Grobund nr 7 2014

Page 6

grobund 6

LEAN

"En masse af vores arbejdsopgaver er bare gentagelser dag for dag eller uge for uge. Vi ved præcis, hvad der skal gøres. Og så giver det mening at bruge LEAN."

Bussemand og kontrollant – eller? TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Alt i personen Jeppe Bomann stritter faktisk imod, når det gælder principperne i LEAN. - Jeg har slet ikke behov for faste rammer! Indeni er jeg en gammel, sur bondemand, siger den 33-årige kvæglandmand, mens selvironien driver ned af væggene. Men sandt er det nok, når Jeppe med selverkendelse fremstiller sig selv som utålmodig, egenrådig og bedrevidende. Egenskaber, der

har været til nytte i den fase, hvor han byggede sin mælkeproduktion ved Videbæk op. Men samtidig karaktertræk, der godt kan være temmelig blokerende, når han nu sammen med ægtefællen Lise er leder for otte ansatte. - Det var jo ret tydeligt, at jeg kom til at bruge alt for mange ressourcer på ledelse. Hverdagen var ustruktureret, og vi løb ind i problemer med rettidigheden, lyder det selvransagende. Uden at ville det var Jeppe ved at havne i en opslidende rolle som bussemand og kontrollant…

TO TILLØB Nu er der ikke sket det, at LEAN-systemet er faldet ned fra himlen og har løst alle Jeppe og Lises problemer. - LEAN er ikke det, der redder dansk landbrug. Men der er nogen rigtig gode elementer, siger han nu. To tilløb skulle der til, før Jeppe og Lise var rigtig godt i gang. Første forsøg fusede ud, men opgaverne på bedriften blev dog til en vis grad skemalagt, og SOP-beskrivelser* blev indført. - Det var bare ikke nok. Det fik ikke medarbejderne til bare at tænkte selv, hvis jeg

var væk. Og det blev nemt ineffektivt, hvis fx to mand pludselig på samme tid ville bruge minilæsseren, forklarer Jeppe. Men hvorfor skulle det egentlig være så indviklet, grublede han videre: - En masse af vores arbejdsopgaver er bare gentagelser dag for dag eller uge for uge. Vi ved præcis, hvad der skal gøres. Og så giver det mening at bruge LEAN.

FIND LØSNINGER! På et ugentligt tavlemøde hver mandag middag samles alle otte ansatte med Jeppe *Standard Operating Procedure.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.