Skovlund kirke og dens præster siden 1909

Skovlund kirke og dens præster siden 1909 d/ EJNER KRUSE, Skovlund

Den 23. november 1904 blev det af- Nielsen, Gejlgaard, Niels Pedersen, holdt et fællesmøde mellem menig- Skovlund og Peter Kruse, Lærkeholt. hedsrådene i Grindsted, Hejnsvig og Udvalget gik straks igang med at Ansager, hvor emnet var ønsker om tegne bidrag til byggeriet, og det blev hurtigt til en liste med 105 navne og et kirkebyggeri i de tre sogne.

Grindsted ønskede en kirke i Lam- beløb på 3.735 kr. borg og U*p. Hejnsvig havde planer om en kirke i Vesterhede, og Ansager ville bygge en i Stenderup-Krogager.

Hos biskoppen Ribe Førstelærer Jens Kristensen fra Skovlund var medlem af Ansager me- Allerede i februar 1905 var et trenighedsråd, og han fremføfte her, at mandsudvalg i Ribe hos biskop Kock der også Yar et behov for en kirke i for at årøfte sagen. Her var der imidSkovlund. Det støttede folketings- lertid indkommet endnu en ansøgnig medlem Laust Rasmussen, valgt i den om kirkebyggeri i Skjoldbjerg i Vordaværende Bækkekreds. Han havde basse sogn. Biskoppen ville så indstille drøftet emnet med kultusminister I. C. alle fem ansøgninger i nævnte rækkeChristensen, der havde udtrykt sin følge: Lamborg, Stenderup, Vesterstøtte til et kirkebyggeri, også i Skov- hede, Skjoldbjerg, og Skovlund som lund. nr. fem.

I december 1904 sammenkaldteJens I Grindsted kunne man imidlertid Kristensen til et møde i Skovlund, ikke blive enige om kirkens placering, hvor hovedparten af beboerne i Lund hvorfor denne ansøgning blev trukket og Skovlund skoledistrikter mødte tilbage, og Skovlund blev rykket frem, frem og gav deres tilslutning til et lo- hvorefter der også skulle bygges kapelkalt kirkebyggeri. lanbolig, idet sognets fremtidige tre Kirkens placering blev drøftet, og kirker fordrede to præster.

Stenderup kom på finansloven alledet første arbejdsudvalg blev nedsat.

Det kom til at bestå af førstelærer Jens rede i 1906, mens Skovlund først kom Kristensen, Skovlund, Jens Gejl Kri- med i 1909 med 18.500 kr. En Kaoelstensen, Krongaard, Jens Kristian lanbolig, placeret i Skovlund, til g.bOO

i

44

kr. og en årlig præsteløn på 1.800 kr.

Plus et kørselsbidrag på 200 kr.

Herefter samledes sognets beboere igen for at bestemme kirkens beliggen-

zIz .T; 71

,ha

hed, og man fortsatte indsamlingen, der ialt indbragte 7.300 kr.

Det laveste tilbud ved licitationen lød på 19.000 kr. foruden arkitekthonorar og nogle inventarudgifter.

Arkitekt var Harald Lønborg Jensen, og bygmester blev Laursen og Sø-

;

.rt

,

rensen, Vandel.

Den 10. september 1909 blev grundstenen nedlagt, og kirken kunne indvies den 9. oktober 1910.

Byggeriet havde da kostet 26.500 kr. Beløbet var skaffet til veie ved finanslovstilskuddet plus det indsamlede

beløb. Byggeregnskabet sluttede med et overskud oå 300 kr.

Der var dtg ydet adskillige private bidrag udover de kontante.

Kunstmaler Hans Agersnap (svoger til førstelærer Jens Kristensen) malede alterbilledet. Lærerparret Sine og Jens Kristensen, Skovlund, forærede prædi-

kestol og alterstager. Deres dØtre, Magda og Kamma bidrog med alter-

***::t*

ryrcffi

Alterbilledet med >Jesus i Gethsemane have< aJ

det og to gange rundt om døbefonden,

der er af granit.

Også stolegavlene har rebsnoning ned gennem kirken. Motivet er: >Vi er

i

guds ledebånd<.

dug og udsmykning af korbue (udført af maleren Jakob Agersnap).

Sine Kristensen forfattede inskriotionen på kirkeklokkens lege-e: rrlydt jeg kalder i verden ud, kommer hen til den levende gud<.

Alterpartiet er en forenklet variation afdet gyldne alter i Sahl kirke, idet der om alterbilledet slynger sig et rebmotiv. Man ser en hånd (fire fingre), som holder om et snoet reb.

Rebsnoningen går rundt om knæfal-

Bolig og kapel Kapellanboligen blev udbudt i licitation den 15. juli 1910, og det laveste bud kom fra den lokale murermester Anker Jakobsen. Det lød på 7.550 kr.

Med udgifter til arkitekt og haveanlæg beløb hele byggeriet sig til 8.600 kr., hvoraf de 8.000 var på finansloven.

Den 1. juni 1911 stod kapellanboligen færdig.

45

I1929 fik kirken sit kapel efter ini-

tiativ af Skovlund

Håndværkerfor-

ening. Indsamlede midler, blandt sognets beboere, kunne finansiere bygg.riet.

Kirkens præster

i Skovlund fra,l9I7 tll1916.

Husum var ungkarl. Han var livlig og meget slagfærdig. Især børn og konfirmander tog han med storm. De gamle konfirmander samlede han engang om måneden til oplæsning, sang, leg og andagt. Tilslutningen var omtrent 100 procent. Ofte kom han i skolen. Så måtte børnene op at stå og fortæIle, hvad de hed, og hvem deres forældre var.

Næste gang kunne han huske vore navne, og han fortalte om sine ture rundt i sognet. Han havde en gig og en lille, hvid Islænder-hest, som hed Ole. Husum var flittig til at besøge folk i sognet. Han startede en santal-kreds i byen, som han ledede. Kredsen bestod indtil for få år siden.

præsr

46

i

sætte sig i sakristiet og bede en bøn.

7976 flyttede han til Sdr. Bork. Han blev ved med at invitere folk fra Skov-

til sammenkomster hos sig. Der gjort gengæld, og selv efter at Hublev sum var flyttet til Viborg, beholdt han kontakten til Skovlund sogn. Det varede

indtil

1940.

Husum blev gift i Sdr. Bork med en datter afpastorJensen, tidligere præst i Ansager. Parret fik to børn, som siden begge blev præster.

Miiller Husum

Pastor Husum blev Skovlunds første præst. Han var født i Tranebjerg i 1878 og fik embedseksamen i 1903 og var

Han kom

Husum fortalte engang, at han aldrig gik på prædikestolen uden først at

lund

Ved kgl. resolution af 24. januar 1911 blev der oprettet et kaldskapellani for Ansager sogn med bolig i Skovlund.

Præsten skulle være hjælper for sognepræsten i Ansager ved de tre kirker i Ansager, Stenderup og Skovlund.

1911-1916: Peter Laurentius

med de unge. Det var ikke almindeligt dengang.

K.F.U.M. os var

dus

1917 -1919

: Frederik Reinhold Nielsen

Den næste kapellan blev pastor Nielsen. Han var emeritus og virkede kun i knap tre år. Han blev kaldt >hvide< Nielsen. Det var nok hans store, hvide skæg, som gav ham dette tilnavn. Det var praktisk, fordi sognepræsten i Ansager også hed Nielsen.

1919 -19 2 2

:

J ørgen

B acheuold

Var præstesøn fra Rubeløkke på Lolland. (Kaj Munk skriver om hans far i sine bøger). Kaj Munks far døde, da Kaj Munk var halvandet år, og moderen døde da han var 5 år. Så kom K.M., som plejebarn, til moderens kusine og mand, som ingen børn havde.

Især stod plejemoderen ham nær, og K.M. skriver om hende og hjemmet i

Rubeløkke, at det Yar et indre missionsk hjem, hvor den gamle pastor Bachevold kom meget og var afholdt og respekteret.

Engang skrev en af Kaj Munks venner i et blad om fanatikeren Bachevold, at han skræmte folk fra kirken.

K.M. svarede igen ved at skrive, at Folkekirken er fuld afpræster, der hypper deres egne kartofler - >Gud være lovet, at der engang imellem skyder Bachevolder op. - Du skriver, at han skræmmer folk fra kirke, jeg kender sogne, hvor de slet ikke kommer<.

Denne pastor Bachevolds søn, Jørgen Bachevold blev så præst i Skovlund. Ham gik jeg til præst hos, og det har jeg har gode minder fra.

Noget af en fanatlker var der vel i ham, men han kunne også være fornøjelig. Han læste julehistorier, han selv havde skrevet, og ved afhøÅngvar han god tlI at fi os igang.

Hans kone var født Levinson. Hendes far var præst og har skrevet en del

sange sammen med broderen O. Levinson. Sangene findes i Hjemlandstoner.

Bachevolds var meget afhængige af

hinanden i deres ægteskab. De flyttede til et pastorat i Assing-Kibæk og er begravet på Assing kirkegaard.

1922-1935: Hans Peder Nielsen Lykke Pastor Lykke var kandidat fra 1915. I hans forkyndelse mærkede man, at han aldrig var færdig, men altid på vej.

Han var præget af en kristens kår, der altid søger sandheden, og som derfor også er præget af usikkerhed. Han mødte en række strømninger, som prægede forkyndelsen.

Først Indre Mission gennem et ven-

skab med fabriksmissionæren

C.

V.

Christensen, København, hvis kone var ungdomsveninde med fru Lykke.

Senere kom han i forbindelse med

pastor Olesen, Sdr. Omme (søn af biskop Olesen, Ribe). Han var srærk præget af tidehverv og Barth, pastor Heje og Olsen Larsen.

Nye bøger af Knuth Becker gjorde indtryk på pastor Lykke. Bl.a. bogen, Verden venter, om den lille K"j Gøthce, som kom på kristen børnehjem med megen gudelig rale, men med for lidt kærlighed. Og Piet Bakkers bøger om Frants. Jo, man mærkede, at alle disse strømninger var tilstede, når man sad under pastor Lykkes prædikestol.

I 1935 rejste Lykke til Fodby ved

Næsrved. Her mødte han Oxfordbevægelsen ved et stævne

i

Næstved, og

hans forbindelse med nabopræsren Knud He Andersen forstærkede hans bånd til denne bevægelse.

Sammen med Ane Ankersen i Skov-

lund fik han samlet folk til et Oxfordstæyne i Skovlund missionshus, hvorjeg var med. Det var mit indtryk, at pastor Lykke havde fundet en afklaring på sin usikkerhed, som var positiv, og som gav ham et fast ståsted.

1936-1941: Poul Olaf Østergaard Poulsen | 1936 kom så pastor Østergaard Poul-

sen, lærersøn fra Aalborg. Han var kandidat frajanuar 1936 ogblev indsat i sit første embede i Ansager sogns kirker den 29. j:uni samme år.

Vi havde i K.F.U.M. haft pasror Lykke til at tømme vores spørgsmålskasse hvert halve år. Jeg spurgte pasror 47

Østergaard Poulsen,

om han ville

fortsætte med det. >Med glæde(, Yar svaret, og vi kom på den måde i god kontakt med ham, og han var god til at råde.

Han advarede os imod at blive for skriftkloge, forstået på den måde, at biblen ikke er til for at slå hinanden oven i hovedet med, men en hjælp til at leve

livet med Gud.

fl fu i til et pastorat i

Østergaard Poulsen blev kun

vende, såjeg vælger at springe forbi den med pastor Kelstrup.

19

ti-

57-197 2 : Enrico Bjerre

Jeg skrev følgende mindeord, da pastor

Bjerre var død. Dem vil jeg lade stå, som det stadige minde vi har om ham. >Enrico Bjerre er død, pludselig efter en operation. Han har ellers været rask og frisk og optaget af livets pro-

blemer

til

det sidste.

Todbjerg ved Aarhus.

Han holdt gudstjeneste i Skovlund kirke den 28. september 1981. Bagefter fik jeg, på hans opfordring, en længere

1941-1951: Jens Jørgen Jacobsen Rossel

samtale med ham.

Skovlund og rejste

Pastor Rossel var ugift, da han kom

til

Skovlund, men han fandt hurtig en af vore gode piger, bager Sørensens Bodil, som han blev gift med i 1943.

Han var meget musikalsk, og han startede et sangkor, hvor vi øvede rundt i hjemmene. Det var under besættelsen, og jeg husker, at vi, den 4. maj 7945 om aftenen, var samlet på Breumgaard til sangaften, da fredsbudskabet kom fra England. Det var meget naturligt, at han og Bodil omfavnede hinnanden af glæde. En oplevelse jeg aldrig glemmer.

Rossels rejste i 1951 til Tødsø på Mors, hvor de virkede indtil pensionsalderen indtraf.

Pastor Rossel er desværre død nu, men vi har kun gode minder om ham som præst og som menneske.

1952-1957: Bent Grue Kektrup Lever nu som emeritus i Herning. Man

skal ikke karakterisere sin samtids le-

48

Han gav udtryk for, at de 15 år i Skovlund havde været en lykkelig tid for ham, og han ville gerne sige tak til Indre Mission for vores trofasthed mod ham, søndag efter søndag. Han vidste jo godt, at det ikke var os, der havde stemt for hans indsættelse.

Bjerres ståsted var præget af Grundtvigs højskoletanker og af Niels Dahl, Liselund og frimenighedspræst Morten Larsen, Holstebro, som han havde arbejdet sammen med.

I samtalen kom han ind på de bekymringer han havde. Både for de grundwigske og for I.M. Det var Tidehvervsindflydelsen på de grundtvigske kredse, hvor talen om frelsen i Jesus Kristus lød så svag, der gjorde ham bekymret.

I sin omsorg for I.M. talte han om

bruddet med K.F.U.M. og K. og de årsager der blev angivet hertil, og som ikke burde skille dem. Det var bekymringer, jeg delte med ham.

Bjerre kendte så godt som alle i Skovlund, og han fulgte med i, hvad vore børn lavede, og hvor de var. Han sendte hilsener og blomster til mange.

Min svigermor og Bjerre havde fødselsdag samme dag, med 10 års forskel i alder. I sin sidste julehilsen skrev han: Det er ikke sikkert vi ses mere, men så ses vi derhjemme.

Vi var mange, der kom til at holde af Bjerre, og vi vil ære hans minde<.

Ølgod

Mueun

4

1972-1980: Bodil Tybjug Virkede otte år i Skovlund og har siden

været i nabosognene Ølgod-Strellev, hvor hun fortsat er sognepræst.

1980-: Hans Thyge Bkgaard Præst i Skovlund siden sin indsættelse

i

1980.

49