Issuu on Google+

grobund

05 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kornmatch

5

Ny landmand bor i byen

10

Satser på malkegeder 6


grobund 2 grobund 

INDHOLD

Foto: Randi Skov Hoffmann

GROBUND Grobund nr. 05 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Kornmatch

5

Høst selv gevinsten ved kornhandel

Svinegård indtaget af malkegeder

6

”Øselund” lægger om til gedemælk og økologi

Ny landmand bor i byen

10

Udfordrer traditionen med at bo på gården

Medicinsk sanering

14

Et tab på 2 mio. kr. blev afværget

Græsmarker i 10-18 år

28

Fransk sædskifte gjorde indtryk

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG:

Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 18. oktober 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion ApS

Den tørre sommer er endnu i frisk erindring, og mange af os kan nu nærmest flytte vandingsanlæg i søvne. I år blev nemlig et af de år, hvor der skulle vandes meget, for at de tørstende afgrøder ikke skulle gå tabt eller blive til meget lidt. Så vi har vandet det vi kunne, og det vi måtte. Men det er desværre alt for lidt! Ganske vist lykkedes det her i juni måned at få Vejen, Varde og Esbjerg kommuner til at åbne op for at nogle få, heldige og hurtige landmænd kan få lov at vande mere. Og i Billund Kommune imødekom politikerne landbrugets store ønske om en mere fleksibel ordning, så vandforbruget til markvanding nu opgøres som et tre-årigt rullende gennemsnit, så der er mulighed for at anvende mere vand et tørt


Formanden

grobund 

En dråbe i havet år, blot man ikke overskrider sin tilladelse set over et treårigt forløb. (Se side 5). Det tog tre år at kæmpe os frem til de beskedne lempelser, og vi fortsætter med at holde fokus, for der er lang vej endnu, før vi har fået de muligheder for markvanding, som erhvervet har brug for, og som vi også er helt overbevist om, at det er fuldt forsvarligt at tildele os. Uden at grundvandsspejlet synker og vandløb render tørre. Interessant bliver det nu at følge, hvor langt kommunerne vil gå, og hvor mange, der i praksis får lov at bruge mere vand. Vil kommunerne hurtigt ”lukke for vandet” i område efter område? Vil vi stå med et stort antal skuffede og frustrerede landmænd, som bare får afslag?

Det skal I, kære medlemmer, nu gøre en indsats for at få afprøvet.

”Det tog tre år at kæmpe os frem til beskedne lempelser” Bliver det afslag efter afslag, så er vi parat til at angribe de data, som kommunerne lægger til grund for deres restriktive administration. For så er der noget rivende galt med dem. Det kan ikke passe, at der ikke kan tages lidt mere til markvanding, når vi får stadig mere nedbør, og når grundvandsspejlet stiger! Ved normal nedbør – og det har i en årrække her i området ligget på 7-800 mm om året – er det min påstand,

at det vand, der bruges til markvanding, er en dråbe i havet. Her er lidt at sætte det i forhold til. En typisk boring er 35 meter dyb, og vandet hentes fra det vandførende sandlag, der gennemsnitligt har en dybde på 20-25 meter. Forestil dig en elevatorskakt på 1x1 meter og 20 meters højde. I den skakt står der ca. 3.000 liter vand. Af den vandmængde kan landmænd, hvis de er heldige, få lov at hente 150 liter om året til at vande en kvadratmeter mark. Set i forhold til de 3.000 liter, så kan 150 liter ALDRIG blive et problem. Heller ikke selvom der naturligvis også skal være vand til industrien og drikkevand til os alle sammen. Vi skal jo huske, at grundvandet findes overalt, ikke kun under

de marker, landmænd gerne vil vande. Der skal nok være kommunale embedsmænd, der ikke mener, at jeg har belæg for min påstand, og som derfor vil afslå nye markvandingstilladelser. Mit svar er, at så har de ikke belæg for deres afslag.

Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug


grobund 

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Har du fået søgt om mere markvand?

af et rullende gennemsnit på tre år.

Hvis du driver landbrug i Esbjerg, Vejen eller Varde kommuner, så gælder det om nu at komme ud af starthullerne og få ansøgt om at få en større vandmængde til rådighed for markvanding. I de tre kommuner er det for nylig besluttet at tillade, at landmænd – under visse omstændigheder - kan få lov at vande med 1.500 m3 pr. ha pr. år (på grovsandet jord). Det svarer til en 50% forøgelse af den hidtil tilladte mængde. (På de øvrige jordtyper er det uændret 750 m3 pr. ha). I Billund Kommune gælder samme forhold bortset fra, at tilladelsen kun kan øges til op til 1.200 m3. Til gengæld har Billund Kommune så besluttet at øge fleksibiliteten med indførelse

Den nye forøgede vandmængde får man ikke tilladelse til pr. automatik. Man skal tværtimod ansøge kommunen, og da vand er en begrænset ressource, så gælder ”først til mølle”-princippet. I ansøgningen skal man dokumentere, at man har et behov for mere markvand. Det vil ikke være vanskeligt, men det vil være klogt at rådføre dig med din planteavlsrådgiver. Vær opmærksom på, at man ikke får en tilladelse til øget markvanding fra dag til dag. Det er derfor en god idé hurtigst muligt at sende en ansøgning, så formalia kan være på plads til næste vækstsæson. Rent bortset fra at det som nævnt gælder

Først til mølle!

Kommune m3/ha Jordbundstype Rullende gennemsnit Ringkøbing- Skjern

1.200

Alle typer

3 år

Billund

1.200 750

Grovsandet jord Øvrige

3 år

Herning

1.200

Alle typer

3 år

Ikast-Brande

1.200

Alle typer

3 år

Vejle

Under afklaring

Kolding

1.000

Alle typer

1 år

Esbjerg

1.500 750

Grovsandet jord Øvrige

1 år

Varde

1.500 750

Grovsandet jord Øvrige

1 år

Vejen

1.500 750

Grovsandet jord Øvrige

1 år

om at kommer først. Det er også vigtigt at vide, at man ikke kommer i betragtning med en ansøgning, hvis der allerede er bevilget det vand, kommunen skønner er til rådighed for markvanding i et indvindingsvandopland. Det er også muligt, at boringen ligger for tæt på et vandløb eller sårbar natur, så kommunen af den grund kræver en flytning af boringen for at bevilge mere vand. Endelig er det et krav for at opnå en tilladelse på 1.500 m3 pr. ha, at det drejer sig om grovsandet jord. I oversigten her fremgår det, hvor forskelligt kommunerne her i landsdelen administrerer tildeling af markvand. Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening arbejder for lempelser. Fremfor alt ønsker man, at der i alle kommunerne bliver minimum tre-årige rullende gennemsnit, da det vil give mulighed for at anvende mere vand de år, hvor der er brug for det. Læs også Bjarne Larsens formandskommentar på side 3.

Skadevoldende gæs Det er blevet muligt på en enkel og effektiv måde at ansøge om tilladelse til at regulere skadevoldende vildt, blandt andet gæs i marsken.

På hjemmesiden virk.dk skriver man søgeordene ”skadevoldende vildt”. Ved hjælp af sin NemID eller sin digitale signatur udfylder man herefter en elektronisk ansøgning, som Naturstyrelsen giver hurtigt svar på.

Krav om høslæt eller anskaffelse af dyr holdt ikke Naturstyrelsen har i sommer truffet en afgørelse, som sætter de kommuner på plads, der har forsøgt at tvinge ejere af Natura 2000områder til selv at forestå høslæt eller pålagt dem at sørge for indkøb og pasning af dyr til afgræsning. Naturstyrelsen slår fast, at kommunen kan påbyde lodsejerne, at de skal tåle, at kommunen gennemfører den pleje, der er nødvendig for at sikre, at Natura 2000-handleplanerne gennemføres – hvis ejeren ikke selv ønsker at stå for plejen. Men der er ikke hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at kræve, at ejeren selv udfører plejen. Sydvestjysk Landboforening har været anledning til, at denne problematik blev taget op af Landbrug & Fødevarer. Det skete, efter at Esbjerg Kommune efter landboforeningens opfattelse overfortolkede reglerne over for


flere medlemmer på Mandø, der ansøgte om at udtræde af MVJ-ordningen for at kunne intensivere nogle arealer via en omlægning. Her meddelte kommunen, at hvis lodsejerne fastholdt ansøgningen, ville kommunen stille vilkår om, at ejerne anskaffede dyr til afgræsning eller foretog høslæt, samt at der fremadrettet ikke på ny ville kunne søges MVJtilskud. Det havde kommunen ikke hjemmel til, og kommunen havde ikke ret i, at medlemmerne mistede retten til at opnå MVJ-tilskud.

Høringssvar Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har nu indsendt høringssvar vedrørende kommuneplanerne i Ikast-Brande, Esbjerg, Varde og Billund. Det vigtigste punkt vedrører ønsket om, at der sikres mulighed for, at nødvendige landbrugsbygninger kan opføres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på en ejendom. Hensynet til dette skal gå forud for hensyn til bevaringsværdige landskaber, geologiske eller kulturhistoriske værdier, naturområder eller hensynet til spredningsveje for dyr og planter. Derimod accepterer landbruget, at der stilles særlige vilkår til såkaldte barjords-projekter. Lignende høringssvar er på vej til kommunerne i Trekantområdet.

Naturpark Vesterhavet Sydvestjysk Landboforening har i en henvendelse til Varde Kommune kraftigt opfordret kommunen til at tage personlig kontakt til de landbrug, der bliver berørt af planerne om Naturpark Vesterhavet. Landboforeningen bakker op om projektet, men opbakningen er dog betinget af, at det bliver frivilligt for lodsejerne at blive en del af den kommende naturpark.

kornmatch

grobund 

Høst selv gevinsten ved kornhandel Jysk Landbrugsrådgivning har skabt KORNMATCH for sikker indbyrdes kornhandel mellem landmænd. Her holdes gevinsterne ved handlen i landmændenes egne lommer.

Ingen handel – ingen udgift Jysk Landbrugsrådgivning går nu aktivt ind i kornformidling mellem landmænd. Interesserede landmænd bliver oprettet på Jysk Landbrugsrådgivnings KORNMATCH

3 Vi undersøger, om en indbyrdes handel vil være attraktiv for begge parter. 3 Vi udtager kornprøver og afslutter aftalen mellem parterne. 3 Handelssummen deponeres på en mellemkonto hos Jysk Landbrugsrådgivning 3 Når den aftalte vare er leveret, foretages der slutafregning. Ingen unødige administrationsomkostninger! Pris 1,5-4kr./100 kg afhængig af partistørrelse. Udgiften fordeles normalt ligeligt mellem køber og sælger.

Sådan kommer du med! Kontakt Bjørn Asmussen, tlf. 76 60 23 49 eller bas@jlfr.dk.

Fakta KORNMATCH fjerner den usikkerhed, der kan være ved handel landmænd imellem. Samtidig er KORNMATCH et prisbilligt alternativ til at købe og sælge korn via foderfirmaerne. Læs mere på jlbr.dk.

via l e d n a Tryg h dbrugsn Jysk La ivning rådg


grobund 

nicheproduktion

”144 økologiske malkegeder har indtaget en svinegård i Øse ved Varde.”

Svinegård vrimler nu med malkegeder Øselund er under forvandling fra konventionel griseproduktion til økologisk malkegedebrug – allerede nu med eget gårdmejeri. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

- Gederne stod i græs til maven og gloede bare dumt. De var fem år gamle, og de anede ikke, hvad græs var. Barbara Sønderbys latter fylder køkkenet, når hun muntert genkalder sig den dybt komiske situation, da 120 geder fra en konventionel bedrift i Holland, pludselig befandt sig på en økologisk græsmark i Øse nord for Varde. Gederne kikkede spørgende på Barbara: Hvad har du tænkt, vi skal her??

Regn var en anden ny oplevelse for gederne, der ellers altid havde gået i en stald. Og uheldigvis regnede det voldsomt, netop da dyrene – fortumlede og forskræmte efter den lange transport – ankom fra Holland. - De NÆGTEDE simpelthen at gå ud i regnen de tre-fire meter, der var hen til staldindgangen. Vi endte med mere eller mindre at bære dem ind. Barbara ryster på hovedet: Sikke en start!

Gamle geder og genbrug Havde gederne haft bedre forstand, havde de nok ikke strittet så meget imod. De var nemlig helt usædvanligt heldige, for var de ikke

blevet købt af Barbara og Verner Sønderby, så var de endt på slagteriet. - Det var udsættergeder. Vi fik et virkelig godt tilbud, og så var vi i gang. At holde investeringerne nede har hele tiden været et mål for familien Sønderby. For udgangspunktet med en brugt svinegård var måske ikke det allerbedste, når målet er mange malkegeder, eget gårdmejeri og en gårdbutik. Det var lidt rystende, da en mejerist vurdere, at der skulle investeres mellem 5 og 20 mio. kr. alene for at få et mejeri bygget op. Derfor er det tankevækkende, at familien Sønderby efter knapt halvandet år

står med en besætning på 144 malkegeder, (plus 130 gimmere, der skal have kid næste år), et ombygget staldanlæg, en 2x24 malkestald og et mejeri inklusiv lager, modningsog kølerum. Alt klaret for en investering, der ikke engang havde rakt til et billigt mejeri – ifølge mejeristens budgetoverslag. Det kan kun lade sig gøre, fordi hele gedeprojektet er et familieanliggende, hvor alle i familien hjælper til og bakker op. Og fordi næsten alt udstyr er købt brugt.

Fra grise til geder Hvor der før gik grise på spalter, går der nu geder. Alle spalter er taget op


grobund 

Maren på 14 og Sarah på 18 kan li’ gederne og vil gerne hjælpe ved malkningen.

for at omdanne stalden til løsdriftsstald for gederne. Spalterne gik ikke tabt. De blev nemlig stablet i midten og danner underlag for foderbordet, der er anlagt midt igennem stalden. På samme måde er malkestalden på Øselund bygget ind i en tidligere stald. Selve malkeanlægget fandt familien brugt på en gård i Nordjylland, pillede selv anlægget ned og byggede det op igen, ja, de udvidede det endda fra en 2x18 til en 2x24 ved hjælp af lidt fingersnilde. Så skulle mejeriet etableres. Her fandt familien Sønderby et gedeosteri i Harzen, som var ved at lukke ned. Herfra blev hjembragt et

>>


grobund 

fra jord til bord

Gedeflokken hentes ind til malkning to gange dagligt.

EU-godkendt mejeri med osteforme og en masse andet mejeriudstyr. Gårdmejeriet blev indrettet i den ombyggede klimastald fra svinegårdens tid. Nu mangler der kun gårdbutikken, men det er næste step!

Familiefællesskab Barbara og Verner har fem børn i alderen 8 til 18 år, og alle er vant til at hjælpe til. Om morgenen er det Verner og Barbara, som står for malkning og fodring af gederne. Resten af staldarbejdet i løbet af dagen bliver delt op i familien, men alt markarbejde på gårdens 220 ha står

Maren malkepige.

Verner og de to drenge i familien for. Maren på 14 er særligt vild med gederne, og en god dag for hende, er en dag, hvor hun om eftermiddagen malker de 144 geder sammen med Barbara. - Geder kan man snakke med og nusse, og de har personlighed, mener Maren. Dem jeg kender bedst har naturligvis navne, og de følger efter mig, siger hun smilende, mens hun rutineret sætter malkesæt på. Malketid er også kvalitetstid med mor, for under malkningen snakker de to om alting. Hvor godt Maren kender gederne, demonstrerede

hun ved sin konfirmationsfest. Barbara havde samme morgen taget 8-10 nærbilleder af gedeyvere. Ud fra dem skulle Maren som et indslag i festen finde ud af, hvilke geder yverne tilhørte. Det voldte ikke Maren nogen problemer!

Danske omkostninger I gårdmejeriet på Øselund fremstiller Barbara nu egenhændigt de skæreoste og den fetaost, som gedemælken bliver brugt til. Kunsten har hun lært på et kursus i Tyskland, og siden har hun selv eksperimenteret videre. - Jeg er meget systematisk med at notere, hvad jeg har

gjort, og hvilken slags syre og osteløbe, jeg afprøver. Man ved jo først flere uger senere, hvordan osten blev, og så er det vigtigt at have opskrift på det, der skal arbejdes videre med, forklarer hun. På kurset gik det op for hende, hvor konkurrenceforvridende den danske udlægning af EU-reglerne er. - Hvor jeg skal indsende mælke- og osteprøver, så var det en udgift, de stort set ikke kendte til i Tyskland. I Tyskland pasteuriserer man heller ikke altid mælken, men det er jeg tvunget til.

Fakta Fra grise til geder

- Gederne har personlighed, og at arbejde med dem fascinerer mig, fortæller Barbara Sønderby.

Verner Sønderby satte de 300 søer på Øselund ud i 2011, da støvpartiklerne i stalden gav ham hoste og helbredsproblemer. At slå ind på slagtegriseproduktion var ikke attraktivt. Først var smågrisene for dyre, siden kornet. Familien havde snakket om at starte en nicheproduktion fra jord til bord, og chancen bød sig så i 2011, da en økologisk nabogård kom til salg. De 24 ha økologisk jord gjorde det fra dag ét muligt at opstarte med økologi. Valget faldt på malkegeder, som Barbara i mange år havde ønsket sig, fordi hun synes, de har en passende størrelse og giver en dejlig mælk. Øselund er nu gradvist under omlægning til økologi. Barbara er ejer af nabogården, og desuden forpagter hun den del af Verners 220 ha, som er omlagt til økologi. Målet er over nogle år at lægge flere ha om til økologi.


grobund 

Om gederne og osten Racen er den schweiziske Saanen – en af de højestydende gederacer. Familie Sønderby købte 120 stk. for 1 1/2 år siden og malker i dag 144. Besætningen skal vokse langsomt, så næste år lægges yderligere 130 nuværende kid til. Der er kapacitet til mange flere malkegeder på bedriften. Gederne giver lige nu ca. 320 liter mælk om dagen. Hver anden dag laver Barbara ost. De færdige skæreoste og fetaoste afsættes til en grossist, der leverer til restauranter og cafeer. Desuden kan ostene fra Øselund købes på Endrup Andelsmejeri og i gourmet-butikken Hr. Skov i Blåvand.

Landbrugspraktik førte til ægteskab Barbara er født og opvokset i Tyskland, og hun var bare 18 år, da hun i 1991 søgte og fik plads som landbrugspraktikant hos den veletablerede ungkarl, Verner Sønderby. Trods en lidt stor aldersforskel, så udviklede relationen sig til et kærlighedsforhold, og selvom Barbara returnerede til Tyskland, så kom hun i ferierne tilbage og siden 1993 har hun været her permanent. Verner og Barbara blev gift i 1994 og har børnene Sarah, Henrik, Maren, Bjarne og Bertha.


grobund 10

nyetableret

”Jeg vil ikke gøre Sabine til landmandskone. Hun er vokset op med Villa, Vovse og Volvo, så derfor bor vi i et bysamfund”

Ny landmand bor i byen Ungt par udfordrer traditionen med at bo på gården. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Casper Berg Olesen, 24 år, er nyetableret svineproducent på Ribekanten. Men han ser på erhvervet med nye og unge øjne, og han vil så vidt muligt undgå at falde ind i den traditionelle landmandsrolle. For eksempel vil han ikke bo på den bedrift, han lige har købt. Han og kæresten Sabine købte derfor samtidig med landbrugsejendommen et mindre nedlagt landbrug klos op af Hviding. Her har de slået sig ned – 10 km fra Caspers nye arbejdsplads. - Hvorfor ikke? Jeg er selv vokset op i en ”osteklokke”

isoleret fra naboer. Sådan skal mine børn ikke have det. De skal bo i et bysamfund, hvor vi er tæt på kammerater, børnehave, skole, købmand osv. Caspers beslutning indvarsler nye tider i landbruget. Unge landmænd kan ikke i dag forvente, at deres kærester drømmer om at være landmandskoner, mener han. - Min kæreste ved, at jeg kommer til at arbejde meget, og så vil hun ikke sidde ensom og isoleret i et stuehus langt ude på landet. Hun vil være, hvor der er mennesker omkring hende. Det er perfekt for mig også. Når jeg har været i bad og er taget hjem, så har jeg sluppet det fysiske arbejde, erklærer Casper beslutsomt.

Sundt at bo i storby Beslutningen om at skille landbrug og bolig ad modnedes, mens han og Sabine det seneste 2½ år har boet i den ejerlejlighed i Århus midtby, som Casper købte som 22-årig, da han i tre år havde været driftsleder på sin fars sogård. - Du opdager, at mange folk i byen har et meget negativt billede af landmænd. Efter min mening, så er det et image, vi kan gøre noget ved som landmænd, hvis vi bliver bedre til at snakke godt om vores erhverv. Desværre går mange byboere rundt og tror, at landmænd altid brokker sig, og oven i købet er onde ved dyrene og skader naturen. Jeg har bare bestemt, at folk skal have et andet billede af mig, for jeg tror, det her erhverv

har en vildt god fremtid foran sig – og det vil jeg være ambassadør for.

Fakta Casper er 24 år, uddannet agrarøkonom i 2012. Har været driftsleder i tre år på sin fars bedrift samt farestaldsleder i syv måneder på Tanderupgaard ved Aarhus med 1.400 løsgående søer i store kombistier. 14. juni overtog han en bedrift med 650 søer med produktion af 30 kg grise samt 6.800 slagtesvin årligt. Fra 1. september lejer han desuden alle stalde hos faderen, Flemming Olesen (600 søer med 30 kg grise og 8.500 slagtesvin (UK-grise) årligt). Casper har seks ansatte i staldene. Flemming forestår markdriften på sine egne 150 ha og Caspers 170 ha. I praksis drives de to bedrifter sammen, men parterne ejer hver deres del. Alle stuehuse på de otte produktionsenheder er beboede.


grobund 11

Det er derfor velovervejet, at Casper udfordrer traditionen med at bo på gården. Ved at bo i et bysamfund viser han, at landbrug er et erhverv som ethvert andet. - Jeg ser mig selv mere som virksomhedsleder end som landmand. Min virksomhed er lige nu fordelt med dyr i stalde otte forskellige steder, 10 km væk, men med en god logistik. En rundtur er klaret ved at tilbagelægge 25 km. Hvordan har omverdenens reaktion været? - Min bankrådgiver knurrede lidt, da jeg fortalte, at de

også lige skulle finansiere et hus, jeg havde købt. Jeg sagde det lige efter, at gårdhandlen var faldet på plads. Men det gik da i orden. Og venner og kolleger? - Det kom nok ikke så meget bag på dem. De var ikke overraskede over, at hvis strømmen går i én retning, så går Casper modsat, griner han. Heller ikke om nogle år, når produktionen efter planen er udvidet og samlet på færre enheder end i dag, vil Casper og Sabine flytte ind i et stuehus på bedriften.

Lettere end man skulle tro Casper oplevede det at få lov at låne penge til at købe gård som lidt af en eksamen. En eksamen han bestod. Selvom spilfægterierne forløb hen over tre måneder, og parterne til tider stod stejlt over for hinanden, så var banken hele tiden positiv. - De sagde til mig, at jeg var blandt de 10%, som var bedst egnet til at etablere mig. Men de var ikke specielt grundige i at tjekke mine forhold. De fik egentlig bare mit CV og tjekkede

et par af mine referencer. Casper holdt oplysningerne om sin opsparing og friværdien i lejligheden i Aarhus lidt i baghånden – men han blev aldrig spurgt om det, og det undrer ham lidt. Til gengæld forsøgte banken at skyde hans budget ned. Men det stoppede, da driftsøkonomen i Jysk Landbrugsrådgivning nåede frem til samme resultat. - Det bekræftede ligesom, at jeg godt selv kunne finde ud af at lave et budget.

Caspers gode råd til dig, der vil købe gård l

Vær dig selv – selvtillid er en grundsten

l

Ha’ en vision. Du skal vide, hvad du vil med din bedrift.

l

l

l

l l

Vurdér nøje, om den bedrift, du overvejer at købe, passer ind i dine fremtidsperspektiver! Vær taktisk i forhandlingerne – og vær tålmodig. (Caspers købsforhandlinger forløb over tre måneder!) Du bliver sat under pres, så det er vigtigt at være rolig og ikke lade sig forvirre. Vis at du følger med, og at du har forstand på det, du udtaler dig om. Brug en sparringspartner – gerne én til det faglige og økonomiske, og en anden til det følelsesmæssige og det personlige.

”Jeg ser mig selv mere som virksomhedsleder end som landmand”


grobund 12

nyetableret

Den ultimative test Mads Krogh er en af de efterhånden sjældne nyetablerede mælkeproducenter. 1. marts overtog han Østergaard med 225 køer.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

- For mig er det at blive selvstændig den ultimative test. Det var nemmere bare at have et 7 til 4 job, men jeg vil gerne bevise over for mig selv, at jeg er god nok til at få succes med mit eget. Mads Krogh er den 29-

”Østergaard var veldrevet og bar ikke præg af, at den havde været i konkurs et helt år”

årige nye ejer af Østergård i Sejrup ved Give. Banken ville have en ny mand ind på den nødlidende gård, og det blev Mads, der slap gennem nåleøjet. - Det er jo sådan det fungerer i dag. Bankerne har en lille pose penge til nyinvesteringer, og dem forsøger de så at bruge, så de tjener nogle af deres tabte penge hjem. Der er ekstremt lille sandsynlighed for, at man som førstegangskøber kan låne penge til at investere

i noget, banken ikke har penge på højkant i, funderer Mads. Det var lettere at komme igennem med hans projekt, end han havde regnet med.

Der skal være ro på! - Jeg ved ikke… jeg må jo have gjort det rigtige. Jeg lagde et stort arbejde i at præsentere mine planer. Det betyder alt, at man kan fremlægge et budget, der er troværdigt, og som kan overholdes! Budgettet skal

være rimelig pessimistisk, for man må for alt i verden ikke komme i en situation, hvor man i den første tid får brug for flere penge end budgetteret, advarer han. Banken forlanger, at der er ro på, og det har han forsøgt at imødekomme ved i budgettet at tage højde for en stor del uforudsete udgifter. Mads så i årene op til købet på flere ejendomme, men han valgte lige præcis Østergaard, fordi den var


grobund 13

Mads’ gode råd til dig, der vil købe gård ”De dyre montører skal holdes fra døren!”

l l

l

l l

l

l

l

veldrevet og ikke bar præg af, at den havde været i konkurs et helt år. Ejendomme, hvor køerne så lidt træls ud, hvor der ikke var strøet, og hvor der var andre små synlige tegn på forsømmelse, blev omhyggeligt valgt fra. - Når man kan se, at noget halter, så tænker jeg altid på alt det, man ikke lige ser, men som helt sikkert også er galt. Den slags vil hurtigt plukke en ny ejer for den første million kroner, mener han.

Gennemgå ejendommen grundigt Ha’ altid en kollega eller lignende med, og brug gerne flere timer. Lav baggrundstjek ved dyrlæge, inseminør og planteavlskonsulent. Fx fik en kammerat en rigtig grim oplevelse, da han som ny ejer opdagede, at en del af gyllemængden var fiktiv. I virkeligheden var gyllen kørt væk. Når du bliver interesseret i en ejendom, så lad den ligge ”i skuffen” i 10 dage. Det er købers marked, og man skal ikke foretage sig noget overilet. Tro på dine egne evner. Ellers kan du ikke overbevise kreditorerne. Når du er til møder med bank og kreditforening, så før selv ordet. Forbered dig godt og hav dine argumenter klar. Det er et rollespil, og du skal være tillidsvækkende. Find en god uvildig rådgiver, som har erfaring med nyetablering. Du får brug for rådgiverens netværk. Skab dit eget netværk. Det er guld værd at kende andre nystartede selvstændige. Undervurdér ikke arbejdsmængden det første år. Alt er nyt, der er ikke indarbejdet nogen rutiner, og måske er det helt nye personale. Husk at budgettere med tilstrækkelig hjælp!

Ingen udvidelser Hans strategi er at fastholde den nuværende produktion med 225 køer og undgå større investeringer. En godkendelse til udvidelse, som den foregående ejer havde fået, er lagt på hylden. Der skal dog etableres et nyt staldafsnit til ungdyr og opstartshold, og med en særlig kælvningsafdeling – et projekt til ca. en million kroner. Mads lægger mange arbejdstimer på gården. Han anslår, at hans gennemsnitlige ugentlige arbejds-

tid er på 80-90 timer. Men det er ikke nyt for ham at bestille noget. I 10 år har han målrettet arbejdet på at samle den opsparing, der gav ham adgang til at låne til en gård. Han er meget bevidst om den signalværdi, det havde over for banken, at han havde penge at investere – selvom beløbet reelt kun betød lidt i budgettet. Der fulgte ikke noget personale med, da Mads overtog gården, så han har ansat tre medhjælpere – to danskere og en udlænding. Maskinstationen klarer det

tungeste markarbejde, og så tager Mads selv det sidste, så han havde tre meget hektiske uger i foråret. Men effektiviteten SKAL være i højsædet. - Jeg skal overleve ved at få det sidste med i alle krogene. Jeg satser på, at alle de daglige opgaver i stalden er delt ud, så medarbejderne klarer de helt faste rutiner. Så skal jeg have tid til alt det uforudsete og til alt vedligehold og reparationer. De dyre montører skal holdes fra døren!


grobund 14

ondartet lungesyge

Medicinsk sanering reddede besætning Et tab på 2.000.000 kr. blev afværget med en investering på 200.000 kr. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Fakta Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae, og kaldet AP,) er en smitsom form for lungebetændelse, der kan angribe alle aldersgrupper af svin.

Sidste år blussede et mangeårigt problem med ondartet lungesyge så voldsomt op hos Kim Heiselberg ved Lyne, at dødeligheden steg helt uacceptabelt hos klimastaldgrisene. Grisene bukkede under lige omkring de 2530 kg – altså lige før eller lige efter levering til Kims aftager. - Vi forsøgte at vaccinere og medicinere, men lige lidt hjalp det på smittetrykket. Vi var oppe på at bruge 40.000 kr. om MÅNEDEN på medicin fra juni til september, husker Kim. Umiddelbart virkede en sanering som den eneste løsning, men at slagte hele besætningen og lukke ned i en periode ville koste to mio. kr. En noget uoverskuelig beslutning, og Kim følte et stort pres, for den utilfredse aftager måtte også med i betragtning. Nu 10 måneder senere viser Kim Heiselberg glad

g n i r a v e b p o o l i s g o r a t n e v n i g æ v K Orla Hansen A/S . www.orlahansen.dk . Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm . Tel. +45 97 37 30 33 . Fax +45 97 37 15 74

rundt i staldene på ejendommen, hvor dyrene trives og dødeligheden i klimastalden er reduceret til et absolut minimum på under to procent.

Forsøgsprojekt Et helt tilfældigt møde med en kollega fra en avlsbesætning i november førte nemlig til, at Kim Heiselbergs besætning kom med i en snæver gruppe på 10 besætninger, som blev udtaget til et projekt med medicinsk sanering. Kollegaen havde hørt om det, og foreslog Kim, om det kunne være noget for ham? - Jeg tog affære lige med det samme og var så heldig at komme med som en af de sidste, og det hele kom på plads i løbet af 24 timer. Heldigvis kunne jeg leje en farestald i nærheden, og smågrisene blev flyttet til en slagtesvinestald, jeg allerede havde lejet, fortæller han. De skrappe betingelser for at komme med var blandt andet, at alle dyr under 10 måneder skulle væk fra besætningen, at søerne forud skulle vaccineres to gange mod ondartet lungesyge, og at besætningen ikke måtte få nye dyr ind 90 dage efter medicineringen. - Det var en enormt hård tid. Flytningen af 3.600 smågrise og 150 søer var en kæmpe planlægningsopgave, og så måtte vi håndfodre søerne i de mange uger, de var flyttet ud i en


grobund 15

Ìldre stald uden fodersystem. Det var ogsü et stort og modbydeligt arbejde at højtryksrense 5.000 m2 stald, sü der var rene stalde, nür dyrene kom smittefrie tilbage, siger Kim. Han opgør omkostningerne som 50.000 kr. til ekstra lønomkostninger, 160.000 kr. i medicin og 20.000 kr. i staldleje. Men det skal holdes op imod det tab pü 2.000.000 kr., som en traditionel sanering ville have kostet.

Masser af prøver Bag forsøget med den medicinske sanering stür Videncenter for Svineproduktion. I de 10 besÌtninger er dyrene behandlet med Baytril, som har den egenskab, at den rammer büde ondartet lungesyge og mycoplasma. Myndighederne er yderst restriktive med tilladelserne til at bruge Baytril pü grund af risikoen for resistensproblemer. Kun hvis der ikke viser sig resistensproblemer, er der forventninger om, at svineproducenter vil fü en – begrÌnset – adgang til at bruge Baytril i forbindelse med saneringer. Derfor følges forsøget nu op med gødningsprøver fra 25 søer i et ür, og 15 pattegrise følges helt til slagtning. Senere følger en

rÌkke blodprøver i besÌtningen, men der vil gü müneder, inden Kim kan gøre sig hüb om at kunne opnü SPF-status. Endnu er det for tidligt at vurdere den fulde konsekvens af saneringen, men for Kim og hans medarbejdere er der en verden til forskel pü sidste sommer og nu, hvor dyrene er fri for ondartet lungesyge og mycoplasma. - Menneskeligt er det meget motiverende, at man ikke skal gü og frygte, om grisene er døde i morgen. Det giver en ro over tingene, og nu kan vi langt om lÌnge se frem til at kunne producere det, vi hele tiden har hübet pü, siger svineproducenten fra Lyne, der har genvundet optimismen. Efter saneringen har han oplevet en produktionsfremgang, sü der nu produceres 34 grise pr. ürsso, og samtidig afregnes grisene nu til en højere pris, da smittefrie dyr er mere vÌrd.

�Før frygtede vi hele tiden, at der var døde grise i morgen�

5.000 m2 stald mütte tømmes og højtryksrenses i forbindelse med saneringen.

 

LEVERANDĂ˜R AF SPECIALISTVIDEN OG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

      

     

Infarm A/S           



Infarm A/S           

grobund_annonce_2013_newholland-plov.indd 1

09-08-2013 09:12:35


grobund 16

demodag med opfølgning

Arrangement Den 24. oktober kl. 10.00 vil der igen være fremvisning hos Søren Broch, hvor vi gennemgår alle forsøgsafsnit. Jysk Mark & Miljø glæder sig til at se rigtig mange interesserede landmænd denne dag. Vi afslutter med pølser, øl og vand.

Marie Uth fortalte på demodagen om forskellige efterafgrøder til udlæg i vårbyg.

Efterafgrøder med effekt – som ikke koster kassen Efterafgrøder kan blive en indtægtskilde – men kun hvis man gør sig umage.

TEKST Jens Nygaard Olesen Planteavlsrådgiver Jysk Mark & Miljø Tlf. 76 60 23 56

Instrument til mere kvælstof

Udgifter med usikker gevinst

Det er en kendsgerning, at efterafgrøder af landmænd opfattes som drilleri, chikane, ondskab mv. fra vore lovgiveres side. Men på efterafgrøde-demo-dagen 2. august viste de 50 deltagere, at de er optaget af at finde ud af, om man kan tjene penge på skidtet.

- Det var tydeligt at mærke, at landmændene var optaget af rent faktisk at få gavn af efterafgrøderne. Det er jo ikke sjovt at have haft alle udgifterne, hvis man ingen gevinst får, fortæller planteavlsrådgiver Marie Uth. Jysk Mark & Miljø betragter efterafgrøder som et

Hvad indeholder dit grovfoder? Udtag selv prøver af dit grovfoder ENSILAGEBOR

med 1700 W el-motor

Kr. 5.420

Kr. 15.185

Ved bestilling inden den 15.9. gives der 10% rabat

Vi fylder ikke meget, men vi er vanskelige at komme udenom!

Alle priser er excl. moms

Markedsvej 1 • 6650 Brørup • 75 38 17 44 • www.froesalget.dk

Endnu er det for tidligt at konkludere, om den ene udlægsmetode er at foretrække frem for den anden. Den ene landmand kan fx etablere en meget fin efterafgrøde ved at udså den før høst i en kornafgrøde – mens samme udlægsmetode helt mislykkes hos en anden. Planteavlsrådgiverne er dog enige om, at jo før efterafgrøden etableres, jo bedre er den til at opsamle overskydende kvælstof i jorden. Man ved også, at græs udlagt i vårsæd er en sikker teknik. Olieræddike som efterafgrøde er mere usikker, men til gengæld er der stor gevinst, hvis man gør sig umage og det lykkes at holde omkostningerne nede.

Den 24. oktober kan man rigtigt se forskel på, hvilke udlægsmetoder og arter, der har virket bedst i demoarealet. Ses vi til opfølgning hos Søren Broch?

Hvis du vil vide mere, så kig ind på vores hjemmeside: www.froesalget.dk

a.m.b.a

Valg af udlægsmetode

Få svar på, hvad der virker

ENSILAGEBOR

2,5 m med T-håndtag

instrument til at få mere kvælstof til afgrøderne. En veletableret efterafgrøde kan i efteråret opsamle op til 50-60 kg N pr. ha. Derudover virker efterafgrøder strukturforbedrende.

Fakta Kostprisen på etablering af efterafgrøder er på mellem 200 og 400 kr. pr. ha. Gevinsten varierer fra nul og 450 kr. pr. ha.


grovfoder

grobund 17

Vigtige datoer 30. august   Faste affaldsprodukter/husdyrgødning må efter høst udbringes på marker, hvor der er afgrøder samme vinter. Det er tilladt at udbringe ensilagesaft efter høst og frem til den 31. oktober på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd. 

31. august

Jysk Majsdag – så er du opdateret! Er du nysgerrig på de nyeste forsøgsresultater i majs? Så kom til Jysk Majsdag tirsdag den 17. september kl. 10 hos Freddy Lauridsen, Lindgårdsvej 6, 6800 Varde Klimaet i år har været en del bedre for majsen først på sæsonen, og det har bevirket, at vi ligger på niveau eller over 20 års-gennemsnittet for majsvarmeenheder. På de velgødede og vandede marker tegner majsen således til at blive væsentligt tidligere moden og med et højere udbytte end sidste år. På Jysk Majsdag bliver der derfor mulighed for at se majssorterne under helt andre forhold end sidste år, som var både vådt og koldt.

Det diskuteres i år meget, om majs generelt skal svampesprøjtes mod bladsvampe. En omkostning løber let op i 4-500 kr. pr. ha. I forbindelse med det store majssortsforsøg er der formentlig nye argumenter til diskussionen, når de anlagte parceller med svampesprøjtning i udvalgte sorter under pløjede forhold nu kan vurderes.

Selvforsyning til højtydende Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug og konsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning sætter desuden fokus på høj selvforsyning med forskellige majsprodukter til højtydende køer.

Betingelser for tæt lavt plantedække skal være opfyldt. Hvis ikke det er muligt, så husk at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen. 

1. september Frist for at søge om kompensation for forbud mod dyrkning indenfor 25 m ved vandboringer. Ansøgning sendes til vandværket.    Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2012/2013.   Frist for at søge om tilskud til investeringer i nye grønne teknologier på jordbrugsbedrifter.

17. september Frist for at søge om tilskud til investeringer i nye grønne teknologier på økologiske jordbrugsbedrifter.

20. september Efter denne dato må mellemafgrøder nedmuldes. 

Danish Agro er vært ved drikkevarer og sandwich.

vig

tion i Hejns a r t s n o m e d js a m sk også

gvej 51 i Hejnsvig Mads Kragh, Gilbjer s ho n ne toder og tio ra st e udbringningsme Ved majsdemon gylle med forskellig rmere på et svar på, hvort ag br ud i jun i r e næ blev de r gylle, for at komm forskellige mængde dst i majsen. s be den bliver set på dan gyllen udnytte ent, hvor der desu em ng ra gi ar tte de d størrelse, grubnin Nu følger vi op me d betydningen af frø me et øg rs fo af e resultatern lse. ukrudtsbekæmpe vækstsæsonen og ber kl. 10.00. ag den 25. septem majsen. Ny majsdemo onsd e efterafgrøder i d for at se forskellig he lig jyske! dt mu mi re t væ de i så js Der vil og dyrkning af ma om g rin te da op l re Kom og få en gene al datoen opfatfølgningsdagen, sk op på js ma et st hø d vores hjemmeside NB. Da der vil blive derfor godt øje me udvikling i majsen ld Ho e. nd ive sg tes som retning ver flyttet pga. arrangementet bli rk med hensyn til om Arrangør: Jysk Ma og vejret!

Forbud mod at udbringe husdyrgødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgræsning, på græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning må først ske fra den 1. marts. 

3. september

Sprøjtning mod bladsvamp?

Hu

Frist for at indberette alternativer til pligtige efterafgrøder samt alle udlagte pligtige efterafgrøder.

30. september Frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter. Frist for at efterså ”huller” i plantedækket på udyrkede landbrugsarealer  Den forlængede planperiode slutter    

14. oktober

Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs. 

20. oktober Efter denne dato og frem til 15. november må fast husdyrgødning udbringes på arealer med lovpligtige efterafgrøder og forud for en vårafgrøde, når det nedbringes inden seks timer efter udspredning. Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Gælder ikke for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. 


grobund 18

marken i fokus

Produktionsrådgivning Mark Fire faglige profiler er udpeget som produktionsrådgivere inden for planteavl

TEKST Hans Jeppe Andersen Chef for Jysk Mark & Miljø Tlf. 76 60 21 70 Efter en årrække med stærk forøget fokus på indsatsen i stalden, er det lykkedes for rigtig mange landmænd at opnå forbedringer i produktionen. Det har medført markant bedre økonomiske resultater. Der skal imidlertid mere til, og derfor skal marken nu have samme intense opmærksomhed.

Fokus giver resultater Produktionsrådgivning Mark har som mål at styrke fagligheden i planteavlen og derved skabe

en økonomisk effekt på bundlinjen. Det sker ved et forpligtende samarbejde omkring markdriften, hvor marken, afgrøderne, maskiner og prioriteringer får større fokus for at skabe forandring og fremdrift. Og som gennem overblik og konsekvente handlinger sikrer bedre resultater og bedre økonomi. Vejen går gennem engagement mellem rådgiver og landmand. Her spiller faglighed, ihærdighed og overblik en afgørende rolle. Effektsikring er derfor en meget væsentlig del af produktionsrådgivningen. Vi tror på, at det vi måler, og det vi taler om, det er også det, vi har størst succes med. Det betyder to ting: hyppige besøg i vækstsæsonen og en ihærdig indsats for at måle udbytter, så vi kan lære af det vi gør.

Sæt mål og følg op De seneste års erfaring med at skabe store forbedringer af driften kan koges ned til følgende hovedpunkter: l Beslut dig for at gå på jagt efter penge i marken. l Find en god sparringspartner, der interesserer sig for, hvad du laver. l Sæt klare mål – vær meget konkret omkring udbytter. l Følg op undervejs, og vær ærlig omkring hvordan det går. Lær af det. l Hold hele tiden fokus på økonomien.

opmærksomhed. Omvendt er det lige nu, at kimen til næste års succes lægges, så tidspunktet for at komme i gang er faktisk optimalt.

Produktionsrådgivere i Jysk Mark For at styrke indsatsen har Jysk Mark samlet en gruppe af produktionsrådgivere, som sammen med landmanden skal sikre det nødvendige fokus og skabe den ønskede forandring. Erik Helbo Bjergmark Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk

Marken skal have større fokus i næste sæson Høsten er planteavlerens eksamen. Trods prisdyk i skrivende stund, er der stadig meget at gøre. Det kan være svært at lægge planer for store forandringer, her mens høst og såning af næste års afgrøder tager al

LandSyd I/S

Michael Troelsgård Tlf. 76 60 23 59 mtn@jlbr.dk

Finn Poulsen Tlf. 76 60 23 91 fpo@jlbr.dk

Jesper Kjelde Tlf. 76 60 21 69 jjk@jlbr.dk

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Nummerplade FORAN Et medlem har fået en bøde, fordi han havde anbragt traktorens nummerplade bagpå. En indregistreret traktor skal have nummerplade både for og bag (hvid nummerplade med rød kant). En godkendt traktor behøver derimod kun én nummerplade (hvid med sort kant), men den SKAL være monteret foran på traktoren.


grobund 19

PollenPlus® hybrid - værnet mod meldrøjer!

PALAZZO Når det gælder stabilitet på højt niveau Følg vores dyrkningsanbefalinger på www.kws.dk

www.kws.dk

KWS Scandinavia A/S, Lysholt Allé 10, 7100 Vejle / E-mail: claus.nymand@kws.com / Mobil +45 2321 5974


grobund 20

rabat

Spar penge på hjælp til sprøjtejournal Frem til den 15. september har du mulighed for at spare på udgifterne til indberetning af sprøjtejournal. Det betaler sig! Foto: Torkild Birkmose

TEKST Lis V. Kristensen Sekretær Tlf. 76 60 23 98

Sprøjtejournal for perioden 01.08.2012–31.07.2013 skal indberettes senest 31. marts 2014, men den kan med fordel indberettes allerede her i efteråret, hvor din planteavlskonsulent har bedre tid. Efter nytår er der som bekendt stor travlhed med indberetning af gødningsregnskab, an-

Fakta Sprøjtejournalblokken kan købes ved henvendelse til din planteavlskonsulent eller sekretæren i Jysk Mark på tlf. 76 60 21 00 – pris 50 kr./blok.

søgning om enkeltbetaling samt markbesøg. Vi har derfor besluttet også her i 2013 at give rabat, så hvis du afleverer sprøjtejournalen inden 15. september 2013, får du arbejdet lavet til 500 kr./time.

Anskaf en sprøjtejournalblok Som hjælp hertil har Jysk Landbrugsrådgivning udviklet en sprøjtejournalblok, hvor du løbende kan føre dine sprøjtninger. Blokken er med gennemslag, hvor den hvide original sendes til planteavlskonsulenten, og det gule gennemslag opbevares på

s Jordbrugskalk s Industrikalk s Foderkalk s Havekalk Kongerslev Kalk A/S 9293 Kongerslev Tlf. 9833 1377 www.kongerslev-kalk.dk

ejendommen som sprøjtejournal. Man kan med fordel have blokken liggende i traktoren og notere hver gang, man har fyldt en tankblanding, dvs. man ved, hvad der er fyldt i sprøjten og hvilke marker og delarealer, det er kørt ud på. Efterfølgende er det nemt at tjekke og indberette for konsulenten.

Journalen skal føres løbende og senest syv dage efter anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Journalen skal være tilgængelig i fem år. Besiddelse og anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler og krav om sprøjtejournal indgår i krydsoverensstemmelsesreglerne.

Jordprøver NU! Kender du din jord og jordbundstal lige så godt som dine dyr eller maskiner??? Er svaret nej - så bør du gøre noget ved det i en fart. Forudsætningerne for at opnå en optimal afgrøde i 2014 er at udtage jordprøver og få analyseret jorden for pH og grundstofferne P, K og Mgt og i nogle tilfælde Cu. Jordprøver og dertil kalkning er områder, som bliver taget for lempeligt, for på arealer, hvor reaktionstallet (Rt) ikke er optimalt, kan afgrøden nemt blive påvirket til kun at yde 50% af optimum. Skal gødskningen og i det hele taget væksten af den kommende afgrøde tages alvorligt, skal jordprøver udtages og analyseres inden sædskifte og gødningsplanlægningen går i gang. Og det er faktisk nu. Bestil derfor enten GPS jordprøver (meget præcise) eller almindelige jordprøver nu, når jorden bliver fri til udtagningen. Yderligere udlåner planteavlskontoret også spyd samt æsker til selvudtagning. Har man ikke fået taget jordprøver de seneste fem år, så er det absolut tid nu!


find potentialet

grobund 21

Nu kikker landbruget fremad I efteråret vil der blive talt meget om at ”Ta’ stilling, ta’ handling” ude på bedrifterne

TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50

Baggrunden er, at den økonomiske krise har tvunget mange landmænd til at tænke og handle kortsigtet – og dermed glemme de langsigtede mål. Samtidig føler mange sig jagtet at kreditorer, og oplevelsen af selvstændighed og frihed er lille. At situationen er blevet sådan i et land, hvor vi har

Europas mest moderne produktionsanlæg og masser af verdensrekorder i produktivitet, effektivitet og i lav miljøbelastning er temmelig paradoksalt. I Jysk Landbrugsrådgivning tror vi stadig fuldt og fast på, at erhvervet har en fremtid, og at det enkelte landbrug har nogle uudnyttede potentialer. Dem skal vi sammen finde, og det er målet for det landsdækkende rådgivningstiltag, som vi altså kalder ”Ta’ stilling, ta’ handling” – og hvor vi kikker fremad! Vi vil sætte landmanden tilbage for bordenden, hvorfra han kan styre bedriften ud fra konkrete handlingsplaner og en effektiv plan for opfølgning.

Løsningerne er ikke enkle, men i den kommende tid vil du møde rådgivere fra Jysk Landbrugsrådgivning, som i forskellige sammenhænge vil udfordre dig på dine mere langsigtede forventninger og dine mål for dig selv og din virksomhed. Denne indsats – sammen med Landbrug & Fødevarers hårde arbejde for bedre rammebetingelser – skal skabe en bedre konkurrenceevne i erhvervet. Glæd dig til at høre mere om ”Ta’ stilling, ta’ handling”.

Lovpligtig digital postkasse til virksomheder Den 1. november 2013 bliver det lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en potkasse til Digital Post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på Virk.dk.

TEKST Kirsten Gorm Pedersen Sagsbehandler Tlf. 76 60 22 52

Med en digital postkasse går du ikke glip af vigtige meddelelser om fx syge-

dagpenge, straffeattester, bilsyn og årsregnskab. Den digitale postkasse får samme status som din fysiske postkasse. Det betyder, at du har ansvar for at læse den digitale post, der lander i postkassen. Digital Postkasse til virksomheder, foreninger mv. vil spare samfundet for knap 400 mio. kr. om året – til glæde for både borgere og virksomheder.



Gode råd: l

O  pret postkassen allerede nu, så I kender funktionerne, inden postkassen bliver lovpligtig.

l

D  in virksomhed skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter jeres postkasse. Bestil den nu – der kan være ventetid. Læs mere og bestil via Virk.dk/ postkasse.

l

U  dpeg en administrator, der opretter postkassen og uddeler brugerrettigheder.

l

B  rug hjælpen på Virk.dk/postkasse.

l

Kontakt din revisor for mere information eller hjælp til oprettelse.


grobund 22

? pandoras æske

Landmænd stoler ikke på banken Især de mindre pengeinstitutter er nødt til at genvinde landmændenes tillid – mistilliden skader begge parter og skubber kunderne i retning af de store banker. miske dispositioner er en vigtig del af det at drive landbrug.

Negativt syn TEKST Per Sveistrup Direktør i JL Finans & Råvarer Tlf. 76 60 23 48 Når jeg bruger tid på at skrive dette indlæg, skyldes det, at jeg hver eneste dag møder landmænd, der fortæller mig, at de ikke kan stole på banken eller dens rådgivere. Mange er af den opfattelse, at banken udelukkende plejer egne interesser, og mange historier i pressen bekræfter landmanden i den antagelse. Denne mistillid er ikke kun til stor skade for banken men også for landmanden, der har behov for et velfungerende samarbejde med banken. Landmandens adgang til finansiering og sparring omkring økono-

Nu hvor det ser ud til at finanssektoren for den største del er på vej ud af finanskrisen, er nyhederne stadig fyldt med historier om pengeinstitutter, der har bevæget sig ud i handlinger, som reelt ikke tåler dagens lys. Desværre forstærker det mange menneskers negative syn på sektoren. Dårligt nok er blækket tørt før den ene historie om en banks kritisable adfærd bliver afløst af en ny. I sommer er Danske Andelskassers Bank kommet under luppen af Jyllands Posten og lige som i Pandoras æske, bliver der ved med at komme ulykker og dårligdomme ud. Der er historier om banker, der indbyrdes aftaler at

købe hinandens aktier, for kunstigt at holde kursen oppe. Det svarer til, at man snyder med termometeret på en syg person, men det gør jo ikke personen mindre syg. Det har jo også vist sig efterfølgende, at disse banker var ude i store problemer, og nogle er lukket. Tønder Banks salg af ansvarlig indskudskapital i form af hybride obligationer til sine kunder, kun kort før den blev lukket og overtaget af Sydbank, er desværre et af de mere skræmmende eksempler på, at en banks ledelse enten ikke har styr på sin egen situation eller prøver at give omverdenen et falsk billede af dens finansielle situation. For obligationskøberne endte det heldigvis godt, da Sydbank efter overtagelsen valgte at betale pengene tilbage til køberne.

Men der tegner sig et billede af, at når en banks eksistens er truet, er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad man finder på i forsøget på at redde situationen.

Aktiesalg inden lukketid Da aktier i de mindre pengeinstitutter generelt ikke er interessante for andre end kunderne i banken, er der ingen, der bemærker, at der lige inden lukketid bliver handlet nogle ganske få aktier, hvor aktiekursen nemt kan springe flere procent højere. Et godt eksempel på disse sene handler er Østjysk Bank, som jo også har fået pressens kærlige opmærksomhed at føle. I EBH Bank og Sparekassen Himmerland er flere deltog Fra Jysk Landbrugsrådgivning foruden Søren Elnegaard, driftsøkoledende medarbejdere blevet nomerne Thuesen Kulmback og dømt forLaust kursmanipulation. Jens Brandenborg. Dommene er anket i et sidste forsøg på at smyge sig udenom, men flere sager er

Hvad kan vi gøre for din økonomi? Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek. Vestergade 4 · 6800 Varde


grobund 23

pĂĽ vej, da samfundet krĂŚver, at ansvaret placeres. Roskilde Bank vil dog nok gĂĽ over i historien som den bank, der overskred samtlige grĂŚnser i forhold til etik og aktiekurspleje ved at presse deres kunder til at købe store aktieposter i bankens aktier og for lĂĽnte penge. Senest er Andelskassernes Bank kommet i medierne med negative historier, fordi nogle rĂĽdgivere tilbød, at banken ville finansiere kundernes køb af aktierne. I forbindelse med Andelskassens aktieemission havde man dog lagt loft over, hvor meget en enkelt kunde kunne erhverve, og grĂŚnsen gik ved 30.000 kr. Ledelsen har altsĂĽ ønsket at begrĂŚnse den enkelte investors risiko, hvilket er bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt og som trods alt taler til fordel for Danske Andelskassers Bank. Ă˜nsket var at skabe et økonomisk fundament for at kunne overholde krav til solvens, mens man i Roskilde Bank finansierede og solgte bankens aktier til kunder over en lang periode og derved skabte en unormal stor efterspørgsel – tydeligvis som ren kursmanipulation.

Smü banker er overlevelsestruede Det er oftest de største banker i Danmark, der für den negative omtale, men jeg mindes ikke historier om kursmanipulation, insiderhandel eller lignende i disse banker. Mon bestyrelser i mindre banker giver direktionen og dermed medarbejdere mere rüderum til at bøje regler, for at de rent ud sagt kan overleve konkurrencen fra de store banker? Der er ingen tvivl om, at den finansielle sektor stür med et kÌmpe imageproblem pü grund af den kritisable adfÌrd. Oven i det føler mange landmÌnd, at deres bank, pü trods af at de har brugt den samme bank i hele deres liv, svigter dem under krisen, hvor de har mest brug for banken. De smü banker, hvis eksistensberettigelse i sÌrdeleshed beror pü det nÌre tilhørsforhold, er efter min mening overlevelsestruede, hvis ikke de formür at genskabe trovÌrdigheden. Af det lokale pengeinstitut forventer man bedre service, lidt solidaritet med kunden og en forstüelse for, at en landmand kan

�De smü banker er overlevelsestruede�

FĂĽ lavet kraftfoder fra dine egne marker Kontakt DANGRĂ˜NT vedr. løntørring

Tlf. 40 17 37 88 www.dangroentproducts.dk

komme i en situation, hvor der er brug for lidt lĂŚngere snor. Her skal den mindre bank vise sin styrke. Ellers kan kunderne lige sĂĽ godt vĂŚlge at benytte

en af de store banker, der utvivlsomt har kompetence pĂĽ flere omrĂĽder, og hvor renten pĂĽ udlĂĽn oftest er lavere.

Kameraovervügning med effekt En ny Farmtest udført af Videncentret for Landbrug dokumenterer, at kameraovervügning i stalden er pengene vÌrd. MÌlkeproducenterne i undersøgelsen fortÌller, at kameraovervügningen giver overblik, letter tilsynet og redder liv, fordi det nu er muligt at følge kÌlvningerne, selvom man er ude i marken eller til sølvbryllup. Kameraet er koblet op pü smartphonen, hvorfra man fx ogsü kan overvüge robotten eller fü et hurtigt kig pü foderbord eller opsamlingsplads. KvÌgbrugerne i Farmtesten har investeret mellem 5.000 og 60.000 kr. i overvügningskameraer. Prisen varierer alt efter antallet af kameraer, type og funktionalitet. Jysk IT forhandler udstyret, tlf. 76 60 22 22.

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

Tysk kv alitet 10 ĂĽrs g s'LOBALTSALGAFFÂ’RSTEKLASSESSOLCELLER aranti FREMSTILLETEFTERTYSKESTANDARDER

s!LSIDIGEPRODUKTERTILSKRÂ?DDERSYEDELÂ’SNINGER KOMPLETTESYSTEMER BĂ?DE MONO OGPOLYKRYSTALLINSKE PANELERSAMTINVERTERS WWWCENTROSOLARCOM


grobund 24

nyt fra retssalen

Katten i affaldssækken? – Det endelige punktum

TEKST Mette Bandsholm Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 I Grobund nr. 8 fra 2011 omtalte vi en sag, hvor byretten i Kolding havde pålagt en landmand, som havde solgt sin ejendom, at betale 520.000 kr. i erstatning til køberen. Sagen drejede sig om fundet af en større mængder affald i tre nedgravede depoter på ejendommen. Byrettens dom blev afsagt i september 2011. Efterfølgende blev sagen anket til landsretten, hvor køberen af ejendommen var repræsenteret af TELLUS Advokater. Landsretten har nu afsagt dom og dermed sat et endeligt punktum i sagen.

Sideløbende miljøsag Under retssagen var det et af sælgerens hovedsyns-

punkter, at hvis der ikke var nogen forureningsmæssig risiko ved affaldet, så havde køberen ikke krav på erstatning. Køberen derimod var af den opfattelse, at den blotte tilstedeværelse af affaldsdepoter på ejendommen udgjorde en mangel – uanset om der var nogen forureningsrisiko, og uanset om affaldet var til gene for den landbrugsmæssige drift eller ej. Mens retssagen verserede for landsretten opstod der en ny problemstilling i sagen. Sælgeren valgte nemlig i januar 2012 at anmelde forureningen til Billund Kommune som miljømyndighed. Hermed håbede sælgeren formentlig, at kommunen ville beslutte, at affaldet – set ud fra et miljømæssigt synspunkt – gerne måtte blive liggende, hvor det var. Anmeldelsen fik imidlertid den modsatte effekt. Billund Kommune udstedte således i starten af april 2013 et påbud til sælgeren om at fjerne alt affald på ejendommen for

sin egen regning. Sælgeren påklagede påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet kort tid før erstatningssagens hovedforhandling i landsretten. Overfor landsretten argumenterede sælger nu, at han i hvert fald ikke kunne dømmes til at betale erstatning til køberen, så længe påbudssagen ikke var endeligt afgjort. Køberen mente derimod, at sælgeren ikke kunne forringe køberens retsstilling og spænde ben for erstatningssagen – blot ved at sørge for, at der blev iværksat en sideløbende miljøsag om affaldet.

Landsrettens afgørelse Der var under sagen gennemført et grundigt syn og skøn på ejendommen, og på den baggrund havde skønsmanden anslået den mængde af jord, som var opblandet med nedgravet affald, til ca. 2.300 m3. Den samlede mængde af rent affald var anslået til ca. 300 m3. Landsretten var – ligesom byretten – enig med

køberen i, at forekomsten af affald på ejendommen i et sådant omfang havde karakter af en retlig mangel ved ejendommen. Landsretten var også enig i, at det måtte lægges til grund, at sælgeren havde haft kendskab til affaldet, da han solgte ejendommen, og at han derfor havde forsømt sin loyale oplysningspligt ved ikke at oplyse køberen om affaldsdepoterne. Endelig var landsretten også enig i, at den miljøsag, sælgeren havde fået startet op, ikke var nogen hindring for, at køberen kunne kræve sin erstatning. Landsretten stadfæstede derfor fuldt ud byrettens afgørelse om, at sælgeren skulle betale 520.000 kr. i erstatning til køberen, og pålagde desuden sælgeren at betale sagens omkostninger for landsretten. De samlede sagsomkostninger løb op i godt og vel 200.000 kr.

Fakta Et ”halvt” (L) til TELLUS Advokater

Tlf. 2324 3631,

For at en advokat kan opnå møderet for landsretterne, skal advokaten bestå to prøvesager. Advokat Mette Bandsholm Hansen havde anmeldt den her på siden omtalte sag om det nedgravede affald som sin første prøvesag. Efter hovedforhandlingen meddelte Vestre Landsret, at hun har bestået prøvesagen. For at opnå møderet, skal hun bestå endnu en prøvesag inden for de næste fem år. TELLUS Advokater har i forvejen en advokat med møderet for landsret. Det er advokat Ellen Marie Sørensen (L).”


grobund 25

kommunalvalg

7

KÌre kandidat til byrüdsvalget 2013 Har du et budskab til de mange tusinde vÌlgere, der bor pü landet i din kommune? Med en VALGANNONCE i GROBUND kommer du direkte i kontakt med den vÌlgergruppe, der har jordbrug. Lige fra deltidslandmanden med to heste eller lidt planteavl – til fuldtidslandmÌndene, der er den bÌrende kraft i landets store landbrugsproduktion. Landbrugs- og fødevareerhvervene har stor betydning for hele Danmark, og i udkantsomrüderne bidrager erhvervet med arbejdspladser og indtÌgter, som der er hürdt brug for. Fx stammer 12% af beskÌftigelsen i yderkommunerne fra landbrugs- og fødevareerhvervene. Bestil en annonce i Grobund nr. 6 eller 7 (udgivelse henholdsvis den 18. oktober og den 15. november). Der er deadline henholdsvis den 23. september og den 25. oktober. Kontakt: Marianne Bjerre Rasmussen, tlf. 76 60 23 04 eller mbr@jlbr.dk

%ÄŻ Ä­

Planteavlsejendom v/Horne

–•Â&#x;– ’—į

Gartneri med gĂĽrdbutik

Planteavlsejendom med frijordsparceller

Nyhed

Mallevej 70, 6800 Varde

Koldingvej 33, 6760 Ribe

KÌrbøl Markvej 7, 6760 Ribe

Dejlig 3-lĂŚnget ejendom fra 1938 med fritliggende stuehus fra

PlanteavlsgĂĽrd/ gartneri pĂĽ 18,5 ha med gĂĽrdbutik og mange

Ældre moderniseringskrÌvende planteavlsejendom beliggende i

er bl.a. indrettet med vĂŚrksted, fyrrum, kontor, badevĂŚrelse,

m2 og opført i 2005 af gode, solide materialer. Til ejendommen

bestĂĽr

1859, som løbende er moderniseret. Staldbygninger pü ca. 651 m2

depotrum, hobbyrum, 2 garager samt lade. 2 maskinhuse. Stuehus pü 154 m2 med bl.a. køkken og bryggers fra 2006. Nem have med grÌs, prydbuske mv. Sagsnr. 400-0358

Kontant:

Brt./nt.:

kødkvÌg samt yderligere stald til für/geder. Sagsnr. 400-0739

ca.

44

ha,

som

er

fordelt

med

17,76

ha

pĂĽ

15,28 ha, 3,41 ha, 3,23 ha og 4,38 ha. Der medfølger 41,10 alm. betalingsrettigheder. Sagsnr. 400-0724

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE, Cand.agro

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE, Cand Agro

Allan Dichow, Statsaut. EjendomsmĂŚgler MDE, Valuar

Tlf.: 76602134

Tlf.: 7660 2134

Tlf.: 7660 2332

aeh@landbogruppen.dk

aeh@landbogruppen.dk

adi@landbogruppen.dk

Hektar: EnergimĂŚrke:

31.923/25.234

LandboGruppen JYSK ApS

LandboGruppen JYSK ApS

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf.: 7660 2333

drivhus, hvoraf ca. 2/3 er opvarmet. Løsdriftsstald pü 631 m2 til

af

hovedejendommen samt fire frijordsparceller pĂĽ henholdsvis

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

265.000

jysk@landbogruppen.dk

hører dejlig lukket have med mange hyggelige kroge. Ca. 30 m2

flotte landlige omgivelser kun 3-4 km fra Ribe by. Ejendommen

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

5.295.000

Udbetaling:

anvendelsesmuligheder. Stort stuehus med et boligareal pĂĽ 258

35,61 F

Kontant: Udbetaling: Brt./nt.:

4.250.000 215.000 26.081/21.831

Hektar: EnergimĂŚrke:

18,5 C

Kontant: Udbetaling: Brt./nt.:

5.170.000 260.000 30.323/23.641

Hektar: EnergimĂŚrke:

44 G


grobund 26

uden tilskudsfoder

Køer yder mere end forventet Økologikonsulenter til internationalt møde om sojafrie foderrationer og mælkeproduktion udelukkende på grovfoder.

TEKST Hans Lund Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 65 I det øvrige Skandinavien er der ligesom i Danmark stor fokus på ikke at importere dyrt proteinfoder, men i stedet at finde alternative løsninger, der ikke går ud over produktionen og/eller økonomien. Inden for kvægbruget er man kommet langt allerede. Der er de seneste år avlet en del hestebønner, der har et forholdsvis højt proteinindhold. Hestebønnen er der også stor fokus på hos de øvrige deltagere i den internationale gruppe af økologirådgivere, som for nylig mødtes i Finland. Hestebønnen er forholdsvis taknemmelig at dyrke, og den kan, hvis det er nødvendigt, toastes (varmebehandles), så den får en forbedret proteinkvalitet. Temaet for det netop afholdte møde var sojafrie foderrationen til malkekøer. Der findes undersøgelser,

hvor soja er erstattet med raps, uden det har kostet ydelse. Der findes til gengæld ikke mange undersøgelser, hvor soja er erstattet af hjemmeavlet protein, men flere i gruppen havde erfaringer med hestebønner som erstatning for importeret protein. Resultaterne er ikke videnskabelige, men man fornemmer, at skiftet ikke har den store konsekvens for produktionen.

Mindre kan måske gøre det, hvis der dermed ikke er store omkostninger til tilskudsfoder og korn. Skal det prøves, skal der være meget stor opmærksomhed på grovfoderkvaliteten, hvor der ikke må være brist nogen steder. Specielt blev det fremhævet, at ensileringsprocessen skal være i orden for at sikre, at der ikke nedbrydes unødigt meget protein under ensileringen.

Mælk på grovfoder

Praksis overgik teorien

Der er deltagere i gruppen, der har forsøgt sig med udelukkende at producere mælk på grovfoder. Der blev nævnt eksempler på ydelser på op til 8800 kg EKM. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er opnået med grovfoder af meget høj kvalitet, og en meget stor andel afgræsning. Det er nok ikke realistisk at producere udelukkende på grovfoder og forvente en ydelse på 8800 kg EKM.

Mange besætninger i Storbritannien bruger i forvejen intet eller kun meget lidt tilskudsfoder i forbindelse med afgræsningen. I Schweitz har man lavet forsøg med nul tilskudsfoder til malkekøer, og fundet ud af, at køerne producerede mere, end man teoretisk set kunne forvente. Jeg siger ikke, at det er den vej, vi skal gå, og da slet ikke de økologer der

har AMS, men med super kvalitet af grovfoder i de rigtige mængder, kan vores køer måske mere end vi forventer. At mødes med kollegaer fra andre lande er en super inspiration, og giver mange input, som kan bruges i udviklingen af økologien i vores område. Har du mulighed for at møde kollegaer fra andre lande, bør du gøre det. Det er med til at ”tanke” dig op med ny viden og inspiration.

”Køer, der kun blev fodret med grovfoder, gav mere mælk end man teoretisk kunne forvente”.

alle

Vi er til for

landmænd

Og det har vi været i over 115 år med succes.

Næsbjerg Foderstofforening

Varde - KNOLDEFLODVEJ Tlf. 75 26 71 66 •99Nordenskov - Tlf. 75 75 2926 84711166• .www.naesbjergfoder.dk . 6800 VARDE . TLF. FAX 75 26 73 42

Fakta Jysk Økologi deltager i et internationalt forum for udveksling af erfaringer. Initiativet er taget af Videncenter for Landbrug Økologi sammen med tilsvarende organisationer i andre lande. Der afholdes to møder om året, senest i Finland. Gruppen, Hans Lund deltager i, har til formål at udveksle erfaringer inden for dyrkning af proteinafgrøder og deres anvendelse i fodringen af vores husdyr.


hestebønner

grobund 27

Sikkert fra mark til lager Stadig flere binder an med hestebønner i sædskiftet. Men hvordan får man bedst bjærget og bragt høsten på lager?

TEKST Ida Stærk Nicolajsen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 61 I 2012 gav den våde sommer god vækst til hestebønnerne, men også en sen og vanskelig høst i det våde efterår. I år har juli være meget tør og vanding har været nødvendig. Nu tyder det på en tidlig høst sammenlignet med sidste år.

Forskellige metoder for høst Der er flere metoder for høst af hestebønner: Enten kan der høstes, inden frøene er helt modne, hvorefter bønnerne crimpes eller ensileres til grovfoder – eller man kan vente og høste, når hestebønnerne er modne. Det primære formål med at høste hestebønnerne, før de er fuldmodne, er at sikre et grovfoder af god kvalitet og med et højt proteinindhold. Herudover kan crimpning eller ensilering være en billigere løsning på grovfoderejendomme end høst og tørring af de modne bønner. Ved høst af de fuldmodne hestebønner risikerer man store udgifter til nedtørring, hvis høstvejret bliver dårligt, og man er nødsaget til at høste hestebønnerne med en høj vandprocent. Hvis der ikke er sået udlæg af græs i afgrøden, kan

man enten forsøge at så fx vinterraps som efterafgrøde ved at sprede frøene ovenpå jorden inden høst. Her er 20. august sidste udkald, og derfor ikke længere at anbefale i år. En anden mulighed for at fastholde det kvælstof, som hestebønnerne efterlader i jorden, er at lade være med at foretage jordbearbejdning i efteråret og lade ukrudtet fungerer som efterafgrøde.

Tidligt på færde Ved tidlig høst er de mest almindelige metoder ribbehøst og efterfølgende ensilering i baller eller tidlig høst med mejetærsker eller ribbehøster og efterfølgende crimpning. Begge metoder giver et godt og proteinrigt grovfoder af høj kvalitet.

Ribbehøst og ensilering Ribbehøst foretages med en mejetærsker eller finsnitter med et ribbebord påmonteret og giver en høstkapacitet på ca. 2,5 ha pr. time. Den høstede fraktion består af bælge og de øverste blade. Ribbemikset ensileret i rundballer giver et letfordøjeligt grovfoder med højt stivelses- og proteinindhold. For at forhindre saftafløb bør hestebønnerne have et tørstofindhold på 30%.

Hvis høstvejret er dårligt, og man er nødsaget til at høste hestebønnerne med en høj vandprocent, kan det være en dyr fornøjelse at tørre dem ned til en lagerfast vare med 15% vand. (Foto: VFL arkiv)

ribbebord med en høstkapacitet på omkring 2,5 ha pr. time. Hestebønnerne crimpes, tilsættes ensileringsmiddel og opbevares i f.eks. siloposer. Foderværdien af de crimpede hestebønner er mere koncentreret end ved ensilering. For at undgå tilstopning af solde og snegle skal afgrøden være overfladetør og have et vandindhold på højst 35-40%. Hestebønner crimpes bedst ved en vandprocent på cirka 30%, ved et vandindhold på under 25% kan det være vanskeligt at valse bønnerne. For vellykket crimpning uden mug og varmedannelse er det vigtigt at have rene omgivelser til håndtering og ensilering, at mængden af ensileringsmidlet passer til vægtfylde og vandindhold, og at komprimeringen og den iltfri tillukning bliver så god som mulig.

Crimpning Hestebønnerne kan høstes 2-4 uger før normalt høsttidspunkt med en almindelig mejetærsker eller med

Høst af fuldmodne hestebønner Hestebønner til modenhed høstes normalt i første

halvdel af september, når bælgene er sorte og frøene brune. Høsten er nemmest, hvis stænglen er visnet, men hvis der er udsigt til en periode med ustabilt vejr, kan det alligevel være en god ide at høste, inden stænglerne er helt visnede, selvom det betyder at mejetærskerens solde og snegle mv. efterfølgende skal rengøres for kager af saft og stængler. Hvis hestebønnerne høstes til såsæd skal tærskningen foregå meget nænsomt, da frøene let beskadiges og spireevnen herved falder. Det anbefales at høste med en lav cylinderhastighed og stor broafstand. Hestebønnerne er lagerfaste ved 15%. vand. Nedtørringen skal foregå langsomt og ved lav varme, da det tager tid for fugten i midten af frøet at trænge ud til overfladen. Hvis frøet tørres for hurtigt ned, risikerer man, at frøskallen sprænges. Anbefalingen er at tørre med højst 40°C ad flere omgange, eller ved 25°C i en længere periode.


grobund 28

studietur

Sædskifte med 18 års græsmarker På studietur til Frankrig oplevede danske økologer store forskelle – og fik ny inspiration.

TEKST Ida Stærk Nicolajsen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 61

Et besøg, der gjorde stort indtryk, var besøget hos Yannick Allard, økologisk mælkeproducent med ca. 90 malkekøer. Fransk mælkeproduktion er nem at sammenligne med dansk mælkeproduktion, som mange på turen havde et kendskab til, og derfor trådte forskelle og ligheder nu ekstra tydeligt frem. Vi bed særligt mærke i den franske landmands sædskifte. 10-18 års græs(!), majs, blandsæd af vinterhestebønner og triticale, korn og herefter igen 10-18 års græs. I forhold til danske forhold, hvor græsmar-

kerne typisk lægges om efter tre år, er den lange omlægningstid noget af en forskel. Vi så en græsmark, som havde ligget i ca. 10 år. Den så ganske vist noget tynd ud, men altså ikke tynd nok til at skulle lægges om endnu. Græsmarken styres på den måde, at græsset vokser sig langt (meget langt efter dansk standard), inden køerne lukkes på. Senere på sommeren tages der derefter slæt på marken.

”Vi gik bagover af begejstring” På rundturen på gården blev vi også præsenteret for en mark med vinterhestebønner og triticale. Uden at overdrive kan jeg sige, at vi alle sammen var ved at gå bagover af begejstring! Planterne var over 1,5 m høje og havde bælge hele vejen op ad den lange stængel.

Et eksempel på fransk sædskifte: En 10 år gammel kløvergræsmark. (Foto: Lis V. Kristensen)

Vinterhestebønnerne var dyrket i blandsæd med triticale for at stabiliserer udbyttet og minimere sygdomsangreb, særligt chokoladeplet. Den hestebønnemark blev omdrejningspunkt for mange diskussioner i bussen og flyveren.

Formålet med samarbejdet var ikke at udvide bedriften, men at de alle tre skulle have en arbejdsuge med mest mulig fritid. Hver ejer skulle malke hver tredje uge og de to øvrige uger var arbejdstiden fra 9-12 og fra 14-17.

Noget at tygge på Mest mulig fritid Over middagsbordet blev der drøftet ejerform og arbejdstid med Yannick. Han stod foran at sælge to tredjedele af ejendommen til to yngre kollegaer. Da vi spurgte om bevæggrundene, kom svaret vist bag på de fleste.

Efter fire dages tætpakket program og en nat tilbragt i lufthavn og fly, kom vi hjem med en hel del at tænke over. Vi fik bekræftet, at vi faktisk er vældig dygtige her i Danmark, men vi så også, at vi kan lære meget af at krydse grænser og se, hvordan andre gør.

Fakta Økologiske landmænd på studietur til Frankrig

Yannick Allards køer græssede på en græsmark, der ikke havde været lagt om i 10 år. (Foto: Lis V. Kristensen)

En flok på 32 økologer tog i sommer på studietur til Frankrig for at udveksle ideer og holdninger med franskmændene. På programmet var blandt andet planteavl, mælkeproduktion, bondegårdsferie og biodynamisk frugt- og vinproduktion.


personalenyt

grobund 29

Personalenyt Nyt job Pr. 1. august er Bjarke Poulsen (43 år) udnævnt til en nyoprettet stilling som udviklingsdirektør i Jysk Landbrugsrådgivning. Bjarke Poulsen vil desuden fortsat være chef for Jysk Økonomi & Strategi. Som udviklingsdirektør får han ansvar for koordinering og udvikling af rådgivning, herunder implementering og opfølgning af tværgående udviklingstiltag.

1. august indtrådte virksomhedsrådgiver Peter Christensen (35 år) og driftsøkonom Søren Strebel (36 år) som teamledere i Jysk Økonomi & Strategi. Som teamledere har de ansvar for arbejdstilrettelæggelsen i afdelingen. Hertil kommer en række kunderelaterede aktiviteter samt at de som hidtil har en kundeportefølje at passe. Laurids Knudsen (51 år) vender nu tilbage til planteavlsrådgivningen, efter at han i en årrække har helliget sig miljørådgivning af Jysk Landbrugsrådgivnings kunder. Fra 1. august er det altså på ny i rollen som planteavlsrådgiver, man vil møde Laurids. Jesper Kjelde er ansat 1. august som produktionsrådgiver i Jysk Mark, Billund.

Jesper er 37 år, uddannet planteavlstekniker, og har tidligere været ansat på Landbogården i Brørup. De seneste år har han drevet et større markbrug med specialproduktion. Han indgår i produktionsrådgiver-gruppen i Jysk Mark, som fremover skal sikre en styrket faglighed i planteavlen, og være med til at skabe økonomisk effekt på bundlinjen. Se side 18 i dette blad.

ber sit job som underviser på Grindsted Landbrugsskole ud med en stilling som økologirådgiver i Jysk Økologi i Billund. Med Anne Eriksen udvider Jysk Økologi medarbejderstaben på planteavlsdelen. Anne vil gradvis overtage en del økologiske kunder fra de nuværende økologirådgivere så der kan blive mere luft til udviklende tiltag og til at tage nye økologiske kunder ind.

1. august tiltrådte Henriette Nors (43 år) som ny svine-driftsøkonom i Jysk Økonomi & Strategi. Henriette kommer fra en tilsvarende stilling hos Centrovice. Hun er en erfaren driftsøkonom, der udelukkende arbejder med svineproducenter, og hun vil derfor kunne træde direkte ind i opgaven. Hun vil primært få base i Billund.

Farvel

Hanne Susanne Hansen (49 år) er ansat som revisorassistent pr. 1. august i Jysk Regnskab i Billund. Hanne var indtil 2005 revisorassistent hos Jysk Landbrugsrådgivning i Give. I den mellemliggende periode har hun blandt andet arbejdet som lønmedarbejder hos Arla Foods. 15. august startede Jens Kock Hansen (27 år), der er nyuddannet jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademi Århus (Vejlby) i Jysk Økonomi & Strategi. Jens vil primært skulle fokusere på kvægøkonomi og vil arbejde med Billund som udgangspunkt. Cand. agro Anne Eriksen (56 år), skifter 1. septem-

Chef for Jysk Regnskab, Peder Foldager Hansen, har efter 22 år i landbrugsrådgivningen valgt at søge nye udfordringer. Peder Foldager tiltrådte 1. august jobbet som centerleder i Helle Hallen.

Planteavlsrådgiver Bjarne Rose, Esbjerg, er i sommerens løb efter syv års ansættelse fratrådt for at gå på efterløn.

Udlært Eleverne Vicky Frølund Madsen (28 år) og Heidi Lykke Ellegaard (27 år), begge Esbjerg, er i sommer blevet udlært og fortsætter nu som revisorassistenter i huset. Lau Hinge Jensen, (21 år), bliver i september udlært som IT-supporter og fortsætter som medarbejder i Jysk IT.

Pension Efter ansættelse i Jysk Landbrugsrådgivning siden november 1999, har direktør Flemming Askjær valgt at fratræde for at blive pensionist. Flemming Askjær har gennem årene været den markante frontfigur som direktør for henholdsvis Brørup Landboforening og siden i Jysk Landbrugsrådgivning som henholdsvis direktør og vicedirektør. Under hans ledelse er der gennemført to store rådgivningsfusioner og en fusion af Midtjysk Landboforening med Brørup Landboforening, der samledes i Jysk Landbrug. Det har krævet overblik og fasthed, men også fleksibilitet og fingerspidsfornemmelse, og det er evner, Flemming besidder, og som gør ham til en fantastisk sparringspartner for bestyrelse, lederkolleger og medarbejdere.

Reception for Flemming Askjær Fredag den 27. september kl. 14.00-17.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund. Se side 31.


grobund 30

kalender

Økologisk Bedriftsbesøg Tirsdag den 3. september Hos Pia og Rud Bruun, Favrskovvej 60, 6670 Holsted Jysk Økologi inviterer til en spændende aften på en kombineret økologisk kvæg- og svinebedrift. Bedriften består af en svinebesætning på ca. 70 søer og en kvægbesætning på ca. 140 køer. Kvægbesætningen er fra maj 2013 under omlægning til økologisk drift. Vi ser på muligheder og udfordringer i samdrift mellem kvæg og svin. Arrangør: Jysk Økologi

Koncentreret protein til malkekøer Onsdag den 11. september kl. 10-12 Bedriftsbesøg hos Else & Karsten Jensen, Vester Vejrupvej 7, 6893 Hemmet Karsten Jensen (th) og medhjælper Jes Jepsen.

Koncentreret protein til malkekøer har i forsøg givet 5-7 kg mælk, men kan vi opnå det i praksis? Karsten Jensen er en af fire forsøgsvært, der deltager i et forsøg med tildeling af et meget Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

koncentreret proteinfoder de første uger af laktationen. De 140 køer i besætningen yder 11.000 kg EKM og malkes med to A4 Lelyrobotter. Foreløbige meget lovende resultater fra forsøget præsenteres. Desuden orientering om den nye måde at lave fuldfoder på samt andre aktuelle kvægfaglige emner.   Alle er velkomne, men husk tilmelding senest dagen før på tlf. 76 60 21 00 eller info@ jlbr.dk. Næsbjerg Foderstofforening er vært ved en sandwich og drikkevarer ved afslutningen af arrangementet. Arrangør: Jysk Kvæg

Jysk Majsdag Tirsdag den 17. september kl. 10.00 Hos Freddy Lauridsen, Lindgårdsvej 6, 6800 Varde Hvilken majssort skal jeg dyrke næste år? Når mine kolbemajs at blive klar til høst i år? Skal majs svampesprøjtes? Det er blot nogle af de mange spørgsmål om

Arrangør: Jysk Mark

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Brørup Landboforenings Seniorklub

Virksomhedsbesøg hos SE (Syd Energi)

Fire virksomhedsbesøg på stribe

Mandag den 23. september kl. 13.30 på Vildsundvej 1, Esbjerg. Vi ser Syd Energis nye administrationsbygning og hører om de forskellige områder, de opererer inden for (energi og kommunikation) og om fremtidige muligheder indenfor disse områder. Tilmelding til Jens Møller Eg tlf. 75 34 30 04 senest den 18. september.

Tur til Toscana Den 15. - 22. september Tilmelding til Mols Rejser tlf. 75 87 12 12.

Varde Landboforenings Seniorklub

Høstfest i Skads Forsamlingshus

Fredag den 20. september Besøg i Fængselsmuseet i Horsens og til revy på Pejsegården.

Fredag den 4. oktober kl. 18.00-24.00 i Skads Forsamlingshus Kom og vær med til en rigtig hyggelig og festlig aften og tag gerne venner og bekendte med. Menuen består af en forret, ta’ selv bord til hovedret og kagebord m/kaffe til dessert. Musik: Henning Sørensen Det koster 250 kr. pr. person at deltage. Drikkevarer købes særskilt til meget fornuftige priser. Bordreservation er ikke mulig! Kørsel fra Ribe, Gredstedbro og Bramming kan evt. arrangeres – såfremt kørsel ønskes, bedes dette oplyst ved tilmeldingen. Tilmelding til denne festlige aften bedes ske senest 25. september til: Birgit og Kjeld Nordby, tlf. 7516 0085 / 2074 5185 mail: nordby@bbsyd.dk Birte og Frede Bruun tlf. 7516 7128 / 5151 6428 mail: bruun113@gmail.com (Brug ovennævnte tlf. nr. og mailadr. da der er en fejl i det udsendte program.)

majs, som bliver behandlet af lokale konsulenter og landskonsulent Martin Mikkelsen på årets majsdag. I forbindelse med det store sortsforsøg er der parceller med andre dyrkningstiltag. Her kan nævnes svampesprøjtning i forskellige sorter under pløjede forhold. Danish Agro er vært med drikkevarer og sandwich. Læs mere side 17.

Besøg i Fængselsmuseet

Afgang fra Fritidscentret i Varde kl. 13.00. Kaffe serveres undervejs inden rundvisningen i det gamle statsfængsel. Kl. 18 er der spisning på Pejsegården, derefter revy. Aftenen slutter med dans. Forventet Hjemkomst kl. 1.30. Pris inkl. al forplejning er 930 kr. Tilmelding senest 12. sept. til Ruth/Karl tlf. 75 26 40 59 eller Ester/Vagn tlf. 75 29 80 28

Bowling i Varde Fritidscenter Hold 1 begynder mandag den 30. september kl. 14.00 Hold 3 begynder torsdag den 3. oktober kl. 14.00 Hold 2 begynder mandag den 7. oktober kl. 14.00 Vi kan godt være flere. Mød op en af dagene eller ring til et bestyrelsesmedlem.

Onsdag den 11. september kl. 9.30 Vi besøger Kjærgård Landbrugsskole, Jysk Landbrugsrådgivning ved Esbjerg, Esbjerg Havn med guide og Syd Energis nye administrationsbygning. Afgang fra Markedsrestaurationen i Brørup kl. 9.30 og opsamling ved kirkegården i Holsted kl. 9.40. Pris inkl. bus, frokost mv.: 200 kr. Tilmelding til Henning T. Vejrup – tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45 efter først til mølle princippet. Maks. 50 deltagere.

Tur til Ungarn

Den 22. - 27. september Der er få ledige pladser. Program og tilmelding hos Henning T. Vejrup, tlf. 75 38 17 45.

Foredrag ved Jens Rohde (V)

Mandag den 30. september kl. 14.00–16.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup EU-parlamentsmedlem Jens Rhode (V) holder foredrag.

”Lykkelig er kun de, som har andet mål end egen lykke”

Onsdag d. 9.oktober kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag ved højskolelærer Annemarie Morris med en titel, der godt kan give stof til eftertanke. Annemarie Morris er en kendt foredragsholder, der uden tvivl vil komme ind på mange ting af stor menneskelig betydning i sit foredrag. Hvad stiler vi mennesker i grunden efter igennem vort liv?


kalender Opfølgning på majsdemonstration Onsdag den 25. september kl. 10.00 Hos Mads Kragh, Gilbjergvej 51, Hejnsvig Ved majsdemonstrationen i juni blev der udbragt gylle med forskellige udbringningsmetoder, forskellige mængder gylle og forskellig frøstørrelse. Desuden testes grubning i vækstsæsonen og ukrudtsbekæmpelse. Der bliver også mulighed for at se forskellige efterafgrøder i majsen. Kom og få en generel opdatering om dyrkning af majs i det midtjyske! Da der vil blive høstet majs på opfølgningsdagen, skal datoen opfattes som retningsgivende. Hold derfor godt øje med vores hjemmeside med hensyn til, om arrangementet bliver flyttet pga. udvikling i majsen og vejret! Arrangør: Jysk Mark

Reception for Flemming Askjær Fredag den 27. september kl. 14.00-17.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund Jysk Landbrugsrådgivning siger tak til Flemming Askjær for en mangeårige indsats som direktør og vicedirektør. Flemming har valgt at gå på pension, og det markerer vi med en afskedsreception. Vi glæder os til at se forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, kolleger, venner og familie til nogle hyggelige timer, hvor vi får lidt godt til ganen. Med venlig hilsen Jysk Landbrugsrådgivning

Temadag efterafgrøder Torsdag den 24. oktober Hos Søren Broch, Diagonalvejen 112, 7323 Give

Få svar på, hvad der virker! Ved dette arrangement kan man rigtigt se forskel på, hvilke udlægsmetoder og arter, der har virket bedst i demoarealet. Kom med til fremvisningen, hvor alle forsøgsafsnit gennemgås. Læs mere side 16. Arrangementet slutter med pølser, øl og vand. Arrangør: Jysk Mark

E-FAKTURA – BETALER SIG LET! Betaling, bogføring, arkivering nemt og papirløst ✓ Bogført med kun ét klik ✓ Slut med papir ✓ Log på fra pc, tablets, smartphones 24-7 ✓ Søg og find dine bilag hurtigt og effektivt ✓ På markedet efterår 2013 e-arkiv

arkivkassen.dk

Ved spørgsmål: Chef for Jysk IT, Peter V. Tomsen, tlf. 76 60 23 22

grobund 31


grobund 32

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă˜

%ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Fü dit regnskab Gür du med tanker om tidligere køb eller salg? – sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

PĂĽ Regnskabskontoret har indsender løbende, men nu vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi altsĂĽ til de sidste hvor ca. 70% af arbejdet ligom at gøre det samme. Nogen ger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi en del overarbejde og dermed de tror, at det bliver billigere, ekstra omkostninger. Det vil men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtivi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis Derfor forbereder vi allerede arbejdet udløser overarbejde. – et kompetent team til gennemførelse af salg og nu denstĂŚrkt kommendeog sĂŚson For i øvrigt at fremme armed en rĂŚkke tiltag, som gør, bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ at du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgørelsen af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet før jul. Det gĂŚlder blandt jĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgørelse af aktiehandfor bĂĽde dig og vore medarler frem til fx 1. december, bejdere. ligeledes opgørelse af ejenDu kan bidrage ved at inddomshandler og evt. andre Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Ejendomskonsulent SekretĂŚr SekretĂŚr sende dine bilagStatsaut. mĂĽnedsvis investeringer, planlĂŚgning af Cand. agro. Valuar resten af ĂĽret, sĂĽledes at vi revision og review af regnskaaeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk kan komme foran med bogberne. 7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2143 føringen og undgĂĽr at sidde Lav en konkret aftale med din med flere mĂĽneders bogføring revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar – pĂĽ overaroptimeret arbejdet. Det giver bejde. billigere og tidligere regnskaJohn Tranums Vej 25, 6705 esbjerg Ă˜ Vi ved godt, at en del allerede ber. Majsmarken 1, 7190 Billund

ejerskifte!


Grobund august 2013