Årsberetning 2015 -2016

Page 5

5 Ny vision/mission Som del af processen med udvikling af Udviklings- og handlingsplan 2017-19 er der blevet formuleret en ny vision/ mission for Skoletjenesten. Den ny vision/mission er blevet udviklet på baggrund af drøftelser på en medarbejderdag i januar 2016, en workshop med en gruppe på 10 medarbejdere og endelig sammenskrevet af ledelsen. Den ny vision/ mission tager afsæt i Skoletjenestens nuværende styrker og tegner pejlemærker for, hvad vi skal være i fremtiden. Flere målgrupper i spil Skoletjenestens målgrupper bliver stadig flere, i takt med at flere aktører ønsker at sætte de eksterne læringsmiljøer i spil. Slutmålet for al Skoletjenestens aktivitet er fortsat at sikre læring og dannelse for børn og unge i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser gennem et fagligt møde med kultur, natur og kunst. Måderne, hvorpå Skoletjenesten arbejder for at opnå dette mål, bliver dog stadig flere og involverer mange forskellige aktører. I forlængelse heraf bliver målgrupperne for Skoletjenestens aktiviteter stadig mere forskelligartede. Modellen i højre spalte giver et indblik i Skoletjenestens mange forskellige målgrupper, og hvilke ydelser der henvender sig til dem.

’’

Slutmålet for al Skoletjenestens aktivitet er fortsat at sikre læring og dannelse for børn og unge i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser gennem et fagligt møde med kultur, natur og kunst.

Partnerskaber med kulturinstitutioner I forlængelse af udviklingsplanen har vi taget hul på at revidere vores samarbejdsaftaler med kulturinstitutionerne, der udløber ved udgangen af 2016, med henblik på at udvikle dem til egentlige partnerskaber, hvor samspillet mellem kulturinstitutionerne og Skoletjenesten træder tydeligere frem. Målet er, at alle partnerskaber med kulturinstitutioner skal kunne være rammen om stærke pædagogiske laboratorier, der giver mulighed for at arbejde nyskabende med undervisning i eksterne læringsmiljøer, og som dermed kan være med til at skabe erfaringer og producere ny viden, der bidrager til at udvikle sektoren. Derudover skal der skabes rammer for, at medarbejderne i alle Skoletjenestens partnerskaber ud over at udvikle og kvalitetssikre undervisningen på egen institution skal kunne stille deres viden og erfaring til rådighed, således at den kan blive en ressource for andre kulturinstitutioner og kommuner og bidrage til kapacitetsopbygning i sektoren.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

MINISTERIER Rådgivning Sparring

NATIONALE AKTØRER Rådgivning Samarbejde om projekter

UDDANNELSESINSTITUTIONER Partnerskab Samarbejde om projekter

KOMMUNER Partnerskab Rådgivning og sparring, konsulentydelser Samarbejde om projekter

KULTURINSTITUTIONER Partnerskab Rådgivning og sparring, konsulentydelser Studiegrupper, temadage og underviserkurser

DAGTILBUD, SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER Partnerskab

LÆRERE OG PÆDAGOGER Hjemmeside og årskatalog Nyhedsbreve og kurser Materialer og lærervejledninger

ELEVER OG BØRN Undervisningstilbud Undervisningsmaterialer FIGUR: MÅLGRUPPER OG YDELSER

Der er taget hul på genforhandlingen af partnerskabsaftalerne gennem møder med ledelsen af de pågældende kulturinstitutioner i forsommeren 2016, således at alle partnerskaber kan være genforhandlet ved årets udgang.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.