Grobund nr 2, 2017

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

02 | 2017

”Vi fik bank det første år” - men nu er fremstillingsprisen på grovfoder sænket med 36 øre pr. FEN. Side 12

Uden penge, popper alle dårligdomme op SAGROs socialrådgiver hjælper i svære tider.

Side 19

Krydsningskvierne kommer Slagtekalveproducenterne har store forventninger!

Side 6-8

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Foto: Torben Worsøe, Landbrugsmedierne

INDHOLD

Krydsningskvier fra 100 besætninger

6

Steffen Schmidt satser ensidigt på krydsningskvier - og håber på gevinst.

"Vi fik bank det første år"

12

Men efter tre år har Douwe van Dijk sænket fremstillingsprisen på grovfoder med 36 øre pr. FEN.

Vi skal tale EU op, og vi skal turde fortælle om EU’s fortræffeligheder.

Varde Kommune mener det alvorligt

14

Pilotprojekt med 10 vækstlandmænd har vist, at der er en vej uden om de fleste stopklodser.

GROBUND Grobund nr. 2 · 2017 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 9. juni 2017 Oplag: 15.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Arco Grafisk A/S

2

Når økonomien er dårlig, popper dårligdomme op

19

Bente Bendix har mødt mange skæbner, og mange har hun hjulpet.

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Krydsningskvier fra 100 besætninger 9 Plant en forbedringskultur 10 For en sikkerheds skyld 11 Dansk landbrug - en god investering 12 "Vi fik bank det første år" 14 Varde Kommune mener det alvorligt 16 Biogasanlæg og fosforlofter 17 Ny sæson i Jysk Græsmatch 18 Dyrt at gå med både livrem og seler 19 Når økonomien er dårlig, popper alle dårligdomme op 20 SAGRO-landmænd tester hestebønner 22 Nyansatte 23 Kalender 24 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Mange danskere mener, at Danmark ville vinde økonomisk ved at stå uden for EU. Jeg tror ikke på det. Efter min overbevisning er det sådan, at verden bliver rigere, når folk lader fællesskab gå forud for egen vinding. Den lektie er jeg bange for, at englænderne vil lære efter Brexit.

Konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har for erhvervsministeriet analyseret og beskrevet værdien af EU’s indre marked, ved at holde den nuværende situation op imod en situation, hvor Danmark ikke var med i det indre marked.

I 2015 modtog EU’s indre marked danske varer og tjenesteydelser for 622 mia. kr. Det svarer til 578.000 danske arbejdspladser eller 21 % af den samlede beskæftigelse i Danmark.

Rapporten viser, at et Danmark uden for EU’s indre marked havde formindsket bruttonationalproduktet med 99 mia. kr., og at danskernes forbrug

HOLDNING OG HANDLING

Lige før egen vinding skal vi tænke fællesskab havde været 6 % lavere. Danmark ville altså have skudt sig selv i foden ved ikke at være med i det indre marked.

Skal vi så tro på rapportens konklusioner? Det er klart, at den slags sammenligninger er vanskelige at foretage, men jeg er overbevist om, at EU’s indre marked er helt afgørende for fødevareproduktionen i Danmark. Sådan er det, når 60 % af den samlede fødevareproduktion, og 9 ud 10 danske grise sælges uden for landets grænser, og EU med sine 510 mio. forbrugere stadig er den største aftager.

Lige nu stiger inflationen, og væksten bremser op i England. Prisen på smør er steget med 9 %, og fisk er steget 6 % i England. Er det godt for engelske landmænd?

England er nettoimportør af fødevarer, og når forbrugsvarer stiger, bliver englænderne fattigere, når den øvrige økonomi ikke følger med. Det sætter en negativ økonomisk spiral i gang. Om engelske land-

mænd får det bedre eller dårligere afhænger af, hvad der sker med landbrugsstøtten efter Brexit, og om der kommer importtold på fødevarer.

Så min vurdering er, at englænderne bliver fattigere, og Danmark får sandsynligvis mindre handel med England, når landet træder ud af EU. Jeg mener, vi skal kæmpe for fællesskabet i EU. Selvom det er svært at blive enige om fordelingen af landbrugsstøtten og meget andet, så er medlemskabet af EU det hele værd.

EU arbejder nu på forskellige fremtidsscenarier for, hvor meget og hvor lidt EU, vi skal have. Jeg mener, at når vi har sagt samhandel, så er der også mange der siger ens konkurrencevilkår. Det er naturligt, at der så er en masse love og regler, vi skal være enige om, og det skal vi finde en konstruktiv vej igennem.

Det er på høje tid, for hvad sker der, hvis Marine Le Pen bliver ny præsident i Frankrig? Og kan Mer-

kel opnå genvalg til efteråret? En lettelse er det, at EU-modstanderne i Holland ikke fik vind i sejlene ved deres valg, men de to kommende valg er meget afgørende for EU’s fremtid.

Vi skal tale EU op, og vi skal turde fortælle om EU’s fortræffeligheder, og at det handler om hele tiden at forbedre EU. Ellers frygter jeg, at befolkningens opbakning forsvinder.

Af Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE XXX

I felten for medlemmerne Bedre erstatning ved vådområder

Ønsker du vandløb ud af vandområdeplanerne?

Hvis det skal lykkes at nå regeringens ambitiøse mål om 500 ha nye vådområder i Vejle Kommune, er der brug for en håndsrækning fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Kommunen har sammen med Jysk Landbrug og de øvrige landboorganisationer i kommunen henvendt sig til ministeren med forslag om bedre erstatninger til lodsejerne og mindre bureaukrati.

Udfordringerne er særlig store i oplandet til Vejle Fjord. Her skal man leve op til et mål, der er 1 ½ gang højere, end det samlede vådområdemål for Vadehavet og Ringkøbing Fjord, vel at mærke i et langt mindre geografisk område.

Det har som konsekvens, at vådområderne ikke kan holdes på marginale jorder. I Vejle Kommune er man nødt til at inddrage regulær landbrugsjord.

For at fremme landmænds lyst til frivilligt at indgå i vådområdeordninger, mener kommune og landboorganisationer derfor, at det skal være muligt at få en éngangserstatning.

Som det er nu, afstår en lodsejer de arealer, han frivilligt lader indgå i et projekt, uden at have garanti for, til hvilken pris han kan købe jorden tilbage.

En ordning, hvor lodsejeren beholder jorden, men får en engangserstatning for arealværdiforringelsen, vil være mere attraktiv.

I brevet til Esben Lunde Larsen er der også forslag til, hvordan flere mindre lodsejere kan lokkes med i vådområdeprojekter. Staten kan vælge at udbetale en engangsudbetaling af erstatninger under f.eks. 20.000 kr. I dag skal lodsejeren selv –hvert år i 20 år – søge et årligt beløb, og det er ikke rimeligt, står der i brevet.

I dag er der 19.000 km vandløb omfattet af vandområdeplanerne. Heraf er de ca.

6.000 km små vandløb/grøfter med et opland på under 10 km2.

I denne vandrådsperiode har vi fået muligheden for at tage nogle af disse små grøfter/vandløb ud af vandområdeplanerne, så de derved kan fritages for en række uopnåelige miljømål.

Vi har fået nogle kriterier for, hvornår de kan udtages.

Til dette arbejde har vi i den grad brug for din lokale viden.

Hvis du har kendskab til et eller flere af vandløbene, vil vi rigtig gerne have informationer om det.

Er det et vandløb med godt eller ringe fald?

Er der okker i vandløbet?

Er det en dybt nedskåret afvandingsgrøft Er der mudderbund eller grus/sten?

Er det et fint vandløb eller bare en afvandingsgrøft?

På www.sagro.dk kan du finde link og vejledning til, hvordan du finder ud af, hvilken status dine vandløb har. Det er også her du finder det nummer, der identificerer vandløbet, samt informationer om vandområde, hovedvandopland og kommunenavn.

Drejer det sig om vandløb i oplandet til 1.4 Nissum Fjord eller 1.8 Ringkøbing Fjord, bedes du skrive en mail med oplysningerne til Helle Borum, hbo@sagro.dk.

Drejer det sig om vandløb i oplandet til 1.10 Vadehavet bedes du skrive en mail med oplysningerne til Per Vinther på pvi@sagro.dk

Opfordring: Etabler vandløbslaug Jysk Landbrugs formand, Bjarne Larsen, opfordrer kraftigt bredejere til at gå sammen i vandløbslaug. Kommunerne forbereder revision af vandløbsregulativer, og landmændene har et medansvar for at være aktive i den proces. Lodsejere i Hejnsvig-området har taget opfordringen til sig og netop dannet et laug.

- Som lodsejere har vi ladet stå til alt for længe. Nu er vi seks i laugsbestyrelsen, som er parate til at se på forholdene sammen med kommunen, siger Troels Donslund, den nyvalgte laugsformand.

Vandløbslauget i Hejnsvig ophørte i 90’erne, men nu er det altså i drift med nye kræfter.

Troels Donslund mener, at de gældende regulativer mange steder IKKE er overholdt.

- Det vil være en katastrofe, hvis kommunen tager udgangspunkt i en hævet bund og laver nye regulativer derudfra. Den er også gal med profilerne. Mange vandløb er smalle og dybe og har ikke volumen nok, så vandet fortsætter ud på markerne, siger han.

- Der er brug for det detailkendskab, som kun lodsejerne har, og behovet eksisterer alle steder, hvor der er vandløb, fastslår Bjarne Larsen.

Den nyvalgte formand for vandløbslauget i Hejnsvig, Troels Donslund (th), sammen med Bjarne Larsen, Jysk Landbrug.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vandråd i SAGROs område De lokale landboorganisationer har udpeget personer, der skal repræsentere Landbrug & Fødevarer i vandrådene. Det bliver: Miljørådgiver Helle Borum, SAGRO, for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.

Landboretsrådgiver Per Vinther, SAGRO, for Vadehavet.

I vandrådet for Limfjorden forventes det, at landboorganisationerne repræsenteres af Limfjordsrådet.

De lokale landboforeninger søger desuden selv at blive repræsenteret. Karsten Willumsen, Herning-Ikast Landboforening og Kristian Gade fra Holstebro Struer Landboforening er foreslået til vandrådet for Nissum Fjord. Fra Familielandbruget VEST-Jylland er det Peder Nielsen.

Til vandrådet for Ringkøbing Fjord er Hans Christian Tylvad, Vestjysk Landboforening foreslået og Svend Bodholdt, Familielandbrug VEST-Jylland.

Til vandrådet for Vadehavet er Karen Kjær indstillet af Sydvestjysk Landboforening og Bjarne Larsen for Jysk Landbrug.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening

Ny formand for Sydvestjysk Landboforening

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

I år passede vægten i gødningssækkene Sydvestjysk Landboforenings kontrolvejning af ca. 250 sække gødning fra fire forskellige leverandører har været en mere positiv oplevelse i 2017 end sidste år.

I 2016 var en konkret mistanke vedr. gødning leveret fra Danish Agro anledning til, at landboforeningen hyrede en kongelig vejer til at kontrolveje flere partier gødning, der var leveret til landmænd i foreningens område.

I flere partier blev der konstateret 1 % mangel, og det lyder måske ikke af meget, men et underindhold på i gennemsnit 6,5 kg i en sæk med 650 kg er ikke acceptabelt. Det erkendte Danish Agro også, og derfor glæder det Niels Laursen, nyvalgt formand i Sydvestjysk Landboforening, at årets kontrolvejning viser, at landmændene ved denne vejning faktisk får den gødning, de betaler for.

Det er tydeligt, at der er strammet op, for vi finder ikke den samme usikkerhed ved dette års vejning, konstaterer Niels Laursen.

Alligevel undrer han sig over, at der er stor forskel på, hvor dygtige firmaerne er til at ramme den præcise vægt. Ved ét firma fandt kontrolvejeren ikke én eneste sæk, der vejede for lidt, og selv når sækkens vægt blev trukket fra, så var der stadig den gødning, der skulle være. I den modsatte ende af testen vejede man en forskel på 17 kg mellem letteste og tungeste sæk.

- Spredningen i sækkevægten er stadig for stor, men køber man et antal sække, så bliver man ikke snydt på vægten, slår Niels Laursen fast. Han oplyser, at Sydvestjysk Landboforening fortsat betragter kontrollen med gødningsvægt som et fokusområde.

Niels Laursen er efter tre år i Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse blevet valgt som formand, da bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen.

Den nye landboformand er 39 år og uddannet landbrugsmaskinmekaniker, men har siden 2010 været selvstændig landmand i et I/S, som han driver sammen med sin kone, Heidi, og svigerforældrene Vera og Peder Philipp.

Da svigerforældrene i 2007 tilbød Niels og Heidi, at de på sigt kunne overtage bedriften, slog de til, og Niels blev efter en lynoplæring indsat som fodermester.

- Hvis vi på et tidspunkt skulle have gården, så måtte jeg lære at passe køer. Og dengang havde jeg aldrig set en malkerobot eller brugt en mixervogn, så jeg blev kastet ud i det, fortæller han.

Han var da medejer af Jysk Liftservice, som han samme år afhændede til sine to medejere.

Produktionen med 340 køer og 270 ha foregår på to bedrifter ved Ribe.

Peder Philipp var i øvrigt selv i en årrække frem til 2003 formand for Sydvestjysk Landboforening.

Vejle skifter fra påbud til overvågning

1.600 ha ny, særlig værdifuld landbrugsjord

Jysk Landbrug har med tilfredshed konstateret, at Vejle Kommune har sadlet om i sin tilgang til grundvandsbeskyttelse.

Der er ikke længere brug for den påbuds- og reguleringsmodel med skrappe stramninger, der hidtil er blevet håndhævet overfor landbruget i forhold til nitrat. Nu koncentreres indsatsen om overvågning, tilsyn og kontrol af punktkilder. Hvis grænseværdien for nitrat skulle nærme sig EU’s grænse, vil der mod fuld kompensation blive indgået aftaler om arealanvendelsen i nitratfølsomme områder.

Efter forslag fra Sydvestjysk Landboforening har Esbjerg Kommune valgt at udvide arealet af særligt værdifuld landbrugsjord i den nye kommuneplan.

Det betyder, at et 1.600 ha stort område i marsken, der er udpeget til Natura 2000-område og i dag er landbrugsjord i omdrift, nu skifter status til særlig værdifuld landbrugsjord. Områderne ligger fortrinsvis nordvest og sydvest for Ribe.

Den nye udpegning gælder ikke områder, der er §3 og/eller lavbund.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

KVÆG

Krydsningskvier fra 100 besætninger Steffen Schmidt satser 100 % på krydsningskvier – og håber det giver økonomisk gevinst.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

VOJENS Endnu er der ikke gode penge i det, men Steffen Schmidt tror på, at belønningen venter forude. Enten kommer der et specifikt koncept, som

giver ham den pris, som det gode kalvekød er værd, eller også lykkes det Danish Crown at åbne nye markeder. I mellemtiden glæder han sig over de produktionsmæssige fordele, han har opnået ved at udfase renracede tyrekalve og i stedet udelukkende sætte krydsningskvier ind.

- De er så meget nemmere at passe, fordi de er rolige

Efter 11 år med tyrekalve, er der nu snart udelukkende krydsningskvier på bedriften.

og lette at håndtere. Nu er jeg ikke længere bekymret for mine medarbejderes sikkerhed, siger han.

Dertil kommer, at Steffens ejendom, som ligger tæt ved by, begrænser ham miljømæssigt i at lave større forbedringer af produktionsanlægget. Ved at skifte til kvier, får han en langt bedre udnyttelse af sine stipladser. Både tyre og kvier produceres til Dansk Kalv konceptet. Staldsystemet medfører kontinuerligt sammenblanding af kalve, og med tyrene lykkedes det kun for halvdelens vedkommende at opnå Dansk Kalvs godkendelse. Det er målet, at kvierne i kraft af deres større genetiske potentiale for vækst

Krydsningskalve og de store forventninger Fordelene ved krydsningskalve er indlysende, men økonomien halter bagefter.

TEKST: Terese Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf. 2311 8618 · tja@sagro.dk

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

duktionen af krydsningskalve til salg øges, da krydsEt øget forbrug af kønssorteret kviesæd har i mange ninger af begge køn er egnet til opfedning. malkekvægsbesætninger af stor race øget produktionen af kvier, og overskudskvier blev et reelt problem for flere år siden.

I takt med at der avles henimod højere ydelse, øget frugtbarhed, bedre eksteriør, lemmer, malkeorganer mv., forringes tyrekalvenes vækstpotentiale og deres evne til opnå en klassificering, der tilgodeser slagteriernes krav og forbrugernes behov. Klassificeringen af 10 måneder gamle Holstein tyrekalve er faldet markant i perioden fra 2008 til 2016. Det sætter produktionen af slagtekalve af ren malkerace i Danmark under pres.

Ved at bruge kønssorteret sæd på kvierne og kødkvægssæt på de ringeste malkekøer, beFigur 1. Udviklingen i klassificering på Holstein tyrekalve, slagtet grænses produktionen af overskudskvier og proved en alder under 10 måneder. Kilde: Slagtekalvestatistikken.dk

og deres naturligt mere tolerante adfærd omkring sammenblanding, skal give ham større sikkerhed for godkendelse. Den strategi ser ud til at lykkes.

Da Steffen begyndte at lede efter krydsningskvier for et par år siden, kunne han ikke skaffe 200. Men nu er markedet nærmest oversvømmet. Fra 2013 til 2016 steg antallet af krydsningsinsemineringer fra 40.000 til 180.000.

Dagligdag med krydsningskvier Steffen indkøber alle krydsningskvier via husdyrformidlingen, som henter kalvene fra over 100 forskellige malkekvægsbesætninger.

- Da jeg begyndte at købe krydsningskvier for et par siden, var de svære at opdrive. Men i år skal der være op mod 10.000 ekstra kvier på vej, fortæller han.

Hvis kvierne ikke skal enten eksporteres eller skydes, så skal de finde vej til slagtekalveproducenter – og der findes kun få, der tager imod krydsningskvier.

Pt. består hans besætning af 85 % krydsningskvier og 15 % tyrekalve, som er en rest fra det oprindelige set up, og som forventes slagtet ud i løbet af sommeren 2017. Kviekalvene fra de 100 forskellige malkekvægsbesætninger kommer ind med mange forskellige smittestoffer. Til trods for det oplever Steffen, at sundheden hos småkalvene er blevet bedre, og det er nemmere at få krydsningskvierne godt fra start i hans besætning. Både indgangsvægten og indgangsalderen på krydsningskvierne er i gennemsnit blevet hhv. 9 kg højere og 10 dage ældre, end den var på de renracede tyrekalve. Det kan have afgørende betydning for kalvesundheden.

Samme foder Hos Steffen tildeles krydsningskvierne 2 x 3 liter skummetmælksbaseret mælkeerstatning pr. dag og fravænnes, når de er 7-8 uger gamle. Kvierne tilbydes en færdig kalveblanding, som tilgodeser deres behov for næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Når kalvene er flyttet videre til mellemstalden, tilvænnes

de ved 3 måneders alderen langsomt en meget cellevægsrig fuldfoderblanding bestående af rapsskrå, kolbemajs og wrap.

- Erfaringen viser, at for at der kan opnås tilfredsstillende resultater på krydsningskvier, skal de fodres som renracede tyrekalve. De skal tilbydes store mængder letfordøjeligt foder, og der skal ikke gås på kompromis med foderkvaliteten, understreger hans rådgiver, Terese Jarltoft.

20 kr. i merværdi pr. kalv Kviernes foderforbrug er lidt højere en tyrekalvenes, så de æder hurtigt overskuddet op, hvis de ikke vokser tilstrækkeligt.

Den mere ekstensive fuldfoderfodring af kvierne hos Steffen resulterer i, at kvierne præsterer lidt under forventet i forhold til deres genetiske potentiale, når vi ser på tilvækst og form, konstaterer Terese Jarltoft.

Alligevel opnår han en Dansk Kalv godkendelse på 80 % af krydsningskvierne, hvilket er en forøgelse på 30 % set i forhold til Steffens Holstein tyrekalve. >> Fortsættes på næste side.

Da krydsningskalvene har et forbedret genetisk grundlag for de ønskede slagteegenskaber, har der været store forventninger til deres resultater. Krydsningskalvene skulle kompensere for de forringede genetiske egenskaber for vækst i de renracede kalve.

Og de skulle forbedre indtjeningen for slagtekalve i Danmark og være med til at begrænse eksporten af spædkalve.

Antallet eksploderer Og antallet af insemineringer med kødkvæg er rigtigt nok vokset. I 2011 blev 20.000 malkekøer insemineret med kødkvægssæd – i 2016 var tallet eksploderet til 180.000 insemineringer. Vi kan i løbet af 2017 få omkring 50.000 krydsningskalve til opfedning.

Vi har efterhånden god erfaring med at opfede krydsningstyrekalve. Men først fra 2015, da det blev besluttet at fordele de 180 mio. kroner i koblet præmie ud på alle slagtekalve, uanset køn, er det blevet økonomisk muligt også at opfede krydsningskvier i slagtekalvebesætningerne. En forudsætning er et produktionsanlæg, der kan håndtere separation af kvier fra tyre, allerede ved 5-6 måneders alderen.

Spinder ikke guld på krydsningskvier Krydsningskvierne afregnes efter Sammarks notering med et fast aftalt tillæg per kvie, uanset genetisk potentiale. En differentieret afregningsmodel i DMS vil inden længe gøre det muligt at afregne krydsningskalve herefter, da der ses stor spredning på, hvordan krydsningskalvene præsterer afhængig af deres vækstindeks.

I Dansk Kalv konceptet afregnes kalvene Figur 2. Antal insemineringer med kødkvæg på malkekvæg i perioden 2010-2016. kun op til formklasse 5,00. Alt det, kalvene præsterer over denne grænse, afregnes ikke.

Så selvom krydsningskalve er flotte dyr, som rummer Slagterierne arbejder i øjeblikket i et yderst klemt et kæmpe potentiale for Dansk slagtekalveproduktioksekødsmarked. Det er særligt uheldigt nu, hvor on, så er det stadig svært at tjene penge nok på dem. mængden af producerede krydsningskalve for alSe mere om økonomien på side 8. vor begynder at få en tyngde, der vil kunne bære et koncept alene. Krydsningskalvene skal konkurrere på >> Fortsættes på næste side. lige vilkår med de koncepter, vi allerede har for både tyrekalve af ren malkerace og for ungdyr af kødkvæg. Det resulterer i, at den potentielle merværdi af krydsningskalve ikke er til at se på afregningsprisen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

Terese elsker sit arbejde med kalvene.

KVÆG

Steffen Schmidt har indrettet hele sin produktion til kviekalve.

Koncept

Race Indkøbspris kalv Indkøbsvægt (kg)

Dansk Kalv HOL 50 % Dansk Kalv tyr 10,1 mdr

DHxKØD 80% Dansk Kalv kvie 10,1 mdr

1.080

1.550

61

70

1,126

1,140

Slagtevægt (lev.)

381

373

Slagtet vægt

194

194

Foderforbrug FE/kg tilv.

4,5

4,7

Foderdage

284

266

Bruttotilvækst/dag

Foderpris (kr./FE) Foderomk. (kr.)

1,6

1,6

2.305

2.279

Halm/dyrlæge omk.

500

500

Klassificering

3,26

6,56

Kg pris slagtet incl efterbet.

23,93

26,32

Værdi af slagtekalv

4.641

5.106

780

780

1436

1457

Diff. ml. Holstein-tyre og X-kvier hos Steffen Schmidt

20

Præmie Restbeløb m. præmie

En økonomisk stærk slagtekalveproduktion Merværdien i produktionen af krydsningskalve skal ses i en større sammenhæng, end den bliver i dag.

Jeg mener, at vi som branche har et fælles ansvar for at opnå en sund økonomi i alle driftsgrene af vores kvægproduktion. I dag opnår mange malkekvægsproducenter en betydelig gevinst ved at tilpasse deres kvieopdræt via brug af kødkvægssæd.

Samtidig produceres, med ofte samme produktionsomkostninger, en krydsningskalv med et forbedret potentiale for vækst. Det forbedrede po-

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

På grund af den højere klassificering og den højere godkendelsesprocent til Dansk Kalv, afregnes kvierne 2,39 kr. per kg slagtet højere end tyrene, svarende til + 465 kr./kalv. Alt i alt resulterer det i en merværdi på blot 20 kr. pr. produceret krydsningskvie, efter at malkekvægsproducenten har tjent 200 kr. ekstra ved salg af kviekalven. (Flere økonomiske beregninger for krydsningskalve kan rekvireres hos Terese Jarltoft).

Det er altså indtil videre ikke lykkedes Steffen at opnå et højere DB på den enkelte kalv ved skifte til krydsningskvier, til trods for bedre produktionsresultater.

Steffen oplever dog stadig en merværdi i form af nemmere arbejdsgange og den bedre udnyttelse af stipladser i netop hans system.

De tre kvier til venstre har samme alder, men varierer stærkt i størrelse. Årsagen er genetisk.

tentiale er i høj grad tiltrængt, hvis der skal blive økonomi i opfedning af slagtekalve i Danmark. Fra 2012 til 2015 lykkedes det i gennemsnit kun for 20 og 30 % af hhv. ungtyreproducenter og Dansk Kalv producenterne at opnå et positivt resultat for deres driftsgren.

Slagtekalveproducenterne er altså dybt afhængige af en slagtepræmie, som udgør cirka 50 % af dækningsbidraget per kalv. Det tillæg, mange slagtekalveproducenter i dag betaler oveni den almindelige spædkalvenotering, tager ikke hensyn til dette, men har kun fokus på, at den potentielle merværdi

skal fordeles lige mellem malkekvægsproducent og slagtekalveproducent.

Jeg ser krydsningskalvene som en af vejene imod en økonomisk stærk slagtekalveproduktion.

En bedre dialog og vilje til at trække på samme hammel, mælke- og slagtekalveproducenter imellem, skal få det til at lykkes.

Krydsningskalvene er bestemt kommet for at blive!

LEAN

Fem forskellige situationer, hvor lean kan gøre en forskel:

1

Plant en forbedringskultur

VÆRKTØJER: Tavlemøder, værdistrømsanalyse og SOP.

Leanledelse er at skabe størst mulig værdi for næste led i kæden - med den mindst mulige indsats.

TEKST:

Mette Fjordside, kvægrådgiver, og Bo Kær, virksomhedsrådgiver Lean handler om ledelse af medarbejderne, og om at engagere og motivere mennesker til at udfolde deres fulde potentiale. Der skal plantes en forbedringskultur på bedriften, så arbejdsprocedurer udvikles og resultaterne bliver bedre.

Brugt forkert bliver lean til ”mean” Der findes mennesker, som har dårlige erfaringer med lean. Det kan være, fordi metoden er blevet brugt forkert, nemlig til at skære ned i antal ansatte, presse medarbejderne til at arbejde hurtigere eller på anden vis stramme op og skære ned. Den slags er strategiopgaver, som lederen selv må tage ansvar for.

Lean der virker på bundlinjen Succes med lean forudsætter en leder, som er bevidst om virkemekanismer og spilleregler, har sat sig ind i værktøjernes muligheder og begrænsninger, og som er klar over formålet med lean.

2

Implementeringsforløbet kører oftest over tre faser: • 1. fase kan vi kalde ”operation nålestiks-lean”, hvor man prøver et enkelt værktøj af, f.eks. SOP, 5S, A3, Kanban osv.

• 2. fase er ”landvindingslean”, hvor man blotlægger arbejdsprocesser i en afdeling på bedriften. F.eks. i en farestald, hvor man trimmer procedurer og fjerner fejl og ansvarsbriste, f.eks. ved brug af værdistrømsanalyse, tavlemøder, motivationsprofiler, MUS osv.

• Når der opstår en leankultur på bedriften, indtræffer 3. fase. Nu drives forbedringer af hele arbejdsorganisationen, og udgår ikke kun fra lederen. Kulturen er de værdier og holdninger, medarbejderne selv er med til at promovere som organisationens muligheder og succes. Populært sagt er kulturen de værdier, som udleves, når chefen ikke er hjemme!

SAGRO har et team på seks rådgivere med spidskompetencer på HR og ledelse, og med forskellige specialer.

Rådgivere, som kan hjælpe med at sætte lederudvikling i system i en travl landmands hverdag.

Uanset om det er kvæg, svin, mink, gartneri eller andet, kan du få mere at vide ved at kontakte Bo Kær på tlf. 2557 9800 eller mail bkp@sagro.dk. Han vil drage omsorg for, at du bliver kontaktet af en rådgiver med rette spidskompetence.

Når man først har fået succes med lean, hører arbejdet med lean aldrig op. Det bliver en naturlig del af kulturen, hvor værktøjer, kommunikationsform og lederstil løbende udvikles i forhold til medarbejdernes motivationsprofiler og faglige niveau. Medarbejdere, som mødes med tillid, godt arbejdsmiljø og mulighed for personlig og faglig udvikling, har det med at blive længere tid i ansættelsen.

Landmand/leder har svært ved at få sin tid til at slå til, for medarbejderne skal hele tiden hjælpes med det ene og det andet.

Svaret er at uddelegere og give medarbejderne viden og ansvar til at bære opgaven som tovholder.

VÆRKTØJER: Tavlemøder, arbejdsplanlægning, spildspotterdisciplin, 5S, indslusningsplan og MUS.

3

Landmand/leder er kørt træt i at skifte medarbejdere ud og oplever ofte, at når en dygtig medarbejder har været i jobbet i 1-1,5 år, siger medarbejderen op.

Der skal ses på arbejdsmiljø, anerkendelse og tillid samt muligheden for at udvikle og dygtiggøre sig.

VÆRKTØJER: Tillidsbaseret ledelse og kommunikation, MUS, forandringsledelse, trivselsanalyse og tavlemøder.

4

Landmand/leder undres over, at der skal fire medarbejdere til at passe 250 køer med 10.000 kg EKM pr. årsko.

Tidsforbruget skal afdækkes, og resultaterne skal sættes i spil i en positiv forbedringskultur, hvor man med stolthed og engagement prøver nye arbejdsprocedurer af, rydder op og får skabt en systematik, som alle tager ejerskab til.

VÆRKTØJER: 5S, spildspotter-disciplin, værdistrømsanalysen, SOP, TPM og teambuilding.

Udvikling

FAKTA

Landmand/leder oplever, at medarbejderne efter 14 dage har glemt alt om de aftalte forbedringer til arbejdsprocedure, og er faldet tilbage til de gamle arbejdsrutiner.

Svaret er at skabe motivation, involvering og ejerskab til ændringen. Medarbejderne i frontlinjen skal engageres i at udvikle og afprøve løsninger.

5

Kapacitetsomkostningerne stiger år efter år, uden at produktiviteten har samme takt.

Svaret er at være på forkant med nedbrud og driftsstop samt at have en plan for, hvad man gør, hvis noget uventet opstår.

VÆRKTØJER: TPM, arbejdsplanlægning, organisering og ansvarsfordeling, spildspotter-disciplin, tavlemøder, 5S.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ARBEJDSMILJØ

For en sikkerheds skyld Procentvis er der i Danmark den største risiko for arbejdsulykker i landbruget.

Indehaver af Foersom Genetik, Dorthe Ejby Damgaard, fik overtalt en af de ansatte, Michael Stentoft Jensen, til at deltage i et arbejdsmiljøkursus, som gav både ledelse og ansatte gode input til at forbedre arbejdsmiljøet og –sikkerheden på bedriften.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

SAGROs kunder har sammen med andre landbrugskunder via SEGES fået tilbudt et forløb omkring arbejdsmiljø. Baggrunden er, at der stadig er et stort antal arbejdsulykker i faget, ligesom der også kan være udfordringer inden for arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på arbejdspladser med over ni ansatte har pligt til at tage en arbejdsmiljøuddannelse, men andre, der har interesse, får også rigtigt meget ud af at deltage på kurset, siger arbejdsmiljøkonsulent Christina Edstrand, SEGES. - Landbruget er Danmarks farligste erhverv opgjort i procent. Det er derfor vigtigt, at der kommer mere fokus på sikkerheden, og at ledere og ansatte får mere viden om, hvordan de kan passe på sig selv, siger Christina Edstrand. Det er vigtigt at vurdere, om opgaven, man står overfor, kan udgøre en risiko, og hvilke tiltag, der eventuelt kan sættes i værk.

Vi gør det for en sikkerheds skyld

Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse

Arne og Dorthe Ejby Damgaard, Foersom Genetik, med 650 søer i avl, har ni ansatte.

- Da vi ligger tæt på grænsen for at skulle have en arbejdsmiljøorganisation, besluttede vi os for at tage på kurset, siger Dorthe Ejby Damgaard. Hun fik overtalt en af de ansatte, Michael Stentoft Jensen, til at tage med. En ulykke med en højtryksrenser på gården var med til at sætte skub i ønsket om at have bedre styr på sikkerhed.

På kurset fremlagde Michael, sammen med Dorthe Ejby Damgaard, yderligere et par eksempler på procedurer, som er uhensigtsmæssige, og som der nu laves om på.

Den ene handler om at undgå faldulykker ved påfyldning af ætsende desinfektionsvæske i en tank højt oppe. Den anden er en procedure for spredning af støvende strømiddel ved grisene på det rigtige tidspunkt. For at begrænse støvgenerne for de ansatte, har man valgt at skifte til at andet produkt.

- På kurset har jeg har fået øjnene op for, at det handler om forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse, siger Michael Stentoft Jensen.

De finder det begge meget gavnligt at høre erfaringerne fra de øvrige bedrifter. Og ved at arbejde med risikovurdering ved de nu, hvordan de bedre kan undgå arbejdsulykker.

- Vi kan helt sikkert anbefale kurset og vil foreslå, at der både deltager én fra bedriftens ledelse og en af de ansatte, siger Dorthe Ejby Damgaard.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Klogere på det hele Lene Skiffard Sehested, driver en gård med 200 malkekvæg ved Kjellerup.

Med to ansatte og en elev udover ejerne er bedriften ikke forpligtet til at have en egentlig arbejdsmiljøorganisation. Men Lene valgte alligevel at tage på kurset, da hun gerne gennem den daglige opfølgning vil have overblik over sikkerheden for de ansatte.

- Jeg bliver klogere på regler og love, siger Lene Skiffard Sehested, der regner med selv at udarbejde Arbejdspladsvurderingen (APV’en).

På kurset har det været en god hjælp at få henvisninger til relevante informationer, regler og love.

- Noget af det, jeg også vil bruge, når jeg kommer hjem, er at jeg er blevet mere bevidst om, at jeg som arbejdsgiver roligt kan forlange, at de ansatte bruger sikkerhedsudstyr – så jeg vil kræve mere af de ansatte i forhold til, at arbejdet bliver mindre farligt og belastende, siger Lene Skiffard Sehested.

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Lene Skiffard Sehested tog på kursus, selvom hendes bedrift ikke er forpligtet til at have en arbejdsmiljøorganisation.

INVESTERING

Dansk landbrug – en god investering!

TEKST: Morten Dahl Thomsen Cheføkonom Tlf. 9629 6850 · mdt@sagro.dk

I en tid med lave afkast på indlån, oplever vi en stigende interesse fra private investorer for at placere kapital i landbrugsvirksomhederne. Samtidig er landbrugserhvervet blevet mere åbent over for at benytte medinvestorer i forbindelse med generationsskifte og større udvidelsesinvesteringer – ganske enkelt på grund af vanskelige låneforhold fra bank og realkredit.

I mange situationer kan store landbrugsvirksomheder nyde godt af den inspiration og de kompetencer, der følger af en bredere ejerkreds.

Køb af landbrug med en investor sker oftest i selskabsform. Der etableres et holdingselskab, som køber ejendommen og efterfølgende lejer den ud til

den landmand, som driver den. Selve driftsrisikoen vil helt eller delvis ligge hos landmanden. Investorerne kan også være direkte involveret i driften, hvor landmanden dels er medejer, dels er ansat som direktør i selskabet. Investorerne modtager derved dels en leje og dels afkast af investeringen via indtjeningen.

Der kan være en eller flere investorer/medejere af ejendommene i selskabet. Som udgangspunkt anbefales, at landmanden er medejer og har den bestemmende indflydelse.

Hvis man som landmand er interesseret i at få en privat medinvestor ind i sit projekt, et det nødvendigt, at der bliver udarbejdet et grundigt beslutningsoplæg, som gennemgår selve investeringen og de økonomiske forventninger til afkastet af investeringen.

I prospektet til investorerne gennemgås de enkelte aktiver (jord, bygninger, og evt. besætning) i forhold til kvalitet, produktionsmuligheder samt miljøforhold.

Dette sættes i forhold til konkrete produktionsmål, som danner grundlag for de økonomiske budgetter.

Potentielle investorer har ofte flere forskellige projekter, fra vidt forskellige brancher, at vælge i mellem. Beslutningsgrundlaget vil derfor altid indeholde en række nøgletal og risikoberegninger, som investor kan benytte sig af i forbindelse med sammenligning af mulige investeringsprojekter.

Behovet for at beskrive projektet er langt større, end vi normalt har været vant til, fordi vi henvender os til en personkreds, som ikke nødvendigvis har kendskab til landbrug og de særlige økonomiske forhold, som kendetegner branchen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om beslutningsoplæg i forbindelse med større landbrugsinvesteringer, enten som investor eller som landmand, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

SAGRO havde succes med investordag Investorerne er der. Landbrugene er der. Der er brug for, at de bliver bragt sammen, og her kan SAGRO spille en rolle. Det var i korte træk de meldinger, som investorer gav, da SAGRO i marts holdt investordag i Fredericia.

Her var mødt omkring 25, som lyttede til oplæg fra SAGROs specialister inden for strategi, økonomi og regnskab og hørte om de attraktive muligheder, der ligger i at investere i landbruget.

Over de næste 3-4 år skal omsættes 2-3000 landbrug, og det presser priserne ned i et niveau, hvor det kan blive interessant for investorer at gå ind. Samtidig mærker landbruget i disse år forbedrede vilkår, takket være de politiske vinde, der blæser nu.

der er udvikling i. Vel at mærke når de selv har hånden på kogepladen, og måske endda har brændt fingrene og lært noget, siger Bjarke Poulsen, udviklingsdirektør i SAGRO. Han mener, at der blandt de unge landmænd er ved at brede sig en accept af, at man ikke behøver være selvejer som landmand. Det er samtidig en realisme i kraft

af, at det er en stor udfordring at få finansieret bedrifter på mere end 100 mio. kr.

De professionelle investorer har et skarpt fokus på, om gårdene har evne til at skabe afkast af selve driften, mens de i mindre grad vil satse på stigninger i jordpriser.

Direktører søges!

Mødet bekræftede, at der er god brug for dygtige, unge landmænd, der har uddannelsen og erfaringer med at drive landbrug som en virksomhed. Og det kan endda være en fordel, hvis landmanden har erfaringer med at have satset – og tabt.

- Det er lidt som i Silicon Valley, hvor investorer helst vil sætte penge i folk med visioner og ideer, for det er dem,

SAGRO trak omkring 25 investorer og interesserede til en dag om investering i landbruget. Bjarke Poulsen, chef for SAGRO Økonomi & Strategi, vil derfor gentage successen i den nærmeste fremtid.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

GROVFODERSKOLEN

- Vi fik bank det første år Men efter tre år har Douwe van Dijk sænket fremstillingsprisen på grovfoder med 36 øre pr. FEN, hvilket svarer til ca. 1.700 kr./årsko.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

den & Fjorden. Baggrunden var, at han kunne konstatere, at udbyttet i slætgræs var alt for lavt. Han høstede 6.000 FEN/ha, hvilket var tydeligt at se på økonomien i grovfoderproduktionen.

Han erkender gerne, at han ikke havde det store fokus på arbejdet i marken, da han synes, at markarbejdet er temmelig kedeligt. Han vil hellere passe de 120 køer og de omkring 100 kvier. Og da han altid har

FELDBORG Douwe van Dijk fra Feldborg ved Aulum var blandt de første, der tog imod tilbuddet om at komme med i Grovfoderskolen i det daværende He-

Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland ved lån til nye eller brugte maskiner og driftsmidler For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere end blot én overvejelse værd, at lade os, den lokale indkøbsforening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner mm.

Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lån ved køb af maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler.

Generelle lånebetingelser: 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, som er beliggende i landdistrikterne.

2. Der kan lånes op til kr. 800.000,- pr. medlem.

3. Min. udbetaling 20% (kontant eller effekter i bytte).

4. Provision 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 5. Rentesats 3,5% 6. Morarentesats 1,5% pr. måned + gebyr kr. 50,-.

7. Lånets løbetid fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen VEST-Jylland 12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

haft foder nok til sine dyr, var det ikke et punkt, der stod højt på dagsordenen.

Han driver 103 ha ”dårlig sandjord”, som han selv udtrykker det. Omkring en tredjedel er majs, mens resten er græs.

Tænkte som hollænder Han erkender, at han ikke kom ind i skolen som den dygtigste elev.

- Det første år var lidt hårdt. Vi fik en masse bank, fordi vi ikke gjorde de rigtige ting, siger han.

Den helt store udfordring hos Douwe van Dijk var, at han var kommet bagefter med at omlægge græsmarker, fortæller kvægrådgiver Vibeke Duchwaider, som var med til at starte grovfoderskolen op i sin tid, og Douwe supplerer: - Jeg tænkte som en hollandsk landmand, og lod græsmarkerne ligge 4-5 år, inden jeg lagde dem om.

Det kan bare ikke lade sig gøre her på vores bedrift, hvis udbyttet skal holde.

Overblik Ved hjælp af udbytteregistreringer på markniveau, har Douwe van Dijk fået overblik over, hvor meget de enkelte marker bidrager til den samlede foderforsyning, og ikke bare om der er foder nok i siloen.

- Det var en rigtig ”eye-opener” at se tallene, siger Douwe van Dijk, der gerne bruger tid foran computeren på at blive klogere på de mange flere tal, han nu har at styre ud fra.

- Jeg har altid været god til at ramme de rigtige slættidspunkter og få lavet en fornuftig kvalitet af min græsensilage, men Grovfoderskolen viste mig, at det

Udbytteregistreringer på hver mark har givet været med til at åbne øjnene for, hvor der kan optimeres.

Selvom græsmarkerne nu er lagt om, og fremover fast skal omlægges hver 3. år, er der stadig forbedringsmuligheder.

- Jeg har en mark, som har givet en tredjedel mindre udbytte end de andre græsmarker, og det er jo vigtigt at finde ud af, hvorfor det er sådan, siger Douwe van Dijk.

En bedre tur i marken NuGrafen husker han atudviklingen trave rundt fori fremstillingspris at se, hvordan græsset viser påstår. grovfoder fra 2013 Ogtil han gør hos det med en vis tilfredshed.

2016 Douwe van Dijk ved Aulum. På slætgræs alene blev - Jeg ha næsten det luksusproblem, jeg2014 har får meget foder, siger han. fremstillingsprisen halveretat fra tilfor 2015.

Udvikling i fremstillingspris grovfoder 1,60

GROVFODER SKOLEN Æ

V

Kr./FEN

1,40 1,30

KS

JE

N

1,50

T PÅ B N D L I N U

Fremstillingspris

1,20 1,10 1,00

2013

2014

2015

Douwe van Dijk har været med i Grovfoderskolen siden 2014, og rådgiver Vibeke Duchwaider er imponeret over de resultater, han har opnået.

2016

Grafen viser udviklingen i fremstillingspris på grovfoder fra 2013 til 2016 hos Douwe van Dijk ved Aulum. På

har forbedret økonomien i min grovfoderproduktion, varslætgræs alt for dyrt Selvomhalveret det er dyrt at omalene produceret. blev fremstillingsprisen fra 2014 til 2015. siger Douwe van Dijk. lægge græsmarker, kan jeg se, at det ikke kan betale - Jeg sammenligner mig ikke så meget med andre i sig for mig at spare på det punkt.

Foto 1: forhold markdriften.

Nu ved jeg, hvad mine egne Han har således reduceret fremstillingsprisen på Douwe van Dijk har været med i Grovfoderskolen siden 2014, og rådgiver VibeketilDuchwaider er imponeret over de resultater, opnået. marker kan præstere, men fordi klimaet og jordtygrovfoder med 36han øreharfra 1,57 kr./FEN i 2014 til 1,21 perne er så forskellige – bare her i lokalområdet – kr./FEN i 2016. Ser man på slætgræsset alene er Foto 2: giver det ikke mening at fokusere på, hvad andre avfremstillingsprisen halveret fra 2014 til 2015. Det blivan Dijk sidder gerne på vedbedriften. computeren for at analysere på tallene sinvigtigste produktion.har Et øget fokus ler.fra Det været, at jeg har fokus på selv at verDouwe til rigtig mange penge og registrering har gjort det muligt for ham at træffe nogle kvalificerede valg. blive bedre, siger han. Selv om han kan se, at han har - Nu kan jeg gå i banken og vise sort på hvidt, at jeg udfordringer, der ofte ligner kollegernes, kan hans Fakta egne kun løses hjemme.

FAKTA

Grovfoderskolen er et individuelt forløb tilpasset den enkelte bedrift.

Plads til forbedringer I år etableres omkring 15 bedrifter i Grovfoderskolen i hele SAGROs område.

Grovfoderskolen er et individuelt forløb tilpasset den enkelte bedrift.

I år etableres omkring 15 bedrifter i Grovfoderskolen i hele SAGROs område.

En bedre tur i marken Nu husker han at trave rundt for at se, hvordan græsset står. Og han gør det med en vis tilfredshed.

- Jeg har næsten det luksusproblem, at jeg får for meget foder, siger han.

Udbytteregistreringer på hver mark har givet været med til at åbne øjnene for, hvor der kan optimeres.

Et fuldt forløb i Grovfoderskolen indeholder: • To tværfaglige besøg • Hjælp til udbytteregistrering og udbytteopgørelser efter hver høst • Fastsættelse af og opfølgning på mål • Beregning af produktionsprisen for grovfoder på alle afgrøder • Beregning af maskinomkostninger • Afsluttende møde og udlevering af samlet resultat for året

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring indenfor blandt andet:       

Herudover kan tilvælges: • Ekstra mark- og staldbesøg • Forløb med fokus på afgræsningsstyring • Beregning af fremtidsscenarier for fodringsstrategi og grovfoderproduktion • Friske græsprøver inden 1. slæt • Tørstofprøver af hele majsplanter til bestemmelse af tidspunkt for majshøst For yderligere oplysninger: Kontakt kvægrådgiver Vibeke Duchwaider vid@sagro.dk, tlf. 61 26 92 54

Selvom græsmarkerne nu er lagt om, og fremover fast skal omlægges hver 3. år, er der stadig forbedringsmuligheder.

- Jeg har en mark, som har givet en tredjedel mindre udbytte end de andre græsmarker, og det er jo vigtigt at finde ud af, hvorfor det er sådan, siger Douwe van Dijk.

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

MILJØ

Varde Kommune mener det alvorligt Pilotprojekt med 10 vækstlandmænd har vist, at der er en vej uden om de fleste stopklodser for udvidelser af landbrug.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

NÆSBJERG På Møgelbjerggaard lidt uden for Varde går landmand Lars Bruun og smiler, når han tænker på et pilotprojekt, han i efteråret deltog i sammen med ni andre landmænd.

Forløbet har givet Lars en helt særlig ro i sjælen. Han har fået vished for, at der er en fremtid for Møgelbjerggaard, selvom der er §3-områder i nærheden.

- Hvis jeg skal sætte ét ord på kommunens tilgang til os, så er det løsningsorienteret. Jeg har oplevet kommunen som medspiller på vores ønsker og planer om vækst, fortæller han.

Forud for pilotprojektet var Lars Bruun urolig for, om noget kunne spærre for en udvidelse af hans bedrift.

- Vi har §3-områder i det nære område, og selvfølgelig har jeg da tænkt på, om det ville blive en trussel, hvis jeg på længere sigt vil udvide.

Men ikke alene har han nu fået vished for, at det er muligt på kort sigt at udvide fra 300 til 400 køer. Han ved nu også, at hvis han på et tidspunkt skulle ønske at fordoble produktionen, så kan det også lade sig gøre, uden at møde kommunal modstand.

- Man kan sige, at kommunen aktivt leder efter udveje på problemerne, så jeg måske får en bedre løsning, end jeg lagde ud med.

Kommunen proaktiv Varde Kommune har for eksempel taget bolden i forhold til at løse et helt aktuelt problem på Møgelbjerggaard. Fra gammel tid løber en privat fællesvej lige tværs igennem gårdens gårdsplads, til ulempe for gårdens trafik og til fare for de nu tre små børn på bedriften. På længere sigt kan vejen også blokere for en eventuel udvidelse af produktionen.

- Kommunens miljøsagsbehandler, Stine, greb opgaven, og nu er hun i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et nyt vejforløb. Det er kommunen, der tager al kommunikation med naboerne og kører sagen.

- Det er bare et eksempel på, at kommunen gerne vil være imødekommende, og at den ser det som sin rolle at give os gode vilkår, vurderer Lars Bruun.

Som landmand har han også oplevet det som en kæmpe fordel, at Stine nu er hans personlige kontakt til kommunen. Det gør simpelthen kommunikationen meget nemmere.

Sådan styrer Varde uden om stopklodserne

Kommunen går positivt ind på landmandens ønske om flytning af en privat fællesvej, der går tværs gennem gårdspladsen.

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Her er den model, som Varde Kommune i samarbejde med SAGRO nu gør til en fast procedure: En gruppe landmænd med planer om vækst på både kort og længere sigt mødes med udvalgsformand og relevante kommunale medarbejdere.

I mødet deltager også landmændenes miljørådgivere fra SAGRO. På mødet lægger kommunen op til et åbent og tillidsfuldt samarbejde.

Næste fase er et møde på hver enkelt bedrift mellem landmand, hans miljørådgiver og kommunens miljøsagsbehandler. Her gås der i detaljer med landmandens fremtidsplaner, og eventuelle for-

hindringer og udfordringer identificeres.

Alle informationer er fortrolige. Kommunens sagsbehandler bliver den éne kontaktperson, som landmanden kan holde sig til under hele projektet.

Efterfølgende søger både miljørådgiver og sagsbehandler at komme op med løsninger og ændringsforslag, som manøvrerer uden om evt. stopklodserne.

Sidste fase er et møde, hvor landmanden præsenteres for, hvad der med smidighed og tilpasninger kan lade sig gøre, så han får et projekt, der er så tæt på hans ønsker som muligt.

Kan bruges som løftestang Kommunerne har et vist frirum til at tolke lovgivningen.

Det benytter Varde Kommune for at bakke landbruget op.

Preben Friis Hauge

”Det betyder rigtig meget, at jeg ved, at der ikke er nogen miljømæssige forhindringer for, at bedriften kan vokse.”

- Tidligere var man jo utryg ved besøg fra kommunen.

Vi er jo altid bange for, at de peger fingre ad et eller andet. Men her mærker man virkelig, at kommunen har ambitioner om, at samarbejdet skal være gnidningsfrit, konkluderer Lars Bruun.

Egenbetaling er OK Lars Bruun og de andre ni landmænd i pilotprojektet har på et evaluerende møde været entydigt tilfredse med forløbet. De drøftede også, hvad deres holdning var til en vis egenbetaling, hvis modellen videreføres.

- Det har en værdi at have alle kræfter samlet - både kommunens medarbejder og SAGROs miljømedarbejder. Derfor var folk også parat til at betale noget, men omkostningerne kan godt ”fortyndes” ved fremover at have 20-25 landmænd med i stedet for 10, mener Lars Bruun.

De 10 landmænd lagde desuden stærkt vægt på, at det fælles opstartsmøde prioriteres højt, når modellen nu videreføres.

Har det været en succes at få 10 vækstlandmænd igennem dette forløb?

- Ja, det er lykkedes at få landmændene til at tale frit fra leveren om deres ønsker, så vi som myndighed har kunnet svare på ”hvad nu hvis…”-spørgsmål. Det hele har været meget uformelt.

Hvorfor er det vigtigt?

- Jeg kan fortælle, hvad vi før har oplevet. En landmand henvender sig om et projekt, der omfatter en begrænset udvidelse. For ham er det trin 1 i en 5-punktsplan mod en meget stor udvidelse, men det siger han ikke noget om, for lige nu er han optaget af at få projekt 1 godkendt. Den kommunale medarbejder ser, at projektet måske er lige på kanten af det mulige i forhold til §3 eller Natura 2000, men vi er erhvervsvenlige, så med hiv og sving og lidt tilpasninger, så går det lige. Til gengæld knækker filmen, når landmanden nogen tid efter kommer med næste projekt i 5-punktsplanen. Nu løber han ind i et klokkerent afslag, og investeringen i trin 1 viser sig at være mere eller mindre forfejlet. Og så er det, vi får de trælse forløb, hvor både landmand og vores medarbejdere bliver frustrerede!

Helt undgår man vel ikke konflikter?

- Nej, men vi vil spare meget tid og mange ærgrelser, hvis parterne i begyndelsen får talt så godt sammen, at vores medarbejder kender hele planen, og så måske kan sige til landmanden, at den plan må du opgive på den ejendom, men du ejer jo to andre, måske skulle vi se på mulighederne her? Det er den dialog, der skal i gang.

Og når der opstår en stopklods?

- I kommunerne har vi et vist frirum til at tolke lovgivningen. Det benytter vi os aktivt af for at bakke landbruget op.

Hvad sker der nu, hvor pilotprojektet er slut?

Den yderst positive feedback fra landmændene gør, at tiltaget nu for alvor skal rulles ud i 2017, så alle kommunens landmænd får muligheden for at deltage.

Claus Christensen

- I Sydvestjysk Landboforening er vores mål at gøre det nemmere at være landmand.

Siden 2007 er kommunen blevet en stadig vigtigere medspiller, og vi kan kun være tilfredse med, at kommunen igennem pilotprojektet klart har tilkendegivet, at man som myndighed vil gøre maksimalt for at få nye projekter på bedrifterne i gang.

Claus Christensen hæfter sig ved, at der på det evaluerende møde for de 10 landmænd i pilotprojektet ikke var én eneste negativ kommentar.

Han mener, at erfaringerne fra Varde kan bruges som løftestang i andre kommuner. Perspektivet er, at landmænd efter et meget intensivt og kortvarigt sagsforløb kan blive afklaret omkring bedriftens udviklingsmuligheder. Økonomisk har Sydvestjysk Landboforening og SAGRO været fødselshjælper på pilotprojektet, men Claus Christensen - og de deltagende landmænd - mener, at en vis brugerbetaling vil være rimelig.

Den nye husdyrbrugslov, der netop er vedtaget, vil være med til at forstærke Varde Kommunes positive tilgang, mener Claus Christensen.

Sandsynligheden for med succes at udnytte en miljøgodkendelse er for eksempel blevet større, efter at loven nu fastlægger, at landmanden har seks år til at udnytte tilladelsen, mod de tre, der hidtil har været gældende.

FAKTA

10 vækstlandmænd • 10 landmænd med produktioner, der på både kort og længere sigt skal udvides, blev inviteret til at gennemgå et intensivt afklaringsforløb med kommunens sagsbehandler og SAGROs miljørådgivere.

• SAGROs miljømedarbejderes medvirken i pilotprojektet har dels været finansieret af Sydvestjysk Landboforening og udviklingsmidler fra SAGRO.

"Løsningsorienteret!

Sådan er Varde Kommunes tilgang."

Lars Bruun

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

PLANTER

Biogasanlæg og fosforlofter Biogasanlæg kan omfordele fosfor mellem landmænd, så negativ virkning af fosforregulering afbødes.

TEKST: Peder Chr. Thomsen, miljørådgiver og Erik H. Bjergmark, planterådgiver

På biogasanlæg, som jo modtager husdyrgødning og anden organisk gødning fra flere forskellige sider, giver den nye husdyrlov, der træder i kraft 1. august, udfordringer for bedrifter med 2,3 DE pr. ha, der aftager den afgassede biomasse.

Med mindre biogasanlægget kan separere fosforen i gyllen, vil disse bedrifter være tvunget til at skaffe et større udspredningsareal. Forklaringen er, at på ejendomme, som må udbringe 230 kg N/ha er det reelt grænsen for fosfor, der udgør den egentlige begrænsning.

Vi skal her beskrive sammenhængen.

Kvælstof og DE: Dyreenhedsbegrebet bliver afskaffet og vi skal vænne os til at bruge enten 170 kg N/ha eller 230 kg N/ha.

I dag må der bruges 140 kg N/ha (1,4 DE/ha) i form af afgasset biomasse på alle brug på nær kvægbrug, hvor der må bruges 170 kg N/ha (1,7 DE/ha) op til egen besætningsstørrelse, derefter også kun 140 kg N/ha.

Kvægbrug, som opfylder særlige betingelser, kan dog gå op til 230 kg N/ha.

I alt medfører den nye lov, at der skal bruges et mindre areal til udspredning end i dag, men som man vil se herunder, trækker fosforreguleringen i den modsatte retning.

Fosfor: Fosforreguleringen betyder, at der sættes grænser for, hvor meget fosfor i alt jorden må tilføres pr. ha pr. år. Grænsen vil afhænge af husdyrtype.

Mink og fjerkræbrug må tilføre 43 kg P pr. ha pr. år.

Slagtesvinebrug 39 kg P pr. ha pr. år, og brug med smågrise og søer 35 kg P pr. ha pr. år.

Almindelige kvægbrug 30 kg P pr. ha pr. år, og kvægbrug, som benytter sig af undtagelsesbestemmelserne, 35 kg P pr. ha pr. år.

Der er også grænser for anden organisk gødning og handelsgødning. For begge er grænsen 30 kg P pr. ha pr. år.

Forskellige fosforkoncentrationer Biogasanlæggene skal hvert år udregne et vægtet loft ud fra det forrige års input af fosfor ud fra brugstyperne og modtaget fosfor. Foreløbige beregninger på tre lokale biogasanlæg viser, at det vægtede loft kommer til at ligge omkring 35 kg P/ha.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Indholdet af N og P i biogasgyllen kan fastsættes ud fra analyser. Analyserne for de tre anlæg kan ses i tabellen.

Kg N/t

Kg P/t

N/P

1

5,25

0,96

5,47

2

5,10

0,95

5,37

3

4,79

0,66

7,23

På ejendomme med 170 kg N pr. ha er det kvælstoffet, der sætter grænsen for, hvor meget husdyrgødning, der må udbringes, og ikke det vægtede fosforloft for gylle.

På ejendomme, som må udbringe 230 kg N pr. ha, er det fosfor, der sætter grænsen. Her vil N/P-forholdet nemlig være 6,57 (230/35), og N/P-forhold under det vil betyde mindre kvælstof pr. ha i form af biogasgylle.

Med andre ord så må der ”kun” udbringes henholdsvis 191 kg N/ha og 187 kg N/ha for de to første biogasanlæg, mens det tredje kan udbringe alle 230 kg N/ ha, hvis ikke der skal gødskes med mere end ca. 2,5 kg P/ha i handelsgødning pr. ha.

Når fosfor og kvælstof adskilles i hver sin fraktion, bliver det muligt at sikre en bedre fordeling af fosforen. De to første anlæg (se tabellen) vælger derfor at separere gyllen. Ejendomme, der har tilstrækkeligt med kvælstof, men for lidt fosfor, kan på den måde få overført fosfor fra ejendomme med et fosforoverskud, og kvægbrug med undtagelsesbestemmelserne kan bruge fuld mængde kvælstof i gyllen.

På biogasanlæggene overvejes det også at give mulighed for, at brugerne kan bruge handelsgødningsfosfor til især majsen og så stadig få lov til at bruge de 230 kg N/ha i husdyrgødningen. Det vil nok kræve et N/P-forhold på mellem 7,5 og 8.

Biogasanlæggene kan således være med til at omfordele fosfor til fælles bedste for erhvervet. Det kræver dog nogle investeringer på anlæggene, som ikke i forvejen har separeringsanlæg.

FAKTA Måbjerg Biogasanlæg er i dag, som et af de få i Danmark, klar til at trække fosfor ud af gyllen.

Også det kommende biogasanlæg ved Korskro ved Esbjerg, der er under opførelse, vil kunne separere gylle med henblik på at kunne levere forskellige koncentrationer af fosfor i gyllen.

Flemming Jørgensen er én af deltagerne i Jysk Græsmatch.

Er du nysgerrig på økologi? Økologi-erfagrupperne er klar til at bryde frem, når den største aktivitet her i foråret er ved at stilne af.

Der har allerede været møde i kartoffel-erfagruppen i februar, og i alt er der hele 14 forskellige tilbud at blive klogere af. Ring til plantechef i ØRD, Claus Østergaard, tlf. 2045 7465 og hør, om der er plads til dig!

1. Ammekøer 2. Stude 3. Grovfoderproduktion og selvforsyning 4. Korn, vinterraps og frø 5. Kartofler 6. Pløjefri økologisk dyrkning 7. Efterafgrøder og grøngødning 8. Jordfrugtbarhed 9. Ukrudt, gødskning og sædskifte 10. Omlægning til økologisk produktion 11. Frugt, bær og grønt** 12. Slagtekyllinger 13. Ægproduktion 14. Smågrise og slagtesvin* * I Samarbejde med Økologisk Landsforening og SvineRådgivningen ** I samarbejde med Økologisk Landsforening og GartneriRådgivningen

Følg med i Rådgiverbloggen og Aktuelt på vores hjemmeside www.oerd.dk

Ny sæson i Jysk Græsmatch Nu går starten til den afgørende fase i den to-årige dyst.

TEKST: Erik Helbo Bjergmark Planterådgiver Tlf. 7660 2159 · ehb@sagro.dk

Anden vækstsæson står for døren for demoparcellerne ved Årre, hvor tre landmænd og en planterådgiver dyster om den billigste fodring med græs til køer.

Forsøgsmedarbejder, Kirstine Damgaard, SAGRO, og Skamstrup Maskinstation udfører de forskellige behandlinger, som deltagerne bestemmer. Det kræver god dialog mellem parterne, for at det lykkes. Alle behandlinger sættes til pris, og udbyttet måles fire forskellige steder i demoparcellen med SAGROs græshøster. Samme dag bliver hele parcellen høstet og fjernet fra storparcellen.

Løbende igennem vækstsæsonen bliver de forskellige strategier, græsudvikling, udbytter og kvalitet kommenteret i Magasinet Kvæg, på Facebook og på vores hjemmeside.

Når vi kender det endelige udbytte og kvaliteten, regner SAGRO Kvæg på, hvem af deltagerne, der kan opnå den billigste fodring ud fra de givne forudsætninger.

Deltagerne er landmændene Mogens Bakkesen, Flemming Jørgensen og Morten Bang Jensen samt planterådgiver Christina S. Jørgensen, SAGRO.

Spilleregler KVÆG: Græsensilagen i græsmatchen skal indgå i foderplanlægningen (DMS) til malkekøer under følgende forudsætninger: • TMR 1 ration til en SH-besætning med et planlagt ydelsesniveau på 11.000 EKM • Koen tildeles fast 8 kg ts majs (middel fordøjelig), 75 g foderkridt og 150 g type 1 mineraler

Priserne på 100 kg indkøbt foder er følgende (indhentede dagspriser i august 2015): Rapskager..................................................... 245 kr.

Soja..................................................................310 kr.

Vårbyg.............................................................145 kr.

Roepiller.........................................................145 kr.

Type 1 ............................................................. 250 kr.

Foderkridt....................................................... 80 kr.

Udover græsensilagen kan kun følgende standard fodermidler anvendes i optimeringen: • Vårbyg, roepiller, rapskager 10,5 %, sojaskråfoder

Inden for ovennævnte forudsætninger kan der optimeres frit, så der kan opnås det største beløb i kroner i mælk minus foder, eller lavest mulige foderomkostning pr. malkende ko pr. dag.

Følgende optimeringskriterier skal overholdes: • Fylde i alt mellem 8.10 og 9.00 • Maks. vombelastning på 0,60 • Min. PBV på 10 • Min. fedtsyrer på 20 • Energibalancen skal være 100 • Prisen på majsensilage følger SAGROs budgetanbefaling for 2016 • Prisen på græsensilage bliver beregnet af SAGRO Planter & Miljø på baggrund af deltagernes behandlinger

PLANTER: Der skal bruges 1,7 DE/ha kvæggylle. Metoder og teknik er fri, dog skal gældende lovgivning overholdes. Normerne vedr. gødning skal overholdes med hensyn til kvælstof.

Jysk Græsmatch bliver sponseret af Yara og DLF. Matchen blev indledt i efteråret 2015 og afsluttes efteråret 2017 .

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

GROVFODERBEHOLDNING

Dyrt at gå med både livrem og seler TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 5756 · sha@sagro.dk

En tommelfingerregel siger, at man skal vurdere sin grovfoderbeholdning nøjere, hvis man har mere end 0,4 FEN grovfoder på lager til nytår pr. kg EKM, man forventer at producere det kommende år.

I 2017 oplever mange kvægbrugere en stram likviditet på grund af store afdragsforpligtigelser. En af ”knapperne”, der kan skrues på for at fremskaffe mere likviditet, er størrelsen af grovfoderbeholdningerne.

Var høsten bedre end forventet i 2016, kan man måske dyrke lidt mindre grovfoder i 2017 for at tilpasse bufferlageret til den ønskede størrelse og derved skabe likviditet ved at dyrke salgsafgrøder eller bortforpagte et areal.

Beholdningsudvikling Beholdningsudvikling

At grovfoderbeholdningerne har en tendens til at blive for store skyldes, at der SKAL være beholdninger nok frem til næste høst, og der er betydelig usikker omkring: • Beholdningsopgørelsen • Årets forbrug • Kommende års udbytte • Muligheder for køb af grovfoder, hvis der Dec Dec 3.797 3.797 mangler foder.

1.000 FEN

1.000 FEN

Beholdningsudvikling 5.000

5.000

4.500

4.500

4.000

4.000

3.500

3.500

3.000

3.000

2.500

2.500

2.000

2.000

1.500

1.500

1.000

1.000

500

500

-

-

Anbefal.* 3.227

Anbefal.* 3.227

MajsensilageMajsensilage Græs frisk/ensilage Beholdning i Beholdning alt Græshver frisk/ensilage i alt Ultimo måned Ultimo hver måned

Figur 1 viser en traditionel beregning af udviklingen af grovfoderbeholdningerne hen over året.

Beholdningsudvikling med usikkerhedsintervaller Beholdningsudvikling med usikkerhedsintervaller 5000 4500 4000

Det er muligt at regne på risikoen for at løbe tør for grovfoder, når der tages hensyn til usikkerheden omkring opgørelsen af beholdningerne, foderforbruget og høstudbyttet.

En risikovurdering kommer til at se ud som i figur 2. Ud fra den anvendte markplan og usikkerheden omkring udbytter, forbrug og opmåling kan det beregnes, at der er ca. 3 % risiko for, at beholdningerne kommer under den anbefalede grovfoderbeholdning pr. 31.12.

Det er grundlag for at vurdere, om man ønsker at ændre markplanen, således der f.eks. bliver en risiko på 10 % for at beholdningerne kommer under den anbefalede størrelse.

5% - 95% 25% - 90%

Konklusion

Mean

3500 3000

Beholdningsudvikling med usikkerhedsintervaller

2500

Dec

Nov

5% - 95% 25% - 90% Mean

Anbefalet beh. Dec.

Perioden fra november år 1 til ultimo december år 2

Okt

Sep

Aug

Jul

Jun

Maj

Apr

Mar

Feb

Nov

Dec

Jan

2000

• Regn på, hvad den store beholdning koster.

• Vurdér risikoen for at løbe tør for foder.

• Lav en plan A for reduktion af beholdningen.

• Hav en plan B klar, hvis forudsætningerne brister – både hvis beholdningen ser ud til at blive for stor eller for lille.

• Det koster at gå med både livrem og seler!

• Få regnet på usikkerhederne.

2 kr. pr. ha opkræves på faktura Beslutningen er omdiskuteret, men ejerforeningerne bag SAGRO har besluttet at imødekomme et ønske fra L&F Planteproduktion om at opkræve et bidrag hos alle kunder. Bidraget er på 2 kr. pr. ha, og pengene skal gå til at opretholde forsøg, udvikling og fagligt beredskab på SEGES. Pengene bliver at finde på fakturaen i maj måned, og der opkræves ud fra den enkelte kundes markareal.

Det ekstra bidrag fra landmænd til udviklingen på planteområdet er begrundet i, at promilleafgiftsfonde og andre fonde, der hidtil har finansieret meget, er ved at tørre ud. Samtidig kræver flere fonde i stigende grad, at landbruget selv medfinansierer.

Specielt inden for planteavl er der den ekstra udfordring, at området ikke modtager produktionsafgifter, som det sker inden for kvæg og svin.

Den nye opkrævning er beregnet til på landsplan at indbringe 4,4 mio. kr., og det skulle være nok til at fylde det finansieringshul, der er opstået.

Har du spørgsmål til den nye opkrævning, er det din lokale landboforeningsformand, du skal tage kontakt til.

Dec

Nov

Okt

Anbefalet beh. Dec.

Perioden fra november år 1 til ultimo december år 2

Sep

Aug

Jul

Jun

Maj

LØNTØRRING UDFØRES Apr

Mar

Feb

Jan

Figur 2

Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder • Økologisk græs og lucerne købes • Konventionel lucerne købes

• NB! Konventionelle græs/lucernepiller sælges til fordelagtige priser ved afhentning senest ultimo april.

Nybrovej 167, Kærup, DK-6851 Janderup Vestj. · Tlf. 75 25 86 22 · www.nybrotoerreri.dk · nybro@nybrotoerreri.dk

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKONOMI se? Måske skal man ud som voksenlærling, og hvordan er de økonomiske muligheder så?

Allerførst skal sikkerhedsnettet lige tjekkes: Er man med i en A-kasse - ellers skal man skynde sig at blive det! Er der tegnet en privat sygeforsikring, og hvordan ser det ud med pensionsopsparing?

- Jeg møder desværre mange, der har troet, at deres pensionsopsparing lå i murstenene og blev frigjort ved salg af gården, men sådan er det jo desværre ikke altid i dag.

Slip for at rende spidsrod

Når økonomien er dårlig, popper alle dårligdomme op Socialrådgiver Bente Bendix hjælper landmænd og landmandsfamilier til en bedre hverdag.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Konflikter, sygdom, psykiske problemer, stress, angst og depression er tit følgesvende, når tiderne er dårlige. Flere års økonomisk krise har også præget mange landmandsfamilier.

Det mærker Bente Bendix, der er selvstændig socialrådgiver og SAGROs fast tilknyttede samarbejdspartner. I nogle år har hun serviceret landmænd i det tidligere Jysk Landbrugsrådgivning, men efter sidste sommers fusion, står hun nu til rådighed for alle SAGROs kunder.

Hun kan hjælpe med vidt forskellige opgaver, men fælles for dem er, at hun er landmandens genvej til en god og smidig sagsbehandling, og garant for, at den enkelte får den hjælp, vedkommende har ret til.

Svære samtaler Mange skæbner har hun mødt, og mange har hun kunnet hjælpe.

- Alvorlige konflikter fylder en del. Det er en naturlig følge af, at økonomien er dårlig. Så popper alle dårligdommene op. Jeg møder det i I/S-drevne landbrug, hvor konflikter kan være spidset til, så parterne ikke engang taler sammen. Min opgave her er at stille de vanskelige spørgsmål og tage de svære samtaler med de involverede, så kommunikationen kommer i gang, fortæller hun.

- Jeg går tæt på folk. Det er nødvendigt for at coache dem til en bedre tilværelse. Det kan også være i forbindelse med en skilsmisse.

På nødlidende landbrug står problemerne typisk på i flere år. Utryghed og småsygdomme sætter ind, og der er brug for sparring om mange af livets forhold.

- Er man 55 år, er der stadig 12 år tilbage på arbejdsmarkedet, så måske skal man have en ny uddannel-

Det er en god idé at kontakte Bente Bendix, hvis din sag om sygedagpenge går trægt, eller hvis du har brug for hjælpemidler eller personlig assistance for at kunne passe arbejdet på gården.

- Mange er slet ikke klar over de muligheder, der er for hjælp, hvis man går med kronisk sygdom eller skavanker. Og henvender landmænd sig til kommunen, kommer de højst sandsynligt til at rende spidsrod mellem forskellige afdelinger og instanser.

Bente Bendix bliver her garant for, at sagen klares med en passende hastighed, og som bisidder arbejder hun for den løsning, den enkelte gerne vil have, hvad enten det er flexjob, førtidspension eller noget helt tredje.

- Folk bliver tit mest overrasket over mulighederne for at få personlig assistance. 9 ud af 10 tilfælde ender med, at der bliver bevilget den maksimale hjælp - det vil sige 20 timers hjælp om ugen, fortæller hun.

FAKTA • Bente Bendix er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver og certificeret coach. Hun har også kompetencer til terapeutisk at coache folk med problemer som stress, angst og depression.

• Privat er hun gift med en landmand.

• Bente Bendix står til rådighed for SAGROs kunder og kan kontaktes på tlf. 2896 7712 eller bbj@sagro.dk.

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm. Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse.

Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm.

Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder.

Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

PLANTER & MILJØ Hvad du bør vide om den nye husdyrlov

SAGRO-landmænd tester hestebønner Kan hestebønner erstatte soja som proteinkilde?

Husdyrgodkendelsesloven er vedtaget og træder i kraft pr.

1. august 2017.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Loven giver muligheder for øget fleksibilitet, men indebærer også stramninger for eksempel i form af reducerede muligheder for at anmelde bygningsudvidelser.

SAGRO har etableret en forsøgsgruppe af landmænd, der skal prøve at dyrke hestebønner i et kontrolleret forsøg, hvor afgrøden bruges til foder.

- Vi ønsker udbredelse af hestebønner i vores område, både fordi det er en afgrøde med meget god forfrugt, men også fordi den kan erstatte en del sojaskrå og korn til smågrise og slagtesvin. En øget selvforsyning med dansk produceret protein vil gøre den enkelte svineproducent mindre afhængig af sojaprotein, og dermed mindske usikkerheden ved prisudsvingene på svinefoder, siger planterådgiver Eva Tine Engelbreth.

Med i forsøget er fem landmænd med smågrise og/ eller slagtesvin i forholdsvis stor skala, som kan dyrke deres egne hestebønner og selv har anlæg til at kunne blande dem i foderet. To fra nord, én fra midt og to fra syd i SAGROs område.

Tanken er at få så stor viden som muligt ved at følge hestebønner fra dyrkning til og med fodring, for at skaffe SAGRO og områdets landmænd ny viden.

• Hvis du går med planer om at etablere gylletanke, møddingspladser eller velfærdsstalde inden for de næste to år, kan du bruge anmeldeordningerne indtil 1. august.

Anmeldelse skal ske senest den 30. juni 2017 for at være sikker på, at anmeldelsen ikke bliver afvist. Efter 1. august bliver du mødt med krav om ny miljøgodkendelse eller -tilladelse, hvis du søger om ovennævnte.

• ”Skift i dyretype” efter anmeldeordningen er formentlig ikke en mulighed efter 1. august. Søg inden 1. juli, hvis du nå det, inden loven træder i kraft.

• For ”Fulde stalde"-anmeldelser er der opstået en åbning pga. de fjernede arealvilkår i disse anmeldelser. Det betyder, at der for ejendomme med tilladelser fra før 1. januar 2007 kan anmeldes et øget dyrehold for grise over 25 kg. Det kan give op til 20 % øget produktionstilladelse. Anmeldelsen skal indsendes inden juli 2017.

point i forhold til en konventionel smågriseblanding baseret på sojaskrå. Det giver højere tilvækst og lavere foderforbrug. Samtidig reduceres antallet af behandlingsdage for diarré.

I forsøgsgruppen skal markudbyttet i hestebønner og dækningsbidrag måles op mod indkøbt sojaskrå.

Målingen på svin vil fokusere på tilvækst, behandlingsfrekvens for diarré, visuel bedømmelse af diarré samt dødelighed.

FAKTA Udover forsøgsgruppen er der oprettet en erfagruppe for landmænd med interesse i dyrkning af hestebønner. Der er stadig plads til flere.

Tilmelding kan ske ved Eva Tine Engelbreth Tlf. 9629 6640 / 2141 9508 ete@sagro.dk

Gode erfaringer Afprøvning fra SEGES viser, at anvendelse af hestebønner kan øge produktionsværdien med 8 procent-

• For ejendomme med godkendelser efter 1. januar 2007 kan der i ”Fulde stalde”ordningen anmeldes både søer og smågrise. Her er fordelen størst, jo ældre godkendelsen er. Anmeldelsen skal være indsendt inden juli 2017.

• Hvis din ejendom ligger nabo-/bynært eller tæt på kvælstoffølsom natur, og du har planer om at udvide en produktion, hvor dyrene i dag har mere plads, end de generelle velfærdskrav foreskriver, bør du søge om godkendelse inden 1. august. Efter 1. august bliver kravene til lugtemission og ammoniakfordampning skærpet.

Hektarstøtte og ”Faunapletter”

- søg før den 21. april

SAGRO har etableret en forsøgsgruppe med landmænd, der har interesse i at dyrke hestebønner. Fem af dem indgår i et egentligt forsøg, hvor hestebønners kvaliteter måles op mod soja.

Kontakt din planterådgiver i god tid, så der kan findes plads i kalenderen, især hvis der skal overdrages betalingsrettigheder.

Sørg også for at forny din fuldmagt til SAGRO Planter, hvis den er udløbet. Har du brug for hjælp, så kontakt din planterådgiver eller én af vore sekretærer.

Arterne i projektet

Honningurt

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Rødkløver

Fodervikke

Boghvede

Projekt ”Faunapletter” tilbyder såning af 3 meter brede naturstriber i Holstebro, Herning eller Ikast/ Brande kommuner. Striberne koster 1.200 kr. for 800 meter.

Se mere på sagro.dk.

Solsikke

Et projekt til øget bio i Holstebro og Struer k

Læs mere på: landbogruppen.dk

LandboGruppen ønsker vore og samarbejdspartnere et godt nytår Tænker du på køb elleralle salg?

Fåkunder en uforpligtende snak med LandboGruppen om ejendommens værdi, men om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Vi oplever stadig en stor efterspørgsel på forskellige typer af landbrugsejendomme. Derfor søger vi både kvæg-, mink-, svineejendomme og fritidslandbrug til salg.

Hos LandboGruppen giver dig det samlede i alle faseraf- fra de første overvejelser Hvis du overvejer at sælge, du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende Vi oplever stadig en storviefterspørgsel på overblik forskellige typer Vores tværfaglige baggrund giver os de bedsteer forudsætninger om at sælge, til alle dokumenterne er underskrevet, og handlen er afsluttet. drøftelse afejendommens dine muligheder. landbrugsejendomme.

Derfor søger vi både kvæg-, mink-, svinefor at rådgive dig, ikke kun om værdi, men om de ejendomme og fritidslandbrug til salg. muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

Hos LandboGruppen givergiver vi dig samlede overblik i alle for faser Hvis duikke overvejer at sælge, er du meget velkommen til at kontakVores tværfaglige baggrund osdet de bedste forudsætninger at rådgive dig, kun – fra de første overvejelser om at sælge, til alle dokumenterne er te os for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder. underskrevet, og handlen er afsluttet.

Planteavlsejendom ved Brande

Planteavlsejendom, Møgelvangvej 14, 7830 Vinderup

Fritidsejendorn, Barslundvej 13, 7330 Brande

Planteavlsgård, Filskovvej 46, 7330 Brande

Solid planteavlsejendom/slagtesvin mellem Holstebro og Viborg,

45 ha jagt- og naturejendom i særklasse - beliggende på et natur­

"Pytmosegaard" er en yderst velholdt planteavlsejendom med et

her er tilhørende 33,7 ha jord. Jorden er godt arronderet omkring ejendommen. Driftsbygningerne er indrettet til slagtesvin med

godkendelse til en produktion af 3.160 slagtesvin årligt. Ejendom­

mens bolig fremtræder yderst velholdt og er løbende modernise­ ret. Sagsnr. 201144

li i:t'

[!I .

•

�

·.

.

·�·

areal på ca. 15 ha, hvor der er ca. 1, 4 ha fredskov, lille sø, juletræ­

er og nåleskov. Vest for ejendommen ligger7, 2 ha fredskov og ca.

19 ha agerjord. Skov- og naturarealer er velegnet til jagt og natur­

-

oplevelser. Boligen er opført i 2003 i teglsten og m/sort IBF tag.

Sagsnr. 201149

Kontakt:LandboGruppen Midtvest Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tlf.: 96296505 midtvest@landbogruppen.dk

Kontakt:LandboGruppen Midtvest Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tlf.: 96296505

� Kontant:

6.195.000 2

Areal driftsbygn:

620 m

Areal stuehus:

209m 2

midtvest@landbogruppen.dl<

jordtilliggende på 66,72 ha, der ligger fint arronderet ved bygnin­

-

gerne. Stuehus fra 19 00/1975 i 2 plan med et samlede boligareal på

220 m2 • Overskuelige udbygninger, der består af et maskinhus fra 1982 på 165 m2 med fast bund. Maskinhus fra 1979 på 354 m2 med

fast bund. Gyllebeholder fra 2002 på 1.500 m'. Sagsnr. 400-1603

Kontakt:LandboGruppenJysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf.:76602333

jysk@landbogruppen.dl< Hektar:

66,72

Energimærke:

E

LandboGruppen

JYSK Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

aeh@landbogruppen.dk JYSK-Tlf.: 76602134

Allan Dichow Ejendomsmægler, MDE &. Valua:r

adi@Ia.ndbogruppen.dk JYSK-Tlf.: 76602332

Jens Ravn Salg & vurdering

jra@landbogruppen.dk JYSK-TIL: 96296505

Din professionelle landbrugsmægler Birk Centerpark 24, 7400 Herning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

NYANSATTE SAGRO SAGRO Økonomi & Strategi Lars Gaasvig (55 år) er ansat som virksomhedsrådgiver hos SAGRO Økonomi & Strategi i Esbjerg.

Lars er oprindelig uddannet ved KPMG, og efteruddannede sig siden igennem en årrække hos FinansieringsInstituttet for Industri og Håndværk. Siden har han haft ansættelse i Handelsbanken i henholdsvis Herning, Esbjerg og Kolding og som erhvervsrådgiver og kundechef i Grønlandsbanken i Nuuk. Lars har senest været ansat som erhvervschef hos Jyske Bank Erhverv i Kolding.

SAGRO Regnskab Revisorassistenter hjælper vores kunder med bogføring, moms, regnskabsopgørelse og lønservice.

Politisk sekretariat Ejerforeningerne bag SAGRO har ansat Niels Kristian Fruergaard i en stilling som chef for et nyoprettet politisk sekretariat, der er serviceorgan for de fire landboforeninger, der indgår i ejerkredsen.

Niels Kristian Fruergaard stoppede som direktør i kvægavlsforeningen VikingDanmark i 2014 og gik på pension. Det fortrød han, så nu er han igen fuldt aktiv på arbejdsmarkedet.

Det politiske sekretariat i SAGRO servicerer alle fire landboforeninger i ejerkredsen.

1. april 2017 tiltrådte ejendomsmægler MDE Jørn Lauridsen (49 år) som direktør for LandboGruppen Jysk Aps. Jørn er ejendomsmægler gennem mange år. Han har arbejdet i både Nybolig Landbrug og sidst i Agriteam i Års. Hans første opgave bliver at samle det nyfusionerede LandboGruppen Jysk ApS, der har kontorer i både Esbjerg og Herning.

Ytteborg

Bjarne Jespersen er fra 1. marts ansat til at varetage opgaver med i SAGRO Planter & Miljø med udtagning af jordprøver. Bjarne Jespersen har hidtil været pedel hos SAGRO i Billund.

Henrik Germundsson er pr. 1. april ansat som ny direktør for landboorganisationernes forsøgsvirksomhed Ytteborg I/S i Hjerm, hvor han i øvrigt selv bor privat.

Han kommer fra en stilling som chefrådgiver for plante- og mil-

Smid ikke guld på gaden 20-30 år gamle skatteregnskaber er guld værd ved salg af din landbrugsejendom.

TEKST: Niels Aksel Dalgas Skatterådgiver Tlf. 7660 2470 · nad@sagro.dk

Når du sælger ejendommen, skal der opgøres ejendomsavance og genvundne afskrivninger eller tab på bygninger efter afskrivningsloven.

Til brug for denne opgørelse skal vi bruge samtlige dine skatteregnskaber helt tilbage fra og med det år, hvor du købte ejendommen. Du opfordres derfor til at gemme alle dine skatteregnskaber – også selv om de er 20 eller 30 år gamle.

Selv om du efter bogføringsloven ikke skal gemme bilag og regnskaber i mere end 5 år, er det en god idé at gemme skatteregnskaberne.

Din revisor har nok også ofte gemt en del af regnskaberne – særligt for de senere år, hvor de ligger elektronisk. Men vi er desværre ofte ude for, at ikke alle gamle skatteregnskaber kan fremskaffes – særligt hvis du i ejertiden har skiftet revisor.

Derfor anbefaler vi, at du selv gemmer alle skatteregnskaber. Så er du sikker på at kunne få lavet en korrekt opgørelse, når du sælger ejendommen.

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Jysk IT

LandboGruppen

Tanja Nøhr Kristiansen (38 år) og Monica Stacey (51 år) er ansat som revisorassistenter hos SAGRO i Billund. Tanja har tidligere været ansat hos Mortensen Agro.

Jette Thulstrup (44 år) er ansat i en tilsvarende stilling som revisorassistent i SAGRO Regnskab i Esbjerg.

jørådgivningen hos Lemvigegnens Landboforening, hvor han har været ansat i tre år. Før det drev Henrik Germundsson i otte år virksomheden HG Agro ApS. med privat rådgivning om planteavl. Ytteborg I/S er en selvstændig virksomhed ejet af Vestjysk Landboforening, SAGRO og Lemvigegnens Landboforening. Forsøgsvirksomheden gennemfører årligt cirka 140 landsforsøg i samarbejde med SEGES og rådgivningsselskabernes planteavlsrådgivere.

Simon Husballe (26 år), der har en professionsbachelor i international handel og markedsføring, er blevet ansat i Jysk IT med særligt ansvar for de store kunder.

Simon er oprindelig udlært IT-supporter i Jysk IT og vender nu hjem med en ny uddannelse.

Fra Sønderjylland er Michael Hoeg Sørensen (55 år) blevet ansat i Jysk IT. Michael har blandt andet betjent Dansk Farmer ITs kunder. Det eksisterer ikke længere. Michael træffes fortsat på SLF i Vojens, hvor han kører ud fra.

Ronni Børsting Elkjær Iversen er fra 1. marts ansat som IT-supporterlærling i Jysk IT.

Mød SAGRO Planter i marken April

Vintersæd, artsdemonstration

Gørding

Maj

Temadag vårbyg, opfølgning vintersæd

Gørding

Juni

Opfølgning på vårbygtema samt sortsfremvisning

Gørding

Primo juni

Majsdemo

Gørding

Juni

Planteaften

Ytteborg

Ultimo juni

Grovfodercenter Vest, græsdemo

Haunstrup, Herning

Juni

Kartoffeldemonstration

Billund

Juli

Grøftekantsmøde, opfølgning korn

Gørding

August

Store Kartoffeldag

Arnborg

September

Sortsfremvisning, majs

Gørding og Hogager (ved Holstebro)

September

Majsdemo

Herning

Følg med på sagro.dk for nærmere info om de forskellige arrangementer.

KALENDER

SENIORKLUBBER

KVÆG

Vintersæd, arts-demonstration

Høj kapacitet og ko-komfort

Fredag den 7. april kl. 10.00-12.00 Lourupvej 1, 6690 Gørding Kom og se vintersædsmatchen, hvor hvede, rug, alm. - og hybrid vinterbyg kæmper imod hinanden.

Vi ser her på gødnings- og vækstreguleringsstrategi. Desuden måles på netto-merudbyttet i kroner og øre. Vi sætter fokus på lejesædsrisiko i forhold til optimal gødskning og lægger en vækstreguleringsstrategi for vækstsæsonen.

Tilmelding ikke nødvendig.

Onsdag den 7. juni kl. 19.30 Hundebølvej 3, Rødding

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Skovlund Produktionsskole Torsdag den 27. april kl. 13.30, Nybovej 28, Holstebro Rundvisning.

Hedeboernes Seniorklub På biblioteket

Onsdag den 19. april kl. 13.30, Østergade 8, Herning Rundvisning.

FK Møbeldesign

Onsdag den 17. maj kl. 13.30, Sigvej 2, Sørvad Rundvisning. Senere er der mulighed for petanque.

Årsmøde i Faggruppe Deltid Onsdag den 3. maj kl. 17.00-21.00 hos SAGRO i Herning

Meget veldrevet besætning hos Mette og Hans Gejl med 290 årskøer af blandet race, 12.000 kg EKM. En aften med fokus på bl.a. høj kapacitet på Lely-robotter, super klovsundhed og ko-komfort hele vejen rundt.

Besøg hos nr. 1 i KvægNøglen Økologi

Alle deltidslandmænd i SAGROs ejerforeninger indkaldes til årsmøde. På mødet foretages der valg af 4 personer, som sammen med 6 foreningsudpegede udgør Faggruppe Deltid.

Efter årsmødet fortæller finansrådgiver Per Sveistrup om gældspleje.

Arrangementet slutter med besøg af folkene bag Stauning Whisky A/S.

Staldvandring på Djursland Tirsdag den 16. maj kl. 19.00 hos ”Frøholm”, Rougsøvej , 8950 Ørsted

Torsdag den 8. juni kl. 19.00 Ejsingkærvej 1, 7490 Vildbjerg Robotter og afgræsning er i fokus denne aften hos Hanne og Jørgen Pedersen, Ejsingkær. Bedriften har 360 økologiske køer og 12.300 kg EKM og 430 ha med afgræsning, grovfoder og korn.

Gratis temadag om naturpleje Torsdag den 15. juni kl. 9.30-16.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Om formiddagen er der oplæg om regler for tilskud til pleje af græs- og naturarealer, mål med naturplejen og fokus på at undgå fejl i kontrollen. Efter frokost kører vi med bus ud til lokale naturplejere.

Planteaften på Ytteborg

Mælkeproducent Lone Bertelsen er motiveret, engageret og rigtig god til det, hun laver. Ved staldvandringen vil vi blandt andet komme rundt om fodringsøkonomi, fuldfoderblandere, goldkofodring og grovfoderproduktion.

Lavt nulpunkt og vejen dertil hos I/S Ødegård Torsdag den 18. maj kl. 19.30 Hjeddingvej 8, 6870 Ølgod Kom med i en besætning med 550 køer og en ydelse på 11.500 EKM. En aften hos Allan og Godtfred Møller med skarp fokus på nulpunkt gennem tiden og ydelsesstigning via daglig struktur og opfølgning. Hør også om kampen ud af salmonella m.m.

Torsdag den 15. juni kl. 19.00 Tema: ”Selvkørende” landbrug Årets tema handler om automatik i landbruget.

Bl.a. demonstreres forager-automatik for de almindeligste traktormærker, selvkørende slåmaskiner samt kamera-genkendelse af ukrudt.

Vi får en status for årets Ytteborg Cup, hvor 4 firmaer og 3 foreninger dyster om at præstere den bedste bundlinje ved dyrkning af korn, i år vinterbyg.

Derudover vises relevante forsøg med vintersæd, primært sorter og vækstregulering. Efter markturen leverer ATR markedsnyt og pølser i maskinhuset.

Økologer tager på studietur ØkologiRådgivning Danmark tager en flok landmænd med på studietur 6.-10. juni med et program, der rummer både malkeheste, grøntsager, hømælk og mini-biogasanlæg. Turen går til økologiske brug, dog med en enkelt undtagelse.

Gården med malkeheste er ikke økologisk, men er så interessant et eksempel på ny niche inden for mælkeproduktion, at den alligevel har fundet plads på programmet. Der bliver også tid til at kigge lidt på Amsterdam. Der er endnu få ledige pladser, så tag hurtigt kontakt til Birgitte Kjemtrup Høyer, tlf. 40 91 30 75, bmk@oerd.dk.

Læs flere detaljer om alle arrangementer på sagro.dk

Ikast-Bording LandboSenior ”Fra Bonde til Borgen”

Onsdag den 19. april kl. 9.30 i Bording Hallen Landmand og politiker Kristen Touborg fra Gudum fortæller/underholder.

Tur ”UD I DET BLÅ”

Onsdag den 17. maj kl. 10.00 Vi mødes i Skelhøj Plantage. Efter hygge omkring kaffebordet er der en times tid til færden i skoven på egen hånd, hvorefter der ristes pølser og laves hotdogs.

Udflugt til Sild (Sylt) Onsdag den 7. juni Undervejs er der ophold ved kirken på Rømø. Rundtur på Sild og retur via Niebøl og Skærbæk.

LandboSenior Herning Chefredaktøren på den lokal avis

Fredag den 7. april kl. 14.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vibeke Larsen, chefredaktør, Herning Folkeblad vil fortælle om: Medieverdenen set i et lokalt perspektiv og om det værdifulde i at have en lokal avis.

Dagmar Bio

Tirsdag den 16. maj kl. 14.00 Sdr. Felding Bredgade 36 Efter fortælling om og rundvisning i Dagmar Bio vil der være kaffe med hjemmebag. Dagen slutter med filmen ”Balladen om Skjern Å”. Pris 100 kr.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Nordisk Dæk Import

Mandag den 24. april kl. 13.00 Merkurvej 7, 6650 Brørup Virksomhedsbesøg hos en kæmpe virksomhed med dæk og fælge og meget andet.

Forårstur til Rügen

22 -25. maj Tilmelding efter først til mølle princippet.

Varde Landboforenings Seniorklub Laurits Tørnæs fortæller

Tirsdag den 18. april på Hotel Varde kl. 14.00 Forhenværende minister med meget mere, Laurits Tørnæs, Esbjerg, fortæller om sit liv: ”Fra fiskerdreng over minister til aktiv pensionist”.

Sydvestjysk LandboSenior Bustur til Skrydstrup og Christiansfeld

Tirsdag, den 2. maj Med bus går turen mod Flyvestation Skrydstrup, der er en af landsdelens største arbejdspladser. Senere på dagen besøges verdenskulturarven i Christiansfeld, hvor der er guidet rundvisning.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST Vinterhalvåret er slut, og vi går nu fra en tid med politiske møder med diskussioner, personvalg og hædersbeviser - til travle tider i marken.

Nu kan du se frem til en stribe bedriftsbesøg, markvandringer og kurser i naturpleje.

Husk at der altid er en opdateret oversigt over SAGROs og ejerforeningernes aktiviteter i kalenderen på sagro.dk.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen morede sig godt i selskab med Jysk Landbrugs medlemmer til møde i Billund.

27-årige Anita Juel og hendes 200 økologiske Flintholm Økogrise er et hit på Facebook.

Anita fik et legat på 10.000 kr. på Jysk Landbrugs generalforsamling for sin indsats for at vise hverdagen og at engagere 4.600 følgere i sit landbrug.

ing ” med retn Fra ”land Formand Claus ”. mod ”lov n har sluppet tøjse n te is r LandboCh dvestjysk lerne i Sy om folketingskan S forening. nstre håber han Ve didat for e til at styre på m nu at kom borg. s n a ti is r h C

Den nye økonomise kto Landbrug & Fødeva r i rer fik en vestjyde som for mand.

Nemlig Anders Ha rck, mælkeproducent ved Tjæ rebo næstformand i Sydv rg og estjysk Landboforening.

Fra SAGROs område var der valg til begge kvæglandmænd, der stillede op til kampvalg om pladserne i L&F Kvæg, Jørn Kjær Madsen og Anders Nørgaard.

Secher, Planteavlschef Bo J.M. søerne, Dansk Landbrug Sydhav første rks ma Dan ede ter sen præ andet kan ndt bla som sprøjtedrone, røjte tidsbruges til at præcisionssp lagde RO SAG da , ark nm kor ler i en dag med rammer til en spændende miljøvar droner. Blandt gæsterne en Lunde og fødevareminister Esb Larsen.

Preben Kristensen fik lidt uventet tjansen som babysitter, da lille Emils forældre, Jens Peter og Majken Mølleskov, skulle modtage Niels Pedersens legat på generalforsamlingen i Familielandbruget VESTJylland.