Page 1

&'"

JEPPE

H

E.I B9'

L

't

'?;/?';-' t-j)'--æ=.2

===

**"*./I);... 6S?3 lAn;rr;:'


4r

/ (

k/r-, ///a

JEPPE }{EJBØL

ANSAGER SOGNS HISTORIE

ÅNSAGER UDVALGET FOR UDGIVELSE ÅF ANSAGER SOGNS HISTORIE

MCMXL

Shovtunå sogæcrhv

ggZg lAnsogcr


Oplag:1ooo EAftnllarcf N

O

RD HJ E III S BOCT RY

KKERI,

VA RD E


FORORD Det var ikke med

ublandet Glæde, jeg gik ind paa at overtage

det(e Arbejde. Ganske

vist var jeg

glad for at være med

i et

År-

bejde, der havde min fuld.,' Interesse, men ieg kendte jo dog lidt til min egen Begrænsning og mine manglende Evner samt til Arbeidets Vaoskelighed.

Da det imidlertid blev hævdet fta flere Sider, at der ikke fremdeles burde ventes efter en Mand, der var udrustet til Opgaven med specielle Evner og Anlæg, men at der skulde rages fat med de forhaandenrærende Kræfter, og då ingen af Udvalgets øvrige Medlemmer vat saaledes stillede, at de kunde ofre Sagen den nødvendige

Tid,

saa vovede tea

at tage fat paa

Opgaven.

Nu ved Årbejdets Afstutning ønsker jeg at bringe mine Medhjælpere en varm Tak for den Hiælp, de saa beredvillig har ydet mig, ligesom jeg maa bede dem undskylde, bvis fremsendte Stof det bar været nødvendigr at reducete. Err særlig Tåk til Fotremingsudvalger, specielt Formanden, Købmand P I Nrj.rez, for stadig ud-

vist Velvilie. Endvidere skylder

jeg en stor Tak for den Velvilje, der er

mig ved at give mig Adgang til

de forskellige Arkiver

-

vist

paa ,,Nør-

holm", paa Dommerkontoret i Varde, i Præstegaarden samt Sogneraade(s Kontor.

Naar Bogen nu foreligger, maa jeg føtst og fremmest bede om - om skaansom Bedømmelse. Nogl€ vil antagelig finde, at en Del er taget med, som kunde være udeladt, medens andre maaske vil savne baade Navne og Begivenheder af forskellig Årt - eller ogsaa vil der maaske kunne paavises fejlagtige ÅngivelOverbærenhed


ser. Men selv med de Mangler,

der hæfter ved Årbejdet, er det dog

mit Haab, at Bogen alligevel vil vitke til Ftemme af Intetessen for og Kærligheden til vort Sogn og dets Minder - og at fremh;ælpe

om disse Mindels Bevarelse. Forhaabentligt fremstaar saa seoere en Mand - eller Kvinde - med særlige Evner, som kan fortsætte Årbejdet. Hvad der forekommer i Bogen uden Ångivelse af Fotfatter ell€r Sammenholdet

Kilde er skrevet elle! omarbejd€t af mig. Åndre Afsnit er under vedkommende Fotfatters Navn og

form. lndledningen e! åpl, Nr. Nissum. Bogen udkommer

i

i

optaget

deooes egen Fremstillings-

skrevet af min Søn, Seminatielærer ,loår.

en mørk

Tid,

Aarets korteste Dage, men der har

jo

ILke blot fordi

vi

Iil-

er midt i

desuden siden 9. April hvilet

et Tryk over ållc Danske - og ingeo v6d, hvad Fremtiden bærer i sir Skød. Vi 6oder imidlertid Trøst i vor Konges Ord paa hans 70-Åars Fødselsdag den 26. September: ,,End er der en Gud forover, og vi siger med hele den kristae der raader for Danmarks Sag"

-

i

Danmark: Gud b€vare Danrnårk! Gud bevare Kongeo ! For egen Regniog trlføjer ri: Gttd berate ogsøa der lilh Pht, dcr tral' Menighed

de! Antuger

SoBn

! JEPPE HEJBØL.


BO

GENS FORHISTORIE

Den 2. Åugust l91l afsløredes i Ånsager Plantage er Miodesten

for Morreo Hansen, Ånsager Mølle, hvor

Sønnen, lærer Niels Han-

Aal, var til Stede og talte om gamle Dage i Ansager. Flere 6k herved Iotetesse for svundne Tider og gamle Minder. Tiden gik dog indril Februar 1923, h\ot nogle af Egnens Mænd indbød til et Møde, hvor førtævnte Lærer Niels Hansen paany talte om gamle Dage, for ved denne Leilighed at faa nedsat et Udvalg til Forb€redelse af Udgivelse af Ansager Sogns Historie. Udvalget kom til at bestaa af Bertel Mø|b1, Peler Krxv, R! Ratn !!en B,zn(l Strcbll, H. P. Ni$en, Læge Mtgi l. l. Lauitren'Thonsen, NieL Hanten og S Lar' ge:ex. lJdvalget skuld€ i første Række søge at fremskaffe Materiale til Bogen, dels skriftlige Bidrag og dels mundtlig€ Oplysninger hos Folk, som vidste noget fra den ældre Tid. Men det blev ikke til sen,

ret meget. Dog skrev Niels Hansen og hans Søster - Fru Lærer Signe Kristensen, Skovlund - om Aosager Mølle og Minder derfra, og min Fader - H. P. Nissen - om Ansager i Halvfjerdserne. Nogle Penge til Bogens Fremstilling 6k de ind ved frivillige Bidrag, især Sparekassen gav gode Bidtag.

i Staa i flere Aat. Fader vat død, nogle var ble' vet ældre eller fot optaget paa anden Maade. Omsider rygtedes det, Saa

gik

Sagen

at pens. Læter le1pe Hejkl, Kærbæk, var ved at arbejde paa saadan en Bog. Interessen fik herved ny Næring - der blev paany holdt Møder om Sagen, hvor der valgtes et nyt Udvalg paå 5 Medlemmer fra hvetr af Sognets 3 Kirkedistrikter. For Skovlund: Rs- Ratmr$en, Baiet Skebtl, H. P. RasnL$en, Peder Kru:e, og Cbr. Chritunsen' for Stenderup: Lærer

K.

Peder:en,

H.N. Kirlegaard, Jelle

NieLen,

Jah

H.


Jobnten og S, La getex, samt for AosaSer: Læret Ntrb|lm, N P. LarNisen, som valgtes til For!en, JepPe H€jbtl, H. C. Etlildser og P.

I

mend. Jeppe He,bøl blev opfordret til at oveftage de skriftlige Arbeider, og han har saaledes trukket det store Læs, hvorfor han fortiener en oprigtig Tak. Hans store Interesse for Sagen hat dog sikkert gjort

ham Opgaven overkommelig.

Til at

bistaa ham valgtes

et lorretningsudvalg, der kom til

at

bestaa af lærer Pedersen, H. P. Rasmussen og undertegnede. Chr. Chdstenseo valgtes

til

Kasserer'

Nu to Aar efte! foreligger Bogen - til Anerkendelse eller Kritik. Vi haaber, at den maa blive modtaget med Forstaaelse. Der har været arbejdet paa Sagen i god Forstaaelse, og derfor skal saavel det lille som det stcre Udvalg have Tak. Det har været Bogen var min Faders mig en sætlig Glæde at deltage i Årbejdet store Intefesse, og nu har

le,

f^aet Lo.v

til

at medvirke til Værkets

Afslutning. Derfor til SlurenTak til dem, der begyndte Arbejdet og som rejste Tanken, samt til alle, der hat ydet Pengebidtag, Ansager Sparekasse, Skovlund Andelskasse, Ansager Sogneraad, de private Bidragydere - tilligemed eo Tak for hvert skriftligt Bidrag og mundtlig Oplysning

til

Bogens Tekst.

PI

NISSEN.


INDLEDNING fY\ enn"rk"n", Historie i vorr Land kan skønsmæssigc (fulJ unro,r., til o. I0.000 Aar. Mao plejer at inddele dette mægtige Tidsrum i 3 Dele: Oidtid, Middelalder og Tid. Delingen er dog højst ulige: Nyere Tid omfatter de sidste ca. 40(r Aar, Middelalderen 5-600 Aar, og Oldtidens Meonesker har da levet i vort Land i ca. 9000 Aar. Det er kun Middelalder og nyere Tid, vi kan faa noget at vide om ad almindelig historisk Vej, genoem skriftlige eller mundtlige Beretninger, de saakaldte historiske Kilder. Hele den øvrige Periode er forhistorisk, d.v. s. at vi lærer den kun at kende gennem arkæologiske Funci, idet dog nyere

forskellige andre Videnskaber, i Eks. Geologi, Etnografi og Sprogvidenskab, kan yde deres Bidrag til Tolkning af Resultaterne.

Endnu langt mere svimlende Tidsrum tegnet sig imidlertid for os, hvis vi tager Dyrelivets og Plantelivets Udvikling med i Betragtning. Ogsaa her regoer man med en Tredeling, men saaledes at det er ufatteligt stote Talstørtelser, man rellner med, og eodvidere saaledes at Piantelivets Oldtid, Middelalder og oyere Tid hver for sig strækket sig endnu længere tilbage end Dyrelivets. Det er ogsaa naturligt, at klimatiske Forandringer først giver sig til Kende i Planteverdenen; de klimatiske Forandringer i Forbindelse med Forandringer i Vegetationen skabet da i Fællesskab ændrede Betingelser for Dyrs og Meoneskets Liv. Hvor store Tidsrum det her drejer sig om, faar man 9


eo svag Forestilling om, naar man sef, at en nylig udkommer Bog (M. Lund: ,,Fortidens levende Væsener") aoslaar Dyrelivets Oldtid til ca. 300 Millione! Aar, Middelaldereo til ca. 130 Millioner Åar og den nyere Tid til ca. 70 Millioner Aar. Selv om mao i andre Egne af VerdJn mener at kunne paavise Menneskenes Tilstedeværelse langt længere tilbage end her i Norden - man har gættet paa o. /2 Mill, Aar saa forstaar vi dog, at i Sammenligning med selve Jordeos Udviklingshistorie bliver det for smaa Tidsrum at regoe. Og den før nævnte ,,historiske Tid" i Danmark paa o. 1000 Aar bliver som det sidste Minut Nytaarsafteo, for Nytaarsklokkerne falder i Slag, i Sammeoligning med hele det forgangoe Aar. Det gælder ogsaa om selve Landet Danmark, at det i Forhold til disse uhyre Tidsrum er forholdsvis ungt. Der, hvor Danmark nu ligger i Havet ,,med Byer og med Slot, en rødmusset Glut paa et Silkebolster blaat", som Chr. Vinther skriver om Sjælland, var optindelig et stort Hav, hvori umaadelige Mængder af smaa kalkholdelige Slimdyr levede. Kalken bundfældedes, efterhaanden som Dyrene døde, og der dannedes paa den Maade i Aartusindernes eller Aarhundredrusindetnes Løb et ca. 500 m tykt La5; Kridt, hvorpaa det senere Danmark er bygget op. Enkelte Steder naar det op til Overdarlen (Møeo, Stevns), og p3a sine Steder udnyttes det I Eks. i Cementfabrikationen (Aalborg, Mariager) og til <alkbrænding (Hjerm). Efter Kridthavets Tid fulgte en Tid med mægtige Krympninger og Foldninger af Jordoverlladen, under hvilke bl. a. Alperne, Pyrenæerne og Appenninerne er dannet. Heroppe i vore Egne synes det dog at være gaaet mere fredeligt til. Af Dannelser fra den Tid skal for vort Lands Vedkommende kun nævnes Lag af Glimmersand og Glimmerler, hvoraf senere Tiders Jydepotter skulde biive fe1n1s1 .- paa det samt Omraade har netop Ansager Sogn vætet godt med

-

10


Lag af Brunkul, dannet af sammenpressede Naaletræsstammer

fra Tidens Skove. Det ouværende Danmark er ellers for største Delen bygget op ved Isens Hjælp. Af ukendte Grunde kom der Istider over Nordeuropa, mindst tre med mellemliggende miidere Tidsrum- Forholdene i disse Tider har været som i Nutidens Grønland, hvor for øvrigt ogsaa Forekomst af Kullag vidner om mildere Klima i en fjern Fortid. Isbræerne skred og skred ustandseligt i sydlig eller sydvestlig Retning og førte umaadelige Mængder af Sten, Ler, Grus og Sand med sig fra Norge, Sverige og de baltiske Lande, og efterhaanden aflejredes det i det dengang allerede grundIagte danske Landskab. Bedst kendes naturligvis den sidste Istid. Om den bærer det meste af Danmark Vidne. Men netop Vestjylland har tydeiige Mioder ogsaa om den næstsidste Istid. Den daonede flere større og mindre Øer, som kan paavises i Landskabet den Dag i Dag, de saakaldte Bakkeøer. Imellem disse maa der i hvert Fald under den sidste Istid have været Sumpe og Motadser, gennemstrømmet af utallige større og mindre Vandløb. Den sidste Istids Bræer, der

kom Nord og Øst fta, naaede ikke som den foregaaende langt ned i Mellemeuropa, meo standsede i Daomark og dannede her en Isrand fra Bovbjerg i Vest til et Sted et Par Mil Syd for Viborg. Derfra drejede deo mod Syd ned igennem Midtjylland, og overalt, hvor den har ligget,6odes dens Spor i Fotm af store Bakkedrag, de saakaldte En:lemoræner. Men ogsaa Landskabet i de øvrige nord- og østdanske Egne er dannet af de Jordmasser, som denne Isbræ føtte med sig, Heller ikke Vestjylland er gaaet spodøs ud af denne lsperiode. Da nemlig Isen begyndre al smelte, srrømmede de uhyte Vandmængder ud over de lave Egne i Vestjylland, medførende umaadelige Mængder af Sand og Ler. Leret opløstes forholdsvis let i Vandet og gik for største Delen til


Havs. Sandet sank hurtigere ril Bunds og dannede Vestjyllands Hedesletter, som derfor blev mere sand- end lerholdige.

Men op over disse flade Sletter med deres Aaløb rager stadig Bakkeøerne fra den næstsidste Istid, som for en stor Del er lerhoidige og derfor mere frugtbare. Den største af disse er Skovbjerg Bakkeø, der omfatter ca. Halvdelen af Ringkøbing Amt og naar en Højde af 111 m (Tihøje, Nordvest for Vildbjerg). Eo anden et Aadum-Varde Bakkeø, der omfatter det meste af Landskabet mellem Omme Aa og Varde Aa og tangerer Ansaget Sogn. Og saaledes fortsætter Bakkeøerne mod Syd, beliggende imellem de større Aaløb, De er da, bortset fra Graoitformationetne paa Born-

holm og Kridtformationerne forskellige Steder i Landet, vort Lands ældste Landskaber. Ind imellem dem 6ndes de og llade Hedesletter med Aaer og Engdrag. Et stærkt Indtryk af Overgang fra Bakkeø til Hedeslette faar mao f. Eks. paa Dejbjerg Bakker Nord for Skern og ved Tirsbjerg Jave

i

Hoven.

Ansager Sogn falder hovedsagelig ind under Begrebet Hedeflade. Det ses umiddelbart af det Forhold, at det meste af Sognet er beliggende mellem Varde Aas to Forgreninger: Ansager Aa og Grindsted Aa. Et Kort med Højdeangivelser vil vise det samme. Kun eet Sted (mellem Skovlund og Hungerbjerg) hæver Terrænet sig til a1 m, i Sog-

nets sydlige Del naar et Punkt 39 m, vel Udtryk for, at Bakkeøerne fra hver Side tangeret Ånsager Sogn. Ellers naar det, som her kaldes ,,Bjerge" (t Eks. Faarholt Bjerge Nord for Brogaard) kun o. l0 m. Om noget Sted i vort Land gælder det da her, at marr,,for Bjerg kun har Bakke". Et Par Steder ved Aaløbene noteres mindre end 20 m

ovet Havet. Det er Oberst Enrico Dalgas, der først har gjort Rede for disse to typiske vestjyske Landskabsformer: Bakkeø og Hedeslette, og det er ogsaa ham mere end nogeo aoden 12


Iokeltmand, det skyldes, at Hede8aderne i vore Dage er erstattet af frugtbart Agerland eller store, smukke Plantager. Med Rette har mao derfor i Ansaget Sogn hædret ham med et Mindesmærke paa Ansager Torv. Vi vil nu vende os fra Landskabsformerne til det Liv, som er Ievet her igennem Tiderne, saa vidt som det iader sig efterspore. Det maa da straks bemærkes, at Fundene ikke giver os Bevis for nogen særlig gammel Bebyggelse. Køkkenmøddinger fra den ældre Stenalder (iodtil ca. 3000 f. Kr.) frembyder Sydvestjyllaod af gode Grunde næsten slet ingen af, da de laa ved Kysterne, og Kystiinien siden den Tid har forskr.rdt sig langt østpaa som Følge af en Landsænkniog, Eveotuelle Køkkenmøddinger maa da nu søges ude

i

Havet.

Heller ikke Storstensgrave (Dysser ogJættestuer) fra den yngre Stenalder (3000-1500 I IC.) 6ndes der mange af i Vestjylland og slet ingen i Ansager Sogn eller dets Nabosogne. Derimod har de senere Aars Forskning fremdrager Sporene fra en til Dels meget gammei Stenalderkultur, en primitiv Fisker- og Jægerkultur, langs de større midt- og vestjyske Aaløb. Man plejer at kalde den Gudeoaakultuten efter den Aa, hvor den først er blevet udforsket, og hvor Bopladseroe

er talrigest. Ialt kendes ovef 350 saadanne Bopladser, deraf 7 ved Varde Aa. De fem af disse grupperer sig omkring det Sced, hvor Ansager Aa og Grindsted Aa løber sammen.") Tidsbeste mmelsen af disse Fund et imidlertid meget vanskeiig, da Jordens Kalkfattigdom i de paagældeode Egne har ladet alle andre Genstande eod Flint- og Stensager forsvinde aldeles. Det Kultr.rrbiliede, som Fundene giver, bliver derved ') Om Bopladseme ved Varde Åa skrivet Dt- phil. TberAel Mai ,,Aarb. t nord. Oldkyndighed" 1937: ,,Denne synes at kendes paa være fatrig paa Gudenaa-Bopiadser ; kun 5 smaa Pladser ^a Strækniogen fra Mølby til Sig (Mølby, Ånsager Aa, Grøde, Aegaard i Hodde, Sig) samt en lidt rigere ved Vesterbæk ved Holme Aa;

thiasvn

denne sidste har bl. a. givet en Kærneøkse, 5 Tværpile og T luikro-

li,er." I.,


ogsaa meget ufuldstændigt. Nogle af Bopladsfundene hører

til de ældste,

som kendes

(6-7000 f. Kr.),

andre er fra o. 2000 Aa!

den yngre Stenalder og fører os helt oP til f. Kt. Hvor gamle Ansager Sogns Bopladser er, lader sig vistnok ikke øfgøre, Fcteløbig e! kun o. 20 af samtlige Fund fastslaaet som hørende deo meget tidlige Bebyggelse til, og iblandt dem er ingen af Varde Aas Bopladser' Det, der sædig præget disse Fund, er, at de er Ove!lladefund, og at de hovedsagelig bestaar af den saakaldte Dværgllint (Mikroliter), d.v.s. ganske smaa tilhugne hvide Flintstykker, egnede til Pilespidser o. 1., samt Masser af Flintaffald.

Med den yngre Stenalders senere Del (fra o 2000 f. begynder Oldtidsminderoe at blive talrigere. Fra Ansager Sogn nævner saaledes Trap, at o. 70 Gravhøje kendes, hvoraf dog ca. 20 siges at være helt sløjfede, medens de fleste af de øvrige er mer eller mindre beskadigede. Enkelte er fredede. I en Præsteindberetniog fra 1618 til Professor Ole \form, der paa deo Tid ivrigt arbejdede med Landets Fortidsminder, nævnes flere af Højene ved Navn. Indberetningen anføres her i sin Flelhed efter ,,Danske Samlinger" 2 Rk.

Kr.)

IV

Bd.: Nordwest paa Andtzager marck 6ndis Fuglsanghøy ocb 2 store høy, som kaldis trind och lang løyenbøy lmellom forslrefne Andtzager och Mølby findes wed den nørre side fraa weyen €n stoer høy, katdis Mølby Kaarshøy och en kaldis Soorthøy, och en dyb dal kommer offuer weyen aff østen, kaldis Tødsig. Imellom Åndtzager och Udde østen fraa weyen ligger en høy, kaldis Bawnhøy eller Olleng Kaatshøy, och st'sten forskrefne vey ligger Sidtzelhøy. Sudost fraa Andtzager marck 6ndis wed aelweyen en høy, kaldis Smørhøy, en andcn Langbierge, noch en, kaldis Fladhøy, item it saare høvt bierge, kaldis HælbierAe, ligendis imellom forskrefne Åndtzager og Stårup, sudwest fraa weyen Sudwest paa Åndtzager marck 6ndis Bredkiershøye, den store Huashøj och Grenshøy och 2 dyndfulde dybe moser och moratzer, som kommet aff

1/+


østeo igiennom Andtzager søndermarck och samblis

i

Grens_

waad och løbber ned i forskrefne Andtzager og Hissel aastrøm, och sønden samme m oradtz ligger Gzarhøy. Imellom forskrefne Åndtzager och Dunslund lindis langs med aastrøm paa baade

sider marge dale och backer, a6 huilcke der udspringe skønne weldekieldet. Item norden paa Skofreng marck 6ndis Skallenghøy och 1 kaldis Eogebeckhøye o.h maoge fontes perennes (stedserindende Kilder), och menes, at Åndtzager kierkebiel-

cker ere groed paa forsktefne Skoflleng agre, thi de dero6uer kaldis Bielckager. Paa Lærcheholtis marck ligger Gaashøy. Paa Åalending marck ligger Faaurholt bierge, Feldwig biergei ved Gabswad ligger Turrehøy, norden derfraa ligger Søøberghøy, Rammerøgel och Ædebancke Paa Quie marck, sudost fraa byen, liAger 3 bierge, som saa kaldis, och Stenderup kaars liggendis i forskrefne Quie marck. Noch sudost fraa Stenderup ligger Kierckebierge, huorfraa meenis, at det fraamur, som kiercken mestendeel er aff bygt, skal vere udhugne aff forskrefne bierge. *)

Indberetningen er skrevet af Præsten Hans Bertelsen (se Afsn.:,,Præster efter Reformationen"), og SProget er let jyskfarvet med et svagt Islæt af Latin, hvilket sandsynligvis er karakteristisk for den Tids Præsters Sprog. ,- Hao vat

sandsynligvis barnefødt i Sognet. Til Sammenligoing med deone 300 Aar gamle Indberetning kan arføres følgeode Opgørelse fra nyere Ticl: Fra Stenderup nævnei Lærer Kristeøten tølgende Høje:. 1 paa søndre Side af Ansagetvejen over for Mølgaard, t paa den gamle Mølgaards Plads, I paa Højengaards Plads, 2 paa Kølskevads Matk, I paa Grænsen mellem Stenderup og Daugaard, 1 paa østre Side af Stendetup Skole, som dog nu er sløjfet. Her er lundet en Hammer af Sten 1" Alen under Jordoverfladen. z Høje, Kirkehøjene, eller Resterne af dem ligger paa Eske Hansens Ejendom, 1 Syd for Hellekrog Mose og 2 Paa Møllegaards Mark. Iait 14 Høje

i

Stenderup.

.) NB. Kirken er ikke

bygger

af

Fraadsten, men

Om Ahlen kao værc taget herfra, tør jeg ikke

sige.

af Ahlsten'


I

Nordsognet nævnes følgende: I paa Kristen Kristen, i Lærkeholt, 1 paa Marius Nielsens Mark i Lærkeholt, kaldet Gaasehøj, 1 paa Kr. Kristensens Mark, Nørgaard, som nu er jævnet. Her er fundet en Sølvkoap. sen Degns Mark

1 paa Kr. Jakobsens Mark i Lærkeholt og 1 paa Knud Nielsens Mark i Lærkeholc (udslertet, nu Grusgrav). De

sidste tre Høje kaldes Engebækhøje. Endvidere 1 delvis )ævnet Høj paa Markus Markusseos Mark i Luod og 1 nu jævnet Høj paa Jes Jakobsens Mark i Aalling, kaldet Sø, knap. Ialt i Nordsogoet 7 Høj€ I Midtsognet oævnes følgende Høje: 1 paa Mads O. Madsens Mark, kaldet ,,Baunehøj,,, samt en mindre ved Siden al Tre Høje ligger mellem Ansager_Mølbyve jen og nordre Bæk; den ene af disse kaldes Laaddenhøj. Sydøst for Ansager 6ndes 2 Høje, og ved Lauborg 6ndes ogsaa

2 Høje. lalr i

Midrsogner

9

Høje.

Den Gravform, som er mest kendt fra Vestjylland,

cr

de saakaldte Enkeltgrave. Det srøtste samlede Fund af disse er gjort i Aarre Sogn med opr. ca. 1000 Gravruer. Disse Enkeltgrave er vistnok Udryk for en Indvandring sydfra af et fremmed Folk, som efter deres mest karakterisriske Vaaben er blevet kaldt ,,Stridsøksefolker,,, hvilket ikke ty_ der paa er udpræget fredeligt Folkefærd. Det er maaske ogsaa dem, der har bragt Hesten ril Landet. Hestens Be_ tydoing for den Tid er blever sammeolignet med Lastvog_ nens og Rutebileos for vor Tid. Den aovendtes i forhisro_ risk Tid væsentligst som Ride- og pakdyr. Som Trækdyr foran Plov og Vogn benyttede man Oksen. Enkeltgravene adskiller sig fra Dyssegravene og Jordhøjeoe i øvrigr bl. a. ved, at de forsænkedes under Jord_ overlladen. Liget blev skærmet af en Træramme, hvorefter der opstabledes Srøttesren udeoom, og det hele dækkedes derefter til med en lille Jordhøj. Ofte blev der imitllertid anbragt nye Begravelset oven i de gamle. Enkeltgravene bliver saaledes til Etagegrave, og ofte har Bronzealderens 16


lagt deres døde (evt i btændt Høie. De fleste af Høiene i Ansde samme ned i Tilstand) være af denne Art. Gravgodat ager Sogn maa fotmodes set i de oprindelige Eokeltgtave bestaar for Mændenes Vedkommende af en sleben Grønstens-Sttidsøkse, en tyknakket Arbejdsøkse eller en Meisel af FIint, en Flintflække, to runde Ravperler fra Dragten og et Drikkebæger af Let. oEi Jernalderens Mennesker

Kvindegravene kendetegnes ved Ravsmykker. En anden Kilde til Belysoing af Sognets Bebyggelse m. m. er dets Stednavne. Eo Del af disse 6ndes atført paa er Grundrids af Sognet, som er indsendt i Forbindelse med

den før nævnte Ptæsteindberetning af 1638. Da Navnene der foreligger i en mere oprindelig Form, og da det ogsaa direkte oplyser om Bebyggelsen paa den Tid, anføres derfra: Mølby 1 Gaard, Skoflleng 2 Gaarde, Lærckeholtsgaard, Lund 2 Gaarde, Aalending er 3 Gaarde, Søkier Mose, Sø, Albo, Qtrie 4 Gaatde, Krogager 1 Gaard, Stenderup 6 Gaarde, Mølgaard 1 Gaatd og Andtzager 6 Gaarde En Del af disse Navne -, og andre, som ikke er nævnt i lndberetoingen her ,- vidner om, at Sognet engang har været skovdækket, i hvert Fald for en Del: Lund, Lærkeholt, Holtgaardene (Holt:lille Skov). Skovlund tæller sandsynligvis med her, hvad Fodeddet angaar. Efterleddet har derimod undergaaet Forandringer i Tidens Løb. I 1638 skrives Skoffeng, og Skovlund i Sal Sogn ved Vinderup skrives samme Aat Skowlending, altsaa samme Endelse som Aal' ling: Aalending. Skovlund burde saaledes sandsynligvis i Dag have heddet Skovling, hvad der da ogsaa er i Overenstemmelse med den stedlige Udtale,

i

hvert Fald tidligere

Ing-Navnene regnes i Almindelighed med til vore allerældste Landsbyoavne og lindes overalt i de getmanske Lande' men ikke alle Iog-Endelser er ,,ægte", d. v. s. oprindelige. Aalling maa antages at stamme fra Aa-Læode, d.v. s. Landet ved Aaen, og Skovlund (jvf. Skowlending) betyder vel saa tilsvareode Landet ved Skoven. For øvrigt udviser Nabosognet Ølgod


langt flere Navne paa -iund o. l.: Grønlund, Thorlund, Bøllund, Vallund, Vognslund, Højluod, Egknud, Lindbjerg, Stiglund og Haulund. Det kunde tyde paa, at de! har været mere Skov i Ølgod end i Ansager Sogn. Ogsaa Endelsen i Stenderup er en godt kendt Eodelse. Byen har formodenrlig oprindelig hedder Stentorp (1291: Stendorp); alle rup-Endelser stammer fra Torp, som betyder en Udllyttergaard elier Udilytterby. Oftest har de et Persoonavn som Forled, og Steo kan meget vel have været Navo paa den Stormand, der har gtundlagt den nye Gaard, eller paa den Bryde (Forvalter), som har drevet den Naturligvis kunde Navnet ogsaa betyde ,,den stenede Torp". Torperoe

at stamme fra Tiden 9(,0-1200. ,,Naar man hidtil oftest har tænkt sig Torperne

menes

som

i

Retniog af moderne Hedehusmandsbrug, ,,den jævne, sindige Slider, som brød sig Vej med Øksen og Ilden geonem de tætte Skove", + s^a m^a vi vist desværre æn_ dre Billedet i lidt mere realistisk Retning. Langt snarere er Torpen en Avlsgaard paa ny Jord, som Stotmanden opretter og ,,bemander" med sine Trælle og Karle under en Brydes Forsæde og Opsyn. -- Kongen er sikkett selv gaaet noger

i

Spidsen for denne srore Nybrydniogsbevægelse ved Anlæg

af Torper i Krooens Skove, og han har opmuntret Stormændene til at følge sig ved at lade Torperne gælde kun for een Skattegaard (eet ,,Bol"), selv om de kunde have Jord til baade 3 og 4. Den skattefri Jord var en Flidspræmie for Stormanden". (,,Frem"). Mølby kommer sikkert af Mølleby. Aaen derigeonem har altsaa tmkket en Vandmølle. Medens Landsbyerne med Endelsen -by i det øvrige Danmark betegner ret anselige Landsbyer (60-90 Td. Hartkorn) har man netop i Vejle og Ribe Amter kaldt tet smaa Bebyggelser (20-30'ld. Hk.) for -by. Mølby et aabenbart en af disse. Endelsen i Navoet Ånsager og Krogager betyder: opdyrket Stækning, Agerland. Endelsen -knud (i Søknud, Ul18


knud) betyder sandsynligvis: mindre BakLe, Knold. Knude kunde gives som Betegnelse paa Hedeejendomme. Om eo Mand, der sad haardt i det, kunde man sige: ,,Han sad aa knøkket ud o en Hieknud" (Åug. F. Schmidt). Fodeddet Sø- er klart nok. Det er da rimeligt, at ogsaa Ulknud indeholder et Naturnavn som Forled (Kæruld?). En hel Del Navne ender paa -hede og -gaatd. De er jo let gennemskuelige. Mere dunkle er f.Eks. Kvie og IIhd (1638: Udde). En Ikke-Fagmand forvilder sig let ved at gætte paa saadanne Ords Betydning. Jeg skal derfor afholde mig derfra. Med flere af de sidst fremdragne Forhold er vi imidlertid naaet fra den forhistoriske Tid ind i Historieos klarere Lys, og dermed er den Opgave, som jeg har stillet mig med foranstaaetde Iodledning, løst, om end meget ufuldkomment, hvad der bl.a. ligger i Opgavens Årt. Maa jeg slutte med at opfoldre alle Sognets Beboere til ar være med i Arbejdet paa at kaste Lys over de forhistoriske Tider ved at være vagtsomme over for eveotuelle Fund derfra og i givet Fald hurtige og omhyggelige med at faa givet Meddelelse til rette Vedkommende (f. Eks. nælmeste Museum eller Nationalmuseer, København). Utvivlsomr indeholdet ogsaa Ansager Sogns Jord Svaret paa mange af Fortideos uløste Spørgimaal. loHS. HEIBØL.

I9


BELIGGENHED OG NATUR

j finr"g", er der øsrllgste Sogn Øsrer Horne Herred. har dog ikke altid hørt ind unnu Ribe Amt. Det {1r) der Ribe Amt, men har i denne Henseende haft en ooget omskiftelig Tilværelse. I Middelalderen og maaske helt tilbage til Oldtiden var Landet inddelt i Sysler, og Ansager Sogn hørte da ind under Varde eller rJØarth Syssel, der strakte sig mod Nord til Skern Aa og mod Syd vistnok ned til Sneum Aa mellem Tjæreborg og Bramminge. Valdemar d. Stores Datter Helene blev L2O2 grft med Grev Vilhelm af Lynebotg. Denne Greve blev fotlenet med Warth Syssel, og Lensretten blev senere fornyet til Sønnen, den fra Ingemanns historiske Romaner saa bekendte Grev Otto af Lyneborg, der døde 1252. 'fa af Grev Ottos Sønner havde saa Lenet i Fællesskab, og en Sønnesøn, ogsaa en Grev Otto, solgte sine Rettigheder til Grev Gerhard af Holsten, ,,den kullede Greve". Varde Syssel kunde derved let være blevet et Stykke tysk Land. Da Niels Ebbesen havde fældet Grev Gert i Randers og siden ved Hjælp af sine jydske Svende drev Grevens Sønnet og deres Hær sydpaa, ved vi, at han vandt en Sejr ved Lundenæs og drev dem over Skern Aa; men hvorfor standsede de her? Jo, for her var Grevetne paa hjemlig Grund. Paa Tarm Enge ved Aaens sydlige Bred vises endou Rester af Skansevolde og Grave, som efter Sagnet skal være opkastede af Grev Gerts Sønner til Folsvar, om de skulde blive angrebet af Niels Ebbesen og hans Hær. Her er fundet eo Hjelm og et SPyd. 20


Valdemar Atterdag og Drooning Margrethe fik dog igen baade Slor og Syssei over paa danske Hænder, men saa pantsatte Dronning Margrethe I 1399 baade Slot og Syssel til Henrik Limbæk for 8000 Mark lybsk. Oprindelig havde Sysselets nordlige Del mellem Varde og Skern Aa fælles

Tingsted, nemlig ved Tinghøje, der ligger paa Grænsen mellem Horne og Ølgod Sogne ved deo gamle Landevej (Adelvej) fra Ringkøbing ril Varde. Nogle har ment, at ogsaa Griodsted Sogn har haft Tilknytning derril. Til Støtte herfor anføres, at en aoden gammei Adelvej har ført gennem Ansager Sogns nordlige Udmarker i Retning mod Tingstedet. Det kan dog ogsaa have været Grindstedboernes Vej over Tistrup til Varde. I 1r25 biev dette imidiertid forandret. Horne Hered, som det tidligere var blevet kaldt, blev delt i tre. Vester Horne Herred blev skih fra og lik sit eget Tingsted: ,,æ Ting" i Outrup Sogn, medens Øster Horne og Nørre Horne Herreder beholdt det gamle fælles Tingsted. Maaske er begge disse gamle Herreder ved samme Tid blevet underlagt Koldinghus Len; i hvert Fald har de begge været under dette Len og under Lensmanden der. I 1596 blev de saa stiilet under Lensmaoden paa Lundenæs, medens Vester Herred sammen med Skads Herred var kommen under Ribehus. Iørst 1794 blev Øster Herred udskilt og tildelt Ribe Amt, medens Nørre Herred sammen med Bolling Herred tildeltes Ringkøbing Amt.

Sognet grænser mod Nord til Ølgod og Grindsted til Tistrup og Hodde, mod Syd til Øse og Starup og mod Øst til Hejnsvig Sogn. Det har en Udsrrækning af 9909 ha : 17a42 Td Land. Til Sammenligoing rjener, at Gtiodsted Sogn er 13315 ha : 2)94) Td. Land, og Ølgod Sogn har en Udstrækning af 9146 h^ : 16471 Sogne, mod Vest

Td. Land. Indbyggerantallet i de tre Sogne vat i 1921 : Ansager 1085, Grindsted 1165 og Ølgod. 36t6. Ansager Sogn havde i 1801 509 Indb., i i8,10 692, | 1860 92o, i 1890 1572 og nu ca. 1500 Indb. Hovedparten af Sognet zl


udgør en Del af den srore Grindstedslette, der mod Sydvest skyder sig ind mellem Varde-Aadum og Hejnsvig_SLarup Bakkeøer, og den daoner sig AIIøb gennem Varde Aa oq Ho Bugr. Scørsre Delen af Sogner har Sandunderlag og har tidligere været tilgloer med Lyng, hvis Syre har dannet et Lag Ahl, der hai værer en Hindring for al Vegeration. Sognets srørsre Længde fra Nordvesr til Sydøst maaler ca. l7 km, og herigeooem har fra gammel Tid strakt siq et smalt Bælte af dyrkede Marker, der cil begge Sider havde srore Srrækninger af Hede. Bebyggelserne og de dyrkede Marker fulqte Engdragene med deres Aaer og Bække. I Sognets sydøstligste Hjørne, der hvor Starup og Hejns_ vig Sogne stgder sammen, og hvor 3 Herreder mødes, nemlig: Øster Horne, Skads og Slaugs, flyder Donslund Aa ind i Sogner. Aaen har sit Udspring lidt Nord for Vorbasse By og løber derefter gennem Nebel og Donslund,

hvor den driver et Mølleri. Efter at være kommen ind i Aosaget Sogn og have naaet Stenderup By, optager den flere mindre Vandløb og fortsæter saa forbi Ansager. hvor den paa ny driver et Mølleværk. og Vest for Ånsager Bv optager den en mindre Aa, der llyder Nord om Alsaser By og er opsraaer af llere Bække som: Kærbæk eller Nør_ bæk, Hesrkærbæk og Mejlsbæk, der alle har deres Udspring ved Sognets Østgrænse, Kærbæk endog helt oppe ved Ris_ høj nærved Criodsred-Holsred Lrndevej. NogeL længere mod Vesr ved Hodde Sogoeskel løber Donslund_Ansager Aa saa ud iden store 'andrige Grindsred-Varde Aa. Denne begynder sit Løb helt oppe Nord for Førstballe i Nørup Sogn og gøt (ørst er Suing mod Vest og Syd forbi Billund, Løvlund, Gtindsted og Eg. Her s,avel som i Løvlund driver den Mølleværk. Ca. 3 km Vest for Es naar den ind i Ansager Sogn og drejer saa mod Syd cil Tiphedegaard, hvor den optager Afløb fra Kvie Sø, hvor_ efter den igeo dtejer mod Vest forbi Mølbygaard og op_ tager ved Hodde Sogneskel føtnævtte Dooslund-Ansaqet 22


Åa; den fortsætter saa forbi Nørholm, Lunderup og Vatde og udmunder i Ho Bugt. Straks efter sin Indtræden i Ansager Sogn optager den ogsaa Afløb fra Sognets anden Sø, nemlig Åalling Sø. Her

det interessante Forhold, at medens Varde Aa kommer fra @st og svioger mod Syd, mødes den med et andet Vandløb, der kommer fra Vest og svinger mod Nord og under Navn af Hoven Aa løber ud i Skern Åa. Afstanden mellem disse til forskellige Sider løbende Strømme er paa dette Sted kun ca. 2 km. Det er her Varde-Aadum Bakkeø, der gør sig gældende. Af de to nævnte Søer er Kvie Sø baade den største og betydeligste. Dens Areal opgives til o. 50 Td. Land. Den

indtræffer

har i hvert Fald tidligere været helt omgivet af Hede, og den ligger næster som paa en Bakke ned Fald baade i Syd og Nord. Det har da ogsaa været forsøgt at tørlægge Søen til begge Sider, dog uden at der naaedes noget Resultat, man kan vel sige ,,heldigvis"; thi ellers havde Sogner nu været en Seværdighed fattigere. I de sidste Aar er Søen blevet er søgt Badested ikke alene for Sogoets Beboere, men ogsaa for mere fjerntboende. Selvfølgelig Lnyc der sig ogsaa til denne Sø, som vel næsteo tii enhver Sø i Danmark, et Sagn om, at her engang har staaet et Slot eller i hvert Fald en Gaard, men da de drev Spot med Sognets Præst og Sakrarnentet, sank Gaarden, og der dannede sig en Sø i Stedet; kun den Stol, Præsten havde siddet paa, drev i Land med Præsten, som paa den Maade blev reddet. Aalling Sø har altid været mindre, og efter at den til Dels er blevet tørlagt, et den nu kun ubetydeiig, men ved Sænkning af Vandstanden er de omgivende Marker blevet brugbare til Opdyrkning og er nu frugtbare Marker. Kun paa Søeos nordlige Bred fandtes nogle nøgne Hedebakker; disse et nu tilplantede. Ligesom det meste af Vest- og Midtjylland er Ansager Sogn fattigt paa Skov. At det derimod tidligete har været


i saa Henseende, derom vidner ikke alene forskellige Stednavne (se foran Side 17), men ogsaa flere mindre, men

flgefe

smukke Levninger af tidligere Egeskove, navnlig Vest for Ansager paa begge Sider af Aaen og ikke mindst der, hvor

de to Aaer forenes. Her 6nder man en ldyl, saa man tror sig hensat ril Østjyilands Skove med deres srejle Skrænter og dybe Slugter. Der samme ser man her. Efeu og andre Slyngplanter snor sig op ad Egestammerne, og Skovbr.rnden er dækket af dejligt blødt Mos samr af de yndige smaa Aflemoner og andre Blomster. Nedenfor snor sig saa Aaen

i

underlige Vridninger.

I de sidste Par Menneskealdre er der dog særlig ved Hedeselskabets Tilskyndelser fremstaaer en hel Del Fyr_ og Granplantager, ligesom der ogsaa er fremkommen mange Hegnsplantninger, og kønne Frugt- og prydhaver 6ndes nu ved de allerlleste Hjem. Ansager By har desuden et smukt Anlæg. Af Mænd, der særlig har værer virksomme for Plantningssagen, inaa oævnes lllrten Hanen, Ånsager Molle, for hvem der er rejst en Mindesten i Ansager planrage, eodvidere Købmand H. P. Nis:rex, Ansaget, samt Lærerne Kristextetz, Skovlund, og Krittexsex, Scenderup. plantør J. Gejl har ogsaa gjort et storr Arbejde for Sagen. Ølgod og Omegns Plantningsforening bør ligeledes nævnes. Efter Købmand H. P. Nissens efterladte Optegnelser føl-

i hans egen Meddelelsesform nogle Oplysninger om Plantningssagens Historie. ger her

AIS Anager plantøge (.ff Td. Lo./ I Slutningen af Marr6 1973 var følgende Mænd forsamlede: land, inspektør Clausen, Varde, Niels }{øller, Letbæk, Jens Betelsen, Møl_ bygaard, John Jensen, Rorvig, og Morteo Hansen, Ansager Mølle, for at drøfte Spørgsmaalet om Beplaotningen af Ansager Sande m. m. Der blev EriAhed om ar oprerre et Akrieselskab, og der sloges ril Lyd for at begynde Åktietegningen med det samme.

I Forhandlingsprotokolleo 6ndes ikke noget skriftligt om Sagen før i December 1876, skønr der i Mellemtjden maa være udføri et 24


Arbejde for Sagen, rhi der er afsluttet Overenskomster med Jotd' ejerne, og Akti€tegning har fundet Sted. Nordre Plantaae, Marr. Nr. 15, de saakaldte ,,Helmbanker", som ejedes af Byens Lodsejere i Forening, afgaves gratis til Selskabet, imod ar Selskabet afholdt de dermed forbundne Omkostninger' Sondre Plantåge, der saakaldte ,,Ansager Sande", som ejedes af Købmand G. S. Rhoci, Søren Lauridsen, HansJensen Thomsen, Møller Morten Hansen og Hans Peder Pedersen, købtes af disses Ei€re I Juli 1877 afholdtes den stiftende Geoeralforsamling, hvor love vedtoges, og Bestyrelse vålgres. Den første Bestyrelse var følgende:

Morten Hansen, Ånsager Mølle, Formand, Niels Møller, Lerbæk, og Husmand Hans Peder Pedersen, Ånsager. Som Plantør antoges sam-

.idigt Ole Nikoiajsen.

I Sommeren 1882 fik Bestyrelsen Bemyndigelse ril at købe et Stykke Eng, Matr. Nr. 4b, Stenderup, for en Købesum af 850 Kr. Dette Stykke Ing lagdes ind under Plaflcørejendommen Samme Aar opførtes Plantørboligen, 8 Fag lang og r2 Ålen vid, hvorril der låantes 1000 Kr. lste Oktober 1887 ltyttede Ole Nikolaisen fra Aflsager til Orren Ptantage. I hans Sted antoges Jens lauridsen Gejl, som tlllige valgres til Kasserer. I1s88 afgik Morten Hansen som Formand; hans [fterfølger blev Jens Nielsen Moller, Hodde Paa Generalforsamlingen 1889 vcdtoges det åt ove(tage 17'i Td Ld. af Præstegaardens Jord, Matr. Nr. 1b, beliggende Øst for Hal' rrup Vej, oa som Det^ling for derte skulde Præsteembed€t have 10 Åktier i hele Selskabets Areal og Ejendom. I 1891 bemyndiaes Bestyrelsen til at forirandle med Søren lau' ridsen om Overtagelse af et Areal til Beplantning, beliggende øst for den saakaldte nordre Plantage. Handelen afsluttedes. Købesum' men var 150 Kr., og der sanktioneredes af Generalforsamliogen i r894.

Efrer at heve været Formand i 9 Aar afgik ved Generalforsamtingen 1897 Jens Nielsen Moller, Hodde. I hans Sted valgtes Købmand H. P. Nissen, Åflsåger. Da man i et Par Aar havde forsøgt med at brænde Kul i Miler, vedtoges paa Generalforsamlingen 1901 at byAge 2 Ovne til Kulbrænding og Indvinding ai Tjære. Den 20. Juri 1902 afholdtes 25 Åars Jubilæum, hvortil Hede' selskabets Bestytelse var indbudt og til Stede sammen med en stor Del af Egnens Befolkniog. Den 28. September 1912 holdt Jens Lauridseo Gejl 25 Aars Ju-

2'


I

bilæum som Plantør for Selskabet. Der afholdtes en Festlighed paa Åosager Kro, hvor Plantører modtog en Gave af Aktionærerne. Ved deone Lejlighed sloges der til Lyd for at reise en Mindesren for Morren Hansen. Ansager J\lølle. som var den Mand, paa hvis

Initiariv PIanr:gen var blever srifrer. Denne ptan reatiserejes Aaret efter, og Stenen rejstes og afsløredes den 2. August i den nordre Plantage. Som Talere var til Stede Højskoteforstander Kristensen. Hoven. og afdøde Morren Hrnsens Søn. Lærer Niels Hansen. Oksot"t""." har paaråget sig at værne og ftede om Minde,

.0,1t;";

I Midten af December 1919 døde piantør Jens Lauridsen Gejl efter at have værer Selskabers pl^nttu i 32 Aar. I håns Sted er se_ nere antaget Sønnen Emil cejl. Skønt Plantagen stadig har arbejdet under trange Kaar paa det økonomiske Omraade, og der ogsaa er foretaget Feii ved Beplantningen. som førsr ou viser sig. saa har den udadril gjort sin srore Nyrre, idet Befolkningen i Sogner 6k lyst til og har udføn et storr År_ bejde med Hegnsplantning og SmaapJantninger, tigesom der er skaffer Arbejde og Forrjenesre til månge Smaåfolk ved planrning og Udhugst. Den 30. Maj 1908 overgik der Plantagen en sror lllykke. Nogle Mosearbejdere foraarsagede ved Uforsigrighed, at der gik Ild i Mo, sen ved Stenderup, og med en stærk øsrenstorm gik Ilden her ril Planrage og ødelagde Plantningen paa ca.40 Td. Ld. ^nsager Under Verdenskrigen 6k Plantagen paalæg om at foretage Udhugsr til landets Forsyning med Brænde, og ved dette bedredes de okonomiske Forhold en hel Det, saaledes at man nu har kunnet udbetale den oprindelige Aktiekapital å 50 Kr. pr. Aktie, og desuden 6ndes en helr Aod Reservefond. Ved Udbugning bliver det stadig paaset, at der tilplantes igen, sællig med Rødgran, Bjergfyr og enkelte Steder Løvtræer. Den oprindelige Beplanrning var kun BJergfyr.

'saaleder

Medens Ansager Plantage er den første og tillige deo største i Sognet, 6ndes der dog nu flere andre Plantninger, hvoraf EIbæk er den størsle, nemlig paa 1,64

Td. Ld., endvidere Mølbygaards og Uddegaards planrager, Helmebakke Plantage i Åalling, en paa Skrænterne ved Aal26


samt mange andre Smaaplaotager og Hegosplantninger rundt om i Sognet. Alle disse Plaotninger har været med til at give Sognet et andet Udseende, ligesom det hjælper til at bryde Vindens Magt og derved hiodre Sand-

ling Sø,

flugtens skadelige Virkninger. Ogsaa i dyrkningsmæssig Henseende har det haft sin store Betydning; Markerne udtørres ikke saa hurtigt, og Sommertegnen synes ikke saa let at at gaa uden om de Egne, hvor der 6ndes en Del Skov eller

anden Trævækst.

Sommerliv ved Kvie Sø.

27


LANDBRUGETS UDVIKLING vor ridiig den første

Bebyggelse

i

Sognet er sket,

vides ikke; meo de gamie Byer er sikkert af meget gammel Dato, og Landbruget har ook altid været der bæ_ reode Erhverv, skønt det jo remmelila sikkerr har værer dte_

vet meger primitivr, og Udbyttet ofre har værer meger smaat. Man har derfor ogsaa drevet forskeliige Bierhverv ved Si_ den af det egentlige Landbrug. Engeoes Høafgtødet l,tat været en vigtig Artikel og væsentlig holdt Landbruget oppe. Det var da ogsaa indtil de allernyeste Tider en almindelig Mening, at en Gaard uden Eng ikke kunde (rnære en Familie. De smaa og magre Markarealet hat kun givet rioge Kornafgrøder.

En Del Gaarde i Sognet har vel nok vedbliveode været Selvejergaarde; men den største part har dog væfet Fæstegaarde under en eller anden Herregaard. En halv Snes Gaar_ de var kommet under Klonen. Maaske var de skænkede til Kirken og ved Refotmatiooen g4aer ovet til Kronen, eller maaske har snarere deres Ejere været med i Oprøret, den saakaldte ,,Grevens Fejde", og var derfor blevet fradømt Frihed og Gods. Blandt disse Gaarde var Mølbygaard. Koog Frederik II bortbyrtede dem for ,,Starup Nygaard,,. Mølbygaard blev ophøjer til Hovedgaard med de andre Gaarde som Fæstegods. For ca. 200 Aar siden var Sogners Fæstegaarde omtrent ligelig fordelt mellem Lindbjerggaard og Nørholm. Eo en_ kelt Gaard i Stenderup stod under Frøstrupgaard i Lunde 2a


Sogn. Den 27. Malts 1765 tilskødede Herremaoden paa Lindbjerggaard Kancelliraad Peder Saxesen alle sine Fæstegaarde til Nørholm baade i Ansager, Tistrup, Hodde, Horne og Thorstrup Sogne, efter at Fæsterne dog havde faaet Tilbud om Gaardene til Selveje. I @lgod Sogn tog de fleste Fæstebønder imod Tilbudet, men her i Sognet var der vistnok kun een, der vovede det, nemlig en Enke paa Rotviggaard. Gaarden blev indløst for 300 Sletdaler, vistnok: 640 Kroner.

Men enten nu Gaardene vat undet Fæste eller ej, saa var de bywis under Fællesdrift, hvilket tillige med Fæstevæsenet og det dermed følgende Hoveri hemmede Fremskridt og Overgaflg til nyere Driftsmaader. Føtst efter Forordningerne om Fællesskabets Ophævelse og Bymarkernes Udskiftning kom der Trang til at Prøve Mergling og lignende til Fremme af Landbruget. Fæstegaatdene her i Sognet overgik dog meget sent til Selveje; for en Del Gaardes Vedkommende først ind i 60erne og 70erne. Dette Eliorde maaske sit til, at Ansager Sogn noget sent kom med i Udviklingen. Nogle Tal vil het kunne vise Farten. Efter en gammel P!æst Pastor Ramsings Optegnelser i Ansager Præstegaards Embedsbog fandtes der

i

Sognet ved Optælliog i Aaret 1838: 120 Heste, 27 PI^8e oF, Fø|, 511 Køer, 99 Stude, 254 Stk. Ungkvæg, 10 Svin, 1472 Baar 183'7, \^r og Lam samt 112 Bistader. Aaret fotud,

^ltsa

Fø]l,47o K^l.ve, 490 Lam og 110 Grise. Til Sammenligning fra Kreaturtællingen 1898: 508 Heste og 2634 Ktean)ret. Efter sammes Optegnelser viste Folketællingen i 1801

t5

der født

og I8l4

følgende lndbyggerantal: Ansager Sogn 1801: t09

Thorsffup Horoe Qlgod Hodde Tistrup

431 626 746 \82 414

1814:

688 451 666

7204 2Oj

52) ?e


Med Hensyn til Indbyggerantallet vil man lægge Mærke til den stærke Stigning i Ølgod Sogn i de 3l Aar fra 1801 til 1814, nemlig fta 746 til 1204 lodbyggere, medens de øvrige Sogne kun har haft forholdsvis langt mindre Stig_ ning. Der sraar maaske i Forbindelse med, ar Fællesdrifren vist har været miodre almindelig i Ølgod Sogn, da Byeroe der ha! været mindre og har ligger -.re ,predt, su-t, og maaske ikke mindst, at næsten alie Gaardene der blev fril købte af Fæsrerne i 176t, medens som foran anført het t Sognet kun Rotviggaard blev indløst. Men det, Ølpod_ ^t boerne vovede ikke alene ac købe deres Kirke, men o-gsra de enkelre Gaarde, viser deres Interesse. og den hai jo ogsaa nok været medvirkende til, at flere ny Ejendomme er bleven udstykkede og opdyrkede, og deraf er saa iqen fulgr den srore Srjgning i Indbyggeranraller. Hvad Kreaturrællingen angaar, da lægger mao Mærke til de mange Heste. Man vilde paa Forhaand have rænkt sig, at man den Gaog mest havde benyttet Stude, og saa vilde t9 Srude jo ikke have værec mange. Nr", mon 1.,r. holdr de m.rnge Hesre. h.rr der vel hafr sin egenrlige Grund i deo megen Køren til Hovarbejde paa Herregaarde[ samr i de daarlige Åvlsredskaber, saa man ofte havde 4 Heste for en Plov, som man ser det paa gamle Billeder. Mindre er selvfølgelig Koantallet 511. Ganske vist fandtes der i 1800 kun 78 Ejeodomme i Sogner og i 18j0 kun 115, men det bliver dog kun 4 a , KØet p^a h,tet Gaard eller Ejendom. Og saa Svinene. Åt tæoke sig, at der for 100 Aar siden i Sognet kun fandtes 50 Srrin,lkke enganl eer Svin paa hver Gaard og kun eet for hver 10 Køet. Maaske kan Forklaringen være denne: Grise indsat_ tes i Ålrnindelighed kun i Forsommeren, og Optællingen kao være foregaaet ret tidlig paa Sommeren. Ålliievel, s-etv om en Del Gaarde muligvis endnu ikke var bleven forsv_ ner med Grise. saa forbavses man uvilkaarlig, Dog paa den andeo Side, hvad skr:lde de egendig med -"rrg" irri., ? 30


Skovene, hvor Svinene i forrige Tider fik Føden i Form af nedfaldne Agern og lignende, var jo forsvundne, Kartofler dyrkedes ikke videre, nærmest kun lidt til Sommerspisning

for Mennesker. Kolo maate nok heller ikke fodres op, og hvormed skLrlde Svineoe saa fodres ? De fleste Svin blev solgt som aargamle, magre Svin til Drift mod Sønderjylland og Hoisten til Fedniog. Og disse magre Svin kostede sikkert ikke ret meget. Det samme var fot øyrlgt ogsaa Tilfældet med det Kvæg, der solgtes. Peoge 6k Bønderne kun sjældent og kun meget faa af. Disse Drifter af magre Svin er jo ou ,,en Saga blot", men i Datiden var de ganske almindelige.

Afdøde Fru Johanne Bank, der var født, hvor nu Skomager Kjeld Pedersen bor, har fortalt, at hun godt kunde huske, at hendes Fader Jens Jensen og Jens Jesperseo (Jens Kræmmer kaldet) gik rundt i Sognet og opkøbte magre Svin paa 100-150 Pund. Svinene blev samlet paa Kirkepladsen, det nuværende Anlæg. Her 6k Svinene et Iille Foder tørt Korn, og saa gik Turen sydpaa til Slesvig og Holsten. For en af Nutidens Efterkommere af Racen vilde det nok have været en anstrengeode Tur, men Datidens Svin havde srærke Beo, og de var vant til ar bruge dem. Efter at der var ,,bedet" undervejs paa forskellige Steder, naaedes Fodturens Maal eo Uges Tid efter ,,Starten", og efter at Dalerne og Specierne var fyldt i ,,Katten", vendte Driverne atter hjemefter.

De sortbtogede Svin ansaas for de bedste Fodgængere og var derfor mest eftertragrede. Der er fortalr om en saadan Svineleverandff, ^t han paa Samlingspladsen mødte med et Svio, som vel havde sorte Pletter, men dem havde Mandeo selv paasat Dyret. Dette Koeb blev dog opdaget, og Dyret blev kasseret. Faar holdtes der ikke saa faa af: de kunde 6nde Føden ude mellem Lyngtoppene og det næsten baade Sommer og Vinter; men det var jo nok ikke Faar, som vi Du ser 3r


dem, derimod smaa Hedefaar, der ikke stillede store Krav,

men heller ikke ydede meget. Dog Uld til Klæder, Talg til Lys samt til Smørelse paa Stegepanden og endelig et om eod liile Faarelaar i Saltkarret var i de Dage uvurderlige Goder, som man vidste at sætte Pris paa. Det gav desuden ikke saa ganske faa Penge i Kassen. Uld vat en Vare, der altid var sælgelig, ja var vel nok en af Bøndernes bedste Indtægtskilder. Nogle Faar og Lam kunde jo ogsaa sælges hvert Aar. Paa efterfølgende Side vedføjes nogle Udpluk af en Notitsbog, der har tilhørt Kristian Pedersen Østergaard i Kvie. Han var Opkøber af forskellige Landbrugsprodukter, som han kørte ruodt og opkøbte paa Gaardene. Det giver et lille Indblik i, hvilke Varemæogder Landmændene kunde sælge, og hvilke Priser der vat paa dem. Side 34 anføres en Fortegnelse (Efter ,,Fra Ribe Amt 1906" ved N. H. Uhd) over nye frenkomne Ejendomme i Sogner. Tilvæksren har ialt udgjort 290 Ejendomme med en Besætning paa 394 Heste og 1965 Kreaturer. Indbyggerantallet er i samme Tidsrum steget fta 5o9 ril 1789. Det falder straks i Øjnene, at medens Tilvæksten i Aarene 1800-1850 kun har været 17, saa fremstod der i sidste Halvdel af Aathundredet en Tilvækst af ikke mindre end 200 Landbrugsejendomme foruden lidt over et halvt Hundrede Byhuse. Og vil man uodersøge, hvad Aatsagen har været til dette stærkt forøgede Tempo, da vil man hurtigt opdage, at det er Hedeopdyrkningen, der nu ret har tagct Fart, selv om det natudigvis tillige hat spillet ind, at ogsaa de ældre opdyrkede Marker ved Mergling og Gødskning samt bedre Bearbejdning er g aet frem i Ydeevoe og Frugtbarhed.

Det vil ogsaa ses, at i den første Periode er Tilvæksten i Østelsognet, nemlig 27 af d'e fremkomne 37 ny Ejendomme, medens Nordsognet kun ha! 10 oy udstykkede Ejendomme, og deri er eodda medregnet Tiphedegaard, hvilstørst


øf Krittiøn

UdpluA

Pederler Øtteryaødr Nltit$og.

-! o. uld

Pris Pf.

? -rz .$e

Pd.

1860

Jens Nielseo Mølgaard.

a

Ud...

Jeppe Jørgensen

Niels P. Søtensen. . . Niels Bertelsen ...... P. Herman, Stenderup. P. Tranberg,

12

1

4

2 2

.

rr/' 264

t I

4s

t!

ae'l'

455 15

s4',ln 28

1

10t

r'

18 I 5"1'" 217

91,80

11 8

20

2r,66

3Jtlt

16,55

108 108

1lo 108 109

112

3t"ln

UA 864 Jens Mølgaard

.. .

Ole Peder Madsen

.

I I t

. ,

1l'i

P. Nielsen

P. Hermån

uld

*

272

..... ..

2

\

Kristian Laugesen.....

2

P. Herman

1

,4,6'7

12t

2'it 195 14 )4t/! 345 2 595i1

39,9t

116

69.10

t12

56,00

66,00

118 114

9,37

42

tl'

10 "

28 a1

58

Smtr. De.etnber 1860

Kr. Morcensen, Ånsager Kr. Lauridsen, Aalling.

1

6'1"

1l'r'r 4

11"/.

Hans Nielsen, Stenderup

I

'

2

15 7

Y*j'":'"

Niels Kristensen, Daug P. Herman P. Tranberg J. Nielsen, Mølgaard . Cbr. Povl Hansen, Lund N. Pedersen, Hallum .. Thomsen,

Thomas, Hotoe Snø/ i Aøil

Kro..

.

P. Herman l ranDerg

2 7

4 35

10 10

7

I

2Z'l) 150

10,46

al

14,20 17,86

aL)

10

27

t2 t22

I 1t

6

29

8

5

11'r: 5

I

l4

jo

24

1t'i' 2t 2 2

4 15

55,91 13,29

t4

60'95

74 1O7'1, 4 95',1"

41 ,7

4 9,00

45

18

290

t5r,66

52

48

24,OO

t0

,92

204,16

t2

2

12

5

45

29,1)

11

49,29 50

186I

Kr. Laugesen......... Morten Hansen

4 7

18

S. Kristian, Lundtang. . Thomas, Horne Kro .. Lorentsen, Tistrup Kro. P. Tranberg

r.

125

r637

1866

Jens Mølgaard

N.

|

129

43"1,

2

Niels P. Søtensen.....

9r9.

12,51 6,25

56

t25 81 2 r31ls 1

.......

8 2

4 1

10'/, 8

1o'/i

4

I 1

8

to2 10

t9

5

t

6 4 10 2

12

3

2

4 4

12

t4 4

42,1,

2t,t)l

t2

39,00

26'1" 65'1"

\3,62

t2

t

8

18

2

4

17'i

tl

32,11

t0

6,00

50

t),r6

,

52

a,14

t0 50

3t


Priserne var

jo

ogsaa dengang meger svingende. For Rug var

f. Eks. Kapitelsrakstin i lsrå: i4 Kt-.9J Ørå, 18tt: 7,7r, i820: 5,11, r82r: 4,39, ra22 i 4,93, tazJ: 4,ra, 1824 i 3,94. Derefter iævrt stigende, saa den 18J0 var 10 Kr. A7 ørc. (Holger BeE fitp: Det dauåe F|lhr Hinorie i dø tgde Aat'hxndrede).

TilteÅtt øf Ejeadomme i Ansøger Sogx ftø 1800 til og Besætning paa disse i Aaret 1903:

Ii

E€ q 5 F f

1903

3

å Ar å-* € E E ,! F!: H i'o å I '0n

Eje donne 1800

+N,\Å

Ny

Ejend.

l'2

Heste

1- 10

UA

\

le

Krear. EFnd.

over 2 Heste

o. 10 Kreat.

Ny ljend. o.au

: :

i .z

1.1 Heste

olÅee ausa

1-10 Kreat.

\oooA

Irlt4 over 2 Hest€ o. 10 Kreat.

{

I

Tilt'ehtt uol

t4

,tl-

Beboede

Ej.

1903


ket egentlig er forkert, da den først blev delt i

60erne,

selv om muligvis nok Udstykoingsbevillingen har foreligget

fu

1a5o.

Da imidlertid Skovlunddistriktet ret tog fat, saa blev det i endnu stærkere Tempo. Om Begyndelsen hertil fortælles følgende:

En Gaardfæster i Skovlund ved Navn Vilhelm Ebbesen var bleven foratmet, saa han ikke kuode besidde sin Fæstegaard. Han bad da Stamhusbesidderen om Lov til at beholde et Stykke Hede fra Gaarden i Fæste, helt ude ved Ølgod Sogneskel. Herremanden frygtede, ar det vilde skade Gaardeo for meget at komme af med Udmarken, men han indvilgede dog i at se paa Forholdene. De kørte saa derud ad, og Herremanden spurgte gentagne Gange: ,,Er vi ikke snart derude"? Endelig sagde han: ,,Nej, nu vil jeg ikke med længere, er det saa langt ude, saa tag kun saa stort et Stykke Hede, som De ønsker". Maoden fik sig bygger er Hus og hk begyndt at opdyrke Heden, og det viste sig, at Jordeo var af god Kvalitet. Mergel fandtes og1 var ier at oparbejde. Desuden var der en Del Enge og Crønninger, saa der straks var Græsning for Studene. Han 6k sig forholdsvis hurtig eo god Ejendom, som han i 1863 6k frikøbt af Fæsteskaber. Da de aodre Fæstere nu ogsaa købte deres Gaarde og blev Selvejere med Ret til at udstykke og sælge af Udmarken, saa varede det ikke ret mange Aar, for der paa Skovlund og Lund Heder fremstod store og gode Ejendomme, som i hvert Fald i Fprrstnitgen var ved at overgaa de gamle Gaarde, som de var udstykkede fra. Naar det gik saa godr, skyldtes det vel ogsaa nok, at det var unge, dygtige Folk, der slog sig ned her, og at de foruden at være flittige og stræbsomme ogsaa var nojsomme Mennesker, der forstod at sætte Tæring efter Næring. En af disse ,,Banebrydere" fortalte engang: ,Ja, jeg kunCe da som Regel hvert Aar s.ette en Ko mere ind og

It


bygge et StykLe Hus nu o1; da uden at forøge min Gæld"' og selv om de maaske ikke alle kunde sige det samme,

gjaldt dog i Almindetighed for disse første Pionerer, at de gennemgaaeode blev velstaaende Mænd. Samme Udvikling, om end med lidt mindre Fart, fortsatte sig ogsaa ud over de andre Byer i Sognet' StenderuP, der langt rilbage i Tiden havde væier en stor By med samlet Bebyggelse, spændte sine Snore vidt ud. - Gaardene flyttedes .ud, og flere byggedes, saa den ene By blev til et helt Sogn, det nu har faaet sin egen Kirke. Kvie By afgav en Aflægger, nemlig Kvie Hede, eller, som det nu kaldes, Kærbæk, der er et Distrikt for sig med Skole, Mejeri og Købmandshandel m. m. Og Ansager, der ligger i Sognets Centrum, har udviklet sig fø at være en meget tør og mager Bondeby med smaa og lave Bygninger til at være en større Statioosby med købstadlignende Bebyggelse, der rummer Mejeri, Slagteri, Hotel og flere Købmandsforretninger samt mange Haandværkele i næsten alle Btancher. Et smukt Hjem for Sognets gamle ligger ved Sideo af Kirken, og der 6ndes ligeledes en stor, smuk Kommuneskole' saa

36


OVERGANG TIL SELVEJE om ridligere næ\'nt ha! største Palten af Sognets Gaarde været Fæstegaarde. Til forskellige Tider handiedes der med disse, saa de snart høtte under eo, snart under en an_ den Herregaard. Mange Gaarde her i Vestjylland, hvor der tidligere havde boet Selvejerbønder, blev efter ,,Grevens Fejde" lagt under Krooen, oaar detes Ejere havde væ" ret med for at hiælpe Gteven. Nogle Gaarde havde vel tilhørt Kirken eller Domkapidet i Ribe. Disse gik ogsaa ved Reformationen over til Kronen. Som det hed i en Reces i de Dage: ,,Eftersom disse Biskopper sig saa Srueligen haver forsyndet, og eftersom vi ikke oftere vilde have saadanne Biskopper, saa inddrages hetved deres Slotte og Fæstegaarde og Huse samt al deres faste Gods under Krooen, paa det at den fattige Almue herefter ikke skal have nødig saa haardelig at beskattes" Højskolelærer Poul Bjerge, der har skrevet en Afhandling om Hodde og Tisrup Sogne, mener, at over l0 Ejendomme i de to Sogne i Aareoe efter ,,Grevens Fejde" og Reformationen blev solgte af Kongen. Deo 7. Juli 1578 tilskødede Kong Frederik II til Hr. Iver Vind, boeode paa St. Grundet, Mølbygaard samt ni andre Ejendomme i Ansager Sogn, saaledes at Mølbygaard maatte regnes som Hovedgaard og de andre som Fæstegaarde under denne. Herligheden hat dog ikke været saa stor; flere af Ejendommene betegnedes som ,,øde". Efterhaanden samledes Fæstegaardene her i Sognet under Lindbjerggaard og Nørholm. Mølbygaard var da nedlagt som )l


Hovedgaard. Den var overtaget af Borgmester Karstensen,

Ribe, for en Gæld af 160 Rigsdaler. Fæstegaardene har nok været solgr tidligere. Den 27. Mafts 1765 rilskødede Cancelliraad Peter Saxesen, Lindbjerggaard, alle sioe Fæstegaarde til Hr. A. C. Teglmann, Nørholm. Saxesen havde dog forinden Salget tilbudt Fæsterne selv at købe deres Gaarde. Ølgodboerne tog som før nævnt næsten alle mod Tilbudet, Ansagerboerne ikke. Lindbjerggaard havde haft et Tilliggende af 45 Fæstegaarde med ca. 250 Td. Hartkorn. 1764, Aarct før Salget af Fæstegodset, solgte han selve Gaarden for 28.400 Rigsdaler. 4 Aat efter solgtes den igen for 10.000 Rigsdaler, (Efter Trctp.)

Her

i

Sognet vovede som nævnt vist ikke andre end Gaardfæsteren Peder Hansens Enke at indløse sin Gaard, Rotviggaard, for 300 Sletdalere : 640 Kr. Siden indløstes enkelte Gaarde, men først efter 1860 blev de fleste GaarCe frikøbte af Fæsteskabet.

BJut

Na,n 'r(:' 1&6

1861

Haos Hansen (lnges€n)

-62 -62

Hans Jessen

Niels Jepsen

4

t 7

I 2 3

4a

t 6

4b

-6t -6t -6t

-6a -61 -61

1

2

-6t

a

-62 -64

4

Niels Jakobsen

Kr. Jensen (Gejl)

Kt.

Lauridsen

taurids Jensen (Hjuler) Stefan Marius Kristiansen

Kristen

Ebbesen

Jørgen Jensen (Gejl)

Vilhelm

Ebbesen

Jørgeo Krisrian Kristiaosen Niels Kristian Nielsen

Anders Madsen Peder Bertelsen


KtbereÆ

BleÆ Ndttl

5

6b 1

-6t

1

4

Jens Jørgensen (Uhd)

-66 -66 -10

Krisren Madsen

_61

Kr.

-62

Hans Jessen

2

Ndtn

Søren Hjerrild

Anders Pedetsen Laugesen

6

Kristen Kristensen (Smed) Krisrian Laugesen (Bro)

7

Jeppe Nielseo

t 8

-7O

Hans Nielsens Enke Thomas Jepsen (Uhd)

-72

Peder Jensen Niels Laugesen

17 15

Kristen Pedersen Hans Nielsen

16 11

12

l4

-6t -72

Peder Hansens Enke

Som man vil se af ovenstaaende blev Paa eflkelte Undtagelser næt alle Gaardene i Nordsognet først frikøbte omkling 1860-70, medeqs i Kvie og Stenderup de fleste Gaarde var frikøbte tidligere, og i Ansager var samtlige Gaarde, med Undtagelse af Møllen og Skolens Marklod, frikøbte paa et tidliSere Tidspunkt. Af denne Gruod kom Udstykningen noget bag eftet i Nordsognet, og af samme Grund regnedes Beboerne der for mindre velstillede eod i Øsrognet, Nu er Forholdene omskiftet til det modsatte' saa Beboerne der nu er mest velstillede.

39


,

MEJERIER OG SLAGTERIER

l3!r mægrigc Led i Udviklingen blev der nle Mejeribrug. |] O"n fra Fædrene nedarvede l-orm for FremsrrlJing .rf Mejeriprodukter var i højeste Grad primitiv og uhygiejoisk. Det danske Smør stod ikke i høj Kurs i Udlandet. Blev det smaakornede og svange Sædekorn, der udfortes, beteg, net som ,,skidden Sæd", saa talte man i lignende smukke Ord om vort Smør, og da navnlig Husmandssmør, der af Skipperne kaldtes,.Masresmor". Kærnekunsten var besværlig med Stampekætne, og ofte vilde den gamle, sure og valdede Fløde ikke blive til Smør,

og det var i Grunden ikke saa sælt. Man forsøgte saa undertiden at faa en eller anden ,,klog Mand" til at hjælpe. Disse ,,Mirakeldoktore" var egentlig heller ikke saa dr:mme. Enkeite brugte vel forskellige Kunster for at hævde deres

Ry, maaske ogsaa for at styrke Befolkningen i deos Overtro; men ved Siden deraf brugte de mere praktiske Metoder; blaodt andet ordinerede de, at baade Kærne og alle de andre Kar og Redskaber skuide skoldes med skumkogende Vand, et Raad, som selv Nutidens Eksperter ikke trækker paa Smilebaandet ad. Mælken stod som Regel paa Hylder langs Bjælkerne i Stuen eller i Sovekammeret. Her optog det Støv og Røg i store Mængder. Naar saa Mælken var skummer, sartes Fløden hen ved Arnestedet i flere Dage. Den paa Bunden fremkomne Valle tappedes fra, og ny Fløde hældtes paa. Endelig naar Gryden var fuld, kom den tykke Fløde i Kærnen. 40


6

E

o

(,


En

gammel Mand paa Ølgod Fattiggaard sagde eogang I. mine Drengeaar angaaende ,,Surgrøden,, (heie Byggryn kogt i Kærnemælk): ,,Nu om Dage faar vi ikke rfitige

vi havde aabne Skorstene, oe F.løden stod der og h;lvkogre i 14 Dtqe. oS man sJa igen gemce t ær_ nemælken i andre 14 Dage, da kunde vi faa Surgrød,,. De Smorklumper. ntln saa 6k samler, solgres ril Hø_ keren eller andre Opkobere. Dj,se locl alle Srnårklumoerne ælre sammeo og fl ldre der fremkomne produkt j Oc_ tinger eiler Fjerdinger. Æltningen blev ofre besørget af Surgrod; men da

Buciksdrengen. der bearbejdede Smørrec med de ba.e Ben. saadan skal have sagt:,,Det er jo ikke saa rart om

En

Vinteren, men det giver dejlige rene Fødder.,. At saadanoe Mejeriprodukrer ikke gjorde særlig Lykke paa Verdensmarkedet. kan mrn godt for"raa. I Tidens Lob bedredes Behandlingen jo nok en Del. Enkelte Gaarde gik foran og 6k indført Anlæg med Is_ eller Vandafkøling og seJvfølgelig særligr Rum til Opbe_ variog af Mælk og Fløde. Mølbygaard havde saaledes Ord for sio gode Mejeriordning. Flere piger fra Nabosognene rejsre derhen for i er p.rr Maaneder ar lære er bedre Meje_ ribrug. De større Gaarde, der kunde forsende Smørret i ,,Træer" (Oringer), var naturligvis bedst stillede. I Halv_

fjerdserne begyndte et Smørfirma ogsaa at udsende ganske .om producenterne kunde forsende deres Smør i. Det var akid et Fremskridt for de mindre Ejensmaa Snrorbotrer.

domsbesiddere.

i 1882 byggedes der første Andelsmejeri i Hied_ Ølgod Sogn. En omreisende Mejerisr og Landbrugs_ kandidat opholdt sig efl Tid om Vioreren i Ølgod og hoidt en Del Møder, hvof han demonstrerede en Æltemaskine, og han opfordrede Bøoderne til at srifte et fælles Ælre_ værk, hvortil man hver Morgen fra hver Gaard skulde sende det nykæroede Smpr, som saa skulde bearbeides i Fællesskab. De vilde saa sikken kunne opnaa omrrenr Saa

ding

Å)

i


samme Pris for Smørret som for Herregaardssmør. Det tiltalte dog ikke Landhoerne, men det førte til Opførelse af et Mejeri, ja egentlig to Mejerier i Ølgod Sogn, nemlig Hjedding og Lindbjerg Mejerier, hvoraf dog kun det første var et Andelsmejeri. Niels Haosen Uhd skrev Lovene for dette Andelsforetagende, og Niels Kristensen, Pedersborg, blev dets første Formaod. Stilling Andersen, Gammelgaard, blev dets første Bestyrer. Som en Brandfakkel kom dette nye System ril at kaste sit Lys ud over hele Laodet. Der er vel heller ikke noget, der som det har været med til at bære Landbruger frem, og da først og sidst det mindre Landbrug; rhi her faar Husmanden sin Mælk betalt lige med Gaardmaoden. Allerede Aaret efter, i 1883, byggedes et Mejeri i Skovlund. Ogs4a i Ansager blev der begyndt, selv om man her til en Begyndelse installerede sig i den gamle Ansager Mølle med Aaeos Vand til Drivkraft. I Begyndelsen var det da ogsaa Mølleejeren Hans Agersnap, der købte Mælken for egen Regning. 1897 blev det første Andelsmejeri opført i selve Ansager By. Dette Mejeri er dog siden ombygget og udvidet til Trods for, at baade Steoderup og Kærbæk Mejerier er udskilt derfra. I de sidsre t0 Aar er da ogsaa Mælkemængden her i Sognet saavel som over hele Landet gaaet vældigt frem.

Skovlund Mejeri har nu ca. 12.000.000

Ansager Stenderup Kærbæk

r/, kg Mælk aadig

5.000.000 5.000.000

j.000.000 De begyndte henholdsvis med: 2.188.01t 1.000.000 - 800.000 r/, kg.

-

a29.086

Det hele gik dog ikke som efter en Snor. Nogle, som lavede godt Smør med 6n Aroma, vedblev selv at fabrikere denne Vare helt til efter Aarhundredskiftet, og enkelre af disse Smørproducenter opnaaede en Pris kun 2 Øte un43


der Top, som Noteringen da kaldtes. Nogle anskaffede sig smaa Haaqdcentrifuger tii Skumning af Mælken. Efterhaanden sluttede de sig dog til Mejerierne. Det var saa meger nemmete.

Andelslagterierne har ogsaa i høj Grad været med til at. Fremme Landbruget. Efrer Afstaaelsen af Hertugdømmerne i 1864 maatte Landmændene til selv at fede Svinene,

der tidligere ligesom det magre Kvæg i Driftet blev sendt til Holsten til Fedning. Der rejste sig saa en Del private Slagterier, der modtog Svinene hos Landbrugerne. Men disse Slagterier eller Slagteriejere misbrugte ofte Leverandørerne ved at udbetale eo meget liile Pris for Svinene uoder-

-

tjden kun 16 Øre V. Pund levende Vægt. Dene bevirkede, at Landmændene, der havde startet Andelsmejerierne, nu ogsaa begyndte at bygge store Andelsslagreriet. I 1887 byggedes er saadanr Slagteri i Esbjerg for hele Vestjylland helt op tii Limfjorden. Det gik meget godt, og Andelsslagterierne bevirkede, at ogsaa Privatslagterierne blev nødr til at give højere Priser. Og efter som Landmændeoe 6k mere Mod paa Sagen, begyndte der ogsaa at rejse sig smaa Andelsslagteriei omkring i mindre Kredse. Det var nemmefe ar have et lille Slagteri nær ved. Efter Iodbydelse af Ansager og Omegns Landboforening og Ansager Husmandsforening afholdtes en Del Møder i Ansager og Omegn for Oprettelsen af et Andelssvineslagteri i Ansager, som resulterede i, at en stiftende Geoeralforsamliog for,,Andelsslagteriet Ansaget" afholdtes deo 16. Novembet 1929, og følgcnde Bestyrelse blev valgc: Kr. Jørgensen, Ansager, Formand, Jørgen Thomsen, Aalling, Johan Nielsen, Kærbæk, Lars P. Kristensen, Stenderup, H. Kr. Hansen, Hosnup, Jens Kristensen, Øse, Th. Tranberg, Hodde, L. Lauridsen, Starup, S. P. Sørensen, Hejnsvig.

Efter Tilslutning fra en større Omkreds er nu valgr 44


Bestyrelsesmedlemmer i følgeode Sogne: Næsbjerg, Horne, Thorstrup og Outrup. Slagtningen begyndte Januar 1931 med ca. 500 Andels-

havere, men dette Tal er nu mer end fordoblet. I t935 udvidedes med Byglning af et Kreatutslagteri. Slagteriets

første Direktør var fra L Januar 1931 til 1. Marts 1935 E. Bmus Laursen. Fra 1 . Marts i 935 H. Dieme!

H. Agenrdp:

Mejerimøde

i

Ånsager

i

1880erne.


BIERHVERV

og vel ikke mindst Vestjyderne, siges io ar være født med Handelsblod i Aarene. Det kan der, for ikke undre osj at ogsaa en Del af Gaardmændene her i Sognet stadig har vist Tendens til at slaa ind paa Handelsvejen, især da selve Landbruget ofte havde ondt ved at afkaste saa meger, at de derved kunde forsørge Hustru og Børn. Og da de jo ikke alle kunde slaa ind paa Studehandeleo, saa de sig om efter andre Handelsobjekter, der kunde give Beskæftigelse i de Tider af Aaret, der ikke var optaget af Arbejde ved selve Landbruget, og samtidig give yderne,

noget

i

Kassen samt gjve dem Anledning

til at komme

ud og handle. Et af de Bierhverv, som blev indført

og

vistnok ogsaa var temmelig indbringende, var Holentedningex.

Det kom vistnok her

tii

Bedstefader Jens Beftelsen,

Sogner fra Tistrup, idet min

en Søn af Bertel Thomsen,

Uhre i Tistrup Sogn, havde faaet lætt Haandværket, vistnok i Vamrlrup. Omkring 1780 begyndte han at smede Leer hjemme paa Uhregaard. Han r-ar da 21 Aar, idet han var født i 1'757. Om Sommeren hjalp ban jo nok ved $Iarkarbejdet; til Geogæld hjalp saa Brødrene ham ved Hølesmedningen. I Løbet af faa Aar lik han derved opspaier en ikke helt ubetydelig Sum Penge. Men nu var han saa ubesindig at sætte sine Penge i Handeleo, maaske Studehandel, son han ikke har været Ekspert i; Pengene gik tabt. oe


hao maatte begyode forfra. Det lykkedes ham dog ogsaa for anden Gang, saa han I 1793, ca. 36 Aat gammel, kunde købe Mølbygaard samtidig med, at han gifteJe sig med Marie Kirstine JepsCatter af Ansager Mølle. Her begyndte han nu Hølesmedniogen igen, idet hao samtidig drev den ikke helt lille Gaatd. Haos Broder Kristeo Bertelsen kom til at bo paa Agerkrog, hvor han drev Haandværket. Og den Broder, der 6k Fødegaarden llhte, fortsatte der, medens en Søsters Mand, der boeJe i Galtho, ogsaa oPtog Haandteringen. Niels Haosen Gaarde, der vistnok havde lært i

Galtho, bragte Gescbæften til ØJgod, idet han købte en Gaard i Medum og der drev Hølesmedningen. Og tre Sønner, til hvem han købte Gaarde, fortsatte alle tre Bestilliogen, indtil denne Indr:strigren paa Grund af Storfabrikkernes Overlegenhed maatte standse. At den dog en Tid har været ret indbringende, fremgaat at følgende lille Episode. Da Niels Hansen købte en Gaard til en af sine Sønner, betingede han sig Ret ril at laane en af Gaardens Heste til en Ridecur til Holstebro. Da en af de tilstedeværende vild: gøre lidt Løier med, at han vei skulde derned og hente Pengene, sagde Niels Hansen, medens han bankede i Bordet: ,Ja, jeg har Ilere Penge staaende dernede i Nordlandet, end een Hest kan bære bjem". En Karl fra Lærkeholt, der havde lært Heandværket paa Mølbygaard, bosatte sig i Hjordkær i Grimstrup Sogn. og der begyndte han Smedehaaodværket. Han var Bedstefader til Lærer Hansen, Skovlund. En Broder til Lauge Kristensen, Aalling Brogaatd, Peder Kristensen, der havde lært i Galtho, købte Kvie Østergaard. Der drev han Haandværket, og tre Sønner, der alle blev Gaardmænd i I(vie, drev samme Haandterins Peder jensen, Kvie, d:r i mange Aar havcie leret Holekarl paa Mølbygaard, etablerede sig ogsaa som Hølesmed i Klie. I lslu skrev Pastor Ramsing i Ansager en AfhandlinEl i ,,Hist.risk statistik Maanedstidende" om Hølesmednin47


gen. Han meddeler der, at der i 1838 fandtes I Hølesmede i Ånsager Sogn og 4 i Hodde-Tistrup. LigeleCes anfører han, at der fandtes Høiesmede i Starup og Cse, samt

i

Soeum.

Det er vist Novelledigteren ThyregoC, der har skrevet en Fortælling om ,,Mosesmeden" cller ,,den gale Smed"' Han lader heri Mosesmeden være Opfnderen af en ny Hærdningsmetode i Talg, der blev Oprindeisen ril Holesmedoiogen, og en Plelesøn af Mosesmeden blev den første

i Ansager, oledeos alle de senere Hoi Kvie og hele Omegnen havde deres Lærdom fra

egentlige Hølesmed lesmede

ham. Det er vel nok kun en almindelig Fortælling, som Forfatteren har stedfæstet til forskellige Gaarde her i Sogoet. Ganske vist var det ikke ualmindeligt, ar Thyregod havde en ellet anden historisk Tildragelse til Grund for sine Fortællinger, men Pastor Ramsing anfører netol> Jens Bertelsen som den første Hølesmed i Ansager Sogn. Alligevel kan Sagnet om Mosesmedens Opdageise af Hærd-

ningen i Talg jo godt være Sandhed Heller ikke er dec umuligt, at Plejesøoneo, da han senere blev Gaardfæster paa St. Holt, her har drevet en Del Hølesmedning. Pastor Ramsing anføter, at de 3 Hølesmede, der i 1Bl8 fandtes i Ansager Sogn, forfærdigede 820 Hølee!, 150 Hakkelseknive og desr.rden en Del Tørvespader. Høleerne kostede fra 4 Mark 8 Sk. til 7 Mark 8 Sk., og en Hakkelsekniv fra 3 Mark 8 Sk. til 5 Matk. Overført i vore Penge bliver det for en Høle fra 2 Kr. 4o Øte tll 4 Kt. og for en Hakkelsekniv fra 1 Kr. a6 Øre til 2 Kr. 66 Ørc. Hele Produktionen for Aosager Sogn laa omkring 900 Rigsdaler (holst Cour.) : ca. 2.880 Kr. Bertel Jensen, Mølbygaard, en Søn af Jens Bertelsen, leverede det største Antal, nemlig 250 Høleer og 50 Hakkelseknive, og Præsten skriver: ,,Hans Atbejde er almindelig bekendt og søgt". Tidligere havde Priserne dog ligget en Del højere, idet 1a


en Hole da kunde opnaa en Pris fra 5 Kr. )3 Øre tlI 6 Kr. 40 Ørc. Imidlertid begyndte Købmæodene at indføre

fremmede Høieer (Fabriksleer) i saa betydelige Mængder, ar Tolden alene ved Ribe Toldkammer i 1838 belob si8 ril 400 Rigsdaler. Disse indførte fremmede Høleer solgtes fot 4 a I Mark. Derved blev Priserne paa de hiemmesmedede Ho leer trYKKet.

Naar det alligevel blev ved at gaa endnu i ca. 50 Aar trods det, at disse Fabriksleer var lettete og mere magelige i Bru[], saa skyldtes det for det første, at man ikke havde synderlie Tillid til disse Fabriksvarer, og deroæst, at der her i Vestjylland fandtes en Mængde haarde Enge, som fordrede en særlig god Le, navnlig Leer, der kunde taale ,,ar haares", d. v. s. pennes ud med en Hammer i Stedet for at slibes, og det kunde disse første Fabriksleer ikke taale.

Den sidste Tid Hølesmedningeo dreves, var det særlig i Kvie, det foregik. Den tidligere nævnte Peder Kristensen fra Aalling købte 1818 Kvie Østergaard og drev her Smedningen. Hans tre Sønner, Kristen, der for øvrigt blev.Sognefoged, samt Knud og Kristian, der alle tre ovettog Gaarde i Kvie fortsatte ligeledes Hølesmedningen hver paa sin Gaard. Den før nævnte Peder Jensen drev ogsaa Haandværket. Smedene lejede almindeligvis en Karl til Hjælp ved Smedearbejdet, en Smedekarl eller, som han ogsaa somme Tider kaldtes, Hølek:tl. En saadan Karl kunde, naar hao var vant til Arbejdet, faa 20 a l0 Kr. for Vinteren. Daglejere til det samme Arbejde 6k som Regel 1 Mark til 20 Skilling daglig : 13 til 4l Øre, met i Staalsætningsriden 6k de som ofresr der dobbelre. Peder Østergaard, hvis Fader, Kristian Østergaard, jo ogsaa smedede Leer, fortæller endnu fornøleligt om, hvorledes der hele gik til. I November, naar Markarbejdet omtlent var forbi, tog man fat. Først lavedes et vist Antal Skinoer, saa mange som de tænkte at faa snedet i Vinte49


rens Løb. Saa smededes lige saa mange Staalskinoer. Dernæst skulde de svejses sammen. Der var den haardeste Tid. Da var de gerne tre i Smedjen, og da begyndte de allerede Klokken 4 om Morgeneo, ellers begyndte de først Klokken 5. I denne Tid fik de ekstra god Kosr; men saa kuqde de ogsaa svejse Staal paa 20 Leet, ja, undertiden endda flere paa een Dag. Det var dog saa srrengr Årbejde, at Karlene undertiden ikke kunde sove om Natten, men som i Krampetrækninger laa og puffede til hinandeo i Sengen.

Enhver Karl kunde ikke holde det ud. Mio Fader, Niels Jensen, har fot øvrigt fortalt det samme hjemme fta Mølbygaard; men i hans Tid havde de paa MøIbygaard faaet Vandkraft, saa da var det bleven lettere for Kadene. Eo grim Tid var det ogsaa, naar Leerne skulde hærdes i Talgballien eller Talgkassen. Denne havde eo noget krumbøjet Form i Lighed med Leerne. Det grimme bestod i, at naar de gloende Leer lagdes ned i den smeltede Talg, saa fremkaldte det en utaalelig Stank, saa Folk med svagr Brysr ofte blev helt syge deraf. Naar Leerne havde ligget i Talgen ca. 5 Minutter, blev de taget op, og senere blev de gnedet af med Kulsmuld og en ulden Klud. Derefter skulde de mildnes over en meget svag Ild, helst af Lyseklyne. Endnu skulde Leerne afrettes og endelig slibes. Nogle blev kun ,,halvslebne", andre ,,skarpslebne". En saadan Slibning var dog for besværlig paa almindelig Slibesten med Haandsving. Man køtte derfor til en eller anden Vandmølle. hvor Slib-

ningen foregik for Vandkraft. Soor Regel fik de Kvie Smede slebet i Hoven hos Købmand Mourids Jensen, der ejede en Smedie og havde Vandhjul. Paa Marskengeoe var de hjemmesmedede Leer meget efterspurgte. Der solgtes derfor mange til Varde og Ribe, men ogsaa nordpaa, f. Eks. til Ringkøbing og Holstebro. Peder Østergaard husker endou, hvorledes han var med paa

Ture til Ringkøbing Marked. Lad ham selv fortælle: ,,Vi køtte gerne hjemmefra, før Solen stod op, skønt det var i

t0


de lange Dage. Naar vi kom tiI Ø\god, sagde Fader gerne: Nu skal vi se, om Niels Gaarde eller hans Sønner er i Farvandet. Vi fulgtes saa geroe ad ril Skjern; men der skilres vi. De tog ad en østligere Vej, medens vi kørte om ad Stavning og op efter Lem. I Sravning fik vi ofte Flynder, dem vi nu kalder Rødspætter. Dem holdt jeg meget al Fader solgte Leer til Købmændene og Smedene og somme Steder til Bønderne selv. Havde de faaet een eller flere Aatet før, som havde haft Fejl, fik de dem byttet. Vi sov som Regel den første Nat i en Gaard i Stavning. Aoden

Dag oaaede

vi til

Ringkøbing. Fik

vi ikke Læsset solgt

paa Markedet, prøvede Fader ar bytte med Købmæodene med et eller andet. Det skulde saa helst sælges paa Hjemvejen. Det var jo rarest at komme hjem med Vognen tom og Penge i Lommen. Men saa havde man ogsaa noget at fortælle til de andre Drenge om saadan en Tur". Peder Knudsen i Kvie var den sidste Hølesmed her paa Egnen; men saa døde hele denne Industri hen paa Grund af Tidernes Ugunst. Den kunde ikke konkurrere med de store Fabrikker. Dog, gennem vanskelige og trange Tider havde det været et Bierbverv af ikke saa rioge Betydning. Enkelte, der havde drevet det mest intensivt, var vel endog

derved bleven ligefrem velhavende, saaledes Niels Gaarde i Ølgod Sogn samt Knud Pedersen og Sønneo Peder Knudsen

i

Kvie. Pattenaperiet.

Jydepotter eller de sorte Potter (swot' Pot'er), som man ogsaa kaldte dem, har engang værer af stor Betydning ikke aleoe for de Egne, hvor de forfærdigedes, nen for hele Landet, ja, ogsaa for flere af vore Nabolande. I ældre Geografier eller andre Beretnioger om vore Forfædres Levevis fortælles ofte om disse sorte Potter og om, hvor og hvorledes de fremstilledes. Der nævnes da ofte, at Varde var deres Hjemsted. Det passer ogsaa for saa vidt, at der væsent-

5l


lig var i

Sogneoe i Vardes Opland, Fabrikatiooen fbregik, ligesom ogsaa de Varde Købmænd ofte var nredvirkende veC deres Salg og Forsendelse.

Horne Sogo angives almindeiigvis som det Sogn, hvor Jydepotterne lavedes i størst Mængde, hvilket vel nok havde sin Aarsag deri, at den Lerart (eo bestemt Slags Blaalet), der benyttedes, her fandtes i rigelige Mængder, saa man

fra flere Sogne hentede Leret der. Overlærer O/vn, Yarde, meddeler i sin Beskrivelse af Jydepotteindustrien i ,,Fra Ribe Amt 1", at der omkring 18t0 fandtes henimod 100 Gaarde eller Huse i Horne Sogo, l-rvor der lavedes sorte Pottet. Paa hvert Sted lavedes mindst 8 Læs Potler hver Sornmer, og et saadaot Læs iodeholdt i Gennemsnit 400 Potter. Dette gav mindstr/., Million Potter til en samlet Sum af over 18000 Kt. til Horne Sogn. V. Sehetted. skriver i en Afhandling om Jydepotteindu' strien, at denne Industri brugtes i mindst 36 Sogne, blaoCt disse fandtes ogsaa Ansager.

Potterne blev pr. Vogn befordret enCog me;Jet langt bort. De stabledes op med Lyng irnellem i en Hø1de som et lavt Hølæs, særlig henimod Midten af forrige Aarhuodtede, da de plejede at læsse ca. 400 Potter Paa een Vogn. Tidligere regnede de som Regel kun 200-250 til et Læs. Saavel Vogoe som Heste har vel da været daarblev en Del pr. ligere. - Foruden til Omegnens Markeder Holsten og Meklenborg, Vogn befordret ned til Slesvig,

ja, helt

til

Bedin, Dresden og lØien. Ligeledes sendtes

en

Del til Hjertiog, hvorfra de af Skippete førtes til Husum og Hamborg, oogle endog til Holland. Ligesaa solgtes til København samt til Norge. Her i Ansager Sogn dtev man det

vel ikke saa intensivt som i Horoe, men der vat dog en stor Del af S,rgnets Gaardbrugere, der holdt ,,Pottepige", og som selv

-

kørte om i Landet og falbød Jydepotterne, især i Østjylland og paa Fyn. Men netop det, at mange af Gaardmændene 52

--


solgte Varerne, Sjorde vel ogsaa, at de opnaaede høiere Priser fot Potterne, end de kunde have opnaaet ved at afhænde dem til ,,Pottegrossererne". Forhenværende Sognefoged Karl Nielsens Hustru Sine, hvis Fader Frands Kristensen vist var en af de sidste her i Sognet, der drev Potteindustrien i stølre Stil, kan huske, at han engang sagde. da hen korte med er Læs Potter:,.Ja. dersom jcg kan være meget heldig, kan dette Læs indbringe 70 Rigsdaler". Det vat hans Svigerinde Maren Thomsen, der fremstillede de Potter, hao kørte ud og solgte. Hun var vistnok ogsaa dygtig til at give Vaterne smukke Formet og i det l:ele et fint Udseeode; om hun ogsaa kuode fremstille de store Mængder, har jeg ikke hørt omtale. Men

selv kørre ud

og

Læs å 70 Rigsdaler eller 560 Rigsda)er ialt, saa kunde det jo nok efter den Tids Begreber give eo god Fortjeneste baade til hende selv og Svogeten. Foruden de Gaardmænd, der saadan holdt ,,Pottepige" og kørte ud at sælge Varerne, fandtes der ogsaa nogle, mcst

hvis der kunde sælges 8

Husmandskoner, der

i

mindre Stil lavede Potter og af-

hæodede dem til Opkøbete. Her paa Kvie Hede kao saaIedes nævnes Hans Jensens eller Hans Skrædders Kone. Hun lavede Potter, og hendes Mand, der var kølende med en stor Srud, kunde med dette Køretøj selv hente Leret hjem og desuden køre ud med Potterne.

Her i Sognet blev det meste Ler vistnok hentet tæt omme ved Hodde Sogneskel Syd for Ansaget Aa paa Skrænterne ud mod Engen paa en Mark, der nu tilbører Jacob Thomsen, selv om der ogsaa blev brugt noget Ler fra aotire Lergrave. Sandet blev oftest hentet i Lauborg. Godt Potteler skulde som Regel blandes med Sand i Fothold tii dets Fedhed. Almindelig brugtes en Fjerdedel Sand. Det var fot, at Potterne ikke skulde slaa Revner undet Brændingeo. Leret skulde opgraves om Efteraaret for om Vinteren ,,at ligge og tage Frost", som der blev sagt. Naar saa Foraatet begyndte, skulde Lerdyngen omhyggelig til,1


dækkes eoten med Lyng eller Græstørv, at der ikke skulde blive haarde Skorper eller Kanter, som ikke kunde æltes ud. Selvfølgelig skulde saavel Ler som Sand være helt fri

for

Steo.

Pottepigen fik som oftest ovedadt en særskilt Stue til Arbejdsrum. Her fik hun Leret bragt ind i saa stor en Mængde, som antagelig kunde væle nok til en Brænding.

Undertiden brugtes det a. brede et Skind eller lignende paa Gulvet under Leret. Pigen æltede saa med de bare Fødder i Leret, der traadtes ud i en Plade godt eo Tomme tyk. Det blev derefter foldet sammen og udttaadt igen flere Gange, omtrent som man ser Kvinderne nu om Dage med Hænderne behandle Butterdeig til fine Kager eller Kringler.

Det var sttengt Arbejde, og først i Foraaret var

det

vaade Ler sikkert ogsaa koldt og ubehageligt at stikke Fødderne i, men det maatte jo døjes. Naar Leret var rilstrækkelig æltet, satre Pigen sig paa en Stol eller Stok med et halvrundt Bræt paa Skødet, den saakaldte,,Pottefjæl", der stadig skulde vædes med Vand. Ligeledes skulde hun stadig væde sine Fingre, hvorfor huo altid havde en Spand Vand staaende ved Siden af sig. Hun tog en Klump Ler, stor eller lille, efter det Kar, hun vilde lave, og stak først een Finger, siden flere og tii sidst hele Haanden ned i Lerklumpen, der holdtes med den andeo Haand og drejedes rundt, iodtil Lerklumpen fik Form af et Kar. Siden brugtes en Klud, der blev dyppet i Vandet - og med den blev nu Pottens eller Grydens øverste Kant gneden rundt. Siden skulde Hankene sættes paa. Saa sattes Gryden til Tørring et Par Timer [ot at tøtte lidt, indeo dens nederste Del blev formet. Desuden brugtes flere Redskaber til at bearbejde Karrene med, I Eks. Knive og Sten af forskellig Form. Til sidst skulde de forskellige Kar pyntes med Figurer eller Zirater. Dette gjordes med en glar Sten, der holdtes fast imod, mens den gnedes rundt. Hvor der saadan var


gnedet, blev der under Brændiogen skinnende blaokt. Særlig

Blomsterpotter blev paa den Maade udstafferede. Naar Jydepotterne blev solgt i Læssevis, benævntes det som saa og saa mange Snesetal. En Talsnes behøvede ikke aa \æte 20, det kunde være 10, men det kunde ogsaa være l0 eller 40. Det regoedes efter deres Størrelse. En stor Gryde regnedes miodst for 2 Tal, medens helt smaa pakkede ioden i hverandre maaske kun regnedes til l"lalfor4. Saadan optaltes de i hvert Fald i Kristian Pedersens Notitsbog fra den Tid, han køne med Jydepotter, samtidig med at han købte forskellige andre Ting. At Jydepotterne var saa efterspurgt en Vare, havde vel flere Grunde. De var billige, Maden i dem blev ikke let sveden, og man troede, at Maden, der var kogt i en Jydepome, var sundere, end hvis der brugtes fortinnede Kobberkar eller glaserede Jernkat. Maaske Datidens Fottinninger og Glaseringer heller ikke har været sædig betryggeode. Overlærer Olsen, Varde, har da ogsaa hørt en gammel Kone sige: ,Ja, i den Tid, da man hjalp sig med ,,æ svot Poftet", da hørte mao ikke al den Snakken om Mavekatarh, Tarmkatarrh, daarlig Fordøjelse og alle de mange Mavehistorier, der nu plager Menneskeheden". Det kan hænde, at disse løst henkastede Udtalelser har mere paa sig, eod man tror. Tørringen og Brændingen foregik dels i et saakaldt ,,Braandhus" og dels paa et aabent Ildsted, der blev kaldt ,,æ Ildpøt". Paa det første Sted blev Potterne røgede og tørrede, og paa det sidstnævnte Sted blev de brændte. Braandhuset bestod af et i Jorden gravet Hul omtrent som en Kartoffelkule. Hullet var ca. 3 Alen langt, 1r/n Alen bredt og 1r/, Alen dybt. Paa Bunden var lagt Stenbro, at

det ikke i Tidens Løb skulde blive for dybt. over dette Hul rejste man et Tag, dækket med Græstørv eller Lyngtørv. Et saadant ,,Spændhus" var ca. 5 Aleo langt, men lidt smallere. Det var bygget meget primitivt af gammelt Tømmer og Lægter eller Grene, hvad man nemmest kunde faa

))


fat paa. Paa Overkanten anbragtes en Del Lægter paa Kryds og tværs i saa stor en Afstand fra hverandre, at Potterne kunde staa paa dem. Der kunde anbringes indtil et Par Hundrede Potter paa disse Stænger, saa manfie, som man vilde have til en Brænding. Røgningen foregik ved Antændelse af eo Del Lyngrc(, der var anbragt paa Bunden af Hullet. I Førstningen fvredes kun ganske svagt, senere lidt stærkere. Overdækningen hjalp til, at Røgen ikke drev bort, men holdt sig tæt om Potterne. De blev derved gennemtrukken af Røgen og santidig fr.rldstændig gennemtørrede. Denne Røgning fortsattes Dage.

3

-4

Brændingeo foregik paa jævn Jord. En eller llere smaa og mindre Potter sattes ioden i de store, oIl de stabledes da op med sandede Lyogtorv imellem samt baade under og over, saa de alle var godt dækkede. Lyngtørveoe antæodtes paa Vindsiden, og efterhaanden som de sandede Lyngtorv forbrændte til gloende Sandaske, ble' ogsaa Porterne gennemglodede- Brændingen sl:ulde dog helsr foregaa i nogenlunCe siille Vejr og forst og frennest ikke i Regnvejr; thi blæste det for stærkr, saa blussede Ilden for srærkt op, og regnede det, saa siukkedes det hele. Det kunde let ske, at enkelte Potter sprang under Brændingeo, andre kunde blive forvredne eller skæve. f)er lavedes maoge forskellige Siags til højst forskellig Brug. Store Suppegryder, nogle saa srore, at de kunde rumme llere Spande Vaod. I hvert Sogn var der som oftest en eller anden, der havdr: saadanne store Suppegryder, der laantes ud til Bryllupper eller andre store Gilder. De transporteredes da rundt i Halmkurve, der yar l4vet specielt til dette Brug. Andre Gryder brugtes til at hensærle Kød i, der var henkogt i surt, Finker og Blodsuppe. I disse sorte Potter eller Gryder kuode slige Sager heostaa i lange Tider uden at faa Åfsmag. Endvidere lavedes flere Slags Paoder, Mælkefade

(Sætter), ogsaa oogle

)o

til at

bage Kager

i

(Søsterkage),


Kef,e :ander, FloCekander, Urtepotter, Tallerkener

til

daglig

Brug. Mao lavede ogsaa ,,Kakler", firkantede Gryder, der rnuredes ovenpaa hverandre nred Hulningen udad til en hel I(aLkelovo (bilægqetovn). Endvidere lavede man Æbleskivepantler, Vaffelformer, Ølrragte, Kakkelovnsrør, Vaser til Pyot paa Kakkelovnen, Legetøj for Børn m. m.

Hvor l.tngt tilbage i Tjden In.rn Itar kendr

Forarbejd-

niogen af,,sorte Potter", er der vel ingen, der ved; men de

Urner, der udgraves af Kæmpebøjene og Gravkamrene, er af lignende Materiale, saa man kan regne med, at de som Brugsgenstande ogsaa har været kendt og bntgt deogaog. Hvis der passer, hvaf man vel tør tro, saa hal disse ,,sorte Potter" r'æret brugt miodst et Par tusind Aar. Og mærkcligt nok synes der ikke at have været nogen nævneværdig Fcrandring i Freorbringelsesmetoderne gennem alle disse Menneske' aldre.

Sehested nævner,

at han i Nærheden af Broholm har

fundet store Dynger Affald fra Jernaiderens Husholdnioger,

hvori det fandtes Skaar af en Mængde Husholdningskat af sarnme

Art

som Jydepotterne.

Da Komfurerne blev almindelige i Stedet for de aabne Skorsten, og man samtidig mere gik over til at fyre med Mosetørv (Klyne) i Stedet for som tidligere med Lyngtørv, maatte ogsaa Jydepotternes bedste Tid være forbi, i hvert Fald for Stege- og Kogekar. Alligevel blev hist og her en af de tidligere ,,Pottepiger" ved, om end ,,i mindre Stil", at lave ,,svot Potter" helt op til omkrinq 1900. Ellers maa man regne med, at omkring 1880 ophøite den egeotli,ge Pottefabrikation. - Blandt de Kvinder, der var dygtigsr til at lave disse sorte Potter, oævnes Th. Vahds Hustru Ane Marie og Lioe Sørensen fra ,,Lille Krogager" samt fra Aosager Ole P. Madsens Enke Else Baun eller Else Høllet. Hun var desuden vistnok den sidste Pottekone her i Sognet.*) .) Bemærk Omslagsbilledet - en Gengivelse efter et Maleri af H, Age M.?, hvor Kunstneren har benytter ,Brun" som sit Motiv. 57


Naar der nu sælges Smaating som Efterligning af de gamle sone Potter med Paasktift som: ,,Erindring fra Grindsted,, eller lignende, saa kao man sige, som en Bondemand ud. trykte sig, ar det er,,mere til Luksus end praksus,.. Nu er Industrien ,,en Saga blot,,, men den har dog i rrange Tider ogsaa for vo sogn været med ril ar brinqe Brød paa Border i mange Hiem, og selv om det nok var Gaardmændene, der havde mest Fordel deraf, saa har doø ogsaa mange Smaakaarsfolk faaec deres Andel. Desuden har den værer med til at høine den arbeidende Stands Selvagrelse og løfre den op af den Mindreværds_ følelse, som denne Stand ofte følte sig trykket af. Den rigtig

dygtige ,,Porepige", der var ,,gue i æ Leer.,, skildres da ogsaa gerne som en i høj Grad selvstændig og selvbevidst Kvinde. Hun vidste, at med hendes Kvalifikationer var huo

'

cn efterspurgt Vare, og at huo som vordende Brud blev regnet mindst lige saa højt som ellers mere penqestærke Piger.

Og Pottemanden, der kom paa de lange Køreture, bragte friske Pusr fra Omverdenen med sig hjem, der blev ril Op_ muntriog ikke alene, naar han mødtes med aodre Mænd i et festliet Lag, rnen ogsaa i Hjemmets srille Stuer i de ofte Iaoge og slidsomme Vinterafrener. Saa fortalte han om sine Oplevelser, hvorledes han paa forskellige Maader havde vidst at klare sig i en vanskelig Situation. Saaledes lader Salonoø Frifelt en Pottemand forcælle om, hvodedes han var bleven modtaget i en fynsk Bondegaard, hvor han tidligere havde solgr af sine ..jernsrærke.. porrer: ,,;a, hur u""r di gail! Æ Snævver gik paa dem som Kæp iHjul. saa de laat o høt paa som rov Kvindfolk o ti Gjæs. A forstod ett en Kuk. Men æ potskaaer, de kom og kylte efter mig, dem tøt a, te a sku kjend. ,,Sie, sie endda, lille Folkensl, siger a, ,,I haar nok haft lidt \JØaanheld mæ æ que porter. De waar endda slem! Men .l kan jo byrr og f"" hi"l potr",

for æ Skaar, naar J8

I

gier lidt

i

Byt forstaar sig. Jov, for

a


ska sige Jer: Æ Skaar, dem smelter vi om derhjemm o brænder dem sammen til ny Potter". Saa bløv de hiel medgødig, og vi 6k en Handel i Stand. A tog jo fuld Pris i Byt forstaar sig og lik kun Skaarene med i Købet. Jov, æ Fynboer, de er grumrne flink Folk, saan i Haodel og Vandel".

Eller som en gammel Mand i @lgod fortalte fra den Tid, han havde kørt med Potter: ,,Engang var jeg paa Vej hjemad efter at have solgt et Læs Potter paa Svendborgegnen. Det var en Søndag Eftermiddag, da jeg kom til en Kro, hvor jeg vilde lade Hestene faa en Portion Havre. Lidt tør Lyng havde jeg bag i Vognen, men ellers var Vognen tømt. Nogle unge Karle var samlede ved Kroen. De stimlede straks sammen om Vognen, da jeg gav Holdt. En af dem spurgte, hvad jeg brugte dette til, og hvad det var for noget. Jeg svarede: ,,Dec er Lyng, og det bruger jeg at fodre mine Heste med". Det var paa en Maade ogsaa sandt; thi paa saadanne Tute, naar Hestene blev fodrede med Havre og ikke ret ofte 6k Græs, havde jeg undertiden ladet dem pille lidt af Lyngen, saa jeg vidste, at der vilde de gerne æde. Karlene vilde dog ikke tro, at Heste vilde æde saadant Kram. Jeg sagde saa: ,Ja, vil I købe Havre og give Hestene, saa vil jeg give dem Lyng, saa faar vi se, hvad

de

tager først". Det

gik de straks ind

paa. De

købte Havre, og jeg kom med en Haandfuld Lyng. Meo Hestene, som i llere Dage kuo havde smagt Havre, greb begærlige efter Lyngen og lod Havren vente. Hetover blev

Krrlene højlig forbavsede, og de bød mig straks iod en Genstand".

paa

Soldwtning.

Et tredie Bierhverv var Fletning af Solde. Denne Induscri kom vel ikke til at beskæftige let mange, men da disse som oftesr var Husmandsfolk i meget beskedne Kaar, kom Industrien alligevel til som en Hjælp for flere Hjem, lige,9


som det

og

io var en Vare, der var uundværlig i

etbvert Hus

Gaard.

En Del af det Materiale, der brugtes, forskaffedes omrrent gr4tis i Omegnens Levninger af Fortidens Egeskove

og

Hasselbuske. Den mest kendte Soldsætterfamilie her

i

Sognet,

i

hvert

i de sidste hundrede Aar, var vei nok Lauge Lauridsen og efter ham hans Enke Ane Heager, og den fortsattes af Sonnerne Laust og Jens Lauridsen, mest dog den fotste. De var alle bosiddende paa Kvie Hede. Solde laveCes med Stimmel, der flertedes - Eokelte var billigc Materiale, men ikke saa efteraf Halm. Det spurgt af Forbrugerne, da Avnerne vilde sætte sig fast i disse laadne Soldestimler. Mest brugres da ogsaa Yderstimler af Træ. Hertil skuide udsorteres Brædder uden Knaster. Der skulde derfor som oftest en Drikkeskilling til som Smorelse hos Karlen paa Tommerlageret. En Snedker srvede disse Brædder i ganske tynde Brædder, ca. 1 cm tykke; der kuode almindeligvis blive tre af et i/, Tommes Bræt. De blev saa lagt i Blød, derefter banket med en Hammer og hugget med cn ganske smal Mejsel. Med Forsigtig;hed kunde den nu bøjes om som et Tøndebaand. Enderne iagdes ca. et Kvarter over hinanden og fæstedes sammen, i Regelen ved Skinner af Egekæppe. En anden noget smallere Stimmel, men med lidt større Diameter blev lavet ligesom den første, saa den med Lethed kuode gaa uden om den bredere, og endda en Del Fletværk. Selve Soldbunden blev flettet af Skinner. Skulde det være eo Rrlg' sold, maatte Hulleroe kun væle meger smaa, at ikke Rugkærnerne kunde smutte igennem. Kun de yderst smaa Kærner maatte soldes fra. Et saadant Sold skulde derfor llettes meget omhyggeligt, og de brugte Skinner skulde være baade tynde, smalie og lige. Egegreoene var i Regeien knudrede og ikke lige, de kunde derfor ikke bruges til den Slags 6ne Solde. Unge Hasselkæppe kunde faas mere lige, og de var lettere Fald

60


var der daarligere Fangst paa, da de kuo fandtes i betydelig Mængde i Krarup Lund høiende under Nørholm, og Skovfogeden gav ikke let Lov til, at man afskar de unge og lige Skud. De skulde derfor efter Sigende bedst kunde skaffes om Natten, og saa kunde det endda være en noget vovelig Færd. Egeskuddene kunde derimoC faas i Aosaget Krat og i Hoddeskov. Kneb der o.qsaa l.rer at faa Tilladelse hos en Ejer, kunde er nyt Sold ac flække; men dem

eller en SoldbunCe som oftest gøre Udslaget. Var Bunden saa llettet, bøjedes den op om Sidestimlen, hvcrefter deo smallere Stimmel pressedes paa uden om Fietværket, og ved Hjælp af Skinner og et Vridbor syedes den fast paa den brede, og nu holdtes Bunden samtidig fasr. Et Kors af srærke Skinner blev endnu fastgiort under BunCen for at styrke denne, iigesom ogsaa den sidst paaslite Rand ragede ca. 1t/, Tomme nedenfor Bunden, saa <l:o kunde afbode Sliddet og detved spare Bundeo for Slid Solde til Byg og Havte utaatte have Iidt større Huller, og endeiig Skumsolde, Solde, der lod alle Kærner løbe igennem og kun skummeJ-' de tomme Aks og Straa fra, maatte have noget størle Hulier eller Øjne, som de ogsaa kaldtes. Disse sidste Slags Solde fordrede ikke saa stor Åkkuratesse hverken med Hensyn til Fletningen eller Mateflalet.

Senere kom færdiglavede Soldestirnler og tilsvateode Buode i Handelen, saa det kuo gjaldt at samle dem. Da blev det nemmere, men samtidig gik største Parten af Fortjenesten ogsaa væk, og dermed døde denne saavei som de tidligere omtalte Bierhverv. Tidens Løsen blev at samle der hele paa færre Hænder, men i fabriksmæssig Drift.

Noget, der stod i nær Forbindelse med Soldesætterier, var Kurvebinding. Her brugtes Langhalm, især af Rugtag. Det va! som oftest ældre Mænd, der slog ind herpaa, dels for Tidsfordriv, meo ogsaa for derved at tjeoe en Skilling 6r


i Ny

og Næ. Det var ogsaa flere Slags Kurve, der lavedes: Store Bærekurve med to Hanke og Sædekurve at saa af. De bares i en Rem over Skulderen samt med venstre Haand, medens Sædemanden med højre Haand strøede Kornet ud. Endvidere smaa Foderkar til Hestene. Ogsaa til Kurvebinding brugtes Skinner af Egekæppe. I de senere Aartier brugte man dog mest tynd Jerotraad. Fejehatte eller Rerliøgelimer.

Ogsaa disse bør nævnes, naa! man taler om Bierhverv. Koste til Brug i Stalden og til Fejning af Stenbro lavedes af spinkle Grene og unge Skud af de saakaldte ,,Vieris", der voksede paa lave og kæragtige Jorder. De var stive og kunde derfor bedre trænge ned mellem Stenene. Staldenes Gulve var nemlig ogsaa belagt med Stenbro og ikke som nu Ccmentgulve. Derimod lavedes Koste eller ,,Limer" til Brug i Stuerne og i Lade og Lo mesr af Revlingeris, en Lyngart, der vokser omkring i Hederne, særlig paa Skræoter eller Steder, hvor Jorden af en eller andeo Grund er bleven omgravet. Som Slyngplanter spreder de yderst tynde og sejge Stængler sig ud til alle Sider fra en saadan Plante, saa Greoene godt kan være l til 1'/z Alen lange. Disse var lette at faa fat paa, da saa godt som iogen Hedeejer oægtede Limbinderne Tilladelse til at opsøge disse Revlingebuske. Naar Risene var bragt hjem, blev de lagt i Frosten, for at ,,Btummen", de smaa Blade, kunde løsne sig. Risene blev ou valkede paa et Valkebræt, saa ogsaa Barken gnedes af, hvoned de 6k en smuk lysegul eller lysebrun Farve. Hvis Risene havde ligger en Nat efter Bagningen i Bagerovnen, 6k de en endnu smukkere Farve. Revliogerisene blev derefter lagt pænt sammen i saa store Bundter, at man kunde spænde om dem med en

Haand, og disse Bundter blev omtrent midt paa omviklet

med Skinner af Egegrene eller af de før omtalte ,,Vieris". Derefter lagdes tre saadanne ombundne Bundter sammen,


for at holde dem i denne flade Stilliog af med nogle Skinnehæftninger tværs over. Deo øverste ikke omviklede Del blev nu omviklet under eet, saa hele den Del blev rund. Efter en Afstudsning enten med en Kniv eller en Økse var Kosten færdig til at gaa i Handelen. Det var nemlig en Handelsvare. Navnlig blandt Hedens Pionerer var der mange, der om Vioteren, naar der ikke kunde faas Arbejde, drev denne Haandtering Enkeltvis kostede Kosteoe 2t Ørc pr. Stk., men ellers solgtes de til de stedlige Købmænd eller til en eller aoden Opkøber for en Pris, der laa en Del lavere. 18 Øre var d.a. almindelig Pris. Der var selvfølgelig ikke saa lidt Forskel paa Kostene. Nogle lagde meget Arbejde og Flid i Forarbeidningen og satte en Ære i at levere gode Varer, andre vilde helst skulke sig fia det. De første kunde da ogsaa oPoaa en Pris af I5 Ø!e pr. Stk., medens andre maatte nøjes med 18 Øre. P. L Nissen, Aosager, som har købt mange Koste til Videresalg, nævner som nogle af dem, der lavede gode og saa de blev flade, og

blev de endnu stivede

pæne Varer: Haos P. Jespersen (Due), Laust Laugeseo, Lauge

Jens Kr. Hansen. gamle Handlende, som opkøbte Revlingriskoste og kørte til Fyn og solgte dem der, fortalte, at naar han kom til Fyn, og nogle der klagede over, at der faldt for megen Brum af Kostene (altsaa fordi de var bleven for lidt bagt og gennemvalket), bildte han Fynboerne ind, at det var, fordi Karlen derhjemme ikke havde tærsket Risene tilstrækkeligt, saa de var bleven rentærsket - fri for Ftø. De første Pionerer paa Kvie Hede drev det meget, saa der stadig saas en ellet anden af dem med en Pakke Koste paa Ryggen, paa Vej enten efter Eg eller Ansager til Købmændene der {or at faa dem omsat i mere spiselige Varer. Var Fortjeoesten end meget beskeden, kunde det dog være en Hjælp til at holde den værste Sult paa Afstand. Lidt efter lidt ebbede det ooget ud med Afsætningen og dermed Laugesen

o11

Eo af de


idet de mere holdbare Piasavekoste traadte i Stedet. Under Verdenskrigeo 1914-18 fik Virksomheden dog et nyt Opsving, da Materialerne iil de gængse Koste i<ut'r i meget smaa Mængder kuoCe faas. Som Fol.qe demf Hoj Priserne paa Revlingekoste i Vejret til ri2 og 1 Krone pr. Srk.. ja. saa sror blev Efrerspørg.uJcn efier dem. er det gcv sig Udstag i en hel Jagt efter clisse tidligerr: oæsten glernte Revlinger. Smarte Naturer forsøgte eoCog ar starte en virkelig fabriksmæssig Industri deraf; men saa standsede Krigen, og lige saa brat staodsele ogsaa den pludselig opdukkede Glansperiode for,,Limebinderiet" Denne kortvarige Eftersporgsel efter Revlinglekoste gar. dog Grundlag for en lille SolstraalefortæJling her paa denoe Egn. En uog Karl, Jeppe Nielsen, Son af Gaarcleier Joban Nielseo, Kærbæk, der tjente hos en Siægtning i Gjesing ved Esbjerg, blev aogrebet af en Rygsygdom, maaske fremogsaa med Fremstillingen,

lommen ved Ovetanstrenqelse eiler en forkert Bevægelse, der oæsten gjorde han.r til Krøbliog. Han sogte Helbredelse hos flere Lreger herhjemme, ja, selv en fransk Læge forsøgte han sig hos, men uden at 6nde Lindrin.t. Han underkastede sjg da en Kur i Fredericia hos en Kiropraktiker, der heldigvis skaffede ham Helbredelse. Mens han opholdt sig der i Byen, saa han en Dag paa Baoegaarden, at en Funktionæt gik og fejede Perroneo med en af de her paa Hedeegnen velkendte Revlingelimer. De kom til at tale sammen, og han hørte da, at de i høj Grad manglede Koste ved Statsbanerne. Banemanden oplyste,

disse Koste var langt lettere og hurtigere at feje de kilometerlange Perroner med end almindelige Gadekoste, men desværre var de nu næsteo umulige at skaffe. Det gav Karlen en lde. Han henvendte sig til Stationsforstandeten og tilbød at fremskaffe de Koste, han havde Brug for. Han opsøgte nu i Ribe Amt alle de gamle Folk, han kunde 6nde, som gav sig af med at biode Revlingtiskoste.

at

64


Der kom Fart i de gamle Fingre, og snart havde han et større Lager, som blev afsat til de forskellige Banegaarde Laodet over. Deo lille Hedeindustri gik saaledes ind i en Opblomstringsperiode, og Karlen tjente sig til en Amelikabillet. Derovre tjente han om Dagen og lÌste om Afteneo, indtil han var perfekt i Eogelsk. Senere geonemgik han et 3-aarigr Kursus paa Palmer chiropraktic Skole. Kommen tilbage til Danmark nedsatte han sig i Horsens som Kiropraktiker, hi'ilken Gerniog han øver endnu, ja, er nu endog Formani for sin Staods Sammenslutninq i Danmark.

F*.

E.

^4lr1lt:

Kunstoere gaar forbi et Hus

i

Vestjylland.


SOGNETS STY RELSE llra de ældsre Tider ved vi kun lidr om Sognenes Sryrelse. f I mange Aar lrar man hafc Sognefogeder. der i Forbindelse med Herredsfogeden havde Tilsyn med Ordenens Lovenes Overholdelse. Tidligere havde Herremændene Haands- og Halsret over Bønderne. Her i Sognet som overhovedet i Vestjylland er Bønderne dog vist i det store og

og

hele bleven godt behandlet og har haft det forholdsvis frit; men noget egentligt Selvstyre har man ikke haft. ,,Vider" og ,,Grandlove" som Rettesnor for deres Styre inden for ,,Grandelavet" (Byen) har de vel nok haft her som andre Steder, men jeg har ikke ser noqle saadanne efterladte Papirer. Dette fælles Bystyre har sikkert i sin Tid givet Bønderne eo vis Evne til at forhandle sig til Rette, og det har saaledes været med til at dygtiggøre dem og danne et Grundlag for det kommende Selvstyre. Omkriog 1700 (vistnok rzOr) oprettedes Sognefogedinstitutionen, vel først og fremmest som Hjælp ved Udskrivningen af Landmilitseo, men ogsaa som Hjælp for Herredsfogeden ved OrdenensOpretlroldelse. Omtrent sam-

tidig foranstaltede Regeringen Oprettelse af de saakaldte ,, Fattigkommissioner". De skulde navnlig optræde mod de maoge omstrejfeode Tiggere, der efter Sigeode drev om i

til

for Beboerne. Disse Kommissioner var og bestod af Herredsfogeden, Herredspfovsten samt hvert Sogns største Hartkornsejer, d. v. s. Herremandeo. De blev saa i de enkelte Sogne bistaaet Flokke

Skræk

daonet herredsvis

af Sognepræsten og 66

Sognefogeden.


Efrer 18(,0 gik de over til at blive Sognekommissioner. Sognefogeden og Sognepræsteo indtog Herredsfogedens og

Herredsprovstens Plads, men egeorlig var det ufotandret: det var Statsmagten og Statskirkeo, der skulde være de førende. Disse kunde saa supplere sig selv med 2 eller l af Sognets Mænd. Det blev nu paabudt, ar hvert Sogn elle! hver l(ommune skulde forsørge sine fattige. Det fortolkedes do1; saadan, at de selv maarte gøre det ved at gaa Tiggergang rundt i Sognet. Til at yde Husly for l.rjemløse blev der i de fleste Sogne bygget er ,,Fattighus", Føden maatte de selv se at forskaffe sig ved Tiggeri. De mere svagelige blev ofte sendt ud paa Omgang paa Gaardeoe, hvor mao skulde give dem Logi og Føde 1 Uge eller et vist Antal Dage efier Gaardens Hartkoro. Var de endelig ogsaa for svagelige til saadan ar rranspoteres fra Gaard til Gaard, blev de indlagt paa Fattighuset, hvor saa de stærkere skulde

pleje de svagelige. Men dette System medføne, at man ikke vilde have andre Sognes fattige til at gaa rundt i Sogner og riqge; derfor ansattes i de fleste Sogne en Fattigfoged, der dog almindeligvis gik under Navn af ,,Stodderkonge" eller ,,Tiggerkonge". Det var som ofrest en af Sognet understøttet Person, men det skulde jo geroe være en haandfast Mand, som kunde skaffe sig behørig Respekt hos Publikum. Jeg husker den sidste ,,Stodderkonge" i Ølgod Sogn. Han bestred sit Embede indtil omkring 1875, da han paa Grund af sin Hustrus Svaghed blev nødt til at l1ytte ind paa den nykøbte Fattiggaard. Hans Sønner blev beæret med Prinsenavn, og en Svigersøn kaldes ,,Arveprinsen". Den gamle Fattigfoged saa for øvrigt belt frygtindgydende ud, naar han kom spadserende med sin srore Sabel ved Siden, baaret i en bred Bandolerrem, som han havde spændt om Livet.

Her i Ansager Sogn havde man ogsaa en saadan Stodderkooge. Ved Sogoeforstanderskabets Møde den 19. April 1842 67


nævfles Haos Hansen Vaog som Fattigfoged. Han skal have

boet ved det yderste Hjørne af Kvie Sø, hvor en grøn PIet har vist Stedet, hvor ,,Kongeborgen" har ligget. Hans Hansen Vaog havde to Sønoer, Kræsten og Laust; noget tørstige var de begge to, til Tider for meget. Kræsten var gift, og bans Kone hed Dorthe, de boede paa Kølbakkeo' Der var til Tider lidt Uenighed, men bagefter vat der altid

god Forstaaelse imellem dem, som f. Eks. da Kræsten vilde drukne sig. Dorthe bad ham om at skifte Sokker fsrst, da de gamle var gode nok, og de fulgtes saa ad ned til Bækken; men det var Vinter og Vandet koldt; Kræsten gik i Vandet til Halsen. Saa siget Dortire: ,,Vil du drukne dig, maa du holde Hovedet uoder", men det syntes Kræsten var for koldt; han stod op, og de fulgtes hjem igeo. En anden Gang vilde Kræsten hænge sig; Dorthe var nærværende. Kræsten tog sioe lange, hjemmestrikkede Hosebaand, bandt dem om Halsen og dereftet i eo Stikkelsbærbusk, som stod paa et Dige. Jorden skraanede, og Baan<let suammedes. Dorthe saa nok, det gik galt, og vilde lose BaanJet, nen Kræsten kom til nt spatke til hende, hvorefter hun gik ind, og hun sagde selv, at hun ikke var inde over et Kvartelr men da var Kræsten død Laust kan vist nærmest betegnes som eo Slags Vagabond indenfor Ansager Sogn. Han fik som ældre Ungkarl Lyst til en Pige, som boede paa Ansager Vestermark i et lille Hus, men det kom flere af Laust' Slags. Det gik til Tider lovlig lystigt til. Pigen blev bange for Kompagniet og flyttede ned til et Par gamle Nabofolk. Laust tiggede Pigen om at llytte tilbage, men blev ikLe bønhørt Saa eo Lørdag Aften gik han ned til Ejendommen, trak Geden ud og stak Ild paa Huset, for Laust tænkte, at naar Huset brændte, var Pigen nødt til at flytte tilbage; men det blev en daarlig Afslutning afLaust'Frihed, da han ellers ikke blev anset som ond. Han idømtes en temmelig haard Straf, idet det kom 68


iod

uoder Mordbrand, fordi Beboerne sov; men de kom

dog alle ud i bedste Velgaaende. Navnlig i de sidste Aar i Fattigkommissionens Tid blev der ogsaa af Kommissionens Medlemmer lagt en Ligning paa Korn, der skulde udredes af Sognets Hartkorn og uddeles til de trængende. Ligeledes udlignedes der lidt Penge til samme Brug. Ogsaa til Skolevæsenet blev der udlignet de nodvendige Penge paa Hartkoroet, men det var ikke store Midler, Kommissionen fonaltede mellem Aar og DagNogen Forhandiingsprotokol eller Regnskabsbog har jeg

ikke kunnet faa opspurgt. Dec eneste, jeg har faaet opdrevet er det sidste Blad af en Opkrævningsliste paa Korn til Sognecs fattige; da den er uorlerskrevet og dateret, gengives den paa næste Side. ,- Imidlcrtid kom der stadig stærkete Krav om mere Selvstyre saavel i Statsstyreisen som i Kommuneroe. 1834 indførtes Stænderforsamlingerne i Danmark, hvilket var et Skridr hen imod politisk Selvstyre, og i 1841 udkom en Forordoing om, at der i hvert Sogn eller hver Kommune skulde vælges et Forstanderskab til at forestaa Sognets Styrelse. Sognepræsten skulde dog være Medlem og Forhandlingsleder. Ansager Sogns Sogneforstanderskabs Protokol begynder saaledes:

,,Arf 1842, den 12. Januar, forsamled:s fot første Gang Sogneforstandetskabet for Ånsager Sogn i Ånsager lr{ølle, efter at sammes Medlemmer ved Valghandliag samme Sted af a December forrige Åar vare valgre, nemlig: Møller Jens Bundesen af Ånsager enstemmigt med tl Stemmer, kun med Undtagelse af sin egen, Peder christenseo Østergaard af Kvie med 43 Stemmer, Niels JePsen af Lærkehoft med 40 Stemmer, Niels Hansen af Steoderup med 32 Stemmer og Bertel Jensen af Mølbygaard med 2l Stemmer. Åf Vålgbestyrelsen var man underrettet om, at Stiftamtet har erktæret, at der intet er at erindre mod Valghandlingen, og at altsaa der skete Valg saaledes er bekræftet som gyldigr' Samtlige ommeldte Medlemmer har

i Dag givet Møde sammen med Sognepræsren

(Råmsing).

69


O!Årcr itgllite paa Kom (se foregaaeode Side) Byg Transport

,..,..

Mølbygaitrd Berrel Jensen . . .. Skovlund Thomas Henriksen .

Jensen....... Søren .. Ebbe

Rotvig

Morren^ndersen. Lassen..... Hans Ni€lsen .....

Td.

skp.

Fjk.

Td.

Skp

Fjk.

5

7

3

t

2

2

I

2

I

1

1

I 2

Krongrd. Niels Thomsen....

Getl

Jens Jørgensen . Lærkebolt Jens Jensen ....

..

1

t

.

...

Jens Olesen. .. .. Knud Kristensen. Nieis Jepsen . ....

Iver

Jepsen........

Jørgen Pedersen. . . .

Ansager Thomas Mikkelsen

.

.... Christen Hansen ... Peder Jakobsen

Kirkes. Chrisrensen Hans Chrisrensen ..

Jens Jespersen . ...

.

..... Søren Thomsen. ..

Jens Houborg

Rasmus Knudsen .. Jørgen Henriksen ..

Christen Frandsen ..

Niels Rahbæk..... Christen Madsen... Christen Pedersen . Peder Jørgensen

..

.

Iver Mortensen ... Villads Åndersen. . .

Molleren..... .... Præsten .... .,...

l8

211 rf

Saaledes efter bedst< Skønnende og SamvittrgherJ lrgr FJrrigkommirsionen Forening med de nre nedentegneåe hæde-rlige Sogni-

.

i

Ånsager Prgrd., den 20. December 1811. C. Torkilsen. Jørgen Jepsen. Niels Madsen. Niels Christensen. Bertel Jensen. Peder Christensen. Jers Bundesen. Jørgen LauridsenCbristian Povl Hansen (m. f. P.) Conform. med Prorocollen bevidner Ånsag€r Prgrd., 22. Jaf.. 1A34.

70


til

Det ældsre Medlem, Peder Christensen, opfordrede Forsamlingen at vælge Frrrmand for det føtste Aar' Valget faldt paaJens Bunde-

sen med 4 Stemmer mod 2".

Jens Bundesen afgaar

har solgt sin Ejendom

i Mødet den t. Maj 1846, ,,da han og bottflytter fra Sognet". Sogne-

præsten 'W. Ramsing valgtes til Formand. Den 19. Juni 18.tr7 vælges Sognefoged Jørgen Jensen

Formand, da Pastor Ramsing var beskikket

for Darum og

tii

til

Sognepræst

Bramminge.

Den 15. November 1847 er Pastor H. J. Rhod antagelig Formand, da hao hat ført Forhandlingsprotokolleo'

det ny Sogneraad i 1867 ses Jens Bertelseo at være Formand. De øvrige Medlemmer er: Anders Koudsen, Jens Jørgensen, Morten Hansen, Kr. Laufldseo, Koud Pedersen og Peder Herman Nielsen. Efter Valget

Uddrag øf

til

Sognefnrstøndershabelr Farhø dli,StptutaAol

'

Eftet dcn i sin Tid til Åmtet indkomne tseretning om - - og tilføjet Skade under den fjendtlige OccuPation i 1849' leverincer

og efterat denne Betetniog er gennemgåaet af Åmtskommiteen' og derefter i Medhold af Loven af 10. Juni d A angaaende Erstatning for Krigsskade er bedømt ved den konstituerede Erstatningskommite' er Sognets Beboere tilstaaet for efternævnte Præstationer m m de hos' fojede Ersrarningssummerr saasom: 162 Rdl 0 Sk' for 141,f Pd. Kod a 11 Sk.

,, ,, ,,

,, ,, ,, ,, ,, ,, ,, ,, ,,

570 Pd. Flæsk a 17 Sk.. ... .. 1135 Pd. Gryn a å Sk 12300 Pd. Brød a 1'/r Sk. .. ....

.. 101 .' )5 " . \92 ,' i15r. Td. Rug a I Rdl. ..-. . . 346 .' 77r', Td. Havre a 2 Rdl. 2 Sk. .. 181 ,' 25 " 3264 Pd. Hø a t2 Sk. pr. Lpd .. , 12 ,, a261 På. Halm a 6 Sk. pr' Lpd. ... 107 Koreægter a 2 Rdl. . ..... .. 274 " 9 ,, 9RideægteralRdl ....... 121 ', Kørsel med Fødemidler. lndkvartering 1t0 Mand i 1Døgn og A3 ,, 700 Mand i 'i, Døgn, ialt ..... 2 Kreaturer, som blev takserede til . t9 .

0 ', 1 ', \) " o '. 4 ', 3" 4 ', o ,, o,, o ,,

2" o-

t;lsammen lt69 Rdl 4

Sk 7L


Denne Sum udbetales efter Fintnsministeriets Ordle Kontant og

i Kongelige uopsigelige 4 pCt. rentebæreode Obligationer fra

11.

Decbr. 1849, og følger saaledes hermed en Anvisning Paa Ribe Åmts' stue

for........

......

.,

t91 Rdl. 4

Sk,

hvorimod Obligatiooerne, nemlig: fra Nr.476'480 inkl. paa 100Rdl:r00

fra Nr. 688-697 fra Nr. 860-866

50 ,, : )r ::

5C0

175

r.tit....

llTt Rdl

0

sk

Ltcg Rdi a

Sk

udleveres af Amtet til den eller til de Mænd, som befuldmægtiges til Modtagelsen, imod at denne Skrivelse, hvoraf Sognefcrstanderskabet maa forsyne sig med en Genparr, adeveres med paategnec Kvirtering paa Foden fra Sogneforstanderskabet in pleno. Saasnart Fordelingen er sket mellcm de enkelte i Sognet og af Forstanderskabet har været henlagt til offentligl Eftersyn efter foregaaende Publikation Paa Kirkestævne, udbedes en Genpart af Fordelingsakten tilstillet Amtet til OPbevaring i Amtsarkiver i modende

Med Hensyn ril Udjævning iblandt Sognemændene af Obligationsværdien, og for at forebygge, at tr{isbruA ikke skal finde Sted ved Salg ar' disse Åktiver, grundet paa Uvidenhed om deres Vtrdi i Handel og Vandel, bemærker Amtsrradene, at Obligationernes Værdi i dette Øjeblik kan aotages at være i det mindste 90 Rdl. kontant pr. r00 Rdl. i Obligarioner. Amtsstuen for Ribe Amt, 20 Novbr. 18t0. Som Formand, Paa Kommiteens Vegne:

Sponneck.

in6dem

Vei'4Ynct

- -

Aat ra4a, den 7. Juni, var Forstanderskabet samler i Ans-

ager Mølle.

Formd. fremlagde en Skrivelse fra Herredsfogden af 18 f Md., hvori meddeltes Amtets Skrivelse af 4. s. Md, samt det af Am$-

raader antågne Regulativ for Bivejene i Ansager Sogn for Aarene 1843-45. Ved bemeldte Regulativ fandt Forstanderskabet følgende Bemærknrnger at gøre, at Vejen fra Ansager til Øse var optaget her blandt Bivejene, derimod, efter hvad man havde erfaret, ikke fand' tes aoført paa det for.Øse Sogn approberede Reguiativ, for saa vidt vedkommer den Del af Vejen, som ligger i Øse Sogn; for det ao' det, at Vejen fra Sten<ierup til Horsbøl bør gives Retning efter 72


GrinCsted, bvor Broen er over Åaen, og hvor Vejen forhen har gaaet; for det tredie, at Vejeo fra Aalling til Horsbøl bor falde bort pae Gmnd af den saare ubctydelige Færdsel, der linder Sted. Hr'!lke Bemærkninger ifolge Opfordring bliver at indsende til Herredsl:ontoret.

Endvidcre forlangtes i benævnte Skrivelse, at Sogneforstanderi Foreniog meC Polirimesteren vilde udarbejde en ordnet Årbejdsptrn for der Arbejde, som i Åar bliver at udføre påa Sognets Veje. lt{ed Hensyn dertil blev vedtager folgende Bestemmelse: For det forste, at Sognets Part af den mindre Landevej mellem Varde og Vejle bliver saaledes istandsat, at den kan overtages af Amtet, og åt det derhos overdroges Sognefogden at faa Årbejdet udfort paa samme Maad€ som hidtil; for det andet, at som Folge deraf Årbeidet paa de andre Biveje fot i Aar indskrænkes til, at de holdes i Itemkommelig og farbat Stand, ved at Hulierne i Sporene fyldes og fornodne Vandafledningsgrofter saa virit muligt graves, hvilket Årskabet

bejde foretages

i

Eftersommeren inden 15. Sept., og Udfrrrelsea deraf

ligeledes overdrages Sogncfogden ved Flængsarbejde, som præsteres af Sognets Beboere efter hans Tilsigelse paa sædvanlig Maade; for det tredie, at derimod Vejen fra Starup til Ølgod, bvor hver af Sognets Beboere har sit Stykke, vedlgeholdes sorn hidtil og i samme Stand med Planering og kastedc Grøfter, hvilket Atbejde ligeledes skal være udfort inden 15. Sept., og dets lJdførelse ligeledes paa samme Maade overdrages Sognefogden. Til Hjælp for Sogflefogden biev derhos vedtaget, at er af Forstanderskabets Medlemmer efrer for at deltåge i OPnærmere Overenskomsr møder paa ^rbejdsstedet Ovenstaaende vedtagne Bestemmelser bliver at indsende til Politimesteren som Forstanderskabets Forslag til Atbejdsplan for dette Endi,idere fremiagde Fr'rmanden eo Skrivelse fra Herredskontoret f. M. med Opfordring til Sogneforstanclerskabet ifølge Amts^( raadets Bestemnelse at besorge den mindre Landevej, som gaar igennem Sognet, planeret hver 14de Dag. Det blev vedtaget af Forstanderskabet, at dette Arbejde helst maatte udføres ved paa sædvanlig Maade af Sognefogden tilsagte Folk af det vejarbeidspligtige Har. korn,*) saaledes at tordløse Husmænd og lldsiddere efter Åmtsraadets Bestemmelse forrette en Dags Planeringsarbejde aarlig, alt under Sognefogdens Tilsyn, hvortil Sogneforstanderskabets Medlem, Bertel Jensen, vilde være ham behiælpelig.

29.

*)

Selveiereaardene havdo

ikkc FlætrgsarbejJc. 1)


Hvilke Bestemmelser

saaledes blive at meddele Politimesteren mcd

Anmodning om at tilstille Sognefogden den fornødne Underre.ning herom ril Årbejdets Udførelse, saafremt intet derimod haves at erindre.

Jens Bundesen. W. Ramsing. Niels Hansen. Bertel Jensen.

- De sidste Medlemmer af Sogneforstanderskabet, hvis Virksomhed ophølte med Udgangen af Aaiet 1867, var: Gdr. Jens Bertelsen, Mølbygaard ,, Knud Pedersen, Kvie ,, Anders Knudsen ,, Jens Jørgensen, Lund ,, Niels Peder Sørensen

Sognepræst

H. J. Rohd,

Aosager

Det første Sogneraad, som fungetede fra 1. Januar 1868, havde følgende Sammensætning:

Valgt af samtlige Vælgere: Gdr. Peder Herman Nielsen, Stenderup Valgt af de højest beskaaede: Møller Morten Hansen, Ansager Gdr. Knud Pedersen, l(vie ,, Chr. Lauridseo, Krongaard

,,

Jens BerteJsen, Mølbygaard

Overgaaet fra Sogneforstanderskabet:

Gdr. Anders Knudsen, Ansager

,,

Jens Jørgensen, Lund

af Formend bliver da følgende: I Sogneforstanderskabstiden: 1. Jens Bundesen, Aosag;er Mølie, 1842-46 2. lW. Ramsiog, Ansager PræstegaaÅ, 1846-17

FølgenzAAex

3. Jørgen Jepsen, Uddegaard, ts4z

4. H. J. Rohd, Aosager

I

S o g n eraa

Præstegaard,, la47

d st i d

-6a

e n :

1. Jens Bertelsen, Mølbygaard, 1868-69 2. Morten Hansen, Ansager Mølle, la69-72 1. Joho Jensen, Rotviggaard, la13-76

J4


r 4.

Stefan Marius Kristiansen, Skovlund,

i. A. C. Nissen, Holtgaard, 1879-80

1877-79

6. Kr. Lauridsen, Krongaard, 1880-84 7. Kr. Pugdal Nielsen, Kvie Hede, 188t 8. Jens Kristenseo, Krongaard, 1886-92 9. Anders Laugesen, Tiphede, 1892-95 10.

K!.

Vad, Stenderup, 1896

11. Jens Kr. Nielsen, Gejlgaard, 1897 12. Jeos Kristensen, Krongaard, 1898-1904 13. Berrel Mølby, Ny Mølbygaard, 1904-21 1,1. H. P. Hansen, Ansager, 1921-3O 15. E. Hennelund, Ansager, 1930 Sognefogeder

i

Auøger Sagr:

Jørgen Jepsen, Uddegaard Kristen Pedersen, Kvie Jeos Bertelsen, Mølby gaard, Stefan Marius Kristiansen, Skovlund

Kristen Lauridsen, Krongaard, 1876- 1881 Jeppe Jørgensen, Uddegaard, 1881,-1887

I

No rdsognet:

Kr. Nielsen,

Gejlgaard, 1aa7--1913 Jens Kristensen, Krongaatd, 191) Jens - 1930

Kr. J. Kristensen 19 30I Østersognet:

Frands Kristensen, Kvie, 1887

Karl Nieisen, Kvie, 1910- 19ll Knud L. Knudsen, Kvie, 1913

1910

Skønt Tidsmmmet kun spænder over knap 100 Aar, cr i denne Periode sket en vældig Udvikling i Sognet. Indbyggerantallet var ved Forstanderskabstidens Begyodelse ca. 700 og ved Sogneraadstidens Begyndelse ca. 1000, me-

der dog

dens det nu er vokser op

til

1500. Samtidig er Sogneraadenes Arbejdsfelt udvidet, idet den ene Sag efter den anden har trængt sig paa og ef bleven lagt over paa Kommunerne. Dette har altsammen vælet med tii at forøge Arbejdet baade for Formænd og de andre Medlemmer. Det har da ogsaa -t5


fordret stadig voksende Pengemidler

til

Bestridelse af Ud-

gifterne, saa Skatteudskrivningen er gaaet i Vejret med stadig stigende Hurtighed. Her følger nogle enkelte Aarsligninger. I Forstanderskabstiden lavedes ingen samlet Ligning, men Udgifterne til Skolevæsenet opførtes i Skoleprotokollen og vil blive berøtt under Skolevæsenet. Og Protokol over Udgifter og Vejvæsenet er ikke opbevaret.

til

Fattigvæsenet

Skatteligoing og Regnskab fo! Åaret 1868:

Af Hartkorn

,, ,,

Formr.re

andre

..

. .

og Lejlighed . . .

Indtægter

Ud gi fter: Til Skole"æsenet.

800 Rdl. 4 M. 11

623 Rdl.

35t

,, Fattigvæsenet Udgifter. :: 5o1

Andre

Sk.

4oo ,, 4 ,, 7 " ]91 . | - 4 '. 1392 Rdl. 4 M. 8 sk. ,'

4M.r5

o ,,

14

3 M.

lt

:t 1482 Rdl.

Underbalance... 89 Rdl. 5

sk.

sk.

M. 7 Sk.

Skatteligoing for 1880:

Af

,.

Hartkorn Formue og

J605

Lejlighed. .....

180 7

5412 Skatteligoing for 1890

Af

,,

Kr. 09

,, 84

Øre ,,

Kr. 93

Ørc

>)

wre

:

Harrkorn

Formue og Lejlighed

...

4112 Kr. ...

.

3944 ao56

,,

Kt- 86 Ørc

Skatteligniog for 1900:

5129 Kr. 28 Ørc

81t6 13286

,,

a2

Kr. 10 Ørc


f Skatteligning for 1910:

t600 Kr. 14oo ,, 21000 ,, 28000 Kr.

Af Hartkorn

,, ,,

Ejendomsskyld . . . Formue og Lejlighed

Skatteligning

.

00 Øre

oo 0!

,, 1,

00 Øre

fot l92ol

Ialt tilsåmmen.

.

..

.

100000

Kr. 00

Øre

..

- .

275000

Kr. 00

Øre

Skatteligning for 1940:

Ialt tilsammen.

i

Som man ser, er Summerne Saaet meget op

disse Aar. At Sogneraadet desuagtet ikke har vist overdreven Flothed, synes følgende Skrivelser at bære Vidnesbyrd om: Uddrag

af gønk

Sagne røadspratoAa

llet

:

9- Oktober 1878 Ved et Møde, som blev afholdt paa sædvanligt Sted' blev Sog-

neraacler enig meri P- Sorensen paa Kvie Hede onl Skolestue for 5 Aar, som er 50 Kr. aarlia, Brændsel iberegnet. Dersom Sognefaadet

til at ffy(te Sl:olen tilet anderSted,maaP Sørensen linde sig tilfteds hermed, naar han faar I Maareders Varsel. 6nder Anledning

11. Mai 1a79. Fartiglem J Laugesens Kones Død blev der afsluttet Åkkord med J. L. saaledes: Fra den 2t. Maj d. A forPligter J. L. sig til at forlade sit nuværende Hus iog Hjem og overlade alt til Kommunen, hans Born overlades ril Sognet, og Kommunen sørger for deres Opdragelse og Pteje, og for deres Opdragelse for-

I Anledning af

pligrer Faderen J. L. sig til at betale aariig 40 Kt., som han betaler med Halvdeten til 1. Maj og til 1.Nov.; den første Indbetaling sker til I. Maj 1880. Det bemærkes, at naar Børnene er konlirmeret med Undtagelse af den lille, betaler han kun det halve, og naar den sidste er konlirmeret, hører Indbetalingen op- Senere blev der afslutrer Akkord med C. Bolding Pedersen af Kvie om at overtage J. l.s Pigebarn, Ktistine Laugesen, fra November til April for en Betaling af 20 Kr., og for denne Betaling forPligter han si8 til at bolde Barnet vedlige med Føde, Klæder og hvad d€rtil hører - og naar han afleverer Barnet

til Kommunen, skal det

overlades med

2

Sæt Klæder.

77


11.

Juni r880.

Efter forudgaaet Bekendtgørelse er der D. D. afholdt Auktion over Fatriglem Haos Hanseo Vongs Enkes Hus og Åske ved samme. Huser blev solgt til lauge Johnsen, Quie Matk, for en Købesum af 11 Kr. 25 Øre. Åsken blev tilslaaet Laurids M.Jensen, Ansager, for 3,25, indbetales inden 1. Oktober d. Å. ^k Og samme Dag blev der afholdt Licitation over Reparation ved Fattigbuset paa Kølbanken. Murerarbejde efter Åftale 2 Kr. 7t øre og Snedkerarbejde, 4 ny Vindueskarme, 6 Slagbuer og 1 Loftslaage, a Kt. 15 Øte, paatog LauriCs M.Jensen (Laust Skræddet) sig at udføre baade Murer- og Snedkerarbejder for den samlede Betaling 12 Kr. 50 ørc. Årbejdet skal være færdig til lste Åugust d. A.; han skal selv levere Brædder og Planker til Vindueskarme og Slagbuel og Loftslaage, som skal være af god Qualitet, saaledes at det kan være antageligt af Sogneråadet. 9. Marts 1886. Ånders Jensen (Langelæodet) begierte for Snedkerarbejdet paa eo

ligkisre ril Hans Ingesen og Ulejlighed ved hans Begravelse

m. m.

10 Kr.

Der tilstodes ham 7 Kr.

6. Aprii

1886.

Ånders Jensen (Langelænde.) forlanger et ekstra Tillæg for Ulejlighed ved Hans Ingesens Begravelse.

Der tiisrodes ham I Kr. 50 Øre. Randbol Sognenad,

d. 19. Marrs

1900.

Idet man hermed dlbagesender RegninAen over ydet Fatrighj'ælp ril N. N., tillader herværende Sogneraad at henstille til det ærede Sogneraad at efterse Regningeo over, hvad der er kobt den 29de Åugust, sammenholdt med, bvad der er ra' get den 26de, og forekommer det os, som der for Kommunens Regning kunde være afholdt Begtavel sesgilde ; det er i det mindste er meger llot Indkøb af en Familie, der ikke er større og er uoder offentlig Fattighjælp, hvilket vi haaber, at det ærede Sogneraad vil nrdrømme, og førend man refunde' rer Regningen, udbeder man sig en tilftedsstillende Forklaring heraf: men vi haaber nok, ar det ærede Sogneraad vil iodse der berettigede i at slerte det af Regningen, som er taget d. 29. August, og er Sogneraadet her saa villig til at refundere

Til 78

Resten efter Loven. Regningen og Bi!agregningerne medfolger. P. S. V. P. J. Pedersen. Ansager Sogneraad.


Raxdbøl Sogneraad, den 17. -April 1900.

Som Svar paa det ærede Sogneraads Skrivelse af 11te dsangaaende afdøde N. N- af Stendetup meddeles herved, at da Sogneraadet i ovennævnte Skrivelse har indrømmet, at de d. 29de indLøbte Varer er brugt til Begråvelsesgilde og

^ugust jo derfor maa henregnes til Begravelsesomkostninger, som i Henhold til Fattiglovens $ 44 ikke Lan fotlanges refunderet, haaber man derfor, at det ætede Sogneraad selv vil indse det berenigede i, at berværeode Sogneraad forlanger Beløbet sletter af Regningen. Hvad det angaar, at Sogneraadet hår den meget humaoe Bestemmelse at give Kåfe og Morgenfrokost ved en Fattigs Begravelse, findet Sogneraadet her jo ikke det mindste at indveode imod; kuns er det ikke lovligt at forlange det refunderet af Forsørgelseskommuoen. Og man maa derfor fremdeles fastholde, at Beløbet - 8Kr.4a Øre - maa fradrages i Regningen. Regningen og Bilagregoingen medfølger. Haabende at vi ou er enige, bedes Regningen med nævnte Fradrag os snarest

tilstillet.

fit a"r"e-

P. S. V. P. J. Pedersen, Sogneraad.

79


iNDHOLDSFORTEGNELSE Side -20 -24

Indledning Beliggenhed og

Natur..

Landbrugets Iidvikling Overgang

ril

.

Selveje. . . . . . . . . . .

9

J7

.

Mejerier og Slagterier. .. Bierhverv .,,,..

40

Sognels Sryr€lse

66

46

Kirken.. ......

80

Præster efier Reformatiooen

89

Skolevæsenet

før Loven af l8l4 .. .. ..

,, Gilder i

eFter Loven

Tid .. ..

106

af r8t4

r26

Veteranetne

r39 r42

Penge, Handel og Vareom'ætning

tr2

Forskellige Foreninger og Instirurione'

160

ældre

.

8y........ Matrikulskort fta 1819... .......

Midtsognet: Ånsager

173

indheftet

177

Kvie- Lauborg

20t

Hedens Pionerec

226

Opregnede Minder. . ...

231

Gamle Papirer

245

Srenderup Distrikr: Srenderup

..

- Banen........ Lærer J. Ktistensen Optegnelter ^f og caardejer Niels Hansen .... Lokal Hjemmeifldustrl m. m.... .. Trafikforholdene

.

257

260 262

27t

Enkelte Caarde

2A4

Nordsogner Hedeopdyrkningeo . .

285

.

Vatde-Grindsted Jernbane...,... ... .. Smaatræk af H. P. Rasmussen Nogle gamle Dokumenter . . . Enkelte Gaarde

i

Nordsognets Byer

......

2A-7

29'7

301

121


ælu*å so.c;ircaririv 6833 -l\n.scqcr

-€fr

NORDHIEMS BOCTR]TXKEnn vÅRDS '

Ansager Sogns Historie del 1  

Indledning. Beliggenhed og natur. Landbrugts udvikling. Overgang til selveje. Mejerier og slagterier. Bierhverv. Sognets styrelse.

Ansager Sogns Historie del 1  

Indledning. Beliggenhed og natur. Landbrugts udvikling. Overgang til selveje. Mejerier og slagterier. Bierhverv. Sognets styrelse.

Advertisement