Page 1

JEPPE HE.f BQtl,

4-74{

a-

'i

7i4'-a_;.-.84

€P---=;---q{ :,4F-.:==i-=\s :;f==-.=-=$!\r*-: \

D=$ol


ttr '

/ (

h/r.,^ ///a

JEPPE HEJBØL

ANSAGER SOGNS HISTORIE

ANSAGER UDVALGET FOR UDGIVELSE ÅF ÅNSÅGER SOGNS HISTORIE

MCMXL

Shovtunå sogræorhv

68æ ansogcr


OPlag:1oo0 EAvnPlaffi N

O

RD HJ

E

M S B OCTRY

KKERI, VARD

E


.-;,

nsrgef Kirlie

K I RKEN

/rlnstllcr F.lr!ie er ell A.lrllnl el Sreni'irkc cllrr 1L rrerr (aJ ,qntk;ri.e. rlrr 'lcrr Srcnrrr. J.r cr I'rntrcr. rr en fast og sammenholdenrle Jernabl, som sikkert er hentet frl selve Omegnen. De enesre Kirker iRibe Ant, som er opført af dette Materiale, er Hodde og Ansager Kirker. Ahlen er sandsynli.qvis grar.et ud af lrve og side Jorder. maaske langs En-qdrlgene i de (o Sogoe. Den er antagelig hugget eller savet i firkantede Blokke, og Matetialet svnes at have være! holdbart, idet det ikke ses, at hverken Frost eller Regn har haft nævneværdig Indiiydelse paa det i Tidens Lø b.

Taarnet, der dog sikkert

er en

senerc Tiibygnrng, er opfort af Teglsten (Munkesten). Paa Sydsiclen af Taernet ses Tallet 17t0 samt Bogstaverne C. T. (Amtmand ChriIJ0


stian Tejlmann). Taaroets Sydside er sandsynligvis da blevet ,,skalmuret" og hat faaet nye Ankre indlagt. Paa et Par af Taarntagets Blyplader staar indridset Aarstallet 1771 og Bogstaverne A. C. T. (Andreas Charles Tejlmann). Det nuværende Tag er formeodig ved denne Lejlighed lagt paa samtidig med, at Spiret er blevet forsynet med Stamhusets Mærke, en Traoe. Taarnet er nu det eneste af Kirken, der

hat Blvtag. Amtrnand Christian Tejlmann var 1742 blever gift med Enken Marie Ehrenfeldts, der ejede Nørholm, Lunderup og Agerkrog samt 7 Kirker. Desuden ejede hun Endrupholm, hvor hun boede. Sønneo Andreas Charles Tejlmano udkøbte de anlre Arvinger og overtog Kirkerne samt Godserne Nørholm, Lunderup og Agerkrog, hvoraf han oprettede et Stamhus. Faderen og Stedmoderen forblev boende paa Endtuphoim. Kirken bestaar af Skibet og Koret samt Taarnet. Tidligere har den haft et Vaabenhus, der blev fjernet, da Sidedøjene i 1890 blev opførce. Apsis til Aiteret 6ndes ikke. Saavel Kor som Skib hviler paa en Granitkvadersokkel uden udhugget Frise, og de har begge Bjælkeloft ligesom de tilbyggede FJøje. Taarnet har Pyramidetag med Spir. Dets Murhojde er ca. 13,50 m og Pyramidetaget ca.7 m, ialt 20,50 m forudeo Spiret. De øvrige Mute er ca. 5 m høje og Skibets Højde fra Loftet 4,85 m, Fløjenes og Korers Tagrejsning lidt mindre. Skibets Længde er 14,t0 m og Bredde 9,30 m. Korer er 7,20 X 7,70 m og Fløjene 7,80 ,< 6,30 n. AJterbilleCet er Fra 1839, udført af Frk. Prestzmann, og forestiller Lazarus' Opvækkelse. I Forgrunden ses Jesus og deo linomsvøbre Lazarus samr Martha og Marie. Prædikestolen er forsynet med smukke Træskærerarbejder i Renæssancestil. Dea et fra 16O9 og er opstillet, medens Hr. Bertel var Sognepræst i Ansager. Saavel Alterravle som Prædikestol

er for faa Aar siden blevet smukt prydet af

Kunsrmaler 81


Lauritsen-Thomseo, Ansager. Døbefonten er af Granit, og den er nu stillet frit midt for Hovedgangen under Korbuen. I det gamle Skibs søndre Væg er indmutet en Miodetavle

for afdøde Sognepræst G. A. Fabricius og Hustru samt en Søn af dem. De ligger begravede i et tilmuret Gravkapel ved Kirkegaardens vestre Side. I det nuværende Vaabenhus er ophængt en anden Mindetavle for Sognepræst Hans Knudseo Helsing og Hustru. Ved Kirkens Restautering i Forbindelse med de to Sidefløjes Opførelse og Vaabeohusets Fjeroelse i 1890 blev en storSten, der sikkert tidligere hat været Alterplade, indmuret der, hvor før Indgangsdøren fra Vaabenhuset havde været. Stenen har en firkantet Fordybning til en eller anden Reliqvie. Oven over denne er saa igen indmuret den Sten, der har ligget over Døraabningen. Paa KirLeos Loft findes 3 gamle Helgenbilleder, Træskærerarbejder. Det ene forestiller Jomfru Marie med Jesusbaroet. Det andet forestiller ogsaa en Kvinie, men her mangler den ene Arm. Maaske har hun ogsaa haft et Barn paa Armen, og i saa Fald er det jo muligt, at det har skullet forestille Elisabeth med sit Barn, Johaones Døberen. Det tredie Billede er en kroneprydet Mand, antagelig Skt. Knud. Der kunde do;1 maaske ogsaa væle tænkt paa Josef, Maries Mand.

Kirkens Orgel er skænket til Kirken 1868 af tidligere Kroejer Mads Bettelsen. I Begyndelsen spillede han selv, der ogsaa var Musiker. Den syvarmede Lysestage Paa Alteret er skænket til Kirken af den nuværeode Sognepræst, Pastor Albrechtsen og Hustru, og Vandkanden ved Døbefonten er skænket af Blikkenslager Bruun, Ølgod. Ved Opførelsen af Kirkeos to Sidefløje blev Blytaget fjernet af Skib og Kor, som altsammeo i Stedet blev dækket med Skifertag. Ved denne Lejlighed 6k Kirken sin første Kakkelovn, en stor Kappeovn. Efter Kirkens Overgang til Selvele er et større Varmeapparat anskaffet og installeret under Kirkeos Gulv, og Stengulvene blev erstattet af Brædde-


gulve, under hvilke ou Vatmekanalerne, der fører Varmeo

rundt i Kirken, 6odes. Hvor gammei Kirken er, vides ikke, merl den er vel nok omkring 700 Aar. Heller ikke vides, hvornaar den kom i privat Eje. Omkring 1650 ejedes den af Bendix Nordby til Urup, Lunderup og Donslund. Foruden Ansager Kirke ejede han ogsaa Griodsted og Vorbasse Kirker. Lunderupgaatd havde han faaer med sin Hustru og vistnok ligeledes Ansager Kirke. Det var derfor ikke saa underligt, at han lod en Søn, Kristian Nordby, overtage begge Dele. Under Svenskekrigen 1618-t9 afbrændte Hannoveraneroe Urupgaatd, og Bendix Nordby llygrede til sin Søn paa LunCerup. Han har formentlig ikke villet 6nde sig i Soldareroes Plyndringer, hvad der har gjort dem rasende. Nordby har vist været en stridbar Herre. Faderen, Peder Nordby, blev 1595 halshug6let for et Mord, og Bendix maarre 1642 reise til Udlandet som landflygtig, efier hvad der fortælles i Trap. Da han var Ejer af Lunderup (beiiggende i Varde Landsogn), gjorde han Fordring paa, ar deo øversre Kirkestol i Varde Kirke skulde staa til hans Raadighed, naar han uoder sine Ophold paa Luoderup fik i Sinde at besøge den. Denoe Ret tilkom før Befalingsmanden paa Vardehus. (Ifølge Prcsten Jørgen Pallesen).

Kristian Nordby d.øde 1667, ogdeo 16. April 1689 tilKirke Hr. Iver Kragh, Nørholm. Selve Lunderup solgte Enken 1679 ril P. Nielseo, der ater 1718 overdrog den til sin Brodersøn Stefan Nielseo Ehreofeldts pae Nørholm. Dermed var baade Gaard og Kirke kommet under Nørholm, og herunder hørte Kirken, iodril den i 1916 overgik ril Selveje. I ,let srore og hele maa det siges, at Kirkeo blev vel skodedes Ansager

holdt under Stamhusets Eje. Da Kirken paa Grund af Indbyggerantallets stærke Stigning, saavel som af den af de aandelige Vækkelser fremkaldte storre Horelyst blandt Befolkningen, blev fot lille til det

8l


store Kirkebesøg, hvad der blev godtgjort ved foretagne Optællinger ved Kirkens Indgang llere Søndage i Rad, blev der rettet Henvendelse til Stamhuset om at udvide Kirken. Godsforvaltereo, Hr. Johansen, senere Sparekassedirektør i Varde, gjorde herover for gældende, at Kirketiendeejere nok havde Piigt til at vedligeholde de alt værende Kirke-

bygninger, men Loven indeholdt intet, der gjorde det til

Pligt for dem at udvide dem. Stamhusbesidderinden, Frk. Ingeborg Rosenørn Tejlmann, tLrrde dog ikke fæste Lid hertil. Et Tilbud fra Stamhuset til Aosager Sogns Beboere orn at overdrage dem Ansager

Kitke

paa billige Viikaar, var under Overvejelse blandt disse. Man drøfcede saaledes at nedrive den gamle Kitke i Ansager og i Stedet for bygge to, f. Eks. ved Lauborg og ved Molby. Paa dette Tidspunkt, da der endnu ikke fandtes nogen By-

i Ansager, kunde en saadan Plan nok have været gennemfødig, men man frygtede dog, at det vilde blive For bebyggelse

bekosteligt. Stamhuset byggede derpaa de

to

Sidefløje.

l',logle faa Aar efter viste en Højesteretsdom i en lignende Sag, at Godsforvalteren havde haft Ret i sin Opfattelse, at Kirketiendeejere ikke havde Pligt til at udvide Kirkeroe. Kirkens Overgang til Selveje foregik paa følgende Maade: Ifølge Tiendealløsningsloven var der af Staten udvalgt et Nævn, der var bemyndiget til at lade Kirkerne overgaa til Selveje, d. v. s. i Menighedens Eje, oaar Kirketiendeejeren ønskede det, dog at der fulgte saa stort et Beløb med Kirken, ar Renrerne af Beløbet var tilstrækkelige til at dække de aarlige Vedligeholdelsesudgifter efter Gennemsnittet af de sidste 20 Aars Regnskaber, samt at Midler for soigt Jordegods, der havde tilhørt Kirken, alle skulde meCfølge Kirken. Stambuset ønskede nu at afhænde Kirken. Kirkens Kapital var paa lidt over 19000 Kr., der henstod i Stiftsmidlerne. Denne Sum mente Stamhuset var tilstrækkelig til fremtidige 81


Stenderup Kirke.

VedligeiroldelsesudgiFrer. Ca. 4000 Lroner skulde da hensætres ril størle paakomrnende Reparationer, medens Ren_

terne af de 15000 Kr., 600 Kroncr aaflig, meores iigelige nok tii de almiodelige Vedligeholdelser, efrersom de sidste 20 Aars Regnskab visre, ar gennemsnitlig 300 Kroner aadigt havde værer tilstrækkeligt. Hele Tiendeafløsningssummen, ca. 20,000 Kr., mente Sramhuset sig saaledes berettiget til

at beholde for

egen Regning. Meoighedsraadet protesrerede, idet det henviste til, at netop i de 20 Aar havde Vedligeholdelsen vætet let, som Følge af Resraureringen i 1g89, men Srarsnævner erklærede sig rilfreds med Stamhusets Til_ bud, og hele Tiendealløsniogssummen rilfaldr Stamhuset, hviiket hos mange af Beboerne fremkaldte Utilfredshed. Her bør det dog til Gengæld erindres, at Stamhuset ikke havde været forpligtet til ar bestride Kirke€øjenes Opførelse. De første Par Aar efter Kirkens Overgang til Selveje gik det godt nok med Udgifternes Dækning gennem Renterne. Udgifterne r:dgjorde i det første Aar 3gg Kr. 72 Ørc og i det andet Aar 636 Kr. 22 Ørc, meo i de efterfølgende

8t


Aar med de stærke Prisstigninger, baade paa Arbejdslon og Materialer, har de 600 Kroner langtfra været tilstrækkelige. Nu maa der hvert Aar paalignes Beboerne et storre Bellb til Bestridelse af Udgifterne. Der er dog ogsaa foretaget en Del ekstra Arbejder, som nye Gulve og Installering af Varmeapparatet, ligesom der er bygget et smukt Ligkapel, hvortil der var stærk Traog, navnlig efter at Ansager By var vokset saa stærkt frem.

Efter Aarhuodredskift"t .Jj,t". Krav om nye Kirker i llere midtjyske Sogne, hvor srore Hedesrrækninger var op_ dyrkede, og hvor derfor nye Byer og Bydele var fremstaoede. Beboerne i Skovlund og i Stenderup slLrttede sig derril. I Stenderup havde Pastor Madseo begyndt at holde Guds_ t;enester i Skoleo, og de efterfølgende præster havde gjort

det samme.

Biskop Koch, Ribe, der interesserede sig stærkt for Sagen,

6k Tilsagn fra Kirkeministerier og Finansudvalget om Til_ skud til (r nye Kirker, een Kirke aarligt, og heraf blev rle

2

bygget

i

Ansager Sogn, den ene

Skovlund Kirke.

i

Stendemp, den andeu


r i

Skovlund. Paa sidste Sted blev desudeo bygget Bolig for

en Kapellao, som rillige er Sognepræstens Medhjælper i de øvrige Dele af Sognet. De to Præster prædiker skiftevis i de 3 Kirker i Sognet. Skovlund regnes dog fortrinvis for Kapellanens Distrikt, idet han fører dette Distrikts Kirkebog. Natitter oedrørende Kiråeø. Pastor Ramsing notefer eo Fortegnelse fra 1839 over de Ansager Kirke rilhøreode fasre Ejendomme og deres paahvi-

leode Hartkorn:

:'I':*': F; -i-- < )'f1'j-": F å;- e

j L 1 2 1 2 1'!! 2 2 ! 2 ]!:? I 1 6 Et srk. Eng fra Ånsager By fæstet ril Iver Slot, Hoddeskov .... ... | Et Srk. [ng fra Kvie til Hovedg. .. 2 3 1 En Boel fæstes af Ånsager Møller . En Gaard i Steoderup (Niels Hansen) (Nielsens rnke)

Et Stk. Eng fra Kvie, tilh. Ansager og Tistrup Kirker. ,....... .....

Samme Præst skriver: Ved

6 2 1211

r

t j 2 rtl, 2 t 21! 5 1 ltl' 1

2 2

1r/, 2

aa r

1tl; Zt,l

det nye Alterbilledes Ind-

iæggeise maatte der fjernes er Lag Sten

af Alterbordet. Der

lille Reliqvieæske af Bly. I Æsken fandtes en lille Splint af et Ben, omviklet med et lille Stykke Linned. Det fundne blev iodsendt til ,,Oldoordisk Museum". fandtes da en

Nationalmuseet meddeler, at detre Fund fra Ansager Kirke er opbevaret i Museets II. Afdeliog og er indført i Protokollen under Inventar-Nr. 71.O9. Paa Æskens udvendige Bund er indridset Bogsraverne ]-V+I IB+V{. Nogen sikker Tydning af disse Bogstaver kan dog ikke gives. En Forespørgsel, om Museer eventuelt vilde levere Fundet tilbage til Ansaget Kirke, besvaredes beoægtende, da det mentes, at det bedst kunde opbevares paa Museet. a7


Kiriehlahlernet Åfuering tndff Frcdetit

L

Om dette Emne har Arki'tar Htidtfeldt skrever en Afhandling i Vejle Amts Aarbog 19)9, hvori bao omtaler

i Øster og Nørre Horne Herreder, der da hørte ind under Koldinghr:s Len. Paa Hertedagen 1526 vedroges der, at alle Kirker, der havde mer end een Kirkeklokke, skulde aflevere den eller de største Klokker, son skulde sendes tii KBbenhavn, idet man Afleveringeo fra Kirkerne

manglede Kanonmetal. Alt skulde semles paa,,Koldinghus" fra Skodborg, Kolding og Høneborg Len samt fra Norvang,

Øster og Nørre Horne Herreder. Fra Øster Herreds 6 Kirker 7 Kirkeklokker, een fra hver af de 5 Kirker og 2 fra Ansager Kirke, der altsaa maa have haft I Kirkeklokker. Disse 7 Klokker vejede tilsammen 4400 Pund, heri dog vist medtegnet Jernhænget. Fra Nørre Horne Herreds 9 Sogne afleveredes 10 Klokker, som kun vejede 2118 Pund. Ligeledes nævnes, ar Vorbasse Kirke, som deogaog horte til et andet Herred, afieverede en Klokke, der vejede 208 Pund. Ialt blev afleveret 44 Kirkeklokker paa ,,Koldinghus". Det er interessant ar se, at Ans4Iler Kirke i Slutningen af afleveredes

Tid har været den bedst udstyrede af Herredets hvert Fald med Klokker, samr ar Klokkerne fra

Katolicismens

Kirker,

i

Øster Herred har været saa meget større eod Kirkeklokkerne

fra Nørre Herred <-rg Vorbasse. Muligvis har de der narrer Opsynet og beholdt de srørste. Der skulde ellers medfølge en Udsending fra Biskoppen, som sammen med den kongelige Embedsmand skulde give Beboerne Paa)æg om Klokkernes

Nedtagelse og Allevering.

om Døbefonren, at den efter og at Vandet da i Fonten kunde holde sig rent og klart fia Aar til andet. Siden blev anskaffet et Døbebækken af Messing, og selve Fonren har nu i Mands Minde været uden Vand.

-

Pastor Jetsen fottæller

Sigende tidligere havde været forsynet med TtæIaag,

Han skriver ogsaa, ar en smuk, stor Kalk af Sølv, indvendig 88


forgilCt, med tilhørende Disk, halvt forgyldt, er anskaffet i Aaret t 801. Ligeledes fortæller han, at i 1771 havde Stamhusbesidder A. C. Tejlmann skænket et rødt Fløjls Alterklæde, som i 1818 rrængte tii Fornyelse, idet det var meget affalmet, medens Messeklæderne fra 1,765 var velbevarede og smukke. Han nævner ogsaa de svære Malm-Alterlysestager. Pastor Jensen ligger begravet foran Alteret sammen med sine to Hustruer. Pastor Helsing ligger begravet i Kirken. En Mindetavle for ham hæoger under Taarnet i det nuvætende Vaabenhus. Ved Kirkegaardens Regulering blev Pastor Fabricius'

Gravhvælving afdækket. Skumlere

vil

fortælle,

at da

den

bler. aabnet, låndtes der en Ring paa Fruens Finger, men siden manglede den. Da den sydlige Kirkelløj opføttes, maatte nogle Gravsteder llyttes. Det foregik paa den Maade, at der gtavedes Kanaler ud, uden for Byggepladsen, hvorfra Brædder blev skubbet ind under Kisteo, som derefter blev skubbet ud.

Blandt andet blev Kisten med Gebhard Johan Heidenreich Kramons Lig flyttet ud i Øst. Hans Enke .- Samle Else

Kirstine .- var til Stede; men Laager gik itu, og Enken gensaa sin Mand, efter at han havde været beglavet i 18 Aar.

Prøter

i

Ansøger efter Reformøtioxut.

L

Ca. t 190- l6l 4. B.t tel hans Tid blev Prædikestolen indsat 1609. Han lod ogsaa bygge en Mølle.

I

2. 1614-L64o.

F. S. HønJ Beftehen. Søn af ovennævnte Hr, Bertel. Han skal have ladet Bjælker indlægge i Kirken*), og i hans Tid var Starup Ånnex til *) Det et tvivlsomt, om det er riStigt, jfr. hvad hao selv

sktiver

om Kirkebjælkerne i Indledoingen S lJ Det synes at fremgaa heraf, at disse Bjælker er af ældre Dato. 89


Aosager. En Beretoing om ilere Retssager, hvori han er indblaodet, 6ndes i ,,Saml. t. jysk Historie og Topografi",

3. Rk., IV. Bind. 1621 beskyldes han for at have gravet efter Guld i en Gaardhøj, nævnt i den Indberetning om Gravhøje i Sognet, som 6ndes i Iodl. Side 1t, og som nerop stammel fra hans Haand. Hr. Hans indstævner Rygtesmedene for Viborg Landsting, men her kan han ikke engang selv benægte det, Sagen angaar, og Dommen gaar ham imod. Sagen fotekommer os dunkel. Er det af arkæologisk Interesse, Præsten har ladet grave, eller er han simpelthen

Høj, som kaides

og Gravskænder ? For det sidste kunde den næsre Sag tale. Den er dog endnu mele fantastisk end den forste. En Tyveknægt, An, ders Christensen Beerdag, bliver i 1638 sammen med en Kammerat grebet af Øvrigheden og bekender ved Retten i Løgumkloster bl. a. sin Deltagelse i Falskmøntneri. Herom fottæller han bl. a., ,,at en Præst ved Navn Hr. Hans Bertelsen, Sognepræst i Andtzager imellem Ribe og Varde (!), haver møntet adskillige mange Penge, baade for Gunde Rostrup paa Krabbeshoim i Judland, og for Fru Karen paa Fruergaard*). Samme Præst lod hvert Aar fra Liubech (Lybæk) fra sin Faktor en ny Stempel at stemple Dalere med hjen-rheote, og haver Kejsereos @verste, som lza paa Riberhus i Krigstiden med sine Soldater (!), skikket Bud efter samme Præst, fordi han var kommen i Forfaring, at han kunde slaa Penge, at hao for hanoem nogen skulde forfærdige. Og der han med sit Redskab til hannem kom, og Skattegraver

hanoem saa mange han begærede forfærdiger, haver Ø\,ersren sagt til hannem, han skulde igen hjemdrage og mønre saa længe han vilde, dermed ar haos Soldater kunde bekomme Penge. Og den Tid han Ånders Christensen tii forbemeldte

') 9o

i Sønder Felding Sogn tiihørte paa den Tid Familien Skram. En Daner af Jacob Skram til Fruergaard var gift med ovennævnte Gunde Rostrup. Fruergaard


Præst var kommen, havde han vist hannem i eo sønderlige Kammer norden ved Stuen ved hans Urtehave adskillige Daler, som han selv havde slagen, saavel og sit Redskab, som han dertil brugte. Nok bekender han, at forskrevne Hr. Hans Bertelsen sin Broder, en Guldsmed samme Steds ved haonem boeodes ved Navn Peder Bertelsen, i lige Maader saavel som sin Broder møotede og slog Penge. Nok bekender han, at Jørgeo Krudkræmmer i Husum,

Iørgen Jensen

i

Billuod m. fl, haver hentet og bekommer

adskillige af saadanne falske Penge fra forskrevne Hr. Haos Bertelsen".

Anders Christensen blev den 14. Januar 1619 hængt ved Hvolbøl i Lejrskov Sogn, men med Døden for Øje afsvor han, hvad han bavde sagt, med følgende Ord: ,,O,

I

ærlige, nærværende fromme Dannemænd og Godt,

folk! Nu ser jeg min Endeligt og visse Død for mig; thi beder jeg eder for Guds Skyld, at I beder med mig til Herren allesammen, det han naadelig vilde forlade mig, hvis (:hvad) jeg haver sagt om den Dannemand Hr. Hans Bertelsen i Ansager; thi jeg ved hanoem aldeles intet andet at beskl,lde end alt Ære og godr, og ej heller jeg haver kendt hannem eller r'æret i hans Hus, ikke beller haft nogeo Omgængelse med hannem i alle mine Dage, saa sandelig Gud skal være nrio Sjæl naadig, naar jeg nu skifter denne Verdeo og a-gter at blive en salig Guds Barn*)". Lensmanden paa Lundenæs, lver Viod til Nørhoim, skaffer sig imidlertid Anders Christensens Bekendelse, for saa vjdc den vedkom Præsten i Aosager, og haos Fuldmægtig mødre oed den paa Landstinget og ,,formente, samme Bekeodelse burde ved Magt at blive". Hans Bertelsen bliver dog frifunden, men alene fordi ,,forskrevne Anders Myndter har

været en Misdæder, som

for sine

udædiske Gerninger er

.) Viborg landstings Dombog C, 1639. €)t


heden rettet, hvis staar

til

ffoende"

Ord og Mundheld efter

Recessen ikke

og Det var den sædvanlige Udgang af den Slags Sager Fjendbehover derfor ikke at være grundet i noget særligt lmidlertid Haos Hr' for over Side skab fra Hr. Iver Vinds havde set tvder det, som senere skete, paa, at han gerne havde Han Præsten bliue afskediget 1639 for Falskmøntneri Aaret da ikke belovet selv at trænge ham ud af Embedet Bertelsens efter. Det gjorde ham oemliS, og ifølge Hans Børos sine have vilde Viod Ivet Opfattelse skyldtes det, at alsaqlt i forsørgede Skolemester og sin fordums Pige usaodfærdig Præstekald, hvorfor Lensmanden benyttede en imod Beskyldning af eo Kvinde, Maren Christensdatter' fremh"rn og fik bam dømt fra Kaldet. Om denoe Affære Landstinget paa Beretniog I"gd" iuns Bertelsen eo skriftlig 27. Sept. 1641. lu.. Vi.tds Bemærkninger hertil kendes ikke' om han været noget overhovedet har svaret herpaa Men at der har Laurttsen om Sagen, derpaa tydet den følgende Præst Anders Samlinget"' i aftrykt e! ,Jydske w"deli opt"jn"lser' som at jeg 1. Rk., Bj. t. Det hedder heri: ,,Anno 1611' eftet og ærlig haver havde studeret det (i København) i z Aar' injeg vilde velb. Mand Iver Wind til Nørholm begæret' og haver formete hans Børn og væte deres Skolemester' Børn egoe hans aleneste ikke derfore tjent hans Velbyrdighed, Børn' adelige andre at undervise og oPtugte' men ogsaa min Haand Hans VelbyrditheJ tog til sig og satte under .Aono 1640' der Hr' Hans Berog Disciplin i-4|l2 At ,jr"n i ind,rugg"t, den l Martii, selwillig afstod AndtzRaad og Foragger Sogo og Kald, er jeg efter Guds vise Sogn' Andtzagger tota", til SoSoePræst i forskrevne ,fi lo.,rtig-straks h' til-det derefter, den 10' Aprilis' ordineret og blev Plrt.e-bede af højlærd Mand Doctor Johan Borchersen' ibid (sammeda Biskop udi Ribe, og det hæderlige Ministerio med forForsyn jeg Guds af steds). Siden den 13. April er 92


nemme gode Venners Raad trolovet af hæderlig Hr. Enevold Gregersen i Dejbjerg til ærlig og gudfrygtig pige Mergrethe Knudsdatter, rjenendes velb. Fru Helvig Skinkel Iver Vinds. Samme Aar den 23. Tr., som indfaldt den 8. Novembris,

gjorde velb. Iver Wind og hans Frue vort Bryllup

kobing".

i

Ring-

Det har altsaa haft sin Rigtighed baade med Børneoes Skolemester og den fordums pige. Spørgsmaalet er saa bare. hvotledes det har forholdt sig med Hans Bertelsens ,,selv_ villige" Afgang fra Kaldet. Netop det, at ,,Selvvilligheden,, udtrykkelig skal betones, kunde jo tyde paa, at der har værer ooget muggent ved det. Sagen mellem Præsten og Lensmanden, der var en Injurie_ sag, rejst af Lensmandeo mod præstel, afgjordes ved en Landsrersdom af 2j. November 1641, som imidletid ikke

helt renser Iver Vind for Præstens Beskyldninger, idet den slutrer med, ,,at Dommeroe dog ikke kao kende Sagen saaledes, ar Hr. Haos derfor bør at iide paa sin Ære,,. Meget m. H. t. Haos Bertelsens Karakter og Skæbne staar saaledes hen i det uvisse. ,,Var han eo sindsyg per_ son med Bekendtskaber i tvivlsomme Kredse? Eller var han en med Urette forfulgt Mand, hvem nogle Besynder_ iigheder maaske havde gjort til Genstaod for Almuens Mistro, og hvis Embede en selvraadig Herremaod havde Brug for?" (Dr. Vill. Christensen). Vi ved det ikke. Men mange interessante Indblik i den Tids Forhold giver det, som foreligger. Hr. Hars' Dødsaar er ubekendt.

3. 1640-I6i6. Atde$ Larrixen Vedel. Født i Vejle 21. Maj 161,j. Fader: L. Lauritsen, Ride_ foged over Iver Vinds gejstlige Gods og Kannikedom i Ribe. Moder: Kareo Gregersdatter. Srud. fra Ribe 1633, Cand. 1615, gift rned Mergrethe Knudsdatter, Datter af K. Olufseo og Kirsten Henningsdatrer. Han døde 2. September 1656 og :tterlod sig Enke og 7 Bølr;^, Z Sønner 9J


og t Døre. Eoken blev sideo gift med Forgængeren. i øvrigt under Forgængerens Beskrivelse).

(Se

4. 1656-167j.

Morten Cbri$entex (Toft e/. VarclQ. Havde værer residerende Kapellan i Varde. Dertil ordinerer den 8. Mai 1651. Gift med Forgængerens Enke. Døde

2. Marts 1673. Enken døde

1676.

5. 1673-liOt. Jetts Xlogexun Gtøredlnd. . .Født 1637, gift med Forgængerens Steddatter, Kirsten Andersdatter Vedel, t 6.Juli t64r. Død i Kolding. Havde 2

Sønner og 2 Døtre. Den ene Søo blev Sogiepræst i Ætøskøbing,,vir vere religosus, sed suspectr_rs u.ti, -rgi.",,. Hans Ægreskab var et Kors, han havde Sorg af sine BÅ og Fonrædeligheder i alje Maader. Han var yderst fattig, havd'e en forvirret og misnøjet Alderdom, 6k proces ..1 ff,"r_ manden om Møllen, hvilkeo denne vandt 1714. 6. 2:r,:t t7or-tt)ii fi20. pbilip HenriÅrn Friecllieb af Ærcskøbiog. Gift med Christiane Elisaberh Sørensdatter Boroemano af Lønborg_Eevad. Hun døde 1769 og hao 1750 som Sognepræst i Mariager. Sorn o,renfo. nr"uni vandt han en Proces ned sin Forgænger angaaeode Fæsteafgiften af Møllen.

7. tt)1,1720-1745, Hau Kwt*ex Heltittg. Fødr 29. Decembef 1687, Studenr fra Slagelse 170r, Cand. 20. Nov. 1711, havde været Uøter. Olt zS. V.ai 1720 med Søster Anna Gløe, der død,e tj12 oden Bø.rr. Han døde 30.Ma11746. Vistnok en Brodersøn af ham, Hans Lambert Helsing, synes at have været Farbroderens Hjælpe_ præst

fe 1738-44.

Han kaldedes til Vinding-Bryrup_Vra'ds.

Her omtales han saaledes: ,,Hans Levnet lig hans Formands,.. Oenol saaledes: ,,Expedit og veltalende, men lidedig 111ales

ogdrikfældig, en vidtløftig Herre ril stor Sorg for sin Familii

r Klim var

hans Levned saaledes, at det var bedst ,t tie derom. Ved sin Kaldelse hertil maatte han ved Aarhus Laodemode 19. Maj 1739 underskrive en streng Forpligtelse. 91


sideo var hans Levcmaade ikke saa forargelig, dog var han ikke saadan, som han havde lovet at være." Sandsynligvis har den uoge Pastor Helsing vist Aolæg i samme Retning allerede som Medhjælper, og Kirkepatronen har saa ikke villet indstille ham som Farbroderens Eftermand. Han har søgt ander Embede, og Farbroderen har taget sin Afsked.

8.

17 45

Født

-l'7 69, Jenr Sø/enen Je$e i Hjerring. Fader: Skipper

,

S. Jessen. Moder: Karen Abrahamsdatter Brokmand. Student fra Ribe 1719, Cand. 1742. Gi,ft m. Maren Bjøro Pedersdatter Friede af Lejrskov.

Hao var ivrig for Skolevæsenets Ordning. Stuehuset til Præstegaarden blev i hans Tid opført af saa godt som nyt Materiale. Han døde 2t.Febt. t'769. Hans Enke nød i flere Aar Pension. Han ligget begravet forao Alteret.

9.

"i,r 1769-r,,1,. 1773. Hant Jøryen Chiniøn Høgh. Født i Horsens 10. April 1738. Fader: Jøtgen Høgh, Købmand, siden Bedemand. Moder: Helena Dorthea Ovesdatter Guldberg (Præsten var aitsaa Broder til Statsminister Ove Høgh Guldberg). Srud. fra Horsens 17i6, Cand,. t'760. Pers. Kapellao Skorup 3. Sept. 1764. Gifr 1s. Okt. 1769 med Dorthea Catrine Nyland, født i Horsens deo 1. December 17.{1, død 1807. Havde 1 Søn og 2 Dotre. Forflyrtedes til Gentofte. Han døde den 10. December 180i. Sønnen blev der hans Efterfølger. 10. eii$ 1771-t804. Georg Axdreat Fabriilt. Fød,t i 1-740, Student fra Frederiksborg l,j62, Ca ,. 1765. Gift med Else Ølgaa:d. 1774. Han døde 1814 og ligger begravet i en muret Gravhvæl.ting paa Kirkegaarden.

11. 1804-1820. F. S. Vilhehn Fabricitu. Fødr 7. April 1777, Stud. 1791, Cand. 1798. cifr med Ingeborg Margrethe Ølgaard, født paa Sneumgaard ljj4. Fader: Propritær Niels Rasmussen Ølgaard. Moder: Margrethe Hedvig Fabricius af Varde 95


En Søn, Niels G. Fabricius, blev Præst i Højrup i lSti.Vilhelm Fabricius søgte AfskeC

Sønderjylland og døde

22. November 1820 og døde som Ejer af Brammiogegaard derl 9. December 1824.

12. 1821-1a25. Oltf CbrLtiøx Halt Cartie . Født 26. Augusr 1772. Fad,et. Sixtus Nielsen. Moder: Aona Hedvig Højer. Stud. 1791, Cand. 1801. Havde

i

værcr

Henne-Lønne fra 6. Maj 1811. Gift med Merte Kirstine Bering afSkjern. Hun døde t81g. 2 Sønrter og 4 Døtre. Han forllyttedes fra Ansager til Saltum-Hume. Dode 26. November 1846. Hans Kone var meget svagelig, og de var yderst fattige. Han var ueni,g med Beboerne om Sommerskolegangen, som bao gerne vilde have indført. Hans Forgænger havCe Præst

alt gjort et Tillob dertil, idet han havde faaet indføtt Søndagsundervisoing om Sommeren. Pastor Cortsen 6k 182.i Tilladelse til at nedrive 6 Fag af Sruebuser til Brug ved Reparation af de øvrige Bygninger. - 182t truedes han af Fallit, men blev da forflyttet 14. Se)rember s. A.

1). 1825-1834.

Chrir*x TotAiltøt. Født 17. December 1794. F^det.. Torkil Christensen, Hvejsel ved Vejle. Moder: Kirsten Christensdatter. Student fra Horsens 1816, Cand. 15.Jan. 1,A2J. Gift m. Oline Petrine Beyerholm, 25. Marts 1796, d.2.Jui 1864. Fader: Ole

Beyerholm, Lærer ved Søetatens Divisionsskole. Moder: Ma-

rie Sophie Fredericia Henz. t Sønner, 6 Døtre. En Datter, Charlotte, blev gift med Pastor Jes Mygdal, Nr. Snede. Deo 8. Jan. 1834 Folllytredes Pastor Torkilsen magle paa Sjællaod.

til

Sørby-

Skolestridighederne fra Forgængereos Tid bilagdes i hans Embedsperiode. Et Skolebus blev bygget i Steoderup. Et gammelt Skoleforslag, der var indsendt til Skoleaucoritererne straks efter 1814, men havde henligget siden, blev endelie approberet 21. Seprbr. 1810, om end i ændret Form. 96


14. 1834-1847. Vtrner Juler Andreat Ransiitg. Fodt i Ribe 10. Decbr. 1801. Fader: Peder Rarnsing, Hospitalsfor stander og Borgerlojtnant. Moder: Marie Susanne Ussing. Stud. fra Ribe 1821, Cafld. 1828, Kapellan i Andst I329. Forllyttedes rii Da{um,-Bramminge 1847 og til Vester Skjerninge i860. Gift n. Anna Margtethe Borgen, f. paa Lindbjerggaard 5. Nov. 1801. Fader: Major Chr. Erhardt Borgen af Lyneaa Sogn. Moder: Anna Margrethe Birgitte. En Skole blev i hans Embedstid bygeet paa Mølbygaards Mark. Sl<olestuen i Ansager blev forsynet med Inventxr og Skolebøger. Lærernes I-ønninger forhøjedes i H.

2'/. Mtj 1841. Det første Sogneforstaoderog Pastor Ramsing blev i den sidste Del af sin Embedstid dcts Formand; selvskrevet Medlem havde han værec fra SogneForstanderskabets Oprettelse.

r. Resolurion

^{

skab valgtes i8.12,

1i. 1847-1a7o.

Hau Jorgen

Rhod.

F. 30. Marts l7)7 i Langaa, Stul. I Viborg 1814, CanC. 29. Okr. 1828, ordinerer Degn paa Romø 11. Maj 1837, Farfaderen var Præst i Langaa og hed Haos Anderscn Rhod. Faderen, Søren Kjrl lsen Rhod, blev ligeledes Præst i

Langaa.

Cift med Elisabeth

Birgitte

Esnrark. Foruden Sgnnen, HansJørgeo Rhod, var det en Datter, der blev gift med L.rurids Ditlev l\fonrad, Præ"r i Ø. og Y. Alling. Søren Kjelcisen Rircd var meget afholdt. - Llans Jorgen Rhod var Præst iÅnsrger i c^.2) Aar og dorle 23. April 1870, ca. 79 Aar. IJan havde 3 Børn. En Datter døde faa Dage efter sio

Konfir:ration. En Son, Georg, blev Købmand i Ansager. En anCen gpn. Hans, var Landmand, forst i Ansa.eer og senere i Tistrup; ban var bl. a. Hetredsvurderiogsruand for Vesr- og sønderjydsk Kredirforening i Ringkobing. 91


16. !r',, 1870-:' ,, 1817. vilhehn saahnøp stilling. Født i Tovstrup Mølle, Dollerup Sogn, den 12. Malts 1810. Srud. 1850, Cand. 1856, blev 1858 pers. Kapellao for Todbjerg og Mejlby, Randers Amt, i 1861 Kapellan pro loco for Hvelsted og Tulstrup, Aarhus Amt. Efter at Ansager Præstekald først var blevet besat med Pastor Kjær fra Gtønland, som dog trak sig tilbage ifølge Menighedens Anmodning, da han var overmaade runghør, blev Stilling kaldet den 23. September 1870. Præstegaardsmarken

blev i hans Tid merglet, og Vaaningshuset betydelig forbedret, ,,saa dct nu er stærkt, men dog lader meger tilbage ac onske". Den 5. November 1877 forflyttedes han AjCs og Thorso Menigheder i Aarhus Stift. 17.

?,/1

1878,-

rtr.r.r

til

Vøjerslev,

1aa6. Herih Mnhk Hof.

i Sorbymagle veC Slagelse 18'1P. Son af Skolelærer r Juli Sorbymagle GerharJ Tecens Hoff og Født

17.

Hr.rstru Gertrud Kirstine Vium. Cand27 . Jr,ni 1814, Huslærer hos Vilh. Beck

i Ørclev la11-76, personel Kapellan Ørsted ved Randers fra 11. August 1876. Kaldet til Ansager 7. Januar 1878. Kaldct til Sognepræst i Vallensbæk ved Kobeohavo 16. Marrs 1886. Gift 26. September 1876 med Henriette Hansine Tetens. De havde ) Børn, hvoraf 3 døde sonl smaa r Ansager. En Søn, Ejnar Hoff, blev Missionær i Indien, en Datter blev gift med en Præst i Danmark.

i

Skolevæsenet blev

i

hans Embedstid forbedret. Skovlund

Skole blev gjort til er fast Embede. En Vinterlærer blev

for Ansaget og Stenderup,

saa

der nu biev Hverdagsundervis-

ning for alie slore Bofn otrr Viotefeo. 98

ansat


Kirkegaarden ble'r udvidet, planeret og beplanrer 1984. til Selveje for 4400 Kr., en Lade blev bygget 1882. En Sygekasse blev stiftet 1980, men ophævedes 1885. Deos Ejendom, 300 Kr., heosartes ril en senere opreftet Syeekasse. En Hjælpekasse stiftedes 1884-8i til Støtte for Smaafolk. ,,Guds Ordet har vundet en forundedig velsignet Indgang i Menigheden og givet sig tilkende baade i Bekendeise, i Kirkebesøg, Salmesang og Aflæggelse af megen Raahed samt megen Offervillighed over for mange gode Foretagender, Aosager MølJe overgik

som Hungersnøden i Santalistao, Missioneo, BørneoesJuletræ, i de sidste Aar i en kristeiig Ynglinge- og pigeforening

og

Paa tilsammen 80

18. !i,,

d 90 Medlemm"t ,rr,",

Liberdarrcus).

1886-'rr,'61890. MatL Chritiau Aladsex. ,Jeg er født i Asperup ved Middelfart som Søn c.f afdøde Cancelliraad, Branddirektør Madsen og efterlevende

1 T h*I

u

Hustru Mariane Sørine Madsen. Stud.

1866. Studerede

2-3

Aar Jura, men opgav af forskellige Grunde dette Studium. Blev Laodbrugskandidat 187 2, Soldar i 187i, Avlsforvalrer paa Mionesberg i Sydsverrig, siden paa Ellinge-

gaarden i Odsherred paa Lolland, I Foraarer 187i kobre jeg Svinningc Xloile veJ Nykobing paa Sjællaod og indgik samme Arr .tEgteskab med Thora Emilie Åbben fra Hillerød. Vi

{

har haft

6

Br,rrn, hvoraf 5 lever.

I

1882 bonforpagtede jeg

min Garrd og drog ril København ar forberede mig til theologisl< Enbedseksamen, som jeg bestoC i.Januar 1886, os blev derefter kalder til Sognepræst for Aosager Meoighed den 27. Maj samme Åar, blev ordineret i Ribe Domkirke den -1. Ålrgusr og holdt Tiltrædelsespræ<liken den 1t. samme tr,Iea

ned.

99


Den 16. August 1890 blev jeg kaldet til Sognepræst for Hundborg'Jannerup Menigheder i Aalborg Stift og holdt min Afskedsprædiken i Atrsager Kirke den 12. Oktober. Mit Arbejde har Herren velsignet. Den under min Formand begyndte Bevægelse blandr de Unge gav sig Udslag i Sriftelsen af en Ynglinge- og Pigeforening i Januar 1887,

der indmeldtes som Led i de samvirkende Ynglinge- og Pigeforeninger i Danmark og ved min Afrejse talte godt 200 Medlemmef. - Fra Fastelavn til Paaske 1888 gik eo

meget stærk Vækkelse hen over Sognet. En synlig Frugt af denoe Bevægelse gav sig tilkende i det smukke Missionshus

,,Thabor", der kostede ca. 6000 Kroner og indviedes den 15. Novembef 1888 af Pastor Vilh. Beck. Kirken, som længe havde været

for lille

til

Kirkebesøget,

6k tilføjet

2

Korsarme og taget i Brug første Gang Jr.rledag 1889. I 1890 stiftedes en Kviodeforening i Forbindelse med en Sygeplejeforening, der har sendt en Datter af Niels Pedersen, Lun.l Mark, til København for at uddannes til Sygeplejerske under ,,Røde Kors". Den Velsignelse, der i de fodøbne Aar er udøst over Menigheden, et jeg fuldrud blevet delagtiggjort i, og nred

ioderlig Tak

i mit Hjerte forlader

jeg dette for mig dyre-

bare Sted."

,- -

Saavidt Pastoi Madsens egne Optegnelser. Han til Næsbjerg 1897, søgte sin Afsked r. April 1919 og Ryttede til Skovlund. Haos Hustru døde 22. Feb\rer 1.922, og han døde den J0. Decembet 1929. I{tn havde følgende Børo: Vilhelm, Forfatter og Censor, dode 2J. Decembet 1938. Geotg døde som ganske ung. Johaones var Forvalter og Bestyrer paa store Gaarde, men bor nu i København. Kristian var Apotlreker, ban døde den 12. Ju)i forllyttedes

1937. Eo Datter, Ellen Emilie, bor

19.

i

Skovlund.

""1,0 1890-:r)in 1896. At|du! Je|ret/. Fodt 9.Jan. 1854 i Strandkær i Tyrsted Sogn ved Horsens-

100


,,Gik i Horsens lærde Skole 1866-70, men opgav derefter Læsningeo og lærte prakrisk Landbrug paa flere større Gaarde og var ogsaa i flere Aar Avlsforvalter paa srøfre Gaarde, indtil jeg i Sommeren 1877 købte en Bondegaard i Voel ved Silkeborg. Samme Efteraar ægcede

jeg Larsine Oline Larsen

fra

LejerupgarrJ iVaabensted ved Saxkøbing. I Efieraarer l88J optog jeg Læsningen igen

og tog 4de Klasses

Hovedeksamen, Sommeren 1886 Srudentereksameo, og endelig Sommeren I 8o0 theologisk Embedseksamen. UnCer li). Okrober I890 biev jeg kaldet til Sognepræst for Ansager og -."t/ holdt Tiltrædelsesprædiken t. Søndag i Advenr. 20. Juni 1896 blev jeg kalder til Sognepræst for Darun og Bramminge, og holdt Afskedsprædiken i Ansager den 9. August samme Aar. I aandelig Henseende har de forløbne 6 Aar været gode. Den under de to foregaaeode Præster fremkomne Livsbevægelse er bevaret i en rolig Udvikliog. Der samles altid mange Folk, naar Guds Ord lyder, baade i Kirken og Missionshuset og ved Bibellæsninger. De sekteriske Rgster har aldrig kuonet linde Indgang her. Bibellæsning om Vinteren har været holdt 4 Steder i Sognet og Fasteprædiken i Kirken med god Tilslutning. Der har været holdt Efrermiddagsgudstjeneste i Stenderup hveranden Søndag og i Kvie Skole sidste Aar efter Opforddng hver 4de Søndag. En rig Velsignelse er bleven mig til Del i de 6 Aat, og jeg vil aldrig glemme Begyndelsesstedet for min præstelige Virksomhed, og hvad jeg lærte og modtog her."

(Efter Liberdaricus).

20. 1896-1907.

Søren MiÅkelrcn Nielsen.

- Født den 23. Febrr-rar 1869 paa,,Sølvsten" i Skjød Sogn som Søn af Gaardejer Niels Timriog Matiesen og 101


Hustru Mette Marie Sørensen. Han døde som Sogoepræst i Hvidbjerg den 15. Seprember 1922. Han blev dimitteret fra Ranum Seminarium og var Lærer ved Hjerm S. Skole i ca.5 Aar, blev Candidat ca. 1895 og var Kapellrn i Ebelrofr re. I Aar. inden han blev Sogocpræ.r i An:rycr. Han blev gift den 30. Juli 1897 i Jacobskirken i Kobenhavn ned Dorthex Thykier, der vat født den 12. Septenber 1876 i Randers, død i

Hvidbjerg den 3 I . Mnrrs t9 31. Hr.rn var Datter af Soren Asch Bang Thykier og Husrru Bolette Mane Schou. Hun blev gift anden Gang den 20. Nov. t925 med Crardeier Eokemand Laurids Lausten,,,Stenhøjgaard", Hvidbjerg.

Om deres 7 Born kan oplyses folgende: Niels

Aage

Nielsen, født 14. April 1898, nu Overlæge iKoldin.g. Å4arie Nielsen, født 25. Aug. 1899, død i Hvidbjerg 29. Juli 191o. Gudrtrn Nielsen, født 14. Oktober 19{)1, gif( med Dyrlæee Steffensen, Hvidbjerg. Ejnar Thykier Nielsen, født 28. Fe, bruar 1903, Læge i Lemvig. Ellen Nielscn, fodt 13. ALrg. 1905, gift med Læge Sørenseo, Løgsrør. Anna Tbykier Nielsen, født 21. Januar 1911, Sygeplejeassistent, Kolding. Kirstine Schou Nielsen, fodt 28. Oktober i913, gifr mcd

Cand. theol. Kirk-Thomsen, Løgstør.

21. tit\ 1907.-ttt 7921. Nieh Peder Nie/vu. - Fød. i Lemming ved Silkeborg den 28. Oktober

1865 som Son af Gaardejer Christen Nielsen og Hustru Andersine Jenseo. Theologisk Candidat i Sommeren 1895. Hjælpepræst hos Pastor Christensen, S. Felding-Assing, og

hos Pascor Læssoe i Calren og Vissing og derefter Vikar Pastor Olsen paa Anholt under dennes Sygdon.i og Bortrejse. Fra 1. Januar 1899 til 1. November 1907 Kalds-

for

r02


kapellao

i

Øigod-Streilev. 1. November

i907 ril 1. No-

vember 1921 Sognepræst i Ansager. Fra 1. November 1921 til 1. November 1929 Præst ved Zionskirkeo i Esbjerg først residerende Kapellan, senere Sognepræst. 1. Novenber

1929 tog han sin Afsked paa Grund af Sygdom og flyttede tii København. Efter til Dels at have genvundet sit

Heibred har han der hjulpet llere Præster under Sygdorn og Ferie. 12. December 1897 blev han giFt i Trinitatis Kirke i København med Maria Andrea Hansine Nielsen, fodt 31. August 1868

V

i

København, Datrer

af Købmand Niels Andreas Nielsen og Husrru Hansine Marine Jorgensen.

Hun døde i Esbjerg den 21. December 1927. Børn: Martha Hansine Anna Margrethe Nielsen, fodt 2. November 1898, Kunstmalerinde i København. Johannes Kristen Andreas Nieisen, født 11. Februar 1901, Overrngenjør paa Aarhus Oliefabrik. Jakob Kleisdorff (Nielsen udeladt ifølge Bevilling), fødr 10. Juni 1903, Assurandor i København. Aona Signe Karen Nielseo, født z1- Januar 19O5, Læge ved Rigshospitalet i Købeohavn. Filip Martious Blom Nielsen, født 27. Mc.j 19oa, paa Maskinfabrik i Kobenhavn.

22.

"'i"

1922. Sin\n

t\Iaxint

Albtechtseø.

Fødr 14. Augusr 1880 i Nees Sogn,

Søn af Husmand Jens Albrechtsen og Hustru Stine, f. Jakobsen. Pastor Albrechtsen var først Landmaod, søgte derefter Uddannelse til Missionær i D. M. S., tog Eksamen ved Universiteret i 1908 og blev ordi-

neret 1909. Missionær

i Indien

fra

v

I 0l


Hustru Mette N{arie Sorensen. Han dode son Sogoepræst i Hvidbjerg den 15. September 1922. Han blev dimitteret fra Ranum Seminarium og var Lærer ved Hjerm S. Skole i ca. ) Aar, blev Candidat (a. 1895 ou var Kapellen i Ebcltofr c;. I Arr. inden han hlev Sognbpræsr i Anseqer. Han blev gifr den 30. Juli 1897 i Jacobskirken i Klrbenhavn nled Dorthea Thy'kier, der var fodt den 12. Septembcr 1876 i Randets, dod i

HviJbjer-q den jl. M.rrrs I9rl. Hun var Datter af Soren Asch Bang

Thykier og Husrru BoJctrc Maric Schou. Hun blev gift anden Gang den 20. Nov. 1925 mcd Caardejer. Enkemand Laurids Lausten,,,Stenhøjgaard", Hvidbjerg. Om deres 7 Born kan oplyses folgenCe: Niels Arrge Nielsen, født f .i. April 1898, nu Overlæge i Koldinr. l{arie Nielsen, fodt 2i. Aug. 1899, dod i Hvidbjerg 29.J'rli i910. Gudrun Nielsen, fodt 14. Oktober 1901, gift med Dyrlæge Sieffensen, Hvidbjerg. Ejnar Thykier Nielsen, fodt 28. Fe,

brrar 1903, Læge i Lenlvig. Ellcn Nielsen, fodt 13. ALrg. 1905, gift med Læge Sørensen, Løgstor. Anna Thykier Nielsen, født 21. Januar 1911, Sygeplejeassistent, Kolding. I{irstine Schou Nielsen, fodt 28. Oktober 1911, gifr mEd Cand. theol. Kiik-Thomsen, Løgstør.

21. I A

-1 t 1921. Nirlt Peder Nie/.te t. - Født i LernminS; ved Silkeborg den 28. Oktober 1865 som Son af Gaardejer Christen Nielseo og Hustru Andersioe Jensen. Tbeologisk Candidat i Somnreren 1895. 19Oj

Hjæipepræst hos Pastor Christenseo, S. Feldiog-Assing, og

hos Pastor Læssoe i Calren og Vissing og derefrer Vikrr for Pastor Olseo paa Aoholt r.rnder dennes Sygdon.i og Bortrejse. Fra 1. Januaf 1899 til 1. November 1907 Kalds102


I9o9 ri| 192I, men maatte da rejse hjem p-rr Grund rf blev Stft I912 mccl Inger

sin Hustrus svage Helbred. Han M. Klausen.

Lirlt aJ og

Kø/d:Aøpellø

ict

Hi,t0ie.

Efter Opførelsen af de to FilialLirker i StenderuP 19c9 Skovluod 1910 oprettedes ved kgl. Resolution af z,i.

i

Jaouar I91l et Kaldskapeliani for Ansager Sogn med Bolig i Skovlund. Under 1 Juni 1911 aileveredes den nyopforte Kapellaoholig i Skovlund (opfr.rrc efter Tegning af Arkitekt Lonborg Jensen 1910,-11). Have 5 Skp. Land, Byggegrund iberegnet.

for

Embedsforretningemes Fordeling approberedes af Kirke- og Undervisningsmioisteriet deo 7. SeP-

Regulativ

temDer

lvrr.

13. Jult 1912 bifaider Kirkeministeriet, at det fra 1 Jan 1922 indføres selvstændige Kirkebøger for Steoderup og Skovlund. 13.Juni 193t fastsættes ved Ministeriets Skrivelse Grænserne mellen Skovlund, Ansager og Stende'up Kirke distrikter. r2. September 1935 bestemtes ved Ministeriets Skrivelse, at der vil være at foretage Fællesligning til Ansager Sogns tre Kirker. KÅPEI,LAN

E

R VED KÅLDSKÅPELLANIET

1. "1r 1911-1916. Peter Latteuiu Miller Hørm. Født i Brundby den 1p. Juni 1878. Forældre: Ludvig

Birkedal Husurn og Hustru Frederikke Henriette Amaiie. Candidat 1903. Der 29. Februat 1916 kaldedes hao til Sognepræst for Sdr. og Nr. Bork Menigheder. 1926 forflyttet til Vammen-Liodum-Bigum i Viborg Stift, hvorfra han entledigedes 1932. Død 24. Febtrør 193t.

2. ti rc 1916-1919. FrederiA Reinbold Niel:eu. Født i Ægsted, Præstø Amt, den 12. Januat 1852. Forældre: Lærer Rasmus Nielsen og Hustru Sofia Juliane Bjørnson i Næstved. Kapellan i Starup og Nebel 1877, Sogne104


79, i Fausing og Auning 1890, AsminderuP 1899. Entledigedes derfra 1914, konstitueredes elier Menighedsraadets Andragende i Embedet het deo 15, Oktober præsr

1,9

i Kollerup

18

r6.

a.

1.919-1922. lotgen

Bacherald.

i

Brandstrup. Fotældre: SogoePræst Christian Julius Alexander Bachevold og Hustru Mathilde SoEa Bøss. Kaldet herril 21. Maj 191.9. 20. Februal 1922 kaldedes han til Sogoepræst for Assing Menighed. Entledigedes 18. Maj 1936 og

Fodt

dode 20. Februar 1917.

4. 1922-1935. Høttt P. Nielsex L1åhe Født i Blidstrup. Forældte: Jens P. Nielsen Lykke og Hustru Ane Kirstine. Candidat 1915. 10 APril 1916 Sofinepræst For Salling og Oudrup ved Løgstør. Tog Åfsked derfra den 1. Oktober 1918, kaldedes hertil T SePtember 1922 og til Fodby ved Næstved 10. Decembe! 191t.

j.

tt'

,,

19)6. Pot,l

oltr

Øttergøard'Patlrcn.

Født den 23. Aug. 1910 i Aalborg. Forældre: Kommunelæter P. Qstetgaard-Povlsen og Hustru Anna, født Nielsen.

fra

Aalborg 1929, theol. Candidat Januar 1916Kaldedes hertil 2)- Juti 1936, ordineredes i Ansager Kirke deo 7. Jr:li s. Å. af Biskop S M. Vestergaard og indsat samme Dag af Provst K. V. Tetens. Gift 17. Oktober 1939 med exam. Faglærerinde Gudrun Lauritsen, Datter af Overdyrlæge L. J. Lauritsen og Hustru Ivlarie, f. Nielsen; født i Vejle deo 2. Juli 1911. Studeot

10t


SKOLEVÆSENET FøR SKOLELOVEN AF

t end

1814

almindeligt Undervisningsvæsen for alle Børn, saavel fattige som de beCrestillede, har vi ikke haft i mere

to

Huodrede Aar.

I den katolske Tid var det

særlig Munkene, de( gav sig af med boglige Sysler. Efter Bogtrykkerkuostens Op6ndelse, Reformationens Irrdførelse og Bibeleos Oversættelse tii Nfodersmaalet, var der en Del, særlig i Byerne, der lagde sig efter at lære Læsekunsten. Derom vidoer bl. a. de forskellige Andagtsbøger og religiøse Flyveskrifter, der efterhaanden spredtes ud over Lanclet. Men paa Landet vedblev det at se sørgeligt Lrd i saa Henseende. Undervisning var en Privatsag, som kun dc mere velhavende og lærelystne lod deres Børo faa Del i. Ilere af Folkets ledende Mænd sogte nu og da at sprede Interesse for en almen Undervisning, men stadig uden synligt Resultat. Frederik IV Iod dog bygge 240 Skoler, men det var paa Ryttergodserne, og det biev derfor væsentligst kun Øerne, der 6k Glæde. af disse. Til Jylland blev der meget faa .- til disse Egoe siet in-qen.

Som

et 200 Aars Minde Frr Reformationen i

1516

indførte Christian VI i 1716 Kon6rmationeo. Den skulde omfatte aile Bø:r, i 14 Åars Alderen hele Landet over.

Det blev en

goC Drivfjeder paa Skolevæseoets Omraade.

P!æsterne hævdede nemlig,

at de ikke kuode konlirmere

alle disse Børn, da mange af dem end ikke kendte Bog106


sraverne, endsige kunde læse. De kuode derfor ikke bibrin6le saadanne Børn selv de alleisimpleste Kristendomskundskaber.

- Den 23. Jaaoar 17)9 udkom da en kongeiig Forordning, hvorefter der indførtes obligatorisk Skolegang for alle Børn i hvert eneste Sogn. Udgifteme hened skulde fordeles paa Hartkornet i Sognet eller, om dette biev delt i llere Skoledistrikrer, paa hvert enkelt Distrikt for sig. ..Ålmisseborn" skulde dog informeres gr.rris. Aaret efter, d 29. April 1740, udkom en ny Forordning, der gjorde det til en Pligt for Sogoets største Harrkornsejer (Hetremanden) at tage Sageo i sin Haand sammen med Sognepræsten. Man havde jo nok hidtil haft Degne, i hvert Fald -

ved Hovedkirkerne, meo sjældnere ved Annekskirkerne, idet

Degnen fra Horedsognet fuJgte me.l Præsten tii Annekskirkeo for at lede Sangeo. Degnen skulde endvidere eo Time for eller efter Gudstjenesten samle Børnefle og mundrlig lære dem ,,Faden'or" og ,,Budeoe" m. m. Som Veder, lag berfor var efter Reformationen af Kirkernes og Domkapitiernes N{idler tillagt Degnene de seakaldte ,,Lysepenge", i RigsCaier 2 Mark. af hver Kirke. Dette var maaske ogsla den enesle Form, hvoruoder man ude paa Landet kom til at nyde godt af Domkapitleroes Midler, skønt det el-

lers saa betænksomt iyder

i

Recessen

af t516:

,,Efiersom disse Biskopper sig saa gruelig haver forog eftersom Vi ikke vil have saadaone Biskopper merer saa inddtages deres Slotte og Gaarde og an' det Gols, at den fattige Almue ikke saa haardelig skal syndet,

beskattes." Sognepræsten i Ansager hed paa dette Tidspuokt Helsing og Degnen Jes Nybro. Denne blev saaledes Sognets

første Skoleholder.

,,Nørholm" havde mest Hartkorn i Sognet, om end ,,Lindbjerggaard " ejede næsten iige saa meget. Det blev 107


derfor Ejerinden af Norholm - Enke efter Stefan Nielsen som for ovrigt boede paa Marie Ehrenfeldts, Ehrenfeldts Endrupholn, der kom tii, sammen med Pastor Helsing o61 bistaaet af Herrenanden paa Lindbjergqaard, at forestaa Udarbejdelseo af en Skolefundats og at so€ie at føre den

ud

i

Livet.

Navnlig det sidste viste sig at være

i høj Grad

be'

sværligr.

I det folgende geogives i Afskrift nogle Papirer fra Godset Norholms Arkiv, som jeg ved Hr. Godsinspektor t\Ingels Yelvilje har haft Adgang til: FORSLAG

di

TIL

SKOLEHOLDERI

Aauagger

Sagn.

Herudi allerunderdanigst folger Deres Kongelige Majestæts al lernaadigste udgangne Forordninger De Dato 2t. J^o. 1119 og 29. Aprii 1740 Skolevæsenet paa Lander i Danmark vedkommende, saa og til a( fyldesrgore dem udi Herredet fra Amtmanden, Højædie og Velbyrdige Hr. Justits Raad Tejlmann og Herteds Provsten Velærværdige og Hojtærd3 Hr. Laurids Lund Deres respektive Cirkulærebref af 29. tr{åftz sidst, fotsaavidt dene Skole Holderi vedkom' mer, hvori underskrefne Marie H. Ehrenfeldts er Patron til Kirken. Og saa vir jeg maa formene tillige skal være siørste Lods Ejer til sammes Forordningers allerr.rnderdanigste Efterlevelse. Saaledes foranstaltet : 1. Udi Sogn og By er eo gamel Degne Bolig, hvor alt ^ansagaereragtes kand være midt udi Sognet. Same Degne det ungefæhr Bolig kaod paa samtlige Lods Ejende Bonders Bekostning rned nogle Fags Tilbygning udvides saaledes, at den til Skolehold kand vorde bekvem. Denne Skole kand hele Sognets Ungdom uden nogen for stor Besvædighed søge, og tilkornmer det da Degnen ifølge Hans Kongelige Majestæts derom gjorde allernaadigste Anordninger at holde Skole saavel om Vintereo, udi de 4 eller 5 Maaneder Bønderne deres Børn fra fornødent Arbejde og aodet nødvendig Gj'erning kao undvære, som om Sommelen, om nog€n enten formaar at holde deres Børn der, eller dem ikke hjemme behover. 2. For same Skolehold, hvortil eftet gjort Ovetslag kan søge henved ungefæhr 40 Børn, bør Degnen nyde af hvert Barn som læser i 108


, Sk, og af de som alene at hand til Ind' foruden om Ugen, 2 Sk. læser i Bogg3r gangi Penge af hver bekomner 4 Sk, dog er fatrige Ålmisse born ikke hetunder begreben' som ej alene i Sholen antages' men og tilborligen informeres uden nogen BetalingBreve, regner cller skriver, ugenrlig

Til

Ildebrand bor Degnen som Skoleholder nyde ')g bekomme

læs Tør!, hvilke hannum aarligen af Sogne Mændene efter Ligning og Anvisning kan vorde leverer' Og som ingen Auflirg 6ndes tiL denne Degne Bolig og det for en Degn og Skoleholder vii biive hojst nodlendig at kunne have et Par Køer elle! i der ringeste 1 Ko eller nogle Faar, hvortil band da baade behover Foder og Græsning' saa forundes bannem vel Sommer Græsning af Aansagger Beboere irnod billig Betåling, som Skole Cassen vil tilkomme at betale, og vil der foruden ved ogsaa af dito Casse forundes og tillægges ham til at kobe Hor for 2 Rdr' 4 I{k. Saa kand det ikke heller blive Beboerne til nogen svnderiig Tyngsel, at de af hele Sognet svater Degnen aarlig af bver Tønde Hartkorn 1 lfd. Halm, som leveres aarlig til hvet Marrini, hatv Rug- og halv Byghalm Og skulde Skole Cassen med Ticlen blire sga formuende, at den fotuden ovenstaaende og de fornodne Udgifter til behovende Skole Bøggers ltemskaffelse, maatte belindes at have nogen Beholdning' saa kunde Degnen for sin Skolehold maaske tillægges roget m€ie af denne Casse 3. Hvad Skole Bygningen angaar, da i hvot vel jeg nu desværre er uiO

bleven Bnke, og saa gjærne udbad mig fra denne Bygnings Besværlighed forskaanet, saa er og bliver vel ikke andet for, end åt jeg som støtsle Lodseier vii tilkome at lade denne Ting be_ sorge, som jeg og (Gud for atting!) det forderligst mulig blive kand, skal faa anfaoget og forfærdiget imod billig Refution pro cvota af de orrige Lods Eiere efter deres Hartkorn ogsaa lnig som storste Lods Ejer at være Directeur for Skole Cassen og lade dens Jndtægt og fornodent Udgift besørge. af same Casse betales og forskaffes dc fornodne Bogger, og de, som dc fartige Born ei self formaar ar tilveiebringe med videre, Skole Inventario' som

4. I Aniedning at'Forordningen tilkomer det

rraane behøves.

Og som dette lotslag til Sko)ehold udi Årnsagger Sogn i alleiifoige Hans Kongelige Nfajesfæts udgangne Forordnin ger agtes paa saadan foreskrefne Maade billigst og bekvemmest for saavel Skoleholcler som Jorde Godsets Ejere og Beboere efter mine under<lanigst

109


enfoldige Tanke! at være indrerrede, saa venter og haaber jeg ogsåa, at det af vedkommende vorder approberet. Datum: Norholm, den 21. April Anno 17,11.

Ilarie H.

Ehrenfeldx.

Dene saavidt Skoleholderiet udi Andsager Sogn betræffende, da eragtes Velædle og Velbyrdige Frues M. H. EhrenfelJts Forslag pro primo godt nok, helsr at de allernaadigst udgangne Forordninger forreligst maatte blive efterlevet, hvilket til allerførste Anfang og opbyggelig Fremgang Guds Naade og Bistand ønskes. Åndsager Præstegaard, den 2. Maj 1741.

Allerydmygst af Velædle og Velbyrdige Frues samr alle vedkommendes Tjener Haxs Kaad:en He!:ing. Læst og modraget ved Samlingen om Skole Væsenet udi lyne. Jobannet Hjart.

I Forhaabning at Hs. Kongl. Majestæts allernaadigste Villie og Intention herudi aller underdanigst er fuldbyrder bliv€r Skole Fundatzen hermed approberet. C. C.

nn

Cdbel.

H. A. Bro an.

,_ den

Saaledes kom altsaa den første Skoleplan eiler, som benævnLes, ,,Skolefundatz" til at se ud, og Myndig-

jo nok ment, at ou gik Sagen af sig selv; men God Morgenl Den vestjydske Bondebefolkning var sejg og ikke saa let at faa sat i Gang. Sagen trak ud i samfulde 16 Aat, uden at det kao skofloes, at der er ud, rettet ooget videre i Sagen. Maaske har man forsøgt i et lejet Hus, meo det er nok igen helt gaaet i Staa, skont Marie H. Ehrenfeldts som største Lodsejer lover, og Sognepræsteo saa stærkt onsker, at det skal ske saa ,,forderlig" som nuligt. Beboerne i Stenderup saavel som Beboerne lia Sognets nordljge Byer vilde ikke lade deres Born gaa helt til Ansager. Beboerne i Ansager og Kvie har vel heller ikire haft synderlig Interesse, men de havde jo ikke særlig Grirnd til Klage. SandsynJigvis har de misforoojede hort sig for i Nabosognene, hvorledes de der ordoede Sagen, hederne bar

I

lo


og da man der begyndte med Omgangsskoler, ønskede mao her at gøre ligesaa. I Øse I Eks,, hvor Forholdene laa noget ligneode som

til

i

Ansager, tilbyggede man en Skolestue saa dannedes der to Omgangsskoler, en i Vestersogoet, og her delte man

Degneboligen, og i Østersognet og straks de fta Kirkemidlerne kommende Lysepenge saaledes, at Degnen beholdt det halve, oemlig 10 Mark, og hver af Omgangsskoleroe 6k t Mark. I Fr.rndatsen for Ånsager nævnes disse Lysepeoge slet ikke, meo da der ikke var Tale om mere eod een Skole, har man vel regnet det for en Selvfølge, at dem skulde Degnen beholde. Sognepræsten, der nu var blevet en andeo, nemlig Jes Sørensel Jessen, synes at have været ivrig for Sageo. Maaske han har foranlediget Myndighederoe til at forlange, at nu

en

skulde der gøres ooget. I hvert Fald bliver der lavet en oy Skolefundats, der nærmest maa betegoes som et Kompromis. Den gengives her: Fortige Sognepræst til Ansager Hr. Helsings Paategning paa den udi Årfet 1741 opprobereie Skolefundatz visce, at han da ikke tænk:e, og som velbekendt med Sognet jkke troede, at den Fundarz der kunde blive evig staaende;thi udtaler han sig derfor med de mætke' lige Ord ,,p.o primo". Sandelig, naar man b:tragtet Sognets vit løftige Situation med de derudi behndende Aaer, saa viser Naturen og Omstændighcderne selv, at det vat kun pto primo, og at Forandringer er højlig nødvendige.

Vi haver efter Deres Højvelbaarenbed I-{r. Kamrnerherre og St;fts' befalingsmand von Holsteins og Deres Ho,ærværdighed Hr. Biskop Brorsons Forlangendc udi hojstærede af z5de Oktober onr vo.es Berænkning ikkc kundet udfore srmme, førend vi ved og ned Vrnskelighed, Rejse og Møje bar taget Situationen i Øjesyn rillige ned dcr derværende Llle og forfaldne Skolehus, og hat vi e{aret Lodsejernc Hr. Etatsraad Lichtcnberg tii Lindbierggaard ved sin Fuldmægtig Nlonsieur Haos Niclsen og l{r' Andreas Charles TejlDan'r til Norholm d€res Formeningef ar værc grundede, Skolevæsenets Forandringer der at være nodvendigc uagtet cle forrige Indretninger, sosr maaskc den Tid lran have passet sig bedre end nu ved dav;erendc mindre T:l af Ungdoir. Ve1 er cier nTrliteret for, at den gamle Skolefund*rz som een Gang approbcret skuide blive uryggelig 111


sraaende, men sligt er ikke vor Sag at besrare, vi siget alrsaa eiicr befundne Omstændigheder, at ligesom Foranddng er højlig nodig, saå skønnes ikke, at der efter Det Høj Kongelige Øjemed skal sigtes til privat, men til publice Gavn, i hvilken Ånledning vi have cragtet

fornøden at oprette følgende

FUNDATZ: 1. Ånsager nuvætende og rilkomnende Degne bJiler

2.

3.

Hovc.l Skoleholdete for hele Sognet, som efter eget Godtbelindende og Lejligheder did kan sende deres Born, alt f<r den Betaling, som Fundatzen nærmere stipulerer' Til den Ende sættes Ilovedskolcn i Ånsager By i god og forsvarlig Stand ned Udvidelse af Degneboligen sanr forsynes med Borde, Bænke og Jern Bilægger Kakkelovn, hvilket stolste Lodsejet srraks efter denne Fundatz' Åpprobrtion forderligst besorger med Repartirion paa hcie Sognets Hartkorn, som forderligst paa Anfordring skal betale de derpaa anvendte Bekostnioger ah und€r Ixecutionstvang. Eragtes tjenligst og gavnligst for det ør'rige, at Sognet i sit Sl'olevæsen deles i I Distrikter, og bliver da: a) Ansager By, Qvie, lldde, Tiphede og Nlolgaard Degnens Di' strikt, som elier den Generale Skoles Istandsættelse holdes vedlige.

b) Stenderup By et Distrikt, og c) Aalling, lund, Gejl, Lærkeholt, Krolgaard, gaard der ldie Dis.rikt-

Skovlund og h{olby-

4. ligesom Degnen, som Sognets Generale Skolebolder, bliver især rllige Skoleholder for det udi det i 3die Post Punkt 1 nævnte Distrikt, såa bliver de 2 specificerede Distrikter betjent af om-

5. 6.

gaaende Skoleholdere, som Distrikrerne selv antager, koster og lonner samt ska6cr bekvenme Skolestuer, drr Sogneptæsten '.,ed sliges Antrgelse lenper sig efter Beboeroes Omsteodigheder' Skoletiden regnes fra ,,lller Helgcns Dag" til ,,Peders llag". Vil Forældrene lade Børnene længere soge Skoleo, vedbliver Skoieholderici. Degnen for Urnage med sit Distrikt såmt fot Tiisyn \'eri og mcd de omgaaende Skoleholdere nyder Lysepengenc 3 Rdl. 2 N{k. samt ugenilig af cle Born, som lærer at læse 2 Sk., af dem som tillige skrivet 3 Sk. og nf dern, som regner, I Sk. Saa nyder han og af sit Distrikt 20 forslarlige læs Tor\,, hvert Læs til 6 Snese, som leveres naar forlanges;item nyder og Degnen til Hjælp Halvparten af de Penge, som han ved Bryliuper

112


oe Barsl€r selv indsamler i Bøssen, og gør SognePræsten Ud' ,åtAg.n, au det ovrige Halve bruges til Skolebøgets fotnødne Indkøb.

7.

KonNaar stipulert€ 3 Skoledisrrikters Born bliver indtegnede til hvorfor dem' at undervise Sag alene Degnens det bliuer 6.mation, de og i den Tid alle bør sø8e Hovedskolen i Ånsager By og betale hver for sig ugentlig 2 Sk' SlumstruPgaard, den t Mai 17t7' ton

U& Høaht

Albertir.

Foranstaaende Skolefundatz approberet.

for Ånsager

Ribe, den 30. Juni 17t7. Gearg

Frederil tufl Habteitt'

Sogn bliver

hened afos

Hau: Ada{ Btot:an.

åttestetes Copiens Rigtighed og Conformite. med Originålen ude HaahL

Svndotnniry' eftet Fotunderskrevn€ vi have Ånno 1760 den 26. November at være og befunden ny Skolehus opbygte Ånsaget beset laogende Und€rAl Ende ved østre i..'nur, ,o. cr tilbygget Degnens Hus ny af brændre i Væggene Teglværk og ,"-,r,J op.", af nv Egetræ

i,r"."r.. i"f,, oo.., vi,'ao.., Bjælker, Spænder' Lægter' Hanebaand' og opsat' som det ahsammen nyt og forsvarligt, ligesar tilhugget kan eragtes som ej hvilken Skorstenen, bør ar være, uden allene som MurLoftet' til ned Taget under Bugt efl ulastelig formealelst til Bekostning paa egen at vilde -..t"r."n ".t' tilstod under Løfte I Skolestuen begynder' Fejlen hvor Loftet, Foraaret mure dcn om fra cv i*a,., I S-a., de 2 fr^ forrigc Tid i god Stand' det 3die af Tommermændene af med 4 Ben, som ikke er fuldkommen fast' men thi de andre belo!et at blive fastgjort tillige med Sættebænkene; ogsaa en Jern Bifandtes gode saa ere V€ggene Bænke omkring i*gg* r"tt.rå"', hvilken blev beretret at være kommen fra Lind' rilde men Sognemændene mente' at den var for lille; S;ii-g "uf;g, om een i vinter til Laans og indcn Vinter igen forskaffe llrfår 1,"a1 i Overværelse af 2 Mrod fra hvert Distrikt i med Haandværksfolkenes Lofre åt forftcrdige tilfreds var Sognet, som Saalecles forretter

dei liden l.langet til Foraarer, men for ovrigt er Skolebvgningen f.. f"fa iyn og fors'T rlig i rile Maader' bevidnes med Under"r.* shrivelse af A1alt Ktog Pul:t Torlrtnt! TomnermandN4.urermeste! ,J


- Saa fik man da bygget en Skolestue til Degneboligen Ansager, og det ser ud til, at naar det endelig skulde være, skulde det være flot efter Datidens Forhold. Der tales om nyt Egetræ som Undertømmer og brændte, ny Teglsten i Væggene samt en Jern Bilægger Kakkelovn. Maaske det skyldes, at Lindbjerggaard nu var naaet frem til at have det meste Hartkorn i Sognet, og at det var Ejereo, Etatsraad Lichtenberg, cler ved sin Fuldmægtig, Hans Nielsen, kom til at gøre Udlægget. Man ser jo, at hans Navn nu lævnes før Nørholmmaodens. Hao nævnes ogsaa som den, der har sendt Kakkelovnen, og senere omtales, at det ogsaa var ham, der havde sgrget for Egeuodetømmeret. | Øse var mao 10 Aar tidligere gaaet til at bygge til Degneboligen under Ledelse af Andreas Charles Teglmann, Nørholm, men her tales om,,letklinede Vægge". De maatte da ogsaa til at bygge igen i Løbet af to Azu, da Huset var blevet saa daarligt, at det ikke kunde repareres. Huset i Aosager kom vistnok til at gøre Tjeneste i ca. 9tt A^t. Da Jens Holt Hansen bosatte sig paa Kvie Hede ca. 1850, kobte han oogle Fag til Nedbrydning af Ansager Skole, i

sorn da ombyggedes, og dette Materiale llyttede han saa paa Heden og opførte deraf Beboeiseshus med Egeundertømmer og det hele, og her stod det da i ca. 60 Aar, indtil Svigersønnen Lau.ge Lauridsen i 1910 lod det nedrir,e og byggede et nyt Stuehus. Da maa disse Egestolper og det ovrige Tømmerværk have været ca. 150 Aar ga[rle. En Sten eller Tavle, der er indmuret i Ansaget nye Skole, og som skal have siddet over Døren i en tidligere Skolebygniog, angiver, at Huset er bygget af Andreas Charles Teglmann 1788. Man troede derfor tidligere, at det første Skolehus var bygget paa dette Tidspunkt. Det kan jo ikke passe, men det er muligt, at DegneboJigen dengang er ombygget, og at Stenen har siddet over Dølen dertil. Degneboligen nævnes allerede i 1757 som ,,liden og forfalden". Man vil ogsaa lægge lr{ærke til, at denne Skolefundats ikke er ud-

ud

114


arbejdet af Herremanden eller af Sognepræstefi, men af Amtmanden over Lundenæs Amt, hvortil Sognet dengang hørte, samt af Provsten efter Opfordring af Stiftsbefalingsmanden og Biskoppeo. Men selv om def nu var bygget en Skolestue i Ånsager, og Beboeroe i Stenderup og i Nordsognet havde faaet Lov

at danoe hver sin Omgangsskole, blev der alligevel ikke Ro. Navnlig uar lman paa disse Steder utilfredse med, at Børnene det sidste Aar skulde søge Ansager Skole, naar de dog alligevel selv skulde koste og lønne en Skoleholder. I Nordsognet havde Byerne desuden oodt ved at enes om

deo ene Omgangsskole. Beboerne fra Aalling vilde ikke lade Børncne gaa til Lærkeholt, og Lærkeholt-Beboerne vilde ikke lade Børnene gaa til Aaliing. Følgen blev, at mange Børn kun mødte nu og da, En andeo Ting, man ogsaa var utilfreds med i disse Omgangsskolekredse var. af Degnen ifølge den vedtagne Fundatz skulde behoide alle ,,Lysepengene" fra Kirkeo. Navnlig synes Reboerne i Steoderup at have været ivrige til at fremføre Klage herover. I Øse, hvor man straks dannede to Omgangsskolekredse foruden Degnens Skole, havde disse faaet Lov at dele deo ene Halvpart, medens Degnen oppebar den anden. Det havde de utilfredse vel børt. For at faa Ende paa Utilfredsheden forsogtc man endnu engang en Forandring. Ogsaa denne Gang maa selve Fundatseq være udarbejdet af Skoleautoriteterne, mens Hetremæodene og Sognepræsten kun gav den deres respektive Paategoinger. FUNDATZENS I"O(NT.EISÅ OG FORBEDRINC

lot

Skotuærcret

i A ldget Saglt.

I'aa dct at al Klagc i dc omgaacndc Skoleholdsdistrikter i Sognct derovcr, at dercs Ungdom skulde have alt for lang og trang en Vcj til Hovcdskolen hos Dcgncn for dcn Tid, Ung, dommcn af sammc Distrikter præp:rrercs til Konfirmåtion, måat, te ophore, og p.ra dct at den mirrdrc Ungdorn ovcr hclc Sognet 115


betidelig maa kunne have bekvemmeste LejliShed til at blive holdt til Skole, og at baade den storre og mindre Ungdom endog saaledes kan soge sit eget Distrikts Skole med forhaabentlig Frugt og Nytte, da er dcrtil truffen en nødvendig Fornyelse og Forbedring aI Skolefundatzen saalcdes som folger:

Forbliver det derved, at de aF Nødvendighed paa Sogncls Retning gjorte Omkostningcr ved det af ny opførte lire Fags Skolehus ved Degneboligen i Ansager By (til hvilket Hus for dcn forrige Ringheds Skyld nyt Egetømmer a{ hans Vclbaaren, hed Hr. Etatsraad de Lichtenberg, da største Lodsejer i Sognet, cr skænket) betales af samtlige Sognets Beboere pro qvota,

men for Fremtiden samme Degnens Skole af hans Skoledistrikts Beboere at holdes vedlige, ligesom dct allerede ved Fundåtzen bemeldte Skol€hus angaaende er fastsat. Og bliver saa trende Skoler i Sognet paa elterskrevne Maade at holdes:

A. Degnens Skole i Ansaget

By,

hvortil Børnene af Ansager og Qvie Byer og Gaarden Udde

samt Boelsstcdet Tiphede og cneste Sted Mollgaard skal sogcDistriktet holder, som meldt er, samme Skolehus vedlige i alle Maader baade inden og uden, og skal.hver Mand, soln i Di, striktct holder Heste og Vogn, aarlig yde ct godt Læs Torv der til Skolcn; og det i rette Torvcbjergningstid og paa ccn Dag, naar de derorn paa Kirkesfævne tilsigcs, Læsset til 6 Sncse i det mindste. Boels og Husfolk i Disirikict moclcr at larle og aflukke samnc Brændsel. Saa nydcr og Degnen som Skolc, holdcr aI hvert Barn forstc Gang dct sættes i Skolc { Sk. og siden ugenilig for hver af de Born, sorn lærcr at læse,2 Sk., at dcm sorn tilligc skriver i Sk. og af dem sorn tcgncr 4 Sk., og endclig {or sig allcnc beholder Lyscpcngcnc af Kirken aatlig I Rdl.2 Mk. anset dcn Afgång for ham, at han forhcn har væ, rct Skoleholder for hclc Sognet, og bcholdcr hcr elter ikkun mentioncrcde Distrikt deraf, og Dcgnckaldcts Indkomsrer kuns ringc ot ingen Avling cr iil Dcgncboligen, hannum cndog vcd Forandring i Skolcvæsenets Indrctning cr fragaaet I Lsp. Flalm pr. Td. Hartkorn over hclc Sognct.

B. En Skole i Stende(up By, hvortil Borncnc af Stendcrup By, der cr cn stor By, saa og a[ Gaardcnc Krogager, itcDr det dcr hos liggcndc, skal sogc. Disiriktet ånskaffer 116

i

Folge Fundatzcn og vedbliver at vedligeholdc


en bckvcm Skolestue cnten paa Stenderup Bygade cllcr andet vist Sied i Bycn, og forsyner denne Skolestue med Borde og Bænkc samt fornodent Varme i Skoletiden, da Børnene i Di, striktei skal altid dcr samles og nyde Undcrvisning og ikke gaa omkring lra Sted til Sted cftcr Skoleholderen; dog bliver det Distriktet fremdclcs tilstaaet selv at åntåge, kostc og lønne Skoleholdcrcn, ligcsom de derom rned hannem bedst enes kan, men Skoleholderen skal værc cn saadan Person, som Præsten findcr sig fornøjct mcd, og eragtes af den Åldcr, Bckvemhed og Forhold, at Skoleholderiet hannem kan anlortroesithi maå ingen til Skolcholder åntagcs, som cj har været til Confirmation. C. In Skole i Lrnd By, hvorfil Bornene af dissc 4 Byer Aalling, Lund, Lærkcholt

og

Skovlund saa og af de eneste Gaarde og Stcdcr: Molleby, Krongaard og Ccjl kaldet, skal sogc. Distriktct, ligcson onl næstfo;rigc cr mcldt, anskaflcr ifolgc Fundatzen og vedligcholdcr en Skolcstuc cnt,:n paa I-und Bygade cllcr et andct vist Sted i Byen, som den By dcr liggcr midt i dcttc af Hartkorn det siorsie Distrikt i Sognct, og med samme Skolestues Indrettelsc, for, nodent Varme i Skoletidcn; dct ganske Distrikts Ungdoms Sog, ning dertil, samt Skolcholder at antatc, koste og lonnc Iorholdcs paa ligc Maadc, og hvad især Skolcholdercns Beskaf(enhed an, gaar påa sammc Vilkaar og Condition, som forhen vcd Stcn, derup Skoledistrikt meldt er.

II, Enhvcr af bemeldtc trende Distrikters Beboerc skal hver i sit Distrikt bære Byrdcrnc mcd hvcrandrc og raadc {or sig i alt, hvad Ioran skrcvcn staar, uanset cen eller andcn nogen Sinde fandt for godt at sættc noget Barn andensteds i Skole enicn i et andet Distrikt i Sognct ellcr udcn lor Sognct, og dcr, om rncC vedkommendc Skoleholder kunde forenes. II

I.

lra ,,Allc I{elgens" til ,,St. Peders Born nyde i hvert Distrikt fri Under,

Skolegangsiiden regncs

Dag" aarlig, og {attigc visning.

IIII, Foi dcnnc Vinter skal Lund Distrikt leje en Stue hos en lland i Lund, og skal ligeledes Stenderup Distrikt leje en Stue hos cn Mand i Stenderup til al holde Skole udi for disse tvende Distriktcrs Børn; vidcrc skaffer og Degnens Distrikt hans Skole 117


i brugelig Stand til at holde Skole udi. Mci til Foraaret bliver under siorstc Lodsejers Inspekiion og Foianstaltning be, kvemme Skolestuer, saaledes som mcldt er, i bcgge Byerne Lund og Stenderup af hvcrt Distrik'ts Beboere at anskaffc. Saa straks

sættes og Dcgncns Skole af hans Distrikt i vedbørlig og (or, svarlig Stand. Og saafiemt nogcn aI Distriktcrne skulde cnten herudi tage Forsommelse ellcr og lor Eftertidcn findes i anden

Maade eftcrladcn og vægerlig

i at c{tcrkomnc,

hvad denncm

elter foranforte Poster tilkommcr at præste.e, da melder Præ, sten, saa snart han sligt bcfindc:, saadan ltangel til Sotnets storste Lodsejer, som dcrpaa lader det marglendc istandsættc og besorgc paa hvert Distrikts egcn Rcgning og hos Amtets Øvrighed nyder Assistance til Re{usion lor Forskud at erholc]e vcd Udpantningsivang hos dc modvilligc og cfterladnc.

Dcttc Forslag til en fornyei Skolefundatz i Ansagei Sogn befinder jcg for min Del, som storstc Lodscjcr' for Tiden' bc, kvem til at sættc Skolcvæsenct i Skik sammestcds, soln i rnallgi Aar har værct forsomt. Sidstc Skolcbygning, cftet at dcn rncd hclc Sogncts Bifald vai fLrldført, foranlcdigedc dog ny Forsom, rnelser vcd Stcndcrup Bycs ubcsindigc Kiagcmaal, som cndnu ikkc cr afgjort. Det samme kan være at bclrygie igen, om dei skulde bygges nv Skolestuer for de 2 udliggcnde Distrikter, hvil, ket vil falde saa mcgct kosil-e|cre sorr l)istriktcrnc cr mildrc; mcncr dcrfol bcdst at lade L)istrikternc ligcsom hidtil holdc Omgangsskole og fri Villic at bygge selv cllcr- at lcjc lrckvem Skoleplads ligesom dc bcdst kan alstedkomme Forovrrgt vcd jcg ikkc nogct at crindrc til Forbcdring, men onsker, at Skolc, væscnct rnåatte komme i rolig Drift her som i andrc Sogne. I-indbjerggaard, d. 17. Novcrnber 1762. P. S:xescn.

I'ol rnin Dcl intct mod

lorcskrcvnc.

Norhoirn, d. 29de Novcmber

1762.

A. C.

Tcglrnanir.

Saafremt Skolcvæsenct skal skaffe dcnnc sin rette Nyitc, at Bornene ovcralt i hvert Disirikt kan kor,rme til Skolc i Skolc, holdstidcn og nyde -vedborlig Undcrvisning, da er dct uom, gængelig {ornodcnt, ?t der m:r:} værc Skolcs:ue i LuDd og ligc' saa Skolestuc i Stenderup for bcgge dissc Distriktcrs Born at samlcs til; og vel under jcg gærDe Distriktcrnc med lcttestc Om7 118


kostninger samme Stuer at ånskaffe og vcdligeholde, men naar Distrikterne ladcs fri Villie at bygge selv eller leje bekvem Skoleplads, ligesom dc bedst kan afstedkomme. saa bliver Slut, ningcn tilvisse: ingen Stuc kan faaes at leje, og ingen Stue for, maaes at bygge, og det bliver med Skolehold i Distrikterne lige, som hidtil. En Skoleholdcr skal gaa lra Hus til Hus og Børncne eftcr ham;og saa kommcr det aldrig i Stand med Skolehold til noten rcisknffen cntcn Nyttc cllcr Bestandighed. Da Lund Di, strikt især er saa vidtloftig, at Bornene kan ikke over al Distrikt Iolge omkring e{ter cn Skoleholder, foruden det. at ikke i hver Gaardmands FIus i l)istriktcrne kan værc bckvem Lejlighed til Skolehold, cftcrsom cn Siue til dct Brug allcne udfordres for Rolighcds Skyld at lrandlc med Bornenc; haaber dcrfor, at Di, strikternc tilholdcs hvcr lor sig i Lund og Stcnderup cnten paa Bvgaden cllcr andct vist Sted i Bycrne Skolestucr at anskafle cfter Fundatzen og at vedligeholdc s.1mme lil Brug bestandig, og paa Disiriktcrnc, af hvilkc dct cnc har 28 Bcbocrc oe det andct I5 Bcboerc, kan Bcko"rningcn blivc raalclig. naar Slole, stuernc eftcr Distrikterncs Storrelse, som Bondebygningcr i Al, mindelighcd faldcr og bekostcs, cntcn saå Distrikternc bygger af ny eller maaske kan tilforhandle sig en 1 Fags Husning hos cn M.rnd i l-und og hos cn Mand i Stenderup, og indretie og vedligcholdc samme I{usning til Skolebrug og til dette Brug alcnc; i hvilkcn Post ikkc er at tvivle paa, at jo Distriktcrne vider at rammc dcrcs cgcn bcdstc Lcjlighcd. Og udcn saa er,

at slitc Skolestuer i Distrikternc blivcr anskaffede og holdne, har dcn langc Forfarcnhcd lært. at Skolcvæsenet bliver i For, r.ilring og kan ikkc kommc i nogen rct Stil og Rolighcd. Ansrqcr Pr'æstegaard, d. 29dc Nolcmber 1762.

I.

S. Jessen.

Foranstaacnde Fundatz saa og hvad FIr. Jes Jesscn

i Ansagcr

under 29de November sidst sammc angaacnde har funden sig bcfojet med yderligerc åt forestille, bliver hcrvcd af os i allc llaadcr apploberct i den Iaste Formodning, at samtligc Vedkom, mcnde mcd dobbclt lvcr scr del efterlcvct, og den hidindtil

tatnc de Unges ubodelige Forsornmclse ved Ilcrrcns Bisrånd

i

Fremlidcn IorckornmetKjobcnhavn og Ribe, d.2lde December

Fl.

Schccl. H. A.

naadige

1762.

Brorson.

t19


kom altsaa den fornyede og og forbeCrede Skolefundats til at se ud. Den giver for det første Omgangsskolerne Ret til ogsaa i Koofirmationsaaret at lade Børnene søBe deres egen Skole, saa Fotældrene ikke havde nødigt at sende dem til Aosager Skole. Disse Skoler stilles derved paa lige Fod med Hovedskoler. Men derfor skærpes ogsaa de Krav, der skulde stilles til Omgaogslærernes Kvalifikationer. De skal være ,,konfirmerede". Der nævnes vei ikke, at Dienge under Kon6rmationsalderen har væfet ansatte, skønt det ikke er udelukket, at en fremmelig Dreng kan have fungeret; men rnao rfiaa ogsa huske paa, at det kun var 26 Aar siden Konfirmationen var indfort, saa Folk ovet 40 Aar vel slet ikke var konfrmerede. Og for at informere til Konirmation maatte Skoleholderen dog selv være koo6rmeret, selv om han ellers var tilstrækkelig oppe i Alderen. Hvad Fundatsen fordrede og navolig Sognepræsten saa stærkt understtegede, at Omgangsskolevæseoet skulde holde op, synes dog ikke at være sket. Her har man fulgt Cancelli' raad Saxeseos Raad og givet Beboerne frit Valg, som de fandt det billirst og nemmest. Omgaogsskolerne vedblev at gaa, vist endog en Snes Aar efter Skoleloven af 1814. Der er dog sket det, at Aalling har skilt sig ud og dannet sin egeo Omgangsskoie. Der har nemlig været eo Skole, som kaldtes Aalling Skole, og som nedlagdes, da der endelig byggedes et Skolehus paa Mølbygaards Mark ca. 1810. P. Saxesen, Lindbjerggaard, vedblev kun i faa Aar at væle største Lodsejer i Sognet, thi den 27. Mafis 1765 tilskøder han A. C. Teglmano, Nørholm, alt sit Fæstegods ikke alene i Ansager, men i Tistrup, Horoe og Thorstrup, og dermed var hans Saga ude, hvad Ansager Sogns Skole-

-

Saaledes

væsen anSaar.

Den ny Fundats naaede ikke at skaffe Ro over Gemytterne. Navnlig klagede Stenderupboerne over, at de havde skullet betale til Hovedskolens Bygning, men ikke kunde 120


til deres egeo Skole. Dette gav sig særlig Udslag Anledoing af tidligere omtalte ,,Jern Bilægger-Kakkelovn"' Det blev derfor ikke helt let at faa Sagen sat i Gang' skønt Pastor Jessen var ihætdig Man lægger Mærke til, at hele

{aa HjæIp

i

hans lange IndJæ5; angaaeode Fundatsen er skrevet og undetskrevet samme Dag, som A. C. Teglmann har Paategnet Fuodatsen paa Nørbolm. Og da den var approberet, søgte han at fremskynde Sagen, at der dog i det mindste kuode blive holdt Skole 1 Nlaaned samme Vioter. Man kan deraf skønne, at det hele maa !ærc g:aaet i Staa Ligeledes er han

Aar med at faa Brændsel til Skoletne betimelig Tid, at Skoleholderiet kunde gaa uforstyrret den følgeode Vioter. Det var lange Omveje, der maatte gaas' og dybt maatte der bøjes for Herremand og andre Autoriteter, men han synes at have haft god Øvelse heri Het henvises til følgeode Skrivelse: paa Tæerne riæste

i

Vclædle og Vclbr. Hr. Cancclliraad. Allcfhojstærcd. VclYndcr I Indesluttedc kon, rnig til Ilændc i Aftes pr. Couvcrt undcr Flans Hojglcvclige Exellences Hr' Stiftåmtmandens Segl; lige' som jcg og ihkc kan undlade samme herudi Deres Velbyrdighed at tilstillc. jcg har deraf tåget en Genpart, som jeg engang ved Lejlighcd vil bcdc mig af Dercs Velbyrdighcd verificeret Hvad

jeg nu {or det forstc har at udbede, er Assistance

til at der

endnu i Dcgncns Skolc, som ståar ganskc lcdig, kunde blivc holdt Skole paa en Maancds Tid for dcnnc Vintcr' Rcsten skik' kcr sig vcl saa eltcr Haandcn. Llerrcn givc at det begyndtc nye Aar mcd mangc i Følge maa værc i Velsignclsc og al onskelig Velgaaende for Deres Velbyrdighed mcd elskclige Frue og Børn' Jeg lever mcd megen Hojagtclse Dcres Velbyrdighed min allerhoistærede VelYnder ærbodigstc og tjenstydmyge Tjener

J. S. Ansager Præstegaard, d.20. Jan.

Jessen.

1761.

121


Vclædle og Velbr. Hr. Cancelliraad Hr. P. Saxesen til Lindbjerg Hojstærede VelYnderl

For Tiden at vindc til at se Skolevæsenct i Stil og Stand her i Sogn"i "rr.tr'rnd"r,de Vinter ifølge den fornyedc apProbcredc at Deres F.rnd"att, maa ieg endnu atter herved ydrnygsi bcdc' med For' assisfcrc at bchage Lodseier største soÅ V"ifrvtaigft"a Vedbjærgning og Torveleverance ved.Sko' til Skolestuers Anrcttelse og vcdhorig dc andre tvende Distrikter cngang med det forste; ogsaa udbedes ct Par Linier Gensvar til min Eftcr'

saavel

til

^rr.t"itrrlig i.n t", i"nvcrt, som og

i ftr"."* *tt retning. '-"Ni.t Brændsel

Taksigelse for sidste Lenlever med bed' "tt"rtrlodigste Flrrs' ste Complimens for Dercs Velbyrdighed og ganskc Ansager Præsteg.rard, d. 25dc

Aug

1765

Dcrcs VclbYrdighed min hojsiæredc VclYndcr I)ercs tjenstydmyge Tjcner

J. S. Bctræffcnde

cn

Jcsscn'

Jern Bil.r:g<cr Kakkclovns

Antkr[lclsc

trl

Ansagcr Skole.

Ilojædlc og Vclbaarnc tilligc rnccl ovrigc Lodscjeic udi l'und og Stcndciup Skolcdistriktcr her i Ansager Sogn' '\/cd approbcrcclc Skolcfundat: af 5tc Maj 17'll og 30te luni Dctncns Skolc 1757 her år Ansagcr Sogn cr foranstaltct' ai skulde isiand' iJckostning hcl i Ansagcr By paa samtlig Sogncts cn sant Bænke og Jern"Bilægger' Bordc .*i,". rn"i'Bygning, Iiakkelovn; og-Dcgnens Skolcdistrikt dercfter a't holdc sammc iiderc, hvilken Foranstaltning atter ved Fun' Sl.f"

"t"a Forbcdring af 21dc Dccbr. 1762 af Stiftets foåy"tr" i"t=,'.""afig. 'og og gcl'ttlg Øvriehcd cr rilstanL'lcn og lcd 14 rgt i"i" -L*f,t skolr cn da".,tdnu manglc' i bcmeldre Dcqncrrs i,"ra,' "f"l^, og samt' undcrtegncde paa egcn Jcrn,Bilægger,Kakkelovn, som

ii" O.*ti"n. SI:olcdistril(ts Vcgnc hcrv'd nr'1å 8øru ErirrdrirrE ioå,"'"na". åt r'lmmc [or Sogncts Rcgrring hliver at heko'rt "i'. oe ind.*tt" efter Funclrtzcn. 'aa anmeldcs dcrre lor Hojædlc '-rg v.fi'^.*.".t såmtliSe Lodscjerc i dc andre tvcnde Skolcdsrrik 1.22


ter

i

Sotnet med ydmygst Begæring om PaategniDg til Tilstaåelse

at komme os udi Detnens Skoledistrikt til Hjælp med at ladc dcrcs Hartkorn forderligsi contribuere tillige med vor Distrikts

til

den manglende Jern,Bilæggcr,Kakkelovns Anska{felse, da det

i vort Distrikt alt for bekosteligt ene at bestride denne Udgift, og Sognet overalt, som med Hjælp af Distriktet nye Ege, tommer har bekostet Bygningen og endnu haver at besorge Kakkelovnen, beholder Frihed åt sætte deres Born, naar for godt findcs, her til Skolen. I Besynderlighed bcde vi paa det ydmygstc, at Hojædle og er os

Velbaarne

Hr.

Andreas Charles von Teglmann som storste

Lodscjcr hjælper os herudi efter Fundåtzen til Rette, saasom Skoieholderiet i vor Skole ikke kan blive begvndt, forend vi faar cn Kakkelovn herudcAnsager og Qvie, d. l9de Novbr. 1765. I hvis lrorventning hcnlcver Hojædle og Velbaarnc og samtlige ovrige Lodscjeres undcrdanigstc og allciydmygste Tjcnere. ' Paa esne og samtlige Beboeres Vcgne ucii Ansagcr Skolcdistrikt. Jcns Jcnscn og Nicls Sorrenscn af Ansager. Jens Hansen og Pcder Sorensen af Qvic.

Sidcn hclc Sognct har coniriblierci til Skolcns Opbvggelse i ADsager. ligesom ogsaa har Rct iil at sætte dercs Born dcr i Skolc og til I-ære, naar Iorgodt befindcr, saa scr vi ej heller rcttcre, cnd dci jo cr billigt, at hele Soguct coniribuercr til en Jcrn,Kakkelovns Anskaffelse. Dcsformedclst skal og dertil af mit Cods i Sognet blivc sva, ret lor saa vidt samme Andcl kan tilkommc. l-igcsom jcg og gcrne skal bcsorge Sognct Kakkelovnen indkobt og opsat om krrlanges.

Norholm, d. I9de Nolcmb.r l7os.

A. C.

Tcglm.rnn.

Ligesom de foransattc bctålcs ogsaa åf

Jorgen Molby og a{ Pedcr llanscn, Skovlund. Saasom dct er os ganske vidt fraliggende, at vi ikkc kan beDytte os a{ dennc Skole, saa kan vi ikke heller finde os i at

r23


gøre Bekostning paå Kakkclovnen. Og eltersom vi ikke nyder vores Lysepenge til volt Skoledistrikt i Stenderup, da vil vi

ikke betale

til

Kakkelovnen.

Hojædle og Velbaarne Hr. Etatsråad og Amtmand von Albertin. Hojbydende Herrcl Af foranstaaende maatte det behage Deres Velbaarcnhcd at erfåre, et her i Ansager Skole mangler en Jern'Bilægger,Kak, kclovn, og at samtlige Lodscjcre i Sognct om dennes Anska{felse og Bekostning tilborligen ere bievne ansøgte efter Fundåtzen. Allcncstc nogle Bebocre i Stcnderup By have cxcipcret, som ovenstaaende deres Paategning dog uden deres llændcrs Paa, skrift ellcr Undcrskrilt, udviser, og hvilke erc af Selvejergodt Knud Pcdcrscn, Nicls Pcdersen og Jcns Jenscn for dcm paa, boende og dem desuden tilhorendc andet Hartkorn der i Byen. (Der er desuden nok en Selvejer navnlig Peder Mortensen, som har lovet åt svarc pro qvoio). Nørholrn er i sammc By, som overålt i Sotnet, storste Lodsejer. Frostrup har et eneste Sted i sammc By, og ventes ikke Exccption dcrfra; og lorrcstcn er baade for Norholms og å1 anden Gods i Sognct en villig Til, staaelsc til Bekostningerne. Altsaa indstilles herved, at der un, derdanigst til deres Velbaarenheds Kendelse og Rcsolution, om ikkc lorstnævntc Bcbocrc i Stcndcrup for deres ejendc og til, horendc Hartkorn bor conkurrerc med Sognet til ermeldte Kakkclovns Anskaf{else her i Ansager Skole under Tvang af Exc, cuiion. Hvad Lysepcngcne hcr af Kirkcn ångaar, da tilkommer de Degnen e{ter Fundatzen ot er de andre tvende Distrikter i Sognct uvedkommcnde. I underdanigst Ervartning af Dcrcs Vcl, baarenheds retsindede Resolution herpaa henlever Ansager og Qvie, den 22. November 1765.

Hojædle og Vclbaarnc hojbydende Helre Deres

underdanigste og allerydrnygstc Tjenere.

Paa egne og samtlige Beboeres Vegne i Ansagcr Skoledistrikir Rasmus SøIrensen. Jens HansenLambert Jensen. Jens Nielsen124


Rcsolution. Sienderup Byes paåtegnede Genstridighed har ingen Steds hjemme i den approberede Skolefundatz. Da hele Sognet har contribueret til Skolens Opbyggelse, saa bør ot hele Sognet contribuere til den manglende Kakkelovns Anskaffelse. Sligt maa paa Kirkestævne bekendtgøres lor alle Vedkommende, om nogen skulde mod Erstatning vilde paatage sig Anskaffelsen. Skuldc da ingen værc, saa er efter Hr. von Teglmanns gjorte Tilbud strax en Jern,Bilægger,Kakkelovn at anskalle. Da Sogne, præsten antegner paa FundatzeD, om manglende villig Betaling skal vordc ved Execution inddreven, naa. det tillige med denne Resolution mig vorder anvist 08 anmeldt. Slunstrup, d. Jdie Marts

1766.

C. von Albertin. Foranstaaendc Hojrcspcktive Resolution lra I-lojædle og Velbaarne Hr. Etatsraad og Amtmand von Albertin er straxen vcd Kirkestævne bleven Sognemændene forelæst og bleven gjort med Erindring, at de inden en 14 Dage mellem d€m selv vilde besøige en lern,Kakkelovns Anskalfclsc, cler ellcrs fra be, irorit Sted kundc vcntes for deres Regning; men da Sognemæn, dene ikke engang hidtil har derom forenet sig og føjet Ånstalt, saa åflevercs nu Resolution.n til Højædlc og Vclbaarne Hr. Andreas Charlcs von Tcglmann som storste Lodsejer i Sognet til vidcrc Foranstaltning og denne Posts endelige Afgorclse. Ansager Præstcgaard, d. 4de Juli 1766.

J. S.

Jcsscn.

Forhaabentlig er der efter dette Skriveri faldet Ro over Gemycteroe, og Skoierne kommen i virkelig Gænge; men nogen nævneværdig Forandring i Skolevæsenet har der sikkert ikke været før adskillige Aar efter Skoleloven af 1814. Saavel Stenderup som Nordsogner fortsatte med Omgangsskoler, i sidste Distrikt maaske 2 saadaone. Sommerskole

har der vistnok siet ikke \,ærer Tale om for senereheo,

da

den afsredkom en endog bitter Strid mellem Præst og Beboere.

1760 ya'r dcr tilbygget Degneboligen i Ansaget en

4

Firss Skolestue, oII 1788 er vel saa Degneboligen ombygget, 125


og den omtalte Tavle indmuret over denoes Dør. Den nævoer Hr. Andreas Coarles Teglmann som den, der har ladet Huset bygge, vel ook for Sognets Penge, men hao har dog faaet Lejlighed til at forherlige sit Navn. Maaske det ogsaa er ham, der har foranstaltet, at Degneembedet bar faaet tillagt Jord Øst for Byen. Det var til en Begyodelse Fæstesods

til

Nørholm.

Ansage! Skole

SKOLEV,€SENET EFTBR 1814 Skoleloven af 1814 bestemte, at alle Skoleudgifter skuide være f-æiles inden for scmme Sogn eller Kommune og ikke som hidtil fordeles inden for samme Skoledistrikt. Det var jo navnlig dette sidste, der havde fotvoldt Uenigheden om Ansager Sogns Skolevæsen. Straks efter Loverrs Udgivelse foranstaltede Sognepræsten, Pastor Vilhelm Fabricius, at et Forslag til eo Skolefundats blev afattet og indsendt, men det blev iiggende hos Cancelliet i rnange Aar. Fndelig blev clet i noget ændret Form approberet og tilbagesendt den

2i.

September 183 0. Pastor Fabricius forsøgte at faa indfort Sornmerskolegang,

126


men da det mødte stor Nlodstand, 6k hao iodført nogen frivillig Søndagsuodervisning om Sommeren. Pastor Cortsen kæmpede ogsaa for Indførelse af Sommerundervisning, men forgæves. Pastor Torkilsen naaede endelig at faa denne Udvidelse udført. Et Skolehus blev i hans Tid bygget i

i Pastor Ramsings Tid blev der ogsaa bygget et Skolehus paa Mølbygaards Mark, saa nu med Sommerundervisoiogens Indførelse kom der Plan i Sagerne. Lærernes Lsnninger blev forhøjet efter Resolution af 27.Maj 1841. Stenderup, og

kgns,ab far Kirkesanger Christensen:

A

rager Sognt S€|leralen 1852:

23 Td. t Skp. Byg (Kapitelst.: 4 Dal. For Kirkesang Landgilde og Skatrer

Nordre Skole: 24

M.)

98 DåI. 4 M. 10 Sk-

to - ,,-

,, 3111 - I l1 5

Kostpenge

Til

1

M. IOO-,,-.ac 1-

12t Dal.3

'ld. Byg

Stenderup ,, 2l ,, Reparation ved Skolerne

8 Sk.

la- a-t+ -

3t2 Dal.4 Nt. 6 Sk.

VLiatt.

Åår lstl, Cen 1 December visiterede jeg Sognets

I.

Skoler.

Ansager Skoles øverstc Klassc 19 Born. Saog: g. læsning: 2 mg, 1l g,6 tg. I ReliAion vare fæsebøgerne godt læste, og flere gav gode Fotstandssvar. Skrivning: g. I Regning var Fremgangen jævngod, men Hovedrcgning synes ikke meget øvet; med Geograhen vare de meget bekendtc, og Retskrivning øvet. Åf nederste Klasse mødte 12 Børn, der alle læste ret godr i Bog, med Lrerebogen godc, med Skrivning og Regning nogen-

iunde begyrrdr.

lI.

Stenderup Skoles øverste Klasse 21 Børn. 1 Dreng sang godt, de andre Børn nogenledes. Læsning: t rng, 14 g, 6 tg, men det bemærkes, at læsn;ngen vir noget usikker og uden Færdighed. Religionsbogerne vare godt lærtc, men ikkun faa Forstandssvar vare at erholde. Sktiften var jævngod, og i Tavleregning var Fremgångeo upaaklagelig, men Hovedregning bør mere øves. Åf nederste Klnsse modte kun 7 Børn, der læste taaleligt, men h:rr forovrigt kun lært lider.

t27


Skoles overste Klasse 29 Børn Sang: gX. Læsning: g,6 tg. Religionsbøgerne vare af de €este godt lærte og Sere gave gode og forstandige Svar- Skrivoiog g)(' i Regning var Tavleregning nogenledes, men i Hovedregning staar de rilbage som i de andre Skoler. I Geogtali vare de godt un'

lIL Nordre

"l rng, 76

derviste og Rerskrivnirg noget øvet. N€derste Klasses 1l Børn læste:efter detes Ålder nogenledes og halde lært nogle af de førsre KaPitler i Lærebogen, men i Reg' ning og Skrilning var Fremgangen ubetydelig Ø. L. Tohieten

LIDT ON{ DE ENKETTE SKOLER OG L,€RERE I. Anlager Skok. Skolens første Skoleholder blev den Degn, der fungerede i 1741, hans Navn var Jes Nybro. Af Degne i nu forgarigne Aarhulldrede omtales en Mand ved Navn Ktistensen. Hans Efterkommere bor eodrtu her i Ansager, f. Eks. Hans Knudsen, Ansager, (hvis Moder var en Datter af Lærer Kiistensen) og hans Søn, Sognefoged Koud Laurids Knudsen i Kvie. Kristensens Efterfølger vat Lærer Husted, der senere boede i Hodde. Omkring 1880 afløstes hao af Lærer Jensen,

der døde 1891. Hans Hustru blev boende her i Ansager. De havde ingen Born. Efter lram kom Læret C. Petersen, det var ansat indtil ' 191r'. d.r han sogle sirr Afsked pra Gtuod af Svaghed. I hans Tid (rlol) blev Skolen flyttet om til sin nu-

værende Plads Qst for Byen. Han vat gift to Gange. Med sin første Hustru havde han 4 Sønner. De to er Lætere paa Sjælland, den ttedie er

Købmand, ogsaa paa Sjælland. Den yngste blev Styrmand; han forliste. Lærer Petersen med sin anden Hustru bor i Holsted. - Nuværende Forstelærer og Kirkesange! er J. V. Jensen, fodt 12. Juii 1S89 i Kerteminde, dim. fra Skaarup 1910, ansat 1 Novbr. 1916. 128


Fra 1. November 1886 holdtes en Vinterlærer

til

at

undervise yngste Klasse i Ansager og Stenderup 3 Dage r-rgentlig paa hvert Sted. Af disse Vinterlærere kan nævnes Thomas N. Thomsen, Kr. Fris, P. Johnsen, Kt. F. Kristensen, Jens Lauritsen Thomsen (nu Kunstmaler i Ansager), H. Tranberg, Kristen Nissen, Ravn og Kr. H. Kristensen. Efter Skoleloveo af 1899 xnsaffes fra 1. November 1901 eo Aodenlærer i Ansager. Forst Andreasen, derefter Berg, Pedersen, Povlsen Vad (nu i tund), A. Povlsen, nu Slebsager Skole, Faaborg, Erik P. Larsen, nu Opsund, Edvard Hansen, Karl Latsen, nu Middelfart, Hakon Laurberg, ou Taastrup, samt Vad Jensen.

1916 ansattes Lærerinde Frk. Krogh og i 1937 Frk. Jørgeosen, som begge er i Embedet. Desuden har i mange Aar Frk. Stenoa Hansen været ansat som Vioterlærerinde ved Skolen og Organist ved Atsager Kirke. Der er saaledes nu 2 Lærere og 3 Lærerinder ved Skolen. En Sidelloj ved Skolen blev opfot i Aaret 1935 og bar Lokale for Skolekokken og Sløjd foruden et Par Klasseyærelser samt Boiig for en Lærerinde.

Stenderup Skole

r29


II.

Ste,

e|4

Skok.

Det første Skolehus i Stenderup blev bygget ret hurtigt efter Skoleplanens Approbatioo i 1830, i hveft Fald endnu mens Pastor Torkilsen var Præst (182t Degneo i

-34).

Ansager underviste om Sommeren baade i Ansager, Stenderup og Nordsognet, men om Vinteten ansaties en Vinterlærer, der underviste alle Børn samiede alle Søgnedage. Af Omgangsskolehoidere og Vinterlærere kan nævnes Niels Hansen (Folkerællingen af raor) og Frederik Karlsen (Folketælliogen af 18i4), Jeppe Jensen, senere Bank' og Branddirektør i Lifstrup, Jens Thomsen, Graulund,1865,-76, H. P. Nielsen, Karl Mariager, Søren Nielsen,Jacob Lauridsen, Kristian Madsen, senere Gaardejer i Hodde, Kristen Kristensen, Outrup, Niels Skovbjerg Sylvestersen, senere Førstelærer i Grimstrup, Jens Jensen, Outrup, senere Lærer i Larnborg, J. Mikkelsen og Smidt Hansen, der senere blev ansat

som fast

Lærer.

Vinterlærere fot yngste Klasse An sager-Stenderup : Thomas N. Thomsen. Lauborg (udvandrer). Kr. Fris fra Aarhus. egnen blev Journalist, P. Johnsen, senere Gaardejer

i Nollund,

Lauritsen-Thomsen, Kunstmaler, Ansager, Lærer Kruchow, Agerbæk, Marie Nielsen, Sørine Hansen. Lærerinder i Stenderup seks Dage ugentlig: Fru Kristensen, Frk. Martha Kristensen, Frk. Pagaard, Frk. Nissen, Frk. Katrine Poulseo, Frk. Esther Nielsen, Frk. Marie Thomseo og Frk. Agnethe Bøss. Endelig i 1893 blev Stenderup gjort til selvstændig Skole, dog kun med en ugift Lærer. Smidt Hansen af Hjordkær, Grimstrup Sogn, kaldedes til Lærer. Han blev der dog selvsagt ikke længe, da der kuo var Bolig for en ugift Lærer. Han flyttede til Hejnsvig og seoere til Sdr. Feldiog. Hans Efterfølger blev J. Kristeosen, en Husmandssøn fra Sjælland. Ntr blev der tilbygget Skolen Beboelseslejlighed, som almindeiig for Eoe- og Førstelærere paa Landet. Han sogte sin Åfsked i 1921, mer blev boende i Stenderup ril

rt0


i llere Aar Vinterlærerinde ved Skolen og afløstes som saadan af en

sin Død. Hans Hustru var

Datter, Martha, der fortsatte i flere Aar. En Søn er Lærer paa Sjælland og eo Datter Lærerinde i København. Hos heode bor Moderen rru, efter at Lærer Kristenseo er død. Nummer tre i Rækken af låst ansatte Læfere blev P. A. Poulseo, en Gaardmandssøn fra Dejbjerg; hans Hustru er fra samme Egn. Han har nu Vikar i Embedet, da han er indvalgt i Landstinget. Han er desuden Formand for Esbjergkredsen af K. F. U. M. og K. og indvalgt i Hovedbestyrelsen for K. F. U. M. og K. i Danmark.

III.

I

Møl/''t (Shotl nd) og

Lul

S€oler.

Ansager Degneembedes Embedsbog hedder det: Der findes

i

Sogoet følgende Skoler: Hovedskolen i Ansager, Biskolen i Åalling (Omaangsskole), Biskolen i nordre Distrikt (Omgangsskole). Der foreslaas efter Planen, som er approberet: 1) Hovedskoie i Ansager, 2) Biskole i Srenderup, l) Biskole i nordre Disrrikt. Til dene sidsre lægges: Åålling By, Tiphede, Skovlund, Krongaard, Lærkeholt, Lund By, Gejl, N{olbvgaard. - Hartkorn:3t Td.2 Skp. 30 Få-

Biskolen

i

Scenderup,

-

milier m€d 4.{ Børn.

Hjælpe- eller lliskolelæreren i nordre Distrikt for at holde Skole daglig efter Anordningen fra 1. Novbr. til 1 Maj: 8Td. Byg samt Kost og Logi i Nærheden af Skolehuset, som forsyn€s med 16 Læs Torv. Skoledirektionen for Øster Horne m. B. Herreder,

den

6 ]uni 1841 Da//ga.itd.

Dermed var Omgangsskolevæsenet

i

Sognet altsaa forbi.

Fra 1. November 1841 lejedes en Skolestue i Lund og i 1844 byggedes Nordsognets første Skolehus (paa I Fag) paa Molby Mark, 1872 flyttedes det til et Vejkryds ved 1.11


jlllJlj;"li'å.,,lloskoren Vinterlærere

i

her reiste sig

deone period

Ti,'" JlltåIl :iln +,:::il[ F:T Lærer i Varde. hvorfra

låffi -r

han o*rlon.r.d.r.

l.:-r"l \-nr.

efterhaanden

:

:i]:

J:;:ar"J"";

O" Hejnsvig. Ejer af Rorvrggaard, i862_67

Hans

Jessen. sideo Gaardejer i Orten. lg67_71 Seminerist fra Sønderjyltand, der derefter O,* ,"r"r'ir-rr,

| ^li:l'Or- srqen.r Sønderho "g ;,^:,:. DJerge, senere Højskolelærer

paa Fanø. 1877_78 poul

187s_jq c K;-r"dd"l.. nrl,

paa Askov.

Sogneraaders Forhandiingsprorokol

Lønnen_for det nyoprettede Embede ved Skovlund Skole an-

., ii u'i. ffi'"r.".", ',:,'.:':#:",;:,:':0.",. fjå "'*.. hvilken Løn erier 2 Forløt rorhøjes ;;';#*,.'T"t'

Aårs

f."1":T*";.*+;å.å'^å#.,'1,,,.å1":::.li:å;.1 for de første

ft #,T:fi.j:

3 Aar

Åns"ger Sogner-aud, den 6. Okrober

i0 Kr.

;.;;..;"*;';.

,"|n

_, *r_, 132


Til

dette Embede kaldedes 1. Novbr. 1879 Seminarist Kdstensen fra Ådsbøl i Strellev, _ af1aaet med pen_ Jens sion den 31. December 1919. Læret

J. Kristensen blev i 1880 gift

med

Møller Morten Hansens Dater Han_ sine af Ansager. Dette ungb, vest_ jydske Lærerpar voksede meget hurtrgt sammen med Befolkningeo.

Kristensen var al sin Tid en af Egnens dygtigste Lærere. Han var af Naturen en Førerskikkelse, og da han tillige var af den Soliditet, man rygr

kan størte sig til, blev han selvsagr Nordsognets offentlige Anliggender. Va, pørit_ haanden til Tider lidt vel haard, havde Sine den tilsvarende Sjælen

i

bløde rede

til

Lægedom.

Nuv. Lærer er Kl. Vilh. Sørensen, f. 9. Mart! 1g90 i Vorbasse, dim, fra Haslev 1914 og kalder til Skovlund i

Børn fta Skovlund Skole 1877.


,:t.,'.l!tf.ål

..

...rrr.airr

Lund Skole.

1920. Han er gift med Folfatteriode Marie Kristine

[

10. Sepr. lS92

i

Hav.

Marsral.

Hvad Skolens ydre Rammer angaar, blev der i 1879 tilbygger 2 Fag og i 1881 endnu 2 Fag. 1882 blev der tillast Jordlod og bygger Udhus samt ved Vekance i Ansaqer riJlalL Embedet Offer og Accidenser. Fra 1. November l8B1 blev Skolen delt saa ældste Klasse

iik

Hverdags-skolegang

i ro Klasser,

i

Vinterhalvaaret. Yngste Klasse blev delt i to Afdelinger, een ved Skovluld Skole og een paa Lund Mark i lejet Stue hos Niels Guld_ ager. Saaledes gik det, til der i 18g6 blev bygget et j Fags Skolehus i Lund paa Henrik Hermanseos Mark. Hveraodendags Skolegangen for Skovluod-Lund yngste Klasse fortsattes

til 1902. Afvinrerlærere har der i denne periode været føls.: l88t-sJ Jakob Lauridseo Vig, Vallund. Ølgod, r88j_;4 Kristen Kristensen, Skyhede, Ourup, 1884-86 Jens peder

t886-88 Mads K. Vestergaurd. Anr"g... 1888,-90 Kirsten Kristensen, Skovlund, 1g90_91 Kfisten Bertelsen, Aalling, Lagt-92 Marie Gejl, Skovlu nd,1a92 _93 Signe Pedersen, Jerne, ft93-94 Ane Iversen, Holmsland.

Jensen. Faaborg,

1891-9, Katrine

r34

Krisrensen, Herning,

t895-93

Seminarisr


Marie Gejl, senere Beonebo, Sjæll^nd, 189!t-99 Marie Gødsvang, nu Pensionist i Ansager, 1899,-1900 Niels Nielsen, senere Friskolelærer, 1900-02 l\4agda Kristensen, Datter af Lærer Kristensen. I 1902 oprettedes en 'lde Klasse ved Skovlund Skole, hvor Magda Kristensen endnu virker. I1891 oprettedes Mellemklassen, hvis Børo fik Hverdagsskoie for Vinterhah'aaret. Som Lærere har her virket: Is91,-92 Ktisten Berthelsen, siden Lærer i Hauge og Skero. 1892-93 Beonet Kristeosen, cier blev Lærer i Rind. 1897-94 Gdr. Rs. Jensen, Lund. r. Januar 1895 6k Jes Peder Hansen, Hjortkær, fast

til

han 31. Okt. 1910

Ansættelse

i Embedet og virkede her

sogce sin

Afsked. Han etterfulgtes af M. P.

Sørensen fra

Hejnsvig, som 1935 forflyttedes til Ødis Sogn. Hans Efterfolger blev E. Bork. Nuværende Andenlærer hedder Nielsen.

IV

Kl;e skah (Kar/,ah)

Paa Kvie Hede begyndtes der med Skolevæsen 1868, idet Sogneraadet til Skolebrug for Vintermaaoederne lejede en Stue hos Peder Sørensen, medeos Børnene fortsat om Sommeren gik til Skolen i Ansager. Første Aars Vinterlærer var Kristen Krogsgaard, seoere

Gaardejer

i

Kvie.

Blandt de senere Vinterlærere kan nævnes Søren Nielseo, Laust Kristensen fra Aalling, M. Povlsen, Kristen Kristeosen, Rasmus Jensen, siden Gaardejer i Aalling, J. Kristensen, Hans Hansen, Ølgod, Mads Tarp, Ølgod, Søren Søndergaard og Nis Nissen, Holtgaard. 1887 byggedes det første Skolehus, og til Undervisningen her har følgende været knyttede: Hans Hansen Laugesen, senere Grd. i Glejbjerg, Jeppe HejbøI, Søren Holm

Iensen (Broder til Lærer Jensen, Ansager), Kathrine Thomsen og Niels Jensen, der seoere blev Lærer i Flyndet. Ved Skoleloveo af 1900 blev Skolens Personale udvidet til eo fast ansat Lærer foruden en Vinterlærer eller Vinter135


a

K.erbek Skole. lærerinde til den yngste Klasse, for sidstnævntes Vedkom_ mende dog indtil videre kun med 3 Undervisoingsdage om Ugen og derfbr fælles med en anden af Sognets Skoler. Den faslrosarce færer skulde undervise begge KJasser

i

Sommer_

ældste Klasse eo Dag og yngste 6re Dage ugeotligt.

If"r_li-.,: Vinterbalvaaret

underviser han ældste Klasse hver Dae. Den forste fasransarre Lærer var p. pedersen. Søn af

fhv. Vinrerlærer. Sogneraadsformand Kr. pedersen, Dons_ Iund. P. Pedersen var gift med Kirstine .Lærer Jensen fra Gildb.ierg og virkede i Kærbæk fta t9O3 tit t9io, da han forflyttedes til Dejret, Knebel Sogn paa Mols. Senere blev han Forstelærer og Org.rnisr ; Uelnsrig. men saavel hrn som hans Hr_rstru er nu dode. 1910 ansatres Lærer K. pedersen fra Greoe, qift med Mary Rasksen fra Alslev pr. Varde. f9l6 forffyaedes de ril den nybyggede Hestkær Skole ved Krogager St., hvor Læ_ rer Pedersen stadig er ansat. Hans Hustru, der har været Lærerinde for yngste Klasse, har for et par Aar siden af_ givet Undervisningen til eri fast aosat færerinde. ra6


Lærer P. H. H. Nørholm har sideo 1916 værer Skolens Førstelærer. Hans Fader var Skibskaptajn paa Eanø, 06l han har selv i sine unge Aar været Sømand. Haos Hustru er fra København. Deres Søn er fulgt i Fædreoes Fodspor og er blevet Sømand. 1901 byggedes ny Skole med ro Klasseværelser samr Lejlighed til Førstelæreren. 1909 opfønes en Gymoastiksal 08 1928 en ny Lærerbolig, idet den hidtilværende blev stil-

let

til

Læreriodens Raadighed. Som Vinterlærere og Lærerinder har virket følgende:

Kri-

sten Nissen,,,Holtgaard", Kristen Kristensen,,,Lilleholt", Vinstrup, Fru Krisrensen, Stenderup (hver med kun 3 Dages Lrgentlig Undervisoing), Frk. Marie Breum Jakobsen, Skoviund, Jeppe HejbøI, Frk. Karen Christensen, Kærbæk, Frk. Negendahl og Frk. Lydia Hejberl

V. Hettker

Skale.

Hestkær Skole paa Stendcrup Nørremark er Sognets yngste Skole. Den er bygget 1916 samtidig med den ny Skolebygniog i Lund. Børoene fra de nordiigste Ejen-

Hestkær Skole.

1)7


domme paa Stenderup Mark havde i flere Aar søgt Morsbøl Skole, medens til Gengæi1 nogle Børn fra Morsbøl Vestermark havde søgt Kvie Skole. 1911 androg Beboerne om en Skole med en Lærerinde for yogste Klasse, hvor-

efter man saa vilde lade de større Børn søge til Stenderup Skole. Sogneraadet fraraadede med Erfaringeroe fra Lund

for Øje en saadan Skoleordning og stillede i Stedet i Udsigt, at man vilde opføre en Skole med to Klasser for en Lærer og en Vinterlærerinde, saa snart Børneantallet skønnedes tilstrækkelig stort. Dette Løfte indfriede Sogneraadet i 1916, hvor der ogsaa som nævnt blev bygget ny Skole i Lund. Skolen opførtes med saavel Gymnastiksal som Leilig-

til Førstelæreren og til Vinterlærerindeo. Lærer Knud Pedersen, Kærbæk, har siden været Sko-

heder

iens Lærer; hans Hustru dens Vintetlærerinde iodtil for et Par Aar siden, hvor Embedet blev til et Helaarsembede og Frk. Jensen kaldet til dette.

i Ka1111 tflen. Flyrning af Molby Skole til Skovlund (t Fag) 443 Daler Arbejdet udlicireret til. . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . 72 Borde, Bænke m. m. ........,............ Nogh Blgge:tnuner fra Shahblggøiet

1872

515 Dal€r

1873 Stenderup Skole tilbygget et Fåg

...........

152 Daler

1886 Opforelse af Lund Skole (5 Fag). . . . . . . . . . . . Borde 135 Kr., andet Årbejd€ 16 Kr, . ..'...

1040 Kroner

. ..:.

1225 Ktoner

1887 Opførelse af Kvie Skole (5

Fag) , . . . . . . . . . .

Grunden 75, Planering 20, Borde 90 Kr.

151 rro.r.i 1 2._::

-trqr

1410 Kroner Ansager og Skovlund Skolet samt Gymnastikskole ved Stendetup og Kvie Skoler m. Fradrag af Salgssummerne for begge gamle Skoler med .., ca. 56,000 Kr' Jordlodder . , . . . . . . . ... ca. 40,000 Kr. 1916 lund og Hestkær Skoler ........,.,,..

1909

1911 Stend€rup Skole . . . . . . , . , . . 1935 Ny Fløj ved Ånsager Skole 138

ca.35,000 Kr.

.............

.

ca. 23,000 Kr'


r

GILDER I ÆLDRE TI D ER. Br),/14.

F-a ^br) llun ,, virrede som ReFel i 2 .r J Dage rned 2 Nærrers I lj=r Dans og rnden Lysrighed. Paa selve Bryllupsdagen blev

Gæsterne ved Ankomsten budt velkommen af en eller llere Musikanter, idet de paa Klarinet (enkelte paa Horn) ,,blæste Gæsterne et Stykke". Straks i Døren blev Gæsterne trakterede med et Stykke ,,Fintbrød" og er Glas Vin eiler Mjød til Kvinderoe og Brændevin til Mændene. Derpaa spistes der Frokost, som Regel koldt Bord med Paalægsmad og Snapse og bagefter Kaffe. Til Kirken kørte man i samlet Skare, Vogn efter Vogo, men forud red i skarpr Trav eller maaske i Galop to eller iire Ryttere. De skulde som Æresvagt undersøge Veien, at der ikke lurede en eller anden Fare for Brudefolkene, f. Eks. i Form af en forsmaaet Frier. Naar Forriderne naaede Kirken, vendte de om og mødte Brudetoget, 08 med Hatten i Haandeo skulde de saa gøre omkriog og atter ride fotan tii Kirken. Jo flere saadanne Ture Forriderne kunde præstere, des bedre, og des mere Lykke varslede det for Brudeparet. Paa en af de forreste Vogoe nær Brudefolkeoe tronede Musikanterne, som blæsre, det bedste de kuode.

Ankommen ril Kirken blev Brudesvende og Brudepiger stillet forrest i Toger, derefrer Brudeparret efterfulgt af Forældrene, og saa fr-rlgre alle Gæsteroe, efter som de var nærmere eller fjernere beslægtede med Brudeparret. Før Brudevielsen satte Bruden sig paa den forreste Bænk

hos sin Moder og Brudgommen overfor hos sin Fader

paa 1.39


r Mandssiden; men efter Vielsen satte Brudgommen sig hos

sin Brud efter Ordet: ,,Manden skal forlade sin Fader og Moder og holde sig til sin Hustru". Hjemturen fra Kirken til Brudens Hjem foregik som Turen til Kirken. Her i Bryllupsgaarden blev atter budt paa Kage og en Snaps, hvorefter man af Skafferen blev budt

til

Bords. Nu gjaldt det for denoe at være paapassende, at hver af Gæsterne 6k den Plads, der tilkom ham efter Slægtsgraden og efter sin Alder. Enkelte vilde gerne putte sig, for at Skafferen kunde komme ril ar gaa rundt og lede efter vedkommende. Til Middagen serveredes der almindeligvis Suppe med Kødboiler, Kod med Sovs til Brød, og som Efterret Sødsuppe. Mens der spistes, gav Musikaoterne Koncert. Ved Bordet

gik

en Tallerken rundt, hvori Mændene

lagde en Skilling til Spillemændene, nogle Steder ogsaa til Kogekonen. Det hed sig ofre, at hun havde revet sit Skiøn, saa huo manglede et nyt. Naar Bordet blev hævet, begyndte Dansen. Forst dansede Bruden enten med sio Fader eller første Brudesvend, der saa med Ansraod gav hende ril Brudgommeo, og først derefter blev Dansen fri for alle, og den fortsatte saa med smaa Afbrydelser til langt ud paa Natten. Slægtnioge længere borte fra blev indkvarterede paa Nabogaarde for Natteo. Næste Dag samledes man igen i Bryllupsgaarclen til Andendagsbryllup, meo da drog de tilrejsende tidligr af Sted. Det var dog almindeligt, ar de nærmeste Naboet samledes endnu en Gaog, for .- som det hed sig * at spise ,,Slatterne".

Et

saadant

Bryllup slugte

jo

store Mængder af Mad,

derfor bragte Naboeroe t Dagene føt Bryllupet hver en Sending (Send ellet Fan) i Form af Æg, Smør eller en Høne eller to. De Piger, som kom med disse Sendinger, blev da særskilt beværtede. Da disse Sendegaver oph6rte, aflgstes de af Gavet til Bruden de nu brugelige Brudegaver.

-

140


r Begratelser.

Ved Begravelser samledes " den b en sovede n""d;- ;;";. baade med Mad og

åi:,::'.;,.::,ilT;,iJ;:

Drikke. Derefter blev,l"" drd",,;;;;.; Var Degnen kommen ril Sre,le. var n""-;;;r;;;.";: 'd". ellers den. man menre bedsr kLrnde. Efrer ar de Slægtninge havde sagt Farvel til den ";:;Kisten døde, blev lr.rkket til. Kisren var altid sortmalet, og p^u L^ogr, ,:* som oftest fæstet et Mindevers om den "fd"aa "lt"r"onruo en Beretniog om hans eller hendes mange Dyd.r. DJ;;; :om ofrest Degnens Besrr.lling at skrive disse Vers eller Deretnrnger. og jo kønnere Vendinger. der var brugr. jo llere Skiilinger gav dr:t til Degnen. Med e._r,"n, Ugp"r_åit"n.. havde det sig som ofrest paa samme Maade. Llgtoger, der ofte besrod af indtil en Snes Vogne, kørte og her i sogner var det armindeligr. ar I^":::^ lils:"rn: voqntoger srandsede. for man skulde orer deo sidsre Dal eiler Eog, og Mændede blottede Hovedet. ,*." hvorfor man gjorde saaledes, meo ",a"., det var ." ;;;; og Brug. Opriodelig har man vel ";""g F",leiuoi, fo, ,,læst "t at skræmme de onde Aander. Efter at Bæreroe h*d. f";;, og baarer hen og sænker i Graven, .1:l:l l:t:l ,'f lo*:"n H:j'.ideliCheden. og rii SIur skuffede Bærerne :o^rj'Flf Jorden neo over Krslen og dannede Graven pænc til. Saa drog . Tin iryn rilbage ril Begravelsesgaarden til JPlsnrng, " men hjemad kørte man hurtigere. I Halvfjerdserne begyndre man at føre" Liger ind i Kirken, , hvor Præsren da holdt sin Tale over den døde eller,il ;rig*. Selvmordere kom ikke i Ki

regerrer Gravsted.

;;" ;;"; o"r',j:"'i',:5,jå: ;i*i:å"]

5tags Skammekrog. Dodfodre Børn 1."n

:u",o,"lheller r\eger rkke

i

Kirken.

kom

som

141


a

VETERANERNE l!)trnat Ansager Sogns Vereraner fra Krigene I8.18-s0 L2 og i tu6.i kan nævnes følgende fra Srenderup: 1. Hans Nielsen (Smed), Stenderup, født d. 15. April

1824. Deltog i Kampene ved Slesvig, Dybbøl o. fl. Steder. Dode paa ,,Kirkegaard" 12. Juli 1884. 2. Thomas Nielsen, Broder ril H. N. Deltog i flere Slag under Treaarskrigen, blev saaret

i

i

højre Haand. Døde

Vrerderup 1907.

3. Niels Johnseo, I zo. Septbr. 1826, deltog ligeledes flere Slag. Døde paa ,,Højengaard" 26. April rc92. 4. Peder Kristian Kristensen fra Lundhede. Veteran fra Treaarskrigen. Hans Hustru, Else Kathrine, var fra Grene. De boede paa Stenderup Nørremark. Børn: Kristen pedersen, Ane Mafie, Hans, Karl Tranberg og Jens Eggert.

i

L

64.

f. 1839, deltog som Sygepasser i i Øse. Eo Søn, Smidt Madsen. bor i

Kristen Madsen,

Boede siden

Ansager.

6. Jens Kristensen, Bemsig,

f,

29. Mafis 1840, delrog

bl. a. i Kampene ved Dannevirke og DybbøI.

Boede siden

paa ,,Lille Bemsig".

7. Søren Mikkelsen. 120. Maj 1832 i Egtved Sogn. Tilhørte Forsrærkoingen, tren deltog i det store Slag ved Dybbol ; han slap usaaret hjem. 8. Hans Ktistian Laugesen, f. 28. Marrs 1832 paa Aal-

iing Brogaard. lndkaidt til Forstærkningeo, saaret ved Dybbol deo 17. Marts, døde paa Lazarcfter i Borup og ligger t12


r

begravet paa Varnæs Kirkegaard. Han efterlod sig Enke og sidste overtog Fødegaar_

to Sonner, Laurids og Søren. Den

den, ,,Lille Krogager", da han blev nyndig. 9. Niels Peder Johnsen, Broder til Niels Johnsen, født 12. Febr. 183.i, tilhørte ligeledes Forstærkningen og blev saaret ved DybbøI. Han døde paa Lazaretter i Asseos den .1.

April s. A. og

begravedes paa Kirkegaardeo der.

10. Thomas Kristen Vahd deltog ogsaa i Kttgeo i 64. Han var født i Stenderup og boede vistnok der hele sit Liv. Han var en kendt Mand ud over hele Sognet. * Fra Nordsognet kan nævnes følgende Veteraner: 1. Krisren Rasmussen, fødr i Havlund, Ølgod Sogn. Han boede en Aarrække paa Skovlund Hede og var den ene af de tre Brødre, som bosatte sig der som Nybyggere. Senere flyttede han til Vester Ansager, hvor han døde i en høj Alder. Han var Dragon og deltog i Slaget ved Isted, hvor hao var med i den Afdeling, der gik til Angreb for at drive Tyskerne ud af Isted By, som disse havde besat. Det fortælles, at da Angrebet var heldigt geonemført, og det danske Infanteri havde besat Isted, modte han sin Broder, Niels Kristian, mellem Besættelsesafdeliogens Soldater, men Broderen kunde knapc genkeode ham, idet han var sort i Aosigtet af Krudtrogen fra den haarde Dyst.

2. Niels Madsen Nielsen, Lærkeholt, f. i Snorup, Ti_ strup Sogn, indkaldt til Infanteriet. Hao deltog i Udfaldet fra Fredericia den 6. Juli og var senere udtaget til AfdeIingen, der begravede de ca. 500 faldne Soldater i deo store Fællesgrav paa Fredericia Kirkegaatd. Han har fortalt, at han ved denne Lejlighed fik lært at bruge Skraatobak som Stimulans ved dette ubehagelige Arbejde. Hao levede og blev eo gammel Mand. Døde i Lærkeholt. 3. Stefan Marius Kristianseo, Skovlund, f. i Gjellerup, Varde Landsogn. Rekrut i 48 ved Dragonregimenret i Randers. Deltog ikke i nogen egentlig Fægrning. Senere Kusk paa ,,Norhoim" og overtog derfra en af Skovlund Fæste113


Saarde, som han senere købte

fri, og her døde han i

en

forholdsvis høj Alder. 4. Hans Kr. Pedersen, en Søn af Peder Hansen, der beboede en Gaard i Lund, det nuværende ,,Bondebo", som Peder Haosen ved Sønnens Giftermaal overdrog til denne, medens han selv flyttede ind i et Aftægtshus. H. Kr. P. blev indkaldt ved Krigens Udbrud i 48 og faldt i en eller anden Træfning, man v6d ikke hvilken. Han efterlod sig forudeo Enken eo lille Pige. Enken blev senere gifr med Andreas Madsen, HejbøI, der saaledes kom til at overtage

denne Fæstegaard, som hao senere købte fri til Selveje. De flyttede imidlertid nogen Tid efter til Agersnap i Øl-

god Sogo, hvor de levede i mange Aar. De efterfølgende var alle Deltagere i den sidste Krig: 1. Hans Kristiansen (kaldet Hans Marius), Skovlund, Broder til føroævnte Stefan Marius og som denne født i Gjellerup, Varde Landsogo. Indkaldt ved Infaoteriet og var med ved Tilbagetoget fra Daonevirkesrillingen. Han fortalte om den haarde Marschtur i det glatte Føre, Dybbøls Fald og Overgangeo til Als. Under denneføltehan paa etvistTidspuokt et Slag eller Stød, som han imidlertid tilskrev Sidekarnmeraten. Men da Afdelingeo vat kommen i Ro, saa han, der var gaaet eo Kugle gennem Kolben paa Geværet, som han havde baaret i Haanden. Han blev en af Pionererne paa Skovlund Hede. 2. Ole Kristeosen, Skovlund,

f. i Harkes, Ølgod Sogn. Tilhørtå Randers Dragonregiment. Blev ogsaa en af Nybyggerne paa Skovlund Hede. Flyttede senere til Esbjerg, hvor han boede til sio Død. 3. Jens Rasmussen, Broder til føtnævnte Kriscen Rasmussen og ligesom denne født i Havlund, Ølgod Sogn. Han var Artillerist og stod i Skanse 2 paa Dybbøl under Løjtnant Anker. Han blev taget til Fange og med en Fangetransport ført til en mindre By nær deo østrigske Grænse, hvor Forplejningen for øvrigt var elendig. Hao kom 144

-


hjem i August Maaned og blev ogsaa en af Pionererne paa Skovlund Hede. Her døde han en halv Snes Aar efter. 4. Andreas Kristiansen, Søn af Kristian Povl Hanseo, Lund. Gjorde Tjeneste ved Infanteriet. Efter Dybbøls Fald, da Hæren blev indkvarteret paa Fyn, var han ved Forplejningskorpset. Han døde paa sin Gaard i Lund.

5. Mads Kristen Jepsen, født i Egknud, Ølgod Sogn. Under Rømningen fra Daonevirke tilhørte han Dækningstroppelne og kom saaledes til at deltage i de heltemodige Træfninger ved Oversø og Sankelmark, der sikrede Hærens Tilbagetog. Han var ogsaa med i Forsvaret af Dybbølstillingeo. Efter sit Giftermaal nedsatte han sig sorn Nybygger paa Skovlund Hede, og her døde han efter at have afstaaet Gaarden tii en Søn. 6. Peder Kristensen (Hammelsvang), født t Ftøsig, Ølgod Sogn. Gjorde vistook Tjeneste ved samme Afdeling som defl foregaaende. Eftet sit Giftermaal oveftog han eo Gaard i Lærkeholt, hvor han ogsaa vedblev at have sit Opbold, efter at have solgt Gaarden, saa længe han levede. 7. Peder Voldsgaard Kristensen, født i Husted ved Herning. Var med ved Oversø og Sankelmark samt i Forsvaret af Dybbøl. Boede siden i Brande og Riod ved Herning, men levede sine sidste 15 Aar hos Sønnen, Hans Madsen,

Aalliog. Jeos Bertelseo Strebøi, født i Strebøl ved Tistrup. til de saakaldte ,,Frispillere", blev dog alligevel indkaldt til Krigstjeneste, mer naaede ikke at komme med i

8.

Hørte

oogen egentlig Træfniog. Hao blev en gammel Mand, ioden han døde paa Gaarden i Lund. 9. Hans Knudsen. Lærkeholr, født i Sdr. Omme 1838. Var ligeledes ,,Frispiller" og naaede heller ikke at blive færdig med Rekrutcjeoesten, før Freden var sluttet. Han levede som Gaardrnand i Lærkeholt i mange Aar og havde

for sin Død afstaaet Gaarden

til

10. Peder Jørgenseo, Broder

Søoneo, Martin Knudseo.

til

Niels Dam Jørgensen, r45


i Ktifødt i Lærkeholt. Blev nogen Tid efter sin Deltagelse gifr og bosatte sig i Aadum Sogn' "een iL. Ni"tt Hansen (Lundsby)' født i Lundsby i Aadum HedeSoqn. Boede i en lang Aarrække i Lund og blev uden med Felttoget hele gjorde opåy,k.. i stor Stil. Han indvat opdyrLet' Lund oi bliu" ,uur",. Da Ejendommeo i have at Efter kobte o€J opdyrkede han et oyt Hedeareal' å"urd"n til sin ældste Datter og hendes Mand' Ras"f*"u.. som han mus Jensen, købte hao en Hedelod i Lærkeholt' Ejenafstod hao inden opdyrket, ogsaa til Dels naaede at faa Kristen Mand' heodes dåmmen til sio anden Datter og virksomme Gylling. Her endte Niels Lundsby sit lange og Liv.

i Tistrup' 12. Kristen Knudseo Kristensen, Aalling' f hans strejfede Kugle eo Deitog i Forsvaret afDybbøI, hvor lang i en boede Han To..ryir"r, mens han laa i Dækstilling

Aalling, afstod derpaa Gaarden til Sønnen' Kriog flyttede til Anssten Kristenseo, giftede sig anden Gang ager, hvor han boede til sin Død' " Hansen' 13. Jørgen Ktistianseo, en Søn af Kristen Povl Infansom Var Lon,l, og Broder til Andreas Kristiaosen Tilbagetog et terist med i Ktigen og maatte bl a under et Vandfru .n forporrttgtning i flere Timer dække sig i Tommelfinger ene den af halve d"t hul; han havde iu""t Luod og døde skudt bort Han boede pae Fødegaarden i her som en aldrende Mand' til deo fore14. Jens Oleseo, Lund, gift med en Søster Gaard' Jeos g"u".rd.l D" købte Ejendoo.r ud fra Jorg K s Enken blev i Krigen faldt Han ?ud, nu.rr"r.nd" Ejendom Enke hurtigt ret blev men senere gift med hans Broder, Aoders med Gan51 fo, u,tdJ. Gang. Hun giltede sig tredie Aar' Olesen, HejbøI, og de levede sammen i mange .- Fra Ansager kan nævnes følgende fra 1848-t0:

Au..åkk"

i

1. Kristen Kristensen, r16

f i Alslev

Bosatte sig først i


Stenderup, meo flyttede derpaa til Ansager. Nærmere Enkeltheder om hans Deltagelse i Treaarskrigen kendes ikke.

2. Jens Hansen

Holt. Han var gift

med en Datter af

Aalling. De boede først paa hendes Fødegaard, men fæstede senere et Stykke Hede ud fra Peder Kræmmers Gaard i Lauborg (ind til Morsbøl Skel). Her boede de i mange Aar og døde som gamle Folk. 3. Laust Johnsen, kaldet Laust Møllesvend (han var i mange Aar Svend i Ansager Mølle). Boede først, hvor nu Jordemoderboligen ligger, senere lidt længere mod Nord. 4. Haos Peder Jespersen (Due). Boede ved TiphedeLauge Anderseo (Skolemester),

rejen, hvor nu Ejnar Nielsen bor. Fta den sidste Krig kan nævnes følgende: 1. Ole Iversen, Broder til Morten Iversen. Sønner af Iver Ivetsen, Ansager. Faldt ved DybbøI. Hao var gift med Gertrud Pedersen, Søster til Hans Kristian Pedersen, Lund, der faldt i ,i8. De boede indtil Krigen paa Hesselho Nlark, men dereftet solgte Enken Ejendommen, flyttede med sine 2 Børn hjem til Faderen, Pedet Haosen i Lund, og besryrede Fluset for ham. Den ældste af Børnene, Kristine, blev gift med Hans Kr. Leth fra Lærkeholt, og de bosatte sig paa Kvie Hede. Moderen levede sine sidste Aar hos dem. Sonnen lver blev Lærer i Korsør.

2. Kristian Kristensen, ,,Lilleholt", født i Guoderup, Hotne Sogn, Son af Kristen Kristenseo og Hustru, Ellen. Efter sit Giftetmaal med Mette Madsen købte han ,,Lilleholc" af den daværende Ejer, Mikkel Post. Han var ,,Frispiller", blev indkaldt ved Ktigens Udbrud, men naaede ikke Rekrutskolen igennem for Fredsslutningen. i. Lars Pederseo, Lauborg, I i Ølgod By, Søn af Peder Nicolaj Nielsen og Hustru, Ane Kirstine Knudsdatter. Infanterist ved 12. Bataillon, var med ved Dybbøls Forsvar heie Tiden, dog ikke ved Stillingens Fald. 12. Batailloo havde den mest udsatte Post under Overgangen fra Dybbøl til Als. Efter sit Giftermaal med Ane Margrethe Larsen købte 147


Sogn' han et Stykke Hedejord paa Grøde Mark' Hodde og Lauborpi' til flyttede da de hvor de boede indtil 1882, til Sønnen' her boede de til 1911, da de afstod Gaarden GrødeLaurids, og byggede en Villa i Ansager' Syd for vejen, hvor de 6k et smukt Hjem' 4. Frands Kristeosen, seoere Sognefoged i Kvie' født i Hustru' Ansager Kro, Søn af Kroejer Kristen Frandsen og var Ftaods Enke' Ku..i. Du hans Moder i 1839 var blevet Lærkedengang '1 Aar, solgte hun Kroen og flyttede til holt- irund. gjorde Tjeneste som Dragon og giftede sig af Gdr' efter Militærtjenesten med Kirsten Thomsen' Datter og Sørensdatter' Thomas Jepsen og Hustrr.r, Ane Kirstine unFæstegaard var ou.r,og i"nd.. Fødegaard i Kvie, der straks efder Nørholm. Ftands Kristensen købte den dog ter Ovetagelseo i 1862 fui til Selveje Et Aars Tid efter Et Brev' kom Krigen, og han blev kaldt under Fanerne Kone' til sin bjem skrev han henimod Krigens Slutning Van' Datidens gengives her, fordi det giver et Indblik i .- og deri genkender vi vor egen Tid: .t "Ugtt"d"t Rudkobing paa langeiand' 19 Juli 1864'

Min iflderlig elskede Kone I for at Iade dig vide' hvorledes jcg Jeg vil i Dag tage Pennen jeg, Gud være lovet' Helsen og Sundhed' t.u".." ro. det iørst" hut her i Livet' ihvad Stilling rnan siGode det vigtigst€ iultL., aog er jeg igen kurde spørge det samme snatt at give, Gr-rd og .. i, d.n og raske Det vilCe være friske Gode fra Eler alle, at I ogsaa er Godhed fra Eder' mine store denne høre at en sand Glæde for mig skrevet 4 Brele' som bar paa deone her Jeg Jord Venner bedste Klarup' eet i Tisted i eet jeg ifltet Svar bar faaet paa Jeg skrev

i s*by; meo ieg har den Tro' at disse Br€ve slet ikke er jeg sendte ad klmmet hjem til Eder. I Forgaars skrev j€g et' som

oi.a

biem; Hamborg; nu mcner jeg' at dette her saa først kan komme sPørge eftel at længes Kone' kære min du' og 1.g kon nok tænke, at l"i. du ikke har faaet nogle af de andre Breve' og da der i,'" -it,"Vaabenhvile, saa kan Brevet vistnok komme hjem til dig' nu er Vi faar nu Vaabenhvile tit denne Maaneds Udgang' og saa blisikkert nok slunet Fred euer Vaabenstilstand til loraaret

ver der

r4A


igen, og derfor er jeg vis paa, at jeg snart kommer hjem til Edei, saa mener jeg ikke at komme j Kfigstjeneste mer. Du kao rro, kæte Kone, at jeg længes meget efter at spørge fra dig, rnen endnu mere efter at komme hjem til dig, og med Guds Hiælp haaber jeg, at den Tid snart skulde komme, som saa mange længes efter. Dog lad os nu oppebie Tiden med Taalmodighed i det Haab, at hvad der sker er Guds Villie. Lad os bede til ham. at han vil gøre Ende paa denne Krig, saa man atter ka'r leve i Rolighed og Fred, og det var jo rigtigt ar ønske, at der ikke skulde blive flere besværet af denne os overlegne Fjendc; rhi der er jo mange Krøblinger og mange, som lider uhyre Smerter af dem, der har mistet Årme og Ben. Ak, hvor er det sørgeligt for paarørende Slægt og Venner, og det er en tung llyrde fot dem selv hele deres Levetid, og mange vil savnes af deres kære, naar Krigen faar Ende; thi der er mang€, som har maartet sukke og lukke deres Øjne; m:n Gud være dem naadig, som saa tappert har stridt for deres Fædreland. Skriv mig til, naar du har faaet detce Brev, og fortæl mig, hvorledes at Tiog gaar, og bvorledes Kornet ser ud par Markerne, og om l kan faa Hoet bierget; thi d€t ef ikke saa let en Sag, det ved jeg godt; men nu tror jeg sikkert, at jeg kommer hjem til Høsttid. Jeg kan ikke vide, om lille Stine kan kende mig, naar jeg kom' mer hjem. Hun kan vel snart sige alting / Nu vil jeg slutte min simple Skrivelse for deone Gang med en flirtig Hilsen til Eder alle, men først og sidst til dig og lille Stine, og onske nder alle Guds Fred og Lykke i Fremtiden Lev vel, til vi ses igen, det ønskes af mig, din til Doden tro

og

ven og kærlige Ægtemåge Frands Kristeosen.

Hits Niels og baos Kone og dem i Lærkeholt Skriv kun sædvanlig

til mig.

som

(Ådressen).

5. Hans Pedersen, Kvie Hede, født den 7. Juli 1840, Søn af Husmand Peder Nielsen og Hustru, Johanne Marie Lambertsen, Krog, Grindsted Sogn. Hao korn tidiigt ud at tjene og tjente ved sio Konlirmation hos Sognefoged Jens Andersen i MorsbøI. Sin Værnepligt aftiente han som Milirærarbejder (Trænkusk). Ved Indkaldelsen til Kligstjeresteo var han i Tjeneste hos en anden Gaardejer i MorsbøI. Efter Krigen arbejdede han ved forskellige Kanalanlæg og Engarbejder omkring Grindsted. 1879 blev han gift med Enken

r49


efter HusmanC Niels Madsen, Kvie Hede. Han var stedse en trofast Arbejder, altid ved frisk Mod, og var vellidt af alle. I Ægteskabet var der tre Drenge: Peder' Johanoes og Hans Christian. De to første har hver en Gaard paa Kvie Hede (Kærbæk). Den yngste tofl Læfereksamen, men Pxx Grund af Svagelighed har hcn maattet oPgive Lærergerniogen. Hans Pedersen henlevede sine sidste Leveaar hos sln ældsre Søn Peder Pederseo.

6. Hans Koch, Født lS Marts 1832 i SortruP

Lærte

i

Frørup og virkede som Smedesvend i Ødis, Hjarup og paa ,,Østerbygaard" ved vamdrup l86l blev han gift med Eskild Chr. Larsens Enke, Karen Iversdatter, Ansager. Han blev saaret ved Dybbøl d lE Marts' En Kugle gik skraat gennem Aosigtet og beskadigede Synsnerven til det ene Øje, saaledes at dette tabte Synsevnen' Han blev efter Krigen en dygtig Landmand, men fortsatte tillige Smedehaandværket. Hrn afstod Gaarden til sin StedSmedehaandværket

datters Søn Hans Chr' Eskildsen og ilyttede tii Ansager By. Han døde 1913, samme Aar som hans Hustru'

7. Søreo Andersen, Husmand og Skrædder, Kvie Han var vistnok fra Ølgod Sogn og døde lige eftet Aarhundredskiftet. Hans Hustru, Ane Marie, boede i flere Aar i Ansa8er.

8. Husmaod

Peder Sørensen, Lauborg.

9. Chr. Johnsen, Ansager' (Oplysninger

mangler)

Niels P. Bettelsen, Ansager Nørremark, var ikke Veteran i bogstavelig Forstand, da han ikke bar været Soldat, men

bør alligevel omtales i denne Forbindelse. Han vat født i Høgsbro 1822. Da Krigsrygterne i Foraaret 4s bredte sig, dannedes der llere Steder i Sønderjylland frivillige Korps' som skulde søge at standse Oprørernes Fremtrængen I et saadant Korps var Niels P. Bertelsen med. Bevæbnede med 1t0


Leer, Forke og andre tilsvarende Redskaber stillede Korpset op ved Brøns. Men over for Fjendernes overlegne Udrustning maatte de hurtigt give tabt oE{ tage Flugten. Niels P. Bertelsen blev saaret i Baghovedet og faldt besvimet om. Kammerateroe antog ham for at være død og løb fra ham. Da han vaagnede op, var han dog i Stand til ved egen Hjæip at naa frem til det nærmesre Hus. Et dybr Mærke fra Saaret beholdt han Resten af Livet som et Minde om Begivenheden. Paa Stedet,

hvor dette Sammenstød fandt Sted, et rejst

en Mindesten med Indskrift

:

Ei Minde om en Glimredag, men om.et uofast Hjerrelag. Senere rejste Niels P. Bertelsen til Australien, hvor han bl. a. forsøgte sig som Guldgraver ved Melbourne. Efter sin Hjemkomst var han en Tid Værtshusholder i Ribe. Han og hans Hustru kom til Åosager 1877. En Dafter blev gift med Jens P. Pedersen, der overto€t Ejendommen. To Sønner blev Købmænd: H. P. Bertelsen i Bramminge og B. Bertelsen i OxbøI.

1t1


PENGE, HANDEL OG VAREOMSÆTNING PellSeu ttttttter'

ældre Tid brugres kun faa Peoge, da Omsætningen rar yde.sr iille. Fik den enkelte Penge tilovers. gemres de hen til kommende Tider, nogle Steder i hemmelige Ruo.r i Chatoller, aodre mere primitivt hengemt i gamle Strømpeskafter paa Bunden af Sengehalmen. De, som vilde laane Penge, maatte derfor undethaanden forhøre sig hos dem, der formentes at ligge inde med Pengemidier' Efterhaandeo stiftedes der ikke alene i Byeroe men ogsaa i Landsognene Spare- og Laanekasser, der modtog Penge til Forrentning og igen udlaante disse Pengemidler og altsaa blev et Biodeled melleol Sparere og Laansøgere. En saadan Spare- og Laanekasse blev stiftet for Ansaget Sogn den 28' Ansager, blev den første Januar 1885. Lærer A. P. Jensen,

fl l-l

Bestyrer, og til Bestyrelse valgtes følgetde: Gdr. Andreas Kristeosen, Kvie, Gdr. Peder Traoberg, Stenderup, Gdr' Kr' Thue Elbæk, Ansager, Gdr' Søren P. Jenseo, Aalling, og Kroejer Laust Johansen Bihl, Mølhy Kassens første Revisorer var: Læler J. Kristensen, Skovlund, og Gdr' Niels Jepsen, Uddegaard.

1888 blev Niels Jepsen, Uddegaard, Bestyrer, og i 1897 valgtes Gdr. Bertel Jepseo, Kvie, som Bestyrer' Bertel i 40 Aar indtil Jepsen fortsatte som Bestyrer og Bogholder Medbestyrere som fungerede Aar af disse 19)7. I de Ileste

I

Gaardejerne Jens Kristensen, Ktongaard, og Søren Laugesen,

Krogager.


S2.rrekassens nuværende Bestyrelse et: Gdr. Marius Jep, sen, Kvie, Bestyrer og Bogholder, Gdr. Kr. J. Kristensen, lirongaarC, og Rentier Lars P. Kristensen, Steoderup, Medbestyrere.

af et Tilsynsraad bestaaende af: Nfurer Hans Kr. Hansen, Ansager, Formand, fhv. Gdr. Peder Kruse, Lærkeholt, Gdr. P. Tranberg, Stenderup, Gdr. Henrik Kristensen, Kvie, Gdr. Peder Jepsen, SkovL.rnd, Rentier Søren Laugesen, Krogager, Gdr. N. K. Kristiansen, Lauborg, og Husejet N. P. Jeosen, Ansager De nuværende Revisorer er: Gdr. Jeppe Laugesen Jepsen, Skovluod, og Bestyrelsen udgores

Gdr. Peder Jokumsen, Stenderup. - Sparekassens Status for 1939--40 balancerede med 827,595 Kr. 14 Ørc. Den havde udestaaeode 162 Laan mod Kaution og 28 Laao mod Pant i faste Ejendomme. Sparekassen har tilhuse i Ansager By og har Kontordag eo Gang i hver Uge.

SLovlund Andelskasse sriftedes den

25.

Februar 1916

med 31 Medlemmer, alle fra Skovlund Mejerikreds. Dens forste Bestyrelse var: Gdr. Bertel StrebøI, Lund, Formand, Gdr. Niels P. Nielsen, Aalling, og Gdr. Bertel Mølby, Molby. Revisorer var: Laurids Lauridsen og Jens Vad, Aalliog. Den har Kontor i Forsamliogshuser. Omsætningeo i 19 16 vat ca. tLi, Million Kroner. I 1921 indmeldtes Foreningen i ,,De daoske Andelskasser", dels af Hensyn til Revisionen og dels for ikke at komme

iod under Bankloven. Den 20. September 1924 fr^t^^d,te Bertel Srrebøl som Formand, og i Stedet valgtes Jens Mølby. De ro andre Bestyrelsesmedlemmer blev Anker Jakobsen og N. P. Nielsen. Omsætningen var 1926 6,7 56,133 Kr., i t9l6 6,037 ,'162 Kt. og t 1939 8,14I,o28 Kr. Foreningens Konti for Indog Udlaan udgør nu 579 med en Balance paa 46),243 Kt.

rrl


90 Øre. Dens Reservefond v{ pr. 31. December 19j9 34,798 Kr. 28 Øre og Anrallet af aktive }fedlemmer 116. Andelskassen har nu Kontorlokaler

i

Brugsforeoingens

nye Bygning. Dens Bankforbindelse var først ,,Andelsbanken",

eftellennes Standsning Handelsbanken i Esbjerg og

nu

,,Den ny Andelsbank".

Efter Henveodelse fra næringsdrivende i Ansager tii Direktionen for AIS Varde Bank oprettedes den 15. August 1919 Bankkontof i Ansager under Firma Aktieselskabet Varde Bank, Ansager Kontoret.

Der srartedes under beskedne Forhold med Konror paa Hotel med en ugendig Kontordag. Som Tillidsmand ved l(ontoret blev udnævnt Købmand H. P. Nissen, Ansager. Efter hans Død blev Købmaod H. Th. Nissen, Ansager, og Gaardejer Johan Nielsen, Kærbæk, udoævnt til Tillidsmænd ved Kontoret. I 1929 ilyffede Kontoret til eger Lokale i Købmand H. P. Nissens Ejendom ved Starionen. Den 20. Maj 1927 udvidede Banken ril ro ugenrlige Kontotdage. Baoken har i Aarenes Forløb haft en stedse vokseode Omsætning. Ansa.ger

H.in.lel ag Vaftonrætnitlg.

Før Grundlovens Indføreise i t849 vat al Handel tia Butik forbeholdt Købstæderne, og ude i Landsognene var slig Handel derfot ulovlig. Derimod Lunde der faas Tilladelse til at gaa rundt og forhandle visse Varer, naar disse var købt i oærmeste Købsrai. Det skulde være en Slags Kommissionsforretning for en af Byens handlende. Paa den Maade opstod en Del omvandreode Haodelsmænd, de saa. kaldte ,,Kræmmere". Paabudet om kuo at forhandle Varer fra Byens handlende blev dog som Regel ikke taget alt for bogstaveligt. Det var f. Eks. billigere at købe Varerne i Hertugdømmerne og srnugle dem over Kongeaaen. Kræmr54


mernes vætste Flender var derfor ,, Kontrollørerne ". Disse Ktæmnere vedblev at fortsætte deres Vandringer ogsaa længe efter Grundlovens Givelse, ja, Haodelen fortsætres vel egentlig eodnu, selv om det nu kun maa omfatte Husllidsvarer, især fra Heroingegnen. - Ved Folketællingen i Stenderup i Aaret 183.{ nævnes saaledes to Brødre fra Kolskevad, der gik under Navnet ,,Vadkræmmerne", Laust og Jeos Ch.. Pedersen. Der fortaltes om dem, at de aldrig fulgtes ad fra Hjemmet, selv om de vilde rii samme Side, den ene gik er Sr)'kke i Forvejen, og stadig tog de hver sin Vej efter eo i Forvejen aftalt Plan. Paa den Maade kr:nde de undgaa samtidig at falde i Kløerne paa de forhadte Forfølgere. De samlede sig ved deres Haodel en betydelig Formue og var for øvrigt Farbrodre til forhenværende Sogneraadsmedlem Thomas Christenseo (Vadh). De fleste af de gamle, der saaledes benævntes med Tilrravner ,,Kræmmer", havde vel nok enten selv været omvandrende Handelsmænd, eller ogsaa har en af deres Forfædre været det. Den senere Købmand Hans Olesen i Ansager, senete i Stenderup, gik ogsaa i sine uoge Dag;e med ,,KræmmerPosen".

Efter at Købstæderne i 1849 fik deres Eneret til Handel indskrænket til en Radius 2 Mil, begyndte der at opstaa ^f smaa Købmandsforretnin{ler ude i Landsognene. Omkring 1850 begyndte Mads Krarup paa ,,Lille Krogager" en lille I(øbmandsmandsforretning eller, som de ofre blev kaldt, ,, Høkerforretning". Anledningen var maaske nok den, at han havde bygget en Kartoffelmølle, og naar han f. Eks. var kørende til Vejle med et Læs Kartoffelmel, fandr han

det mest praktisk at tage er Læs Varer med hjem. Paa denoe Maade kom hao sikkert ind paa ,,Høkertanken". Noget senere begyndte ogsaa Kristian Pedersen (Østergaard) i Kvie. Han kørte rundt i Nabosogneoe og opkøbte Smør, Uld og Huder m. m., som han ligeledes kørte til Vejle for at sælge. Ogsaa han kom ind paa at faa Vognen fyldt

15'


med Kolonialvarer hjem, som han saa solgte

til

Byens

Beboere.

I

Ansaget blev den første Begyndelse

til

Købmands-

haodel vist gjort afJeos Jespersen i den gamle ,,Kræmmergaard", der har ligget, hvor nu Manufakturhandler Nikolajsen bor. Georg Rohd, en Søn af Sogoepræsteo i Ansager,

der havde lært Handel, lik bygget sig et Hus i Aosager By, hvori han startede en Købmandsforretning, som han drev til iod i dette Aarhundrede. I Ansager Kro blev ogsaa dtevet Købmandsforretoing, bl. a. af Hans Olesen, der senete llyttede Forretningen til Stenderup i Matr. Nr.6 og senere til Møllen Nord for, hvor Forretningeo fortsattes i llere Aar. I 1889 overtoq H. P. Nissen .Handelen i Ansager Kro, som han seoere købte. Denne Fortetning fortsættes ou af hans Søn H. Th. Nissen, men i et dertii særskiit bygget Hus. Forretoingen omfattet tillige en scor Afdeling for lsenkram.

En Tømmerhandei, der i sin Tid blev startet af H. P. Nissen, er nu omdannet til et Aktieselskab, der har

f,t:,:t,,...........

opført store, ddsvarende Bygninger ud mod Varde Griodsted Banen. - Denne Tømmerhandel bestyres af Chr. FogstruP.

- I

den nordre Del af Sognet begyndtes den første Købmandsforretning vistook i Mølby Kro. Selve Kroen blev bygget ca. 1868 efter Varde-Vejle Landevejeos Gennemførelse, og Handelen begyndtes af J. Hvid, først som Bestyrcr for et Firma i Vejle, senere for egen Regning. Efter at hao havde bortbyttet Kroen for en Gaard i Blaksmark, og Laust J. Bihl var blevet Kroeos Ejer, startede J. Povlsen (Vad) Forretoing i Mølby Kro. 1884 købre han imidlertid 156


Gaarden Matr.

Nr.3 i

Skovlund, flyttede Forretningen derril oogie Aar. Senere dtev Laust Johansen Bihl

og drev den i selv Forretning for egeo Regning Bestyrer, men da Indkøbsforeningen iukkede han Forretningen.

i Kroen ved

i

en lejet

Skovlund blev startet,

I Midten af so"rn" .rpr,Jd Taoken om ar danne Foreninger til Fællesiodkøb af Va.tet. I Ringkøbing Amt var dannet en saadan Forening, og den 6k ogsaa Tilknytning fia Ribe Amt. Eo Kreds blev dannet i Skovlund i 1887, men da den havde enkelte Medlemmer i den øvrige Del af Sognet, kom den til at hedde Ansager Vareindkøbsforening. Dette Navn beholdt den indtil 1895, da der blev dannet en særskilt Kreds for Ansager. Den første Bestyrelse bestod af følgende: Lærer J. Kristensen, Formaad, Gdr. Jørgen Uhd, Ulknudgaard, Gdr. Jens

Kristeosen, Krongaard, Gdr. Hans Knudsen, Lærkeholt, og Gdr. Niels Guldager, Skovlund Mark.

Som Uddelere har fungeret: 1888-99 Bertel Mølby, 1890-1906 Rasmus Jensen og fta 1906 Niels Kristensen. Fra 1906 til 1918 var Bertel Mølby Regnskabsfører. Bestyrelsen i 1918 var følgende: Oluf Nielsen, Uddegaard, Formand, Niels Jensen, Aalling, K. J. Kristenseo, Kron-

grard, Kr. Kr. Thomseo, Skovlund, og Aothon Skov, Lund. De første Regnskabsbøger e! brændt, og derfor kendes de første Aars Omsætning ikke, men i 1890 var Omsætningen 27,000 Kr., i 189t 35,000 Kr. og | 1904 44,OOO Kr., fra 1906 til 1918 har deo samlede Omsætning været ca.8,000,000 Kr., deraf 2,2Oo,OoO Kr. for Kunstgødning. To Aar efter Oprettelseo af Indkøbsforeningen i Skov-

lund blev en lignende daonet i Stenderup. Den Ejendom, hvori Hans Olesen hidtil havde drevet Købmandsforretoing blev købt, og Hans Olesen flyttede sin Forretning op til Mølleo. L51


Indkøbsforeningens førsre Bestyrelse var: Gdr. Niels Gdt. Niels Hansen, Gdt. Lars Kr.

Hermaosen, Formand,

Nielsen, Gdr. Th. Christensen Vad og Gdr. Niels Jensen, Brunkbjerg.

Uddelere bar værer følgende: Majbom, pedersen, Hen_ riksen og Andersen. J 1898 blev Foreningen opløsr. Dens opsparede Midler, ca. 1000 Kr., blev senere skænket til et Ofgel til Stenderup

Kirke- Foreningens Ejendom solgtes til Mejerist Jens Hansen, der derefter drev Købmandsforretning til 1909, da L. P. Thomsen, Ansager, blev Forretningens Indehavet. Den 4. Mats 1909 afholdres stiftende Generalforsamling til en ny Indkøbsforening.

Til

Bestyrelse valgtes: Gdr. Anders Mikkelsen, Formand,

Gdr. John H. Johnsen og Gdr. Hans p. Hanse!. Til Uddeler aotoges Chr. Larseo, Tisrrup. Senere Uddelere C. j\1. Bihjidr r9t4-24, Laurids Brix 1924_29,

Viggo Ravokær 1929-33, Kr. Lund 1931. Senere Formænd: Mads Sta?l 1914-33, L. p. Krisreosen 19 j3.

I

1g96 stifredes

.n tndkøjrfor"ning i Aosager.

har deo vætet Brugsforening.

Fra 191,

Dens førsre Bestyrelse var: Bertel Jepseo, Formand, Niels

Duus, Eskild Torp, Nis Kr. Nielseo, Laurids peder Jeosen,

Jørgen Knudsen og Søren Lauridsen. Første Uddeler var Kr. Thue EIbæk. Det første Aars Omsætning var 13,5'16 Kr.4j Øre. Senere Formænd: Søren Sørensen 189g_1920, Niels Kammesgaard 1920-26, Marius Kronborg 1926. Senere Uddelere: Jolrannes Kristenseo, Niels Nissen og Fr. Nielseo.

Sidste Aars Omsætnirg var paa 190,000 Kr. Den nuværende Bestyrelse bestaar af: Marius Kronboig, Formand, Niels Vedsteseo, Holtgaard, pe.ler Hansen, Ans_ 158


ager, Rasmus Aodersen, Ansager, Johs. Pedersen, Kærbæk. Revisorer: H. P. Rasmussen og Mejeribestyrer Dons Langer.

Foruden disse tndkøbrfoL.riog", eller Brugsforeninger 6ndes der i alle tre Byer Foreninger for Fællesindkøb af saavel Gødniog som Foderstoffer.

Til Trods for, at disse Foreninger for Fællesindkøb af Medlemmernes Fornødenheder har fundet saa stor Tilslutniog rundt i Sognet, findes det store Købmandsforretninger ligeledes

i

alle tre Byer, og saa 6ndes der endda en ikke

ubetydelig Købmandsforretning sende Kærbæk By.

Alt

i

den

dette viser, at Omsætringen

vokset enofmt.

i

de senere Aar opvok-

i de sidste 50 Aar er


FORSKELLIGE FORENINGER La

rlbofotenntget'

nsager Sogn har været noget daarliSt stillet med Heo-

Landboforenioger eller, om man vil, næsten altfor heldigt stillet, idet hele tre Laodboforeoinger staar ci1 Sogoebeboerne. Disposirion. nemlig Oster Herreds' AnqrgerØse og Slaugs Herreds Landboforening Ribe Amts notdre Landboforening naaede aldrig at faa videre Tilslutning i Sognet. Da Foreningen deltes og Øster Herreds Landboforening stiftedes, sluttede eo Del Skovlundsyn

til

denne, men kun ganske enkelte i Midtsognet' Saa kom Slaugs Herreds Landboforening, og hertil slr'rttede Stenderupboerne sig. Daværende Gaardejer i Stendetr'rp, Niels Hermansen. og Lærer Kristenseo, Steoderup, blev fast knyttet til denne Foreniog. Senere startedes saa Ansager-Øse Fore-

boere sig

til

oingen, som har faaet Tilslutning fra Midtsogoet og til Dels fra Skovlund, og der er nu tre Foreninger. - Da alle tre Foreninger imidlertid foruden at afholde Dyrskuer ogsaa lader afholde oplysende Foredrag, Kursus af forskeliig Art samt Markvandrioger, hvor Konsulentet viser Plantesygdomme og deres Bekæmpelse m m., og paa lignenrle Vis i Staldene giver Undervisning i Dyrenes rette Fodriog samt i det hele

Tjeneste tii Oplæring baade for ældre og yogre, saa kommer med den lette Adgang, her gives, store Dele af Befolkningen med til at faa Del i disse Goder. staar

til

Det er da ogsaa en Kendsgerning, at disse Foreninger har været et Redskab til at udbrede Forstaaelsen af, hvor oødvendigt det er i en Nutids-Bedrift at følge med i Ud160

r


viklingen og ar dygriggøre sig baade reoretisk og prakrisk. Naar Landbruget i den sidste Menneskeaider er gaaer saa stærkt frem, tilkommer der disse Forenioger eo stor Del af Æren herfor. Foreningerne er som nævnt delt under tre Styrelser, og da de alle kun delvis har hjemme her i Sognet, undlades her Meddelelser om deres Styrelse og forskellige Udvalg. H h,

'n

a

n.l,lu"D

i

't Aer.

En Sammenslutning med lignende Formaal som Landboforeoingerne opstod oogle Aar senere, men tagende Sigte paa at fremhjælpe de miodre Landbrugere, Daglejere og Herregaardenes Lejehr:smænd. Af disse sidste fandtes der ingen i Aosager Sogn, men detimod mange af de første, Folk med eo lille Landejendom, som maatte søge deres væsentligste Forcjeneste ved Arbejde omkring hos Gaardmændene. En Del af disse sir:rtede sig sammen og dannede

en Landboforening

fot

mindre Jordbrugere under Navn af

Husmandsforeoing.

Ansager Husnlandsforening blev vistook sriftet i 1903, og dens første'Formand var Nieis Duus, Ansager. Foreningen 6k hurtig stor Tilslutning, idet Medlemsantailet naaede op paa 110. Efter at Stenderup og Skovhurd hver havde dannet særskifte Foreninger,

gik Medlemstallet noget ned, meo

har

dog stadig holdt .:ig over 50 og er nu paa 60 Medlemmer. De senere Forrncnd har været: Gartner Jensen, Anker Jensen og Hans Rahbæk. Deo nur'ætende Bestyrelse bestaar af: Emil Tonnesen, Formand, Knud lt{arcussen, Villiam Pedersen, Peder J. Pedersen og Karl Eskildsen. - Stenderup Husmandsforeniog blev stiftet 1908. Deo første Bestyrelse bestod af følgende: Kr. Jensen Bæk, Formend, Lærer Kristensen, Søren Karsten Hansen, Nic. Larsen, Kvie, og Laurids Jensen, Kvie. Senere Formæod: Th. Tbomsen, Laurids Jensen, H. K. II

161


M. Kristensen, Hans Kristiansen, Gartner Sorensen o5; Jens Linding Hansen. Foreningen tæller nu 96 Medlemmer, og dens nuværende Bestyrelse bestaar af: Joho H. Larsen, Formand, Evald Henoelund, Kristen Elbæk, Jørgen Dahlmand, Søren Mikkelsen og Aodreas Ktistenseo.

,-

Skovlund Husmandsforening er stiftet den 19. Febr. 1909 med t8 Medlemmer. Den første Bestyrelse bestod af folgende: Haos Bojsen Kristenseo, Fotmand, Herman Hermansen, Lund, Kr. Jørgeosen, Lærkeholt, Niels Larsen, Skovlund, og Hans P. Madseo, Lærkeholt. De senere Formænd h.rr været: Niels Larsen, Laurids Holt, Hans P. Madsen, Anton Skov og K K. Thomsen. Foreningen havde sidste Aar 29 Medlemmer. Den nuværende Bestyrelse er: Kr. Jørgensen, Lærk::holt, Formand, Niels Ingvardt Jørgensen, Lund, Aksel Larsen, Skovlund, Kr. Laugesen Jepsen, Skovlund, og Kr. Pedersen, Skovlund.

Endvidere har forskellige Husflidsforeninger virket for at hjælpe de unge Karle til at benytte Friiiden til noget mere nyttigt eod Tobaksrygning og KortsPil, og saavel gifte som ugifte Kvinder har dannet Sammensh-rtoinger for derigenoem at dygtiggøres i forskellige Former for Haaodarbejde, i huslige Sysler samt i Sygepleje m. m. Barseflft i i,lsu

08 Haan drcrterfareni nger.

Borgerforeningen i Ansager er stiftel den 2 December 28, og dens første Bestyrelse 1908 med et Medlemsantal ^f bestod af følgende: Kunstmaler J. Lauritsen-Thomseo, Formand, Dyrlæge V. Larsen, Læge Mygiod, Købmand P. I. Nissen og Cyklehandler Chr. Rønberg. Formaalet er at vatetage Byens Tarv og Ioteressei Paa alle Maader. Foreningen har blandt andet arbejdet for at faa Telefon til Byen, for Forskønnelse af Trekanten og Opstilling

r62


af Dalgas-Statuen, for Forbedring af Postvæsenet for Soglnet,

for Oprettelse af Sygeplejeforeniog for Ansager

hele

Sogns

ostre Del, for Kirkegaardsdigets Regulering samt forAnlægget ved Plaotagen m. m. Den 27. November 1918 indviedes Foreningens smukke Fane. Foreningens første Formand varJ. Lauridsen-Thomsen. Nuværende Formand er l(øbmand P. I. Nissen. Foreninsen har nu ca. 100 Medlemmef.

Ansager HaandværL"rfor"iing blev stifrer den 26. November 1913 med ca.30 Medlemmer. Dette Medlemsantal l:ar holdt sig omtrent konstant siden. Foreninglens Formaal er at valetage og ftemme Haandværkerst:rndens Interessel og Tarv og saaledes styrke Sammenholdet og Fællesskabet

blandt Medlemmetne. Den første Bestyrelse bestod af følgende: Cyklehandler Kr. Rønberg, Træskomager H. M. Mikkelseo, Kunstmaler Lauritsen-Thomsen, Snedkermester J. Braodt og Tømrermester P. Jakobseo, Formaod. Denne Post havde P. Jakobsen i 1, Aar. De øvrige Formænd har været: Træskomager H. M. Mikkelsen, Smedemester Ric. Madseo og Snedkermester Botilles Sørensen.

Foreoingen oprettede straks en Sygekasse, som Medlemmerne skal staa i, medmindre de er kronisk syge. Den yder Hjælp i Form af Dagpenge i Sygdomstilfælde og har derved været til Gavn for maoge af Medlemmerne, idet det er ret betydelige Summer, der i Åarenes Løb er udbetalt. Foreningen har afholdt en Del Udstillinger for derigennem at være i Kontakt med sin Kundekreds. Den har endvidere været med til at foraoledige, at ,,Anlægget" blev aolagt, idet P. Jakobsen fremsatre Forslager derom paa Generalforsamlingen den 21. December 1929, ligesom Foreningen har ydet et Tilskud paa 100 K.. tii Planens Gennemforelse. Der hat i Aarenes Løb været mange Opgaver, baade

16)


srørre og mindle, som Foreningen har taget sig af, eoten alene eller sammen med Borgerforeoingen, som den altid har arbejdet godt sammen med. En vigtig Begivenhed var det, da Teknisk Skole i 193t blev oprettet. Det 6k den Betydning, at nu kunde Lærlingene aflægge Svendeprøve her i Byeo, og allerede Aaret efter indstilledes og bestod 2 Lærlinge Prøven, nemlig Tømrer Sigurd Hansen og Snedker Arne Mølgaard Kristensen. Siden

har adskillige aflagt Prøve og alle bestaaet. Skolen blev anerkeodt af Statens Tilsyn i 1934' Foreningeo hat afholdt en Dei Foredrag og Udflugter samt Julettæ fot Medlemmernes Børn. 2t Aars Jr.rbilæet blev marketet ved en Fest. To af Medlemmerne har nydt den Ære at blive udnævot til Æresmedlemmet, nemlig Tømrermester P. Takobsen og Snedkermester Johanoes Jensen.

I

Aarene Før og ,rnd". vJd"nrt*rigen voksede Skovluod By ret stærkt, og efterhaanden savnedes en Forening til Varetagelse af Byens og Borgernes Interesser. Nogle Mænd indbød da Borgerne i Skoviund til et Møde den 29. Januar 1917, som resulterede i Stiftelsen af,,Skovlund Haandværketog Borgerforening", hvis Formaalsparagraf lyder saaledes:

til

Gavn for Byens OpBys Udvikling, Skovlund komst, ,- at oprerholde og fremme blandt Haandværkere og Borgere - at fremme Oplysoingen i Skovlund samt at varetage og ftemo]e disses Tarv". ,,at virke for, hvad der kan være

-

Den nye Forening blev modtaget med Velvilie og 1ik straks go1 Tilslutning. ,- Deo første Bestyrelse bestod af følgende: Skræddermester P. E. Madsen, Formand, Chr. H. Chrisreosen (Gejl), Kasserer, Murer H. G. Poulsen, Snedker C. M, Nielsen og Købmand Johs. Nielseo Vistnok samme Aar opstillede Foreningeo sin Formand som Kandidat ved Sogneraadsvalget, hvilket dog ikke af t64


alle blev opfattet paa den rigtige Maade, og Byen 6k ingen Repræsentant i Sogneraadet den Gang. I Vinteren 1918 var der Bestræbelser t Gang fot at faa oprettet et Elektricitetsværk. Den fotnødne Tilslutning var tegoet, og man var enig med Mølleren Knud Johnsen om Betingelsetne for Ftemstilling af Strøm. Der var kun tilbage at faa slurtet Akkord med en Elektriker om Installationen. Åf .llere Grunde blev Sagen imidlertid udsat og er ikke senere taget op. Et Aars Tid senere tegoede Byens Borgere sig som Andelshavere i,,Skovlund Transformatorforening", der som Aftager fra Kraftstationen i Karlsgaarde begyndte Levering af Strøm i 1920. Da Elektriciteten føtst var kommen til Byen, opstod Ønskec om Gadebelysning. Transformatorforeningen opstilIede Master og installerede Lamperne, medens Borgerforeningen betaler Strøm og bolder Iostallationen vedlige. Automaten til Tænding og SluLoing betales af Borgerforeningen.

For at skaffe Dækning for Udgifteroe ved

Gadebelys-

ningen foretoges en Tegning blandt Byens Borgere. I hvilket Forhold Underskriverne garanterede for Betalingen, kan ikke ses, metr senere blev det nødvendigt at foretage en oy Garantitegning, og denne Gang var Garantier 45 Ørc pr. installeret Lampested. Deone Ordning et man imidlettid gaaet ft^, og

i

Øjeblikket betaler alle lige meget til Gadebelysningen. Der har dog været Tale om at ligne i Forhold til Eiendomsskyldeo.

Hvilket højtideligt Øjeblik det har været for Byen, da Gadebelysningen første Gang blev tændt, fremgaat af føIgende Sætning i Forhand Jingsprotokollen : ,,Den elektriske Gadebelysning tændtes l-ørste Gang Torsdag den 22. Seprember 1921 Kl. 7,10". - Fra Foreningens Stiftelse og til Dato har der hvert Aar været afholdt Juletræ for Medlemmer med Husstand, ligesom der har været arrangeret udmærkede Sommerudfiugter.

r6,


1921 stifiedes paa Gartnel Thestrups Foranledning

en

Studiekreds, som arbejdede i llere Vintre. Denne Studiekreds rog seoere Initiativet til Oprettelse af Bibiiotheket. I Forbiodelse med Bibliotheket indtettedes en Læsestue, som

Borgerforeniogen

et Par

Gange har bevilget Tilskud til.

dog senere nedlagt. I Marts 192J dannede Haaodvætkerne en selvstændig Foreoing for bedre at kunne vatetage de specielle Haandværkerinteresser, meo alle blev staaende som Medlemmer af Borgerforeningen. Foreoingens Midler blev ved denne Lejlighed delt. Deo 8. Februar 1924 er Spørgsmaalet om et Vaodværk for første Gang blevet drøftet, og et Udvalg valgtes til at undersøge Muligheden for i Forening med Mejeriet at bygge et Vandværk. Undersøgelserne førte dog ikke til noget Resultat, og Sageo blev stillet i Bero. Det besluttedes endvidere at rette Henvendelse til Sundhedskommissionen om Indførelse af Kødkontrol. Om det skyldes denne Henvendelse, at Kontrollen indførtes, vides Læsestuen blev

dog ikke. Endelig skulde Bestyrelsen fotirandle med Mejeriets Bestyrelse om at faa Mælk leveret fra dyrlægekontrollerede Besærninger. Samme Aar er der rettet Henvendelse til Sogneraadet om at faa Vejen gennetn Byen grundforbedret. Det lykkedes ikke den Gang. - Ved Sogneraadsvalget i Foraatet 1925 1ik Byen for første Gaog en Rep!æsentant i Sogneraadet, nemlig Købmand Johs. Nielsen, der i 2 Perioder repræsenterede Byeo. Da han nægtede at modtage Valg tredie Gang, valgtes Jens

Mølby, der ligeledes nu

i to

Perioder har vætet

Byens

Repræsentant.

1926 sendtes et AndraS;ende til Postmesteten i Varde om at faa Aftenombæring af Posten. Dette Andragende blev hurtigt bevilget, og mao har i mange Aar haft Udbringning af Post to Gange daglig. Samme Aar blev det paalagt Bestyrelsen at forsøLe at faa opføtt et Ligkapel ved Kirken i

I

766


Skovlund. Dette Kapel blev bygget i 1929, men det blev ikke Borgerforeningen men Haandværkerforeningen, der 6k Planen bragt til Udførelse. Pengene til Opførelsen blev fremskaffet ved frivillig Tegning i Byen og Oplandet. En af de Opgaver, som det tog længsr Tid at løse, var Fremskafelse af.ford til en Sportsplads. Af Forhandliogs-

protokollen ses, at Spørgsmaalet har været drøftet paa et Møde i. l.)26. Men forst i t9l5 kunde et Udvalg indkalde til stiftende Generalforsamling i,,Interessentskabet Skovlund Idrætspark". I 1931 opiettedes Vandværket, idet Entreprenøren skaffede fornøden Tilslutning. Ved Brugsforeningens Ombygning ansøgte Borgetforeningen om at faa anb:øgt eo Helle i Vejkrydset til Regulering af Færdselen, men Politimesteren afslog Andragendet,

fordi der var for lidt Plads. Foreningeo har saaledes i de forløbne Aar arbejdet med mange Sager. Ikke alle er afgjort i Overenssremmelse med Borgernes ØnsLer, men i det store og hele kan det vist siges, at Foreningens Virksomhed har været til Gavn for Byen og dens Borgere. Foreningen har haft følgende 6 Formænd: Skrædder P. E. Madsen (død t)t9), Murer H. G. Poulsen, Skrædder Chr. Hermansen, Mejeribestyrer O. Olesen, Skomager J. K. Madsen 08 Bager H. Sørensen.

og Borgerforeningen i l.)2t tar om at dele sig i to Forenioger, dannedes der en

Efter at Haandværkerenedes

selvstændig Forening for Haandværkere. Den nye Forenings Formaal var at Iade afholde Foredrag om belærende Emner

og at lade afholde Udstillinger med Tombola af Haandværks- og Industriprodukter. Det vedtoges at iodmelde den ny Forening i Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk. Inden for Foreoingen er der dannet en Syge- og

-

167


Hjælpekasse, ligesom Foreningen yder Begravelseshjælp ved ethvert Medlems Død. Foreningen har afholdt en Del Udstillinger med Tom-

bola og derved indtjent en mindre Kapital, som ef heosar som Garantifond for føroævnte Syge- og Hjælpekasse. Foreningen har ou 24 aktive og 2 passive Medlemmer, og den virker i alt væsentligt efter sit Formaal. Deos Formand er Murermester H. Gøbel Paulsen.

Stenderup Borg.rfor"ning,'d"r er {ælles for Stenderup og Krogager Byer, er stiftet i 1936. Dens Formaal er ligesom Foreningerne i Sognets andre Byer at varetage Medlemmernes Tarv og Interesser. Dens Bestyrelse er: Købmand Jørgeo Hansen, Formand, John H. Johnseo, Karl Fr. Jeosen, Peder Jensen Nygaard og Mads Kristeosen. Foreningen tæller 65 Medlemmer.

4rt 't' ' 'r')r:r.\'.. 1907 l<abte Beboerne i Aosager Møllen og omdaonede deo til Elektricitetsværk, og derved blev Ansager By og dens alleroærmeste Omgivelser forsynet med det hvide Lys. Dette bevirkede imidlertid snart, at mange omkrinq i Sognet ønskede at biive delagtiggjort i de(e Gode. Værket i Aosaget kunde dog ikke levere tilstrækkelig Strrrm til F.l

I

Sognets Forsyning, og der spekuleredes paa forskellige Planer,

som dog alle viste sig uigennemførlige. Desuden var dec kun et Faatal, der virkelig var interesserede for Sagen. For rigtig at vække Ioteressen fordredes for der første, at de gamle Forhold blev gjort utaalelige, samr ar den rette Mand kom til at særte Klæfrelne i Gang. Dette indtraf under Verdenskrigen 1914-L8. Landets Tilførsel af Petroleum blev i det væsebtlige standset, og Følgen blev, at Folk maatte sidde i Mørke. Man forsøgte ar hjælpe sig med Sprit og Karbid, men Ersrarningen var kuo kummerlig. 168


D: semme Vanskeligheder var til Stede rundt om i Sognene, og dette gav Srødet til, at der blev gjort et Arbejde for at rejse et srot Værk, der kunde forsyne hele Sydvestjyllaod med eiektrisk Lys og Krafr. Da Kul til at drive et Dampanlæq var vanskelige for ikke at sige umulige at skaffe, vendte Tanken sig ganske natutligt tiJ Vandkrafteos Udnyttelse, og man -samlede sig om er Proiekt om Opstemning af Holme eller Øse Aas Vand ien Dalsænkning vei Karlsgaarde og Opførelse af en Kraftstation. Agitationen i de forskellige Sogoe blev sar i Gan-q, Transformatorforeninger blev dannet rundt om, og paa Baggrund af Tidens Vanskeligheder viste Planen sig gennemførlig, - Den Mand, der vel nok ner encl no.gcn anden var Sjælen i dette Arbejde, var Gaardejer Rasmus Rasmussen, Skovlund. Han blev da ogsaa valgr ikke alene til Formand for Skovlund Transformarorforenings, men hele Vlerkers Bestyrelse.

Værkets Navn blev,,Sydvesrjyllands Andels Elekrficiters-

forsyning" (S. A. E. F.). To Dage før Jul 1920 kunde der

i Skovlund, og Aaret efter tændres i Midrsognet og i Stenderup.

udsendes den forste Strøm

det bvide Lys baade Der var i Sognet daonet tre Transformatorforeninger, en for Skovlund og Omegn, en for Kvie-Lauborg og Kærbæk o.q en for Stenderup. For Skovlund blev Rasmus Rasmussen Formaod, senere Gaatdejer Hans Kruse. For Kvie-Lauborg-Kærbæk blev Gdr. N. C. Pagaard, Lauborg, Formand, senere Niels Vedstesen, Ny Holtgaard. I Stenderup var den første Formand Gdr. Emil Nielsen (senere Tømmerhaodler i Varde). Gdr. rens

P. Hermansen er Foreningeos nuvætende Formand. Ved r:n Generalforsamliog i Ansager Elektricitetsselskab den 6. Maj 1907 vedroges det at afslutte en Haodel med Møller Jensen (som allerede var ordner med Forbehold den 3. NIaj) om Køb af Ansager Møile og Sruehus samt Jordr69


tilliggende, betegnet 11000 Kr.

i

opretter Købekootrakt for en Pris af

Ved samme Generalforsamling valgtes folgende Bestyrelse: Husejer Hans Andreas Mikkelsen, Smed P. Th.Jensen, Tømrer Jes Jensen, Cyklehandler

Kr. Ronberg

Pederseo samt

Købmand og Kroejer H. P. Nissen. Bestyrelsen blev bemyndiget til at afholde de løbende Udgifter samt at stifte Laan til Betaling af Mollen. Derefier vedtoges Love og Vedtægtet, som blev uriderskrevne af Medlemmerne. De første Revisorer var S. Kristensen og Bager Haosen. Møilehuset blev omby5lget, Maskiner til Elektricitetstilvirkning installeret, og senere blev ogsaa Stuehuset ombygget. Gennem Aarene er Værket llere Gange blevet uCvidet. i Begyndelsen ikke alle Byens Beboere tilsluttet Værket, og dels er Byen i Aarenes Løb vokset stærkt. Hertil kommer, at flere af Byeos nærmeste Landboere hat sluttet sig til Værket, saa Forbruget e! slorre, ikke aleoe til Lys, men ogsaa til Kraft. Man hat derfor været nødsaget til at

Dels vat

forøge Drivkraften ved Installering af Motorer. Alligevel har Værket den Fordel, at det ikke helt er afhængig af

men bar stadig Vandkraften i Reserve. Fra Værket har Byeos Borgere faaet Gadebelysniogen, dir har forskønnet Byen meget og lettet Færdselen. Endnu skai bemærkes, at Elekrricitersværket stadig har ydet gratis Lys til Kirken ved Aftengudstjenesterne, hvad de øvrige Sognebeboete skylder Aosagerboerne Tak for. Sidste Aars Omsætning balancerede med 3t,896 K!. Btændselstilførsler,

Den nuværeode Bestyrelse er: P. Jakobsen, Formaod, Dahlmaon, Kasserer, E. Henneluncl, M. K. Thomsen og J. Larsen, Toftgaard. Revisorerne er: Lærer J. V. Jenseo og S. Købmand

H. Th.

Nissen. Lage og Slgehatte.

I

fik

og

samme

Aar dannedes Sognets Sygekasse, hvilken dog først

naaede

170

Aaret 1904

Sognet sin første Læge,


Anerkendelse fra 1. Februar 1905, Allerede llere Aar tilbage var Taoken om at faa en Læge til Sognet Mand og Maod imellem, men det blev daværende Mølleejer Chr. Jensen, Ansager Mølle, der først tog et Arbejde op for Sagen. Han indsendte en Ansøgning tii ,,Dansk Lægeforening" desangaaeode, men opnaaede kun, at Lægeforeningen lovede at tage Sagen under Overvejelse. En Annonce, ban lod indrykke i et Ugeskrift for Læger om, at man øoskede en praktiserende Læge til Aosager, bragte heller intet Resultat. Jeppe HejbøI, Kærbæk, skrev da til en studerende Mediciner, han kendte, Johs. Mygind, eo Søn af Sognepræst Mygind, Fraugde, og tilskyodede denne til at nedsætte sig i Ansager efter endt Uddannelse. Dette gik i Orden, og i December 190.i begyndce Læge Mygind sin Gerning her i Sognet, en Gerning han nu har røgtet gennem alle disse

Aar. Hao kom altsal til at be.qynde sin Gerning at Sogoets almindelige Sygekasse traadte i - og hao og Sygekasseo har vel gensidi5; haFr Srørre af dette Samarbejde. Dr. Mygind 6k sig hurtigr en stor Lægepraksis, og Sygekassens Medlemsantal har

maoge

samtidig med, Virksomhed,

stadig været jævnt stigende.

-

Den 25. November 1904 afholdtes konstituerende

Generalforsamling i Ansager Skole for Den almindelige Sygekasse for Ansaget Sogn. Et Udkast til Love, skrevne af Jeppe HejbøI, Kvie Skole, forelagdes og vedtoges. Til Bestyrelse valgtes Købmand H. P. Nissen, Ansaget, og Gaardejer Jørgen Jepsen, Uddegaard, der begge var indtegoede som bidragydende Medlemmer. Endvidere valgtes Maler N. K. Frandsen, Ansager, Lærer J. Kristensen, Stenderup, Lærer J. P. Hansen, Skovlund, samt JePPe Hejbøl og Jeos Holt Madsen, Kvie. Købmand H. P. Nissen valgtes til Formaod. Til Revisorer valgtes Gdr. Jens Kristensen, Krongaard, og Lærer J. Kristeosen, Skovlund. Ved et Bestytelsesmøde den 25. Marts 1905 vedtoges det at indmelde sig i Vejle og Ribe Amts


Ceotralforening af Sygekasser. Allerede oæste Aar øoskede H. P. Nissen sig fritaget for sit Hverv, og i hans Sted valgtes Kunstmaler J. Lauritsen-Thomsen. Han fungerede til 1914, da Cyklehandler Kr. Rønberg valgtes som Formand. Disse tre Formænd var tillige Kasserere. I 1934 deltes disse to Stillinger. Ronberg fortsatte som Kasserer og Bogholder, medens Uhrmager P. S. Lindholt valStes til Formand. I 1917 fiyttede P. S. Lindholt bort fra Ansager, og i hans Sted valgtes da Martin P. Marcussen til Formand Kassereren Kr. Rønberg er nu død.

Den nuværende Bestyrelse bestaar af: Husejer Martin P T. H. Terkildsen, Aosager, Thomas Nielsen, Ansager, Aksei Søndergaard, Kvie, Kr. P. Elbæk, Marcussen, Formaod,

Kærbæk,

H. Kr.

Jensen, Kærbæk,

V.

Ravnkær, Krogager,

M. Hurderup, Stenderup, Maler P. Terkildsen, Skovh-rnd, Thomas Kristensen, Skovluod, og Marcus MarSmedemester

cussen, Lund. Sygekassen tæller nu 2069 nydende Medlemmer og 119

bidra.eydende Medlemmer, ialt 2 208. - Ved sidste Folkeræl)ing talte Sognet tilsammen i!06 Indbyggere.

112


iNDHOLDSFORTEGNELSE 9

Beliggenhed og Natur. . -.

20

Landbrugers (tdviklinc..

2a

Overgang

ril Selveje.......

Mejerier og Slagtetier. ..

40

......

46

Sog[ets Styrelse Kirken. . .

66

Bierhverv

80

Præster efrer Reformationen Skolevæsenet

Gilder

i

før Loven rf

89

1814 .

. ..

.

106

.

efrer Loven af 1814

126

.. ...

1t9

ældre

Tid

Veteranern€

142

og Vareomsætning Forskellige Foreninge( og Insrirurioner

152

Peng<. Handel

Midrsogner: Ånsager

r60

8y....... 1819.,. ......

r73 indheftet

Matrikulskort Fra

r7'7

Kvie-Lauborg

201

Hedens Pionerer

226

Opregnede Minder. . ..........

.......

217

Gamle Papirer

245

.. Trafikforholdene Banen......

Stenderup Distrikt: Stenderup

af

Optegnelser

Læret

J.

2ta ..

.

257

Kristensen

og Gaardeter Niels Hansen ..,. Lokal Hjemmeindus(ri m. m. ... .. Enkelte Gaarde

260 262 271

244

Nordsogner Hedeopdyrkningen . .

Varde-Griodsted Jernbåne..... Smaatræk af H. P. Rasmussen Nogle gamle Dokumenter . . . Enkelte Gaarde

i

245

,

..... ..

Nordsognets Byer

247 291

30r

..

.

'

32r


.j

Elwtrrn책 sognearhiv 6823 li\nscger

NORDHJEMS BOGTRYKKERI

VABDE,

Ansager Sogns Historie del 2.  

Ansager sogns historie del 2. Ansager kirke til Læger og sygekasse.

Ansager Sogns Historie del 2.  

Ansager sogns historie del 2. Ansager kirke til Læger og sygekasse.

Advertisement