Pion6rånd og viljestyrke bag skorprojekt Skovlund by har nu en bynær skov til friluftsliv fælles indsats
Af Finn A.
I
-
et flot eksempel på borgere og kommune i
Jensen, Hedeselskabet
Vestjylland ligger Ølgod kommune,
som næsten udfylder trekanten mellem byerne Grindsted, Tarm og Varde. H6r lå engang den brune vidtstrakte hede, kun afbrudt af mindre ådale. Det er nu historie, for hedeopdyrkningen begynd-
te tidligt på denne egn. Derom vidner Danmarks ældste andelsmeieri i Hiedding syd for Ølgod, oprettet 1882, men ophørt netop i år.
I den sydøstlige del af kommunen ligger Skovlund. Det er en landsby, men ikke afden slags, hvorafder går 12 på dusi-
etgrønne
udvalgi Skovlundi
arbejdstøiet
Sørnlcr penge indtiletableriW af grØntområde Skovlund borgerforening vil et grønt gøre Stovlund område. Sydøst for byen mod stadion liggpr et ubenyttet areal pÅ ca. 3,5 ha. ØlgPd kommu-
til
ne har stillet ateal€t til rdig&ed for .borgeefo:eningen. 80m ømk€t at etåDlere
ån skov kombineret med et rekreativt område. Der er nedsat et udvglg' "Det grønne udvalgf beståen-
laveste sted er det tånken at etablere en sø. Udvalgei lægger vægt På
at
ekabe et "miljø-rigtigt' område, eom bl.a' tan til-
trække miodre fugle, og man satser på at Plante træer af forskellig slagt - træer, som
dels kån vokee hurtigf,
og
dels give omrÅdet et ekovag-
tigt
præg.
Borgerforeningens Planer er blevet positivt modtaget, og "Det grønne udvalgl hen-
vender sig nu til egnens borsere for at bede om øko-
noriisk størte.
Udvalget skønner. at der skal brugea ca. 100,000 kr.
- Men vi er optimister. Skovluld har altid været
godt med. når det drejer aig åm indsamlinger, 9g denne Helmer Ulrich, Anton Olsen 'gang går pengene til os selv, medlemmer. og Markus Markuss€n. Ud' sieer udvalcets -AlS er gået i sPid' Fleneted valeet har bedt kommunene for åt lægge sørget og har sen rådhvende konsulent, skovfogil Henning Hvid Krist! en eod bund i indsamlingsansen om at udarbeJ(le en bæien. Viiksomheden har således shænket 15'000 kr' beplantningnplande af Niels Hansen Guldager,
. til fornålet
Det er tanken, at området skal være et kreativt sted aed gangstier, der får forbindelse med stadion. På det
Når arealet
til
efteråret er
afbenytt€t, går udvalget i
gmg med at realiære Projek' tet.
Vestkysten, 28/2 1990.
net. Landsforeningen,rlandsbyerne i Danmark< udpegede nemlig Skovlund til Årets Landsby 1996 under temaet uErhvervsudvilking - med hovedvægt på at skabe arbejdspladser og vilien til at sØre det(.
Prisen som ,Årets Landsby, 1996( er mid' lertidigt anbragt på TonLet i Skoalund (foto herover). >Skoalunden< er beliggende meget ncer Skoølund by og byens øarige friluft s ak tiv it eter ( k o rtet) .
s q
Billedet er taget fra kcelkebakken beliggende i det centøle åbne anlceg i >Skoalunden< med sø og øer. I baggrunden ser ntan udkønten af pørcelhusbebyggelsen, som ellers er shjub allerede nu efter 7-8 års aækst.
I{ortet oaepSkoalunden" aiser aariationen mellem åbne arealer, grupper af buske og skoztbeaoksninger. På de enkebe arealer
er de oigtigste
ttearter anført.
Det er det med vilien. der skal frem i lyset, når denne artikel beskriver en bynær skovrejsning - kun 7-8 år gammel.
Hvordan blev ideen om ,rSkovlunden< født? Virkeliggørelsen og udnyttelsen!
Virkeliggørelse afid6en: en skov Selv med kort varsel var ikke svært for skovfoged Hvid I(ristiansen og denne artikels forfatter at få arrangeret et møde i september i år med de tre personer fra Skovlund, der var drivkraft fra starten.
Det er Det grønne Udvalg inden for Borgerforeningen, nemlig Niels Hansen
Guldager, Helmer Ulrich og Marcus Marcussen.
Tanken om et skovanlæg kom frem på et møde i Skovlund Erhvervsudvalg, hvor Guldager sagde noget i denne retning: Der er ikke skov overhovedet på egnen hvorfor er der ingen i Skovlund? Ideen om en skov, der med stier var i umiddel-
bar forbindelse med byen,
fængede
straks, og et grØnt udvalg blev nedsat. Udvalsets første møde fandt sted d. 13.
fr$
Ask, der er sya år gamntel. Det store areal med buske er anlagt under en højspcendingsledning'
jaf.
masten yderst
til
højre'
Skoafoged Haid står på en af de nnnge grønne stier med en 6-årig rødeg bag sig. I forgrmden lcerk og birk.
En otte år gantntel bogekubur, anlagt med rødel sottt alllmeft.e. Rødellen På billedet er genacekst efter at acere nedskåret få år tilbage.
november 1989, hvor også Ølgod kommunes borgmester HarrY Hansen og
B. Bach-Andersen deltog. Tidspunktet var heldigt, fordi et byggemodningsareal beliggende syd for byen havde vist sig for blødt til byggeri, men velegnet til et skovanlæg. Borgerne skulle selv op med pungen til anlægsomkostningerne af skov og sø, så efter en forudgående præsentation af proiektet i Midtjysk Ugeblad gik 20 indsamlere d. 26. februar 1990 fra hus til hus med kommuneingeniør
tegningsblanketter.
På
indsamlings-
barometeret ved Torvet nåede man hurtigt 86.000 kr., og med ca. 500 indbyggere i byen svarer det til ca' 700 kr. pr. husstand. Med lokale virksomheders h
jælp nåede barometereI oP På
ca.
I 10.000 kr.
I{ort mellem ide og handling samt kollektiv medvirken er en arbejdsform, som Hedeselskabet har støttet intenst i det store arbejde med frugtbargøreise af he-
den. Hedeselskabet var således
også
byens initiativ og finansiering og samar-
med h6r.
bejde med Hedeselskabet'
Hedeselskabets skovfoged H. Hvid Itistiansen var egnens skovfoged og tillige Ølgod kommunes skovfoged' Han var
Opbygning og udnYttelse
velkendt med lokale dyrkningsforhold gennem et langt liv på egnen, hvor hans gerning startede i 1954 og først sluttede ved udgangen af sePtember i år.
Hvid udarbeidede til Det grønne Udvalg et forslag til tilplantning og et tilbud. Forslaget blev fulgt. I perioden fra efteråret 1991 til foråret 1993 blev et areal på 5,5 ha tilplantet. Hvid ledede arbejdet, og skovarbeiderne Niels Mikkelsen og Jørgen Simonsen udførte plantningen bistået
af
personale fra
kommunens beskæftigelsesarbef der.
Sammenlagt med noget skovplantning anlagt få år forud var den bynære 'rSkovlunden< på ca. 8 ha nu skabt ved lands-
,>Skovlunden<,
ligger ikke vest for byen,
som man normalt ser af hensyn til lægivning, men det har jo sin årsag, jvf. oven-
for om byggemodning. Men som det fremgår af bykortet ligger den
i
sam-
menhæng med idrætsanlægget og kroketbanen, og med stier er den forbundet til byen.
Derfor er skoven anlagt som en parklignende skov med blanding af skovstykker og grupper af buske, bundet sammen af et system af græsgrønne stier, og centrait er der et stort åbent areal med sø og kælkebakke. En rigtig rekreativ skov.
jo startet på åbent land, og derfor er der foruden de blivende træarter, eg og bøg, plantet pionertræarter som lærk, rødel og birk. For at
Plantningerne er
E
tn
\]
Skotfoged
H. Hz;id l{risriarrcen fra
,Det gronne Udz;algo: Fra
z,tenstre
Helnrcr Ulich, Marcus Marcussen og Niek Hansen
Hedeselskaber.
Guldager.
skabe afveksling og støttepunkter for publikums færden er mindre arealer tilplantet med kun 6n træart, f.eks. birk, skovfiir, ask og lærk jvf. kortet over be-
hvorvidt uSkovlundenr, så bliver brugt, ja da stemmer alle tre i: Man træffer altid mennesker i skoven! Ved vintertid på kælkebakken og evt. søen, hele året
nlqntn inoen
byens Sct. Hans-fest og ved særlige arrangementer.
som Skovlund tegner næsten ubrudt op gennem tiderne lige fra starten ved hedernes opdyrkning. Dette til forskel fra nabobyer, hvor udviklingen er gået anderledes. Interesserede i samfundsudvikling kan i bogen få en fornem anskuel s e sund ervisning.
Ansigtsudtrykkene hos medlemmerne af Det grønne Udvalg kan kun afspejle byens tilfredshed med skoven. Endnu
Der peges på Skovlund som en pion6rhedeby, hvor gårdene fra starten har været af ensartet størrelse med iord af god
rundt på spadseretur og ved bålpladsen
til Grupperne af buske er anlagt med gruppevise blandinger af bærmispel, snebær og sargents æble, der alle er hårdføre landskabsbuske.
Som normalt for skov beskriver fotos bedre end ord udviklingen efter 7-B års vækst, som det kan ses på billederne.
mere overbevisende bliver det, da de fortæller, at en udvidelse mod syd er i
I(ommunens ihærdige renholdelse af
me mØnster: borgerforeningen, kom-
kulturerne gennem de første år har sik-
munen og Hedeselskabet er i spil.
stØbeskeen, måske 4 ha. Igen det sam-
ret dem en god start, så skovanlægget nu
fremtræder som skov og ikke plantnin-
Skovlund bys fortid og frerntid
ger. Der er inden for de allernærmeste år behov for en konsekvent tynding afhjæl-
Et interessant billede af Skovlund tegi en bog udgivet af Ølgod Museum i 1991: uVestjyske småbyer i udvikling el-
nes
petræarterne, så de biivende træarter fortsat kan udvikle sig.
ler afuikling.r,
Tilbage til mødet i september med Det grønne Udvalg. På spørgsmålet om,
Forfatteren, Nina Fabricius, søger forklaringen på den gunstige udvikling,
bonitet. Pion6rånden og
fællesskabet
har været stærkere end forskellene i åndelig og politisk retning. Heldet var med Skovlund, da den stadig ekspanderende fødevarevirksomhed Flensted A/S i 1968 slog sig ned ved Skovlund.
Fremtiden for en landsby er jo aflrængig
ai
om mennesker vil bosætte sig netop
i
den by. og det kræver visioner og nytænkning af tiltrække folk. Efter blot 7-8 år kan man føle sig i et smukt og lunt miliø i ,rSkovlunden(. Projektet kan således bruges som model for en ny type projekt, hvor man tilplanter arealer) der er planlagt som byggegrunde. Når tiden
er inde til en konkret byggemodning, kan ejeren lade netop de træer og buske stå, som passer ind i parcelhushaven eller på industrigrunden. Måden kræver tro på fremtiden og vilje til en lidt mere langsigtet investering, men et grØnt boligmiliø er nødvendigt at have på tilbudspaletten.
To af de mest anvendte buske i >Skoalundeno, nenilig snebcer og sargents ceble, her på spring til at ttdfolde efterårspragtett.
Forfatteroplysnin ger: Finn A. Jensen er skoaider og ansat i Hedeselskabets Skoa- og Landskabsditision.