejder og partnerskaber, udvikles bæredygtige forretningsmodeller på det sociale område samt konstrueres nye, eksperimenterende organiseringsfor-


17 mer. Bikubenfonden ser det således som sin målsætning at være aktivt samskabende, deltagende og initierende i denne proces. »Vi er som fond lige nu på en pionerrejse, hvor vi sammen med andre aktører på det sociale område udvikler nye, forpligtende langsigtede løsninger gennem samarbejder mellem det offentlige, staten og civilsamfundet. I Bikubenfonden tror vi på samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger og ideer opstår, når forskellige aktører går sammen og udvikler på tværs. Enkeltvis er vi unikke, og vi skal dyrke hver vores særegne position og særlige muligheder. Men vi kan ikke skabe løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for, hvis vi ikke står sammen, siger Søren Kaare-Andersen.

At løfte blikket fra eget skrivebord Bikubenfondens nye rolle kommer til udtryk ved, at fonden i højere grad vil afprøve nye metoder og eksperimentere sig frem. Det kræver konkret handling og evnen til at operere samskabende ude i felten. »Som Richard Pascal engang har sagt: »It’s easier to act your way into a new way of thinking than to think yourself into a new way of acting«. Men at afprøve nyt er i praksis en proces, der kræver ressourcer i form af tid, manpower og midler til at bryde silotænkningen. Det handler om at mobilisere hver enkelt aktør til at løfte blikket fra eget skrivebord og at inddrage andre perspektiver for at få øje på de nye løsninger«, siger Søren Kaare-Andersen. Det gør Bikubenfonden blandt andet ved sammen med andre gode kræfter at iværksætte Hjem til Alle Alliancen, hvor formålet er at reducere og forebygge hjemløshed blandt unge i Danmark. Alliancen arbejder på at samle alle dem, der kan og vil bidrage, i en aktionsfokuseret alliance, der skal bekæmpe hjemløshed hos de unge i Danmark. Alliancens mål er at omdanne nationale og internationale analyser til konkrete aktioner, forstærke fælleskaber for og med unge hjemløse og forbinde eksperter, kommuner, erhvervsliv, uddannelser, organisationer og de unge hjemløse om løsninger på tværs af sektorer og tæt på de hjemløse. Alliancen vil på denne baggrund udvikle og teste nye løsninger og sikre en bred spredning af de løsninger, der virker til hele landet. Mod og inddragelse af de unge selv Også når det gælder risikovillighed, kan fondene bidrage med noget, som er svært at mobilisere i de øvrige sektorer. Et eksempel på dette er Bikubenfondens engagement i den socialøkonomiske virksomhed Comeback Industries, der bistår tidligere kriminelle unge med at skabe deres egen arbejdsplads. Comeback Industries tager afsæt i de unges virkelighed og har gennem hele udviklingen af initiativet inddraget de unge aktivt i udformningen af initiativet. Fællesskabet er etableret med

At afprøve nyt er en proces, der kræver ressourcer

Vi blander os, og vi har en faglig holdning til de områder, vi agerer inden for


18 udgangspunkt i bokseklubben Comeback, hvorefter der er blevet arbejdet med de unge drenge ud fra bokseringens metaforik. De unge har været gennem et grundigt socialiseringsprogram og er klar til at vælge en anden vej i deres liv. Som en af de unge drenge udtrykker det: »Jeg er stolt over, at sådan en som mig får lov, frihed og status – og en chance, som staten ikke ville give mig«. »Vi har en særlig mulighed for at vise mod ved at investere penge i disse drenge, som ingen andre vil røre ved. Comeback Industries bliver ikke tænkt fra et skrivebord men igennem inddragelse af drengene og med en accept af, hvem de er. Det kan bidrage til at skabe nye løsninger på et komplekst problem«, siger Søren Kaare-Andersen. Søren Kaare-Andersen har siden 2011 været direktør for Bikubenfonden, hvor også Susanne Dahl er ansat som chefrådgiver. Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond, der støtter både kulturelle og sociale formål. HVEM ER BIKUBENFONDEN? Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet. Det er centralt for Bikubenfondens arbejde at skabe plads til nytænkning og langsigtede løsninger og at samle aktører om udvalgte indsatser. Bikubenfonden har som mål at styrke kunst, kultur og sociale formål. På det sociale uddelingsområde har fonden fokus på socialt udsatte børn og unge og deres familier. Inden for kunst og kultur tilgodeses primært scenekunst, billedkunst og kulturhistorie.


19

Fondene må ind i kampen Det er blevet stadig sværere for mindre sociale organisationer at få drift dækket ind via de statslige puljer, og konsekvensen er, at organisationer tvinges til at nedprioritere de tiltag, der erfaringsmæssigt har virket på bekostning af udviklings­ projekter, hvis effekt er usikker. Der er derfor brug for, at fondene tager et større samfundsmæssigt ansvar og i langt højere grad understøtter vedvarende sociale indsatser. AF MARTIN SVEND PEDERSEN

OMBOLD er en organisation, der, som så mange andre, startede med en god idé og en masse frivilligt engagement uden en krone i støtte fra hverken stat, kommune eller fonde. Hvad der startede som et enkeltstående idrætsarrangement for 12 år siden, er nu vokset til et landsdækkende idrætsfælleskab, hvor over 1000 hjemløse, udsatte, (ex) misbrugere, asylansøgere og psykisk syge hvert år mødes og spiller en speciel form for gadefodbold ved stævner i alle landsdele samt ved åbne træninger i større byer. OMBOLD er kommet dertil ved, at Socialministeriet via skiftende puljer og bevillinger har dækket de basale driftsomkostninger, hvilket bl.a. dækker over de faste udgifter, der er forbundet med at drive et lille sekretariat, at kunne afholde regelmæssige fodboldstævner og foretage det opsøgende arbejde, som samlet er grundlaget for at få landets allersvageste til at dyrke idræt i fælleskaber. Udgangspunktet for statslige puljer er selvfølgelig udvikling, men det har været muligt at få driften dækket, da puljerne har haft et mere generelt sigte, og for OMBOLDs vedkommende har de langt hen ad vejen kunne bruges til at forfine, udvikle og konsolidere de indsatser, som allerede har vist deres berettigelse. Det forholder sig anderledes med fonde. De giver ikke til drift, men fokuserer på udvikling og innovation. Det betyder også, at fondene er mere villige til at stille risikovillig kapital til rådighed til projekter, som aldrig ville have haft en chance i de statslige eller kommunale puljer. Fondene er mindre rigide og er ikke begrænset af sektortænkning og

Statslige puljer har dækket driften, og fondene har dækket udvikling


20

Færre driftsmidler = mindre innovation

Mindre statslig støtte betyder øget afhængighed af fonde

af at opstille specifikke mål om, at fodbolden f.eks. skal bringe spilleren tættere på arbejdsmarkedet, der typisk kan være et krav, der følger med, når puljer under Socialministeriet bliver slået op. Her er højt til loftet og så længe, at det er en god idé, og at den falder inden for fondenes fokusområder, er mulighederne mange. For OMBOLD har fonde betydet, at det har været muligt at udvikle rammerne for udsattes og hjemløses deltagelse i idrætsfælleskaber f.eks. ved at få lokale aktører til selv at etablere lokale »klubber«, hvor der ikke kræves medlemskab, og hvor det er gratis at komme og spille og ved at skabe en ligastruktur, hvor udsatte og hjemløse kan dyste mod hinanden på regelmæssig basis. Indsatser som direkte kan aflæses af antallet af udsatte og hjemløse, der dyrker højintensiv idræt gennem OMBOLD fælleskabet – og indsatser som ikke mindst er blevet videreført og forankret i OMBOLDs generelle arbejde eller i lokalt regi af kommuner eller af frivillige aktører. Samlet set er det en finansieringsmodel, hvor statslige puljer har dækket driften og fonde udvikling. Dette har gjort det muligt for OMBOLD at opretholde en høj standard og integritet i vores arbejde til trods for de åbenlyse ulemper i form af kortvarige usikre bevillinger, der hører med til ikke at være fast forankrede. Men den måde at drive organisationen på er blevet udfordret igennem de sidste par år, da statslige puljer i stigende grad fokuserer på udvikling på bekostning af drift. Konsekvensen er, at det har været nødvendigt at skære i driften – og det betyder i sidste ende, at innovation og udvikling har betydeligt dårligere vilkår for at lykkes end tidligere.

Stigende fokus på udvikling – også i de statslige puljer I de senere år har OMBOLD oplevet, at det har været langt sværere at få støtte til vores generelle aktiviteter. Der har været et krav om, at OMBOLD skulle målrette indsatsen mod nye fokusområder og etablere nye indsatser for at opfylde puljens formål om udvikling på bekostning af aktiviteter og funktioner, som er centrale i OMBOLDs generelle virke, og som gennem tiden har vist deres værd. Det er f.eks. kommet til udtryk ved, at en pulje på socialområdet, der var helt central for at sikre organisationens overlevelse, gennem de følgende par år, blev målrettet i forhold til et snævert mål om at få hjemløse integreret i foreningsidrætten, uden at der var muligheder for at få tilstrækkelige midler til at opretholde OMBOLDs faste indsatser og aktiviteter. I dette tilfælde betød det, at det opsøgende arbejde på landets væresteder og herberger måtte skæres ned til et minimum. Til trods for at dette arbejde erfaringsmæssigt er en af grundstenene i bestræbelserne på at få hjemløse og udsatte til at dyrke idræt og få dem ind i idrætsfælleskaber. Sat på spidsen betød puljens krav om udvikling af helt nye indsat-


21 ser, at OMBOLD til en vis grad måtte nedprioritere indsatser, der virkede i fht. en indsats, vi på forhånd vidste ikke ville have særlig stor effekt. Det havde en direkte konsekvens for den måde, som OMBOLD efterfølgende måtte søge fondsmidler på, da det nu var nødvendigt at få dækket en del af vores faste omkostninger gennem fondene for at sikre organisationens overlevelse. Dette reflekterer den generelle tendens til, at interesseorganisationer såvel som foreninger og frivillige sociale organisationer i stigende grad er afhængige af fondsmidler for at opretholde eksistensen.

Drift er forudsætningen for innovation og udvikling Denne udvikling, hvor det bliver sværere at skaffe midler til driften i forhold til administration og kerneaktiviteter, der gentages år efter år, er et stort problem for små organisationer, der som OMBOLD hverken er kommunalt eller statsligt forankrede og derfor er afhængige af, at der findes mulighed for at hente eksterne midler til drift. Foruden drift kan OMBOLD f.eks. ikke opretholde administration og kerneaktiviteter og vil fremover skulle fungere som et mere eller mindre permanent udviklingsprojekt, der hopper fra projekt til projekt med begrænset mulighed for at konsolidere organisationen og bruge de indsamlede erfaringer i permanente indsatser. Konsekvenserne heraf er store for kvaliteten af det sociale arbejde:

Stigende afhængighed af fondsmidler

Permanente udviklingsprojekter

1. Uden drift må vi nedprioritere det, der virker for konstant at eksperimentere med nye tiltag og aktiviteter, der har tvivlsom effekt for vores slutbrugere – og i værste fald opgive det fundament for det sociale arbejde, som vores faste aktiviteter udgør.

Uden drift må organisationerne nedprioritere det, der virker

2. Det bliver sværere at igangsætte udvikling og innovation, for det er gennem driften, at vi får det indgående kendskab til, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre, hvilket er udgangspunktet for de gode og skæve ideer, som der senere bliver udviklingsprojekter.

Besværliggørelse af udvikling/innovation

3. Endelig vil det fremme incitamentet for at sælge ’gammel vin på nye flasker’ for at dække driftsomkostningerne ind i ansøgninger til pulje og fonde. Helt konkret kan det betyde, at vi ’tvinges’ til at omskrive eksisterende projekter og indsatser i en ny indpakning, så de fremstår som nye ideer for at sikre vores eksistensgrundlag. Det giver os måske mulighed for at forlænge vores faste (drifts)opgaver – men det er stadig med en stakket frist, og det er under falske forudsætninger og spild af ressourcer. For det betyder, at vi bruger vores tid på at genopfinde ’projekter’ frem for at konsolidere og sprede erfaringer med det, som virker.

Gammel vin på nye flasker


22

Falsk modstilling: drift/udvikling

Overordnet drift støtter lokal udvikling

Fondene må støtte driften, hvis vi ikke skal tabe sociale indsatser på gulvet Den situation, som OMBOLD og mange andre små projektorganisationer står i, hvor de tilgængelige midler i stat, kommuner og fonde er bundet op på udvikling, udgør et generelt samfundsmæssigt problem, da der er mange vigtige sociale indsatser, der består af aktiviteter, som foregår år efter år. Fra fondenes side er der en generel melding om, at det ikke er deres opgave at gå ind og tage hånd om det problem og dække manglende statslig støtte på centrale velfærdsområder. Men tiden har ændret sig, og spørgsmålet er, om fondenes skræk for faste udgifter er baseret på en falsk modstilling mellem drift og udvikling – og om fondene vil få et større udbytte af de mange milliarder, de hvert år sender ud i samfundet ved også at understøtte driften hos mindre foreninger og organisationer uden forankring? Fokus på effekter Hvis fondene giver til drift, kan det understøtte rigtig mange indsatser, som gør en forskel i samfundet. Det handler både om at bibeholde de tiltag, som vi ved virker, men også at sikre at vi kan understøtte positive effekter, som udviklingsprojekter skaber. I OMBOLD ser vi f.eks., at udviklingsprojekter, som har haft til hensigt at få flere hjemløse til at spille fodbold, er blevet forankrede i flere kommuner. Men disse lokale indsatser har meget af deres berettigelse i, at OMBOLD sørger for uddannelse, en stævnestruktur og udstikker de overordnede rammer for et landsdækkende idrætsfælleskab for udsatte. Uden dette overordnede kontinuerlige arbejde fra OMBOLDs side ville det ikke være muligt lokalt at understøtte resultaterne og effekterne af udviklingsarbejdet. Mindre organisationer og foreninger er grobund for skæve ideer og alternative løsninger Mindre organisationer og projekter, der repræsenterer det sociale felts nederste vækstlag, er vigtige medspillere i forhold til at komme med alternative og utraditionelle løsninger til, hvordan sociale samfundsproblemer kan løses. Det er lige præcis, hvad fondene efterspørger, men vilkårene for mindre organisationer er svære, da vi er afhængige af at få midler til drift for at kunne overleve, ligesom vi har begrænsede ressourcer og kompetence til at søge fondsmidler. I værste fald betyder det, at vi taber kampen til kommuner, interesseorganisationer og større NGO´er, der også oplever stadig større problemer med at få dækket driften gennem statslige puljer, men som typisk har andre indtægtskilder til driften og ikke mindst ressourcer og kompetencer til at skrive fondsansøgningerne.


23 Derfor er det vigtigt, at fondene har et særligt øje til mindre organisationer og foreninger for at sikre alsidighed og diversitet i den type ansøgninger, som fondene modtager. Det vil modvirke, at der sker en centralisering af, hvilke aktører der modtager fondsmidler, og dermed kommer til at få kæmpe indflydelse på, hvordan vi som samfund løser vores sociale problemer. Det er vigtigt, at der er rum og plads til, at nytænkning kan komme nedefra og ikke kun fra dem, der har midler til at opretholde en administration, der leverer de ansøgninger, der skal til. Martin Svend Pedersen er ansat i OMBOLD som sekretariatsleder med ansvar for den daglige drift og med primære arbejdsopgaver inden for udvikling, kommunikation og fundraising. Har uddannelsesmæssig baggrund fra Roskilde Universitetscenter med en kandidat i socialvidenskab.

Særligt ansvar for små organisationer


24

Demokratiske udfordringer ved fondenes stigende indflydelse Private fondes bidrag til civilsamfundet udgør omkring 12 milliarder svarende til godt 7 % af den samlede indtægt og har været stigende gennem de sidste år. Fondes indflydelse er dog langt større i og med, at de står for strategiske satsninger i civilsamfundet. På den baggrund ville det være ønskeligt, om der var større åbenhed og gennemsigtighed i fondenes ansøgningsprocedurer og grundlag for beslutninger. AF THOMAS P. BOJE, INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE), ROSKILDE UNIVERSITET

Fondenes rolle diskuteres i flere sammenhænge

Debatten om frivillige organisationers økonomi Finansieringen af de frivillige organisationer diskuteres livligt i disse år. Det gælder såvel vilkårene og formen for offentlige tilskud som den rolle, som de private fonde skal spille ved finansiering og prioritering af indsatser blandt frivillige organisationer. Den offentlige finansiering blev grundigt analyseret i et udvalg nedsat under Indenrigs – og Socialministeriet i 20101. Dette udvalg foreslog en fondsmodel for tilskud til det civile samfunds aktiviteter med faste ansøgningsterminer, etablering af en udviklingsenhed for frivillige aktiviteter og en procedure for uafhængig bedømmelse af ansøgninger. Det centrale var, at alle de mange puljer blev samlet, og bedømmelse af ansøgninger skete ud fra det såkaldte armslængdeprincip. De private fondes rolle er i flere sammenhænge blevet diskuteret i de årlige rapporter fra Kraft & Partners2, i Huset Mandag Morgens3 analyse af de danske fondes betydning for et innovativt Danmark og senest i forbindelse med det fremsatte lovforslag L71 om ændring af fondsbeskatningsloven med afskaffelse af fondenes konsolideringsfradrag4.


25 Det civile samfunds aktører har diskuteret mere gennemsigtige og uafhængige former for finansiering, hvad angår de offentlige midler, men også et ønske om større involvering af de private fonde til at understøtte de frivillige aktiviteter. Her blot et par eksempler på de fremsatte synspunkter. Frivilligt Forum, som repræsenterer en stor gruppe af de frivillige organisationer inden for velfærdsområdet, argumenterer for, at der bør »ske et skift i finansieringstilgangen til det frivillige, sociale arbejde. Socialpolitikken bør ligesom alle andre politikker tænkes med i finansloven, og det frivillige sociale arbejde bør som en del af socialpolitikken prioriteres og finansieres som andre socialpolitiske områder«5. Der argumenteres for en langsigtet grundfinansiering i kombination med puljer, som støtter udviklingsprojekter og aktivitetsrelaterede projekter. Samtidigt med at der fremsættes ønsker om, at det offentlige – staten og kommunerne – går ind med flere midler og mere langsigtet finansiering, advares der også om farerne ved en for stor afhængighed af staten. Her skal blot nævnes Knud Aarup, som bramfrit udtaler: »Den økonomiske afhængighed af en stat, som forfølger et stadig mere grotesk styringsregime, ender med at blive ødelæggende for civilsamfundet og dets organisationer. (…) Når civilsamfundet i større og mindre grad bliver underlagt det offentlige, truer det balancen mellem samfundets forskellige sektorer«6. Knud Aarup argumenterer for, at balancen mellem det offentlige, det private og civilsamfundet bedst genoprettes ved, at de store danske fonde går sammen og etablerer en »Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet«. Huset Mandag Morgen har gennem en årrække talt kraftigt for en udviklingsstrategi for Danmark, hvor de erhvervsdrivende såvel som almennyttige fonde i højere grad inddrages, end tilfældet er i dag: »Fondene har midlerne til at skabe forandring. Og de har i en række sammenhænge bevist, at de også besidder innovationsevnen.«7 Fondene disponerer over midler svarende til over 400 milliarder, og de uddeler hvert år et betydeligt milliardbeløb – alene de 10 største fonde uddeler hvert år mere end 6 milliarder, hvoraf kun en mindre andel går til sociale formål. En afgjort fordel ved fondenes investeringer i forhold til det offentlige er, at de kan satse langsigtet og påtage sig at gå ind i projekter, som risikerer at mislykkes.

Om de private fondes betydning for civilsamfundet Hvad er så fondenes og det offentliges betydning for det danske civilsamfund? Det har vi i en forskningsgruppe på Roskilde Universitet sat os for at undersøge8. Her et kort overblik over fondenes og det offentliges betydning for de civile organisationers økonomi:

Synspunkter: –

– Langsigtet grundfinansiering + udvikling og aktiviteter

– Statsligt styringsregime ødelægger civilsamfundet

– Større inddragelse af fonde i samfundets udviklingsstrategi


26

TABEL 1

Indtægt for den danske Non-Profit Sektor – i 2003 og 2013 2003

2013

I millioner Pct. af total I millioner Total indtægt

96.486

Pct. af total

164.747

Heraf: Offentligt tilskud

Stigning i andel af private fondsmidler

42.135

43.7

82.938

50.3

Fondsmidler

3.588

3.7

12.030

9

7.3

Donationer fra individuelle personer

2.936

3.0

6.242

3.8

Tabel 1 viser klart, at en meget betydelig del af den frivillige sektors økonomiske midler kommer fra de offentlige kasser – staten og kommunerne – som svarer til 50 % af indtægterne. De andre store indtægtskilder er kontingenter og salg af service, som udgør omkring 40 % af de samlede indtægter. Det er dog også sådan, at over det seneste årti er der sket en markant stigning i private fondsmidler til den frivillige sektor – og en noget mindre stigning i private donationer. Ser vi specifikt på velfærdssektoren – uddannelse, sundhed og social service – forholder det sig sådan, at særligt uddannelse / forskningsområdet får betydelige beløb fra private fonde. Denne sektor får knap 12% af sine indtægter fra private fonde, hvilket igen svarer til godt halvdelen af de samlede private fondsmidler – se tabel 2 og 1. TABEL 2

Indtægt for den frivillige velfærdssektor 2013 Total indtægt

Fondsmidler

Donationer fra private

I millioner I millioner Pct. af total I millioner Pct. af total Uddannelse og forskning

56.602

6.544

11.6

301

0.5

Sundhed og social sektor

28.715

1.155

4.0

1.955

6.8

For den øvrige del af velfærdsektoren er der tale om, at fondsmidler udgør beskedne 4 % af den samlede indtægt, mens donationer fra


27 privat personer fylder væsentligt mere end inden for uddannelse og forskning. Samlet set er der dog både for hele den frivillige sektor og for velfærdsområdet tale om, at fondene udgør en beskeden indtægtskilde – om end en indtægt som har været stigende gennem det seneste årti. Denne stigning er foregået samtidigt med, at der er sket et tilsvarende fald i de offentlige midler. Den relativt beskedne rolle, som de private fondsmidler spiller i den samlede finasiering af den frivillige sektors aktiviteter, betyder dog ikke, at de private fondes indflydelse er tilsvarende beskeden. Det er jo nemlig sådan, at der er tale om en arbejdsdeling mellem det offentlige og de private fonde. Hvor de offentlige midler i nogen grad går til finansiering af infrastruktur og daglig drift, går de private fondsmidler primært til målrettede aktiviteter og er dermed med til at bestemme de civile organisationers aktivitetsmønstre og dermed prioriteringer. Skal der satses på aktiviteter inden for nye målgrupper, eller ydes en ekstra indsats overfor særligt sårbare sociale grupper, er det ofte – og i stigende grad – til de private fonde, organisationerne henvender sig. Større åbenhed og forudsigelighed i private fondes bidrag til civilsamfundet Med den stigende og strategisk vigtige rolle, som de private almennyttige fonde i de kommende år forventes at spille, kan vi med nogen ret opstille det samme ønske / krav til fondene, som er blevet stillet til den offentlige finansiering – åbenhed, gennemsigtighed og forudsigelighed. Altinget10 har fornyligt spurgt et repræsentativt udvalg af landsdækkende frivillige organisationer om deres forhold til de private fonde. Her svarer to tredjedele, at fondsstøtte har betydning for omfanget af deres aktiviteter, og en tilsvarende andel svarer ja til, at de må ændre på deres projekt for at få den støtte, som de har bedt om. Dette kan tolkes som, at der opstår en afhængighed af fondene, som betyder, at midlerne ikke nødvendigvis anvendes optimalt i forhold det behov eller samfundsmæssige problem, som organisationen har registreret. Ansvaret, for at man ikke lader sig styre af fondene, ligger selvsagt hos organisationen, men når 30 % af de frivillige organisationer samtidig svarer, at ansøgningsprocessen er besværlig, kan det have som konsekvens, at kun de store og professionelle foreninger kommer igennem med deres ønsker, mens de mindre må tilpasse sig. I denne situation er gennemsigtighed og åbenhed omkring ansøgningsprocedure og beslutningstagen helt nødvendig, hvilket ligger helt i tråd med, hvad f. eks Kraft & Partners argumenterer for i deres 2014 fondsanalyse. Med baggrund i de relativt gunstige skatteregler, der i dagens Danmark findes for almennyttige fonde, vil det være helt på sin plads at fordre, at de større og professionelt drevne fonde opstil-

Fondene er med til at bestemme de civile organisationers aktiviteter

Krav om åbenhed, gennemsigtighed og forudsigelighed


28 ler klare kriterier for, hvad der gives støtte til, etablerer ensartethed i ansøgningsprocedure, sikre en uafhængig bedømmelse af indkomne ansøgninger samt en motiveret tilbagemelding ved afslag på en ansøgning. Der er tale om krav, som ville sikre større legitimitet i relationen mellem fondene og de frivillige organisationer og dermed også et mere konstruktivt samarbejde omkring udformningen af projekter og deres gennemførelse. Tilsvarende krav burde kunne stilles til de offentlige puljer såsom statspuljerne, tips – og lottomidlerne, de mange ministerielle puljer, hvor der i dag også mangler åbenhed og gennemsigtighed omkring bevillingsprocedurer. Thomas P. Boje er professor i sociologi ved Roskilde Universitet. Forsker i civilsamfund, frivillighed og medborgerskab. Arbejder bl. a. på et projekt omkring civilsamfundets sociale og økonomiske betydning i Danmark anno 2014.

Noter  Indenrigs – og Socialministeriet (2010) ’Udvalget om omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale organisationer’.

1

 Kraft & Partners (2015) ‘Den Danske Fondsanalyse 2014’.

2

 Huset Mandag Morgen (2012) ‘Fonde kan forny Danmark’.

3

 Høringssvar fra Deloitte, EY, KPMG go PwC på vegne af en række fonde vedrørende L 71.

4

 Frivilligt Forum (2016) ‘Temaer for konferencen »Nye tider – Nye finansieringsformer«’ d. 19. januar 2016.

5

 Knud Aarup (2016) ‘Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart’ Mandag Morgen.

6

 Se Huset Mandag Morgen (2012) opus cit.

7

 Projektet ‘Den samfundsøkonomiske betydning af civilsamfundet og nonprofit aktiviteter i Danmark anno 2014’ Roskilde Universitet.

8

 Dette tal omfatter også fondsmidler til de danske universiteter samt øvrige forskningsinstitutioner, hvilket ikke har været muligt at udtrække i fondsundersøgelsen men derimod er fjernet fra nationalregnskabet for det civile non-profit sektor for at gøre tallene fra 2003 og 2013 sammenlignelige. Dette betyder at fondsmidlerne andel af den samlede finansiering er overvurderet i 2013.

9

 Rasmus Løppenthin (2016) ‘Foreninger ændrer projekter for at tilfredsstille fonde’ Altinget den 23. februar 2016.

10


29

OLE MELDGAARD, INTERNATIONALT UDVALG

»De medlemsstater, der klarer sig bedst i økonomisk henseende, har udviklet mere ambitiøse og effektive socialpolitikker, ikke blot som følge af den økonomiske udvikling, men som en central del af deres vækstmodel.« Det skriver EU-Kommissionen i en meddelelse, som igangsætter en offentlig høring om en »europæiske søjle for sociale rettigheder« på de europæiske arbejdsmarkeder og i velfærdssystemerne. Søjlen skal oprettes i euroområdet, men vil også være åben for andre medlemsstater, der ønsker at deltage på frivillig basis. Europas ambition bør være at opnå et socialt triple A, skriver Kommissionen. Det er nødvendigt at styrke forbindelsen mellem den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling. Ulighed hæmmer den økonomiske udvikling, og der skal opbygges en mere inklusiv vækstmodel. Indkomstforskelle kan på lang sigt få negativ indvirkning på den potentielle vækst ved at konsolidere og styrke eksisterende ulige muligheder, begrænse kompetenceudvikling og hæmme social og erhvervsmæssig mobilitet. I højtudviklede økonomier er gode sociale og økonomiske resultater to sider af samme sag. Erfaringerne fra det sidste halvandet årti har vist, at vedvarende ubalancer i en eller flere medlemsstater kan

true stabiliteten i euroområdet som helhed. Socialpolitikken bør opfattes som en produktiv faktor, der mindsker ulighed og maksimerer jobskabelse samtidig med at den sikrer et passende sikkerhedsnet, som er i overensstemmelse med de europæiske værdier, skriver Kommissionen. »Moderne socialpolitik bør bygge på investering i menneskelig kapital baseret på lige muligheder, forebyggelse af og beskyttelse mod sociale risici, tilstedeværelsen af effektive sikkerhedsnet og incitamenter til at komme ind på arbejdsmarkedet, således at mennesker får mulighed for at leve et værdigt liv, ændre personlig og professionel status livet igennem og udnytte deres evner bedst muligt.« Konsultationen er struktureret omkring tre hovedoverskrifter og 20 politikområder: ƒƒ Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, herunder kompetenceudvikling og livslang læring og aktiv støtte til beskæftigelse, forøgelse af beskæftigelsesmulighederne, fremme af overgangen mellem forskellige statusser og forbedring af den enkeltes beskæftigelsesegnethed ƒƒ Rimelige arbejdsvilkår, fastlæggelse af en hensigtsmæssig og troværdig balance af rettigheder og forpligtelser mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og mellem fleksibilitets- og sikkerhedselementer, fremme af jobskabelsen, besættelse af ledige stillinger

INTERNATIONALT UDVALG

Europa bør opnå socialt triple A


INTERNATIONALT UDVALG

30 og virksomhedernes tilpasningsevne samt fremme af social dialog ƒƒ Tilstrækkelig og holdbar social beskyttelse og adgang til grundlæggende tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder børnepasning, sundhedspleje og langtidspleje, sikring af værdige levevilkår og beskyttelse mod risici samt at sætte den enkelte i stand til at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og i samfundet mere generelt.

På politikområderne har Kommissionen udarbejdet et første udkast til sociale rettigheder, som nu skal diskuteres. Den færdige søjle skal fungere som referenceramme for screening af de deltagende medlemsstaters beskæftigelsesmæssige og sociale resultater med henblik at fremme reformer på nationalt plan og mere specifikt bane vejen for fornyet konvergens i euroområdet. Konsultationen løber til udgangen af året, og alle kan deltage med synspunkter.

Mere om meddelelsen og høringsprocessen

ANNONCE

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7276-2016-INIT/da/pdf http://www.eu.dk/samling/20161/kommissionsforslag/kom(2016)0127/ kommissionsforslag/1306269/1609491/index.htm

ENT PÅ

ABONNEM

K

I T I L O P L A SOCI

SOCIAL POLITIK ER ET TEMABASERET TIDSSKRIFT OM SOCIALPOLITISKE PROBLEMSTILLINGER, SOM UDKOMMER SEKS GANGE ÅRLIGT. Et tidsskrift for os der interesserer sig for vores fællesskab – om socialpolitik og grænseflader sundhed, arbejdsmarked, uddannelse, økonomi, kriminalitet, kultur …

ÅRSABONNEMENT PÅ SOCIAL POLITIK KOSTER KR. 400,- (2016/2017) Bestilling på post@socialpolitisk-forening.dk Som medlem af Socialpolitisk Forening, er abonnement på Social Politik inkluderet: www.socialpolitisk-forening/bliv-medlem.dk


31

Begrundelserne for det netop vedtagne kontanthjælpsloft tydeliggør de tankemæssige hovedspor, som tidens socialpolitik følger. Begrundelserne tydeliggør et meget klart problem og en meget klar løsning. AF MATHIAS H. NIELSEN

Det problem, som politikken sættes i søen for at løse, er, at antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp er steget og bliver ved med at stige. Beskæftigelsesministeriets hjemmeside forklarer fx, ’hvorfor vi skal have et kontanthjælpsloft.’ En talbaseret faktaboks leverer svaret og angiver, at for mange er på kontanthjælp. Den beskriver med en lineær graf, at det absolutte antal af kontanthjælpsmodtagere er steget med næsten 20 pct. fra 2011 og frem til i dag. Man forstår dermed, at den kedelige udvikling bare ser ud til at forsætte og forsætte med konstante stigninger år for år. Det ser virkelig ikke godt ud. Som den amerikanske sociolog Evelyn Brodkin et sted bemærker om sådanne officielle tal-opgørelser, er de ofte mest sigende i form af det, de ikke medtager. I dette tilfælde er der minimum to forhold, som ikke medtages. For det første er udviklingen mere eller mindre vendt – stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere begrænser sig over de seneste to år til få tusinde.

For det andet udvikler antallet af kontanthjælpsmodtagere sig ikke i et politisk vakuum. I årene fra 2011 og frem er en række politiske reformer trådt i kraft, som i meget direkte forstand har haft en klar negativ betydning for antallet af mennesker på kontanthjælp. Fx har tusindvis efter den store dagpengereform mistet retten til dagpenge, og med førtidspensionsreformen er antallet af årlige førtidspensioneringer reduceret med ca. 10.000 fra reformens start primo 2013 og frem. For nu at sige det ligeud: Det problem, som politikken udpeger som sin eksistensberettigelse, er et produkt, som den i høj grad selv har været med til at skabe. Den løsning, der sættes i søen, går som så ofte før ud på at højne det økonomiske incitamentet til arbejde. På den ene side fastslås det systematisk, at politikken ikke er til for at gøre folk fattigere. Tværtimod – den er til for at give mennesker udenfor arbejdsmarkedet en større gevinst ved at tage et arbejde. Den forringer derfor ikke vilkårene for de mennesker, den strækker sig ud efter. Den forstørrer tværtimod den gevinst, de indkasserer ved at tage et arbejde.

KLUMME

Kontanthjælpsloftet: En ikke-løsning på et selvskabt problem


KLUMME

32 På den anden side er lovgiver udmærket klar over, at det reelt er meningsløst at handle på modtagerne som sådanne rationelle agenter. Langt hovedparten af de borgere, der berøres, er som bekendt ikke job-parate og uden mulighed for at handle på forringelserne af deres levevilkår. Ifølge tal fra Beskæftigelses­ministeriet er det forventeligt, at blot 700 ud af cirka 30.000 berørte vil komme i arbejde. Politikken taler på den måde konsekvent til sine borgere som rationelle økonomiske agenter, der kan indkassere en stor ge-

vinst, selvom den godt ved, at de er ude af stand til at bevæge sig derhen, hvor gevinsten udbetales. Der er dermed tale om politik, som rejser sig på et fundament af et dobbelt paradoks: Med afsæt i et problem, man selv har konstrueret, udskriver man med åbne øjne en medicin, som man udmærket godt ved, ikke vil kurere problemet. Eller formuleret på bodegasprog: Det er et eksempel på politik, der sætter sig selv i scene ved først at pisse på borgerne for efterfølgende at beklage sig over, at de lugter.

LANDSFORENINGEN

Mathias Herup Nielsen er ekstern lektor, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet og dertil tilknyttet: CCWS Center for Comparative Welfare Studies og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fra generalforsamlingen Mads Engholm, Landsstyrelsen takker afgående formand Robert Olsen

Knud Aarup svarer på spørgsmål og Allan Bærentzen styrer spørgssmålsstrømmen


33 OVE LUND TILDELES FERNANDOPRISEN

D. 7. april 2016 får Ove Lund, mangeårig formand for Socialpolitisk Forening Hovedstaden, tildelt Socialpolitisk Forenings ærespris Fernandoprisen. (Efter redaktionens deadline på dette blad) Landsstyrelsen har nomineret og tildelt Ove Lund prisen for:

»En menneskealders indsats på det sociale område«. Ove har blandt meget andet være formand for Socialpolitisk Forening Hovedstaden siden ca. 1974, arbejdet med udsatte unge, misbrugere, hiv-problematikker. Oves CV på det sociale område er alen langt. I næste nummer af Social Politik bringes et interview/artikel om Oves liv på det sociale område.

OM FERNANDOPRISEN Socialpolitisk Forening indstiftede i 1998 Fernandoprisen i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Prisen er opkaldt efter foreningens grundlægger Fernando Linderberg. Prisen er en smuk bronzeskulptur af billedkunstneren Jens Galschiøt. Den er tænkt som en slags socialpolitikkens Bodil. Prisen gives for en markant indsats for social retfærdighed: – på såvel politisk som på græsrodsniveau, – som anerkendelse for arbejde på teoretisk og praktisk plan – til enkeltpersoner såvel som til organisationer og projekter – for at gøre det usynlige synligt – for udvikling af det sociale arbejde.

LANDSFORENINGEN

Fernandoprisen til Ove Lund


34

LANDSFORENINGEN

NY FORMAND FOR LANDSFORENINGEN

Knud Aarup ny formand for Landsforeningen På en velbesøgt generalforsamling den 4. marts 2016 valgtes Knud Aarup til formand for Socialpolitisk Forening. På mødet stillede Knud Aarup skarpt på udviklingen i dansk socialpolitik. Dette med en vis historisk pessimisme, men også med et vist håb om at den viden og faglighed der findes i særklasse i Danmark på det sociale område, sammenlignet med mange andre lande, kan vende udviklingen. Knud Aarup udtalte på mødet: Det er på tide at vi indser, at det velfærdssamfund som vi alle priser højt, i realiteten kun er et velfærdssamfund for de bedst stillede 80%. Vi har altså efterladt 15-20% af danskerne på samfundets bagperron. Det er ikke rimeligt hverken menneskeligt eller økonomisk. Alle har ret til at få mulighed for at udleve deres drømme og potentialer. Derfor er der behov for et paradigmeskifte i socialpolitikken. Der skal en ny retning med fokus på forbedring for de som står svagt. Der skal en klarere politisk ansvarstagen også for samfundets få og udsatte. Det skal vi kæmpe for i Socialpolitisk Forening – helt i overensstemmelse med vores historiske baggrund. På generalforsamlingen valgtes til Landsstyrelsen, ud over Knud Aarup: Mikkel Warming, Preben Etwil, Line Askgaard, Malene Haarder, Simon Nicholson, Ann-Cathrine Thomassen. De slutter sig til de allerede siddende medlemmer: Anne Sofie Bøjrup Jørgensen, Rasmus Hangaard Balslev, Mads Engholm. Alle ledelsens medlemmer er engagerede i og/eller fagprofessionelle på det sociale område, men sidder i Socialpolitisk Forening valgt som privatpersoner. Der var afsked med Robert Olsen, der som formand har siddet i det varme førersæde de sidste fire år. Robert valgte at takke af, da Kofoeds Skole, som Robert leder i det daglige, står over for en række store udviklingsprojekter i de kommende år som kræver hans fulde indsats. Hermed en stor tak og ønske om fortsat god arbejdslyst på det sociale område til Robert!


35 SOCIALPOLITISK FORENINGS ORGANER

Landsstyrelsen Ann-Cathrine Thomassen Anne Sofie Bøjrup-Jørgensen Line Askgaard Mads Engholm Malene G. Haarder Mikkel Warming Preben Etwil Rasmus Balslev Simon Nicholson

Marianne Skytte Ole Hammer Ole Meldgaard Bert Åberg Helle Strauss, obs. (IASSW) Rene Meyrowitsch, obs. (OMEP) Nicolai Poulsen, obs. (Dansk Socialrådgiver forening) Socialpolitisk Råd Mona Ayan Musse (LAFS) Jette Høy (FTF) Majbrit Berlau (Dansk Socialrådgiverforening) Christian Sølyst (LO) Ove Lund Lasse Bjerg Jørgensen (BUPL) + Landsstyrelsen og formænd for lokalforeningerne

Internationalt udvalg Annelise Murakami, formand Bjørn Christensen Amina Giasso Rasmus Christensen

Landssekretariatet Allan Bærentzen, post@socialpolitisk-forening.dk

LOKALFORENINGER Socialpolitisk Forening Hovedstaden Formand Ove Lund, ovelund@raastof.dk

Socialpolitisk Forening Viborg Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Lolland og Falster Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Aarhus Formand Viggo Jonasen, viggojonasen@gmail.com

Socialpolitisk Forening Nordjylland Formand Lars Abildgaard, lars.abildgaard@stofanet.dk

Socialpolitisk Forening Fyn Formand Kirsten Österlin, Kios1952@gmail.com

Socialpolitisk Forening Sydvestjylland Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

SOCIAL POLITIKS REDAKTION Tanja Dall (fung. ansv. red)

tada@phmetropol.dk

Peter Bundesen

Dorte Andersen 

dsa@arbejdeadler.dk

Preben Etwil

Kresta Munkholt 

kresta@socsci.aau.dk

Martin Fjording

Marie-Louise Nør 

marielouisenor@gmail.com

Matilde Høybye-Mortensen

maho@kora.dk

peter.bundesen@cdnet.dk meyland@adslhome.dk maf@firkant.net

Nichlas Permin Berger Allan Bærentzen

nibe@kora.dk

post@socialpolitisk-forening.dk

Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. F.eks. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer.

LANDSFORENINGEN

Formand Knud Aarup, formand@socialpolitisk-forening.dk


18.-20. APRIL 19. APRIL

Generalforsamling og offentligt møde

30. MAJ – 1. JUNI

Social Politik Nr. 3 2016

Folkemødet Bornholm 2016

SENSOMMER

Social politik Nr. 2 2016

17. JUNI

Kalender 2016 Sociale fonde

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Socialpolitisk Forening Aarhus info udsendt via mail og web

”Arbejde” (foreløbig titel)

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Stop Fattigdom Nu netværket afholder fredag d. 17 juni en række debatarrangementer under overskriften »Livskraft og arbejdskraft« – ”Arbejde til alle udsatte mennesker i Danmark og konsekvenserne for dem der ikke kommer i arbejde”

SOMMERMØDE – Europæisk Kritisk Socialt Forum Vi arbejder hen imod genoptagelse/afholdelse af sommermøderne. Mere info følger.

KRITISK SOCIALT

FORUM

Socialpolitisk Forenings nyhedsmedie Du kan få dit aktuelle socialpolitiske indblik og overblik på hjemmesiden:

www.socialpolitik.dk

Social politik nr 2 2016  

Tema: Sociale Fonde

Advertisement