Page 1

grobund

07 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Alt om e-faktura og e-arkiv 13 Jysk Kvægdag

9

Byt mark med naboen 6


grobund 2 grobund 

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 07 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

To naboer bytter marker

6

Kontante fordele for både kvægmand og planteavler

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Jysk Kvægdag 9 Gør klar til et tigerspring i lønsomhed

Se dig for når du køber el

11

Sælgere skjuler pristillæg på 60% Stemmekvæg? Man skal ikke stemme uden selv at ta’ stilling. Stem på en kandidat, DU tror kan gøre en forskel.

Rod og ringbind er fortid

13-20

Læs alt om e-faktura og e-arkiv

Kvik og billig genvej

22

Udvidelse og ændringer – uden miljøgodkendelse

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG: LAYOUT: TRYK:

Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 10. januar 13.000 stk. Grafisk Produktion ApS Arco Grafisk A/S

Det er de gamle koner, der har mest indflydelse på, hvem der skal have magten i vores kommuner de næste fire år. Hvorfor? Fordi alle undersøgelser peger på, at ældre kvinder ganske enkelt er dem, der mest pligtopfyldende vil gå til stemmeurnerne ved kommunalvalget på tirsdag den 19. november. Jeg håber virkelig, at den information vil ruske op i de unge – især de unge mænd, som vi har så mange af i landbruget. Jeg ønsker, de lader sig provokere, så vi kan få vendt en udvikling, der går mere og mere i retning af, at unge og mænd stemmer mindre end ældre og kvinder. Ved det seneste kommunalvalg var hver anden førstegangsvælger sofavælger! De unge synes åbenbart, det er bedre, at deres bedstemor (be)stemmer!


Formanden

grobund 

Du (be)stemmer Os, der brænder for landbruget – og det er der heldigvis rigtig mange unge, der gør – skal se kommunalvalget som en oplagt chance for at påvirke udviklingen i kommunen. Derfor går man selvfølgelig hen og stemmer. I familien eller på bedriften er det en god idé at gøre hinanden selskab, så vi lidt ældre har en opgave med at engagere de yngre. I 2009 var valgdeltagelsen den laveste i 35 år, og vi er tæt på, at det kun er to ud af tre stemmeberettigede, der bruger deres stemme. Jeg oplever, at det desværre er en helt almindelig antagelse – også blandt voksne landmænd – at det overhovedet ikke nytter at stemme, og at politikere ikke kan påvirkes, når de først er valgt. Ingen af delene passer. Men

sandheden er, at man ikke får indflydelse uden at gøre noget selv! Og man nøjes ikke med at stemme – bagefter holder man de folkevalgte til ilden. Når du oplever et problem med kommunen i forhold til din bedrift, så tag kontakt til en eller flere politikere.

ligt, hvis de lytter mere til dine modstanderes argumenter. Jeg må være ærlig og sige, at jeg tit er rystet over, hvor indgroet den forestilling er, at det er ligegyldigt om man blander sig. Den klagesang må høre op! Snart fire år som formand i landboforeningen har lært mig, at en god sag kan blive tabt, hvis vi ikke formår at holde presset på lokalpolitikerne. Omvendt ved jeg også, at andre sager er faldet ud til vores fordel, fordi vi var vedholdende og konstant skaffede flere facts og underbyggede vores argumentation over for politikerne. Jeg har faktisk erfaret, at visse politikere ligefrem efterspørger vores input

”Det er langt fra ligegyldigt, om vi stemmer, og hvem vi stemmer ind i byrådet på tirsdag” Gør det jævnligt, og sørg for altid for at sætte ham eller hende godt ind i den sag, du ønsker at påvirke i en bestemt retning. Hvis du ikke i det mindste giver politikerne en chance, er det måske ikke så unatur-

for at være ordentligt klædt på, når slaget skal slås mod politiske modstandere eller negativt indstillede embedsmænd. Det er altså langt fra ligegyldigt, om vi stemmer, og hvem vi stemmer ind i byrådet på tirsdag. Ta’ valgkortet i lommen, inviter dine ansatte med, og gå så hen og stem på én, DU tror kan gøre en forskel.

Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug


grobund 

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Individuelle møder og vandplaner I begyndelsen af november fik alle medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug mulighed for på individuelle møder med Jysk Landbrugsrådgivnings konsulenter gratis af få en vurdering af, hvordan vandplanerne påvirker den enkelte bedrift. Disse møder erstatter de medlemsmøder om vandplanerne, som ellers blev annonceret i forrige udgave af Grobund.

Høringssvar for vandløbsstrækninger Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har besluttet, at hvert enkelt vandløbslaug i de to foreningers område for landboforeningens regning kan få udarbejdet høringssvar for en udvalgt vandløbsstrækning, som vandløbslauget selv vælger. Høringssvaret udarbejdes af landboretskonsulent Per Vinther i samarbejde med de enkelte laugsformænd, som selv har til opgave at fremskaffe et nærmere aftalt grundmateriale. Hvis lauget eller bredejere derefter skønner, at der på andre vandløbsstrækninger er sket fejlklassificeringer

eller andre fejl, der bør afgives høringssvar om, kan bredejere evt. gå sammen og bestille en konsulent i Jysk Landbrugsrådgivning til at udarbejde dette.

100.000 kr. til okkerbassiner Naturstyrelsen har stillet 100.000 kr. til rådighed for et projekt, hvor der opsamles viden om effekten af brug af okkerbassiner i vandoplande, der afvander til Vadehavet eller Ringkøbing Fjord. Formålet er at vise, om okkerbassiner kan være et alternativ til hævning af vandstanden i berørte vandløb. Fra landbrugsorganisationernes side håber man, at okkerbassiner vil blive optaget i det såkaldte virkemiddelkatalog, ud fra den overbevisning, at man med okkerbassiner får langt mere effekt for pengene, og at man i tilgift desuden opsamler både kvælstof og fosfor. Hvor hævning af vandstanden vil tvinge vandet langt op i grøftsystemerne og gøre arealer udyrkbare, vil en målrettet etablering af okkerbassiner ved kilden til forureningen tværtimod kunne forebygge, at der skal tages agerjord ud af drift.

Dialogmøde med Vejen Skal bræmmer være dyrkningsfrie? På baggrund af henvendelser fra medlemmer har Jysk Landbrug kritiseret Vejen Kommunes praksis med at kræve, at 10 meter bræmmer uden om §3-områder skal være dyrkningsfrie. Det er en fremgangsmåde, som kommunen benytter i forbindelse med miljøgodkendelser, men som den står helt alene med. Andre kommuner kræver også udlagt bræmmer, men her pålægges landmændene fx et sædskiftekrav, krav om nedfældning af husdyrgødning eller lignende. Arealet holdes altså i omdrift. Når Vejen Kommune forbyder dyrkning i bræmmen, vil arealet efter 7-10 år uden pløjning kunne defineres som §3-areal. I et tilfælde i Vejen er det to hektar, som den konkrete landmand på den måde må ”afstå” – svarende til at jord for 300.000 kr. udgår af markplanen. Vejen Kommune har lovet at tage en fornyet politisk drøftelse af sin praksis på området.

Vejen bør følge Billund I arbejdet med kommuneplanen har Billund Kommune indarbejdet Jysk Landbrugs synspunkter, så der nu gi-

ves garanti for, at hensynet til uforstyrrede landskaber, naturområder og økologiske forbindelseslinjer ikke vil kunne hindre, at en eksisterende landbrugsbedrift kan udvikles eller udbygges i tilknytning til det eksisterende byggeri. For landbrugserhvevet er det vigtigt, at der ikke skabes tvivl om de fremadrettede udviklingsmuligheder på de lokaliteter, hvor produktionsapparatet er placeret. Samme politiske signal har landmændene i Vejen IKKE fået. Jysk Landbrug har over for kommunen påpeget, at det skaber stor usikkerhed blandt landmændene i Vejen kommune.

Når grusgraven lukker Vejen Kommune har lagt sig på en streng fortolkning af reglerne om retablering efter råstofudvinding. Det udmønter sig i krav om, at arealerne kun må udlægges i vedvarende græs uden brug af gødning og pesticider. Jysk Landbrug mener derimod, at arealet må kunne dyrkes, som det blev før råstofudvindingen begyndte. Når overjorden bliver rømmet af, forbliver den på arealet. Når gruslaget er


kornbørs

grobund 

Høst selv gevinsten ved kornhandel Jysk Landbrugsrådgivning har skabt Jysk KORNBØRS for sikker indbyrdes kornhandel mellem landmænd. Her holdes gevinsterne ved handlen i landmændenes egne lommer.

Ingen handel – ingen udgift

Kommune gravet bort lægges overjorden tilbage, og dyrkningen burde kunne genoptages, mener landboforeningen. Et krav om forbud mod pesticider kan diskuteres, men tilførsel af fosfor og kali for at bevare det som dyrkningsareal kan ikke pludselig være blevet en trussel, blot fordi grusforekomsterne er fjernet. Lerlaget ligger stadig intakt og beskytter grundvandet, argumenterer landboforeningen, som nu er blevet lovet, at kommunen vil sætte emnet på dagsordenen igen.

Jysk Landbrugsrådgivning går nu aktivt ind i kornformidling mellem landmænd. Interesserede landmænd bliver oprettet på Jysk Landbrugsrådgivnings KORNBØRS

3 Vi undersøger, om en indbyrdes handel vil være attraktiv for begge parter. 3 Vi udtager kornprøver og afslutter aftalen mellem parterne. 3 Handelssummen deponeres på en mellemkonto hos Jysk Landbrugsrådgivning 3 Når den aftalte vare er leveret, foretages der slutafregning. Ingen unødige administrationsomkostninger! Pris 1,5-4 kr./100 kg afhængig af partistørrelse. Udgiften fordeles normalt ligeligt mellem køber og sælger.

Sådan kommer du med! Kontakt Bjørn Asmussen, tlf. 76 60 23 49 eller bas@jlfr.dk.

Følg med på facebook Sydvestjysk Landboforening har fået sin egen facebookprofil. Gå ind og ”synes godt om” den – så bliver du opdateret med en lokal vinkel på, hvad der rører sig landbrugspolitisk.

Fakta Jysk KORNBØRS fjerner den usikkerhed, der kan være ved handel landmænd imellem. Samtidig er Jysk KORNBØRS et prisbilligt alternativ til at købe og sælge korn via foderfirmaerne. Læs mere på jlbr.dk.

via l e d n a Tryg h dbrugsn Jysk La ivning rådg


grobund 

samarbejde

To naboer bytter marker Begge opnår kontante fordele ved et samarbejde som i øvrigt slet ikke involverer rede penge. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

ikke lige, det var tiden at gå ud og købe mere jord. Men så foreslog han, at jeg byttede marker med min nabo, husker Karl-Aage.

Mange kreaturer og få hektarer er som en tidsindstillet bombe. Langsomt med sikkert kører markdriften ind i en ond cirkel, hvor problemerne med sædskiftet vokser, der bliver mere og mere ”strøm” i jorden, kløvertrætheden melder sig i græsmarken og ukrudtet er ikke til at holde nede i majsmarken. Karl-Aage Brodersen var på vej ind på netop det skråplan for nogle år siden. Med kun 87 ha til 550 kvier og dermed over 2,3 DE/ha i sin kviepension skulle der findes en løsning, hvis han ikke skulle komme til at mangle grovfoder. - Erik Helbo blev ved med at prikke til mig. Jeg synes

Til gensidig glæde? Forslaget fra planterådgiveren var lidt grænseoverskridende – bogstaveligt talt. For kunne det lade sig gøre? Og hvordan ville det være at skulle dyrke noget af naboens mark? Kunne der overhovedet findes en formel, så bytteriet blev til lige stor glæde for begge parter? Naboen hedder Jørn Kikkenborg Nielsen, og han solgte for nogle år siden sine grise og lejede staldene ud, så han nu helt kan koncentrere sig om planteavlen på sine 105 ha plus de 55 ha, han har forpagtet. Gyllen fra grisene i staldene råder Jørn fortsat over. Lige i begyndelsen var han ikke så varm på mark-

bytte-ideen, da Karl-Aage luftede den. Ganske vist var han helt klar over, at hans markdrift med korn efter korn og salg af halm udpiner jorden, og han så også i øjnene, at han med tiden ville få problemer med resistent ukrudt i vintersæden… Byttede han nu jord med Karl-Aage, så kunne det være midlet til at hæve udbytterne.

Udbytte-dyst - Jeg ved lige præcis, hvad det var, der fik ham overtalt til sidst, siger KarlAage med et bredt grin og et hurtigt, skælmsk sideblik til Jørn. - Vi har en tredje nabo, og han avlede mere end Jørn. Det pirrede ham sgu’ li’godt lidt. Jørn smiler bare og siger ikke Karl-Aage imod. Og Karl-Aage fortsætter: - Kan du huske, da du så

havde hjulpet med at høste ved naboen? Du ku’ simpelthen ikke forstå, at han havde så stort et udbytte. Det gik ud over din faglige stolthed! - Jow, jow, Jørn kan godt huske det. Naboen har køer, men hans jordtilliggende er så stort, at han kan have 70 ha med byg i markplanen. - Og han avler helt vildt, men det ville jeg nok ikke have troet på, hvis det ikke var, fordi jeg selv sad på mejetærskeren, indrømmer Jørn. Det er jo sandjord her på Kalvslund-egnen, og hvis man ikke gør noget, så udpines jorden. Havde det været lerjord, havde virkningen af et markbytte ikke været helt så stort, mener han. Men det er nu dig, der har de største fordele, minder han drillende Karl-Aage om. Og det vil Karl-Aage heller ikke løbe fra.


grobund 

Jørn har hævet udbyttet i sine kornmarker. Karl-Aage har fået bedre græsmarker.

Kløvergræsudlæg i august Med markbyttet kan han nu lægge kløvergræsudlæg ud i august på Jørns jord. På sin egen jord tvinger reglerne ham til at så græs om foråret, hvor det er svært at få det til at gro. At kunne etablere græsudlægget på det mest velegnede tidspunkt giver bedre græsmarker, og Karl-Aage gør det op til, at han vinder mindst ekstra 1500 FE/ha på den måde. Jørn får på sin side glæde af at dyrke korn på KarlAages marker, hvor der har været kløvergræs, og hvor der er efterladt en solid pulje kvælstof og organisk materiale i jorden. Den første afgrøde er typisk havre, og den behøver slet ingen gødning. Havren er god som forfrugt til hvede. - Det betyder meget, at vi

begge to undgår ensidighed i markplanen ved at bytte jord. Jeg kører med korn, raps og frøgræs, og det fungerer rigtig godt at kunne overtage 15 hektar græsmark hvert år, noterer den tilfredse planteavler.

at der bliver kørt 32 gange på en græsmark i løbet af to år. Jeg måtte pløje med 3,5 km i timen, stønner Jørn. Men han og Karl-Aage tager det sure med et søde. For markbyttet ER en rigtig god idé. De bekymrer

sig heller ikke over, hvad der sker, hvis en af dem en dag vil ud af ordningen: - Vi kan gå hver til sit ved et årsskifte. Det eneste vi mister, vil være det beløb, vi har investeret i udsæd på hinandens marker, siger de.

Trafik på marken Bytter man mark, skal man kunne tåle, at andre kører på ens marker. Jørn indrømmer, at det har han svært ved, og Karl-Aage er klar over, at han kommer i bad standing, hvis han snyder sig til at skyde genvej eller vende på en af Jørns marker, som ikke indgår i markbyttet. Som planteavler begrænser Jørn sin egen kørsel til et absolut minimum, og derfor var det et chok første gang han satte ploven i en af Karl-Aages græsmarker: - Den var hård som sten! Men jeg regnede også ud,

Knud Erik Nielsen Stem personligt på nr. 12 på Venstres liste til Vejle Byråd

Fakta Fakta om markbyttet Ca. 15 hektar pr. bedrift bytter ejer i år 1. I år 2 drages nye 2x15 hektar ind i bytteordningen. Nu bliver altså i alt 30 hektar dyrket af naboen. l I  år 3 går de 2x15 hektar fra år 1 tilbage til den oprindelige ejer. Nye 2x15 hektar byttes. Og så videre… l l

Karl-Aage kører efter 2,3 DE-reglerne, mens Jørn efterlever reglerne om 1,4 DE/ha. Der indgår ingen indviklede beregninger eller avancerede afregningsmodeller. Jørn og Karl-Aage bytter bare, og så ser de stort på, om det er strengt matematisk retfærdigt i de enkelte år – bare begge tjener på det. På den måde er der stort set ingen ekstra omkostninger forbundet med markbyttet. Det er dog vigtigt, at markbyttet skrives ind i miljøgodkendelserne på begge ejendomme.

9HGNRPPXQDOYDOJHWL9HMHQNRPPXQH

6WHPSn -¡UJHQ%UXXQ 9LOMHWLOY NVW RJXGYLNOLQJ


grobund 

Pas på puberteten

De lidt oversete kvier

Hold øje med de ”unge damers” vægt og spisevaner – ellers kan det gå skævt.

TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50 I en tid hvor køernes mælkeproduktion og effektivitet kan forudsiges og følges ved hjælp af en mangfoldighed af nøgletal og analyser, bliver kvierne let lidt oversete. Og det hævner sig! Fakta er, at kvierne bliver for gamle, de er for lette ved kælvning, og for mange kvier kikser i deres første laktation. I Jysk Kvæg har vi samlet og systematiseret den nyeste viden om kviemanagement fra afslutningen af mælkefodringen, til kvien kælver.

Kvier vokser for langsomt og forkert Kvier er i dag generelt for lette og/eller

for gamle ved kælvning. Stor race kvier kan have en tilvækst, der sikrer en kælvningsvægt på 650 kg ved en alder af 23 måneder. Det betyder, at kvien skal have lange perioder med en daglig tilvækst på 1.000 gram/dag. For jersey gælder de samme forhold, dog på et andet niveau. Fodres kvien på et højt foderniveau og inden for de gængse normer for protein, mineraler m.m., kan den med korrekt management have en virkelig høj tilvækst, uden det har negative påvirkninger på kviens senere evne til høj mælkeproduktion.

Pres ikke på i puberteten Høj kvietilvækst er vigtig, men der er et forbehold, som fortsat gælder. Kvien har en kritisk periode fra 8 ugers alderen til den vejer 270 kg. I den periode skal tilvæksten begrænses til 750-800

gram daglig tilvækst. Perioden kaldes kviens pubertet, og det er her forstadierne til mælkegangene i yveret dannes. Jo kortere tid der går, inden kvien vejer 270 kg, jo kortere bliver mælkegangene i kviens yver. Når kvien kommer ud af sin pubertet, sker der ikke mere med mælkegangene. Mælkegangenes længde har stor betydning for kviens senere evne til at producere meget mælk. Den kritiske periode for kvier har været kendt viden i en del år, men det har ikke haft en særlig stor betydning i praksis, idet kviernes tilvækst generelt ikke har været over 800 gram i opdrætsperioden. Når det ny mål er større kvier ved 23 måneders kælvningsalder, så får

den kritiske periode stor betydning igen.

Hold øje med vægten! Potentialet ligger således i at få kvierne til at vokse hurtigere, men samtidig sikre at tilvæksten ikke er for høj i den kritiske periode. Det forudsætter et bedre kendskab til kviernes vægt og tilvækst igennem opdrætsperioden, end vi har i dag. Køerne løber let med hele opmærksomheden, men et større fokus på kviernes tilvækst vil resultere i, at kvierne hurtigere bliver klar og får en større overlevelseschance som køer. Tal med din kvægrådgiver eller kom til Jysk Kvægdag og få inspiration til en effektiv optimering af din kvieproduktion.


JYSK KVÆGDAG

grobund 

Tigerspring i lønsomhed Tirsdag den 26. november fra 9.45 - 15.00 i Esbjerg, John Tranumsvej 25 Formål: Med udgangspunkt i en række aktuelle kvægemner ser vi på faglige tiltag, der indeholder store potentialer for et spring opad i mælkeydelse og lønsomhed i mælkeproduktionen. Kom og bliv inspireret til en ny og spændende fremtid for kvægbruget. Foulums bud på store spring i ydelse og lønsomhed v/ adjunkt Mogens Larsen, Foulum. Mogens har gennemført forsøg med koncentreret protein, som viser ydelsesstigning på 5 til 8 kg mælk. Derudover ser vi på potentialerne i andre nyere forskningsresultater.

Gennemgang af lokale afprøvninger med koncentreret protein v/ profilrådgiver Mads Nielsen, Jysk Kvæg. Hør om effekten og udfordringerne med at opnå ydelsesstigningen i praksis.

Nedbring kapacitetsomkostningerne i mælkeproduktionen – hvordan? v/ profilrådgiver Morten S. Thomsen. Vi har spurgt de mest kapacitetseffektive kvægbrugere. Hør om resultaterne og konklusionen.

Fodring med kompakt fuldfoder v/ Niels Bastian Kristensen, VFL.

Niels har gjort et stort feltarbejde med fokus på at skabe det perfekte fuldfoder. Kompakt fuldfoder kan skabe et nyt spring frem i mælkeydelse og lønsomhed.

Skab det perfekte opdræt til fremtidens udfordringer v/ Jysk kvæg.

Vi indkredser faldgruber og gennemgår en model for den perfekte kvieproduktion.

Moderne goldkofodring og -management v/ Niels Bastian Kristensen, VFL. Perfekt goldkofodring er fundamentet for succes og lønsomhed.

Tigerspring i produktion og lønsomhed forudsætter endnu bedre ledelse v/ Jysk kvæg.

Mogens Larsen

Mads Nielsen

Morten S. Thomsen

TILMELDING:

Niels Bastian Kristensen

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest den 25. november kl. 10.00. Pris: 495 kr./deltager


grobund 10

værd at vide

få et gratis >hE'd:< Er dine lunger i fin form eller skal de tjekkes?

Som landmand, medhjælpende hustru eller landbrugsmedarbejder kan du være udsat for støv, der påvirker dine lunger. Har du svært ved at få vejret, kan det skyldes, at du har KOL. Sygdommen KOL forbindes oftest med rygning, og derfor kaldes det i daglig tale for rygerlunger, men KOL ses også Ă͘ϭŵŝůůŝŽŶĚĂŶƐŬĞƌĞůĞǀĞƌŵĞĚĞŶƐLJŐĚŽŵŝůƵŶŐĞƌŶĞ͘ i forbindelse med flere typer af erhverv, hvor der findes DĂŶŐĞƵĚĞŶĂƚǀŝĚĞĚĞƚ͘ støvpartikler og gasser. Og det gør der i svine-, kvæg-, og fjerkræstalde. For nylig er to vildsvin blevet skudt lidt syd for ĞůƚĂŐƉĊ>ƵŶŐĞĚĂŐĞŶϮϬ͘ŶŽǀ͘ϮϬϭϯͲƐĞŚǀŽƌƉĊǁǁǁ͘ůƵŶŐĞ͘ĚŬ Hvis du ryger, er du i særlig risiko for at få KOL, men du kan Tarm. Nu går jagten ind på eventuelle artsfæller altså godt få KOL, selvom du ikke ryger.

Har du mødt vildtlevende

vildsvin?

– af hensyn til faren for smittespredning

Naturstyrelsen giver nu ejere af ejendomme, hvor der er fritlevende vildsvin, påbud om at bortskyde vildsvinene inden for to måneder. Ejerne orienteres naturligvis grundigt om baggrunden for påbuddet, og samtidig gives de en særlig tilladelse til at regulere svinene ved: Beskydning 1 1/2 time før solopgang og 1 1/2 time efter solnedgang Anvendelse af kunstigt skjul Anvendelse af kunstigt lys og Beskydning ved foderplads Baggrunden er, at Naturstyrelsen Blåvandshuk er blevet bekendt med, at der i slutningen af september blev skudt to vildsvin lidt syd for Tarm.

Du bør få målt din lungefunktion, hvis Værdi ϭϯ͘ϰϵϵŬƌ͘ – du har daglig hoste gennem flere måneder – du har slim i luftvejene – du let bliver forpustet ved arbejde eller eksempelvis trappegang

’Like’ Danmarks Lungeforening på Facebook. Gå ind på www.facebook.com/lungeforen

s/EE>ͳz<>

Du kan få målt din lungefunktion hos din egen læge. En lungefunktionsundersøgelse er en nem og hurtig undersøgelse, som er uden ubehag for dig.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har meddelt NaturĞůƚĂŐŝůŽĚƚƌčŬŶŝŶŐĞŶŽŵĞŶ<ŝůĚĞŵŽĞƐůĂƐƐŝĐĞůͲĐLJŬĞůŵĞĚϳ Se: http://www.lunge.dk/kol-arrangementer/region-syddanmark/1477 styrelsen, at der er risiko for, at vildtlevende vildsvin kan overføre 'ĊŝŶĚƉĊǁǁǁ͘ůƵŶŐĞ͘ĚŬͬϯϰϱ smitsomme sygdomme til besætninger af tarmsvin, og ministeriet opfordrer derfor til at lade vildsvin indhegne eller nedlægge. Naturstyrelsen Blåvandshuk vil meget gerne orienteres, hvis nogen har eller får kendskab til vildtlevende vildsvin. Kun ved at vide, hvilke ejendomme, det drejer sig om, kan man imødegå faren for smittespredning ved at give ovennævnte påbud.

KOL kan ikke helbredes, men med hjælp og vejledning kan du få det bedre.

✗ l l

l

l

Erling Christensen Stem personligt på nr. 10 på listen i Billund

Lungedag

20. november 2013 www.lunge.dk Kl. 9:00 Esbjerg Jerne apotek Strandby Kirkevej 80, 6705 Esbjerg Ø.

Kl. 14:00 Grindsted apotek Borgergade 29, 7200 Grindsted

Udvikling, sammenhold og fremdrift. S agsbehandlingstider og generel økonomi i kommunen. U dnyttelse af de tilstedeværende midler bedst muligt til gavn for borgerne. U ngeområdet – hvordan får vi de unge på banen?

Varde Kommune sætter fokus på KOL Er du borger i Varde Kommune kan du hele uge 47 få målt din lungefunktion på Center for Sundhedsfremme. Ring på 7994 6060 og book en tid.


skjulte tillæg

grobund 11

Se dig for, når du køber el Liberalisering af elmarkedet har skabt slaraffenland for kreative ”elsælgere”.

TEKST Bjørn Asmussen Råvarerådgiver JL Finans & Råvarer Tlf. 76 60 23 49 I dag kan alle elforbrugere købe el på det frie marked og fra den leverandør, man selv bestemmer. Det skulle give mere konkurrence og i sidste ende en lavere pris til forbrugerne. Desværre oplever vi, at visse firmaer med diverse kreative kontraktformer har givet en betydelig del af vores kunder det stik modsatte.

Forkert valg koster dyrt Mange landmænd fortæller om daglige opringninger fra diverse firmaer, som vil sælge el. Og der er ikke mangel på fordele, når aggressive sælgere ruller sig ud. Desværre har flere af produkterne bare vist sig at være så dyre, at det hurtigt kan koste et middelstort produktionslandbrug 30.000 kr. i merpris om året.

I skal i særdeleshed være opmærksomme, når henvendelsen kommer fra firmaerne Scanenergi og Natur-Energi, der i øjeblikket aktivt sælger meget dyre produkter.

60% i pristillæg! Problemet opstår, fordi visse firmaer udleverer salgsmateriale, hvor det ikke fremgår, at der er endog meget dyre tillæg til elprisen. Det er sikkert med god grund - for i enkelte tilfælde udgør tillægget over 60% af varens pris! Tillægsydelsen ser først ”dagens lys”, når kontrakten skal underskrives. Derfor gælder det som altid, at man aldrig må underskrive et dokument, som ikke er læst og forstået. Heller ikke selv om man har travlt, og sælgeren er tillidsvækkende. I andre tilfælde bliver kunden bedt om at acceptere kontrakten ved at godkende en kortfattet sms. Det kan vi selvfølgelig heller ikke anbefale. Det skal retfærdigvis nævnes, at andre firmaer har en meget fornuftig tilgang til prissætning, produkt og anbefaling.

Er du det mindste i tvivl, så ring til undertegnede på mobiltlf. 21 79 64 39.

Spot- eller fastpris Holder du dig til enten almindelig spotaftale eller fastprisaftale, så går det normalt ikke helt galt, men du skal som nævnt være meget på vagt overfor tillæg på din spotkontrakt. Spotprisaftaler har gennem årene vist sig at være det billigste produkt, men ligesom med F1 renter, er man ikke sikret mod stigninger i markedet. Når du til gengæld hører om produkter, der giver dig en masse fordele, så som prisloft, flex m.m., så skal advarselslamperne lyse. Produkterne kan være fornuftige nok, men prisen for ydelsen er ofte urimelig høj i forhold til strømmens pris.

Tjek din elregning Hvis du aldrig har beskæftiget dig med køb af el, kan du glæde dig over, at du så har undgået at komme i ”kløerne” på de forkerte firmaer. Det forholder sig som regel sådan, at passive kunder automatisk lander på en forsyningspligtig pris. Den

pris er ofte 5-8 øre dyrere end en almindelig spotprisaftale eller fastprisaftale. Elregningen er groft sagt opdelt i to dele. De faste omkostninger til forsyningsselskabet samt afgifter til stat udgør ca.75% af regningen. Den del kan du ikke gøre noget ved, da du er stavnsbundet til dit forsyningsselskab. De sidste 25% af regningen udgøres af den egentlige elpris, og det er den del, som er liberaliseret, så du kan købe el, hvor du har lyst.

Anbefalinger lige nu Der er forventninger til en faldende elpris, så i øjeblikket er der mulighed for at lave en fastpris på tre år, der er lavere end for ét år. Det er meget usædvanligt! Ud fra en markedsvurdering bør man nok ikke lige nu låse prisen på langt sigt, da vi nok vil opleve lidt sæsonstigninger. Omvendt er fastpriser på 30 øre under den gennemsnitlige spotpris fra de seneste år. Det kan være argumentation for at låse din elpris.

KELD JACOBSEN Hurtig og effektivt sagsbehandling Muligheder frem for begrænsninger Besøg min Facebook

x Stem en landmand i Varde byråd

grobund_annonce_2013_vintereftersyn.indd 1

25-10-2013 16:52:28


grobund 12

Ny viden

Efterafgrøder – sådan! Med en temadag i oktober blev der sat punktum og konkluderet på Jysk Marks forsøg med at få mest effekt ud af efterafgrøder.

TEKST Jens Nygaard Olesen Planterådgiver Tlf. 76 60 23 56

sat man tager hensyn til udsædsmængde og gødskning af dæksæden. Olieræddike udsået omkring 1. august med stubkultivator eller grubbe giver en sikker etablering. Forudsætningen er, at der forud var vinterbyg på arealet.

Det her er vigtigt: Jysk Mark besluttede for et år siden at etablere et forsøgs- og demonstrationsprojekt, som skulle afklare hvilke arter, sorter og udlægsmetoder af efterafgrøder, der vil være til mindst mulig gene i det etablerede sædskifte. Ved tre arrangementer i årets løb har vi mærket, at emnet har optaget landmændene stærkt, og der har været en engageret deltagelse i de forskellige demodage. Nu, hvor forsøget er afsluttet, er konklusionen klar:

Det her virker: Rajgræs udlagt i vårbyg er vældig effektivt, forud-

Man skal stræbe efter at så korsblomstrede efterafgrøde i vårbyg eller vinterhvede 14 dage før høst af kornet. Normalt vil det være for sent at etablere efterafgrøderne efter vårbyg og vinterhvedes normale høsttidspunkt.

Husk ved såning Efter vinterbyg ønsker de fleste planteavlere at så vinterraps, derfor er en udsåning i vinterhvede og vårbyg ønskværdig. Her skal der tages højde for følgende: l Efterafgrødefrøene skal fordeles med større nøjagtighed, end vi hidtil har set.

Dæksæden skal høstes, før efterafgrøden gror igennem kornet. l Halm og avner skal fordeles jævnt efter halmsnitter på mejetærsker. l Kør så lidt som muligt i marken, så du ikke kører olieræddiken ned. Det tåler den ikke. l På sandjord spirer efterafgrødefrøene ikke, hvis frøene sås i en periode uden nedbør. l

Hvad er effekten? Det ofte stillede spørgsmål er: Får vi noget for at så efterafgrøder? Ja og nej. Lovkravet er, at på ejendomme med under 0,8 DE/ha fratækkes der 17 N/ha efterafgrøde. På ejendomme med over 0,8 DE/ha fratrækkes der 25 kg N/ha efterafgrøde. Modsat er sanktionen, hvis landmanden ikke udlægger efterafgrøder, at kvoten reduceres med henholdsvis 56 kg N/ha efterafgrødekrav og 85 kg N/ha efterafgrødekrav. På den baggrund er der noget at hente, når vi

Fakta På de bløde parametre som taler for efterafgrøder kan nævnes: Beriger landskabet visuelt Er gode biotoper for vildtet l Virker strukturforbedrende l l

får etableret efterafgrøden rigtig.

Markeffekten På markdemonstrationen var der anvendt forskellige metoder til udlægning af olieræddike. Det viste sig, at det gør en markant forskel, om frøet var indarbejdet i jorden eller blot udsået oven på jorden. Frøets evne til at spire og vokse til, afhang af jordbehandling sammen med såning. Vi kunne også visuelt konstatere, at det var en fordel, at jorden blev grubbet samtidig med at frøet blev sået. En planteavler forslog, at man i sin sædskifteplan forudsatte grubning hver 4-5 år. Det er måske værd at overveje! Jysk Mark & Miljø fortsætter med at opsamle viden om efterafgrøder og takker for den store interesse, landmænd har vist for emnet. En særlig tak til Søren Broch i Grønbjerg, som velvilligt stillede sin jord til rådighed for årets forsøg.

Landsforsøg med efterafgrøder

Efterafgrøde Ingen Alm. rajgræs Olieræddike sået før høst Olieræddike sået efter høst

Sandjord Lerjord Udb. + m.udb hkg/ha 63,6 1,4 4,2 3,3

59,9 0,4 0,3 0,7

I landsforsøgene er der en tendens til et merudbytte på op til 4,2 hkg korn på sandjord med efterafgrøder, mens det på lerjord kun er op til 0,7 hkg.


Rod og ringbind er fortid

– nu kommer det elektroniske arkiv, hvor alt er samlet på ét sted e-faktura og e-arkiv er fuldt elektroniske, enkle og brugervenlige løsninger, der gør det til en leg at klare regninger – og samtidig holde orden på alle bilag og andre vigtige dokumenter. Det bedste er, at du har det hele fuldt tilgængeligt døgnet rundt, uanset om du bruger din smartphone, din iPad eller din pc.

Vil du vide mere? Kontakt: Peter V. Tomsen Tlf. 76 60 23 23

Margit Frederiksen Tlf. 76 60 22 53


Det papirløse kontor 3 Væk med papir

3 Du sparer tid

Først og fremmest er det slut med papirer, der skal organiseres og sættes i ringbind. Og det er slut med at lede hele huset rundt efter en faktura eller et dokument, der har forputtet sig i et ringbind.

Den fulde arkivløsning, hvor du kan modtage e-fakturaer, kontere, betale og arkivere elektronisk hedder DLBR summax. Alt foregår i én arbejdsgang, for du behøver kun at have fat i bilaget én gang.

En papirfaktura skal printes, kuverteres, sendes, modtages, sorteres, betales og arkiveres. En e-faktura er håndteret blot via nogle enkelte museklik hos afsender og hos modtager.

Det giver overblik og sparer masser af tid, og samtidig får du stillet et elektronisk arkiv med en gennemtænkt struktur og serverlagerplads til rådighed. Her gemmer du alle elektroniske dokumenter og bilag. Det kan fx være foderplaner og sprøjteplaner, som man med piletasten blot trækker fra sin mail over i arkivet. Gamle aftaler, skøder, tilladelser osv. kan helt enkelt scannes og gemmes i arkivet.

Når e-fakturaen kommer fra en leverandør, får du den på din smartphone, din iPad eller din mail. Fx kan du sidde på traktoren, når du får regninger på telefonen. Her kan du med det samme godkende regningen. Når du siger OK, går fakturaen direkte til bogføring i Ø90. Den specielle funktion er klar til januar.

Svend Aage Jensen, indehaver af Brørup Traktor & Maskincenter:

Lars Jager, mælkeproduktion i Sig:

”Det er nemt”

”En arbejdslettelse”

- Vi er gået over til e-faktura, fordi det er nemt for os! - I dag modtager halvdelen af vores kunder faktura som pdf-fil, men det har jo ikke afskaffet papiret, og det irriterer kunderne, at de er nødt til at printe fakturaerne, for at få dem betalt og konteret. - I Brørup Traktor & Maskincenter har vi vænnet os til at bruge e-faktura, fordi kommunerne kun vil have fakturaer på den måde. Og nu kører det fornuftigt, så jeg er sikker på, at e-faktura er fremtiden.

- Jeg regner med at halvere mit tidsforbrug på håndtering af regninger, når det hele er oppe at køre. Den arbejdslettelse har jeg brug for! - Som økolog får jeg tit kontrol, og så bliver det smart, at jeg kan gå ind og trække alle bilag ud af mit e-arkiv. I dag er det virkelig bøvl, når vi under en kontrol skal have en medarbejder i Jysk Landbrugsrådgivning til at scanne og maile det, vi lige står og skal vise kontrollanten.


3 Let at finde igen Alt i arkivet er nemt at finde igen. Har dokumentet blot et søgeord, så skriver man det ind i et søgefelt, hvorefter man med et klik har det fremme på skærmen.

3 Let at dele med andre Det fulde udbytte får du, hvis du giver din revisor elektronisk adgang til regnskabsbilagene og andre relevante rådgivere til andre bilag. e-arkivet er på den måde et fælles arkiv, hvor du og de rådgivere, du giver tilladelse, har adgang til de samme bilag. Nu skal du altså ikke længere bruge tid på at udveksle data og sende bilag frem og tilbage.

Anne Wenzel, Helle Holstein: - Jeg er temmelig begejstret over perspektiverne i e-faktura og e-arkiv. Vi når jo frem til, at bilagene arkiverer sig selv og at regninger betales ved et par tast på pc’en. Det kan jeg virkelig se ideen i! - Nu skal vi bare have fundet nogle nye arbejdsgange, så vi kommer helt væk fra papir. Jeg er vant til at printe alle bilag ud, så Morten kan godkende dem, og her er det lige en udfordring at få den proces til at foregå i e-systemet. Anne Wenzel har været testpilot på e-arkivet, og derfor glæder hun sig særligt til at høste fordelene ved den elektroniske arkivering, for testperioden har været tidsrøvende og udfordrende. Men nu ser hun fremad: - Vi kommer selv til at spare tid, og det bliver enklere for vores revisorassistent at kontere. Og tænk ikke at skulle sætte bilag i orden! Det bliver let at gå tilbage og finde et bilag, når det hele er klaret med at skrive et søgeord.

”Tænk ikke at skulle sætte bilag i orden”


e-faktura En dejlig rationaliseringsmulighed inden for bogføring. Modtag dine fakturaer elektronisk og få dem konteret automatisk i Ø90. Du behøver sjældent komme i fysisk kontakt med dine bilag. De modtages, håndteres og bogføres elektronisk i én arbejdsgang.

: t e d r e v i l b t e l Så

odtage du gerne vil m at , ør nd ra ve le l Fortæl din emover. fr a ur e med e-fakt i den forbindels es yn rs fo en Leverandør dit CVR-nr. 02130144 og 0 0 9 7 5 : r. -n N EA har modngsmail, når du ri se vi ad r ge l Du modta ura. taget en e-fakt , tablets og alt med pc, mac ingen ved l Log på over nu holde bogfør n ka u D s. ne smartpho på farten. lige, mens du er tjekker: ger? t til rette modta nd se t ge la bi r ktisk købte? E dhold til det fa in ns ae ur kt fa tbank? Svarer tomatisk via ne au s le ta be n det system? Skal fakturae es i Ø90 eller an ør gf bo t ge la Skal bi g og sende skrive dine bila ud at r fo i fr er l Du abskontoret. dem til regnsk et i minikkert i system si s re va be op l Dine bilag mum fem år. sgange. merede arbejd ti op og ik bl er l Du får ov ng til systee personer adga dr an ve gi n ka kunne l Du selv, om de skal er m em st be met og ler bogføre. kigge, betale el

l Du

3


e-arkiv Slut med store stakke papir på skrivebordet t e d r e v i l b t e l Så t e v i k r a e d e m : DLBR summax

ord. d hjælp af søge Du finder alt ve fra pc, gge på overalt one. l Du kan lo r smartph Mac, tablets elle m 5 år. iveres i minimu l Bilag ark er ade andre person ngeligt l Du kan giv et. Let tilgæ gang til system bedriftens næris for eksempelv ere og revisorasejd rb at meste meda r. Næsten som e sistent/rådgiv . dele postkasse er, ata, foderplan sd b a sk n g re l Alle t r m.m. ligger é sprøjtejournale er gemt i ét og lt sted. Som om a . d in b g samme rin rhed og l Høj sikke automatisk back up.

l 

3

! s u s r u k å p m o K ura og kurser i e-fakt Hold øje med de Landbrugsrådgivning sk e-arkiv, som Jy vinteren. er ov n 21 00. udbyder he ere på tlf. 76 60 rm næ r Ring og hø


Scanning Når du bruger e-arkiv, skal dokumenter og fakturaer du fortsat modtager i papir, scannes ind i arkivet. Jysk IT har i samarbejde med Brother udviklet den optimale scannerløsning til dit summax-arkiv: Genveje til alle type scanninger Alt kan scannes direkte til arkivet med et enkelt klik l Blanke sider fjernes, skæve sider rettes op, og vandrette sider roteres – helt automatisk l A  vanceret OCR-læsning sikrer, at dine regnskabsbilag optræder i arkivet med korrekte nøgletal, og at alle dine dokumenter er søgbare l ”En til mange”-scanning (10 fakturaer kan scannes til 10 separate filer i én arbejdsgang) l l

Ring til Jysk IT, tlf. 76 60 22 22 og hør nærmere.

Lad Jysk Landbrugsrådgivning levere DLBR summax! Jysk Landbrugsrådgivning har deltaget i udviklingen af både e-faktura og e-arkiv. Vi har testet programmerne hos både kunder og leverandører. Mange af vore kunder bruger allerede løsningen nu. Alle vore revisorassistenter er uddannede i DLBR summax. Vores meget kompetente hot-line på tlf. 76 60 22 22 er åben mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00. Pt. har 150 landmænd gennemgået kurser hos Jysk Landbrugsrådgivning i e-faktura og e-arkiv.

Læs mere om e-faktura

Læs mere om e-arkiv


grobund 21

Markedssituation

Vinden blæser i den rigtige retning Produktionsejendomme efterspørges!

TEKST Allan Dichow Statsaut. ejendomsmægler MDE, Valuar Tlf. 76 60 23 32

LandboGruppen Jysk har for tiden svært ved at få armene ned. Efter at have haft en flot omsætningsfremgang på 28% i 2012 i forhold til 2011, tegner billedet sig også lovende for 2013. Allerede nu kan LandboGruppen Jysk konstatere en omsætningsfremgang på hele 22,3% i forhold til samme periode i 2012, så det går faktisk over al forventning. Ejendomssalget er sket nogenlunde jævnt fordelt i 2013, men især oktober blev en meget tilfredsstillende måned med seks solgte emner. Fremgangen skyldes primært, at priserne på landbrug er nået et mere stabilt og naturligt leje, kombineret med gode bytteforhold især hos mælkeproducenterne.

Generelt har vi svært ved at følge med efterspørgslen af produktionsejendomme, hvilket gør sig gældende for såvel kvægejendomme som minkfarme, men også planteavlsejendomme, hvor jorden er godt arronderet og bygningssættet har en mindre værdi, er i høj kurs. Den seneste mælkeproduktionsejendom, der blev handlet, var solgt inden for fem måneder, og der blev rekvireret salgsprospekter af mere end 100 interesserede købere fra hele landet. Det fortæller lidt om interessen. Udfordringen er stadig at få pengeinstitutterne med, og det er klart en betingelse, at der skal være sund fornuft i investeringen, så derfor sammenholdes værdien af og potentialet på ejendommen nøje med afkastevnen. Det sker, at sælger lader et pantebrev stå i ejendommen, men oftest har dette kunne undgås.

Salg uden annoncering/ Diskretionssalg Ikke alle handler kommer ”frem i lyset”, og derfor kan man få det fejlagtige

indtryk, at markedet fortsat er ret fastlåst. LandboGruppen Jysk laver mange vurderinger, der rent faktisk efterfølgende resulterer i et salg til enten forpagter, nabo eller en bekendt, uden at ejendommen kommer i udbud på markedet. Vi hjælper sælger med bl.a. at få klaret alt papirarbejdet, herunder købsaftale, berigtigelse af handlen (udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse), overdragelse af rettigheder samt sørger for at tingene i det hele taget går så gnidningsløst for kunden som muligt. Desuden har LandboGruppen Jysk qua samarbejdspartnerne i husene i Billund og Esbjerg mulighed for at sikre, at

køber og sælger får den optimale rådgivning/hjælp under hele forløbet.

Landbrugets Finansieringsbank I forbindelse med screening af landbrugskunder, der er havnet i Finansiel Stabilitet, skal Landbrugets Finansieringsbank som led i processen bruge en vurdering af landbrugsejendommene. I den forbindelse har LandboGruppen fået den store opgave at vurdere disse ejendomme over hele landet. Opgaven er et kæmpe skulderklap til LandboGruppen, hvor mæglernes høje faglige viden og ekspertise uden tvivl er lagt til grund for udvælgelsen.

✗ Knud Møller Din repræsentant i Vejle Byråd Stem personligt! Nr. tre på Venstres liste.


grobund 22

anmeldeordning

Kvik og billig genvej til ændringer Tilladelser til et større skift i dyrehold og en halvstor staldudvidelse har kun kostet 10.000 kr. – og sagsbehandlingen gik stærkt! TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

På rekordtid – og uden en dyr og tidskrævende miljøgodkendelse – har Thomas Andreasen ved Lintrup fået

lov til at udvide koantallet fra 165 til 268. Han og hans rådgivere gjorde brug af mulighederne i anmeldeordningen. Produktionsændringen blev mulig i kraft af, at han gik ned i antal årsopdræt og lukkede ned for en mindre svineproduktion.

SITUATION: En sund besætning ØNSKE: En sund økonomi

LØSNING: Tal med os De økonomiske forudsætninger i landbruget ændrer sig konstant også på individuelt plan. I vores 6 landbrugscentre sidder rådgivere, der har dedikeret al deres tid til rådgivning af landmænd.

Med udgangspunkt i din malkekvægsproduktion rådgiver vi dig om, hvordan du bedst muligt kan sikre og effektivisere din bedrift rent økonomisk. Ring 70 10 12 22 eller læs mere på danskebank.dk/landbrug

Men anmeldeordningen kunne bruges til mere end det: Thomas er lige gået i gang med en 25 meters forlængelse af sin kostald, som dermed får en velfærdsafdeling, der på alle måder lever op til den nye Lov om hold af kvæg. Også det er gjort muligt ved brug af anmeldeordningen. Vejen Kommune har afgjort de to sager med sagsbehandlingstider på ca. fem uger! Til staldbyggeriet var der også brug for en byggetilladelse, og den var i hus på bare ni dage. - Det her er et instrument, der virker. Vejen Kommune har håndteret mine ansøgninger virkelig effektivt, siger en tilfreds Thomas Andreasen. Han lægger heller ikke skjul på, at det var helt afgørende, at han ikke skulle ud i en stor miljøgodkendelse for at få lov at bygge. - Jeg ville ikke bruge 100.000 kr. og måske et år eller to på at få tilladelse. Det havde jeg ikke orket.

Men jeg synes ligefrem, det er billigt, at man slipper med at betale 5.000 kr. for en godkendelse via anmeldeordningen, siger han.

Brugt af alt for få! Det er Thomas Andreasens indtryk, at alt for få landmænd er klar over mulighederne i anmeldeordningen, og det er synd, mener han. Uden den havde han ikke på to år kunnet omlægge og udvide sin produktion så smidigt og billigt, som det har været tilfældet.

”Vejen Kommune har afgjort de to sager med sagsbehandlingstider på ca. fem uger”

Fakta Anmeldeordningerne til ændringer af produktion og anlæg på husdyrbrug har virket siden april 2011. De giver adgang til at tilpasse produktion og produktionsanlæg på husdyrbrug uden at skulle igennem en langvarig og bekostelig miljøgodkendelse. Godkendelsen af en anmeldelse er i hus indenfor to måneder, og omkostningen er som regel under 5.000 kroner.


grobund 23

Nu udvider Thomas. Tilladelsen til at forlænge stalden med 25 meter var i hus på bare fem uger.

Fakta

OBS!

Thomas Andreasen har brugt anmeldeordningerne til at øge koantallet betydeligt og som genvej til en hurtig og billig tilladelse til at bygge en velfærdsafdeling.

Man kan få miljøtilladelse til gylletanke via anmeldeordningen. Normmængden af gylle fra malkekvæg er pr. 1. august 2013 steget betydeligt, ca. 5 ton pr. ko. Køerne producerer jo ikke mere af den grund, men regnestykket bliver anderledes, når f.eks. kommunen beregner, om der er ni måneders opbevaringskapacitet. Der er krydsoverensstemmelse på kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet.

Kan du springe miljøgodkendelsen over?

TEKST Peder Chr. Thomsen Miljøkonsulent Tlf. 76 60 21 81 Kvægbrug kan anmelde nye plansiloer og gyllebeholdere. Skift i dyretype bruges i vid udstrækning til at tilpasse besætningen, fx så der kan produceres mest mulig mælk på ejendommen, mod at kvierne kommer til en anden ejendom. Dyrevelfærdsordningen bruges også flittigt til at overholde fremtidige krav i Lov om hold af kvæg, fx byggeri af nye staldafsnit til kælvning, syge dyr og restitution. Ordningen kan også bruges til at bygge ekstra sengepladser begrundet i kravet til 1 sengeplads pr. ko. På minkfarme er dyrevelfærdsordningen brugt af rigtig mange som adgang til at bygge nye haller, der overholder pladskravene. Anmeldeordningen er også brugt til at få godkendelse

til at etablere møddingspladser og gylletanke. Svinebrug har i vid udstrækning brugt anmeldeordningerne til at blive 2013-klar. Ordningen om dyrevelfærd er blevet brugt til nye staldafsnit til søer. Skift i dyretype er brugt til at ændre besætningssammensætningen, så den passer til det eksisterende produktionsanlæg. Fulde stalde-ordningen er anvendt til at øge produktionen som følge af effektiviseringer. Anmeldeordningerne kan på den måde bruges til at få miljøtilladelse til forskellige former for nybyggeri. Husk dog, at der også altid skal indsendes en ansøgning om byggetilladelse. Thomas Andreasen, Lintrup har i tre omgange forsøgt sig med anmeldeordninger. Den ene gang måtte han dog erkende, at hans projekt ikke opfyldte betingelserne for at bruge ordningen. 1. E  jendommen havde en tilladelse til 165 køer og 160 opdræt, samt produktion af 4.900 slagtesvin fordelt på to

anlæg på samme ejendom, et med kvæg og et med svin. Skift i dyretype blev brugt til at øge koantallet mod at udfase svineproduktionen og reducere antallet af opdræt. Kvægbesætningen var derefter 268 årskøer og 91 årsopdræt op til 9 mdr. Koantallet blev øget med 103, men det tilladte dyrehold på ejendommen faldt fra 427 til 385 DE. Faldet skyldes, at der tæt på kvæganlægget er kvælstoffølsom natur, som ikke må påvirkes yderligere med ammoniak som følge af skift i dyretype.

2. S  enere ønskede Thomas Andreasen at bruge anmeldeordningen om skift i dyretype for at få en besætning på ca. 220 køer og 220 årsopdræt. Men det ville ”koste” ham ca. 35 DE, fordi lugtafgivelse fra staldanlægget ifølge anmeldeordningen ikke må øges. Derfor blev planen droppet. 3. I forhold til Lov om hold af kvæg manglede Thomas plads til kælvning, restitution og til syge dyr. De faciliteter er blevet anmeldt i form af en forlængelse af kostalden med 25 m.

Mads Sørensen

Landbrugets stemme i Varde byråd... ●

● ● ●

Et stærkt landbrug og erhvervsliv – grundlaget for vækst i Varde kommune Kommunal service i øjenhøjde Tryghed og livskvalitet for vore ældre Foreningslivet – en vigtig drivkraft

Stem personligt – sæt ved Mads Sørensen – friske, yngre kræfter i Varde Byråd!


grobund 24

opfordring

Kom med ideen til et naturprojekt! Jysk Landbrugsrådgivning er fødselshjælper ved mange naturprojekter – skal du også have hjælp til dit projekt?

TEKST Anne Robenhagen Ravnshøj Teamkoordinator natur Tlf. 76 60 23 92 Rundt omkring ligger naturområder vokset til i krat og høje græsser, fordi der ikke længere tages høslæt eller afgræsses. Det er hverken godt for naturen eller biodiversiteten, og områderne kan blive mere våde og forsumpe, fordi grøfter og grøblerender ikke længere bliver vedligeholdt. Men vi kan gøre noget – os som forvalter Danmarks natur. Engen, mosen og hederne består ofte af mange små ejendomslodder tilhørende flere forskellige lodsejere. Skal udviklingen på naturområder vendes, vil det tit indebære, at flere lodsejere må gå sammen om et fælles plejeprojekt for at skabe et

regulært areal til fx afgræsning. Ellers bliver det vanskeligt at sikre kreaturerne gode afgræsningsforhold med større fender, mulighed for skiftefolde og fender på både lave og højereliggende arealer. Jeg påtager mig gerne nye opgaver med at samle og høre lodsejerne i andre naturplejeprojekter.

I dialogen hjemme ved køkkenbordet hos lodsejer kortlægger vi hans holdning til det pågældende projekt samt de interesser og forudsætninger, der skal indarbejdes, hvis projektet skal gennemføres. Det er her, vi gennemgår projektplanerne og informerer om det faglige indhold.

Inden for de seneste år har Jysk Landbrugsrådgivning stået for eller er i gang med høringer af lodsejere ved Naturplejeprojekt, Holsted å Naturplejeprojekt, Kongeåen Naturplejeprojekt, Varde Ådal, for Varde kommune Naturplejeprojekt, Alslev Ådal, for Varde kommune Naturplejeprojekt, Alslev Ådal, for Esbjerg kommune

Desuden trækker jeg på min erfaring fra tidligere job med eksempelvis kampagner for grundvandsbeskyttelse gennem brug af dyrkningsaftaler, der baseres på lodsejerhøringer, og placeringen af vandledninger, hvor der skal laves aftale med hver enkelt lodsejer.

Eksempler på projekteR Her er lidt ideer til projekter, du som lodsejer kan tage initiativ til, hvor der ofte er flere lodsejere indblandet: l A  fgræsningsprojekter hvor arealer i fx en ådal, mose eller eng ønskes naturplejet og dermed hegnet og afgræsset med

kreatur, opstart af græsnings- eller høslætslaug. l R  ydning af uønskede plantearter, fx mose og enge, der langsomt er blevet tilvokset med pilekrat, klitområder, der er tilvokset med hybenrose, heder, der er ved at vokse til i fyrretræer osv. l N  aturlig hydrologi i Natura 2000-områder l V  andløbsrestaureringer eller åbning af vandløb l E  ller noget helt andet… Hvis du har et lille projekt i maven, hører vi gerne fra dig. Det har via landdistriktsprogrammet været muligt at få tilskud til høringen af lodsejerne. Dog vides det endnu ikke, om det stadig er muligt i 2014, da det politisk ikke er vedtaget endnu.

Kontakt mig på tlf. 76 60 23 92 og få en snak om dit projekt eller udfordr mig og se, hvilke projekter jeg kan sætte igang på dine arealer.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 42 90

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland. Læs mere på sydbank.dk/landbrug


aktuel økologi

grobund 25

Højt udbytte uden konventionel gødning? I 2022 skal konventionel husdyrgødning være udfaset fra økologisk landbrug. Udfasning vil ske gradvist og starte med, at den tilladte mængde konventionel husdyrgødning reduceres fra 70 kg N pr. ha til 50 kg N pr. ha i 2017. For mange økologer er der udfordringer i at avle gode udbytter uden import af konventionel gødning. Jysk Økologi tager fat i denne udfordring i samarbejde med Videncenter for Landbrug i forbindelse med projektet ”Høj produktion uden konventionel husdyrgødning”. I forbindelse med projektet bliver der dannet to grupper bestående af 5-6 landmænd – enten økologer eller landmænd, der overvejer at blive det. Hver gruppe mødes syv gange i alt i løbet af 2014 og 2015. Hvis du som økolog eller måske kommende økolog gerne vil blive klogere på, hvordan din planteproduktion skal køre videre, når udfasningen bliver en realitet, så er det måske noget for dig at deltage. Til møderne vil vi kigge i værktøjskassen og gennem undervisning og erfaringsudveksling blive klogere på, hvordan vi tackler udfordringen. Det er gratis at deltage!

Jysk Økologi tilbyder:

Ønsk et kursus! Hvis du kan samle et hold på mindst 6 deltagere omkring et 15-timers kursus, hvor I selv bestemmer emnerne, vil vi gerne stå for at gennemføre det. Benyt lejligheden til at snakke med andre landmænd på Økologikongressen, ved ERFA-gruppemøder eller gruppeture om denne nye mulighed, så I kan få et kursus lige efter jeres egne ønsker. Prisrammen er 2.800 kr. inkl. forplejning, men er du berettiget til VEU-godtgørelse, kan du efter kursets afslutning få refunderet 1.280 kr. Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden, og glæder os til at se jer til nogle inspirerende kursusdage. Kontakt: Anne Eriksen, Jysk Økologi, tlf. 76 60 23 68

Hvis du er interesseret, så kontakt økologikonsulent Ida Stærk Nicolajsen på e-mail: isn@jlbr.dk eller telefon: 76 60 23 61/40 29 58 85.

Kommer snart! Deltag i det nye klubnetværk for deltidslandmænd med fokus på energibesparelser og udvikling af naturen på deltidslandbrug

Jysk Deltid står bag initiativet, der lover gode oplevelser og konkrete medlemsfordele. Medlemmerne i klubben vil få et fleksibelt og uforpligtende tilhørsforhold, og antallet af medlemmer forventes at ligge mellem 35-200 deltidslandmænd. Deltagerne i klubben skal blive klogere gennem et to-årigt forløb, og der vil være besøg på bedrifter, som er på forskellige niveauer i processen med energi- og naturtiltag. Det bliver altså en hel føljeton. Glæd dig! Mere om indholdet i det nye klubnetværk, som du kan blive en del af, kan du læse i næste nummer af Grobund. Her præsenterer vi også vilkårene for medlemskab, og hvor du kan tilmelde dig. I mellemtiden kan spørgsmål rettes til: Henning Sørensen, tlf. 76 60 23 69 eller hso@jlbr.dk.


grobund 26

finansrådgivning

Alle rådgivere kan tage fejl – også de uvildige finansrådgivere

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

De uvildige finansielle rådgivere er dygtige. De har styr på alle de kendte økonomiske nøgletal, de indregner alle de sikre forventninger og tager højde for enhver kendt information om markedet. Men selv de smarteste rådgivere kan ikke tage højde for store overraskelser og helt uventede hændelser. De tager kort sagt fejl engang imellem. Gør det dem til dårlige rådgivere? - Nej, siger finansrådgiver Per Sveistrup. Rådgivere skal have en holdning til fremtiden – det forventes af dem. En dårlig rådgiver er ikke en rådgiver, der af

og til tager fejl. En dårlig rådgiver er en rådgiver, der ikke har sikret sine kunder, hvis udviklingen gik helt anderledes, end rådgiveren havde forventet. Som finansrådgiver har Per Sveistrup her efter finanskrisen reflekteret meget over finansrådgiverens rolle, og hvordan landmænd i dag ser på finansiel rådgivning.

Men de gjorde det, fordi de havde stor tiltro til bankens økonomiske analyser, og de stolede på bankens rådgivere, som virkede fuldstændig sikre i deres sag. Nu bagefter kan man se, at mange landmænd helt uden sikkerhedsnet sprang ud i forretninger, de ikke havde set risikoen ved. Og rådgivningen de fik, fokuserede mere på mulighederne for afkast end risikoen for tab.

Uden sikkerhedsnet - Mange landmænd, der de seneste 10 år er blevet rådgivet af bankerne om CHF-lån/swap, fastrenteswab, investeringskreditter, råvarefutures og valutaterminsforretninger har mistet enorme summer, fordi de indgik i de finansielle forretninger på det værst tænkelige tidspunkt.

”Er du til venstre for Venstre? Så har du mulighed for at stemme på en jordbunden socialdemokrat, der kender noget til både by og land!” Vi skal i samarbejde med erhvervslivet finde arbejde til alle og praktikpladser til de unge som basis for en tryg fremtid.

ANNE ERIKSEN

Kandidat til kommunalvalget i Billund d. 19. november d. 19. november Socialdemokraterne

”Vi gør det anderledes ...”

Er lektien lært? - Den helt store fejl var, at bankerne ikke fik landmændene til at forholde sig til, hvor store tab, den enkelte kunne acceptere. Og værre blev det, fordi tabene, da de var en kendsgerning, fik lov til at udvikle sig, og der ikke blev lagt en strategi for, hvordan man kunne begrænse dem, mener Per Sveistrup. Landmænd uden en finansiel strategi, havnede i en kamp, hvor anstrengelserne for at reducere tabene blev så krævende, at mange mistede fokus på det væsentlige – nemlig at passe og drive bedriften. - I dag hører jeg mange landmænd give bankernes dårlige rådgivning skylden for, at det gik så galt, at det truer med at koste dem bedriften. Men jeg synes ikke, at landmændene rigtigt har lært lektien, siger Per Sveistrup provokerende. - Fordi de nu er overbevist om, at pengeinstitutternes anbefalinger alene bunder i hensynet til bankens egen interesse og ikke til kundernes, så læner de sig nu i stedet op ad uvildige rådgivere. Deres råd får særsta-

tus som mere troværdige, og landmændene ophøjer den uvildige rådgivers billede af fremtiden som sand og retvisende. Men så er man bare faldet i en ny fælde, mener Per Sveistrup. - Så har man igen fjernet filteret! Den sunde fornuft skal fortælle én, at også uvildige rådgivere kan tage fejl! Der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvad der sker ude i fremtiden! - Som kunde er det vigtigste, du kan gøre, at sikre dig, rådgiveren har lagt en strategi, som afgrænser risikoen, fordi investeringerne eller lånesammensætningen er afpasset din risikoprofil og din økonomi, så de tab, der til tider vil opstå, ikke bør kunne true din bedrifts eksistens. - Først da har man lært lektien, mener finansrådgiveren.

Vigtige datoer 15. november Der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning) fra den 15. november til 1. februar.

30. november Dyr, der går ude i vinterperioden (1. december - 15. marts) eller under vinterlignende forhold, skal have adgang til læskur med ren og tør strøelse.

1. december Udbetaling af støtte under enkeltbetalingsordningen begynder. Udbetalingsperioden slutter den 30. juni 2014. Udbetaling af støtte under de 1-årige ordninger begynder. Udbetalingsperioden slutter den 30. juni 2014.


grobund 27

rollefordeling

Bedst at forpagte til dyreejer Stor forskel pĂĽ en grĂŚsnings- og en forpagtningsaftale

TEKST Gjerluf Hansen Ejendomskonsulent Tlf. 76 60 21 36

NaturErhvervstyrelsen er kommet med en prĂŚcisering af forskellen imellem en grĂŚsnings- og en forpagtningsaftale. En grĂŚsningsaftale er kendetegnet ved at ejeren af arealet:

1. Har mulighed for at lade andre dyr afgrĂŚsse arealet. 2. OpsĂŚtter og vedligeholder hegn, el, vandforsyning m.m. 3. Gøder og vedligeholder arealet (evt. afpudsning) og medtager gødningsforbruget i sit gødningsregnskab. Ejeren af dyrene har det fulde ansvar for pasning af dyrene, herunder bl.a. fodring og opsyn (ogsĂĽ hegn og vanding). Ă&#x2026;rsagen til, at NaturErhvervstyrelsen nu prĂŚciserer, er, at mange har fĂĽet tilskud til hegning af

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

grĂŚsarealer beliggende i Natura 2000-omrĂĽder.

Ejer skal have rĂĽdighed SĂĽfremt tilskuddet er søgt af ejeren af dyrene (mĂĽske et â&#x20AC;?dyrelaugâ&#x20AC;?), opfylder ejeren af arealet ikke betingelserne for at søge enkeltbetalings- og andre arealtilskud, idet det kun kan søges af den person, som har rĂĽdighed over arealet. Og her er betingelserne for en grĂŚsningsaftale ikke opfyldt, idet det er ejeren af dyrene, som har opsat/taget initiativ til hegnet. NaturErhverv vil sige, det i stedet er en forpagtningsaftale, og det fĂĽr den

konsekvens, at ejeren ikke opnĂĽr enkeltbetalingstilskud m.m. SĂĽfremt der søges om tilskud til hegning, og/eller der er tale om større arealer, er rĂĽdet derfor at lade dyreejeren forpagte jorden. Herved opnĂĽs ogsĂĽ den sidegevinst, at â&#x20AC;?tvivlsommeâ&#x20AC;? arealer kommer ud af din ansøgning. FĂĽr du brug for hjĂŚlp til enten at lave en grĂŚsningseller forpagtningsaftale er vi naturligvis til rĂĽdighed.

4VOEGPSOVGUPHLMBSUBMF JSFHJPOTSĂ&#x152;EFU EFUFS3FHJPOFOTBOTWBS

"LVUIKÂ?MQIVSUJHUOĂ&#x152;S VIFMEFUFSVEF Tysk kv alitet 10 ĂĽrs garant s'LOBALTSALGAFFÂ&#x2019;RSTEKLASSESSOLCELLER i

EFUFS3FHJPOFOTBOTWBS

s!LSIDIGEPRODUKTERTILSKRÂ?DDERSYEDELÂ&#x2019;SNINGER KOMPLETTESYSTEMER BĂ?DE MONO OGPOLYKRYSTALLINSKE PANELERSAMTINVERTERS

EFUFS3FHJPOFOTBOTWBS

FREMSTILLETEFTERTYSKESTANDARDER

WWWCENTROSOLARCOM

&U &UCVEHFUQĂ&#x152;NJBPH BOTBUUF

)VT LE  /PW 

%FSTLBMPHTĂ&#x152;WÂ?SFMÂ?HFEÂ?LOJOH QĂ&#x152;MBOEFU

4Ă&#x152;EZLCBSFOFEQĂ&#x152;MJTUFO KFHFSLMBSUJMBUGPSUTÂ?UUFBSCFKEFU

Y

4Â?U   WFE

5IZHF/JFMTFO 

1T4QFDJFMUUJMKFSJ7BSEF,PNNVOF *IBSKPNVMJHIFEGPSBUMBWFFOEPCCFMUHBSEFSJOH


grobund 28

budget light

Enkelt og hurtigt budget til skarp pris Har du ikke allerede et budget, men overvejer om du skal have et, så læs videre her.

TEKST Peter Christensen Virksomhedsrådgiver Tlf. 76 60 21 86

sket, når året er omme. Det er samtidig et godt redskab til at forhandle vilkår med banken, da man med et budget i hånden ikke taler om mavefornemmelser, men om velovervejede beslutninger for det kommende års drift.

budget med likviditetsoverblik over de kommende 12 måneder. Budgettet kan ikke sammenlignes med de store budgetter, hvor potentialer, DB-analyser samt vores vurdering mv. bliver udarbejdet. Derfor vil det også være at finde i en

anden prisklasse. Men til et hurtigt overblik over likviditetsudviklingen det kommende år, egner det lille budget sig glimrende. Interesseret? – Så tag fat i din revisor eller rådgiver hos Jysk Landbrugsrådgivning og få en snak om mulighederne.

Et light budget Vi oplever, at mange har stor gavn af at kende udviklingen et år frem. Derfor sætter Jysk Landbrugsrådgivning fokus på kunder, der endnu ikke har budget. Budgetlægning giver sikkerhed for, at man har gennemtænkt udviklingen, så man ikke bliver overra-

Men et budget er jo ikke ens for alle, da der stilles meget forskellige krav til selve budgettet afhængig af, hvad det skal bruges til. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter simple budgetter fra kunder, som gerne vil lidt tættere på driften og dens udvikling det kommende år. Derfor tilbyder vi nu et light

Mod på at udarbejde dit eget budget? Som Ø-90 online kunde har du mulighed for at udarbejde dit eget budget. Vi hjælper dig gerne, så du kommer i gang under kyndig vejledning. Det foregår ikke på et fælles kursus, men sker simpelthen individuelt, hvor vi arbejder med dine egne tal, så det bliver så relevant og nærværende som muligt. Ring og aftal tid eller få svar på spørgsmål hos Kirsten Holm, tlf. 76 60 21 75.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 71

Område 72

Jens Hasling Frandsen »agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 e-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 e-mail: sis@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 e-mail: sk@dlr.dk

Jens Ravn »anesminde« Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling tlf. 70 24 34 71 Fax: 70 24 35 71 e-mail: jr@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 e-mail: kc@dlr.dk

Steen Lauridsen eg Mosevej 2 7200 Grindsted tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 e-mail: stl@dlr.dk

Område 80

Peter ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 e-mail: pst@dlr.dk


grobund 29

Personalenyt

Personalenyt

40 ĂĽrs jubilarer I 1973 blev der nogenlunde samtidig udvalgt to unge piger til ansĂŚttelse som regnskabselever i henholdsvis Ribe Amts Vestre Landboforeningers regnskabskontor i Varde og Landbrugscentret i Grindsted. Det var et rigtig godt valg, da det har vist sig at vĂŚre to omhyggelige, fleksible og stabile medarbejdere, som stadig efter 40 ĂĽr er ansat i Jysk Regnskab under Jysk LandbrugsrĂĽdgivning. Hanne Riddersholm har i dag ansvaret for 38 kunder, som hun

servicerer med forskellige regnskabsmÌssige opgaver som bogføring, momsopgørelser og regnskabsopgørelser i form af skatteregnskaber, ürsrapporter og perioderegnskaber. Hanne udfører ofte arbejdet hos kunderne selv, og det er en nÌrhed og kontakt, som büde hun og kunderne sÌtter pris pü. Hanne arbejder med stor prÌcision og omhyggelighed, og samtidig er hun meget fleksibel og tager gerne en ekstra tørn i spidsbelastningsperioder. Udover kundearbejdet er Hanne en god kollega, som bidrager aktivt til at arbejdsopgaverne løses sü

smidigt som muligt. Nu har Hanne Riddersholm nüet den milepÌl, som et 40 ürs jubilÌum er. Den prÌcise dato er den 1. december. Elsebeth Johannessens indsats i Jysk Regnskab er kendetegnet ved stor driftssikkerhed. Hun udstrüler altid ro og overblik, og opgaverne, som hun løser for de 43 kunder, hun har ansvaret for, bliver løst med omhu og akkuratesse. Med sin seriøse og rolige tilgang til arbejdet er Elsebeth en stor gevinst for büde kollegaer og kunder. Ogsü nür det handler om moms- og regnskabsopgø-

relser, skat, ürsrapporter og bogføring, sü er der mennesker bag tallene, og det har Elsebeth forstüelse for. Elsebeth Johannessens 40 ürs jubilÌum falder sammen med ürsskiftet, da datoen er den 1. januar.

UdlĂŚrt Carola Leth Hansen, 26 ĂĽr, er netop blevet udlĂŚrt som revisorassistent hos Jysk Regnskab i Billund, hvor hun fortsĂŚtter.

%ÄŻ Ä­

Overvejer du at sĂŚlge?

Minkfarm v/ Tistrup

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ KvĂŚgejendom v/ Ă&#x2026;rre

SOLGT Lervadvej 20

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

6862 Tistrup

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

SOLGT Jyllerupvej 14 m.fl. 6818 Ă&#x2026;rre

Tlf.: 7660 2333 ¡ jysk@landbogruppen.dk

Kontakt: LandboGruppen Jysk ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; Tlf.: 7660 2333 ¡ jysk@landbogruppen.dk

Sags nr: 400-0018 Minkfarm i fuld drift med tilhørende 12,1 ha.

Sags nr: 400-0644 Stor mĂŚlkeproduktionsbedrift med mĂŚlkepro-

jord beliggende ved ejendommen, hvoraf 5,7 ha er støtteberettig-

duktionen fordelt pĂĽ to enheder: Jyllerupvej 14 og PrĂŚstebrovej 40.

gode jagtmuligheder. Farmen er godkendt til 2000 tĂŚver.

malkestald, udendørs køresilo, ungdyrstald, maskinhus mv.

et. 1,1690 ha er fredsskov, og resten er udlagt i natur med rigtig

Minkfarm v/ Ă&#x2026;rre

Indeholder bl.a. løsdriftsstald med 182 sengebüse, 2x12 Delaval

Vi søger ejendomme til salg

Vi oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel pü land-

SOLGT Roustvej 116 og 118 6818 Ă&#x2026;rre

Kontakt: LandboGruppen Jysk ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; Tlf.: 7660 2333 ¡ jysk@landbogruppen.dk

Sags nr: 400-0765 Veldreven og velholdt minkfarm m. 3.300 tĂŚver og et samlet jordtilliggende pĂĽ 15 ha, hvoraf de 12,94 ha er

ager, rest er bygningsparcel m. minkfarm. Der hører to boliger til farmen beliggende pü henholdsvis Roustvej 116 og Roustvej 118. LandboGruppen JYSK ApS

LandboGruppen JYSK ApS

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

Majsmarken 1, 7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Planteavlsejendom v/ Henne

Uden annoncering

brugsejendomme, isĂŚr indenfor kvĂŚg- og minkejendom-

SOLGT

me. PĂĽ trods af krisetider har vi i LandboGruppen Jysk haft en omsĂŚtningsfremgang pĂĽ 28% fra 2011 til 2012.

I ür kan vi allerede nu konstatere en fremgang pü 22,3% i forhold til samme tidspunkt sidste ür. Vi har bl.a. solgt 6 ejendomme i oktober. Derfor søger vi ejendomme i alle kategorier og størrelser, til et stigende antal købere. Hvis du overvejer at sÌlge, er du meget velkommen til at kontakte os pü tlf. nr. 7660 2333 for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Dyrebyvej 20 6854 Henne

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; Tlf.: 7660 2333 ¡ jysk@landbogruppen.dk

Sags nr: 400-0786 Planteavlsejendom beliggende ved jernbanestationen i Dyreby, ca. 1 km. til Henne Stationsby. Ejendommen har et jordtilliggende pĂĽ 48,22 ha, hvoraf de 33,08 ha er dyrkbare arealer, samt ca. 6,60 ha er permanent grĂŚs og 3.37 ha skove.


grobund 30

kalender

Stormøde om svineproduktion

Tilmelding senest 25. november på 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Pris: 495 kr. pr. deltager.

18. november 2013 kl. 17.00 - 20.30 Heden & Fjorden, Herning

Arrangør: Jysk Kvæg

Økologi-Kongres Tilmelding til mødet hos Jysk Landbrugsrådgivning senest den 20. november på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion og Jysk Landbrugsrådgivning

Åbent hus på Videncentret Regional indsats for en større dansk slagtesvineproduktion Øget indtjening i produktionen og større stolthed over at være slagtesvineproducent. Det er målet med en kampagne, som DLBR Svinerådgivning, Danish Crown, Danish Agro og Videncenter for Svineproduktion står bag. Se det fulde program for mødet, og hvor det foregår på jlbr.dk. Der serveres sandwich kl. 16.30 og middag kl. 19.30 Tilmelding til mødet i Herning senest fem dage før på tlf. 70 15 12 00 eller på mac@ srvest.dk. Pris: Gratis Arrangør: DLBR Svinerådgivning, Danish Chrown, Danish Agro og Videncenter for Svineproduktion

Regionale møder om planteproduktion 21. november 2013 kl. 19.00 - 22.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Kom og deltag i de regionale møder om planteproduktion, som i år har overskriften “Vækst i nye rammer”. Se mere på jlbr.dk.

Mandag den 25. november kl. 10.00 - 15.00 Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Videncentret arbejder hver eneste dag målrettet på at binde forskningen og rådgivningen sammen og dermed få den nyeste viden i arbejde hos danske landmænd. Kom og mød Videncentret – og dets medarbejdere! Grib muligheden for at komme i dialog med direktionen og en række eksperter på Videncentret for Landbrug. Læs mere på www.jlbr.dk. Tilmelding senest fredag den 1. november til kursuskoordinator Marianne Borg – tlf. 87 40 55 02. Arrangør: Videncentret for Landbrug

Økologi-Kongres 2013 er det økologiske samlingspunkt i Danmark. Se mere på okologi-kongres.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Arrangør: Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Stormøde om svineproduktion 4. december 2013 kl. 17.00 - 20.30 Sønderjysk Landboforening, Vojens Samme møde som den 18. november i Herning.

Fokus på mink Mandag den 13. januar kl. 18.00, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø eller Tirsdag den 14. januar kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 Billund

Jysk Kvægdag Tigerspring i lønsomhed Tirsdag den 26. november kl. 9.45-15.00 John Tranumsvej 25, Esbjerg En dag, der helt er helliget formidlingen af mulige faglige tiltag, der har potentialet til at skabe et spring opad i mælkeydelsen på den enkelte bedrift. Niels Bastian Kristensen fra VFL og andre eksterne og interne faglige fyrtårne kommer med oplæg. Se det fulde program under omtalen på side 9.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Onsdag den 27. og torsdag den 28. november kl. 9.00 - 16.00 Vingsted Hotel og Konferencecenter

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Møde for alle pelsdyravlere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. De to aftenmøder har samme program, så vælg om du vil deltage i Esbjerg eller Billund. Se detaljeret program på www.jlbr.dk. Tilmelding senest onsdag den 8. januar på tlf. 76 60 21 00. Pris: 300 kr. inkl. spisning. Arrangør: Jysk Minkteam

Informationsmøde om selskaber Ultimo januar 2013 Majsmarken 1, 7190 Billund Nærmere oplysninger – se næste udgave af Grobund Mødet henvender sig til jer, der overvejer at lave selskabsretlige omstruktureringer uanset nuværende virksomheds-/eller selskabsform. Mødet forventes at vare 2½ - 3 timer. Pris: Arrangementet er gratis Arrangør: Selskabsgruppen i Jysk Landbrugsrådgivning


kalender Jysk Plantedag

Tirsdag den 28. januar · Majsmarken 1, 7190 Billund Sidste år var temaet, hvordan vi behandler jorden, og i naturlig forlængelse heraf har vi valgt sædskifte som tema i 2014. Mange udfordringer i moderne planteproduktion inden for salgsafgrøder, grovfoder og kartofler kunne løses ved at sikre et sundt sædskifte. Vi støder fx oftere og oftere på ukrudts-, sygdoms- og resistensproblemer, som kræver, at man skal rykke noget hårdt i rattet for at komme videre. Hårdtpumpede kvægbrug har svært ved at få en god kvælstofudnyttelse, og svinebrugene mangler ofte organisk materiale i jorden og har dermed en dårlig frugtbarhed. Hvad koster det, hvad er fordele og ulemper ved at bytte jord, hvordan skal en lejekontrakt se ud mv. (Læs gerne artiklen side 6-7 i dette blad). Om formiddagen vil der være et fælles spor omkring hovedtemaet og en efterfølgende opsplitning på salgsafgrøder, grovfoder og kartofler, hvor der bliver gået i dybden med såvel sædskifte og andre aktuelle emner. Der afsluttes med et fællesforløb, hvor der bl.a. bliver givet en markedsorientering.  

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, nærmere program i næste Grobund. Arrangør: Jysk Mark

sprøjteCertifikat Opfølgningskursus (AMU-nr. 40837) Lørdag den 23. november: Deltid/skovbrug/gartneri, Billund Tirsdag den 26. november: Salgsafgrøder, Billund Torsdag den 28. november:  Salgsafgrøder, Esbjerg Mandag den 2. december:  Salgsafgrøder, Esbjerg

Varde Landboforenings Seniorklub

Julefrokost

Fredag den 22. november kl. 18.00 Næsbjerghus Efter julefrokosten spiller Henrik Andersen op til dans. Pris: 180 kr. for spisning, kaffe og musik. Tilmelding senest den 15. november til Hanne og Harald tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl på tlf. 75 26 40 59.

Tirsdag den 10. december: Salgsafgrøder/kartofler, Billund

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Onsdag den 11. december: Grovfoder, Billund

Fra fæstebonde til farmer

Torsdag den 19. december: Grovfoder, Esbjerg Tidspunkt kl. 08.30 - 16.00 Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opdylder betingelserne herfor. Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakter du os på info@jlbr.dk eller tlf. 76 60 21 00. Ved tilmelding oplyses navn, CPRCVR-nr. samt uddannelsesniveau. Arrangør: Kjærgård Landbrugsskole, Bramming og Jysk Landbrugsrådgivning

Mandag den 18. november kl. 19.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Kom og hør gdr. Jens Simonsen, Hejls fortælle om de store forandringer inden for landbruget - politisk, kulturelt og folkeligt. En skildring af landbrugets forandring fra livsform til erhvervslandbrug.

Julemøde

Mandag den 2. december kl. 13.30 i Give Kirke Julemøde i Give Kirke ved pastor Poul Viller Hansen, Give, som vil fortælle om Give Kirke og dens historie. Efterfølgende serveres der gløgg og æbleskiver i Give Sognehus, hvor vi slutter af med en julefortælling og synger advent/julesalmer.

grobund 31

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Juletur til Horsens

Tirsdag den 3. december Først i december måned tager vi på en endagstur med bus til Horsens, hvor vi skal besøge Industrimuseet. Senere går turen videre til Statsfængslet i Horsens, der åbnede for de første fanger i 1853 og lukkede i 2006. Vi vil blive vist rundt i fængslet på en spændende guidet tur. Pris for turen er 875 kr. pr. person. Tilmelding til turen senest den 6. november tlf. 76 60 21 00

Nytårskur 2014

Torsdag den 9. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole. Den traditionsrige nytårskur på landbrugsskolen. Vi starter med champagne og senere kommer Egon Lorentzen, som er tidligere borgmester i Bramming Kommune i perioden 1978-2002, som taler. Der afsluttes med kaffebord. Der er ingen tilmelding.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Verdens lykkeligste folkefærd

Onsdag den 27. november kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Tidligere sekretariatschef i De danske Landboforeninger, Jørgen Skovbæk vil komme med et bud på, hvordan danskerne på tusind år blev verdens lykkeligste folkefærd. Spørgsmålet er så, om vi kan opretholde denne status…

Grundtvigs dannelsesidealer

Onsdag den 15. januar kl. 14,00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag v/forstander for Askov Højskole, Jørgen Kløve. Er Grundtvigs dannelsesidealer på vej ud af det danske uddannelsessystem, - herunder folkehøjskolen. Grundtvigs tanker om oplysning, dannelse og undervisning har sat dybe spor i Danmark. Højskolerne i Rødding og Askov m.fl., ja langt ind i det danske uddannelsessystem har hans tanker gjort sig gældende. Så langt, at man i dag diskuterer, om skolen presser de unge for lidt i forhold til, hvad den internationale konkurrence kræver i dag.

Kommende arrangementer:

Kan ”Verdens lykkeligste folk” undvære kristendommen? Onsdag den 19. februar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup

Holsted – Nordkap og retur

Onsdag den 12. marts kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup


grobund 32

Til Jordbrugere

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

%ÄŻ Ä­

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

PĂĽ Regnskabskontoret har indsender løbende, men nu vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi altsĂĽ til de sidste hvor ca. 70% af arbejdet ligom at gøre det samme. Nogen ger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi en del overarbejde og dermed de tror, at det bliver billigere, ekstra omkostninger. Det vil men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtivi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis Derfor forbereder vi allerede arbejdet udløser overarbejde. nu den kommende sĂŚson For i øvrigt at fremme armed en rĂŚkke tiltag, som gør, bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ at du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgørelsen af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet før jul. Det gĂŚlder blandt jĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgørelse af aktiehandfor bĂĽde dig og vore medarler frem til fx 1. december, bejdere. ligeledes opgørelse Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Du kan bidrage vedStatsaut. at ind-ejendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Cand. agro. Valuar sende dine bilag mĂĽnedsvis investeringer, planlĂŚgning af aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk resten af ĂĽret, sĂĽledes vi revision7660 og2135 review af regnska7660 2134 7660at 2332 7660 2141 kan komme foran med bogberne. føringen og undgĂĽr at sidde Lav en konkret aftale med din med flere mĂĽneders bogføring revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overaroptimeret arbejdet. Det giver John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; bejde. billigere og tidligere regnskaMajsmarken 1, 7190 Billund Vi ved godt, at en del allerede ber.

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143

Grobund nr 7 november 2013  

Kunne du tænke dig at få et bedre sædskifte ved at bytte mark med naboen? Så læs her!

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you