Social Politik Nr. 2, 2013 - Sårbare unge

Page 3

3

Sårbare unge Af Line Askgaard og Tine Gomard

Dette temanummer bygger på en række spørgsmål og tendenser angående den samfundsmæssige udvikling i fht. sårbare unge, som skaber nye samfundsmæssige udfordringer. Et par eksempler er bl.a.: Hvorfor falder stadig flere unge fra en ungdomsuddannelse, når de statslige initiativer og målsætninger tilstræber den modsatrettede udvikling? Hvorfor er en stigende gruppe af unge med problemer udover ledighed på offentlig forsørgelse trods reformer, der søger det modsatte? Hvorfor bliver flere unge hjemløse eller sofasovere til trods for hjemløsestrategien? Forklaringerne på udfordringerne og hvad der kan gøres for at afhjælpe dem, fordrer nuancerede svar med både fagligt- teoretiske, praktiske og ungeperspektiver. Lige såvel ønsker vi, at vise succeshistorier på problemstillingerne. Temanummeret indledes med artiklen »Krydsfeltet mellem politikområder skaber unge med sårbare liv«, handler om social- og beskæftigelsespolitikkens udvikling og om at uddannelsespolitikken i stigende omfang anvendes som integrationsredskab over for unge, hvilket skaber flere sårbare unge, da politikken bygger på tidligere perioders diskurser og politiske redskaber. Klaus Rasborg skriver i artiklen »Individualiseringens vindere og tabere« om, hvordan nutidens individualisering har medført en fremkomst af nye værdier, deltagelsesformer og politiske orienteringsmønstre, som skaber vindere og tabere. De unge skal besidde en række forudsætninger og kvalifikationer for at være med på »vinderholdet«, hvilket også ses i forhold til uddannelsesmønstrene. I forlængelse heraf skriver Ulla Højmark Jensen og Jakob Højmark Pedersen skriver om »Inklusion af sårbare unge på ungdomsuddannelserne«. Hvilke er de unge, der er i fare for at falde fra på ungdomsuddannelserne? Og hvordan kan ungdomsuddannelsesinstitutionerne inkludere dem? Dernæst belyses job- og uddannelsesperspektiver for unge kriminelle i artiklen »Job og uddannelse – en vej ud af kriminalitet?!«. Artiklen er baseret på erfaringer som virksomhedsinitiativet High:five har gjort sig. High:five har i samarbejde med en lang række aktører udviklet en succesfuld model til at hjælpe unge ud af kriminalitet. Janne Rützou og Karin Parbst skriver om de nye praktikcentre i artiklen »Nu kan det blive anderledes, men vi skal tage bolden op!« Med den nye praktikpladsreform kan en ny norm udvikles: at samfund, virksomheder og erhvervsskoler tager ansvar for de unges praktik. Reformen


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.