Grobund nr. 4, 2023 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Her steg ydelsen med næsten 17 % på et år Side 12

Ny fond skal cementere dansk landbrugs placering i verdenseliten Side 18

Mød årets læremester 2023: Jeppe Knudsen Side 20

4 | 2023

LEDER Grobund nr. 4 · 2023 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Klaus Eriksen (Ansvarshavende chefredaktør) Tlf. 61 69 97 00 ker@sagro.dk Kasper Frank Christensen Tlf. 31 59 60 06 Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Kasper Frank Christensen Næste Grobund: 7. marts 2024 Oplag: 20.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Stibo Complete

Foto: Torben Worsøe

Det her har du nok brug for at læse – og måske bliver du stolt Debatten har kørt for fulde gardiner de sidste måneder, efter at Berlingske havde taget billeder af bunden i forskellige vandmiljøer. Læg dertil CO2-debatten, som kører i en til tider uforsonlig tone. Men hvis vi tager et kig fra helikopteren, er der virkelig meget, vi kan være utrolig glade for. Ikke mindst den seneste meningsmåling, som blev foretaget af Epinion for Altinget og DR. Her fik et repræsentativt udsnit af befolkningen spørgsmålet: ”Landbrug optager i øjeblikket omkring 60 % af Danmarks areal. Hvilket af følgende tre udsagn er du mest enig i?” Og her svarede hele 68 %, at ”dansk landbrug har en passende størrelse”, 15 % mente landbruget fylder for meget, 9 % mente for lidt, og 9 % svarede ”ved ikke”. Det er altså et fantastisk udgangspunkt, og det viser, at på trods af den seneste tids debat, er der solid opbakning til os i befolkningen. Endnu bedre blev det, da kommunikationsbureauet Radius CPH for 15. år i træk målte forskellige faggruppers troværdighed. Her fik vi en historisk høj placering som nummer 17; ganske vist efter læger, sygeplejersker osv. Men langt over embedsmænd (21), journalister (24), bilforhandlere (25) og politikere (26). Men hvordan kan det egentlig være, at vi trods mediestorme og deslige ligger så godt i svinget?

Det vi gjorde for Danmark Jeg tænker, årsagen er mangesidet. Men en helt central ting, jeg selv er stolt af, er vores evne til at følge med samfundsudviklingen. Da mine forældre var børn, var der fødevaremangel i Europa, og også her trådte landbruget i karakter. Vi omstillede os, tog traktoren i brug og kunne derfor fokusere på at producere flere fødevarer i en stadig højere og højere kvalitet. Det har vi fortsat med, så danskerne – på trods af galopperende inflation – stadig kan få højkvalitetsfødevarer til overkommelige penge. Det var aldrig gået, hvis ikke vores vores viden og evne til at bruge moderne teknologi var helt oppe i verdensklassen. Men det er der, vi ligger. Hvem har ikke prøvet at få det anerkendende nok fra udenlandske kolleger? Ja, det er jeg virkelig stolt af.

Over de sidste 20 år og frem til nu har man også diskuteret, hvordan man redder ”Udkantsdanmark”. Her kan jeg ikke lade være med at smile, for mellem 2010 og 2020 steg antallet af ansatte på vores fuldtidsbedrifter hele 3.500, så det samtalede antal her er 29.200. Og de arbejdspladser er ikke placeret i ”udkants-Randers” eller andre større provinsbyer. Vores er derimod helt derude, hvor man er nervøs for, om skolen lukker, eller om den lokale købmandsbutik overlever – og hvor man under alle omstændigheder skal køre langt for at komme til lægen. Vi er ganske enkelt en stor del af det jyske centralnervesystem, som strækker sig fra Grenen til grænselandet. Det er jeg virkelig både enormt glad for og stolt af.

Det vi fortæller til Danmark Men alt det, vi gør, batter lige som ikke noget i den offentlige mening, hvis ikke vi fortæller om det. Derfor har Landbrug & Fødevarer indstiftet Samfundsprisen. Og jeg er enormt stolt af, at prisen i år endnu en gang gik til en fra SAGRO-land, denne gang Kristian Therkildsen, som er en fremragende ambassadør for alle os landmænd; ikke mindst i sit lokalsamfund, hvor han var helt central i genoprettede Kvong Mose og anlæggelsen af en bræddesti, så naturperlen nu er tilgængelig for alle. Både Kristian Therkildsen og alle os andre, der er gode til at invitere offentligheden indenfor, er med til at sørge for, at billedet af landbruget i befolkningen bliver mere retvisende. Så når debatten er skrækkelig, og nogle slynger usandheder ud i debatten om landbruget, så tag en dyb indånding: Vi er troværdige, og folk kan faktisk rigtig godt lide os. For vi arbejder hver eneste dag stenhårdt på at blive bedre, grønnere og ikke mindst holde liv i de små lokalsamfund. Alt det bemærker folk – og det er jeg stolt af.

Det vi gør for Danmark Tænk på, at når du læser denne leder, så er landbruget mere bæredygtigt, end det var i går; dette takket være anvendelsen af flere og flere højteknologiske løsninger: Droner, solcelleanlæg, lagring af kulstof i jorden. Du er velkommen til selv at indsætte flere ord, som ikke bare er smarte ”techord”, som man forventer vil blive til noget. Fælles for alle teknologierne er, at det lige nu enten bliver brugt eller er i færd med at komme i brug.

Af Niels Laursen Formand Sydvestjysk Landboforening

Takket være Terese Jarltofts forskning er det nu muligt at opkoncentrere de vigtige antistoffer, som kalve optager via råmælken. Næste skridt er at få teknologien ud at virke på bedrifterne.

40 % i tilskud til investeringer: Næsten alle vil få de penge, de søger om Kæmpepuljen er på hele 570 mio. kr., som skal fordeles til 10 forskellige indsatsområder. Derfor har SAGRO et helt team af rådgivere, der står klar til at hjælpe med de drilske detaljer.

INDHOLD

Det her kan betyde alverden for kalveopdræt i hele verden

Mød årets læremester 2023, Jeppe Knudsen Hvis unge mennesker skal have en god læretid, er der flere ting, man skal være særligt opmærksom på. For nutidens unge er forskellige fra dem, som var elever for 20 år siden.

Leder

I felten for medlemmerne

Kravet er der – lad os få det bedste ud af det (småbiotopbrak)

Det her kan betyde alverden for kalveopdræt i hele verden

Vi skal ikke sælge andet end god rådgivning

Her steg ydelsen med næsten 17 % på et år

Moms: Sådan er de nye renteregler

Er du en af dem der har opsat din folkepension?

Kvægpolitisk nyt

Ny fond skal cementere dansk landbrugs placering i verdenseliten

Mød årets læremester 2023: Jeppe Knudsen

40 % i tilskud til investeringer: Næsten alle vil få de penge, de søger om

Her er minkavlernes juridiske muligheder

Invester i dine medarbejdere, før du skal investere i at ansætte nye

Set i bakspejlet

Kalender

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

Fra tekst til handling

I november sidste år indgik Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland en klima-partnerskabsaftale med Herning og Ikast-Brande Kommuner. Den 8. august 2023 mødtes de fire parter for bl.a. at prioritere de forskellige indsatsområder for at kunne nedbringe udledningen af klimagasser fra erhvervet – vel at mærke med bevarelse af produktionen i kommunerne. Blandt de fælles indsatsområder blev bl.a. følgende emner drøftet: VE-anlæg i det åbne land, udtagning af labundsjord, biokul og -gas samt skovrejsning osv.

Agerlandets fugle er i fokus

Agerlandets fugle er i kraftig tilbagegang. Antallet af viber er i dag mindre end 20 % af, hvad det var for nogle årtier siden. Og antallet af agerhøns er endnu mindre. Situationen vækker bekymring både hos landmænd, jægere og grønne organisationer. Derfor blev der tirsdag d. 3. oktober afholdt møde hos Jens Simonsen ved Sinding under emnet: Indsatser for agerlandet fugle, fordi man ønsker at finde en løsning på problemet. Det var et åbent arrangement afholdt af Herning-Ikast Landboforening, Holstebro Struer Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland i samarbejde med bl.a. SEGES, DN-Herning, SAGRO, Jægerforbundet, Biavlerne m.fl.

Frivillige aftaler om BNBO-aftaler i Struer Kommune er på vej mod fuld dækning

Holstebro Struer Landboforening og Struer Kommune har intensiveret deres samarbejde med en målrettet indsats for at sikre, at frivillige BNBO-aftaler implementeres i hele kommunen. I Struer Kommune er der i alt 14 BNBO-områder, og i øjeblikket er der allerede indgået aftaler mellem lodsejere og vandværker for 11 ud af disse 14. De mange aftaler er resultatet af en langstrakt, omfattende og udfordrende proces, der har krævet stærke forhandlingsevner og tålmodighed.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Den indgåede dialog og den fælles forståelse for arbejdets betydning har været afgørende for at sikre, at 11 klare aftaler er på plads i kommunen. Der mangler nu blot et par sidste underskrifter, og forventningen er, at de resterende tre aftaler også kan opnås frivilligt. Dog er det en mulighed, at de sidste aftaler kan ende med at kræve påbud, hvis frivillige aftaler ikke opnås. Det igangværende arbejde mellem Holstebro Struer Landboforening og Struer Kommune viser en positiv udvikling hen imod fuld implementering af BNBO-aftaler i hele området, hvilket tydeligt viser, hvor langt man kan nå med dialog og frilvillighed.

Samarbejder om landbrugsforløb for byens børn

Holstebro Struer Landboforening og Struer Bibliotek har forenet kræfterne i et nyt og spændende samarbejde, der sigter mod at bringe landbruget tættere på byens børn. Det nye initiativ tilbyder alle børn i byens dagtilbud et særligt forløb om landbrug, der starter med bibliotekets levering af bogkasser til institutionerne fyldt med bøger om bondegårde, landbrug, traktorer og landbrugsdyr. Ud over bogkasserne vil børnene blive inviteret til et læringsforløb på biblioteket, hvor de kan lege med en stor legetøjsbondegård og lære om dagligdagen på et landbrug. Som en afslutning på forløbet arrangerer landboforeningen en busudflugt, der tager børnene med til Landbrugets Oplevelsesplads lige vest for Holstebro. Her kan de møde heste, grise, køer, får, geder og et væld af interessante afgrøder. Landboforeningen glæder sig over at kunne byde mere end 200 børn velkommen på oplevelsespladsen via det nye samarbejde med Struer Bibliotek. Forløbet forventes at strække sig fra maj til sensommeren 2024 og vil give børnene en unik mulighed for at fordybe sig i og forstå landbrug på en sjov og lærerig måde.

projektet vil man give 10 forskellige landbrugsbedrifter på tværs af de to kommuner hjælp til brug af ESGreenTool og til at lave en klimahandlingsplan med konkrete tiltag. Alt sammen med henblik på at gøre begge dele mere tilgængelige for samtlige landmænd i de deltagende kommuner. Projektet skal også forsøge at finde de barrierer og udfordringer, der er forbundet med den grønne omstilling af landbruget i Varde og Esbjerg Kommune.

Et rent havmiljø er et fælles ansvar

Jysk Landbrug indgår klimapartnerskabsaftale

Billund Kommune og Jysk Landbrug indgik i november en partnerskabsaftale, der blandt andet forpligter parterne på at sikre realiseringen og implementeringen af relevante handlinger fra Billund Kommunes klimaplan, så udledningen af klimagasser bliver reduceret, og klimatilpasningen bliver fremmet. Landbruget er et af de største erhverv i Billund Kommune, og ifølge klimagasopgørelsen for 2020 fylder sektoren 53 % af de samlede klimagasudledninger i kommunen.

Derfor vil parterne til at starte med arbejde sammen om at afsøge mulighederne for og skabe et multifunktionelt jordfordelingsprojekt. Partnerskabet rummer også en række spændende perspektiver for udvikling af landdistrikterne og for at sikre lokal forankring, hvor succesfulde løsninger og erfaringer vil kunne skaleres til andre kommuner.

”Et sundt vandmiljø kræver mange efterafgrøder”. Det virker som om, at det er sådan, myndighedernes logik er i jagten på et vandmiljø i god økologisk tilstand. Og antallet af efterafgrøder har da også haft en stejl opad gående kurve i mange år og alligevel ser vi ikke den ønskede effekt i vandmiljøet. I landbruget ved vi godt, at vandmiljøet er en kompleks størrelse og påvirkes af mange forskellige faktorer. At skrue op på ”efterafgrøde-knappen” og mange steder lande på over 100 % efterafgrøder løser ikke opgaven. I forbindelse med landbrugsaftalen fra 2021 blev det aftalt, at der skulle laves en såkaldt second opinion af de danske vandområdeplaner 2021-2027 (VP3). Og et delelement i denne second opinion bestod af en række udenlandske forskere, som afleverede deres rapport i slutningen af oktober. Deres konklusioner er, at VP3 er i strid med de gældende EU-regler flere steder i Danmark. Et andet væsentligt element i rapporten afslører desuden, at Tyskland og Sverige udskyder deres reduktionsindsatser i ti år eller mere. På den baggrund konstaterer panelet, at miljømålene i Danmark ikke vil kunne nås i 2027. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre os umage og gøre, hvad vi kan for at bidrage med indsatser, der reducerer udledninger til vandmiljøet. Det betyder derimod, at vi har tid til at lave intelligente indsatser, der er fagligt funderet. Indsatserne skal afstemmes, og det handler både om landbrug, spildevand og andre presfaktorer i Danmark såvel som landene omkring os. En af de sidste dele i second opinion består af de fire kystvandråds anbefalinger. Tre af de fire kystvandråd håndterer henholdsvis Vadehavet, Ringkøbing Fjord og en del af Limfjorden, som er de kystvande, der modtager vandet fra en stor del af medlemmerne af ejerforeningerne bag SAGRO. Kystvandrådene skal afrapportere senest den 31/12-2023. Virkemidler skal ikke smøres ud med en bred pensel - de skal placeres intelligent på baggrund af lokal viden. Vi ser frem til anbefalingerne fra de fire kystvandråd, som tager afsæt i virkeligheden og ikke i regneark og skrivebordsmodeller.

Sydvestjysk Landboforening indgår aftale med Varde og Esbjerg Kommuner

Klimaprojektet vil give landbrugsbedrifter på tværs af Varde og Esbjerg Kommuner viden og værktøjer til styrket klimahandling. Som en af de største industrier i de to kommuner, udgør landbruget også en stor del af klimabelastningen i området. Derfor er man gået sammen om lave et treårigt klima-landbrugsprojekt, hvor SAGRO indgår som projektleder. Som en del af

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 22 26 42 90

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15

Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Kravet er der – lad os få det bedste ud af det Landbruget bliver mødt af krav om 4 % ikke-produktive arealer og nye muligheder for tilskud i forbindelse med småbiotoper. Det bør få landmændene til at stoppe op og overveje brugen af arealerne. Tekst: Jannik Poulsen Journalist

Foto: Lisbeth K. Knudsen

Tabet af biodiversitet er godt på vej til at kunne måle sig med klimakrisen, når vi kigger i krystalkuglen for landbruget. Der kommer løbende politiske og samfundsmæssige krav – og der er helt sikkert flere på vej. Senest har et krav fra EU, det såkaldte GLM 8-krav, betydet, at 4 % af omdriftsarealet skal udlægges til ikke-produktive arealer. Her kan du lige så godt overveje at give pladsen til naturen i form af småbiotoper. - Det er naturligvis svært at finde 4 % i rene småbiotoper – men start dog med disse. Det er her, du får mest natur for pengene, og det er typisk her, du lægger mest arbejde og alligevel får det ringeste udbytte, fortæller Lisbeth Knudsen, som er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Til daglig rådgiver hun blandt andet landmænd om, hvordan der bliver plads på bedriften til både produktion og den natur, der var der først. - Vi oplever naturligvis bekymringer om, hvorvidt småbiotoper og flerårig brak udvikler sig og udpeges til § 3-natur, som ikke igen kan dyrkes. Men det er muligt at søge genopdyrkningsret på arealerne, så den risiko er begrænset.

”Der mangler lort og lig i landskabet…” Moderne landbrug er effektivt, og naturen er både doven og uproduktiv – i hvert fald målt på salgbare varer. Derfor har tendensen i årtier gået på at fortrænge det naturlige og uordentlige, og blandt de største udfordringer for biodiversiteten er tabet af naturlige levesteder og manglen på føde. Begge dele kan afhjælpes ved at give plads til mere natur og give naturen fred og ro. Fred og ro betyder blandt andet, at der ikke jordbehandles eller gødes, vandes og sprøjtes. - Der mangler noget diversitet i landskabet. Generelt er markene store og med samme afgrøde i mange hektar, som gør det svært at leve og finde føde for både små-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Foto: Lisbeth K. Knudsen

Her kan du med fordel anlægge småbiotoper Kiler og hjørner Gør markdriften mere rationel, og udtag områder, som alligevel er svære at behandle. Vi anbefaler at lade den bare jord diktere, hvad der kommer. Forhåbentlig vil det betyde nogle af de naturlige plantearter, som så mange insekter er afhængige af. Det betyder naturligvis, at der også vil komme noget ”ukrudt”, for det er jo i sagens natur det, vi taler om – men det er prisen for at have natur.

Striber langs læhegn, vandløb, sø og skov etc. Der er ufatteligt mange fordele ved at etablere småbiotoper i forlængelse af noget eksisterende natur. Du beskytter det, du har i forvejen, og du opnår langt hurtigere mere liv, end hvis arterne skulle finde hen i en nyetableret biotop. I forhold til vandløb og søer får du en langt bedre beskyttelse mod forurening med næringsstoffer, og i forhold til læhegn er der alligevel sjældent et godt udbytte i det område, der burde udgøre hegnets fodpose. Pas og plej i øvrigt gerne dit læhegn. I nyere læhegn skal ammetræerne nedlægges, så der bliver mere plads til bestandstræerne. Lad grene og stammer ligge i læhegnet, eller brug det til kvasdynger. Lad være at sætte ild til det – det kan i stedet give levesteder og overvintring for insekter, padder og andre smådyr. Ved plantning af nyt i læhegn eller småbiotoper bør du huske de hvidblomstrede arter, som bl.a. tjørn, mirabel, fuglekirsebær og vildæble. De giver føde tidligt i foråret i form af pollen – og bær og frugter senere på sæsonen.

dyr og mange fuglearter. For mange insekter - herunder biller, som er føde for andre - gælder, at der mangler lort og ådsler i landskabet. Afgræsning af vores naturarealer er godt, og allerbedst med et lavt græsningstryk og helårsafgræsning, forklarer Lisbeth Knudsen. Ved et lavt græsningstryk bliver der mere plads til blomsterne i sommerhalvåret, så de både når at blomstre og sætte frø, før de bliver spist. Men det er ikke alle kvægracer, der egner sig til helårsafgræsning, og heller ikke alle arealer, så helt enkelt er det ikke. - Noget er uden for vores kontrol, andet kan vi tage ejerskab på. Vi skal jo alle sammen være her, og mange landmænd vil spare kræfter uden at miste betydelige indtægter ved at give lidt mere plads til naturen. Og så er det spændende at følge med i. Vi

oplever en stolthed og tilfredshed blandt de landmænd, som arbejder aktivt med biodiversiteten. Det handler om at se, hvad du allerede har af værdi, og som du skal passe på og beskytte - og se, hvad der kommer af liv ved nye tiltag, siger hun. Lisbeth Knudsens klare råd er at udlægge bræmmer og småbiotoper op ad noget urørt natur – såsom læhegn, skov og krat og sø eller vandløb. Det bedste er at lade jorden stå – og lade komme, hvad komme vil. I småbiotoper må du plante træer og buske - men du kan også vente på, der kommer nogle af sig selv. På småbiotoper må du også lægge kvas- og stendynger for at give livet endnu bedre vilkår. Vigtigst af alt er det at lade jorden stå urørt i flere år, så livet over og under jorden kan etablere sig ordentligt.

Foto: Lisbeth K. Knudsen

Fakta

Vi har talt med:

• Småbiotoper må være 0,1-1 ha. • Der skal være mindst 5 meter mellem småbiotoperne, hvis du har flere på samme mark. Under ”4 % kravet” må højest 50 % af en mark ligge som småbiotop. • Der må ikke foregå nogen form for produktion eller landbrugsaktivitet på arealet. • Småbiotoper kan udløse 2.740 kr./ha + de 1.900 kr. i grundbeløb.

Lisbeth K. Knudsen Planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark 22 18 86 09 lik@oerd.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Det her kan betyde alverden for kalveopdræt i hele verden SAGROs slagtekalverådgiver Terese Jarltoft har fået tildelt ph.d.-graden. Takket være hendes forskning er det nu muligt at opkoncentrere de vigtige antistoffer, som kalve optager via råmælken. Næste skridt er at få teknologien ud at virke på bedrifterne. Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Det er ikke så tit, at man ser kvægrådgivere hoppe af glæde – eller rådgivere i almindelighed, men det var ikke desto mindre synet mandag den 30. oktober på Aarhus Universitet i Foulum ved Viborg. Årsagen var, at SAGROs slagtekalverådgiver Terese Jarltoft blev uddannet ph.d. inden for emnet Kalvesundhed og -ernæring. Og det med en imponerende mængde ros til følge fra de eksterne opponenter fra henholdsvis Trouw Nutrition i Holland og Cornell University i USA. Men det er også banebrydende, det som hun har udviklet. Takket være hendes forskning er det nu muligt at opkoncentrere de vigtige antistoffer, som kalve optager via råmælken. Den proces kaldes ultrafiltrering.

Foto: Torben Worsøe

tilstrækkelig med høj-kvalitets råmælk til alle kalve, så lader den til at være god for økonomien på den enkelte bedrift. Videnskabelige studier viser store positive effekter af at tildele høj-kvalitets råmælk og dermed opnå en høj passiv immunisering af kalve. En høj passiv immunisering af kalve forbedrer deres sundhed, reducerer både antibiotikaforbrug og dødelighed, resulterer i højere tilvækst, holdbarhed samt mælkeydelse som senere malkeko. - På baggrund af disse resultater har jeg har regnet mig frem til, at en høj-immuniseret kalv frem for en lav-immuniseret kalv vil have en merværdi på 2.100 kr. pr. årsko, siger hun. Lad os nørde lidt mere ned i detaljen for at forstå, hvad det er, hun har bedrevet.

Ultrafiltrering er ultragodt Som mange ved, er kvaliteten af den råmælk, som kalven får, afgørende for hele dens udvikling, hvilket i sidste ende er godt for dækningsbidraget pr. årsko. Kvaliteten af råmælk defineres typisk ud fra dets indhold af antistoffer, helt specifikt immunoglobulin G, forkortet IgG. Terese Jarltoft undersøgte, om man kan opkoncentrere indholdet af IgG ved hjælp af en metode, som kaldes ultrafiltrering. Da det lykkedes, sammenlignede hun grupper af kalve: Nogle som havde fået ultrafiltreret lav-kvalitets råmælk og overgangsmælk, som var blevet opkoncentreret til høj kvalitet og andre, som fra starten af havde fået almindelig, uforarbejdet råmælk af høj kvalitet. - Her kunne jeg konkludere, at den ultrafiltrerede råmælk havde den samme effekt som den råmælk af høj kvalitet, som ikke var blevet behandlet, målt på flere sundhedsparametre, foderudnyttelse og tilvækst i kalvens første levemåned, siger Terese Jarltoft.

Terese Jarltoft har udviklet en metode til at opkoncentrere indholdet af IgG i råmælk.

Højere kvalitet er blevet nødvendig - Det er snart syv eller otte år siden, jeg først gang hørte om ultrafiltrering. Ultrafiltrering anvendes i f.eks. mejeriindustrien til at filtrere væsker i to fraktioner og dermed opkoncentrerer proteiner i den ene fraktion. På det tidspunkt var ingen tidligere lykkedes med at ultrafiltrere uforarbejdet råmælk, da dets høje fedtindhold samt viskositet tilstopper filtreringsmembranerne og forhindrer koncentrering. Men efter at have arbejdet med ultrafiltrering af råmælk har jeg fundet frem til, at en særlig vibrationsteknologi samt flere modificeringstrin kan få det til at lykkes. - Bliver det muligt at gøre det i større skala, så vi kan få det ud af laboratoriet og ind i stalden, kan det betyde alverden for kalveopdræt ikke bare i Danmark, men over hele verden hos landmænd med kvæg, siger hun. Ikke nok med at metoden virker og kan bidrage til at sikre

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I takt med intensiveringen af vores kvægbrug og heraf større bedrifter med flere dyr samlet på hver bedrift, stiger smittetrykket i staldene og dermed behovet for beskyttelse af kalvene. Det betyder, at kravene til kalves immunforsvar også er steget, fordi produktionsformen langsomt har ændrede rammevilkår. Derfor er kravene til kvaliteten af den råmælk, kalvene får, også steget. - Det er undersøgt flere gange, og konklusionen er ganske enkel. Malkekøer verden over producerer simpelthen ikke tilstrækkeligt med god råmælk, så alle kalve kan få den immunbeskyttelse, de har brug for, siger Terese Jarltoft. Det er man selvfølgelig klar over mange steder, og derfor er det også muligt at købe forskellige råmælksprodukter, som kan anvendes som supplement eller som erstatning til koens råmælk. De produkter er bestemt ikke billige, men antistofindholdet i disse blandinger er heller ikke

Foto: Klaus Eriksen

”specialdesignede” til de smittestoffer der er på de enkelte bedrifter. - Derfor kan der være fordele ved at anvende råmælk fra egen bedrift, som er sammensat af de specialdesignede antistoffer, som kalven har brug for i lige præcis det miljø, den er født i, forklarer hun. Derudover mangler råmælksprodukterne ofte mange af de andre bioaktive egenskaber, som findes i råmælk, og som også bidrager til at udvikle kalvens immunforsvar. Desuden viser videnskabelige studier, at kalvene opnår den bedste optagelse af antistoffer fra almindelig ko-råmælk. - Vores studie har vist, at kalvenes faktisk optager antistofferne endnu bedre, når de fodres med den ultrafiltrerede råmælk fremfor den almindelige gode råmælk, hvilket er ret interessant, siger hun.

Påvirker ultrafiltrering anden biologisk aktivitet? Råmælk er en cocktail sprængfyldt med alt godt fra koen, og udover antistoffer indeholder den også andre bioaktive egenskaber, som f.eks. er med til at stimulere tarmudviklingen samt give kalven en sund tarmflora, hvilket gør kalvene mere modstandsdygtige og sikrer en høj udnyttelse af det foder, de får. Her er det oplagt at spørge, om nogle af disse bioaktive egenskaber vil gå tabt under en ultrafiltrering? Derfor undersøgte Terese Jarltoft også effekten af den opkoncentrerede råmælk i et cellestudie ift. tarmcellers vækst og sårhelingsevne. Den proces kaldes blandt forskere ”in vitro”, som på dansk betyder, at man har dyrket og undersøgt noget i petriskåle i et laboratorium. - Her kunne jeg se, at råmælkens bioaktive egenskaber ikke blev påvirket i negativ retning af ultrafiltrering set i forhold til tarmcellevækst og sårhelingsevne, når IgG i råmælken blev opkoncentreret til høj kvalitet, siger hun. Med andre ord betyder det, at den ultrafiltrerede råmælk umiddelbart ikke taber andre vigtige egenskaber, som har effekt for specifik tarmudvikling og sundhed, og det er utroligt godt nyt. - Det betyder ganske enkelt, at metoden virker. Derfor skal jeg nu arbejde videre med at videreudvikle metoden, så vi kan få den til at fungere ude på bedrifterne, siger hun.

"Metoden skal ud at leve på bedrifterne, så landmænd nemt kan ultrafiltrere store mængder råmælk og straks få dem på køl, så de altid har højkvalitetsråmælk klar til alle nyfødte kalve." Terese Jarltoft

mængder råmælk. Derfor er hun sammen med SAGRO lige nu på udkig efter samarbejdspartnere, som kan hjælpe med at automatisere f.eks. rengøringsprocedurerne og opskalere hendes espresso-maskine-størrelse ultrafiltreringsmaskine, så den nemt kan håndtere større mængder af råmælk. - Metoden skal ud at leve på bedrifterne, så landmænd nemt kan ultrafiltrere store mængder råmælk og straks få dem på køl, så de altid har højkvalitetsråmælk klar til alle nyfødte kalve, siger hun. Fra ph.d. til praksis En ting er, at maskinen skal produceres og til en sum Den maskine, som Terese Jarltoft har foretaget ultrapenge, som er til at købe for den enkelte landmand. En filtreringen på, kræver en del håndtering, som den er lianden ting er, at højkvalitetsråmælk ikke alene kan sikge nu. Og så er den designet til at håndtere relativt små re en høj immunisering af kalvene. Råmælksmanagement skal også være i orden, og kalvene skal stadig have tilstrækkeligt med råmælk hurtigt efter fødslen. - Når maskinen først er klar til on-farm Terese Jarltofts ph.d. blev finansieret af SAGRO, Innovationsfonden og Kvægbrug, skal metoden implementeres i afgiftsfonden og er udført ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved bedrifternes eksisterende råmælksAarhus Universitet. management. Selvom ultrafiltreringen I sin ph.d. har hun undersøgt tre ting: er en relativ simpel proces, så skal vi ud 1. Kan ultrafiltrering anvendes til at øge koncentrationen af IgG i råmælk af at finde frem til, hvordan det fungerer lav kvalitet samt i tidlig overgangsmælk? Og i så fald, hvad er proceduren for bedst på den enkelte bedrift, forklarer dette? hun. 2. Kan ultrafiltreret råmælk og tidlig overgangsmælk, der er beriget med IgG, anvendes som erstatning for råmælk af høj kvalitet uden negative konsekvenser ift. passiv immunisering, helbred og præstationer på kort sigt?

Fakta

3. Viser ultrafiltreret råmælk samme bioaktive egenskaber som uforarbejdet råmælk med hensyn til at fremme føtale tarmcellers levedygtighed og sårhelingsevne, når det undersøges in vitro? MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Vi skal ikke sælge andet end god rådgivning

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef

Hos SvineRådgivningen ser man den uvildige og brede rådgivning som sin største styrke. Hvis man spørger ChatGPT, hvorfor uvildig rådgivning inden for svineproduktion er vigtigt, er svaret ret entydigt: “Uafhængig rådgivning handler om at hjælpe kunderne med at træffe velinformerede økonomiske beslutninger, der er i overensstemmelse med deres mål og værdier. Det giver kunderne mulighed for at opnå økonomisk sikkerhed og succes på lang sigt.” Denne formulering er seniorrådgiver Jens Korneliussen fra SvineRådgivningen helt enig i. - Vi er fuldstændigt fri af økonomiske interesser. Vores eneste formål er at sælge den bedste rådgivning. Om foderet kommer fra Tyskland eller Bornholm er fuldstændig ligemeget, når det er foder, det handler om. Vi sammensætter præcist det foder, der er behov for hos kunden for at nå målsætningerne, siger han.

Mange udbydere De senere år er der kommet mange nye aktører inden for rådgivning til de danske svineproducenter. Det være sig

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

dyrlæger, slagterier, private rådgivere og foderstofvirksomheder, der tilbyder rådgivning. - Deres rådgivning er også rigtig god. Det er der slet ingen tvivl om. Det jeg synes, er vores absolut største styrke er, at vi kan samle alle informationer fra bedriften, så landmanden kan have de bedste forudsætninger for et komplet overblik over sin bedrift, siger han.

Vidensdeling er vigtigt De øvrige udbydere har SvineRådgivningen generelt et rigtig godt samarbejde med, når de mødes hos kunden. Udover vidensdeling inden for virksomheden trækker man også på anbefalinger og ny viden fra SEGES Innovation og også fra udlandet, hvor der sker rigtig meget i dag, således at man altid er opdateret fra mange kilder, og kan sikre en god bundlinje til hver enkelt landmand. En af dem, der benytter den uafhængige rådgivning hos SvineRådgivningen, er Robert Lynge, og det mener han, flere burde gøre. - Jeg tror ikke, at det er alle, der er opmærksomme på, at hvis vi ikke benytter de uafhængige rådgivningsvirksomheder som f.eks. SvineRådgivningen, så har vi dem lige pludselig ikke længere. Generelt mener jeg, det er vigtigt, at vi som landmænd støtter op om de andelsejede virksomheder, som vi selv har aktier i, siger han.

Vi har talt med:

Jens Korneliussen Seniorrådgiver SvineRådgivningen 21 45 14 04 jek@sagro.dk

Der er brug for uvildig rådgivning – også i fremtiden

Robert Lynge

H.C. Gæmelke

Svineproducent, Struer

Svineproducent, Vejen

Hvad bruger du SvineRådgivningen til?

- Vi får hjælp til at afslutte vores kvartalsmæssige E-kontrol og får verificeret, at alt er korrekt, inden den sendes ind. - Vi har været en del af ”Produktionskoncept Smågris”, hvor SvineRådgivningen har stået for opfølgning af mål og rådgivning. - Jeg har en fodermester, der er medlem i en af ERFA-grupperne, hvilket han og hele bedriften har stor glæde af. Ideerne vælter ud af ham, når han har været til sådan et møde.

- Jeg har medarbejdere, der er med i ERFA-grupper, hvilket vi får meget udbytte ud af. Derudover køber vi farestaldsrådgivning, og holder godt øje med Hitlisten med os selv og kollegerne i branchen. - De er virkelig specialister, når det kommer til foder, så det trækker vi en del på.

Få et gratis familietjek Ved du hvad der sker med huset, børnene og formuen, hvis I bliver skilt, eller når du dør? Tlf. 76 60 23 30 sikkermail-tellus@tellus.dk www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Her steg ydelsen med næsten 17 % Kristian Ventzel er god til at prioritere i sine opgaver. Det betyder, at han bruger det meste af sin tid i stalden, og det kan ses på ydelsen. Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

For godt et år siden satte Kristian Ventzel sig et mål på sin bedrift. Ydelsen skulle stige mindst 15 % i 2023. Det kan lyde som noget af en slat, men faktum er, han er i mål før tid. Her skal det bemærkes, at han kun har ejet gården i fire år, og dermed er køerne mere eller mindre de samme, som da han overtog. - En af grundene er selvfølgelig, at vi er gået fra at malke to gange om dagen til tre. Det er bl.a., fordi vi har indkøbt nye malkerobotter, siger han. Mange mælkeproducenter er ofte ikke interesseret i at gå fra to til tre malkninger om dagen, fordi det er for svært ift. personale, vagtplaner og ikke mindst familielivet. Nuvel, på gården har Kristian Ventzel ”kun” 145 årskøer, men der er også kun ham selv og Joan, hans kone, som passer kalvene. Læg dertil, at de har tre børn på henholdsvis et, fire og otte år med alt, hvad det indebærer af arbejde i hjemmet. Det betyder, at ”mængden af bøvl” skal holdes på et absolut minimum. Her er det, at mange afholder sig fra at bruge malkerobotter, fordi de ofte giver en alarm. - Her vil jeg sige, at robotterne kører helt enormt godt. For hvad er det lige, en alarm er? Mange gange er det blot en notifikation, jeg får. En alarm er for mig, når jeg skal ud i stalden og skrue på noget, og det har jeg måske kun en gang hver anden måned, siger han. En ekstra malkning samt en stramt tilrettelagt foderplan betyder, at ydelsen over godt et år er steget fra 10.500 kg EKM pr. ko til 12.250 - det vil sige næsten 17 %. - Det er imponerende, hvad han har opnået på meget kort tid. Og nøgleordet i denne sammenhæng er uden tvivl vedholdenhed i forhold til den plan, vi har lagt sammen. Og så er han enormt god til at tænke tingene grundigt igennem, inden han tager en beslutning, siger kvægrådgiver hos SAGRO Niels Clement Justesen, som også rådgiver Kristian Ventzel.

Ro i stalden Før Kristian Ventzel blev gårdejer, var han driftsleder flere steder. Her samlede han en mængde erfaringer, og som det altid er, kan man selv plukke i de tiltag, man finder bedst. Et af de tiltag, han selv faldt for, var ”ro i stalden”. - Jeg forsøger at forstyrre køerne så lidt som muligt. Det har jeg set praktiseret på et par bedrifter, hvor jeg var ansat, og det fungerede rigtig godt, siger han. Det er selvfølgelig almindeligt kendt, at ro og faste rammer er gavnlige for ydelsen. Som noget nyt er man tilmed begyndt at forske i køers personlighed. Det gør man bl.a. på New Zealands førende kvægforskningsinstitution, Ruakura Research Centre, hvor man publicerede en større artikel sidste år om emnet. Helt oplagt viste resultaterne selvfølgelig, at forstyrrelser i stalden påvirker køernes liggetid. Men under forstyrrelser kan man

Fakta om bedriften • Antal årskøer: 145 • Ydelse: 12.250 kg EKM pr. ko • Areal: 120 ha med grovfoder

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

inddele køerne i forskellige typer af ”personlighed”, og det er denne, der har indflydelse på, hvordan køerne reagerer på forstyrrelser, herunder om de rejser sig eller forbliver liggende. På gården hos Kristian Ventzel er rytmen så indgroet, at man næsten kan stille sit ur efter, hvornår køerne ”forstyrres” med fodring, skraber og så videre. - Jeg er måske en lille smule mere stringent med rytmen sammenlignet med andre mælkeproducenter. Det fungerer godt her med vores køer, siger han.

Fodring Selvfølgelig kræver en så stor ydelsesstigning også en meget ihærdig indsats ift. fodring. Men det er en udfordring, fordi der kun er ham til at tage sig af køerne. Derfor havde Kristian Ventzel kig på, om det ikke kunne gøres nemmere. Før havde han de forskellige ingredienser liggende separat. Det betød, at han manuelt skulle blande f.eks. sojaskrå, natriumbicarbonat og andet, og det var omstændigt. Efter en god snak med kvægrådgiver Niels Clement Justesen kom de frem til, at det, som kan hjælpe på bedriften, er to slags kraftfoder: En til køerne og en til goldkøerne. - Nu skal jeg bare blande mixet op med ensilagen. Det er virkelig nemt, og det sparer mig tid, siger han. Kraftfoderet er sammensat sådan, at det spiller sammen med ensilagens næringsindhold, så køerne altid få præcis det, de har brug for.

Prioritering af opgaver Som leder bør man erkende, at man ikke skal være god til det hele. Så hvad gør man så, når man ikke har fem ansatte til at hjælpe? Man prioriterer og uddelegerer. Den kunst har Kristian Ventzel om nogen styr på.

Hidtil har maskinstationen taget sig af høstarbejdet og andre opgaver, men næste år får den endnu mere ansvar, da han har aftalt, at de skal stå for alt, der har at gøre med grovfoder. På den måde slipper Kristian Ventzel for at indkøbe kemi, rotere sædskiftet, købe og vedligeholde maskiner, køre gylle ud og så videre. - Jeg kan sikkert få et ok udbytte ud selv. Det har jeg jo prøvet. Men maskinitis har aldrig ligget til mig, kan man sige. Maskinstationen er langt bedre til alt det i marken, og min force ligger i stalden. Så nu har vi lavet en aftale, får jeg mere tid i stalden og ikke mindst med familien. Jeg ved, det kommer med en merpris, men omvendt er mine børn også kun små i en kort periode, siger han. Grovfoderaftalen indbefatter, at der leveres et bestemt antal foderenheder med et bestemt mindsteindhold af protein. Desuden er aftalen, at han betaler månedsvis, så han slipper for store udgifter til at trække på kassekreditten. - Overordnet set er Kristian enormt god til at prioritere i sine opgaver. Selvfølgelig klarer han alt det, man skal nu og her, så som fodring, klovbeskæring og behandling. Men han er også rigtig god til at lave de ting, som gør, at han er foran, for det er der, pengene ligger. Han kan fokusere på det, han er god til, og så er han rigtig godt hjulpet med at have Joan, som er virkelig god til at passe kalvene, siger Niels Clement Justesen. Og det med at være foran er virkelig en kvalitet. Når alt går godt på bedriften, er der mange, der stiller sig tilfreds med det. Her er Kristian Ventzel måske lidt anderledes, for når der er smult vande, er det, at han ser fremad. - Han spørger virkelig om mange ting, og som rådgiver er det rigtig sjovt. Jeg bliver også udfordret og tvunget til at være på tæerne, og det kan jeg virkelig godt lide, siger Niels Clement Justesen.

Vi har talt med:

Niels Clement Justesen Kvægrådgiver 40 31 21 13 ncj@sagro.dk

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer

dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Moms:

Sådan er de nye renteregler

Tidligere var der 14 dage til at betale eventuelle ændringer til momsangivelsen, uden der blev tillagt renter. Det er med denne lovændring ikke længere gældende.

Tekst: Jørgen Nielsen Økonomirådgiver og revisor

Rentereglerne betyder at der er indført rentetillæg ved korrektioner på moms- og afgiftsområdet, hvilket betyder, at der i fremtiden vil skulle betales renter tilbage til den oprindelige angivelses- og betalingsfrist, når der laves efterangivelse (rettelser) til en tidligere momsperiode, som medfører betaling af moms. Renterne udgør 0,7 % pr. måned, hvilket er en basisrente, der er nul i 2023 + tillæg af 0,7 % eller 8,4 % årligt – og renterne er ikke fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst. Dermed svarer de til en almindelig rentebe-

Er du en af dem, der har opsat din folkepension? TEKST: Rhandy Nagy Økonomirådgiver 96 29 66 49 rhm@sagro.dk

Så er det måske værd at overveje at sætte den i gang fra 1. januar 2024. Med de nye modregningsregler i folkepension, er fordelen ved opsat pension ved at være svær at få øje på. Alle vil fremover være sikret det fulde grundbeløb, uanset hvad man ellers har af indkomster. Det betyder, at man som folkepensionist i 2024 er garanteret 80.328 kr. ekstra om året før skat. Fordi man ser helt bort fra både egen og ægtefælles arbejdsindkomst ved beregning af folkepension, vil man også i mange tilfælde kunne få en større andel af pensionstillægget. Tag gerne fat i din økonomirådgiver for at få en vurdering af dine konkrete forhold.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

taling på 14,5 % ved 42 % beskatning. Der er ingen bagatelgrænse, så der sker renteberegning af selv mindre ændringer til momsangivelsen. Hvis basisrenten stiger, hvilket må forventes, vil rentetillægget stige tilsvarende. Hvis Skattestyrelsen f.eks. efteropkræver et momsbeløb ved en kontrol på 100.000 kr., og den korrekte angivelses- og betalingsfrist ligger 18 måneder tilbage, vil dette altså medføre en rentebetaling på 12.600 kr. Denne ændring giver anledning til at gøre opmærksom på at opgøre momsen korrekt i de angivne perioder, så ændringer efterfølgende ikke koster rentetillæg. Rettelser til tidligere momsperioder skal indberettes i den periode, som rettelsen vedrører, og der er ingen bagatelgrænse, så selv små rettelser skal efterangives i den rette periode, jf. reglerne for indberetning af moms. Tidligere var der 14 dage til at betale eventuelle ændringer til momsangivelsen, uden der blev tillagt renter. Det er med denne lovændring ikke længere gældende, da der fremover beregnes rentetillæg af alle ændringer, som medfører betaling af moms, og det er uanset, om det er virksomheden eller Skat, der foretager en ændring. Der gives ikke rentetillæg, hvis rettelserne ender med, at der skal ske udbetaling fra Skat. Alle virksomheder, der afregner moms m.m., har en skattekonto (”afregningskonto”) ved Skat, som viser betalinger, renter og saldo. Skattekontoen kan ses på skat.dk ved at logge på som erhverv. Vi anbefaler, at skattekontoen tjekkes minimum en gang om året, så en eventuelle saldo bliver betalt. Hvis en momsperiode ikke er betalt, eller kun er betalt delvis, er det også på skattekontoen, det er muligt at se restsaldoen. Ovennævnte ændringer har til hensigt at gøre op med renteregler, der indebærer, at virksomheder, som ikke angiver skatter og afgifter korrekt og til tiden, rentemæssigt stilles bedre end virksomheder, der har angivet korrekt og rettidigt. Hvilket jo er godt for vores fælles oplevelse af at tingene skal gå rigtigt til, men at beregne rentetillæg af selv mindre ubetydelige ændringer vil ramme virksomheder, som ellers har styr på tingene. Kontaktinfo: Vi hjælper gerne med at afklare moms og afgiftsspørgsmål, så momsen kan opgøres og angives korrekt. Jørgen Nielsen Økonomirådgiver og revisor 76 60 24 04 jni@sagro.dk

Kvægpolitisk nyt:

Tiden er mere end inde til, at vi kvægbønder tager et grundigt kig på vores stalde

Tekst: Jesper Arnth Mælkeproducent og nyvalgt formand for Politisk Forum for Kvæg

Der er masser af mulighed for innovation og forbedring, og der er allerede eksisterende løsninger, som nemt kan implementeres for at imødekomme de nye krav. Året 2024 er lige på trapperne, og som mælkeproducenter står vi overfor en betydelig ændring i vores staldindretning med den nye bekendtgørelse om lov af hold om kvæg, der træder i kraft sommeren 2024. En af de mest markante ændringer er det øgede fokus på kælvningsfaciliteter i staldene, hvor kravet lyder på fire kælvningspladser per 100 køer, hvoraf halvdelen af disse skal være enkeltpladser. Arealkravet på disse enkeltkælvningsbokse er på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer. Derudover skal boksen være indrettet, så koen kan vende sig rundt. Det er dog vigtigt at understrege, at disse nye krav ikke nødvendigvis behøver at resultere i omfattende staldmæssige udfordringer for os mælkeproducenter. Opførelsen af enkeltkælvningsbokse kan faktisk implementeres både hurtigt og effektivt. En mulig og simpel løsning kunne være at have bokslåger til rådighed i nærheden, så der hurtigt kan oprettes enkeltkælvningsbokse. Alternativt kan en eksisterende større boks nemt omdannes til en enkeltkælvningsplads.

Brug rådgivningen Det vigtigste budskab er, at tiden er mere end inde til, at vi kvægbønder tager et grundigt kig på vores stalde og overvejer potentielle løsninger i forhold til de kommende krav. Der er masser af mulighed for innovation og forbedring, og der er allerede eksisterende løsninger, som nemt kan implementeres for at imødekomme de nye krav. Men uanset om der er tale om helt nybygget stalde, hvor enkeltkælvningsbokse allerede er indtænkt, eller du skal finde på smarte løsninger i din nuværende stald, så er det essentielt, at vi mælkeproducenter søger rådgivning og sparring for at sikre, at vi er godt forberedte på de kommende ændringer. Vi vil i Politisk Forum for Kvæg i den kommende tid sætte fokus på denne lovgivning og støtte branchen i at navigere gennem disse ændringer. Vi opfordrer alle involverede parter til at deltage aktivt i denne diskussion og arbejde sammen for at sikre en smidig overgang til den nye lovgivning om hold af kvæg.

Ny formand for Politisk Forum Kvæg Det fagpolitiske forum inden for kvæg i SAGRO har konstitueret sig, og Kristian Gade har valgt at takke af som formand. I stedet pegede et enigt udvalg på Jesper Arnth, der også sidder i bestyrelsen i Sydvestjysk Landboforening samt L&F Kvæg. Derudover har det politiske forum for kvæg været på en studietur i oktober. Den blev arrangeret af Byggeri & Teknik og havde til formål at afdække mulighederne indenfor kælvningsfaciliteter, som Lov af Hold om Kvæg strammer gevaldigt til sommer 2024. Det blev en spændende dag, hvor man blandt andet kom forbi Mosevang Mælk ved Holsted og Abildholt ApS ved Holstebro.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Stabyvej 68, Staby, 6990 Ulfborg

Vesterhedevej 36, Vesterhede, 7250 Hejnsvig

Nyt udbud

Hobby landbrug

Boliglandbrug

KONTANT:

HEKTAR

KONTAKT

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

3.200.000

13,19 ha

1.675.000

5,1 ha

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

2.221

216 m2

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

1.971

209 m2

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Dejligt fritidslandbrug med 13,19 ha beliggende i rolige omgivelser lige vest for Staby

Et solidt bygningssæt, som med en kærlig hånd, kan blive en rigtig fin ejendom

Pænt og velholdt bolig med varmepumper og byvand

Driftsbygningerne består af to dybstrøelsesstalde på i alt 453 m² samt depotrum med garage

Solide udbygninger med mange alternative driftsmuligheder, dobbelt garage m.v.

Boligen er opført i 1936. Boligen og en del af driftsbygningerne er p.t. udlejet

Del af Vilhelmsmindevej 39, 7260 Sønder Omme

Løvbjergvej 19, Hallundbæk, 7361 Ejstrupholm

Landbrugsjord

Skovejendom

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

3.000.000

19,88 ha

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

5.200.000

18,46 ha

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

EJERUDGIFTER:

3,144

19,88 ha god reel landbrugsjord med et godt afkast

Dejlig og spændende naturejendom ca. 4 km fra Ejstrupholm med god jagt og fiskesøer

Velarronderet i gode reelle jordstykker og med markvandingstilladelse 10.000 m3

Ca. 2 ha med 5 fiskesøer. Her er skov og krat med massere af råvildt, dåvildt & krondyr

P.t. bortforpagtet til 31/12-2026 med mulighed for forlængelse - afkast i 2023 er 4,74 %

Bygningerne udgør 2 udlejningshuse, udhus til lager samt et stort maskinhus

Kærvej 4, Egholt, 6064 Jordrup

Herningvej 104, 7330 Brande

Kan erhverves med mindre jordtilligende

Lystejendom

Planteavlsejendom

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

KONTANT:

HEKTAR:

KONTAKT

6.000.000

31,15 ha

3.700.000

29,39 ha

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

EJERUDGIFTER:

BOLIGAREAL:

2.385

148 m2

LandboGruppen Syd Coriolisvej 1, 6400 Sønderborg Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk

1,031

120 m2

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Velarronderet mindre lyst-/jagtejendom med ca. 16,86 ha EU-areal og 10,5 ha fredskov

"Søndergård" - naturejendom delvist ned til Skjern Å med i alt 29,39 ha

Skøn natur, ugeneret beliggenhed og dog kun 7 min. kørsel til motorvej v. Lunderskov

Sælges til nedrivning inkl. ny landzonetilladelse til nybyg på den anden side af Herningvej

Pænt og velholdt stuehus opført i 1914 , med mulighed for yderligere udnyttelse af 1. sal

Beliggende med kort afstand til god infrastruktur og få minutter fra Brande by

LandboGruppen Jysk Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Mulighed for nybyg nær Brande

LandboGruppen Syd Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det går stærkt på markedet!

Vi sælger mange ejendomme - også uden annoncering. Kontakt os på 76 60 23 33 LandboGruppen - Landets professionelle mægler

Glejbjergvej 4, Terpling, 6752 Glejbjerg

Paarupvej 26 m.fl., 6933 Kibæk

Bøvlvej 96, Bøvl, 7260 Sønder Omme

Solgt uden annoncering

Planteavlsejendom

Solgt på 1 uge

Svineejendom

SOLGT

Lystejendom

SOLGT

Tidligere kvæggård beliggende lige syd for Glejbjerg

Svine- og planteavlsbedrift ca. 20 km. syd for Herning

Jorden ligger i en samlet enhed omkring bygningerne

97 ha i alt, hvoraf ca. 93,3 ha agerjord i gode marker

Bedriften består af fem ejendomme i alt

Gode muligheder for den jagtinteresserede køber

Løbende vedligeholdt og moderniseret bolig

196 ha i alt, heraf ca. 167 ha velarronderet agerjord

Renoveret i 2002 med bl.a. nyt køkken og badeværelse

Sinding Hedevej 85, 8600 Silkeborg m.fl.

Nydamvej 15, Øster Sottrup, 6400 Sønderborg

Risbølvej 10, Risbøl, 7250 Hejnsvig

Solgt i budrunde

Svineejendom

Planteavlsejendom

SOLGT

Solgt uden annoncering

Lystejendom

SOLGT

Smågriseproduktion med tilladelse til 1.250 søer på 2 sites

Velholdt planteavlsejendom beliggende i Øster Sottrup

Charmerende natur-/lystejendom nord for Hovborg

Ca. 142 ha velarronderet ager

Arkitekttegnet stuehus med spændende indretning

Fredelig og naturskøn beliggenhed

Derudover er der et smågrisesite

I alt 42,42 ha, heraf er ca. 39,9 ha omdriftsareal

Velholdt bygningssæt renoveret i oprindelig stil

LandboGruppen Jysk Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen Syd Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Ny fond skal cementere dansk landbrugs placering i verdenseliten

De forsøg, som den nye afgift skal være med til at finansiere, er helt centrale, da de bl.a. skal være med til at dokumentere den faktiske lattergasemission under forskellige dyrkningsforhold og teknikker. Det er nødvendigt med rigtig mange nationale forsøg for at belyse den faktiske emission i Danmark, frem for at man blot stiller sig tilfreds med en EU-bestemt norm for emissionen. Ikke mindst set i lyset af, at landbruget inden for en overskuelig fremtid vil blive pålagt en CO2-afgift.

Velkommen til fond nr. 13

Fjerkræavlere har Fjerkræafgiftsfonden, mælkeproducenter har Mælkeafgiftsfonden og så videre. Landbrugets fonde har hidtil omfattet i alt 12 fonde, der yder tilskud til aktiviteter, der skal styrke landbruget på flere parametre, herunder konkurrenceevnen. Men der har hidtil ikke været en for planter. Det er der lavet om på nu med nummer 13 i rækken, og fonden har fået navnet Planteafgiftsfonden, hvis formål er ”at bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget”. - Det her er landmændenes egne penge, og de bliver gearet med penge fra Promilleafgiftsfonden. Hvor meget det bliver, er endnu ikke fastlagt, siger Kristian Gade. Afgiften vil blive opkrævet første gang i 2024. - Vi har brug for mere landbrugsrelevant forskning, og den her fond kan være med til at holde os på forkant med udviklingen, ikke mindst i forhold til vores konkurrenter i udlandet, siger han. Men hvad er det så for nogle forsøg, som fonden helt konkret skal støtte? Det er her, vi f.eks. har brug for Ytteborg Field Trials.

Den skal finansieres med en hektarafgift, som skal gå til forskning og innovation inden for planteavl.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Lattergasmålinger ved Ytteborg. Foto: Ytteborg Field Trials

Forskning og innovation i direkte landbrugsrelaterede aktiviteter inden for planteavl skal have en økonomisk håndsrækning, og derfor bliver alle danske landbrugere inden for det næste års tid pålagt en afgift på 15 kr. pr. ha. Førhen var det primært Promilleafgiftsfonden, som finansierede forsøgene. Men fonden er efterhånden overansøgt, da den skal støtte projekter inden for næsten alt, der vedrører landbrug, og derfor rækker tilskuddene herfra ikke længere. Særligt går rigtig mange penge til klima- og innovationsforskning, og det efterlader ikke mange penge tilbage til de reelt landmandsorienterede projekter. - Det har været en længere proces rent politisk. Vi skulle finde en måde at finansiere den nødvendige forskning inden for planteavl, så alle kommer til bidrage. Her endte vi med at se på, hvor meget jord hver enkelt landmand har. Jeg siger ikke, at det er 100 % retfærdigt, for det er den slags aldrig. Men det var det bedste af de mulige kompromiser, siger Kristian Gade, der i sin egenskab af medlem af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion under Landbrug & Fødevarer har været en del af forhandlingsprocessen om afgiften. Bl.a. er bedrifter med under 10 ha reelt set undtaget for afgift, hvis man har planteproduktion på sine arealer. Og afgiften bliver pålagt de ”tilskudsberettigede arealer under grundbetalingsordningen for det pågældende kalenderår”, fremgår det af bekendtgørelsen.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Hvilke forsøg bliver der lavet? Pengene skal bl.a. gå til markforsøg landet over, hvor der f.eks. skaffes ny viden om dyrkningsmetoder m.v., der skal sikre, at dansk landbrug fortsat er helt oppe i den allerbedste del af verdenseliten. En del af de forsøg udføres af Ytteborg, hvor mange sikkert allerede kender til flere af resultaterne. Blandt andet er man allerede i gang med at undersøge lattergasemissionen fra markerne under forskellige dyrkningsforhold.

på omkring 114 år. Og det er blandt andet derfor, at lattergas er cirka 310 gange så kraftig en drivhusgas som CO2.

Ytteborg er meget mere

Kristian Gade. Foto: Klaus Eriksen.

- Målet er bl.a. at komme frem til nogle forskellige, dokumenterede håndtag og teknikker, som landmanden kan trække i for at reducere udledningen af klimagasser. Hvis CO2-afgiften kommer, håber vi, at denne viden kan blive en hjælp til landmændene, siger Morten Krupa, der er forsøgsleder ved Ytteborg. Det er yderst relevant, fordi omtrent 33 % af landbruget samlede drivhusgasudledning kommer fra lattergas. Set i det samlede, globale regnskab har den dog stadig en beskeden andel på 4-6 % af den samlede menneskeskabte klimapåvirkning. Men koncentrationen af lattergas i atmosfæren er stigende faktisk med 0,25 % hvert år. Og siden 1800-tallet er indholdet af lattergas i atmosfæren steget med 20 %. Når lattergas først er udledt til atmosfæren, er den svær at komme af med igen. Man forventer, at hvert lattergasmolekyle har en levetid

Som nævnt handler en del af Ytteborgs forsøg om måling af emission af lattergas. Forskellige afgrøder på forskellige jordtyper vil udlede forskellige mængder lattergas, og som om dette ikke var nok, så påvirker gødningsstrategierne også udledningen. Derfor tester man bl.a. forskellige gødningsstrategier med både handels- og husdyrgødning i vårbyg, omlægnings strategier af økologisk kløvergræs m.m. Opgaverne stiller specifikke krav til jordtyper, og der måles også jordfugtighed og temperatur ved alle udtagninger, da det er nogle af de forhold, der påvirker resultaterne. Det er et enormt omstændigt arbejde. Derfor udtog man på Ytteborg i 2022 ca. 7.800 lattergasprøver fordelt i forsøg i vårbyg, kløvergræs og kartofler. Men forsøgsvirksomheden er langt mere end ”bare” lattergas. Med hovedvægten af forsøg lagt i den vestlige del af Jylland fra Thy til Ribe råder Ytteborg over enhver tænkelig jordtype. - Foruden lattergasforsøgene har Ytteborg forsøg i kartofler, salgsafgrøder og grovfoder, hvilket ikke ville være muligt uden samarbejdet med ca. 60 dedikerede forsøgsværter, og vi er utroligt taknemmelige for, at de har valgt at hjælpe både os og resten af landbrugserhvervet ved at stille marker til rådighed, siger Morten Krupa. Generelt står Ytteborg selv for alt det praktiske arbejde ved forsøgene, fra etablering til høst.

Når der skal realkredit til at realisere drømmen ...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72

tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland

sis@dlr.dk

stl@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Simon Simonsen Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

"Jeg siger til dem, at de altid må ringe, hvis der er noget vigtigt. Hvis man er 16 år, kan selv 40 km hjem føles helt uoverskueligt." Jeppe Knudsen

Mød årets læremester 2023:

Jeppe Knudsen Hvis unge mennesker skal have en god læretid, er der flere ting, man skal være særligt opmærksom på. For nutidens unge er forskellige fra dem, som var elever for 20 år siden. Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

Hvordan fastholder man de unge i landbruget? Til at starte med skal man sørge for, at de har en god og udbytterig læretid. En af dem, der er særligt god til det, er Jeppe Knudsen. I 2023 blev han kåret til årets læremester. - Jeg valgte at indstille Jeppe som årets læremester. Det gjorde jeg, fordi han faktisk ser os elever; ikke bare som nogle der skal producere, men som unge mennesker. Og så tager han udgangspunkt i, hvad vi kan, hvad vi kan lide at lave, og hvad vi gerne vil lære mere om, siger Caroline Thomsen. Hun er tidligere elev på gården og nu fodermester samme sted. Derfor kender hun om nogen, hvordan Jeppe Knudsen håndterer det at have elever. At Jeppe Knudsen er væsentlig i skabelsen af en god arbejdsplads, kan også ses af søgningen til gården blandt elever. Ud af i alt 25 arbejdspladser, er der hele syv landbrugselever. Men selv om der er syv pladser, må han hvert år afvise ansøgere. For det har rygtet sig på landbrugsskolerne, at Gammelgaard er en god læreplads. - Det er en del, jeg virkelig ikke bryder mig om. At afvise et

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ungt menneskes ønske om en læreplads er for mig meget hårdt, siger han. Men populariteten er ikke tilfældig. På Gammelgaard arbejder man målrettet med arbejdsmiljø, og til det får de hjælp hos SAGROs virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen. - De er bestemt ikke kommet sovende til populariteten. Det kræver, at man arbejder med nogle bestemte ting. Grundlæggende kræver det opmærksomhed at sikre at hver elev og medarbejder føler sig set, hørt og respekteret. Derfra tæller f.eks. god omgangstone, god arbejdsplanlægning og involvering i forskellige fagområder, så der er afveksling i arbejdsopgaverne, siger han.

Opgavesucces kræver tre ting Der er selvfølgelig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når man skal give sine elever en god start på læretiden. Hvad angår at udføre opgaver og få succes med dem, kræver det tre ting, hvis man spørger Jeppe Knudsen. - For det første er det vigtigt, at deres første opgaver bliver inden for områder, der interesserer dem. Hvis den unge brænder særligt meget for fodring, kan det være, at det er der, vi skal starte. De skal omkring alle tingene i deres læretid, men der er intet, der forhindrer, at jeg bytter lidt rundt på rækkefølgen, hvis det kan hjælpe den unge til at komme godt i gang. Alle ved jo, at det sjoveste er at arbejde med de opgaver, man brænder mest for, siger han. For det andet fremhæver han vigtigheden af at stille en opga-

ve, der er til at forstå. Det kræver, at man tager sig tiden til at vise den unge, hvordan man gør, og hvad der forventes, så opgaven er udført tilfredsstillende. - Jeg siger altid, at det er bedre at spørge 12 gange frem for 10. Hvis de ikke har forstået opgaven, er det jo mig, der har formuleret mig forkert. De unge mennesker kommer med en enorm lyst til at vise deres værd. Det er jo en gave til mig som chef, så det er enormt vigtigt, at jeg tager mig den tid, det kræver, siger han. Her påpeger han, at hvis man ikke formulerer opgaven klart og tydeligt, vil det i sidste ende tage endnu længere tid, fordi opgaven skal laves om. Og at ”rette fejl tager nu engang længere tid end at gøre det rigtigt første gang”, som han siger det. Desuden er det vigtigt som læremester at forstå, at de unge landbrugselever slet ikke har de samme forudsætninger, som unge havde, da man selv var elev. Ikke mindst fordi mange af de nye landbrugselever slet ikke er vokset op på en gård. - Det er mange gange de helt basale ting, de ikke kender til. Og hvor skulle de også vide det fra, hvis de selv er vokset op inde i Esbjerg eller Herning? Ingen har vist dem det, og det hænger selvfølgelig sammen med, at det er de færreste unge i dag, der vokser op på en gård eller med en gård som nabo, siger han. For det tredje kræver en god start på læretiden, at man som læremester forstår at rose og fortælle de unge, når de gør det godt – ikke kun når der er noget, der skal laves om. Det er Jeppe Knudsen enormt opmærksom på. - Så til at starte med giver jeg dem opgaver, der er overskuelige og kan løses. Jeg kan se i øjnene på de unge og deres gåpåmod, når de kommer igennem dagsprogrammet på en god måde. Så har de også mod på flere og sværere opgaver senere, siger han. SAGROs virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen har hjulpet adskillige landbrugsbedrifter med at udvikle relationen til medarbejderne og mellemlederne, så de bliver længere tid i ansættelsen. - Særligt de unge elever har brug for at føle, at de lykkes med noget. Det kender vi jo alle sammen selv, men man kan som landmand godt glemme at rose, fordi hovedet er fuldt at masser af tanker og planlægning på handling. Men det er utroligt vigtigt, at de unge med det samme føler, at denne her elevplads er noget, de kan lykkes med og få succes med. Ellers kan læretiden nogle gange blive et kort bekendtskab, for overordnet set er de ikke bange for at skifte job-spor og skifte til noget helt andet, siger han.

Et godmorgen giver fuld valuta I forhold til det at blive set og hørt af ”mester”, er noget så basalt som at spørge til den unges weekend helt centralt. - Jeppe er god til at spørge ind til, hvordan man har det. Det er ikke sådan, at han booker en til et møde på kontoret. Det kan være meget bedre og mere uformelt at tage snakken ude i stalden, når der er et roligt øjeblik. Det betyder bare så meget, at han interesserer sig for en og ens livssituation, siger Caroline Thomsen. Hvis den unge kæmper med nogle problemer, er Jeppe Knudsen heller ikke bange for at sætte dem på ”skånekost”, hvis det er det, der skal til. - Det vigtigste er, at de lykkes, og at de lærer noget. Hvis en hænger i bremsen og ikke får så meget fra hånden, vil jeg hellere spørge, hvad der er galt. Det hjælper ikke noget bare at skælde ud

over, at opgaverne ikke bliver løst hurtigt nok, siger Jeppe Knudsen. Når man får opgaver, man kan løse, og man får ros, vokser man som menneske – det ved de fleste nok, og det kan ses på Caroline Thomsen. Selv om hun blot er 22 år, indtager hun kaffestuen med ret ryg, da hun hjemmevant kommer ind og sætter sig i stolen og med autoritet spørger ”hvad skal vi så tale om?”. - Jeg kæmpede meget med at være genert. Men jeg må sige, at efter min læretid her på gården er det helt forsvundet, og det kan jeg bl.a. takke Jeppe for, siger hun.

Caroline Thomsen indstillede Jeppe Knudsen til årets læremester.

Ring til mig, hvis det brænder på Mange landbrugselever bor langt fra hjemmet, og det er tidligt at flytte hjemmefra, når man sammenligner med resten af befolkningen. I gennemsnit flytter danske unge først hjemmefra, når de er 21 år. Derfor står Jeppe Knudsen også til rådighed for de unge, hvis der nu skulle ske noget. - Jeg siger til dem, at de altid må ringe, hvis der er noget vigtigt. Hvis man er 16 år, kan selv 40 km hjem føles helt uoverskueligt, siger han. Ifølge virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen er det på ingen måde en tilfældighed, at det er Jeppe Knudsen, der vandt titlen som årets læremester 2023. - Der er rigtig mange, som har helt styr det faglige, og det har han selvfølgelig også. Men han er også god til mennesker, og det er ikke noget, man behøver at være født til. At være en god chef eller læremester er noget, man kan lære. Og det er også derfor, at vi mærker en stigende efterspørgsel på ledelses- og HR-rådgivning. Hvis det rygtes, at man har en god arbejdsplads, er jobbet som chef ganske enkelt mere tilfredsstillende og overkommeligt. Og meget af det starter med noget så simpelt som at sige godmorgen til alle, ikke mindst eleverne.

Vi har talt med:

Fakta om Gammelgaard • Antal årskøer: 750 + egen opdræt • Areal: 560 hektar • Ydelse: årsydelse 12.800 • Antal ansatte: 25, heraf 7 elever

Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver 25 57 98 00 bkp@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

40 % i tilskud til investeringer:

Næsten alle vil få de penge, de søger om Kæmpepuljen er på hele 570 mio. kr., som skal fordeles til 10 forskellige indsatsområder. Derfor har SAGRO et helt team af rådgivere, der står klar til at hjælpe med de drilske detaljer.

Fakta Hvad gives der tilskud til? • Reduktion af ammoniakudledning • Reduktion af pesticidforbrug • Reduktion af energiforbrug (dog kun fjerkræ og gartneri) • Reduktion af næringsstofforbrug (dog kun gartneri)

Hvor meget tilskud kan der opnås? • Der kan opnås 40 % tilskud beregnet på grundlag af standardomkostninger, som er fastsat i bekendtgørelsen

Hvilke krav er der? Landbrugsstyrelsen åbner snart for ansøgninger om støtte til investeringer i Miljø- og klimateknologi 2023. Helt præcist sker det den 16. november. - Det er utroligt godt nyt. Det betyder, at alle ansøgninger har en meget stor sandsynlighed for at blive godkendt, hvis ellers alle kriterier er opfyldt, og papirerne er udfyldt korrekt, siger Maria Eugster Klug, der er driftsøkonom i SAGRO. Klima- og teknologipuljen er ved at være i sin sidste ”fase”. Den har snart kørt i syv år, og derfor er den en opsamlingspulje af de resterende midler, så den nu er på hele 570 mio. kr., som skal fordeles til 10 forskellige indsatsområder. - Det her er simpelthen en fantastisk chance for at få købt noget af det udstyr, som kan gøre livet lettere på gården. Og der er 40 % i tilskud til investeringen. Udfordringen er, at man skal have realiseret sin investering inden for et år fra ansøgningstidspunktet og ikke må bestille den, før ansøgningen er indsendt, siger hun. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er onsdag den 31. januar, og det er kun teknologier, der fremgår af teknologilisten til ordningen, der er tilskudsberettiget.

Ændringer siden sidst Maria Eugster Klug har gennem årene hjulpet landmænd til at få mange millioner kr. hjem til investeringer i miljøog klimateknologi. Ifølge hende er der denne gang nogle mindre ændringer, som kommer landmændene til gode. - Landbrugsstyrelsen har lyttet til nogle af vores indvendinger og ændret lidt i kriterierne. Denne gang er det f.eks. muligt for planteavlere at søge tilskud til teltoverdækning af gylletanke. Førhen var det et krav, at man skulle have dyrehold, men det er det ikke mere, siger hun. En anden ændring er selve beløbsstørrelsen ved teltoverdækningerne. Før krævede det en investering på samlet set mindst 300.000 kr. Det er nu sat ned til 100.000 kr. - Det er en virkelig god ændring, fordi vi nu også kan få dem med, som måske kun har én stor eller to mindre gylletanke, siger hun. En tredje og væsentlig ændring er, at GPS-styring er flyttet fra obligatoriske elementer til valgfri elementer på en flere af teknologierne, som er specificeret på teknologili-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

sten. Hermed undgås problemer med • Arbejdskraftbehov på mindst 830 sanktion i tilskud eller dobbeltkøb, timer fra primær jordbrugsbedrift hvis man allerede har GPS-udstyr på (beregnet på normtimesatser) traktoren. • Køb til eje – ikke leasing eller køb med - Den regel var nok lidt ude af trit ejendomsforbehold med virkeligheden. Derfor er jeg glad • Må ikke være lovkrav for, at Landbrugsstyrelsen har lyttet • Ingen ændring eller forlængelse mulig til os. Jeg har siddet med det her emne i mange år og har skrevet mange høringssvar efterhånden. Så det er rart, når vi kommer igennem med nogle af vores argumenter, siger hun. Vi har talt med: Selvom ordningen åbner meget snart, håber Maria Eugster Klug fortsat, at Landbrugsstyrelsen vil lytte til endnu et ønske og også nedsætte mindstegrænsen til 100.000 kr. for indsatsområderne på kvægstalde, svinestalde, planteavl og kartofler. Det vil nemlig betyde, at langt flere mindre landbrug vil kunne søge. Maria Eugster Klug - Vi har et helt team af folk, der er uddannede i det her Driftsøkonom 76 60 23 72 og kan hjælpe. Man kan godt søge selv, men min erfaring mek@sagro.dk siger, at djævlen ligger i detaljen. Det ville være dumt at miste f.eks. 15 % af sit tilskud pga. en fodfejl. Så spørg endelig din rådgiver, slutter hun.

De 10 indsatsområder er: Sektor

Indsatsområde

1. Reducere ammoniakudledning fra gylletanke

145

Grise

2. Reducere ammoniakudledning fra grisestalde

Kvæg

3. Reducere ammoniakudledning fra kvægstalde

Fjerkræ

4. Reducere ammoniakudledning fra fjerkræstalde

5. Reducere energiforbruget i fjerkræstalde

6. Reducere pesticidforbruget i planteavl

180

7. Reducere pesticidforbruget i kartoffelavl

8. Reducere pesticidforbruget i gartnerier

9. Reducere energiforbruget i gartnerier

10. Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

I alt

570

Planteavl Gartneri

Pulje (mio. kr.)

Her er minkavlernes juridiske muligheder Hvis du nærmer dig en afgørelse fra første instans, kan du her læse om, hvad næste skridt så bliver. Tekst: Mia Thorsgaard Vest Rasmussen Advokatfuldmægtig TELLUS Advokater

Selvom det går langsomt, så går det fremad med afgørelserne og dermed de endelige udbetalinger i de danske minkavleres erstatningssager. Det betyder, at flere minkavlere står overfor valget om, hvorvidt afgørelserne skal påklages eller ej. Som dansk minkavler, der har en verserende erstatningssag ved Minksekretariatet, 1. instans, skal du først og fremmest indsende et udfyldt oplysningsskema samt tilhørende bilag. Herefter påbegyndes sagsbehandlingen i sekretariatet, og når alt nødvendigt materiale er indhentet og bearbejdet, skal der afholdes en besigtigelse af minkvirksomheden. Minksekretariatet nedsætter en erstatnings- og taksationskommission, som skal vurdere din minkvirksomhed, og du får mulighed for at fremføre dine synspunkter foran kommissionen. Fødevarestyrelsen agerer modpart i sagerne, og styrelsen er ligeledes inviteret med til besigtigelserne og har mulighed for at ytre sig. Til disse besigtigelser har du mulighed for at have din revisor og advokat med for at sikre, erstatnings- og taksationskommissionen får præsenteret alle relevante punkter og problemstillinger for din erstatningsopgørelse. Efter besigtigelsen voterer erstatnings- og taksationskommissionen, og du vil efterfølgende modtage et forslag til afgørelse. Når forslag til afgørelse foreligger, har du nu mulighed for at indgå forlig eller få en endelig afgørelse.

sationskommissionen, som derefter skal vurdere, om oplysningerne ændrer på de eksisterende konklusioner og begrundelser. Hvis du ikke reagerer på forslaget, eller hvis du indsender bemærkninger, betyder det, at 1. instans laver en afgørelse i din sag. Afgørelsen kan du påklage indenfor fire uger efter modtagelsen af denne. Udbetalingen af det tilkendte erstatningsbeløb vil som udgangspunkt blive udbetalt kort tid efter afgørelsen – uanset om afgørelsen påklages til 2. instans eller ej.

2. instans Hvis du vælger – eller hvis Fødevarestyrelsen vælger – at påklage afgørelsen til 2. instans, kan du påklage hele eller enkelte punkter i afgørelsen, som du ønsker en ny erstatnings- og taksationskommission skal votere omkring.

Husk Det er ikke alene de endelige beløb og slutresultatet, du som minkavler skal være opmærksom på i et forslag eller en endelig afgørelse. Der er ligeledes en række vilkår, som skal overholdes både før og efter en afgørelse. Derudover vil Bygningsstyrelsen blive indblandet, når der skal ske nedrivning af de bygninger, der har været en del af din minkvirksomhed. Hos TELLUS Advokater er vi en gruppe, som sidder med erstatningssagerne, og vi vil bistå dig gennem hele forløbet. På den måde sikrer vi dig, at alle faktorer bliver behørigt belyst, og du får en ordentlig og retfærdig afslutning på dit liv som minkavler i Danmark.

Forlig Du kan underskrive forslag til afgørelse og indgå forlig. Det betyder, at sagen afsluttes med den foreslåede afgørelse og begrundelse. Det kræver, at Fødevarestyrelsen ligeledes underskriver afgørelsen. Hvis der er rettighedshavere, skal de ligeledes kunne acceptere afgørelsen i sin helhed, før et endeligt forlig er muligt.

Endelig afgørelse Hvis du opdager faktuelle fejl eller misforståelser i forslaget, eller hvis du har generelle bemærkninger eller fundet yderligere dokumentation, som kan understøtte dine synspunkter, så har du mulighed for at indsende bemærkninger, rettelser og kommentarer indenfor en tidsfrist på 14 dage efter forslagets fremsendelse. De nye oplysninger bliver præsenteret for erstatnings- og tak-

Kontaktinfo:

Mia Thorsgaard Vest Rasmussen Advokatfuldmægtig TELLUS Advokater 61 75 68 80 mir@tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Invester i dine medarbejdere, før du skal investere i at ansætte nye Efteruddannelse kan være en fremragende investering for arbejdsgiver. Det hjælper til at holde på de gode medarbejdere, og desuden kan det give enormt værdifulde indsigter og sparring i hverdagen. Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

Som gårdejer skal man konstant forholde sig til, hvornår man skal investere i bedriften. Det er nok også derfor, at mange siger nej, når en medarbejder kommer og beder om at få tid og råd til at tage en efteruddannelse. Og læg dertil bekymringen om, at vedkommende måske ikke vil have hele sit fokus på bedriftens ve og vel under uddannelsesperioden. Men dykker man mere ned i, hvad det kan betyde for bedriften, kan det meget vel være en investering, som betaler sig tilbage. Anna Rose Compton er driftsleder i en griseproduktion og leder tre medarbejdere, og ved siden af dette læser hun på produktionslederuddannelsen på deltid. - Da vi først talte om det, var Johan (Schmidt Johansen, gårdejer, red.) da lidt skeptisk, men efter vi havde talt lidt, var han da med på idéen. Jeg skulle bare få det til at gå op med vagtplanerne, så jeg kunne tages ud af produktionen omtrent en dag om ugen, siger Anna Rose Compton. Det skal dog siges, at de to er gift og bor sammen, så på den måde har det ganske sikkert været en smule nemmere at overtale chefen - for nu at sige det mildt. Men der er alligevel god ræson i at lade sine medarbejdere tage en efteruddannelse, for undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem adgang til efteruddannelse og jobtilfredshed. F.eks. viste en rapport fra firmaet Findcourses, at 62 % af de adspurgte, som følte mangel på læringsmuligheder, at de var utilfredse med deres job.

Hvordan kan det hænge sammen med tiden? En ting, som mange kan afholde fra at gå med til efteruddannelse, er, at medarbejderens fokus ikke længere er 100 % på bedriften.

- Men bedrifterne kommer altid først for os studerende, og det ved lærerne godt, og det er de gode til at tage hensyn til. Så man kan godt få udsat en aflevering, hvis folk bliver for pressede på tiden. Det er godt, for så kan man få sit studie til at hænge sammen med arbejds- og privatlivet siger hun. Det er også derfor, at uddannelsen er på deltid. Hun læser selv på Bygholm Landbrugsskole, som ligger lidt uden for Horsens, men det er faktisk muligt at finde efteruddannelse på alle 11 landbrugsskoler i Danmark. Det begrænser dermed også tiden, der bruges i bil. Det er en god idé, for en uddannelse som landbrugsteknolog er ikke noget, man kommer sovende til. Det første semester, hvor hun fulgte uddannelsen, havde hun kun et enkelt kursus. Det betød en dag med undervisning hver uge. - Her var det godt, at hver anden gang foregik undervisningen online, og hver anden gang mødtes vi fysisk på skolen. Ved siden af dette brugte jeg cirka seks timer om ugen på lektier, siger hun. Nu er hun i gang med den sidste slutspurt på uddannelse, og det be• Mange ved, at det kan være dyrt at skifte en tyder, at hun skal afse to ugentlige medarbejder ud, ikke mindst en nøglemedarbejdsdage til at følge undervisarbejder. Men præcis hvor dyrt kan være et kompliceret regnestykke. Helt overordnet ningen. skal man tage højde for både direkte og - Det er da noget, for kan jeg kun arindirekte omkostninger så som indtjening, bejde cirka 25 timer om ugen på betab af moral og produktivitet. driften, så vi har skullet planlægge

Hvad koster det at udskifte en medarbejder?

os ud af det med vores medarbejdere. Men der er også folk, der arbejder mere end mig, siger hun. Men fraværet er ikke noget, der bekymrer Johan Schmidt Johansen. - Det får vi bare til at fungere. Men hvis andre skal få det til at fungere i praksis, så skal man være en halv

• Hvis man tager tal, som dækker over hele arbejdsmarkedet, viser data fra Work Institute, at hver mistet medarbejder i gennemsnit koster virksomheden det, som svarer til ca. 33 % af medarbejderens årsløn. I den kalkule er det f.eks. medtaget udgifter til oplæring af den nye medarbejder, annoncering, samtaler og så videre. • Tal fra Gallup er endog højere endnu. De anslår, at værdien af en tilfredsstillende afløser ligger helt oppe på mellem 150200 % af den oprindelige medarbejders løn. • Det skal dog siges, at dette er tal, som dækker over adskillige brancher. I disse beregninger er der f.eks. taget udgifter til stillingsannoncer, eventuelt rekrutteringsbureauer, løn til ansatte under ansættelsessamtaler, forberedelse hertil og løn til dem, der skal lære den nye medarbejder op.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Anna Rose Compton tager produktionslederuddannelsen på deltid.

• Derfor er tallet næppe så højt, når det kommer til landbrug. Men man må dog ikke undervurdere den tid, det f.eks. kan tage at finde en kandidat og lære vedkommende korrekt op i bedriftens rutiner og udgifter til vikarer og andre midlertidigt ansatte, indtil man har fundet en permanent løsning.

mand for meget, for at der er rum til det, fordi der er to dage om ugen, hvor hun er væk. Før havde hun faste jobs i f.eks.farestalden, så vi skulle justere, så vi har en, der kan aflaste de to dage. Nu har Anna en lederstilling, hvor hun ikke har faste praktiske opgaver i hverdagen, siger han.

Tavlemødernes kunst

Johan Schmidt Johansen.

Produktionsstyring, Praktisk Personaleledelse og Produktionsøkonomi. Det er alle fag, hun følger, og spørger man Johan Schmidt Johansen, har det allerede givet i et løft i det daglige arbejde. - Vi har en dialog på et højere niveau nu. Hun har et rigtig godt indblik i, hvad vi kan skrue på ift. at optimere vores produktionsøkonomi. Det er det, som uddannelsen kan bidrage med, for den er utrolig tæt på det, vi laver i praksis. Uddannelsen er superaktuel, fordi hun kan tage det, hun lærer, direkte med ud og få det i spil på bedriften, siger han. Et praksisnært eksempel kan være, hvilken strategi de skal vælge ift., hvornår de sælger smågrise. For at få ekstra plads i smågrisestalden, bliver nogle solgt allerede lige efter fravænning. Men hvornår er noteringen så lav, at det bedre kan betale sig at sælge alle ved 7 kg? Men uddannelsen i bagagen kan de nu stille det regnestykke op, så når noteringen rammer et vist punkt, ved de, at det er tid. På den måde kommer arbejdet på bedriften til at fungere på et højere strategisk niveau.

Det giver for dem begge en fordel i det daglige, fordi ”meningen med vores arbejde bliver dybere”. Sætter man det sammen med kurset Praktisk Personaleledelse, giver det endnu et løft til det daglige arbejde. - Den mening kan jeg nu bedre formidle videre til vores medarbejdere. Før var det lidt en udfordring at holde tavlemøder, så de gik derfra med højere motivation og indsigt i, hvorfor deres opgaver var vigtige. Det er helt klart noget, jeg bedre kan nu, siger Anna Rose Compton. Men hun medgiver, at det er en udfordring at studere og arbejde på samme tid. Men der er også en meta-læring i hele den proces. - Sjovt nok er jeg også blevet bedre til at prioritere min egen tid, og det gør mig faktisk skarpere til at gøre det, som jeg gør i dag, slutter hun. Selve uddannelsen er gratis, men den er ikke SUberettiget.

Fakta om bedriften • Årssøer: 900 • Areal: 260 ha • Antal ansatte: 3 i stald, 2 i mark • Griseproduktion: Smågriseproducent • Markbrug: Kartofler, korn til foder

Byggeri & Teknik annonce

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

I oktober havde Askov-Malt Skole emneuge om landbrug, og derfor var mere end 400 børn på gårdbesøg. Jysk Landbrug sponsorerede busserne, og det var en af de tungtvejende grunde til, at det kunne lade sig gøre. Med 400 børn krævede det flere gårde som værter, og en af dem var Vindinggaard ved Vejen, hvor billedet er fra.

Foredrag med Peter Tanev Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og for at blive klogere på det, havde Sydvestjysk Landboforening onsdag inviteret til foredrag med Peter Tanev, som næppe behøver yderligere introduktion. Salen var propfyldt, og de fik alle fornøjelsen af en særdeles veloplagt vejrvært.

40-års jubilæum Næsten alle, der har haft bare en lille smule med økologisk landbrug at gøre, kender Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark, og i november var det 40 år siden, at blev ansat hos den daværende Brørup Landboforening. Siden etableringen af ØkologiRådgivning Danmark har han været kvægchef, og fra 2018–2023 tilmed direktør i selskabet. Han blev fejret med en reception d. 10/11 i Billund, hvor billedet er fra.

Årets Unge Landmand Ved Delegeretmøde i Herning blev der uddelt flere priser. En af dem var prisen som Årets Unge Landmand 2023. Den gik til griseproducent Casper Bech Poulsen, der var indstillet af Holstebro Struer Landboforening, driver ejer Bakkegården, en full-line produktion af 11.000 årlige slagtegrise fra 315 søer. Sammen med æren modtog han også 30.000 kr.

Samfundsprisen Som det allersidste indslag på Delegeretmøde i Herning, blev Samfundsprisen uddelt, og den gik til Kristian Therkildsen, der er økologisk mælkeproducent ved Kvong ved Varde og indstillet af Sydvestjysk Landboforening. Han fik prisen for sit enorme arbejde med at reetablere Kvong Mose og dernæst anlægge et bræddesti igennem den, så naturperlen er tilgængelig for alle. Med prisen fulgte et beløb på 50.000 kr.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SET I BAKSPEJLET

Skolebesøg

Tirsdag den 27. februar hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Kartofler: Mandag d. 11. december kl. 8.30 - 16.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Onsdag d. 24. januar kl. 8.30 - 16.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Salgsafgrøder: Tirsdag d. 9. januar kl. 8.30 - 16.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tirsdag d. 30. april kl. kl. 8.30 - 16.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund For tilmelding, se SAGROs hjemmeside.

Nytårsmøde for Familielandbruget VEST-Jylland

SvineRådgivningen inviterer for 7. gang landets producenter af grise på friland samt fagfolk og firmafolk til en faglig temadag hos SAGRO i Billund.

Temadag om udendørs griseproduktion

Kom med og bliv opdateret på foder, miljø, sundhed, avl, nye projekter og praktiske erfaringer for grise på friland. Se mere om program og tilmelding på www.svineraadgivningen.dk

Torsdag d. 11. januar kl. 18.00 - 21.30 hos SAGR0, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Pris: 100 kr. som betales ved indgangen. Tilmelding senest 8. januar og kan ske på SAGROs hjemmeside.

Nak & Æd skadevoldende vildt

Åbningstider mellem jul og nytår

Onsdag d. 30. januar kl. 17.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

KALENDER

Sprøjteopfølgningskurser

Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer

Den 27., 28, og 29. december er SAGROs telefoner åbne fra kl. 08.00 til kl. 12.00, og der vil være omstilling til vagter i fagafdelingerne. SAGROs huse vil ikke være åbne for personlig henvendelse mellem jul og nytår. Vi glæder os til at se jer igen fra 2. januar 2024.

Kom og deltag i en helt vild aften i selskab med Jørgen Skouboe – for medlemmer af Herning-Ikast Landboforening med ledsagere. Aftenen starter med spisning. Pris: 150 kr. Tilmelding senest 23. januar og kan ske på SAGROs hjemmeside.

Generalforsamling

Onsdag den 21. februar kl. 9.30 i Bording Hallen Sædvanlig dagsorden. Efter generalforsamlingen og kaffen, fortæller Ib Lauridsen over emnet: ”Fra Bonde til Borgmester”

LandboSenior Herning

Foredrag med Ole Tang

Fredag den 9. februar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning ”Vestjyske historier” fortalt af tidligere journalist på Skive Folkeblad Ole Tang. Udgangspunktet er, at tilhørerne skal være i bedre humør, når foredraget slutter, end da det begyndte, og det lykkes som regel. Oles mor var Ragna Tang, og hans historier knytter sig til hans hjemegn omkring Holmsland. Tilmelding senest 6. februar til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.

Generalforsamling

Fredag den 15. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Generalforsamling efter vedtægterne. Der serveres smørrebrød som frokost. Derefter får vi besøg af Kurt Jørgensen. Han er forfatter og lokalhistoriker, kendt fra Herning Folkeblads mange forskellige artikler og fra serien om Herning i gamle dage. Han vil fortælle om dette arbejde og om bydelen i Birk, hvor SAGRO er placeret. Tilmelding senest 12. marts til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Underholdning med Ole Tang

Torsdag den 11. januar kl. 13.30 Nupark 47, 7500 Holstebro ”Vestjyske historier” fortalt af tidligere journalist på Skive Folkeblad Ole Tang. Udgangspunktet er, at tilhø-

rerne skal være i bedre humør, når foredraget slutter, end da det begyndte, og det lykkes som regel. Oles mor var Ragna Tang, og hans historier knytter sig til hans hjemegn omkring Holmsland. Pris for deltagelse 100 kr. Tilmelding senest 9. januar til Inger Marie, tlf. 30 69 61 60 (gerne SMS)

Fællesarrangement Stort fælles nytårsmøde

Fredag den 5. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Højskoledag

Onsdag den 21. februar kl. 10.00 I valgmenighedens hus, Skolegade 32, 7500 Holstebro Ronnie Flyvbjerg Olesen vil hjælpe os med at få en rigtig hyggelig dag med sange og fortællinger. Ronnie er til daglig kapelmester i Mariehaven. Han er født i Sydkorea, men opvokset i Danmark. Vi vil få et indblik i, og plads til refleksioner over, livet som adoptivbarn hos en musikalsk familie i det midtjyske. Ronnie mestrer klaveret som sit hovedinstrument og vil føre os igennem en masse flotte musikstykker, krydret med fortællinger fra sit liv og virke. Vi skal selvfølgelig også synge dejlige fællessange, som den danske kulturarv byder. Pris for deltagelse 300 kr. (inkl. kaffe, frokost og eftermiddagskaffe) Tilmelding senest 15. januar til Inger Marie på tlf. 30 69 61 60 (gerne SMS)

Generalforsamling og foredrag

Torsdag den 14. marts kl. 13.30 Nupark 47, 7500 Holstebro Niels Brøndsted, direktør for energisalg hos Jysk Energi kommer og fortæller om: Energi i Nordvestjylland, udviklingen i energimarkedet, fremtidens energikrav, den grønne omstilling og prisdannelse på strøm. Efter foredrag og kaffe afholdes generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægter.

Hør foredraget ”Fortællinger fra en havvendt kyst – en musikalsk vandretur i de lige landevejes land mellem Vesterhav og Limfjord”, som fremføres af Henning Toft Bro og sønnen Christian. Undervejs kommer vi til at møde skæve eksistenser og lokale originaler, som bliver taget under kærlig behandling gennem musik, sang og fortælling på både rigsdansk og vestjysk dialekt. Der bliver rig lejlighed til fællessang. Program: • Velkomst (kl. 13.30) • Velkomstsang • Foredrag og musik ved Henning Toft Bro & søn • Kaffe + kage i pausen undervejs • Tak for i eftermiddag (kl. 15.30) Tilmelding senest 3. januar til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. (Først-til-mølle, da der er begrænset antal pladser). Betaling ved indgangen. Pris. 150 kr. pr. person for medlemmer og 200 kr. pr. person for ikke-medlemmer)

SENIORKLUBBER

Ikast-Bording LandboSenior

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

Vi ønsker alle en rigtig god jul og takker for tilliden i 2023 LandboGruppen – Landets professionelle mægler

LandboGruppen JYSK Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

Skal vi hjælpe dig i 2024?

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak!