Page 1

Salls6h<n 20, Sftatltuul - tfu*Lund-xquatÅhd1r Albl@.dA


Indhold Forsiden: Vølborg AmalieJ. Mogensen og smedemester Paul Ferdinand Heinze, Skovlund.

Billedet er affotogral K. Graversen, Ølgod og er taget kort efter deres vielse i Køben' havn. 1910. Vor Fru Kirke. Sokkelund herred, København. 1910. Viede. 4. dec. 1910. IJngkarl Paul Ferdinand Heinze født 20. jaruør 1889 Skt. Petris sogn København. Søn øfBarber David Emil Hugo Heinze og hust. Thora Vilhelminef. Nielsen. Forældre' nes bopæl; Sttrdiestræde 32. Heinze: Skovlund pr. Varcle. 26 aar. IJgift Valborg Amalie Mogensen,.l. 28. marts 1885 i Skive. Datter aJ aJil. Blikkenslager V. T. Mogensen, hustru Amalie født Jensen. Moderens bopæl; Skive. 25 aqr.

Rævemor træner sine unger i forårssolen

Et 100 år gammelt postkort fra Glimt lia en svunden

tid .'.'

"" .

"" uddrag) "

" .' l0

.'

......

9

l

l

En

pengekiste

"" "

12

l0

Øxne

"

13

""

14

Tag over

hovedet?'

At prale af sin

fusberetning

"

hjeme

Tidslinje for Skovlund og

"

19

omegn ""

20

2012

Matrikelkon fia

I8

19- I 86

21 l

Generalforsamling Bagsiden .' @

3

" " '4

Skovlund

Ejendomsregistrering-Hovedgaden 4, (i Da muren faldt

"

"

Skovlund Sognearkiv

-udsnit ""

"

22

'23

""""""

"'24


R,IEVEMOR TR/ONER SINE UNGER I FORÅRSSOLEN Y*^e,ri 1993).

fra 1972 af maler og forfatter Leif Ragn Jensen, Moselund v. Silkeborg.

(l9l

I

_

Udlæn forstmand og emærede sis som skovfoged, indtil forfatterskab, maling og tegning udviklede sig til et Ievebrød. Maleriet er en gave til Skovlund Skole fra dødsboet efter trikotagehandler Anna Ludvig_

sen, Ansager.

Giveren var ugift-og bamrøs og drev i mange år en solid butiksvirksomhed i Ansager med lingeri og trikotage, som især under kigen havde en s,". trri.L"a, fta et bredt omliggende opland. således også fra Skovlund. Anna Ludvigsen lnvde rige købmandsevner og var i stand til at skaffe ellers sjældne varer i sin butik. Hun efterlod sig således ved s-in død i t eZZ enfe-tyJlig formue, og hun fremstod i l950eme som daværåde Ansagers højeste skatteyder. ' Ved sin død testamenterede Anna f_udvigs;n 300b k. tif anffi Sf.of" og I500 k. til Skorlund Skole Arven kunne bruges efter eget ønske på de res'pektive steOer. På Skovlund Skole besluttede man ar anuend-e belrbet iil uar_yt ,ing uf Sblen. Skolens førstelærer Jens Ladekiær var iæøer o-g ivrig læser aijagrblade og bfger om Uora og fau_ na. Herfra kendre han maleren og-forfåtte, i.if n"g" i.'".." ,"å." fiirt'ig illuslrator til artikler og bøger. Man besluttede således at bestille et maleri hos

LeifRagn Jensen. 1"".,r:,.u{ fo.rfatteren ifølge med ,in t urt u For*raaf tgZZ pa skoten. atte samlet i skolens gymnastiksal. hvor afsløringen "n foreroies afl.erl.Ragn Jensen, tørslelærer Jens Ladekjær og dav. Skolepanon Kai Knudsen. vrarener har altrd hængt på Skovlund Skole og ved skolens overgang lil tiiskole 2012 har P_1b1"" børn var

det fortsat bevaret en vægplads i skolens kantrne.

Medio 2012 K.ri Knudsen


Et 100 år gammelt postkort fra Skovlund På "Arkivemes dag" den I0. november havde Skovlund Sognearkiv besøg af Pøul Ferdinand Heinze og hans kone./ia Lem St. Paul havde et interessant postkort med, som arkivet fik lov til at digitalisere og registrere. Nedenfor er der gjort et forsøg på at fortælle historien bag postkortet, hvem er personeme på kortet, og hvem nævnes i teksten. En datering ved hjælp af stemplet på kortets lrimærke er ikke muligt, men ud lra teksten og billedet og med opslag i kirkebogen er kortet formentlig scndt lia Skovlund i 1913, kort efter oåsken.

Kortets bagside. Frankeret med 5 øre. Teksten:

Til Enkefnr A. Mogensen. Vestergade. Skive. Skovhrnd Lørdag. Kære Mor og Tttlle Hermed ønskes i en rigtig glædelig Paaske Tak./br brevet som vi har modtaget, det havde ellers været rart om Tulle var kommen i Paasken men ntr kommer Httn vel her til og holder SommerJbrie i Aar Jeg haaber i hør det godt vi har det udm{erket Hugo ko mer sig godt og er ueget sød. Kærlig hilsen Jra Paul, Valborg og lille Hugo.

Om Paul, Valborg og Lille Hugo Lille Hugo ses i kirkebogen for Ansager sogn i 1912. Fødte mandekøn. 23. aprll Hugo Emil Dsvid Heinze, døbt i Skovlund Kirke d. 9. juni. 1912. Forældrene: Smed Pøul Ferdinønd Heinze ogHustru Vølborg Amølie Mogensen (27 år) i Skovlund. Fadderne: Moderen bar. Barber Heinzes Hustru, København. Skædder-


mester Peder Emil Madsez, Skovlund og Møller Niels Nielsen, Skovlund.

I folketællingen fra 191I sognet

i

ses det, at smed Heinze er født i København og ankommet 1908 lia Sig, hans hustru Valborg er født i Skive og kom fra Varde i 1910.

til

Folketælling 1. feb. 1911, Ansager sogn. Skovlund. Pøul Heinze,20. jan. 1884, gift, København, 1908, Sig, husfader, smedemester Vølborg Heinze,28. mar. 1885, gift, Skive, 1910, Varde, husmoder Om Paul Heinze og Valborg siger kirkebøgeme følgende:

Paul Ferdinønd Heinze er født den20.jan. 1884, Skt. Petri sogn, København. Søn af Barber Emil Hugo David Heinze og hustru Thora Vilhelmine I Nielsen, København. VøIborg Amalie Mogenseø er født i Skive, Viborg amt den 28. marts 1885. Datter af blikkenslager Valdemar Theodor Mogensen og hustru Amalie Jensen i Skive.

Kortets forside.

Motiv: Smed Paul F. Heinze står ved qmbolten res søn Hugo ser på. Bemærk

i

sin smedje, hans

husha Valborg og de-

inteiør, petroleumslømpe, vognhjul nm.

1913.

l. okt. 1899, er hendes far allerede død kun 30 år gammel. Valborg Amalie Mogensøn, datter afafdøde Blikkenslager V. T. Mogensen ogHustru Amalie Jensen. Skive Da Valborg bliver konfirmeret i Skive kirke

Skive kirkebog t888. Døde mandekøn. I l. oktober 1888. Valdemar Theodor Mogensen. Begravet d. 16. okt. Blikkenslager (gift) afSkive 30 ar. Født i Holbæk 19. okt. 1858. Yalborgs mot, Amølie Mogensen f, Jensøz bliver enke kun 32 år gammel.


Paul Heinze og Valborg får foruden Hugo 3 drenge

til i Skovlund.

Ejgil Valdemar HerlufHeinze f. 5. juni1913. døbt i Skovlund kirke d. 21. sep. 1913. Emil Ouo Aøge Heiøze, f. 3 1. august 1916. døbt i Skovlund kirke d. 5. okt. 1916. Emil dør I md. gammel d. 29. okt. han begraves på Skovlund kirkegård d. 5. nov. 1916. Valdemar Theodor Fleinze f.09l10-1917. døbt i Skovlund kirke d. 4. nov. 1917. Da smed Heinze kom til Skovlund i 1908, begyndte han med smedeværksted på Nygårdsvej I. t l9l3 købtc han Borgergade 19, hvor han byggede smedeværksted og et mindre beboelseshus i træ. Her virkede han indtil ca.1918, hvor han solgte. og panet flyttede fra byen.

I

1916 ser husstanden

Folketælling

l.

i Skovlund

således ud:

feb. 1916, Ansager sogn.9i Skovlund

Pøul Heinze, 20.01.1884. gift. Husfader, Smedemester Valborg Heinze,28.03. 1885. gift. Husmoder Hugo Heinze, 23.04. 19 12, bam Ejgild Heinze, 05.06. l9 13, bam

Allied Pedersen. 15.02.1892. Smedesvend

[Iovedgaden 4. Skovlturd, tmder opJørelse 1910. Jia v. Smedemester Paul F. Heinze, Skomøger og bygherre Jens Mathias Jensen med bowlerhat, ttkendt uurer, tømrermester Niels Kr. Nielsen, murermester Anker Breum Jensen Jakobsen. Efter Skovlund flyter familien først til Velling, derefter til Rindom for til sidst at slå sig fast ned i Bausø, Stauning sogn. De får yderligere 3 drenge. Tage Wenter Heinze født d.20108-1919 i Velleing v. Ringkøbing. Leo Emil Otto Heinze født d. 28/10-1922 i Rindom v. Ringkøbing. Pat Ferdinand Heinze født d,.20112-1927 l Bausø. Staunins sosn.


Om "Tulle" og Enkefru Mogensen.

Valborg har en mindre søster "Tulle" født i Skive i 1889. Det ses tydeligt, at hun opkaldes efter sin af'døde far Theodor Valdemar Mogensen, der er død 4% mttned tidligere. Skive kirkebog 1889. Fødte kvindckøn. Nr. 14. Theodora Vilhelmine Mogensen født der28. feb. og døbt i Skive kirke 17. marts. Datter afafdøde blikkenslagcr Valdemar Theodor Mogensen ogHustru Amalie Jensen 32 år af Skive. Faddeme var: Moderen bar, Værtshusholder N. Frandsen og Hustru, Skive, Postbud Michelsen, Skive, og Blikkenslager V. Mogensen, Holstebro.

Valborg og "Tulles" mor Amalie Mogensen J. Jensen forbliver enke resten af sit Iiv, hun flytter med "Tulle" lia Thinggade til Vestergade 2, hvor hun ernærer sig ved småhandel, mælkehandel. logerende og hun lår senere et plejebam fra København. Hun starter også rulleforretning, som "Tulle" fører videre efter sin mors død i I933.

Folketælling

l9l l,

1925 og 1930. Skivc. Vestergade nr.2.

FolketæUing l. feb. 191l. Skive. Vestergade. Forhus Stue 2. Amølie Mogensen. f. 23l8- 1856. Aalborg, Enke, Husmoder, Småhandel. Theodora Mogensen, f. 28/2- 1889, Skive, bam Jens Kr. Jensen, f. 2318-1874, Seyel, Logerende, Arbejdskarl.

Folketælling 1925. Skive. Vestergade 2. Forhus Stue 2. Amalie Mogensen, f. 24/5-1856. Aalborg, Enke, Husmoder, Mælkehandel og Alderdomsunderstøttelse. Theodorø Mogensen, 28/2-1889, Skive, Datter Hcnry Villiam Mogcnscn, f'. l518-1914, København, Plejebam

Folketælling 1930. Skive. Vestergade 2. Forhus Stuen. Amølie Mogensen, t. 2415-1856. Aalborg, Enke, Husmoder, Forhenværcnde handlende og Aldersrente. Theodorø Vilhelmine Mogensen, 2S/2-1889,Skive, Dafter Henry Villiam Mogensen, f. l5/8- 1914, Købcnhavn, Plejebam. Koloniallærling - Købmand Ravnborg.

Enkefru Amalie Mogensen dør i 1933 Skive kirkebog 1933. Døde kvindekøn. Amslie Mogensen f. Jensen. død d. ll. februar, begravet d. 19. februar. Bopæl Vestergade 2. 16 Aar. Enke efter Blikkenslager Vøldemør Theodor Mogensen, Thinggade var deres sidste fælles bopæI. Var født i Frue Sogn, Aalborg 24. maj. 1856. datter afArbejdsmand Jens Jensen og Hustru Ane Jensen. Efter moderens død driver "Tulle" rullefonetningen videre, hun forbliver ugift og dør i 1966. Se side 8.


Skive kirkebog 1966. Døde kvind€køn. Theodora Vilhelnine Mogensez. Død d. 13. dec. 1966. De Gamles Hjem, Ringsgade 6, Skivc. Begravet d. 18. dec. Skive kirkegård. Ugift, forhenværende forretningsindehaver. Født i Skive 1889- 28. feb. Datter afblikkenslager Valdemar Theodor Mogensen oghustru Amalie Jensen. jT 6r.

Paul Ferdinønd Heintze dør d. 23.04.1957 i Stauning. Vølborg Amølie Heiqe, f, Mo_

d. I 0.08. lSb6 i Srauning. Paul og Valborgs gravsten står i mindelunden på Stauning kirkegård. gensen dør

Hugo Emil David Heinze. "Lille Hugo" dør

i

1992. Stenen står på Stauning kirkegård.

cc] 8


Glimtfrø

en svunden tid

...

Ved Skovlund missionshusets 100 årsjubilæum fortalte Asta Kiilerich om nogle "ildsjæ1e", der havde betyder meget for missionens arbejde, bl.a. Jemy Gejl Kdstensen.

Jenny Gejl Kristensen havde nok i sine yngre dage været på en tur til Israel, hvilket medførte hendes store interesse for landet og dets befolkning. Det medførte også, at hun her på stedet var stifter afen "Israelskeds", der med mellemrum arrangerede "Israelsfest" i missionshuset. Hun sørgede for taler til festen og lagkager til kaffen o.s.v. Hun levede og åndede for Israels sag og dets mange problemer. Engang kom min moster, Mie Ebbesen, som var Jennys bedste veninde, til at sige, at man da også godt kunne støtte andre gode formåI, men det faldt ikke i god jord hos hende. De blev dog gode venner igen, men hun fonjener at blive mindet som en "ildsjæ1" her ved 100 års-dagen.

Asta Kiilerich fortalte også om

Missionær Janus Rasmussen Efter kigen havde vi i en årrække besøg afJanus Rasmussen, som kom her for at holde bibel-foredrag i 2 dage. Hans særlige speciale var den gamle pagt med alle lsraels fromme og også ugudelige konger og profeter; om Israels helt enestående historie; om Guds indgriben i historien; om konger, der gjorde, hvad der var ondr i Herrens øjne. Vi slugte hvefi ord og var meget optaget afdet hele, og folk strømmede til, og blev missionshuset for lille, var vi på hotellet og derefter i kirken i flere år. Janus Rasmussen var meget veltalende, men kun på talerstolen. Engang skulle han holde møde, men var indbudt til at spise først. Men han mælede næsten ikke et ord under måltidet. Det var lidt pinligt, så værtsfolkene blev enige om, at de ville bcde for ham inden mødet. Da de var kommet hjem igen fra mødet, sagde manden til konen: Det var li'godt imponerende som han da ku' tåel. A war lige ved og tro, te vi håd bedt for møj for ham! Når Janus Rasmussen var her, boede han hos Karen og Hans Kruse, som hver gang tog sig godt afham og gav ham god forplejning.

Skovlrud missionshus som det så ud 1905


EJENDOMSREGISTRERING Hovedgaden 4, Skovlund. matr.ff. 9i

Ejerne: L 2. 3.

4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Jens Mathias Jensen. Skomager og bygherrer. RasmusNielsen Sørensen. Skomagermester.

l9l0-1915 l9l5-1918

HansAndersenHansen.Skæddermester. StefanMariusKnudsen.Tømrermester.

1918-1946 1946-1964

Ansager

1964-197 |

Andelsslagteri.

SydvestjyskeAndelsslagterier.a.m.b.a. l97l-1972 Bent K. Andersen. Slagtermester. Gudrun Ølgaard Andersen. Skovlund Invest Aps. Skovlund Eiendomrne Aos.

19'72-1982 1982-1989 1989-2007

2007-

Noter om nogle af ejerne: Hovedgaden 4 blev bygget i l9l0 af"/en s M. Jensen, der oprettede "Skovlund nye Fodtøjsfonetning". Hans efterfølger Røsmus N. Sørensen var en ung skomagermester lra Løgumkloster som kun fik å år i byen, han dør i 19l8 og er begravet på Skovlund kirkegård, 35 år gammel. Skæddermester åøns A. Hønsen kom ffa Janderup til Skovlund i l9l0 og byggede Hovedgaden I0, som han solgte og flyttede til Hovedgaden 4, hvor han fotsat drev skædderi og butik. Han solgte i 1946 og flyttede til OksbøI, her dør han samme år 26. dec, og han blev begravet på Skovlund kirkegård 2. jat 1947,71 år gammel. Steføn Mørius Knudsen bliver den næste ejer, søn afgmd. Martin Knudsen og Kirstine Marie I Nielsen, Lærkeholt. Hans kone, Rrgmor Kirctine, var dattet af uddeler Rasmus Jensen oe Bodil Marie f. Hansen. Skovlund. Rismor drev sammen med sin ældre søster Skovlund Hotel, da hun blev gift med Stefan Knudsen, der startede som tømrer. Flere år før kigen drev Rigmor Knudsen en fedevare-

forretning i Vejers i badesæsoneme. Da Hotellet solgtes i 1945, solgte de også forretningen i Vejers. I 1946 købte ægteparret Knudsen Hovedgaden 4 og indrettede slagterbutik og kølerum, hvor Rigmor drev slagterforretning indtil 1964, hvor forretningen blev solgt til .4zsøger Andelsslagteri. I tbrbindelse med salget sker en del forandringer af Slagteriudsalget, udfø( aftømrermester Stefan Krudsen. Kilder: Aviser, kirkebøger. Jblketællinger. tingbøger, tegninger på arkivet. Skovlund nye Fodtøj sJbtetning. ved J. M. Jensen. Hovedgaden 4. IJbrlængelse ses Ane Pedersens Mode & Trikotageforretning. Hovedgaden 6. - l9l 3.


Da muren faldt ... lkke Berlinmuren, men Lokalforeningens nye plansilo. Verner Bruun fortæller: Vi havde ffiet en ny plansilo bygget i 1964. Den kunne rumme 25.000 tønder kom. Men en aften i høst, da siloen var halvlyldt, brød østmuren sammen, og muren ud mod banen (vestmuren) havde givet sig 70 cm i toppen. Varde-Grindsted banen gik lige langs med siloen, så jeg måne straks ringe til stationen og bede dem stoppe alle tog, for der var risiko for, at også vestmuren ville falde. Jeg måtte også have fat på tønuerne, for at de kunne afstive muren, og afstivningerne blev sat ud i banesporet. Vi begyndte at tømme siloen, der indeholdt 12.500 tønder kom. De lå under det nedsryrtede tag.

Man måtte lave brønde af brøndrør ned gennem komet til fast bund, så der kunne sættes stolper under spærene, men taget kom op på plads i et stykke og ikke en eneste etemitplade skulle udskiftes. Det var tømrermester Stefan Knudsen og Karl Nielsen, der var ledere af arbejdet med opretningen. Mens banen var spærret, mødtes togene &a Varde og Grindsted her, så folk kunne stige afog på et nyt tog. Uheldet blev dyrt: Plansilo til I10.000 k., genopbygning 70.000 kr., tils).n med genopbygningen 26.000 k. Den samlede pris på genopbygning 96.000 kr. Landmændene havde travlt i høsten, men alligevel kom de i flokke for at hjælpe til med alt, en fantastisk indstilling til hjælpsomhed og sammenhold.

AJi t iv ningen s pæ rrer

Jembønesporene er herført uden om

dfstivningen

j ern b an e sp o r en e


En pengekiste... I familien Kiilerichs eje har der i mange år været en stor tungjemkiste, en kiste, hendes mand ensang havde købt uden egentlig at vide, hvad den havåe været Lrugt til. Asta for_ tæller, at først da hun læste Salomon J. Frifelts bog: ,'AD JYDSKE VEJE SØNDERUD-, blev hun klar over, at kisten med al sandsynlighed havde været brugt til pengerranspon I studedrive- og studehandlens tid. Snrdeopdræt foregik næsten udelukkende i Jylland, navnlig i Vestjylland og ved Limfiorden, i Øst- og Sønderjylland. Studene blev drevet syd på over Ribe og Kolding. I 1788 blev handlen med stude frigivet, indtil da havde handlen været tbrbeholdt kongehuset og heremændene og fremmede købmænd. Herefter blev hovedmarkedet Itzehoe i midten afapril. Her kom ikke sjældent omkr. 15.000 stude. Markedet i Husum var i begyndelsen af maj, hvor der kunne være op til 14.000 stude. Der var efterårsmarkeder samme sted i oktober med en noget mindre tilførsel. En studedrift kun_ ne tage op til tre uger, hvor der blev tilbagelag ca. 20 km om dagen. Studene var om eft€råret i stand til at gå betydeligt længere. da de havde været på- græs og fået motion hele sommeren, "Græsøksne", i modsætning til forårs_studene, som var blevet fedet op på stald hele vinteren, "Staldøksne". Det kævedes af studehandleme, at de skulle være hæderlige og i besiddelse af tilstrækkeligt med midler, men tillid var afafgørende betydning, da studehandlerne for det meste havde driften i kommission og derfor ofte afregne_ de med sælgeren ved hjernkomsten. Det var mægtige summer, der omsattes på disse mar_ keder. Og priseme kunne svinge, så det drejede sig om formuer _ rigdom eller ruin! _ for

de store handelsmænd.

Betalingen skete i møntet sølv - betaling i papir havde man helt op til midten af l g00_ tallet afgjort mistro til. Det var mægtige summer, der omsattes på disse markeder. Men

pengenebåde fuldte og vejede. En pengeka il at spænde om livet forslog ikke stort, knapt nok en sæk til at spænde foran på sadelen. Ja, i ældre tid, da studene kun kostede l2 l5 Rdl. panet gik det an. Men senere hen, da priseme gik op helt til 120 _ 140 Rdl. da d:! ikke så lige en sag at flagte pengene hjem. Havde en handelsmand solgt !ar_r_e], _var 5-600 stude til disse priser, gav det en pengevægt på 7_g00 pund eller lige så meget so; 3 4 tønder rug. De større studehandlere kørte derfor til marked med et jlmbeslåe-t vogn_ skin, der også kunne være udformet, så det dannede kuskesæde. Der siulle være et pår håndfastetarle til at løfte dette vognskrin afvognen, når det var foldt med dalere og ve_ jede sine 300 pund eller derover. Det kunne godt give varmen til kokarlene, når de om aftenen skulle bære vognskinet ind og stille det ved studehandlerens seng for så igen om morgenen at bære det ud på vognen. Det fortælles, at man på Marup Kro brugte aikøre vognen ind i en port og så lade en solid karl med en solid plejlslagel stå vagt ved vognen. Ja, det kunne nu og da ske, at Husum blev så god, at uognikiinet ikke sloglil.

t2


Men en snild handelsmand fandt på råd. Han lod en bødker fremstille en solid egetønde godt omgjordet og med tyk rebhanke i hver ende. En sådan tønde kunde nok rumrne sine,1-5000 oatcr.

i It

Formcnrlrg har lamiliens jcmskin oprindcligr virrer brugr i dennc handcl mcd srude og mangc gangc befundet sig på "Hærvejen" i cn studehandlers vogn eller kæne. trukket afen sværbe_ net svcdende hest på vej hjem fra markcdet i Itzehoc eller Husum.

Stude og snuledriver på Ilcervejen.

Fakta. Hærvcjen kaldes i Tyskland fbr .'Ochsewcg". Afen toldforordning fra 1252 llem_ går dct. ar danske studc var en eftertragtet vare i Flandem allerede dengang. Tolden på studc var indtil Itl86 på 20 rigsmark. Så forhøjedes rlen til 30 rigsmaLti Og t. okt. iOS forbød Tyskland al indførscl af kvæe. Den sidstc virkelig storc studchandcl som tbrcgik rndenlantls, var vist i l9 18, da slagtermesler Gøttclte. Heming, solgte 100 storc studc til djrektør Fretleriksen, Hurup. for Jen runde sum af50.000 k. Kilde; Asta Kiilerich og "AD.IYDSKE tlE.lE SØNDERUD'., al Salonon J. Frilblt.

Ti Øxne Ru liu Frcleik L II Titl Ti Øxne kan jeg sælge et Aar,

jeg./br ParretJAar. Mellent Aar og Dag kan jeg og holde, en Llest ellerJire paq mine Stolde, .lbnrtlen Kalve og Foler baude, son jeg ktn kegge mig tilgode, dertil nrine Svin og skiønne Galte, Sot jeg kan s.clge og lægge iSølte. sexten Daler

t3


Tag over hovedet? Ejendomsregistrering Ejendomshistorie kan ud over egentlige ejerlister også være meget andet, folketællinger_ ne viser kun hvordan en husstand så ud på en given dato et bestemt år og ikke andet.

Men hvor lå gården, og hvordan var den indrettet, dyr og redskaber? Alli danske ejen_ domme har den dag i dag et martrikelnummer der kan føres tilbage til ',Matriklen af 1844", desuden er alle ejendomrne tilknyftet et ejerlav som f.eks. Skovlund, Lund, Lær_

keholt, Kvie, Aalling.

Når man ser arkivets arkivalier efter for gårdene i Skovlund ejerlav, er det gården matrikelnummer 5-a, "Stensgaard", det her drejer sig om. I lg43 er der synsfonetning i for_ bindelse med fæsteforandring på nævnte gård. - Dvs. at en ny /æster overtøgn,

gård",.

Nedenfor ses tællingen for Christen Ebåesezs fæstesård i Skovlund. Folketællingen l. feb. 1845. Ansager sogn.

Skovlund, en gård Christen Ebbesen,25, gift, født i sognet, gårdmand, flæster Hansine Kathrine Nielsdafter, 24, gift, født i sognet, hans kone Hans Christian Jesse, 22, ugift, født i sognet, tjenestekarl

Synsforretning 1843, (alfskrili af dokumentet vedr. q,nsJbrretningen) Forretningen oyer Soren Andersens Gaard iSkoulund, saaledes; A.ar 1843 den 25. Aug indfandt sig tJndertegnede os ifulge Rettens udmeldelse aJ I6. dennes hos fæstegaardmand Søren Andersen i Skovltøi 81.,e, Andsager Sogn, øf aJ_ lir holde lovlig Svns og TatationsJbtetning over bemeldte Gaard og Bygninger, Besætning og lnuentqrium samt Føde og Sæde korn til Overdragelse til n1,e Fæs]er Christen Ebbe_ sen. Gaarden står.fbr Hartkorn 3Tdr.-2Slq.-t Fdr. Forretningen blevforetaget i over_ værelse aJ den nve Fæster og vidner - ogforetogførst Besigtigelse over Bygningerne

som beJdndtes saaledes:

AI. Stuehusa norden i Gaarden l l fag tang l0% viid, Grundmuret Fyrrerovefiømmer tæ_kket med Straa og Lvng og indrerter lia østre Ende 3 fag clagligstue og Kjøkken, I J'ag til Kammer, 3 til Bryggershus og ?, erforsynet med Vinchrer og børre med Beslag og "

LoJiskud over hele huset, .tt være i god Stand. 82. Det vestre hus 9 Jdg lang 9tl Alen viid, Llnderdelen Gntndmuret, Fvrreovertømmer tækket ned Strå og Lvng og indrettet til Koe og Hestestald, er.forsynet mecl Luger og Dørre med Beslag, at være i gocl stand. C3. Det søndre hus I2lbg lang 9'/: Aten og 2 Tommer viid, (Jnderdelen Gmnclmuret, Flrreovertømmer, tcekket med Strå og L))ng, og er indrettet frq vestre Ende, 4 Jag Høe_ gulv, 2 fog til Korngulv, 2 .fitg til Tærskelo, 4 til Korngiv, erforsl.,net metl Luger og Dør_ re med Beslag, at være i god stand. D4, Ret ostre hus 9 fag lang 8% Alen viid, underdelen Gnmdmuret Fyrrerovenømmer tækket med Straa og Lyng og er indrctter Jia søntlre Encle. I 1ag HøegLlv, 3 feg restald og Hønsehus, 4 Jag Vognport, I litg Klynehus, erlbrsl,iet netl Luger og-foq_ Dørre med Beslag, qt vcere i god stqnd. 5. Bøgerhuus norden for Gøørden 2./itg lang 5% AIen wiicl, Grtmclmuret, Fyrreovertøm_ mer, tcekket med Straa og Lvng, er Jbrsynet med Vinduer og Dørre med Besiag, hele byg_

t4


ningen befindes at v@re i god stand.Derefter taxerede vi Gaardens Besætning og Invatarium saaledes: 1 Rød

Hoppe 20 Aar ganmel

I 0rd. (rd. -rigsdaler)

I Brurn Hoppe 20 Aar gønnel I Brntn PIag 1% Aar gatnnel I Beslagen Vogn med Tilbehør I Do. I Do. I Plaug med Tilbehør I Do. I Hame med jemtænder I Do.

I0rd. 20rd. 35rd.

20rd.

l5rd. 03rd. 03rd. 02rd.

0lrd. -3sk.

(sk. -skilling)

Hvilken Besætning vi anslaar at være tilstrækkelig saavel t Gaardens drift son til Hoverie.B Bestridelse. Gaardens Aarlige Udsæd blev angiven ot være belagt med 7Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg,6Tdr. Havre, 4 skæppe Boghvede, hvilken vi skjonnede at være passende m;d Hensyn til Gaardens Aueel. Af Fødekorn til næste Ind..vlingstid behøves 8Tdr. Rag. 4Tdr. Byg. 2Tdr. Boghvede. Hvilket tillige med det behøvende Sædekorn.forefandles og eller den nye fcester overleveret. At denne synsforretning er afattet efter vor bedste Skjønnende og Overbevisning dette med vor Eed næste Tingdagfor Retten vil bekræfte. Synsmænd: Underskrift. Jens Hansen. Niels Mqdsen. Med denneforretning vides intet noget at erindre.

Den gamle "Stensgaard" ca. 19I8. Gården blev nedrevet i I925, hvorefter der blev

opført en ny gård på saume sted.

l5


Irettelagt 30. Atrg. 1843_ {Jnderskrft: Christen Ebbesen _ T. evistgaard. _ Varde. Af-foranstående "Syns og taksationsforretning,' er det let at se, hvordan gården har været indrettet, ja det er muligt ud lia de foreliggende data at tegne et grundrids over ejendom_ men. Den unge fæster og hans kone hk tag over hovedet. ..

Christen Ebbesen blev å måneder før han overtog fæstegården, gift i Ansager Kirke. 1843. Viede. Ansager Kirke. Den 9. april 1843 blev pigen 11ø nsine cqthrine Niersdøtter ægteviet til ungkarr christen Ebbesen af Skovlund. Hun var datter af Møller Niels Jepsen oghustru Johanne Schmidt i Ansager Mølle.

[ 1850 er der kommet mere liv på gården, to bøm, 3 tjenestefolk, 2 hjulmænd i arbejde og desuden Christen Ebbesens svigermoder, Johanne Schmidt, er kåmmet på aftægt.

5

år senere ser folketællingen således ud:

l. feb. tE55 Ansåger sogn, Skovlund, 19. en gård. Christen Ebbesen.35. gifi. fødr i sogner. gardmand Eansine Kathrine Nielsen,34, gift, født i sognet, hans kone, Johanne Ebbesen, 7, født i sognet, datter Marie Kirstine Ebbesen, 4, u, sognet, datter Nielsine Ebbesen,l, født i sognet, datter Jens Peder Madsen, 24, ugift, født i sognet, tjenestekarl Karen Thomsen, 17, ugift, født i sognet, tjenestepige Hans Smidth Bundesen, 15, født i sognet, tjenestedreng Johanne Schmidt.74, enke, født i Lunde, aftægtskone Folketælling

Gårdens videre historie i korte træk... Gården blev drevet rigtigt godr af chisten Ebbesen, han frikøbte Stensgård afNørholm den 3. januar I863, for 2500 Rdl. Året efter, d. 26. aug. lg64 dør han aitæring, kun 44 år gammel. I skiftet efter christen Ebbesen er der et oversku d på 5733 Rdr. eftei at gærden til Nørholm og udgifter er betalt. Enken Hansine Kathrine driver nu gården videre og gifter sig igen 4 år senere, d. 13. april 1868, med ungkarl Thomas peier Nielsen. I okto_ ber 1880 giv_es der tilladelse til udstykning afrhomas peder Nielsens gårds jorder matrikelnummer 5a Skovlund til i alt 6 parceller. (5a,59, 5h, 5i, 5k og 5l). i l88l bliver Han_ sine Kathrine og Thomas Peder Nielsen separeret, hun beholder gården med besætning og indbo, han fårl0.000 lfu. Den faste ejendom med besætning og indbo ansættes til en

værdi af32.000

k. I 1882 bliver Nrelsiz e Ebbesen (datter af-hristen Ebbesen og Hansitil ungkarl Bahne Møthias Kruse, gårdmandssøn fra Lund, han overta_

ne Kathrine) viet

ger gården, og Hansine Kathrine kommer på aftægt.

Folketælling 1. feb, 1890 Ansager sogn, Skovlund, 15. Gård. Bahne Mathias Kruse,35, gift, født i Drellsdorf, husfader, gårdejer Nielsine Ebbesen,35, gift, født i sognet, husmoder Kristen Karl Kruse, 6, født i sognet, bam Huns Henrik Kruse, 3, født i sognet, bam Johannes Kruse, l, sognet, bam Hqnsine Kathine Nielsdatter, 68, er\ke, Lutheransk, aft æetskone Karoline Jensen. 22. ugift- lødt i Guldagcr. rjenesrerycnde to


Poul Vad Thomsen, 16, født isognet, tjenestetyende

Nielsire Ebbesen dør 3 L dec. 1892, kun 38 år gammel på Middelfart sygehus. Bølrze Mathiqs Kruse forbliver enkemand og driver gården videre, han sælger STENSGAARD den 12. dec. 1917 til sønnen.alørrs Henrik Kruse,3. nov. samme år blev han viet til I(aren Johønne Hermønsen, født i Sønder Felding sogn. Bqhne Møthiss Krase kommer på aftægt.

Høns Henrik Kruse beslutter at rive den gamle STENSGAARD ned i 1925 og genopfører en ny gård på samme sted. byggeriet afgården kommcr i udbud og afbevarede doku_ menter, betingelser, tilbud og regninger kan man få et fint indblik i, hvordan en gård blev bygget dengang for 88 år siden og ikke mindst, i hvordan priseme var dengang. Efter billedet afden flotte nyopførte STENSGAARD er en afskift afbyggesagen.

Den

tve "Stensgaard

sommeren 1925.

Hans Henrik Krusø sælger STENSGAARD den l. aug. 1959 til sørnerl Søren Hermøn r(røse, gift med Christi e Helene Kruse. Christine sælger gården i august 2002.

Betingelser og beskrivelse over gaardejer Hans Kruses gård i Skovlund. (an 1925) Jordarbejdet: Alt jordarbejde udføres af bygherren. Sokkel: Alle sokler samt kælder og ajlebeholder støbes, og den nødvendige arbejdskaft leveres afbygherren, mcn opstilling og tillæg afstøbekasser tilfalder murermester.

t7


Murerarbejde: Den udvendige mur i

stuehus opføres af lste. kl. mursten i kydsfor_ bandt og lodrette studsfuger, til indvendige mure anvendes gl. sten, alle indvendige mure pudses og filtes og hvidtes 2 gange. Taget på stuehuset er brændte teglsten som oplæg_ ges, understryges og bindes. Teglarbejdet skal udføres særligt samvittighedsfuldt. Alle gesimser skures og hvidtes 2 gange. Sålebænke afdæktes med skifferplade og sokkel pudses og tjæres. På loftet skal være 2 værelser 6x6 og 5x5 alen. Stald og ladi mures af 2den. kl. sten til ydermur og gl. sten til indvendige mure. I laden indrettes roe_rum 6xg alen mures af I stens mur og enten muret eller støbt loft efter bygherres valg. Svinestien på loftet opføres af % stens mur og under spærene pudses på forskalling og irådvæv. Over alle porte mures buer, i vaskehuset mures en vandbeholder og opsættes en grueke_ del. Alle indvendige mure i stalden samt overalt på loftet hvidtes I gang. Alle ydirmure fuges med skabe-fuge og gesimserne skures og hvidtes 2 gange. Alle udvendige trapper og gulvet i gange og kælder støbes i beton og pudses. Trapper og gange belægges -iå tenazzo som er bygmesteren uvedkommende.

T-ømrerarbejdet: Alt tømrerarbejde udføres efter tegning, de to viste trapper udføres efter tegning, ved hovedtrappen opslås en lukket trappehals. Køkkentrappen lukkes helt op med hv. pl. Bredden og isættes en dør, de to nederste ffin ved samme vil bortfalde.

Den viste udvendige opgang i stalden er uvedkommende. på stuehuset lægtes til teglsten. Taget på_ udhusene bliver enten pandeplader eller etemitskiffer men oplægningen er tøm_ rerarbejdet uvedkommende. Overalt i stalden under spærene og hanebjælker lorskalles til pudsning. Alle træender i mur omvikles med tagpap og alle tæender mod mur sffyges med carbolinium, (dette gælder dog kun stuehuset). Alle nødvendige skabeloner og murskiver udløres. Til spisekammer udføres et fast bord og de nødvendige hylder Låde i spisekammer og kælder opsættes. Der leveres og indsættes glas i 2Z jernvinduer 24x36 og 8 stk. tagvinduer i stalden og 2 stk. 4 stens tagvinduer i stuehuset.

Snedkerarb€jdet: Til alt snedkerarbejdet anvendes lste. kl. flrretræ fuldstændigt tørt og alt arbejde udføres på smukt og f'agmæssig måde. Vinduernes mål er 2'9',x42,, til hver

afde to gavle leveres 2 stk. af samme størrelse som i kvisten. Alle vinduer udføres af

2x5" karmtræ. I %" i tværposte og bundstykke udføres

vandnæss, der leveres tilsætnins i not, lister, alle vinduer leveres med glas. Døre: Udv. Døre udføres af2 %' x 6 karm med jemskinne, I %x6 rammetræ i fyldninger og riflet glas. Indvendige døre udføres som 4 foldningsdøre l'/z karmtræ I " $rldning og lx5 indfatning. Beslag: til vinouer og oøre leveres alle nødvendige beslag, til alle døre leveres greb til 4 k. pr stk. Til de uåvendige l0 k. pr stk. Alle vinduer og døre leveres grundede. Til kvisten leveres I stk. vindue efter aftale. Alt glas skal være lri for blærer og ridser.

Mål:

Stuehus 28"x14'e ,4"6 til rejsehøjde, 15" sokkel. Kælderens gulvflade4%xt4. Stalden 30"x15', højde i stalden 3o0rj , Laden 50"x14., hølde 4.0rr" fra soklel til rem.

("-alen. "-rcmmerl

Mindre afvigelser lra tegning udføres uden ekstrabetaling. I øvrigt udføres alt arbejde som er nødvendigt til bygningemes fuldførelse. Arbejdet påbegyndes, så snart vejret tillader det, og fremmes så huftigt at stuehuset er færdig til indfly,tning I ste. maj. Stald og lade skal være så vel færdige at hø og avl kan komme i hus. Betalingen sker efter nærmere aftale. Bygherren forbeholder sig ret til at vælge imellem tilbridtlene eventuelt kassere dem alle.

l8


Tilbud: Undertegnede tilbycler herved at udføre alt murer-tømrer og snedkerarbejtle henhold til.frenlagte tegning og beskrivelse, .lbr.følgende betøb.

Murerarbejdctk.:

i

6790.00

k.: 2700.00 Snedkerarbejdet k.: I755.00 Tømrerarbejdet

I alt.: I L245.00

k.

14. januar 1925. Underskri/i; H. Gøbel Poulsen. A. Ankersen. Olsen & Nielsen. Niels Nielsen. Marinus

Skovlund d.

Desuden blev der udføn Terrazzoarbejde 50 kvadratalen a 7 kr.350 kr. Centralvarme I stuehuset og varme og vandinstallation i pigeværelseme i alt: 2595 k. Vvs arbejde i øvrigt i alt: 625,70 k. Med materialer og oversrående arbejder blev den samlede pris for gården ca. 25.000 k.

At prale af sin hjerne ul H. I/. Kaulwrl

Den mand er ikke stort bevendt, praler af sitt hjerne:

som

det erjo kLu den sknrmpne nød, sont rasler tned sin kænte.

l9


TIDSLINJE FOR SKOVLUND OG OMEGN Sognearkivet har i længcre tid arbejdct på ar oprette en tidslinje, der kan fbrtælle om små --' og store begivenheder i Skovlund, mærkedage og lign"na"-.---'-' Her er nogle eksempler:

Skovlund nævnes i en "præsteindberetning", 1638. Skoffling, 2 gaarde. Fæstegårdene tilskødes herremanden på Nørhotm. 1165. 27 . aug. Heremanden p. Saxesen, Lindbjerggaard, tilskøder alle sine fbstegaarde i sognet til herremanden på Nørholm. notuigguuio Hk L"r,'i". :id

.i"n"c"r"., til

selveie.

Mølbygaard og Hølesmedninq. 1793. Jens Bertelsen køber Mølbygaard, kun 3g gl. og starter med ,,Høte_smednins,,.

Skovlund Husmandsforening. 1909. 19. feb. stiftes "Skovlund Husmandsforening,,.

får setr stændig lI::l:.11 rerr. Krrkemrnrsrcrier

kirkebog.

bjfalder. ar Skovlund får sclvstændig kirkebog Aa 13. jul. 1922. får.etektrisk gadebetysnrng. lL":,yO r yr | . uen elektnske gadebelysning tændes første gang tors dag den 22. sep. Kl. 7.10.

Skovlund ldrætspark. 1935. Stiftende generalforsamling i ,,lnteressentskabet Skovlund Idrætspark,,.

Firmaet Sanalco. 1968. Fabrikant Ole Flensted starter firmaet Sanalco.

Suppleant valgt på en sukkerknald! jlSi:^";|j:rr:l?reningens generalfbrsamling i 1992 var Knud Knu<Jsen dirigent. Der var problemcr med ar få valgr L og 2. supplcanr. Hvilken hånd vil du haue , Hclmcr-? spørger Knud. Jeg tager den venstre. Knud! Godt, det cr dcn med sukkerknalden i. Helmer. Så er du valgt som L supplcant! Henrik Lauridsen blev nr. 2. O^m

at spise østers med kniv eller gaffel

l9q4 opr'øncs cr parlamenrsmøde i Byparken. bl.a., om man burde ! østers med kniv eller gaffel-ud fia den betragtnrng, at dlret skulte rio" -nar, Man kunne forredes til at tro, at det bire var gas alr sammen, men det var det ikke. ForsJaget bler drøfrer i Europa-parlamentel ijanuar 19g5. Sanme dag i byparken kunne fonzelles, ai der findes 7 barer i bygningen (ct vrttigt hoved vidste hvortbr: Man arbejdede med rørre

1111,_OlliO,",":0"* Her orønedes

-uiliil

saser!

Årets landsby. 1996. Skovlund kåres til Årets landsbv.

)


Skovlund Sognearkivs Årsberetning 2012. I 2012 har der været 189 besøgende på Skovlund Sognearkiv, nogle færre end sidste år, gængæld har der været holdt foredrag om "Smeden fra Skovlund" med godt 150 deltagere i alt, i Sdr. Lem, Ølgod, Grindsted og i Skovlund konfirmandstue. på',Arkivernes dag" 2. lørdag i november måned havde arkivet åben med en udstilling afbrude/

til

bryllupsbilleder.

Arkivet har fået en ny medarbejder, Karen Lund Nielsen, som allerede er i fuld gang med at registrere billeder i vores registreringssystem "Arkibas". Der har været i alt 32 afleveringer i2012, heraf kan nævnes en stor aflevering fra "Skovlund Skole,', nu Skovlund Fri

Skole, med bl.a. mange skolebilleder, elevbilleder og meget andet. Afandre givere kan nævnes Hertha Møberg, Mogens Venø Poulsen, Christine Kruse, Vemer Bruun. OIe Flensted, Hanna Lykke Lauersen, Paul F. Heinze, Asta Dorthea Killerich. Rosa pedersen. Erik Emil Larsen og mange andre. Arkivct siger tak til de mange givere. Foruden registrering arbejdes der løbende med "Tidslinjen for Skovlund og Omegn,', og arbejdet med scrapbøgeme med avisudklip er godt i gang, de første kan allerede ses i arkivets lokaler. Vi forventer, at de gamle sider med "Kontakt" kan ses på samme måde engang i2013.

Arkivets Boghylde på nettet. Det arbejde, dcr blev statet op for

et år siden med at indscanne arkivets publikationer og artikler og gøre dem tilgængelige på nettet, er fortsat løbende siden staften, der er nu i alt oplagt 22 publikationer og 22 artikler på:

\\ \\ \\.i\\Uu.c(!nl Reaktionen på projektet har været meget positiv, publikationer og artikler har pr. den 23.01.2013 i alt været set 2288 gange, det kan nævnes, at artiklen om Birgitte Valvanne er topscorer med i alt at være set 292 gange. Den nævnte artikel afKai Knudsen er set I gang i følgende lande: Alaska. Finland, Sverige og USA og flere gange i Australien. Desuden har der været flere henvendelser bl.a. fra en, der var i gang med forberedelseme til et foredrag om Birgitte Valvanne. I fonige uge kom der mail fra Varde Bibliotek, ar de geme ville købe 3 afvores publikationer, de havde set dem på nettet. Arkivet vil selvfølgelig fortsætte med at lægge relevante arrikler og publikationer på rettet fTemover. Hvis du besøger arkivets boghylde på nettet så skriv blot: "Skovlund Sognearkiv" og tryk derefter på "Søg".

Fra l. april 2013 er der en ændring i arkivets normale åbningstider: Alle tirsdage: 14.00 - 17.00 og alle torsdage: 19.00 - 21.00 og desuden efter aftale. En stor tak til støfteforeningen "Skovlund Sognearkivs Venner", både til foreningens bestyrelse og til medlemmeme af foreningen. Et rigtigt Godt

Nlt

år til alle

Niels llinther

C hristensen Skovlund Sogneørkiv Solbqkken 28, Skovlwd

2l


Matrikelkort fi'a

1819, greldende til l86l. Centratt i bi eclet viser mtr.nr. 5ø. Skovlund. Christen Ebbesen overtog gdrden efter fæster Sørcn Antlersen i 1g43, Søren An(tersen høvde overtaget gården e/ierJbster Anders Latu,idsen i 1832. (Se "Tag over hovedet ,).

Brug Arkivet!!! Alle er velkomne i Arkivet Søg i kirkebøgcr. protokoller, kort og billeder... Det meste er tilgængeligt, så kom og få fingrene i din egcn lokale hisrorie.

Arkivet har åbent *alle mandase mellem l4 - l7 og alle torsdage mellem 19 - 2 I (* fia l. april alle tirsdage) Skovlund Sognearkiv Solbakken 2B 6ti23 Ansager, Tlf. 7698 0015

e-mail : skovlund-sognearkiv@bbsyd.dk

eller niwich@bbsyd.dk 22


Skovl u nd Sognearkivs Ven ner Generalforsamling

i arkivets lokaler Tirsdag den 26. februar 2013 kl. 19,30. - en snak om løndsbygadernes fremtid, en kort billedkavølkule og en

generølforsømling... - oplæg ved Kommunøldirektør

i

Varde Kommune Max Kruse, Skovlund

over emnet:

Hvød gør vi med løndsbyernes hovedgader? I kaffepausen a{holder Arkivets Venner sin generalforsamling, hvorefter der vises en billedserie om byens hovedgader før og nu. Billedserien er ved denne lejlighed især om Hovedgaden og Borgergade. 6,

^"-Tii"ti?JiåLTgnearkivogArkivctsvenner

€%


Gårdejer Peder Jepsen med hingsten "Skovbo".

Skovlund Hesteavlerforenings første avlshingst hed SKOVBO og var opstaldet på Skovlundvej I1 med gdr. Peder Jepsen som fodervært. - SKOVBO ses her forspændt gårdens ponyvogn. Peder Jepsen sidder på kuskesædet - medfamiliens yngste, Ove - ca. ni år - ved sin side. (foto ca. 1945).

Årsskrift 2012  

Årsskrift for Skovlund Sognearkiv

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you