Grobund nr 7 2014

07| 2014 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Er du den leder, du gerne vil være?

Rug skal sås tidligt – og ha' plads

6-9 12

Mød fyrene i Jysk IT 16

grobund 2

INDHOLD

Foto:Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 07 · 2014 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Bussemand og kontrollant – eller?

6-9

Er du den leder, du gerne vil være?

Rug skal sås tidligt – og tyndt

12

Soleklare konklusioner på forsøg

Mød fyrene i Jysk IT

16

Ungdommen er på vej frem!

Skrottede oliefyret

23

Store tilskud til energibesparelse

Læs Grobund – det betaler sig

24

Arvinger fik pæn sum penge ekstra

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Torben Worsøe

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

13. februar 2015 13.000 stk.

Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

For bare et halvt år siden var Rusland de store muligheders land for det danske fødevareerhverv. Og dengang pegede alle prognoser på et godt økonomisk år med gode priser på både mælk og kød.

Men så ramlede det hele, da der gik storpolitik i uenigheden mellem Rusland og Vesten om Ukraine.

Den tirrede, russiske bjørn reagerede med et totalt stop for import af fødevarer fra EU, USA og Canada – som svar på Vestens sanktioner.

Ingen kan være uenig i, at vi i EU måtte reagere over for Ruslands fremfærd på Krim og i Ukraine. Men det er ikke rimeligt, at vi ikke skal deles om regningen! Lige nu må en snæver personkreds i den danske svineproduktion konstatere, at de lider tab, fordi en eksportindtægt på 4 mia. kr. i 2014 er forduftet.

FORMANDEN

grobund 3

Et fælles ansvar Det eneste rigtige at gøre nu, er at EU går ind og regulerer udbuddet af svinekød. Det er nødvendigt, at der tages kød ud af markedet ved at yde støtte til privat oplagring af svinekød.

Vi hylder gerne de frie markedskræfter, og vi ved, at tilværelsen som selvstændig landmand er risikobetonet. Når vi producerer i et globalt marked, så kan det gå både op og ned. Den slags svingninger er vi parate til at håndtere. Men i tilfældet med de politisk besluttede sanktioner, er markedet jo sat ud af spil! Derfor bliver tabet af indtægter alt for byrdefuldt for svineproducenterne, og der skal findes en løsning. De skal ikke fortsat være alene om at bære konsekvenserne.

Mælkeproduktionen er også berørt af Ruslandskrisen,

men her er effekten knap så voldsom. Dog vejer alt tungt, når det rammer et nedadgående marked.

politikere har indført, bliver gengældt, må man være fælles om at bære smerten.

På landbrugsskolerne lærer vi om de frie markedskræfter, og det er vilkår, alle unge landmænd skal kende og acceptere. I den kommende tid vil det vise sig, om lærebøgerne skal skrives om, så de unge landmænd også skal lære, at hvis der opstår en politisk krise og handelsembargoer, så skal man ikke vente nogen form for hjælp fra fællesskabet! Eller hvad siger politikerne?

Landbrug & Fødevarer har skrevet direkte til statsminister Helle Thorning-Schmidt og opfordret hende til at arbejde for, at EU finder midlerne til de landmænd, der er

"Når de sanktioner, vores politikere har indført, bliver gengældt, må man være fælles om at bære smerten."

Mens fødevarepriserne falder, fordi markedet er oversvømmet af svinekød, kan danske – og europæiske – forbrugere endda nyde godt at det billige kød. Er det så ikke rimeligt, at vi i fælleskab i EU giver en hjælpende hånd til de landmænd, der lider tab? Jeg mener: Har man sagt A, må man også sige B… Når de sanktioner, vores

trængt ud i krise på grund af de storpolitiske beslutninger.

Lige nu er kassen til kriseordninger tom, så der bliver kun penge til at tage svinekød ud af markedet, hvis EU’s stats- og regeringschefer finder midlerne et andet sted.

Men det er det eneste rigtige at gøre for at ride stormen af.

Ved i en periode at oplagre kød får svinesektoren det nødvendige pusterum til at åbne nye markeder i Østen og i USA.

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Markvanding i syltekrukke Ved et dialogmøde med Varde Kommune, har Sydvestjysk Landboforening kritiseret, at mange ansøgninger om fornyelse af 15-årige markvandingstilladelser er havnet i en syltekrukke. For nemheds skyld vælger kommunen ofte blot at give en administrativ tidsbegrænset forlængelse, typisk på mellem 1 og 6 år.

For landmænd, der står over for investering i nyt markvandingsanlæg, er det utrygt ikke at være sikret vandingstilladelse i et længere tidsperspektiv.

På mødet blev det også drøftet med kommunen, at der allerede for vækstsæsonen 2015 er nye muligheder for at lempe praksis, efter at Naturstyrelsen har accepteret, at vandløb godt kan opretholde en god økologisk tilstand, selvom markvandingen påvirker et konkret vandløb med mere end 5-25% den dag på året, hvor vandføringen i vandløbet er allerlavest. Kommunerne kan nu basere deres afgørelse på en konkret vurdering, og da vandføringen i vandløb i Vestjylland er meget stabil,

forventer Sydvestjysk Landboforening, at kommunerne vil åbne op for yderligere markvanding. Det vil især få betydning for de arealer, hvor kommunerne i dag totalt har lukket for nye tilladelser.

Har man flere markvandsboringer på en bedrift, blev det sidste år muligt at pulje tilladelserne, når vilkårene i forhold til eksempelvis vandløb, natur, m.m. måtte være til stede.

På dialogmødet opfordrede Sydvestjysk Landboforening til, at kommunen viser erhvervet den håndsrækning, at den af egen drift inddrager denne mulighed, når en landmand skal have fornyet sin vandingstilladelse. Det bør ikke være nødvendigt, at hver enkelt ansøger skal henvende sig igen, for at forvaltningen tager muligheden for at pulje boringer med i sagsbehandlingen.

Transportforbud i Klelund Klelund Dyrehave ved Hovborg har søgt og fået Vejen Kommunes dispensation til hold af vildsvin. Fødevare-

styrelsen er imidlertid meget betænkelig og har derfor meddelt, at man ikke kan acceptere dispensationen af hensyn til risikoen for den danske svineeksport – med mindre der indføres forbud mod transport af levende svin gennem dyrehaven. Dette er nu til høring.

Det drejer sig om forbud mod transport på tre offentlige veje gennem dyreparken.

Jysk Landbrug er stærk modstander af dette transportforbud. I landboforeningens høringssvar er det påpeget, at der ikke findes fortilfælde, og hvis et transportforbud indføres i Klelund, er der frygt for, at det vil danne præcedens, så transportforbud vil brede sig til andre dele af landet. Vil man fx kunne risikere forbud mod kvægtransporter, hvis der er offentlig vej gennem arealer, hvor der holdes bisonokser. Forbud mod husdyrtransporter vil derved kunne udvikle sig til en alvorlig hæmsko for landbruget.

Grundsynspunktet i høringssvaret er, at hvis nogen ønsker at have vildsvin – og der dermed er en smitterisiko over til svineproduktionen – så må det være ansøgeren, alt-

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

så Klelund, der pålægges de nødvendige restriktioner, for at det kan lade sig gøre. Det kan ikke være rigtigt, at det er det omgivende landbrugserhverv, der skal pålægges ulemper fx i form af et transportforbud. En mulig løsning kunne være, at Klelund nøjes med at udsætte vildsvin i en del af den 1.415 ha store dyrehave, som ikke gennemskæres af offentlige veje, påpeges det i høringssvaret.

Vejle Ådal Vejle Kommune går meget forsigtigt til værks i arbejdet med at udvikle erhverv og natur i Vejle Ådal. Alt foregår nu i klar erkendelse af, at et tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervene, lodsejerne, de øvrige interessenter og kommunen er en forudsætning.

Derfor arbejder parterne nu på i fællesskab at formulere en erhvervs- og udviklingsstrategi for Vejle Ådal/Vejle Fjord.

Hvis denne proces lykkes, er det hensigten at gå videre med at afdække perspektiverne ved og muligheden for at etablere en nationalpark i området.

grobund 5

Jysk Landbrugs repræsentanter deltager i arbejdet under den præmis, at lodsejere ikke mod deres vilje indlemmes i en nationalpark.

Hurtig ekspedition Vejle Kommune har øvet sig i hurtigt og effektivt at kunne behandle en ansøgning om en stor udvidelse af en landbrugsbedrift. I øvelsen har en konkret landmand medvirket, og hans bedrift har været prøvekanin. Resultatet er en særlig model, som sikrer en smidig sagsbehandling og en klar plan, der nøje udstikker, hvordan samarbejdet mellem landmanden, kommunens sagsbehandlere og landmandens miljørådgivere tilrettelægges, så unødige forsinkelser undgås.

Hurtig-ekspeditions-modellen er udviklet i erkendelse af, at landbruget som erhverv har stor betydning i Vejle Kommune.

Gensidig respekt i Vandråd Vandrådet for Vadehavet evaluerede i september på et afsluttende møde den proces, rådets medlemmer i år har været igennem, mens arbejdet med at lave indsatsprogrammer for vandmiljøet er foregået. Med Esbjerg Kommune som tovholder har repræsentanter for landbrug og grønne organisationer fundet frem til en prioritering af, hvordan de 82 mio. kr. til forbedring af vandmiljøet skal bruges i oplandet til Vadehavet.

Det er bemærkelsesværdigt, at alle parter i vandrådet konkluderer, at det har været en nyttig proces, præget af god dialog og respekt for hinandens synspunkter. Den uenighed, der ofte præger den landspolitiske debat, er blevet overvundet lokalt.

Vandrådene er dermed et politisk eksperiment, som er lykkedes. I hvert fald er det et enigt Vandråd for Vadehavet, der indstiller, at indsatspla-

nerne så vidt muligt ikke inddrager agerjord, men i stedet omfatter ekstensive græsarealer, for på den måde at få mest miljø for pengene.

Alle kommuner i området har tiltrådt rådets anbefalinger,

som nu er sendt til staten.

Fra 2015-2021 vil der efter vandrådets prioriteringer blive anlagt okkerbassiner, plantet træer langs vandløb, udlagt gydegrus, lagt ny bund i vandløb osv.

Succes for lokale kandidater Tre medlemmer af Jysk Landbrugsrådgivnings brugergrupper er i oktober valgt eller genvalgt til de øverste organer for henholdsvis økologi og deltid i Landbrug & Fødevarer.

Erling Christensen er ny i bestyrelsen for Danske Deltidslandmænd, mens Rud Bruun og Esben Møller Xu er henholdsvis nyvalgt og genvalgt til Økologisektionens bestyrelse.

Bramgæs på Mandø Som art har bramgæs i Danmark i nyere tid haft en så markant fremgang, at fuglearten, der engang var truet, nu optræder i flokke på 10.000 fugle, og bestanden totalt set skønnes at være oppe over 700.000 fugle.

Da bramgæs har været fredet siden 1972, og den samtidig nyder godt af de mange milde, danske vintre, stiger behovet for at holde fuglene på afstand af vintersædsmarkerne på Mandø. Kun i meget hårde vintre trækker bramgåsen sydpå, og derfor er det et stigende problem, at fuglene æder det grovfoder, landmændenes dyr skulle have haft.

På et møde arrangeret af Sydvestjysk Landboforening for lodsejerne på øen og den lokale vildtforvaltning blev der i sidste måned lagt en strategi for det kommende år. Naturstyrelsen fortolker to paragraffer (§20 og §26) i bekendtgørelsen nr. 735 af 14. juni 2013 om vildtskader sådan, at de begge giver mulighed for tilladelse til at skyde bramgæs. §20 Som lodsejer kan man søge om og få tilladelse til, i januar og februar måned, at skyde 30 bramgæs. Tilladelsen gælder i hele perioden, og er der behov for yderligere regulering,

efter at de 30 bramgæs er skudt, kan der på ny gives tilladelse til at skyde 30 bramgæs. §26 Uden for denne periode gælder det, at man kan søge og få tilladelse til at nedlægge 10 fugle. Tilladelsen gælder i en måned. Men straks man har skudt de tilladte 10 bramgæs, kan man søge om tilladelse til at skyde yderligere 10 osv.

Paragraffer er det et vilkår for at få en reguleringstilladelse, at man har et udbyttetab, og at der samtidig med, at reguleringen finder sted, benyttes skræmmeanordninger.

Lodsejerne har kun i meget ringe omfang gjort brug af/haft kendskab til muligheden for regulering, og der er derfor enighed om at se, om hyppig forstyrrelse af bramgæssene kan få en effekt. Med bramgæs i så store antal som nu, erkender alle, at man ikke kan skyde sig ud af problemet.

Læs mere om mulighederne for regulering af skadevoldende vildt på http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/raadgivning-om-vildt/regulering-af-skadevoldende-vildt/

grobund 6

LEAN

"En masse af vores arbejdsopgaver er bare gentagelser dag for dag eller uge for uge. Vi ved præcis, hvad der skal gøres. Og så giver det mening at bruge LEAN."

Bussemand og kontrollant – eller?

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Alt i personen Jeppe Bomann stritter faktisk imod, når det gælder principperne i LEAN. - Jeg har slet ikke behov for faste rammer! Indeni er jeg en gammel, sur bondemand, siger den 33-årige kvæglandmand, mens selvironien driver ned af væggene.

Men sandt er det nok, når Jeppe med selverkendelse fremstiller sig selv som utålmodig, egenrådig og bedrevidende. Egenskaber, der

har været til nytte i den fase, hvor han byggede sin mælkeproduktion ved Videbæk op.

Men samtidig karaktertræk, der godt kan være temmelig blokerende, når han nu sammen med ægtefællen Lise er leder for otte ansatte.

- Det var jo ret tydeligt, at jeg kom til at bruge alt for mange ressourcer på ledelse.

Hverdagen var ustruktureret, og vi løb ind i problemer med rettidigheden, lyder det selvransagende.

Uden at ville det var Jeppe ved at havne i en opslidende rolle som bussemand og kontrollant…

TO TILLØB Nu er der ikke sket det, at LEAN-systemet er faldet ned fra himlen og har løst alle Jeppe og Lises problemer.

- LEAN er ikke det, der redder dansk landbrug. Men der er nogen rigtig gode elementer, siger han nu.

To tilløb skulle der til, før Jeppe og Lise var rigtig godt i gang. Første forsøg fusede ud, men opgaverne på bedriften blev dog til en vis grad skemalagt, og SOP-beskrivelser* blev indført.

- Det var bare ikke nok. Det fik ikke medarbejderne til bare at tænkte selv, hvis jeg

var væk. Og det blev nemt ineffektivt, hvis fx to mand pludselig på samme tid ville bruge minilæsseren, forklarer Jeppe.

Men hvorfor skulle det egentlig være så indviklet, grublede han videre: - En masse af vores arbejdsopgaver er bare gentagelser dag for dag eller uge for uge.

Vi ved præcis, hvad der skal gøres. Og så giver det mening at bruge LEAN.

FIND LØSNINGER! På et ugentligt tavlemøde hver mandag middag samles alle otte ansatte med Jeppe *Standard Operating Procedure.

grobund 7

ARMENE OPPE!

Nyt LEAN-kursus Tirsdag den 20. januar kl. 9.00-15.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg, Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 12. januar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Pris: 1.995 kr. inkl. 1 times supervision af en LEAN-rådgiver på din bedrift.

Se mere i kalenderen på side 30.

og Lise, der er formand i stalden. Mødeledelsen går på skift, og følger en fast form.

Først fremhæves altid, hvad der er gået godt siden sidst, og hvem der fortjener ros.

Det er her, der skabes overblik, her sejre fejres og problemer bliver vendt, til der er fundet en løsning.

Bliver der fx ikke løbet kvier nok, går mødet ikke ud på at finde den skyldige. I stedet snakker man sig frem til, hvad der skal gøres, og hvem der gør hvad, så udviklingen kan rettes op.

Helt bevidst undlader Jeppe ofte at deltage. Medarbejderne skal være selvkørende, for ansvaret er uddelegeret.

STØRRE ANSVAR TIL MEDARBEJDERE Mange arbejdsopgaver er nu skemalagt. Men ikke alle!

Det giver god mening at skifte sand i sengebåsene hver tirsdag. Derimod dur sådan en regel ikke, når det gælder halm hos kalvene.

- Hvis vi strøede hver tirsdag, ville det mange gange være unødvendigt. Her har Valentina i stedet fået at vide, at hun har ansvaret for, at det skal være i orden. Så kan hun for min skyld strø en lørdag, hvor hun har friweekend, hvis det passer hende bedst.

På samme måde har Vitali ansvaret for, hvornår foderstakken dækkes af.

Tavlemøderne bruges til at holde fokus på de mål, der er formuleret.

- Valentina havde armene helt oppe, den dag hun opnåede en daglig tilvækst hos kalvene på 750 gram, og den dag vi kom under 100.000 i celletal her i foråret, så var der kage og øl til alle, beretter Jeppe.

Arbejdet med LEAN fører hele tiden nye ideer med sig. Fx gik det op for Jeppe, at når man har otte ansatte, der arbejder i hold, så er det møgbesværligt at få alle holdt godt informeret. De mødes jo kun alle sammen én gang om ugen.

Her i søndags kunne jeg skrive til alle, at vi i en periode har pillet lågerne ned, så kælvekvierne og goldkøerne nu går i ét hold. Vi vil afprøve, om det er en logistisk fordel.

Der kan være en risiko for, at det giver dødfødte kalve, så det skal vi have fokus på. Det læser alle på facebook.

- Havde jeg ikke kunnet informere på den måde, så ville det have givet en masse telefonopkald til mig, når medarbejderne mødte frem og så, at noget var lavet om. I stedet for er alle nu informeret, og de kan kommentere og stille spørgsmål – og alle ansatte kan følge med.

INTRANET PÅ FACEBOOK

UDVIKLER SIG

- Nu har vi lavet en facebookgruppe. Det er vores intranet.

- Jeg synes jo egentlig det er en sindssyg svær øvelse, men

jeg kan se, at LEAN giver os en meget bedre virksomhedskultur. Som ansat bliver du værdsat for det, du opnår, og jeg kan mærke, at alle har lyst til, at vi skal videreudvikle vores arbejdsplads.

Til vinter går Jeppe og Lise sammen med de ansatte i gang med det LEAN-værktøj, som har til formål at reducere spild på bedriften. En gennemgribende oprydning og nyorganisering er også på trapperne. Målet i bedste LEAN-stil er, at der overalt kun skal være de værktøjer og remedier, der er brug for i det konkrete afsnit af bedriften.

Kursusdag om

kalve – en dag med støvlerne på

Tirsdag den 16. december kl. 9.30 - 16.00 Vi mødes på staldgangen hos to af de deltagende besætninger, og ude hos kalvene vil vi gennemgå stedernes pasningsrutiner og tale om sygdomme.

Vi vil gennemgå, hvad vi praktisk kan gøre for at sikre sunde og stærke kalve, der ikke kun overlever, men også vokser med 800-1000 gram om dagen.

I løbet af dagen vil der være en time sammen med dyrlæge Leif Nielsen, der vil holde oplæg om de største farer i kalvens liv, og hvor disse opstår.

Antal deltagere: Deltagerpris: Mødested: Undervisere: Tilmelding: Arrangør:

Minimum 8 personer, max. 14 personer 1.500,- pr. person inkl. frokost og kaffe/the Kurset afholdes på to af de deltagendes besætninger Birgitte Kjemtrup Høyer, økologisk kvægrådgiver og dyrlæge Leif Nielsen fra Brædstrup Uldum Tørring Dyrlæger Senest fredag den 5. december på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Jysk Kvæg og Jysk Økologi

Læs mere på www.jlbr.dk

76 60 21 00 Billund Esbjerg

grobund 8

LEAN

Cathrine og Jacob, øverst tv, har fire ansatte, to danskere og to rumænere.

Det er sjovere, når folk spiller med Cathrine og Jakob driver en svineproduktion i Kjellerup ved Viborg. De har taget LEAN-ledelse til sig og opnået bedre produktionsresultater.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

- Vi er ikke sådan nogen, der skælder ud eller bliver sure, hvis en opgave ikke er blevet gjort. Vi var nok bare flinke og en lille smule konfliktsky som arbejdsgivere, forklarer

Cathrine. Men med fire ansatte, var der efterhånden for mange aftaler og deadlines, der ikke blev overholdt. Hun sagde derfor ja, da Jacob foreslog, at hun tog på LEANkursus i Jysk Landbrugsrådgivning.

Selv har Jacob altid bedst kunnet li' at gå og arbejde for sig selv, men han var klar over, at der efterhånden var

for meget, der sejlede. Der blev ikke fulgt op på aftaler.

- I starten synes jeg LEAN var noget langhåret noget, men Cathrine fik en masse ud af det kursus, fortæller Jacob.

Da hun samtidig tilbød at være tovholder, gik de i gang med hjælp fra Bo Kær Pedersen. Som certificeret LEAN-rådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning stod han for

oplæring og tilrettelæggelse.

Og Jacob blev hurtigt positivt overrasket.

IDEER SPRUDLER - Der var medarbejdere, som jeg havde opfattet som lidt uengagerede, og som bare lavede præcis, hvad de blev sat til. Nu havde de pludselig en masse gode ideer. Da de først blev involveret, så havde

grobund 9

Cathrine og Jacob Kristoffersen og Jeppe og Lise Bomann er to unge landmandspar, der på hver deres bedrift bruger LEAN i ledelsen. Med det rigtige værktøj i hånden har de nu involveret medarbejderne og er ved at indføre en kultur med systematisk opfølgning.

Er du interesseret i at vide mere om LEAN? – så kontakt profilrådgiver Bo Kær Pedersen på tlf. 76 60 21 55 eller bkp@jlbr.dk

de virkelig lyst til at tage ansvar. Det var utrolig positivt at opleve.

Cathrine er også begejstret.

Nu har de sat sig et ambitiøst mål om at nå op på 15,5 levendefødte grise pr. so.

- Alle går ivrigt op i, hvordan vi når frem til det. Vi har nogen rigtig gode diskussioner, hvor alle byder ind med løsninger. Vi ser på tallene sammen og skiftes til at fremlægge og skrive resultaterne op fra uge til uge, siger hun.

Det er også rigtig rart, at man ikke skal gå og sige til folk, at ”husk nu det” og ”gør nu det”, siger hun tilfreds.

- Jeg glæder mig mest over, at vi får fulgt op på de ting, vi har besluttet, og at vores resultater stiger støt, siger Jacob.

Når alle tal på opfølgningstavlen over et fire ugers snit er grønne, har han lovet smørrebrød til alle.

Det ugentlige tavlemøde er livligt. Cathrine sørger for, at alle kommer til orde, så man i fællesskab finder de gode løsninger.

UNDERVISNING PÅ STALDGANGEN

Styrk dine medarbejdere Påskøn dine medarbejdere med en personlig og faglig opgradering. Giv f.eks. celletallet, klov- og kalvesundheden i din besætning et boost i den rigtige retning.

Pris: Undervisere: Tilmelding: Arrangør:

Undervis ningen kan fore gå på engels k

Efter tidsforbrug. Modulerne er tiltænkt til to eller flere medarbejdere og kan tilpasses efterbehov. Økologisk kvægrådgiver Birgitte K. Høyer og kvægrådgiver Susanne Seested Senest 1. december på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Jysk Økologi og Jysk Kvæg

Læs mere på www.jlbr.dk. Er du interesseret eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Birgitte Kjemtrup Høyer Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 62 bmk@jlbr.dk

Susanne Seested Kvægrådgiver Tlf. 76 60 21 53 sse@jlbr.dk

grobund 10

INDTJENING

Hårdt brug for kassekredit TEKST Driftsøkonomerne Rasmus Andersen Tlf. 76 60 23 75 og Jens Brandenborg Tlf. 76 60 23 81

Svineproducenterne kommer til at mangle ca. 60 øre i notering i 2015 for at få et nulresultat Den seneste noteringsanbefaling på 9,00 kr. pr. kg svinekød for det kommende år sætter indtjeningen i svineproduktionen under pres.

En gennemsnitlig soproducent mangler ca. 60 øre pr. kg svinekød i notering, førend 2015 giver et nulresultat før skat. Det tilsvarende tal for en slagtesvineproducent er ca. 30 øre pr. kg, førend resultatet før skat går i nul. For 2016 forventes der en forbedring af resultaterne, men den gennemsnitlige soproducent vil fortsat have udfordringer med indtjeningen i 2016, mens slagtesvineproducenten vil få et resultat tæt på nul.

Svinenoteringen har igennem det seneste år været faldende og er nu under 10 kr. pr. kg svinekød. For det kommende år er budgetanbefalingen en gennemsnitlig notering på 9,00 kr. pr. kg svinekød.

For to modelbedrifter er der her på siden opstillet budgetter. Soproducenten er på 650 søer med salg af 20.000 stk. 30 kg grise, og 176 ha (50 ha forpagtet), mens den for slagtesvineproducenten er på 11.800 producerede slagtesvin med 225 ha (60 ha forpagtet). Modelbedrifterne svarer til gennemsnittet af de svinebedrifter, der er lavet detaljerede analyser på i Jysk Landbrugsrådgivning for 2013.

Sobedriften lander på et resultat før skat på minus

534.000 kr. i 2015. Hertil kommer privatforbrug, geninvesteringer på ca. 60% af afskrivningerne samt afdrag på gælden. Likviditetsmæssigt vil der være et underskud lidt over 900.000 kr.

Modelbedriften med slagtesvin viser et resultat før skat på minus 153.000 kr. i 2015. Heraf skal der ligeledes afholdes privatforbrug, geninvesteringer på ca. 60% af afskrivninger samt afdrag på gælden. Likviditetsmæssigt vil der her blive et underskud på cirka 550.000 kr. i 2015.

Også i 2016 bliver der behov for træk på kassekreditten i begge bedrifter. Nulpunktsnoteringen for soproducenten er ca. 40 øre pr. kg over budgetanbefalingen på 9,40 kr. pr. kg slagtesvin.

Resultatprognosen for 2016 er præget af, at der er flere usikkerhedsfaktorer bl.a. i forhold til eksporten til Rusland.

Den bedste tredjedel af svineproducenterne vil fortsat tjene penge i 2015. Analyserne af 2013-resultaet viser, at der er en forskel på 2,5 mio. kr. i indtjening for en gennemsnitlig svineproducent i Jysk Landbrugsrådgivning. Overføres det til 2015-budgettet, vil gennemsnittet af den bedste tredjedel af svineproducenter opnå et resultat før skat på ca. 1 mio. kr., mens resultatet for den dårligste tredjedel bliver minus 1,5 mio. kr.

PROGNOSE FOR MODELBEDRIFT MED SVIN Sohold Antal årssøer Antal smågrise produceret Antal slagtesvin produceret Notering Kr. pr. 30 kg smågris* Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågris Dækningsbidrag pr. slagtesvin Antal ha Dækningsbidrag pr. ha

2015

2016

2015

2016

650

650

0

0

20.000

20.000

0

0

0

0

11.800

11.800

9,00

9,40

9,00

9,40

332

345

332

345

2.323

2.572

0

0

36

41

0

0

0

0

95

111

176

176

225

225

5.767

5.767

5.653

5.653

RESULTAT DB søer DB smågrise DB slagtesvin

Slagtesvin

Alle beløb i 1.000 kr.

1.510

1.672

720

820

0

0

0

0

1.121

1.310

DB mark

1.015

1.015

1.272

1.272

Dækningsbidrag i alt

3.245

3.507

2.393

2.582

Kontante kapacitetsomkostninger

-2.183

-2.204

-1.416

-1.430

-912

-947

-751

-782

Afskrivninger Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat**

334

332

427

425

-1.318

-1.355

-1.106

-1.123

300

300

300

300

-534

-367

-153

-28

LIKVIDITET

Alle beløb i 1.000 kr.

Afskrivninger tilbageført

912

947

751

782

Privat udtræk

-300

-303

-300

-303

Investeringer

-525

-525

-475

-475

Afdrag på gæld

-462

-484

-378

-396

Likviditetssaldo***

-909

-732

-555

-420

* I beregningen af dækningsbidraget er der indregnet, at der opnås 10 kr. i tillæg pr. smågris ved salg samt der betales 10 kr. i tillæg ved køb. ** Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejdsog kapitalindsats. *** En negativ likviditetssaldo betyder, at der er behov for at trække på kassekreditten.

grobund 11

t i 2015 og 2016 Mælkeproducenterne kommer til at mangle 2.000 kr. pr. ko i 2015 Med udsigt til en lav mælkepris må den gennemsnitlige mælkeproducent indstille sig på et underskud i 2015 på omkring 2.000 kr. pr. ko. Når mælkeprisen retter sig, vil der igen blive balance i økonomien i den gennemsnitlige mælkeproduktionsbedrift.

Den bedste tredjedel vil også kunne tjene penge i 2015, mens det bliver hårde tider for den dårligste tredjedel.

Fremtidens nøglefaktor bliver en god likviditet.

Mælkeprisen er faldet adskillige gange siden toppunktet i maj 2014, og der er udsigt til yderligere prisfald i den nærmeste fremtid. Budgetanbefalingen til mælkeprisen i 2015 er 2,53 kr. pr. kg standardmælk. Det svarer til 2,51 kr. pr. kg EKM for stor race.

For at se, hvad dette vil betyde for den gennemsnitlige mælkeproduktionsbedrift, er der opstillet et budget for en modelbedrift. Modelbedriften har 200 årskøer og 180 ha (heraf 40 ha forpagtet) og svarer dermed til gennemsnittet af de ca. 250 mælkeproduktionsejendomme, som der er lavet detaljerede analyser på i Jysk Landbrugsrådgivning for 2013.

Som det ses i tabellen, vil modelbedriften få et resultat på minus 111.000 kr. i 2015, og her er hverken egen arbejdsindsats eller egenkapital aflønnet. Dertil kommer privat

udtræk, beskedne geninvesteringer og afdrag på gæld.

Likviditetsmæssigt bliver der således et underskud på tæt ved 400.000 kr. i 2015. I 2016 forventes mælkeprisen at rette sig igen, og her vil der lige netop blive balance på modelbedriften.

Modelbedriften er konstrueret som en gennemsnitsbedrift. Analyserne af 2013-resultaterne viste, at der var ca. 2 mio. kr. i forskel mellem bedste og dårligste tredjedel.

Gennemsnittet af dårligste tredjedel må derfor forventes at komme ned i nærheden af minus 1,5 mio. kr., hvorimod gennemsnittet af bedste tredjedel vil få ca. ½ mio. kr. i overskud.

I modelbedriften er 40% af gælden afdragsfri. I takt med, at afdragsfriheden ophører, vil afdragsbyrden stige med næsten ½ mio. kr. om året.

Lige nu er det vanskeligt at få (gen)belånt afdragene, så mange må imødese en situation, hvor indtjeningen er stor nok til at dække privat udtræk og personlig skat, men ikke rækker til de store afdragsforpligtelser. En god likviditet er/bliver i endnu højere grad en nøglefaktor for fremtidens mælkeproducenter.

PROGNOSE FOR MODELBEDRIFT MED MÆLK 2015

2016

Antal årskøer

200

200

Mælkepris, kr. pr. kg EKM

2,51

2,76

Kg EKM leveret pr. årsko

9.500

9.600

Dækningsbidrag pr. årsko

11.678

14.264

Antal ha Dækningsbidrag pr. ha

RESULTAT

180

180

5.672

5.672

Alle beløb i 1.000 kr.

DB køer

2.336

2.853

DB mark

1.021

1.021

Dækningsbidrag i alt

3.357

3.874

Kontante kapacitetsomkostninger

-2.401

-2.425

Afskrivninger

-777

-803

Afkoblet støtte

562

555

-1.152

-1.157

300

300

-111

344

Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat*

LIKVIDITET

Alle beløb i 1.000 kr.

Afskrivninger tilbageført

777

803

Privat udtræk

-300

-303

Personlig skat

0

-98

Investeringer

-400

-400

-85

-85

Afdrag på gæld

-277

-286

Likviditetssaldo**

-397

-24

Bundet på ejerbeviser

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats. ** En negativ likviditetssaldo betyder, at der er behov for at trække på kassekreditten.

Skab en arbejdsplads i VERDENSKLASSE

Workshop i LEAN-ledelse og tavlemøder Tirsdag den 20. januar kl. 9.00 - 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

Klik for yderligere info

grobund 12

ETABLERING OG GØDNING

Rug skal sås tidligt – og ha' plads TEKST Marie Uth Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 88 mut@jlbr.dk Vi har i 2014 haft en række rugforsøg i en JB3-mark nord for Gørding, som mange glædeligvis har besøgt til rugdagen i foråret og senere til sortsdemonstrationen i juni. Forsøgene er blevet vurderet og diskuteret, men her præsenteres resultatet af to af de mest markante forsøg.

ETABLERING AF RUG Vi har i år såvel som sidste år haft et forsøg med forskellige såtidspunkter og udsædsmængder i hybridrug. Resultatet taler for sig selv: Der er størst udbytte og bedst økonomi ved at så tidligt med lav udsædsmængde.

Når rugen sås tidligt, er det en fordel at bruge en min-

Parceller med rug sået på forskellige tidspunkter. Som det kan anes på billedet, er der brugt meget lave udsædsmængder i nogle af parcellerne.

dre udsædsmængde, da der spares udgifter til udsæd, og rugen yder bedst, hvis der er god plads mellem planterne.

Man skal faktisk så langt ned i udsædsmængde, at marken ser bekymrende åben ud set med "traditionelle briller".

Det er passende med ca. 100 planter pr. m2, som får plads og tid til at udvikle mange sideskud.

Læg mærke til på figur 1 at det faktisk er bedre at så den 29. september med 1 unit fremfor den 30. august med 2,5 unit. Dog er forskellen ikke statistisk sikker, men besparelsen i udsæd er under alle omstændigheder reel. Vær dog opmærksom på at mange såmaskiner har svært ved at fordele meget små udsædsmængder jævnt i marken.

Selv om der som udgangspunkt er bedst økonomi ved at så tidligt med en lav udsædsmængde, så vil der alt andet lige være større ukrudtstryk med tilsvarende større udgifter til ukrudtsbekæmpelse. Dertil kan der

være større udgift til mangan og større risiko for sygdomme og skadedyr. Disse ting skal tages med i overvejelserne, når strategien lægges.

Forsøgene viser dog også, at der er en stor fleksibilitet, når det kommer til etablering af rug, og du kan tilpasse såtidspunktet efter vejrforhold, sædskifte og perioder med spidsbelastning.

Led

Sådato

a1

30. august

a2

30. august

a3

30. august

b1

29. september

b2 b3 c1 c2

Udsæd (unit/ha)

GØDSKNINGSSTRATEGI For tredje år i træk har vi haft et forsøg med forskellige gødskningsstrategier i hybridrug. Forsøgsplan og resultater af dette års forsøg fremgår af tabel 2 og figur 2.

Den overordnede konklusion er, at rugen i år betaler for at få tildelt gødning svarende til normen eller derover. Der er bedst økonomi i at tildele al Udbytte (hkg/ha)

Nettoudb. (kr./ha)

1

95

10010

1,75

97,6

9966

2,5

90,6

8866

1

91,9

9669

29. september

1,75

89,7

9097

29. september

2,5

88,0

8580

21. oktober

1

72,6

7546

21. oktober

1,75

78,1

7821

c3

21. oktober

2,5

76,9

7359

d1

23. november

1

67,4

6974

d2

23. november

1,75

71,4

7084

d3

23. november

2,5

70,8

6688

Tabel 1. Plan og resultat af forsøget med etablering af hybridrug. Nettoudbyttet er indtjening ved en kornpris på 110 kr. pr. hkg fratrukket udgift til såsæd på 440 kr. pr. unit. LSD-værdien for udbytte er 5,0 hkg (den statistisk sikre forskel).

3 4 5 6 7

146 N 146 N + 50 K 146 N 182 N 182 N

36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 56 N 9. april 54 N 18. marts - 92 N 9. april - 50 K 10. okt.

54 N 18. marts - 92 N 9. april 36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 92 N 9. april 54 N 18. marts - 128 N 9. april

7370 7576 8181 8054 8348

grobund 13

Gødningstildeling i rug

Nettoudbytte (kr./ha) 100,0

12000 10000 Udbytte i hkg/ha

6000 4000

91,10

92,50

82,10

80,0

8000

88,20

86,70

90,0

Nettoudbytte (kr./ha)

82,10 86,70 88,20 91,10 92,50

70,0 58,10

60,0 50,0 40,0

34,1

30,0 20,0

2000

10,0 0,0

0 30. aug. 30. aug. 30. aug. 29. sep. 29. sep. 29. sep. 21. okt. 21. okt. 21. okt. 23. nov. 23. nov. 23. nov.

1,00 1,75 2,50 1,00 1,75 2,50 1,00 1,75 2,50 1,00 1,75 2,50 unit unit unit unit unit unit unit unit unit unit unit unit

Figur 1 Sammenhængen mellem etablering nettoudbyttet pr. ha. Nettoudbyttet ud fra Figur 1. Sammenhængen mellemog etablering ogi kr. nettoudbyttet i kr. er pr.beregnet ha. Nettoen kornpris på kr. og en omkostning udsæd på på 440110 kr. pr.kr. unit. udbyttet er110 beregnet ud fra entilkornpris og en omkostning til udsæd på

440 kr. pr. unit.

Gødskningsstrategi For tredje år i træk har vi haft et forsøg med forskellige gødskningsstrategier i hybridrug. Forsøgsplan og resultater af dette års forsøg fremgår af tabel 2 og figur 2. Den overordnede konklusion er, at rugen i år 6,1 hkg. er meget intekvælstoffet i gødning foråret fremfor betaler for at få tildelt svarende til normen eller derover.

Der erDet bedst økonomi i at tildele al kvælstoffet i foråret, tildele en del af kvælstoffet om efteråret. at tildele en fremfor del afat kvælstoffet ressant at se, at selv i et år Led intet kvælstof fået, og udbyttet her var 34,1 hkg.

Merudbyttet er 24 hkg kraftig ved tildeling vækst af 110 kg N,i om1 har efteråret. med voldsom, svarende til 75% af N-normen.

Led 1 har intet kvælstof fået, efteråret og igen i det tidlige Led 2 og 3 har begge fået 110 kg N tildelt i foråret. Led 3 har desuden fået 36 kg i efteråret (i alt 146 kg N). ogharudbyttet her var 34,1 forår, hvorfordet er nærliggenDet givet et merudbytte på 24 hkg.

Dvs.hkg. at der er markant merudbytte at tildele ekstra N i efteråret.

IMerudbyttet foråret kunne vi også se, der hkg var tidligved gang i væksten de i rugen, og det så ud til, at rugenmangler kunne udnytte N erat24 at tro, at rugen tildelt i efteråret. tildeling af 110 kg N, svarenkvælstof, viser det sig, der Hvis alle 146 kg N tildeles i foråret (led 5), er der dog et yderligere merudbytte på 6,1 hkg. Det er at meget interessant at se, at selv i et år med voldsom, kraftig vækst i efteråret og igen i det tidlige forår, hvor det er er bedst økonomi i at gemme de til 75% af N-normen. nærliggende at tro at rugen mangler kvælstof, viser det sig, at der er bedst økonomi i at gemme al al kvælstoffet til foråret frem Led 2 og 3 har begge fået kvælstoffet til foråret, frem for at tildele en del af det i efteråret (+ 800 kr. jf. tabel 2).

110 kg N tildelt i foråret. Led

for at tildele en del af det i ef-

Der er ikke signifikant forskel på udbyttet i led 4, 5, 6 og 7, men tendensen er dog, at udbyttet stiger ved 3 harmængder desuden 36at kg i teråret 800mængde kr. jf. tabel 2). stigende N. Detfået ser ud til, nettoindtjeningen er størst ved(+ den høje kvælstof på trods af en relativt lav (i kornpris.

Nettoindtjeningen er beregnet Der som bruttoudbytte, hvor det udelukkende er efteråret alt 146 kg N). Det er ikke signifikant forudgiften til gødskning, der er fratrukket (se tabel 2). Forudsætningerne er følgende:

har givet et merudbytte på 24 hkg. Dvs. at der er markant merudbytte for at tildele ekstra N i efteråret. I foråret kunne vi også se, at der var tidlig gang i væksten i rugen, og det så ud til, at rugen kunne udnytte N tildelt i efteråret.

Hvis alle 146 kg N tildeles i foråret (led 5), er der dog et yderligere merudbytte på

Led

N- og K-tildeling

0N

110 N (marts, april)

146 N (oktober, marts, april)

146 N + 50 K 146 N 182 N 182 N (oktober, (marts, april) (oktober, (marts, april) marts, april) marts, april)

Tildelt N og K, samt tidspunkter

Figur 2. Udbytte af rugUdbytte ved forskellige gødningsstrategier.

Der tildelt forskellige Figur 2 (Kan til nød udelades) af rug ved forskellige gødningsstrategier.

Derer er tildelt forskellige mængder kvælstof, ogene i det ene derekstra ogsåkali. tildelt ekstra kali. hhv.

Gødningen er18. tildelt mængder kvælstof, og i det led er derled ogsåer tildelt Gødningen er tildelt 10. oktober, hhv.

18. marts og 9. april.skal Forskellen skal være 5,9 marts10. og 9.oktober, april. Forskellen mellem strategierne være 5,9 hkgmellem for, at detstrategierne er statistisk sikkert. hkg for, at det er statistisk sikkert.

skel på udbyttet i led 4, 5, 6 og 7, men tendensen er dog, at udbyttet stiger ved stigende mængder N. Det ser ud til, at nettoindtjeningen er størst ved den høje mængde kvælstof på trods af en relativt lav kornpris. Nettoindtjeningen er beregnet som bruttoudbytte, hvor det udelukkende er

Gødskningsstrategi i detaljer

udgiften til gødskning, der er fratrukket (se tabel 2). Forudsætningerne er følgende: • Kornpris: 110 kr. pr. hkg • Kvælstof: 8,5 kr. pr. kg • Kali: 6,0 kr. pr. kg • Spredning af handelsgødning: 140 kr. pr. kørsel.

Udbytte (hkg/ha)

Nettoudb. – kun gødningsomk. (kr.)

1

0N

0N

34,1

3749

2

110 N

54 N 18. marts - 56 N 9. april

58,10

5176

3

146 N

36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 56 N 9. april

82,10

7370

4

146 N + 50 K

54 N 18. marts - 92 N 9. april - 50 K 10. okt.

86,70

7576

5

146 N

54 N 18. marts - 92 N 9. april

88,20

8181

6

182 N

36 N 10. okt. - 54 N 18. marts - 92 N 9. april

91,10

8054

7

182 N

54 N 18. marts - 128 N 9. april

92,50

8348

Tabel 2. Plan og resultat af forsøget med gødskningsstrategi i rug.

I den højre kolonne er udbyttet beregnet i kroner, hvor udgiften til tildelt N og K samt kørsler, er fratrukket. LSD-værdien er 5,9 (den statistisk sikre forskel).

Kom til plantefaglig aften i december – se kalenderen side 30

grobund 14

KARTOFLER

Firmabetalt rådgivning TEKST Jesper Kjelde Produktionsrådgiver Mark Tlf. 76 60 21 69 jjk@jlbr.dk Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) har i 2014 via Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden

tilbudt sine ca. 320 avlere gratis rådgivning i marken.

Formålet med rådgivningstilbuddet er at øge udbyttet med 5% pr. år over en 5-årig periode på det eksisterende kartoffelareal.

AMBITIØST! Målet er ambitiøst, men viser at AKM vil påvirke sine avlere til at udnytte det eksisterende potentiale og optimere produktionen – såvel hos avlerne som på fabrikken. AKM producerer ca. 48.000 tons

stivelse af ca. 210.000 tons kartofler. Afsætningen og prisen på stivelse har været rigtig god de seneste år, og også i den nærmeste fremtid ser både pris og afsætning lovende ud.

100 avlere tog i år imod rådgivningstilbuddet, hvoraf 56 avlere har deltaget hos Jysk Landbrugsrådgivning.

Avlerne har modtaget et antal besøg afhængigt af deres leveringsmængde. Nye avlere får tilbudt dobbelt timeantal det første år.

POTENTIALE HOS ALLE

Virksomhedssekretær – din hjælp i en travl hverdag Lad de administrative opgaver ligge på dit skrivebord – vi kommer ud og klarer dem for dig.

Vi rykker ud Virksomhedssekretæren kommer hjem til dig og løser en række administrative opgaver i din virksomhed. Derved får du frigivet tid, som du for eksempel kan bruge på at deltage mere aktivt ude i virksomheden, være leder for dine medarbejdere eller få mere tid til familien.

76 60 21 00 Billund Esbjerg

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

Turen rundt i markerne i sæsonen har vist, at der er et potentiale til stede for stort set alle avlere. Der er ingen tvivl om, at hyppige besøg i marken giver avlerne klarhed over den aktuelle væksttilstand og dermed fokus på at forebygge problemer og præge væksten i en positiv retning. Året bød på en tidlig vækststart efter en mild vinter med et varmt og solrigt vejr, hvilket som oftest giver en god avl. Prøveopgravningerne forudså da også høje udbytter, som lå 1 til 2 ugers vækst over gennemsnittet.

Men selvom vejret og udbytteprognoser var gode, har cikadeangreb, bladplet og gødningssituationen taget toppen af udbyttet mange steder. For hvis avlerne ”bare” gør ligesom sidste år i stedet for at følge væksten, varslinger og anbefalinger, kan udbyttet blive reduceret betydeligt.

Fokus på rettidighed, viljen til at ændre på tingene undervejs og en målsætning om at øge stivelsesudbyttet er faktisk nogle af de vigtigste områder for at opnå succes i stivelsesavlen. Og her er der rigtig gode indtjeningsmuligheder i forhold til andre afgrøder.

En avler sagde forleden: ”Jeg ved ikke, om det er mig, der har taget mig sammen, eller det er dig, der har provokeret mig – men kartoffelavlen er gået rigtig godt i år”. For den pågældende avler siger det ikke så lidt!!!

Ordningen fortsætter i 2015.

Kontakt AKM for at blive tilmeldt besøgsrunden.

Vigtige datoer 15. november Forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og handelsgødning frem til 1. februar.

1. februar Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på alle jordtyper. Dog gælder særlige regler for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha samt visse arealer, der skråner mere end 12 grader.

Gylle må udbringes til alle afgrøder. Bemærk særlige regler for over 1,7 DE pr. ha.

Ansøgning om enkeltbetaling starter.

5. februar Jysk Plantedag 2015.

Se kalenderen.

REGELREPETITION

grobund 15

Markstakke er mål for tilsyn i 2015 MARKSTAKKE SKAL VÆRE KOMPOSTLIGNENDE

TEKST Peder Chr. Thomsen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 81 pct@jlbr.dk Flere kommuner har valgt, at kontrol med placering og overdækning af markstakke med dybstrøelse skal være et tilsynstema i 2015. Der er derfor god grund til at genopfriske reglerne.

Kommunernes kontrol sker i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Fra og med 2015 overgår den fysiske del af krydsoverensstemmelseskontrollen til NaturErhvervsstyrelsen. Kommunernes kontrol handler altså ikke længere om krydsoverensstemmelse, heller ikke på markstakke.

For at dybstrøelse må lægges i markstakke, skal den være kompostlignende.

Det anses for opnået ved en tørstofprocent på mindst 30, og at dybstrøelsen har ligget i stald eller lager gennemsnitligt 3-4 mdr. Hvis disse krav ikke overholdes, skal dybstrøelse oplagres på møddingsplads med opsamling af væske/overfladevand.

Afvigelser: • Halmmåtter under kalveog svinehytter anses for at være kompostlignende.

• Dybstrøelse fra fjerkræ anses for kompostlignende efter 1-2 mdr.

• Dybstrøelse fra svin uden separat gødningsareal skal udlægges på et lag halm, fx et stempelslag fra bigballe.

OVERDÆKNING Stakke med husdyrgødning med en tørstofprocent med 12 eller mere skal overdækkes med vandtæt materiale umiddelbart efter udlægning. Dog kan en gødningsstak ligge i marken i op til en uge uden overdækning, hvis det er en midlertidig placering.

Kun møddinger med daglig tilførsel af husdyrgødning, som fx fra et staldsystem med fast gødning og ajle er undtaget fra kravet om overdækning.

Et lager af fast husdyrgødning skal overdækkes, uanset om det er placeret udendørs eller indendørs.

TO MYNDIGHEDER Kravene til markstakke af dybstrøelse har eksisteret i mange år. I fremtiden har to myndigheder tilsynsopgaven med overholdelse af reglerne. Vi må håbe, at de ved fremtidige tilsyn oplever, at man har godt kendskab til reglerne.

Placering af markstakke En markstak med dybstrøelse må kun ligge på et sted i op til 12 mdr. Derefter skal der gå 5 år, inden der igen placeres dybstrøelse på samme sted. En markstak skal altid placeres, så der ikke er risiko for forurening af grundvand og overfladevand.

Der er desuden en række afstandskrav, som skal overholdes: Enkelt vandindvindingsanlæg:.....................................................25 m Fælles vandindvindingsanlæg:.....................................................50 m Vandløb, dræn og søer:..................................................................15 m Offentlig vej og privat fællesvej:..................................................15 m Levnedsmiddelvirksomhed:..........................................................25 m Naboskel:...........................................................................................30 m Der skal hvert år laves registrering af markstakkenes placering samt hvilken periode, markstakken har været placeret det pågældende sted.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 76 00

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.

Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 16

VOKSEVÆRK

Mød fyrene i Jysk IT Med 14 unge ansatte har Gammelnok og Tomsen travlt med at opdrage en ny generation i at yde kunderne kvalitet og omsorg.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Lydbilledet er en summen af dæmpet snak fra mange telefonsamtaler. Bløde tast på tastaturer. Telefoner, der ringer.

Ubesvarede opkald fra kunder registreres på en monitor på væggen, og der er sport i at få ringet hurtigt tilbage.

Jysk IT har med sine nu 17 ansatte sprængt de rammer, der var skabt til den store afdeling

ved indflytningen i Billund for fem år siden. Efter en ombygning har Jysk IT derfor nu fået en halv gang mere plads. Det stopper sikkert ikke her. Peter Tomsen har drevet forretningen fremad, lige siden han begyndte at arbejde med IT i 1985.

Landmænd er stadig den vigtigste kundegruppe, men Jysk IT er også markedsledende i IT til dyrlægebranchen. Kunder findes overalt, og omsætningen i virksomheden tegner en flot, opadgående kurve.

- Vi kommer rundt til kunder i hele landet. Vi har selvfølgelig flest kunder i vores nærområde, men jeg kunne godt ønske mig, at flere gav os chancen for at vise, hvad vi kan, og hvilken service man som kunde får hos os. Du får det ikke billigere eller bedre andre steder, lover han.

PHILLIP TÆNKER I BRUGERVENLIGHED Hvis du bruger summax, kan du takke Phillip Rechnagel Andersen for den store bruger-

venlighed, der er knyttet til scanning af papirer til e-arkivet. Phillip har været med til at forme opsætningen, så man nu med to klik kan scanne og anbringe fakturaer i arkivet – helt uden at skulle flytte fra mappe til mappe.

Han er også stolt af en anden vaks facilitet: Man kan smide en hel bunke på måske 20 sider i scanneren, og det er helt ligegyldigt, hvordan man vender eller drejer det enkelte ark. Scanneren læser det, og vender selv ”arket”, hvis der er Jesper Holst reparerer pc'en, mens kunden venter.

Jesper Kiib Nielsen har pakket bilen og er på vej ud for at sætte trådløst netværk op på en stor bedrift.

Martin Kristensen opdrager de unge – 14 kolleger er under 30 år.

grobund 17

"Der følger altid support og service med. Og man kan altid få fat i os."

brug for det og tilpasser hver side, så den er mest læsevenlig. ”Det er så smukt”, siger han ømt.

Hans andet speciale drejer sig om mail og exchange.

På større bedrifter med flere ansatte er det en stor hjælp, hvis ejeren og alle ansatte kan dele kalender og derved have overblik over opgavefordeling og arbejdsplan. Phillips opgave består i at etablere netforbindelse, så pc, mobil eller iPad kobles på.

- Du skal aldrig tænke på back

up. Selv hvis pc’en bryder ned, eller mobilen bliver ødelagt, så findes mails og aftaler på Exchange-serveren. Der følger altid support og service med.

Og man kan altid få fat i os.

MORTEN FJERNER PROBLEMET Morten Rune Rasmussen er en af de unge medarbejdere, der yder support via telefon.

- Hvis supportsamtalen viser, at kundens problem ligger hos TDC eller et andet eksternt sted, så er det mig, der tager

kontakt på kundens vegne. Vi er opdraget til at yde en ekstra service, og vi giver ikke slip på kunden, før hans IT-problem er fjernet.

- Kunderne skal opleve, at vi er large, og de er tit meget taknemmelige, siger han.

Der skal tit tænkes hurtigt.

Hvis problemet ikke kan løses nu og her, så er vi gode til at fikse noget midlertidigt, så kunden kan komme videre.

indkøbs- og kassemester. Han holder styr på varelageret, sælger, tager på kundebesøg og udfører support.

- De unge kalder mig ”Gammelnok”, griner Martin. Nu har jeg en opdragende rolle, mens jeg får kørt den nye generation i stilling. Når man, som jeg, har været med, siden der kun var Tomsen og mig i Jysk IT, så er det en stor tilfredsstillelse, at vi nu er 17, og at de 14 er mellem 18 og 30 år.

MARTIN ER KASSEMESTER Martin Kristensen er Jysk ITs ”Kunderne skal have kvalitet og omsorg”, tordner Peter Tomsen.

Vi gi'r ikke slip på kunden, før hans IT-problem er fjernet, lover Morten Rasmussen.

grobund 18

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

�nik� nat�rskøn �eliggenhed og god jagt

Kv�gg�rd �ed �� ha ved �arde

Kviehotel eller hesteejendo�

�����d�la�d����� U��� K���e�e� �� ���� G���d��ed

K������d� A�����d�e� ��� ���� �a�de

�����d�la�d����� �������e� ��� ���� E���e�� �

�mukt beliggende ejendom med mange muligheder for jagt, na-

�er�ed udb�des landbrugsejendom med 64 ha til salg. �orden er

4-længet ejendom med udsigt o�er landskabet, �elanlagt ha�e be-

s� med rigt d�reli� med bl.a. r�d�r, ænder m�. �tuehuset fra 1�5�

60,�3 ha. Driftsb�gningerne best�r af oprindelige b�gninger fra

bende reno�eret. Driftsb�gningerne best�r bl.a. af stald med

turpleje og anden an�endelse. �ra terrassen og ha�en er udsigt til

er p� 210 m�. Driftsb�gningerne best�r bl.a. af 2 staldb�gninger p� henholds�is 2�6 m� og 307 m�. Maskinhus p� �7 m� samt maskinhus p� 2�4 m� opf�rt som rundbuehal. Sa����. ��������

beliggende i tre st�rre arealer og der er i 2014 s�gt E�-st�tte til

1�30 med tilb�gninger. End�idere er der maskinhus, foderlade

K���a��:

B��.���.:

kæl�ningsafdeling, kal�estald, k�iestald med d�bstr�elsesafsnit.

samt l�sdriftsstald med �� sengeb�se til ammek�er. �ænt og �el-

�ostald med 126 sengeb�se. �t�rrelsen p� det medf�lgende areal

holdt stuehus med et boligareal p� 254 m�. Sa����. ��������

kan forhandles. Sa����. ��������

K���a��: La�d��G����e� ��SK A�S

K���a��: La�d��G����e� ����

K���a��: La�d��G����e� ��SK A�S

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76602333

Ud�e�al���

liggende ca. 2 km fra �uldager. �tuehus i 2 plan opf�rt i 1�2� og l�-

�.���.��� ���.���

�����

�e��a�:

G

E�e���m���e:

Tlf.: 76602333

K���a��:

�.���.���

M��d�e ma�����a�� medf�l�e�

��.������.���

�����

�e��a�: E�e���m���e:

�

D��ee��ede�:

������

Tlf.: 76602333

K���a��: Ud�e�al��� B��.���.:

�.���.���

���

�e��a�:

���.���

E�e���m���e:

G

��.������.���

D��ee��ede�:

������

Dalhøj � velholdt ejendo� �ed god jagt

�K�lling�jergh�s� ved �lgod

Bill�nd �idecenter

�����e�e�d�m� �am���e�e� �� ���� ��e

Pla��ea�l�e�e�d�m� �am����e� ��� ���� �l��d

Pla��ea�l�e�e�d�m� S���ld��e���e� ��� ���� ����a��e

Velholdt hobb�ejendom i pæn stand og med smuk, h�j beliggen-

�lantea�lsejendom med 26,1� ha, h�oraf de 24,16 ha er st�tte-be-

Ejendom i fredf�ldte og naturk�nne omgi�elser mellem �illund

21� m�. Driftsb�gningerne er �n b�gning med garage, stald og la-

de udb�gninger, der bl.a. best�r af en ungd�rstald og maskinhus�

ligareal p� 20� m�. �db�gningerne best�r af stor l�s ridehal med

hed og fin udsigt. �tuehuset er opf�rt i 1�30 og har et boligareal p� de. �do�er ca. 5 ha agerjord er der ca. 2 ha med energipil og ca.

2,4 ha natur�grund. �er er god jagt og en dejlig natur - absolut et bes�g �ærd� Sa����. ��������

rettiget E� areal. �orden er godt arronderet �ed b�gningerne. �olifoderlade fra 1�7� med et samlet areal p� ��3 m�. ��llebeholdere p� 320 m� og 1.060 m�. �tuehuset er opf�rt i 1�3� og boligarealet

Ud�e�al��� B��.���.:

spejl �20 � 60 m. ridebane� fra 1��� p� 1.43� m�, op�armet r�tterstue med thek�kken og so�esektion, op�armningshal, stalde,

udg�r 10� m� jf. ���. Sa����. ��������

halmlade m�. Sa����. ��������

K���a��: La�d��G����e� ��SK A�S

K���a��: La�d��G����e� ����

K���a��: La�d��G����e� ����

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76602333

K���a��:

og Vorbasse. �lot, �elindrettet stuehus fra 1��0 med et samlet bo-

�.���.��� ��.���

�e��a�:

���� G

E�e���m���e:

�.�����.���

Allan Elsted Hansen

Tlf.: 76602333

K���a��:

B��.���.:

Allan Dichow

�.���.��� ���.���

Ud�e�al���

��.������.���

Holger Bjørnskov

Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

Ejendomsmægler MDE, Valuar

Landbrugsspecialist

aeh@landbogruppen.dk

adi@landbogruppen.dk

hob@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 76602134

JYSK - Tlf.: 76602332

JYSK - Tlf.: 76602135

�e��a�: E�e���m���e:

����� G

Tlf.: 76602333

K���a��: Ud�e�al���

�.���.��� ���.���

�e��a�: E�e���m���e:

����� �

SUMMAX?

grobund 19

Kontoret bliver mobilt Digitaliseringen griber ind i måden at drive virksomhed på nu og i fremtiden. Men hvordan? Og bliver det en arbejdslettelse?

TEKST Heidi Sillesen Revisorassistent Tlf. 76 60 22 54 hsi@jlbr.dk Der er sket meget, siden der blev indført regnskabspligt tilbage i 70’erne. Fik vi tidligere bare bilagene ind sorteret efter kontoudtoget, ja så var den i vinkel. Det er ved at være en saga blot, og de velkendte kassebøger er erstattet af elektronisk materiale. En ny digital tidsalder ER begyndt.

Online løsninger og platforme (summax, virk.dk, landmand.dk m.m.), digitalisering af det offentlige og den overordnede IT infrastruktur fylder rigtig meget i vores hverdag – uanset om vi vil det eller ej.

TAG SPRINGET! Siden sommeren 2013 har vi kørt med programmet DLBR summax. Et alternativ til den traditionelle bilagsmappe. Vi har kørt det som et pilotprojekt og vil nu rigtig gerne have endnu flere kunder med.

Det er vores erfaring, at det ikke er noget, man bare lige hopper ud i. Det kræver en indsats både fra jeres og vores side i opstartsfasen. Men

på sigt vil det bidrage positivt til alle sider.

Det er en stor omvæltning at gå fra papir til elektronik, fordi det udfordrer vores daglige rutiner/vaner. Men brug os! Vi giver gerne råd og vejledning, så vi sammen kan forme den løsning, der passer til jeres behov.

DU SPARER TID Et arkiv er ikke brugbart, inden der er noget i det. Først når man har en vis mængde, kan man se effekten, og når året er gået, begynder man at have en brugbar søgemasse.

E-faktura er det nye våben til hurtigere opfølgninger og ensartet og hurtigere bilagsbehandling.

Når leverandørerne er kontaktet, og man modtager en e-faktura, behandler man den i summax. Man kontrollerer bilagene helt som før. Er fakturaen i orden, siger man ”bogfør og betal”. Fakturaen bliver derefter automatisk betalt ved forfaldsdatoen og bogført i Ø90, som man kender det fra automatisk dataoverførsel fra mejeri, slagteri, foderstof m.m.

Hurtigt, enkelt og med få klik i én arbejdsgang.

EN OPGRADERING? Teknisk udstyr stilles der ikke de store krav til, dog anbefaler vi en ekstra skærm, og en scanner er en nødven-

NOGLE AF FORDELENE ER: ✓ Let tilgængelighed af dokumenterne. ✓ Automatisk betaling på 5-10% af alle betalinger, og fra medio 2015 skulle alle være med. ✓ Nem søgefunktion i hele arkivet. ✓ Automatisk kontering af bilag efter stillingtagen. (e-faktura). ✓ Deling med andre uden mellemvej. dighed. Selvom vi får rigtig mange leverandører med på e-faktura, så vil der stadig være kontante køb, hvor bilaget skal scannes ind.

Har man en smartphone og internetforbindelse, er arkivet let tilgængeligt. Står du fx i marken og har behov for at se din markplan, sprøjteplan eller gødningsplan, så har du alt lige i hånden. Det gælder også foderplanen, når den skal kodes ind i mixervognen.

Dette er blot et par

eksempler på, at digitaliseringen også tværfagligt kan hjælpe til en lettere hverdag.

Jysk IT har nogle gode tilbud, hvis det elektroniske skal have en opgradering.

Kontakt dem på tlf.

76 60 22 22.

Vi står selvfølgelig altid klar til at besvare dine spørgsmål – tøv aldrig med at ringe.

MØDE

Kom til infomøde:

Billund, Majsmarken 1 Onsdag den 19. november kl. 13-16 og kl. 19-22 Torsdag den 4. december kl. 14-16

Esbjerg, John Tranums Vej 25 Mandag den 24. november kl. 19-21 Onsdag den 26. november kl. 9-12 og 13-16

summax – gør telefonen til dit kontor! summax er en ny måde at tænke kontorarbejde på, da programmet gør dit kontor både mobilt og papirløst. Benyt bl.a. summax til at modtage, håndtere og bogføre dine fakturaer i en arbejdsgang.

Ring og hør mere på 76 60 21 00

grobund 20

SUND ØKONOMI

Ned med fremstillingsprisen!

Fire ud af fem økologiske mælkeproducenter skal gøre noget radikalt ved omkostningerne, hvis de skal gøre sig håb om at tjene penge i 2015.

TEKST Jens Koch Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 71 jkh@jlbr.dk

Fremstillingsprisen pr. kg EKM er et nøgletal, som indeholder alle omkostningerne ved mælkeproduktionen.

Nogle på kort sigt og andre på lang sigt. I 2013 var den gennemsnitlige økologiske fremstillingspris på 3,38 kr., mens Top 5 opnåede en frem-

stillingspris på 3,01 kr.

Tabellen viser, at en bedrift (eks.) med lav mælkeydelse har været i stand til at opnå en fremstillingspris på 3,33 kr., hvilket er 5 øre pr. kg EKM lavere end gennemsnittet (gns.). Hovedårsagen er væsentligt lavere foderomkostninger. Bedriften har en fremstillingspris, der er 32 øre pr. kg EKM højere end Top 5. Det skyldes primært omkostninger til løn inkl. ejer samt afskrivninger, renter og leje.

HØJ YDELSE ER IKKE SVARET Udfordringen ved en lav mælkeydelse er kapacitets- og kapitalomkostningerne, fordi

Fremstillingspris kr. pr. kg EKM Eks

Gns.

Top 5

Mælk leveret kg EKM pr. årsko

6.570

8.333

9.259

Tilvækst

-0,41

-0,36

-0,33

Foder

1,59

2,05

1,87

Dyrlæge og diverse

0,21

0,27

0,22

Løn inkl. ejer

0,67

0,51

0,40

Energi, vedligeholdelse m.m.

0,41

0,41

0,40

Afskrivning, renter og leje

0,85

0,52

0,45

Fremstillingspris kr. pr. kg EKM

3,33

3,38

3,01

Opnået mælkepris kr. pr. kg EKM

3,43

3,32

3,34

39 bedrifter med økologisk stor race og malkestald indgår i opgørelsen fra Business Check Kvæg 2013 – DLBR.

de i højere grad følger koen end antallet af kg EKM, koen leverer.

Så kan man spørge, om alle økologer så bare skal have en høj mælkeydelse pr. årsko?

Svaret er: Nej, ikke for en hver pris. Det handler om at have det rigtige forhold mellem mælkeydelse, foderomkostninger og kapacitets- og kapitalomkostninger.

I opgørelsen af fremstillingsprisen har gns. og Top 5 stort set de samme foderomkostninger pr. årsko, men Top 5 leverer over 900 kg EKM mere pr. årsko. Det indikerer et stort uudnyttet potentiale på fodersiden hos den gennemsnitlige økologiske mælkeproducent. De væsentligste faktorer, der har indflydelse på foderomkostningerne, er prisen på indkøbt foder, grovfoderandel og -kvalitet.

3,10 KR. PR. LITER I 2015 Prognosen for den økologiske mælkepris er ca. 3,10 kr. pr. kg EKM i 2015. Det betyder – i forhold til denne opgørelse af fremstillingsprisen – at ca.

85% af de økologiske mælkeproducenter skal nedbringe

Fremstillingspris Fremstillingspris pr. kg EKM indeholder ALLE de omkostninger, der har bidraget til at producere 1 kg EKM. Ejeraflønning og forrentning af egenkapital er også indregnet.

Tilvækst trækkes fra, da det er et biprodukt ved mælkeproduktionen.

Fyraftensdebat Materialet i denne artikel blev fremlagt og drøftet på fire økologiske fyraftensdebatter i foderladerne ved landmænd i Rødekro, Give, Varde og Hobro.

Der var i alt 65 deltagere, som deltog i en god dialog om, hvad der skal til for at udvikle en sund økologisk mælkeproduktion i fremtiden.

deres fremstillingspris for at opnå et positivt resultat og få aflønnet deres arbejde og kapital.

Det er lettest at påvirke stykomkostningerne og til dels kapacitetsomkostningerne, mens det tager længere tid at påvirke kapitalomkostninger.

Ved at få lavet en opgørelse over din fremstillingspris kan du arbejde med de områder, der kan påvirkes nu, hvor mælkeprisen giver modvind.

grobund 21

Fakta om forsøget:

Vi lær’ stadig nyt om rug til afgræsning TEKST Anne Eriksen Tlf. 76 60 23 68 og Kjeld Forsom Tlf. 76 60 23 67 Jysk Økologi Forårssået vinterrug til afgræsning er kommet for at blive.

Køerne stiger i ydelse ved rugafgræsning, og foderets kvalitet er konstant over en længere periode i forsommeren. Marken kan anvendes til afgræsning allerede i sidste halvdel af maj, selvom den forårspløjes. Årets demoforsøg med forårssået vinterrug til afgræsning, der er sponsoreret af KWS, viste at: • Bestanden skal være mindst 200 rugplanter pr. m2, for at afgræsning fungerer godt.

• Afgræsset, forårssået vinterrug kan godt bruges som dæksæd til kløverudlæg.

• Diploid ital. rajgræs er bedre egnet til helårsafgræsning end tetraploid ital. rajgræs.

• Både populationsrug og hybridrug kan bruges.

BESTIL UDSÆD NU Sørg for at få testet rugudsæden for spireevne i foråret inden udsåning.

Både i forsøg og ude hos mange landmænd har det vist sig, at rugen har spiret alt for dårligt med under 50% af det forventede. Det er velkendt, at partier af rug kan miste spireevnen hen over vinteren.

Certificeringen af rug til det ”normale” såtidspunkt efterår 2014 gælder faktisk kun til december 2014, så forlang derfor en frisk spiringsanalyse, da du ellers heller ikke har mulighed for erstatning.

Bestil allerede nu rugudsæden til foråret, så firmaerne har god tid til at disponere.

Tak til forsøgsværterne Kristen Ibsen, Årre samt I/S Vejgården, Nordenskov, der har lagt marker til forsøg og info-dag samt til DLF for levering af græsfrø.

Du kan bestille et faktaark om forårssået vinterrug til afgræsning hos Jysk Økologi.

Forsøget er sået den 3. april med fire forskellige udsædsmængder og to sorter: Magnifico (hybrid) og Kapitän (population).

Blanding 22 er udsået med 25 kg pr ha.

Diploid og tetraploid ital. rajgræs er udsået med henholdsvis 20 og 25 kg pr. ha.

Første afgræsning er sket den 20. maj (8-9 sideskud). Afgræsningen kunne have været påbegyndt nogle dage før. Især i den ene af markerne har køerne haft svært ved at følge med produktionen.

Vi kan konstatere, at hvor rugafgræsning mislykkes, er årsagen oftest en for dårlig spireevne af rugudsæden eller for sen start på afgræsningen.

✓

Bliver plantetallet under 150 planter pr. m2, bliver resultatet: • For dårlig bæreevne med deraf følgende optrædning.

• Mere ukrudt, der kræver ekstra afpudsning.

• Dårligere nedbidning, der medfører angreb af meldug og rust.

• Andelen af vraggræs stiger.

Vær skarp på ruggræsning: • Såning fra begyndelsen af marts i 2-3 cm dybde, når jorden er tjenlig.

• 200 planter/m2 (normalt 90-100 kg rug/ha) og 20 kg diploid ital. rajgræs.

• Afgræs kortvarigt første gang, når rugen har 5-8 sideskud.

• Fortsæt med afgræsning med maks. 5-7 dages mellemrum.

• Afpuds efter behov.

Vision og værdier Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: * Engagement * Nytænkning * Købmandskab * Kvalitet

* Ordentlighed * Korpsånd * Troværdighed * Kundeorienteret adfærd

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk

grobund 22

EU-KURSUS

18 kontrollører på én gang!

Bjarne Nørtoft, svineproducent ved Ølgod, fik sin bedrift gennemgået af ikke færre end 18 EU-kontrollører. Helt frivilligt.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

De kom fra hver sit land – i alt 18 EU-kontrollører, som i tre timer med hver sit lange tjekskema finkæmmede alt vedrørende søerne og smågrisene på Bjarne Nørtofts bedrift. Han havde nemlig sagt ja, da Aarhus Universitet bad ham stille bedriften til rådighed for et kursus, hvor EU-kontrollører fra alle EU’s lande øver sig i at blive bedre til at kontrollere ens.

- Vi efterlyser jo tit, at vi har samme konkurrencevilkår i EU, og det har vi jo ikke, hvis kontrollen udføres forskelligt i medlemslandene. Derfor synes jeg, det giver god mening, at de tager ud på nogle gårde og ser, om de fortolker reglerne på samme måde, forklarer Bjarne Nørtoft.

Han var til gengæld lovet, at der ikke faldt bødestraffe, hvis kontrollørerne mod forventning skulle finde noget at sætte fingeren på. Bjarne så det derfor også som en chance for at få at vide, om de forskellige veterinærer så nogen særlige problemer – og omvendt hvad de syntes dyrevelfærdsmæssigt fungerede godt på gården.

- Det er sin sag for en travl landmand at lukke kontrollører af mange forskellige nationaliteter ind på sin bedrift, men vi har heldigvis ikke svært ved at finde gårde, der vil medvirke, forklarer Inger Anneberg fra AU. - Vi arrangerer kurserne to gange om året i Danmark, og hver gang skal vi have fire gårde til at medvirke. Det bliver i det midtjyske, fordi Billund ligger centralt, når der skal flyves kontrollører og undervisere ind fra så mange lande.

Kontrollørerne er anonyme og må ikke kunne genkendes på billeder. På kurset øver de sig i at blive bedre til at se på dyr – i stedet for blot at måle sig frem.

Bjarne Nørtoft lagde gård til.

Kontrollørerne på kurset modtager også undervisning i den biologi, der ligger til grund for grises behov for at rode, og for at drægtige søer skal have halm til redebyggeri osv.

Kurset omhandler ”Better Training for Safer Food" og er en del af EU’s strategi på dyrevelfærdsområdet.

Fotodokumentation af kronvildtskader Synet af en veletableret vinterafgrøde, der er ødelagt af kronvildt, gør ondt. Hvis du oplever store kronvildtskader på din ejendom, tilbyder vi at fotodokumentere skaderne og give vejledning i, hvordan de bedst kan forebygges eller formindskes gennem afværgeforanstaltninger. Besøget er gratis for medlemmer af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening, og resultatet af besøgene bliver inddraget i det fortsatte arbejde med at registrere kronvildtskader. Dette arbejde finansieres af de to landboforeninger.

Kontakt Nicolai Smed Kjær, tlf. 76 60 21 85 eller nsk@jlbr.dk.

Da de indberettede skader fra efterår og vinter tidligere i år blev opgjort, var afgrøderne på 209 ejendomme ramt, og landmændenes tab blev opgjort til 3,2 mio. kr.

grobund 23

VEDVARENDE ENERGI

Skrottede oliefyret på bedriften Med et tilskud på 500.000 kr. er skiftet til halmfyr tilbagebetalt på maks. 3 år.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Da Frank Madsen på Bjønkjærgård ved Ølgod for et par år siden indledte en omkostningsjagt, var det ikke svært at se, at en årlig olieudgift på 398.000 kr. var en stor klods om benet. Han slog derfor til, da det blev muligt at få tilskud til at lægge om til vedvarende energi. Valget faldt på den CO2-neutrale og biobaserede halmfyring.

- Principielt er jeg ikke tilhænger af tilskud og tilskudsordninger, men når det går hånd i hånd med det miljømæssige, og jeg desuden med Linka har fundet et 100% dansk produkt og en dansk leverandør – så synes jeg, det giver mening, siger Frank Madsen, som fik hjælp af Jysk Landbrugsråd-

givning til at udarbejde tilskudsansøgningen.

Her er reglerne!

Ordningen ”VE til proces” har siden 1. august 2013 gjort det muligt for produktionsvirksomheder, herunder landbrug, at søge om tilskud til at skifte fra fossile brændsler (olie og gas).

Der skal skiftes til fjernvarme eller vedvarende energi som biomasse (fx halm, træflis, træpiller), varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller eller biogas. Under ordningen kan der i årene 2015-2020 ydes årlige tilskud på i alt 400 mio. kr. og 500 mio. kr. i 2021.

OLIEFYR I SVINEPRODUKTIONEN KÆMPE BESPARELSE Hans årlige driftsmæssige besparelse ved at gå over til halmfyring er på 260.000 kr.

- Vi brugte 50.000 liter olie om året plus noget el. Nu er vi kørende med 300-400 halmballer.

Anlægget består af en stor kedel og en lang halmbane, hvorfra indfyringen sker fuldautomatisk.

Derfor er der ikke brug for en buffertank til opvarmet vand. Fremløbstemperaturen ligger stabilt på mellem 75 og 85 grader.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med at være sluppet af med en dyr energiudgift til olie. Nu har vi så lav en varmeudgift, at jeg aldrig skal bekymre mig for, om vi nu kan tillade os at have en god og behagelig varme i staldene.

Den lange halmbane fyldes op med to-tre dages mellemrum. Det tager maksimalt et kvarters tid, og det er al den pasning, det kræver, for at halmfyret fungerer.

Specielt på svineejendomme kan olieregningen være meget høj, hvis et gammelt oliefyr kører døgnet rundt. Nu er det måske tiden at overveje udskiftning.

Der ydes tilskud til nyt kedelanlæg eller ombygning af et eksisterende anlæg, og der ydes tilskud til de nødvendige investeringer ved ændringen herunder fyrrum, lagertanke, ændring og forlængelse af varmerørledninger.

OP TIL 65% I TILSKUD Landbrug kan få op til 65% i tilskud til investeringsbeløbet, som også omfatter selve ansøgningen.

Tilskuddet kan ikke overstige 23 kr. pr. GJ fossilt brændsel, der konverteres over en 10-årig driftsperiode. Den simple tilbagebetalingstid skal være mindst 2 år, ellers bliver tilskuddet reduceret forholdsmæssigt.

Alle de ansøgninger, Jysk Landbrugsrådgivning har medvirket til, har modtaget tilsagn om tilskud – oftest mellem 40% og 65%.

Der kan, samtidig med at anlægget udskiftes, opnås tilskud til energibesparende tiltag af de energiforbrugende processer. Her kan opnås op til 40% i tilskud.

Tilskud kan også ydes til delvis private anlæg, der står ude i bedriften, men der kan kun opnås tilskud til den driftsmæssige andel.

Kontakt gerne Maria Eugster Klug, tlf. 76 60 23 72 eller Martin L. Thysen, tlf. 76 60 23 74. Yderligere oplysninger findes på www.ens.dk/ve-proces

TEKST Maria Eugster Klug Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 72 mek@jlbr.dk

grobund 24

ARVESAG

Læs GROBUND – det betaler sig!

Artikel i Grobund gjorde arvinger 213.000 kr. rigere TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

”Det er da noget værre vrøvl, du skriver i Grobund.”

Stemmen er Peder Døssings, og han er i telefonen en dag i foråret 2013, da han lige har læst advokat Ellen Marie Sørensens artikel om, at værdien af et stuehus ikke skal tælle med, når man opgør aktiverne i et dødsbo.

Peder Døssing mener nok, han ved, hvad han taler om.

Nogle år tidligere døde hans ugifte og barnløse onkel, og Peder var en af arvingerne.

Da boet blev gjort op, var stuehusets værdi talt med,

og derved kom boet op over beløbsgrænsen på 2.595.000 kr. – og så VAR det skattepligtigt!

I den anden ende af telefonen sidder Ellen Marie Sørensen og venter, til Peder Døssing har fået fortalt hele historien. ”Mon ikke jeg lige skulle se på dine papirer. Der er noget, der ikke stemmer”, siger hun.

SAGEN GENÅBNET I dag er Peder Døssing rigtig glad for, at han læste Ellen Maries artikel, og han er endnu mere glad for, at han blev så gal i skralden, at han ringede til hende.

Da den erfarne dødsbo-advokat studerede boopgørelsen sprang det hende i øjnene, at den advokat, der var indsat som bobestyrer, havde lavet

en alvorlig fejl. Stuehusets værdi var ikke trukket ud af boopgørelsen, og derved blev boet skattepligtigt. Arvingerne havde betalt over 1 million kr. til SKAT. - Vi betalte jo den skat, vi fik besked på, fortæller Peder Døssing, der godt nok ærgrede sig. Grænsen for, om et bo er skattepligtigt eller ej var 2.595.000 kr. – og onklens bo røg altså lige en anelse over, da beløbet blev opgjort til 2,7 mio. kr.

EN KLAT PENGE! Men da der blev korrigeret for bobestyrerens fejl, viste Ellen Maries beregning, at arvingerne skulle have ca.

340.000 kr. retur fra SKAT. Det beløb blev dog belagt med bo- og tillægsboafgift.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Men det korte af det lange er, at Peder og de øvrige arvinger endte med at stå med 213.000 kr. i hånden.

Den beskikkede bobestyrer afviste først, at han havde lavet en fejl, men da Peder Døssing forelagde ham beviserne, som Ellen Marie Sørensen havde fremskaffet, erkendte han fejlen. Han valgte derefter at genoptage sagen uden beregning, og det hele afsluttes med det noget mere udbytterige udfald for arvingerne.

- 213.000 er immervæk en klat penge, selvom vi var nogen stykker, der skulle dele, siger Peder Døssing. Selv valgte han at bruge sin del af arven og ”ekstragevinsten” på at gøre sine børn fri af deres studiegæld. En meget kærkommen gestus, forstår man!

Han har stor ros til Ellen Marie Sørensen: - Hun er en rigtig dygtig advokat. Hun lavede et godt stykke arbejde, og hendes salær er i hvert fald også rimeligt, slår han fast. For

grobund 25

"Hendes salær er i hvert fald rimeligt. For hvem vil ikke gerne betale 2.500 kr. mod at få 213.000 kr. ud af det?"

Peder Døssing

hvem vil ikke gerne betale 2.500 kr. mod at få 213.000 kr. ud af det?

Ellen Marie Sørensen er glad over at kunne hjælpe.

- Vi var faktisk inde over

nogle stykker med samme indhold. Og hver gang er det lykkedes at få sagen genopta-

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

get og store summer retur fra SKAT til arvingerne, fortæller hun.

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 26

GRATIS

Håndbog for enker – tæt på ”udsolgt” Fin modtagelsen af Ellen Marie Sørensens gratis håndbog om, hvordan man rent juridisk kan forberede sig på en dag at være alene.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Banker, bedemænd, biblioteker, skoler og læreanstalter har været hurtige til at opdage den nyttige lille ”Håndbog for enker”, som TELLUS Advokater og Jysk Landbrugsrådgivning i sommer sendte på gaden.

- Og da bogen blev kendt i hospice-verdenen, væltede det ind med bestillinger, og der er nu sendt mere end 100 eksemplarer til hospicer rundt i landet, fortæller Ellen Marie Sørensen. Derfor er et oplag, der var skønnet til at holde et par år, næsten forsvundet på kun tre måneder.

- Rigtig mange privatpersoner har også rekvireret bogen. Emnet kan være lidt tabu-belagt, men på dyrskuet i Ribe og til høstmarkedet i Grindsted snakkede vi med mange, som var nysgerrige omkring bogen.

Reaktionerne fra læserne er rigtig positiv. Mange roser bogen for at være letforståelig og give overblik. Også illustrationerne får mange pæne ord med på vejen, og så er folk naturligvis lidt benovede over, at bogen er gratis.

- Bogen har været forholdsvis billig at producere, og for os betyder det meget, at TELLUS Advokater bliver kendt for de kompetencer, vi har på dødsbo- og testamenteområdet. Desuden er det også

meget lettere at rådgive folk, der har sat sig en smule ind i reglerne på området, forklarer Ellen Marie Sørensen.

GODE FORSLAG FRA LÆSERE Som forfatter til bogen glæder hun sig over, at mange læsere er kommet med konstruktiv kritik. Nogle har efterlyst information om løn til efterladte efter funktionærer, og andre har savnet reglerne for forsørgertabserstatning.

De kommentarer vil Ellen Marie Sørensen have i baghovedet, når hun formentlig næste år skal revidere bogen inden udgivelse af 2. oplag.

- Mange har sagt, at de ikke helt kan finde deres egen familie i ét af de otte eksempler, som jeg har med i bogen. Det får mig til at tænke på, hvor unik hver enkelt familie er.

Alle har sine særlige forhold, som vi skal tage højde for, når vi rådgiver om skilsmisser, dødsfald, testamenter osv.

- Men det understreger bare, at bogen ikke kan erstatte individuel rådgivning.

Læseren kan få en idé om de udfordringer, familien kan møde, og hvad der kan være behov for at gøre noget ved.

Og så må man søge individuel rådgivning – og det er der faktisk en del, der gør, fortæller hun.

Mange har været inde til gratis familietjek, hvor en TELLUS-advokat gennemgår familiens forhold og vurderer behovet for at få noget nedfældet i dokumenter.

Persongalleri Anne og Hans Ægtepar i 60-års-alderen med parcelhus med lidt gæld i, samt en lille formue ved siden af.

Kapitel: 5, 6, 7, 9, 10, 11 Eksempel: 1, 2, 3, 4, 5, 7, 13, 14, 18, 19 Ida og John Ugift, barnløst par, der har levet sammen i 7 år, parcelhus med gæld i.

Kapitel: 7, 21 Eksempel: 6, 10, 33 Jette og Lars Ugift par med hver ét barn, ingen fælles børn.

Kapitel: 7 Eksempel: 8, 9, Inga og Jan Par med lille formue, Inga har 2 børn fra tidligere forhold.

Kapitel: 9, 10, 19, 22 Eksempel: 11, 12, 15, 28, 35, 36, 37, 38 Hanne og Mads Ægtepar med dine, mine og vore børn.

Kapitel: 10 Eksempel: 16, 17 Birthe og Egon Ægtepar med 2 børn og en mindre erhvervsvirksomhed, der ligger i et selskab.

Kapitel: 14, 15, 16, 17, 18 Eksempel: 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27 Gurli og Frederik Landmandsægtepar med 3 børn.

Kapitel: 20, 21 Eksempel: 29, 30, 31, 32, 34 Eva og René Ægtepar, manden driver en vinduespudservirksomhed med 1 ansat.

Kapitel: 23 Eksempel: 39, 40

Persongalleriet i ”Håndbog for enker” består af otte par. Fortvivl ikke, hvis det ikke passer præcist på din familie og dit parforhold. Bogen introducerer udfordringerne, og de individuelle løsninger skal findes i samarbejde med en rådgiver.

”Håndbog for enker” af advokat Ellen Marie Sørensen, TELLUS Advokater, udkom i juli 2014.

Bogen er gratis og kan frit rekvireres af alle interesserede. 1. oplaget på 1.500 stk. er næsten revet væk, og derfor er der planer om at trykke en revideret udgave i 2015.

7

DOKUMENTATION

grobund 27

Overvejer du at opdele din bedrift?

En opdeling af bedriften sker typisk ved at marken drives i ét CVR-nummer og husdyrproduktionen i et andet.

TEKST Gjerluf Hansen Ejendomsrådgiver TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 36 gha@tellusadvokater.dk Der kan være mange grunde til at foretage en opdeling af bedriften. Nu, hvor mælkekvoten falder væk, er en af begrundelserne, at man kan få aktiveret saldoen for køb af mælkekvote (dvs. få fratrukket beløbet i den skattepligtige indkomst), såfremt betalingsrettighederne overføres til et andet CVR-nummer/ selskab.

En anden begrundelse er, at man ikke risikerer at få træk

i støtten, hvis der sker en overtrædelse af krydskravene i stalden.

For at sikre at opdelingen af bedriften bliver respekteret af NaturErhverv, er der nogle krav, som skal være opfyldt.

REEL OPDELING Det er vigtigt, at opdelingen er reel. Der skal være tale om to rigtige virksomheder med egne regnskaber, medarbejdere og lignende.

Det anbefales derfor, at der ligger skriftlige kontrakter på fx leje af bygninger, salg af inventar, besætning m.m.

Alle transaktioner mellem de to virksomheder skal ske på markedsvilkår.

at undgå træk i støtten. Derfor er det vigtigt, at have gode økonomiske og landbrugsfaglige grunde til at bedriften er delt. Myndighederne kigger også på, om ejerkredsen i begge virksomheder er ens.

Det hjælper ikke at indsætte et familiemedlem i det ene af selskaberne, hvis vedkommende ingen funktion har i det.

Af disse grunde er det yderst vigtigt at få vurderet, om bedriften skal opdeles, når man er i gang med et glidende generationsskifte eller i gang med at etablere et samarbejde mellem en eller flere af naboerne.

INGEN PATENTLØSNING FARE FOR OMGÅELSE Man kan risikere, at myndighederne har en antagelse om, at opdelingen er foretaget for

En opdeling af bedriften forhindrer ikke fradrag i støtten, såfremt der sker overtrædelser af krydskravene i

markselskabet (fx overtrædelse af bræmmekravene, overgødskning eller lignende). Man må også påregne større udgifter til administration, idet der skal laves et ekstra regnskab.

RÅD OG VEJLEDNING En opdeling af bedriften er altså lettere sagt end gjort.

Det er vigtigt at få planteavlsrådgiver, driftsøkonom og revisor på banen for at få alle problemstillinger belyst.

Glemmer man eksempelvis at få betalingsrettighederne flyttet til markselskabet, mister man enkeltbetalingsstøtten.

Jysk Landbrugsrådgivning og TELLUS Advokater er parate med gode råd og hjælp til det nødvendige papirarbejde.

– sætter fuld gas på dine vækstønsker med fuld effekt på bundlinjen

– sætter fuld gas på dine vækstønsker Vi har sammensat et team af vækstagenter i Jysk Landbrugsrådgivning. De har deres faglige baggrund med fuld effekt på bundlinjen i miljø, lovgivning, byggeri, strategi og helhedsvurdering af mælkeproduktioner.

– sætter fuld gas på dine vækstønsker med fuld effekt på bundlinjen

Vækstagenter i Jysk: Morten S. Thomsen Tlf. 76 60 21 51 Mail: mst@jlbr.dk • Strategi • Kapacitetsomkostninger

Bo Kær Petersen Tlf. 76 60 21 55 Mail: bkp@jlbr.dk • Strategi • Bemanding

Trine Riis Jeppesen Tlf. 76 60 21 89 Mail: trj@jlbr.dk • Ny teknologi • Staldsystemer • Miljøstrategi

Christien Bas • Staldbyggeri • Logistik • Arbejdsoptimering • Strategi

Vi samarbejder med Christien Bas, Danace, www.danace.dk

Har du ideer og vilje til vækst – så kontakt en af vores vækstagenter og få lagt en vækstplan med potentiale!

grobund 28

NY LOVGIVNING

Stramninger i reglerne om dødsboer

Det er blevet sværere at få tilladelse til privat skifte, når afdøde har begrænsede likvide midler.

TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk Fra 1. juli 2014 er der strammet op på reglerne for, hvornår arvinger kan få lov til privat skifte af et dødsbo.

Det har hele tiden været et krav, at boet skulle være solvent. Det har man hidtil forstået sådan, at værdien af aktiverne (dvs. ejendom, bil, indestående i bank, værdipapirer osv.) skulle være større end gælden.

Efter de nye regler skal skifteretten derudover lægge vægt på, om der er likviditet i boet til at betale de løbende udgifter. I mange boer er det væsentligste aktiv en fast ejendom, som er belånt med et kreditforeningslån. Ofte er der ikke mange penge i banken ved siden af. Det kan derfor være svært at finde penge

til at betale kreditforeningslån, ejendomsskat, forsikringer, lys, vand og varme, i ret lang tid efter dødsfaldet. Pengene slipper simpelthen op!

Opstramningen af loven betyder, at skifteretten skal afvise et privat skifte, hvis der ikke vurderes at være likvide midler i boet til at betale de løbende udgifter med. Nogle skifteretter tillader dog privat skifte, hvis arvingerne stiller en kontant sikkerhed for udgifterne.

HØJST 15 MDR. TIL AT SÆLGE Et privat skifte skal sluttes senest 15 måneder efter dødsdagen. Hidtil har det dog i en del tilfælde været muligt at få en ekstra frist, typisk på et halvt års tid, til at få solgt boets ejendom.

Også den regel er nu ændret.

I praksis vil det fremover stort set være umuligt at få en ekstra frist til at få solgt boets ejendom.

HVAD KAN DU/I GØRE? Det er vigtigt, at du og dine eventuelle medarvinger – inden I tager kontakt til skifte-

retten – skaber jer et overblik, både over boets aktiver og gæld og over de løbende udgifter, som skal betales, mens boets behandles. Hvis der ikke er rede penge i boet til at betale udgifterne med (eller fx værdipapirer, som kan sælges), skal I gøre op med jer selv, om I vil deponere et beløb, som kan bruges til at lægge ud for boets udgifter.

Hvis I ikke kan – eller ikke ønsker at – opfylde skifterettens betingelser for privat skifte, vil skifteretten sætte en bobestyrer til at behandle boet. I har i et vist omfang mulighed for selv af få indflydelse på, hvem der skal være bobestyrer.

Hvis I mod boets slutning må erkende, at I ikke når at få ejendommen solgt, har I to muligheder: • I kan bede om, at boet nu overgår til bobestyrerbehandling. I kan her foreslå skifteretten at udpege den advokat, som har hjulpet med det private skifte, til bobestyrer. Dermed undgås dobbeltarbejde.

• Eller I kan vælge at over-

tage ejendommen selv som arv og afslutte boet.

Derefter står I som ejere af ejendommen og har selv ansvaret for at få den solgt, lejet ud, eller hvad I nu beslutter, der skal ske.

Der er ulemper ved begge løsninger: At få en bobestyrer på medfører som regel, at bobehandlingen bliver lidt dyrere.

At overtage ejendommen selv betyder, at der skal sættes en værdi på ejendommen i boopgørelsen. Denne værdi skal I betale boafgift af. Hvis I efterfølgende ikke får den pris for ejendommen, som den er sat til i boopgørelsen, har I betalt boafgift af penge, I aldrig får.

Hvis I derimod har sat prisen for lavt i forhold til den salgspris, I senere får, skal I betale skat af forskellen.

SPØRGSMÅL Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med behandling af dødsboer, kontakt da TELLUS Advokater.

Ellen Marie Sørensen, tlf. 76 60 23 40 og Mette Hansen, tlf. 76 60 23 41

FIBERBREDBÅND

grobund 29

Laaangsomt internet?

Så se her!

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Hvis du går og bander over, at du har et sløvt internet, så skal du måske lige tjekke på www.setelecom.dk/jlbr, om det nu også ser så sort ud, som du tror.

SE har for gjort det let for dig som landmand at finde ud af, hvor udbredt bredbåndet er, og hvordan dine muligheder for at få et lynhurtigt og effektivt internet er.

Fibernettet breder sig gradvist ud over hele landsdelen, og i 2018 lover SE total dækning. I dag kan ca. 70% af alle hjem og virksomheder i SE’s forsyningsområde få fiberbredbånd. Måske er nettet allerede etableret i nærheden af dig. Det ser du let på www.setelecom.dk/jlbr.

Hvis du alligevel bliver skuffet, når du tjekker på din adresse, så giv ikke helt op.

SE oplyser, at hvis en gruppe naboer i et område enes om

Chancen for en bredbåndforbindelse er faktisk bedre her i regionen end i resten af landet.

Lodsejermøde

at bestille fibernet, så kan det fremme sagen.

Fibernettet vil løse forbindelsesproblemer i forhold til internettet. Som sidegevinst vil nogle landmænd vælge at tilkøbe en god løsning på TV og telefoni. Men det er en anden historie. Den kan du læse om på www.se.dk.

TRÅDLØST ALTERNATIV FRA JYSK IT Kan SE ikke hjælpe dig med fibernet her og nu – og har du ikke tålmodighed til at vente – så kontakt Jysk IT. Medarbejderne her har gode erfaringer med at etablere trådløse modeller. Det er dog fælles for disse løsninger, at de ikke kan give samme hastighed som fibernet.

- Mange steder får vi lavet en forbindelse af god kvalitet, men der er desværre også bedrifter, der ligger så uheldigt, at det enten bliver en svagere forbindelse – eller vi helt må opgive, siger Martin Kristensen fra Jysk IT.

Personalenyt Ny pedel Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg har fået ny pedel. Det er den 54-årige Jørgen Højgaard, der nu udfører service og vedligehold og øvrige pedelopgaver på bygningen på John Tranums Vej. Jørgen Højgaard bor i Bøvl ved Sønder Omme, og han har mange års erfaring med pedelarbejde fra tidligere job.

Lærling Mikkel Bargisen (18 år) er ansat som IT-support-lærling i Jysk IT i Billund.

Operation Engsnarre udløber – og hva’ så?

Onsdag den 19. november 2014 kl. 19.00-21.30 Eventyrgården, Vesterled 52, 6851 Janderup De første tilsagn i landbrugs- og miljøprojektet Operation Engsnarre i Varde Ådal og engene ved Ho bugt udløber i 2017. Det er snart!

Hvad er status på arealerne?

Er der kommet flere engsnarrer eller andre engfugle i området?

Hvad må du på arealerne efter 2017?

Hvilke muligheder er der for nye tilsagn?

Hvad kan man gøre for at forbedre forholdene for naturen og engfuglene?

Få svar på dine spørgsmål!

Arrangementet er gratis.

Tilmelding senest 14. november 2014 hos Jysk Landbrugsrådgivning på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Program Velkomst v/Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening Status på Operation Engsnarre og ønsker til den fremtidige drift for yderligere forbedringer af natur- og miljøtilstanden v/John Frikke, Nationalpark Vadehavet Hvad må du på dine arealer, når tilsagnene udløber?

Varde og Esbjerg kommuner Hvilke tilskudsmuligheder er der, når Operation Engsnarre ophører v/Annette Andersen, NaturErhverv Praktiske eksempler på fremtidsmuligheder • Kort indlæg om et hydrologiprojekt • Kort indlæg om et afgræsningsprojekt • Kort indlæg om udførte hegningsprojekter v/lodsejere og rådgivere Debat om lodsejernes ønsker til den fremtidige drift Lodsejermødet ”Operation Engsnarre i fremtiden” er arrangeret af Jysk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Varde og Esbjerg kommuner, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen. Delvist finansieret af Nationalpark Vadehavet.

grobund 30

KALENDER OPERATION ENGSNARRE UDLØBER – OG HVA’ SÅ?

KURSUSDAG OM KALVE

Onsdag den 19. november kl. 19.00-21.30 Eventyrgården, Vesterled 52, 6851 Janderup

Tirsdag den 16. december kl. 9.30-16.00 Kursusstederne oplyses efter endt tilmeldingsfrist.

Se mere side 29.

Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Varde og Esbjerg kommuner, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen

Se mere på side 7.

Arrangør: Jysk Kvæg

PLANTEFAGLIG AFTEN Hvordan gik det i marken og i forsøgene i 2014 Jysk Mark vil gerne invitere dig til en plantefaglig aften, hvor vi gør status på året 2014.

Planteavlsrådgiverne gennemgår markforsøgene, og hvordan det generelt er gået i marken.

Målet er at samle op på de erfaringer, vi alle kan bruge i marken i den fremtidige dyrkning.

Du kan vælge at deltage i en aften om grovfoder og/eller salgsafgrøder.

Inden for grovfoder er der særligt fokus på græs og majs, mens man på salgsafgrøder koncentrerer sig om rug, vinterraps og efterafgrøder.

Vælg mellem møder i Billund eller Esbjerg.

Den 10. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Den 11. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på Majsmarken 1, 7190 Billund.

(OBS: Indholdet af de to møder er ens)

Tirsdag den 20. januar kl. 9.00-15.00 Jysk Landbrugsrådgivning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

MEDICINHÅNDTERINGSKURSUS/SVIN Tirsdag den 13. januar 2015 kl. 8.00-16.30 Majsmarken 1, Billund Kurset, som gennemføres af dyrlæger fra Vetteam, består af både undervisning og praktiske øvelser.

Program: • Generel lovgivning vedrørende medicin og sundhedsrådgivningsaftaler.

• Medicin, medicintyper og opbevaring.

• Sygdomme: Kort om almindelige sygdomme.

• Praktiske øvelser.

Tilmelding: Senest mandag den 5. januar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Pris: 1.300,- pr. person inkl. forplejning Arrangører: Vet-team og Jysk Svin

6 INFORMATIONSMØDER OM SUMMAX

Plantefaglig aften om GROVFODER foregår:

SKAB EN ARBEJDSPLADS I VERDENSKLASSE

MAJSMARKEN 1, BILLUND: Onsdag den 19. november kl. 13.00-16.00 og kl. 19.00-22.00 Torsdag den 4. december kl. 14.00-16.00 JOHN TRANUMS VEJ 25, ESBJERG: Mandag den 24. november kl. 19.00-21.00 Onsdag den 26. november kl. 9.00-12.00 og 13.00-16.00 Arrangør: Jysk Regnskab

Workshop i LEAN-ledelse er for dig, der vil skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor der skabes gode produktionsresultater ved hjælp af involvering og overblik. Formålet med LEAN-værktøjerne er at opnå et bedre arbejdsmiljø, hvor der er styr på de ugentlige opgaver, og hvor der sker løbende forbedringer via inddragelse af og kommunikation med medarbejderne. Slutmålet er en bedre bundlinje, skabt sammen med engagerede og selvhjulpne medarbejdere, som fastholdes i en længere ansættelsesperiode.

Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 12. januar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Pris: 1.995 kr. inkl. 1 times supervision af en LEAN-rådgiver på din bedrift.

Arrangør: Jysk Kvæg

FOKUS PÅ MINK Mandag d. 12. januar kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 Billund eller tirsdag d. 13. januar kl. 18.00, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø Plantefaglig aften om SALGSAFGRØDER foregår: Den 10. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på Majsmarken 1, 7190 Billund.

Den 11. december hos Jysk Landbrugsrådgivning på John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø (OBS: Indholdet af de to møder er ens) Møderne begynder kl. 19.00, og der serveres kaffe/kage.

Arrangementerne er gratis. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 5. december på 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Møderne starter med spisning.

Bliv opdateret på sidste nyt inden for nøgleområder for pelsdyravlere: • Skat – herunder ændringerne i virksomhedsordningen.

• Driftsøkonomi med fokus på fremstillingspris.

• Miljø – herunder beredskabsplan for minkfarm samt APV. • Aftenen sluttes af med indlæg fra ”Oh! by Kopenhagen Fur”, som vil fortælle om tankerne bag konceptet, udviklingen af det og, hvordan det går med salget af produkterne.

• Et udsnit af kollektionen vil blive fremvist.

Nærmere program udsendes via avlerforeningerne og Landbrug Syd. Tilmelding senest onsdag den 7. januar 2015 på tlf. 76 60 21 00.

Pris 200 kr. inkl. spisning.

Arrangør Jysk Minkteam

KALENDER JYSK PLANTEDAG Torsdag den 5. februar kl. 9.30-15.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Hovedtemaet for Jysk Plantedag 2015 bliver ”Produktionsstyring i praksis, nøgletal og økonomi”. Vi skal bl.a. høre, hvilke krav et pengeinstitut stiller til markproduktionen, hvilke potentialer, der er inden for grovfoder, salgsafgrøder og kartofler samt en succeshistorie fra en landmand.

Efter hovedtemaet bliver der mulighed for at dele sig op i tre spor, henholdsvis grovfoder, salgsafgrøder og kartofler.

Dagen afsluttes fælles, hvor der bl.a. vil blive givet en markedsorientering.

Programmet vil blive offentliggjort på jlbr.dk.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Mark & Miljø

SPRØJTECERTIFIKAT OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-nr. 40837) Billund: 20. nov., 22. nov. 17. dec.

Esbjerg: 2. dec., 4. dec., 11. dec.

Tidspunkt kl. 8.30 - 16.00 Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne herfor.

Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål, kontakt da Lene Gripping på mail lgr@jlbr.dk eller telefon 76 60 23 90.

Ved tilmelding oplyses deltagerens navn, CPR- og CVR-nummer samt uddannelsesniveau.

Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole, 6740 Bramming og Jysk Landbrugsrådgivning

grobund 31

Regionsrådsformand

Carl Holst

Mandag den 17. november kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, Billund

Regionsrådsformand i Region Syd, Carl Holst, holder indlæg om de aktuelle politiske forhold, som kan være af stor betydning for udviklingen af både erhverv og bosætning på vores egn.

Arrangeres i samarbejde mellem Midtjysk Landboforenings Seniorklub og Jysk Landbrug

”Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke”

citat: Poul Henningsen

Sydvestjysk Landbo Senior

Juletur til Slesvig Den 26. og 27. november. Kl. 8.30: Afgang Korskroen, opsamling i Bramming og Ribe Juleturen går i år til Sønderjylland og Slesvig.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Bliv opdateret, inspireret og få ny motivation på

JYSK ØKOLOGIDAG 2014 Vi har noget for enhver smag og størrelse – bl.a. giver vi 5 skarpe om: • • • •

Sommerens erfaringer med afgræsning Mælkeproduktionen under lav mælkepris Proteindyrkningens forudsætninger for succes Sund økologisk jord

Dato: Sted: Pris: Tilmelding: Arrangør:

Tirsdag den 25. november kl. 9.30-15.30 Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, 7190 Billund 995,- kr. pr. person inkl. forplejning Senest mandag den 17. november på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Jysk Økologi

76 60 21 00 Billund

Esbjerg

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

Se det fulde program for dagen på www.jlbr.dk

– FOR FREMTIDEN!

FÅ NY INSPIRATION: Troldgaarden, et alternativt, økologisk landbrug: Fra ide – til økologisk landbrug – til oplevelse – til forretning! v/Philip Dam ,driftsleder på Troldgaarden og deltager i TV-serien ”De unge landmænd”

Når en af os dør Onsdag den 26. november kl. 14.00 Markedsrest., Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag om, hvad man med fordel kan tænke igennem, inden den ene ægtefælle falder bort.

Advokat Mette Hansen, TELLUS Advokater i Billund, fortæller om testamente, ægtepagt, skilsmisseægtepagt, giver eksempler på arvesager og fortæller om reglerne for gaver.

Et meget relevant emne for både unge og lidt ældre.

Ungdommen i dag!

Onsdag den 14. januar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Forstander Troels Sørensen på ”Bjergsnæs Efterskole” ved Viborg fortæller om ungdommen i dag.

Er de forkælede? Kan vi regne med, at de vil passe os, når vi bliver gamle? Er de dygtige?

Troels Sørensen har god føling med den nye generation i kraft af sin daglige omgang med efterskolens elever. I øvrigt har han har rod i landbruget, nemlig Vindinggård i Skibelund.

grobund 32

Til jordbrugere

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă˜ Ă˜ 6705

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

– sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Gür du med tanker om køb eller salg?

indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har appellerer vi altsü til de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed Fü en uforpligtende snak med LandboGruppen – et men det ikke tilfÌldet. TvÌrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil Ìndre med din hjÌlp. mod af team gennemførelse salg og ejerskifte! arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sÌson bejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, hul pü opgørelsen af regnskaat du kan fü dit regnskab bet før jul. Det gÌlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for büde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut.

Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro.

Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar – pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ billigere og tidligere regnskabejde.

Majsmarken 1, 7190 Billund ber.

Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

– et stÌrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe LL.Taylor Hansen Dorthe SekretĂŚr SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143