Page 1

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Christine vil bryde et tabu Mistede kæreste i dødsulykke Side 12

Det er et mirakel at jeg overlevede Blev snittet og fileteret i foderblander Side 14

Pas på dig selv! Stort tema med inspiration til en sikker arbejdsplads Side 11

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

04 | 2019


Foto: Lilli Snekmose

INDHOLD

Maskiner og marktryk Er stadig større maskiner den rigtige vej at gå?

Christine vil bryde et tabu Mistede kæreste i dødsulykke

GROBUND Grobund nr. 4 · 2019 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 17. oktober 2019 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

2

6

12

Stort tema om sikkerhed Hvordan gør vi landbruget til en sikker arbejdsplads?

Det er et mirakel at jeg overlevede Anders Kristensen blev snittet og fileteret i en foderblander

11

14

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Maskiner og marktryk 7 SAGROs nedfælder i aktion 8 Efterafgrødekamp 9 Så frivillige efterafgrøder – eller lad ukrudtet stå 10 Udsæt pensionen og få mere udbetalt resten af livet 11 TEMA om en sikker arbejdsplads 12 Christine vil bryde et tabu 14 Det er et mirakel at jeg overlevede 16 Bønder, få nu ryddet op 18 Fire farlige faktorer 19 Ingen er perfekt 20 Gunnars inspirationsliste 22 Luk ikke øjnene for faren 23 Tør du blive udfordret? 26 Forhandlingstaktik til dig, der køber hobbylandbrug 28 Webløn går sejrsgang 29 Scan eller mail dine bilag 30 Send udlændinge i mesterlære 31 Kalender 32 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Af Torben Jensen Adm. direktør, SAGRO

Jeg har flere gange det sidste år siddet efter en telefonsamtale, kigget ud i luften og følt mig helt tom indeni. Det er sket, når nogen har ringet til mig og fortalt om alvorlige arbejdsulykker blandt SAGROs kunder. Nogle af de, der har været ude for alvorlige ulykker, har jeg kendt personligt, som gode, energiske, engagerede og initiativrige mennesker, som helt ufatteligt er revet bort fra deres familier og omgangskreds. Det berører os alle, når vi hører det. Landbruget er det erhverv i Danmark, hvor der forholdsmæssigt sker flest alvorlige ulykker –


HOLDNING OG HANDLING

Hver eneste ulykke – er én for mange! I det område, hvor SAGROs kunder primært driver landbrug, er der over de seneste 6 år sket 10 dødsulykker. Vi lader eksemplerne tale for sig selv. 2013 • To dør i brønd, Give 2014 • Fundet død i gylle, Herning 2015 • Omkommet i mælketank, Varde 2016 • Får kørt hoved over af traktor, Vejen 2017 • Fundet livløs under bigballer, Klovborg • Fundet livløs på minilæsser, Vejen • Fundet livløs blandt køer, Vejen 2018 • Klemt af kartoffeloptager, Grindsted • Får betonelement fra gylletank ned over sig, Hovborg 2019 • Væltet med minilæsser, Glejbjerg

faktisk mere end 10 om ugen. Der dør i gennemsnit 6 personer om året på grund af arbejdsulykker. Der er mange gode forklaringer på, at vi rammes hårdt. Det er vanskeligt at indrette en arbejdsplads med maskiner med enorme kræfter lige så sikkert, som en industri-arbejdsplads. Arbejdet foregår ofte med naturen eller dyr som uforudsigelige faktorer. Tiden er naturligvis også en faktor i et erhverv, der skal være effektivt, så her bliver arbejdet hurtigt og nogle gange så hurtigt, at sikkerheden ikke kan følge med. Men ingen bør betale den høje pris at blive dræbt eller lemlæstet på arbejdet.

I dette nummer af Grobund kan du blandt andet læse om Kim Jørgensen, der har indført en række mindre tiltag og praktiske løsninger på sin bedrift. Han har taget det ansvar, som egentligt påhviler alle landmænd og deres ansatte. Det er i hverdagen, ulykkerne sker – og det er hver dag, du skal give dig selv lidt mere tid til omtanke. Mit håb er, at det kan lykkes at få landbruget til at gøre sikkerhed til en del af hverdagen, og ikke noget, man kommer i tanker om, når der skal udarbejdes en APV, eller Arbejdstilsynet kommer på besøg.

"Landbruget er Danmarks farligste erhverv – lad os få det ændret!"

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3


POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Jordfordeling – for de hurtige! Går du rundt og drømmer om en bedre arrondering? Så skal du reagere nu. 1. september frigøres der 10 mio. statslige kroner til frivillig jordfordeling, men tildeling af støtte sker efter ”først til mølle”-princippet, så det er med at kridte skoene. - Vi opfordrer interesserede til at tage kontakt til os, så vi hurtigt kan få undersøgt, om det er muligt at opfylde betingelserne for at søge – eller om vi kan være behjælpelige med at finde de personer eller arealer, der kan få det hele til at gå op, forklarer Niels Kristian Fruergaard, chef for politisk sekretariat i SAGRO. Interesserede kan rette henvendelse til Niels Kristian Fruergaard på tlf. 40 80 72 00 eller nkf@sagro.dk. Hvis fem eller flere landmænd går sammen og omfordeler et areal, der er mindst 100 ha, så kan de få et tilskud, der dækker transaktionsomkostningerne, altså udgifterne til landmåler, tinglysning osv. Formålet med den nye ordning er at skabe en bedre arrondering, ved at de involverede landmænd bytter jord, så resultatet bliver bedre driftsenheder.

Støtten til jordfordeling er indeholdt i den tørkepakke, der blev vedtaget sidste år. Som ny fødevareminister er det Mogens Jensen, der har sat støtteordningen i søen. I en pressemeddelelse fra ministeriet siger han: ”Der er store fordele ved, at jorden samles i større marker, og at jorden kommer tættere på gården. Derfor er regeringen meget optaget af, at jordfordeling også skal bringes i spil på andre måder, for eksempel ved at staten går ind og opkøber lavbundsjorde, så de ikke længere bruges til produktion, men i stedet kan give plads til mere natur”, siger Mogens Jensen. Den nye pulje åbner den 1. september, og der kan søges frem til den 15. november. Ministeriet forventer, at der kan ske omfordeling af over 2.000 ha jord. Tilskuddet er fastsat til 3.500 kr. pr. omfordelt ha.

Praktikordning er ikke løndumping Landbrugets praktikordning for udenlandske medarbejdere er ikke et spørgsmål om billig arbejdskraft, men en god ordning, hvor de udenlandske medarbejdere i praktikperioden lærer praktiske færdigheder, som de kan bruge, hvis de rejser hjem eller ønsker at fortsætte med at arbejde i landbruget. Det er derfor stærkt utilfredsstillende, at den nye socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, som en af sine første handlinger har valgt at tilbagerulle praktikperioden fra 18 til 12 måneder – en handling, der vil medføre, at færre vil ansætte praktikanter. Landbruget er imod løndumping, men mange praktikanter har behov for flere praktiske færdigheder, før der kan ske lønstigninger. Gennem Landbrug & Fødevarer bliver mulighederne for at praktikordningen igen forlænges til 18 måneder nu undersøgt.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Regeringspartiets landbrugsordfører er lokal Socialdemokratiets ordfører for Landbrug, Fødevarer og Dyrevelfærd hedder efter valget Anders Kronborg. Han er ny mand på Christiansborg, men den 37-årige, læreruddannede politiker har erfaring som byrådsmedlem i Esbjerg gennem de seneste 12 år.

Sydvestjysk Landboforening benyttede Ribe Dyrskue til at invitere den nyslåede landbrugsordfører til en snak om den fremtidige landbrugspolitik. Der kom ikke de helt store meldinger fra Anders Kronborg, der åbent vedstod, at han har meget at sætte sig ind i på fagområdet, der er nyt for ham. Som formand for Teknik & Byggeudvalget fik han dog ofte vandløb på dagsordenen, og her lærte han værdien af at både lytte og tage ud i marken, fortalte han ved dyrskuet. Han gør sig til talsmand for, at fødevareområdet ikke fortsat skal være en politisk kampplads. - Jeg vil gerne være med til at slibe kanter af, så vi kan finde fælles løsninger, lovede han. - Vi har et erhverv, vi kan være stolte af, og som bidrager med vækst og arbejdspladser, men vi har også en udfordring med klimaet på vores klode. Derfor bliver den vigtigste opgave at få den grønne omstilling til at lykkes uden at spænde ben for erhvervet, lød meldingen fra Anders Kronborg, der allerede har været på rundtur med Sydvestjysk Landboforenings formand, Niels Laursen. Desuden er der aftalt kvartalsvise officielle møder mellem Niels Laursen og Anders Kronborg, og derfor opfordres medlemmer med relevante problemstillinger til at tage kontakt til Niels Laursen, som vil sørge for at tage emnerne op med landbrugsordføreren.

Multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen I juni samlede Sydvestjysk Landboforening og Esbjerg Kommune lodsejerne fra den nederste del af kongeåen. Det overordnede tema var multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordfordeling er for mange en udefinerbar størrelse, og for at konkretisere begrebet, var Søren Møller, formand for ”Det åbne land som dobbelt ressource,” inviteret til at beskrive, hvad der kan opnås med multifunktionel jordfordeling. Bedre arrondering og dermed bedre driftsøkonomi er blot et af mange hensyn, der skal tages, for i planlægningsfasen af en multifunk-


Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

at landbruget er en bærende kraft for kultur, uddannelse, foreningsliv og for mange lokalsamfund. Men foreningen ser også langt ud over egen næsetip med arrangementer, der skal være med til at understrege den betydning, som landbruget har haft gennem de 200 år. Det bliver markeret med en række arrangementer som ”Landbruget kommer til byen”, torvedage, gårdbesøg, gæstespisninger hos lokale landmænd, og meget mere, som vil blive afsløret løbende.

Status minivådområder august 2019 tionel jordfordeling bliver der også tænkt i rekreative områder, miljø, natur og klima. Lodsejernes vilje til at finde løsninger er en forudsætning for at komme i gang, og ved Kongeåen er lodsejerne fremsynede og nysgerrige på processen – det tegner godt. Til det videre arbejde nedsatte Sydvestjysk Landboforening et lodsejerudvalg, hvor repræsentanterne blev valgt af de fremmødte lodsejere. De valgte er Jørgen Andersen, Mads Peter Lauridsen, Jens Kristian Jensen, Niels Peder Mogensen og Inge Jørgensen.

UCH dropper landbrugsuddannelsen – det er ikke i orden Det er kun godt et år siden, Holstebro Struer Landboforening sammen med UCH (Uddannelsescenter Holstebro) kunne annoncere, at landbrugsuddannelsen flyttede fra Lægaard Landbrugsskole til UCH på Døesvej i Holstebro. Landboforeningen mener derfor, at det er stærkt utilfredsstillende, at UCH nu har valgt at nedlægge landbrugsuddannelsen, inden den rigtig er kommet i gang. Skal man fortsat kunne tiltrække unge til landbruget, er det nødvendigt at de unge, der påtænker en landbrugsuddannelse, også tilbydes grunduddannelsen i deres nærområde, hvor deres kammerater også starter en uddannelse. Det er ikke i orden at UCH fralægger sig ansvaret for udviklingen af erhvervsuddannelserne med henvisning til økonomien. UCH er ikke sat i verden for at tjene penge, men for at løse en samfundsopgave, mener Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening. Han er også fortørnet over, at foreningen end ikke blev kontaktet, inden beslutningen om lukning af landbrugsuddannelsen var en kendsgerning.

Maltbyg til jubilæumsøl Holstebro Struer Landboforening lægger op til en markant fejring af foreningens 200 års jubilæum i efteråret 2020. Nu er en mark med maltbyg blevet høstet, så processen frem mod foreningens helt egen jubilæumsøl kan fortsætte. Det er blot en af flere aktiviteter, der skal vise, at landbruget er fundamentet for en lang række arbejdspladser i fødevareklyngen – og

I foråret blev der fra SAGRO indsendt 32 ansøgninger om minivådområder. Det ene er et filtermatrice-projekt, og resten er minivådområder med åbent vandspejl. De åbne minivådområder fylder tilsammen 22,2 ha og filtermatricen fylder 0,16 ha. Effekten er på 17.278 kg N. Kommunerne er i gang med at behandle ansøgningerne i forhold til vandløbsloven, VVM-screening m.m., sideløbende med at Landbrugsstyrelsen vurderer, om der kan gives tilsagn til projekterne. Ligeledes vurderer museerne, om der er risiko for, at der er fortidsminder på de udpegede lokaliteter. Hvis tidsplanen holder, er der mulighed for at få gravet de første anlæg i efteråret. Oplandskonsulenterne følger op på sagsbehandlingen i de igangværende projekter, som allerede er ansøgt. Ligeledes er der travlhed med vandprøveudtagning på ca. 35 potentielt egnede arealer til kommende projekter, som skal opstartes nu for at kunne søge støtte til foråret. Heldigvis besluttede fødevareminister Mogens Jensen for nylig at afsætte yderliger 60 mio. kr. til minivådområder, og det betyder, at alle ansøgninger i 2019, der opfylder kravene, kan imødekommes.

Vandpris varierer med 100.000 kr. En lille stikprøveundersøgelse af priserne på vand i SAGROs område har vist så store forskelle, at en malkekvægsbesætning på 400 køer (uden opdræt) kan betale lige fra 25.000 kr. til 130.000 kr. pr. år for det samme forbrug. I undersøgelsen, som er foretaget af SAGROs politiske sekretariat, er det forudsat, at forbruget er ca. 50 m3 pr. årsko. Med en forskel på over 100.000 kr. for det samme vandforbrug, er det virkelig betydelige forskelle, der er tale om. Landbrugsorganisationerne i hele området vil tage emnet op med vandværker og forsyningsselskaber. Ikke mindst fordi der også meget snart vil komme øgede omkostninger som følge af etableringen af boringsnære beskyttelsesområder ved drikkevandsboringer. Her arbejder landbruget på, at de kommende afgifter vedr. BNBO bliver opkrævet hos alle forbrugere. Hvis det i stedet bliver en udgift, der skal bæres af forbrugere med stort vandforbrug, så kommer landbruget til selv at betale den erstatning, som skal kompensere landmænd, der har boringsnære områder. I så fald har man fodret hunden med sin egen hale. Holstebro Struer Landboforening har aftalt møde om den problematik og om de store prisforskelle i al almindelighed med Vestforsyning i starten af september. Tilsvarende møder med andre forsyningsselskaber og vandværker følger.

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

5


PLANTER

Maskiner og marktryk Vi lever i en verden, hvor maskinerne blot bliver større og større, ud fra den tankegang, at kapacitet er nøgleordet. Men er det den rigtige vej?

Dansk landbrug producerer mange mio. m3 gylle hvert år, der udbringes over et stort landbrugsareal. Men hvordan udbringes gyllen mest optimalt? Et normalt, fyldt gyllesæt, PG25, vejer ca. 48 tons og belaster jorden med op til 350 kpa pr. hjul. Med en hjullast over 3,5 tons ser vi skader i jordlaget fra 50 cm og ned, skader vi ikke selv kan genoprette. Da størstedelen af gyllevognene selv henter gyllen i gylletanken, stiller det store krav til dæk og dæktryk pga. den kombinerede mark- og vejkørsel. Helt ny viden viser, at antal overkørsler i samme arbejdsgang har en betydning for strukturen i jorden. Ved flere overkørsler skubbes jorden for hvert hjul, hvilket bevirker, at strukturen og de naturlige porestrukturer, der er i jorden, bliver ødelagt. Jorden er længere tid om at reetablere og bliver mere påvirket end ved en enkelt overkørsel med højere hjullast, der kun pakker jorden. Forsøg og praktiske erfaringer viser, at selvkørende enheder med enkelte overkørsler og evt. træk på alle hjul laver færre strukturskader og bærer bedre på arealer, hvor en almindelig gyllevogn ikke kan færdes.

En letvægter En, der er gået mod strømmen, men stadig har øje for kapacitet, er Jacob Ulv ved Tjæreborg. Hans nyeste maskine er en selvbygget gyllevogn på 13 tons med udskydelige aksler og store hjul, der gør den egnet til at køre på lave arealer, der sjældent er farbare til gylleudbringning i marts eller april. Konceptet er få overkørsler og regulering af dæktryk. Derudover er der store hjul, så vi får en stor træ-

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

deflade og bedre bæreevne. Jacob Ulv får al gyllen bragt til marken med to gyllevogne, der bliver stillet i forageren. På den måde har han altid gyllen tæt på og kan holde en god kapacitet trods den lille mængde, vognen rummer.

Sammenligning med PG25

modstanden er over 4 MPa, medfører det udbyttetab for alle afgrøder, sarte afgrøder allerede ved 2 MPa. Der er tydelig tendens til større pakning af overjorden ved kørsel med almindelig gyllevogn. Vi målte en modstand på 4 MPa allerede ved en dybde på 22 cm. Målinger efter kørsel med den lille gyllevogn svarer derimod til målinger på uberørt jord. I underjorden er en større del af jordprofilen pak-

SAGRO har i forsøg sammenlignet Jacob Ulvs 13 tons gyllevogn med en PG25 gyllevogn, for at se på effekten i forhold til pakningsskader og andre ulemper. Sidst i april foretog vi penePakningsskader treringsmålinger af forsøget. Ved at måle modstanden i 5,00 jorden, får vi svar på, hvor 4,00 meget jorden er pakket. Når Varde Maskinstation kan regulere dæktryk på deres Vredo, alt efter om den kører på mark eller vej.

MPa

TEKST: Kirstine Damgaard Petersen Planterådgiver Tlf. 7660 2166 · kdp@sagro.dk

Gns. alm. gyllevogn PG20

3,00 2,00

Gns. ingen overkørsel

1,00

Gns. lille gyllevogn

0,00

1

11 21 31 41 51 61 71 Dybde cm


PLANTER

SAGROs nedfælder i aktion Status over den første sæson med den nye prototype af en gyllenedfælder. Den lette, nyudviklede gyllevogn, Jacob Ulv har udviklet, vejer kun 13 tons.

Den nye nedfælder er i sæsonen blevet brugt i 12 landsforsøg, heraf 3 økologiske, samt i SAGROs egne forsøg. Vi har naturligvis nøje observeret, hvordan maskinen performer, hvor der tegner sig oplagte fordele, og hvor teknikken giver ulemper. Målet er at få valide, danske resultater. Vores krav til den nye nedfælder har været, at hvert enkelt skær skal kunne arbejde i en variabel ramme. Dernæst har vi fokus på en enkel opbygning med minimalt vedligehold. Vi tror på, at nedfælderen skal være alsidig og derfor kunne køre i al slags jord, hvis den skal være rentabel for maskinstationerne. Det er vigtigt, at nedfælderen kan håndtere store græstotter og meget plantemateriale.

Der er udfordringer ket med en jordmodstand på >4MPa efter kørsel med almindelig gyllevogn. Vi har taget slæt på arealet og målt udbytter og set på evt. afgrødeskade. I sporet, hvor den almindelige gyllevogn har kørt, er udbyttet reduceret til 53% i forhold til det uberørte areal. Til sammenligning reducerer Jacob Ulvs gyllevogn kun udbyttet med 10 procent. Denne forskel kan godt skyldes jordvariation. Det var dog bemærkelsesværdigt, at man ikke kunne se forskel på kløver eller græshøjde, når det uberørte areal blev sammenlignet med det areal, den lille gyllevogn havde kørt på. Konklusionen er, at den lille gyllevogns færre aksler og større trædeflade i dette tilfælde har været en stor fordel. Specielt på lidt vanskelig jord, som det i forvejen kan være svært at færdes på. Vi ved fra tidligere forsøg, at en større trædeflade kan være skadelig, men græsset i første slæt tog ikke skade. Om der er sammenhæng mellem større trædeflade, lavere tryk og derfor lille afgrødeskade kan vi ikke sige, men det vil være interessant at få undersøgt.

Vores praktiske erfaringer med nedfælderens kørsel er baseret på forsøgene, som er lagt i pløjet jord, dybdeharvet jord og direkte i majsstub. En af de største udfordringer er græsefterafgrøderne - både ved gyllenedfældning og ved såning af efterafgrøderne. En veletableret efterafgrøde, der får lov at ligge uberørt, er svær at bryde ensartet op, og man risikerer, at det ikke er al jorden, der kommer tilbage i sårillen. Er græsmåtten pløjet ned, har det vist sig, at der er risiko for, at græsset bliver hevet op i de riller, hvor gyllen placeres. Det stiller store krav til tanden på gylleplaceringsnedfælderen, til det frirum, der er i maskinen, og pakningen efter. Den næste udfordring er, at græsset tager fugten i jorden, når det er et tørt forår. Gylle er meget levende, og specielt biogasgyl-

le er svær at holde 100 % i strengen. Den vil gerne ”boble op”. Det har dog minimal betydning, da gyllen lægger sig oven på jorden og ikke ved frøet. Hvis vi kigger på effekten af biogas kontra kvæggylle, er det biogasgyllen, der ser ud til at have den bedste, da majsen her er kraftigere. Det var parceller med placeret biogasgylle med NP startgødning, der stod bedst omkring 1. juli, og placeret biogasgylle med ren N i startgødning er meget tæt på. I vores eget forsøg kan vi ane en lille effekt af dybdeløsning, også selvom gyllen nedfældes. Det ser dog ikke ud til at have helt samme effekt, som når gyllen placeres. Den endelige konklusion må vente, til majsen er høstet. Tyske forsøg viser, at majs, der udelukkende er gødet med placeret gylle, starter langsommere, men kompenserer for det senere. Hvis vi ser samme billede hos os, kan vi se frem til at få samme udbytte, som når gylle er nedfældet, og der er placeret startgødning. Vi følger op igen efter høst, hvor vi glæder os til at kunne sammenligne høstresultaterne.

FAKTA SAGRO og Gøma har i samarbejde udviklet en ny form for nedfælder til placering af gylle til majs. Forventningen til den nye nedfælder er, at den mere præcise placering af gødning i majs kan hæve udbyttet 5-7 % og øge mængden af tørstof med 2 %.

Kirstine Damgaard Petersen fra SAGRO Planter har været med til at udvikle den nye nedfælder, som hun her præsenterer på Landsskuet i Herning i juli måned.

Vardes Vredo Varde Maskinstation kører med en Vredo med dæktryksregulering. Den kører med 1,2 bars tryk i marken og 3 bar på vejen. Deres erfaring er færre spor, større mulighed for udbringning på lave arealer og en øget efterspørgsel. Vi skal overveje, hvad vi vil fokusere på. Vil vi køre med almindelig gyllevogn og faste kørespor? Eller vil vi over i de selvkørende enheder med mulighed for enkelte overkørsler og træk på alle hjul?

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7


Efterafgrødekampen vil udspille sig på arealer hos Anders Rahbek, Frølundvej 83, Herning. Billedet her er fra en tidligere test med efterafgrøder.

PLANTER

SAGRO satser på efterafgrøderne En efterafgrødekamp med særligt kompetente rådgiverhold indleder til efteråret den helt store dyst. TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk

Kan landmænd via artsvalg af efterafgrøder både hæve egen bundlinje, beskytte naturen mod udvaskning af næringsstoffer og samtidig hæve naturværdien på deres ejendom? Det prøver vi at finde svaret på! SAGRO arrangerer i dyrkningssæsonen 2019-2020 en efterafgrødekamp, hvor del-

tagerne skal komme med deres bedste bud på en efterafgrøde, gerne en blanding af forskellige arter. Efterafgrøderne er etableret efter høst med en almindelig såmaskine med skiveskær direkte i stubben. Konkurrenceparcellerne vil blive vurderet i forhold til følgende kriterier: 1. Skyggevirkning mod ukrudtet - hvor god er efterafgrøden til at skærme af for ukrudt? 2. Værdien af efterafgrødens nyttevirkning over for vildt og insekter. 3. Værdi for miljøet - målinger af efterafgrødens evne til at forhindre tab af næringsstoffer. www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

4. Værdi for landmanden - udbyttemåling i efterfølgende afgrøde, hvor der ikke tildeles gødning i foråret. Der bliver kåret en vinder inden for hver af de 4 måleparametre. Til slut kårer vi en samlet vinder af hele kampen. Deltagerne i efterafgrødekampen er hold fra: • SEGES PlanteInnovation • ØkologiRådgivning Danmark • FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) • DSV-Frø Danmark • SAGRO Planter Sidst på efteråret inviterer SAGRO Planter til et arrangement, hvor interesserede kan komme og se kamppladsen. Udover selve efterafgrødekampen bliver der på arealet udlagt en stribe demoer med efterafgrøder og mellemafgrøder. Så der bliver masser at se til fremvisningen. Landbrugsstyrelsen har vist interesse for at følge udviklingen for at blive klogere på den udfordring, der er med efterafgrøderne, fordi artspaletten i dag ikke er bredere, end den er.


ØKOLOGI

Så frivillige efterafgrøder nu? Eller bare lade ukrudtet stå? I visse situationer er en frisk grøn bestand af harmløst ukrudt og lidt spildfrø at foretrække. TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk

Der er ofte markarbejde parat til økologer straks efter høst: Enten skal der tages hul på bekæmpelse af rodukrudt, eller også skal der sås efterafgrøder (hvis ikke man har været så forsynlig at så dem om foråret). Den 7. september er absolut seneste deadline for de lovpligtige efterafgrøder (se faktaboks), og kommer vi efter 15. september, vil det ikke være relevant at forvente resultat af en frivillig indsats til forbedring af kvælstofstatus eller indhold af kulstof i jorden. Afhængig af efterårets lune kan det gå godt eller skidt at etablere efterafgrøder lige nu, og der er kun få arter, der kan nå at bestille noget. Så skulle det falde så heldigt, at der ikke er særlige rodukrudtsproblemer, og der står en frisk grøn bestand af harmløst ukrudt og evt. spildfrø fra afgrøden, skal man måske endda overveje bare at lade det blive stående! I hvert fald hvis efterafgrøden blot skal samle overskydende nitrat op fra jordvæsken, indtil mikroorganismerne går i dvale, og der er tale om lerjord. Som ved enhver anden

Fodervikke kan komme godt på vej – hvis efterårsvejret er med os. Foto: Inger Bertelsen, SEGES

efterafgrøde bør dog heller ikke ukrudtet få lov at sætte frø. Men nu til de "rigtige" efterafgrøder, altså dem, vi selv bestemmer over, også lovgivningsmæssigt.

Lerjord Når det handler om at skaffe et ekstra kvælstofinput til sædskiftet og dermed at fixere kvælstof fra luften, er det blodkløver og fodervikke, der skal satses på. Hvis der skal samles nitrat op fra jordvæsken, er byg, havre og rug fornuftige valg. På den gode jord er risikoen for udvaskning lille, og det er derfor ikke et krav, at arterne skal være overvintrende. Et forslag kan være 30-40 kg korn, 7 kg blodkløver og 15 kg fodervikke.

Sandjord Her er overvintrende arter en nødvendig forsikring for at holde på kvælstoffet. Rug og vintervikke er det sikreste valg, f.eks. 70 kg almindelig rug og 20 kg vintervikke.

Nye retningslinjer Hvis du skal etablere lovpligtige efterafgrøder, er der nye retningslinjer i år. De tager højde for, at det kan være vanskeligt at overholde skæringsdatoen 20. august for såning af efterafgrøder efter høst. Men reglerne giver alligevel en gradueret "straf" på kvoten, hvis såtidspunktet udsættes. Trækket i kvoten bliver større, jo senere der sås, fordi effekten af efterafgrøden aftager. Det er dog stadig langt fra de henholdsvis 93 og 150 kg N, som gælder, hvis du ikke får etableret tilstrækkeligt areal senest den 7. september. Der bør altid være ekstra lovpligtige efterafgrøder på kontoen, for det kan koste bøde og krydsoverensstemmelsessanktioner ud over kvotetrækket, hvis efterafgrøderne slår fejl.

TILSKUD TIL UDTYNDING AF LÆHEGN Kvotetræk kg N/ha ved udskydelse af såtidspunktet, afhængig af udbragt mængde husdyrgødning:

Plantning og Landskab Sydvestjylland yder i 2019/2020 Sådato tilskud til udtynding af læplantninger

Formålet er, at læplantningerne tyndes korrekt, så der både tages hensyn til det landskabsmæssige udseende, samtidig med at læplantningernes fortsatte effekt sikres.

21.08. - 24.08.

Plantning og Landskab Sydvestjylland samarbejder med MR Skovservice A/S, der rådgiver om læplantningerne. 25.08. - 28.08. Hør nærmere hos MR Skovservice A/S, tlf. 20 28 67 48, martin@mrskovservice.dk, www.mrskovservice.dk. Plantning og Landskab Sydvestjylland yder tilskud, så langt midlerne rækker.

29.08. - 07.09.og Plantning Landskab

Udbragt under 80 kg N/ha

Udbragt over 80 kg N/ha

17

27

30

48

45

72

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9


ØKONOMI

Udsæt pensionen og få mere udbetalt resten af livet TEKST: Niels Christian Graversen Revisor Tlf. 9629 6578 · ncg@sagro.dk

Mange af SAGROs kunder er slet ikke klar til at gå på pension, når de når pensionsalderen. Det giver mulighed for at udsætte pensionen, og det kan der være en god idé i. Men der er også fælder. Tag en snak med din rådgiver, om hvorvidt det kan betale sig for netop dig at opsætte pensionen. Du skal nemlig tjene en del eller være sikker på at blive ret gammel, før du får udbytte af regnestykket. For de, der vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, er det muligt at udsætte pensionen. Det udløser et såkaldt "ventetillæg", hvor folkepensionen i den resterende del af livet forhøjes med en procentsats. En forudsætning er dog, at man skal præstere minimum 750 timers arbejde om året.

Arbejder og tjener du meget, bør du overveje at opsætte folkepensionen.

3 måder at få ventetillæg udbetalt på Ventetillæg optjent efter 1. juli 2018 kan udbetales på 3 forskellige måder: • En livsvarig månedlig forhøjelse af folkepensionen – grundbeløb og pensionstillæg. • Et højere månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg i 10 år. • Et engangstillæg + et månedligt tillæg til pensionstillægget – p.t. 75.924 kr. for hvert opsat år. Éngangstillægget påvirkes ikke af pensionistens eller ægtefælles indtægt. Det betyder, at en pensionist godt kan modtage éngangstillægget, selv om man på grund af fortsat høj arbejdsindtægt ikke er berettiget til grundbeløb. Vær opmærksom på, at engangsbeløb, der træder i stedet for opsat pension, ikke udbetales til efterladte i forbindelse med dødsfald.

Skattefri seniorpræmie Fra 1. juli 2019 er der kommet en ny skattefri præmiemulighed til borgere, der er født 1. januar 1954 eller senere, og som er i beskæftigelse i de 12 første måneder, efter at folkepensionsalderen er nået. Man skal i løbet af det første år arbejde mindst 1.560 timer. Enten som lønmodtager eller som selvstændig. Den skattefri præmie udgør i 30.000 kr. i 2019 og udbetales som hovedregel uden ansøgning. Er indkomsten ikke registreret i indkomstregistret, kan udbetaling ske efter ansøgning.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET


Hvordan gør vi landbruget til en mere sikker arbejdsplads? Det sætter Grobund fokus på i dette tema. Vi siger: TH!NK SAFETY FIRST • Stop op og tænk sikkerhed ind i de daglige arbejdssituationer. • Tag alle nærved-ulykker alvorligt, og lær af dem. • Som leder: Ros korrekt og sikker adfærd. • Som ansat: Sig fra over for sjusk og risikobetonede løsninger.

Vi vil så gerne have, at du bliver her lidt længere!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11


TEMA

Christine vil bryde et tabu Ved at tage ud og fortælle om ulykken, der kostede Svend Nygaard livet, vil Christine Hansen Birkegaard få landmænd til at passe bedre på sig selv. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Svend Nygaard var glad for sin minilæsser. Meget glad. "De må rende med alt andet – bare ikke min minilæsser", sagde han tit til kæresten, Christine. Men ingen stjal minilæsseren. Til gengæld stjal minilæsseren hans liv. En af de første dage i det nye år arbejdede han alene på gården ved Glejbjerg, og det var Christine, der fandt ham død under den væltede minilæsser. 34-årige Svend Nygaard blev dermed endnu et dødsoffer i statistikken over Danmarks farligste erhverv, landbruget. Og Christine – hun skal leve med, at Svend aldrig mere kommer hjem.

Forfærdeligt at gå igennem - Siden ulykken skete har jeg tænkt meget på, at jeg vil gøre noget for at forebygge, at det sker for andre. Det er ikke fordi jeg tror, at JEG kan forebygge, men jeg vil gerne gøre en indsats for det.

Det er så forfærdeligt, for dem, der står tilbage, siger Christine med en stemme, der ryster lidt. Svends død er stadig uvirkelig for hende, og sorgen fylder meget. Men ud af den er vokset ønsket om at gøre landbruget til en mere sikker arbejdsplads. Minilæsseren er måske den mest brugte maskine i landbruget, men også den farligste, mener Christine. - Alle, man snakker med, fortæller om, hvordan de er væltet med en minilæsser, og hvordan de lige nåede at hoppe af. Der er slet ikke kutyme for at bruge seler i en minilæsser. Ville en sele have reddet Svend? - Ja, det tror jeg. Så var han jo ikke faldet ud af kabinen, siger Christine stille. Hun har alle-

"Kan jeg forebygge bare én dødsulykke, vil jeg være glad". 12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

rede én gang været ude og fortælle ca. 40 deltagere i et LandboUngdom-arrangement om ulykken, der kostede hendes forlovede livet. - Jeg var meget nervøs, og det var svært, men det giver mening for mig, hvis folk bagefter tænker "Jeg skal passe bedre på mig selv. Også på grund af familien", siger hun. Ved den lejlighed spurgte hun de unge landmænd, om de bruger sikkerhedssele i bilen. Det gjorde alle. Men da hun spurgte om selen blev brugt i minilæsseren, var der ingen, der rakte hånden op.

En dødsulykke pr. måned Det er hendes faste beslutning at arbejde for et mere sikkert arbejdsmiljø i landbruget.


TEMA

Derfor valgte hun i foråret at stille op til landsledelsen i LandboUngdom, som hun sammen med Svend har været medlem af i en årrække. Hun blev valgt ind, og fra denne platform vil hun sætte fokus på sikkerhed. - Der sker vel i gennemsnit en dødsulykke om måneden i landbruget. Men hvor ofte hører man om, hvordan det er for familien bagefter? Jeg tror, det virker meget stærkere, hvis jeg fortæller, end hvis det er en politimand eller én, der kun ved noget teoretisk om sikkerhed, mener Christine. Med to brødre, der er landmænd, har Christine god grund til at ønske, at der skal være mere respekt om sikkerheden i erhvervet. - De er selvfølgelig begge meget påvirket af Svends ulykke, og min lillebror har fortalt, hvordan han f.eks. er begyndt at lave tredobbelt sikring, når han skal kravle ind under en maskine. Christine, der er sygeplejerske, kæmper stadig med de følelsesmæssige virkninger af ulykken, der forandrede hendes liv. Hun har købt et rækkehus i Billund, og det er nu blevet hendes base. Efter Svends død blev det mere og mere uhyggeligt at bo på gården i Glejbjerg. - Køerne blev solgt, foderet blev hentet og malkerobotterne pillet ud. Det var efterhånden som en spøgelsesgård at bo på, fortæller hun.

Et ben i to lejre Det var brødrene og en nær veninde, der i sin tid fik hende med i LandboUngdom, og hun har altid følt sig godt tilpas til traktortræk, dyrskuer og andre aktiviteter, for hun mødte dejlige mennesker med værdier, som hendes egne, fortæller hun. Men efter ulykken har hun tænkt over, hvor forskellig tilgangen til sikkerhed er i landbrugsverdenen og i den sygehusverden, hun færdes i til daglig.

den bliver forsinket til måltiderne. "Jeg har da også selv ringet på den måde," siger hun ærligt. – Måske stresser sådan en opringning ham mere, den det gavner? Det er bedre at få taget en god snak om tingene, så han ved, at det er i orden, at I bare spiser, når han er klar. At det eneste, der betyder noget, det er at han kommer hel og uskadt ind.

Efterlyser registrering - Måske er der 1.000 uheld med væltede minilæssere om året! Der er i hvert fald mange. Men ingen ved det, for det bliver ikke indberettet. Hos os i sygehusverdenen bliver alle utilsigtede hændelser lagt ind i en database. Lige fra det mest banale uheld til de mere alvorlige hændelser. Det er ikke for at hænge nogen ud. Men når måneden er gået, bliver det hele samlet i en rapport, så ledelsen kan se, hvad der skal reageres på. Jeg ville ønske, at man ude på landbrugene gjorde noget tilsvarende, så der kunne blive analyseret på, om der for eksempel er behov for mere fokus på brugen af minilæssere, siger hun. Christine slår også på, at landmanden har brug for forståelse fra kone/kæreste i de stressede perioder. Hun vil ikke generalisere, men hun tror mange koner ringer og er lidt utålmodige, når landman-

FAKTA Christine Hansen Birkegaard holder oplæg for landmænd om arbejdssikkerhed og om de tanker, hun har gjort sig efter at have mistet sin forlovede, Svend Nygaard, i en dødsulykke. Interesserede kan kontakte Christine på birkegaardforedrag@gmail.com.

Har du brug for kvalificeret rådgivning? Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg | Tlf. 76 60 23 30 | www.tellus.dk | Advokatanpartsselskab

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13


TEMA

"Jeg var fileteret fra halsen og ned ad ryggen. Lægerne sagde bagefter, at der var skåret så dybt, så de kunne se helt ind til de forreste ribben." Anders har en tilsvarende skade i den ene balle, men lykkeligvis slap han med snitsår på resten af kroppen.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Har man én gang i sit liv stået og set de roterende krumme knive i en fuldfoderblander arbejde, så gyser man, når Anders Kristensen fortæller om den dag, hvor motoren uventet gik i gang, mens han og en medarbejder stod i blanderen. Hvad der derefter skete, var et mareridt. Anders blev grebet af den knivskarpe snegl og slynget rundt i vognen med en hastighed af 30 omgange i minuttet. Fra en halv centimeter fra halspulsåren og ned til midt mellem skulderbladene blev han skåret op bagpå, og på samme måde skar de 30 cm lange krumknive sig ind i den ene balle og ned i låret. Snitsår fik han overalt. Hvor længe han roterede, ved ingen præcist. Formentlig varede det hele under et minut. - Jeg var ved fuld bevidsthed hele tiden, og jeg tænkte "Det her, det ender galt". - Det værste var næsten, at et af børnene stod og så det hele. Han var 9 år dengang, og det var ham, der løb ind og råbte til Charlotte, at far er kommet galt afsted, husker Anders. Når den 43-årige landmand fra Henne fortæller om den dag i efterårsferien i 2017, hvor han var så tæt på at dø, man næsten kan komme, så begynder han med aftenen før. - Det var vores 18 års bryllupsdag, og da vi lå i sengen og snakkede, inden vi skulle sove, sagde vi til hinanden, at vi håbede på 18 gode år mere. På trods af ulykken, der ramte 20 timer senere, så er der i dag ikke skygge af bitterhed eller vrede at spore hos Anders. Tværtimod vender han hele tiden tilbage til, hvor heldigt han er sluppet.

Blodtab

Det er et mirakel, at jeg overlevede 14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det er hans storebror Flemming og medhjælperen Peter, der giver den livreddende førstehjælp. Charlotte er ved siden af, og det er hende, der får overbevist alarmcentralen om, at de skal sende en helikopter. Anders' blodtab er voldsomt. Han får senere at vide, at han formentlig har mistet 3 liter blod. Det er ca. halvdelen af alt blod i hans krop. Selv mærker han, at det gør sindssygt ondt i venstre skulder, hvor kød og muskler er skåret op helt ind til ribbenene. Alligevel besvimer han ikke. Hvad siger I til hinanden? - Vi siger, at vi elsker hinanden, og at jeg nok skal komme igennem det. - Jeg husker klart en episode, hvor Falckredderen vil lægge drop på mig for at give mig blod, men han kan ikke. Så siger jeg vredt til ham, at nu skal han tage sig sammen! Så går han, og der kommer en ny og lægger droppet. Jeg ville gerne have givet den første en undskyldning, men det fik jeg desværre aldrig gjort.


TEMA "- Slå nu strømmen fra og tag nøglen ud – sådan har Anders ofte formanet sine ansatte. Men i oktober 2017 glemte han selv at helgardere, da han gik ned i den stationære fuldfoderblander."

Slynget rundt med 30 omgange i minuttet

Rent psykisk har Anders ikke haft problemer med at vende tilbage til hverdagen på bedriften.

Mit store held Anders' positive og kristne livssyn har hjulpet ham meget efter ulykken. For der er så meget at være taknemmelig over. For det første at være i live. Dernæst, at det var ham, og ikke medhjælperen, der blev kvæstet. - Det ville ikke have været til at have på sin samvittighed resten af sine dage, hvis det var ham, det var gået ud over. Ansvaret var mit, og derfor var det også godt, at det var mig, der betalte regningen, siger han. Og selvom hans skader er slemme – for det er de – så tænker han på sit held. Han kunne ligeså godt have fået begge ben skåret af. - Det gik, som det gjorde, og jeg er ikke i tvivl om, at det er et under, jeg er her. Anders brækkede tre rygtapper, punkterede en lunge og brækkede 5 ribben. Hans venstre skulder hænger og armen er svag.

En ny hverdag I vindueskarmen i køkkenet står æsker og pilleglas med medicin, som Anders er afhængig af for at være nogenlunde smertedækket døgnet rundt. Hans arbejdsliv har ændret sig, men heldigvis er

I/S Kristensen, som han driver sammen med sin bror, en stor bedrift med flere ansatte, og det har betydet, at Anders i højere grad er overgået til ledelsesopgaver. Fysisk krævende arbejde kan han ikke udføre.

Far til fem

Den 17. oktober 2017 er der problemer med den gamle fuldfoderblander. En ny er bestilt, men der er ventetid på leveringen. Om eftermiddagen brækker den ene snegl helt fri af motoren. Og selvfølgelig på et tidspunkt, hvor vognen er fyldt med 15 tons foder. Det er sket før, og folkene på gården ved, hvad der er at gøre. De får tilkaldt en lastbil med en grab, som fjerner så meget af foderet, som det kan lade sig gøre. Tilbage er ca. 5 tons foder. Fire mand – heriblandt Anders – går i gang med det bøvlede arbejde. Anders og en medhjælper hopper ned i blanderen og begynder med greb at skovle foder ud gennem lugerne. Ingen tænker på at tage strømmen fra, motoren er jo kaput, og der er ingen forbindelse til sneglen – måske er det forklaringen? Anders ved det ikke. Han ved kun, at de ellers altid har slået strømmen fra, når der var noget galt med fuldfoderblanderen.

Allerede dagen efter ulykken var der psykologhjælp til Charlotte, Flemming (Anders' bror), de fem børn, der dengang var mellem 4 og 14 år, og medhjælperne. Selv har Anders også både alene og sammen med familien haft samtaler ved psykologen, og umiddelbart føler han, at alle har fået bearbejdet ulykken godt. Anders bliver ikke den mand og far, han var. - Det snakker jeg med min kone om, og jeg lægger det også frem for Gud. Der er en mening med, at jeg skulle igennem det her, og det har styrket min tro. Men jeg arbejder på at acceptere, at der er meget, jeg aldrig kommer til at kunne mere. Det er skæbnesvangert, at de ikke gør det denne dag. De har nemlig glemt, at når indholdet i vognen kommer ned på 700 kilo, så sætter en hjælpemotor automatisk i gang for at få det sidste foder ud. Og det går stærkt. Normalt roterer sneglene 7 omgange i minuttet. Hjælpemotoren, derimod, har en hastighed på 30 omgange i minuttet. Nede i blanderen står Anders og en medhjælper. Medhjælperen ved den defekte snegl, men Anders lige oven på den snegl, der uden varsel forvandles til en dødsensfarlig, roterende flænsemaskine. Medhjælperen styrter ud og trykker på nødstopknappen. Men da er Anders blevet kastet rundt og slynget ud gennem en af de åbne luger i foderblanderen. Han ender som en blodig kødklump i foderstakken på ladegulvet. Ulykken sker klokken 17.30. Mindre end en time senere er han indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15


TEMA

Bønder, få nu ryddet op Kim Jørgensen investerer i sikkerhed – og det kan betale sig.

Når der skal flyttes halmballer, sker det med spyd monteret på en læsser. En elev valgte ved flere lejligheder at bruge gafler, som de kendes fra gaffeltrucks, selv om han var instrueret i at bruge "spyddene". Det sluttede dog den dag, en mini-bigballe faldt ned over læsseren, og næsten ramte eleven.

En fjernbetjening kan hæve og sænke nogle låger, så køerne kan skilles i mindre grupper. Det er både arbejdsmiljø og sikkerhed, der vinder.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Remco Nijzink er fodermester og sætter en ære i, at der er rent og pænt ved malkerobotterne. Den slags robotter plejer at være inde i lukkede rum, men på Damgaard vil man gerne have plads omkring, hvilket gør det lettere at komme til.

En fæstebolt skal være sikret med en sikringssplit. Her har man anvendt en ringsplit, som er fastgjort til bolten med en kæde – praktisk, for så er splitten lige ved hånden, når den skal bruges.


TEMA

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Kim Jørgensen, Glejbjerg har gennem mange år haft fokus på sikkerhed på ejendommen, som han overtog fra sin far i 2007. Hans opmærksomhed er ikke blevet mindre af, at han i januar 2019 mistede kammeraten og kollegaen Svend Nygaard ved en arbejdsulykke. Svend omkom under en minilæsser, der var væltede i et dybt hjulspor. Det er en af den slags arbejdsopgaver, som mange landmænd udfører hver dag, men her spillede en række uheldige faktorer sammen.

Tiden er en sikkerhedsfaktor Svend var energisk og effektiv og spildte ikke tiden. - Han var én af dem, der ikke kørte hurtigt. Han fløj lavt, siger Kim Jørgensen, der netop ser tiden som en sikkerhedsfaktor. Enten har vi 10 ting, vi skal nå på en time, eller også har vi endnu en opgave efter at have kørt på i 18 timer. Han ser det derfor som vigtigt, at sikkerheden er bygget ind hverdagen – i stort og småt, så det bliver lige så naturligt at gøre det rigtige frem for at gøre det forkerte.

Rod er farligt Han ved godt, at det er svært. Derfor prøver han at bygge forberedelse ind i hverdagen, som for eksempel at fylde fodervognen op dagen før eller have plastik klar til foderstakken, så man ikke skal til at gøre alt i sidste øjeblik, når man er træt eller får travlt med noget andet. Han forsøger at prioritere sikkerhed højere end effektivitet, og derfor er der på gården i 98 % af tilfældene to mand på, når der flyttes køer, så der er én til at komme til hjælp, hvis der sker noget. Det er ganske vist ikke nogen garanti mod uheld og ulykker, hvilket han oplevede for små to år siden, da en kvie gled og ramte hans daværende medhjælper på knæet og skadede det.

Halmen hos Kim Jørgensen stables, så de hælder ind mod væggen. Stablen i forgrunden er stablet af en elev, der skal gøre arbejdet om.

- Vi er nødt til at gå mellem dyrene ind imellem, og sådan er der bare nogle ting, som vi ikke kan gøre anderledes, siger han. Kim Jørgensen gør kort proces med dyr, der ikke er rolige. De ryger simpelthen ud af driften. Kim Jørgensen er ikke sen til at give rod en stor del af skylden for mange uheld, og har en opfordring, der både gælder andre landmænd – og ham selv: - Bønder, få nu ryddet op.

Gode reparationer Kim Jørgensen har i en årrække haft værksted på gården, som også løste opgaver for andre. Han har stadig ansat en mekaniker i flexjob, hvilket betyder, at mange reparationer og forbedringer bliver lavet. Det betyder, at låger og forskelligt inventar bliver holdt vedlige, repareret eller skiftet ud. Dårlig vedligeholdelse kan ifølge Kim Jørgensen også være en risikofaktor, fordi håndteringen kan blive vanskelig eller farlig, hvis eksempelvis låger går for stramt. Selv har han en bygningsfejl i ryggen, så han har øget fokus på at undgå mange eller tunge luft, hvilket han også sørger for at de ansatte slipper for. - Jeg tror nok, at min virksomhedsrådgiver synes, jeg bruger mange penge på vedligehold, men vi har så også orden i det meste, siger han. Der er ganske enkelt kørselsforbud, hvis der er noget i vejen med kraftoverføring. Netop kraftoverføringen er et af de punkter, der er på den ugentlige servicegennemgang. Her tjekkes det, at de to kæder, der holder afskærmningen på plads, nu også sidder som de skal.

Tak til Arbejdstilsynet Der er nok mange landmænd, der kvier sig, når de skal have besøg af Arbejdstilsynet. Sådan har Kim Jørgensen det ikke. - Det var et p….godt besøg, siger han. Vi havde en rigtig god dialog, hvor Arbejdstilsynet påpegede nogle ting, som vi skulle have gjort, men bare ikke havde haft tid til, erkender han.

Den nødvendige kemi er placeret i store beholdere. Det betyder, at der ikke skal håndteres kemi så tit.

"Enten har vi 10 ting, vi skal nå på en time, eller også har vi endnu en opgave efter at have kørt på i 18 timer." Det var blandt andet noget med afdækning af gyllebeholder, og en dieseldrevet højtryksrenser, der stod i et rum uden aftræk. Ud over de ting, som han fik 10 måneder til at få gjort noget ved, gav gennemgangen ham gode ideer til andre ting, som han indførte, selv om de ikke var påkrævet. F.eks. en kontakt, så motoren går i stå, når man rejser sig fra sædet på minilæsseren. Hver uge er der i øvrigt service-gennemgang af gårdens tekniske udstyr. Et af punkterne er de kæder, der holder skærmen omkring kraftoverføringen på plads. De koster omkring en halvtredser, og der ligger en kassefuld i det veludstyrede værksted, så alle kan skifte dem. Det er både billigere og sikrere at skifte kæden, så skærmen ikke går i stykker og bliver en sikkerhedsrisiko.

FAKTA Damgaard i Glejberg har 3 fuldtidsansatte, 2 flexjobbere og 1 elev. Her er 295 årskøer, og der dyrkes 250 hektar.

Et punkt på den ugentlige service-gennemgang er de kæder, der holder skærmen omkring kraftoverføringen på plads. Der er ganske enkelt kørselsforbud, hvis der er noget i vejen med kraftoverføringen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17


TEMA

Fire farlige faktorer Det gælder aldrig liv eller død at blive færdig med arbejdet... Men for nogle ender det desværre sådan. Landbruget er et af de farligste erhverv at arbejde i. Hvert år kommer omkring 550 til skade ved arbejde i landbruget heraf halvdelen alvorligt. Siden 2013 har 37 mistet livet i landbruget. Store maskiner, højder, dyr med mange kræfter, glatte gulve. Der er mange faktorer, der kan udløse ulykker – men omtanke og opmærksomhed kan forhindre mange af dem.

Her sker arbejdsulykkerne oftest

Arbejde med maskiner

Arbejde i højden

Arbejde med husdyr

Snubleulykker

Hvert år sker der alvorlige ulykker med maskiner ved tilkobling af redskaber og brug af håndbetjente maskiner. Fra 2011-16 skete her 15 dødsulykker.

En stor del af de alvorlige ulykker i landbruget sker på grund af fald fra højder: stiger, vogne, tag eller lofter. Fra 2011-16 skete her 5 dødsulykker.

Dyrene er medvirkende årsag til 25-40 % af ulykkerne på husdyrbrug. Over halvdelen af ulykkerne med dyr sker for de 16-29-årige.

Gode råd for at undgå ulykker:

Gode råd for at undgå ulykker:

Gode råd for at undgå ulykker:

25 % af de alvorlige ulykker ved planteavl og 17 % af ulykkerne ved svineavl sker, når landmænd og medhjælpere falder, glider eller snubler – enten på grund af glatte gulve, uorden eller over smådyr.

• Sæt dig ind i hvordan du sikkert betjener maskinen.

• Brug personløfter, ministillads eller platform - eller stiger med brede trin.

• Sørg for at kende dyrenes naturlige reaktioner.

Gode råd for at undgå ulykker:

• Indret drivgange sikkert.

• Lad professionelle udføre tagreparationer.

• Planlæg arbejdet.

• Anvend skridsikre gulve og vedligehold trin.

• Brug et løfteredskab til af- og pålæsning af køretøjer – begræns færdsel på ladet.

• Aftal hvordan dyrene håndteres.

• Sørg for vedligeholdelse af maskinerne. • Fejl må ikke rettes, før motoren er standset. Sikkerhedsforanstaltninger må ikke sættes ud af kraft. • Spørg, hvis du som ansat er i tvivl om, hvordan en maskine skal betjenes.

• Aftal hvordan arbejde i højden kan udføres sikkert.

• Sig til og sig fra hvis en maskine er defekt.

• Som ansat bør du sige fra, hvis arbejdet i højden ikke kan udføres sikkert.

• Brug det udleverede sikkerhedsudstyr.

• Vælg alternativer til stiger, hvis du skal bruge begge hænder til arbejdet i højden. • Tjek om såler eller trin er fedtede – før du kravler op ad stiger og lejdere.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• Anvend sikkerhedsfodtøj.

• Anvend skridsikkert fodtøj. • Tal om, hvordan snubleulykker undgås.

• Driv dyrene tålmodigt uden at påfø• Ryd op - hold gulve og trapper rene re dem smerte. og fri for genstande. • Driv ikke på dyr, der er urolige eller udviser tegn på aggressivitet.


TEMA

Ingen er perfekt! TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Hans Juul Jessen fik i vinter en bøde på 60.000 kr., fordi en medarbejder faldt ned af en stige og skadede albuen. Selvom sikkerhedsarbejdet i mange år har kørt på skinner på Midtgård, og bedriften har været forskånet for arbejdsulykker, så viste det sig i vinter, at det er svært at gardere sig fuldstændigt. En ung medarbejder var sat til at feje støv og spindelvæv ned i en lade. Han var instrueret i opgaven, men Hans Juul opdagede på et tidspunkt, at medarbejderen stillede stigen i en farlig vinkel. - Så tog jeg fat i ham og gennemgik den beskrivelse, der hænger ved stigen, og hvor det er tegnet og fortalt, hvordan vinkler og grader for stiger skal være. Til trods for det styrtede den pågældende medarbejder senere samme dag ned fra stigen, ramte en fodervogn i faldet og hamrede albuen ned i betongulvet. Ingen ser uheldet, men manden har tilsyneladende været på vej ud på stigen fra en repos i godt 2 meters højde. - Det viser bare, at "nobody is perfect", og vi har fået os en lærestreg. Ulykken har haft store personlige og økonomiske konsekvenser. Albuen bli-

ver formentlig aldrig, som den var før, og jeg er blevet politianmeldt og har betalt en stor bøde, fortæller Hans Juul Jessen. En arbejdsulykke som denne udløser som minimum 20.000 kr. i bøde. Dertil kom yderligere 10.000 kr. på grund af skadens karakter, og det hele blev derefter doblet op, fordi arbejdspladsen har over 10 ansatte. Bøden blev altså på i alt 60.000 kr. Hans Juul Jessen blev fældet på, at han ikke kendte til et krav om, at der altid skal være to mand om at betjene en stige, med mindre stigen er bundet for neden, så den ikke kan skride. - Arbejdstilsynet anerkendte, at manden var blevet instrueret, og at alt grejmæssigt var i orden ved stigen, men jeg må ærligt sige, at jeg ikke kendte reglen om, at der skal stå en mand ved jorden, når en mand arbejder på en stige, siger han.

En lærestreg - Oplevelsen ramte mig hårdt, fordi jeg ved, at vi har fokus på sikkerhed. Det er virkelig ikke noget, vi har sløset med, og så føler man lidt, at det ikke er retfærdigt at blive knaldet så hårdt. Men det siger mig bare, at det er vigtigt, at vi ikke slækker det mindste. Oplevelsen har også påvirket de øvrige medarbejdere, fortæller Hans Juul Jessen.

Sikkerhedsarbejdet på Midtgård ✓ Sikkerhed er tænkt ind i dagens opgaver. ✓ Kvartalsvise møder for alle ansatte om arbejdsmiljø og sikkerhed. ✓ Gennemgang af alle nærved-ulykker for at lære af dem og forebygge. ✓ Instruktion af alle medarbejdere i arbejdsgange, der indebærer risici. ✓ Alle nyansatte får gennemgået bedriftens APV og bliver instrueret i sikkerhedsprocedurer i de daglige arbejdsgange. ✓ Sikkerhedsovertrædelser medfører en advarsel. Ved gentagelse ophører samarbejdet – man bliver fyret. Det er beskrevet i personalehåndbogen. ✓ Sikkerhedsudstyr skal bruges – også det helt simple som briller og handsker. ✓ Der er skabt en "Vi passer på hinanden"- kultur.

Vi vil ikke ha' ulykker her I sin ungdom oplevede Hans Juul Jessen arbejdspladser, hvor der blev taget mange chancer, og hvor man var en tøsedreng, hvis man brugte sikkerhedsudstyr. Da han selv blev arbejdsgiver var han opsat på at sætte en ny standard. Det blev bemærket – og påskønnet – så meget af hans ansatte, at de tilbage i 2009 indstillede Hans Juul Jessen til Landbrugets Arbejdsmiljøpris. - Vi kom gennem nåleøjet, mindes Hans glad. Og den dag på Agromek, hvor han og hustruen Anne-Lise fik prisen overrakt, blev den delt med alle de ansatte, for dem inviterede Hans selvfølgelig med til overrækkelsen. - Sådan en dag glemmer man aldrig, siger han.

Tror på konsekvens Det sker, at en ny, ung medarbejder synes, at nu er det nok med al den snak om fare og risiko, men Hans Juul Jessen accepterer ikke, at man tager let på sikkerhed. Det fremgår også klart af personalehåndbogen, hvor man kan læse, at overtrædelse af sikkerhedsprocedurer eller undladelse af brug af sikkerhedsudstyr øjeblikkeligt udløser en advarsel. Gentagelse af brud på sikkerheden fører til en opsigelse, og Hans Juul Jessen er parat til at sætte handling bag ordene. Som eksempler på, hvad der har udløst en advarsel, så var det, at en medarbejder lagde en stor beholder af den meget koncentrerede og ætsende sæbe, der bruges i produktionen, på hjørnet af noget inventar, i stedet for at benytte den holder, der er beregnet til det. - Var beholderen lækket eller blevet skubbet ned ved et uheld, så kunne dyr og mennesker have fået slemme ætsninger på huden. En anden gang var det en medarbejder, der sjuskede med håndteringen af myresyre, fortæller Hans.

FAKTA • Hans Juul Jessen driver Midtgård ved Varde • Besætningen består af 2.700 årssøer • Midtgaard beskæftiger 18 medarbejdere

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19


TEMA

Gunnars

inspirationsliste

- til dig, der vil gøre noget for arbejdssikkerheden

Som teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik i Herning, har Gunnar Schmidt haft sin gang på danske og norske landbrugsbedrifter i en menneskealder. Vi har bedt ham slå ned på de punkter, hvor der efter hans opfattelse er gode muligheder for forbedringer.

Færdsel

Ulykker med dyr

Som person skal man kunne ses af andre i trafikken, når det er mørkt. Reflekser nederst på tøjet eller på gummistøvlerne er den bedste løsning. Her vil lyset fra køretøjer fange reflekserne tidligere, end hvis den gående person kun har reflekser på en sikkerhedsvest. Gunnar mener at kravene i færdselsloven om afmærkning og lygteføring af traktor og landbrugsredskaber er "yderst forkølet" og et absolut minimum.

Håndtering af dyr er altid risikofyldt, fordi dyr kan reagere uvarslet og uforudsigeligt – især for den utrænede ansatte. Hvis flytning af dyr kan ske uden direkte kontakt mellem dyr og mennesker er det en stor fordel for begge parter. Stalde med løsgående søer er en særlig sikkerhedsmæssig udfordring, for her bliver mennesket den lille ved en kollision. Det kræver stor opmærksomhed og erfaring fra menneskets side for at aflæse, hvornår man IKKE skal gå ind til dyrene. Nøgleordet her er, at man skal have en reserveplan i form af en flugtvej, så man komme væk, i en situation med dyr, der slås.

På køretøjer anbefaler Gunnar: • Sæt mere afmærkningslys bagpå køretøjet, gerne med mere lyseffekt i. • Det vigtigste signal et landbrugskøretøj kan sende til andre trafikanter er, at bagvedkørende bliver gjort opmærksom på, at her kører et langsomtkørende køretøj. Der bør enten være rotorblink eller et gult blinklys i bagenden af køretøjet eller det redskab, man kører med. • Den bagudvendte lygteføring for neden på traktor og særligt på redskaber kan med fordel suppleres med lygter og blinklys i 2 meters højde. Altså 4 baglygter i stedet for kun 2, for ellers er det kun den forreste i en bilkø bag køretøjet, der opdager, at traktorvogntoget bremser eller blinker.

Stabling af halmballer Nedstyrtende halmballer, der rammer nogen, undgår man ved under stablingen at sørge for, at alle baller læner sig lidt væk fra det område, hvor man færdes. Står ballerne derimod som en lodret væg, så må ingen mennesker færdes der, og alle maskiner, der bruges, skal have førerværn mod nedstyrtende genstande.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Minilæssere En del minilæssere kører rundt uden førerværn mod nedstyrtende genstande. Maskinleverandørerne må gerne sælge dem, men brugerne må ikke anvende dem, hvor der er risiko for nedstyrtende genstande. Det er brugernes ansvar, at minilæsserne bruges rigtigt. Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det utilfredsstillende – det burde ganske enkelt ikke være tilladt at sælge sådanne læssere uden førerværn. Tænk på at for mange år siden kom der krav om førerværn på traktorer, og det har reddet mange menneskeliv!


TEMA

Sikkerhedsudstyr Faldulykker

Anvend sikkerhedsudstyr, som briller og handsker. Husk også at bruge sikkerhedsbukser, hjelm og høreværn ved brug af kædesav. Hvor der er støj og støv, forlænger brug af høreværn og støvmasker landmandens gode helbred. Brug svovlbrintealarmer!!! Se nederst på siden.

Gunnar fremhæver et dansk kvægbrug, hvor der er investeret i et rækværk, der med læssemaskinen kan løftes op på ensilagestakken og danne værn mod nedstyrtning. Det er nemt at bruge, når den øverste ensilage og plastik skal afrømmes. En effektiv hindring mod at ende som en klat på betongulvet seks meter nede! Stiger er farlige! Ved brug af stiger skal man være virkelig skarp, for det vil altid være i kategorien "risikoadfærd". Desuden er der ikke fokus på, at der er krav om, at der skal være en "fodmand", der sikrer stigen, mens en anden arbejder på den med mindre stigen er bundet, så den er sikret mod udskridning. Det er heller ikke udbredt viden, at stigen skal have et årligt sikkerhedseftersyn med inspektion af gummiklodser og tjek af trin og materiale, der skal forhindre væltning. Er noget bøjet, knækket eller brækket, skal stigen kasseres.

Kraftoverføring

• På lofter og siloer (særligt på ældre anlæg) samt på gamle hølofter skal der tjekkes for svagheder ved ældre luger. Sørg for gelænder eller rækværk. • Mangler ved fortanke til gylle, hvor pumpesteder er helt eller delvist åbne. • Åbne brønde til markvandingsboringer, hvor der er risiko for at falde i huller på 1 til 3 meters dybde. • Mangel på sikring af korngrave og elevatorgrave. • Ryd op! Så forebygger du mange faldulykker, der rent ud sagt er forårsaget af rod!

PTO-aksler/kraftoverføringsaksler, der er i uorden eller i sjældne tilfælde uden afskærmning, fordi den er gået i stykker under brug, udgør en stor risiko. Omkring halvdelen af havarierne på PTO-akslernes beskyttelsesrør opstår på grund af en kombination af dårlig placering af det efterhængte redskab, kombineret med manglende opmærksomhed fra brugeren på at beskytte PTO-akslen mod fysisk påvirkning af traktorens liftarme, baghjul eller andet. I sådanne situationer kan leverandøren af den pågældende maskine være en betydende part i løsningen af holdbarhedsproblemerne med PTO-akslen.

Køb den. Jeg har fået en, og man bliver noget overrasket over hvor mange steder, der er svovlbrinte. Selv ved omrøring af gylletanke går den amok. Og den er fiks at have med sig. Jan Pedersen, kvæglandmand, Skanderborg

Undgå svovlbrinte-ulykker Køb en måler: ✓ Enkel at betjene ✓ Sikker ✓ Billig Pris 1.595 kr. ekskl. moms og forsendelse. Inkl. en rådgivningssamtale inden ibrugtagning. Svovlbrintemåleren kan både anvendes til kvæg- og svineproduktion.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21


TEMA

Marius Christensen Tlf. 2557 9870

Erik Kjeldsen Tlf. 2031 2324

Nina Laudal Jensen Tlf. 2024 9997

Luk ikke øjnene for faren SAGRO giver gode råd om arbejdssikkerhed. Ikke tale Ikke se Ikke høre... Det kan være fristende at lukke øjne og ører for det "besvær", som det kan give at skulle ændre rutiner eller udbedre ting på bedriften, som måske er risikofyldte, men som "jo er gået godt i mange år". Derfor kan det være godt at få andre øjne til at se på forhold, som man måske selv er blevet blind for. Tre af SAGROs rådgivere er uddannede i at foretage den såkaldte APV – (Arbejdspladsvurdering). Den er lovpligtig for alle landbrug med ansatte. SAGROs arbejdsmiljørådgivere tilbyder at udføre undersøgelsen og gennemgår de elementer på bedriften, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er netop vigtigt, at der er fokus på sikkerheden mellem selve APV-besøgene. For det er i hverdagen, de farlige situationer kan opstå, og når de er top of mind, er de ansatte eller ejeren ofte mere motiveret for at gøre noget.

I mange tilfælde vil rådgiverne i kraft af deres erfaring kunne komme med gode råd og anvisninger på ideer til praktiske løsninger. Opgaven med APV kan umiddelbart virke overvældende og bureaukratisk. Men sådan behøver det ikke at være. APV kan laves på mange niveauer, og der er ingen faste krav til omfang og dybde. Det vigtigste er, at du kommer i gang med arbejdet. Hellere en simpel APV, som bliver fulgt godt op, end en kæmpe analyse, der samler støv på hylderne.

Der er to mål med at lave en APV: • At følge og overvåge arbejdsmiljøet på en systematisk måde, så der bliver grebet ind i tide. • At lægge en plan for, hvordan ejer og medarbejdere skal løse de problemer, som APV'en afdækker. Den udarbejdede APV skal være tilgængelig, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Om APV APV kortlægger arbejdsmiljøet, beskriver udfordringer og lægger en plan for opfølgning på dem. En APV handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den skal revideres mindst hvert tredje år, eller hvis der er væsentlige ændringer i produktionen.

"Næsten hver uge ser vi forhold på bedrifterne, der kan koste menneskeliv. Med få ændringer og nye vaner kan det undgås."

Står du med en sum penge, du gerne vil investere? Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt! Med mere end 30 års erfaring med investeringsrådgivning, kan jeg give dig sparring og et kompetent modspil. Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men viden og erfaring tæller! Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak. Per Sveistrup, direktør

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk


LEDELSE

Tør du blive udfordret? SAGROs ledernetværk for kvinder har givet et fortroligt forum. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk Ordforrådet i SAGROs Virksomhedsledernetværk, Ladies for Leadership, spænder vidt, når indlægsholderne er på. Her bruges både ord som ”sex” og ”psykologi” – ligesom ”kornpriser” og ”kontrakter” er i spil. En af de dage, hvor det blandt andet handler om at være leder og gift ind i foretagendet, taler stresscoach, forfatter og foredragsholder Lisbeth G. Pedersen om arbejdsglæde. Hun sætter fokus på det faktum og den udfordring, at mange af de kvindelige ledere har deres ægtefælle som partner – både i arbejdsdagen og privatlivet. Deltagerne får et friskt indspark til, hvordan de kan arbejde med engagementet i deres virksomhed – og i hjemmet. Så her bliver talt både kærtegn, sex og om evnen til at give og modtage gaver på forskellig vis. Ladies for Leadership er et af de virksomhedsledernetværk, SAGRO faciliterer, og har gjort siden 2013. Netværket tager udgangspunkt i 4 ledelsesdiscipliner: 1. Skabe bundlinje i den daglige drift. 2. Lede medarbejdere. 3. Drive forretning i samarbejde med kunder og leverandører. 4. Udvikle virksomheden i takt med tidens vilkår og trends.

Virksomhedsledernetværk (VL-netværk), som Ladies for Leadership, er typisk for dem, der driver en større produktionsejendom, og som ønsker et fortroligt forum, hvor de kan dele erfaringer med kolleger, der driver en sammenlignelig virksomhed. - For at få udbytte af et VL-netværk skal man brændende ønske at udvikle sig som leder, og så skal man være åben, ærlig og indstillet på at yde maksimum til netværkets andre ledere og deres virksomheder, uden egen vinding for øje. Så får man nemlig selv mest ud af det, siger virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen, der faciliterer kvindenetværket. Derfor handler det i starten altid om at få bygget tillid op, så den enkelte deltager føler, at hun får et udbytte af at være ærlig. Når alle åbner sig, får alle også noget med hjem. De første møder går med at få defineret, hvilke punkter de enkelte ønsker at udvikle sig på som leder. Undervejs har der så været en række eksterne indlægsholdere, ligesom netværket har glæde af de kompetencer, SAGRO selv råder over. SAGRO faciliterer en række Virksomhedsledernetværk og har konstant øjnene åbne for at etablere nye relevante netværk.

Dorthe Damgaard Administrativ ansvarlig på Foersom Genetik siden 2011. 10 ansatte, halvt danske og rumænske Det store udbytte af et ledernetværk er, at man mødes med nogen med sammenlignelige jobs. Jeg har haft stor glæde af den erfaringsudveksling, som vi har med de andre, der også har lidt større bedrifter. I starten lagde vi mange faglige ting ind om formiddagen, men har fundet ud af, at vi havde stort udbytte af en runde omkring bordet, hvor vi fik vendt noget af det, der pressede på, og vi er blevet mere fortrolige og stadigt bedre til at smide dilemmaer på bordet, åbne os og få input fra de andre. Flere af indlæggene har handlet om udfordringerne med at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Vi har jo mange roller på jobbet – og vi kan ikke bare sige, at chefen er træls, for vi er jo gift med ham.

Pia Volsgaard Svineavl og opformering 15 ansatte Jeg havde brug for at kunne bidrage meget mere fagligt hjemme og søgte mere input på alt det, der har med medarbejdere at gøre. Jeg er bedst til at samle trådene, holde styr på alle papirerne og bakke op om alt det, man sætter i gang. Jeg er ikke den, der går foran, men den, der har styr på alt det, der følger med ved at have ansatte. Ledernetværket har givet mig en god erfaringsudveksling med nogen, der laver fuldstændigt det samme som mig. For mig har det både handlet om det mere praktiske med regler, og det personlige, og vi har både grinet og grædt i gruppen. Det har været vigtigt for mig, at det er en gruppe kvinder – hvis der havde været mænd med, ville det hurtigt blive fagligt og komme til at handle om grise.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23


Planteavlsejendom med 52 ha beliggende mellem Brande og Herning

Svineproduktionsejendom med plads til 500 søer

Planteavlsejendom, Grønlundvej 84, 7330 Brande 52 ha planteavlejendom beliggende mellem Brande og Herning ved Kølkær og Arnborg, hvor der er

Svineproduktionsejendom, Hvidmosevej 12, 7451 Sunds Svineproduktionsejendom med tilladelse til 500 årssøer, med produktion af 7 kg smågrise, til faste af-

industrikvarter nord for Fasterholt.

Ejendommens jordtilliggende er på i alt 47,25 ha, fordelt på 42,12 ha ager, 0,68 ha eng og 4,45 ha byg-

skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og dagligvarehandel. Ejendommen er beliggende bag lille

tagere.

Jorden er velbeliggende ved ejendommen og kan vandes. Jorden er velegnet til kartoffeldyrkning. Ca. 46 ha er agerjord, og restarealet er natur, have, vej m.v.

ring, med tilhørende vandindvindingstilladelse med god kapacitet, samt 2 stk. vandingsmaskiner. drægtighedsstipl. samt 60 løbestipl. Hele produktionsanlægget har inventar fra Egebjerg, samt tørfo-

dringsanlæg og ventilation fra Skiold. Endvidere findes stort isoleret maskinhus-/lagerhal, karantæn-

Driftbygningerne er af varierende kvalitet, dog med en god maskinhal. De øvrige bygninger kræver

estald, lade, garage, gyllebeholder på 2.800 m³ samt 2 stk. klimacontainere.

kraftig renovering eller bortsanering. Sagsnr. 500-1399

8.250.000

grovsandet bonitet (JB 1 - 2). Alt jorden har vandingsmuligheder, hvor der findes markvandingsboProduktionen foregår i et rationelt produktionsanlæg fra 2002, med i alt 144 farestier, 322 ordinære

Boligen er flot velholdt og godt indrettet.

Kontant:

ningsparcel, vej, læhegn m.m. Jorden er beliggende omkring ejendommen i store reelle stykker af

Boligen fremstår meget velholdt og tidssvarende. Sagsnr. 500-1493

193 m²

Boligareal:

Stuehuset er med et samlet boligareal på 223 m² med 141 m² i grundplan og 82 m² udnyttet på 1.sal.

D

Energimærke:

Kontant:

11.700.000

52

Hektar:

Boligareal: Hektar:

223 m²

D

Energimærke:

47

Mælkeproduktionsejendom med 102 ha

Planteavlsejendom med 82 ha, beliggende tæt på Holstebro

Kvægbrug, Tradsborgvej 56, 6731 Tjæreborg Borgely er en veldrevet mælkeproduktionsejendom, med miljøgodkendelse til 150 køer + opdræt, belig-

Planteavlsejendom, Grønbækvej 6, 7500 Holstebro Planteavlsejendom beliggende i rolige og naturskønne omgivelser tæt på Holstebro.

Til bedriften hører i alt ca. 96,9 ha, hvor der i 2018 er søgt EU-støtte på ca. 88,5 ha fordelt på 79,50 ha

permanent græs, ca. 12 ha er eng/græs og ca. 12 ha er skov/krat. De resterende ca.3 ha er vej, gårds-

gende 3,5 km fra Tjæreborg og med kun 12 km til Esbjerg.

ager samt 9,0 ha permanent græs. Derudover findes 8,4 ha natur, læhegn, bygningsparcel, vej, m.m. Der er tilforpagtet ca. 70 ha.

Driftsbygningerne består af en tidligere bindestald fra 1931 på 252 m², ombygget til kalve-/kælvningsafdeling i dybstrøelse, lade fra 1931 med silo til kraftfoder, maskinhus fra 1976 på 252 m² med fast bund,

velfærdsafdeling, foderlade med 3 plansiloer, ungdyrstald fra 1999 på 722 m² med plads til 100 ungdyr i dybstrøelsesbokse, løsdriftsstald fra 2004 på 1.569 m², indrettet med 145 sengebåse samt 2 Delaval robotter. Endvidere er der to gyllebeholdere på henholdsvis 1.052 m³ og 3.000 m³ samt 5 plansiloer.

Boligareal:

114 m²

97

Hektar:

Naturarealerne byder på en flot udsigt over ådalen samt masser af kopieret skov, hvor der et rigt dyreliv og gode jagtmuligheder.

Solidt stuehus som er udnyttet i 2 plan, og som løbende er moderniseret.

Herudover er den gl. staldbygning renoveret og ombygget til fyrrum og lager. Endvidere findes lade-

En dejlig ejendom som kan drives videre med planteavl og god jagt. Sagsnr. 201225

G

Energimærke:

Der medfølger betalingsrettigheder med gode tillæg.

og gylletank.

Sagsnr. 500-1149

18.500.000

plads, hegn mm. Markerne ligger fint fordelt omkring bygningerne i sammenhæng med hinanden.

bygning/maskinhus, udhus til heste/kreaturer, gl. slagtesvinestald som ikke anvendes, kartoffelhus

Stuehuset er opført i 1926 med et samlet boligareal på 140 m² i 2 plan, som løbende er renoveret. Kontant:

Til ejendommen er der ialt ca. 82 ha, hvoraf de ca. 53 ha er omdriftsarealer, der kan vandes, ca. 2 ha er

Kontant: Boligareal:

11.500.000 205 m²

D

Energimærke: Hektar:

82

JYSK

Jørn Lauritsen

Ejendomsmægler MDE jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2334 7068

24

Allan Elsted Hansen

Jens Ravn

aeh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2557 9851

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 9629 6505

Frederik G. Hansen Salg & vurdering

fgh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2989 4029

Claus Brødbæk Salg og Vurdering

clb@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 6175 7188

LandboGruppen


HVAD ER DIN BEDRIFT VÆRD? Går du med salgstanker? Så kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder

– Vi hjælper dig i mål, når du vil sælge

JYSK

LandboGruppen John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 7660 2333 · Birk Centerpark 24, 7400 Herning · Tlf. 9629 6505

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25


JURA

Forhandlingstaktik til dig, der køber hobbylandbrug Tæller du klemmerne på tørresnoren og glemmer at tjekke beholdningen i gylletanken? Vi giver dig tips til, hvad det lønner sig at have fokus på. TEKST: Andreas Brahe TELLUS Advokater Tlf. 2557 9837 · anb@tellus.dk

Det sker ikke sjældent, at vi oplever købere af hobbylandbrug være så optagede af, om gardinerne i stuen følger med i handlen, at de helt glemmer at kigge i gylletanken for at se, hvad beholdningen er. Vi har sågar været ud for, at køber har brugt krudt på at forhandle om klemmerne på tørresnoren… Og så bruger man altså energien på det forkerte. Det er så nemt at komme til at bruge sin forhandlings-goodwill hos sælger på ejendommens beboelse. Når man så senere kommer til at diskutere posterne som gylleovertagelse, medfølgende foder, maskiner eller såsæd, så har sælger "givet sig nok", og køber vil bare gerne have handlen afsluttet. Begge parter kan faktisk have glæde af at ofre disse områder større fokus. I flere tilfælde kan det endda udvikle sig til en win-win-situation. Her får du lidt anvisninger:

Foder og såsæd Foder og såsæd ligger allerede solidt på ejendommen, og sælger har ofte ikke brug for det, og hvis han har, koster det ham penge at få det transporteret et nyt sted hen. Men som en god handelsmand lader han det ikke gå gratis, og bruger derfor flittigt løs inden overtagelse, eller han betaler for at få det flyttet. I stedet kunne køber betale sælger en beskeden, men dog rimelig, pris for den

mængde, han afleverer, således at han har et incitament til at lade så meget som muligt blive ved overtagelse. Der spares også en gang transport, hvis køber overtager foderet på den købte ejendom. Sælger vil fortsat skulle have evt. nyt foder transporteret, men i stedet for en situation, hvor både køber og sælger skal betale transportomkostninger, kan man altså med lidt planlægning nøjes med én. Denne fordel kan splittes 50-50.

sælger giver sin gylle væk gratis som led i en gylleaftale, og sælger vil derfor være lykkelig for hver krone, han kan få for den, mens det for køber kan spare indkøbet af dyr kunstgødning. Modsat kan det være en ulempe som husdyrproducent at overtage en fyldt gylletank, og derved potentielt skulle betale for at komme af med den arvede gylle. I det tilfælde er det et forhandlingsparameter, hvem der skal betale omkostningen.

Maskiner og udstyr

Tænk et skridt frem

Den gamle maskinpark er måske ikke prangende, men den er heller ikke lige så dyr som en helt ny. Såfremt udstyret fortsat virker, kan brugsværdien være meget værd for en købers likviditet. Hvis køber overtager sælgers gamle maskiner og udstyr, som for øvrigt burde passe til ejendommens drift, så kan køber udskyde investeringen i nye maskiner i op til 10 år, afhængigt af maskinernes stand. Køber kan så bruge den ekstra likviditet på at betale noget af den dyre gæld på ejendommen ned, eller måske konsolidere sig, så han/hun er forberedt på dårligere tider. I forhold til gylletanken er det mere situationsafhængigt, om det er en fordel eller en ulempe at overtage sælgers gylle. Måske netop derfor er det også vigtigt, at der er fokus på området. Forventer køber ikke selv at skulle have en husdyrproduktion, men derimod udelukkende planteavl og måske endda forpagte endnu mere jord, kan det ofte betale sig for køber at få gyllen med i handlen, selv ved at betale sælger en symbolsk sum for den. Det ses i flere tilfælde, at

I alle de ovenstående situationer er der tale om poster i regnskabet, som måske ikke har meget værdi for sælger, men som kan være meget dyre for køber i anskaffelse. Specielt fordi køber ofte er tvunget til at købe nyt udstyr og nye remedier, hvis han ikke får de ting med, som måske allerede er betalt ned. Måske er der også tale om noget, som køber ikke lige umiddelbart kan indkøbe. Det er eksempelvis ikke sikkert, at køber har mulighed for at få gødning i nærheden, og så er alternativet store transportomkostningerne til gylle eller køb af dyr kunstgødning. Der kan også være andre eksempler, men det vigtigste som køber er at tænke et skridt frem. Man skal overveje hvilke omkostninger, der kommer, når ejendommen er købt, og dernæst tænke over, om sælger måske er den mest effektive part til at minimere disse omkostninger - og at der måske kan være fordele for både sælger og køber. Mit forslag er at få prioriteret de forskellige muligheder ud fra ovenstående definition, forhandle om de vigtigste først og fortsætte nedad listen derfra.

Vi leverer alt i kameraovervågning Jeg fik opsat kameraovervågning i sommeren 2017, og har absolut ikke på noget tidspunkt fortrudt den investering. Jeg kan når som helst på døgnet åbne op via min mobiltelefon, til hvert enkelt af mine kameraer og følge med i hvad der er af aktivitet lige nu og her. Det er også muligt at se historikken i op til 6 måneder bagud, derudover får jeg en alarm direkte på telefonen, når der er bevægelse i nattetimerne. Jeg er særdeles glad for hele anlægget som er købt hos Jysk IT. Opsat og serviceret af Jesper Kiib Nielsen, som helt fra start har været særdeles dygtig til at guide og inspirere til, hvor de enkelte kameraer skulle sidde, og hvor mange der var Kontakt: nødvendige i forhold til placering af bygninger og adgangsveje. Jesper Kiib Nielsen Al den støtte og viden har været afgørende for at jeg valgte Jysk IT. Tlf. 40 91 30 96 jkn@jyskit.nu Jens Nielsen, planteavler, Stenløse

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kameraløsninger fra

1.495,+ moms og montering

Vi kommer gerne forbi og giver et uforpligtende tilbud

Din helt egen IT-afdeling


VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE • En skræddersyet pensionsaftale til dig som virksomhedsejer og til din ægtefælle eller samlever. • Særlige attraktive vilkår, der også kan tilbydes virksomhedens ledende medarbejder(e). • Specialuddannede PFS-rådgivere i hele landet.

Individuel pensionsopsparing Tab af Erhvervsevne fra 113.400 til 1.500.000 kr. Kritisk Sygdom fra 150.000 til 450.000 kr. Gruppeliv fra 300.000 til 1.500.000 kr. Ægtefællesum på 50.000 eller 100.000 kr. Udvidet sundhedssikring – også til dine børn Samlet pakke FRA 1.350 kr. pr. måned efter skat

Kontakt os og slut dig til selvstændige med 33.000 pensionsog forsikringsordninger samt 24 mia. kr. i samlet formue. Ring på telefon 33 93 86 00 eller besøg os på www.pfs.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27


ØKONOMI

Webløn går sejrsgang TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Stadig flere kunder vælger at spare omkostninger ved selv at indtaste lønoplysninger til lønsedlen. SAGRO lancerede i 2016 Webløn til vores lønkunder, og siden er programmet blevet udbredt til 8 landbrugscentre. Webløns popularitet hos kunderne kan læses af, at det nu er hver 4. lønkunde i SAGRO, der bruger programmet til selv at indtaste løndata for sine ansatte. Antallet af brugere alene i SAGRO er dermed oppe på 200, og antallet af lønsedler skal tælles i tusinder. Der vil henover efteråret 2019 komme ny tiltag i Webløn: • Man vil få mulighed for at kunne se alle godkendte lønsedler på én gang (det er en fordel ved et større antal ansatte). • Man får mulighed for ved oprettelse af medarbejder selv at kunne indtaste virksomhedens produktionsenhedsnummer. • Man får mulighed for at sende en mail til lønservicemedarbejder direkte fra Webløn og vedhæfte bilag som for eksempel kontrakt, uddannelsesplan til elever m.m.

Online og konkurrencedygtigt Vibeke Aakjær er ansat i administrationen i det store kvægbrug, I/S Rønhave ved Bramming. Her

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

har hun ansvaret for hver måned at danne lønsedler til ca. 90 medarbejdere. – Sammenlignet med andre systemer, jeg har set, så er Webløn dejlig nem og overskuelig at arbejde med, siger hun. Selvom Vibeke laver løn til både funktionærer, medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår og til timelønsansatte, så er det meget brugervenligt at vælge de nødvendige funktioner, forklarer hun. - Jeg er glad for, at det ikke bare handler om at taste data ind - jeg får rent faktisk den aktuelle, færdige lønseddel at se. Samtidig har jeg den garanti, at min kontakt i lønservice hos SAGRO tjekker mit arbejde efter og reagerer, hvis noget afviger fra det normale. - Landmænd, der vil spare administrationsomkostninger, kan med fordel bruge Webløn, fordi det også har en meget konkurrencedygtig pris, siger Vibeke Aakjær med udgangspunkt i sin egen erfaring. At systemet ligger online og kan betjenes døgnet rundt er endnu en fordel. - Jeg synes Webløn giver mig mere føling med, hvad der udbetales til hver enkelt medarbejder. Det sikrer mig et overblik, fordi jeg selv har fingrene i det. Hvis jeg bare sendte data ind til et lønsystem, så tror jeg, der vil være stor risiko for fejl, mener Vibeke Aakjær.

Prisen på Webløn Afhængigt af, hvor mange lønsedler du benytter i løbet af et år, kan der være mange penge at spare! Antal lønsedler Pris/stk. De første 12 lønsedler pr. år:............................ 80 kr. De næste 24 lønsedler pr. år:............................55 kr. Resterende lønsedler pr. år:............................. 40 kr. Oprettelse af ny medarbejder (pris pr. medarb.)............................................... 125 kr. Det koster kun 750 kr. plus moms at blive koblet på Webløn, hvis man i forvejen er lønkunde ved SAGRO. Hvis man ikke er kunde i forvejen, kommer der yderligere en engangsomkostning på 750 kr. plus moms for oprettelse som arbejdsgiver i de nødvendige sammenhæng.

Pris uden Webløn: Lønsedler pr. stk................................................. 80 kr. Gebyr pr. månedlig rettelse pr. medarb......... 45 kr. Gebyr pr. månedlig rettelse pr. medarb. meddelt efter den 20..........................................75 kr. Oprettelse af ny medarbejder (pris pr. medarb.)...............................................150 kr.

Kontakt Vil du vide mere om mulighederne i Webløn, så kontakt Mona Møller, tlf. 7660 2414, mmo@sagro.dk


ØKONOMI

Vibeke Aakjær styrer lønsedlerne til de 90 medarbejdere hos I/S Rønhave

Scan eller mail dine bilag til SAGRO Vil du være digital sammen med os? TEKST: Helle Juul Zederkof Regnskabschef Tlf. 7660 2270 · hjz@sagro.dk

FAKTA

I SAGRO Regnskab arbejder vi hver dag med store mængder data. Vi vil gerne tilgå disse data mere smart. Alle vores assistenter har været på kursus i fremtidens bogføring, og de står klar til at hjælpe dig, så dit arbejder med data bliver lettere. Vi har en ambition om, at alle bilag fremover skal modtages pr. mail, eller at du tager et billede af dine bilag og sender dem via SAGRO Scan eller direkte ind i dit Summax-arkiv. Arkivet kan indeholde meget andet end dine bilag. Faktisk kan du gemme alle dokumenter vedr. din virksomhed og dig privat. Pladsen er ubegrænset. Det smarte er, at ønsker du at finde et bilag - men ikke kan huske, hvilket ringbind det står i på dit

kontor - så kan du søge i arkivet efter eksempelvis "traktor", og så vil alle de udgifter, du har vedr. dette, dukke op. Smart, ikke? Har vi en samarbejdsaftale med din bank, opnås endnu større effekt. Det giver os mulighed for at se transaktioner på din konto og sammenkøre dem med dine bilag. På den måde kan vi meget hurtigere give dig et likviditetsoverblik. Mulighederne er mange, og der udvikles hele tiden på nye løsninger, som vi meget gerne vil fortælle dig endnu mere om. Kontakt din økonomirådgiver eller din assistent så du kan træffe et bevidst valg om adgangen til dine data.

Ved brug af Webløn kan du selv via internettet indtaste dine ansattes lønoplysninger – nemt og bekvemt, og når det passer dig – bare du overholder de nødvendige tidsfrister. Straks efter indtastning er det muligt at se den færdige elektroniske lønseddel. Derefter er det eksperterne i SAGROs lønservice, der sørger for bogføring og indberetning af alle relevante oplysninger til SKAT, feriepenge, ATP osv. – samt overførsel af de konkrete beløb til medarbejder og myndigheder. Samtidig udfører lønservice en kontrol af den enkelte lønseddel, så fejl minimeres. En vigtig feature i Webløn er, at oplysninger automatisk overføres til Ø90 samt til Summax - hvis man i Summax giver sit samtykke.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29


SAGRO

Send udlændinge i mesterlære Grindsted Landbrugsskole tilbyder EU-borgere en dansk uddannelse. OM "NY MESTERLÆRE"

I foråret 2019 afsluttede 11 rumænske landbrugsassistenter det seneste mesterlæreforløb for udlændinge på Grindsted Landbrugsskole.

• For unge udlændinge i alderen fra 18 til 24 år fra et EU-land. • Uddannelsen tager 2 år. • Der indgås en uddannelsesaftale mellem elev og læremester. • Uddannelsen udbydes af Grindsted Landbrugsskole. • Ny Mesterlære henvender sig til danske landmænd, der gerne vil have udenlandske studerende i praktik og selv være med til at forme uddannelsen.

På Grindsted Landbrugsskole udbydes en to-årig landbrugsuddannelse til EU-borgere mellem 1824 år, som i dag arbejder på et landbrug i Danmark. Uddannelsen kaldes "Ny Mesterlære". - Der er en lang række fordele ved, at vi får de nuværende udenlandske landbrugsmedhjælpere ind på en uddannelse. Landmanden får formaliseret et ansættelsesforhold, som motiverer den ansatte til at yde sit optimale, og han får en veluddannet medarbejder. Landmanden giver sin medarbejder et større netværk og en bedre forståelse for det danske samfund, og så har man indflydelse på elevens teoretiske uddannelse. Så jeg vil opfordre alle landmænd med udenlandske medarbejdere til at overveje denne mulighed, siger skolens forstander, Lene Søholt Jacobsen. Derudover er der andre fordele, som f.eks. løntilskud til eleven under skoleophold og mulighed for sparring fra landbrugsskolen.

Undervisning ude i virkeligheden Grindsted Landbrugsskole har gennem mange år haft udenlandske studerende på skolebænken, og erfaringen er, at der er et stort behov for at tilbyde en anden uddannelsesform til de udenlandske studerende end den traditionelle danske. - De udenlandske studerende har ind imellem svært ved at koble skoleundervisningen med det

30

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

praktiske arbejde, da måden at drive landbrug på i f.eks. Østeuropa er meget anderledes end den måde, vi producerer i Danmark. Derfor er mesterlære en optimal uddannelsesform for rigtig mange af de landbrugsinteresserede udlændinge, fordi den normale skoleundervisning her lægges ud til mester, fortæller Gitte Mikkelsen, lærer på Grindsted Landbrugsskole.

Mentorordning sikrer kvaliteten Konceptet er brugt i mange forskellige erhvervsuddannelser, og adskiller sig ved, at den indledende del af uddannelsen gennemføres som grundlæggende praktisk oplæring i virksomheden. Det betyder med andre ord, at en del af den normale skoleundervisning lægges ud til mester. - For at sikre at undervisningen holder niveau, så er det stadig skolen, der har det uddannelsesmæssige ansvar, og det betyder, at elev og landmand har kontakt til en mentor fra landbrugsskolen. Det gør vi for at sikre, at eleven får de nødvendige kompetencer, der kræves, for at eleven kan fortsætte på et normalt 1. hovedforløb, forklarer Gitte Mikkelsen. Næste holdstart for elever på "Ny Mesterlære" er efterår 2020, så det er allerede nu, der skal indgås en uddannelsesaftale, og det gøres ved at kontakte Grindsted Landbrugsskole.

Brug for mere information? Yderligere oplysninger fås ved Gitte Mikkelsen, lærer på Grindsted Landbrugsskole, tlf. 2077 9160.

"Mindre skolebænk – mere mesterlære." FAKTA Grindsted Landbrugsskole tilbyder "Ny Mesterlære" til EU-borgere mellem 18-24 år, som er i Danmark for at arbejde på et dansk landbrug. Uddannelsen foregår på engelsk og tager to år. Nu opfordrer skolen danske landmænd til at sende deres ansatte afsted på uddannelse.


KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk SEPTEMBER

Ejendomsoverdragelse m.m. Mandag den 9. september kl. 19.00 hos familien Djernæs, Bøvlvej 139, 7260 Sdr. Omme

Familielandbruget VEST–Jylland inviterer til en aften om ejendomsoverdragelse/salg – finansiering – sælgerpantebreve, og ikke mindst ejendommens CO2-regnskab og hvordan de bliver neutrale.

Majsdag Dato offentliggøres i september på sagro.dk Gl. Hovedvej, Bramming (øst for Rebelsig-krydset)

Efterafgrødekampen – et grøftekantsmøde Medio september bliver der på sagro.dk annonceret datoen for et grøftekantsmøde, hvor det bliver muligt at se, hvordan de forskellige efterafgrøde-blandinger i efterafgrødekampen (se side 8) har etableret sig. SAGROs rådgivere vurderer fremspiringen og i hvor høj grad, den enkelte blanding evner at skygge for ukrudt.

Kaffebordsmøde – Eksport af svin Tirsdag den 24. september kl. 10.00 – 12.00 Lundvej 230, 6800 Varde

Kaffebordsmøde hos René Ditlevsen, bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening. Dagens tema er eksport af svin og veterinære sikkerhedsforanstaltninger – dagens gæst er Christian Fink, sektordirektør for svineproduktion ved SEGES.

OKTOBER

Kaffebordsmøde Mandag den 7. oktober kl. 10.00 – 12.00 hos Allan Pedersen, Munkholmvej 18, 7323 Give Se hvilke majssorter der har klaret 2019 bedst. Få et bud på de majssorter du bør dyrke i 2020. Gennemgang af bedste sorter til de forskellige formål.

Åbent Landbrug Søndag den 15. september kl. 10.00 - 16.00 Åbent Landbrug kan opleves på flere landbrug i regionen. Se nærmere på sagro.dk.

Ved et kaffebordsmøde hos bestyrelsesmedlem Allan Pedersen, Jysk Landbrug, er dagens gæst Christoffer Melson (34 år), Vejle, der er nyvalgt folketingsmedlem for Venstre og medlem af folketingsgruppens 7 mand store ledelse.

Efterafgrødekampen Frølundvej 80, Hammerum, 7400 Herning Datoen annonceres senere på sagro.dk

DSV-Frø, SEGES PlanteInnovation, Økologirådgivning Danmark, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning og planterådgivere fra SAGRO konkurrerer om at dyrke den bedste efterafgrøde. Det handler om at opsamle og aflevere mest muligt næringsstof og frugtbarhed til den efterfølgende afgrøde. Ved arrangementet bliver der gjort status på efterafgrødekampen med en grundig gennemgang af de forskellige konkurrence-parceller. Landbrugsstyrelsen følger projektet, og har meldt ud, at de ser frem til arrangementet. Derudover vil der være demonstration af efterafgrødeblandinger fra forskellige frøleverandører. Man vil også kunne se vinterhvede etableret efter no-till-principper – direkte i en voksende mellemafgrøde. Se også side 8.

Tema om arbejdssikkerhed Torsdag den 10. oktober kl. 10.00 - 12.00 Ausumgaard, Holstebrovej 101, 7560 Hjerm

Holstebro Struer Landboforening inviterer til et arrangement om arbejdssikkerhed. Besøg af SEGES’ Sikkerhedsbus. Program offentliggøres senere på sagro.dk.

Kaffebordsmøde om BNBO Torsdag den 24. oktober kl. 10.00 - 12.00 Vittarpvej 91, 6855 Ovtrup

Sydvestjysk Landboforening inviterer til kaffebordsmøde, hvor temaet er drikkevandsbeskyttelse/ BNBO og de udfordringer, det giver for de berørte landmænd. Få nærmere info i næste udgave af Grobund.

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

En fortælling om Indien

Torsdag den 26. september Birthe og Poul Lauritsen fra Hvam fortæller om Indien, som de har besøgt flere gange. Poul har været servicechef for SAC/Effektiv malkemaskiner og er ivrig biavler.

Efterårsfest

Onsdag den 23. oktober i Skave Multihus Efterårsfest, hvor vi også markerer klubbens 20 års jubilæum. Vi starter med en god middag, hvorefter Thy Folklore vil underholde med spillemænd, kor og dansegruppe. I kan godt glæde jer. Se evt. en video på deres hjemmeside www.thyfolklore.dk. Pris 300 kr. Tilmelding til Erik 9746 8468 eller Inger 9746 1372 senest den 14. oktober.

uden Grænser. De dramatiske historier, der både danner forlæg for Susanne Biers prisbelønnede film ”Hævnen”, og karakteren Jacob Sommer i TV-serien ”Sommer”, er lånt fra børnenes dagbøger, som de førte under deres udsendelser. Foredraget er i samarbejde med Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landboforening. Pris 125 kr. pr. person, der opkræves på stedet. Sidste tilmelding den 14. oktober på tlf. 7021 2040. Kontaktperson: Marinus Lundgaard – 7517 9076 / 2120 9038, lundgaard@darum.dk.

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften

Tirsdag den 30. juli kl. 18.00 i Varde Sommerland, Gellerupvej 49, 6800 Varde Vi mødes ved indgangen og får derefter en guidet rundvisning. Husk at medbringe mad og drikkevarer. Tilmelding senest den 28. juli til Marie og Henning på tlf. 2764 0557 eller 2764 055

LandboSenior Herning

Foredrag

Fredag den 25. oktober kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vi får besøg af Helge Sander. Fhv. borgmester i Herning, fhv. minister for videnskab, teknologi og udvikling, fhv. medlem af Folketinget, aktiv i sportsverdenen og journalist. Han vil fortælle over emnet: Mennesker jeg har mødt på min vej fra Ørre til de bonede gulve.

Ikast-Bording LandboSenior

”Mennesker jeg har mødt”

Foredrag

Hedeboernes Seniorklub

Høstfest i Skads Forsamlingshus

Foredrag

Tirsdag den 22. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Merete og Mogens Brix Christensen har skrevet en bog om deres 3 børns oplevelser som udsendte for Læger

Mandag den 21. oktober Aftenens foredragsholder er endnu ikke fastlagt.

Onsdag den 2. oktober kl. 14.00 hos Brørup Markedsrestauration Pilot Thomas Warming, (Brørup–dreng), fortæller om uddannelse og jobbet som jægerpilot, udsendelse og instruktør.

Brørup Landboforenings Seniorer

Foredrag

Musikaften med Ronnie og Bent

Onsdag den 23. oktober kl. 9.30 i Bording Hallen Det er Fortællerkongen fra Heden, Ruth Dein, der besøger os. Hun er født og opvokset på grænsen mellem heden og Karup Å, ikke langt fra Jeppe Aakjærs fødehjem. Her var hun landmandskone og senere hjemmehjælper og mangeårig organist. Det er fra denne mangfoldighed af liv, Ruth henter meget af sit fortællestof, som hun gerne formidler gennem sit ”modersmål” Fjandbomål. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Sydvestjysk LandboSenior Fredag den 4. oktober kl. 18.00 – 24.00 Høstfest med dejlig mad, god musik, underholdning af en lille gruppe fra Syvkanten i Janderup samt dans. Menuen består af ta´selv bord og kagebord. Musik: Henning Sørensen. Pris pr. person 275 kr., der opkræves på stedet. Tilmelding senest den 27. september til: Birte og Frede Bruun på tlf. 7516 7128 / 6015 9373 eller mail: bruun113@ gmail.com.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Onsdag den 30. oktober kl. 14.00 hos Brørup Markedsrestauration Bernhard Brunsgaard, Kalvslund, fortæller over emnet ”fra Kalvslund til Klondyke” på motorcykel – en tur på 26.000 km.

Besøg på Hunsballe Planteskole

Tirsdag den 8. oktober kl. 13.30 Hessellundvej 20, 7470 Karup Vi mødes hos Søren Jensen. Der bydes på kaffe. Tilmelding senest den 4. oktober.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31


HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

SIDEN SIDST duft til en skarp syre Kvæg rblanding med En speciel fode er var på rundtur, da SAGRO kø fasefodring af øg hos Kristian Gade. es holdt bedriftsb

lantemener p fgrøde, r kvælstof, a k is st en fanta th. Den fiksere forfrugt til nner er d Hestebø va Tine Engelbre er en rigtig go E og ntedag. r rådgive ornsædskifter l Ytteborgs Pla ti ik sanerer de, fortalte hun e f.eks. hv

For and et i Ribe, m år i træk var d e e dyrskue n publikum sv r over 30 grade igte r ti pladsen den sids de ikke. 8.30 l dyrskue 0 te freda g i juli. gæstede

Uden m a og frivil d og kaffe... SA li G Dyrsku ge sørgede for, RO-rådgivere e , ditions fik en god ople at gæsterne i te foreningsfolk tro med v morgen else. Dagen sta ltet på Aulum mad m ed loka rtede helt tra le råvare r.

boforening, åbnede Dick Millenaar, Herning-Ikast Land er for en fremtid, Aulum Dyrskue med en tale om vision nnes til flybrændstof hvor halm og efterafgrøder omda es i dieselmotorer. og flydende ammoniak kan brug

Fødevare , der på . nge børn ningens kunst a m e d af ud i malk n var en Ella Lyn ast forsøgte sig Ik i n e g da

t, og omkring ng var godt besøg Landsskuet i Herni Os tarteletter. GR SA fé Ca e ed 2.000 oplev at lege re interesserede i Nogle var dog me i vandpytter. På Kartoffeldage ni al snak på vej me Arnborg får man sig en god kolle llem de mange po gister, der er place i det store forsø gsområde. ret

Flere h u på sik ndrede skr ke e mand rhed i land v under på, a b f sig ove or Landboun ruget. Mart t de ønsker in m r inter g essen dom, Thorb Merrild, L& ere fokus . jørn K F ofoed , og for, glæd ede

Profile for SAGRO

Grobund nr. 4, 2019  

Stort tema om arbejdssikkerhed i landbruget.

Grobund nr. 4, 2019  

Stort tema om arbejdssikkerhed i landbruget.

Profile for snekmose