Skovlund Andelsmejeri 1883-1933

N ltililN(D\Y ]Iilil- ruu N AN

N

]fiilD ltililt

]iltil.N Nllilil

1883 i;'l+ \b{;'g

.n

I,i{

:,il.1;a 6;",}f",#

Htr;1;.$l.l:,i'*: aifi -ili :ii i':l "*-if

ltllilE

]lllll

1933

lililD

llililE

lllilP

lilllil

SKOVLUND ANDELSME]ERI 1883-1933

Kontoret

EN MØRK EFTERAARSDAG i Aaret 1882 stilede L Mændene fra Ansager nordre Sogn deres Gang mod Skovlund Skole.

Skolen laa den Gang i stille Ensomhed der var ingen By den Gang, der omkredsede Skolen. Kun ganske laa Aar tør var Skolens Legeplads overgroet Lyng.

Noget Nyt havde fanget Interessen . . . det hed sig, at nu kunde Bondesmør koste lige saa meget som Herregaardssmør naar man bragte Mælken sammen og lod den behandle i Fællesskab. Hidtil havde det bedste Bondesmør ligget en Trediedel eller mere under Herregaardssmørret. Selv om der var mange

Tvivlere med Hensyn til Muligheden for et saadant Samarbejde, har det alle Dage ligget saaledes lor de praktiske Vestjyder, at naar der var Udsigt til at "hole" noget, skulde de nok være med.

Hjedding Mejeri i Ølgod havde til Trods ior alle Begyndelsesvanskeligheder i sit første halve Aar bevist, at Tanken om lælles Drift var gennemførlig.

- Der boede ved den Tid

paa Skovlund Mark en Husmand ved Navn O/e Kristensen, der var Bro' der til Formanden lor Hjedding Meieri, Gaardeier Niels Kristensen, Pedersborg. De to Brødre drøltede nok Mejeri, hver Gang de var sammen. Al denne Mejerisnak endte med, at Ole Kristensen henvendte siq til den mest lormaaende Mand, vi havde i Nord-Sognet, den unge Lærer Jens Kristensen, som en 3 Aar forinden var blevet Lærer ved Skolen.

De to Mænd blev enige om at sammenkalde Beboerne til et Møde og der drølte Meieri-Spørgsmaalet. De lik Formanden lor Hjedding Meieri, Niels Kristensen, Pedersborg, og Bestyreren, Stilling-Andersen, til at møde og give de fornødne Oplysninger om Organisationen og om hvorledes Sagen skulde gribes bedst an. Som 16-aarig deltog ieg i Mødet paa min Moders Vegne, og det er mit Indtryk, at de to Fremmede ikke greb Forsamlingen i Kralt af deres Veltalenhed, men ved den jævne, lorsigtige og ligelremme Maade, de fremstillede Sagen paa - som gjorde godt Det Nyt og tildels uprøvet. et noget Indtryk og een Realitet kunde de fremholde, nemlig at de havde opnaaet en Smørpris, der iuldt ud stod paa Højde med Herregaardssmørrets.

Mødet resulterede i, at der skulde lorsøges en 'fegning al Interessenter, og dersom der kunde naas en Tegning al 400 Køer, skulde der indkaldes til den stittende Generalforsamling.

Den 3. Jandar 1883 holdtes stiitende Generaltorsamling. Der var tegnet 75 Andelshavere med 4

Søren P. Jensen

Ole Kristensen

Jens Kristensen

Jens MølbyI

Hctns Rnudsen

Mejeriets første Bestyrelse.

godt 500 Køer. Love vedtoges og som Mejeriets lørste Bestyrelse valgtes: Lærer Jens Kristensen, Husmand OIe Kristensen, begge Skovlund, Gaardeierne Jens Bertelsen, Mølbygaard, Huns Knudsen, Lærkeholt,ogSøren P. Jensen, Aalling. Den iørstnævnte blev Formand og Kasserer og var Indehaver af Besli lingen til 1908.

Bestyrelsen gik straks i Gang med at forberede Byggearbejdet. Der rejstes en Kassekredit i Varde Bank paa 10.000 Kr. Andelshaverne kørte i Omgang Byggematerialer paa Plads. Tiden tørte med sig, at der skulde spares paa kontante Udlæg.

Mejeriet stod færdigt den 12. Juni og havde da kostet 15,532 Kr. Det første Aar var Peter Raun ira Hejls Bestyrer og hans Løn var 400 Kr. * Kost f Merpris lor det, Smørret kostede over Grosserersocietetets Top' notering. Som Udtryk tor, hvor beskedne Lønnin' gerne var den Gartg, skal her anføres, at lørste Undermejerist lønnedes med 20 Kr. maanedlig, anden Undermejerist med 5 Kr. maanedlig og Eleven med 25 Kr. lor et Aar. Husbestyrerinden lik 60 Kr' lor et Aar. Alle havde tillige Kost og Logis.

Det lørste Aarsregnskab, der omlattede 10 Maaneder og 18 Dage, viser, at der da behandledes ialt 1,287,168 Pund Mælk og Omsætningen var 52.219 Kr.

Til Sammenligning 1888

-Bg

Mælkem. 2,188,015, Omsætn. 81.000 Kr. 86,672 2,808,740,

95 1899--00 lB946

anløres:

3,174,057,

116.824

-

fJ OO

oo

a'

Rs. ,lensen

Aalling Bestyrelsesnredlemmcr

- Kruse. Lærkeholt Peter-Kruse, Peter Lærkeholt

i

25 Aar.

Bondebo (desuden Revisor i 30 Aar), PouI A. Mølbg, Lærkeholt, Rasmus Rasmttssen, Skovlund (tra 1907, Formand og Kasserer 1908 til 1933), Jørgen Haahr, Galtho, Jens Kristensen, Krongaard, N. H. Guldager, Lund, Niels Jensen, Aalling, Marius Guldager, Lund, og Kr. P. H. Kristiansen, Lund.

Den nuværende Bestyrelse bestaar al: Gaardejer

N. P. Nielsen, Aalling Bestyrer og

i

Bestyrelsen,

Pede,r Helth Hansen, Lund (Formand), Gaardeierne Jørgen Thomsen, Aalling, John Uhd, Uddegaard, Ifto_ nms Thomsen, Tyndkjiær, og Niels Madsen Nielsen.

Lærkeholt.

Der har saaledes ikke ofte i de halvtreds Aar været Personskifte indenfor Mejeriets Ledelse, og det er sikkert ret enestaaende i dansk Mejerihistorie, at et Mejeri gennem 50 Aar kun har halt to Formænd.

Dette viser en enestaaencle Trofasthed og et eksem, plarisk Sammenhold mellem Leverandørerne.

Rs. Rasmussen Formand

i 2b Aar.

Niels Ebbesen, Skovlund Leverandør

i

50 Aar.

- I kortere Tid har følgende været Bestyrere paa Mejeriet: p. Iuersen, Lindbjerggaard, Kr. Bjerg, Trelde, Landbrugskandidat p. Nielsen, Skovlund, ,4.

Møller, Spørring, og encletig nuværende Bestyrer O. Olsen, der har forestaaet Mejeriets Drift siden 1. Mai 1906.

Den 7. November lB97 Kl. 4 om Morgenen nedbrændte Mejeriet til Grunden. Iivorledes Ilden opl0

I I N oo

L

ts

r{

I

stod, blev aldrig opklaret. Politimesteren undersøgte selv Brandtomten og kom til det Resultat, at Ilden var opstaaet lra en Revne i Skorstenen, men da han kom hen i Skolen og dikterede dette til Protokollen, protesterede Lærer Kristensen mod denne Hypotese' Og ved en ny og mere grundig Undersøgelse viste det sig ogsaa, at Revnen kun forelandtes i Pudslaget. Politimesteren dikterede deretter videre til Protokollen: ,men som dog ved en mere indgaaende Undersøgelse viste sig ingen Revne at være"' ,Elter en Del Forhandlinger om at llytte Mejeriet

til en anden Plads, vedtoges det at rydde Grunden

og optøre Meleriet paa samme Plads. Det optørtes luldt tærdigmonteret tor 20800 Kr., men desværre med alt for lidt Plads allevegne, hvad der senere maatte bødes tor.

I Slutningen al Februar 1898 var Meieriet atter i Stand til at behandle Mælken - i den siden Branden torløbne Tid havde Leverandørerne været henvist til at levere Mælken til Nabomejerierne. 6 Le' verandører lra Hoddeskov udtraadte at Skovlund og

gik til HODDE MEJERI den 1. Juni

1898.

Elterhaanden som Mælkemængden steg, blev Forholdene i Mejerilokalerne alt lor smaa, og i 1911 fore-

toges der en betydelig Udvidelse. Grunden, Mejeriet laa paa, var Lejelord. Grunden var da ogsaa efterhaanden blevet alt lor lille, og samtidig med, at Bysn voksede, steg Jordpriserne, hvortor det besluttedes at købe Grunden og samtidig yderligere et Areal til Brug ved Udvidelser. t2 I

I

Thontsen, Tyndkjær

,lørgen Thomsen, Aalling

P. HeUIt Hansen, Formand

M. Nielsett,

Lærkeholt

,1. Uhd, Ultt. Uddegaard

Mejeriets nuværende Bestvrelsc

Mejeriet udvidedes nu ved at inddrage Bestyrerlejligheden til Mejerilokaler og bygge et nyt lritliggende Beboelseshus til Bestyreren. Mejeriet forsynedes med nye tidssvarende Maskiner og Apparater, en ny Dampmaskine, Kærneælter, Køleanlæg og elek' trisk Lys. I 1929 gik man atter til en Udvidelse. Mælke' mængden var nu omtrent lordoblet siden 1911, saa det hele var irtter blevet for smaat. Mejerilokalet byggedes sammen med Beboelseshuset og det gav Plads til Gerberrum, Syremælk, Butik, et større Kølerum, og Kærnelokalet blev saaledes udvidet, at der blev anskaltet en Kærneæller mere. Over disse Lokaler støbtes et stærkt Jernbeton'Lott, paa hvilket der blev Plads til 2 store Jernbeholdere, sorn hver kan rumme 20,000 kg syrnet Mælk, og desuden en Jernbeton-Vandbeholder, der rummer 15,000 kg.

Der opførtes samtidigt et Baghus, hvor der er Bade, Vaske-, Material-, Brændsels- og Hønsehus samt Heste-

stald. Ovenpaa er der to Værelser til Undermejeri' sterne. Centralvarme er indlagt baade i Meieribestyrer-Lejligheden og hos Undermejeristerne.

Mejeriet begyndte at skumme med to Centrifuger, der hver skummede 300 Pund i Timen. Nu staar der to Titan-Centriluger, der hver skummer 10.000 Pund i Timen. Der er nu 131 Andelshavere mod 75, da Mejeriet begyndte. Dette er Hovedpunkterne i Udviklingen paa Mejeriet i de lorløbne 50 Aar.

Gaardeier Niels Ebbesen, Skovlund, har leveret vistnok et Mælk til Mejeriet gennem alle 50 Aar enestaaende Tillælde.

14

-

*:

ffi책

ffi{

KcBrneruttnzet.

Skutnnrclokale.

qKOVLUND ANDELSMEJERI har været et meget ,-J betydende Led i den mægtige Udvikling, der er foregaaet i det svundne Aaremaal indenfor Ansager nordre Sogn. Omkring Mejeriet er der nu samlet en By med Kirke, Skole, Jernbanestation en anseelig By med mange Næringsdrivende. Fra- tildels Hedeegn er Landet nu forvandlet til frugtbare Marker, der ligger smukt og skærmet mod Vinden af plantninger ved Gaarde cg Skel.

Juni

19J3.

RASMUS RASMUSSEN.

t7

6a

fJ q 't o

*--'I

+:'C

i

I I

NORDHIEMS BOGTRYKKERI

.

VARDE

aa