Page 1

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

03 | 2017

Sådan forebygger du varmestress hos køer 12 gode råd i sommervarmen. Side 13

Skifter du medarbejdere som andre skifter skjorte? - så kan du ikke drive en fornuftig forretning. Side 18

Tema om etablering Tre forskellige veje mod målet. Side 6-10

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg


Foto: Heidi Toft Hönger, SAGRO

INDHOLD

Vækstfonden lagde 8 mio. kr. Lån gjorde 10 år gammel drøm mulig.

6

Jeg har en bagdør ud igen Jakob er glad, selvstændig landmand – med friheden i behold.

8 Af Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening

Læg følelserne til side Selvejer i kapitalstærk model - med investor

GROBUND Grobund nr. 3 · 2017 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 1. september 2017 Oplag: 15.000 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Arco Grafisk A/S

2

10 3 4 6 8 10 11 12 13 14 15 17 18 20 22 23 24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Planteaften på Ytteborg ”Selvkørende landbrug”

22

Holdning og handling I felten for medlemmerne Vækstfonden lagde 8 mio. kr. Jeg har en bagdør ud igen Læg følelserne til side Projekt Commit Automatisk foderkontrol Sådan forebygger du varmestress hos køer Et tæt flydelag er sund fornuft Hvem gør hvad ved vandløb? Har du en handelsstrategi? Skifter du medarbejder, som andre skifter skjorte? Ingen tilskud uden planlægning Planteaften Ytteborg Kalender ”Siden sidst”

Landmænd og andre beboere i et lille lokalsamfund nord for Ribe slås for at bevare en overkørsel, som BaneDanmark har besluttet at sløjfe. Selvom Esbjerg Kommune bakker beboerne op, så er BaneDanmark og deres rådgivende ingeniører hverken til at hugge eller stikke i. Frustrerede landmænd fortæller mig, hvor bindegal beslutningen er, for lukkes overkørslen, skal de ud på en omvej med deres tunge maskiner og redskaber, som fører dem ud på et længere stykke af hovedvej 11 og gennem to mindre bysamfund. De ser jo klart, at det vil gøre dem upopulære i landsbyerne, og at risikoen for trafikulykker på hovedvejen er meget større, end hvis landbrugsmaskinerne kunne holde sig på de små veje. Men BaneDanmark ser isoleret på, at en lukning kan spare en udgift på 3 mio. kr., som er prisen på et bomanlæg, der kan sikre overkørslen. Jeg ved godt, at et stort politisk flertal har pålagt


HOLDNING OG HANDLING

Er toget kørt? "Vi både kan og vil blande os, når der er et lokalt eksempel på, at en lukning er helt fornuftsstridig."

BaneDanmark at reducere antallet af overkørsler mest muligt for at forbedre sikkerheden. Det er en overordnet beslutning, som vi ikke vil stå i vejen for, men vi både kan og vil blande os, når der er et lokalt eksempel på, at en lukning er helt fornuftsstridig. Det er demokratisk betænkeligt, at BaneDanmark her vælger at overhøre gode argumenter fra både borgere og byråd. Med andre ord: Er det vigtigst, at BaneDanmark sparer et mindre beløb, eller skal beslutningen ses fra en samfundsmæssig helikoptervinkel? Hvad er konsekvenserne i det store perspektiv? Som landmænd oplever vi gang på gang, at der bliver kørt hen over os, når politikere ruller deres store visioner ud over vores marker. Et sted reserverer de til et stort motorsportsanlæg, et andet til et kommende nyt industriområde og et tredje til store, ambitiøse, nye vejføringer tværs gennem landskabet. Hvad nytter det, at BaneDanmark og diverse styrelser sender forslag i høring, når vi alligevel stort set

aldrig oplever, at der bliver taget hensyn til vores indvendinger? Når en nok så løselig plan først er skrevet ned, så har den det med at gro fast. Resultatet er en gidseltagning af stribevis af landmænd og andre lodsejere, som i årevis ikke ved, om de er købt eller solgt. For kommer forlængelsen af hovedvejen nogensinde? Er der overhovedet fremtid i tankerne om motorsportsanlægget? Og den store udenlandske industrivirksomhed valgte måske en helt anden by at slå sig ned i… Vi må kræve, at planer, der begrænser udviklingsmulighederne på en bedrift og skaber årelang usikkerhed om fremtiden, med jævne mellemrum udsættes for et virkelighedstjek. Planer skal revurderes og justeres. Og der skal lyttes til sund fornuft. For eksempel virker det ret dumt at sløjfe jernbaneoverkørslen ved Hillerup, som blev renoveret for blot tre år siden.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3


POLITISK ARBEJDE XXX

I felten for medlemmerne

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Formøder om udvidelser nu også i Esbjerg, Vejen og Billund

Regulativer skal let kunne kontrolleres

Hurtigere og smidigere sagsbehandling i større og mere komplekse sager er et emne, der optager flere kommuner. I forlængelse af at Varde og Esbjerg Kommuner efter forslag fra de lokale landbrugsorganisationer har indført en ny procedure, er det nu aftalt, at metoden under en lignende form også udbredes til Vejen og Billund Kommuner.

Jysk Landbrug har på dialogmøder med Vejen og Billund Kommuner slået kraftigt til lyd for, at kommunerne vælger en ganske bestemt regulativtype, når vandløbsregulativerne nu snart skal revideres. Ønsket er, at det bliver borgerog brugervenlige regulativer, som man ikke skal være ekspert for at kunne kontrollere. Valget er derfor faldet på det, der hedder geometrisk skikkelse, fordi man her let med en tommestok kan tjekke, om bunden er hævet, eller om vandløbet er indsnævret for meget. Der findes to andre typer vandløbsregulativer, nemlig teoretisk skikkelse og vandføringsregulativer. Fælles for dem er, at der ikke er faste krav til bundkoten, og disse typer anvendes mest ved vandløb med stærkt fald og/eller mange slyng, og ingen af dele er kendetegnende for vandløbene i de to kommuner. Det essentielle for landbruget er, at der altid er garanti for, at bunden på vandløb ikke hæver sig, så de dækker drænudløb. Det sikres bedst, ved at der fastsættes en bundkote, så det kan kontrolleres, hvis den overskrides. Det vides endnu ikke, om de to kommuner følger landbrugets anbefalinger.

Det nye er, at kommunens sagsbehandler og en miljørådgiver fra SAGRO tager en snak over en kop kaffe hos landmanden, inden en ansøgning om fx at udvide dyreholdet, placere en ny stald eller gylletank bliver påbegyndt. Mødet er tænkt som et forum, hvor rammerne for projektet afklares. På mødet vendes konkrete elementer i ansøgningen, så der ikke opstår misforståelser, og alle faser i sagsbehandlingen med f.eks. nabohøring kan tales igennem. - Vi har en interesse i, at dialogen med interessenterne er værdiskabende og konstruktiv. Jeg er glad for, at vi har denne kontinuerlige dialog omkring, hvordan vi kan forbedre vores service overfor landbrugene og rådgivningstjenesterne. Vores kommune er en stor landbrugskommune, og vi er interesserede i at yde god service over for erhvervet som helhed og den enkelte landmand, siger John Snedker, formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg. - Som landmand skal man kunne lægge sin strategi for bedriftens udvikling frem og opnå en tillidsfuld dialog med kommunen. Det vil spare alle parter for værdifulde ressourcer, hvis vi forebygger, at en bedrift udvider i en retning, der senere kan medføre problemer, vurderer Niels Laursen, bestyrelsesformand for Sydvestjysk Landboforening. Landbruget skal fremad, understreger han, og derfor er det spild, hvis et projekt ryger i en blindgyde. Den nye procedure forventes at give et smidigere og hurtigere sagsforløb og samlet set et mindre tidsforbrug til behandling af ansøgningsmaterialet.

Arkivfoto

Minister vil se på landboformænds forslag

Nej tak til loft over markvanding

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har taget meget positivt imod en henvendelse fra formand Bjarne Larsen, Jysk Landbrug og formændene i de øvrige landbrugsorganisationer i Vejle-Kolding området. Sammen med formanden for Vejle Kommunes Natur- og Miljøudvalg skrev formændene i sidste måned til ministeren om forbedringsforslag, der skal få flere til frivilligt at indgå i aftaler om at etablere nye vådområder. Løsningen kan være, at lodsejer ikke som nu skal afstå arealerne, men at han i stedet får en engangserstatning for arealværdiforringelsen, hvis han frivilligt lader arealer indgå i et vådområdeprojekt. Det forslag finder Esben Lunde Larsen så interessant, at han har inviteret hele gruppen til møde, for at gruppens ideer kan inspirere det fremadrettede arbejde med vådområdeprojekterne.

Landbrugsorganisationerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er stærkt utilfredse med, at kommunen i et kommuneplanforslag for 2017-2029 vil lægge loft over markvanding, så det kun bliver muligt at få tilladelse til indvinding af 1.000 m3 pr. ha pr. år af overfladevand og 1.200 m3 pr. ha pr. år af grundvand. Desuden vil kommunen regulere tilladelserne ud fra en metode, som GEUS i 2015 slog fast ikke er retvisende, og endelig vil kommunen ”parkere” en reserve på 30 % af det tilgængelige markvand som en pulje, der kun kan komme i spil under særlige forhold. I landbrugets høringssvar henvises der til, at der er rigeligt grundvand til at dække det nuværende vandforbrug, og at indvindingstilladelser bør baseres på Naturstyrelsens forventede nye administrationsgrundlag for markvand, der skal foreligge lige efter årsskiftet. Altså væk med et øvre loft, der slet ikke tager hensyn til indvindingspotentiale, og til at landbruget har et differentieret behov for markvanding. Og den reservepulje på 30 %, som kommunen har foreslået, vil landbrugsorganisationerne have reduceret til 10 %.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET


Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 2095 1875

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Vandløb ud af vandplanerne

Naturmødet i Hirtshals – hvorfor det?

Der bliver nu arbejdet for at få foreløbig ca. 35 vandløb fra SAGROs område ud af vandområdeplanerne for Ringkøbing Fjord, Vadehavet og Nissum Fjord. De 35 vandløb er indberettet af landmænd, som har benyttet sagro.dk til formålet. Fælles for vandløbene er, at de i vandområdeplanerne har fået betegnelsen naturlige vandløb, men reelt er rene afvandingsgrøfter.

Lone Andersen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland og viceformand i Landbrug & Fødevarer var i maj måned en af åbningstalerne ved Naturmødet i Hirtshals - et møde, hvor der i allerhøjeste grad er overtal af grønne organisationer og naturnørder, fortæller hun. - Men netop derfor er det vigtigt at blande sig og fortælle om, hvad vi gør og vil i erhvervet. Vi har om nogen interesse i at finde de langsigtede og bæredygtige løsninger, som gør det muligt for os at have en effektiv produktion, som samtidig er naturmæssigt bæredygtig, Naturmødet konkluderede i øvrigt, at vil man gøre mest for Danmarks natur, skal det være tiltag på statens arealer. Det er 200.000 ha, som har noget af landets mest værdifulde natur. - Vi landmænd kan være med til at pleje og afgræsse statens arealer, selvfølgelig mod betaling. Og vi kan hjemme hos os selv lave små tiltag i "den lille natur" som at lade en halmballe ligge i et læhegn og rådne, lade marksten ligge i små dynger i et udyrket hjørne eller i et blivende læhegn. Holde god afstand med sprøjten til markveje og vejrabatter, sætte stærekasser og andre fuglekasser op osv. Små tiltag, der skaber levesteder for insekter, firben, fugle og vildt, foreslår Lone Andersen. Mange landmænd gør faktisk en hel masse for naturen, og hvis vi bliver bedre til at flage med det, vil det helt sikkert styrke vores omdømme, mener Lone Andersen.

Dette vandløb er registreret som helt okkerfrit. Data mangler tydeligvis!

Landborets- og miljørådgivere hos SAGRO er nu i proces med at få disse vandløb taget ud af vandområdeplanerne. Har du kendskab til vandløb, som du mener fejlagtigt er omfattet af vandområdeplanerne, kan du gå ind på sagro.dk og følge vejledningen i, hvordan du indberetter disse vandløb. Indberetningen skal ske senest den 15. juni. Vi har brug for din lokale viden! På dialogmøder med områdets kommuner opfordrer landbrugsorganisationerne kommunerne til at være medspillere i indsatsen for at få vandløb taget ud af vandplanerne, hvis det er indlysende, at de har karakter af afvandingskanaler. For en del af disse vandløb ligger kommunerne inde med okkermålinger, som staten ikke har kendskab til, og som vil være et oplagt argument for at vandløbene tages ud af planerne. Hvis disse oplysninger ikke kommer frem, risikerer man at få udpeget vandløb, der ikke har potentialet, og som det derfor vil være tæt på umuligt at ændre, så de opnår den gode økologiske tilstand, der er målet med udpegningen.

Kaffebordsmøder med politikere Herning-Ikast Landboforening havde i maj måned kaffebordsmøde med Socialdemokratiets spidskandidat til det kommende kommunevalg i Herning, Tommy Tønning. Mødet foregik hos Dirk Millenaar i Sørvad. Oplevelsen er, at det kan give en større forståelse for landbruget at gå i dialog med politiske modstandere. Tommy Tønning gav udtryk for, at vandløbsvedligeholdelse også er noget, han prioriterer. Dialog med landbruget er en forudsætning for gode løsninger, slog Tommy Tønning fast, og han vil hellere end gerne kontaktes af landmænd. Den 19. juni kl. 10.00 – 12.00 er der kaffebordsmøde hos Lars H. Jensen, Isenvad. Denne dag er der besøg af et konservativt byrådsmedlem og Folketingsmedlem.

Styr på merudledning til Holme Å Bedre kloakering, bedre rensning af spildevand på færre og bedre rensningsanlæg er blandt flere tiltag, der skal reducere kvælstoftilførslen, når Holme kanal som planlagt bliver lukket og vandet ledt over i Holme Å. Et andet tiltag bliver anlæg af en række vådområder. Når kanalen nedlægges, vil det nemlig ændre kvælstofomsætningen i Karlsgårde Sø, så der sker en merudledning af kvælstof til Vadehavet. I landbruget har man været bekymret for, at den merudledning skulle føre til skærpede krav til landbrugets kvælstofudledning, fordi der totalt set ikke må ske en stigning i udledningen. Men nu roser Sydvestjysk Landboforening Varde Kommune for ved brug af de forskellige virkemidler – som kloakering og vådområder – at forhindre en merudledning af kvælstof. Landboforening og lodsejere bakker derfor op om genopretningen af Holme Å, som ventes at gå i gang snarest.

En socialdemokrat for bordenden ved kaffebordsmøde i Sørvad.

Kaffebordsmøde hos Familien Merrild Holstebro Struer Landboforening har haft besøg af Thomas Danielsen, MF for Venstre, og emnet for dialogen var energi. Der blev debatteret brug af egenproduceret el til erhvervsformål, udfordringen med at holde ældre vindmøller rentable med den nuværende elpris, og hvordan man kan få gyllens merværdi i form af bedre kvælstofudnyttelse, mindre lugt osv. med i værdisætningen af biogas.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5


VÆKSTFONDEN

3 VEJ E ETAB MOD LERIN G

EGENKAPITAL INVESTOR

Vækstfonden lagde 8 mio. kr. i kassen I mere end 10 år kæmpede Henrik Hedevang Haahr forgæves for at blive selvstændig, og uden Vækstfonden havde han aldrig fået egen gård. TEKST OG FOTO : Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

STRELLEV - ”Hvorfor køber du ikke bare dine egne køer, far?” Spørgsmålet slap ud af den dengang 7-årige Johannes, der må have fornemmet, at far Henrik ikke i længden var tilfreds med at passe andres køer. Og børns intuition fejler som bekendt ikke noget! På det tidspunkt, og vi taler om foråret 2015, kikker Henrik og Anne Hedevang Haahr for 117. gang på en ejendom. De har på det tidspunkt forfulgt drømmen

om egen gård i mere end 10 år. Tilbage i 2007 kuldsejlede ideen om at overtage Henriks forældres gård med 60 køer i bindestald. En byggeplan og finansiering kom ganske vist på plads, men miljøgodkendelsen trak så længe ud, at da den endelig kom, havde finanskrisen ramt. I 2008 finder Henrik en anden gård, der kunne finansieres. Banken giver tilsagn, og Henrik skriver under på købet – blot for at opleve, at banken over night strammer sin udlånspolitik så meget, at tilsagnet om finansiering bliver trukket tilbage. Så går der et par år, og fra 2011 begynder Henrik igen meget aktivt at se på ejendomme. Men det krones ikke med held:

Henrik Hedevang Haahr har som driftsleder med succes rettet produktionsresultaterne op på bedrifter, der var under konkurs.

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Enten blev vi overhalet af nogle med en masse millioner fra Holland, eller nogen med penge fra far eller en ekstern investor, siger Henrik med et skuldertræk. I dag er det næsten sådan, at Henrik betragter det som et held, at han ikke fik købt gård for 5-6 år siden. - Mange af de gårde, vi ikke fik, har nået at gå konkurs og komme til salg igen. Ejerne kunne ikke holde til det dyk i mælkeprisen, vi oplevede i de år.

Lille egenkapital Henriks svage punkt i forhandlingerne om finansiering af en gård, var han meget bevidst om: - Der var ikke så meget egenkapital på Henriks konto, som han selv formulerer det. Som familiefar til tre


var det ikke lykkedes at spare mere end 400.000 kr. op. Ikke meget, hvis man vil købe for 35 mio. kr. Til gengæld står der respekt om Henriks evner til at opnå gode driftsresultater. Blandt andet har han fine papirer fra sin tid som driftsleder hos Mathé van der Water i Kroager. Desuden har han i flere tilfælde med succes været brugt som driftsleder for at rette produktionsresultaterne op på bedrifter, der var under konkurs. Men i 2015 fylder han 35, Johannes, den ældste af de tre børn, bliver 7 år, og aftalen med Anne er egentlig, at de skal være selvstændige, inden børnene når skolealderen.

Den gamle stald fra 1977 er stadig i brug. Men Midtgård får nu bl.a. ny malkestald og 100 nye sengebåse.

Tragisk baggrund Sommeren 2015 sker der en tragisk ulykke i nabolaget, hvor en yngre landmand omkommer i en arbejdsulykke i mælketanken på Midtgård. Bedriften har ca. 450 køer, og det står hurtigt klart, at gården ikke drives videre af enken. Henrik vælger straks at tage kontakt til Nordea. Han får lov at gennemgå Midtgård, og hans konklusion er, at der er brug for at erstatte gårdens i alt syv robotter med en ny malkestald, hvis den samme produktion skal opretholdes. Men selvom Vækstfonden er klar med etableringslån og vækstlån, så tøver Nordea. - De håber på, at der kommer en rigmand forbi, der vil give mere end mig, skønner Henrik.

FAKTA Midtgård består af en gammel stald fra 1977 og en ny stald fra 2010-2011. Der er 127 ha, men kun 100 er dyrkbare. Der er behov for grovfoder fra 250-280 ha, og derfor er der et net af aftaler om levering af grovfoder og arealer til gylle. En ny malkestald samt 100 nye sengebåse og kælvningsfaciliteter for godt 9 mio. kr. er finansieret, og byggeriet forventes at stå klar inden årsskiftet. Midtgård får kapacitet til 500 køer med opdræt.

Månederne går, og uvisheden er også ubehagelig for de to faglærte og de to elever, der er ansat på Midtgård. I sommeren 2016 går forhandlingerne dog ind i en fase, hvor parterne begynder at lægge arm om finansieringen. Hvordan skal vilkårene være. Hvad er lånenes løbetid, hvad er renten? - Der bliver virkelig bokset om det hele. Vækstfonden presser på for at en del af deres penge ikke skal stå yderst i prioriteringsrækkefølgen, og det er ikke til at få en afklaring med Nordea. Og så går det alligevel stærkt til sidst. Henrik forlanger i begyndelsen af december en afklaring senest 16. december, men først den 23. december falder købsaftale og finansiering på plads. Den 28. og 29. december er hektiske med at få alle underskrifter hentet

Finansieringen Henrik køber Midtgård for 35 mio. kr. Vækstfonden ydede et etableringslån på 4,8 mio. kr. Desuden er der ydet vækstlån på på 3,8 mio. kr. til investering i malkestald m.m. Vækstfonden kræver kvartalsvis budgetopfølgning og nedsættelse af et gårdråd. Henrik har valgt at lægge alle lån i kreditforeningen i fast rente, henholdsvis 1,5 % med 20 års løbetid og 2,5 % med 30 års løbetid. Banklån og vækstlån er almindeligt variabelt forrentede pengeinstitutlån. Det vil sige, at 60 % af gælden er med fast forrentning, mens de 40 er i variabel rente. Ligger lunt Henriks budgetforudsætning var en mælkepris i 2017 på 2,20 kr. pr. liter, fra 2018 2,35 kr. Den seneste afregning var på 2,46 kr. plus efterbetaling. Der er desuden budgetteret med en mælkeydelse på 10.400-10.500 kg mælk pr. ko. Ved seneste ydelseskontrol var det steget til 12.500 kg pr. ko. - Det giver en buffer, så jeg ikke risikerer at blive slået omkuld af uforudsete udgifter eller nødvendige geninvesteringer, siger Henrik.

ind, og den 30. december står Anne og Henrik med nøglerne. Midtgård er deres fra 1. januar 2016.

Tre brødre - Hver gang en handel gik i vasken i de her 10 år, har det været et slag at få. For et par år siden overvejede jeg at opgive det hele og bare købe et nedlagt landbrug og fortsætte som driftsleder. Vi er tre brødre, der alle ville have landbrug. Den ene har givet op. Han uddanner sig i stedet til jordbrugsteknolog. Den tredje er stadig fodermester, så jeg er foreløbig den eneste, der har realiseret drømmen. Anne og jeg har været enige om at holde fast og tro på, at det måtte kunne lade sig gøre! - Men ikke uden Vækstfonden!

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S! 

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden   og erfaring indenfor blandt andet:        

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri  Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri  Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager  Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger  Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning  Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer  Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner 

 

Vi giver altid et godt tilbud – og  deltager gerne i en uforpligtende  snak ‐ du skal bare kontakte os!  

                                                         

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7


VÆKSTFONDEN

3 VEJ E ETAB MOD LERIN G

EGENKAPITAL INVESTOR

Jeg har en bagdør ud igen Drømmen om det store landbrug med 15 ansatte blev aldrig til noget. Til gengæld er Jakob Gammelgaard nu en glad, selvstændig landmand. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

BORDING - Det er let nok at etablere sig som landmand, hvis man kan slippe ideen om, at der skal 300 ha og helst 1.000 køer eller 15.000 slagtesvin til. Det vigtige budskab er det bare ikke nemt at trænge igennem med over for unge landmænd. - Jeg har stået og fortalt min historie til en gruppe unge agrarøkonomer, og de grinte ad mig, da de hørte om mine 150 søer. Det troede jeg også selv, da jeg gik på landbrugsskole i 2005, men så afskærer man sig fra nogle oplagte alternativer, mener han.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Her er hans egen historie. Som færdiguddannet var han hele vejen rundt om alle driftsgrene og driftsleder både i Jylland og på Sjælland. I 2012 fik han kontrakt på at overtage en svinegård, der levede op til alle drømmene og kostede 40 mio. kr. Den ældre ejer var parat til generationsskifte med succession til en nær medarbejder, og Jakob var klar. I to år knoklede han på den store svinebedrift, som om den allerede var hans egen, og da arbejdskravet ved årsskiftet 2014-2015 var indfriet, opfyldte han også det sidste krav ved at stille med finansiering af de ca. 40 mio. kr. Da fik han den frygtelige skuffelse, at ejeren meddelte, at han alligevel ikke ville sælge til ham, men havde indgået aftale med en anden køber. En spand koldt vand i hovedet!

En tænkepause - Jeg oplevede det som et stort personligt nederlag for mig og min familie. Det var svært ikke at føle sig udnyttet. Men i dag er jeg glad for, at det gik som det gik. For at få en tænkepause gik Jakob efter episoden tilbage til skolebænken og læste til produktionsleder. Et par måneder senere fik hans bror skubbet ham af sted til et besøg på en økologisk svineproduktion. Og selvom Jakob aldrig havde arbejdet med økologi og aldrig tænkt, at han skulle være økolog, så blev han med det samme både inspireret og begejstret. - Jeg har altid kunnet li’ at være udendørs, og det gik op for mig, at jeg nemt og billigt kunne etablere mig som økologisk svineproducent. Det tiltalte mig, at


"De forestiller sig alle sammen, at de skal ud og være ejere af 1.000 søer eller 1.000 køer."

dyrene lever mere på deres egne præmisser, fortæller han, og medarbejderne ”så sgu’ gladere ud, end dem jeg har mødt i det konventionelle landbrug”, føjer han til. Besøget foregik endda i frostvejr, og det sneede helt vildt, så han blev ikke forblændet af et glansbillede. Bare fascineret af det frie liv, langt fra den virkelighed han kendte i de lukkede stalde med sluser og omklædning, dårlig lugt og luft. - Jeg kan godt lide, at jeg har en produktion, jeg kan vise frem, og som er åben for andre.

Hurtig gårdhandel I sommeren 2015 kom en plantegård i Bording til salg, og det tog kun fire uger at blive ejer af den. - Uden at skulle bruge vækstlån, ekstern kapital eller Landbrugets Finansieringsbank var det hele hurtigt kørt igennem. Jeg var heller ikke tvunget til at have min kone eller mine forældre til at hæfte for mig. Pengene til udstyr som hytter, hegn, trug og grise havde jeg selv sparet op til, det kostede 1,5 mio. kr. De 150 søer var alle leveret midt i december, faringen skete i februar, og i maj blev de første 30 kg grise leveret til en nabo, så der kom tidligt penge i kassen. Naboen færdigfeder grisene, og Jakob modtager gylle.

FAKTA • • •

Jakob er 32 år, gift med Sofie og far til en pige på 1½ år. Besætningen skal ikke være større end de nuværende 150 søer, og skal kunne passes af Jakob og en medhjælper. På længere sigt kunne Jakob tænke sig at eksperimentere med krydsning for at fremavle mere holdbare dyr og et unikt produkt. Økogrisen er blevet mainstream, mener han.

Af gårdens 110 ha har Jakob rejst et højt hegn om de 37 ha, som er hans ”farestald, klimastald og drægtighedsstald”. Arealet ligger tæt på stuehuset og er delt i to, så der altid kun er grise på halvdelen.

Han forventer et fald i prisen på økogrisene, for den har ligget højt. Pt. ligger han 15-20 % over det niveau, han budgetterede med.

Flaget på halv

De unge agrarøkonomer ser på Jakob som en taber, føler han, men han er ligeglad. - Det her er det helt rigtige for mig. Jeg vil have den frihed, det giver, at jeg ikke er bastet og bundet til at afdrage på en kæmpestor stald de næste 30 år – uanset om jeg gider producere grise, eller om der er penge i det. Jeg kan til hver en tid lukke ned for økogrisene, pløje det hele om og have planteavl, mens jeg selv tager et job uden for bedriften. Det er min bagdør ud.

Jakob bruger al sin tid fra 6.30 til 18.00 på at passe og tilse grisene sammen med to elever. - Det her er ikke en industriproduktion. Vi går så meget op i det enkelte individ, at det er lige før vi sætter flaget på halv stang, når vi mister et dyr. Sikre produktionsresultater har han ikke endnu, og noteringen følger han ikke med i – tiden kan bruges bedre på at redde en gris, siger han. Nu, hvor produktionen har været kontinuerlig siden september 2016, er han startet op med registrering i Farmlog.

En taber?

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9


VÆKSTFONDEN

3 VEJ E ETAB MOD LERIN G

EGENKAPITAL INVESTOR

Læg følelserne til side Morten Jacobsen etablerede sig sammen med en investor og er rigtig glad for løsningen. TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

TARM – Morten Jacobsen åbner døren til stuehuset med en meget lille datter på armen. Hun er en uge gammel, og Morten optrådte som jordemoder, da hustruen Anne skulle føde. Med erfaring fra kvæg gennem en lang årrække skulle der nemlig mere til at slå ham ud af kurs. Det er nu ikke fordi, han er meget låst fast på én bestemt retning, for så havde han nok tænkt mere traditionelt, end han gør. I et tæt samarbejde med SAGROs cheføkonom, Morten Dahl Thomsen, har han nemlig fået strikket en helt unik løsning sammen. Derfor har parret kunnet købe gården ved Tarm med 450 køer og 200 ha sammen med investor Lars Fogh, Aalborg. Konstruktionen betyder, at han ejer 50,1 % af aktierne, mens investoren ejer de 49,9. Sammen har de så finansieret 20 % af købssummen og en planlagt udvidelse til 575 køer.  Resten er finansieret af realkredit og Vækstfonden. 

priserne så faldt, for det var kun de stigende jordpriser, der holdt hjulene kørende, siger Morten Jacobsen.

Nyt tankesæt Konstruktionen med investor, Vækstfondsmidler og realkredit-finansiering er ikke set på samme måde ved etableringer i landbruget før i Danmark. Morten Jacobsen mener da også, at SAGROs cheføkonom Morten Dahl Thomsen har skullet rydde en del store kampesten væk undervejs. - Uden ham var det her simpelthen ikke lykkedes, siger Morten Jacobsen. SAGRO har gennem en længere periode haft særligt fokus på at blive det intelligente bindeled mellem investorer og dygtige, yngre landmand og skabe nye løsninger og modeller for etableringer og ejermodeller. 

Drop følelserne Selv om der således ikke er tale om traditionelt selveje, føler Morten Jacobsen, at han har mindst lige så stor frihed som landmandskolleger, der har parkeret en stor del af deres selvbestemmelse hos en bankrådgiver. Så Morten tænker sig som selvejer men i en mere kapitalstærk model - og det er der brug for. Han er derfor rigtigt glad for, at han har fået en investor ind med erfaring fra andre brancher og med et skarpt fokus på økonomien. I tilfældet med Morten Jacobsen er afkastet beregnet til 8 % og forrentning af den indskudte kapital til 15 %. - Der er for mange, der har investeret med følelserne og udvidet deres bedrifter, uden at det nogensinde har givet penge. De blev rigtigt hårdt ramt, da jord-

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kontakten til investor Lars Fogh er formidlet til Morten Jacobsen (th.) af Morten Dahl Thomsen, SAGRO.

- Vi ved fra vores arbejde med investorer, at de findes, og at de gerne vil sætte penge i landbruget, fordi de kan få fornuftige afkast og udbytte af deres investeringer, siger Morten Dahl Thomsen. Og branchen har brug for et stærkere kapitalgrundlag for at levere vækst og modstå de svingninger, der nu engang er i landbrugets indtjening.  

Et trygt og godt match SAGROs andel er at få processen til at glide ved at gøre et grundigt forarbejde, der skal gøre investorerne trygge. Hertil er udviklet en model for ”Due Diligence”, som beskriver projektet som investeringscase - en model som er blevet meget godt modtaget ved investorerne og i den finansielle sektor. Det drejer sig først og fremmest om at kunne give potentielle investorer alle de relevante nøgletal. - Investorer går ikke op i mælkeydelser eller fedt-procenter. Det er bundlinjen, der tæller, siger Morten Dahl Thomsen. Dernæst er det altafgørende, at SAGRO formår at finde den rigtige landmand – eller direktør – til bedriften. – Vi skal sikre medejerskab for den unge landmand, for vi tror på, at det giver det bedste resultat på lang sigt, siger Morten Dahl Thomsen. For Morten Jacobsen gik det overraskende let med at blive et godt match. Han havde således mødt investoren en enkelt gang, før denne var klar til at kaste adskillige millioner kroner i hans retning. Morten Jacobsen er overbevist om, at der er mange andre yngre landmænd, der kunne få et tilsvarende godt match. Den første – og måske største - kampesten, der skal fjernes, er at landmænd skal kunne se sig selv som direktører og medejere i et selskab og ikke som selvejere i traditionel forstand.   - I alle andre brancher er det jo meget almindeligt med administrerende direktører. Det må det også se at blive i landbruget. Vi har brug for det, siger Morten Jacobsen.


PLANTER

Projekt COMMIT – til kamp mod trykskader SAGRO er med i stort projekt, der skal nedsætte risikoen for skadelig jordpakning. Planterådgiverne Martin Holm Thomsen og Christian Hansen fra SAGRO er deltagere i et nyt og meget grundigt projekt om skadelig jordpakning. Der er en tendens til, at maskinerne bliver større og større, og fokus ligger i høj grad på kapacitet og omkostninger, hvilket selvfølgelig også er vigtigt. Men man glemmer nemt, hvilken betydning det har for marken, at vi kører med disse store maskiner, måske endda på tidspunkter, hvor jorden ikke er helt tjenlig.

Tilbage til den lille grå..? I et nyt projekt, der gennemføres som et GUDP-projekt, undersøges det, hvordan vi kan nedsætte pakningsrisikoen med de nuværende maskiner. Men vi ser også på, hvad man skal have med i sine overvejelser, når man skal foretage en nyinvestering i maskinparken. Målet er ikke, at vi skal tilbage til at køre med grå Ferguson igen, men vi skal være bevidst om den påvirkning, maskinerne har, og hvilke tiltag vi kan gøre for at nedsætte pakningsgraden. Ejerne af projektet er Aarhus Universitet, som sam-

men med Københavns Universitet står for forskning og udfører videnskabelige forsøg med jordpakning. Desuden har universiteterne udviklet websitet www. terranimo.dk, hvor man kan simulere trykskader forårsaget af et konkret maskinsetup. De øvrige partnere i projektet er: Agro Intelligence, som arbejder på udformning af fremtidens maskiner. Michelin deltager, selvfølgelig med fokus på dæk. DLF arbejder med efterafgrøder. SEGES deltager med pakningsfaglig viden, i et samarbejde med Aarhus Universitet. Og sidst, men ikke mindst, SAGRO, der er bindeled mellem teori og praksis.

Vil du vide mere om projektet? Kontakt planterådgiver Martin Holm Thomsen Tlf. 2557 9899 Mail: mah@sagro.dk

FAKTA GUDP er en forkortelse for Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram. Programmet søger at skabe større grøn og økonomisk bæredygtighed i den danske fødevaresektor og samtidig løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst i Danmark og sikre arbejdspladser.

Workshop og arrangementer Projektet løber frem til sommeren 2020, og i hele perioden vil der flere gange blive inviteret til arrangementer med relevante temaer. Som det første bliver der i slutningen af august en workshop, hvor Terranimo-sitet bliver introduceret, og den enkelte kan tjekke den jordpakning, der sker på hans marker. SAGRO efterlyste her i foråret interesserede landmænd, der også er optaget af risikoen for jordpakning. Denne erfagruppe har nu haft sit første møde, og her vil teori for alvor blive omsat i praksis på landbrug med store maskiner.

Husk at beskære ud til vej og sti Kommunerne får hvert år mange henvendelser om generende bevoksning langs kommunens veje. Herning Kommune har derfor udarbejdet denne vejledning, men reglerne er de samme i hele landet. Som ejer af en ejendom, der grænser op til veje, rabatter eller cykelstier, skal man beskære buske og træer mod vejen, så alle kan færdes uhindret, sikkert og trygt. Det er vigtigt med både udsyn og oversigtsforhold, så trafikanterne kan komme sikkert frem. Vær særlig opmærksom på at få bevoksningen skåret tilbage, så der er mindst en meter fri rabat i 4,20 meters højde. Klip hellere lidt ekstra ind, for grenene vokser hurtigt ud igen i vækstsæsonen.

1m

1m

4,20 m 2,50 m

Privat grund

Fortov

2,50 m

Kørebane

Rabat

Privat grund

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11


KVÆG

Automatisk foderkontrol hver dag Spar tid og penge med automatisk overførsel af data fra din fuldfoderblander til DMS. TEKST: Kvægrådgiverne Rasmus Krarup, tlf. 9629 6849 og Katrine Bjørn, tlf. 9629 6847

For en mælkeproducent er foderet den største omkostning i produktionen. Der køres dagligt store mængder foder af stor økonomisk værdi ind på foderbordet. Udfordringen kan være at holde regnskab med, hvor meget foder der egentlig bruges dagligt hos de enkelte dyregrupper. De fleste benytter sig af foderkontroller til at holde øje med forbruget på en given dag, men her risikerer man at få et øjebliksbillede, der ikke nødvendigvis er sandheden for hele ugen eller hele måneden afhængig af, hvor ofte man beregner en ny foderkontrol. Mange af vejesystemerne på fuldfoderblanderne rundt i landet er allerede nu udstyret med forskellige programmer til opsamling af en masse brugbar data vedrørende daglige læsninger og udfodringer. Opgaven består i at få data i spil, så de skaber værdi på bedriften.

Nye muligheder Fra foråret 2017 kom der hul igennem til overførsel af data mellem fuldfoderblander og DMS-fodersty-

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ringsprogrammet. Det vil sige, at alle de data, som fuldfoderblanderen indeholder, bliver tilgængelig i det program, som både landmænd og rådgivere bruger hver eneste dag. Læsning af hver eneste fodermiddel og aflæsning til hver enkelt fodergruppe registreres og overføres til DMS som en foderregistrering, der automatisk omdannes til daglig foderkontrol.

Brugbar viden Der er intet nyt i de informationer, vi får til rådighed fra vejesystemerne. Den eneste forskel er, at vi nu har mulighed for at følge køernes energiudnyttelse og foderoptag på besætningsniveau dag for dag, i stedet for kun at korrigere foderplanen ud fra en stikprøve, som foderkontrollen må siges at være. Samtidig giver det en unik mulighed for en forbedret lagerstyring, idet alle fodermidler kommer forbi fodervognens vejeceller, før de indtages af dyrene. Hvordan får jeg overførsel af data til DMS? På markedet findes pt. to udbydere af systemer, som kan overføre data mellem DMS og vejesystemet på foderblanderen. Det ene system er CowConnect, som er et dansk produkt, hvor programmet er en app, som bliver kørt fra tablets monteret i henholdsvis læssemaskine og blandetraktor. Det andet system er et italiensk produkt fra Dinamica Generale (DG). DG er

et vejesystem, der sidder på flere eksisterende fuldfoderblandere i dag. Det store vejesystem fra DG, som kan overføre data til DMS, forhandles i Danmark af HiSpec ApS, når det skal eftermonteres. CowConnect-systemet er lavet specifikt til at overføre data til og fra DMS, hvor DG’s system er et eksisterende produkt, som er tilpasset til formålet. Begge produkter fungerer fornuftigt i praksis, og prisen er den samme.

Udvidet samarbejde med HiSpec ApS SAGRO har fra foråret 2017 lavet et udvidet samarbejde med HiSpec, som ved salg af vogne og vejesystemer rådfører sig med SAGRO Kvæg om opsætning og igangsætning. Målet med samarbejdet er fra dag 1 at sikre kvægbrugerne det optimale udbytte af deres investering. En af de tungtvejende grunde til at, SAGRO Kvæg tager dette skridt, er de store perspektiver i at brug af alle disse data vil sætte os i stand til fortsat at udvikle kvægbruget og ikke mindst kvægrådgivningen. Vi opbygger en stor viden om vejesystemet, og ikke mindst får vi en masse data til rådighed til gavn for landmændene. Herved kan vi udnytte alle de nye muligheder bedst muligt. For råd og vejledning til køb og installation af vejesystemer Kontakt kvægrådgiver Rasmus Krarup, tlf. 9629 6849 eller 4022 4799, rkr@sagro.dk.


KVÆG

Sådan forebygger du varmestress Varme er et generelt problem allerede ved 20 °C – og stress øger kodødeligheden. TEKST: Dorte Brask-Pedersen Kvægrådgiver Tlf. 2342 4924 · dbr@sagro.dk

Sommeren står for døren, hvilket vi alle glæder os over! Men det er også denne periode, hvor man skal være ekstra opmærksom på de udfordringer, som varmen medfører hos dyrene. Varmestress hos køerne optræder allerede ved 20 °C og høj luftfugtighed. Da vi ofte har høj luftfugtighed i Danmark, forekommer varmestress i større eller mindre grad normalt hos danske malkekøer i sommerperioden. Varmestress er ikke kun et spørgsmål om at sik-

re ekstra vand og effektiv ventilation til malkekøer. Faktorer såsom foderkvalitet, yversundhed, vitaminog mineralbalance, immunforsvar og køernes leje bliver også påvirket. Der ses generelt flere yverbetændelser og en øget kodødelighed i sommerhalvåret. Det skyldes dels svækket modstandskraft hos koen selv, dels øget infektionspres på yveret, og endelig spiller ferieafvikling og høsttravlhed også en rolle.

Herunder får du små tips og tricks, der kan tage toppen af varmestress hos køer.

Sørg for rigelig adgang til drikkevand. På en varm sommerdag bør en malkeko drikke 150 liter, der maksimalt er 8 °C varmt.

Om sommeren bliver vandkar hurtigere tilgroede med alger og snavs, og beskidte kar nedsætter køernes vandoptag. Ekstra vask af vandkar er derfor nødvendig i sommerperioden.

Udfodring tidligt om morgenen og om aftenen. Køernes varmedannelse stiger 2-4 timer efter udfodring.

Anvend det bedste grovfoder (letfordøjeligt), da det medfører lavere varmedannelse under fordøjelsesprocesserne.

Ved afgræsning holdes køerne indenfor i den varmeste periode på dagen.

Afgræsning bør kun ske tidlig morgen og sen aften, når temperaturen igen er faldende.

Øg saltindholdet i rationen, da det betyder større drikkelyst hos køerne.

Brug af sprinklere over opsamlingsplads og i malkestald, der kan overbruse køerne med vand.

Brug af ventilatorer i stalden.

Øg den naturlige ventilation.

Saml køer i mindre grupper, når de skal malkes, så de ikke står så tæt på opsamlingspladsen. Stå- og ventetid kan hurtigt blive en ekstra belastning for varmestressede køer.

Køernes svedproduktion mere end fordobles i varmeperioden, og den ekstra sved skal strøelsen i køernes leje kunne opsuge. Fokus på det bakterielle miljø i lejet er ekstra vigtigt.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13


SAGRO

God rådgivning kommer indefra Lær SAGROs rådgivere og alle deres kompetencer bedre at kende. Hvem er vi, og hvad ved vi noget om? I SAGRO er der samlet en enorm mængde viden, erfaring og ekspertise, som kan komme kunderne til gode. Hvis du altså kender rådgiverne. Vi er overbeviste om, at god rådgivning kommer indefra! På sagro.dk, på SAGROs Facebookside og senere også i magasiner og aviser vil du derfor i månederne fremover støde på et kendt eller ukendt ansigt fra vores rækker. Du vil møde dem i en karakteristisk rådgiversituation, og det bliver ikke tør opremsning af alle den enkeltes fortræffeligheder. Du møder derimod rigtige mennesker af kød Glæd dig til at og blod, der viser, hvilken prolære din rådgiver duktionsgren eller hvilket fagområde, de brænder for. endnu bedre at Måske får du også en lille flig af kende. hans eller hendes historie. Eller lidt, som du IKKE vidste om vedkommende.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

72

Skjern

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

er realkredit


MILJØ FAKTA Krav til tæt flydelag • Dække hele beholderen • Tæt og sammenhængende • Tør overflade (i tørvejr) • Stabil i blæst • Ved naturligt flydelag skal det være skorpet og fri for sprækker med blank gylleoverflade • Ved indløb må der være 3 m2 uden tæt flydelag

Et tæt flydelag er sund fornuft Den årlige økonomiske gevinst ved et tæt flydelag er ca. 7.100 kr. for en 3.000 m3 gylletank. TEKST: Susanne Seested Landbrugsgruppen, Varde Kommune

Et tæt flydelag mindsker ammoniakfordampningen fra gylletanke med 80 % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra udækkede tanke, se tabellen. Den økonomiske gevinst gælder både ved et naturligt flydelag og ved flydelag dannet ved tilsætning af halm, forudsat at lagets tykkelse udgør ca. 15 cm og dækker gyllens overflade (1).

8.600 kr. pr. måned fordampet fra 21 tanke i Varde Kommune Landbrugsgruppen i Varde Kommune gennemførte i 2016 en tilsynskampagne med fokus på flydelag i gylletanke. Der blev ført tilsyn med 71 gylletanke. Varde Kommune konstaterede et utilstrækkeligt flydelag på 21 ud af de 71 tanke svarende til 30 %. Det svarer til et ammoniaktab på 8.653 kr. på månedsbasis fra disse 21 tanke på gennemsnitlig 1.625 m3.* Resultatet gør, at Varde Kommune fremover gennem oplysning og dialog vil opprioritere formidlingen af vigtigheden af at overholde lovkravet om tæt flydelag. Svineejendomme har de største problemer, viser kommunens tilsyn. Formentlig fordi der ikke som på kvægejendomme kontinuerligt tilføres strøelse til flydelaget fra sengebåse, kalvemøg og dybstrøelse. Svineproducenter må derfor huske at blæse et flydelag af halm på overfladen og derefter omrøre, for at mindske risiko for, at vinden bryder overfladen.

Overdækning er et lovkrav Hvis kommunen ved to tilsyn inden for tre år konstaterer, at flydelag eller anden overdækning er mangelfuld, får ejeren et påbud om at etablere fast overdækning i form af teltoverdækning, flydedug eller lignende. Det er en situation, som Varde Kommune nødigt vil sætte landmanden i, da det afskærer ham fra de væsentligt billigere løsninger til flydelag. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at stille krav om fast overdækning. Dog kræver det, at de lovpligtige registreringer i logbogen kan fremvises. Der accepteres en periode på to uger uden tæt over*Under forudsætning af intet flydelag i 30 dage på et år.

dækning i forbindelse med tømning. Efter omrøring og udbringning accepteres en periode på syv dage efter seneste omrøring eller konstatering af manglende overdækning. Det er vigtigt, at dato for tømning/ omrøring bliver noteret i logbogen.

Tilsynskampagne 2017 Gyllebeholdere vil også være målet for Varde Kommunes tilsynskampagne i 2017. Tilsynet vil have fokus på flydelag, logbog, dykket indløb og beholderkontrol. Tilsynskampagnen gennemføres i sidste halvdel af 2017.

Enhed

Tank uden flydelag

Tank med tæt flydelag

Tank med fast overdækning

%

9

2

1

Ammoniaktab i kg

kg/tank/år

1.323

294

147

Værdi af N tab

kr./tank/år

9.129

2.029

1.014

Sparet tab ift. ingen overdækning

kr./tank/år

7.100

8.114

Sparet tab ift. tæt overdækning

kr./tank/år

Emissionsfaktor, ammoniak

1.014

Tabel: Beregning af kvælstoftab og sparet tab i kr. fra tanke med slagtesvinegylle** med og uden tæt flydelag. Tæt flydelag er eksempelvis flydelag i form af halm, naturligt flydelag, LECA, flydebrikker eller lignende, mens fast overdækning er beton eller teltoverdækning (Martin Nørregaard Hansen, SEGES). Forudsætning: Tank med 3000 m3, et N-indhold på 4,9 kg/tons og en pris på 6,9 kr./kg N **Tallene for svinegylle kan i store træk overføres til kvæg- og minkgylle. Kildehenvisning: Overdækning af gylle, redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation, Martin Nørregaard Hansen, Agrotech, februar 2014.

Vælg Indkøbsforeningen Vælg Indkøbsforeningen Indkøbsforeningen VEST-Jylland Vælg VEST-Jylland ved lån til VEST-Jylland ved eller lån til tilbrugte nye eller eller brugte ved lån nye brugte nye maskiner maskiner og driftsmidler driftsmidler maskiner og og driftsmidler For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere blot én overvejelse at lade os, den lokale For enend lang række landmændværd, og mindre virksomheder vil indkøbsdet være forening som ved værd, f.eks. at køb af nye og brugte mere endstå blot én långiver overvejelse lade os, den lokalemaskiner indkøbs- mm. Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lånmm. forening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner ved af nemlig maskiner, udstyr og tekniskemålsætning driftsmidler.at yde billige lån Det køb ligger i indkøbsforeningens

ved køb aflånebetingelser: maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler. Generelle 1. Udlån lånebetingelser: kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle beliggende i landdistrikterne. 1. som Udlånerkun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 2. Der lånes op tili landdistrikterne. kr. 800.000,- pr. medlem. somkan er beliggende 3. udbetaling eller 2. Min. Der kan lånes op20% til kr.(kontant 800.000,pr.effekter medlem.i bytte). 4. 2% af20% maskinkøb, kr. 1.000 og maks. 3. Provision Min. udbetaling (kontant dog ellermin. effekter i bytte). 4.000 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 4. kr. Provision 5. 2,5% 5. Rentesats Rentesats 3,5% 6. 1,5%pr. pr.måned måned++gebyr gebyr 50,-. 6. Morarentesats Morarentesats 1,5% kr.kr. 50,-. 7. løbetid fastsættes fastsættesafafbestyrelsen bestyrelsen(max. (max. 6 år) 7. Lånets Lånets løbetid 6 år) Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen IndkøbsforeningenVEST-Jylland VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15


MILJØ

Hvem gør hvad ved vandløb? Vedligehold af vandløb er vigtigt for landmænd, og derfor er der god grund til at gøre sit til, at kommunens mandskab og materiel kan udføre arbejdet så smidigt som muligt. Kardinalpunktet er, at der skal være passage! I vandløbsregulativerne er bredden af det arbejdsbælte, der er vurderet nødvendigt for vedligeholdelsen, oftest fastlagt til 5-10 m regnet fra den øverste vandløbskant. Her er det ikke tilladt at anbringe bygninger, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende. For at undgå skader på f.eks. mulepumper o.lign. er det en stor hjælp, hvis de er markeret tydeligt med noget, der rager op over vegetationen - også når den står højest i løbet af sæsonen.

Træer og buske i arbejdsbæltet Bredejere skal sørge for, at træer og buske i arbejdsbæltet er væk, for de er til gene, især hvis vedligeholdelsen foretages med mejekurv, eller hvis det lejlighedsvis er nødvendigt at foretage oprensning af løse aflejringer som sand og mudder. Kommunens folk beskærer og fælder træer og bu-

ske i selve vandløbsprofilet, så vandets frie løb sikres. Men det afskårne materiale skal efterlades til bredejerne. Kommunen vil typisk være i god dialog aftale med bredejerne om, hvornår større beskærings- eller fældningsopgaver foregår, og ofte også hvor og hvordan det afskårne materiale efterlades.

Oprenset privat vandløb der løber til offentligt vandløb. Der er gjort klar til etablering af overkørsel inden udløbet i det offentlige vandløb. Også de mindre drængrøfter skal oftest forsynes med en overkørsel.

Hegn i og ved vandløb Et plastikhåndtag, så et hegn kan åbnes, koster ikke meget. Derfor er det ærgerligt, at manglende led i hegn ved vandløb er det, der hyppigst bliver påtalt af kommunen. Skal der gå dyr ned til et vandløb, giver det ofte god mening at placere hegnet ganske tæt ved vandløbet af hensyn til både naturen og entreprenørens mulighed for at udføre sit arbejde. Er vandløbet omfattet af reglerne om 2 m bræmmer, er det lidt teknisk, men en dialog med kommunen vil som regel løse problemet, forklarer sagsbehandler i Esbjerg Kommune, Tomas Jensen, der helt generelt opfordrer til, at bredejere tager kontakt til kommunen i alle tvivlsspørgsmål.

Læhegn der gennemskærer arbejdsbæltet kan være et problem, især i vandløb der vedligeholdes med maskine. Det er nødvendigt at træerne fjernes på en mindre strækning inden vandløbet.

Hegn med manglende led. Placeringen kunne også godt være påbudt tættere på vandløbet. Det gør det nemmere for maskinføreren at se ned i vandløbet.

HUSKELISTE Sørg for, at der er led i hegn, der krydser arbejdsbæltet. Snak med kommunen om placering af hegn langs vandløb, og få evt. lavet en aftale om en placering så tæt ved vandløbet, at maskinføreren har god mulighed for at se, hvad han laver nede i vandløbet. Få anlagt overkørsler i de grøfter, der krydser arbejdsbæltet. Kontakt kommunen for at høre, om det kræver godkendelse efter vandløbsloven. Fjern de yderste træer (6-8 m) i de læhegn, der krydser arbejdsbæltet. Fjern de træer, der står i arbejdsbæltet og hindrer færdsel med maskiner – men gå i dialog med kommunen først – der kan være tale om §3 natur.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET


ØKONOMI

Har du en handelsstrategi – eller satser du? SAGRO tilbyder nu individuel handelsstrategi for landmænd. TEKST: Steen Ancher, Kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

- Det er typisk op mod halvdelen af omsætningen, der bindes i køb eller salg af foder, korn eller planteværn, så man kan komme rigtig galt afsted, hvis man træffer de forkerte dispositioner, siger rådgiver Kirsten Brøndum Nielsen, SAGRO. Derfor tilbyder SAGRO nu via et samarbejde med AgroMarkets, at landmænd kan etablere en handelsstrategi. - Prisudsvingene på landbrugets købte og solgte produkter er blevet større de seneste 10 år. Det har derfor øgede konsekvenser og kan have ødelæggende effekt at handle forkert, siger analytiker John Jensen, AgroMarkets. Bankernes udlånspolitik er desuden ændret væsentligt, så en optimering af råvarestyringen kan give bedre likviditet. Derfor bør landmænd altid have en strategi for optimal handel og styring af råvarer, siger han.

John Jensen, AgroMarkets.

Kom godt i gang SAGRO tilbyder nu en introduktion til handelsstrategi. Det kan både være enkelte landmænd og erfa-grupper, der kan få et gratis opstartsmøde med indføring i de fordele, der ligger i en egentlig handelsstrategi. - Der findes landmænd, der er rigtig dygtige til at købe og sælge på de helt rigtige tidspunkter, men mange er overladt til de anbefalinger, som de eksempelvis kan få fra deres foderstof eller andre kommercielle aktører, siger Kirsten Brøndum Nielsen. Ved at samarbejde med SAGRO og AgroMarkets får landmændene derimod en uvildig rådgivning. - Landmænd med en handelsstrategi begår færre fejl, får trykket hurtigst på knappen, når salgs- eller købssignalet kommer, og de opnår derfor den bedste pris. Vil man handle på erfaringer og markedskendskab fremfor følelser og rygter, bør man i samarbejde med uvildige rådgivere udarbejde, følge og løbende revurdere en individuelt tilpasset handelsstrategi, siger Kirsten Brøndum Nielsen. Handelsstrategien rummer regler og rammer, der er helt uafhængige af aktuelle niveauer, priser, købsog salgssignaler. Strategien er specielt tilpasset den enkelte bedrift og inddrager blandt andet likviditet, lagerforhold, terminsforretninger samt eventuelt handel med futures.

Investerer du i dig selv? Som landmand håndterer du mange investeringer, du forhandler om finansiering, og du jonglerer med store beløb i budgetter og økonomirapportering. Men hvornår har du sidst brugt penge på at holde dig skarp på økonomistyring? Hvis du er parat til at investere lidt i dig selv, så har du muligheden for at deltage i ”Økonomistyring i praksis”, som er et uddannelsesforløb, som SAGRO udbyder over vinteren 2017-2018. Kurset spænder over otte undervisningsdage, hvor der undervises i forståelse og håndtering af: • Budgettering • Drifts-, likviditets- og balancebudget • Budgetkontrol, årsagsforklaring og budgetopfølgning • Likviditetsstyring ved brug af likviditetsanalyser • Metoder til vurdering af en investerings rentabilitet • Finansiering • Bankens fokuspunkter i tilknytning til kreditvurdering • Nøgletal (KPI) som styringsværktøj • Økonomirapportering i forhold til bestyrelse, direktion og bank.

Hvis du vil vide mere Kontakt driftsøkonom Kirsten Brøndum Nielsen Tlf. 2036 8541 Mail: kbn@sagro.dk

Tilmelding og nærmere information Kontakt virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen Tlf. 2557 9800 Mail: bkp@sagro.dk

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm. Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse. Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm. Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder. Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17


ØKONOMI

Skifter du medarbejdere som andre skifter skjorte? Stor medarbejderudskiftning slår stabilitet og kontinuitet i stykker – men en coach kan vende udviklingen. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Er det din ledelsesstil at forlange, at når en ordre én gang er givet, så må alle ansatte have fattet det. Og er du enig i, at de ansatte får deres fede hyre, og så behøver du vel ikke ligefrem at forklare, hvorfor et job skal gøres? Er din holdning, at medarbejderne bare skal se at rubbe neglene? Så udfordrer du skæbnen i så høj en grad, at problemer med at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft kan blive en seriøs trussel mod din bedrift. Ledelsesrådgiverne Mette Fjordside og Bo Kær Pedersen fra SAGRO kender til at blive tilkaldt som coach for landmænd, hvor stor personaleudskiftning har slået al stabilitet og kontinuitet i stykker. Derfor kender de problemet og ved også, at der er måder at vende udviklingen på - og det er ledelsesstil og organisering, de arbejder med. - Du kan ikke drive en fornuftig forretning, hvis med-

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

arbejdere skifter job jævnligt og du konstant må indsluse og starte nye op. Målet skal være en kontinuerlig udskiftning. Det ideelle er at have en dygtig driftsleder og én, der står på spring til at blive det, sammen med en god pulje af medarbejdere, og det er sundt og forventeligt, at der med års mellemrum sker udskiftning. - Lige nu er jeg rådgiver i et konkret forløb, hvor landmanden har indset, at han må omorganisere, fordi det ikke er hans spidskompetence at lede mennesker. En løsning kan være at ansætte en førstemand, som får ansvaret for personalet, fortæller Bo Kær Pedersen. - I mellemtiden kører vi et forløb, hvor det er min opgave at hjælpe med at få lidt ro på og ændre kulturen. Det har da foreløbig afværget tre afskedigelser, smiler den tålmodige ledelsesrådgiver.

- Her bliver de nødt til at beslutte, om de fortsat selv vil stå med ansvaret for alle opgaver. Det er svært at give noget fra sig. Jeg beundrer de landmænd, der beslutter at strukturere bedriften, så ansvaret er fordelt på 2-4 voksne medarbejdere, som har et klart mandat og en økonomisk ramme at disponere inden for. Ejeren kan derefter have en rolle som direktør og vicevært. Han skal ikke længere være tovholder på alt, men blot have ”snor i det hele”, forklarer Bo Kær Pedersen. Arbejdsgivere kan altid hente hjælp hos SAGROs ledelsesrådgivere, som er praktikere, der kan det der med mennesker. Deres styrke er, at de kan se potentialet i den enkelte og er gode til at skabe de rette match af mennesker på en arbejdsplads ved hjælp af analyseværktøjer som f. eks. disc-profiler.

Kan du uddelegere?

Hvorfor rejser medarbejdere?

Det er Bo Kær Pedersens erfaring, at mange landmænd løber ind i alvorlige ledelsesproblemer, når de vækster og går fra 3-4 ansatte til 8-10 eller flere.

De to hyppigste årsager til at en medarbejder rejser er ifølge Bo Kær Pedersen: • Mangel på struktur på arbejdspladsen. • Medarbejderen har ingen følelse af indre motivation. - Det betyder, siger Bo Kær, at vil du fastholde medarbejdere, skal der være en klar rollefordeling og tydeligt kommunikerede forventninger. Dernæst skal medarbejdere involveres i beslutHar du lyst til at høre mere om, ninger, og som arbejdsgiver hvad SAGROs ledelsesrådgivere kan gøre for dig, så kontakt skal man i en åben og anMette Fjordside, tlf. 2368 9154 erkendende dialog vise remef@sagro.dk eller spekt for den enkeltes biBo Kær Pedersen, tlf. 2557 9800 drag. Det giver commitment bkp@sagro.dk. - og har medarbejderne det, så aflæses det på produktionsresultaterne, lover han. Husk at et medarbejderskift typisk - foruden alt besværet - vil medføre et tab på mellem 50.000 kr. og 250.000 kr. afhængig af den pågældendes ansvarsniveau, når alt regnes med.


SAGRO

Det bliver superdage på Landsskuet Der bliver noget at se på. Prøve. Snakke om. Nyde. Grine af.

Når SAGRO i år deltager i Landsskuet i Herning fra 29. juni til 1. juli, bliver det med en god kombination af traditioner og nye skæve ideer. Vi afvikler igen i år Super Bowl og kårer det bedste grovfoder. Placeringen er den samme, som Heden & Fjorden tidligere har haft, men i år vil man kunne møde rådgivere fra SAGROs fire huse og folkevalgte fra ejerforeningerne bag hele SAGRO. SAGRO vil gerne gøre meget for, at det skal være hyggeligt at komme på besøg i teltet, så ud over noget godt til ganen og maven, bliver der også no-

get at snakke om rent fagligt, uanset om interessen ligger i marken, i stalden, i naturpleje eller økonomi. Og mens forældrene taler om foderenheder og nyder en fadøl, kan børnene køre med pedaltraktorer på banen ved teltet, male verdens mest kulørte ko og få en sej tatovering. Der bliver naturligvis også underholdning og konkurrencer, så slå et kryds i kalenderen!

Vel mødt til Landsskuet i Herning fra den 29. juni til 1. juli. Kig endelig ind i SAGROs stand – nr. 832.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19


ØKONOMI

Ingen tilskud uden planlægning og forberedelse! TEKST: Maria Eugster Klug Driftsøkonom Tlf. 7660 2372 · mek@sagro.dk

De næste ansøgningsrunder for investeringstilskud til modernisering af stalde og miljøteknologi kommer i 2. halvår 2018. Så der er god tid, men også god grund til at planlægge og forberede sig. Vi ved desværre endnu ikke, hvordan ansøgningskriterierne bliver, da Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er ved at evaluere de tidligere runder og derefter i løbet af sommer og efterår udarbejder grundlaget for de kommende runder. De overordnede krav og betingelser forventes dog ikke ændret væsentligt. Ansøgningerne antages derfor igen bl.a. at blive prioriteret efter deres ”parathed”. Ansøgere med godkendt miljøgodkendelse og byggetilladelse vil derfor blive prioriteret frem for mindre grydeklare projekter. Ved de seneste ansøgningsrunder var der så stor travlhed med sagsbehandling af miljøgodkendelser og byggetilladelser i kommunerne, at alle, trods stor

indsats, ikke nåede at blive klar inden udløb af ansøgningsfrister. Derfor anbefaler vi, at du snarest henvender dig til SAGROs miljøafdeling, så I kan få undersøgt kravene og aftalt forløbet, så din sag kan få en optimal behandling og tidsterminerne kan overholdes. Det er vigtigt, at dit projekt er så færdigudviklet som muligt før ansøgning om tilskud. Rentabilitets-beregninger og strategiarbejde herunder 5 eller 10 års oversigtbudgetter bør derfor være en naturlig del af forarbejdet ved store projekter. Puljen fordeles med 45 mio. til nybyggeri, 45 mio. til tilbygning og 20 mio. til renovering.

Det forlyder, at tilskudssatsen fortsat bliver på 20 % til modernisering af stalde og 40 % til miljøteknologi. Ordningerne forventes at blive baseret på standardpriser. En lovændring, som er under behandling, medfører, at krav om overholdelse af udbudsloven vil bortfalde ved ordninger med standardpriser. Yderligere information om tilskudsordningerne: Maria Eugster Klug tlf. 7660 2372, mek@sagro.dk eller Søren N. Sørensen tlf. 9629 6857, sns@sagro.dk Yderligere information om miljø: Peder Chr. Thomsen tlf. 7660 2181, pct@sagro.dk

Tidsplan udmeldt fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen: Ordning:

Ansøgning i perioden:

Puljestørrelse :

Miljøteknologi

1/8-2018 til 2/10-2018

112 mio. kr. 1)

Løsgående søer i farestalde

15/6-2018 til 30/8 -2018

18 mio. kr.

Modernisering Kvæg

16/8-2018 til 13/12-2018

110 mio. kr. 2)

Heraf 50 mio. til æg og fjerkræ (bl.a. til omlægning fra burhøns til fritgående høns eller økologi, 32 mio. til gartnerier og 30 mio. til planteavl (pesticid- og energibesparende tiltag). Pulje til planteavl deles ligeligt mellem økologi og konventionel.

Generationsskifte? Måske bedst at vente til 2018 Folketinget behandler for tiden to lovforslag, som kan få betydning for dit generationsskifte. TEKST: Ellen Marie Kaae Advokat (H), TELLUS Advokater Tlf. 7660 2340 · ems@tellus.dk

Lov om ændring af bo- og gaveafgifter Det ene forslag nedsætter gaveafgiften ved familieoverdragelse af erhvervsvirksomheder. Lige nu er gaveafgiften 15 %. Hvis loven bliver vedtaget, er satsen 13 % i 2016 og 2017 7 % i 2018 6 % i 2019 og 5 % i 2020. Hvis du i forbindelse med et generationsskifte giver en afgiftspligtig gave på 1.000.000 kr. i 2017, vil gaveafgiften blive 130.000 kr. Hvis du venter til 2018, bliver afgiften kun 70.000 kr.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det er IKKE muligt at få gaven ind under den lavere gaveafgift på 7 % ved at lave generationsskiftet nu og udstede et gældsbrev på 1.000.000 og derefter eftergive gældsbrevet som gave i 2018. Gældsbrevet bliver nemlig ikke anset for at være erhvervsvirksomhed. En eftergivelse vil derfor blive belagt med gaveafgiften på 15 %, som stadig skal gælde for gaver og arv, der ikke er erhverv.

Lov om ægtefællers formueforhold Det andet lovforslag vedrører blandt andet muligheden for at lave særeje for den unge generation. Det er ofte et ønske fra den ældre generation at sikre, at ejendommen kan beholdes af den unge, også selv om han/hun bliver skilt eller separeret. Indtil nu har det krævet en gave af en betydelig størrelse, hvis den ældre generation skal kunne bestemme, at ejendommen skal være særeje. Fremover vil det blive meget nemmere at etablere

et sådant tredjemandsbestemt særeje. Nu er kravet blot, at det, som ikke lånefinansieres, skal betales med aktiver, som er gjort til særeje, og der er ingen krav om størrelsen af de midler, som bruges til ”den kontante udbetaling”. Det vil sige, at hvis du overdrager til søn eller datter og som en del af købesummen giver en gave på f.eks. 100.000 kr., som skal være særeje, mens resten skal lånefinansieres, så bliver hele ejendommen særeje. Det gælder også, hvis dit barn ikke er gift endnu, så træder særejet blot i kraft, når dit barn bliver gift. Tal med din økonomirådgiver eller med din advokat om, hvornår det bedst kan betale sig at sætte gang i et generationsskifte!


Hos LandboGruppen JYSK har vi haft et forrygende salg i 1. kvartal 2017, og tendensen fortsætter Vi søger derfor nye salgsemner, både produktions- og deltidslandbrug, men også landbrugsjord og skov.

Filskovvej 46, 7330 Brande

Kolding Landevej 20, 7250 Hejnsvig

T

T

SOLG Ålundvej 5, 6670 Holsted

Lamborgvej 18, 7200 Grindsted

T

SOLG Kravnsøvej 22, 6710 Esbjerg V

T

SOLG

Tårupgårdvej 4B, 8831 Løgstrup

T

SOLG

Sønder Andrup 15, 7860 Spøttrup

T

SOLG

SOLG

T

SOLG Ølgodvej 31, 7200 Grindsted

T

SOLG

Går du med salgstanker? Så kontakt os for en uforpligtende snak omkring dine muligheder. Vi hjælper dig til en overskuelig handel.

Jørn Lauritsen

Direktør Ejendomsmægler MDE jol@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2141

Allan Elsted Hansen

Allan Dichow

Jens Ravn

aeh@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2134

adi@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2332

jra@landbogruppen.dk Tlf. 9629 6505

Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

Ejendomsmægler MDE, Valuar

Salg & vurdering

Birk Centerpark 24, 7400 Herning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21


SAGRO

Planteaften Ytteborg Torsdag den 15. juni kl. 19.00-22.00 på forsøgsgården Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Aftenens program

Tema om ”selvkørende landbrug” Hvor meget kan nyere traktorers forager-automatik og GPS-udstyr ”selv” klare, når først automatikken er indstillet? Kan man stole på en førerløs maskine med roterende knive? Kom og lær, hvordan du udnytter mulighederne fuldt ud på en håndfuld af de største traktormærker. Ytteborg Cup Ytteborgs nye forsøgsleder, Henrik Germundsen, og hans hold står klar til at tage imod i det flotte forsøgsareal. I vinterbyg præsenteres Ytteborg Cup, konkurrencen mellem firma og foreningsrådgivere om optimal dyrkning. Konkurrencen kan følges i Agrologisk, hvor vinderen udpeges til efteråret.

• Forager-automatik og førerløs traktor/køretøj • Ytteborg Cup Hvilken dyrkningsstrategi giver den bedste bundlinje? • Vintersæd Sorter og vækstregulering • CropSat og Flyvehavren ApS Efter det faglige program tænder LandboUngdom op i grillen. ATR leverer markedsnyt og er hovedsponsor for aftenen.

Arrangører: SAGRO, Vestjysk Lbf., Lemvigegnens Lbf. Øvrige medvirkende: Byggeri & Teknik I/S, DLG, Vestjyllands Andel, Herborg Smede- og Maskinforretning, Henry D. Nielsen A/S, Anker Bjerre A/S, Vinderup Maskinforretning A/S, Ytteborg og Agrologisk.

Før-høst-besøg i marken SAGRO tilbyder markbesøg før høst, hvor vi gennemgår afgrødernes afsluttende vækst og modning. Hvis du tænker ”hvorfor skal man ofre penge på planterådgivning før høst”, bør du læse dette. Der er mange gode grunde til et før-høst-besøg, bl.a.: 3 Vi evaluerer på næringsstoffer, plantebeskyttelse og vanding i de forskellige afgrøder. 3 Vi analyserer misvækst af planter og udtager pletprøver i marken. 3 Vi diskuterer, hvad der er gået godt - og især hvad der gik mindre godt. 3 Vi planlægger fremtidigt sædskifte, afgrøde-/sortsvalg og markplan for ny vækstsæson. 3 Vi tilbyder også at rydde op i dit kemirum, så du undgår ubehagelige kontrolbesøg. 3 Du bestemmer selvfølgelig selv, hvad vi skal fokusere på under vores besøg, alt sammen får du til vores faste lave sommerpris på 695 kr./time. 3 Det eneste, vi ikke kan love dig, er godt høstvejr .

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET


KALENDER

SENIORKLUBBER KVÆG

Kørsel med landbrugsmaskiner

Sortsfremvisning i Gørding

Onsdag den 14. juni kl. 19.00 Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Onsdag den 21. juni kl. 19.00–21.30 Lourupvej 1, 6690 Gørding Fremvisning af sorter i vinter- og vårsæd. I Danmark er der kun et lille udvalg af svampemidler og derfor en faldende markeffekt på f.eks. septoria fra Triazoler. Der vil derfor ved gennemgangen være stor fokus på sorternes sygdomsresistens. Derudover fremvises det store forsøgsareal, herunder vintersædsmatchen, hvor vinterbyg, hybrid vinterbyg, hybridrug og hvede kæmper imod hinanden. Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand, ligesom de vil give en markedsorientering. Mød op til en spændende aften. Arrangør: SAGRO Planter og Danish Agro

Informationsmøde med Rigspolitiets Tungvognsektion om: • De nye regler for hastighedsgrænsen på 40 km/t for traktorer – giver det anledning til ændret praksis? • Typiske fejl og mangler ved landbrugsmaskiner. • Færdselsloven generelt for landbrugsmaskiner. • Vægtgrænser. • Hvornår gives bøde, og hvor store bøder og hvor mange klip? Pris 100 kr./deltager. Tilmelding på tlf. 9713 1211 senest den 13. juni eller på www.byggeri-teknik.dk

Gratis temadag om naturpleje Torsdag den 15. juni kl. 9.30-16.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Besøg på Møldrup Optagelseshjem Torsdag den 22. juni (Opsamling i bus ved Fendt i Starup kl. 17.15, Lynghallen kl. 17.40 og RTB ved hallen i Sønder Omme kl. 18.00) Grindstedegnens Familielandbrug inviterer alle fra land og by på gratis bustur til Møldrup Optagelseshjem med en rundvisning på hjemmets landbrug og besøg i slagteri, smedje og de øvrige aktiviteter. Efter endt rundvisning er der pølser og brød. Drikkevarer kan købes. Tilmelding senest 19. juni efter først-til-mølleprincippet. Vi lukker for tilmelding, når bussen er fyldt op. Tilmelding til SAGRO, tlf. 8080 2040.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub 3-dages tur til Ærø 11. -13. august Bustur med Bæks Busser.

Hedeboernes Seniorklub Grillaften ved Præstbjerg Naturcenter

Torsdag den 13. juli kl. 17.00 Gåtur i området. Kl. 18 er grillen klar. Tag selv kød, service og drikkevarer med. Bestyrelsen står for salatbord. Tilmelding senest den 7. juli på tlf. 9745 4137 eller 2183 9602.

LandboSenior Herning Grillaften på Ruskjærsholm

Mandag den 12. juni kl. 17.30 Ruskærvej 19, 7441 Bording. Aftenen starter med en orientering ved Henning Busk om Ruskjærsholm, som er en gave til Kræftens Bekæmpelse. Medbring selv mad m.m., vi sørger for grillen og kagen til kaffen. Aftenen vil krydres med sang og musik. Besøget er gratis, men vi må gerne betænke Kræftens Bekæmpelse.

Litteraturaften

Torsdag den 17. august kl. 19.30 Kroghøj Gl. Skole, Kroghøjvej 11, 7400 Herning Vi mødes hos Niels Knudsen og Malte Dalsgård. Bogen ”To brødre” af Ben Elton vil blive fortalt af Niels Knudsen. Bogen er en stærk bevægende roman om to brødres skæbne i Berlin i årene op til Anden Verdenskrig. Pris inkl. kaffe er 80 kr. Tilmelding senest 10. august til SAGRO, tlf. 8080 2040.

Landsskuet i Herning Torsdag den 29. juni kl. 9.00-17.00 Fredag den 30. juni kl. 9.00-17.00 Lørdag den 1. juli kl. 9.00-16.30

Majsdemo 2017 i Herning Du hører om effekten af naturpleje, og du får muligheden for at dele erfaringer med andre naturplejere. Efter frokost er der ekskursion til lokale naturplejere. Deltagelse er gratis. Dagen er finansieret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Find anvisning på, hvordan du tilmelder dig, under arrangementer på sagro.dk.

Grovfoderdag hos DLF Tirsdag den 20. juni kl. 10.00–13.30 Vi mødes i græsmarken ved Brunbjergvej 1, 7400 Herning En alsidig temadag i marken, hvor du vil kunne se og høre om: • Kvælstofniveauets påvirkning af kløverandelen i kløvergræsmarker. • Kvælstofstrategi i kløvergræs. • Slætstrategi. • Vanding af kløvergræs. • Forskellige græsarter og deres rodudvikling. • Rivetyper. • Udbyttemåling på markniveau. • Sorter af majs. • Efterafgrøder i majs. På DLF grovfodercenter er der demonstrationsparceller med græs og majs, og der vil være demonstration af forskellige rivetyper. Dagen er arrangeret af SAGRO, Vestjysk Lbf., Lemvigegnens Lbf. og DLF.

Torsdag den 29. juni kl. 15.30-18.00 Fredag den 30. juni kl. 15.30-18.00 I forbindelse med Landsskuet i Herning kan du nu komme til Majsdemo. Det foregår over for Hvæslundvej, Herning, ca. 4 km fra landsskuepladsen. Der bliver fokus på startgødning og bejdsning til majs på grund af de nye udfordringer vedr. ændrede fosforregler. Ukrudtssprøjtning og rensning bliver også belyst, blandt andet med en maskine, Carres helt nye Rotanet, som lige er kommet til Danmark. Vi har som sædvanlig sorter fra Limagrain, KWS og Syngenta samt mikronæringsstofsprøjtninger fra Bionutria og Yara. Grovfoderrådgivere fra SAGRO står klar til en faglig snak og fremvisning af arealet. Der vil samtidig være mulighed for at redde aftensmaden i form af en pølse og brød.

Ribe Dyrskue Fredag den 28. juli kl. 9.00-16.00

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Heldagstur til Fyn

Mandag den 7. august. Afgang fra Brande Hallen kl. 7.50, Give Bøgetorvet 8.10, Sønder Omme rasteplads 8.20 og Lidl i Grindsted 8.30. Besøg i Kongsdal Have, Ditlevsdals Bisonfarm med mere. Pris 550 kr. Tilmelding senest 1. august til Frede Mortensen, tlf. 2964 2129.

Varde Landboforenings Seniorklub Grillaften på Mejls Friskole

Tirsdag den 1. august kl. 17.30 Tidligere skoleleder, Niels Kristian Nørgård, fortæller om skolens historie og giver en rundvisning. Derefter er grillen klar til den medbragte mad (husk også drikkevarer). Entré 50 kr. betales ved spisningen. Tilmelding senest søndag den 30. juli til Frida og Jørgen, tlf. 29 43 81 03 eller 20 40 75 88.

Sydvestjysk LandboSenior Køreselv tur til Tirpitz og Skallingen

Torsdag den 10. august kl. 10.00. Vi mødes ved det nye Tirpitzmuseum, Tanehedevej, der ligger i det fredede klitlandskab ved Blåvand, en af de største kanonbunkers, som den tyske besættelsesmagt efterlod ved den danske vestkyst. Senere kører vi videre mod Ho, hvor vi med traktorbus skal køre en tur over Skallingen. Der vil være frokost på Ho Golfrestaurant. Dagen afsluttes med kaffe. Pris for turen kr. 375,- pr. person. Tilmelding på 8080 2040 senest 30. juni.

Brørup Landboforenings Seniorudvalg 6 dage til Norge i ”De hvide bussers spor” Sydvestjysk Landboforening afholder et af landets ældste dyrskuer på Hovedengen ned til Ribe Å.

Læs flere detaljer om alle arrangementer på sagro.dk

Afgang den 22. august. Tilmelding til Tage Nielsen, tlf. 2043 1606.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23


HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST Foråret var koldt, og varmen lod vente på sig. Alligevel kom køerne på græs, og aktiviteten i forsøgsmarkerne steg. Folk myldrede til Økodag, elever henlagde naturfag til en kalvestald, og dygtige landmænd slog dørene op for et fagligt bedriftsbesøg. Go' sommer og go' høst!

Grøftekantsmød ei match. Hvornår Jysk Græsvil deltagerne tage 1. slæt? Og skal strategien være fire ell er fem slæt? Du kan følge ov ervejelserne og den tætte ko nkurrence på græsmatchens Facebookside.

7. klasse fr i Ikast va a Nordre Skole r hos Kjarg på gårdbesøg aa ning. Tob rden ved Heria feldt Jako s Skou Moneb dyr og ha sen er glad for r selv nog le passer de rhjemme. , han

Til jordbrugere

pholm s i Ejstru Mads Helm r, at hans iå oplevede rg” var officiel bje r e m ”Som kodag. Og ård for Ø åbningsg del af Århus Kulen samtidig , så nu er det et 7 1 0 2 tte køer turby slag at sæ kulturind på græs.

SAGRO Kvæg stod bag flere bedriftsbesøg i maj/juni. Her er det Mette og Hans Gejl i Rødding, der varmer op til besøget sammen med kvægrådgiver Mads Nielsen.

Kerem Malik Acar, Emre T lidt på anis synes Arslan og la levend ndet. De o det lugter gaard e landbrug plevede på Kja en. r-

Klar til staldgang. Alle mand fik ”kitler” på ved bedriftsbesøget, som SAGRO Kvæg arrangerede hos Lone Bertelsen på Djursland.

g feltet rten, o ud a t s ik g t …og så opløbssvinge ige i ft er tæt ventende, sa mod de rker! a græsm

Grobund nr 3 2017  

Tema om etablering. Tre unge landmænd har valgt forskellige veje mod målet - at blive selvstændig.

Grobund nr 3 2017  

Tema om etablering. Tre unge landmænd har valgt forskellige veje mod målet - at blive selvstændig.