z
'r'72-
a-t= /
5S?3 Ă….nsa,ls
Naturbillede Vesr for Ansa8er.
MIDTSOGNET /.\Nsacrn By l,gger som Midcpunkc i Sognet og (6f n""r man kommer fra Syd - som en Oase i Ørke-
neo. Byen ligger rnellem Søndre Aa og Nørre Bæk som paa en Halvo, idet de to Vandløb løber sammen Vest for Byen. Langs disse Vandiøb er der gode Engdrag; især er Engene ved Norre Bæk af god Kvalitet. Syd for Byen og langt mod Vest findes den herligste Engdal med høje Skræoter paa begge Sider -.med megen selvgroet Trævækst, fol en stor Del EgepLrr, op ad Skrænterne. Ejerne har vist god Forstaaelse af Skønhedsværdjer i Naturen; der er anlagt Gangstier lang Aabredden. Navolig i Foraarstiden er her yndigr at færdes, naar Blomsterne i Engeoe sraar i Flor, og Egekrattet staar med friske lyse Blade. Kun faa Steder i Vestjylland har n'tan Mage dertil. Denne t 71
ejendommelige Natur strækker sig omkring 4 km Vesr for Byen. Partiet ved Møllen og ved Præstegaardeo med de ældgamle Træer minder om Øernes og Østjyllands Natur. Ansager'Egnen bliver derfor ofte beundret af fremmede, som gæstef Byen. Byens nuværende Bebyggelse er af forholdsvis ny Dato, om end en By af Bøndergaarde har ligget omtrent paa samme Plads. Ved Agerjordernes Udskiftniog omkring 1800 er allerede et Par Gaarde - Udllytterne kaldet - Matr. Nr. 18 og 19 flyttet til Vestermarken Nord for Bækken. De
menes at have iigget ved Vejen Vest for Anker Jensens Gaard. Senere Udstykninger har yderligere bevitket, at de gamle Gaarde er forsvunder. Ved Vejeo Vest for Mejerier
4 GaaÅ.e, deraf de to Udilyttergaarde. Ved en Vej vestpaa Syd fbr Bækken har ligget 5 .-6 Gaarde, Matr. Nr. 12-17. Halvøen i Vest mellem Bækken og Aaen kaidtes,,æ Hoech" eller ,,Huech", ligesom Ho i Oksby Sogn og Sønderho paa Fanø. Købmand H. P. N;fe har skildret Byens Udseendc har ligget
for 70 Aa' siden
såaiedes:
,,Øst for Kirken paa det spidse Hjøne laa et lille Hus, som beboedes af EIse Kirstine Kramon. Hun var Damer af den forrige Degn, Kristensen. Nord for Kirkeo laa Degoeboligen med Skolen. Lidt Vest for Skolen, hvor nu Sko-
Kjeld
Pedersen bor, laa et Hus, som beboedes af (Skrædder) og hans Kone Kjersten (Kjen SkrædJens Jensen der). De havde et Par Koer og er Par Stude. Hans Jordlod laa Nord for Byen, hvor nu Marius Ktonborg bor. Han korte østpaa om Sommeren ned Pottemagervarer. Afdøde
mager
Johanne Bank var en Datter af dem.
Hvor nu Manufakturhandler Nikolajseo bor, laa en gammei Gaard, som beboedes af P. P. Thorø og ,,Krænmerkonen", Enke efter Jens Kræmmer; hun 6k Aftægt. Kroen, der var ombygget 18t8
aF
Mads Bertelseo, ejedes af P. Kyed
fra Koldingegoen. Mads Bertelsen boede r74
i et Afrægtshus
J. L.iuiten Thon:en: Det gamle Kræmmerhus i
Ansager.
for Kroen
sammen med sin Husholderske Grete. Lige boede Kobmand G. Rhoed, en Søn af den forriqe Sognepræst, H. J. Rhoed. Den Gaard, der nu kaldes ,,Bakkegaard", beboedes af Hans Bertelsen. Vest for Vejen Syd for Bækken laa to Ejendomme, som beboedes af H.J. Thomsen (Heager) og Farver Chr. P. Nissen. Lidt mod Syd laa et g;ammeit Hus, som ejedes og beboedes af Niels Thomsen o8 Hustru, Dorrhe. I Husecs søndre Ende boede Mads Olesen (Høllet), som var stum. Længere mod Syd, ned mod Aaen, laa en Ejendom, som nu ejes af Anker Jensen. Her har ogsaa tidligere ligget i hvert Fald 6n Gaard mere, som altsaa nu er sporløst forsvundet. Og saa var der jo Præste-
Syd
over
foi
og Møllen." - Nu er disse gamle Gaarde og Huse forsvundne og har afgivet Plads for en mere moderne os tidssvareode Be' byggelse; men den gamle ,,Trekant" i ældre Tid oærmest en Firkaot ,- mellem de tre Veje er blevet bevaret, iodhegoet og forsynet med en Miodesten over Hedens Forgaarden
175
vandler, Oberstløjtoant Dalgas - med Flagstang, Springvand og Sirbuske. Den er nu en Pryd for Byen. Skolen er flyttet Øst for Byeo, hvor den ligger frit mellem de to Veje og med Legeplads ud til begge. Krogaarden er blevet til et moderne Hotel, der er forsynet med stor Mødesal. Der 6ndes desuden eo K.F.LI.N{.'
Sal; en Vindmoiie med Kornhandel og Lagerhus, Brugslbrening, Ilere Kob' Restauratioo, ligeledes med tilhørende mand sforretoinger, Haandværkere
Eksport- og
i
næsteo alle Brancher, er Svinesiagteri samt Jerobanestation umiddelbarc
ved Byen (Varde-Grindsted Jernbane). De seneste Aars Byggevirksomhed har nu ført Byen helt over paa den anden Side Banen.
- I
aoføtes
1888 18ft9 1891 1897
l90l
øvrigt kan følgende Fremskridt fra de senere Aar
I
byggedes Missionshuset. byggedes 2 Sidelløje til Kirken.
afholdtes det forste Marked i Aosager. byggedes Aodelsmejeriet. Fra 1883 havde Mcjeriet været i MøJ1eo, drevet ved \rcnCkrafr. Telefon fra Tistrup over Skovlund og Ansager til Stenderup.
Ombygning af søndre Bro. 1904 kom der Læge til Aosager. 1907 købtes Møllen af Byens Beboere og omdannedes til Elektricitetsværk.
Dyrlæge nedsætter sig
i
Ansager.
1908 byggedes Dyrlægeboligen. 1909 byggedes Skolen Øst for Byen.
loll
bevilgedes Anlægger
af en Jernh.rne frr Vrrde ril
Grindsted over Ansager. 191) ombyggedes Mejeriet.
Kroen bliver solgt til H. P. Nissens Svi6;erson, H. Christoffersen, der ombyggede den. 1919 aabnedes Varde-Grindsted Jernbane for Driften. Da Byea ligger n'rellem to Aaer, der løber sarnmen et Stykke Vest for Byen, er det naturJigt, at der ikke forer nogen Vej ind til Byen fra Vest; men fra de andre Sider L
IIJ
fører flete Veje derind. Fra Nord Skovlund- og Tiphedevej. Syd for Aaen mødes tre Veje: Hodde, Haltrup og Starup med Vej mod Stenderup. Fra Øst er der Vej fra KærbæL-
Kvie og fra Stenderup. Da Byen hæver sig op fra de to Engstræknioger med Aaløb og har en Del store, gamle Ttæer, navnlig omkring Præstegaarden og Vandmølleo, tager Byen sig godt ud specielt fra Sydsiden. For en Del Aar siden kom en Generalstabsoflicer ridende fra Haltrup mod Ansager, hvor hao vilde besøge Pastot N. P. Nielsen, hvem han havde læst sammen med paa Aarhus Latioskole (Olficereo var en Generalsøn fra Aarhus). Han udbredte sig siden meget om det Induyk, Synet af Ansaget By havde gjort paa ham, ,,Det var jo pludselig at 6ode en Oase i Ørkenen", sagde han bl. a. Paa Sydsiden af Mølleaaen ved de tre Veje saavel som Nord for Byen paa Kølebakken vokset smaa Forsræder til Byen op. ':*
*
Åfskrift. UDSKIFTNING AF BYENS UD MA RKE R Anno l80i d.2,1. Septcmber modte i Andsager Præstcgaard Landvæsenskomnissionen lor Ribe Amt, nemlig: Hr. Kammer, herre ot Stiftamtmand l\loltke aI Ribe, Hr. Kammerraad Kamp, mann aI Varde og Landvæsenskommissær Spandet af Ribe, Ior cftcr Rekvisition aI Landmaalcr C. Poder at læggc Planen til Udskiftning af Andsager Byes Heder og iælles tilhorende l1o, ser imcllem Beboerne. Og blev da Indkaldelsen fremlagt rred paategnede Forkyndelse, lydende saalcdes: Aasleds Indkaldelse.
Til Udskiftningens Fremme af Andsager Hedc og Fælled be, |arnmes herved ct [.andvæscnskomnissions Aasted,Mode at holde i Andsagcr Præstcgaird l-ordagcn d.2.[. Scptember næst, korlmcirde om Formiddagen Kl. 9, hvoltii Lodsejeine hcrvcd indkaldcs.
r77
Denne lndkaldelses betimelige Bekendtgørelse for alle ved, kommende, anmodes Hr. Forvalter Bøtker at ville ved Sogne, {ogden lade besørge, og detefter med Forkyndelsespaategningen
forsynet fremlagl ved Fouetningens Begyndelse. Ribe, d. 15. September
1801.
Moltke. Bekendtgjort paa Nørholm d. 17. S€ptember l80J vedstaar paa Stamhusejerens og egne Vegne.
L. Bøtker. Mig bekendtgjort d. 20.
September l80J tilstaar Fabricius.
Ligeledes mig.
Ole
Madsen og
Peder Pedersen, Peder Nielsen, Jens Pedersen, Niels Kristensen, Jens Lambertsen, Jørgen Pedersen, Hans Kr. Hansen, Peder Hansen,
Knud Rasmussen, Jeppe Nielsen, Søren Niclsen. Søren Rasmussen,
Kr. M.
Sørensen.
Lodsejernes Navne.
Hr. Pastor Fabricius for Præstegaården 6 Td. 1 Sk. I Fd. 2 A. Mølleren i Fæste fra Nørholm 7 Skp. I A. Samme for Vandskyld r Td. l sk. 2 Fd. Niels Kristensen 2- - 1- t.! A. 21t _ )-')1;Pedersen 2Jens Peder Hansen Jørg€n Pedersen Søren Rasmussen
2, 2-
', l-
Knud
22-
l.2-3-
Rasmussen
Jcns Låmbertsen
Boelsjord
t7a
') _
)1:, ,
3l3l-
1./z
3-
lztlL 1,', ry2 l1L -
2311-
Pederscn Nielsen Hans Kr. Hansen Pedcr Nielsen Kr. Sørensen Laurids Bøtker Ole Nielsen Peder
Soren
Z315-,, 64I
J l|l1 l-
llL ltt \.t 21lr 2l:: l2l,: 2 --
Landmaaler Poder, som er antågen til at {orrettc Udskifi, ningen, fremlagdc Opmaalingsparterne tilligemed hans skriftlige Forslag
til
Overslagsplanen saaledes lydende: Forslag
til
Plan over Andsager Bys H€de og Mose.
l)
Nordheden: Enhver Gaardbeboer, som har Agcrland, dcr til Heden, tagcr Heden udlor samme. Mellem Mølleren og Kr. Sørensen gaar Linjen fra dcn nordøst Hjorne aI Mølle, rcns Ager ot noget i sønder over Grønning til Bækken, hvad som bliver vestcn og sønd€n denne Linjc, tilfalder Mølleren, og hvad som bliver norden og vesten for bemeldte Linje tillalder Kr. Sørensen indtil Præstetaardens Lod, som tagcr sin Begyndel, se ved Agcrskellet mellem Præstegaardens og I(r. Sørcnscns Agcrlodder, hvorlra det gaar i lige l,inje til Qvie Markskel. Ud, flytteme tager Hcden Ior ot ved dercs Agrc fra Molby Vej og i vesten og sonder til Engen, hvorvcd bemærkes, at Jørgcn Pe, dcrsen tager en Lod, ved vcstre Ende fra Engcn i øster til hans to Agre. i Nord til Mølby Skel, Rcstcn aI samme Hede til Pedcr Hanscn, hvad dc to Udflyttcrc endnu manglcr, tager de paa den sondre Hcdc, sorn bliver paa Gronhcdc, og Mose GronninT gen ved Potmose, hvori nogct Hcdc var den sammc, samt vcstrc Endc af Potmosc og faar cn smal Lod i Nord, osten for det afsatte Tørvejord til Engen. aftalt Stykkc ellcrs Torvcjord, faar dc to Bcbocre ikke noget. Hr. Bøtker tager sin fuldc Hedelod fra dcn vestr. Sidc. støder
Det åfsattc Torvcjord dcles imellem de øvrigc Bcbocte
i
oster og vestcr, næst ostcn vcd Udflyttcrncs tagcr begge Fugl, sang Mænd, hvad dc vcd Maal og Taksation kån tilkommc, dernæst Jens Lambcrtsen mcd sin Lod, dcrnæst Pcdcr Pedersen ved Smalsig Knudc, dybe l-oddcr 51aar Ira Nord ellcr Engcn og 119
i
sønder til Haltrup Skel. Peder Pedersens Lod gor en Bugt i Østcr ved søndre Ende af Smalsig. Præstegaarden tager Heden efter Linjen østen lor Smalsig Knude i Øster til Halirup Vej, faar dct meste af Bredsig vesten for bemeldte Vej, hvorfra det gaar i sønder iil Haltrup Skel, i vester til Peder Pedersens Lod søndcn Smalsig. Desuden {aar Præstegåården cn Lod ved !1oll, gaard Skel. Søren Nielsen og Flans Kristian Hanscn tager deres Lodder saaledes: De tager deres Bcgyndclse ved Bredsig. østen Haltrup Vej, gaar derfra i Øslen eller Sydost til Vesttery Mark, i Søn, der til Haltrup Mark og vesten til Præstegaardens Lod, den søn, derst af de to Lodder laar noget af Gronningen norden Som,
rncr Flod. Sørcn Nielscn tager Kaalhauge rned tre Kånt ved samme paa Gaden. Mølleren faal til Dæmjord vcd fælles Lergrave og noget sonden samme i østcr mod hans Eng, mellem såmme og Starup Vej faar ogsaa dette Stykke Grønning, rnelle[r hans To{t og Vejen Vesten Gåården, hvad han endnu kan tilkornme mcre, Iaar han ved vestre Side af Præstegaardens Udlod, men derved forstaas ikke Tørveiordcn. Resten af Østcrhcdcn dcles i Sønder og Nord mcllem dc ovrigc Beboere: Peder Nielscn, Jens Pedersen og Niels Kristensen og Ole Nielsen, son lalder næst ved Pcdcr I liclscns Lod med sin Andel. Dc tre Gaardboere ka, ster Lod, desuden {aar de tre Beboere nemlig: Peder Nielsen, Jens Pedersen og Nicls Kristcnsen, Smalsig Knude, som dclcs i I Lodder mellem dem. Pedcr Nielsen ved Nordenden. dernæst Niels Kristensen og sondcrst Jcns Pcdcrscn, Nicls Kristcnscn Iaar et Stykkc paa Qvic Mark. Andsagcr, 2,{. Septembcr 1805.
C.
Podcr.
Lodscjernc lremstod og Plancn blev dem forclæst samt de langs Linjernc påa Kortene udviste, som blev vedtagei, mcn da der var bestemt Lodkastning mcllcm Peder l\ielsen. Jens Pe, dersen og Niels Krisiensen, bortlaldcr, da indbyrdcs havcr be, stemt deres Lodder saaledes. at Peder Nielsen falder overst. der, næst OIe Nielsen faar sin Parcel å[ lorstnævntc Caard, dcrnæst Nicls Kristensen og vesterst Jens Pedersen. Desforuden laaI Pc, der Nielsen sondcn for Møllcrcns og Østen Haltrup Vej + Tdr. Land udlagt i en Trekant ved bemeldte Vej, saa og Nieis Kri, stenscn 2 Td. Land Osten for denne Trekant. som Ined sondre 180
Ende stoder til Haltrup Vej. Ved Engenc udlægges for hvcr llands Lod 9 Alens Bredde til Digernes Vedligeholdelse og Op, fsrelse for Englodderne. Klyncmosen norden for Bven lorbliver i Fællesskab som hid. Iigeledes Lysklynemosen sønden Trold Mose kaldet, mcd den Forskel, at Græsningen ddr tilfalder den Mand i hvis Lod Mo, sen kommer til at ligge. Mosen graves i tilborlig Orden fre een Side, saa længe Klynene ikke er duelige til at fjcrnes, bør dissc
til,
Iredes.
Kvashugsten benyttes som
for til fælles, dog kun til
hver
Ilands eget Brug. Veiene forblivcr som hidindtil. mcn i Stcdet for den nu bru' gclige Vej til Haltrup skal anlægges en Vcj lra Nord til Sonder fra Andsagcr sondre Bro i Sønder med Kjendingssten og videre sonder over Sandenc, indtil den stoder til den forrige Haltrup Vej igcn, og dcrfra anlægges cn Vej i lige Linjc til vester til Brug lor de Lodsejere, som ddr Iaa Lodder. Naar den forste Strækning af forbeskrevne ny Vej er af helc Bycn istandsat med 20 Alens Breddc, Grøft iberegnet, aflægges den gamle Vej, forsaavidt den ikke behøves til Fart til By og Klyne Mosen, den sidste Strækning Vej derimod, som tjener til Drevt og bestemmes til 20 Alens Bredde, istandsættes aI de l Lodscjeie, til hvis Nyttc dcn udlægges. Jørgen Pedersen maa
selv korc og trække sine Kreaturcr med Vejen til Lergravcne sonden Agrene til hans vcstre Hede Lod, men mcd løse Kreatu' rer driver han til bemeldtc Lod norden om mod llølbvs Mark, skel.
Præsten forbeholder sin gamlc Drcvt om ved Iledcn, hvortil udlægges en Vej af 20 Alens Bredde. De 1Huse, hvoraf 2lig, ger i Byen og en paa Heden, tillægges hver.l Td. Hcde Land.
geometrisk Maal, den sidste ved Huset, og de 2lørste i Tørvc, heden. Naar det paa Hcdcn staaende Hus borttages, eftcr at dcttes næiværendc Beboerc cr uddode, deles dette 4 Td. Land
i
lige Delc imcllem de 2 andrc Huse. Dcgnen, som forhen har gravct Brændsel til fælles med de ovrige Lodscjerc, udlægges ligeledes 6 Td. Land geometrisk
i forbenævnte Tørve Hede. Bemeldte Torve Hede deles i følgcnde Orden fra Sønder til Nord og falder Husene sonderst, dernæst Degnen, dernæst Præ, Maal
stcn og dernæst Mølleren, dernæst elter Lodkastning,
Søren
181
Kr. Hansen, dernæsi Søren Rasmussen og Rasmussen, dernæst Niels Kristensen og Jens Pedersen, dernæst Peder Pedersen og dehæst Peder Nielsen og Ole Niel, Nielsen og Hans
Knud
sen og endelig dernæst Kr. Sørensen.
Mølleren tildeles foruden, hvad han efter hans i Fæste ha. vende Agre og Enges Hartkorn kan iilkomme, saa megel som elter den halve Mølle Skylds Hartkorn kan beregnes. Da intet videre var at afhandle, blev denne Fo etning sluttet og med Underskrift bekræftet. Datum ut supra.
NB. Lergravene i Jørgen Pedersens vestre Hede Lod og 2 diio sønden Engene ved Peder Høst og Tranhals haver samtligc Lodsejere sig lorbeholdt, iligemaade Lergravene paa Mølbanken.
Moltke, Kampmann, Spandet, Poder. Paa Nørholms Stamhusejers og egne Vegne. Botker. Fabricius. Jeppe Nielsen, Ivløller, Niels Krist€nsen, Jørgen Pedersen, Søren Rasmussen, Knud Rasmussen, Rasmus Sørensen, Peder Pedersen, Søren Nielsen.
Hans Kr. Hansen, Peder Nielse',
Kr. C.
Kr.
Sørensen, Ole Nielsen,
Eskesen, Markus Nielsen, Madsen, Jens Lambertsen,
Peder Hansen, Jens Pedersen.
Saaledes var da denne Fouetning hervcd udstæd.
Ribe, d. 17. Oktober
1801.
Moltke.
LA2
Den gamle og nye Præstebolig
E
Marr. Nr.
l:
N
i
Ansager
KEITE GAARDE I ANSAG !
R
Pracepaarden.
Som almiodeligt i de Sogoe, hvor der 6ndes en gammel Præstegaard, har denne Nr. 1 i Byens Matrikel. I de tre sidsre Præsters
Tid
har Præstegaardeo været bortforpagtet,
da Præsteembedet overgik til fast Lønning efter Embedets Klasse, og Præstegaarden overgik til Bestyrelse af Sognets Menighedsraad, er flere Jordstykker solgt. Saaledes et Stykke
og
Ager.jord paa Byens Nørremark til tidligere Forpagter af nu Slagter Bertram Nielseo. Ligeledes blev noget Hede og nogle Udmarker solgt, medens den hjemIige Agermark, Eog og Mose samt et Stykke Eng i Stenderup blev ved Præstegaarden. Eodvidere er solgt Byggegrund ril et Alderdomshjem og til Kirkegaaldens Udvidelse samt enkelte andre Byggegrunde Efrer en Brand i 1904 blev Stald og Ladebygoinger genopbyggede. Stuehuset mod Øst og Forpagterboligen mod Syd brændte ikke. Nogen Tid efter blev det gamle Stuehus omdanoet til Forpagterbolig. Det havde da staaet i ca. 150 Præstegaarden,
t6t
Aar og var i sin Tid opført ,,af saa godt som nyt". En ny Præstebolig blev nu opført mod Syd, hvor deo ligger smukt med Udsigt ned over Aaen og Mølleo. Mod Øst og Syd har Præstegaarden en Del gamle, smuLke Træer, og da Terænet skraaner ned mod Aaen, er her et meget smukt Parti.
+ 14c og Aalling 6d. Ejet Ei?at N;e!$n Denne lille Ejendom længst mod Nord paa veostle
Matr. Nr. 2
ud ad Tiphedevejen, nu kaldet ,,Elmely", har faaet at blive Nr. 2, maaske fordi daværeode Pastor Fabricius ved Ejeodomsudskiftoingen var Ejer af Ejendommen- Matr. Nr. 14 c og Aalling 6 d er kommet til senele. 1814 Skøde fra Ingeborg Margrethe Fabricius til Jens
Haand
den Ære
Koudsen, 1865 til Haos Peder Jespersen, 1891 til Kr. Nissen, 1899 til Andreas Simonsen, 19()5 til Kr. P. Kristeosen, 1908 ril Andreas Pedersen, 1912 til Elise Marie Hansen og 193
7 til Ejnar Nielsen. Nr. I a:
^{a!r.Møllen
)\løllegaarden.
Ejer Laut K
'dten.
er oprindelig udskilt fra Præstegaarden. Hr. Bertel . . ., Sognepræst i Ansager fta ca. I59O til 1614, lod Møllen bygge for egoe Midler ,,paa Byens fælles Grund", som det hedder i de gamle Dokumenter. Det vil vel sige Byens fælles Udmark - Heden. En Aa eller Kanal er blevet gravet langs den Grøft, der gjorde Skel mellem Præstegaardens Tofteeog og Heden, og ad den førtes Vandet fra den egentlige Aa til Mollen, som er opført paa Hedeskraaningen ned mod Aaen. Da Præsten havde opført Møllen for sioe egne private Midler, var det jo ikke mere end rimeligt, at han ved sin Fratræden fra Embedet (eller efter hans Død hans Arvinger) ogsaa havde Ejendomsret til Møllen og dens Herligheder. Men den maatte saa nedbrydes og fjernes. Det blev da i de første hundrede Aar almindeligt, at Eftermaoden overtog Møllen med Tilbehør for en bestemt Sum, almindeligvis 184
fik efterhaanden fastere Form, saa det offentlige foretog ofte Syo over Mølleejendommeo sammen med Præstegaarden. Var Møllen udfæstet, skulde Fæsterne holde ah i Ordeo, men Præsten indestod over for Myndighederne for Vedligeholdelsen. Det kunde let gaa gak, og det skete ogsaa. Under Sognepræsten Jens Mogensen Graverslund IoTJ-1701 forfaldt saavel Møllen som Dæmningen' da Præsten var meget forarmet. Eftermanden Philip Henriksen Freidlieb maatte derfor gøre store Bekostninger, eftersom der staar i en af Varde Ptovsti's Mode afgivet Kendelse' ,,at Møllen var fast øde, være sig Hus, Slusen, Steeo og 200 Rdl. Derte
Vandværk, Qveroe-stokken allene undtageo". Hele Bekostningen beløb sig til 491 Sletdaler 2 Mark 10 Skilliog. Han nægtede af den Grund at betale Indfæstningssum og forlangte yderligere Erstatning. Den fraflyttede Præst blev dømt ril at betale Eftermanden eller hans Arvinget - ,,med rede Penge, klingende courant 460 Sletdaler og 10 Skilling' daoske". Ogsaa senere afstedkom Udfæstoingen af Møllen Stridigheder, dels mellem Præst og Efterfølger, dels mellem Præst
og
Fæster.
Den 20. Maj 1779 udstedte Pastor Fabricius et Arvefæstebrev til Møllefæster Jeppe Nielsen og bans Arvinger' Dette Arvefæstebrev blev siden foroyet af hver ny Fæster indril 1882, da Morten Hansen flk Selvejerskøde overdraget. Arvefæstebrevene bestemtes, at forpligtelsen paahvilede Fæsteroe.
I
hele
Vedligeholdelses-
I 1870, mens Pastor Stilling var Præst, maatte Møllefæsteren Morten Hanseo saaledes gøre store Bekostoinger paa eo ny Sluse og Mølleos Istandsættelse. Foruden at være Fæstere af Præstegaarden havde eo af Fæsterne ogsaa fæs1et en lille Eog- og Hedestrækning fra Nørholm, Matr. Nr. 31, som sidcn forblev sammen med Møllegaarden og ligeledes
i
1882 købtes fra Nørholm. 18t
J. Larrixn-Tbotnsen: Ånsager gamle Vandmølle Mnllefu:tere i An:aser tttlh. 1715 nævnes Niels Møller og Hustru Magdalene. En Datter af disse, Marie Kirstine Nielsdatter, blev gift med Ungkarl Niels Jepsen fra Farup ved Ribe og overtog Møllen. Atter en Søn af disse, Jeppe Nielsen, født 1745 og død 1814, gift med Kirsten Olufsdatter fra Lærkeholt, 6k overdraget tidligere omtalte Arvefæstebøt a{ 20. Ma j 1779. De havde to Børn, Marie Kirstine Jepsdatter, gift med Jens Bertelsen, Mølbygaard, og Niels Jepseo, der overtog Møllen. Denne sidste blev gift med Johanne Schmidt, en Datter af Ejeren af Frøstrupgaard i Lunde Sogn, Birkedommer i Skjern for Nr. Horne og Bølling Herreder. Niels Jepsen døde 1828. Om haos Død har hans Enke
og yngste Datter fortalr følgende: ,,Han skulde en Sommerdag køre til Varde og have sin Svoger Jens Bertelsen fra Mølbygaard med. Da han om Morgenen kørte hjemmefra og kom
ned til Nørre Bro, standsede han og talte med en Maod, der boede næ! ved Broen, og sagde blandt andet til denne: 't ,,Pas paa eders Børn Dag, det forekommer mig, at det i 186
vil
ske noget sært her ved Broen". Han kørte derefter videre. Ved Mølbygaard 6k han Svogeren med, de kom til Varde og 6k deres Ærinder forrettede. Paa Hjemturen talte han om, at han følte sig utilpas, hvorfor Bertelseo tilbød at følge med ham hjem, hvad han dog afslog. Han kunde sagtens køre ene hjem. Om hao er død straks efter, og; Hestene selv har fulgt Velen et Stykke, ved iogen; men han blev fundet siddende død i Vognen, mens Hestene holdt ganske stille foran Broen. Maaske har Hestene instioktmæssigt følt, at de var udeo Leder, og derfor været bange
Dag
for at gaa over Broen. Han efterlod sig Enke og 6re Børn: Kirsten, født 1808, Karen, født 1811, Jeppe, født 1816, og Haosine, født 1822. Jeppe blev Guldsmed og Urmager, men forblev ugift. Karen blev gift med sin Fætter Thomas Kristian Jensen fra Mølbygaard og kom til at bo i Østbæk i Ølgo,l Sogn. Hansine blev gift med Kristen Ebbesen i Skovlund, og hos dem kom Moderen til at tilbringe sine sidste Dage. Kirsten, den ældsre, blev gift med Jens Bundeseo, og de overtog Møllen. Jens Bundesen var eo driftig Mand. Han købte flere Jorder ind til Møllen, da en Del Gaarde i Byen blev nedlagt og llyttet ud paa Udmarkerne. Han blev Formand for det første Sogneforstanderskab, da dette traadte sammen efter Nytaar 1842. Men 1846 solgte han Møllen og flyttede til V. Nebei, hvor der endnu 6ndes Efterkommere af ham. Den Mand, der købte Mølleo, var Morten Hansen fra Agersnap i Ølgod Sogn, gift med Magdalene Hansen, en Datter af Lærer Niels Hansen, Brørup, seoere Medlem af den grundlovgivende Forsamling. Det vat i Grunden denne sidste, der vat den virkelige Køber. Derom fortæller Morten Hanseos Søn, tidligere Højskoleforstander og Lærer Niels Hansen følgende:
Af
O1teg,lelw on Anlager Mølh gamle Folk har jeg hørt en Del om Ansager Mølle.
Møllen har fra gammel Tid hørt under Præstegaarden, har 147
altsaa fulgr Præsteembedet, og Ejeodomme hørende
til Sram, var ved kongelig Bekræftigelse knyttet til Møllen, formodentlig for ar sikre Præsteembedet dets Indtægrer af Møllen, nemlig en aarlig Ydelse af 10 Tdr. Rug samt fri Formaling af Præstens Husholdningskorn. Møllen var Arvefæste under Præsteembedet, og for de Jorders Vedkommende, der hørte under Nørholm, Atvefæste under Stamhuset. I Faders Tid blev Arvefæsteforholdet afskaffet huset Nørholm
mod Indbetaling af en Sum, bvis Reote til 4 o,io p. Å. kuode indbringe det Beløb, der svarede til 10 Aars Geonemsoitspris for Rugen og for den Bygafgift, hvormed den fri For-
maiing alt tidligere var afløst. Fader 6k saa Selvejerskøde baade paa Møllen og paa Jorderne fra Nørholm, hvor Arvefæsteafgifteo ligeledes blev afløst ved Indbetaling af en Sum, der til 4 (',/o p. A. kunde indbringe et Beløb, der dækkede Arvefæsteafgiften.
En tidligere Møller, der fortaltes om, hed Niels Jepseo. I bans Tid havde Udbuseoe ligget Øsr for Stuebuset; der havde i Gaarden været en lille Dam, hvori der blev udsat levende Fisk, som var fanger i Garn, og som kunde optages, vistnok ved Borttapning af Vandet, naar de skulde bruges i Huset. Faders Formand som Møller hed Jens Bundeseo, han havde ombygget Gaarden og vistnok paa sin Maade været eo meger driftig Mand. Han havde købt tre Gaarde i Byen: Thomas Vejsigs Gaard og begge Fuglsanggaarde. Om haos sotte Hesr gik der i rnin Barnciom eo Del Historier. Den var umaadelig stærk, meo man skulde passe, at den ikke 6k at se, hvor maoge der var om at iæsse Vognen. Fik den Mistaoke om, ar Læsset var for tungt, vilde den slet ikke trække. Af de omtalte tre Gaarde havde han solgt en Del Agermark til Mads Koudseo, en Del til Niels Thomsen og noget til Peder Thomsen. Mads Knudsens Datter Helvig blev gift med voi gamle Karl Peder Jacobsen, der saaledes kom til at besidde Ejendommen. Fra Jeos Bundesens Tid fulgte der rre Aftægtskoner med 188
Møllen: Else Fuglsang, der boede hos Mads Koudsen, men 6k en Del af sin Aftægt fra Møllen, en andeo, Ellen Fuglsang, iik Hoveddelen af sin Aftægt fra Møller', og hun boede der, hvor Fuglsanggaalden tidligere havde ligget. Fader solgte en Del af Agrene til Farver Nissen. En tredie Aftægtskone, vistnok Jens Bundesens Svigermoder, som boede hos Datteren, Kristen Ebbesens Hustru i Skovlund, 6k efter Datidsforhold en stor Aftægt fra Møllen. Fader solgte Agrene fra Thomas Vejsigs Gaard, ,,Tammes's Åvrer", den nordlige Del til Eskild Larseo, som var Brænderikarl i Mølleo, og den sydlige Del til Laust Johnsen, som vistnok i ovet 40 Aar var Møllersvend i Møllen. Hver af dem lik et Stykke af Fuglsangengen. Til Møllen hørte oprindelig kun Agrene og Engeo mod Øst, ,,Lille Krog", ,,Store Krog", ,,Holmen" og saa @sterheden, Toften samt Nørholme jendommene. Med Fuglsanggaarden var fulgt Stokkelvigeng, et Par Hedeskifter mod Vest, hele Vesrerhedeo og Pøtmose samt Haltrupsaode og Halrrupmose mod Syd. Med Thomas Vejsigs Gaard var fulgt hele Søodermosen med tilhørende Sande mod Øst. Den vestlige Del deraf var meget tidligt blevet udgrøftet og opdyrket. I dette Stykke var ogsaa er Srykke Fællesklynemose, som dog omsider blev udskiftet, saa hver Lodsejer 6k sin Del. Ansager Mølle var købt paa SpekLrlation af min Morfar, som jeg er opkaldt efter, Niels Hansen, den gamle Degn
i
Brørup,
og af en velhavende Gaardmand derude, Niels
Villumsen iHulvad. Deres Kautionister ved Handelen var gamle Bertel Mølby og den gamle Jørgen Uhd. Møllen blev købt i 1846. Der blev erhvervet Brænderibevilling. Saa døde Kristian den VIII, og Krigen kom. Mormoder, som det første Aar havde vætet Husholdet, skulde helst hjem, fordi Bedstefader var blevet valgt til Medlem af deo grundlovgiveode Rigsdag. Mine Forældre, dengaog Gaardmaodsfolk i S. Vejrup, blev anmodet om at flyte til Møllen og bestyre den, til den kuode blive solgt med Fordel. Dette 189
gik de ind paa mod at blive Panhavere i
Ejendommen.
De skulde saa have Halvparten, de andre to hver eo Fjerdedel. Det gik dog ikke som folvenret. Under Krigen var der ingen Handel med Elendomme. Skulde Bræodevinsbevillingen bevares, nu vi havde faaet en ny Konge, saa maatte Brænderiet anlægges. Jeg husker godt, at den store Kedel og det andet Kobbertøj ankom. Møllestuen blev omdanner til Brænderi, og Overstuen blev gjort til Møllestue og Dagligstue. Aftægtslejlighedeo blev taget ind til Beboelse.
Jeg husker ogsaa de tyske Troppers Aokomst til Byen, En Rytter red ind i Møllegaarden - Møllegæsternes Gaardsplads. Han holdt en Pistol retter mod Luger og Døre, jeg søgte Tilflugt hos Moder og skjulte mig i hendes Skørter. Jeg husker ogsaa Kurhesserne med de hvide Baodolerer. Åf et fældet Piletræs Bark lavede jeg Efterligninger, som jeg bar paa Brystet.
I
Krigstiden betalte Forretningen sig kun daarligt. Fader maatte jævnlig tii sine Medejere om Penge, og disse fik efterhaanden stoie Summer staaende i Forretningen, og selv maatte han skaffe Penge ved Laan, men han passede alrid paa at tilbagebetale til den Tid, han havde lovet, og derved fik hao Kredit. Fader var imidlertid ked af Fællesskabet, solgte sin Gaard i Vejrup og købte sine Medejere ud. Møllen havde i Indkøb kostet 8000 Rigsbankdaler, 16,000 Kroner. Bedstefader tog ingen Fortjeneste ved Handeien, men vilde, at der skuide ydes Niels Villumsen oogen Erstatning, hvilket der ogsaa blev. Da Fader var blevet Eneejer, sad han med en Gæld paa 28,0(10 Krofler. Han sagde, at havde Folk vidst, hvor stor hans Gæld var, kunde han ikke have klaret det. Han maatte laaoe af den efle til at berale den anden med og passede altid paa at holde sit Ord. I de Tider var der Sparere, som bavde Penge paa Kistebunden at laane ud, hvad de var meget villige til, naar de blot vidste, at de sikkert kunde stole paa at faa deres 190
til den bestemte Tid. Ejendommeo vat i Virkeligheden ogsaa rentabel. Tolden af Koroet, som blev malet, var meget betydelig. Brænderiet betalte sig ogsaa godt. En stor Del af Vesterheden fra Fuglsanggaard og Thomas Heagers Gaard, da Udmarken fra den Gaard blev købt, blev opdyrket, ca. 100 Tdr. Land. Der blev fedet maoge Stude, ril Deis ved Bærmen (Affaldet) fra Brændedet, 20 a 30 Stkhver Vinter. Jeg vat i nogle Aar l1ere Gange med i Hamborg med Stude. Der blev endvidere tjent ved Stampning af Vadmel og Slibning af Høleer. Fader tjerte vel ogsaa en Del ved Handel; kunde hao ilike sælge Studene med Fordel straks, saa kunde han selv beholde dem og fede demGræs havde han nok af i de store Moser og paa de store Kløvermarker, og der blev passet godt paa og holdt godt Penge igen
Hus. - Ved den Tid, da jeg forlod Hjemmet i
Vinte-
rcn 1864-65, var Gælden betalt, der var nogle Tusinder tilovers, og efterhaanden var Hjemmet blevet noget af et Velstandshjem, der førte et gæstfrit Hus, I min tidligere Barndom var det ikke saaledes; da maatte man, som mao siger, vende Skillingen to Gange, før mar gav den ud. Der var Nø;somhed og Tarvelighed i vort Hjem, som de fleste Sreder i Sognet. Den første Fjedervogn, der kom til Sogoet, købte min Fader; den kom fra Vejleegneo. Der var Sofaer i Præstegaarden og i Mølbygaard, ellers var der sikkert ingen Sofa i hele Sognet. Det var en Herlighed, naar Folk havde Fjællegulv i deres Stuer, tit dansede vi paa Lergulv. VindskibeJighed i forskellige Retnioger var der eo Del af. I Kvie især lavede Pigerne Lerpotter, ,,solre Porrer", og flere Mænd smedede Holeer om Vinteren. Disse Leer blev af' slebne i Møllen paa Slibestene, som blev trukket af Vandhjulet. Brændevinsbrænderiet bragte adskillige Herligheder. Efter Brændingen kunde der hver Dag bages en gocl Hvedekage under Brænderikedlen, saa vi saa at sige altid havde friskbagt Hvedebrød, allerede dette var rart; men naar Destil191
leringen, ,,Klaringeo", hver ortende Dag skulde foregaa, da blev efter deo daglige Btænding Kedlen indvendig skuret blank og skinneode. Dranken blev fra Drankkulen PumPet heo i Kedlen. Det var hele Natten dejlig varmt i Brænderiet, og hvor var det dejligt, naar mao kom hjem fra Julebojle, at komme ind til Brænderikarleo i det lyse og varme Brænderi. Gaardens Drenge ,- af dem havde vi som oftest 6re.for den evindelige Mergelkørsels Skyld med Stude ad Herlighed at de lange Veje - fandt ogsaa, at det var enogstor faa en lang !ur. blive geonembagt oven paa Bryggerikedlen
fæstevæsenet blev afløst, og der blev udstedt Selvejerskøde i Ste-
det for. Hansen
Morteo -til Selv flyttede Ølgod og overtog
Højskoleg;aarden efter sio ældste
Søn, der havde søgt Embede som Lærer i OksbøI. Her kom Morten Hansen ud for det vistnok ret sjældne Tilfælde, at medens han i sioe yogre Aar i Ansager Mølle havde svaret Aftægt til en tidligere Formands Enke, Johanne Schmidt Jepsen, saa kom han her paa sine gamle Dage til at svare Aftægt til hendes Datter Karen Hans Agersnap solgte en Del af Møllens store Arealer, og i 1a97 solgte ban Møllen med Resterne af Jorderne til Kristen Jenseo, en Sjællæoder, der havde vælet Fo*alter paa større Gaarde. 1907 solgte denne Møllen og Toften tii Ånsager Bys Borgere, der ombyggede Møllen og omdannede deo til Elektricitetsværk for Byen og dens nærmeste Omegn. Ktisten Jensen byggede saa en ny GaarC ved Siden af Møilen, men paa den store Vestermark findes nu en hei t92
Rai af gode Laodbrugsejendomrne. Møllegaarden blev overtaget af Laust Koudseo, som bebrr den endnu, medens Kristeo Jensen byggede sig et Hus ovre i Byen. Han er senere død, men hans Hustru lever endnu. Matr. Nr. 4, fra gammel Tid kaldet Barnbarg. Ejer: MaÅ O. lVadtet Denne lille Ejendom har ogsaa bestaaet udelt fra gammel
Tid. Navnet stammer fra en Høj -,,Baunehøj", det ligger paa Marken. I 1856 skødedes den fra Anders Thomsen til Hans Lautidsen, 1866 til Ole Peder Madsen. 1887 6k hans Eoke EIse, en Datter af Ånders Thomsen, Skøde paa Ejendommen. Hun var Sognets sidste Pottekone. 1897 tilskødede hun Sønnen Mads O. Madsen Ejendommen. Han har forbedret
Ejendommen og piantet meget, saa det pyntet paa Egoen. Matr. Nr.
5
a. Ejer: Anden Jn:en.
Deo var tidligere eo anselig Ejeodom, men er seoere formindsket ved Salg. I 1813 skødedes den fra Ole Madsen til Iver Mortensen, 1874 ril Sønnen Molteo Iversen, 1899 til Sønnen Peder J. Iversen. Senete har følgende ejet
Kr.
P. Kristensen, 1914 Jens P. Espensen, 1918 Ånders Andersen Johnsen, 1919 Jørgen J. Thomsen, 1920 Jørgeo Elbæk, 1928 Geolg Pedersen og 1917 Anders Jensen.
den: 1912
6 a. Ejer: Ok P. Mattsen. Matr. Nr. 6 b Eier: ViSga Jetqenen. Den ligger Syd for Aaen i Retniog mod Mølgaard
Matr. Nr.
Mark og har vistnok ikke tidligere været bebygget. l,Iarr. Nr. Ta.Ejer:Sr/dr Lanen, ^foftgaard. Matr.
Nr.7b:
Den Sl
Shole.
Den købtes fra Nørholm 1908 sammen med Nr. 8 Aosager og Nr. 25 Kvie. 1910 solgt til Simoo Kristensen m. fl. Matr. Nr.
8.
i
sin Tid under Ansager Kirke, blev senere tillagt Degnelodden og ejes ou af Laurids Larsen og Niels Madsen. Var
Marr. Nr.
9.
Den Gaard, som ou ejes af Anker
Jensen. 1.9)
Matr. Nr.9a.
Ejes af Iver Jensen,
!b af H. Cbr. Eskildsen og 9c af
Radioforhandler Charles Hansen. Først i forrige Aarhuodrede ejedes Gaarden af Kr. Frandseo. der i 1831 skødede Gaardeo tii Kr. Madsen. Denne
to Døtre, der begge blev gift med John Jensen, Rotviggaard. Han lod nu Gaarden udstykke og sælge i havde
flere Dele. Bygoingerne er dog flyttede ca. 100 m mod Vest og Syd. Her ligger den dejligt ned mod Engen og Aaen, og het har Anker Jensens Svigerfader, Gartner Jensen, aolagt et srnukt Anlæg, der er med til sammen med Byens Anlæg overfor at forskønne Byen. Matr. Nr. 1Oa(+Dele af Nr. 11 og Nr.
1l):
Bøhtegaar.t.
Den gamle Gaard Nr. l0 har, saavidt man kao se, ligget lige Øsr for Nr. 9, omtrent hvor Peder I. Nissen nu bor. I 1819 ejedes den af Niels Kristensen Rahbæk, men er saa blevet splittet ad. Gaardstoften samt en Mark Vest for Kroen er kommet til deone, medens en Mark, der laa
Øst for Nr. 13, hvor nu Bakkegaard ligget, er kommet sammen med Østmarken herfra og har daonet den nuværende Bakkegaard. Den har overtaget Gaardsrettighederne og Gaardsforpligtelserne fra den oedlagte Nr. 10. 1836 skødedes Gaarden fra Niels Kristensen Rahbæk Svigersøonen Hans Bertelsen, en Broder til Kromanden Mads Bertelsen. 1878 ovelgik Gaarden til Sønnen Niels Haosen Rahbæk, 1879 til Kristen Pedersen, 1884 ril Jes Jensen (Møllebygger), 1905 til Bertel Mølby, der fraskiite en Mængde Byggegrunde og Haver, 1906 til Martin P. Markussen, der fraskilte Gtunden tii den nuværende Skole og Legeplads, 1912 til Jens P. Jensen, 1917 til Povl Larsen fra Outrup, 1918 til Eske Hennelund, og nu ejes den af Niels Kristian Lauridsen fra Horsbøl i Grindsted Sosn.
til
En Dag kom en Mand ind i Ansager Kro for at faa en lille Forfriskoing. Kromandeos Broder Hans Bertelsen var i 194
Krostuen, og den fremmede Mand fortalte da, at han var fra Elbækgaard nede paa Holstedegnen, og at ban var ude at søge efrer er Stykke Hede passende til Opdyrkning. Hans Bertelsen sagde da, at hao havde Hede nok, som han godt vilde sælge. Handelen kom i Stand, og den fremmede lik et Stykke Hede ved Vejen efter Starup, hvor Vejen slaar Bugt. Ejendommeo hk da i Folkemunde Navnet ,,Snorom". Mandens Navn var Johaones Elbæk. Han blev Fader til Kristen Thr:e Elbæk og Bedstefadet til den nulevende Johs Elbæk. Matr. Nr. 11: Kragaardn.
Krogaarden har vistnok ligget omtrent paa samme Sted, hvor Hotellet nu ligger. Hr.or cidliq den har faaet Kto-
Ansager gamle Kro
bevilling vides ikke. For over lO0 Aar siden ejedes deo af Kristen Frandsen. Hao døde i en ung Alder, hans Enke Karen solgte saa Krogaardcn i 1839 ril Mads Bertelsen. Enkeo flycede til en Spstet i Lærkeholt. En af Børnene var den senere Sognefoged Frands Kristensen i Kvie. trlads Bertelseo, der kobte Kroen, var fra Sønderby i
1.)'
Grindsted. Han var en ivrig Nimrod. Sammen med sin Broder Hans Bertelsen vat han meget paa Jagt, især efter Ræve. Han var desuden Smed. Især haos Engskovle var meget efterspurgte. Engang skuide hao lave en saadan til Niels P. Bertelsen (,,æ Guldgraver") og afleverede den ned følgende Bemærkning, ,,at deo kunde man ikke blive træt af at arbejde med". Guidgravereo svarede paa sin lune Maade: ,,Nej, for den kao vel et hold' saa læng". - Et varigt Minde satte han sig, da han skæokede et Orgel til
Kirken. 1868 solgte han Kroen tjl J. K. Jensen, 1875 købtes Kroen ved Auktion af P. Kyed, 1879 købtes den af A. P. Pedersen, for saa 188J at o\ergaa til H. P. Nissen, der havde drevet Købmandshandel i Ktoen et Par Aar. Ogsaa før ham var der blevet drevet Haodel i Kroen, bl. a. af Hans Olesen, der senere blev Købmand i Steoderup. 1915 afstod H. P. Nissen Kroeo
til
sin Svigersøn, H. Kristof-
fersen, der samme Aar byggede det nuværende Hotel. Matr. Nr. 12a.
Dette er Hermao Hermansens Ejendom, medens Kr. Tonnesens og Kari Pedersens har 12b og 12c. Deone Gaard har ligget paa Hjørnet af Ansager-Mølbyvej og Vejen om ad,,Farvergaardeo", Emil Tonnesens Ejendom. Hjemme-
toften er nu indtaget til Byggegruod for mange Huse. Hovedparcellen blev saa den Nord for Vejen efter Mølby. Første Ejer af denne har vist været Niels Nielsen, efter ham i 1858 Jens Kjeldsen Laustsen, 1863 Mathias Ebbeseo, 1864 Jens Knudsen, 1871 Peder Jensen, Fader til Jeos P. Pedersen og Andreas Pedersen, 1880 Mads Madsen, 1882 Hansine Lauridsen, 1885 Niels Hermansen og derefter Sønnerne Kristian Hermansen og Herman Hermansen, sidstnævnte har nu overdraget Gaarden til sio Svigersøn Kristian Nielsen. Matr. Nr.
13.
Har ligget lige Nord for Nf . 12, altsaa omteot hvor 1.96
tidligere Peder Ejgaard boede, nu Jakob Jacobsen. 13b og 13c ejes af Martine Leth, medeos 1la er den, der nu ejes af Iogvard Andersen. 1838 skødedcs den fra Thomas Mikkelsen til Jens Jespersen, 1862 til N. Kr. Hansen, 1867 ril Hans Nielsen, 1881 til Peder Pedersen, 1890 til Mads Andersen, 1896 ril Jacob Haosen, 1919 til H. P. Jeosen ag 1926 tll Mourids Nielsen. Den nuværende Ejer er Ing-
vard Andersen. Måtr. Nr.
14.
Vistook helt forsvundet. Gaarden har ligget Vest for Nr. 13 paa den nordli6le Side af den under Nr. 12 nævote Vej. Nr. 14b hører til deo Niels Martin Knudsen tidligere tilhørende Ejendom, og 13c tilhører Ejnar Nielsen (Nr. 2). f.ia er den Gaard, der nu bebos af Kristen M. Pedersen. 184(r skødedes den fra Jens Pedersen til Jens Iversen, 1868 til Iver Jensen, 1871 til Kristian Nielsen Vestergaard, 1901 til Svigersønnen Niels Nielsen, der igen i 1907 skødede Gaarden til den nuværende Ejer, Kristen M. Pedersen. Kristian Vestergaard, der i 1903 flyttede fra Gaarden hen tii Ansag<:r By, var i mange Aar Rioger ved Ansager Kirke, maaske en af Danmarks æidste Ringere. Matr. Nr.
15.
Den Gaard, som nu ejes af Jøtgeo Andreas Madsen. Den ejedes af Tbomas Hier og senere af Sønoen Hans J. Thomsen elier, som han kaldtes, Hans Hier. Ejendornmen blev soigt i flere Dele. Om Thomas og Hans Hier fortælles llere Aoekdoter. Følgende kan tjene som Eksempler: Morten Hanseo købte engang et Stykke Hede af Thomas Hier, og da Handelen var afsluttet vilde Thomas give en Puns i Lidkob. Thomas' Kone Karen skulde sørge for Setvering, og Thomas fortalte saa, at Anledningen var Salg af Heden til Morten Haosen. Karen siget da: ,Ja, men r97
du skal vel da ha' Engeo med?" ,,Ja, selvfølgeiig,,, svarede Morten Hansen, ,,og saa vil a ogsaa gi' en puns,,. Den Eng*) blev jo ikke for dyr. Hans J. Thomsen (Hans Hier) var en meget forsigtig Mand. Engang var de Køer, som han kørte med, blevet saa magre, ar de maafte løftes op hver Moreen. H. Ager_ snap menre, de skulde have noget Kofn. FI. Hier svarede, at han havde købt eo Fjerdingkar Havre til dem og givet dem paa lang Sigt, men det hjalp ikke. En anden Gang sagde han, at Køetne blev saa ømme pa:r Benene, fordi det var,,saa møj nogen forfærdelig haarde Kampesten, cle raa
Paa
Da hans Vognstjæn engang brækkede, kuode han ikke forsraa det, for,,det haad van Eg engaang,,. Matr. Nr. I5
a.
1858 skødedes denne Ejendom til Anders Thomsen, 1889 til Sønnen Jørgen Andreas Aodersen, 1905 til Hans Rahbæk og 1939 til Sønnen, den nuværende Ejer. Matr. Nr. 16: F glønggaad
.
Har ligget Vest for Nr. 1t, men Nord for omtalte Vej. Gaarden er ligesom de 6re foregaaende flyttet over Bækken paa Nordvestmarken, medeos en Matr. 16b, der ejes af Jakob Thomsen, danner en Ejendom for sig. Ni. 16a, som nu bebos af peder Kr. Jeosen, og som nærmest maa becegnes som Hovedparcelleo, er dog kun undragelsesvis kaldt ,,Fuglsang". 1S56 skødedes deo fra Niels Olesen til Mads Knudsen, 1876 ril dennes Svigersøn Jens Peder Jakobseo, 1916 ril Sønnen Jakob J. Jakobsen, det saa i 1933 afhændede Gaarden til den nuværende Ejer og flyttede til Byeo, hvor han bosatte sig paa Nr. 11. I'{atr. Nr. 17
({
Dele af Nr. 6 og Nr. 9). Ejer:
Enit
Tonnuø.
Deo vestligste af denne Række af Gaarde. Ned for ') Vistnok den Eng, M. Kronborg nu har Sydvest for Byen. 198
denne førte Vejen over Bækken
til
Nordvestmarken og
Udllyttergaardene. Paa
N!. 17 boede i
sin
Tid Farver Nissen, efter hvem
Gaarden blev kaldt,,Farvergaarden".
Kr. N. Hanseo, P. Kr.
Jeosen, Ole Fisker og N. Chr. har Parceller udflyttede fra denoe Gaard. Swartz I4atr. Nr. 18.
Saavel denne Gaard som Nr. 19 hat ligget længst mod Vest i den sydligste Række af Byens Gaarde, men er udflynet for den egentJige Jordudskiftning. De har saa begge faaet tildelt eller har tilkøbt Stykker fra de andre nu til Dels nedlagte Gaarde. De to Gaarde gik da ogsaa længe
under Navn af ,,Udllyttergaardene". Nr. 18b er den Ejendom, som ejedes afKr.Jepsen, og Nr. 18c er den, som ejedes af Kristen Markussen. 1849 skødedes Gaarden fra Kristen Jørgeoseo (Hauge) til Sønnen Jørgen Kristensen, 1879 til Sonnen Kristen Jørgensen, 1904
til Svigersøonen Anton Pedersen, der igeo 1921 skødede Gaarden til Niels Kammesgaard, hvis Enke har Gaarden nu. Matr. Nr.
19 a.
Ejes af Hans Hansen og l9b afMadsH. Madsen. 1842 skødedes Gaarden fra Pedet Jørgenseo til Søonen Knud Laurids Pedersen, 1876 overtog en Søn, Kristen Knudsen, Gaardeo, medens to andre Sønner, Peder Knudsen og Hans Knudsen, hver 6k en Ejendom paa Søndermarken. Kristen Koudseo bortbyttede i 1894 Gaarden med Kristen N. Hansen fra Hejnsvig. Denne bar ou yderligere delt Gaarden mellem to Søoner, Hans Hansen og Johaones Hansen. Kristen N. Hansen og Hustru bor ou i Ansager By. Matr. Nr. 20.
Er helt forsvundet. Paa den Plads, hvor den har ligget, er nu Missiooshuset bygget samt Manufakturhandlet Nikolajsens Hus
m. fl. r99
Her boede fens Kræmmer, vistook Byens første Høker eller Købmand. Hans Enke, ,,Kræmmetkonen", 6k i mange Aat Aftægt og boede i Stuehusets sydligste Del. En Søn, Kristian Kræmmer, var Tømret, men flyttede til Esbjerg. En Datter blev gift med Niels Kristiao Hansen, der var Snedker og Møllebygger og boede i Lauborg, men flyttede til Kællingbjerg mellem Vestkær og Bjalderup, hvor han blev Høker (,,Kællingbjerghøker"). En Søn af førnævnre Kristian Kræmmer, Jens Jensen, er Direktør for Aars Svineslagteri.
Siden boede Peder Thorø paa Gaarden, og sidst Soren Kristian Pedersen, der drev Vognmandsforretoing. Desuden drev H. N. Hansen i nogle Aar Bageri i Ejendommen. Nu eksisterer som sagt den gamle, pyntelige Ejendom
ikke
mere.
Matr. Nr. 21a.
Ejes af Marius Kronborg. Ejendommen laa tidligere midt i Ansager By, omtrent der, hvor Skomager Kjeld Pedersen nu bor. l8l7 tilskødede Hans Kristensen Ejendonrmcr til Jens Jensen. 1875 6k Svigersønoeo Laurids Jenseo Skøde og Ilyttede over Nord for Bækken, hvor Ejendommen nu ligger. Svend Kronborg llk Skøde 1895 og Marius Kronborg 1904.
I
i
de fleste af de aodre Byer, 6ndes en Del flere Matr. Nr., som ikke tages med i deone Bog, da de ikke fra gammel Tid har været beboet. En Del Ansager By, saavel som
er Engstykker, og en Del var Fællesjorder eller Jordstykker fælles Brug, saaledes f. Eks. Gtavning af Mergel, Murler eller Klyne.
til
KVIE_-LÅUBORG Matr. Nr. 1: MølbYaatd
Deone Gaard saavel som Uddegaard og TiPhedegaard ba! \,æret matrikuleret sammen med Kvie By, selv om de laa adskilte fra denoe ved en stor Hedestrækning, ligesom ogsaa Kvie Sø ligger imellem Mølbygaard ligger endda
Nord for Grindsted-Varde Aa, selv om den har haft en Del af sioe Marker SYd for denne' Navoet Mølbygaard eller, som den er blevet kaldt i gammel Tid, Møllebygaard, leder jo Tanken i Retning af Molle. Der har da ogsaa i Jen nyere Tid umiddelbart ved Gaarden været Vandhjul, det benyttedes som Drivkraft for Kartoffelmølle og anden Fabriksvirksomhed, men egentlig Mølleri har der dog næPPe været drevet her' Derimod fandtes der tidligere Spor af en Dæmning over en smal Dal med et lille Vandløb ovre Syd for Aaen Det er muligt, at der her hat vælet noget Mølleri, og at det er
derfra Gaarden har sit Navn Mølbygaard hat altid værer Selvejergaard, og cien har saaledes ikke sonr de lleste ai Sognets andre Gaatde været under Fæste og været pligtig til at gøre Hoveriatbejde til
Mølbygaard
nogeo Herregaard. Den har endog selv engang været optagec som Hovedgaard og baft tillagt Fæstegods. Kong Frederik II, der ofte boede paa Koldinghus, vilde
et stort Jagtdistrikt i Nærhedeo, og hao købte derfor flere Sædegaarde melletn Kolding og Vejlc. Blandt de Gaarde, der laa ham i Vejen, vat Nygaard i Starup. Deo ejedes af lver Vind til St. Grundet. Som Betaling for Nygaard gav Kongen ifølge Skø,le af 7. Juli 1578 ti Gatrrde i Ansager Sogn, deriblandt Mølbygaard, med Ret til ar gøre denne til HoveCgaard og læ-qge de andre ind under den som Fæstegaarde. Flere af dem betegnes dog som ,,øde". Disse Gaarde var fra Lærkeholt, Skovlund, Lund og Kvie. Hvorledes alle disse Gaatde var kommet under Kronen, ved jeg ikke. Maaske er de skænkede til Kirken og sammen med saa meget andet BispegoCs ved Reformationen overgaaet til Kronen, ellet mxaske har deres Ejere værct med i ,,Greveos Fejde" og er derfor blevet fradomt deres Fribed paa Gaard og Gods. Iver Vind, der tidligere havde faaet St. Grundet Herregaard dannet ved Opkøb af en hel By, lavede nu noget liqnende her. Paa den Maade blev Gaarden skattefri imod, at han i Krigstilfælde skulde møCe rned eeo eller flere Ryttere med fuld Udrustning. Selv blev han vistnok boende paa St. Grundet. En Datter blev gift med Kristen Lange ril Hesselmed. Hun 6k Mølbygaard som Medgift. Deres Søn, der ligeledes hed Kristeo Lange, overtog begge Gaardene. Han maa have været en stoi Godssamler; thi ved hans Død 1657 sad hans Børn paa Hesselmed, Mølbygaarcl, Viungeard, Dejbjerglund og Ahlergaard. Mølbygaard tilfaldt Datteren Barbara, som blev gift med eo tysk Officer Christoffer Philip Kurtsen. Han var en vidtløftig og forgældet Person. Det holdtes dog gaaende i hans Tid, men derefter gik det galt. Først maatte Enken opgive geroe skaffe sig
Gaardeos Hovedrettigheder. Fæstegaardene hat vel været solgt forinden, enren ril Nørholm eller Lindbjerggaard. 1691 202
maatte hun for en Gæld paa 160 Rdl. afstaa selve Gaarden rii Borgmester Carsteosen i Ribe. Denne Borgmester Car-
stensen
var en meget rig Mand, der ejede eo
Strøgods rundt om i Vestjylland. Hao havde 5 Sønner, der alle vat Præster
nenlig
1.
2. 1.
L
i
Mængde
Vestjylland,
:
Magister Maturin Carstensen, Jeroe, f 1748. Hart lar umaadelig rig, ejede Hennegaard med 395 Td. Hartkorn, Ølufgaard med I5l Td. H. samt Strøgods med tilsammen 3 28 Td. H. Bagge C., Thorstrup og Horne, f t699. Christoffer C., Arrild. Carsten C., Aiierup, druknede 170.1.
5.
Hans C., Lunde-Ourrup, f t zz8. Desuden var der 3 Døtre, som alle blev Ptæstekoner:
1.
Constance Cirich, øse,
t
1749.
Ida Bornemann, Lonborg, f 1712. Kristine Nielsen-Ho, Ho,-Oksby, -f 1729. (Jesper Madsen i,,Fra Ribe Amt IV"). Borgmester Carsteosen solgte dog Mølbygaard Aaret efrer til Kr. Jørgensen fra Nørholm. En Broder ril denne, Mikkel Jørgensen, soigte 1706 Gaarden til Lats Torm fra Varde; men 1720 hivde Mikkel Jørgenseo igen Skøde paa Gaarden, som da kun havde 7 Td. Hartkorn. I denne Slægts Eje blev Gaarden nu i 3 Generarioner indtil 1793, da en oy Mikkel Jørgensen - eller rettere haos Enke - solgte den til Jens Bertelseo af Uhre. Mikkel Jørgeosen havde ellers 2 Døtre; den ene var gift med Jeppe Bertelseo paa Uddegaard, den anden med Eske Kristeosen i Paabøl. Den ny Ejer af Mølbygaard, der biev Stamfader til den nuværende Mølb1slægt, var eo Søn af Bertel Thomsen og Hr.rstru, Bodil Jeppes datter afUhregaard, og han var gift med Marie Kirstine Jeppesdatter af Aosager Mølle (se der). Jens Bertelseo og Marie Kirstine havde følgende Born: t. Bodil. der blev gifr med Fæneren Jørgen Uhd. 2.
3.
203
2. 3.
gift med Jeppe Olesen, Hejbø1. Bertel, der 6k Gaarden og blev gift med Karen fra Uhd. 4. Jeppe, Københoved, gift med Ellen Dahl, Københoved, 5. Th. Kristian, Østbæk, gifr med Karen Jeppesd., Ansaget MøIIe. 6. Jens, Krarup, gift med Marie Hansen, Københoved. 7. Niels, Højlund, gift 1. Gang med Margrethe og 2deo Gang med Johanoe Kristine. Jens Bertelsen døde 6. Maj 1838, 81 Aar gammel. Bertel overtog Gaarden 1826 og blev gift med en Kusine fra Uddegaard. Han drev eo betydelig Fabtikation af Høleer. Det var ogsaa Tilfældet i hans Fadets Tid, men nu benyttedes Vandhjul som Drivktaft, idet han 1ik Aaen stemt op, og dens Vande førf ad en Kanal lige forbi Gaarden. Derved kunde Produktionen sættes op. Han nævnes som Medlem af Sognets første Sogneforsraoderskab, og ligeledes EIse,
var han valgt som Skolepatron. Af Børn i Ægteskabet var foruden Sønoen Jens Bertelseri I Døtre. Den ene var gift med Laust Hjuler i Skovlund, den anden med Kr. Lauridsen i Krongaard; den tredie døde ugift. Jens Bertelseo, hvis første Hustru hed Maren, en Datter af Jens Olesen, Lærkeholt, overtog først sin Kones Fødegaard, men flyttede senere bjem og ovettog Mølbygaatd. I haos Tid blev Fabrikken omdannet til Karte- og Spindefabrik, ligesom hao forsøgte sjg med Kartoffelmelsanlæg og Brændevinsbrændeti. En Del Hede blev ogsaa opdyrket. Ved Siden af var han baade Sognefoged og Sogneraadsformand. Hans anden Hustru var fra Melis ved Varde, Søster til Købmand Povlsen Vad. Af Børn var der Sønnerne Bertel, Martine, Povl og Jens samt 6 Døtre. Eo af disse var gifr med Andreas Krogh, Strellev, en med Jeppe Nielsen, Aalling, to med Brødrene Bertel og Koud Knudsen, Lærkeholt, og to døde ugift. Bertel overtog en Ejeodom fra Fødegaarden. Han var 204
ellers den første Uddeler i Skovlunri Brugsforening og senere Manufakturhandler. I mange Aat var han Sogneraads-
formand og senere Revisor for Kommunekassen, ligesom han endnu er Revisor for Varde-Grindsted fernbane. Han
Bertel Mølbv
var endvidere i mange Åar Formaod for Skovlund Brugsforening og bot nu i Skovlund. Gaarden har han ovedadt til en Søn, en aoden Søn har en Gaard paa Lunderskovegnen, eo tredje Søn er Lærer, og tre Dø:le er gift med Landmænd, to i Outrup og en i Billuod. Martine og Povl var gift med to Søstre til de to førnævote Brødre Knudsen fra Lærkeholt. De er nu begge døde.
Jens overtog Fødegaarden og blev gift med en Datter af Købmand Povlsen Vad. Han nedlagde Fabrikken og har nu afstaaet Gaarden til en Søstetsøo, Jens Knudsen. Selv bor hao i Skovlund og er Leder af Andelskassen, ligesom han i flere Aar har været et vitksomt Medlem af Sogneraadet og Skolekommissionen. Matt. Nr. 2 t Ud&gaa . Selv om denne Gaard aldrig har været oPtaget som Ho-
20,
vedgaard, saa har der dog fra ældgammel Tid værer en fri Odelsgaard og Seivelergaard. Under Svenskekrigeo 1658-59 ejedes Gaarden af Kristen Tonnesen eller maaske af hans
Fader. Under disse Krige blev Gaarden flere Gange udpiyndret. Engang kom en Flok Fjender anstigeode; i Hast 6k Beboerne da en Del Gangklæder og Sengetøj skjult j den store Bagerovn: men det blev opdaget, og Svenskerne bortførte, hvad de kunde faa fat paa. Dynevaar fyldte de med Korn, og ellers tog de Fjerdyner, Klæder og forskellige Redskaber. En af Soldateroe rørtes dog over at se en Pige græde over sir frarøvede 'løj; har' gav heode da en Troje tilbage, meo sagde: ,,Pas paa, at de andre ikke faar den at se; thi saa gaar det galt." Paa Engen var en sror Stud paa Græs. Den vilde de ogsaa gerne have med. En fed Steg var jo ikke at foragre. De 6k dog en Del Besvær hermed; thi Studen rev sig løs og løb fra dem wærs igennem Aaen, saa det gav dem en eksua Svømmetur at indfange den. Der fortælles desuden, ar Odelsbonden havde faaet overdraget en Dei Kostbarheder til Opbevaring af en Adeismand. Denne maa vel have troet dem sikrere der end paa Herregaarden. Skatteo var da ogsaa forbleven urgrr og kunde ved Krigens Slutoing tilbagegives Ejermanden i uskadt Stand. Som Belønning gav Adelsmaoden ham en Pung fyldt
med Dukater, og ved Hjælp af dem overvandt Bonden Folgerne af Plyndringerne. Saavel Pigens Troje som Pungen opbevaredes gennem flere Slægtled paa Gaarden. Kristen Tonnesens Søn Tonnes biev gift med en adelig Dame, en Datter af Kristen Nordby ril Lunderupgaard ved
Navn Anna Nordby. Kristen Nordby var eo Søn afBendix Nordby, Ejer af Urup, Donsluod og Lunderupgaard samt
i Grindsted, Vorbasse og Ansager. Lunderup og sandsynligvis o11saa Ansager Kirke havde han faaet i Medgift med sin tidligt afdøde Hustru, Det var derfor ikke saa rnr-rkeligr, at han lod Sønnen Kristeo Nordby ol.ertage Lunderupgaard og Ansager Kirke. Efter Kristeo Nordbys Kirkerne
206
Død solgte hans Enke 16i9 b^ade Lunderupgaard og Ansager Kirke, meo beholdt dog en Eng, der havde tilhørt Kirken, ligeson hun ogsaa havde Andel i Dorsluod som Årv efter sin Mands Broder, Peder Nordby. Enken Helene Mosmano rog da sammen med sin Datter Ophold i Varde. Saa hændte det sig, at Tonnes fra Uddegaar.J var køreode ril Donslund Mølle for sin Fader. Faa Dage efter skr:lde han til Varde, og Fæsteren af Donslund Mølle sendte da Kristen Nordbys Enkes Andel i Fæsteafgifrer med Tonnes ud til hende i Varde. Siden rejste andre af Slægten Sag imod hende fot at fntage hende Retren til Åndel i Dooslund og Fæsteafgiften deraf. Da kom Toones hende til Hjælp, idet han kunde bevidne, at hun tidligere havde oppebaaret denne Fæsteafgift. Dette bevirkede, at Tonnes ofte kom i deres Hjem, og det enclte med, at han hjemførte den vistnok ailerede da noget alderstegne Dame som Hustru paa Uddegaard. Hun væonede sig vist godt til Forholdene, og
bun færdedes paa lige Fod med deo almindelige Almuebefolkning. De fik kun 6t Barn, en pige ved Navn Maren Tonneslatter. Anna dode 1740, 72 A.i gammel, og Tonnes døde 1751, 82 Aar gammel. Maren Tonnes.jatter blev gift med Handelsmand Niels Bundsgaard, de overtog Gaarden. De havde te Børo, to Søoner: Thomas Kristiao og Niels samt Datreren Sidsel Kirstioe. Sønnerne viste Lyst til at fortsætte Faderens Bestilling som Haodelsmænd. Faderen gav dem da hver 1000 Rigs_ daler som Startkapital, medens D4rteren, der var blevet gift med Hans Mogensen, 6k tilskødet Fødegaarden. _ Niels Bundsgaard døde 1750, Aatet føt gamle Tonnes, og Maren 9 Aar efrer i A^ret t7t9. Hun blev fundet død paa en Toft i Aalling. Der ymtedes noger om Mord, men clet blev aldrig opklaret. Hans Nlogensen slog sig ogsaa paa Haodelen, navnlig med Srude; men derved forsømte han Gaardens Drift, og Velstanden afrog i betænkelig Grad; maaske forfaldt han 207
til Drik.
Han døde 1771, og en halv Snes Aar eftet solgte Enkeo Gaarden for 1400 Rdl. srmt en stor Aftægt. Der var en stor Børneflok; meo hendes Fader, ellet rnaaske hendes Bedstefader, havde for Livstid sikret lrende den tidligere omtalte Andel i Lat,dgildet fra Dooslund Molle samt Høafgrøden af den Eng, der havde tilhort Ansaget Kirke. PaadenMaade sparede hun sammen, saa hun kunle give hvert af sine Børn en Medgift Paa 200 Rigsdaler' Hun døde 1795 hos eo Datter i Sdr. Omme. Dermecl ophørte denne Slægts Tilknytning til Uddegaard. Den fortsatres dog paa Søknudgaard og Holtgaard. Jeppe Bertelsen, der overtog Gaarden efter Hans Mogensens Enke, var eo ældre Broder til Jens B, Mølbygaard, altsaa en Søn af Bertel Thomsen og Hustru Bodil Jeppesdatter af Uhregaard. Han havde tidligere boet i Lærkeholt og været gift med Mareo Olufsdatter, en Datter af Oh.rf Jepsen, og havde sandsynligvis overtaget hendes Fødegaard. Han var nu Enkemand, men giftede sig igen 1787 m3d Marie Jørgensen af Mølbygaard. Denne Jeppe Berthelseo blev Stamfadet ril den ouvæ' rcnd.e Ubdslægt. Han havde tre Sønner og tre Døtre. Thomas og Bertel blev begge gift ind i Gaarde i Kvie By. Thomas blev gjfr med Ane Kjerscine Sørensdatter. og de havde to Dotre. Den ene blev gift med senere Sognefoged ogsaa
Frands Kristensen, den anden med Niels Laugesen paa Nabogaarden. Bertel blev Fader til Jeppe BerteJsen og Bedsre'
fader
til
gift paa HoliSdr. Omme. men hun døde som
Bertel Jepsen. Den ene Datter blev
scedegnen. den anden
ganske ung Kone og efterlod sig en lille Dreng, der blev opdraget paa Mølbygaard hos sin Moster, den tredje af
Døuere fta Uddegaard. Bodil JenJørgen overtog Gaarden. Hao blev gift med sen fra Nfølbygaard. Han var Sognefoged og en Tid Formand for Sogneforstaoderskabet efter Pastor Ramsing. Som Sogoelbged fritog han en Fætter fta Paatlø\, Eske Kristen208
Soldat. Det var jo for 1848. Det kunde dengang iade sig gore for Sognefogederne at fritage ikke alene deres egne Sønncr, men ogsaa andre Slægtninge, naar disse var ansatte som Hjælpere bos Sognefogeden. Af Børn var der tre Sønoet: Jeppe, Jens og Kristen samt tre Døtre. En Datter blev gift med Niels Kr. Nielsen i Lr:nd, en med Thue Larsen i Lærkeholt og en med Kr. Laugeseo i Egknud, en Broder til Niels Laugesen i Kvie. jens blev gift med Jes Borgs Datter i Lund og overtog dennes Gaard. l(risten 6k en Ejendom ud fra Fødegaarden nod Vest, hvor nu Thomas Krongaard bor. Jeppe overtog Fødegacrden og blev gift med Ane Marie, en Søster til sen
for at blive
Niels Kr. Nielsen i Lund. Jeppe var ogsaa Sognefoged og Medlem af Sogneraadet. I hans Tid blev meget af Heden opdyrket, ligesom Engene blev anlagt for Overrisling, ogsaa den store Feldvig Eng. Af Børn i Ægteskabet var Jørgen, Niels og Kristen samt Bodil, Thea og Stinne. Jørgeo 6k først Ulknud, en nyopdyrket Hedegaard, udstykfornær,nte
ket fra Fødegaarden, og giftede
r
sig med Sine Jensen, en Datter af John Jenseo, Rotviggaard. Niels overtog Fødegaarden og blev gift med Elien, en Søster til Rasmus Rasmusseo, Skovlund. Siden byttede han og Jørgen Gaarde, saa at Jøtgen llyttede hjem til Uddegaard, medens Niels
overtog Ulknudgaatd. En anden Gaard, Søkoud ved Kvie Sø, havde Niels dog forinden solgt fra Uddegaard, samt en Del Eng og Hede til Søren Søtensen, Engdalgaard. Niels blev senere Tømmerhandler i TistruP. Kristen blev gift med en Datter af Plauborg, Tistrup gamle Kro, og overtog seoere denne. Bodil blev gift med Laurids Kristensen, en Søn af Kr. Laugeseo, Aalling, der var Læter ved Straffeanstalteo Vridsløselille. Thea blev gift rned Hans Uhre, Uhregaard, og Stinne med Rasmus Rasmussen, Skovlund. Jørgen Uhd døde i en forholdsvis ung Alder. Den
lsrc son John orercog F,rJeglarJen. som l)an endrru bebor. Han er gift med en Datcer af Jeos Gejl, ,,Ny Kron-
æl
209
gaard". Jeppe er ligeledes gift med en Datter afJens Gejl og bor paa ,,Ny Krongaard". Magnus er gift med en Datter af
og bor i Tistrup. En Datter Marie er gift med Ole Nielsen og bor paa en ny Gaard, der ogsaa er udstykket fra Uddegaard. Anne er gift med Kr. L. Thomsen, Kærbæk. Jørgen Uhds Enke, Sine, levet endnu. Skønt Uddegaard saaledes er blevet delt i mindst fem Gaarde, og den ene af disse, Ulknudgaard, igen i to Gaatde, Lærer Haahr, Tisttup,
er Uddegaard maaske endnu lige saa ydeode en Gaard, som da det hele var samlec i een Gaard. Matr. Nr.
l:
Tipbedtgdat.l.
Denne Gaard har fra gammel Tid været anset fo! en Ansager Sogns Skolefundats betegnes den som ,,Boelsstedet Tiphede", og Lærer Kri stensen, Lunde, har fundet den beoævnet ,,Tiphedeknold,.. Navnet har sikkert ikke været saa ueffeor. Den ligger oemlig indhegnet af Dalsttøg med Vandløb. Mod Øst og Nord Afløb fta Kvie Sø, mod Vest Griodsted-Varde Aa og mod
lille og tarvelig Ejendom. I
Syd endnu eo lille Dal med er Vandløb. ,,Hedeknolden,, er nu blevec en meget indbringende Gaard. Ligesom Mølbygaard og Uddegaard har den vist aldrig været under Fæstevæsen, og den har gennem mange Slægtled væler i samme Families Eje. | 1799 staar Kr. Tiphedes Søn Kristian op-
føn som en af
Fadderne til et Baln paa Uddegaard. En Søn af denoe Kristiao hed Peder Kristian og var gift med Johanne, en Søsrer til Peder Smed i Stenderup. Han overtog Gaarden i 1828. En Søn af dem igen, Kristen Pedersen, overtog Gaarden 1871 og var gift med Kristine, eo Søster ti,I Jøryen Kristiaosen i Lund. En andeo Søn, Kristian, bosatte sig i Hostrup i Øse. En Datter var gift med Niels Jensen i Oved, en andeq med Niels Jakobsen i LærLeholt, og en tredie med Anders Laugesen, en Søn af Lauge Andersen (Lauge Skolemester) i Aalling. De fik en parcel fra 210
Gaardeo, ,,Engdalgaard", der nu bebos
af
deres Svigerspn
Søren Søtensen. Kristen Pederseo
og I(ristine havde tre Børo: Kristiao, Povl og Johaone. Polv blev gift med Ingeborg Madsen af Agersoap, o11 de overtog eo anden Parcel fra Gaarden Nord for ,,Engdalgaard". Senere overtog han sin Svoger Niels Jepsens Gaard i Lund, medens de, der ingen Børn havde, flyttede til en lille, nybygget Gaard ved Skovlund. Kristian, gift med Maren Pedersen af Bredho, overtog Fødegaarden i1906. Der store Opsviog i Laodbruget efrer Aarhundredskiftet er ogsaa i høj Grad blevet keodeligt paa ,,Tiphedegaard". Kristian og Maren har tre Børn. Darteren Karen er gift med Aksel Sprensen og bor tæt ved dennes Fødegaard ,,Engdalgaard". En Søn Kristian, gift oed en Datter af Bertel
i Thorbøl i Outrup Sogn, og en anden Søn, gift med Thyra, en Datter afJeppe Lau5;esen i Skov-
Mølby, bor Ejnar,
lund, har overtaget den hjemlige Gaard. Kristian og Maren bor nu i Skovlund By. ,,Tiphedegaard" er altsaa endnu i Slægtens Eje, men den gamle Tradition, at Navnene vekslede med Kristian, Peder Kristian og Kristian Pedersen, er brudt. Matr. Nr. 4: Vertergaard.
Denne Gaard ligger længst mod Vest af Kvie Bys Gaarde, deraf Navnet. Her boede først i forrige Aarhundrede en Mand ved Navn Niels Kristensen. 1821 skødede han Gaardeo til Peder Kristenseo. Denne igen 1860 til Sønnen Kristen Bolding Pedersen, hvis Hustru, Stine, var fra ,,Holtgaard". En andeo Søo hed Krisren Pedersen og var Smed. Han 6k en Ejendorn paa Gaardeos Kærjorder, hvo! nu P. Pedersen bor. Børn efter ham var Johanoes Elbæks første Hustru, Rudolf Nielsens Hustru, Peder Kristensen, Snorom, samt Kjeld. En anden Søn, P. Chr. Pederseo, boede i Lauborg. En Søn af denne er Si<omager Kjeld Pedersen i Ansager. Kristen Bolding, der overtog Fødegaarden, havde 6re 211
Børo: Peder Holt, Stenderup, Trine, gift med Jens Knudsen, Sølen Kristian, Vognmand i Ansager, samt Peder Vestergaard, der ovettog Gaatden. Han forblev ugift og bor nu i Ansager sammen med Søsteren og Svogeren. Senere Ejere af Gaarden: Kristian Gylden, Thomas Liod og nu Hans Peder Thomsen.
Ejendomme, som er udstykket fra Gaarden, eies nu af Marius Elbæk, Peder Pedersen, Niels Rask Nielsen og Mads Knudsen Madseo. Mau. Nr.
5.
har ligget foran ,,Vestergaard" ud nod 1890 blev den flyttet ud paa Hedeo ved Vejen
Denne Gaard
Vejen.
I
efter Kærbæk, medens Hjemmetoften indlemmedes i,,Vestergaard", og Sydmarkeo blev solgt. I 1866 \ar Kærjorderne blevet bebygget af en Datter fra Gaarden, Else Marie, og hendes Mand Peder Sørensen. En Søn af dem er Søren Søreosen, ,,Engdalgaard". 18,17 skødedes Nr. 5 fra Peder Knudsen til Søren Hansen, Fader til førnævnte Else Marie. En anden Datter kom til Sønderjylland, en var gift med
Mathias Jensen i Aosager,
i
Tofterup, og en, som var gift med Fatve-
er nu rejst til Åmerika. Endvidere boede gift med Ane fra Bolhede, i Kærbæk. En Søreosen, Jørgen anden Søn, Martin, rejste ogsaa til Amerika. Og endelig ren
va! der Hans Peder Sørensen, det overtog Fødegaarden og flyttede den. Hans Hustru, Margrethe, var vist fra Aare. Peder Sørensen og Margrethe havde flere Børn: Jens, der nu hat Gaatden og er gift med Ellen fra Utoft, Line, gift med Bertel Jensen, bor nu i Skovlund, Stinne, gift med Hans Hansen, Smedemester i Lem, Katrine, gift med Martin Nissen, MorsbøI, Sine, gift med P. Pedersen, Kærbæk, og en Datter, Ane, døde ugift. Johaones Brun, Johao Nielsen og Kr. Lauridseos Enke har Ejendomme udstykkede fra Gaarden. 2r2
NIatr.
Nr. 6: Gnnluggøarl.
Denne Gaard har ligget paa Hjørner af Kærbæk og fot Nr. t. Det var paa denne
Kvie-Ansager Vejen lige Øst
Gaard, Bertel Jepsen fra Uhd boede. Denne skødede 1855 Gaarden til Sonnen Jeppe Berteisen. Denoe var gift med en Datter af Peder Kristensen, Kvie, og de havde vistnok kun eet Baro, en Søn Bertel Jepsen. Denne fik Skøde paa
Gaarden 1882 og blev gift med Marie, en Datter af Ole Koudseo, LærLeholt. Hun døde dog meget ung efterladende Mand og to smaa Drenge: Jeppe og Marius. Bertel Jepsen llyttede Gaarden over paa dens nuværende Plads og opdyrkede megen Hede. Søndermarken blev solgt, men Tofien forblev ved Gaarden. Bertel var i mange Aar Sognebestyrer for Lcsørebrandkassen og ligeledes Bestyrer for Sognets Sparekasse. Begge disse Bestillinger er nu gaaet i Arv til Soonen Marius, cler er gift med Georg Ktuses Datter Ane, o€i de bebor nu Gaatden. Broderen, Jeppe Jepsen, er Bankbestyrer i Videbæk. Soren P. Jensens, Niels P. Nielsens, Kristen P. Kristeosens og Engelbrecht Kristiansens Parceller samr P. Pedersens Hede-
parcel er alle udstykkede fra Gaarden. Marr Nr.': O,rcrgaard ellet Kitd"tni'tdc.
Som Gaardens oprindelige Navo antyder, lig;ger den i Byen, I den første Halvdel af det attende Aarhundrede beboedes Gaarden af Peder Kristensen, eo Søn af Kristen Laugesen paa ,,Aalling Brogaard". Han var sandsynligvis den første Hølesmed i Kvie. Hans tre Sønner fortsatte med samme H4aodværk, og ligeledes en Søonesøn .' det blev altsaa fortsat i tre SJægtled. Peder Kristensen eller Peder Østergaatd, som han almindelig kaldtes, nævnes ogsaa blandt Ansager Sogns første Sogoeforstanderskab. En Datter blev gift med Jeppe Bertelseo, en Søo, Kr. Pedersen, var Sogoefoged og boede paa Nr. 16. Broderen Kristian Østergaard 6k en Gaard ved Sider af, og Knud Østergaard fik ostligst
21 3
saa selve Fødegaarden. Han drev stot Forretning med Smed-
ning af Høleer; han var nok den i Kvie By, der fremstil, lede ilest. En Datter, Stine, blev gift med Rasmus Rasmussen, ". Saavel Sønnen PeCer, der 6k Gaarden, som Broagergaatd ,, en Broder, Kristen, døde ugift. Gaarden bebos nu af Aksel Søndergaard, der er gift o-)ed en Darter af R. Rasrnussen og Stine, saa deo er i Slægtens Eje. De har lader Gaarden kalde,,Knudsminde". H. P. Rasmussers, Stensens, Sofus Vedstesens, Peder Jensens og N. C. Povlsens og llere Ejendomme er udstykkede fra Gaarden. Marr. Nr. 8.
Denne Gaard er sandsynligvis flyttet, da den nu ligger øsrligere eod deo gamle .Østergaard". 1855 skødede Dynes Nielsen Gaarden til Hans Nielsen, 1861 til Anders Ludvigsen og 1866 til Kristian Pedersen Østergaard. Denne var gift med Else Marie, en Søster til Peder Jensen paaNr. 13. De havde tidligere beboet en mindre Ejeodom i Byen. Het dtev Kristian Pedersen en Del Handel ved Opkøb omkring paa Gaardene af Smør, Uld og Skind, som han fragtede til Vejle, ligesom han korte ud i Laodet og solgte ,Jydepotter" og Høleer. Af disse sidste lavede han en Del. De havde mange Børo, og Ktistian Pedersen døde tidligt, saa Enken sad ene med Børneflokkeo. Af tre Døtre blev Stine gift med N. Hansen Pedersen, Lauborg, Ane med Kristen
Lilleholt og Leoe med Mads Lilleholt. To Søoner, Peder Jensen og Jeppe Laugesen, blev Købmænd, Jens tbrblev ugift, og Peder overtog i 1896 Gaarden med Moderen som Husbestyrerinde. 1918 solgte han Gaarden til sin Svigersøn, nuvælende Sognefoged Knud Lautids Knudsen. Peder Pedersen blev senere gift med Ane Madsen fra Kvie Hede. Mads Lilleholts, Johs. Vedstesens, Marinus Kjeldsens og
Harald Lindes Ejendomme 2r4
er
udstykkede fra Gaarden.
Matr. Nr. 9: Larbarggaard.
Vist den største af
Lauborggaardene.
1847
skødedes
den fra Mads Nielsen til Henrik Andreasen, 1868 til Niels Kr. Hanseo og r87l til Peder Madsen fra Starup Kro. Han blev tidlig Enkemand, men blev siden gift med Mette, en Datter af Genboen Thomas Rasksen. Børn af første Ægteskab: H. P. Madsen, Lærkeholt, og Maren, gifr i Srarup. I andet Ægteskab: Jens Bechs Hustru, Kr. M. Pedersens Hustru, Kristian Holts Husrru samt Sønnerne Mads H. Madsen og Thomas Madsen. Efter Peder Madsens Død bortbyttede Enkeo i 1891 Gaarden med Haos Peder Pedersen af Grøde. Denoe, en
Broder til Lars Pedersen, var fra Ølgod Sogn, og haos Hustru var fra Lunde. Han havde værer med i den første Bestyrelse for Ansager Plantage, hvilket viser, at Plantningssagen har haft hans Ioteresse. En Datter er gift med Joho H. Johnsen i Steoderr:p, og en blev gift med daværeode Bestyrer paa Ansager Mejeri, Henriksen. En Søn, Nikolaj Pedersen. overrog Gaarden j 1906. Han har ou overladr Gaardeo til en Søn og bygget en mindre Ejendom Vest for den gamle Gaard. Johs. Pedersens, Kr. Bentzens, Sigurd Nielsens og Kr. L. Jensens Ejendomme er udstykkede fra Gaarden. Måtr. Nr.
10.
Denne Gaard ligger lige over for Nr. 9 Syd for Vejen. Her boede for ca. 100 Aar siden Rask Henriksen. 1850 skødede han Gaarden til sin Søn Thomas Rasksen. I 1875 skilte denne en mindre Ejendom fra, hvor P. Kr. Jensen nu bor, og skødede Gaarden til Sønnen Rask Thomseo. En Datter, Mette, var gift med Peder Madsen (Nr. 9), en anden Datte!, Kirsten Marie, var gift med Jens Holt Madseo. 1882 fik Lars Pedersen, eo Broder til Hans P. Pedersen, Gaarden. Ligesom Broderen havde denne Lyst til Plaotning. En større Plantage 6k han plantet, som endnu staa! som et
2r5
Minde om ham. Hao var Veteran fra 186.i. 1911 flyared!han til Ansager og byggede er Hus Syd for Moileaaen. Sønoen Laurids Larsen overtog Gaard,:n, som ban dog igen afstod til Digteren H. S. Hansen, og selv byggede han længere mod Øst i Mollendal. Han har senere værer Elektriciretsværksbestyrer i Ansager og har nu der af Faderen opførte Hus, hvortil er knytret lidt Landbrug. En anden af Lars Pederseos Sønner var først Srned i Ansager, senere 6k han en Hedeejendom i Kærbæk, som han 6k opdyrket og sat godt i Stil. Han har ou en lille Ejendom ved Siden af Broderens Syd for Molleaaen. Hans Hustru er Datter af Kr. Thue Elbæk. En tredie Son er Niels P. Larsen paa ,,Søknudgaard" ved Kvie Sø. Han blev gift rned Ingeborg, en Darter af Jens Hanseo,"og de overtog efter dennes Død Gaarden. Her har de fremelsket en smuk Plantning og Have, og ved den nærliggende Kvie Sø har de bygget Sommerhuse og aabnet Restauration for Badegæster, hvortil Søen med det klare Vaod og den rene, liade Sandbund indbyder, samrren rned den nu til Dels beplantede, moseagtige Sobred. Her samles om Sommeren oange Mennesker, ikke alene fra Ansager Sogn, men milevidt borte fra. En Datter af samme Lars Pedersen er gift ured Skræcldermester Jens
Madsen, Grindsted. Selve Gaardeo
i
Lauborg har siden
vætet beboet af N. C. Pagaard, der tidligere havde været ansat ved Nørnoln-i Skovvæsen. Efter haos Død ejes Gaar-
den af Kristian Haosen. P. Kr. Jensens, N. Laurids Mikkelsens, Soren Sørensens samt Dele af Mads Holts, Otto Iversens og Johs. Pederseos Ejendomme er udstykkede fra Gaardeo. Iuatr. Nr. 11.
Denne Gaard ligger ogsaa i Lauborg lidt Nord for de Her boede i førsre Halvdel af forrige Aarhundrede en Mand ved Navn Niels Pedersen. 1851 afstod han Gaarden til Sønoen Peder Nielsen (kaldet Peder Kræm-
to
førnævote.
2r6
mer). Han har nok som saa mange i de Dage gaaet med Kræmmerposeo. 1890 overlog Sønnen Niels Hansen Pedersen Gaarden. Tre Døtre var gift henholdsvis med Krisren Snedker i Ansager, Kr. A. Kristensen og Laurids Fris i Laubcrg, en fjerde Datter forblev ugift. 1p26 afstod Niels Hansen Gaarden til Søonerne Kristiao Pedersen og P. Th. Pedersen. En Ditter er gift med Kristian Toft og en med Sofus Vejlgaard. Niels Hansen var i sine unge Dage Musiker; han lever endnu, mcn hans Hustru Stioe, en Dattel lf Kristian Øster_ gaard, er død. Kristian Tofts og Søren Kjeldgaards i Kærbæk samt P. Th. Pedersens Ejendomme er udstykkede fra Gaatden. Mat.. Nr. 12: Holtgaar.l eller Snrehalt.
Gaarden har efter gamle Folks Mening; engang ligget i selve Byen paa Skrænien over for Lilleholt. I Begyndelsen
af forrige Aarhundrede blev en Faster til Morten Haosen, Ansager Mølle, gift iod paa Holtgaard, men hun koor meget fattig tilbage tii Agersnap. Maoden var død, og Bcet gaaet
fallit.
Hen<les Fader havde ellets været meget stolt af dette Giftermaal. 1810 skødedes Gaarden fra Peder Kristensen til Nis Hansen. Kristen Boldings Hustru, Stine, har vist været en Datter af denne Peder Kristeosen, og Søonen Peder Holt er saa nok opkaldt efter ham. 1861 skødede Nis Hansen Gaarden til Søonen Å. C. Nissen. Han var en oplyst og dygtig Mand, var bl. a. Sogneraadsformand og Sognefoged, og 6k Gaardeo sat i god Stil. Han var Svoger tiI Peder Tranberg i Stenderup. Der var 12 Børo, hvoraf de tte blev Lærere, Nis i Viborg; en Datter af ham blev gift med Dyrlæge Thomsen, Ansager; Laurids paa Lolland og Ktisten i Grimstrup ved Horseos. Hao døde som uog. Peder overtog; Gaardeo, men blev senere Bager i Holsted og døde ogsaa ung. Hansine biev gitt med Lærer Skovbjerg i Grimstmp. To l)øtre, Kathrine
217
og Laura, døde ugift, den sidste som lille Pige. Sine og Marie rejste til Amerika. Aona blev gift med Nfejeribestyrer Lund i Alslev, senere i Salling, og blev derved Stedmoder
til
Dyrlæge Lund
i
Aosager. Klerstine blev gift i Kobeci Ansager, nu Garrdejer
bavn og EIse med Snedker Brandt
i
Holsted. 1900 solgte A. C. Nissen Gaarden, men beholdr et Stykke Jord, hvorpaa ban byggede en mindre Gaard, senere solgte han ogsaa denoe og ilyttede til @lgod. Gaarden er siden yderligere blevet delt i to Gaarde forudeo flere smaa Ejendomme. Senere Ejere: Kr. Gydesen, Kr. Enghave og Jens Thuesen Knudsen. Den nuværende Ejer er Lars Peder Jesseo. Niels V. Vedstesens, Søren Kr. Kristensens, Knud KnuCsens, Kr. P. Elbæks og Haos Hofts m. 11. Ejendomme er
udflyttede fra Gaarden.
Nr. t1: Lillehob. 1854 skødedes Gaarden fra Anders Andersen til Mikkel Andersen, der sandsynligvis har været eo Son af forstMatr.
I
Lilleholt 214
Mikkel Anderseo var i mange Aar Sognets eneste Posr, idet han ene Mand hentede Sognets Post i Varde et Par Gange om Ugen. Foruden So6lnets Postsager bentede han samtidlg privat forskellige Varer hjem fra Købstaden, og alt dette ril Bens, ikke pr. Vogn. Ogsaa paa Vejen ad Varde kom Folk ud og vilde have Br.rd med ham, og da Mikkel Post var vellidt saavel af Vardeoseroe som af Landboerne, hændte det nok undertiden, at han blev saa rigelig forsynet, navnlig med Drikkevarer, saa han havde ooget Besvær med at naa hjem. Det fortæiles, at Pastor Srilling engaog vilde sætte ham i Rette desaogaaende og sagde: ,,Min gode Nlikkel, de siger i Varde, at De drikker lidt for megec." MiLkel Post svarede prompte tilbage: ,,Det skal De slet ikke bryde Dem om Hr. Pastor, ude i Varde siger de saa moj, som slet eet passer, for de siger ow, te Ansager Præst er en stor Pjat. . ." At han ved Siden af Postrjenesten ikke fik alt for meget gjort ved Årbejdet, kan ikke undre, og derfor undrer det helier ikke, at han saa tidiig som i 1862 soigte Gaardeo og gik paa Aftægt. Den nye Ejer var Kristiao Ktistensen fra Horne, en Broder til Andreas Kristensen. Haos Hustru hed Mette, ligeledes fra Horne. - Allerede i deres Tid gik Gaarden godt frem. De havde flere Børn, to Sønner og 6re Døtre. Kristen overtog i 189t Fødegaarden. Han og Mads blev gift med to Søstre, Ane og Leoe, Døtre af Kristian Østergaard. Mads og Lene 6k en Ejendom ud fra Østergaard. Den har de dog nu solgt og bot i Stenderup Kirkeby. De har ro Døtre, som begge er gift, en med Mads Eskesen i Steoderup, og en med sin Fætter paa Falster. De 6re Dørre blev gifr og bosarte: en j Lyne (nu i Skjern), en paa Viborgegnen, en paa Falster og en i Grindsted. Kristen Kristensen, der overtog Lilleholt, har u,lvidet Bedriften betydeligt, dels ved Tilkøb af Hede, som opdyrkedes, og dels ved at faa Jorderne i kraftigere Kultur. Hjemmegaarden er ombygget, og eo ny Gaard er bygget, nævnte.
219
hvorpaa en Søn bor. En anden Søo bor i Stenderup. En Datter bor i Skovlund, og en anden er gift med en Missionær i Korsør. En Søn og en Darter er hjemme hos Faderen, der er Enkemand. Mxtr. Nr. 14. Ofte kaldet Drc:': Gaarl.
Her boede omkring 1830 en Mand, der hed Peder Jeosen. Fra 1830 har jeg nemlig hans Underskrift paa min Faders Udskrivningsattest af Skolen. Han og Knud Kristensen betegnes som Skoleforstanderej medens Bertel Jenseo kaldes Skolepatron. Han havde to Dørre, den ene, EIse, blev gift med Andreas eller Dres Kristensen, en Broder ril Kristian Lillebolt, og de overtog Gaardeo. Sosteren Ane blev gift med Jørgen Boel. Peder Jensen havde været Hølesmed i mange Aer paa Molbygaard, og han drev det vist ogsaa en Del hjemme i Kvie, efter ar han der havde overtager FødeEiaarden. Else Marie, Kristian Bstergaards Hustru,
var haos Søster eller maaske Halvsøster. Gaardeo købtes 1872 fra Norholm. Dres og Else havCe dere Born. Pcder og Henrik har Ejendomme, til Dels ud fia Førleeaarden. Kristian har boet i Starup, Kvie og nu i Hejnsvig. En Darter var gift med Murer Laurids Sørensen, og de overtog Gaarden, men hun døde meget ung, og saa solgte Laurids Gaarden og bor nu i Ansager. Siden har følgende beboet Gaarden: 1908 Søren Vedstesen, efter hvem Gaarden blev delvis adsplittet, idet han solgte den til en ,, Gaard slagter". l9l1 Anders Jensen, 1917 Andreas Jeosen, 1920 Kristen Pedersen, 1922 Kr. M. Larsen og 1929 Kr. Jepsen, senere Johaones Pederseo. Jens Eggert Pedersens og Heorik Kristensens Ejendomme samt mange Parceiler er udstykkede fra Gaarden. Nlaft. Nr.
lt.
]1l.;dtgddrtl.
Her boede for ca. 100 Aar siden Lauge Midtgaard. Sønnen Niels Laugesen, der var gift med en Datter a[ Thomas Ubd, overtog Gaarden. En Broder, Kr. Laugesen, var 220
boede i Egkoud. En tredie Broder forblev vistook ugift. Niels Laugesen købte Gaarden fri fra Nørholm i 1879. I 1884 afstod han Gaarden til Sønnen Thomas, der var gift med Maren Iversen. En anden Broder, Lauge,6k Hedemarken i Kærbæk. Hans
gift med en Datter af Jorgen Uhd og
bosatte sig i Vallund, og Kristen dø.le som ung. Thomas Nielseo er dod. I 1920 overtog Sønneo Jeos Gaarden, men har senere solgt den. Kristian bor nu i Ansager, og Niels Laugesen i Kærbæk. En Datter bor i Ansager, en i Hodde og en i Stenderup. Gaardens nuværende Ejer er Hans Haahr Larseo-
NielsJohnsen Nielsens, Lauge Nieisens Enkes og Kr. L. Thomsen m. fl.s Ejeodomme er udstykkede fra Gaarden. Nfarr. Nr. 16.
Denne Gaard har oprindelig ligget paa Hjøtner Øsr for Kærbækvejen og Kvie-Ansagervejeo. Her boede Sognefoged Kristen Pederseo, eo Broder til Knud Pedersen og Kristian Østergaard. 1862 købte han Gaarden fri fra Nørholm og flyttede deo op paa Søndermarken. En lille Ejendom blev dog tilbage paa Toften. Her boede i mange Aat Murer Anders Kr. Kristiansen. Efter Husets Brand blev Toften
tilknyttet
Nr. 24. I 1813 solgte Kr.
Pedersen
til
tidligere
Vinterlærer i Kvie Kr. Krogsgaard og flyttede til Ringkøbingegnen. 1878 byttede Kr. Krogsgaard Ejendom med sin Svoger Rasmus Kammesgaard i Agersnap. Denne døde, og Enken blev gift med Aodreas Kammesgaard. Siden har Gaarden haft forskellige Ejee 1904 Lars P. Hansen, 1907 Mads Andersen, 1910 Niels P. Andersen, f916 S. H. Vesrkær og 1918 Kr. Andersen. Haraid Pedersens, Kristen P. Jensens
og Dele af Johan er udstyk-
Nielsens og Kr. Lauridsens Enkes Ejendomme kede fra Gaarden. Mair. Nr.
I
17.
forrige Aarhundredes Begyndelse boede her en Mand 221
ved Navn Søren. Hans Datter, Ane Kirstine Sørensdatter, blev gift med Thomas Jepsen fra Uddegaard, der fik tinglæst Fæstebrev paa Gaarden, darerer 16. Juli 1828. Thomas Uhd og Ane Kirstine havde fire Døtre, hvoraf den ene, Kathrine, biev gift med Naboen Niels Laugesen, og Bodil blev gift med Kristen Gødsvang, Skovlund Mark, medens den tredie, Kirsten, blev gift med Frands Kristensen, født
i
Kro som Søn af Kroejer Kristen Frandsen og Hustru Karen. De overtog Gaardeo samtidig med, at deo Ansager
blev frikøbt af Fæsteskaber og blev Selvejergaard i 186r. To Aar efter maatte Frands med i Krigeo. Han kom dog uskadt hjem. Hao var i mange Aar Sognefoged for Ansager Østersogn. Han og Kirsten bavde i de første Aar maattet slide for at holde det gaaende. De havde i llere Aar en Pottepige, den fjerde af Søstreoe, Maren, hjemme paa Gaarden til at lave Jydepotrer, og Frands kørte saa ud i Landet og solgte dem, medens Kitsten maatte have Tilsyn med Gaardens Drift. De havde fire Dgtre: Marie og Karen blev gift med to Gaardejere i Øse, Kristian Sognefoged i Oved og Kristen Nielsen i Hostrup. Stine blev gift med Jeos Kr. Andersen af Aalling. De overtog først i nogle Aar Gaarden, men overdrog den senere tjl den yngsre Søster, Sine, og hendes Mand, Mejeribestyrer Karl Nielsen i Ansager. J. Kr. Andersen og Stine fratog eo Del af Nordmarken og byggede der en ny Gaard. Den gamle Sognefoged og Kirsten blev boende paa Gaarden, og han vedblev at passe sit Sognefogedembede, i de sidste Åar dog bistaaet af Svigersøonen Karl Nielsen, der efter hans Død overtog Bestiliingen. Karl og Sine har tre Døtre, der blev Lærerinder, og to Sønner, der el Lælere. En fjerde Datter og hendes Mand, Kristeo Andersen, har ovenaget Gaarden, og endelig er den sidste Søn ogsaa ved Landbruget. Karl Nielsen og Hustru har købt Hus i Ansager; Hvervet som Sognefoged har han givet Afkald paa. 222
Jens Kr. Andersens, Kristen Elbæks og N. EIbæks Ejendomne er udstykkede fra Gaatdeo, ligeJedes Dele af And. P. Kristensens, Otto Iversens og Margrethe Lauridsens Ejendomme-
Ifatr. Nr.
18.
Denne Ejendorn ejes nu af Karl Eskildsen. Før l8t2 beboedes den af Hans Kr. Hanseo, der afstod den til HP. Hansen, sandsynligvis eo Søn. 1873 6k Jens Kr. Jenseo Skøde paa Ejeodommen, og i 1a75 Jens Holt Madsen, en Søn af Mads Smed i Stenderup. Han var gift med Kirsren Marie, en Datter af Thomas Rasksen. J. H. M. maa samtidig have købt en anden Ejendom, Matr. Nr.24, som han har faaet SLøde paa samme Aal. I hvert Fald har han hafr dem sammen indtil 1881, da hao solgte Matr. Nr. 18 tii Jens Afidersen Thomsen. Senere Ejere: Lambert Christensen, Chr, Lambertseo. P. Vestergaard
og nu Kari Eskildsen.
N.
P. Jørgensens, P. Daugaards og Ingv, ljendomme er udstykkede fra Gaarden. trfarr. Nr. 19. 19 a er den
H.
Pedersens
lille Ejeodom, der nu
bebos af Kornelius der nu bebos at Jørg, P. Jøt-
Pedersen. Eogang maa \96, gensen, have været sammen med den i 6n Ejendom. Paa 19 a boede fff 1845 Søren Jeosen, som dette Aar skødede
den til Jeos Kr. Thomsen. 1860 tilskødedes den Jens Kr. Nielsen, 1867 Tobias Jepsen, 1881 Johan Jølgensen, 1882 Mads Nielsen, 1886 Mads Andersen, 1889 And. Thomsen, 1896 Niels Jensen, 1901 Niels Johan Nielsen, 1906 Kr. Vejlgaard, 1917 P. Vejlgaard og 1932 Kornelius PeCerseo. t9b skødedes 1847 fra Søren Madsen til Jørgen Henriksen, 1878 til Henrik Jorgensen, 1898 til Mads Smidt Madsen og 1909 til Jørgen P. Jørgeosen. Jeos Kr. Vedstesen m. 6.s Ejendomme er udstykkede berfra.
22t
Matr. |Jr.20.
1812 skødedes GaarCen fra Enken Aoe Kirsrine Lau' ridsdatter til Peder KristenseIr, 1861 til Thonnes Jensen, 1ft80 ril Anders Jensen, der drev Slagterforretning fia Ejendommen, 1916 til Sønnen Jøtgen P. Jensen og 1929 til H. P. VinC. Kr. Hundebøls Ejendom er udstykket fra Gaarden. Marr.
Nr.
21.
til
Niels Peder Jensen (Nymand), maaske en Søn, 1888 til Svigersønnen Kr. Vejlgaard Vedstesen, 1917 til Sønnen P. Vejlgaard Vedstesen. P. Kristensens Ejendom (Bækkedal) er udstykket herfra. Skødedes 1848 fra Jeos Olesen
trfarr. Nr.22. 1817 skødede Knud Nielsen Ejendommen
til
Hans NieF
sen, 1861 tilskødedes den Gyde Pederseo, 1874 N. Madsen, 1910 Mads Andersen og 1920 Aksel Herman Hanseo. PederJ. Kristensens, Karen Marie Lauridsens, Arne Lar-rridsens, Sigurd Nielsens, Kr. L. Jensens og Laur. Lauridsens Ejen-
domme er udstykkede fra Gaarden. Matr. Nr.23. Ejendommen bortskødedes 1858 af Laurids Laugesen til Jens Kristensen, 1883 til Hans Jensen, 1886 til Lambert
Christensen, 1892 til Thomas Aodersen, 1909 til Kristen Kristensen og 1910 til Albert Kr. Nielsen. Arne Lauridsens Ejendom er udstykket herfra. Matr. Nr.
24.
skødede Jens Pedersen Ejendommen til Hans P. Knudseo, 1873 tilskødedes den Jens Kr. Jensen og 1875 Jeos Holt Madsen (se Matr. Nr. 18). 1881 solgte han Nr' 18, nu mærket 18 b, og hyggede Paa Nr' 24. Da han havde været Ejer af to selvstændige Matrikelnumre, der hvet havde Aodele i Byens Fællesjorder, derunder Kvie Sø, tog han Retten til Fællesjorderne med fra Nr' 18, og han sad saa-
18tt
224
leies inde medto Andele af disse ,,Herligheder". Jens Holt MaCsen havde i sioe yngre Aar været optaget i G!æosegenclarmeriet og havde dened erhvervet sig nogeo Øvelse i Skrivning m. m., hvilket hao senere drog god Nytte af. Han var ,,juridisk Konsulent" for sine Naboer, skrev Dokumenter af forskellig Art etc. Dette førte ogsaa til, ar hart blev valgt ind i mange offentlige og private Foretagender. Han var saaledes ofte Forhandlingsleder ved Generalforsamlinger, var Revisor for Sparekassen, i Bestyrelsen for Mejerier og var Medlem af Sogoeraadet. Hao var stærkt medvirkende til, at Kærbæk i 1901 fik bygget dobbelt Skole n'red fast ansat Lærer. Ved Siden af dette 6k han Heden opdltket, mere Hedejord tilkøbt og ligeledes opdyrket, saa hao i 1911 kunde afstaa Nr.24a til sio ældste Søn og bygge en Ejendom til en anden Søn paa de tilkøbte Arealer og endelig til en tredje Søn bebygge Nr. 18a, som hao ogsaa havde beholdt fra Ejendommen i Kvie. To af Sønnerne kunde han endda give hver en Andel i Byens Fællesjorder. Forudeo disse tre Sønner havde Ægteparret eo fjerde Søo, Richard, der nedsatte sig som Smedemester i Ansager. Hos ham kom de til at bo paa deres sidste Dage, plejet af en ugift Datter. Eo anden Datter bot i Esbjetg og eo tredje i Grindsted. Udstykkede Ejendomme: Matr. Nr. 24 b, tilh. J. Jeoseo, Nr. 24 c, tilh. Johs. Pedersen, Nr. 24 d. tilh. Hans Chr. Jensen samt Kærbæk Skolelod. Matr. Nr.25.
Denne Ejendom har Degneembedet
i
i over 100 Aar
været henlagt til
Ansager.
Ved den oye Skoles Opførelse blev Avlsjorden udskilt. Jeos Nielsen fra Øse købte denne Parcel og bebyggede den. Senere boede Søren Kr. Pedersen der i nogle Aar.
En Hedeparcel, som hørte
til,
solgte Sogoeraadet
til
Kri221
sten Lillehoh, der opdyrkede største Parteo deraf samt tillagde nogle af sioe egne Marker. Herpaa blev bygget en ny Gaard, som Sønnen Emil Kristensen nu bebot.
HEDENS PIONERER Et Kulturbillede fra Kvie Hede-
Af
Lærerhustru Mary Pedersen, tidligere Kvie Skole.
Fra Randbøl og ud til Vesterhavet strækker der sig en væI, dig Hedeslette, omtrent parallel rned Landevejen lra Vejle. Mel, lem Eg og Mølby skilles Landevejen og Heden, idet den {orste drejer mod Syd, og den sidste vedbliver lige ud mod Vest. Ikke alle Sted€r er Heden lige bred, rnen aldrig er den helt afbrudt. Denne Hedestrækning gaar tennem den nordligste Del af Ansager Sogn og kaldes der Kvie Hede. For ca.50 Aar siden laa hele dette Areal, der omlatter ca.
l
Kvadratmil,
i
sort Hede,
kun hist og her laa en enkelt Hytte i spredt Fægtning, men Lyn, gen, der var stor og stærk, Iik Lov til at staa i Fred og Ro. In, gen tænkte paa åt låge Kampen op mod disse store, sejgc Lyng, ris, og ingen magtede det; thi de enkelte Beboere, fem ialt, som var heroppe, var ikke Selvejere, deres Ejendomme havde de
hyret fra Gaardenc i Kvie By. Hyren var ikke stor, men det vår jo ogsaa kun Hede; en Ejendom paa 30 Tdr. Land kunde hyres for 2 Daler om Aaret, men paa en saadan Ejendom kunde der kun holdes een Ko, og den maåtte søge sin Føde blandt Lyngtotterne og i Mosen; kun i de strengeste Vinterma.neder
var den indstaldet, og da maatte Foderet dels tigges, dels kobcs
til
den.
Kvinderne maatte gørc Arbejdct hjemme, medens l\lændcne i Daglcje. En var Skrædder og gik rned Kludcposcn; en an, den var en Smule Snedker og fortjcntc lidt vcd det, begge havde de Navn eftcr dcrcs BcskæItigelse: Hans Skrædder og Mads Sncdkcr. En Bifortjencste havde de ogsaa vcd at lave Potter; noglc havde en Pottcpigc, som lcjcdc deres Stue, og som saa la, vedc Pottcrne, og Mandcn skulde sælgc dcm- En Dag halde Hans Skrædder faaet et hclt Bundt Poticr paa Ryggen bundcn i en Snor; paa denne l'laade bar de dcm. Han skuldc afsted til Grindsted med dem. Da han var kommcn ct Stykkc ud paå Heden, Ialdt han og slog helc Bundtet i Stykkcrt dct cncstc,
gik
226
han beholdt, var Ørerne. Da han kom hjern til Konen, sagde han metet træffende: '4 sejer recn ud: de' ka' et' betaal scj, Ellen Mari"'. Dc tre andre. der boede heroppc, var Kr. Hark, Kr. Nisscn og Laust Lauridsen - de to {ørste gik i Dagleje hos Gaardmæn,
i de første ni Aar hver Søgnedag var paa Vejarbcjde; da blev nemlig Landevejen mellem Vejle
dene, medens Laust Lauridsen
og Varde anlagt. Han var i de ni Aar kun hjemme om Søndagen, og da måatte alt Arbejde paa Ejendommen gøres. Lørdag Alten kom Laust hjem med Ugens Løn, ca.2 Mark pr. Dag; disse 12 Mark maatte Maren, hans Kone, holde Hus med Ugen igennem til sig og ni Børn. Mandag Morgen rejste såa Laust af med tomme Lommer for i sit Ansitts Sved igen at tjene lidt til de mange Munde; ime, dens maatte Maren ene,,husere" med Børnenc. Tit var det drøjt for en Mor ganske alene at holde Styr paa saa mange, men det var dog vel ikke det værste; tit kn€b det med Føden, og hun maatte jo selv vide Udveje for alt. Skulde hun have Korn malet, maatte hun paa sin Ryg bære det den halve Mil til Ansager, hvortil der kun var en ansporet Hedevej, hvor Lyngen groede stolt og stærk, saa man knap kunde vade igcnnem; men Maren kunde alligevel magt€ sine tre Skæpper. Det var ikke en enkelt Gang, hun gjorde denne Tur, men det var hver Gang, hun skul" de have Brod i Huset. For at Børnene ikke skulde komrne galt af Sted, medens hun var bortc, bandt hun 6n ved en Dragkiste, en anden ved et Bordben, og Døren blcv bundcn udvendig; og saa løb hun ad Ansager til med bare Ben i [,yngen. Paa ct Par Tirncr kunde hun gore Turen. Llvad de fik af Tilmad til Brødct, maatt€ llaren fortjenc. Hun gik til Molbygaard og samlede Kartofler op; hun gik, før Solen stod op, og kom ikkc hiem, før længe efter at den var gaaet ned. Mangc Gange har hun staact i Torvemosen og selv baadc gravct og baaret ud, nåar Laust om Søndagen ikke kunde naa at faa det hcle bcsorget. Trods alt Slid og Slæb var dct alligevel o{te, hun ikke havdc det nodvendigc til Livets Ophold i Husct. Et Aar lige ind til Rughostcn var Rugen saa dyr, ai den næsten ikkc var til at faa Ior Pcngc. En Dag, da Brodct var lige ved at slippc op, gik Ma, ren ud {or at kobc Rug; hun gik forst til Stendcrup og derefter
til
Ansagcr Molle, rncn kundc ingcnting faa, skont hun havdc 227
& ;
Ijør: Hans
Chr. Jensens gamle Ejendom, Kærbæk
i Lommen. Efter at hun havde været hjemme, gik hun Eg Mølle, hvortil dcr otsaa cr en halv Mil, men ogsaa dcrfra maatte hun gaa tilbage med uforrettet Sag. Da hun saa kom hjem, delte hun det sidstc Stykke Brod mellem Børnene og gik saa igen og lukkedc Døren; men udenfor sin Dør laldt hun paa Knæ og bad ham, som mætter Himlens Fugle, om at hjælpe sig i Nøden og vise hende, hvor hun skulde gaa hen for at faa Brød til sine småa. Saa styrede hun sine Skridt mod Skovlund; hos en velhavendc Gaardmand købtc hun cn Skæppe Rug, og glad vandrede hun hjemad med sin dyre Skat paa Ryggen. Pengene
til
Dct var ikke dem allc heroppe, det sled saa haardt som Ma, ot Laust; noglc af dem tog Livet lcttere og faldt hellere an,
ren
til Byrde, de gik ,,o æ Sown", som det kaldtes. Efter at de havde siddet for Hyre i en 15-16 Aar, kobte de Ejendomrnenc; Laustes Ejendom, som var paa l0 Tdr. Land, købtes dengang for 800 Kr., og i samme Forhold har de andre vel kostet. Nu fik dc saa Laan i Kredit{orcningen og begyndtc at arbcjde mere i Heden, men megen Kraft kunde de ikkc sætte ind derpaa, da de jo ikke sclv var ,,drivcnde". Naar de skulde have ,,en Bed" gjort, maåtte de op til Gaardmændene i ,,æ nar Sogn"; d€r havde Vclstanden ot Aristokratict dengang saavel som nu sit Sæde. Inden de kom fra Skovlund og til Kvie Hcdc med et Spand Fleste, var det langt op paa Dagcn, og for,,en dre
224
Nr:
Hans Chr. Jensens ny Ejendom, Kærbæk.
lille Bed" maatte der gøres halvanden Dags Arbejde. Først da dc fik cn Ko mere og kom til at køre rned dem, begyndte det at gaa lidt fremad. Som dc havde det besværligt med alt andet. havde de det ogsaa med Skolen. Børnene maatte gaa den lange Vej
til
Ansa,
ger Skole; de maatte gaa hjemmefra, før det blev lyst, og korn ikke tilbagc før efter Mørkets Frembrud; sjælden kom de tør, skoede hjem. Efterhaanden som der kom llere Beboere, blev Borncantallct jo ogsåå det større, og det varede ikke saa længe, for de fik lejet en Stue hos en Mand, der hed Peder Sørensen. (Han var paa det Tidspunkt den eneste, der arbejdede med He, ste, ot var vel den, der havde den største BesætDing). Stuen var smal og lavloftet, m€n tr€ Fag lang, og dcn tjcner dcn Dag i Dag til ,,pæn Stue" fot den nuværende Ejer. Der havde dc cn Vinterlærer; om Sommeren gik Børnene til Ansager.
Det varede ikke saa mange Aar, inden Børneantallet
steg,
saa de ikke kunde rummes i den ,,store Skole", der blev da byg" get cn lille selvstændig Skole; det ligget ca.30 Aar tilbage i Ti, den. Skolen var ikke stor, der var kun 3 Fag til Klasseværelse,
desforudcn et Køkken og en Stlre, d€r tjente til Beboelse for ,,æ Skuelkuen"; hun hed Maren Kroge, og hendes Bestilling var 22q
at holde Skolen icn cltcr Datidens Skik og Brug' d v s
feje
cen Gang om Ugen og strø Sand Maren Kroge var Børnenes gode Ven; hun torrede deres Stromper, lagde Gløder i deres Træsko og hjalp dem lil Rette paa alle Maader, og Børnenc viste deres Taknemlighed ved at Iorsyne hende rned Mælk, og naar der slagtedcs, med Sul (Dcn godc gamle Skik: at Iorsyne Lætercn med en Polse i Slagteti' dcn cr ikkc taaet i Graven med Maren Krogc).
Forst paa det Tidspunkt for en 25-10 Aar tilbage, da Op' lysning, og hvad dermed følger, mcre blev hver Mands Eje, be' gyndte der ret at komme Gang i Opdyrknnrgsarbejdet' Det ere Hus rejstes eftcr det andet, og for 12 Aar sidcn ;naatte Skole' forholdcne igen forandrcs og forbcdres, mcn dct kostedc Kamp' Kvie Hede vat dcngang saa vcl som nu 'Stedbarn", den mest foragtede Del af Ansager Sogn. Hvad dc skuldc havc, maaite de kæmpe sig frcm til; dc kundc ikke gøre Rcgning paa Velviljc fra nogen Side. I'Lcn dette har skabt en Enighcd, der gør sig
i næsten allc Forhold. l)c to fotstc Sogneraadsmedlemmer: Kr' Nielscn og iens Ilolt Madscn har slaaci cf Sodt Slå8 for Skoicforholdcnc hcr' oppe; disse to Mænds Arbcjdc resulteredc i cn ny toklassct Skole med Beboclscslcjlighcd for cn gift l-ærcr' - Hvad dct kostede a[ Kamp og Splid, indcn de naaede det, skal ikkc for' tælles hcr. mcn Rcsultatet blcv, at dc fik.n eksamineret Læicr,
gældende
som underr,iser ældste Klasse hclc Aarct o[i yngste Klasse om Sommercn. samt cn Vinlerlærcr, dcr undcrviscr yngste Klasse
i
Vintcrhålvaåret. Paa den Hedeflade, som
for J0 Aar siden laa næsten udyr' kct hen. cr der nu reist 50 Ejcndommc. Bcboerne heroppc er
ja mangc nær alle - driltige Landmænd, - paa ct Par Sinkere cndog udpræget dy#ige, Iorste Klasscs Landmænd. De sidder som sma.r Konger paa deres Ejendomme, og dercs unge Sonner køber Ilede og dyrkcr op, vissc paa, åt dc sonl dercs Fædre rlerved indvinder nyt Land. - Nu er dc €nsporede Hedcvejc af' lost af brede, giurrdforbedrcde ot grusede Veje. Der cr blevet sagt om Bcboeme paa Kvic Hede, at hvad de kommer i Tanker om, sættcr de igennem, fordi de cr enige og holder sammenl og der er vist nogen Sandhed deri For fem Aar siden byggede de et Kobmandshus, det var ct Aktieforetagende. I Sommeren 1914 byggedes der et lvlcjeri vcd Sidcn a{ Købmandshuset. Selve ,,Kvie Hede"s Bcboere har væ' rct som at om disse Foretagender'
Z3tJ
l-Fra Ribe Amt"
1916)'
EnÅelte Pianerer Pøø Ktie Hede. Det var i det hele en fanig Befolkning, der i den første Periode slog sig ned paa Kvie Hede omkring Midten af forrige Aarhundrede. Kun enkelte naaede videie end til at holde en Ko og et Par Faar. Mændene maatte søge Arbejde ude, og Konerne gøre Arbejdet derhjemme, og om Vioteren maatte flere af Kooerne gaa ud og samle Almisser. Den første Geoeration blev derfor af Sognets øvrige Beboere betragtet som iidt af eo Pariaklasse; der var dog ikke saa faa dygtige og sttæbsomme Mennesker iblandt, selv onr det Ordsptog ogsaa gjaidt her: ,,Braadne Kar i alle Lande" En Ting var disse Mennesker fulde af Sktæk for, og det var Fartigvæsenet. Derfor hed det: ,,irellere sulte eod paa
togner.
Mads Snedker var en af de første Beboere. Han havde
i sin Ungdom rejst viden om Lande og var eo dygtig Haandværker. Hvordan han er havnet her, vides ikke. Hao har faaet sig et Stykke Hede fra Nr. 8 i Kvie By. En Søn af ham, Niels Madsen, var ogsaa Snedket og ovettog Ejendommen. Han var gift med Kristine Kristiansen, vistnok fra Lauborg. Han døde brat en Sommerdag efterladende sig Enke og seks Børo i smaa Kaar. Desuden var hans Fader,
gamle Mads Snedker, paa Aftægt, saa det saa nætmest fortvivlet ud for Eoken. Dog, hun gik paa med godt Mod og et nøjsomt Sind. Hun blev gift paa ny med Hans Pe' dersen, der var Veterao fto, 1a64. I dette Ægteskab fødtes tre Sonner. Skønt deres Kaar fremdeles var trykkende, var de dog frimodige og veltilfredse. Kristine udtalte engang: ,,Vi har altid haft det smaat, og ofte har jeg ikke vidst, hvor jeg skulde faa Brød fta næste Dag, og dog er mine Børo aldrig gaaet sultne i Seng; det er meget, ja, mer end meget." Alle Børnene blev dygtige og stræbsomme Mennesker,
der alle har gjort en god Indsats
Kr. Hatk, deo
i
Livet.
var første Beboer paa Kristian Hundebøls Ejendom. Han var en solid og trofast Slider, ældre,
)21
lidt
langtrukkeo
hao
i
i Bevægelsen, men r:dholdeode arbejdede samme Tempo fra Morgen tidlig til Afteo silde. Eo-
i Høbjergningeo skulde han slaa for en Gaardmand i Åalling. Denne havde Aftenen før sagt til Karlen: ,,I Morgen kommer Kr. Hark, kan du saa passe paa, at I faar noger besrift, thi han er vist en sejg Fyr." Kr. Hark kom ved Solopgang, og Karlen huggede vældigt i. Kr. Hark med sine langsomme Drag kom traskende et Stykke bagude, men har rog et bredr, glat Skaar. Saadan blev de ved til hen paa Eftermiddagen, dog blev Kr. Hark stadig mere nærgaaende, medens Karlen var aldeles udaser. Han smed da Leen og sagde:,,Nu kan jeg ikke mere." Kr. Hark svarede: ,,Da har jeg saamænd ingeo Forlegenlred været i.., Ar der ailigevel var haardt saadan Dag ud og Dag ind hele Aaret ruodt at gaa ved srreogt Arbeide og desudeo at gaa en lang Vej baade Morgen og Afreo, kao man forstaa, rnen saadan var nu engang Daglejetnes Kaar. Ogsaa Kr. Hark levede som gammel Mand paa Aftægt paa Ejendommen, skont der kun kunde holdes en Ko. Senere Ejere var Sonnen Kr. Hark den yngre, Lauge Johnsen og Hans Jorgen Nissen. Deone sidste gjorde et stort Arbejde og fik Ejen, gang
dommen opdyrket.
Hans Skrædder eller, som han hed, Hans Jenseo, var en af Banebryderoe. Han var Skrædder, og som Skik var gik han i sio unge Tid omkriog og syede. Eogang var han og Svenden, P. Kræmmer fra Lauborg, kommen helt over til Sdr. Omme. Saa siger Hans til Peder: ,,Her maa vi sandelig srramme os lidt op, Pederl" ,,Aa, hvad kan et hjæIp,.. sva_ rede Peder, ,,den jen haar en stur Ende og den anden en skjøv Mund." Da han var Skrædder, kunde hao maaske blive noget mere hjemme og hiælpe med ved Arbejdet. Han var i hvert Fald den første paa Kvie Hede, der naaede saa vidt, at han selv var kørende, ganske vist med en stor Stud som Eospænder. Med den kørte hao ikke alene hjemme, men da hans Kone lavede Porter, kørte han ud med dem,
ja, hao kørte endog helt om til Vesterhavet efter Fisk. Der fotælles, at Fiskerne vilde drive Løjer med bam og Studen. De blev ved at kaste Torskehoveder op i Vogneo. De vilde have ham til at køre fast. Hans vilde jo gerne have saa mange som muligt med af Torskehovederne, thi dem 6k han gratis. Dog Fiskerne fik ingen Fornøielse ud deraf. Studen trak ook saa pænt Vognen op gennem Klitterne. Nu om Dage havde sikkert ikke mange haft Taalmodighed til at sidde paa en Vogn i saa mange Timer, som det maa have taget med den Befordring at køre de miodst 6 Mil frem og lige saa langt tilbage. Om Vinteren, naar det blev knapt med Foderet, tog han ogsaa ud for at samle Halm hos gode Folk. Han var tiilige Kludekræmmer, saa han kunde ordne to Ting samtidig. Halmknipperne samlede han hist og her paa Gaardene og hentede dem saa med Vognen. Det er ham, Fru Sine Ktistensen omtaler i sine Minder fra Aosager Mølle.
Ved Flid og Nøjsomhed
naaede han saa
vidt, at
han
omkriog 1870 kunde afstaa Ejendommen til sio ældste Søn Jens Hansen og faa sikret sin HustrLr og sig selv en lille Aftægt for Livstid. Man maa med Beundring tænke paa denoe Generation af Mennesker, selv om visse Folk er tiibøjelig til at se ned paa dem som en laverestaaende Race- Det var sikkert godt, om vor Geoeration havde noget mete af deres Nøjsomhed
og Selvagtelse, der gav dem den Indstilling, at de ikke, før det var i højeste Gtad nødvendigt, tog mod Hjælp af det offentlige, men vilde hjælpe sig selv til det yderste. Haos Jensens Børn og Børnebørn har da o€lsaa slaaet sig igennem som dygtige og agtværdige Mennesker, der ikke har gjort hans Minde til Skamme. Laust Lauridsen var ogsaa en af Veteranerne iblandt Hedeopdyrketne. Hans Forældre havdc dog boet her før ham, nemlig Lauge Lauridsen .og Kareo Heager. De hat først boet omtrent hvo! nu Kærbæk Skole ligger, seoere 233
flyttedes Huset hen, hvor nu Brun Mikkelsen bor. Laust Lauridseo var gift me.i Mareri, er Pige fra Skovlund. Laust var en solid Arbejdet, saavel for sig selv, som naar han arbejdede for andre. Maren fortalte, at hun ofte ikke frk Søvn i de korte Sommernætter, thi naar Laust kom sent hjem om Afteoen og skulde ridligt af Sted om Morgenen, skulde hun kalde paa ham, og af Frygt for ikke at kunne kalde i rette Tid turde hun ikke lægge sig til at sove. De naaede at faa deres Ejendom saa vidt opdyrket, at de kurde holde et Par Stude og tte Køer. Den ældste Søn Lauge overtog Ejendommen, soln han do61 senere afstod for at overtage sin Svigefaders Ejendom. De gamle havde sikret sig Aftægt af Ejendommen, men da Maren var Enke og var bleven gammel, flyttede hun hen i Skolen hos Lærer Pedersens, hvor hun døde, og det er vel særligt hendes Beretninger, der ligger til Grund for Fru Mary Pedersens
Afhandling her
i
Bogen.
Jens Hansen Holt var ogsaa med i dette Hold, om end han maaske frk lidt seoere begyndt. Han var gift med en Datter af Lauge Skolemester i Aalling. De havde først haft hendes Fødehjem, meo flyttede senere sydpaa. Her blev de slaaec ud og vendte forarmede tilbage. Han 6k ,,hyret" et Srykke Hede ind til r\{orsbøl Markskel af Peder Kræmmer i Lauborg. Da Skolen i Ansager netop skulde ombygges, købre han denne til Nedbrydnint, fik Materialerne llyttet ud paa Heden og opstillet til en Beboelse med ,,Egeundertømmer, Bjælker og Spænder", vistnok som det i 1760 var opført i Ansager af de to Herremænd A. C Tejlmann og P. Saxesen. Huset har da været op inod t00 Aar gammel, i hvert Fald ca.90. Jens Holt Nielsen 6k en Del af Hedeq under Plov. Mergel 6k hao ikke, men den øvetste Plovfure lod han brænde til Aske, der virkede som Gødning, og Paa den
Maade kuode -Jorden
af sig selv give sin
første Afgrød:.
Han lejede Græsniogen af de store Mosearealet fra Morsbøl214
gaardene, der grænsede ud mod haos Ejendom, og saa tog han mod ,,Tægtfaar", d. v. s., han tog mod Faar til Sommergræsning. Det gav jo lidt Fortjeneste, men det gav ogsaa
ril Hjælp til Landbruget. Ved Flid og SparsommeIighed kom de saaledes paa ret Køl igen. Da Jens og Stine blev ældre, vilde de lade den yngste Søo faa Ejendommen, og Jens gav sig da til at bygge et Aftægtshus med saakaldt ,,Stampemur". Den Slags Huse havde vel nok været ret alnindelige tidligere, meo var vist alierede dengaog ved at gaa af Brug, og nu 6ndes der vansLeligt oogle Rester af dem. Derfor skal det nævnes her. Man kørte nogle Læs Ler eller Klæg sammen, blandede det med Sand og ovetdængede det rned Vand. Man lod saa et Kobbel Køer eller Ungkreaturer :ade rundt i Dyogen, indril Massen var gennemæket. De: l:lev derefter overstroet ned et tykt Lag afhugqet Lyng, som oesaa af Dyrene bler' æltet sammen med Lermassen. Af denne Masse dannede man nu Ydermurene. Stolper eller Undertømmer brugtes ikke. Murene biev opført i ca. 1 Aleos Tykkelse. Hver Dag Iagdes et lille Lag paa, efter som det foregaaende var blevet tort og fast nok til at bære et nyt Lag. Naar saa endelig Murene bavde faaet den onskede I{ojde, tog man en skarp Spade og huggede Murene jævne og glatte baade udvendig og indvendig. Her ovenpaa bvggedes Bjælkelaget og Spæoderne som paa andre Huse. - Den iblandede Lyng skulde modvirke, at Frost og Regn skulde findele og bortskylle Leret om Vinteren. Et saadant Hus kunde se ejendommeligt ud i Foraarstiden. Et Lag af Letet blev gerne skyllet væk i Vinterens Løb, og Lyngpindene stak da frem Iigesom Piggene paa et Pindsvin Men oaar Huset igen var blevet overklinet med Ler og kalket, kunde det se rigtig net og hyggeligt ud. I Grunden var disse Huse vel ogsaa lune med deres alentykke Mure, men formodentlig temmelig fugtige, idet Re;lovandet udefra og Gtundvandet nedenfra sugede sig iod i det raa Ler Gødning
21'
og Plantemateriale. Nu om Dage vilde man ikke være glad ved at bo i et saadant Hus; men mao maa erindre, at i hine Tider var der endog dem, der tog tjl Takke med et Hus af almindelige Græstørv - altsaa Jordhuse - og man maa buske, at Hjælp udefra, f. Eks. fra Kommunen, næsten ikke \at at faa. Saa meget mere maa vi beundre deres Nøjsomhed; de satte eo Ære i at være selvhjulpe Folk. Jens og Stine levede som gamle Folk i dette Hus, vel lidt af deres Omgivelser, selv om det blev Svigersønneo og Datteren, der kom til at yde dem Aftægt og pleje dem paa deres gamle Dage. De oplevede at holde Diamantbtyllup i det lille Aftægtshus og modtog i den Anledning en Pengegave fra Koogen. Jens var nemlig Veteran fra 1848. Saavel de som deres Børn er ou døde, men Børoebørnene lever iblaodt os som dygtige, brave Meonesker. Detes Børn var: Laurids Jensen (Holt), Kærbæk, senere
Skovluod, Hans P. Holt, hvis Enke senere var gift med Jens Hansen og nylig er død i Ansager, samt Datteten Ane, gift med LaLrge Lautidsen. De llyttede ligeledes til Ansager.
,,Snorom", fotograferer efter er gl. Maleri.
236
OPT EGNEDE M INDER
I. Al
Enkefru Sine Krisfensen, Skovlund.
vil gerne være med til, om jeg kunde, at flctte et lille Blad Mindekransen orn dc gamle Tider. Det vil saa, som dei Sted, jcg kender bedst, blive om Livct i Ansager MølIe. Og da Møllen i den Tid var nogct af ct Cenirum for Handel og Vau, del. Lunde dct vel blive lidt af et Tidsbillede med det sammc. Livet, som det levedes til daglig. kunde vist sandt betetnes mcd dc Ord af cn Sang: ,,Ei jævnt og muntcrt, virksomt Liv paa Jord", og i nogen Maade med Fortsættelsen af Sangen: ,,vaagcn for alt stort og skønt herncdcn"- Fader og Moder var selv dygtige Folk, og de var gode til at lede Arbejdet baadc in, den, og udcndors, og dygtige og flinke Hjælperc sørgede de al, tid for at have. Naar jeg nu tænker tilbage, synes jeg altid, åt vore Folk vist var dygtigcrc cnd andres, og naar jcg som voksen var mcd at sammenligne og taksere de Arealer, som vote Høst, folk overkom. med Naboernes. løb det altid ud med Overskud Jeg
ind
i
til vor
Side.
Og jeg vil næsten tro, at dc mange Karle og Piger, som har lagi et Stykke af deres gode Ungdomsarbejdc der, mindes det som en fornøjelig Tid. Dct kan være helt oplivende en Gang imellem at prøve, hvad man dlrer til, og ovcranstrentte blev vi vist ikke; skete det, var det i:ge saa mctet de rappe Medarbej, deres Skyld.
Jcg kan f. Eks. huske. at jeg var meget ked af at ,,hverre" (vende) Hø i Rad med Karle og Piger, det eneste Arbcjde, som jeg mindes, jeg har været ked af; ellers tror jeg nok, at der føI, tes noget af det, som kaldes Arbejdets Glæde. Fader havde en god Evne til at jævnc dc smaa daglige Mis' stemninger, som jo kan komrne, hvor saa mange skal trække i Reb sammen, hvilket efterfølgende lille Berctning kan være Ek, sempel paa : Vi havde en ung Knøs fra Brunkbjerg i Stenderup; der havde vi I Brødre fra, Andcrs, Soren og Peder. Denne var nu Sorcn. Han var cn 16 Aar og skulde binde Korn op efter
Mejele. Han vilde maaske nok saa gcrne selv have svunget Leen, mcn han skuldc jo nu binde Neg, og hans Humør var ikke godt. Han havde ikke let ved at følge mcd, hvorfor han bandt nogle vældigc store Ncg for letter€ at følge med. Fader kom saa ud lor at se til Folkene og gjorde Bemærkninger om Sørens Neg; de var for store og vilde ikke kunde blive torre .sammcn med de andrc.
Soren svarede, at det kunde han ikke saa ligc træffe at faa dem passende. Fader sagde saa: ,,Du kan jo se efter de andres"F'ader gik derefter videre ud i Marken. Da han kom tilbage, havde Søren netop et Skaar langs ad en Agerfure, hvor Straaene baa, de var færre og tyndere; men Søren havde pligttro lag et Neg eller nærmere en Visk ud for hver aI de andres Neg. Fader kunde jo nok skonne, at dette var lidt paa Dril; men hån syntes desuden, at det var morsomt og sagde saa til Sørenr ,,Nej, jeg kan nok se, at du ikke kan træffe det, men det gør heller ikke notet, for Svinene trænger vældig til at blive mugede, saa du kan gaa hjem ot gøre det i Stand, saa kan Karlen gøre notet i Orden ved Brakmarken". Og saadan skete det; men det var ikke rart for Søren den kønne Høstdag at gåa ene hjem til det ubehagelige Arbejde. Fader tilfø.iede gerne, naar han {ortalte Begivenheden, at Søren ellers var flink og siden altid let kunde træIfe det med Netene. Den aI vore Folk, som var længst Tid i Møllen, var ,,Laust", som var Møllesvend henimod J0 Aar og var en åf dem, der var med iil at præge Livet i Ansager og en kendt Mand i det den,
gang ret storc Mølledistrikt. Det var af stor Vigtighed at have en paalidelig og indsigtsluld Mand til den Bestilling, da Uagt, somhed ved Værket og Vanddæmningcn let kunde medløre sto, re Tab, og en sradan var Laust. IIan var tillige cn interesscret og oplyst Mand, der læste meget, hvad hans Bestilling navnlig om Sommercn godt kunde giv€ Tid til. Om Vinieren derimod, især ved Juletid med den store Julebagning, som Folk dengang skulde have, kunde der vær€ meget travlt baade Nætter og Da, ge, og slog det saa tilmed ind med Frost og Sne, saa ?e skulde .,ise", da var der mange drojc Tørn ai tage, m€n saa hjalp Gaar, dens Karle ogsaa til. Laust var en uvurderlig Kammerat for os Bøin til Hjælp ved Baadcn og Fiskcriet, og Fader og Modcr satte stor Pris paå ham. Fader havde da altid i det mindste eet forstaacnde MenneT ske til at hore paa sig, naår han fortalte sine smaå Historicr og morsommc Oplevelscr, og ingen skulde kunne se paa Laust, at han muligvis havde hort Historien lor. Han bocdc dcr, hvor Jordernoderen senerc kom til at bo, og han var,\lorbrodcr iil Laurinc. Han havde mante Born, og hans Konc dode tidlig. Bornene var dygtige og afholdte, hvor de færdedes, og Venskabct mcllem dem og os fra Mollcn cr blevet holdt vcdligc gennem Aårcne. Saa var der jo endvidere Brænde, vinsbrænderi vcd Mollcn, og det var ogsaa olte cn gilt l(arl. de: 2aa
passede det. Brænderiet skulde passes promptc, og der var sta' dig Tilsyn af Kontrollører. Der var altid en vis Benovelsc og
Ftojtidelighed, naar de tronede lrem, og vi Børn var bange for dem. At de ikke altid var til at spøge med, fik vi at se cngang. Dc havde ogsaa til Opgave at lange Kræmmere, som dengang gik omkring og solgte Varer, vel sattens paa ulovlig Vis. Der var en Mand fra Kvic Hede, som hed Hans Skrædder. I{an havde en lille Kramkiste med Bændler, Haarnaale, Sy, og Stop, penaale o. lign. Han købte Klude og gav saa de andre Ting i
Bytte. En Dat havde Kontrolløren neglet ham, og jeg husker, hvor opgivet og forstyrret han sad inde i Møllestuen ved Siden af sit Kram. Kontrolløren var gaact ind i Stuen ved Siden af, og Fader var gaaet med ham. Fader satde saa: ,,Det er dog vist no, get fork€rt, De der har lavct; Mandens Sager er ikke mangc Penge værd; men han kan daarligt undvære dem, kunde det gø' re saa mcget at lade ham løbe?" ,,Nej, bare han var væk," sågde Kontrolloren, 'men vi skal jo følge Lovens Anordninger." Fa, der gik da ind til Hans Skrædder og lukkede Døren fast i efter sig, gik saa hen og tog Kassen og sagde til Hans: ,,Nu gcmmer jeg den til en anden Dag, kom saa selv af Vejen saa huitigt som muligi, saa tænker jeg det gaar', Hans {attede }lod og for ud af Døren ot nordpaa. Mølleaaen kom han godt nok over; men der v:.r en Aa til ovrc under Præstcgaard:haven, dcn lløj h:n lige lukt igennem, saa Vandct stod i Sprøji op orn ham; han blev ivrigt iagttåget af Lausi, der paa Molletrappcn stod og glædede sig, baadc ovcr, at Skræddeten slap saa vel fra del, og over dcn morsomme raske Færd.
Det var kun om Vintcren. at Brænderiet var i Virksomhcd. Om Foraaret kom Kontrollørcn, en Major Castonier, og satte Scgl paa Biugsgenstandene, ot dem kom han saa og tog aI om Efteraaret, naar Brænderict skulde i Gang igen. Brænderiet var om Sommeren cn dejlig Legcplads for Bor, nene til åt,,puttc sig" ellel lege ,,Salt og Brød" i; kun var dcr disse kedelige Scgl, som vi skulde være saa forsigtige med, og havdc vi det Uheld at beskadige dem lidt, var det slet ikke saa rart at faå fortalt Fadcr dct, da han jo saa igcn havde Mas og Ubchagelighed med Toldvæsenet. Brænderict blcv vist drevet
fra l8i0 tii midt i 60crnc. Om dct aandeligc Liv nraa jcg sigc, at dct maaskc eftcr Nutidens Forhold var fattigi; dog tror jeg nok, at der flere Ste, dcr var, hvad vi kan kaldc gammcldags Gr.rdsfrygi. Overtnr var der ogsaa en Del af, men ikkc saa mcgct
i Mollcn. Fadcr
og
249
naai lloder var Cplysningsfolk Jeg kan dog hushe' at Moder' der' Korsregn.over ft"r i"-a" O"ic'til dJn stort Båtning' gjorde gjorctc dct sågoc D, iee er,eate spurgte hendc hvorlor hun få., It de' skulde lvkkes Jeg husker dog ikke' ;;.';:;J",; Gud' å.^'fttt 1)*a" a"t ellcr om jcg selv tænktc rt sra vilde on Born gct til os rn' talt ikkc blev V"lJ".f ."i.ft" med Der
paa vore Lckticr' da Kristendomi men naar vr som srørre læstc hialp de os og forklarede os, naar vr spurgtc' ^"-;""t i"" i'Ll" mangc gode Ord fra Fader og Moder' Fader Bønner' som kuridJ ."" mange kønne Vers og smaa enfoldite huskcr Moder icg mere t"rr.rga" baad! for os og for sig selv yndede megct,at hun og godt' sang .., a""tt Uf"" storre Hun vi f Eks Naar paa Rrm ofte Citatcr' 5m'1r med ,;"" Sn lf"nlng sige: hun kundc "l m'ra ;:;;;; ;, døi'me noget v'l haardt jeg stod Gud' min faldt' andre hvor i"a, .ioa
i*t. 0"", "t :"g Naar Jet skete, at dc havde Uheld cller timeligt a.. "f,"rtt" ogsaa være helt kæk og sig€: "Det er dog kun i""å" iri "l't vil' saa lct os give l.taof. Ting, ol dct kan Gud, om han det "" igen 'u''lul. holdt o* Nut"r. var ellcrs de cneste Gangc vi i Hjemmct al' Stcmmc lvse blode' sin mcd for ."*r"i Åarti Moderrng <kc dig Cuds cnbaar' Ære' cvig og Tak og il ;;' t;i.;, "Lov som Kom
vor lorsoner' ne Søn." Og altid Julemorgen:. "O.Jesus baade saa Jul oB Nytaår MorBcn' og til lorderig;. Fader læste
Srlmebogcn og bagefter en Bøn som ogsaa kån^cnonu staar der, og dcrefter Fadervor og Velsignelsen lcg u uuo sagde: hån nåar Tonefaldct clter dc *ange Aar hørc bt'lt..-1" Hjertc mit rcger mig fra Helliga'rnd tae ald.ie din .finna o" f.i mine Hænder fra det onde" Salmerne vår altrd oe p'ise ' oB Nyt' lir.å".- ir t"r*, e,"n : .Cuds Codhcd ville vi Morgcn" paa Aarets Sjæl min frem. ;";';;.-;' .Siden' -Træd låndt clcn god loro' da den ,tyc Salmebog kom ud ovcr Landct' Lærer Hu' ;;Jt M;il;' "c då kom til os tennem Skolcni ved Hodde' .å, o.t" i Anåger, og saa Pastor Schjørring i Ansagcr' Før -' lrt.d i"n første kom dcr ogsaa Liv i Skolen i Højsædet' .r".- i"i tltri"rt ., nu kom den mundtlige Fortælling som"vt Bog' tor lille en Bibclhistorie' Birks kun vi f.. i""a. var lor den at til den' Forord udenad; der stod i et ,t"fi" f** -.t"t" Hu'tcd [ortalk Nu Skolegang liden og Evne u.l,i-."a beosr Dlocrnv lyttccte Hlcm og Børn baade se.r det og for os. det bie\ en storie, m-cn ogsaa Sagn og Danmarkshistoric lå at vi igennem' sat ogsaa Iik Husted * i Siolenl
Af,"nbnnri.rn"
ita f"'
""fi"" 240
i
fik ct Tillæg til
Salmebogen, noget, der var
Salmebogen var ældre end den,
todt og tiltrængt. vi nu kalder den gamle.
Hustcd var en god Mand; kommer det ikke til at ståå andet Sted i Bogen, saa lad det staa her! Vi kan vist sandt sige om ham, som der er sågt om en anden et andet Sted: ,,Han lærte Bornene godt, og de holdt af ham." Der blev sunget meget i Møllen og ikke mindst, naår vi sej, lede i Baadene (een rigtig Baad og saa først en Kasse og sidcn et Kar), hvilket de nok skal huske, der har været med til det. Der var saa kønt derhenne med Vandet, Træerne, Møllen og Engen. Sangen lød saa smukt derude paa Vandet, og det var gode, konne Sange. Pastor Schjørring, som før blev nævnt, var en Sangens Mand og gjorde meg€t for Sangen her paa Egnen, og vi lra Nabo, sognet kom ikke saa sjældent til Hodde Kirke (det var Iør Pa, sto: I-loffs Tid) og til Møder, og saa bragte vi jo noget med hjem. Ja, saa var Aarene gaact, og saå kom Højskolen iil. Vi tre Søstrc kom paa Vinding Højskole, og min kære Broder havde selv en Højskole i Ølgod. Og saa var det ved den Tid, da Pastor HofI blev Præst, og han og hans Hustru og deres Gerning iblandt os husker vel alle de ældre. Han var Missionsmand, ivrig, varm og levende, mcn ikke mørk. Han og hans Hustru var vore kær€, uforglem' mehge Venner. Livet, som det førtes viderc, vil der vist komme til at staa om andet Sieds i Bogen. Jeg gaar saa tilbåge til det, jeg begyndte med: De mange Medhjælpere, Karle og Piger, som har haft deres Hjcm kortere eller længere Tid i Mollen, og som nu er cller hår været sprcdt
ud i dc mange Hjem som Mænd eller Hustruer, ellcr hvad Stilling dc har ha{t. Jeg kan godt tænke mig, at de har været med til at tage deres Tat og Sivet dcres Indsats i den Tid, der roses
for Fremskridt
i
Aandens og Haandens Verden. at naar det gaar videre fremad, det da maa gaa hjcmad tillige. Naat jeg senere ikke saa helt sjældent har halt den Glædc at møde
llaatte det
baade
saa gaa baadc dem og deres Slægt saadan,
nogle aI vore gamlc Folk, hår jeg
i øjet
set et Glimt og i
Haandtrykket, de gav, {ornummet, at vi havde nogct tilfælles, som var værd at huske paa, og skulde, som jo godt kunde tæn, kcs, nogle faa læst disse Bladc, tag det saa som en Hilsen fra ganmcl Tid i Ansager Mølle. Og til allersidst faar jeg Lyst til åt meddele, at de Sten, sonr 241
sidder
i
Hjorncrne aI Skovlund Kilke, er Syldstcn fra den gam,
le Ansager Mølle.
*
ll.
Etindtinger meddelt af forhenværende Landpost Povl Thomsen, Ansager,
i Ølgod Sogn paa Gammelgaard Mark 7/7 tjente først sorn Dreng i llornc Sogn, og i 17 Aars Al,
Han var fodt 1S50,
deren kom han til at tjenc hos Kobmand I. \(/. Paludan i Varde indtil Soldatertiden. Værncpligtcn aftjente han som Trænkonsta,
i Københåvn i l87l
bel
i
72
i
17 Maancder.
Dcrefter overtog han
Varde som Avlskarl i det ret store Avls' brug, som Købmand I. \W. Paludan drcv. Der holdtes l0 Køer og 4 Heste, saa der var nok at tate lat paa, men Forplejningen sin tidligere Plads
var god. Gamlc Paludan plejede gemyilig åt sige: ,,Ja, naar So, len gaar ned, staar lvlaanen op." En skonne Dag, Povl Thomsen gik ude paa Marken og plojede, kom der Bud, at han sporen, strengs skulde komme hjem og faa spændt for ,,Kareten". Der var nemlig store fremmede i Byen den Dag - Kongebesøg. Kronprinsen og en frcmrncd Prins var i Byen og spiste paa Hotel Dania, og nu skulde de ,,trilles" til Banegaarden. Det var
i
Anledning af dcn jydskc Længdcbanes Aabning, og det gåv ny blanke Kroner i Drikkepenge, en efter Datidens Forhold uhyre Sum, da hele Aarslønnen var ca.200 Kr. En anden Dag (Fastelavns Mandag) kom Paludan farende hicm; dcn lille røde skulde spændes for Vognen i 0,5, der var n€mlig indgaaet et Væddemaal meilem llere Herrer om, hvem der kunde komme {orst til Ølufvad Kro. Det gik for sig med al
.10
tænkelig Fart, og
I Varde Kirke
l. V.
P. kom derud som en flot Nr.
l
d.6. November 1874 Povl Thomsen til Cæcilie Pederscn Møller lra Janderup. Han fortæller, at da han var hos Præsten, gamle Pastor Luplau, for at tale om Ord' ægteviedes
ningen og forklarede, at Brylluppet blev jo ikke saå stort, hvad der vcdrørtc Præsten okonomisk, Ior dcnnc op og spurgte be, stemt: 'Hvor mcgct har Dc saa tænkt påa åt give?" men det blev dog ordnet til tensidig Tilfredshcd. I 1875 flyttede de ungc til Ansager, hvor de i Vester Ans, ager kobte den Ejendom, som endnu er i Slægtens Eje, for
nogle {aa Hundredc Kroncr
+
Aftægt
i
Naturalier
til
den for,
hcnværcnde Ejer. Der var 6 Fag Hus; Besætningen bestod af 2 Koer og 2 Stude. Der var ikkc megcn Plads til to Familier for, 242
uden Flornkvæget, saa Povl Thomsen maette straks til at bygge et Par Fag Hus til. I Aaret 1877 kom daværcnde Møller Morten Hansen om og oplordrede P. Th. til at soge Plads€n som Landpost. Det var en ny Stilling, som han saa sogte og fik med en aarlig Løn paa -500 Kr. Postbesorgelsen før den Tid var foregaaet privat. En Mand, sorn kaldtes 'Mikkcl Post", gik til Varde 2 Gange ugentlig og tog Bud med samt besorgede Brevskaber. Det vår ikke altid saa helt betryggcnde og tilfredsstillende. Engang havdc han Bc, taling rned for ei Par Sko til Præstens Pige. Nogen Tid efter modtog hun en Rcgning lra Skomageren. Pigen for paa Mik, kcl, næste Gang han kom, om han ikke havde betalt Skoene? Præsten, som stod og lyttcde efter, hvordan dct vildc spænde af, horte, at Mikkel forsvarede si8 med, at han først vilde vide, om Skoene passede. Det hændte 1o ogsaa Ior Mikkcl, åt det var s\'ært at faa Posten krydsct hjcm fra Varde. Der var olte ingen Nlangcl paa Snapse, men vel paa Veiens Bredde. I Forstningen havde Povl Thomsen hele det udstraktc Sogn som sit Postdistrikt, saa det var ikke vanskeligt at finde hans egen Rute. Der var selvsagt heller ilke saa mange Dagblade i hine Tidcr; der var ca. 15 16 Ekspl. af Dagblade og lige saa mange Ugeblade. Det vår særlig ,,Ribe Amts Tidende", ,,Ugens Nyhedcr" og ,,lndre Missions Tidende". Det var heller ikke hvert Sted, Posten skulde bringes; den blev indlagt 2-1 Steder i hver By, hvor Bcfolkningen saa kunde afhentc deres Blade og sporge om Breve. Hvordan Ungdomnen har klarct deres Korrespondance med Tilfredshed, vides ikke, men kunde det ikke værc tænkeligt, at ,,personlig Henvendelse helst ønskedcs"? At d:t langtfra var noScn Lysttur paå hin Tid at besorge Postturen, cr let forstaaeligt. Desuden maatie jo Ejendommen passes. I dc korte Dage maatte han af Stcd, Iør det blev lyst, ad Datidcns trælsommc Vcjc i Træsko eller Træskostovler; der var ikke noget, der hed Cykler, {ol slet ikke at talc om Biler, og dct blev jo ogsaa sildc, inden Ruten var gjort. En mork Af, icn kom han gaaende mellern Stendcrup og Kvic og var naaet til en Dalsænkning ved Hestkær Bæk, som kaldtcs 'æ Plum, per". Her gik Lygten ud, og det vår umuligt lor ham at orien, terc sig. IJeldigvis havdc ei Par Folk set Lygten over Heden, og d,1 den ikke mere var at se, satte de Lampen hen i Vinduet; dct blcv hans Redning, saa han undgik at komme ud i Plum,
-
pcrne. Ofte
i
Snestorm og Frost maatie Fodtøjet optocs, {ør han
kunde faa det af.
To Aar efter Ansættelsen - i 1879 - blev dcr ansat et Postbud mere, og elter som Trafikken forøgedes, ø8edes Post' budenes Antal, saa nu er der mange Postbude i det Distrikt, som Povl Thomsen dengang var ene om at besørge. Selvlølgelig cr Udviklingen ogsaa lulgt ncd paa andre Omraader; Post, budenes Befordring er nu lcttet ved Pedalstart. Ved 25 Aars Jubilæet modtog Povl Thomsen Udmærkclsen for lang og tro T.tenestc, et Sølvskjold såmt et Diplom. saa, lydende: ,,Det aI Hans Majestæt Kongcn ved allerhøleste Reso, lution aI 10. Novbr. indstiltedc Hæderstegn for Land, postbude lor lang og tro Tjeneste ei under Dags Dato i Hcnhold til ovennævnte allcrhøjeste Resolution af un, dcrtegnede lndcnrigsminister tildelt Landpostbud under Postkontoret
i
Varde Povl Thomsen
i
Ansager.
lndenrigsministeri€t, Kobenhavn, d. l. August 1902. Enevold Sørensen / christensen. Efter som Turen aflastedes, blcv der Tid til mere Arbejde i Bed:-:Iten, og desuden fik han Tid til at mcdvirke vcd Iorskel,
ligt; bl. a. har han været med til at plante de første Træei i Plantagen, og han har været Stævningsmand sidste Rut€ var Ansager By og Mark.
I Aåret 1912 tog han sin
i
ca.40 Aar. Hans
Afsked som Postbud. Distrikts,
beboerne indbød ved denne Lejlighcd ham med Familie til en Fest paa Hotellct, hvor der overraktes Jubilaren en værdifuld Gave sorn synligt Bevis paa den Agtclse og Tilfredshed, som han i sin pligttro Udførelse af sin Gerning havde erhvervet sig. Ved den Lejlighed oplystes det aI Sognepræsten, at Jubilarcn paa sine Ruter i de llt Aar var taaet saa langt som Jorden
rundt ca. 8 Gange.
Endnu i 1940 færdes han trods sinc 90 Aar aandsfrisk om, kring, og endnu kan han fortælle om de Torn, hån har taget i sit ladee Liv.
244
FORSKELLI G E GAMIE PÅPIRER T o Konfitmationsattestet. 'Niels Jensen, Mølby, født i Ansager Sotn d. 15. Marts 1817, har været i Ansager Nordre Skole lra sin Barndom indtil nu og er dimitteret til Forberedelse til Confirmation i Efteraaret un, der Examen Nr. I med Character for Fremgang mg, for Op{ør, sel mt; saa bemeldte blev befunden at have opnaaet de Kund. skaber, som Skoleforordningens $ 23 paabyder.
Ansagcr Sogns Skolekommission, d. 11. Ociob.
C. Thorkilsen, Bertel Jensen, Knud
Sognepræst. Skolepatron.
1810.
Christcnsen,
Skoleforstander.
Peder Jensen, Skoleforstander.
,,Forste Søndag eftcr Paaske l8il blev Iørbemeldte Niels Jcnscn aI Molby con{irmeret i Ansager Kirke med Vedtcgning i Kirkebogen: udnærket oplyst og sædclig. Siden sin Confir, mation hår hal opholdt sig hjemme paa Fødegaarden og frem, deles bevaret det godc Vidnesbyrd, som han fra tidligere Aar har erhvervet, og stadigen søgt Altertang med Menigheden. Da han nu agter at Iorlade Sognet for at indlade sig i Æågteskab, bemærkes, at han her ikke er bundet ved noget offcntligt -,€gte" skabsloftc, hvorfor jcg åI Hjærtct ønsker ham l-ykke og Guds Velsignelse."
Ansager Præstcgåard, d.4de Sept.
1840.
\W. Ramsing, Sogncpræst.
l)et er her
bemærkelsesværdigt, hvilken Betydning man
i
de
Tider tillagde Trolovelsen og det da almindeligt afholdte ,,Ja, gilde", der næsten tillatdes jævnbyrdig Betydning med Bryl, luppetj naar noget saådant ikke havde været afholdt, kunde Præsten
lor dem, der rejste udensotns, optræde som Garant for,
at den Side af Sagcn var
i
Orden. Som offentlig Instituiion var ellers allerede blevet ophævet ved R€solution af 'Trolovelsen"
4. Jan. 1799.
,,Kirstcn Thomsen, Dalter af Gaardmand Thomas Jepsen og Hustru Ane Kjerstine Sørensd. af Kvie, Ansager Sogn, er født
lg Juli 1S+0 af l'lurtfcldt, blev mtd godt" for Kundskabei og ligcsåa for Charactererne ,,udmærkct Opførsel confirmeret i Ansater Kirke d. 15. April 1849 Sonda' gen derpaa var hun første Gang en Gæst vcd Herrcns Bold' Undcr Forberedelsen til Confirmationcn har hun stedse vist en stadig Agtpaagivenhcd, en sjælden 8od Faiteevnc og mcgcn d. 27. Sep'tbr.
l8i{,
vax. d.
Tænksomhed. Og saa har jeg haft dcn Glæde at bcmærke, hvor' ledes vor hcllige Troes dyrebare Sandheder havc fundet Vejcn til hendcs Hjerte ; hcndes Opførsel har stcdse vælet særdeles
rosværdig. Den algode og trolastc Gud holde fremdelcs sin Haand o.,cr dette haabefulde Barn, at Blomstcn, der allerede nu lovcr saa meget, cngang maå udfoldc sig og bære skonne Frug' ter, velbchagelige lor Gud og Mcnneskene, i et Liv fort i TrocDs' Ydmyghedens og Kærlighedcns Tjencste cfter vor hojlovcde Frelscrs Excmpel." Ansager Præstegaard, d.29de Oct. 1850
Hans lorgen Rhoed.
Nu om Dagc vildc vel
næppe noten Præst skrivc en saadan
Konlirmationsattest; men denne Skrivcmaade med de svulmen' de Ord og den stærkc Fremhæven af omhandledc Persons Dy' der og Fortrin vår i hine Tider almindclig Ogsaa Lærerne be' nyttede ofte Lejlighcden til paa Børnencs Flyttebeviser (Flyttc' sedler) at lremkomme mcd ligncnde Udgydelser' Jcg har selv i min€ Drengeaar med ikke liden Stolthed mødt frem i en Skole
Flytteb€vis for Læreren' (ørst flittig at {orevise den for men selvlolgelig glemte jeg ikke mine Iremtidige Kanmeratcr. For Lærernes Vedkommende blev det forbudt at skrive andet end det helt officielle, at ikke de rnindre begavcde Børn skulde føle sig tilsidesat.
i et Nabosogn og forevist et saadant
Kjøbecotttøct.
Undertegnede Kammerjunkcr Christian Peder Theodor Ro' senøin Teilmann, Besidder aI Stamhuset Nørholm, Lunderup og Agerkrog. erkender herved, at jeg er kommen overens mtd Gaardfæster Thomas Jepsen i Qvie om, i Henhold til Lovene aI 12te April 1851 og 2lde Juni 1854 samt Justitsministericts Resolution af Slte lanuar 1861, ai overdrage hans Svigersøn Frands Christensen til Ejendom den Gaard i bemeldte Qvie By
246
Ansagel Sogn, som Thomas Jepsen hidtil har haft i Fæstc clter et l6de |uli 1828 tinglæst Fæstebrcv af 25de Juni d. 4., og som er skyldsat undcr Matrikul Nr. 17 af Qvie for Ager og Engs I-Iartkorn I Td. 6 Skp. i Fdk. ,, Ålb. mcd Gammelskat 12 Rdl 5l Sk., samt har Andel i Fællcsloddernc Matrikul Nr' 12 af Qvie, hvis hclc Hartkorn cr 2 Skp.3 Fdk.21r Alb. udcn sær, skilt Gammelskat, oB Matrikul Nr.39 a[ Qvie til Hartkorn iålt
,-.,- J Fdk.,,- ligcledes udcn serskilt Gammelskat, - paa Iolgende Vilkaar': l Kobesumrncn cr 1,900 Rdl., skriver Ect Tusinde og Ni Hundrede Daler Rigsmont, og den bliver aI Koberen at forrente
med { pr. Ct. aarlig Rcnte fla lltc l)ccembcr 1E61 at regne, forsaaridf den ikkc allcrede cr contalrt indbetalt. Fra lste Jå, nuar 1B62 svarcs ingen J o rdcbrugsa{gi{te r ; men saa længe indtil Skode er udstcdt, og Gaatdcn derefter kan allcvercs
til
Amt,
stuen i Vårdc til difecte Skatteopktævning der{ra, bliver de kon, gelige Skatter m. v. til rette Forlaldstider at indbetale som hid, til paa Norholms Godscontor. 2. Ejendomrnen sælgcs med dc samme Rettigheder og For,
pligtelser, hvormcd den hidtil har tilhort Stamhuset Det befa, lede Skødekort leveres uden Udgift for Købcrcn, men iovrigt har denne selv at a{holde alle Udgifter i Anledning af Hande, len, til stemplet Papir, Tinglæsning m. v. J. Af Købesummen kan :r/.r blive indestaaende i Gaarden imod forste Prioritets Pantcret i Ejendom, Bygninger, Sæd, Avl, A{grøde og Besætning uopsigelig fra Stamhusets Side i Kobe, rens Besiddelscstid indtil l0 Aar og ellers i l0 Aar, naar Renten
i retle Tid, Skattcrestanccr ikke paadrages ot Pantei holdes forsvarligt vcdlige og i god Drift. For den Del aI Kobe, summen, som efter det føranførte bliver staaende i Gaarden, udstcdes paa Køberens Bekostning behørig første Prioritets Pan, teobligation samtidig med TilskodDingen, der skal ske senest i llte December Termin d. 4.. inden hvilken Tid Køberen alt, saa maa have gjort d€n dertil lornødne Indbetaling erlægges
Undertegnede Frands Christensen stadfæster ved min Under,
skrift, at jeg er enig selrest
i
i
de foranlørte Vilkåar og forpligter mig til
December Termin d.
Nørholm, d. 17de Januar
A. at modtage
Skøde.
1862.
C. P. T. Rosenørn Teilmann. Frands Christe[sen.
Til Vitterlighed; J. Plauborg. Hans Christian
Christensen.
Paa Købesummen er afbetalt J00 Rdl., skriver Tre Huncirc' de Daler Rigsmønt, af hvilket Beløb alisaa ingen Rente bliver at betale.
Såmme Dato. Rosenørn Teilmann.
Paa Købesummen afbetålt 200 Rdl , skrivel To Hundrede Daler Rigsmønt, tillige med Renter for % Aar til llte Juni d A' af 1600 Rdl. med 12 Rdl. Nørholm'
Forevist
d lT
Juni
1862 Rosenørn Teilmann.
i Øster og Vester llerredcrs Ret d. 20de August 1862-
sAjode:
Undertegnede Kammerjunker Christian Pcder Theodor Ro' scnorn Tcilmann, Besidder a{ Stamhuset Norholm, Lunderup og Agerkrog, gør herved vitterligt, at jeg i Henhold til Lovcne a[ 12tc April l85l og 2lde Juni lE54 samt Justitsministeriets Rc' solution af litc Januar l86l har til Caard(æsier Thomas Jepsels Svigersøn Frands Christensen i Qvic fol Kobesum 1900 Rdlsolgt, ligesom jeg hervcd tilskødcr ham som {uldkommen Selv' ejcrejendom, den Gaard i bcmeldte Qvie By i Ansagcr Sogn' som Thomas Jcpsen har halt i Fæste efter ct l6de Juli 1828 tint' læst Fæstebrev af 25de Juni s. A, og som er skyldsat under
.llatr. Nr. 17 af Qvie for Ager og Engs Hartkorn 1 Td 6
Skp
J Fdk. ,, Al. mcd Gammelskat 12 Rdl 5l Sk. samt har Andel i Fælleslodderne Måtr. Nr- 12 af Qvie, hvis hele Flartkorn er ,, Td. 2 Skp. I Fdk. 2'.r Alb. uden særskilt Gammelskat, og llatr. Nr. 19 af Qvic til llartkorn ialt ,, ,, 3 Fdk. ,, ligeledes uden særskilt Gammelskat. Købesummen Et Tusinde
Ni Hundrede Daler er bcrigtiget af 500 Rdl. samt Udstædelse af behorig Indbetaling ved contant lste Prioritets Pantcobligation af Dags Dato til Stamhusct for l+00 Rdl. som Laan af de dertilhørende Fideicommiscapitaler for bortsolgt Bøndergods; og det Solgte, hvorover Matrikulskort medfølger, overdrages Købercn med de samme RettiSheder og Forpligtelscr, hvormed dct hidtil har tilhørt Stamhusct, samt des' uden med Adgang lor Gaardcns Beboerc til at nyde Sodt aI Be' 24a
i Post 20 i det af Stamhusets Opsætter fastsatte og sin Tid tinglæste Reglement af 2den Februar 1790. Til Bekræitelse under Haand og Segl. Nørholm, d. 20. Juni 1862.
stemmelsen
i
Rosenorn Tcilmann.
Til Vitterlighed: l. Plauborg. Christen
Jensen.
Der er {or Lenscontrollens Vedkommende ikke noget der for, at dette Skjøde tinglæses. Justitsminist€riet, d. 6. Augusi 1362.
til Hin,
P. M. V.r
O.
StePhensen.
/
Choppermann.
Læst i Øster og Vester Herreders Ret 20de Parcelkort forevist.
Protocolleret Folio 202.
Autust T.
1862.
Smidt.
Cafllrøct mellem Morten Llanscn, Ansager Mollc, og Thomas Jensen, Ansager.
Jeg Morten Hansen som Ejer
af
Parcel Matr.
Nr' 15e i
Ansager af Hartkorn 2 Skp. 1F.2 Alb. og Gammclskat 2 Rdl 16 Sk. indgaar herved følgende Forpligtelse: Saalænge Thomas Jensen eller Hustru Kirsten Andersdatter lever, levercs dcm aarlig 2 Skpr. Bygmalt, sundt og godt, Halv, delen l- Maj og Halvdelen 1. Novbr. uformindsket iil den sid' stes Død.
2.
I
50 Aar, skriver Llalvtredsindstyve Aar, fra Dato ovcr,
lades Thomas Jensen og Hustru cller Eftcrkomrnclc med Rci
Frcmleje eller Overdragelsc
til
til
andrc:
a) Et Stykke aI den i Parcellen værende lviose indtil Hal, trup Sande, ved Siden aI det forhen bortlejede 45 AIen bred til Klynekastning tvæts over Mosen, og et Stykke Jord norden for til at sætte Kulmiler paa m. m., saa og behørig Vej til og frå. b) Rei til at benytte det halvc Stykke af Ilcdcn nordcn ior til Tørveskjær, Lyng og Græsning
Sanden fra den østre Ende
249
Saalænge enten Thomas Jensen eller Hustru lever, betales inge[ Afgift aI disse Jordstykker, men efter den sidstes Død be, tales af hvert Stykke til Parcellens Ejer 1 Mark åarlig, altsaa 2 Mark aI begge Stykker. 1. Disse Forpligtclser hæIter med lstc Prioritet paa Parcellen. Saaledes ere vi komne ovcrens, hvilket bekræftcs med vore Underskrifter.
April 1859. I{orten Hanscn.
Ansager, d. 24.
Thomas Jensen.
Til Vitterlighed: Jens
Iversen.
Søren Pedcrsen.
, --t,--- - terens Prolokol: Til Forligsmægleren Ansager Sogn.
i
for Tyende, og
Aftægtssager
Da min Aftægtsydcr, Hans Olesen i Stendcrup, hår næget at levere mig de ilolge Altægtsbrev forlaldne Varer, ønskcr jeg ham herved indkåldt til Forligsprøvc, om Forlig kan opnaaes eller Sagen henvist til Rettens Afgørelse. Stenderup, d. 12. November 1900.
Mathias Ebbesen.
Indklagede Hans Olesen, Stenderup, og Klageren Mathias Ebbesen, Stenderup, indkaldes herved til at give Møde paa un, dertegnedes Bopæl i Ansager d. 17. Novbr. 1900 Eftm. Kl. 2.
Ansager, d. 12. Novbr. 1900.
H. P. Forligsmægler
i
Nissen,
Tyende, og Aftægtssager.
Dags Dato have vi edsvorne Stævningsmænd for Stcnderup, Ansager Sogn, forkyndt denne Indkaldelse paa Håns Olesens Bopæl og for ham selv personlig, hvilket vi ilølge vor for Ret, ten aflagte Ed hervcd bekræfter. Stenderup, d. 14. November 1900. Mads Jensen, Knud Nielsen, Stævningsmænd.
250
d. 17. Novbr. l90O modtc Andreas p. Nielsen med fra Mathias Ebbesen og Indklagede Hans Olescn, b-eggc af_Stendcrup, angaaende en Aftægtssag orn an fott, aor" ifolge AltæStskontraktcn var ovcrladt Aftægtstagercn for Livs, tid som cn Dcl aI Aftægten. Nu, da Mathias Ebbcsen flyttei. Lordag
Fuldmagt
bort
{ra Stcdct, er dcr Tvivl om, hvem Toftcn tilhørcr. Får.lig opnaaedes såaledes, at Hans Olescn idag har bctalt Andreas pl Nielsen et passeirde Vederlag for Toften, saa den nu cr ovcrladt
til
Hans Olesens fri Raadighed. Vederlaget c. beralt indtil L Novbr. l90J ialt for J Aar fra Dato. De andre Aftægtsydelscr indgaar Hans Olesen at levere til rette Tid. Det Vedcrlag, som Hans Olcsen tidligere har indgaaet paa at ville betåle Marhias Ebbcsen for Mælk, Uuslej! og Brændsel, skal bctales 4 Gangc aarlig med y. tu", f. No"Url l. Febr'., l. Maj og l August, {ørsre Gang l. Novbr. 1900. Omkostningerne betales med Hålvparten af Klagcrcn og
Halvparten af lndklagede.
Ansager, d. 17. Novbr. 1900.
H. p. Forligsmæglcr
Nisscn,
Ior Aftægts, og
Tyendesagcr.
Forlitsmætlerinstitutionen for Aftægts, og Tycndcsagcr mcd en Forligsmægler i hvert Sogn skulde gore det muligt at undgaa Sogsmaal {or Retten, samt gøre det let tiltænteligt, dcrfor en i hvert Sogn. Tidligere var Forligsmæglercn enc om Arbejdet og Ansvarct, hvorfor han ogsaa højtidelig skuldc underskrive cn Erklæring om, at han vilde virke med al mulig Nidkærhed og Redelighed efter sine Evner samt eiter sin bedste Overbevisning
og Samvittighed. Og Erklæringen sluttede med Ordene: ,,Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord-.
Nu skal der være to Vidner til Stede, ot nu er Mæglcren fritaget for at underskrive omtalte Erklæting. De Forligsmæglere, der staar nævnt i nuværende protokol, er følgende: Gaardejer John Jensen, Rotviggaard, Kristen Lauridseo, Aalling, "
-
Niels Jepsen, Uddegaard,
Købmand H. P. Nissen, Ånsåger, og nu Vognmand P. I. Nissen, Ansager. 251
Ansager Andels-Svineslagteri.
,,De gamles Hjem" 252
t-------.-
i
Ă&#x2026;nsager.
iNDHOLDSFORTEGNELSE Side
9 20 2A
)7 40 46
Sogne(s Sryrelse
-66 -80 _89 - 106 - 126 _ 139
Kirken.. ...... Præster
efter Reformationen
Skolevæsenet
før Loven af l8l4
,, i
efter Loven åf 181a
Cilder
ældre Tid
..
..
.
. ..
..
.
Veteranerne
og Vareom.ætning Forskellige Foreninger og [nstiturioner Penge, Handel
Midrsogoer: Ansager
8y,.......
Matrikulskort fra 1819...
.....,.
indheftet
Kvie-Lauborg Hedens Pionerer Optegnede Mioder. Gam
......
le Papirer
.. Tra6kforholdene Banen.........
Stenderup Disrrikt: Stenderup
Optegnelser
af
Læret
J.
_ -
142 152 L60
17t L71
201 226
z4t 254 257
Kristensen
og Gaarde;er Niels Hansen .... Lokal Hjemmeindustri m. m. ... .. Eokelre Gaarde
_ -
260 262
27) 244 245
28'l 297
10L 321
Sfoatrnn책 rogirearhir
NORDHJEMS BOGTRYII(ERI vARDE,,