Sognets skole 1909 - 1984

rl*ij,q .:ii6'.i

n;

sirj

.:,.,:'l; i;ii;il':Ă… .

Sognets skole 1909 r 1984

Skovltmd

SOGNETS SKOLE

1909 1984 *

SKOVLUND

FestskriJi I

anledning af Skovlund skoles 75 års jubilæum

1909

-

1984

Udgiver: Skovlund skolenævn.

Redaktionel tilrettelæggelse af tekst og billeder: Dinna Munch, Julie Østergaard, Jens Ladekjær og

Kai Knudsen.

Omslagstegning: Bent Steffensen, Skovlund.

Udgivet med støtte fra blandt andre Ølgod Museumsfond.

Tryk: Ansager Bogtr-vkkeri, Ansager.

1984

T

1l 1 rnonolo 1

Forord

Ann Morie Pedersen, Hoddeskov

Prolog Sogn og skole gennem 100 år Lund skoles historie Udbygning og restaurering af Skovlund skole Skolens elevtal 1869 - 1984 Lærere ved Skovlund skole 1879 - 1984 'Den stråtækte skole.

Lærer Jens Kristensens epoke ved Skovlund skole 1879 - l9l9 Lærerne Jes P. Hansen og Klaus Vilhelm Sørensen . . .

'Mindet lader som ingenting" Elevoplevelser fra Lund skole.

Vinterlærerjobbet

.

Magda Kristensens 50 års jubilæum . .

Fabulader over en svunden skoletid m.

Skole og bibliotek i Skovlund Skolebiblioteket - en del af skolen Andenlærerembedet

i Skovlund l95l -

m.

S

kovlund

Julie Østergqard, Skovlund Jens Ladekjer, S kovlund Jens Ladekiær, S kovlund Jens Ladekjer, S kovlund Karen Kristensen, S kovlund

Karl Knudsen, Varde Ejner Kruse, Lærkeholt Emilie Schou Jakobsen, Canada Asta Kiilerich, Lund Dinna Munch, Skovlund Andr. Weis, Skovlund Peder Weis, Struer

Henrik Pedersen, Lerkeholt Holger Christensen, Skovlund 1957

Skolen som idrættens tumleplads

Rengøring - pedelvirksomhed .

- en elev fra tresserne (7. kl. 1964) En forening er hjemløs uden lokaler Jeg

Børnehaveklasser???

.

Aage Ladefoged.

Kqi Knudsen, Skovlund

- Uha, uha ..

Fremtiden? - Anelser og visioner En hilsen fra 7. klasse 1984. .

Skovlund skole 75 år ....

Ved Skovlund skoles 75 års jubilæum . . .

20 års arbejde og samarbejde i skolen Den lille skole på landet

N. Jørn Thomsen, Grejsdalen Holger Niel.sen, Skovlund

Kai Knudsen, Skovlund Gitte Gregersen, Skovlund Karen Toksvig Larsen, Skovlund l/. Timmermann, Skovlund Johannes Nielsen, Skovlund Klassen

lVitt-Honsen, Ribe Jørgen R. Føns, Ølgod V. Timmermann, Skovlund

Lererkollegiet 1984

Forord Da vi i skolenævnet erfarede, at Skovlund skole har 75 års jubilæum i efteråret 1984, var vi enige om, at dette jubilæum skulle markeres.

Et jubilæum er en milepæI, hvor det er naturligt at stoppe op og se tilbage i tiden.

I flere århundreder har man med vekslende held søgt at gennemføre almindelig folkeskoleundervisning i Danmark. Kirkeordinansen af 1537 pålagde degnene at undervise landboungdommen i den kristne børnelærdom; men dette sikrede ikke, at alle fik almindelig undorvisning. Det skete først, da man fik loven af 1814, hvor kommunerne fik pligt til at oprette skoler til gratis undervisning af alle børn inden for den skolepligtige alder.

Der er sket meget inden for skoleområdet siden da, og i loven af 1975 står der bl. a.: ,,Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling". Det er mit indtryk, at dette lykkes godt ved Skovlund skole.

Hvad vil fremtiden mon bringe? Der er for tiden faldende børnetal i Danmark. Man må håbe, atbørnetallet i Skovlund skoledistrikt holder sig så stabilt, at man mange år ud i fremtiden kan bevare Skovlund skole og den deraf følgende tilknytning til det nære samfund.

Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår og blomste$loret i den varme sommer, da modenhed i møde planten går og fryder med sin frugt, når høsten kommer.

(Grundtvig).

Hjertelig til lykke med jubilæet.

Hoddeskov i april 1984

Ann Maria Pedersen, skolenævnsformand.

Prolog Som frø

i bondens

Vi har en liden by, hvor der er godt at bo.

Ja, hver en byens borger får Skovlund til at gro.

En kirke og en kro i skøn samdrægtighed og så har vi Sanalco, som alle folk jo ved.

En skole har vi også, den fejrer vi i dag.

Folk fra Skovlund slutter op i

festligt

vennelag.

ager

En skole er en bygning, men den er meget mer.

Den er et sted i sognet, hvor mangt og meget sker.

Som frø i bondens ager det spirer her og gror i barnets sind og tanker som på en frugtbar jord.

Her øves dagens gerning til gavn for barnets tarv, så næste slægt kan løfte samdrægtigt fol kets arv.

Vi værner om vor skole og hylder den i dag.

Vi ønsker den til lykke; det er en afgjort sag.

I Skovlund er en skole, hvor børn hor trygge kår; men skal den stadig trives og vokse år for år, så kræves der af alle et trofast sammenhold; et værn om Skovlund skole som med et ridderskiold.

Aage Ladefoged.

Ved.jubileumsfesten den 6. oktober 1984.

Sogn og skoleliv gennem 100 år 1800

- 1900

Kai Knudsen, Skovlund Sogn og skole har naturligt skrevet historie sammen. Udviklingen har bestemt skolens art og omfang, og skolen har gengældt med tilskud til kunnen og kulturliv.

Vort sogns skole kan opvise en nøje refereret og protokolsat historisk udvikling tilbage til 1844, hvor tingene synes at passe på dato og klokkeslet. - Hvad der ligger før den tid baseres mere på løse sammenstykninger af forskellig oprindelse.

Vi ved, at børnene fik undervisning allerede omkring 1800-tallet.

Den foregik i de såkaldte omgangsskoler (børnene samledes fra et mindre område og fik besøg af en omvandrende lærer) - "Løbedegnen(.

Sognet som det så ud dengang

Indtil ca.

1860 bestod Skovlund sogn af 29 gårde, beliggende i små klynger i de enkelte ejerlav.

Der lå 5 i Lærkeholt: ,iE Boel, Svanehøjgård, Breumgård, Lærkehøjgård og Krarupvej no. L I Skovlund var der 8 gårde: Gejlgård, Skolelodden, Krongård, Stensgård, Lindegård, Rotviggård, Rotvigvej no. I og Markvangen no. 14.

I Lund var der 6 gårde: Skallinggård, Lundsgård, Toftegård, Bon-

debo, Søndervang og en, som er nedlagt.

Endelig lå der 8 i Alling, heraf 4 i Åtting by samt Brogård, Tiphedegård og Tiphedevej no. 24 og 26.

Hertil kom de to selvejergårde i Kvie ejerlav: Uddegård og Mølbygård. Skovlund by eksisterede kun som ager og lyng.

Vejene var lange og sandede mellem gårdklyngerne, og over 20 af ejendommene var fæstegårde under Nørholm gods, hvilket betød, at gårdfolkene flere gange om ugen måtte stille til ,hove. på Nørholm fra kl. 6,00 morgen til solnedgang.

Den bedste arbejdstid og den stærke arbejdskraft var således opbrugt i dagtimerne, og der var brug for mange barnehænder til at bestride den daglige drift i fæstehjemmene.

Tiden til undervisning var ringe, den økonomiske evne til at gennemføre den var kummerlig, - og sognets største besidder, godsejeren, var uvillig til at yde hjælp til skolearbejdet, hvis man da skal tro den tids indberetninger fra sognepræsterne, - og det er nok det sikreste.

Skolen

Der blev holdt omgangsskole i Ål-

ll

lingområdet, og såvidt vides, var det skiftevis på Ållinggård og Hel-

biskoppens bemærkninger var

megård.

Nordre Skoles øverste Klasse 29 Børn. Sang: g*. Læsning: 7 mg, 16 g og 6 tg. Religionsbøgerne vare af de fleste godt lærte ogflere gave gode og forstandige Svar. Retskrivning: g*, i Regning var Tavleregning nogenledes, men i Hovedregning står de tilbage, som i de andre Skoler. I Geografi vore de godt underviste og Retskrivning noget øvet.

Nederste Klasses 13 Børn læste efter deres Alder nogenledes og havde lært nogle af de første Kapitler i Lærebogen, men i Regning og Skrivning var Fremgangen ubetydelig.

kovlund-Lærkeholt havde fælles omgangsskole, som holdtes i ,iE Boel (Borgergade no. 38).

Hvor sognets Øvrrge børn blev undervist er uklart, - men det er efter beretninger sandsynligt, at selvejergårdene i Uhd og Mølby har haft egen undervisning, - og atbørn fra de nærmestliggende fæstegårde i Lund har fået undervisnine der.

S

Det første skolehus

|

1844 rejstes det første skolehus i sognet, - et 5-fags hus blev bygget på Mølbygårds mark, - cz. 500 m

vest

for Mølby kro og nord for

vejen mod Skovlund. Denne placering kan måske undre, - men man skal have ovennævnte bebyggelser i tankerne. Sognets østligste gård var Brogård, - den vestligste Lærkehøjgård, - den sydligste Rotviggård, og den nordligste var Skallinggård.

Der fandtes ikke en skorsten mellem de førnævnte Lund-gårde og Krusbjerg skel, - alt var lyng. - Så måske var skolen nogenlunde >>centralt. beliggende endda.

Hermed var omgangsskolernes tid forbi. - Pogeskolen i .1E Boel fortsatte dog indtil 1884.

Om undervisningens kvalitet ved vi kun lidt, - men l. december 1851 holdtes der visitats i skolen, og

l2

fø"1-

gende:

Ø. L. Tobiesen.

Skolen virkede indtil 1872, hvor den blev flyttet til nuværende Skovlund by (Hovedgaden no. 8).

Selvejet kom

til Skovlund

Fra 1860 - 1865 frikøbte de sidste fæstere sig fra Nørholm, - enkelte havde gjort det lidt tidligere, men det var ikke mange. Det betød, at de nybagte gårdmænd ejede mere jord, end de selv kunne dyrke, hvorfor de begyndte en udstykning. som navnlig fandt sted i Lærkeholt, LundTyndkjær og Ålling. Og i løbet af få år stod der nu ca. 100 gårde i Skovlund sogn, - befolket med unge nybyggere, som fik en avling i stand, der også gjaldt børneflokken.

I 1872 var børnetallet vokset så

N ,,...ii'il]

Skovlund skole

stort, - og befolkningstyngden rykket så meget mod vest og nord, at en flytning og en nybygning var påkrævet, - og så skete flytteriet og byggeriet som nævnt.

Skolen måtte udvides et par gange undervejs, og en andenlærer blev antaget fra 1891 * en vinterlærer.

Vinterlærerembedet havde doe virket fra 1861.

Skolen deles

I l88l havde børnetallet

nået en højde, hvor man dels måtte bygge2 fag til skolen, og dels nåede man til den erkendelse, at vejen var for lang for de mange børnfrasognets nordlige del.

Erkendelsen havde dos to sider:

fra

1909.

Dels var der hensynet til børnenes lange skolevej, - men i beboerbegrundelserne for en nærmere liggende skole var den overordnede betyd-

ning nu, at jo nærmere skolen lå hjemmene, jo hurtigere kunne børnene nå hjem og gØre gavn.

Man valgte så at dele skolen i Skovlund i 2 klasser, så ældste klasse fik hverdagsundervisning i vinterhalvåret, - den yngste klasse blev delt i to afdelinger, hvorefter den ene forblev i Skovlund, og den anden flyttede til Lund mark i lejede lokaler hos Niels Guldager (Tyndkjærvej no. 7). - For sin ulejlighed med at stille stue til rådighed, opvarme og rengØre den fik udlejeren 20,00 kr. årligt. l3

.wt

{Y, \: (\ c! \

It1

-!.

.\

kd *** '\o

;\ \^ *s

!\NJ

J-v ^-

l\

4j

i:3 '.t

(}Q

uJ

\\ øS x-,: RE r(\ \ !.

.\

=.

-j

*\ :s l-F q

Øå* N

s

{s^

r{- Ø N A G

\o Oo

l4

{,;1 3

Om Lund skoles historie henvises til næste artikel her i skriftet.

Det påhvilede ellers alle jordejere i sognet at bidrage med brændsel til skolerne. En liste over de enkeltes leveringspligt viser, at påligningen foregik efter den enkelte ejendoms hartkornsværdi, - og listen fra 1888 viser, at der skulle leveres i alt I L581 stk. tørv, og at enkelte skyldte fra året før, - man kan håbe, at børnene stod kulden igennem, restancerne til trods.

Skolen fra1872 var jo lavogmed stråtag, - legepladsen var på trekanten, hvor bager og smed nu har til huse.

Endnu en flyttedag 1909 var man nået så langt med planerne om et nybyggeri, at det stod færdigt til indvielse. 3 rummelige klasseværelser, gymnastiksal og en bolig for andenlæreren og en lejlighed til en lærerinde, - samt en førstelærerbolig. - En standard og en rummelighed, som nok var et hestehoved foran meget skolebyggeri i dette land. - Sognet var stolt af den nye skole, - og blader man videre i dette skrift, kan man læse om de mange, der har haft gang og virke som lærere, elever eller som har dyrket fritiden i ly af disse rammer, som vi i 1984 kan feire 75-året for.

l5

Det gamle 5-fags skolehus på Lund mark,

fra

1886'

Lund skole Julie Østergaard, Skovlund Som det kan læses afden foregående artikel, begyndte skolegangen i Lund så småt i 1881, men som en afdeling af Skovlund skole. Det virkede på den måde, at vinterlæreren fra Skovlund underviste hveranden dag i Skovlund og hveranden dag i Lund, og først og fremmest de Yngste årgange, - for hvem klassen jo var oprettet, men tillige også børnene af ældste klasse, hvis de ønskede det. Børnetallet måtte dog ikke overstige 25.

t6

Om sommeren underviste første1æreren fra Skovlund i begge skoler, skiftevis ældste klasse I dag og yngste klasse 2 dageugentlig hvert sted.

I 1886 byggedes et 5-fags skolehus på en jordlod fra ejendommen Frifeltvej no. 7. Her fortsatte man hverandendags skolegangen for

S

kov-

lunds og Lunds yngste klasser indtil 1902. - Men Lund var stadigvæk ingen selvstændig skole.

Fra 1894 var det den nYansatte andenlærer ved Skovlund skole,

Elevbillede

fra Lund gl. skole

som underviste i Lund om sommeren, mens man fortsat havde vinterlærer/inde sammen med Skovlund.

1902 normeredes der 4 klasser ved Skovlund skole, og vinterlærerinden i Lund (Magda Kristensen) fritoges for at undervise her.

En særskilt vinterlærerinde skulle nu undervise børnene i Lund indtil 12 irs alderen, men det blev vist først praktiseret fra novemb er 1904.

1902 var Jeppe Hejbøl vinterlærer ved Kærbæk skole. Indtil videre havde vinterlæreren der pligt til at skulle undervise 3 dage om ugen et andet sted i sognet, og da Lund nu manglede en lærer, var det naturligt at sende ham herover, men Jeppe Hejbøl skriver i sine erindringer: "Til held for mig var der ingen børn

1916.

at holde skole for som følge at, at børnene havde fået lov at sØge skolen i Skovlund. Jeg blev i Kærbæk alle 6 dage, og således fortsatte det i 20 år..

i

Med meilemrum gjorde beboerne

Lund-distriktet anstrengelser for

at få en selvstændig skole, men sognerå.det afslog hver gang deres andragende - (se fotokopi fra sognerådsforhandlinger 1895) - læg mærke til begrundelsen for en-dags undervisning om sommeren, ,bØrne-

ne er

til

(Beboerne

stor nytte fik afslag).

derhjemme(<.

En selvstændig skole bliver til Efter at Skovlund i 1909 fik nye skolebygninger, lykkedes endelig anT7

g,

4-*/.,*a,r4*;b"/tr 7,ø1o/. o*?,,r,4-qz-J z.>Oe. z/ z'?-h"-izu rrz z.,n

fL,r r,*å*å4/^. z-?-.Æ,./; -. -Z-rÆ /u'Ø..u z) ut/olØ> ZT r;,/.be r-k @ m ry,u z,Io ,y'åa"- or/--. o -2r..,/4'a,ez*n /.n.'% Zl2.-,2 ø d/zz --- 4aZ,å,*, ;,- .rå,)j,,2-,4,- ,= * Ør..Zrr,. .Zf-

-rzr?e Ø;,.,,r#zz4 .z**f*.lu-,/,no -9,J/- Øug*Z .*,,uo,,, &- o./o>o-.'- e8,,"..-7.. Ø.2,

?,

:;:,,T:*u; -..22...

i::::;i :fi å ;3,

:;!

ø-,J,-z4z-,,v,t,. Å,'%i-r' "44-

,Z7r'å-,r--rr -t".24/.r'. .or-r'' 't//-'r,r''*-rz4øe'

,2;, ..r/ .tzz /6):_ g:rå,1'

' ,,. .,, ,/.L y,t...

717':7':* . .,. t/7

-*o-/o-t/

*./.,"--.*

..'.zr/^

iii K.,iø;.,2-r 1tu,

l8

o-/

-4

l -,Lo""t,'- t4)'rn

',>.a-a'/

-,),"*,ri,,

/);.,.^-,/,//z'

f-u -tzz/.. zZ, ?Z),',*r/,7t.: -- /./' -,,, -^,,- z,/ -/.*.L

2 ?r4.zz,'7/t ./ -r,* å ; ø;2: ::æ.,:3::: n1---./-*u L*-,;ØT Z,z,;;o .

z,

.c

.

z ./,*

4,-,--,.--,., - 9^z ^*Q4.,-".**-

.*.t.a*/..

2T.-g

-.,-

tf**7;::#3;r

?Ø%fh:f /"Zr .7u-t. "v*

a.*7J-..-(Z

-4,,o-7.,^.-rb

-*,,/r-L

S-,,r7-""

=

7æ+<'l <-//' t'./, /,'Z-; -Z-ør-Z"Z*r**+/ 4, .,--*-.-'tÆ2,. -'fu2;a4,4,2 '' Tf/, ()/'ru'teo Z r*,-?,4 i r* 3.* /-, .zzi, -4*. 'm'

azzo

t%a. ø-d**22,u^ l9

r*xi:*l

Lund skole bygges 1916. strengelserne: Der blev dannet et selvstændigt skoledistrikt for de fleste udflyttere fra Lund, Åtting og Skovlund ejerlav. l9l6 havde den gamle 5-fags skole udtjent, og en ny anselig skolebygning blev rejst på matr. no. 6r m.

fl. Lund by (Frifeltvej no. l4).

Bygningen rummede 2 klasseværelser, en gymnastiksal, en rummelig lejlighed til en fast lærer og en mindre lejlighed til en vinterlærerinde.

Skolen havde 2 klasser: l. klasse med de 3 yngste årgange og 2. klasse med de 4 ældste årgange.

l9l6

havde skolen 48 elever, fordelt med 21 i l. kl. og27 i2.kl.

20

1928 havde skolen 66 elever,

fordelt

med 31 i l. kl. og 35 i2. kl.

1932havde skolen 56 elever, fordelt med 16 i l kl. og 40 i 2. kl.

Det var mange børn i forskellige aldre at holde styr på, men arbejdet blev sat i god orden, og det hele gik planmæssigt.

En skole måtte nedlægges

'-

tider skal komme. tider skal henrulle -..

I slutningen af 50'erne måtte sognerådet iAnsager kommune konstatere, at lærermangel og faldendebørnetal gjorde det uøkonomisk at fortsætte en tidssvarende skolegang i Lund. I 196l blev skolen endelig

Lund skole da den var bygget 1916. nedlagt, og Lund og Skovlund skoler blev genforenet i et distrikt.

I 45 år var Lund skole et sam-

lingssted, hvor eleverne levede - "et jævnt og muntert, virksomt liv - ..

Skoleledere ved Lund skole t9t6 -54 1955 -56 1957 -59

Johannes Poulsen Vad. Jens Peder Alfred Henriksen.

Valdemar Marencius Jensen.

Lærere t949 - 60

Charlotte Johnsen.

Vinterlærere/ inder Der findes en komplet liste over vinterlærere/inder ved Lund skole i tiden fra 188 | - 1902, hvor ikke mindre end l4 forskellige har haft hvervet. Vi bringer dog her kun listen fra 1900 1949, idet det skal nævnes, at i eksamensprotokollen fra 1903 er pogeklasserne fra Lund og Skovlund nævnt mellem hver-

2l

andre, hvilket tyder ph, at der ikke har været vinterlærer i Lund i vintrene lg02 -03 og 1903 -04,-(se ovenstående citat af Jeppe Hejbøl).

- 02 Magda Kristensen.

1904 - 05 Marie Kristensen.

1905 Astrid RefstruP (nov., dec.).

1906 - 08 Marie Dejbjerg g. Hermansen.

1908 - 09 Ingeborg Kristensen.

1909 - 19 Kristine Knudsen.

1919 - 24 Karen Kristensen' 1924 - 40 Kirstine Ankersen (Dinnå Munch).

1940 - 49 Charlotte Johnsen.

1900

22

i.

-i

N$

'*r,;.i:t!

..$:;...

S

koleinspe

ktør Jens Lade kj er hejser flaget ved indvielsen af den udbyggede skole i 1963.

Udbygning og restaurerin g af Skovlund skole Skoleinspektør Jens Ladekjær,

I krigens sidste år blev skolen beslaglagt af tyskerne, som benyttede alle rum, selv dele af lærerboligerne.

Undervisningen kom til at foregå i lærernes stuer og i andre private hjem. Da de sidste soldater og lidt senere tyske flygtninge havde forladt skolen, så alt forfærdeligt ud.

Men der blev kun foretaget de allermest nødvendige reparationer, for byggematerialer kunne næ.sten ikke opdrives. De ødelagte guive fik en omgang brunlig asfalt, som igen

S

kovlund.

blev fjernet, da den store istandsættelse begyndte. Da så man tydeligt aftryk af støvlesøm og dybe parallelle furer, hvor børnenes beskøjtede støvler havde hvilet, mens ejermanden drak af kundskabens kilde og samlede kræfter til næste frikvarter.

Hen i 50'erne blev man klar over, at det ville blive nødvendigt med en omfattende restaurering, og da den nye skolelov kom i 1958, indså man, at der også skulle en udvidelse til.

23

Opgaven blev givet til arkitekt Kjær, Ølgod, der havde udviklet en standardmodel for centralskoler. Disse skoler kan i dag ses i hele VestjYlland. Hans bygninger gav stort undervisningsareal for en beskeden pris. Udefra er de ikke særlig kønne. De rager lidt højt oP i landskabet, da de har 2 etager. I Skovlund var arkitekten bundet af den bYgning, som nu er 75 år. Han måtte derfor indpasse sine ideer efter de givne omstændigheder. Det anser jeg for et stort held. Indvendig blev skolen her mindst lige så tiltalende

som andre af Kjærs skoler, og udvendig er den blandt de allersmukkeste. Næsten alt arbejde blev udførtaf håndværkere her fra Ansager kommune. De arbejdede dYgtigt og ansvarsbevidst, så skolen siden har været meget billig at vedligeholde.

Byggeriet startede så småt i 1960, idet man i sommerferien ændrede den tidligere lærerbolig i vest til nuværende klasseværelse nr. 4. Samtidig byggede man 2 læretboliger Svinget I og 3. Mens denne forandring foregik, boede Anna og Holger Christensen i Lund skole. Nr.4 var blevet nødvendig, fordi de fire ældste årgange fra Lund skulle starte i Skovlund efter sommerferien.

Skovlund skole fik derved 7 åtgange i 5 klasser. I sommeren 60 blev legepladsen indrammet mod nord af en mur med overdækning, så cyklerne kunne holdes tørreDen store ombygning varede fra 24

foråret 61 til sommeren 63. Gradvis blev den ældste fløj restaureret.

Den gamle gymnastiksal På tværs af bygningen blev udgravet og gav i kælderen plads til håndgerningslokale og toiletter samt ovenpå 3' klasse og lærerværelse.

Toiletterne var hårdt tiltrængte.

De gamle toiletter i nordgavlene af udhusene var ikke frostsikre. I vinteren 60/61 sprængtes vandrørene' På en nat ændredes de små rum til fantastiske isgrotter. I lang tid var der kun et toilet under en loftstrappe til deling for alle elever og lærere.

Det blev nødvendigt at finde andre steder at undervise. Gymnastiktimerne blev henlagt til hotelsalen' men forskellige fester havde selvfølgelig forret til salen, så enkelte ti-

mer blev aflYst eller brugt til en løbetur i det fri. En klasse havde fast lokale i missionshusets lille sal' En anden klasse boede et Par måneder i foråret 6l i lærerboligen Svinget l, hvor der endnu kun var cementgulv i stuen. I foråret 62var den del af 7. klasse, som ikke forlod skolen 1. april, anbragt i et lille loftværelse oven På nr. 4. Næsten hele gulvet var fYldt med borde, som man skulle kravle over for at komme på plads. Det lille vindue i vest stod næsten altid På vid gab, men alligevel blev vi alle lidt tunge i hovedet - især på varme eftermiddage' Håndværkerne larmede og støvede udenfor, så man nok i sit stille sind kunne give den mand ret, som men-

ffi siiti Y.$

,,K $.'K u'5s.$

NrW

w'-

*,r,\\li::)ii:::,N*oli\:i 'Iif Ni:i,S il,E:l

S. Sognerådsmedlem Ejner Kruse holder indvielsestalen

te. at den ideelle lærer helst skulle være halvdøv og halvblind, samt helst slet ikke kunne lugte.

Fra 1. august 61 blev Lund skole nedlagt, og de sidste elever derfra kom til Skovlund, som derefter havde 165 elever i 6 klasser. I vinteren 6l/62 begyndte udgravning og støbning af den nye vestfløj, og i løbet af sommeren 62kom bygningen under tag. Samtidig fortsatte restaureringen af den ældste fløj. Gradvis blev de færdige klasselokaler taget i brug,

men der var stadig støv og larm fra byggeriet. Egentlig var vi vist mest glade, når spektaklet var værst, for så vidste vi, at arbejdet mod målet gik hurtigst.

Hele legepladsen var oplagsplads

'1iifi''i

'$

i august

1963.

for byggeriet - ligeså pladsen syd for skolen. Det gav rige muligheder, når børnene i frikvartererne legede skjul. Mens kloakeringen foregik, var der vældige grøfter på legepladsen. Til tider var der mægtige vandpytter. Læssevis af jord blev slæbt ind i klasserne, men det varierede legelandskab tiltalte mange af børnene. En dag hørte jeg en dreng råbe: "Kom herud! Her kan jeg næsten ikke bunde med støvler..

I foråret 62fandt udskrivningfra 7. kl. pr. 1.-4. sted for sidste gang, og fra august 62blev skolen fuldt ud årgangsdelt. Dermed var skoleloven fra 1958 gennemførL i det ydre.

Indholdsmæssigt var vi også kommet godt på vej. Loven fra 58 er vel 25

Skovlund skole efter udbygningen

nok den skolelov, som har givet de mest gennemgribende forbedringer af undervisningen i dette århundrede. Især blev forandringerne store her i Vestjylland, hvor man hidtilde fleste steder havde arbejdet efter 2 meget forskellige årsplaner: vinterskole og sommerskole, som jeg ikke skal beskrive nærmere, da det er gjort i andre artikler.

Nu blev

undervisningsplanerne på ens i by og land i hele Danmark.

Flere nye fag blev indført, f. eks. fysik, husgerning og evt. tysk. Timetallet blev sat kraftigt i vejret. Især blev de praktiske fag: sløjd, håndarbejde og husgerning tildelt mange timer; men der kom også mange

timer i formning og sang/musik.

26

i

1963.

Hele loven var fuld af optimisme.

Som angivet i formålsparagraffen skulle skolen dygtiggøre børnene og fremme alle muligheder for, at de kunne blive harmoniske, lykkelige og gode mennesker. Måske uopnåelige mål; men der var stor politisk enighed bag loven, hvis indhold og mål blev uddybet gennem 'Den blå Betænkning", der gav ideer og praktiske anvisninger. De fleste lærere - måske særlig de yngste af os - følte, at skolens indhold fik en længe tiltrængt fornyelse.

Desuden var samfundsøkonomien i god udvikling, så der blev bygget

skoler som aldrig før. Det er mit indtryk, at lærernes optimisme og gåpåmod også smittede af på ele-

dervisningen kl. 7, ogvi forsøgte at kl. 12 eller 13. Ikke alle hjem var tilfredse med den udvidede skolegang, som forhindredebørnene i arbejdet på bedriften derhjemme. En var også utilfreds med, at børnene kunne komme hjem og forstyrre middagssøvnen. De kritiske røster forstummede dog hurtigt, da man opdagede den nye lovs mange fordele.

verne. 60-erne blev en særdeles god tid for skolen. Siden er timetallet beskåret flere gange - især i de praktiske fag. Og da elevernes fremtidsmuligheder heller ikke er slet så lyse som i 60-erne og først i 70-erne, er det nok blevet sværere at holde lyssynet vedlige for såvel elever som

være færdige

lærere.

Langt ind

i

60-erne havde vi endnu rester af vestjysk skoleordning. Om sommeren begyndte un-

Ansagcr 8ogncraa<I, dcn ?2.

Ø"

;*JLyJn, ,nnliEil

onsJaE Jen

7.

aupust

til

inJriolrn

juli

196.3

.{ J[,rl,nJ ,[ol,

fi. tE. Paa sogncraadets vcgne Med hilsen

.A ./?

"t/ 4^-t'"'""' August 1963 var så endelig alt byggerod overstået. Alle lokaler var færdige. Nye møbler og meget nyt undervisningsudstyr var klar til brug.

Den 1. skoledag blev skolen officielt indviet. Det var strålende solskin.

Alle samledes på græsplænen og hejste flaget. Vi sang morgensang, og Ejnar Kruse holdt indvielsestalen. I hele byggeperioden var han medlem af sogneråd og skolekommission, og det skyldes i høj grad hans arbejdsevne, fantasi og stæ-

dighed, at vi fik denne dejlige skole.

Efter talen gik vi om på legepladsen, hvor Ingrid og Hans Poulsen, der var blevet pedelpar, uddelte en stor is til alle børnene.

Om eftermiddagen fandt den mere officielle indvielse sted i gygnnastiksalen. Stiftamtmand Edelberg,

amtsskolekonsulent Harald Nielsen, sognerådsmedlemmer, arkitekt, håndværkere, forældre og lærere havde det festligt sammen såvel på sko-

len som til kaffen på hotellet. Mange

udtrykte de bedste ønsker for skolens fremtidige virke; og det blev oplyst, at alle byggeudgifter på ny og gammel fløj samt inventar var 1.039.082 kr.

Nu kunne endelig de mere rolige

arbejdsdage begynde, hvor alle de gode ideer og ønsker skulle omsættes til virkelighed. Om det er lykkedes kan vel kun bedømmes af de mange elever, som har gået her gennem årene.

Skolens elevtal 1869 - 1984 Elevtal ved Skovlund skole - øverste kurve fra 1869 til 1984. Omkring 1880 havde skolen 3 klasser, fra 1902:4 klasser, fra 1960: 5 klasser, fra 196I:6 klasser og fra 1962 7 klasser.

I årene 1965 - 68 var der en 8. klasse ved skolen.

I 1970 oprettedes børnehaveklasse, som Ølgod kommune nediagde i 197I. I 1970 blev Hodde skole nedlagt, og eleverne fra Hoddeskov blev flyttet til Skovlund skole.

Fra I9l9 har der igen været børnehaveklasse.

Elevtal ved Lund skole - nederste kurve - fra 1916 til 1961.

I 1960 overførtes de 4 ældste årgange til Skovlund skole.

I 1961 kom de 3 yngste årgange.

,1"1.'-"'

7/

__L _,

78 32 76 sC /t8/

28

T

Læretq ansat ved Skovlund skole

Skoleledere:

...l9l9

JensKristensen Klaus Vilhelm Sørensen Jens Ladekjær .

Lerere: Kresten Bertelsen Bennet Kristensen Rasmus Jensen Jes Peder Hansen Magdalene Kristensen Marius Peter Sørensen Ejner Bork .

Mads Samuel Nielsen Arne Christian Kjeldsen . .

Johannes Møller Niels Jørn Thomsen Kirstine Munch Holger Christensen . . . .

Anna Christensen ....

Jesper Bjerregaard Hansen Kirsten Sandberg Viggo Nielsen Timmermann Kirsten Lorentzen Julie Østergaard Aage Ladefoged

..

- 1919 1920 - 1960 1960 -

- 1892 - 1893 - 1894 - 1930 - 1952 - 1935 - 1939 - 1944 t944 - 1949 1949 - 1950 t95r - 1957 1954 - 1972

1891 1892 1893 1895 1900 1930 1935 1939

1958 1958 -

t96r r96t -

..

Ole Nielsen

1962 1965 1965 1965 1970 1970 1979

Vikarer og faglerere: Anne Marie Ladekiær

1964

PeterFrederiksen...

Hanne Bøje Jørgensen

Ann Maria Pedersen Hanne Vad Jensen ...

.

t970 .

1970 1965

-

- 1981 - 1968 -

- 1977

1975

Der ud over har der været ansat vikarer i korte perioder. Angående vinterlærere henvises til Harald Nielsens bog: Fra det kommunale skolevæsen i Ribe amt.

29

ffi"ffi \ (\ !\

\q

$ rb 6

q

N 6 V2

+ (\

\o a\

t\

30

*

nt

n#

,*

'.$ ,s

\.$

,$$

es sT_

iij.'$*rlri

.

'R*

i.$i$N.

Førstelererfamilien, Jens Kristensen på køretur med døtrene Magda og Kamma i bagsædet.

Den stråtækte skole Karen Kristensen.

Som et af børnene fra omkring århundredskiftet har jeg fået hele min skoleundervisning i den stråtækte skole i Skovlund, så jeg burde vel

kunne huske lidt af disse dages forløb, selvom vi nok syntes, at det var så almindelig og ligetil.

Skolen var jo beliggende, hvor

S

kovlund.

skel, og gik man derud, var det så smukt at se over de grønne marker ned til de høje træer i Gejlgårdens have.

Til skolen hørte

en stor skolelod

på den side af vejen, bortset fra

mod vest, der hvor nu skolen, kirken og flere andre bygninger ligger.

Skolelodden var jo til brug for førstelæreren. Han havde en karl til at passe sit landbrug det meste af tiden. Jeg kan ikke huske, hvad de

Brugsforeningen. Mod øst gik Gejlgårdens marker helt ind til skolens

til at spænde for fiedervognen, når

Hovedgaden no. 8 nu ligger, og jeg tror ikke, der var andre bygninger

havde af dyr, - men de havde en hest

3l

de skulle køre til kirke i Ansager.

Skolens legeplads var på trekanten, hvor nu bageren og smeden har hus og værksted. Pladsen var ganske bar, men vore lege var også helt anderledes end nu, - hvis vi havde en bold, var det en lille en og kun

til at kaste mod muren med. Vi

jo da mange slags lege og løb, hvor alle kunne være med. Men en fodbold havde ingen endnu set, ligesom konkurrenceræset var os havde

ganske ukendt.

Skolestuerne var opvarmet med en stor kakkelovn til tørv. Det påhvilede læreren at sørge for fyring og renholdelse ved hjælp af en pige.

Dengang havde de fleste en pige, ikke en husassistent eller noget med timeløn.

Undervisningsmaterialet blev der ikke brugt ret mange penge på. Vi skrev jo med griffel på en tavle. At lære at skrive med pen og blæk i et hæfte var en stor kunst, men tillige med udviklingen i dansk var formålet jo også at erhverve en god håndskrift. Vi fik en god undervisning.

Der var tre klasser: æ lille sku'el, æ mellemsku'el og æ stuer sku'el. Vi skulle lære bibelhistorie, geografi, Danmarkshistorie og dansk. Salmevers og katekismus skulle læres udenad, så der var nok at kæmpe med. Der var ikke noget, der hed sløjd, fysik, gymnastik eller lignende afvekslende fag.

Hvad der gjorde skel i årets skolerytme var opdelingen i sommer-

skole og vinterskole. November og maj var de store skæringsdage dengang.Om sommeren tror jeg ikke, vi havde lektier for. De store børn gik een dag om ugen fra kl. 7.00 til 13.00. Vi var jo alle landbobørn, så vore forældres interesse gik mest ud på, at vi skulle arbejde med i stald og på mark.

Om sommeren skulle drengene ud at tjene en løn, derfor var der en del fremmede børn i skolen om sommeren, og de kunne godt være trætte, for de skulle have køerne ud, inden de skulle afsted til skole om morgenen. Det var nok ikke megen omsorg, de fik dengang.

Vinterskolen var i almindelighed fra kl. 9.00 til kl. 16.00, - afbrudt af en times middagspause.

Børnene fra Alling og sognets andre yderkanter havde langt at gå, og det som regel i jernbeslåede træsko. Gummifodtøj kendte vi ikke. Det var jo før Lund skole blev oprettet.

Hvis sneen var for høj at komme igennem, kunne der komme så få i skole, at undervisningen ikke foregik på normal vis. Så fik vi lov til at låne de gamle almanakker med historier. Dem havde lærer Kristensen gemt en stak af.

Ko nfi rm andfo rberedelse rne foregik dengang i Ansager. Derved lærte vi børnene i Ansager at kende.

Det var tirsdag og fredag kl 10.00.

Det var rart, men krævende, da fik vi nytte af al vor tidligere slid med

32

=-

Wii.

W,S

WR

lillli riii::

N

Sr!:$\

j

Ns*i

i*,w.$

si

Den stråtækte bygning som rummede skolen udenadslære af skriftsteder og sal-

mevers. I vore dage ville vi nok synes, at det var en bedrift alene at gå turen frem og tilbage, men vi kendte jo ikke andet.

Lærer Kristensen var en meget dygtig og betydelig lærer, som kom til at betyde meget for vor egn i disse år, hvor så meget nyt banede sig vej i vort sogn.

Han var gift med Sine fra Ansager mølle. Hun var en elskelig ko-

fra l87l - 1909.

ne, som vi skolebørn beundrede og holdt af. Lærer Kristensen både frygtede og elskede vi. Han kunne være barsk, men var retfærdig.

Disse småpluk af min skoletid fra årene ca. 1900 til 1906 harjeg gerne villet gØre. Vilkårene var forskellige fra i dag, men jeg tror, at 6n ting har samme værdi i undervisningen dengang som nu: Kunsten at kunne fortælle og lære børnene at lytte.

JJ

Førstelærer Jens Kristensen og hans hustru Sine.

Lærer Jens Kristensens epoke ved Skovlund skole 1879 - l9I9 Fhv. skoleinspektør Karl Knudsen, Varde.

At tegne et kontrafej af min gamle lærer Jens Kristensen, godt 70 hr efter, at jeg blev udskrevet afskolen i efteråret 1911, turde være ret så

problematisk, men hermed være forsøget gjort. "Kontrafejet. tegner et billede af ham fØrst og fremmest som lærer og personlighed, men ikke af hans meget omfattende udadvendte virke.

Lærer Kristehsen blev født den 25. december 1849 på Adsbølgård i 34

Strellev ved Ølgod, altså ægte vestjyde. Han dimitteredes fra Blågårds seminarium i København 1868, l9 år gammel! Efter at have været hjælpelærer, huslærer og højskolelærer i nogle år ansattes han somførstelerer ved Skovlund skole i oktober I

879.

Da jeg påbegyndte min skolegang i 1904, havde han altså været lærer her i 25 år og havde i den tid opnået en position, såvel inden for skolen

w \tl*,,1*

1q.'$ff*{

Skoleudflugt co. 1914, Kaja Plauborg er kusk, turen går til Tistrup station og videre, dog med toget - til Silkeborg.

som uden

for

denne, der kun er blevet få lærere til del, i alt fald hvad det sidste angår.

I 1908 rykkede jeg op i 'æ stuer klasse., de II - 14ånige,ogfiklærer Kristensen til klasselærer. Han var en høj mand med fuldskæg, stærkt grånende, og udstrålende myndighed og respekt. Der var ingen disciplinære vanskeligheder hos ham.

Lussinger og spanskrør anvendtes ikke. Højeste straf var slag i hånden med en lineal! Han røg ofte på en halvlang pibe, også under den årlige eksamen! Den fulgte ham næsten altid. Han var en særdeles dygtig lærer og meget respekteret af såvel børn som forældre.

Han var udpræget ordensmand.

Det gav sig til kende såvel inde som ude. En lille episode - ikke særlig flatterende for mig - fortæller lidt derom og om hans pædagogiske optræden: Jeg havde gemt en stor, bulet blikspand, - anvendtes under en leg "o'fo-dryw. (at fordrive) - i buskadset på diget ind til'degnens. have ved den 'gamle" skole. Det opdagede han - stort forhør i timen - hvem var synderen? - Jeg tænkte: Det kan han ikke gætte! - En pige sladrede! - straf: 3 slag i den flade hånd af linealen! - åbenbart en alvorlig forsyndelse! Men ikke nok med det: Længere moralprædiken om det feje i ikke at være sine for35

Ies Peder Hansen og hustruen Abelone. syndelser bekendt. Det sved! - mere end afstraffelsen. Fej! - det var det sidste en ærekær Il - 12 års dreng ville være. Jeg lovede mig selv, at det aldrig skulle gentage sig. Og holdt det! Siden var alt ved det 'gamle,. - fra begge sider.

Lærer Kristensen var grundtvigianer - af den gamle historisk-poetiske type - og flasket op med de Koldske skoleideer om det dræbende i al udenadslæren og fortællingens altovervejende plads i undervisningen. Men på trods heraf fik vi i reli-

gion, foruden bibelhistorie, solid katekismusgennemgang af troslæren efter Balslevs lille katekismus, men uden samtale eller katekisation.

Når et afsnit var gennemgået, blev 36

vi overhørt i Luthers forklaringer og alle skriftsteder, rub og stub! - Ligeså. overhønrzg i salmevers. - - Denne undervisning stemte jo ikke med det grundtv i g s k- k o lds k e. Måske var forklaringen den, at denne udenadslæren var et krav fra skolemyndighederne og skolens undervisningsplan, men jeg kan ikke rigtig forestille mig, at min gamle, grundtvigske lærer gik ind for det med hjertet og fuld tilslutning, men han var loyal mod kravene.

I historie dominerede derimod fortællinge,n helt. Ingen overhøring.

Altså efter den Koldske ,recept<.

Sagn- og Danmarkshistorie blev fortalt så levende, at lektielæsning faktisk ville have været overflødig.

Familien Hansen udenfor Lonesminde, som de byggede nuverende Autogård, Nygårdsvej 4

Men dette ville ikke kunne praktiseres med samme effekt i vore dage, f or børn i vor tid kan ikke lytte. Det kunne vi - dengang. Verdenshistorie

havde vi formentlig også, men mon den ikke negligeredes til fordel for de nævnte. Jeg erindrer den i hvert falci ikke.

Faget dansk havde dengang en noget Askepot-agtig standard. Det gjaldt også Skovlund skole. Men vi erhvervede noget meget væsentligt, nemlig læselyst. Efter to års læsning af samme læsebog var interessen minimal. Men da havde lærer Kristensen den pædagogisk rigtige skik, aI3. årgansseleverne, de l3 - 14årige, fik udleveret hæfter ogbøgerfra

i Skovlund,

'biblioteket., et sådant eksisterede virkelig dengang! - efter læseevne og modenhed. Det skabte læselyst, og jeg tror, det har været årsag til mange elevers lyst til at skaffe sig viden og underholdning gennem bøgernes verden. Jeppe Aakjær har i "Willads.,-novellen tegnet et skarpt billede af denne "læsesult.., som også jeg - og mange med mig - har kendt.

I faget regning var lærer Kristensen en særdeles dygtig lærer. De svage regnere tog han sig særligt af, gik rundt i klassen til alle elever i timen og hjalp her og der, hvor hjælp var fornøden. De svage blev ellers ofte ladet i stikken dengang. Jeg har aJI

under min godt 40 årige lærergerning som regnelærer ikke mødt en elev, der var dygtigere end de dyg. tigste i Skovlund skole dengang!

Degn og piondr

Lærer Kristensen blev foregangsmand på en mængde områder, såvel i Skovlund - som videre ud i sogn og opland - en række af initiativer og engagementer, så man forbavses over, at han magtede alt dette. Han startede jo som lærer i Skovlund i andelsbevægelsens begyndelse, og der blev brug for hans evner og initiativ i udstrakt grad. - Han opnåede at blive rigtig 'degn. ved Skovlund nye kirke, indviet i 1910.

Endvidere at kvitte den gamle, strå-

y'"Zlt;rz.*;

/Lztzu.

/'-2

J*v

ful-'a

/rt-'

%rtr-7

%y

'

?:t /'x-/'

Wr/; ol. /r-,or,'r.t

ry-

e;7.

k*a Lrt h_r/

2/.r;

L*7 /z

rl

tækte skole og at flytte ind i en dejlig ny skole, som vi børn vist nærmest opfattede som et helt 'palads.. sammenlignet med den,'stråtækte...

Og tænk! ,,Prikken over i'et..: Der var en rigtig gymnastiksal! Jo, Vestjylland var foregangsområde, i alt fald på landet, med hensyn til gymnastiksale. Hvor "fede. egne, f. eks. på Fyn, gjorde gymnastik i en grusbelagt skolegård og med en bom, et par ribber og en plint som eneste gymnastikredskaber, da havde Ansager sogn haft 4 - 5 skoler med gymnastiksale i henved I/2 århundredet I sin kone Sine - pærkeligt nok var man på fornavn med hende, men ikke med ham - havde lærer Kristensen en sjælden medhjælp.

Hun var fra Ansager Mølle og en

{1"-lrll;

/r"t*r/;rl

fuh^r. /-lr.,t.

/*n

h-/ L*'/

/*, *

trer

l,z' I:,ø,;u

tæ

L,ti

Lærer Jens Kristensens vinterplon, der nok har været brugt i ca. halvdelen hans tid.

38

.

af

til

maleren Hans Agersnap, der bl. a. har malet altertavlen i Skovlund kirke. Begge faldt helt til med skoledistriktets beboere, deltog i deres gilder og sammenkomster, men jeg erindrer ikke, at lærer Kristensen var',tvangsindlagt" som taler ved festlige familiesammenkomster. Som en selvfølgelighed søster

var de',dus.. r.ned alle, Det var ingen selvfølge dengang.

De 'rgamle,. elever, der lever og endnu husker deres gamle lærer, vil på skolens 75 års jubilæumsdag i tankerne mindes ham og i det stille takke ham for, hvad han vor, og hvad han gav os af livsværdier. Jeg vil være 6n af dem.

39

Lærerne Jes Peder Hansen og

Klaus Vilhelm Sørensen Ejner Kruse, Lærkeholt.

Når jeg skal fortælle lidt om min skoletid i Skovlund, og især om lærerne Hansen og Sørensen, så kan

jeg ikke lade være med at r;ævne nogle ting om Magda (Kristensen), selvom hun omtales andet sted i et særligt afsnit.

Magda var jo som en mor for os.

Vi gik med træsko dengang, og de skulle stå pænt i orden par om par, og det havde vi godt af at lære. I vintertiden, når der var sne og sjap, sørgede Magda for at få det vådetøj

tørret ved kakkelovnen, og vi måtte ikke være våde om fødderne.

Hendes fortælleevne var stor, især i bibelhistorie. Når jeg kom hjem, fortrite jeg min mor, hvad jeg havde hørt. og så kunne det ske, at hun sagde: 'Og hvad så?. Så måtte jeg jo sige, at vi ikke var kommet længere.

Magda og Kamma (Kristensen) kendte alle i Skoviund, og de fulgte med i, hvordan det gik ihvert enkelt hjem.

Jeg vil også gerne nævne morgensangen hos lærer Kristensen, Magdas far. Han havde altid sin kone Sine og tjenestepigen med til morgensang. Det skete, at Sine tog en enkelt time med os, og hun var mild og elskelig, så der kunne vi ikke nænne at være urolige i klassen.

Vi gik jo først 2 trl3 år i den iille klasse, derefter i mellemklassen i 2 år, og det var her vi havde lærer Hansen.

Lærer Jes Peder Hansen

i Grimstrup i sogn. Han var sin opvækst svagelig - kirteltuberkulose. Han havde f. eks. en hest at ride på til sin konfirmandundervisning, da han ikke var født

Førstelærer Klaus Vilhelm Sørensen.

40

i

Hjortkær

q q)

jbo

\ q 4

:\q)

st Ot\

F':

N

;'.-

'

TJ,F

i:S h(3i \% aix '\ | t.)

6 '*i .\

$v

\s *s :5e :S

-

nrS

:su

>-v 5S -rN

Ø\

t

q)

q) f{,)

41

kunne tåle at gå så langt. Svageligheden gjorde, at han var bedst skikket til at studere, selvom hans hu stod til landbrug.

Han kom først på Hoven forberedelseskursus og senere på Gedved seminarium. I 1895 blev han ansat som andenlærer i Skovlund, og omtrent samtidig købte han landejendom. Det var den ejendom, der ligger på Nygårdsvej no. 2, og som nu er nedlagt som landbrug, mens bygningerne bruges til autoværksted. Denne ejendom byggede han op og drev som landbrug ved siden af sin lærergerning. Han solgte ejendommen i 1909, da den nye skole blev bygget. Familien flyttede da hen i vest-enden af den nye skole, men han beholdt lidt afjorden derfra. Senere flyttede han til det hus, der nu ligger Nygårdsvej no. 15, som han købte.

Lærer Hansen var på mange måder en dygtig lærer, måske kunne hans temperament undertiden løbe af med ham, og vi var måske også lidt slemme til at drille ham.

Lørdag eftermiddag havde Hansen alle drengene fra både den store klasse og mellemklassen, - da var pigerne til håndgerning. I disse tre timer kneb det med disciplinen, og det skete, at han slog os, men det var let at mærke, at han fortrød det, og det gjorde mere ondt på ham end på os. Når han havde sin egen klasse, gik det godt, og jeg kan kun sige, at jeg satte stor pris på ham.

42

Lærer Hansen var en god fortæl-

ler, hans geografitimer var

spæn-

dende, og han var god til religion.

Hans forklaring af salmevers gav os indblik i den rigdom, der lå i dem.

Hansen fik oprettet en bogfilial af Ansager bibliotek, bøgerne stod på en stor reol i hans private storstue.

Her lånte min far tit bøger, og det var ofte min opgave at bytte bøgerne for ham. Herved lærte jeg Hansen endnu bedre at kende.

I vinteren l92l - 22 oprettede Hansen og lærer Sørensen en aftenskole for unge karle. Det foregik fra kl. 16.00 til kl. 19.00. I de 3 timer havde lærer Poulsen Vad fra Lund skole først dansk, lærer Sørensen regning og i sidste time havde lærer Hansen biavl og havebrug. Det var han god til, og det var en time, eleverne glædede sig til. Vi var ca. 30 unge karle i denne skole. Undervisningen foregik i Hansens klasseværelse, så det var ham og hans familie med pige, der havde ulejligheden med rengøring og fyring.

Lærer Hansen var ivrig lystfisker.

En dag var vi etpar drenge, som var ude for at fiske i Mølby å. Her traf vi Hansen, som havde fanget en del fisk, det havde vi ikke, men vi fik gode råd af ham: "Her kan I se, her er først grus og sten, her bliver vandet iltet, og så er der skjul ovre på den anden side, og da fisken er sky, søger den derover". Vi fulgte rådet, og der var fisk at fange.

Jeg besøgte lærer Hansen kort

før hans dødfor at sige ham tak. Vi fik en god samtale, hvor han fortalte, at han egentlig havde haft mest lyst til landbrug, men han var jo blevet lærer, og han var ikke sikker på, at det var d'et, han havde egnet sig bedst til, men han havde haft mange glæder med det. - Jeg vil altid mindes lærer Hansen som en god lærer.

Klaus Vilhelm Sørensen Førstelærer Klaus Vilhelm Sørensen var fra Vorbasse. Han tjente først en del år på landet, men havde lyst til at blive lærer, og det kunne der ikke rigtig blive råd til. Men det lykkedes ham at gøre sin husbond interesseret, og han lånte ham de nødvendige midler, så han kunne komme i gang med at læse.

Sørensen fik lærereksamen fra Haslev seminarium. Her traf han Marie Hay fra Marstal, hende blev han senere gift med. Hun blev forfatter og skrev bl. a. en bog om Søren Kierkegaard og en om H. C. Andersen i romanstil.

Sørensen kom til Skovlund som førstelærer og aflØser for Kristensen i 1920. Mellem de to lærere havde vi haft en del vikarer. Jeg havde på den måde et år i den store klasse med Kristensen, et år med vikarer og det sidste år med Sørensen.

Et af de områder, hvor der skete en stor og god forandring, var med hensyn til gymnastik. Hansen hav-

de hidtil haft dette fag, men det var ikke hans stærke side, og vi glædede os i grunden til disse timer. Søren-

sen var dygtig og inspirerende til det, og hans interesse for sport var stor. Han startede også med badminton, og senere var han med til at skabe en tennisbane på skolens grund. I 1922 fik vi også en skøjtebane på en nærliggende mark. Selv tog Sørensen ivrigt del i det hele og var en meget dygtig skøjteløber.

Han begejstrede hele sognet med det, så både unge og gamle kom på skøjtebanen. Om det så var den gamle sognefoged Jens Gejl Kristensen, så kom han og deltog på træskøjter.

Men Sørensens indsats var især stor på biblioteksområdet, det vil blive omtalt andet sted i dette skrift, men jeg vil gerne fremhæve hans bestræbelser for at få eleverne til også at læse faglitteratur,ligesom han gerne ville inspirere til læsning af vers og poesi, - det sidste kneb det nok noget med, men hans ildhu var usvækket.

Lærer Sørensen tog ikke så meget del i livet uden for skolen, men han var kirkesanger gennem 40 år, og det passede han godt, og kirkesangen var god, også fordi han gjorde meget ud af sangen i skolen.

Lærer Sørensens virke har sat sig

gode spor i skolelivet i Skovlund i de næsten 40 år, han virkede der.

Lærkeholt, februar 1984 Ejner Kruse.

43

Mindet lader som ingentitg, er dog et lønligt kildespring Emilie Schou Jakobsen, Conada.

Jeg er blevet bedt om at opfriske nogle minder fra mine skoledage i Lund skole. - Jeg tror, jeg kan sige, at det er kun gode minder.

Min første skoledag var den l. aprrl 1914. Det var en speciel dag, al begyndelse er spændende. - Den gangvar der kun den såkaldt gamle skole, her var kun et rum og kun plads til børn fra de nærmestliggen-

de hjem

i Lund og Alling.

Jeg

husker de 3 lange sortmalede borde

og bænke, som var uden rygstød.

Der var 3 størrelser, ca. 8 siddepladser på hver bænk. Her gik bØrnene, til de var 12 tr gamle, fortsatte så de sidste 2 år i Skovlund skole. Vores skolegang var fra l. november til l. maj, 6 dage om ugen fra kl. 9 morgen til kl. 4 eftermiddag. Vores lærerinde var frk. Knudsen. Hun var en dygtig lærerinde og afholdt både af børn og forældre, jeg så op til hende med stor respekt. Hun var vores vinterlærerinde. Om sommeren gik vi kun een dag om ugen fra kl. 7 morgen til middag.

Lærer Hansen fra Skovlund kom og underviste os. Vi blev aldrig rigtig kendt med lærer Hansen, da det kun var en dag om ugen, men der er ingen tvivl om, at han var en god og dygtig mand.

Den store begivenhed var, da den nye skole blev bygget. Ja, sikken 'stuerhied. for os børn, der kom

fra den lille gamle skole ind til sådan herlighed, hvor alt var så

Førstelærer Johs. Poulsen Vad med familie, Lund skole.

44

stort og nyI -2 store klasserum, stor og lys gymnastiksal, lejlighed for en lærerfamilie og en mindre lejlighed for en ugift lærer eller lærerinde.

Vi var heldige, at frk. Knudsen fortsatte i den nye skole, hvor hun tog sig af den yngste klasse, ligeledes

lli

'tt., 'øv,!^

!!,' a,r'%

r,ii;:;,

?;i,

lli:

,i!;,

,!!t

?lr,'?:'

2(rt

:2:

:i i',

'ii.

xt ,,Å

:.i.i.il

ii,!

72,;

, 'l

fi1,,:ni

tliil t///,

tjj

:T:i

!:i::

.il

:7.

l,X;

i!,:

l;i; t'oll,,

,ifln, .i4ii.

,li

)

t,%

.rrrre.

'r%u Øø,

'TØ

i'%n

%,

i%r

,Ø.

"'Lrø

N o\

% ',ae

tw ?;# 7oø;

%

ffi

w

q.)

ra

?r1Ø.

q

{ .\ L-

q)

?4

t

ffiW T,

w

"'4ri

ffi

iz

,4

Wry"

'ffi

ffi

w

vr;

W

W^

ffi

,Øø

,!!i

',

ffi

t//. ,ffi

w

%w w ffiWffi

ffi %ft* ffi

,&

45

overtog hun også ledelsen af pigernes gymnastikhold, og 2 timer hver lør dageftermiddag underviste hun i håndgerning, - de 2 timer var vi piger glade for.

Så fik vi også med den nye skole en ny lærerfamilie, lærer Johs. Poulsen, hans hustru Maren og deres lille datter Mia, senere beriget med 2 sØnner, Gunnar og Jens Tage.

Lærer Poulsen var afholdt af både børn ogforældre. Jegtør sige, at lærer Poulsen var beriget med alle de talenter, en god lærer skulle have.

Der kom også en stor flok elever fra den overfyldte skole i Skovlund; vi så lidt på hinanden den første tid, men det varede ikke længe, før vi var rystet sammen. Vi kom fra alle retninger, gik alle med træsko og bragte vores tøjsko, mellemmadder og skolebøger i vores gerne hjemmesyede tasker. Alle - både piger og drenge - havde lange hjemmestrikkede strømper, sikken støj der var, når vi kom ind på flisegulvet i forstuen med de jernbeslåede træsko.

Vi havde vores bestemte plads for træskoene, ligeledes et bestemt sted på knagerækken for vores overtøj.

Vores dag i skolen begyndte med morgensang, trosbekendelsen blev læst, og vi sang 2lls; 'Lad verden ej med al sin magt. osv., så var der en kort bøn. hvor lærer Poulsen bad om Guds beskærmelse og ledelse for den kommende dag, derefter fadervor. Lærer Poulsen var enestående i bibelhistorie, katekismus og 46

den forklaring, han gav over

de

salmer, vi lærte udenad. Dagen i skolen endte med, at vi alle stod op og sang:"Klokken slår".

Og ikke at glemme lærer Poulsens dejlige sangstemme, som også medvirkede til, at han senere blev leder af KFUM og K's sangkor i Skovlund. Hans håndskrift prøvede jeg at efterligne. Vi holdt stadig forbindelsen ved lige med lærer Poulsen, efter vi kom til Canada, vi vekslede julebreve. Jeg gemmer hans sidste julehilsen som et kært minde, - stadig den samme fine håndskrift.

I frikvartererne legede drenge og piger godt sammen ude på legepladsen, noget afdet bedste var dog, når vi i middagstimen fik lov at rende over til Kr. Andersens; der var et stykke lavtliggende land, som stod under vand, når så frosten kom, var den en dejlig isflade.

Sådan en dag blev mellemmadderne spist i en fart. Der var kun nogle få af drengene, der havde skøjter, men resten af os havde lige så megen fornøjelse på de jernbeslåede træsko. Vi lavede en isbane, vi kaldte skridebane. Vi tog tilløb inde fra græsmarken, det gjaldt om at have en god forløber, så vi kunne lave en lang række; nogle havde også små slæder. Vi blev kaldt tilbage til skolen kl. l. så kunne det ske, at lærer Poulsen sagde: 'Nu må I dele skønskrivningsbøgerne ud.., det var gerne den øverste dreng og pige, der havde den bestilline. Det var ikke

ttrrr;/.tua

ø""' :. ,&..,v ,'Ø.

'ry,,

?z

,'.'

.w, Niij:

14t

7/ø.

%, ,ffii,iri w,,,i

,ffi, ,

,W i,k

, '&, ',ffi

h

\o\ qJ

G

*k aa

\] \ * R

Tw" "'ott

q)

47

altid let at holde penneskaftet med de stadig kolde og priglende fingre.

Det var mit yndlingsfag, for da måtte vi skrive med pen og blæk, ellers var det mest tavle og griffel, vi brugte, griflerne skærpede vi ude på cement-trappestenen. Senere kom både diktat-, stile- og regnehæfter, fieg har stadig min skifertavle fra den tid, den hænger i vores køkken, hvor jeg bruger den til at notere på).

Ude på gårdspladsen stod vandpumpen, der hang en tinkoP På den, så vi kunne slukke vores tørst der.

I hjørnet af stuen stod den store kakkelovn og ved siden af en trækasse medtørv eller klyne, som man brugte at fyre med.

Lærer Poulsen stod gerne selv for fyringen, han var meget påpasselig med temperaturen i de kolde vinterdage. Et termometer hang påvæg' gen i en vis afstand fra kakkelovnen, og noget af det første, han gjorde, når han kom ind, var at se, hvad temperaturen var.

Så var det en vinterdag, da vi alle sad på vore pladser efter middagspausen, vi vidste, at vores lærer ville være der om et øjeblik, davar der en af drengene, som fik den ide at holde termometret nær til kakkelovnen, og selvfølgelig steg kviksølvet øjeblikkeligt - denne del foregik i hurtighed. - Der var stilhed i klassen, da lærer Poulsen kom ind, og ganske rigtigt, som ventet ser han forbavset på termometret, siger ingenting, men går hurtigt hen og åbner 48

vinduerne på vid gab. Vi sad alle med uskyldige ansigter. Underlig nok blev der ingen forhør; det hele, der kom ud af det var, at skolestuen blev godt afkølet. Den slags løjer gentog sig ikke mere i min tid.

En af de store højtidsdage var nok eksamensdagen, da var alle klædt i deres bedste skrud ligeledes præsten, og så vidt jeg husker nogle af sognerådsmedlemmerne. Blandt andet var der også sat et langt bord op, hvorpå pigernes håndarbejde lå nydeligt bredt ud, dog havde vore mødre først vasket og strøget det.

Der var sat navn og alder på hvert projekt.

Der var en vis nervøsitet over os den dag. Spørgsmålet var så, hvor meget vi hver især havde taget med os af den visdom. som lærer Poulsen med utrættelig tålmodighed havde forsøgt at indprente i vore unge hjerner?

Ja, tiden rinder, tiden svinder og vi vinder gode minder!

Canada,

februar

1984

En gammel elev

Elevoplevelse

r fra Lund skole

Asta Kiilerich. Lund.

Min skoletid var i årene 1926 - 1933 i Lund skole. Skolen var ret ny og rummede to gode klasseværelser, fin gymnastiksal, en lille lejlighed til en lærerinde og en pæn beboelse for førstelæreren.

Lærer Johannes Poulsen Vad var enelærer, men om vinteren, fra november til maj, var Dinna Munck, dengang Ankersen, lærerinde for de 3 yngste årgange.

Undervisningen var selvfølgelig efter den gamle vestjyske skoleordning, hver dag om vinteren og kun en halv dag om sommeren for de 4 ældste klasser. Denne halve dag betragtede vi som en særdeles velkommen fridag fra alt arbejde derhjemme, langt sjovere end at luge roer

På skemaet stod bibelhistorie, katekismus, salmevers, Danmarkshistorie, geografi, dansk, grammatik, regning og sang. Om vinteren tillige gymnastik og håndgerning under Dinnas ledelse.

Lærer Poulsen havde gode fortælleevner og gjorde meget ud af at forklare os de svære ord og vendinger, især i salmevers og katekismus.

Alle salmevers, en del skriftsteder i katekismus, trosbekendelsen, samt Luthers forklaringer skulle

læres

udenad.

Også grammatikken blev grundig gået igennem ord for ord, så alle kommaer m. m. blev sat på rette sted.

OSV.

Lærer Poulsen mødte velklædt op hver dag med stivet kravetøj. Orden og pertentlighed prægede i det hele taget både ham og hans kone, Maren Poulsen. Samme gode egenskaber prøvede han at lære os.

Ingen dag begyndte uden morgensang ogbøn, ikke alene fadervor, men en tak til Gud for lyset og livet

og med forbøn også for dem, der var rejst ud med evangeliet til fremmede folkeslag. Var solen tittet frem,

sang

solen op., og så tog undervisningen sin begyndelse.

vi

som regel

'I

østen stiger

I regning var det vigtigt at kunne

sin tabel, man startede i

l. klasse med den lille tabel, senere den store, det voldte megen hovedbrud.

Men alle genvordigheder blev hurtigt glemt i det store frikvarter, som varede fra kl. 12 - 13. Her blev lemmerne rørt t leg og boldspil. De nærmestboende løb hjem til middag og skyndte sig at komme igen, mens

fik sig en lille lur. I hvert fald fik eleverne en masse frisk luft. for ineen måtte uden læreren nok

49

forlov opholde sig indendørs i frikvarteret.

Også gymnastikken blev imødeset med glæde, men det var ofte noget af en kold gyser for læreren i en ganske uopvarmet sal.

Lærer Poulsen iførte sig frakke, halsklæde m. m. til drengegymnastikken om vinteren. Dinna gjorde tit det samme. Hun underviste pigerne fra 4. - 7. klasse i god gymnastik, undertiden også lidt sanglege eller folkedans. Var der så en, der havde fødselsdag, fik vi iov at lege >>sØrøver<<, hvilket foregik i spring og hop mellem diverse redskaber, ribber og bomme, det gjaldt om at holde sig længst ))oven vande..

Dinnas undervisning var også præget af grundighed, og hendes fortælleevne var stor. Det samme var hendes tålmodighed ved håndarbejdet, når man tænker på alle de forkerte sting og tabte masker.

Klasseværelset var indrettet efter datidens enkle krav. Vi sad efter alder ved 2-mands borde med hylde under, fast ryglæn, fodstøtte og let skrånende bordplade med fordybning til blyanter og et rundt hul til blækhuset. En elev blev særlig udvalgt til at varetage uddeling og indsamling af disse blækhuse, når vi skulle skrive med blæk og pen. I den store klasse fandtes også et lille bibliotek med de mest gængse børnebøger; læreren forestod ud- og indlån. Årets store begivenhed var ud50

flugten om sommeren, der gik til Himmelbjerget eller andre skønne steder.

Om vinteren fik vi måske lov til at løbe til Åtting sø en eftermiddag for at skøjte på isen. Lærer Poulsen skøjtede selv godt, men de fleste af os ejede ikke skøjter, vi brugte så træskoene og morede os godt alligevel.

En anden mærkedag var selvfølgelig eksamen. Den blev imødeset med både spænding og lidt frygt.

Skolekommissionens formand, pastor Albrecktsen, Ansager, kom til

stede, satte sig med gravalvorlig mine ved pulten og hørte os i de fleste fag, alt mens han efterså vores skrivebøger og uddelte karakterer til hver enkelt elev i læsning og regning osv., men dagen var alligevel en festdag alene derved, at vi havde vort allerpæneste tøjpå,og en del af forældrene var til stede.

Alt var ikke gratis dengang, de forskellige lærebøger anskaffede man selv, men vi købte penne, stilehæfter, trækpapir og hæfter til skønskrift hos læreren. som altid havde et lille udvalg i sin pult. Hvor var man spændt på, om der var et fint billede uden på hæftet. Man kan forresten ikke lade være med at tænke på alle de kvaler, man kunne have sparet os og læreren for ved at afskaffe retskrivningen med store og små bogstaver noget før.

Førstelæreren virkede desuden som pedel, idet der jo skulle fyres

\is\ qJ

i q u q q)

\ \ \ %--\ -ri %\ s< *s: :3 .:

s* Å:

si yv

J3S

T+

\:

^-i

P's S':

{B $*{

'"'wø%,a

'ffia)v,å,u^'1ffi'g \llzffi tii, ri'!:!;?,tl :%zt

it&ttliji ""fut,uril:;affirrt

'ffi,

i%#r'

oo

.<

'rø {fl.iffii

"-,lfffi

q

Tiffiæ% !,iii;t:rii ,:i.X.ijØ/2

iT, tØr' ryit!711

{,f;tÅ",ffi,.':' 'ti:

ffi

%%

,:i/ti

"ill,t

::tV/.r;:ioi,

r:i,litil1iitl

E<

,ø,,, '1.4. t,'Ø1lu

i'%,ffu.

rffiKø

ffirr.

Øiiti%,

{

tiiiiØ,i, ,,';,ffiii'ia%,i tt:.i%h

t

s\

N

Y'

qJ

f.r.l

51

med tØrv i kakkelovnen både før og i skoletiden, ofte lå der en tyk røgdis i klassen om morgenen. Også rengøringen fulgte med embedet. Som følge heraf skulle flere regler nøje overholdes, f. eks. fast træskoplads på hylder i gangen til hver og medbragte tøjsko til indebrug. I vores hjemmesyede taske af groft lærred bar vi bøger, tavle, griffelkasse med mere frem og tilbage hver dag. Vi gik eller snarere løb til skole i træsko, dog blev gummistøvler opfun-

det i min skoletid, sikken et fremskridt især i snevejr.

Rengøringen omfattede også ren-

holdelse

af WC. 4 rum ialt i

et

udhus. Jeg ser endnu lærer Poulsen

med gammel frakke på fierne de mere eller mindre overfyldte spande; alle rum blev derefter spulet og gjort rene med vand fra pumpe i skolegården.

Lærer Poulsen dyrkede flere fritidsinteresser, bl. a. biavl, idet han

havde en lille bigård i et hjørne af legepladsen. En god snak om bier var ikke ualmindelig om sommeren, især hvis en lille uskyldig bi havde forvildet sig ind i skolevinduet. Den

52

blev med stØrste omhu lempet ud igen. Hændte det endvidere, at disse små, nyttige væsener ville sværme,

fik vi et dejligt, langt frikvarter.

Også sang og sangkor var for ham en hjertesag, han ledede i en lang årrække et voksenkor, der deltog vidt omkring ved sangstævner.

Til en lærers og lærerindes gerning hørte også, at de deltog i alle festlige såvel som sØrgelige begivenheder i hele skolekredsen. Samhørigheden mellem hjem og skole var en selvfølge og til stor glæde for alle parter.

På vores allersidste skoledag blev vi budt på afskedskaffe inde hos fru Maren Poulsen i den fine stue med alle hendes bedste kager, hvorefter vi med mere eller mindre vemod forlod skolen for stedse.

Det har nok krævet meget af en lærer dengang at skulle undervise henholdsvis 3 og 4 årgange i samme klasse, men det lod sig gøre påt en god måde, så jeg tænker tilbage på min skoletid med både glæde og taknemlighed.

Asta Kiilerich, f. Lauridsen.

Vinterlærerjobbet Dinna Munch, Skovlund.

Morgenmørke, hunde kulde.

To skridt frem og et tilbage; det skammeligt er at skulle op i skole vinterdage.

Mogcns L0rcnt:cn.

Ovenstående linier stod at læse på et julekort for år tilbage - med et billede af et vinterlandskab og en lille ensomt beliggende stråtækt skole med små oplyste ruder. En tyk sort røgstegop af skorstenen, oggennem

Magda Kristensen, vinterlerer i Lund som l7-årig.

høje snedriver stred små og store mørke skikkelser sig vej mod skolen.

Ja, sådan kom de dengang! Hver morgen i al slags vejr - hvad årstiderne end bød på - enkeltvis eller i flok og følge.

Flere af børnene havde en lang skolevej, måske omkring 3 - 4 km.

Nogle fulgte de tiltrådte stier langs hegn og markskel; eller de styrede deres gang tværs over frosne marker. Det er givet, den lange skolevej medførte en del forsømmelser, især blandt de yngste.

Disse skoler blev gennem flere slægtled betjent af biskole- eller vinterlærere.

Lønnen var lille; der var ikke råd til at lønne faste ansatte lærere.

Nogle flyttede efter et halvt årstid og søgte ind på seminariet. Andre kombinerede skolearbejdet med et lille landbrug eller et håndværk som i Blichers tid: 'Om æ vinter wa han skuelmejster, men om æ sommerwa han murmejster; å ligh døgt te begge diel".

Forældrene havde behov forbørnenes hjælp derhjemme og mente, det var ligeså nødvendigt, at bøtn fik lært det praktiske arbejde i hjemmets trivsel - en sund og god veksel53

virkning i voksealderen, som mange børn befandt sig godt ved.

Men vestjyderne var standhaftige.

Da der senere ansattes heltidslærere, holdt man stadig fast på delvis "fri sommerskole. og hverdagsundervisning om vinteren for de ældste årgange. Derved blev undervisningen dyrere, fordi der i vinterhalvåret måtte antages en ekstra lærer eller lærerinde til at undervise de 7 - 10 årige i de almindelige skolefag, samt i håndgerning og gymnastik.

Jeg fik min skolegang i den vestjyske vinterskole. Her var nylig bygget en ny stor præsentabel skole, nærmest et palads i sammenligning med den gamle. Der var tre lYse og

rummelige klasselokaler, samt

en

dejlig gymnastiksal, hvor vi gennem årene kom til at opleve mange fornøjelige timer.

I frikvartererne legede vi rundt omkring skolen - på jorden mellem vandpytterne, ganske som Vorherre har skabt den. Til tider drenge og piger sammen, krydstagfat, kædetagfat, ståtrold og mange andre lege.

Men der var bart, barskt og blæsende. Vestenvinden susede om Ørerne og peb omkring hushjørnerne. Langs skolens vestgavl over mod skellet til kirkegården, var der en ret omfangsrig sandgrav, hvorfra der vel var hentet sand til byggerierne, (skole og kirke). Der i det lave 54

terræn tilplantede lærer Hansen en have med stedsegrønne træer og buske, der ret hurtigt groede oP, gav læ og blev til en lille skøn og blomstrende oase ved sommertid.

Lærernes køkkenhave udfoldede også en frodighed, man ikke var vant til at se her på den delvis nyopdyrkede hedejord. Der var en række 'dasser,. i det udhus, hvor læreren havde vaskerum og tørvehus.

Her var 2 faste lærere og en vinterlærerinde, der på det tidspunkt skulle betjene de l24børn, der gik i skolen. Vi skrev tal og bogstaver på tavler, så griflerne skrattede.

Magda Kristensen - vinterlærer Magda Kristensen var kun 17 år,da

hun blev lærer ved skolen. Hun havde samme uddannelse som vinterlærere dengang. Magda praktiserede den ny tids mere frie småbørnsundervisning. Hun var venlig og bestemt. God til at fortælle, lege og synge med os.

Vi lærte mange bibelhistoriske sange, så fortællingen blev levende både for børn og lærer.

Vi holdt meget af athøre om den lille Moses, der blev fundet i en kurv på Nilfloden. Først sang vi: 'Jeg havde min vugge ved Nilens bred., så fortalte hun historien. Bagefter kom der en opfordring: 'Ska vi ett sjøng en jæn gång te?" Det blev til mange glade timer med sagn og sange og eventyr.

,r,*)^"0*" . %/eWW ,it/,//t Wa'M ,////,k ,Øww, v//Ø,

n"Ø,

:% ;!Øt

%i

W t.{";; {t% l;

-c (.)

:',1;'

rry. 'Ø%t'%t

.ij:% w-

tqlYt

i,':"k,|:

l:

..' i'l., ;;t' ,;r:) ur*,r&..ln

&'.

{

\

'lrZrrfi ih?.å

;:,ffi

#,

,j,

\$ \ \ { {\o v

qJ

o\ .l<

4

A

fi

q

t

qJ

\

qJ

5.

55

Magda kunne få en fornøjelig og givende naturhistorietime ud af det ved hjælp af anskuelses-billeder; hun tilegnede sig viden ved selvstudium og hentede inspiration og ideer hos sin søster Kamma, der i mange år var lærer ved Vejle Forskoleseminarium.

Efterhånden blev hun igangsætter af mange aktiviteter. Hun startede et lille 3-stemmigt pigekor. Vi skulle øve i første klasse umiddelbart efter skoletid, da der ikke var kunstigt lys i klassen, og dagene var korte. Senere blev det til et blandet kor, og vi flyttede ind i 3. klasse; der og i gymnastiksalen var ophængt

petroleumslamper.

Hun

ledede gymnastik en gang ugentlig fra 17,30 til kl. 19,00. Unge fra gårdene skul-

le være hjemme til malketid kl.

20,00. Desuden skulle der være lejlighed til indkøb i byen. Vi klædte om i skolegangen. Der duftede af friskbagt rugbrød, nymalet kaffe med mere.

Magda var lærer på Ry højskole 1913 - 22. Derefter blev hun hjemme og passede sine gamle forældre.

Hun lærte mange af os at sPille orgel - det var nærmest gratis. Hun var godgørende og hjælpsom, hvor hun vidste, der var trang. Magda nåede at få 50 års jubilæum. Ved festen på hotellet var til stede en familie på 3 generationer, der alle havde været hendes elever.

Engang imellem fik vi en frieftermiddag, når der var en kirkelig 56

handling. Kristensen var degn, Magda var organist og Sine Kri)pyntekone.. Der blev ikke viet ret mange brude iSkovlund kirke, uden Sine først havde bundet myrtekransen og smykket bruden.

Den tradition arvede Magda efter sin mor; men den ebbede vist lige så stille ud, da der kom en damefrisør stensen

til

byen.

Nu er den vestjyske skoleordning en saga blot. Samfundets udvikling har medført et ændret livsmønster, som børnene må leve med. Deres hverdag er præget af mange tekniske hjælpemidler både ude og hjemme, og hvad med en ny verden med datamaskiner?

Skolen er stadig nødt trl at leve med i det, der foregår i samfundet, selv om ikke alt nyt er godt, og heller ikke alt det gamle er dårligt.

Fhv. undervisningsminister Jens Byskov skrev i sine erindringer om den vestjyske vinterskole: "I de almindelige skolefag kunne børnene ved udgangen af skolen godt tåle sammenligning med dem, derudgår fra vore dages flot udstyrede skoler med hverdagsundervisning året rundt og med en stærk klassede-

lins..

Skovlund, februar 1984 Dinna Munch.

Ved Magda Kristensens 50 års iubilæum 1.11.1950 Mel.: .leg en gård mig bygge vil

- sige tak for mange gange du os lærte muntre sange, sige tak for alle ting du hos os har sat i sving.

Du holdt skole for vor mor for vor sØster og vor bror, har du trukket far i øret?

Det var sært du turde gØr'et; men det ville godt vi set, ih, hvor skulle vi ha' le't.

Du os lærte, at der står

I

i det høje een, der når rundt til alle piger - drenge, vogter dem i deres senge,

har du delt de mindstes kår, vi fortalte dig vor glæde,

Vi en vise synge vil.

Magda du skal lytte til

halvtredsindstyve år

og når kun på ham vi tror,

skete det vi måtte græde, alting delte vi med dig,

ej i verden vild vi foer.

derfor vi dig glemmer

Du fortalte os så pænt - vi var altid meget spændt om Kong Skjold, og om Rolf Krake, ja vi havde gode dage, da vi gik til dig som små, det vi nu vil skønne på.

Nu tillykke med i dag vi vil hejse højt vort flag,

ej.

vi vil ønske mange dage, vi tilsammen har tilbage, Tak for tiden, som der gik, tak for minderne vi fik.

Andr.

'

| r,,

,::,

Wei.s

#.

:' ':,,t;'

* ,,,'ft,

il,' 'ii

//

" 57

Fabulader over en svunden skoletid m. m.

Peder Weis, Struer.

Det er i evnen til at bedrage sig selv, at man udviser sit største talent.

En sætning, som randt mig i hu, efter at jeg i min selvtilfredshed havde modtaget opfordringen til at

skrive om min skoletid fra midten af fyrrene og til først i halvtredserne.

Med andre ord, jeg er på den.

Hvad er indbildning, og hvad er realitet. Fortiden ser som bekendt altid bedre ud, end den var. Den er kun behagelig, fordi den ikke er her.

På den anden side er det jo historie, og da jeg synes, at historie uden et par små usandheder er kedelig, må jeg forlade mig på div. læseres nåde.

Hvis det måske havde været mig muligt ved min konfirmation i 1951 at skille begrebet skole, fritid og barndom ad, er det mig til gengæld fuldstændig umuligt nu godt 30 år efter. Jeg har til min store forundring og glæde erfaret, at det udgjorde en selvfølgelig helhed, hvilket også må have været skolens opgave, så hvad det angår, erjeg ikke i tvivl om, at skolen i de år levede op til de forventninger og måI, man satte sig.

58

At lære er at

bøje

sig under livet selv, og fylde sind og øje med tankens himmelhvelv. at undres og betages når livet kommer nær, at møde, når det dages, en større sandhed der.

(Halfdan Rasmussen).

Skolen lå naturligvis der, hvor skolen skal ligge, og ikke noget med at lave om på det. Kirken for enden af legepladsen mod vest. Førstelærerboligen betænksomt placeret, så degnen gennem forstuedøren kunne se, hvad der foregik i gården, og sidst men ikke mindst, overfor, men med udsigt til skolens facade og store legeplads, boede Magda og Kamma, også uhyre betænksomt; thi intet undgik de velagtede personligheders blik. Andenlærerens bolig var indrettet i skolens vestlige ende, og dermed var ringen sluttet. Hermed var forsøgt at imødegå de værste tilfælde af udskejelser, som selvfølgelig også vores generation havde opfindsomhed og iderigdom til at udtænke.

Dette var skolen. Ja, så gik vi der med den stØrste selvfølgelighed. Det var også skolen i fritiden, lige såvel

o\ \o\ q)

-v 4

\

-\a

q

t\

qJ

qJ

rq

59

som lyden af hestens hovslag, når man kom med mælkevognene, den vemodige klagen fra bagerens dejtrug, hammerslagene fra smeden mindede os om, at nu var det skoletid, og alL var på sin rette plads.

Den franske forfatter Claude Simon har sagt: 'Verden er hverken god eller dårlig, den er.. Sådan vil jeg også betragte min skole og barndomstid, og så i øvrigt gØre opmærksom på Aakjærs >om ikke vi drog fra det yderste hav, for bøjet og rynket at stå, og høre de kluk, de mindernes suk, fra bækken vi kyssed som små..

Skolen for os var lærer Sørensen og Magda. Og så naturligvis andenlærere, som jo aldrig nåede at markere sig så stærkt på grund af. at de som regel var på gennemtræk for efter et par års forløb at søge mere vellønnede stillinger.

Forældrene nærede ingen tvivl om lærerens dømmekraft og egnethed samt livsopfattelse, og var som sådan fuldstændig loyale over for skolen, ingen vaklen i geledderne, man overlod trygt børnene i, hvad der foregik. Lærerkræfterne var vejet og fundet omend ikke overvægtige, så i hvert fald ikke for lette. For at understrege vores opfattelse af disses suverænitet. kan jeg nævne. at vi i fuld alvor, da vi skulle lære fadervor, i begyndelsen i hvert fald, i stedet for at sige "magten og æren i evighed, amen<< sagde "Magda og Erna i evighed, Kamma". Tjene60

stepigen hos Magda og Kamma hed Erna i de år. Præsten var for de voksne, men Sørensen, Magda og Kamma, ja sidstnævnte var jo ikke ansat, men hun hørte alligevel med, disse tre stod for os som den direkte forbindelse til Vorherre. Det kunne Han nu også godt være tjent med.

Husk på, Sørensen var en suveræn kirkesanger og degn. Magda var organist i kirken, og Kamma sørgede for, at månen fik den farve, måner

skal have. Derfor er også kirken med i min vurdering af det, jeg kalder skolen, fordi skole, religion og kirke virkede fundamentale og sikre og gik op i en højere enhed.

Da jeg startede i skolen, var der kun et klasseværelse til rådighed, og det blev brugt til de ældste årgange.

Tyskerne havde jo beslaglagt resten.

Så derfor må det være på sin plads at nævne, at vi var nogle årgange, som gik i skole i Magdas dagligstue. Det var jo spændende alt det med krigen, behageligt fjern fra vor verden, men dog nær nok til at stimulere vores individuelle fantasi og daglige tilværelse. Vi skrev på tavler i dagligstuen ved et stort bord, som havde et eller andet sindrigt udtrækssystem, og da det var de to første, som mødte, der fik lov at lukke bordet op, forsøgte vi alle på at komme først hver dag. En situation, som skulle have fået Magda til at udtale: "Det kunne endda gå med timerne, hvis vi kunne have sløjfet

frikvartererne(. Da f6r vi jo rundt i huset og gemte os bag deres tykke klunkegardiner.

Det, som for os hele tiden havde været normalt, blev endnu mere normalt efter 1945. Vi fyrede i kakkelovne, efter at Hans Hansen (vognmand) havde tændt op hvermorgen, og Stinne Pedersen sørgede ene dame for al rengøringen. Det var først, da man fik oliefyr, og der ikke mere var bøvl med nogen ting, at man opfandt pedellen.

Jeg har siden erfaret, at vi lærte meget, og vi repeterede så kraftigt, at det ikke kunne undgås, at det meste sad fast. Og tager man hensyn til det individuelle menneskes formåen og evner, fik vi hver især den lærdom, man på det tidspunkt anså for værende god efter 7 års skolegang.

Vekselvirkningen mellem sommer- og vinterskole, Magda og den til enhver tid værende andenlærer modnede os umærkeligt til de sidste tre års undervisning hos Sørensen.

Her var det, at det, som førvar en leg, begyndte at blive alvor. Disciplinen i hans klasse var en selvfølge.

Han startede med at honorere de to første næsvisheder hver vinter med en på hovedet, så var der skabt respekt og grobund for vinterens undervisning.

Han lærte os den nye retskrivning.

Skoleradioen startede, vi hørte den på hans private radio. Vi fik lov til efter tur at skrive på hans egen skri-

vemaskine. Han tirrede vores nysgerrighed, han forsøgte at åbne vort sind for det sanselige ved at læse litteratur for os. Vi gik ture for at lære blomsterne at kende. Han fortalte, hjalp os med at finde bøger og forsøgte at åbne vore øjne for alt det, man kunne få af viden. Vi tog på skøjtetur om vinteren, og Sørensen var den første, som viste os herresving og damesving,20 år før kunstskøjteløb blev opfundet på TV. Forestil jer denne korpulente person, som til tider virkede meget aristokratisk og pedantisk, ligge på knæene og plukke blomster eller ryge på bagdelen på Lillesøens is.

Og ind imellem se ham le, så tårerne trillede ned ad kinderne og den store dobbelthage. Og sangen: Vi sang, så det gjaldede af karsken bælg, alle salmer og sange, vi glemmer dem aldrig.

Og så højdepunktet. Den årlige skoleudflugt, hestevogne og cykler.

Byen var på den anden ende. Ekstratog på stationen, nervØse mødre fra såvel land som by kom med madpakker og sodavand, mindre søskende, der var målløse, mere besindige mænd, som stod i passende afstand for ikke at lade såvel værdigheden som selvagtelsen gå over styr ved slige følelsesmæssige begivenheder. ,,Giør et no eet for grow., sagde de. Hurra! Hurra! råbte vi.

'Brug nu ikke alle pengene<<, var det sidste, vihørte. Hurra, nu er vi kørt. - "Ud vil vi, ud" sang vi.

61

Skole og bibliotek i Skovlund Henri k Pedersen, Ler keholt.

Og hviler jeg en føje stund og tager pen og bog -o

"-

(Mads Hansen).

Der har fra gammel tid været stor boglig interesse i Skovlund og omegn. De første spirer til et bibliotek har været bogkasser ude i private hjem, så der kunne lånes læsning til oplysning og underholdning.

Denne spæde begyndelse ligger ca.

100 år tilbage.

"Strør vi frøkorn hvorfremad vi går, vil det blomstre en dag i vort spor -<< (K

ris

tian

Øst erøaard).

Omkring l9l4 - 18 har der været udlån af bøger i lærerboligen hos Jes P. Hansen (lærer ved Skovlund skole fra 1895 - 1930). Datteren, fru Jenny Graversen, fortæller, at hun har hjulpet sin far med biblioteksarbejdet som l4 årig, hun mindes en lav reol med bøger i deres stue. oJeg ser de slægter, som gik hen mens hundredåret skred -n (L. C. Nielsen).

Lærer Vilhelm Sørensen blev ansat i Skovlund som førstelærer fra 1920.

Sammen med lærer Hansen og andre interesserede gik han stærkt ind for oprettelse af et selvstændigt bi62

bliotek i Skovlund. I 'Ansager sogns Historie. side 166, omtales borgerforeningens initiativer med gartner Thestrup i spidsen for en studiekreds, der senere udvikledes til en bogsamling i huset, der nu findes som Borgergade 7', det blev til en læsestue, der senere blev nedlagt. ,Bladet i bogen sig vender let, - som mon ser under veløvede hænder let som

en

fiero.

(Grundtyi.g).

Skovlund biblioteksforening blev oprettet 18.-12.-1933 efter adskillelse imellem Ansager og Skovlund bibliotek. Den bogbestand, der var til rådighed for Skovlund, blev anbragt i lærer Sørensens kontor, hvor han nu arbejdede i.sin fritid som bibliotekar. Boghylderne kom ef-

terhånden til at nå fra gulv til loft hele stuen rundt. Der var en egen stemning og hygge i det lille bibliotek med de mange bøger.

"Bogen kalder: Jeg kalder på barnet, som undrende står med vidåbent sind i sin færden -" Uohs. Kri.stian.sen).

N, w$

Artiklens forfatter på læsestuen.

Lærer Sørensen gik ind for biblioteksarbejdet med liv og sjæI, og han gav sin inspiration videre til sine elever. Hans arbejde med bøgerne fik stor betydning for sognets kulturliv. Han indførte en undervisningsform, han kaldte bøgers brug.

Børnene fik lært at finde rundt i telefonbøger, togplaner, håndbøger og opslagsbøger af enhver art. Bib-

lioteket blev flittigt brugt i disse undervisningstimer sammen med indsamlet materiale fra byens borgere af telefonbøger, togplaner og lignende. Det skete, at børnene i skoletimerne skulle arrangere en rejse fra Skovlund til København med togtider og billetpriser udregnet. Det er hændt. at skoleelever

fra andre egne har sagt: 'Det har vi da aldrig lært..

.Lidt til lidt og småt til småt det vel til større vokser -,, (Johan

S

kioldborg).

Efter den gamle bibliotekslov blev der givet ligeså meget i statsstøtte, som. befolkningen selv ydede til deres bibliotek. Derfor kørte lærer Sørensen selv en tur rundt i sognet hvert år med indsamlingslisten til alle de efterhånden 190 husstande.

Til at begynde med var taksten 3 kr., senere 5 kr. pr. husstand. De fleste støttede sagen, det havde nok sin betydning, at det var lærer Sørensen selv, der kom rundt i hjemmene. Et lånerkort blev betalt med 63

25 øre. Bibliotekarens årsløn blev i 1941 sat op - til 400 kr. - i 1963 var den stadig 400 kr.

har fulgt og støttet biblioteket gennem alle årene - det er Jørgine Thomsen og Ejner Kruse.

,,For en fremmed barskt og fattigt.

"Som aldrig så lang er nogen at aften jo er i vente -<

(A. Egeberg

Jen.sen).

Ja, - men der var grobund i Skovlund!

Efter adskillelsen fra Ansager rådede Skovlund over 856 bind, det var i 1933, i 1963 var bogbestanden 3707 bind. Året 1955 fik biblioteket besøg af statens tilsynsførende, konsulent Mogens lversen. Konsulenten var særdeles tilfreds med bogbestanden og biblioteksarbejdet, men beklagede meget pladsforholdene, der forhåbentlig ville blive bedre, når skolen engang kunne blive udbygget efter lovens krav. Men i 30 år havde biblioteket til huse i lærer Sørensens kontor, og et loftsværelse blev taget i brug som magasin.

"Om kort, om langt

blev løbebanen spændt, den er tilfolkegavn, den er til grøde.

(Grundtvig).

Sammen med lærer Hansen og lærer Sørensen var en kreds af Skovlundborgere banebrydere for bibliotekssagen. I forhandlingsprotokollen er fra første færd nævnt navne som: Mejeribestyrer Olsen, JePPe Laugesen Jepsen, J ørgenThomsen, Anton Skov, Jens Mølby og Kr. Kristensen (kaldet Kræ Han'sen) desuden to "veteraner<. som trofast 64

dag,

(Grundtvig).

Ved et møde I 1962 ytrede lærer Sørensen ønske om at blive aflastet i biblioteket. ved samme lejlighed var overbibliotekaren i Esbjerg, frk.

Vig Jensen, til stede. Hun udtalte sin egen og Centralbibliotekets påskønnelse af lærer Sørensens indsats for Skovlund biblioteks ve og vel, og hun bifaldt en ordning for bibliotekarens aflastning.

Derefter blev Signe Svendsen ansat som medhjælper og nogle år senere som bibliotekar. Således fik lærer Sørensen lejlighed til at fortsætte ved biblioteket i de nyindrettede lokaler oven over skolestuerne.

Ved en lille festlighed fik lærer Sørensen i 1963 overrakt et guldur som en erkendtlighed for sit store uegennyttige arbejde.

En ny bibliotekslov trådte i kraft l. april 1965, - den gav helt andre arbejdsvilkår for Danmarks sognebiblioteker, men vi kan stadig sande Grundtvigs linier: Ord i mund og skrift i bog skal vor ungdom lære: ret at bruge kraft og sprog livet til Guds ære.

Lærkeholt, 15. marts 1984 Henrik Pedersen.

N, Foto

t'rlri.ui'tfffi

fra s kolebibliote ket.

Skolebiblioteket - en del af skoledagen Holger Christensen, Skovlund.

Skolebiblioteket ved Skovlund skole har eksisteret i næsten 20 år. Dets formål er i følge lov af 27 . maj 1964 at 'tjene skolens undervisning og give eleverne adgang til nyttig og udviklende læsning..

Det siges videre, at 'skolebiblioteket skal være til rådighed for alle elever uden hensyn til alder og udvikling, og der skal tages særligt hensyn til børn med læsevanskeligheder og til folkeskolens specialundervisning..

Loven indeholder bestemmelser om bogbestandens størrelse og forslag.til samlinger eller opdelinger i

f. eks. klassebiblioteker,

klasse- og gruppesæt, læsestue, udlån og lærer-

bibliotek.

Et skolebiblioteksudvalg, som var fælles for Ansager, Skovlund og Stenderup, holdt indtil 1970 regelmæssige mØder, hvori bogvalgene foregik.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 er Ølsod kommunes skole65

bibliotekarer i samarbejde med ledende børnebibliotekarer ansvarlig

til

for lovens opfyldelse.

derne.

kræves mere stof end lærebogen

giver. Så må man på jagt på hyl-

Skolebiblioteket her er i stue med

Der tales i dag meget om medier-

folkebiblioteket. Det er en meget positiv ting og betyder bl. a., at børnenes faglitteratur står på hylderne sammen med de voksnes.

Derved kan de ældre lånere følge lidt med i, hvad der findes for deres

nes indflydelse på børnenes daglige

børn, og samtidig har eleverne mulighed for også at låne med hjem af folkebibliotekets udvalg.

Skønlitteraturen er opdelt i to afdelinger, men der er ingen afgrænsning i det daglige. Gode læsere i 7. klasse plejer hvert år at besøge de voksnes hylder, og der er flere ældre, som låner børne- og ungdomsbøger.

Der er stor aktivitet i skolebiblioteket fra dag til dag. De yngste fra børnehaveklassen samler sig om billedbøgerne. Når l.-2.-3. klasse kommer, er det småbørnsbØgerne, som må holde for, men på disse klassetrin begynder også faglitteraturen at interessere - f. eks. frimærker, mønter og dyr.

Fra 4. klasse og opad er udlånet stort set delt lige mellem fag- og skønlitteratur. De ældste elever får tildelt elevforedras i klasserne. hvor-

66

liv. Interessen for at læse ser dog ikke ud til at være blevet mindre.

Går vi f. eks. et lille tiår tilbage,

havde vi i 1973/74 5554 udlån. I 1983 var tallet735l. Det svarer til, at hvert barn ved skolen sidste år lånte

6I,2 bøger.

Dertil kommer, at folkebiblioteket er åbent 3 gange om ugen, og mange børn låner også der.

Endelig kan f'øjes til, at skolebiblioteket kan trække på amtscentralen i Esbjerg. Her lånes hvert år et stort antal klassesæt og andet materiale, som supplerer undervisningen i f. eks. historie, dansk eller biologi. Men disse udlån medregnes ikke i udlånsstatistikken.

Skolebiblioteket er blevet en naturlig del af skoledagen, og stort set alle børn kommer i berøring med det. Mange får læst meget. Nogle når til at fordybe sig. Andre klarer sig med billeder, men alle prøver de at færdes mellem bøger.

Og man har indtryk af, at de kan lide det.

Andenlærerembedet

i Skovlund l95l -'57

Niels Jørn Thomsen, Greisdalen.

I halvtredserne var tiden ved atløbe ud for den vestjyske skoleordning, nu hed parolen centralskoler og årgangsdelte klasser, det kostede mange landsbyskoler livet.

I Skovlund fungerede den gamle ordning på følgende måde. I sommerperioden fra maj til oktober var skolen fireklasset , de øvrige syv må-

neder var der tre klasser. Når l. klasse begyndte skolen l. maj udgjorde den en selvstændig klasse, som gik i skole fire dage om ugen, de øvrige to dage gik fjerde og femte hrgang sammen. Anden og tredie årgangudgjorde en klasse, som gik i skole fem dage, den sjette dag, torsdag, var forbeholdt sjette og syvende årgang. Denne opbygning indebar, at undervisningen kunne forestås af to lærere, som hver for sig havde alle fag i klassen, idet vægten var lagt på dansk og regning. Vinterhalvåret strakte sig over syv måneder med mange ugentlige timer og få ferier. Fra l. oktober var skolen tre-klasset: første og anden årganggik hos lærerinden, som kun var ansat om vinteren, de måtte dog i ugens løb afstå nogle timer, hvor de ældre klassers piger havde håndarbejde og gymnastik. Tredie og fjerde årgang fulgtes ad hos anden-

læreren, som også havde gymnastik med alle drengene samt sløjd med drengene fra ældste klasse. Førstelæreren havde hænderne fulde med tre årgange i en klasse.

Ferierne var dengang også anderledes end i dag. Sommerferien var kun på fem uger, kartoffelferien (en uge i oktober) sprang vi i Skovlund helt over af hensyn til antallet af undervisningstimer i løbet af syv års skolegang, juleferien varede natur-

ligvis til efter Helligtrekongersdag, pinseferien var på Vardeegnen forlænget med to dage af hensyn til de store skolemøder, som dengang holdtes i Varde.

Den daglige undervisning lå om sommeren mellem kl. 8 og kl. 12, dog gik de to ældste klasser frakl.7, dette gav børnene mulighed for at deltage i arbejdet hjemme om eftermiddagen. Om vinteren lå undervisningen mellem 8 og 15 eller 9 og 16 med en times pause midt på dagen. Den enkelte lærer tilrettelagde undervisning i sin egen klasse og havde mulighed for selv at bestemme, hvornår de korte frikvarterer skulle holdes, det gav mulighed for at forlænge eller forkorte de enkelte lektioner efter behov. I fag som dansk og regning byggede un67

rr,{::#

-WT h 'Ø 'fr.

u

ry%frtt t.li

\

N

H s q

s frl -o N' (}Q< !Q*

\R. SÅ* k\ sd s:3 r\^.\ .d 9) *F S. irS

.\

ir';iT rit:i.'*>rt

;*

xF -

s.

.\

\'(\

Y,,'",ffit%i*

.'.,,.;;,,ix

"ffiW,Å

*,''Wzij;iffi :,,,..3 W"::'ffiffi" 68

dervisningen ihøj grad på selvstændigt arbejde, da læreren måtte tage hensyn til, at der var flere årgange i klassen.

Sløjd skal have en særlig omtale.

Sløjdlokalet var indrettet på loftet over klasseværelset øst for gymnastiksalen, der var skrå vægge, tagvinduer og ikke meget plads. Lokalet var blevet indrettet i samarbejde med husflidsforeningen på et tidspunkt, hvor sløjd ikke var særligt almindelig i landsbyskoler i Vestjylland. Samarbejdet med husflidsfolkene gik egentlig meget godt, og der blev fremstillet mange fine ting både om dagen og om aftenen i det lille lavloftede, halvkolde lokale, hvad mon arbejdsmiljøfolk i dag ville sige om forholdene deroppe?

I årets løb var der forskelligehøjdepunkter, den årlige langboldkamp med Lund skole var måske ikke no-

gen landskamp, men

spændende

var det. Udflugten med madkurv og højthumør var en hel folkevandring, idet en hel del mødre som regel var med forat hjælpe med at holde samling på styrken. Der var ikke noget fast program for turen, men den kunne f. eks. gå til Kolding med sejltur på fjorden som højdepunkt, og et år lykkedes det at arrangere en tur til København for ældste klasse, det blev en uforglemmelig uge. Årets absolut stØrste begivenhed var eksamensdagen. En dag sidst på året kom skolekommissionen samt en hel del forældre for at få et ind-

blik i, hvad vi lavede på skolen. Om formiddagen var ældste klasse i ilden i tre timer, hvor lærer og elever

gav eksempler på, hvad der var blevet arbejdet med i årets løb. I middagspausen var der middag hos førstelæreren for alle honoratiores.

Efter pausen var det næstældste klasses tur i to timer, også her blev der givet eksempler på, hvad elever og lærer kunne i dansk, regning og orientering. I kaffepausen var alle, råder såvel som forældre, gæster hos andenlæreren på den anden side af gangen i skolens vestligste ende.

Dagen sluttede med, at lærerinden og yngste klasse viste deres færdig-

heder i løbet af ca. en time. Alle elever var naturligvis på en sådan dag helt på toppen, forventningsfulde, spændte, nervØse, kvikke og

iført deres fineste puds.

Der var ikke så mange fag i landsi skoler i dag, men man må huske, at den vestjyske skoleordning var tilrettelagt under hensyn til, at børnene var en nødvendig del af arbejdsstyrken i landbruget, og at arbejdet her var en ikke uvæsentlis del af deres uddannelse.

byskolen som

Grejsdalen, marts 1984 Niels Jørn Thomsen.

69

dervisningen ihøj grad på selvstændigt arbejde, da læreren måtte tage hensyn til, at der var flere årgange i klassen.

Sløjd skal have en særlig omtale.

Sløjdlokalet var indrettet på loftet over klasseværelset Øst for gymnastiksalen, der var skrå vægge, tagvinduer og ikke meget plads. Lokalet var blevet indrettet i samarbejde med husflidsforeningen på et tidspunkt, hvor sløjd ikke var særligt almindelig i landsbyskoler i Vestjylland. Samarbejdet med husflidsfolkene gik egentlig meget godt, og der blev fremstillet mange fine ting både om dagen og om aftenen i det lille lavloftede, halvkolde lokale, hvad mon arbejdsmiljøfolk i dag ville sige om forholdene deroppe?

I årets løb var der forskelligehøjdepunkter, den årlige langboldkamp med Lund skole var måske ikke nogen landskamp, men spændende var det. Udflugten med madkurv og højthumør var en hel folkevandring, idet en hel del mødre som regel var med for at hjælpe med at holde samling på styrken. Der var ikke noget fast program for turen, men den kunne f. eks. gå til Kolding med sejltur på fjorden som højdepunkt, og et år lykkedes det at arrangere en tur til København for ældste klasse, det blev en uforglemmelig uge. Årets absolut stØrste begivenhed var eksamensdagen. En dag sidst på året kom skolekommissionen samt en hel del forældre for at få et ind-

blik i, hvad vi lavede på skolen. Om formiddagen var ældste klasse i ilden i tre timer, hvor lærer og elever

gav eksempler på, hvad der var blevet arbejdet med i årets løb. I middagspausen var der middag hos førstelæreren for alle honoratiores.

Efter pausen var det

næstældste klasses tur i to timer, også her blev der givet eksempler på, hvad elever og lærer kunne i dansk, regning og orientering. I kaffepausen var alle, råder såvel som forældre, gæster hos andenlæreren på den anden side af gangen i skolens vestligste ende.

Dagen sluttede med, at lærerinden og yngste klasse viste deres færdig-

heder i løbet af ca. en time. Alle elever var naturligvis på en sådan dag helt på toppen, forventningsfulde, spændte, nervØse, kvikke og

iført deres fineste puds.

Der var ikke så mange fag i landsi skoler i dag, men man må huske, at den vestjyske skoleordning var tilrettelagt under hensyn til, at børnene var en nødvendig del af arbejdsstyrken i landbruget, og at arbejdet her var en ikke uvæsentlis del af deres uddannelse.

byskolen som

Grejsdalen, marts 1984 Niels Jørn Thomsen.

69

w,,,,,-

s

\ !

4 C\

? ,,{4

G

Y

+

a

q q

4

X

.4 qt

r\

a

N

ar\

s-

A 'uå

(/t

s

Å /" "'k'

70

Skolen som idrættens tumleplads Holger Nielsen, Skovlund.

Indtil

1923 kenderjeg kun Skovlund

skole som noget mine ældre søskende gik i, - jeg var misundelig på dem,

for de havde noget, man kaldte frikvarter, - et privilegium, man slet ikke havde , før man begyndte skolegangen.

Når jeg nu skal fortælle lidt om brugen og misbrugen (de tyske soldaters tilstedeværelse under besættelsen) - af lokaliteterne, undres jeg over. at det hele stod næsten uændret fra 1909 til 1963, hvor den gennemgribende istandsættelse og udvidelse fandt sted.

I de 54 år har ca. 1000 børn: l8 pr. årgang * et utal af unge mennesker slidt på de tre klasseværelser og gymnastiksalen.

Det passer mig godt at skulle skrive om brugen af legepladser og gymnastiksalen, da det er det, jeg husker bedst fra skole- og ungdomstiden.

Hvordan fordelingen af legepladserne i sin tid er sket, ved jeg ikke, men det har nok haft noget at gøre med den stærkes ret. - Drengene i fjerde klasse - tre årgange - rådede uden indsigelse over fodboldbanen syd for skolen, der hvor der nu er parkeringsplads. - Pigerne og de mindre klasser delte så nordsiden. -

Gavlen mod øst blev flittigt brugt til boldspil, - de dygtigste piger kunne spille med tre - fire ad gangen, og når de så var uheldige at tabe een, var der lynhurtigt en laban, der smed den ned til Hans Johnsen.

Frikvartererne var for korte, men lærer Sørensen, der var meget sportsinteresseret, kunne let overtales til at dispensere, når der var god gang i aktiviteterne. Den sidste undervisningstime blev så bare forlænget tilsvarende.

Reglerne med, at man ikke tævede nogen, der var mindre end en selv, og som forhåbentlig stadig gælder, får mig til at tænke på, at vi må have været mange, der var lige store, - vi havde de dejligste slagsmål med blodsnuder, kønne små blå øjne samt afrevne hårtotter.

Skøjtebane i skolegården

I de tider kunne man regne med vejret, det var varmt om sommeren og koldt om vinteren.

- Når så

frosten satte ind, overrislede vi ved hjælp af ajlerender og de to pumper, der stod i hver sin ende af skolegården, hele området. Ved energisk indsats var banen klar i løbet af et par dage, og hvis ikke jeg husker

7l

w %' ffi ,,^

\r-

Å U1

+ s q +

\o

W,ffiW

4"

,u'd$ffi

'ffiw;"&

'ø,ry @,M' ffiq,,

Wruw *

72

gaIt,lØb vi så på skøjter hele vinteren. - Lærer Sørensen var selv meget dygtig på isen, og han havde kunstløberskøjter. Han kunne lave ottetaller på stribe, - forlæns og baglæns herresving samt lidt isdans. Han ikke alene underviste os, men vi fik også lov at gå ind i klasseværelserne med skøjterne på, så hvert minut af frikvartererne blev udnyttet.

Hvis man spØrger mig om, hvordan gulvene så ud efter en sådan behandling, må jeg sige, - der var ingen forskel. - Rengøringen bestod af tre årlige hovedreng øringer, hv or gulvene blev skrubbet, og derefter indsmurt i støvbindende olie, - en blanding af den billigste motorolie og terpentin. Til daglig blev gulvene fejet og eventuelt tØrret over med en sæk på en gulvsvaber. Gymnastiksalen blev ferniseret to - tre gange om året og ellers svabret over med koldt vand. - Det ville være sjovt, om nogen fik tid til at forske i, hvad kommunens udgifter til rengøring kostede den gang.

Efter vor tids normer for hygiejne skulle man tro at målet, - en sund sjæl i et sundt legeme - var uopnåeligt. Det er derfor fornøjeligt nu at løbepå jævnaldrende, og nogle endnu ældre, og så konstatere, at de både kan tænke og gå uden stok.

Ungdommens brug af gymnastiksalen Skønsmæssigtvar der ca. 150 voksne

karle og 100 piger på gårdene omkring Skovlund, men i gymnastiksalen var pigerne i flertal, hvilket nok skyldtes, at deres gymnastik foregik i arbejdstiden mellem kl. 16 og 18. Karlenes derimod var først efter at aftensarbejdet i stalden var overstået og startede tidligst kl. 20. Pigeholdene var ofte over 50 og måtte af pladshensyn deles i to hold.

Jobbet som leder var naturligvis ulønnet, selv om lederne for pigernes vedkommende, privat, havde ofret et tre måneders ophold på en idrætsskole, og karlene fem måneder fra november til 1. april.

Kontingentet for at deltage i gymnastikken var ca. to kroner for hele vinteren, hvoraf godt halvdelen gik rengøringskonen og resten til en beskeden gave til lederne og til andre småudgifter.

Sognerådet havde bestemt, at gymnastikken havde forret, og den tid, der var mere, måtte badmintonklubben disponere over. - Det var nu også ret så meget, - da alle ugens syv dage måtte benyttes, - også søndagen med den begrænsning, at der skulle holdes stille i kirketiden, - at præsten så lejlighedsvis lavede for mange gentagelser i dagens tekst, måtte vi jo leve med. - I tilladelsen fra kommunen til brugen af salen stod, at der helst skulle sluttes kl.

22, men mellem linierne mente vi at kunne læse, at det var noget, vi ikke skulle gå for langt op i, så spilletiden

til

1a IJ

ffi, ,

74

fra kl. 2l ttl 22 var meget eftertragtet. Det kunne nok ske, at det blev omtrent midnat, før det sidste slag blev slået.

Da der jo ikke var nogen form for varme i gymnastiksalen, - og undertiden minusgrader, var der kun et at Gulvet var iskoldt, og det var ingen særsyn at se de kvindelige ledere med frakke, halstørklæde og handsker.

Man kan undres, men når man stak næsen ind i salen. efter at et stort hold gymnaster havde været der en time, kunne der være en varm duft af sved, stald og billig mandelgØre - bestille noget. -

Der er god grund til at glæde sig over de gode muligheder, nutidens børn og ungdom har for udfoldelse, men der er ingen grund til at ynke os ældre for de vilkår, der blev budt os.

I Skovlund skole fik vi lov at udnytte de bestående muligheder 100 procent. - Begrebet statussymbol var ukendt.

Jeg vil slutte med ønsket om, at Skovlund skole i al fremtid må være

et sted, hvor børn, ungdom

og lærere har gode muligheder for udfoldelse uden alt for stramme resler.

sæbe.

75

-,!$$,

"s

!:]:))sts$

Personalet 1984.

Sekretær Lone Nielsen (t.h.), pedel Kaj Ravn, rengøringsdamerne Gitte Gregersen (t.v.), Tove Østergaard, Margit Kristiansen.

Rengøring - pedelvirksomhed Den gamle skole var jo med kakkelovn til tørvebrænde. - Gymnastiksalen var naturligvis uden opvarmningsmulighed. - Men holdes rent skulle der. - Tørveosen kunne ligge tæt i klassen en morgen, hvis optændingen ikke altid var lykkedes for den lærer. som havde ansvaret for klassen.

Gulvene i den gamle skole blev smurt i en støvbindende olie, og skulle således ikke vaskes, - højest fejes ved højtiderne.

I mange år blev skolens rengøring 76

i Skovlund passet af Stinne Pedersen 'Lillely.. - Flere har dog gennem årene været beskæftiget ved dette arbejde, men først i 1963 - ved den endelige udbygning fik man ansat et pedelpar. Ingrid og Hans Gøbel Poulsen bestred indtil 1976 dette arbejde med stor interesse, properhed og med en påpasselighed, som var skolen deres eget hjem. Ingrid ramtes imidlertid af sygdom, hvorefter Hans Gøbel ønskede at fratræde.

Hans afløser Kai Ravn. som end-

nu er pedel her i jubilæumsåret, har været en god og værdig arvtager til jobbet, at passe skolens indre og ydre anlæg, så der altid er lunt, rent og velholdt i og omkring skolen.

Hertil har han hjælp af timeansatte damer, som også forestår kaffebryg-

ning og beværtning når skolen er åben for forældrebesøg og ved skolefester iøvrigt.

Pedelinstitutionen har således været en god og nyttig faktor i skolelivet og er med til at give skolen liv og ansigt.

Jeg - en elev fra tresserne er af hunkØn, og mit hjerte banker stadig stærkt og varmt for Skovlund skole. Jeg har oplevet hele perioden før, under og efter den sidste store ombygning i 1962 - 63 og vil i korte strejf belyse nogle indtryk herfra.

Før:

Jeg startede i l. klasse hos Dinna Munch. Vi små gik 6 dage om ugen, de store kun I - 2 dage hos lærer Sørensen. På den tid var den nuværende parkeringsplads foran skolen boldbane for de ældre elever, og signalet for en ny times begyndelse var lærerens klapren med vinduet - hvilket visse 'tunghøre.. elever havde svært ved at høre.

Under: Med Timmermann som klasselærer blev vi i 1962 udnævnt til 'vandreklasse. . Undervisningen foregik dels i missionshuset dels i biblioteket.

Gymnastik afvikledes på hotellet. Senere - på skolen - var det nærmest en afstraffelse for drengene at komme i bad efter hver gymnastiktime.

"Vandringen. rundt i byen betød ikke så meget, for skolegården var alligevel de store muldvarpes og rendegravernes domæne, ligesom skolebygningerne var forbeholdt bænkebidere og murermestre.

Efrer: Disciplinen blev skærpet og undervisningen effektiviseret - ikke mindst takket være de nye faciliteter, især på områderne fysik, kemi, biologi

og gymnastik. Det var spændende og udfordrende i en sådan grad, at jeg for min part valgte at tage 8. klasse med her på Skovlund skole.

Strøtanker: Jeg'mindes med særlig glæde de dejlige lejrskole- og ferieture, vi havde.

Vi har nok været lidt priviligerede, for udover de almindelige udflugter opnåede vi at komme på Bornholmtur (* Tivoli besøg) i 6. klasse, til Mors i 7. klasse sammen med Stenderups 7. klasse samt til Svendborg i den fælles 8. klasse (StenderupSkovlund).

7. klasse 1964 - Gitte Gregersen.

77

;,$

* *.

4.,

q

+ q la

\

$ I

+

\o o\

\ I

I

! r\ -.1

78

'ffi

En forening er hjemløs uden lokaler flittigt brug af håndarbejdslokalet

Skovlund skole har nu gennem 21 år dannet ramme om stØrsteparten af S k ovlund Hush oldnin gsforenings

såvel som almindelige klasselokaler.

S kovlund Husholdningsforenings ønsker for fremtiden skal være. at Skovlund skole må bestå som et samlingssted i vores lille lokalsamfund. Uden en skole, nærbutikker og et forenings- og kulturliv dør landsbyen!

Til lykke med de 75 år med TAK for husly og godt samarbejde.

arrangementer.

Der må have været glæde i Skovlund Husholdningsforening, da man første gang tog det nye skolekøkken i brug. Protokollen fortæller da også, at 60 Skovlund-husmødre mødte op til den første maddemonstration i det nye faglokale.

Skolekøkkenet er stadig et af vore mest benyttede lokaler.

Aftenskolen, en anden gren af husholdningsarbejdet, gør ligeledes

f. Skovlund Husholdningsforening

Karen Toksvig Larsen.

Børnehaveklasser???

Ved kommunesammenlægningen i 1970 var Skovlund skole storkommunens eneste skole. der havde børnehaveklasse. Den var startet i Ansager kommune på forsøgsbasis. Alle investeringer var gjort, - der var børn, plads og interesse nok i Skovlund, men der var ikke økonomi til at starte op alle de andre steder, og så skulle Skovlund ikke have noget, som de andre ikke havde. - Ja, sådan mente byrådet, - men amtsrådet nægtede kommunen tilladelse til at nedlægge børnehaveklassen, den var på skoleskemaet, og sådan lavede man ikke om på noget, der

- IJha - Uha var godkendt. Denne afgørelse var enestående og blev landskendt.

Daværende lærerrådsformand, lærer ved Skovlund skole, V. Timmermann kommenterer sagen således:

Do skal ikke tro, du er noget

Fra den såkaldte 'princi-pip sag", der mundede ud i den salomoniske afgørelse - stærkt støttet af mange Ølgod-, Tistrup- og Ansagerfolk: "Ingen skole i Ølgod kommune må have noget, som de andre skoler ikke er interesseret i at håve... - Joh. 79

ta\

\

LFTRER E FORMLDRE

n,. ft{\I

KOMMUNtrLR

q( BØNN T KLHS

't:

a\p

4vr 'k!il l,,il,

Bøfnehavektassen i Skovtund svæver i det uvisse. fordi øtgod kommunalbestyrelse vil nedlægge den og forældre og lære.e beholde ligger åfgørelsen hos Ribe aml - og her har vi tegneren Billv Thorsens opfaltelse af-silualionenl t hele - Skal skal ikke ' o.,"r. ,"o,*."n,un,. der plukker kronblade lid oven over oel

folkestyret og de nye amtskommuner fungerede skam. Ølgod fik en masse gratis reklame og blev landskendt i en grad, så man forventede ændringer i'officielle meddelelser. m. h. t. fodnoter som: "Dette gælder også,/ikke Ølgod.. Skolefolk

80

den Foreløbig

blev vennesæle og smilede lunt, hvis man rØbede, at man var fra Ølgod eller omegn.

Få år senere blev der slået baglæns saltomortaler - nu ønskede - og fik - alle skoler pludselig bøtnehaveklasser! ! !

Fremtiden - anelser og visioner v/ Johannes Nielsen. Skovlund.

Det er naturligvis nemmere at skrive om sin gamle skole, som den fungerede, da man selv gik der, end det er at forudse, hvordan skolen ser ud om 5, 10 eller 20 år.

Til gengæld har man betydelig mere frihed ved at beskæftige sig med fremtiden, for her er der ingen kontrollanter til at fortælle, at der huskede man forkert.

At forudsige, hvordan skolen ser ud om 20 tn, kan vel selv skolefolk ikke komme med et sikkert bud på, og disse betragtninger er altså skrevet af en lægmand, der har et barn i underskolen og et, der endnu ikke er begyndt.

Med skolens fremtid vil jeg i denne forbindelse tillade mig at mene Skovlund skole, og altså ikke det danske skolesystem som sådan, det er jo dog Skovlund skole dette skrift omhandler.

Det er klart, at de børn, vi sender i skolen de kommende år, får en noget anden skoleoplevelse end de beskrivelser, vi har læst på de foregående sider.

Når mine børn ghr ud af folkeskolen, har de f. eks. arbejdet med computer, et ord, der ikke var opfundet, da jeg gik i skole - og slet ikke eksperimenteret med, da de

første elever i Skovlund skole lærte alfabetet.

Det betyder ikke, at mine børn får det lettere, eller sværere for den sags skyld, end tidligere generationer, kun at de undervises på andre måder og i andre fag.

Jeghører ikke til dem, der ser en stor fare i den udvikling, tværtimod, og jeg tror slet ikke på, at vi og vore

børn ender med at blive væsener med firkantede øjne, der kun tænker rationelt og i programsprog.

Op til i dag har det været normalt, at skoletiden var en læretid og starten til en voksentilværelse, hvor man fik et job og skabte sig en fremtid.

I 1960'erne begyndte man endog med erhvervsvejledning, en opfindelse der eksisterer endnu. Med den teknologiske udvikling vi er inde i (og som børnene derfor naturligvis må stifte bekendtskab med) har vi i dag mulighed for at producere stort set alting betydelig hurtigere og bedre end tidligere. Det behøver ikke nødvendigvis betyde færre arbejdspladser, men noget tyder på det, og hvis ikke dette problem løses ved et kraftigt fald i befolkningen, bør skolen i fremtiden nedlægge erhvervsvejledningen, og i stedet kon-

8l

centrere kræfterne på at opdrage børnene til mere fritid, - det skal være sådan, at de, der ikke ønsker at

arbejde i traditionel forstand, heller ikke behøver det, og i hvert fald skal det ikke være nogen katastrofe, hvis man intet job har!

Skal der alligevel være en erhvervsvejledning, må den bestå i at indprente bØrnene, at det fag de vælger at uddanne sig i ikke nødvendigvis behøver at være det eneste, de skal beskæftige sig med resten af deres erhvervstid.

Man må i skolen gøre de kommende generationer opmærksom på, at arbejde ikke behøver at være en pligt, og at hvis der er for mange ingeniører men for få tømrere, ja, så

må nogle af ingemørerne tage job som tØmrer.

Når vi således prØver at lære de kommende skoleelever disse holdningsændringer, må vi naturligvis huske også at fortælle dem, at vi er meget forskellige, og at nogen uden tvivl gerne vil gå tilværelsen igennem uden at arbejde, medens andre hellere end gerne vil arbejde i op til 80 timer om ugen. Den der skal have hele tilværelsen betalt af det offentlige skal have det godt, men han må opdrages til at acceptere, at der vil være nogenm der tjener flere penge - og sådan må de lære at prioritere.

Om undervisningsformen i fremtidens skole er det for en lægmand endnu sværere at forudsige, men at 82

der blandt lærere vil blive eksperimenteret med stadig nye undervisningsformer er nok lige så sikkert som at andre vil værne om de kendte.

Skolen af i morgen:

Skolen af i morgen er efter min mening en teknologi- og informationsskole, hvor børnene lærer en del grundelementer, samt får oplyst hvor resten kan hentes. Måske ligger fremtidens bøger blot på et lille bånd, som børnene læser ind på deres personlige computer, afprøver deres færdigheder, og får besked

fra

computeren, om det er rigtig eller forkert.

Det betyder, at der bliver en hel del tid til de såkaldte kreative fag, og den del af befolkningen, der er bange for at denne side af undervisningen forsvinder, tror jeg har en ubegrundet frygt.

Skolen. såvel som resten af samfundet, vil rå mere tid til at dyrke interesser, fordi fremtidssamfundet til stadighed får nye og bedre hjælpemidler, der letter vor hverdag og giver os fri til disse interesser.

Samfundet udvikler sig til stadighed, og skolen må nødvendigvis følge med, hvis vi skal blive ved med at bevare vort vigtigste råstof - oplyste og veluddannede borgere - på et internationalt højt niveau. Mange af de ældste nulevende elever vil måske mene, at det hele går lidt for

hurtigt, men har det ikke altid gjort det?

om

befolkningsudviklingen i de 20 åtr holder stik, bliver man nødt til at nedlægge mange skoler landet over, og måske vil det betyde højest 6n eller to skoler i Ølgod kommune. Om Skovlund skole bliver den eller en af de to. der overlever er nok tvivlsomt, hertil har udbygningen og moderniseringen de seneste år været for lille.

Det vil være mit håb, at denne frygt er ubegrundet, og at Skovlund skole må have en lang og god fremtid foran sig, så der kan laves et nyt jubilæumsskrift om 25 åLr ved skolens 100 års jubilæum. næste

Det var heller ikke den samme skole, de sendte deres børn i, som den de selv gik i, og på det tidspunkt var de selv med til at påvirke udviklingen!

Hvad med Skovlund skole?

Til det spørgsmål der i skolesammenhæng interesserer lokalsamfundet mest, nemlig om Skovlund skole kan bevares, vil mit gæt på nuværende tidspunkt, med det stadig faldende fødselstal i erindring , være at det kan den ikke.

Hvis de dramatiske statistikker

En hilsen fra 7 . klasse 1984 Nu har vi snart ghetT år på Skovlund skole. Det har i det hele taget været 7 gode år.

Vi har haft to forskellige klasselærere i den tid - foruden de andre.

Mest har vi gået i almindelig skole med regning og dansk og alt det, men her vil vi fortælle om noget af det, vi har prøvet ved siden af.

Hvert hr har vi været på udflugt.

Den første, vi var på, gik til Hee.

Året efter var vi i Haunstrup. I tredie klasse kørte vi til Odense. Så eik turen til Århus. I femte tog vi .niu, til Himmelbjerget. Vi sejlede med oTranen... Sidste tr var vi i Tyskland, men først var vi ved Emrnerlev Klev. Derfra gik vi på det nye dige til Højer sluse. Og endelig skal vi i år til Møn på lejrskole sammen med 6. klasse.

Vi har været til idrætsdagi5.,6.

83

7,1:ffi :

-:=

ø-i iiR

s'l

.

:5i s>n

t

xl

,ri

ilr-i :!:.:

f-.:

r

^

",#,

'fu.

r-i:'::::iiaa

'tllr'h

wå,

,{ )ll::

>:S

:å3: ! sI t =i=* itx s +

jill'::::::,il:l

wrs xK:ai isli:'- \5* r{ \o årdtr qe :-!s : <iR l' N

?:1r,n;

;

W:.,tj;

/,tni

d4,\tl/iii ',:rf:';;

..4:,.,4u..,

siså

S .6, --) - r' FS:< \

!ii:

!

?, ,,.4

l$si *q Ø rt j *E' s i i== S F*! - F

t:

fr?.rii

itil :N

w.

1!.S \ RiS^: \' -j .{\-\;

-E

't::iiiil''

.f'*,,::'' ':

' lr':

!s i'

=t

r *å-i=:

i+rf ie

X

'h \F

# il

,

a

S

tIa_k z-

q il!t'

zt:L11z

!i::!tt:t:t:!

"Ltl

;

t:

{.

Tri

/.Lill:i

'1.11.)

W; 'fd)

84

..

"

,:,::l:l:::,.,

'.*...

W

-Ås

+F

,t,

ti,F'

j:l:::::

i

og 7. klasse, det foregik i Lindbjerg,

Skovlund og Gårde. Det gik godt alle gange. Tolv af os har skolerekord i svømning. Vi svømmede 40 km i alt.

Vi har lavet mange optrin. I anden klasse læste vi "Peters jul. op. To år efter spillede vi "Josef og Maria.. Atter to år efter spillede vi oFrode og alle de andre rødder. til fastelavnsfesten. Den foregår hvert år.

Siden første klasse har vi hvert år

haft en "udedag.. Vi har været to gange rundt om Kvie sø. Senere var vi nede ved en mergelgrav for at undersøge, om der var smådyr. Vi har også gået ned til stemmeværket. Og så har vi været ved Letbæk Mølle.

Her slutter vi den lille hilsen fra 7. klasse.

På klassens

vegne

Jette, Karin , Lone, Morten og Per.

Skovlund skole 75 ån Dette århundrede blev

engang

kaldt 'barnets århundrede". Tanken var, at vi skulle gøre børnenes vilkår og muligheder bedre, end de var, blandt andet ved at skabe en bedre og mere børnevenlig skole.

Det er i vidt omfang lykkedes.

Selv om meget står tilbage, og selv om tiderne skifter og med dem kravene til skolen, må det medgives,

at det 20. århundredes børn

i

fik en bedre skole end mange andre steder i verden.

Forandringerne gik mest på indholdet. Fagene, stoffet, bøgerne, metoderne og det sociale liv i skolen ændrede sig bestandig i takt med de Danmark

politiske og kulturelle signaler i samfundet. Sådan må det være.

Strukturen, den ydre ordning æn-

dredes også, men i mindre grad.

For

eksempel har den 7-årige grundskole, nu med børnehaveklasse, vist sig at være en fortrinlig skole, der passer godt til vore landsbysamfund og mindre byer.

Skovlund Skole har gjort rejsen med i det meste af dette århundrede.

Den har været et af de gode folkelige kulturværksteder, der blev rammen om flere slægtsleds børns allervigtigste tid. Hvor det daglige hverdagsarbejde vekslede med glade og festlige stunder; hvor de ,'små undere.. skete, og hvor det solide skolearbejde gav resultater. Det er altid et lille under, der sker, når et problem overvindes, eller en opgave løses, en forståelse tilegnes. Hver gang springer en gnist, og noget 85

og 7. klasse, det foregik i Lindbjerg,

Skovlund og Gårde. Det gik godt alle gange. Tolv af os har skolerekord i svømning. Vi svømmede 40 km i alt.

Vi har lavet mange optrin. I anden klasse læste vi 'Peters jul" op. To år efter spillede vi 'Josef og Maria". Atter to år efter spillede vi "Frode og alle de andre rødder" til fastelavnsfesten. Den foregår hvert tu.

Siden første klasse har vi hvert år

haft en "udedag.. Vi har været to gange rundt om Kvie sø. Senere var vi nede ved en mergelgrav for at undersøge, om der var smådyr. Vi har også gået ned til stemmeværket. Og så har vi været ved Letbæk Mølle.

Her slutter vi den lille hilsen fra 7. klasse.

På klassens vegne Jette, Karin , Lone, Morten og Per.

Skovlund skole 75 år Dette århundrede blev

engang

kaldt 'barnets århundrede". Tanken var, at vi skulle gøre børnenes vilkår og muligheder bedre, end de var, blandt andet ved at skabe en bedre og mere børnevenlig skole.

Det er i vidt omfang lykkedes.

Selv om meget står tilbage, og selv om tiderne skifter og med dem kravene til skolen, må det medgives,

at det 20. århundredes børn

i

fik en bedre skole end mange andre steder i verden.

Forandringerne gik mest på indholdet. Fagene, stoffet, bøgerne, metoderne og det sociale liv i skolen ændrede sig bestandig i takt med de politiske og kulturelle signaler i samfundet. Sådan må det være.

Strukturen, den ydre ordning ænDanmark

dredes også, men i mindre grad.

For

eksempel har den 7-årige grundskole, nu med børnehaveklasse, vist sig at være en fortrinlig skole, der passer godt til vore landsbysamfund og mindre byer.

Skovlund Skole har gjort rejsen med i det meste af dette århundrede.

Den har været et af de gode folkelige kulturværksteder, der blev rammen om flere slægtsleds børns allervigtigste tid. Hvor det daglige hverdagsarbejde vekslede med glade og festlige stunder; hvor de ,,små undere.. skete, og hvor det solide skolearbejde gav resultater. Det er altid et lille under, der sker, når et problem overvindes, eller en opgave løses, en forståelse tilegnes. Hver gang springer en gnist, og noget 85

uforklarligt, men varmt og glædeligt sker. Måske er skolen sognets vigtigste arbejdsplads overhovedet, for her bliver fremtiden til.

Jeg ønsker på folkeskolens vegne

Skovlund Skole rigtig hjertelig til

lykkes med 75 års jubilæet - og takker for en trofast og dygtig gerning gennem det meste af 'barnets århundrede..

Witt-Hansen. amtskonsulent for folkeskolen

i Ribe amt.

Ved Skovlund skoles 7 5 års jubilæum Det hører langt fra til en årlig begivenhed i kommunen, at en skole kan fejre sit 75 års jubilæum, og det er derfor al påskønnelse værd, at man således har taget initiativ til at markere begivenheden.

Mit eget kendskab til en dansk skole, der i nogen grad mindede om Skovlund skole - blot var den meget mindre - går tilbage til min skolegang for ca. 40 år siden. I min erindring mindes jeg i dag en skole, hvis særpræg var blandt andet 2 forhold.

For det førstevar vi ikke flere hjem i forældrekredsen. end alle lærerne kendte samtlige hjem, hvorfra der var skoles øgende børn, og for det andet så mindes jeg ret tydeligt, at der var bedre tid til de fag, vi dengang kunne ,,nøjes. med: dansk, regning, kristendomskundskab, orienteringsfag og (om sommeren) idræt, bl. a. svømning.

Gennem besøg på Skovlund skole har jeg erfaret, at alle lærerne kender næsten alle eleverne, og det er jo en af de mindre skolers store 86

fordel, en betydningsfuld side, som kommer alle parter i skole,/hjem relationen til gode. Hvad angfu muligheden for- som lærer-atføle,atman har god tid til oat nå det hele" i timerne, er jeg bange for, at såvel den mindre som den større skole er i samme situation. Efter overgangen til 45-minutters lektioner, og efter reduktionen af timetallet (ikke mindst i dansk) bliver mange lærere tvunget til at undlade både det ene og det andet; ikke mindst kan det knibe med at få fortalt en hel del af de gamle myter, sagn m. m.

Det skal imidlertid være mit ønske for folkeskolen og dermed også for Skovlund skole, at I fortsat - trods de stormskridt. som vi foretager os ind i EDB-alderen, hvor så meget skal være computerstyret - må have både lyst og mod til stadig at være med i samfundets og folkeskolens nødvendige justering med det mål for øje: det gælder det enkelte barns vækst og udvikling!

Denne sidste sætning får mig til

at

mindes forfatteren og læreren I\4artin A. Hansens ord om pædagogikken i folkeskolen:,,Eleverne skal ikke betragtes som kar, der

skal fyldes, men som spirer, der skal gfO...

Til lykke med de 75 år!

Jørgen Føns, ld. skoleinspektør.

20

åns

arbeide og samarbejde

Jeg havde prøvet lidt af hvert og havde "lagt billet ind.. flere steder, da jeg i 1962 søgte - og fik - en stilling ved Skovlund skole. Når det blev her, var det fordi de tre, der ansatte mig i praksis, var Ejner Kruse, Enrico Bjerre og Jens Ladekjær.

Det var velmenende, oprigtige, ær-

i skolen

lige mennesker, hvis ord stod til troende - det gjorde udslaget.

Da jeg startede, var der stadig nogle facetter, som skulle slibes

mellem Indre Mission og Grundtvigianere - denne proces betragter jeg nu som noget afdæmpet. Selv involverede jeg mig aldrig i småkon-

5. kl. Skovlund skole opfører 1963 "X med søkken".

87

troverserne de

to parter

imellem, fordi de bedste menneskelige egenskaber fandtes hos enkeltpersoner i begge lejre.

Som lærerrådsformand i ca. 10 år må jeg, uden at forklejne nogen, nok sige tak for prima samarbejde

til

alle kolleger, ikke mindst for

loyalitet og ekspertise fra den dynamiske skoleinspektør Jens Ladekjærs side. Derudover vil jeg nævne

tidligere sognerådsmedlem Kai Knudsen, der altid viste sig på skolen og gjorde meget godt for vort lille samfund.

Men iøvrigt mener jeg, at befolkningen her ude i det midt-vest-jyske er særpræget på en charmerende måde, så undervisningen afbømhar været en oplevelse af berigende karakter.

Viggo Timmermann.

Den lille skole.

N $ $: $'$

Lærerstaben 1984.

Bageste række fra venstre: Holger Christensen, Peter Frederiksen, Jens Ladekjær, Ole Nielsen, Viggo Timmermann.

Forreste række fra venstre: Anna Christensen, Hanne Vad, Hsnne Bøje, Kirsten Lorentzen, Anne Marie Ladekiær.

88

Den lille skole på landet. - Engang et udtryk for et lærested og en mØdeplads for en afgrænset gruppe.

Her fik børn en grundlæggende viden, de aldrig glemte.

Her samledes unge og ældre om et oplysende og oplivende arbejde.

Den lille skole blev en del af sognets liv. Ofte lå den nær kirken for også i det ydre at vise sammenhæng med kristen arv og tradition.

Skovlund skole er en sådan skole.

Som samfundet udenfor forandrer den sig. Hastigt skiftende vil-

kår betyder stadig nye udfordringer til elever og lærere. Derved får den førhen mere rolige arbejdsdag undertiden et urytmisk præg. Dog er medarbejderne enige om fortsat at betragte skolen som et lærested, hvor en rimelig portion viden forenes med flest mulige oplevelser.

Som mødeplads er dens funktion i dag betydeligt mere omfattende end for 75 år siden.

Vi ønsker hjertelig til lykke med jubilæet.

Lærerstaben 1984.

fu/"*#*e,t /tul4atu a A*-* er;ø*r,C/, o4/r,*

%W 4".*-/2ry hå",4f 2/r&&nfroL

4/-,-

ø%,

/%M //

,/r-,-." tl,z

89