Berøringen af værket nedbryder en slags barriere af tid mellem eleven og den person, Thorvaldsen for så mange år siden portrætterede. Efter at marmorkinden under fnisen er blevet rørt ved, begynder eleven at relatere til den afbildede person. Fortidsfiguren er blevet til et menneske, som eleven minder os om at respektere.
HVORDAN KAN MUSEUMSFORMIDLING ARBEJDE MED NÆRVÆR?
hjælpe på vej mod også at bemærke det, man ellers let overser, og opfordre til, at man hver især tager sine egne fornemmelser og reaktioner alvorligt. Usynlige effekter er svære at sætte ord på, men hvad end man mærker det intenst eller oplever det som fraværende, kan nærvær være afgørende for ens samlede oplevelse af museet og dets kunstværker. Hvis værkerne får bedre plads til at virke på – og gribe – museumsgæsterne, vil de lettere kunne tale om portrætterne på nye måder og måske også blive mere nysgerrige efter, hvad værkerne kan forestille og fortælle som meningsobjekter.
På Gumbrechts opfordring kan vi arbejde på at lade meningseffekter og nærværseffekter eksistere mere jævnbyrdigt i vores forhold til verden – også i måden, museet underviser og formidler på. For at lade værkerne virke på den enkelte er det helt oplagt at lægge op til sanselige, taktile og kropsnære kunstmøder. Men museet kan også give plads til nærværsoplevelser på måder, der ikke involverer at røre ved kunsten. I denne case bringer øvelsens fokus eleverne på udebane. Det er et forsøg på at slukke for klassens meningsdannende analyseapparat, og det samme kunne man gøre ved på andre måder at indtænke en slags “tomme pladser” eller ubesvarede spørgsmål i museumsmødet. I undervisningssituationer kunne man zoome ind på relaterbare anekdoter frem for større fortællinger eller nedprioritere fakta og store forståelsesrammer, så den enkeltes fantasi og forestillinger i stedet er nødt til at sætte ind. Man kan sige, at nærværsarbejde går ud på at gøre museumsgæsten nærsynet: At
TEORETISK BAGGRUND Denne analyse tager udgangspunkt i den tyske filosof Hans Ulrich Gumbrechts tanker om presence, “meningseffekter” og “nærværseffekter” fra bogen Production of Presence: What Meaning Cannot Convey (2004).