Page 1

1

ÅRSBERETNING 2015-16

FOTO: WERNER KARRASCH ©VIKINGESKIBSMUSEET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


2

SKOLETJENESTENS BESTYRELSE OG DIREKTØRKREDS PR. 30. JUNI 2016 Pia Allerslev (formand), borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Malene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Karin Storgaard, medlem af borgerrepræsentationen, Københavns Kommune/KKR Hovedstaden Steen Petersen, kommunalbestyrelsesmedlem, Faxe Kommune/KKR Sjælland Camilla Ottsen, centerchef, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Inger Andersen, børne- og ungedirektør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Frederiksberg Kommune Marianne Hoff Andersen, direktør, Børne- og Kulturchefforeningen, Helsingør Kommune/BKF Hovedstaden Bjarne Voigt Hansen, sektorchef, Lolland Kommune/BKF Sjælland Tinna Damsgaard-Sørensen, museumsdirektør, Vikingeskibsmuseet Anne-Louise Sommer, museumsdirektør, Designmuseum Danmark Peter C. Kjærgaard, museumsdirektør, Statens Naturhistoriske Museum Poul Vestergaard (sekretær for bestyrelsen), Skoletjenestens leder

SKOLETJENESTENS FASTE MEDARBEJDERE PR. 30. JUNI 2016 Marie Damsgaard Andersen

Ulla Kjær Kaspersen

Linda Nørgaard Andersen

Sidsel Bjerregaard Kirk

Sofie Andreassen

Frederikke Krabek

Louise Nordbjerg Bach

Marlene Reinholdt Kramm

Jane Bendix

Thomas Ziegler Larsen

Nana Bernhardt

Ulla Margrethe Madsen

Marianne Bomgren

Birthe Bitsch Mogensen

Maria Kangas Christensen

Rikke Maria Nielsen

Ulla Didriksen

Malene Skov Norup

Jutta Eberhards

Kim Hollesen Petersen

Laura Dolberg Elkjær

Ulla Hahn Ranmar

Line Esbjørn

Marlene Reichel-Damtoft

Louise Fischer

Kari Eggert Rysgaard

Michael Bo Gyldendal

Tine Seligmann

Lars Allan Haakonsen

Mette Liv Skovgaard

Siska Rohr Harrebye

Ane Riis Svendsen

Maria Havgry

Kathrine Noes Sørensen

Kirsten Hegner

Sara Tougaard

Marie Broen Jensen

Poul Vestergaard

Pernille Haugaard Jensen

Dorte Villadsen

Henrik Guldager Johnsen

Sasja Brovall Villumsen

Julie Maria Johnsen

Dorte Vind

Pia Justesen

Hilde Østergaard

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


3

INDHOLD Ledelsesberetning

Partnerskaber med kulturinstitutioner

Selvstændige driftsenheder Partnerskaber med kommuner Tværgående indsatser

ORGANISATION OG FREMTID

4

YDELSER OG RESULTATER

6

PÆDAGOGISK UDVIKLING OG PRAKSIS

9

AFDELINGER

12

ARBEJDERMUSEET

13

ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST

16

DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

20

DEN BLÅ PLANET

22

DESIGNMUSEUM DANMARK

25

FILM-X / DET DANSKE FILMINSTITUT

27

KØBENHAVNS MUSEUM

30

KØS – MUSEUM FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

33

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

36

MUSEUM VESTSJÆLLAND

38

MUSIKMUSEET

41

NATIONALMUSEET

44

NIKOLAJ KUNSTHAL

48

SAGNLANDET LEJRE

52

STATENS MUSEUM FOR KUNST

56

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

60

THORVALDSENS MUSEUM

63

VIKINGESKIBSMUSEET

65

ZOOLOGISK HAVE

68

KØBENHAVNS BEFÆSTNING

72

NATURCENTER AMAGER STRAND

74

SKOLETJENESTEN BORNHOLM

76

SKOLETJENESTEN ÖRESUND

78

SKOLETJENESTEN | MUSIK

80

SKOLETJENESTEN | TEATER

82

NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER

84

BESØGSSTATISTIKKER

88

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


4

LEDELSESBERETNING Folkeskolereformen har givet et helt nyt fundament og en øget vækst på det felt, Skoletjenesten har fungeret på siden 1970, idet undervisning i eksterne læringsmiljøer har fået et konkret lovgrundlag i form af åben skole og de forpligtende samarbejder. Skoletjenestens mange års virke i det, der er ved at udvikle sig til en egentlig sektor, giver os i dag en efterspurgt erfaring og viden om pædagogiske former og organiseringer, som vi bruger til at kvalificere de nye initiativer og samarbejdsflader, der vokser op i disse år. Mest markant er værtskabet for Nationalt netværk af skoletjenester, der med regionale samarbejder via koordinatorer rundt om i landet understøtter etableringen af nye skole- og kulturtjenester. Samtidig udvikles de pædagogiske former – og hermed kvaliteten i Skoletjenestens undervisningstilbud – gennem blandt andet en særlig indsats i forbindelse med folkeskolereformen. Skoletjenesten indgår derfor som en væsentlig aktør i implementeringen af reformen. Det er en opgave og en rolle, som vi med en fortsat udvikling af vores organisation og arbejdsformer prioriterer højt – også i de kommende år.

ORGANISATION OG FREMTID Skoletjenesten består af et centralt sekretariat, som arbejder med pædagogik, kommunikation og administration, 25 undervisningsafdelinger samt Nationalt netværk af skole-

tjenester. Ledelsesberetningen rummer primært de indsatser og opgaver, der er iværksat og løst fra centralt hold, men trækker også tværgående tråde fra både undervisningsafdelingerne og Nationalt netværk af skoletjenester. Udviklingsplan for 2017-19 Året har båret præg af de mange processer og analyser, der ligger bag udarbejdelsen af en ny Udviklings- og handlingsplan 2017-19, der blev godkendt af bestyrelsen i april 2016. Hovedfokus i udviklingsplanen er udvikling af Skoletjenesten til et videncenter. Som videncenter ønsker vi at kunne gøre vores viden og erfaringer nyttige og anvendelige for den stadig voksende kreds af aktører, der arbejder med undervisning i eksterne læringsmiljøer. Som denne årsberetning viser, løfter Skoletjenesten allerede en stor del af de opgaver, der ligger i videncenterfunktionen, i kraft af de erfaringer, der løbende genereres i afdelingerne, men vi ønsker at udvikle rollen til at være mere proaktiv, så vi er i stand til at handle på forkant, så vi sikrer, at vi både udvikler den viden og de erfaringer, der er brug for, og at vi får skabt de rette rammer for at kunne sætte vores viden og erfaringer i spil på en måde, der er til gavn for et bredt udsnit af aktørerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Målet er at skabe et samlet videncenter med en stærk praksisforankring og en bred viden- og erfaringsdeling – lokalt, regionalt og nationalt.

VISION

Skoletjenestens vision er at skabe en enestående dansk sektor for undervisning i eksterne læringsmiljøer, hvor kulturinstitutioner, kommuner og uddannelsesinstitutioner tager fælles ansvar for at udvikle skoletjenester, der gør kultur, natur og kunst til et grundelement i børn og unges læring og dannelse.

MISSION

Skoletjenestens mission er at være et videncenter for eksterne læringsmiljøer, der er en aktiv ressource for kommuner og kulturinstitutioner og en uundværlig samarbejdspartner for andre nationale aktører. Vi udvikler undervisning i eksterne læringsmiljøer, der giver børn og unge i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser unikke muligheder for læring og dannelse. Vi indsamler, systematiserer og dokumenter viden og erfaringer fra eksterne læringsmiljøer og deler det med alle interesserede aktører i sektoren. Vi initierer og understøtter netværk, der skaber videndeling på tværs af eksterne læringsmiljøer. Gennem tætte partnerskaber vil vi sikre en fortsat innovation af pædagogiske metoder, arbejdsformer og organisatoriske modeller, der er særlige for eksterne læringsmiljøer. Vores pædagogiske udviklingsarbejde skal være karakteriseret af en praksisnær og anvendelsesorienteret videnproduktion, der inddrager brugere og eksperter. Vores videndeling skal være karakteriseret af åbenhed og generøsitet og sigte mod at løfte kvaliteten af den pædagogiske praksis i den samlede sektor af eksterne læringsmiljøer.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


5 Ny vision/mission Som del af processen med udvikling af Udviklings- og handlingsplan 2017-19 er der blevet formuleret en ny vision/ mission for Skoletjenesten. Den ny vision/mission er blevet udviklet på baggrund af drøftelser på en medarbejderdag i januar 2016, en workshop med en gruppe på 10 medarbejdere og endelig sammenskrevet af ledelsen. Den ny vision/ mission tager afsæt i Skoletjenestens nuværende styrker og tegner pejlemærker for, hvad vi skal være i fremtiden. Flere målgrupper i spil Skoletjenestens målgrupper bliver stadig flere, i takt med at flere aktører ønsker at sætte de eksterne læringsmiljøer i spil. Slutmålet for al Skoletjenestens aktivitet er fortsat at sikre læring og dannelse for børn og unge i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser gennem et fagligt møde med kultur, natur og kunst. Måderne, hvorpå Skoletjenesten arbejder for at opnå dette mål, bliver dog stadig flere og involverer mange forskellige aktører. I forlængelse heraf bliver målgrupperne for Skoletjenestens aktiviteter stadig mere forskelligartede. Modellen i højre spalte giver et indblik i Skoletjenestens mange forskellige målgrupper, og hvilke ydelser der henvender sig til dem.

’’

Slutmålet for al Skoletjenestens aktivitet er fortsat at sikre læring og dannelse for børn og unge i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser gennem et fagligt møde med kultur, natur og kunst.

Partnerskaber med kulturinstitutioner I forlængelse af udviklingsplanen har vi taget hul på at revidere vores samarbejdsaftaler med kulturinstitutionerne, der udløber ved udgangen af 2016, med henblik på at udvikle dem til egentlige partnerskaber, hvor samspillet mellem kulturinstitutionerne og Skoletjenesten træder tydeligere frem. Målet er, at alle partnerskaber med kulturinstitutioner skal kunne være rammen om stærke pædagogiske laboratorier, der giver mulighed for at arbejde nyskabende med undervisning i eksterne læringsmiljøer, og som dermed kan være med til at skabe erfaringer og producere ny viden, der bidrager til at udvikle sektoren. Derudover skal der skabes rammer for, at medarbejderne i alle Skoletjenestens partnerskaber ud over at udvikle og kvalitetssikre undervisningen på egen institution skal kunne stille deres viden og erfaring til rådighed, således at den kan blive en ressource for andre kulturinstitutioner og kommuner og bidrage til kapacitetsopbygning i sektoren.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

MINISTERIER Rådgivning Sparring

NATIONALE AKTØRER Rådgivning Samarbejde om projekter

UDDANNELSESINSTITUTIONER Partnerskab Samarbejde om projekter

KOMMUNER Partnerskab Rådgivning og sparring, konsulentydelser Samarbejde om projekter

KULTURINSTITUTIONER Partnerskab Rådgivning og sparring, konsulentydelser Studiegrupper, temadage og underviserkurser

DAGTILBUD, SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER Partnerskab

LÆRERE OG PÆDAGOGER Hjemmeside og årskatalog Nyhedsbreve og kurser Materialer og lærervejledninger

ELEVER OG BØRN Undervisningstilbud Undervisningsmaterialer FIGUR: MÅLGRUPPER OG YDELSER

Der er taget hul på genforhandlingen af partnerskabsaftalerne gennem møder med ledelsen af de pågældende kulturinstitutioner i forsommeren 2016, således at alle partnerskaber kan være genforhandlet ved årets udgang.


6 Regionale samarbejder i nye formater Skoletjenesten understøtter i stadig højere grad etablering og udvikling af kultur- og skoletjenester, samtidig med at vi fortsat giver konkrete råd og sparring vedr. konkrete spørgsmål om og udvikling af undervisning. Udviklingen afspejler en stigende efterspørgsel fra kommuner og kulturinstitutioner, og i forlængelse af udviklings- og handlingsplanen forventes der en øget indsats i det tværregionale arbejde – både i form af deltagelse i styregruppearbejde og praksisnært samarbejde. Ud over fortsat partnerskab med Museum Vestsjælland indgår Skoletjenesten i samarbejdet omkring Skoletjenesten Bornholm, Kulturtjenesten Frederiksberg, Kulturtjenesten (Lolland Kommune, Guldborg Kommune og Vordingborg Kommune) og det nye kulturaftaleprojekt FællesSkabt i Storstrøm. Det er målet, at vi kan indhente erfaringer fra disse kommunalt baserede samarbejder til brug for en fortsat opbygning af nye skoletjenester, og dermed indgår indsatsen i samspil med aktiviteterne i Nationalt netværk af skoletjenester.

’’

Skoletjenesten understøtter i stadig højere grad etablering og udvikling af kultur- og skoletjenester.

En tættere kommunikation De organisatoriske forandringer i Skoletjenesten har medført et behov for en tættere og konsistent kommunikation i organisationen. Vi har derfor i årets løb videreudviklet kommunikationen på de indre linjer, på tværs af afdelinger, funktioner, arbejdsfællesskaber og geografier. Medarbejderdage og faste interne nyhedsbreve har været fælles hovedspor i den interne kommunikation. På seks medarbejderdage har vi i løbet af året arbejdet med Skoletjenestens identitet, værdier, arbejdsmiljø, arbejdsplaner og Den særlige indsats samt med at udfolde den kommende udviklingsplan for 2017-19. Det er et forum, som har givet mulighed for dialog på tværs af faggrupper og funktioner, og som kan bane vej for øget samarbejde internt i organisationen. I otte interne nyhedsbreve har vi igennem året samlet og fastholdt initiativer og beslutninger, og de har således været en vigtig platform i den samlede ledelseskommunikation for at sikre et fælles vidensgrundlag og en fælles retning.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

YDELSER OG RESULTATER Året 2015-16 har været præget af et højt aktivitetsniveau med videndeling og samarbejde med eksterne læringsmiljøer og øvrige aktører i sektoren. Både undervisnings- og udviklingsansvarlige på afdelingerne og centralt organiserede ydelser via Skoletjenestens koordinatorer har bidraget til dette. Nye samarbejder og netværk Skoletjenesten har indgået en række nye samarbejder med eksterne læringsmiljøer, der giver dem mulighed for at benytte vores forskellige ydelser i form af annoncering af undervisningstilbud på Skoletjenestens hjemmeside og i vores eksterne nyhedsbreve, mulighed for sparring samt deltagelse i underviserkurser, temadage og studiegrupper. Hertil kommer flere og flere kommunale aktører – enten forankret kommunalt eller på tværs af kommuner i Region Sjælland – der har været interesserede i at indgå aftaler om længerevarende samarbejder med Skoletjenestens afdelinger. Vi har også oplevet en stigende interesse fra UC’er, der især er målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Der er således blevet samarbejdet, afholdt oplæg og iværksat udviklingsprojekter med UCSjælland, Metropol, KDAS/ Blaagaard, Zahle og Pædagoguddannelsen Sydhavnen. Nationale aktiviteter Den nationale profil i Skoletjenesten er i skoleåret 2015-16 især blevet understøttet af Nationalt netværk af skoletjenester (SkoletjenesteNetværk) med sine fem regionale koordinatorer og en central projektledelse. SkoletjenesteNetværk trækker viden på tværs af landet gennem lokal og regional sparring, ved oplæg på møder og konferencer, ved facilitering af faglige studiegrupper og temadage og gennem nationale kortlægninger af arbejdet med implementeringen af den åbne skole. Vores nationale samarbejdspartnere via SkoletjenesteNetværk er MiD, ULF, ODM, HistorieLab, UdeskoleNet, Foreningen Historiske Værksteder, ASTRA, Friluftsrådet, FOKUS, Naturvejlederforeningen, BUM og Nationalparkerne. Derudover KL, BKF og Skolelederforeningen. Vi har blandt andet planlagt temadag sammen med ULF på ODM-seminaret og sammen med HistorieLab for arkiverne. Og vi har bidraget med oplæg for Foreningen Historiske Værksteder og HistorieLab. Udvikling af nye skoletjenester Den regionale sparring, der ydes gennem SkoletjenesteNetværk, bygger i høj grad på dels de erfaringer, vi indsamler i det daglige koordinatorarbejde over hele landet, dels på den viden, vi får gennem de nationale kortlægninger fra SkoletjenesteNetværk, ligesom vi trækker på Skoletjenestens viden og erfaringer. Vores regionale sparring har handlet om undervisningstilbud og projekter i udvikling og opstart af nye skoletjenester. Vi yder bistand og understøtter udvikling regionalt ved at bringe overblik over feltet videre mellem


7

TEMADAGE

Formidler ny og aktuel viden Giver input til debat og refleksion Giver inspiration til udvikling af praksis

STUDIEGRUPPER

Giver værdifulde netværksrelationer Deler erfaringer og viden på tværs Fokus på anvendelse i praksis

interessenterne, som omfatter både kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer, kommunerne og skoleverdenen. I den samlede årsberetning findes et særskilt afsnit om SkoletjenesteNetværk med395 en deltagere nøjere gennemgang af årets arbejde.

9 TEMADAGE

’’

KØBENHAVN • Forskningsbaseret viden og kvalitet i undervisning i eksterne læringsmiljøer • OrdVærkSted - med sprogskoler på museum • Vores En helregionale og en halvsparring og en ko og kalv - små harenhandlet om børns møde med kunst og kultur undervisningstilbud og projekter i udvikling og • Supervision

opstart af nye skoletjenester.

ØVRIGE DANMARK • Temadag for forsyningerne (Middelfart) • Spil i formidling (Aalborg) Temadage for Mål interne og eksterne • Fælles for Historiske Værksteder, i samarb. med (Esbjerg) I 2015-16 harHistoriske vi afholdtVærksteder ni temadage fordelt over landet. I efteråret 2015 afholdt Skoletjenesten to temadage under • Skolesporet på ODM-seminar i samarb. med ULF overskrifterne “Supervision af undervisere i eksterne lærings(Aarhus) miljøer” og “Forskningsbaseret og med kvalitet i undervis• Temadag for arkiverne i viden samarb. HistorieLab ning i eksterne læringsmiljøer”. Begge temadage var led i arbejdet med at øge kvalitetssikringen af undervisningen i eksterne læringsmiljøer. I foråret 2016 blev to temadage afholdt på henholdsvis ARKEN og Statens Museum for Kunst under overskrifterne “En hel og en halv og en ko og en kalv” om daginstitutioner på kulturinstitutioner og “OrdVærkSted – med sprogskoler på museum”. Nationalt netværk af skoletjenester har i foråret 2016 gennemført fem temadage, hvoraf to var rettet mod forsyninger og arkiver som særlige målgrupper. At samle forsyningerne til en særlig temadag har haft den effekt, at de efterfølgende samarbejder i lokale netværk. For at understøtte netværket for arkiverne fremadrettet bliver de 104 deltagere på temadagen for arkiver i efteråret 2016 tilbudt at deltage i fire regionale temadage som opsamling på den første fælles temadag. Årets temadage har i alt trukket 395 deltagere.

Videndeling i studiegrupper I 2015-16 gennemførte Skoletjenesten og SkoletjenesteNetværk sammen 30 studiegrupper fordelt over hele landet med 176 deltagere.176 Deltagertallet deltagere har varieret meget fra studiegruppe til studiegruppe. Den store tilslutning til nogle af studiegrupperne vidner om behovet og interessen for mødesteder på tværs af skoletjenester og kulturinstitutioner, hvor KØBENHAVN der• er mulighed for af at undervisningstilbud trække på hinandens erfaringer og Organisering i eksterne læringsmiljøer dele viden om et aktuelt emne af fælles interesse. Andre studiegrupper – særligt vest for Storebælt haftetsvært • Partnerskaber med skoler og lærere–- har ud fra ved at tiltrække nok deltagere til at kunne blive oprettet. Dette indholdsperspektiv vidner at transporttid bliver -en væsentlig forhindring, • om, Kommunale samarbejder et eftermiddagsmøde hvis• man ønsker atafmødes tilbagevendende på tværs af Supervision undervisere på kulturinstitutioner landet. Emnerne for studiegrupperne spænder vidt fra f.eks. ny og aktuel viden Giver værdifulde netvæ • Formidler Fra undervisning til læring - 1 år efter reformen børn særlige ogrefleksion brug af iiteksterne til æstetiske og kunstDeler erfaringer og vid Giver input tilbehov debat og • med Fælles Mål og undervisning neriske læreprocesser og 0-3-årsområdet. Fokus på anvendels Giver læringsmiljøer inspiration til udvikling af praksis

22 STUDIEGRUPPER

TEMADAGE

• • •

STUDIEGRU

Målret din kommunikation Valgfag i udskolingen Hvordan kan elevers demokratiske dannelse styrkes på kulturinstitutioner

9 TEMADAGE

• 0-3-årsområdet - hvordan? deltagere • Supervision af395 undervisere • Mød vores brugere • Æstetiske og kunstneriske læreprocesser og KØBENHAVN deres dannelses- og læringspotentiale • Forskningsbaseret viden og kvalitet i undervisning i eksterne læringsmiljøer ØVRIGE DANMARK OG SVERIGE • OrdVærkSted - med sprogskoler på museum • IT i din undervisning (Varde, Ribe) • En hel og en halv og en ko og en kalv - små • Tunge temaer i din formidling børns møde med kunst og kultur (Middelfart, Fredericia) • Supervision • Nye Fælles Mål for alle og nye prøveformer for de derDANMARK tør (Randbøl, Hjørring) ØVRIGE •• Involverende Aabenraa) Temadag for rundvisninger forsyningerne (Rømø, (Middelfart) •• Børn særlige behov (Kolding, Esbjerg) Spil imed formidling (Aalborg) •• Personmuseerne i skolen Værksteder, i samarb. Fælles Mål for Historiske (Rødovre, Odense, Viborg) (Esbjerg) med Historiske Værksteder •• Fælles Mål (Vordingborg) Skolesporet på ODM-seminar i samarb. med ULF • Språket (Aarhus)- mål och medel i vår praxis (Malmø) •

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

UNDERVISERKURSER

Giver ny viden og redskaber Bidrager med pædagogisk støtte Fokus på anvendelse i praksis

Temadag for arkiverne i samarb. med HistorieLab

K • • • • • • • • • • • • •

Ø •


Efterspørgsel på underviserkurser og MUU Skoletjenesten har afholdt fire underviserkurser om dialogbaseret undervisning med 72 deltagere. Der er således stadig stor efterspørgsel efter dette kursus, der suppleres af et nyt kursus med fokus på grundlæggende pædagogiske og didaktiske principper i undervisning i eksterne læringsmiljøer. Kurset udbydes i efteråret 2016. Endvidere blev MUU’en (MuseumsUndervisningsUddannelsen) i samarbejde med ODM gennemført for 5. gang med meget fine evalueringer, der viser, at uddannelsens kobling mellem praksis og teori opleves som yderst relevant og anærdifulde netværksrelationer Giver ny viden og redskaber vendeligt for deltagerne. faringer og viden på tværs Bidrager med pædagogisk støtte på anvendelse i praksis Fokus på anvendelse i praksis

TUDIEGRUPPER

LF

ab

Der er stadig stor efterspørgsel på vores underviserkurser, der i efteråret suppleres af et nyt kursus med fokus på grundlæggende pædagogiske og didaktiske principper i undervisning i eksterne læringsmiljøer.

UNDERVISERKURSER

22 STUDIEGRUPPER 176 deltagere

KØBENHAVN • Organisering af undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer • Partnerskaber med skoler og lærere - ud fra et indholdsperspektiv • • • •

’’

Kommunale samarbejder - et eftermiddagsmøde Supervision af undervisere på kulturinstitutioner Fra undervisning til læring - 1 år efter reformen Fælles Mål og undervisning i eksterne læringsmiljøer

• Målret din kommunikation • Valgfag i udskolingen • Hvordan kanafelevers demokratiske dannelse • Skolers transport elever (2016) styrkes på kulturinstitutioner • Skolers brug af undervisningstilbud (2016) • for0-3-årsområdet - hvordan? • Mål elevers læring (2016) • Supervision af undervisere • Samarbejder og partnerskaber (2016) • Mød vores brugere DATAGRUNDLAG AF INPUT FRA • ÆstetiskeBESTÅR og kunstneriske læreprocesser og deres dannelsesog læringspotentiale • 443 pædagogiske læringscentre (PLC) • 441 skoleledere ØVRIGE DANMARK OG SVERIGE • 185 kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer IT i din undervisning (Varde, Ribe) • 60• skolechefer Tunge temaer i din formidling • 20• interviews med lærere (Middelfart, Fredericia) • 19 interviews med ansvarlige for transportløsninger • Nye Fælles Mål for alle og nye prøveformer for de der tør (Randbøl, Hjørring) • Involverende rundvisninger (Rømø, Aabenraa) • Børn med særlige behov (Kolding, Esbjerg) • Personmuseerne i skolen (Rødovre, Odense, Viborg) • Fælles Mål (Vordingborg) • Språket - mål och medel i vår praxis (Malmø)

NATIONALE KORTLÆGNINGER

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

8

En forbedret national platform Skoletjenesten.dk udgør en central platform i kommunikationen mellem kulturinstitutioner og målgruppen af lærere, pædagoger og undervisere, og websitet adskiller sig i bredde og volumen fra de øvrige digitale platforme på markedet. Skoletjenesten tilbyder kulturinstitutioner fra hele landet at være repræsenteret og rummer ved skoleårets udgang 281 kulturinstitutioner og 2.339 undervisningstilbud. Vi oplever en stigende interesse for sitet, og samtidig kan vi registrere et øget behov for komplekse løsninger og udvidede søgemodeller fra kulturinstitutioner og kommuner. Et betydeligt indsatsområde i det forgangne år har derfor været at udvikle en ny og forbedret national platform. På baggrund af grundige undersøgelser i organisationen har vi af bureauet Eksponent fået udviklet en prototype, som danner afsæt for den egentlige udvikling og implementering af det nye website, som vi forventer at lancere i første halvår af 2017. Det nye website vil i endnu højere grad give mulighed for at håndtere Skoletjenestens store mængde af data samt at samle og bearbejde viden om læringstilbud og brugsmønstre på tværs af blandt andet målgrupper, fag og geografi MEDARBEJDERDAGE til gavn for både skoler og eksterne læringsmiljøer. I den proces arbejder vi på at optimere snitfladerne til det igangværende brugerportalsinitiativ, så undervisningen i eksterne INTERNE NYHEDSBREVE læringsmiljøer trækkes tættere ind i lærernes hverdag og den konkrete planlægning af undervisningen, så vi i endnu højere grad kan understøtte brugen af eksterne læringsmiljøer i undervisningen.

6 8

281

KULTURINSTITUTIONER 150 I ØSTDANMARK 131 I VESTDANMARK

UNDERVISNINGSTILBUD 1466 I ØSTDANMARK 873 I VESTDANMARK

2.339

Nyt årskatalog til lærerne I skoleåret 2015-16 har vi nedlagt Skoletjenestens traditionelle årskatalog og udviklet et nyt og anderledes format til lærerne, som i maj måned 2016 landede i trykt form på alle


9

PÆDAGOGISK UDVIKLING OG PRAKSIS

skoler øst for Storebælt. Kataloget “100 steder at tage hen med den åbne skole”, som er trykt i 17.500 eksemplarer, rummer præsentationer af otte typer af eksterne læringsmiljøer, herunder beskrivelser af læringspotentiale, eksempler og oplistning af steder, samt fem artikler, som behandler emner som variation i undervisningen, Fælles Mål, gevinster ved partnerskaber og lærerens rolle. Alle emner, der kobler sig til realiseringen af åben skole og peger direkte ind i lærernes hverdag. Kataloget skal fungere som inspiration og faglig refleksion for lærerne og lede dem ind på websitet, hvor den egentlige planlægning af undervisning i eksterne læringsmiljøer foregår.

Undervisning 2013-2014 Undervisning 2013-2014

Solide besøgstal En betydelig del af Skoletjenestens kernedrift er den undervisning, der hver dag foregår i de faglige miljøer på kulturinstitutionerne, hvor børn og unge oplever et fagligt møde med kultur, natur og kunst. I skoleåret 2015-16 har antallet af elever, der har modtaget undervisning, ligget stabilt i forhold til sidste år med 264.659 besøgende. De fleste institutioner har haft en mindre fremgang i besøgstallene, og udvalgte steder har oplevet en større fremgang, f.eks. på ARKEN, hvor elever knyttes tæt til museet gennem partnerskaber med skolerne, og Sagnlandet Lejre, der har haft et tæt samarbejde med kommunen om brug af deres undervisningstilbud. Københavns Museum har i dette skoleår haft færre besøgende i forbindelse med flytning og midlertidig lukning af museet. Andre steder er der registreret en mindre tilbagegang i undervisningen. Nye brugsmønstre Det er dog ikke alt i den pædagogiske praksis, der lader sig måle i besøgstal. Ved siden af den gennemførte undervisning er der arbejdet med at kvalificere skolernes besøg på egen hånd, blandt andet gennem en tæt dialog med skolerne og ved at udvikle læremidler til brug på stedet. Stadig flere partnerskaber med skolerne betyder endvidere, at flere elever og lærere får en tættere tilknytning til de enkelte kulturinstitutioner. Skolernes brugsmønstre i forhold til kultur-

Undervisning 2014-2015

Undervisning 2015-2016

2014-2015 Undervisning 2015-2016 UNDERVISNING PÅUndervisning AFDELINGERNE 2013-2016

60.000 60.000 55.000 55.000 50.000 50.000 45.000 45.000 40.000 40.000 35.000 35.000 30.000 30.000 25.000 25.000 20.000 20.000 15.000

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k 55.000

Undervisning 2014-2015

Undervisning 2015-2016

Naturcenter Amager Strand Naturcenter Amager strand

Museum Vestsjælland Museum Vestsjælland

Museet for Samtidskunst Museet for Samtidskunst

Københavns Befæstning Københavns Befæstning

Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst

Nikolaj Kunsthal Nikolaj Kunsthal

Skoletjenesten | Musik Skoletjenesten | Musik

Film-X Film-X

KØS KØS

Thorvaldsens Museum Thorvaldsens Museum

Københavns Museum Københavns Museum

Designmuseum Danmark Designmuseum Danmark

Rækkefølgen af institutioner afspejler, hvor længe de har været en del af Skoletjenestens virke. Rækkefølgen af institutioner afspejler, hvor længe de har været en del af Skoletjenestens virke.

Undervisning 2013-2014

60.000

Arbejdermuseet Arbejdermuseet

ARKEN Arken

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum

Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseet

Nationalmuseet Nationalmuseet

Sagnlandet Lejre Sagnlandet Lejre

Den Blå Planet Den Blå Planet

Zoologisk Have Zoologisk Have

5.000 0 0

Statens Naturhistoriske Museum Statens Naturhistoriske Museum

15.000 10.000 10.000 5.000


10 institutionerne ændrer sig altså i disse år, blandt andet på grund af folkeskolereformen. En del af den nye aktivitet giver sig ikke udslag i de traditionelle besøgsstatistikker, men i stedet i nye samarbejdsrelationer, der giver nye muligheder for læring. Det vil være et opmærksomhedspunkt de kommende år at følge denne udvikling.

’’

I forbindelse med de mange undervisningstilbud udvikles der fortsat læremidler, der understøtter besøget på kulturinstitutionen før og efter, men også læremidler, der udvikles som redskaber i selve undervisningen.

Skolernes brugsmønstre i forhold til kulturinstitutionerne ændrer sig i disse år, blandt andet på grund af folkeskolereformen. Praksis på afdelingerne I skoleåret 2015-16 har den pædagogiske praksis på afdelingerne gennem en stor mangfoldighed af udviklingsprojekter fortsat bidraget til, at rigtig mange elever får undervisning af høj kvalitet. Kvaliteter, der er resultatet af et stort engagement i eksperimenter og udvikling af nye undervisningsformater i relation til de særlige muligheder, som den enkelte institution giver. På tværs af alle Skoletjenestens afdelinger genereres der således viden om undervisning på kulturinstitutioner på en række områder. Det gælder blandt andet: • Almen pædagogisk og didaktisk viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer som f.eks. brug af læringsmål og didaktiske design • Mere specialiseret viden om målgrupper og fagfelter/temaer i tilknytning til den pågældende kulturinstitutions genstandsfelt som f.eks. forberedelse af udskolingselever til nye prøveformer, kreativitet og innovation eller naturfagsdidaktik

UNDERVISNING 1986-2016 Undervisning 1986-2016

Skoletjenesten/Besøgsstatistik Undervisning 1986-2016 Samlet antal elever/lærere, der har deltaget i undervisningsforløb.

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2015-2016

2014-2015

2013-2014

2012-2013

2011-2012

2010-2011

2009-2010

2008-2009

2007-2008

2006-2007

2005-2006

2004-2005

2003-2004

2002-2003

2001-2002

2000-2001

1999-2000

1998-1999

1997-1998

1996-1997

1995-1996

1994-1995

1993-1994

1992-1993

1991-1992

1990-1991

1989-1990

1988-1989

1987-1988

0

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Den særlige indsats Arbejdet med Skoletjenestens “Særlige indsats med folkeskolereformen” har været organiseret på tværs af afdelingerne, hvor der er arbejdet i team med udvikling af undervisningstilbud (grundforløb) ud fra fem kriterier. På nuværende tidspunkt har indsatsen resulteret i, at der i 2015-16 er udviklet og/eller justeret grundforløb på alle afdelinger. Dernæst har indsatsen betydet, at vi i Skoletjenesten har udvidet og skærpet vores fælles sprog og forståelse for muligheder og begrænsninger i et eksternt læringsmiljø i relation til skolereformen, det gælder ikke mindst det øgede fokus på elevernes læring og forståelse af åben skole.

’’

På nuværende tidspunkt har den særlige indsats med folkeskolereformen resulteret i, at der i 2015-16 er udviklet og/eller justeret grundforløb på alle afdelinger.

Den viden, der er genereret i arbejdet med den særlige indsats, deles og omsættes internt i organisationen og på den enkelte afdeling. Derudover omsættes vores fælles viden i forskellige formater, blandt andet en artikel om lærerens rolle i undervisningen, en vejledning til udarbejdelse af læremidler, der understøtter før og efter, og en guide til partnerskaber. Et indsatsområde i den særlige indsats er kompetenceudvikling af Skoletjenestens medarbejdere, målrettet udvikling af skoletjenestetilbud, der styrker elevernes læring og læringsudbytte og giver medarbejderne metoder til at udvikle og forankre ny viden i praksis. I løbet af året er der afholdt en række fælles dage med oplægsholdere udefra og internt.

Samlet antal elever/lærere, der har deltaget i undervisningsforløb. Skoletjenesten/Besøgsstatistik

1986-1987

• Viden om organisering af samarbejdsformer med brugere i kommuner om f.eks. valgfag og projektopgaven, med uddannelsesinstitutioner om kompetenceudvikling i f.eks. håndværk og design, og samarbejder med skoler om f.eks. mobile undervisningstilbud.


DEN SÆRLIGE INDSATS MED FOLKESKOLEREFORMEN INDSATSOMRÅDE

1

GRUNDFORLØB

INDSATSOMRÅDE

2

FORDYBELSESFORLØB

INDSATSOMRÅDE

3

GENSIDIGT FORPLIGTENDE SAMARBEJDER

INDSATSOMRÅDE

4

ELEVERNES LÆRING OG LÆRINGSUDBYTTE

2015

2017

FIGUR: DEN SÆRLIGE INDSATS MED FOLKESKOLEREFORMEN

Fælles Mål i undervisningen Et omdrejningspunkt i folkeskolereformen er læringsmål, hvilket også har fået særlig opmærksomhed i Skoletjenesten. Det har resulteret i, at vi i dag har en model for, hvordan vi beskriver undervisningstilbud i relation til Fælles Mål. Dernæst oplever flere, at arbejdet med læringsmål har bidraget til at løfte kvaliteten i undervisningen, især hvad angår tydelighed om, hvad det er, eleverne kan lære; men også i planlægning af undervisningen har læringsmål medvirket til et mere fokuseret didaktisk design af undervisningens indhold og form. En af afdelingerne skriver: “Det øgede fokus og vores arbejde med læringsaktiviteter og mål har samlet set gjort os mere bevidste om, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal lære, når de besøger os. Samtidig har det gjort os i bedre stand til at kommunikere det til vores brugere og vores undervisere, der igen er blevet tydeligere i deres undervisning med eleverne.”

’’

Arbejdet med læringsaktiviteter og mål har samlet set gjort os mere bevidste om, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal lære, når de besøger os.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

11 Partnerskaber med skoler Den åbne skole har i Skoletjenesten medført et øget fokus på partnerskaber. Der har således været turbo på indgåelse af partnerskaber mellem skoler og museer/kulturinstitutioner i det forgangne år. Stort set samtlige af Skoletjenestens afdelinger har indgået og/eller fornyet partnerskabsaftaler i det forgangne år. Partnerskaberne indgås med forskellige formål og med en stor variation i organiseringen. Samlet set bidrager de forskellige partnerskaber med ny viden om læringspotentialer i eksterne læringsmiljøer, blandt andet i forhold til specifikke målgrupper som f.eks. unge eller daginstitutionsområdet, med viden om, hvordan undervisning i eksterne læringsmiljøer kan tilføje kvaliteter i elevernes læring og dannelse, viden om organisering af samarbejde om elevernes læreprocesser, og endelig ser vi, at partnerskaber kan bruges til gensidig kompetenceudvikling mellem parterne. Der er i Skoletjenesten en opmærksomhed på, at partnerskabernes ofte store ressourcetræk på afdelingen skal balancere med den daglige drift og udvikling. Nationale kortlægninger om åben skole SkoletjenesteNetværk har i 2015-16 samlet og bearbejdet viden om eksterne læringsmiljøer gennem en række nationale kortlægninger. Vi har produceret fire kortlægninger i skoleåret, der har bidraget til et nationalt overblik og stor viden om den åbne skole. Især kan vi på tværs af kortlægningerne se, at skolens ledelse har stor betydning for, hvordan implementeringen af den åbne skole er forløbet. Der er også et stort og mange steder uudnyttet potentiale hos PLC’erne som lokalt forankringssted for viden om mulighederne i den åbne skole. Kortlægningerne er brugt og omsat i den løbende regionale sparring og bliver for alvor i efteråret 2016 kommunikeret ved temadage og temamøder i forskellige fora og netværk i hele landet. Alle kortlægninger kan ses i fuld version og pixiudgaver på skoletjenestenetvaerk.dk

NATIONALE KORTLÆGNINGER • • • •

Skolers transport af elever (2016) Skolers brug af undervisningstilbud (2016) Mål for elevers læring (2016) Samarbejder og partnerskaber (2016)

DATAGRUNDLAG BESTÅR AF INPUT FRA • 443 pædagogiske læringscentre (PLC) • 441 skoleledere • 185 kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer • 60 skolechefer • 20 interviews med lærere • 19 interviews med ansvarlige for transportløsninger


’’

En særlig indsats i dette år har været at få vores historier og pædagogiske perspektiver præsenteret i fagblade og tidsskrifter i sektoren.

Spredning af viden Skoletjenesten har i årets løb produceret 15 artikler, der dokumenterer og opsamler afdelingernes erfaringer med f.eks. særlige metoder i undervisningen, partnerskaber med skoler og kommuner og lærerrollen, når man underviser ude af skolen. Artiklerne er både en del af den interne videndeling og henvender sig til målgrupper som lærere, undervisere på kulturinstitutioner, kommuner og forvaltninger. En særlig indsats i dette år har været at få vores historier og pædagogiske perspektiver præsenteret i fagblade og tidsskrifter i sektoren, både lokalt og nationalt; f.eks. har vi i årets løb publiceret artikler i Danske Museer, Museumsformidlere i Danmark, LæringsCentret, Magasinet Skolen, Københavns Lærerforening og Danske Kommuner. Flere medarbejdere skriver endvidere faste indlæg på folkeskolen.dk.

AFDELINGER Skoletjenestens afdelinger er hjemsted for den daglige pædagogiske praksis, hvor de mere end 250.000 elever hvert år møder dedikerede undervisere, anderledes undervisningsmetoder og fascinerende genstande og viden. Men i de senere år er områderne for Skoletjenestens afdelinger vokset til også at omfatte nogle mere understøttende og tværgående opgaver, hvor bl.a. kommunerne bliver en vigtig samarbejdspartner, når der skal deles viden og faciliteres samarbejde på tværs af kulturinstitutioner eller gives sparring til en bred vifte af eksterne læringsmiljøer. I det følgende kan man finde årsberetninger for de mange forskellige typer af afdelinger, Skoletjenesten rummer. Partnerskaber med kulturinstitutioner 19 af undervisningsafdelingerne er indgået som partnerskaber med kulturinstitutioner, hvor Skoletjenesten og kulturinstitutionen samfinansierer en medarbejder, der er ansat i

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

12 Skoletjenesten og har daglig arbejdsplads på kulturinstitutionen. Medarbejderen er ansvarlig for driften af undervisningsafdelingen på kulturinstitutionen og den pædagogiske udvikling og deler de udviklede erfaringer gennem Skoletjenestens samarbejdsfora. Selvstændige driftsenheder To afdelinger er selvstændige driftsenheder, Naturcenter Amager Strand og Københavns Befæstning, som er lokationer eller faciliteter, der ikke er tilknyttet en kulturinstitution, men som rummer så stort et pædagogisk potentiale, at en eller flere kommuner prioriterer at udvikle det til et læringscenter med en egen drift, som forankres i Skoletjenesten. Partnerskaber med kommuner To af Skoletjenestens undervisningsafdelinger, Bornholm og Øresund, er indgået som partnerskaber med kommuner, hvor Skoletjenesten og kommune(rne) samfinansierer en medarbejder, som er ansat i Skoletjenesten og har sin daglige arbejdsplads i tilknytning til den relevante kommune. Medarbejderen understøtter og udvikler typisk undervisningsafdelinger i flere eksterne læringsmiljøer samt koordinerer og sikrer samarbejde mellem skolerne og de eksterne læringsmiljøer. Tværgående indsatser Skoletjenesten har to tværgående indsatsområder, musik og teater, hvor medarbejderne har til opgave at være opsøgende inden for feltet, give rådgivning og sparring til aktørerne, understøtte pædagogisk udviklingsarbejde og koordinere indsatser for kulturinstitutioner, kommuner og andre aktører. Nationalt netværk af skoletjenester Nationalt netværk af skoletjenester er et projekt finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Kulturministeriet, som er forankret i Skoletjenesten på Sjælland. Medarbejderne er ansat i samarbejde med en række kommuner spredt over hele landet og løser opgaver af både lokal, regional og national karakter. Målet er på landsplan at styrke brugen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. I det følgende beretter de enkelte afdelinger om de væsentligste indsatser, aktiviteter og resultater i årets løb.


13

ARBEJDERMUSEET I skoleåret 2015-16 har 23.867 børn og unge fra dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser besøgt museet. Heraf har de 18.922 fået undervisning, og 4.945 af dem har været på egen hånd. I forhold til sidste år er det en stigning i besøgstallet på 1.572. Stigningen knytter sig til forløb med undervisning. Vi har i løbet af året udbudt 11 faste undervisningstilbud samt udviklet og afviklet særlige forløb i forbindelse med samarbejder og særudstillinger. Opjusteringen af antal undervisere i sidste skoleår har fortsat vist sig nødvendigt, og der indgår 12 undervisere i den ugentlige vagtplan. Den ene af afdelingens to undervisnings- og udviklingsansvarlige har været frikøbt i første halvdel af skoleåret, og vikaren har primært stået for at varetage den daglige drift, kvalitetssikre og udvikle de eksisterende undervisningstilbud, men har også implementeret nyt bookingsystem og udviklet årets turboforløb med Christianshavns Skole.

DRIFT Afdelingen har stået for udviklingen af museets nye bookingsystem, som al vores undervisning nu bliver booket ind i. Efteråret blev brugt til at implementere det nye system og oplære undervisere og kolleger. Målet med et nyt system var at øge fleksibiliteten for vores brugere, skabe gennemsigtighed omkring aktiviteter på museet og frigive ressourcer i afdelingen qua den brugerdrevne booking. Det har været en succes på alle områder at få dette system indført, dels blandt vores brugere, som melder positivt tilbage i forhold til den fleksibilitet, et digitalt bookingsystem giver, dels i forhold til vores interne gennemsigtighed i afdelingen, i huset og for underviserne imellem. Der er i juni blevet ansat en fast medarbejder på museet, som blandt andet skal varetage hele museets booking. Målet er at skabe kontinuitet og øge servicen på området. Vi ser frem til denne kvalitetssikring og aflastning i det daglige arbejde. Den særlige indsats Afdelingen har i foråret som led i Skoletjenestens tiltag “Den særlige indsats med folkeskolereformen” udviklet et nyt grundforløb i vores udstilling om arbejdernes hverdagsliv i 50’ernes København. Et forløb, vi længe gerne har villet udvikle på, og som nu har fået en gennemgribende opjustering. Det pædagogiske fokus har været at øge elevinvolveringen gennem identifikation og systematisk arbejde med læringsmål samt at få det faglige indhold til at handle om elevernes håndtering af dilemmaer hos datidens unge

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

BAGGÅRDSLOKUM PÅ ARBEJDERMUSEET. FOTO: ADVICE

i en tid præget af andre normer og livsformer end den tid, som eleverne lever i. Et fokus, der har vist sig at være motiverende for de unge, der har været til undervisning i vores testfaser. Forløbet skal sættes i drift i løbet af efteråret. Supervision Et længe ønsket tiltag omkring afdelingens praksis med supervision blev gennemført med inspiration fra en studiegruppe om supervision faciliteret af Skoletjenestens pædagogiske koordinator og pædagogisk konsulent Ulla Nedergaard. Afdelingen har således udviklet og implementeret en ny procedure og form for supervision. En form, som underviserne har taget godt imod. Vi oplever i afdelingen, at det styrker kvalitetssikringen af den daglige undervisning, og at det har udviklet et fælles sprog i afdelingen omkring den pædagogiske og didaktiske praksis.

UDVIKLING Unge og demokrati har været nøgleord for Skoletjenesten på Arbejdermuseet i 2015-16.


14 Dels i arbejdet med særudstillingen “Uhørt Ungdom”, dels i vores partnerskaber om valgfag og udviklingen af en erhvervsuddannelsesdag på museet. Uhørt Ungdom 48 % af eleverne på 8. årgang i den danske grundskole tror ikke på, at andre synes, deres holdninger er værd at lytte til. Og hver tredje ung i alderen 16-17 år føler sig ikke rustet til at engagere sig i demokratiet. I de senere år har afdelingen haft et særligt fokus på demokratisk dannelse i undervisningsaktiviteter i mødet med børn og unge. Dette fokus skaber synergi mellem et øget fokus på formålsstyret undervisning og museets genstandsfelt. Arbejdernes Forsamlingsbygning er i sin grundform et hus, hvor generation efter generation har udviklet og udfordret deres demokratiske kompetencer, viden og tanker om det gode liv og det gode samfund. Disse stræber vi mod at revitalisere i undervisningen. Den 25. september 2015 åbnede udstillingen “Uhørt Ungdom”, som er en direkte udløber af dette arbejde. “Uhørt Ungdom” var en udstilling om unge og demokrati, der havde til formål at sætte fokus på emnet og skabe et refleksivt læringsrum, hvor dette paradoks kunne blive diskuteret. Hvilke kompetencer skal man besidde, hvis man skal tro på egne evner til at deltage i demokratiet? Og hvad kan man lære af andre unge før og nu i opbygningen af egen demokratisk selvtillid? Afdelingen har været en del af projektgruppen siden opstarten i januar 2015, og den ene UUA’er har været frikøbt som projektleder. I udstillingen skabte vi en dialogisk atmosfære, hvor unges holdninger fik plads ved siden af fagpersoners, og hvor alle uanset alder havde mulighed for at deltage i en afstemning

om, hvorvidt valgretsalderen burde sænkes til 16 år. Samtidig gav udstillingens scenografi og design rig mulighed for, at de unge kunne udfordre deres demokratiske kompetencer, blandt andet i en talerbox, lyttebox og i demokratiets maskinrum, hvor man kunne ytre en holdning eller en mærkesag. Udstillingen blev til i samarbejde med forskellige grupper af unge tilknyttet forskellige organisationer og uddannelser. Vi udviklede to faste undervisningsforløb i udstillingen, “Uhørt Ungdom” og “Giv din stemme form”. I begge forløb var der, ligesom i udstillingsopbygningen, fokus på den demokratiske pædagogik. Det overordnede mål var at undervise med demokrati og ikke i demokrati. Undervisningstilbuddet “Uhørt Ungdom” fulgte tematikkerne rundt i udstillingen og gav eleverne individuelle og gruppeorienterede opgaver, og workshoppen “Giv din stemme form” gav eleverne inspiration fra andre unge til selv at skulle sætte dagsorden, lave bannere, plakater og lignende. At udvikle en udstilling med så stort læringsperspektiv for og med unge har givet afdelingen og alle vores undervisere et nyt perspektiv på vores formidling til den målgruppe. Vores evalueringer med elever og undervisere har vist, at det demokratiske dialogiske rum opleves interessant, vedkommende og lærerigt for alle, der deltager. Turboforløb Afdelingen indgik i foråret et partnerskab med Christianshavns Skole og udviklede i samarbejde med skolen et turboforløb under overskriften “Fattigdom”. Eleverne fra 8. årgang skulle hen over en 3 ugers periode arbejde med emnet i bred forstand og med et fokus på faglig læsning og skrivning. Slutmålet var elevernes egne tolkninger af fattigdom for dem selv, symboliseret og præsenteret gennem selvvalgte og egne udarbejdede produkter. Forløbet blev afUHØRT UNGDOM, ARBEJDERMUSEET. FOTO: JACOB THOREK

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


15 sluttet med en stor præsentation af projekter og produkter for klassekammeraterne i særudstillingen “Uhørt Ungdom”. Unge Stemmer – et nyt valgfag Et nyt valgfag blev i efteråret afviklet og afprøvet som en optakt til projektopgaven for 9. klasserne på Den Classenske Legatskole. Målet var at afprøve endnu en model for vores valgfag. I foråret 2016 kom evalueringsrapporten fra pilotprojektet i 2015, og efterårets erfaringer samt rapportens resultater vil i det kommende skoleår munde ud i en færdiggørelse af projektet, en temadag og en publikation samt i et egentligt udbud af valgfaget fra 2017. Læringsmål I afdelingen har vi løbende arbejdet med implementering af de nye Fælles Mål i både nye, kortere, længevarende og faste forløb. Dette har udmøntet sig i opdateringer af undervisningsforløb og læringsmål, der knytter sig til undervisningsaktiviteterne i forløbene. Arbejdet med målene og den målstyrede undervisning har ikke kun ligget i afdelingen, men også i diskussioner i det pædagogiske team, med kolleger osv. Det øgede fokus på Fælles Mål og vores arbejde med læringsaktiviteter og mål har samlet set gjort os mere bevidste om, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal lære, når de besøger os. Samtidig har det gjort os i bedre stand til at kommunikere det til vores brugere og vores undervisere, der igen er blevet tydeligere i deres undervisning med eleverne.

UHØRT UNGDOM, ARBEJDERMUSEET. FOTO: JACOB THOREK

Partnerskaber Ud over afdelingens faste partnerskab med Den Classenske Legatskole har afdelingen i år indgået en gensidig kontraktmæssig aftale med Det Kgl. Vajsenhus. Baggrunden for aftalen er, at Det Kgl. Vajsenhus og Skoletjenesten på Arbejdermuseet ønsker at styrke et samarbejde mellem institutionerne. Indgåelsen af aftalen ligger i forlængelse af Det Kgl. Vajsenhus’ projekt “Skole med udsyn”, hvor der i videst muligt omfang skal laves partnerskaber med lokale kulturinstitutioner. Det Kgl. Vajsenhus ønsker at gøre brug

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

af de relevante undervisningstilbud, som Arbejdermuseet er ramme om. Samtidig bliver museet hermed et af Det Kgl. Vajsenhus’ nye læringsrum. Målet for samarbejdet er, at Det Kgl. Vajsenhus kan tilbyde kvalificeret og varieret undervisning til skolens elever inden for en række forskellige fag. Målet er endvidere, at Det Kgl. Vajsenhus kan bidrage til yderligere kvalificering af Skoletjenesten på Arbejdermuseets undervisningsaktiviteter og -tilbud. “Intrface” er det nyeste samarbejde, som er blevet etableret i afdelingen, og som har det mål at fremme et særligt fokus på gymnasierne. “Intrface” er en projektplatform, der formidler kontakt mellem gymnasielærere og eksterne læringsmiljøer. For vores vedkommende bliver det et samarbejde med Det åbne gymnasium i København. Uddannelsesdag Danmark har en presserende udfordring vedrørende unges valg af ungdomsuddannelser. Siden 2001 er andelen af unge, der søger ind på gymnasiale uddannelser, steget fra 59 % til 74 %, og i samme periode er andelen af unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, faldet til cirka 17 %. Det anslås, at der i de kommende år kommer til at mangle mere end 30.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, og der er derfor et akut behov for at øge unges viden om og refleksioner omkring det arbejdsmarked, som de skal være en del af. I 2016 påbegyndte afdelingen pilotprojekter med henblik på at udvikle et strategisk indsatsområde omkring unge og uddannelsesvalg. Indsatsområdet skal understøtte grundskolens timeløse fag “Uddannelse og Job”. Pilotprojektet bestod af en uddannelsesdag, hvor museets festsal blev brugt som ramme for elever fra 10 erhvervsuddannelser, der gennem små workshops introducerede deres fag og uddannelsestanker med unge fra udskolingsklasser. På dagen deltog 300 elever fra hovedstadsområdet, og vi havde klasser på venteliste. Historiske novelleworkshops Arbejdermuseets sanselige og interiørbaserede udstillinger har et stort potentiale for at styrke elevernes indlevelse og identifikation. I efteråret 2015 eksperimenterede vi med dette læringspotentiale i en række novelleworkshops udviklet i samarbejde med forfattere fra Plusord. I workshoppen blev udstillingen og dens genstande brugt som inspiration til elevernes egne litterære fortællinger om hverdagsliv i København omkring år 1900. Der var fokus på udvikling af kompetencer inden for processkrivning. Jagten på madpakken Et samarbejde med Rosenborg Slot blev i efteråret 2015 gentaget, idet vi gennemførte “Jagten på madpakken”, som førte til, at lidt over 600 elever fra Ringkøbing-Skjern besøgte museet og Rosenborg Slot. Den type samarbejde giver underviserne en oplevelse af samhørighed og også et netværk til andre museumsundervisere.


16

ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST ARKENs skoletjeneste er en del af ARKEN Undervisning. Afdelingen vægter i særlig grad pædagogisk udvikling og udvikling af og gennem partnerskaber. Dette implicerer en procesorienteret tilgang til driftsopgaver og fokus på synergieffekt mellem disse og udviklingsprojekter. Væsentlige indsatser i skoletjenesten i skoleåret 2015-16 har været udvikling og gennemførelse af undervisning knyttet til tre særudstillinger og en nyophængning af museets samling, samt løbende udvikling af en lang række partnerskabsforløb.

løb, mens 3.580 besøgte museet på egen hånd med deres lærer. Tælles børn og unge imidlertid for hvert besøg, når de i et længerevarende forløb besøger museet flere gange, er tallet for deltagere i skoletjenesteforløb 7.462, mens det samlede antal børn og unge i undervisningssammenhæng er 11.042.

Afdelingen er optaget af at undersøge, hvordan kunst og kunstneriske processer særligt kan bidrage til at styrke kreativitet og læring hos børn og unge. To projekter om henholdsvis kunstdreven innovation og kunst i lærlingeuddannelser har i dette skoleår bidraget til at opbygge ny viden og praksis i forhold til ungdomsuddannelser, mens to fornemme bevillinger i foråret blev starten på store projektindsatser, der kommer til at præge afdelingen i de kommende år. Som hjælp til at løfte projekterne ansættes flere af afdelingens freelance-undervisere i deltidsprojektstillinger. I skoleåret 2015-16 besøgte i alt 9.178 børn og unge ARKEN i skolesammenhæng. Heraf deltog 5.598 i skoletjenestefor-

Udvikling af undervisningsforløb udgjorde en stor del af skoleårets driftsindsats. Dels udviklede vi grundforløb og materialer til særudstillinger, dels udviklede vi en række særlige forløb i partnerskabsaftaler med daginstitutioner, skoler og kommuner. Potentialerne i mødet mellem uddannelses- og kulturinstitutionens fagligheder ser vi som kontekstuelt betinget i det enkelte forløb. For afdelingens arbejde med læringsmål betyder det, at undervisningsforløbene orienterer sig mod bestemte kompetenceområder, men at de specifikke læringsmål først sættes i det konkrete forløb. Samtidig er afdelingen optaget af kreativitet, og forløbene orienterer sig derfor også mod legende tilgange og forskydninger af per-

DRIFT

BØRNEHAVEBØRN I FORLØBET EN HEL OG EN HALV OG EN KO OG EN KALV. FOTO: ARKEN UNDERVISNING

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


17 spektiver med henblik på at muliggøre kreative processer. Nedenfor er indsatserne beskrevet i korte træk. Udvikling af undervisningstilbud med afsæt i særudstillinger I Bjørn Wiinblads generøse univers har design, æstetik, indretning og genstande stor værdi – og samlerglæde og skaberglæde er to sider af samme sag. Efterårets udstilling inspirerede til at sætte fokus på inspiration og designproces. Elever fra indskoling og mellemtrin arbejdede med både visuelle undersøgelser af Wiinblads værk og metoder samt med at sample og mixe hans motiver til nye udtryk i form af mønstre, krukkedesign, flyttefilm m.m. I udstillingen “Gerda Wegener” rækker kunstneren tværs gennem et århundrede og sætter køn på dagsordenen med værker, der portrætterer 20’ernes pariserkvinder såvel som Wegeners ægtefælle Einar (transkvinden Lili Elbe) som figurer, der selvbevidst leger med kønnets koder. I undervisningsforløb forholdt udskolings- og gymnasieelever sig til “køn som forhandlelig størrelse” og arbejdede med selviscenesættelse som forskellige alter egoer. Elever fra Københavns Åbne Gymnasium hjalp i brugerworkshops med at udvikle undervisningsmaterialer. Til udstillingen “Gerda Wegener” udvikledes endvidere et særligt inspirationskatalog til lærere.

ELEVPRODUKT FRA SAMSKABELSESPROJEKT MED KØBEHAVNS ÅBNE GYMNASIUM OMKRING UNDERVISNING I GERDA WEGENER-UDSTILLINGEN. FOTO: ELEVFOTO

I udstillingen “Niki de Saint Phalle” mødte grundskole- og ungdomsuddannelseselever både vrede skydebilleder og farverige, kraftfulde skulpturer, der tager livtag med traditionelle kvinderoller og idealer. I øvelser i undervisningsforløb reflekterede eleverne over vrede som konstruktiv drivkraft for forandring og fik inspiration til at skabe egne konstruktive statements med vreden som motor. Udstillingen “Kaleidoskop” åbnede i januar 2016 som en myldrende og associativt opbygget præsentation af værker fra ARKENs samling af samtidskunst. Det blev en anledning til at forny ARKENs skoletjenestes samtidskunstforløb, og den undervisnings- og udviklingsansvarlige valgte at lade dette være fokus for arbejdet med grundforløb i Skole-

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

tjenestens særlige indsats med folkeskolereformen (DSI). På den baggrund udviklede vi to forløbsspor: ét med fokus på relationer mellem ord og billede for indskoling og mellemtrin (“Sære og hemmelighedsfulde fortællinger”) og ét med fokus på forskellige tilgange til samtidskunst for udskoling og ungdomsuddannelser (“Veje ind i samtidskunsten”). Udvikling af undervisningstilbud med afsæt i partnerskaber og samarbejdsaftaler ARKENs mangeårige praksis omkring outreach og partnerskabsopbygning har igen i skoleåret 2015-16 udgjort en central indsats i ARKENs skoletjeneste. I dette skoleårs samarbejde med Ishøj Kommune om Ishøj Kulturpakke udviklede ARKENs skoletjeneste to nye undervisningsforløb. Forløbet “Dans mellem tårne” blev udviklet i Randi & Katrines totalinstallation “Mellem Tårne” (der fyldte ARKENs Kunstakse frem til november 2015) i samarbejde med Ishøj Kulturskole og Dansehallerne for alle kommunens 4. klasser. Mål for forløbet var, at eleverne arbejdede tværdisciplinært med kropslige og billedkunstneriske udtryk. Et samarbejde mellem ARKEN og alle kommunens daginstitutioner samt Ishøj Bibliotek realiseredes endnu en gang i regi af Ishøj Kulturpakke i form af et forløb med titlen “En hel og en halv og en ko og en kalv”. I forløbet tages de store børnehavebørn med på dyresafari i kunsten. Målet er, at børnene interagerer med kunst gennem legende øvelser, der inddrager forskellige modaliteter (verbalt og visuelt sprog, taktilitet, kropslighed mv.). På den måde understøttes temaet Kulturelle udtryksformer og værdier i de pædagogiske læreplaner. Forløbet er efterfølgende blevet en del af ARKENs skoletjenestes grundforløb for børnehaver. 18 årlige kickstartforløb, der udvikles, gennemføres og evalueres i partnerskab mellem ARKEN Undervisning og Ishøj Kommunes fem folkeskoler, er en vigtig grundsten i afdelingens arbejde med forankring i lokalområdet. Hver skole har skabt sin tradition for, hvordan samarbejdet udfoldes. I skoleåret 2015-16 arbejdede Vejlebroskolens 8. årgang eksempelvis traditionen tro med entreprenørskab og skabte oplevelser for løberne i Copenhagen Art Run, Vibeholmskolen og Gildbroskolens 8. årgang havde fokus på identitet i deres projektopgave og hentede inspiration fra samlingsværker og Gerda Wegener-udstillingen, mens Strandgårdskolen og Ishøj Skole brugte deres kickstartforløb til at understøtte visuelle og sproglige kompetencer på tværs mellem dansk- og billedkunstfaget på hver to eller tre årgange. Derudover gennemførtes en række andre samarbejder omkring kickstart- eller brobygningsforløb med skoler og ungdomsuddannelser på Vestegnen og i København, blandt andet som del af åben skole-satsningen i Københavns Kommune.


18 Lærer- og pædagogsamarbejder Lærer- og pædagogsamarbejde har høj prioritet, fordi det udgør en vigtig del af afdelingens arbejde med kvalitetssikring og med “før, under og efter”. I årets mange længerevarende forløb indgik planlægningsmøder som en obligatorisk del, der var med til at sikre sammenhæng i læringsmål. I forhold til kulturpakkeforløbene deltog lærere og pædagoger i obligatoriske forudgående workshops med henblik på at udvikle individuelle forløb, der strakte sig ud over forløbet på ARKEN. I de åbne lærerkurser i forbindelse med særudstillingerne “Bjørn Wiinblad”, “Gerda Wegener” og “Niki de Saint Phalle” blev de introduceret til de overordnede undervisningsvinklinger, men også til den fleksible modultænkning, der inviterer lærere til at tage ejerskab for forløbene ved at koble egne fagligheder på forløbene og integrere disse i undervisningen på skolen. 60-100 lærere var tilmeldt hver af disse lærerkurser. CFU afholdt to af sine store lærerkurser på ARKEN i skoleåret 2015-16. På Billedkunstfagets Dag i marts bidrog ARKENs skoletjeneste til hele dagen med oplæg og workshops for ca. 50 deltagere i samlingsudstillingen “Kaleidoskop”; på Dansklærernes Dag i april bidrog afdelingen med et deltagerinvolverende oplæg i udstillingen for ca. 120 deltagere om inddragelse af kunstmuseet i danskundervisningen. Særlige lærersamarbejder bidrager til at generere ny viden i afdelingen, som da gymnasielærere og -elever fra KG blev medskabere af undervisningsmateriale til Gerda Wegener-

udstillingen, eller da der udvikledes et længerevarende entreprenørskabsforløb til en elevgruppe fra det nystartede KUU. Intern kompetenceudvikling og kvalitetssikring “Læring i praksisfællesskaber” vægtes højt i afdelingen, og derfor udgør arbejdet i mindre teams omkring udviklingsarbejde en vigtig del af ARKENs underviseres kompetenceudvikling samt kvalitetssikring af afdelingens arbejde. I skoleåret 2015-16 har teamarbejdet især været fokuseret omkring udviklingen af børnehaveforløb, kulturpakkeforløb, skræddersyede kickstartforløb, innovationsforløb samt lærerkurser. Desuden har studiekredse, omviseromvisninger og fælles læringsdage gennem året fungeret som kompetenceudvikling af ARKENs undervisere i forbindelse med opstart af undervisningsopgaver i nye udstillinger.

UDVIKLING Skoletjenesten på ARKEN har været optaget af at undersøge, hvordan kunst og kunstneriske processer særligt kan bidrage til at styrke kreativitet og læring hos børn og unge. I skoleåret 2015-16 muliggjorde to eksternt finansierede projekter et sådant fokus på ungegruppen, mens to bevillinger i foråret gav mulighed for opstart på flerårige projekter med børn i henholdsvis daginstitution og grundskole.

8. KLASSES-ELEVER I KICKSTARTFORLØB MED DERES BIDRAG TIL COPENHAGEN ART RUN. FOTO: ARKEN UNDERVISNING

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


19 og målet er at afsøge potentialerne i et udvidet partnerskab, hvor museumsunderviser, kulturformidler fra biblioteket og pædagoger udvikler forløb og materialer i fællesskab. I forårsmånederne planlagdes det første af projektets tre loops, og der blev etableret aftaler med både partnerne i Ishøj Kommune og i “spejlingskommunen” Rødovre, hvor partnerne er Rødovre Bibliotek og Heerup Museet.

8. KLASSES-ELEVER I KICKSTARTFORLØB MED DERES BIDRAG TIL COPENHAGEN ART RUN. FOTO: ARKEN UNDERVISNING

Kreativitet og åben skole Endelig modtog afdelingen en stor bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet “Laboratorium for kreativ læring”. Projektets mål er dels at udvikle modeller for åben skole gennem partnerskaber med skoler i fem vestegnskommuner, dels at bidrage til kompetenceløft af lærere gennem tætte partnerskaber omkring inddragelse af kreative processer i faglige og tværfaglige forløb, der foregår på både museet og i skolen. I forårsmånederne april-juni 2016 blev kontakter og aftaler etableret gennem en lang række møder med kommunernes skole-/kulturforvaltninger, skoleledere og lærere for at muliggøre projektstart i skoleåret 2016-17.

Kunstdreven innovation Projektet “Kurser i kreativ innovation” blev afsluttet med udviklingen af en endelig driftsmodel i efteråret 2015 og med lanceringen af inspirationsmaterialet Kunstdreven innovation, rettet mod ungdomsuddannelserne, i foråret 2016. Projektet, der var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, har undersøgt, hvordan kunst og kunstneriske processer kan bidrage til innovative forløb i de erhvervsrettede gymnasier. Den kunstneriske dimension viste sig særligt at være i stand til at kvalificere idégenereringsfasen i en innovativ proces, blandt andet fordi den hjalp eleverne til at turde dvæle i det udefinerede og overskride det velkendte. Projektets metoder og resultater er allerede og vil fortsat blive integreret i afdelingens drift og udvikling. Kunst og kultur i lærlingeuddannelser Det tværeuropæiske projekt “Manucultura”, der er støttet af midler fra ERASMUS PLUS-programmet, sætter fokus på at inddrage kunst og kultur som dimensioner i erhvervsfaglige lærlingeuddannelser. Projektets partnere, der foruden ARKEN indbefatter både andre kulturinstitutioner og virksomheder, udvekslede i skoleåret 2015-16 best practice-eksempler på partnermøder i henholdsvis Bickenbach (DE) og Zagreb (HR). Særligt inspirerende for ARKENs arbejde med ungdomsuddannelserne var den tyske virksomhed Alnaturas praksis og ekspertise omkring inddragelse af kunstprojekter i lærlingeuddannelser. Nye partnerskaber med daginstitutioner Slots- og Kulturstyrelsen valgte at honorere afdelingens ansøgning om støtte til projektet “På små ben i billedrum”, et partnerskabsprojekt mellem dag- og kulturinstitutioner. Projektet står på skuldrene af erfaringerne fra Kulturpakkesamarbejdet med bibliotek og daginstitutioner i Ishøj Kommune,

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

FRA FORLØB OM KUNSTDREVEN INNOVATION. FOTO: ARKEN UNDERVISNING


20

DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum har i skoleåret 2015-16 haft en fremgang i besøg af elever, der har modtaget undervisning, på næsten 20 %. En af de primære årsager er udviklingen af vores trafikundervisning, som giver et konstant flow af elever. Undervisningen foregår nu alle dage i perioden fra omkring 1. april til 1. oktober. Samtidig er det blevet muligt at udvide antallet af undervisere i afdelingen, således at vi også kan gennemføre anden undervisning i den periode, hvor der er trafikundervisning. På nuværende tidspunkt har afdelingen 10 timeansatte undervisere tilknyttet.

DRIFT Til museets særudstilling “SKRIV” om skrivemaskinens historie blev der udviklet et undervisningstilbud, der ikke i væsentlig grad lykkedes at tiltrække skoler. Dog var der i februar 2016 arrangeret et fælles undervisningsforløb sammen med Helsingør Billedskole, hvor 20 klasser fra kommunens 6. klasser deltog. Forløbet foregik både på museet og på Kulturværftet, hvor eleverne arbejdede med grafiske udtryk sammen med en billedkunstner. I forhold til den daglige drift bruger UUA mere tid på administration, booking og oplæring af undervisere. Fra at museet

UNDERVISNINGSMATERIALE

for et par år tilbage havde tre undervisere tilknyttet, er der nu ti undervisere til at varetage den daglige undervisning. Antallet af elever, der bliver undervist af Skoletjenesten, er over de sidste to år steget fra 6.936 til 8.476. Der er i årets løb udviklet to trykte undervisningsmaterialer, der knytter sig til museets trafikundervisning. Skoletjenesten har i juni 2016 fra Trygfonden modtaget 85.000 kr. til trafikundervisningen til indkøb af nye cykler samt til undervisningsmaterialer.

FOTO: CHRISTOFFER ASKMAN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


21

UDVIKLING Den 1. januar 2016 fik museet ny direktør, og en række nye projekter, som også har involveret Skoletjenesten, blev sat i værk. Blandt andet er der lanceret en ny hjemmeside, hvor også Skoletjenestens undervisningstilbud bliver præsenteret i et mere brugervenligt og indbydende design. Derudover blev det også muligt at få iværksat etablering af nye modtagefaciliteter til Skoletjenesten på museet. Sammen med en arkitekt er der i foråret blevet udarbejdet et prospekt, der indeholder modtagerum, toilet, garderobe, madpakkerum og et undervisningslokale. Alt dette kommer til at ligge centralt i museet, og det forventes, at selve byggeriet kan sættes i gang i løbet af efteråret 2016. UUA deltager i det strategiske arbejde med at få etableret et nyt museum. Visionen med et nyt museum er at “skabe begejstring for teknik og naturvidenskab og inspirere til kreativitet og innovation”. Derfor vil Skoletjenesten fremadrettet have et stort fokus på udvikling af forløb, der handler om opfinderi og innovation. Sådanne tilbud eksisterer allerede i museets undervisning, men der vil blive arbejdet på i højere grad at kunne inddrage eksterne parter såsom f.eks. FABLAB og Coding Pirates.

FOTO: CHRISTOFFER ASKMAN

Udvikling af undervisningstilbud Finansieringen af to nye udstillinger er også faldet på plads. Den første udstilling om “Industri” er planlagt til at åbne primo 2017, og en ny udstilling om “Elektricitet og Kommunikation” er planlagt til at åbne ultimo 2017. Begge udstillinger vil blive nye og forbedrede udstillinger, som vil understøtte de undervisningsforløb, som allerede er på museet. De to undervisningsforløb om “Industrialisering” og “Elektricitet og Kommunikation” skal derfor nytænkes, og der skal udvikles nye forløb, der i endnu højere grad understøtter Fælles Mål. Skoletjenesten er derfor stærkt involveret i udvikling og planlægning af de to udstillinger i samarbejde med museets faglige inspektører. Partnerskaber En af de største udviklingsopgaver i 2016-17 bliver fortsat indgåelse af partnerskaber og kvalificering af eksisterende

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

undervisningstilbud. Der har i foråret 2016 været en række tentative møder med skoleledere fra Helsingør Kommunes skoler vedrørende et mere fast samarbejde. Det er endnu ikke mundet ud i egentlige partnerskabsaftaler, men i første omgang overvejes det, hvordan museet kan lave længerevarende forløb i forbindelse med valgfag i udskolingsklasser. Min flyvende kuffert Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum er en del af projektet “Min flyvende kuffert”. Bag projektet står otte kulturinstitutioner i Helsingør, børnekulturkonsulenten, Uddannelseshuset og boligsociale medarbejdere ved Vapnagård og Nøjsomhed. Projektet er støttet af Kulturstyrelsens pulje Kulturkuffert. Projektet løber i to år (2015-2017) og består af et kulturklippekort med fem klip. Danmarks Tekniske Museum deltager i projektet sammen med Helsingør Musikskole. I uge 46 deltager syv 1. klasser i undervisning på museet i forløbet “Musik og Mekanik”. På museet skal eleverne bygge deres egne musikinstrumenter og lære om, hvordan forskellige toner og lyde kan skabe forskellige stemninger. Efterfølgende skal eleverne følge et forløb på Helsingør Musikskole, hvor de i samarbejde med en musiklærer skal lave et lille musikstykke baseret på de instrumenter, de har bygget på Teknisk Museum. Efterfølgende bliver alle elever samt deres forældre inviteret til en dag på Danmarks Tekniske Museum, hvor de vil opføre deres værk, og hvor de får mulighed for at vise deres forældre museet. Ekstern videndeling I 2015-16 deltog museets undervisnings- og udviklingsansvarlige i Skoletjenestens temadage og indgik i en arbejdsgruppe med fokus på “Den særlige indsats med folkeskolereformen”. I kommunalt regi deltager Skoletjenesten aktivt i det lokale børnekulturnetværk i Helsingør Kommune. Derudover er museets undervisnings- og udviklingsansvarlige formand for Museumsformidlere i Danmark (MID), er national korrespondent i ICOM/CECA (Committee for Education and Cultural Action) og er fra 2016 valgt til at sidde i bestyrelsen for CECA. Museets undervisnings- og udviklingsansvarlige deltager i aktørfølgegruppen for SkoletjenesteNetværk på vegne af MiD og er af Slot- og Kulturstyrelsen inviteret til at deltage i udviklingsworkshop vedrørende formidlingsprojektet “Historier om Danmark”. Fra 2016 er UUA udpeget som medredaktør af tidsskriftet Danske Museer. Vi har i årets løb deltaget med oplæg på to internationale konferencer: ICOM CECA Washington i september 2015 med oplægget “Pimp my museum” samt ICOM CECA Milano i juli 2016 med oplægget “Open School”. UUA har i november 2015 endvidere deltaget som dommer i Helsingør Kommunes LEGO Mind Storm-konkurrence. Disse forskellige fora og aktiviteter har i det forgangne år bidraget til museets eksterne videndeling på undervisningsområdet. Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum vil fortsat deltage i arbejdet med relevante nationale og internationale netværk i det kommende skoleår.


22

DEN BLÅ PLANET I Skoletjenesten på Den Blå Planet får elever indblik i vandets forunderlige liv gennem en bred vifte af undervisningstilbud. Undervisningen, der altid har de levende dyr som omdrejningspunkt, foregår i et af de to lokaler, som Skoletjenesten råder over. Her involveres eleverne gennem praktisk arbejde, hvor deres konkrete observationer danner grundlaget for de faglige begreber og metoder, som undervisningen indeholder. Tre år er gået siden Den Blå Planets åbning. I de første år har Skoletjenesten gennemgået en fornyelse, og vi har skullet vænne os til de nye rammer. I det forgangne år er blikket desuden vendt udad mod nye muligheder, og vi har haft fokus på partnerskaber, en større inddragelse af Øresund i undervisningen, supervision af Skoletjenestens timeansatte undervisere samt nyheder på personalefronten. Skoletjenesten på Den Blå Planet er fortsat et populært ekskursionsmål for landets naturfagslærere. Mere end 27.000 elever og lærere besøgte Den Blå Planet i skoleåret 2015-16, hvoraf knap 13.000 elever og lærere deltog i et af Skoletjenestens undervisningstilbud. Men kun 67 af landets 98 kommuner var repræsenteret i det forgangne skoleår. Besøgstallene er svagt faldende i forhold til sidste år, og tendensen er især, at der foretages færre besøg på egen hånd. Organisation og medarbejdere Skoletjenesten er blevet omplaceret i Den Blå Planets organisation og er nu en del af det faglige område i organisationen med reference til vicedirektøren i stedet for marketingchefen. Medarbejderstaben tæller 6,5 årsværk fordelt på en UUA, to UUM’er, en undervisningsassistent og 13 timeansatte

undervisere. De timeansatte undervisere er alle studerende, der er i gang med en faglig relevant uddannelse i biologi, veterinærmedicin eller læser på læreruddannelsen. Der har været en stor udskiftning blandt de timeansatte undervisere i løbet af 2015-16, blandt andet fordi flere har færdiggjort deres uddannelser. Blandt de fastansatte har en UUM været på forældreorlov, og en af de timeansatte undervisere blev ansat i vikariatet efter færdiggjort uddannelse. Dette vikariat blev forlænget, da den anden UUM blev ansat i UUA’ens barselsvikariat fra 1. april. Fra primo maj 2016 var den faste medarbejderstab fuldtallig igen.

DRIFT Partnerskaber Lige siden åbningen af Den Blå Planet har der været et tæt samarbejde med Tårnby Kommune. Som noget nyt har Skoletjenesten på Den Blå Planet nu også lavet partnerskaber med andre kommuner. I løbet af det forgangne år har Den Blå Planet og Frederiksberg Kommune lavet en omfattende aftale, som omfatter skolekort til samtlige af kommunens skoler samt udvikling af et nyt tværfagligt undervisningsforløb, som skal forberede udskolingseleverne til den nye fællesfaglige naturfagsprøve i biologi, geografi og fysik/ kemi. Det nye undervisningstilbud “Fra Øresund til Oceantank”, som beskrives herunder, blev udviklet i samarbejde med udvalgte lærere fra Frederiksberg Kommune. Ligeledes er der blevet lavet en 3-årig aftale med Dragør Kommune, som træder i kraft fra skoleåret 2016-17. DenELEVER LAVER LEVESTEDER TIL FISK I FORLØBET ”HABITATER I VAND”. FOTO: PER FLØNG, DEN BLÅ PLANET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


23 ne aftale omfatter også skolekort til alle skoler i kommunen samt et særligt tilrettelagt længerevarende undervisningsforløb på Den Blå Planet og på skolerne. Fra Øresund til Oceantank Som en del af det omfattende partnerskab med Frederiksberg Kommune blev undervisningstilbuddet “Fra Øresund til Oceantank” udviklet. Med udgangspunkt i Øresund skal eleverne selv lave et akvarium til en dansk saltvandsfisk, og med en tilhørende lærervejledning lægges der op til, at klasserne også arbejder med det på skolen forud for besøget. Efter besøget kan eleverne arbejde emne- eller projektorienteret med syv opgaver, hvor der sættes fokus på udvalgte emner, som bringes op i “Fra Øresund til Oceantank”. I forbindelse med samarbejdet med Frederiksberg Kommune og udviklingen af “Fra Øresund til Oceantank” er der blevet lavet en reklamefilm om forløbet, som ligger på denblaaplanet.dk og laeringsuniverset.frederiksberg.dk. Koral + vand = kemi Idéen om at udvide det faglige fokus i Skoletjenestens undervisningstilbud fra hovedsageligt at omfatte biologi til også at omfatte kemi opstod allerede kort tid efter Den Blå Planets åbning. Det er ikke kun dyrene, eleverne skal få øje på, men også vandet. Det omfattende arbejde med et helt nyt fagligt fokus resulterede i det nye tværfaglige undervisningstilbud “Koral + vand = kemi” med kemi på C-niveau og biologi på op til A-niveau. Forløbet blev udbudt til landets gymnasieelever fra start 2016. I forløbet, som tager udgangspunkt i korallers specifikke krav til vandtyper, skal eleverne selv producere koralrevsvand. Eleverne får erfaringer med almindelige kemiske metoder som f.eks. titrering og beregninger af stofmængder. Fisk, fangst og fødenet På det gamle Danmarks Akvarium var “Fiskeri fra Charlottenlund Strand” et populært undervisningstilbud. Efter flytningen blev forløbet omskrevet til Den Blå Planet, men grundet praktiske omstændigheder, som at stranden ligger for langt væk fra Den Blå Planet, var forløbet særdeles tidskrævende og blev derfor ikke udbudt længere. Potentialet i forløbet var dog så stort, at da der blev sat en ny flydebro op i Øresund ud fra Den Blå Planet i foråret 2016, blev forløbet revurderet. Undersøgelsesspørgsmålene blev strammet op, læringsmålene skrevet om, og første test af det nye forløb blev gennemført kort før sommerferien. Undervisningstilbuddet, som nu hedder “Fisk, fangst og fødenet”, udbydes, når vejrforholdene er til det, og kun i sommerhalvåret. Tag hele skolen med på Den Blå Planet Fra foråret 2016 kan det gratis undervisningsmateriale til klasser, der ønsker et fagligt indhold under besøg på egen hånd, nu også kombineres med en særlig velkomst. Elevgrupper på 100-250 elever kan booke “Tag hele skolen med på Den Blå Planet”, hvor klassen tages imod inden akvariets åbningstid. Mens dyrene i oceanakvariet fodres, introduce-

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

SALTKONCENTRATIONEN I ØRESUND TESTES I DET NYE UNDERVISNINGSTILBUD ”FRA ØRESUND TIL OCEANTANK”. FOTO: ANDERS ENGROB, DEN BLÅ PLANET

res eleverne til Den Blå Planet, hvilke observationer de kan foretage, og hvordan de kan arbejde med det gratis undervisningsmateriale ud fra videnskabelige metoder. Revurdering af eksisterende undervisningsforløb Fra starten af skoleåret var der god interesse for det nye undervisningstilbud “Naturvidenskabeligt grundforløb på Den Blå Planet”, hvor eleverne arbejder med nogle af de undersøgelsesmetoder, som anvendes i naturvidenskaben. Tilbuddet bliver som forventet hovedsageligt booket i den første del af skoleåret, hvor nye elever på ungdomsuddannelserne netop er startet på de naturvidenskabelige linjer. Undervisningstilbuddet “Evolution i fiskenes verden”, som har sin oprindelse fra det gamle Danmarks Akvarium, og som er et populært valg for gymnasieklasser på alle klassetrin, blev revurderet. Forløbet fik hermed en ny afslutning, hvor de levende dyr igen bliver inddraget, og eleverne får styrket observationen, som er et af tilbuddets læringsmål.

UDVIKLING I 2015-16 har Skoletjenesten på Den Blå Planet fortsat arbejdet med at styrke vidensdeling samt kvalitetssikring af undervisningen. Supervision af undervisere Supervisionsmodellen, som blev igangsat sidste år, er blevet implementeret som en fast del af dagligdagen med stor succes. Modellen, der blev udviklet af de to UUM’er i samarbejde med Ulla Nedergaard, er bygget op med faste fokusområder, som skifter efter faste intervaller, så alle ansatte arbejder med det samme fokus. I løbet af 2015-16 er alle planlagte fokusområder blevet gennemgået. Fokus-


24 områderne var: gentagelser, mødet med læreren, målstyret undervisning, tegn på læring og taletidspræmissen. Det er centrale områder, som både nye undervisere såvel som erfarne kan have behov for støtte til at arbejde med og have større bevidsthed om. Efter afslutning af sidste fokusområde starter cyklussen forfra, dog med mulighed for nyt fokus, hvis der opstår nye behov. På den måde kommer alle undervisere igennem fokusområderne mindst en gang. Det har vist sig, at supervisionsmodellen fungerer fremragende for både erfarne såvel som nye undervisere. Med de mange nyansatte timelønnede undervisere er det en måde at kvalitetssikre undervisningen på. Hvor f.eks. gentagelser i undervisningstilbuddene førhen kunne være usynlige for underviserne, omtales gentagelser nu som en helt naturlig del af undervisningen, selv for helt nyansatte. Arbejdet med supervision har i det forgangne år også ført til afholdelse af to foredrag og workshops om supervisionsmodellen på Den Blå Planet: I september ved en temadag i Skoletjenesten samt ved ODM’s formidlingsseminar i forbindelse med sporet “Læring og dannelse”. Målstyret undervisning I forbindelse med “Den særlige indsats med folkeskolereformen” har Den Blå Planets skoletjeneste arbejdet med

at tydeliggøre, hvordan undervisningen på Den Blå Planet understøtter undervisningen på skolerne. Beskrivelserne af undervisningstilbuddene, som ligger på hjemmesiden, er alle blevet gennemgået, og læringsmålene er blevet revurderet. Hertil kommer, at der nu er udarbejdet konkrete oversigter over kompetencemål samt viden- og færdighedsmål fra de forenklede Fælles Mål til hver undervisningsbeskrivelse, så det er klart for lærerne, hvilke mål undervisningstilbuddene understøtter. Samarbejder Forskningsprogrammet DREAM blev afsluttet i november 2015 mod forventet afslutning i maj 2015. Ph.d. Sigurd Gronemann Trolle bidrog med sit forskningsprojekt til udviklingen af to digitale undervisningstilbud, “Fisk og formidling – med iPads som kreativt værktøj” og “De Blå Hajmyter”. Det tætte samarbejde med Tårnby Kommune er fortsat i 2015-16. Der afholdes møder i Sciencegruppen fire gange om året, hvor repræsentanter fra Den Blå Planets skoletjeneste, børnehaver, grundskoler, gymnasier, naturskoler samt andre uformelle læringsmiljøer i Tårnby deltager. De gode forhold i samarbejdet betyder, at der i 2015-16 er blevet afholdt flere aktiviteter med fælles indsats fra alle parter. Naturvidenskabsfestivalen blev afholdt i uge 39 i samarbejde med Tårnby Naturskole og udvalgte pædagoger fra kommunens institutioner. Årets tema var “Vidunderligt Vilde Verden”, der blev til “Vidunderligt Våde Verden” på Den Blå Planet. Børn og elever fra institutioner og indskoling kunne vælge blandt adskillige poster inden- og udendørs, og de kunne blandt andet lære om blæksprutter, smage på tang, blive klogere på vand og livet i havet. Grundet færre tilmeldinger end forventet vil fremtidige arrangementer i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen blive åbnet for alle skoler. Januar måned handlede om “Matematik i virkeligheden” i samarbejde med ARC og Tårnby Naturskole. Elever fra mellemtrinnet skulle blandt andet beregne, hvor meget vand der er i Den Blå Planets store oceanakvarium, samt beregne volumen og materialepris på skrald. Skoleårets sidste event i samarbejde med Sciencegruppen var Forskningens Døgn, hvor elever fra udskolingen kunne høre foredraget “Kryptonit for hajer” – om forskning i måder at skræmme hajer fra badestranden på samt fiskelinjer for at undgå bifangst. Efterfølgende kunne eleverne selv lave forsøg med hydrodynamik i Skoletjenestens lokaler. Åben skole Bevillingen fra Københavns Kommune gjorde det muligt, at 2.200 elever fra kommunens skoler i 2015-16 kunne modtage gratis undervisning på Den Blå Planet. 84 københavnske klasser benyttede sig af tilbuddet, og dermed mødte 1.664 elever levende havdyr helt tæt på. I forhold til tidligere år blev tilbuddet om gratis undervisning ikke i lige så høj grad benyttet, hvilket er en af årsagerne til, at bevillingen er sat ned til 1.351 elever i skoleåret 2016-17.

HVOR SIDDER KRABBENS SMAGSSANS? ELEVER LAVER PRAKTISKE FORSØG I FORLØBET ”SANS MED KRABBER”. FOTO: PER FLØNG, DEN BLÅ PLANET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


25

DESIGNMUSEUM DANMARK Skoleåret 2015-16 har været præget af et højt aktivitetsniveau og et stigende besøgstal. Ca. 6.100 elever fik undervisning i museets skoletjeneste. Til sammenligning lå tallet på ca. 5.000 i skoleåret 2014-15. Ved skoleårets start fik museets skoletjeneste bevilliget 85 åben skole-forløb målrettet de københavnske grundskoler. Samtlige forløb blev afsat. Generelt har der i det forgangne år været stor interesse fra grundskolernes mellemtrin på grund af det nye fag håndværk og design, som er indført og implementeret i skolerne. Hele året har der været arbejdet med “Den særlige indsats med folkeskolereformen”, hvor vi har haft fokus på at udvikle eksemplariske grundforløb. Det mundede blandt andet ud i et nyt undervisningstilbud om bæredygtigt design. Det er nu en del af afdelingens faste tilbud. I 2015-16 etablerede vi nye partnerskaber med skoler og uddannelsesinstitutioner. I foråret faldt en partnerskabsaftale på plads med Det Kgl. Vajsenhus, og et pilotprojekt med henblik på videre samarbejde blev gennemført med Læreruddannelsen Metropol. Lærerne var også i fokus, da museet i løbet af vinteren/foråret afholdt en række lærerkurser, blandt andet i samarbejde med Skoletjenesten Öresund. Endeligt blev der i foråret ansat fire nye undervisere. I forbin-

delse med dette udviklede vi et nøje tilrettelagt oplæringsprogram, der blev gennemført sidst på skoleåret. Besøgstal og medarbejdere I alt besøgte 6.994 elever museets skoletjeneste i skoleåret 2015-16. Ca. 3.000 elever besøgte museet på egen hånd. I afdelingen har der ud over den undervisnings- og udviklingsansvarlige været seks studenterundervisere. Underviserne udfører museets daglige undervisning. De er timeansatte og kan i særlige tilfælde hentes ind til at udføre ekstra opgaver. Underviserne har en fast dag hver, hvor de underviser. Derudover er der en bookingansvarlig (studerende) i 15 timer ugentligt og en undervisningsmedarbejder/skolekonsulent, som har været projektansat i 12 timer ugentligt frem til 1. oktober 2015.

DRIFT Grundforløb I skoleåret 2015-16 har vi haft særligt fokus på vores faste grundforløb. I forbindelse med arbejdet med “Den særlige indsats med folkeskolereformen” er grundforløbene blevet gennemgået og justeret således, at de alle nu har klaFOTO: GITTE KOPENHAGEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


26 re læringsmål og er struktureret efter den samme model, som alle fremtidige undervisningstilbud også skal udvikles ud fra. Modellen er inddelt i et “hvad” skal eleverne lære? “Hvordan” skal de lære det? Og “hvorfor” skal de lære det? Undervisningsbeskrivelserne tydeliggør undervisningens sigte for både undervisere, elever og lærere og sikrer dermed en forventningsafstemning. Et af undervisningstilbuddene er udviklet på ny. Det drejer sig om forløbet “Bæredygtig design”. Det tager udgangspunkt i museets nye udstilling “Dansk Design Nu”, der viser dansk design fra de seneste 15 år og har et særligt fokus på blandt andet bæredygtige materialer. Tilbuddet er målrettet mellemtrinnet og udskolingen og blev udviklet og testet i det tidlige forår. Det er sat i drift og bestilles flittigt. Rekruttering, oplæring og supervision I foråret rekrutterede vi fire nye undervisere. Sideløbende med UUA’erens deltagelse i studiegruppen om supervision udviklede vi et oplæringsprogram for nyansatte i undervisningsafdelingen. Meget af arbejdet fra studiegruppen kunne overføres til arbejdet med programmet. Centralt i oplæringsprogrammet er tanken om en lærende kultur med løbende supervision og evaluering. Designværkstedet Designværkstedet danner ramme for elevernes praktiske arbejde. Værkstedet og elevernes værkstedsarbejde står centralt i vores undervisningsprofil, så en løbende opgradering af rummets interiør og materialer er nødvendig med henblik på at kvalitetssikre vores undervisningsaktiviteter. I vinter blev der derfor indgået aftale med møbelsnedker Teis Abrahamsen, der skulle bygge en reolvæg til elevproduktioner og et værktøjsskab med de fornødne redskaber. Reolvæg og skab stod færdigt, så det kan indvies med det nye skoleår. Desuden blev arbejdet med at skabe en grøn og bæredygtig profil i værkstedet igangsat, blandt andet via sponsoraftaler med producenter, der kan levere restmateri-

aler (aftaler med FRITZ HANSEN, ECCO og KVADRAT stof er indgået) samt etablering af et affalds/genbrugssystem.

UDVIKLING Partnerskaber I foråret indgik museets skoletjeneste en 3-årig partnerskabsaftale med Det Kgl. Vajsenhus. Baggrunden for aftalen er, at Det Kgl. Vajsenhus og skoletjenesten på Designmuseum Danmark ønsker at styrke et samarbejde mellem institutionerne. Indgåelsen af aftalen ligger i forlængelse af Det Kgl. Vajsenhus’ projekt “Skole med udsyn”, hvor samarbejdet med eksterne læringsmiljøer står centralt. Projektet skal være en rød tråd gennem hele skoleforløbet, og formålet er at sikre, at alle elever bliver opmærksomme på arbejdslivets mangfoldige muligheder og bliver styrket i deres uddannelsesvalg. Med samarbejdet forpligtiger Det Kgl. Vajsenhus sig til at bruge museets undervisningstilbud som en fast del af deres undervisning på alle klassetrin. Samarbejdet påbegyndes i september 2016. I 2015-16 oplevede vi en stigende efterspørgsel fra både lærerstuderende og lærere på efteruddannelse i håndværk og design. Dette mundede blandt andet ud i et tredages pilotprojekt med Læreruddannelsen Metropol. Sammen med en underviser fra Metropol tilrettelagde museets UUA’er et tredages forløb, hvor lærere skulle præsenteres for museets undervisning og pædagogiske profil samt nogle konkrete tiltag i forbindelse med håndværk og design. Lærerne skulle desuden på baggrund af didaktiske og pædagogiske greb, de var blevet præsenteret for, komme med deres bud på et undervisningsforløb i museets samling. Pilotprojektet sluttede med en præsentation af lærernes bud på kommende undervisningsforløb og deres didaktiske og pædagogiske overvejelser. Evalueringen blev faciliteret af museets UUA’er. Projektet forventes evalueret og gentaget til næste skoleår. Ud over ovenstående pilotprojekt afholdt museets skoletjeneste fire lærerkurser i skoleåret 2015-16. Et af dem var tilrettelagt i samarbejde med Skoletjenesten Öresund. Kurset havde fokus på designprocessen og var målrettet undervisere i de kreative og æstetiske fag fra både dansk og svensk side. Læremidler I starten af 2016 påbegyndtes udviklingen af læremidler, som elever og lærere kan bruge inden et eventuelt besøg på Designmuseum Danmark. Læremidlerne bygger på tanken om, at elevernes besøg på museet allerede starter, når de går ud af døren om morgenen, sætter sig på cyklen eller hopper på bussen. Fokus er design i byens rum og tanken om, at “alt er designet”. Materialet har til formål at øge elevernes bevidsthed om begrebet “design”, og at design altid skal opfylde et behov eller løse et problem, og at det findes alle vegne. Læremidlet forventes færdiggjort, testet og sat i drift i løbet af 2016.

FOTO: GITTE KOPENHAGEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


27

FILM-X / DET DANSKE FILMINSTITUT I FILM-X er der særligt fokus på læringsmål. Både en præcisering af, hvilken læring FILM-X kan og skal levere, og hvordan målene bedst anvendes sammen med eleverne. Kirsten Drotner undersøgte i 2016 DFI’s filmpædagogiske aktiviteter, herunder FILM-X. Resultaterne peger både ind i kriterierne for grundforløb, hvor lærerrollen og læremidler til før-under-efter er blevet revideret, og det peger ind I rammesætningen i de fysiske studier, der er hovedfokus for projektet “Fremtidens FILM-X”. DFI vedtog primo 2016 en digital strategi for dagtilbuddene. Skoletjenesten spiller væsentligt ind med “FILM-X animation app’en”, der blev relanceret i april 2016. App’en er optimeret til børnehaver og indskoling med nye funktioner, inspirationsfilm og vejledninger. App’en er siden blevet anvendt i forbindelse med workshops i københavnske daginstitutioner. Besøgstal og medarbejdere Der er gennemført 288 skoleforløb for 6.005 elever og 31 børnehavebesøg for 218 børn. Der er i forbindelse med Åben Dagtilbud afholdt 12 workshops for 73 børn og to kurser for 34 pædagoger ude i daginstitutioner. FILM-X’s undervisningsteam består af en undervisnings- og udviklingsleder (UUL) og en undervisnings- og udviklingsmedarbejder (UUM) på fuld tid, fem fastansatte undervisere (lærere/filmproduktionsfaglige) samt seks studentermedhjælpere. Skoletjenesten FILM-X er placeret i afdelingen DFI Børn & Unge, hvor UUL og UUM indgår i et team med yderligere 13 medarbejdere med reference til afdelingschef Claus Hjort. Specialkonsulent Charlotte Giese varetager projektledelsen af “Fremtidens FILM-X”, og den tekniske drift af FILM-X varetages af DFI’s IT-afdeling.

DRIFT FILM-X skoleforløb Skoleåret 2015-16 bød på 11 faste undervisningstilbud – otte nye og tre gengangere samt et særligt temaforløb under filmfestivalen Buster. Hvert tilbud rummer en lærervejledning, et undervisningsoplæg samt varierede øvelser til produktionsfasen. Alle faste medarbejdere blev inddraget i processen med at udvikle de nye undervisningstilbud. UUL satte en overordnet ramme og udarbejdede lærervejledningen til hvert forløb, mens medarbejderne to og to samarbejdede om at udvikle et fagligt oplæg og konkrete øvelser for de enkelte tilbud med UUL som tovholder og sparringspartner.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

BØRN OPTAGER STOPMOTION FILM MED DERES EGNE FIGURER. FOTO: DFI / CPH BOMBAY 2016

Alle undervisningstilbud blev gennemgået på tre medarbejderdage i august, hvor de konkrete læringsmål til hvert tilbud blev diskuteret og justeret, ligesom medarbejderne selv gennemgik alle oplæg, filmklip og øvelser, der skulle anvendes sammen med eleverne. Medarbejderne havde herefter mulighed for at følge deres egne undervisningstilbud ud i praksis og oplære kollegaer, idet to medarbejdere samarbejder om at afholde hvert forløb. UUL har siden fulgt forløbene og rammesat løbende evalueringsmøder med teamet. Flere forløb blev udviklet under hensyntagen til lærernes nedsatte forberedelsestid og det øgede fokus på fysiske og innovative arbejdsformer, blandt andet “Stunt” og “Innovation og improvisation”. Andre forløb var tænkt som et længere tværgående projektarbejde med at udvikle en film med afsæt i et interview (”Fortællinger fra virkeligheden”) eller en historisk periode (”Historien på film”) hjemme på skolen. Andre forløb tog dybere fat i scenografien som virkemiddel, og scenografens rolle er her kommet tydeligere i spil (bl.a. “Stemning i film”, “Filmens sprog og stilarter” og “Historien på film”). I den forbindelse er der blevet udviklet nye kostumer og rekvisitter til studierne, og der er blevet lanceret en ny historisk baggrundsfilm med udgangspunkt i materiale fra DFI’s portal Danmark på Film, som understøtter elevernes fortællinger med historiske temaer. Som supplement til lærervejledningerne til de enkelte undervisningstilbud udviklede UUL en række visuelle skabeloner til at understøtte elevernes arbejde med idéudvikling, fortællestruktur og evaluering, der er gjort tilgængelige på hjemmesiden.


28 Lærerens rolle Lærerrollen har været et tilbagevendende fokus i FILM-X. Praksis har gennem årene været, at læreren støtter eleverne, hvor der er brug for det – ikke mindst i forberedelsen, hvor vi har stor succes med, at eleverne kommer velforberedte. I vinteren 2015-16 brugte en specialestuderende fra Aalborg Universitet FILM-X som case, hvori der indgik en test, hvor en mindre gruppe lærere under besøget dokumenterede elevernes arbejdsproces via en stopmotion-film, som de optog i “FILM-X animation app’en”. Øvelsen er efterfølgende blevet skrevet ind i lærervejledningen som en relevant mulighed for, at læreren kan få egne produktionserfaringer samt et produkt, der understøtter evalueringen på skolen. Kirsten Drotners rapport anbefaler ligeledes, at lærerens rolle tydeliggøres under FILM-X-forløbet. Denne anbefaling har vi fulgt op ved at være tydeligere omkring, hvor vigtigt det er at tænke selve besøget i FILM-X som en del af et længere forløb på skolen. Blandt andet rummer lærervejledningen nu en mere uddybende beskrivelse af faserne før og efter besøget med tilhørende videns-/færdighedsmål. Endelig italesætter vi i højere grad lærerens rolle over for klassen og læreren under velkomsten og introduktionen til hvert forløb.

I foråret 2016 gennemførtes 6 x 2 animationsworkshops ude i københavnske daginstitutioner, hvor vi fik mulighed for at teste filmlege og produktionsværktøjet i “FILM-X animation app’en”, samtidig med at børn og pædagoger har fået en erfaring, de kan bygge videre på umiddelbart efter. Forløbene blev støttet af Åbent Dagtilbud, og tilbuddet fortsætter i skoleåret 2016-17. Lærer- og pædagogkurser Skoletjenesten afholdt i august et introkursus for 16 lærere – et gratis tilbud til lærere, der skal i FILM-X med deres klasse. Kurset skal kvalificere deres forberedelse, og lærerne introduceres til FILM-X online animation og andre relevante resurser. I september afholdt vi kurset “Innovation og improvisation” for 28 lærere. Kurset gav deltagerne indspark til det nye krav om at inddrage innovation som et tværgående tema. Kurset gav ligeledes vigtig feedback i forhold til lærernes behov og aktuelle viden på feltet. I marts og maj afholdt Skoletjenesten to animationskurser for pædagoger. Deltagerne fik hands on-erfaring med at producere stopmotion-film i FILM-X animation, og Skoletjenesten fik feedback fra målgruppen, der kan bruges til at kvalificere app’en. Pædagogkurserne blev udbudt gratis i forbindelse med Åben Dagtilbud, og tilbuddet fortsætter i 2016-17.

I PIXILATION-LEGEN ”TOGTUREN” FORVANDLER BØRNENE DERES STOLE TIL ET TOG. FOTO: DFI / CPH BOMBAY 2016

Dagtilbud Skoletjenesten udbød i skoleåret 2015-16 to faste forløb målrettet børnehaver. FILM-X har mange gengangere blandt børnehaverne, hvor pædagogerne udtrykker, at læringsudbyttet er højt, særligt hvad angår forståelse af film som konstruktion og lyd som virkemiddel. Efterspørgslen er tilfredsstillende, men svinger efter årstiden. I kommende skoleår flyttes børnehavebesøgene ud i publikumsområdet, hvor der tilbydes forløb i FILM-Y-studiet og animationsforløb på iPad. Derved frigøres et ugentligt besøg til skoler, således at kapaciteten i FILM-X udnyttes optimalt, og besøgstallet forventes derfor at stige med ca. 800 elever i det kommende skoleår.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Personale Der er i løbet af skoleåret 2015-16 blevet udskiftet to faste undervisere og fire studentermedhjælpere i undervisningsteamet. I foråret 2016 havde Skoletjenesten FILM-X tilknyttet en virksomhedspraktikant i 13 uger på flextid (15 timer), der bistod koordineringen af brugerundersøgelsen i dagtilbud. FILM-X modtog derudover fire folkeskolepraktikanter i skoleåret 2015-16. UUL blev i september valgt som TR for AC’ere i Skoletjenesten, og Skoletjenesten dækker efter aftale 5 timers ugentlig hjælp, der uddelegeres løbende af UUL.

UDVIKLING Digital strategi – dagtilbud DFI vedtog primo 2016 en strategi for førskoleområdet med fokus på dagtilbud og digitale medier. Målsætningen er blandt andet at udvikle en app til dagtilbud med afsæt i Filmcentralen. Her skal børnene kunne se og skabe film i et digitalt univers, der binder de kunstneriske film til målgruppen sammen med aktiviteter, der har afsæt i de pædagogiske læreplanstemaer og dagtilbuddenes praksis. I april-juni gennemførte DFI’s førskoleteam, hvor både UUL og UUM indgår, en kvalitativ brugerundersøgelse blandt 29


29 daginstitutioner jævnt fordelt i Danmark. Her blev pædagoger og ledere spurgt ind til deres holdninger til og brug af digitale medier og særligt film.

FILM-X-studier lokalt. Der er i 2015-16 afholdt indledende møder, og der er planlagt møder ind i kommende skoleår.

Teamet har opnået en vigtig og aktuel viden omkring behov, udfordringer og praktiske forhold i dagtilbuddene, der skal anvendes som afsæt for udviklingsarbejdet med Filmcentralen / dagtilbud.

DFI er projektejer og varetager projektledelsen. Skoletjenestens UUL og UUM bidrager med faglig ekspertise i forbindelse med konceptudviklingen og kommunikationen med partnere og leverandører.

I foråret 2016 blev “FILM-X animation app’en” videreudviklet i tæt samarbejde med Copenhagen Bombay på baggrund af erfaringerne fra “Film i kufferten”. Da de fleste børnehaver i dag har egne iPads, blev projektets mål at komme helt ud i børnehaven uden at have et egentligt fysisk univers tilknyttet. App’ens videotutorials skal i stedet instruere og inspirere børn og pædagoger i fællesskab til at tage hul på produktionen hjemme i børnehaven uden kursus og forberedelsestid.

FILM-X-skolen og fremtidige partnerskaber Skoletjenestens UUM har i efteråret 2015 i samarbejde med den boligsociale helhedsplan “Vores Kvarter” udviklet og gennemført en besøgsmodel, hvor en gruppe piger fra et udsat boligområde på Nørrebro har “gået til film”. Produktionen er både foregået i FILM-X-studierne og i deltagernes nærområde med visionen om at give deltagerne lyst til læring, udvikle deres film-sproglige kompetencer og bygge bro til Filmhuset. Projektet blev støttet af Kulturstyrelsen og Nørrebros lokaludvalg.

Tre af institutionerne fra brugerundersøgelsen har hjulpet med at teste “FILM-X animation app’en” og har i den forbindelse deltaget i workshops for personale og børn. Disse interviews understregede, at FILM-X animation på flere punkter har ramt rigtigt i forhold til målgruppen, og erfaringen skal overføres direkte til Filmcentralen / dagtilbud. Skoletjenesten indgår også fremadrettet i arbejdsgruppen omkring udviklingen af Filmcentralen / dagtilbud, der planmæssigt lanceres medio 2017. “Fremtidens FILM-X” Projektet “Fremtidens FILM-X” har en overordnet ambition om at forny den tekniske platform, således at den understøtter læringskonceptets fulde potentiale. Konceptet er blevet beskrevet, og der er fokus på, at “Fremtidens FILM-X” skal blive endnu bedre til at udfordre medievante elever og koble det fysiske besøg med nye digitale aktiviteter, der kvalificerer læringsoplevelsen.

I maj 2016 havde Skoletjenesten FILM-X møde med viceinspektøren for Husum Skole. På mødet indgik parterne en aftale om at gennemføre en samlet filmindsats på skolen, der i første omgang inkluderer et kort filmkursus for alle dansklærere på mellemtrinnet (kurset blev gennemført primo august 2016) samt et valgfag i film i skoleåret 2016-17, hvor dele af forløbet vil foregå i FILM-X-studierne og den tilhørende biograf. Skolen ansætter i den forbindelse en af de faste læreruddannede guider fra FILM-X til at varetage undervisningen på skolen. Skoletjenestens UUM samarbejder løbende med den gennemgående lærer omkring planlægning og afvikling af de dele af faget, der foregår i FILM-X, og vil i den forbindelse trække på de gode erfaringer fra projektet “FILM-X-skolen”. Det skal i løbet af efteråret undersøges, om parterne kan samarbejde omkring turboforløb på et senere tidspunkt.

Der arbejdes på moderniseringen i to spor: • En intern arbejdsgruppe på DFI, hvor Skoletjenesten deltager, undersøger muligheden for og økonomien omkring videreudvikling af teknologien suppleret med brug af standardteknologier og implementering af de højest prioriterede tekniske, fysiske og pædagogiske justeringer. Gruppen fremlægger anbefalingerne for DFI’s direktion i efteråret 2016, hvorefter den videre proces skal besluttes. • DFI undersøger fortsat muligheden for at udvikle en ny teknologisk platform i samarbejde med forskellige partnere. DFI er i dialog med aktører fra både Stockholm og Kristiansand, der begge er interesserede i at videreudvikle konceptet sammen med DFI og siden drive egne

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

BØRNENE SAMARBEJDER FORAN OG BAG VED KAMERAET OM AT SKABE PIXILATION-FILM. FOTO: DFI / CPH BOMBAY 2016


30

KØBENHAVNS MUSEUM Københavns Museum lukkede for publikum 9. oktober 2015 på grund af museets forestående flytning til Stormgade. Hermed lukkede Skoletjenesten ned for samtlige eksisterende undervisningsforløb både på museet og i byrummet. 1. november åbnede den mobile skoletjeneste på Københavns Museum og tilbød frem til 1. juli 2016 mobile undervisningsforløb til skoler og børnehaver. Sideløbende med udvikling og gennemførelse af mobile undervisningsforløb har Skoletjenesten arbejdet med rammer og indhold i forhold til undervisning og læring i det nye Københavns Museum. I efteråret afsluttedes projektet “Growflow” del 2, hvor fem 4.-5. klasser i fællesskab dyrkede afgrøder i den urbane have på museets forplads. I september blev der afholdt høstfest for klasserne og deres familier samt museets ansatte og gæster. I foråret 2016 blev der indgået aftale med Gasværksvejens Skole samt skolens fritidshjem, således at to 2. klasser dyrker haven i denne sæson. I november havde museet for sidste gang besøg af de to mellemtrinsklasser fra Blågård Skole, der samarbejdede med museet om udstillingen “Børnenes By”. Eleverne overværede museets konservator pakke udstillingens genstande ned, som børnene havde doneret til museet, og som nu

er på museets magasin. Et højdepunkt på året var projektets nominering til Historiske Dages Fornyelsespris i forbindelse med festivalen Historiske Dage. 4.148 elever og børnehavebørn modtog undervisning fra Københavns Museums skoletjeneste. 325 besøgte museet uden undervisning i de 3,5 måneder, som museet har haft åbent i dette skoleår. Frem til 9. oktober var der ud over en undervisnings- og udviklingsansvarlig ansat syv studerende som undervisere på Københavns Museum i ansættelser på 12 timer ugentligt. De studerende skulle ud over at undervise også betjene museets indgang og have vagtfunktioner i weekenden. Efter 9. oktober reduceredes personalegruppen til UUA og en undervisningsmedarbejder (30 timer om ugen) til at varetage mobile undervisningsopgaver. Sammenlægningen af Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum har også i dette skoleår præget aktiviteterne på Københavns Museum og i Skoletjenesten. Københavns Museum har fortsat en selvstændig skoletjeneste i Historie og Kunst, og der har i løbet af året været afholdt månedlige møder med UUA fra Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal. BYEN UNDER BYEN UNDER BYEN (UNDERSØGELSE AF BENSKØJTE). FOTO: KØBENHAVNS MUSEUM, 2015

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


31 Københavns Museum fik i foråret 2015 ny museumschef. I december blev UUA varslet 50 procent ned i tid pr. 1. juli pga. økonomiske udfordringer i Historie og Kunst/Københavns Museum.

DRIFT Efter udviklingen af de nye mobile tilbud har driften af Skoletjenesten på Københavns Museum bestået i, at en undervisningsmedarbejder har rejst rundt i hele byen til skoler og børnehaver med undervisningsforløb på ryggen. Forløbene er blevet evalueret og udviklet løbende mellem medarbejderen og UUA. Til børnehaver har vi udviklet forløbet “Et museum i min børnehave” og til grundskolen “Byen under byen under byen”, et forløb om arkæologisk metode, til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Desuden udviklede vi i samarbejde med en specialestuderende på historiestudiet forløbet “En helt almindelig dag med Ingeborg”, som foregår på legepladsen i Ørstedsparken.

aktiviteter i undervisningen. Emner, som desuden har ligget til grund for UUA’s arbejde i teamet om grundforløb i Den særlige indsats.

UDVIKLING Udviklingsarbejdet har været tæt knyttet til afprøvning og drift af de mobile undervisningsforløb og undersøgelser af det potentiale, der ligger i en mobil skoletjeneste som pædagogisk laboratorium ‘on location’ i skoler og børnehaver. Mobile undervisningsforløb Det overordnede mål for udvikling af mobile undervisningsforløb har været at fastholde Københavns Museum som eksternt læringsmiljø med et særligt læringspotentiale og genstandsfelt, selvom selve museet fysisk er lukket. Samtidig skulle forløbene være mulige at transportere i en rygsæk. Vi har ønsket at gøre forløbene fleksible for skoler og daginstitutioner, så det var nemt for lærere og pædagoger

Der blev i 2015-16 produceret følgende læremidler, der understøtter før, under og efter besøget: • Før-brev til børnehavebørnene i de institutioner, som fik besøg af museet med forløbet “Et museum i min børnehave” • 12 korte film til museets Youtube-kanal, som blev brugt i undervisningsforløbet “Byen under byen under byen” • Lærerorientering til brug før og efter besøg af museet og forløbet “Byen under byen under byen” • Undersøgelsesark til brug i undervisningen i “Byen under byen under byen”. Samarbejdet med lærere har været i fokus under gennemførelse af den mobile skoletjeneste. Besøgene ude på skolerne har affødt andre erfaringer og møder med både elever og lærere, end vi har været vant til, når de er kommet ind på museet. Det har været udviklende at opleve lærere og elever på hjemmebane, og arbejdet med lærerrollen har været en central del af evalueringen af forløbene. Også pædagogrollen er blevet udforsket i løbet af året, blandt andet fordi vi med det mobile koncept har besøgt børnehaver, som vi ikke tidligere har set på museet. Vi har observeret mange forskellige pædagogroller og har lært meget af at træde ind på deres og børnenes hjemmebane. Året har budt på gode muligheder for at arbejde fokuseret med kvalitetssikring af undervisningsforløb, fordi der kun har været udbudt tre forskellige forløb. Det er primært undervisningsmedarbejderen, der har varetaget forløbene, og det har sikret kontinuitet og givet mulighed for at justere på små detaljer, som har løftet forløbene fra gang til gang. Det har givet mulighed for at udforske arbejdet med læringsmål med særligt henblik på at undersøge og evaluere elevernes tegn på læring samt sammenhængen mellem læringsmål og

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

ET MUSEUM I EN RYGSÆK (DEN MOBILE SKOLETJENESTE PÅ KØBENHAVNS MUSEUM). FOTO: KØBENHAVNS MUSEUM, 2015


32 at få besøg af museet. Gennem Københavns Kommunes Åben Skole og Åbent Dagtilbud fik vi bevilget penge til at kunne udbyde forløbene gratis for kommunens skoler og daginstitutioner. Med tilbuddet “Byen under byen under byen” bragte vi arkæologiske fund med ud i klasserne, så eleverne iført handsker og med lup, lineal og arbejdsark kunne beskrive fund både i ord og visuelt. Det faglige fokus var at tydeliggøre forskellen mellem at beskrive og fortolke fund. Den arkæologiske faglighed bragte vi i spil med små film med museets arkæologer, som blev vist på klassens digitale tavle. Til sidst i forløbet etablerede vi en udstilling i klassen med elevernes tegninger. I forløbet “En helt almindelig dag med Ingeborg” mødte vi eleverne på den bemandede legeplads i Ørstedsparken. Med afsæt i Københavns Stadsarkivs indsamlede pensionisterindringer fra 1969 byggede vi et forløb op omkring Ingeborg Christiansen, som var barn i København og legede i Ørstedsparken i slutningen af 1800-tallet. Eleverne læste brudstykker af Ingeborgs håndskrevne erindringer og spejlede hendes liv og hverdag i deres eget. En væsentlig læring i udvikling og gennemførelse af dette forløb var udfordringerne i at flytte museets læringsmiljø ind på en legeplads i byen, hvor børnene var vant til at holde pauser og lege.

Mobiliteten har vist sig at være et aktiv i forhold til at nå ud til skoler og institutioner, som ellers ikke bruger museet. Desuden har det vist sig at have et stort potentiale at komme ud som ekstern underviser i et klassemiljø, hvor lærerne har haft mulighed for at opleve deres elever på hjemmebane i vante rammer, men med en anden underviser, der stiller andre krav og ser eleverne på en anden måde, end de bliver set til hverdag. Opsummerende om forløbene kan det konstateres, at det, som startede med at være en “nødplan” i forhold til, at museet var lukket, har vist sig at have så meget potentiale, at vi ønsker at arbejde videre med det mobile koncept som pædagogisk laboratorium i det nye museum, som supplement til at skoler og institutioner selvfølgelig også skal komme på besøg på museet. Opbygning af nyt museum Et andet stort udviklingsarbejde har udspillet sig i forhold til det forberedende arbejde med at opbygge et nyt Københavns Museum, som åbner i 2018. UUA har deltaget i både indholdsudviklingsmøder og i møder, hvor kommende udstillingsrum er blevet præsenteret og overleveret til udstillingsdesignerne, og koncepter er blevet præsenteret af designeren. En væsentlig del af udviklingsarbejdet har handlet om rammesætning af samarbejde med museumsinspektørerne om indholdet og de fysiske rammer for undervisning og læring i det nye museum. I Skoletjenestens samarbejde med inspektører og ledelse har der været følgende fokus: At udfolde potentialet i at indgå i dialog med de lærere og pædagoger, som skal bruge det nye museum som eksternt læringsmiljø, samt at pege på de steder, hvor Skoletjenestens læringsdagsorden er et aktiv for arbejdet med at udvikle det nye museum. I juni blev der afholdt et dialogmøde med lærere fra grundskole og ungdomsuddannelser. Mødet resulterede i givende samtaler og diskussioner om, hvad det nye museum skal rumme for at kunne tiltrække Skoletjenestens målgrupper. Fra museets side deltog både en inspektør og museumschefen. Efter mødet er der blevet etableret gode kontakter til lærere i både grundskole og på ungdomsuddannelser med henblik på kommende samarbejder og partnerskaber. Dialogmødet bliver fulgt op af halvårlige møder med både gamle og nye deltagere.

ET MUSEUM I MIN BØRNEHAVE. FOTO: KØBENHAVNS MUSEUM, 2015

Med forløbet “Et museum i min børnehave” arbejdede vi ud fra ønsket om at præsentere børnehavebørn for, hvad museer er, og arbejde aktivt med børnene om begreber som udstilling, museum og samling. Et udvalg af rekvisitter og arkæologiske fund, transporteret i en grøn børnekuffert, repræsenterede museet, og sammen med børnene lavede vi særlige børnehaveudstillinger med genstande fra børnenes liv og hverdag i institutionen. Forløbet blev afsluttet med fejring af udstillingsåbning og produktion af billetter, så børnene kunne invitere deres forældre til at se udstillingen.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Museets øgede fokus på arbejdet med daginstitutioner har resulteret i, at UUA har siddet med i etableringen af netværket Pædagogisk Museologi, hvor aktører fra museer og fra pædagoguddannelserne i Danmark samles hver 3. måned og videndeler og udvikler formater, som kan styrke pædagogstuderendes lyst til og engagement i at inddrage museer i arbejdet med førskolebørn. Ud af netværket er vokset projektet “For gamle dage siden – Fremtidens pædagoger som vejvisere til Danmarks historie”, og et partnerskab med pædagoguddannelsen på UCC i København er etableret. UUA deltog i efteråret i tillægsmodulet “Åben skole” på MUU.


33

KØS – MUSEUM FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM I skoleåret 2015-16 har vi i Skoletjenesten på KØS eksperimenteret med og udfoldet vores KØS-to-go-koncept yderligere. Vi har udviklet tre nye ugeforløb i København, hvor elever sammen med en KØS-underviser har undersøgt og arbejdet med kunstværker og byrum i deres lokalområde. Gennem tre tematiske nedslag i kunst i det offentlige rum har syv københavnske folkeskoler arbejdet med “Gadens kunst på Nørrebro”, “Superkilen” og “Mødesteder”. I forbindelse med realiseringen af Chiharu Shiotas værk “Letters of thanks” har vi udviklet takkekits og faciliteret en række takkeworkshops ude på skolerne, hvilket resulterede i, at mere end 1.600 af værkets 3.000 takkebreve er blevet skrevet af børn og unge. På platformen KØS-Nørregade har vi udviklet en række nye grundforløb til Bjørn Nørgaards gobelinkartoner, udviklet forløb til samlingsudstillingen “15 favoritter”, særudstillingen “In your heart | In your city” samt konverteret vores undervisningsforløb i udstillingen med Randi & Katrine til en sansemæssig byvandring på havnen i Køge. Arbejdet med folkeskolereformen har været en væsentlig indsats i dette skoleår. Her er fortsat fokus på etablering af partnerskaber og nye former for samarbejder, den åbne skole, og for KØS har særligt udvikling af valgfag til udskoling fyldt meget. Besøgstal og medarbejdere I skoleåret 2015-16 har 5.877 børn, unge og voksne set og undersøgt KØS’ udstillinger. Langt de fleste har modtaget undervisning og deltaget i workshopforløb. Sammenlignet

med året før er besøgstallet steget med 51 %. Det er en stigning, der kan tilskrives en kombination af flere faktorer, heriblandt er det væsentligt at fremhæve succesen med vores to-go-koncepter og indsamlingen af takkebreve. Medarbejderne i Skoletjenesten KØS tæller en undervisnings- og udviklingsansvarlig (UUA) i 25 timer ugentligt, hvoraf de 5 timer er som undervisnings- og udviklingsmedarbejder (UUM). Disse timer er frem til januar 2017 frikøbt til, at medarbejderen indgår som projektleder i Køge Kulturtjeneste. Der er endvidere tre undervisere i henholdsvis 5, 5 og 10 timer ugentligt. Derudover finansierer Køge Kulturtjeneste en ekstra undervisningsdag. Personalemæssigt er der sidst på året sket en del ændringer. To af vores tre undervisere er blevet færdige med deres studier, og derfor blev der i foråret ansat to nye undervisere. Den undervisnings- og udviklingsansvarlige gik på barsel 1. juni 2016, og en af underviserne er ansat som vikar fra 1. august 2016.

DRIFT Den daglige drift er vokset betydeligt i dette skoleår. I takt med den stigende efterspørgsel på forløb, sparring og ønske om samarbejder fra skoler og andre samarbejdspartnere er presset på afdelingen og volumen af den daglige drift vokset. Underviserne bruger alle deres timer på gulvet, mens UUA har brugt størstedelen af sine timer på opgaver SKITSE TIL NUTIDENS GOBELIN. FOTO: KØS’ UNDERVISER

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


34 som at have kontakt med Gecko Booking, kontakt med lærere samt at varetage bookinger, forespørgsler, fakturering, materialeindkøb m.m. Med andre ord har de administrative opgaver fyldt meget i dagligdagen, mens de pædagogiske eksperimenter og udviklingsarbejdet har fyldt en mindre del. UNDERVISNINGSTILBUD KØS-NØRREGADE I det forgangne skoleår har vi udviklet forløb og tilbudt undervisning og workshops i følgende udstillinger:

In your heart | In your city Chiharu Shiotas værk “Letters of thanks” er undervisningstilbuddets hovedværk. Eleverne arbejder med taknemmelighedsbegrebet og udforsker værkets labyrintiske gange, hvor de 3.000 takkebreve er hængt op i tråde fra gulv til loft. Forløbets undersøgelsesspørgsmål er, hvorvidt kunst kan bruges som kommunikationsmiddel til at opnå dialog, engagement og fællesskab på tværs af kulturer.

Bjørn Nørgaards kartoner til dronningens gobeliner I samarbejde med underviserne er der blevet udviklet en række nye undervisningstilbud til vores semifaste samling på 3. sal. Forløbene er blevet udviklet med udgangspunkt i Skoletjenestens didaktiske trekant. Vi har arbejdet med en målgruppe, et fag og har indarbejdet kriterierne fra “Den særlige indsats med folkeskolereformen” og arbejdet med grundforløb. Tilbuddene blev færdige og testet, lige inden kartonerne gik ned i begyndelsen af februar 2016. De er beskrevet ganske kort nedenfor: • “Krusedullen” er et forløb, der er dedikeret til procesog tegneeksperimenter. Her er ikke fokus på det færdige produkt, men i stedet på vejen derhen. I forløbet fordyber eleverne sig i tegning og visuelle undersøgelser af Bjørn Nørgaards kæmpe skitsemateriale. • “Der var en, der var to, der var tre Kong Christian” er et forløb, hvor eleverne gennem tre historiske fortællinger møder Christian 2., Christian 4. og sidst, men ikke mindst Christian 7. Eleverne kommer tæt på kongerne, deres magtbegær, kærlighedsaffærer, tanker og følelser. Det er alternativ historieundervisning, hvor der er fokus på fortælling, meddigtning og historiebrug. • Kristendommen er en af de få fortællinger, der går igen i alle gobeliner. I “Gud bevare Danmark” sættes kristendommen i forhold til historiske og samfundsmæssige diskurser, når det diskuteres, hvordan kristendommen har udviklet sig fra vikingetiden, over reformationen, til i dag. • I “Danmark i krig?” zoomes der ind på to gobelinkartoner, og eleverne undersøger, hvordan krig har forandret og udviklet sig gennem tiden – fra krigen i 1864, over 2. verdenskrig, til den fjerne og mere usynlige krig, som finder sted i dag. Randi & Katrine – Follies & faces Udstillingen lukkede i begyndelsen af året, men eftersom fire ud af de fem stedsspecifikke værker i Køge er blevet permanente værker, konverterede vi vores undervisningstilbud til en alternativ byvandring med fokus på sansninger og undersøgelser af byens rum, arkitektur og kunst. 15 favoritter fra samlingen “KØS Dyrene” er vores nyeste tilbud til de mindste børn og elever. Et tilbud til billedkunst- og kristendomskundskabstimerne, hvor der er fokus på diskussion af dyreetik og vores forhold til dyr i dag.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

”KØS-TO-GO-WORKSHOP” PÅ TAARBÆK SKOLE. ELEVERS BUD PÅ HVOR TAKNEMMELIGHEDEN SIDDER I KROPPEN, OG HVORDAN DEN SER UD. FOTO: KØS’ UNDERVISER

UNDERVISNINGSTILBUD KØS-TO-GO Det er din kunst – nu i København I dette skoleår har vi med hjælp fra Åben Skole-midlerne i Københavns Kommune kunnet tilbyde otte gratis ugeforløb til københavnske folkeskoler. Forløbene har været meget populære, de blev revet væk, og det blev hurtigt nødvendigt med en venteliste. Her stødte vi på en ny udfordring, nemlig at det kan være svært at finde KØS-undervisere, der har tid og mulighed for at imødekomme disse tidskrævende forløb og den fortsatte stigende efterspørgsel. Ugeforløb med tre møder mellem KØS-underviser og klasse kræver meget tid – dels i planlægningsfasen, men også i undervisningstid. Til trods for logistiske udfordringer har det været lærerigt for alle parter, og de tre forløb på Nørrebro kan nu indgå i KØS’ faste repertoire. Taknemmelighed og takkekits I efteråret blev Skoletjenesten involveret i indsamlingen af de 3.000 taknemmelighedsbreve til udstillingen “In your heart |


35 In your city”. Vi udviklede som tidligere nævnt et opgavekit, så lærere og elever selv kunne skrive breve ude på skolerne, og vi tilbød gratis workshops, hvor en KØS-underviser besøgte en skole, og hvor vi havde tilrettelagt en række øvelser, der arbejdede med taknemmelighed. At involvere børn og unge som medskabere af kunstværket har været en stor og betydningsfuld oplevelse for elever og lærere, men også for os. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, at vi på KØS kan give børn og unge en mulighed for at få en stemme i et kunstværk. Supervision Med ønsket om at skabe et rum for refleksion over praksis har vi i afdelingen hen over efteråret eksperimenteret med nye former for supervision og feedback. Vi har udviklet en feedbackmodel, som sikrer, at vi løbende undersøger og diskuterer praksis med skiftende fokus. Det første, vi undersøgte, var opstarten på et undervisningsforløb, og derefter kom turen til forløbets afslutning og kontakten til lærerne.

UDVIKLING Folkekirkens Skoletjeneste og Køge Billedskole KØS, Køge Billedskole og Folkekirkens Skoletjeneste har indgået partnerskab i forhold til udvikling af en række workshops i KØS’ udstilling “15 favoritter fra samlingen”. Hen over fire uger i efteråret 2016 vil 32 indskolingsklasser besøge KØS og afprøve forløbet, der dels vil bestå af kreative undersøgelser af udstillingens to dyrerum, dels en udvidet workshop i værkstedet faciliteret af billedskolens kunstnere. Tematisk kommer eleverne til at arbejde med dyresymbolik og bibelske motiver, og i værkstedet skal der produceres lam. Køge Kulturtjeneste – KØS og Sct. Nicolai I dette skoleår har KØS sammen med et lærerteam fra naboskolen Sct. Nicolai undersøgt mulighederne for sammen at udvikle et valgfag til udskolingselever. Samarbejdsfladen blev valgfaget Art and Performance. I efteråret 2015 var der fokus på ‘performance’ (faget drama), idet eleverne skulle lave et teaterstykke. I et forsøg på at forbinde KØS og Sct. Nicolai faciliterede en konsulent fra børneteatret Zebu en række workshops for elever og projektdeltagere, der udfordrede eleverne til at arbejde på nye måder med udtryk og andre virkemidler. I foråret kom de 60 valgfagselever over en periode på syv uger på KØS, hvor de afprøvede det nyudviklede forløb “Byrum”, som var blevet til i samarbejde med en anden konsulent. Intentionen med forløbet har været at give eleverne mulighed for dels at skabe værker til og innovere på deres lokale byrum, men også at give eleverne erfaringer med kreative processer og arbejdsmetoder, som de forhåbentlig fremadrettet kan bruge på tværs af andre fag og projekter. Samarbejdet har været lærerigt for alle deltagere,

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

KØS VAR I EFTERÅRET 2015 RAMT AF EN VIKINGEFEBER. HER ER ELEVERNE I GANG MED AT TEGNE DERES EGEN VIKINGESKITSE. FOTO: KØS’ UNDERVISER

og på baggrund af erfaringer fra dette skoleår har vi sammenskrevet en række anbefalinger til det kommende halvår, hvor projektet skal afsluttes. “Det er din kunst” KØS har igen i dette skoleår haft mulighed for gratis at tilbyde lokale folkeskoler ugeforløb på KØS, på skolen og i byrummet. Projektet, der er støttet af Køge Kommune, er nu afsluttet, og i alt har syv klasser været igennem de længerevarende forløb med flere besøg på KØS. Der er arbejdet med forskellige formater og udstillinger. To af de syv samarbejder er gået fra ‘enkeltstående’ samarbejder til reelle partnerskaber, hvor skolerne (også efter at projektmidlerne ikke længere er tilgængelige) på eget initiativ tager kontakt og får etableret længerevarende samarbejder. Pædagogisk udvikling Skoletjenestens “Særlige indsats med folkeskolereformen” har i år været koncentreret omkring udviklingen af grundforløb, som er baseret på klare pædagogiske og faglige kvaliteter, der understøtter Fælles Mål og varierede undervisningsformer i alternative læringsmiljøer. Den undervisningsansvarlige har, ud over at deltage i særlige temadage omkring den særlige indsats, også indgået i et fagligt team, hvor vi hen over året har sparret på hinandens grundforløb. På KØS har forløbet “KØS Dyrene” været det pædagogiske eksperiment. Der er blevet arbejdet med kriterierne for udvikling af grundforløb, transfer (opgaver før og efter), tegn på læring og lærernes rolle. Vi er endnu ikke i mål, men det har vist sig værdifuldt at arbejde med fælles pædagogiske indsatser.


36

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST I 2015-16 har museet været involveret i en række samarbejdsprojekter, der understøtter folkeskolereformen og kvalificerer arbejdet med den åbne skole. Lokalt, regionalt og nationalt. Fælles for projekterne er videndeling og etablering af tværgående samarbejder og partnerskaber mellem kulturinstitutioner og skoler. Projekterne er blevet udviklet i praksis og har været kortere eller længerevarende undervisningsforløb, der er blevet koblet til fagenes Fælles Mål og kompetenceområder under åben skole. Læringsdage, teamarbejde, dokumentation og produktudvikling har været i centrum i dette skoleår. Årets projekter og aktiviteter har alle bidraget til at udvikle og kvalitetssikre museets arbejde med lærings- og kompetencemål inden for museets særlige profil og arbejde med samtidskunstens udtryksformer. Projekterne uddybes nedenfor. I 2016-17 bliver der arbejdet videre med allerede igangsatte projekter og nye tilkommende projekter. Aktiviteterne har været med til at tydeliggøre museets udfordring med skiftende udstillinger uden fast udstilling af samling. Det gør, at vi fremadrettet vil prøve at arbejde mere med udvikling af generiske metoder og læ-

ringsmål knyttet til et eller flere grundforløb frem for konkret indhold, emne og aktiviteter til de skiftende udstillinger. I skoleåret 2015-16 har 1.709 elever modtaget undervisning på Museet for Samtidskunst, og i alt 1.905 børn og unge har besøgt museet enten med undervisning eller på egen hånd. Der er ansat en undervisnings- og udviklingsansvarlig (UUA) på museet.

DRIFT Museets UUA har i dette skoleår deltaget i et læringsteam, der arbejder med grundforløb under “Den særlige indsats med folkeskolereformen”. Teamet har bestået af Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Designmuseum Danmark. Her har vi med afsæt i de forskellige afdelinger diskuteret, hvordan læringsmål bliver understøttet og afspejles i den konkrete undervisning, metoder og øvelser. Det har været meget lærerigt og har lagt grunden for det fortsatte arbejde med nye grundforløb på museet. WORKSHOP OM LEG OG KREATIVITET PÅ UDSTILLINGEN PLAY HARD AF DEN HOLLANDSKE KUNSTNER FRANK KOOLEN, 2015. FOTO: TINE SELIGMANN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


37 I Kulturbus-netværket, herunder museet, Sorø Kunstmuseum og Museum Vestsjælland, har vi løbende haft møder, hvor vi arbejder med at udvikle og kvalitetssikre tværgående læringstilbud for kulturbus-brugerne i Region Vestsjælland. I forbindelse med projektet “Museet i den åbne skole” har der været to læringsdage hvert år i projektets forløb, hvor de 20 nationale projekter udveksler erfaringer og evaluerer pågående projekter.

UDVIKLING Museet i den åbne skole Vi har i det forgangne skoleår deltaget i det nationale samarbejdsprojekt “Lærende partnerskaber mellem museer og skoler”, som foregår i samarbejde med de lokale kommuner. Projektet rummer 20 museer, 20 kommuner og 20 skoler og handler om udvikling af modeller for brugen af museet som læringsrum i forlængelse af folkeskolereformen. Projektet evalueres løbende og afsluttes med en praksismanual og et nationalt seminar i 2017. Vi indgår i et samarbejde med Absalons Skole i Roskilde, hvor vi samarbejder omkring deres udskoling, 7., 8. og 9. klasse. Vi har samarbejdet om to projekter, der blev afsluttet i april 2016: • Samarbejde omkring valghold i billedkunst med overskriften “Kunstskolen – Samtidskunst og kunstneriske udtryksformer”. • Samarbejde omkring projektopgaven med overskriften “Projektopgaven, en kreativ og procesorienteret arbejdsform” (8. klassetrin, tre klasser). Projektet er støttet af Kulturministeriet. KUNSTkammerater KUNSTkammerater er et nyt regionalt projekt, der skal udvikle undervisningstilbud til mellemtrinnet til alle skolerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med inddragelse af kulturregionens tre kunstmuseer: Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Odsherreds Kunstmuseum. Projektet handler om børns møde med kunstnere og den kunstneriske proces. I projektet opstilles fire mål: 1) at udvikle partnerskabsmodel: Hvordan samarbejder grundskoler og kunstinstitutioner?, 2) at udvikle og udgive publikation vedrørende partnerskab og flerfaglighed, 3) at udvikle efteruddannelseskurser, 4) at udvikle KUNST-PAKKER til grundskolerne i forbindelse med skolereformen. Målgruppen for projektet er elever på mellemtrinnet i skolerne i de otte kommuner. Projektet er støttet af Kulturregion Midt- og Vestsjælland og Kulturministeriet og løber frem til ultimo 2018.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

WORKSHOP OM LEG OG KREATIVITET PÅ UDSTILLINGEN PLAY HARD AF DEN HOLLANDSKE KUNSTNER FRANK KOOLEN, 2015. FOTO: TINE SELIGMANN

Kulturbussen Kulturbussen er et projekt udviklet af Museum Vestsjælland i samarbejde med Museet for Samtidskunst og Sorø Kunstmuseum med fokus på museerne som rum for læring og oplevelser. Kulturbussen er et gratis tilbud, hvor skoler kan booke en bus og komme ud på museerne og deltage i et af de mange undervisningstilbud. Tilbuddet gælder alle grundskoler i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø Kommune. Se www.kulturbus.dk. Kulturbussen har kørt et år nu, og museet har løbende besøg af busfulde glade elever fra regionens andre kommuner. Tilbuddet er i efteråret 2015 blevet evalueret, og der vil i 2016 blive arbejdet med yderligere tiltag for at styrke det tværinstitutionelle arbejde på tværs af kommunerne, museerne og skolerne. Kulturbussen er støttet af Nordea Fonden. Lærende partnerskaber Projektets formål er at udvikle gode praksisser for lærende partnerskaber og videndeling på tværs af skole- og kulturområdet i Roskilde Kommune. At udvikle metoder for gode undervisningspraksisser i forbindelse med åben skole og synlig læring. At sikre, at de tilbud, der formidles på www.åbenskole.roskilde.dk, er kvalificerede og lever op til kravene i forhold til åben skole og synlig læring. Det skal ske gennem aktionslæringsprocesser på tværs af skolernes undervisende personale og kulturaktører. Slutprodukt tilgængeligt på www.åbenskole.roskilde.dk. Museet har indgået et samarbejde med Absalons Skole i Roskilde, hvor 8. klasserne og danskfaget bliver omdrejningspunkt. Projektet er støttet af Kulturministeriets pulje til lokale samarbejder og national videndeling.


38

MUSEUM VESTSJÆLLAND Skoletjenesten på Museum Vestsjælland har i 2015-16 udviklet flere forskellige undervisningsaktiviteter som led i en fortsat opbygning af den fælles undervisningsafdeling. De mest centrale fokuspunkter har været udvikling af grundforløb og partnerskaber. Ligeledes betød en større brug af museets undervisningstilbud og -faciliteter et øget fokus på driftsopgaver. Skoletjenesten på Museum Vestsjælland er forankret under museets formidlingsafdeling og rummer foruden den undervisnings- og udviklingsansvarlige omtrent to hele årsværk, hvor udvikling og varetagelse af partnerskabsarbejde og -relationer også indgår. I foråret 2016 blev endnu en student ansat, således at der foruden de faste undervisere nu er ansat to studenter til at varetage opgaver i besøgsbestillingen samt de undervisningsforløb, der ikke bliver varetaget af de faste undervisere. I det forgangne år deltog tre medarbejdere i et dialogbaseret underviserkursus, og museets undervisnings- og udviklingsansvarlige tog en projektlederuddannelse.

I skoleåret 2015-16 besøgte 11.663 elever en af museets 11 afdelinger i forbindelse med deres undervisning. Heraf deltog 6.127 elever i et af museets grund- eller partnerskabsforløb eller som en integreret del af udviklingen af undervisningsaktiviteter (se afsnittet om udvikling). Af de 11.663 elever brugte 3.960 Kulturbussen til at komme til og fra museet i forbindelse med undervisningen på Museum Vestsjælland. Det har vist sig, at skolerne gerne rejser over kommunegrænserne for at komme til et eller flere museer i nabokommunerne. På langt over halvdelen af de anvendte køredage kørte Kulturbussen til et museumsbesøg med undervisning.

DRIFT Skoleåret 2015-16 viste en stigning i antallet af elever, der besøgte et af museets besøgssteder. Dette gav anledning til travlhed i Skoletjenestens besøgsbestilling i centrale perioder af skoleåret. SKOLE SOM I GAMLE DAGE. FOTO: PERNILLE JACOBSEN, MUSEUM VESTSJÆLLAND

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


39 Kulturbussen Kulturbusprojektet blev i begyndelsen af skoleåret midtvejsevalueret, hvilket betød en række ændringer i projektet. Det betød blandt andet en revidering af Kulturbussens hjemmeside, en styrkelse af transporttilbuddet ud i kulturlandskabet samt øget fokus på sammenhængen mellem brugen af bussen og museumsbesøget. For at anvende bussens tid og sædekapacitet mest optimalt blev der ligeledes videreudviklet forskellige forslag til, hvordan den by eller natur, besøget foregår i, kan udforskes på egen hånd. Kulturbusprojektet løber til og med skoleåret 2016-17, og arbejdet med at få projektet til at overgå til drift blev igangsat i efteråret 2015. I det forgangne år er der brugt tid på statistikker, møder samt udfærdigelse af notat og business-case. Projektets fremtid er i skrivende stund uafklaret. Partnerskaber I skoleåret 2015-16 har vi videreført og udbygget museets partnerskabstiltag. Samarbejdet mellem en række kulturaktører – herunder Museum Vestsjælland – og Odsherred Kommune fortsatte med inddragelse af de skoler, der endnu ikke havde deltaget i forløbet “GEOkids” eller “GEOteens”. Hertil kom en fortsættelse af partnerskabssamarbejdet med University College Sjælland pædagoguddannelsen Slagelse, Engskovskolen i Holbæk Kommune og Pedersborg Skole i Sorø Kommune. Skoletjenesten på Museum Vestsjælland udvidede ligeledes partnerskabsarbejdet med Stenlille Skole i Sorø Kommune. Samarbejde med skoler Foruden de fast forankrede partnerskaber havde museet faste samarbejder med en række skoler i forhold til nye projekter. Disse skoler er lokaliseret i Odsherred, Slagelse, Kalundborg og Ringsted Kommuner. Målet med disse samarbejder er dels at få udviklet nye undervisningstilbud og -tiltag, men også på længere sigt at få erfaring med forskellige partnerskabskonstellationer og udvide antallet af partnerskaber i de seks kommuner, som museet dækker. De individuelle samarbejder og partnerskaber har forskellige udformninger. Et fælles grundtræk er, at der afholdes forberedelses- og evalueringsmøder med de respektive lærerteams, hvor forløbet aftales og evalueres. Ved møderne bliver museumsundervisernes og lærernes rolle forventningsafstemt, samt hvordan museet kan integreres i arbejdet med temaet og målene for undervisningen. Supervision Kvalitetssikring af undervisningen var et særligt omdrejningspunkt for afdelingen sidste skoleår. Dette fokus gjorde sig gældende på flere måder. Alle museumsundervisere fik individuel supervision, hvor de i dialog med den undervisnings- og udviklingsansvarlige havde særlige opmærksomhedspunkter. Den individuelle supervision blev fulgt op med et efterfølgende møde med feedback og dialog om undervisningen. Skoletjenesten på Museum Vestsjælland afholdt i januar 2016 et todages seminar, hvor blandt andet vores

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

KUNSTNERENS UNIVERS. FOTO: JESSE-LEE C. DOLLERUP, MUSEUM VESTSJÆLLAND

forskellige fokuspunkter i supervisionen blev genstand for dialog og oplæg. Omdrejningspunktet var eksempelvis lærerens rolle under undervisningen, samt hvordan man som museumsunderviser indleder og afslutter undervisningen. Derudover har to faste museumsundervisere samt én af museets to studenter været på kurset om dialogbaseret undervisning. Markedsføring I den daglige drift har der været brugt tid på markedsføring af museets undervisningstilbud både direkte til skoler og læringscentre samt via Skoletjenestens, museets og Kulturbussens hjemmeside. Ligeledes har Skoletjenesten på Museum Vestsjælland delt tilbud på platformen Skolen I virkeligheden, som tre af de kommuner som museet dækker, benytter sig af. Der har i løbet af året også været besøg på udvalgte skoler, hvor der har været oplæg om, hvad Museum Vestsjælland kan tilbyde i forbindelse med åben skole. Det er en klar målsætning for Skoletjenesten på Museum Vestsjælland, at der er en tæt kontakt til de kommunale repræsentanter på skole- og kulturområdet. Derfor blev eksempelvis Kulturbussens styregruppe udvidet i begyndelsen af skoleåret med en kommunal repræsentant fra alle de kommuner, som Kulturbussen dækker, med undtagelse af Roskilde Kommune. Koordinering Udviklingen af en ny undervisningsafdeling i et nyfusioneret museum bestående af mange afdelinger betyder også stor vægt på fælles koordinering af det daglige arbejde samt deltagelse i diverse fælles arbejdsgrupper. Derfor bestod en stor del af vinterens arbejde i at få koordineret og fastlagt


40 det kommende kalenderårs opgaver i alle fagbånd og på alle afdelinger, herunder Skoletjenestens arbejde. Udviklingen af den samlede undervisningsafdeling er blevet understøttet gennem sparring med Skoletjenestens pædagogiske koordinator, efteruddannelse af museets undervisere og det fælles seminar for undervisningsafdelingen i januar måned.

UDVIKLING I skoleåret 2015-16 blev ni nye grundforløb udviklet og to forløb justeret i forhold til afdelingens samlede satsning på middelalderområdet, der er målrettet mellemtrinnet. Målgruppen for de nye forløb har været daginstitutioner, grundskolen samt sprogskoler. Forløbene er centreret omkring historiske perioder og nedslag som middelalderen, renæssancen og malerne i Odsherred – og har haft fokus på daginstitutionernes brug af de kulturhistoriske miljøer på museerne. Udviklingen af forløbene er en del af opbygningen af den samlede undervisningsafdeling på Museum Vestsjælland efter fusionen i 2012. I udviklingsprocessen har der været følgende fastdefinerede fokuspunkter for undervisningen: Forenklede Fælles Mål, samarbejde/partnerskaber samt læremidler. Arbejdet med disse tre områder har været en central del af afdelingens interne proces med at få udviklet et fælles fundament og udgangspunkt for udvikling og afholdelse af undervisningsforløb og -aktiviteter.

Fælles Mål og lærervejledninger Særligt vigtigt har det været at få et fælles sprog om undervisning i et eksternt læringsmiljø som Museum Vestsjælland. I arbejdet med forenklede Fælles Mål har der været særligt fokus på forløbenes læringsmål, og hvordan der bliver arbejdet med målene i udviklingen af museets undervisningsaktiviteter. Arbejdet med læremidler har primært været i forhold til lærervejledninger. Hensigten med lærervejledningerne er at forberede læreren til besøget, således at det på bedste vis kan integreres i skolens øvrige undervisningsforløb og arbejde med bestemte temaer, læringsmål m.m. En del af dette arbejde har været at have fokus på før- og efteropgaver i forbindelse med museumsbesøget, så eleverne får en følelse af sammenhæng med arbejdet på skolen og besøget på museet. Andre udviklingstiltag Andre udviklingstiltag, der blev påbegyndt i skoleåret 201516, var markeringen af salget af de Dansk-Vestindiske øer i 2017, undervisningsforløb til arbejderlejligheden på Holbæk Museum samt deltagelse i det nationale projekt “Museet i den åbne skole”. Af mere administrative udviklingsopgaver var der fortsat fokus på at få udviklet procedurer og samarbejde med museets administration om de mange projekter i afdelingen.

KUNSTNERENS UNIVERS. FOTO: JESSE-LEE C. DOLLERUP, MUSEUM VESTSJÆLLAND

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


41

MUSIKMUSEET Skoletjenesten på Musikmuseet er nu to år gammel. Afdelingen er således en ung afdeling, som blev etableret samtidig med genåbningen af Musikmuseet (det tidligere Musikhistorisk Museum) i september 2014. Musikmuseets drift og udvikling har i 2015-16 været fokuseret på udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb i museets udstilling og forløb i museets særlige faciliteter Det Klingende Museum samt samarbejde med eksterne parter og udvikling af projekter i samarbejde med skoler. I skoleåret 2015-16 deltog i alt 3.908 elever i tilrettelagte undervisningsforløb i Skoletjenesten på Musikmuseet. Sammenlagt havde Musikmuseet besøg af 4.742 elever i og uden for undervisningsforløb. Skoletjenesten på Musikmuseet varetages af en UUA på 20 timer. Booking er i 2015-16 varetaget af Musikmuseets eget personale. Derudover er der pt. fire timeansatte undervisere tilknyttet museets undervisningsaktiviteter. Endvidere er der tilknyttet studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som en integreret del af studiet samt honorarlønnede musikere fra blandt andet Music Confuzius Institute i undervisningsaktiviteter i Det Klingende Museum. Musikmuseet er et satellitmuseum under Nationalmuseet. Skoletjenesten på Musikmuseet hører, sammen med de øvrige dele af Musikmuseet, til enheden Nyere Tid og Verdenskulturer. Dette foregår i en aftale mellem Musikmuseet

FOTO: MUSIKMUSEET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

og Nationalmuseet, som blev indgået i 2014. Placeringen af Skoletjenesten på Musikmuseet skal genforhandles med Nationalmuseet i forbindelse med den kommende samarbejdsaftale 2017-19.

DRIFT I undervisningsåret 2015-16 har Skoletjenesten på Musikmuseet udbudt de samme forløb som det foregående skoleår. Skoletjenestens arbejde har været fokuseret på videreudviklingen af de eksisterende forløb og på at etablere en model for kvalitetssikring disse. Som en særlig indsats har Skoletjenesten på Musikmuseet har deltaget i en arbejdsgruppe sammen med kollegaer i forbindelse med Skoletjenestens “Særlige indsats med folkeskolereformen”. Dette har resulteret i et dyberegående arbejde med sparring fra kollegaer omkring museets undervisningsforløb “På tidsrejse i musikken”. De justeringer, det har medført, vil blive implementeret i løbet af efteråret 2016. Nye pædagogiske tiltag Skoletjenesten på Musikmuseet tager fortsat udgangspunkt i de for Musikmuseet udviklede pædagogiske grundregler. Grundreglerne er opstået i et samarbejde mellem museets UUA og udvalgte undervisere og inspektører på museet i et ønske om at indkredse Musikmuseets egen pædagogiske profil og vision. Skoletjenesten har gennem året afprøvet forskellige måder for at implementere disse i undervisningen. Det er dog også blevet klart, at den oprindelige model for samarbejde mellem UUA og museets undervisere ikke har kunnet danne grundlag for en tilfredsstillende kvalitetssikring og udvikling heraf. Afklaringen af rammer for undervisningen i forhold til metode og indhold har i flere omgange skabt vanskeligheder. I maj og juni 2016 har Musikmuseets UUA med samtykke fra nærmeste leder på Musikmuseet derfor udarbejdet to nye tiltag, som skal understøtte et fornyet fokus på og en ny form og ramme for undervisningens indhold og metoder. Der er dels udarbejdet en struktur for videndeling og supervision og en møderække med museets undervisere, der fra august 2016 sætter fokus på særlige pædagogiske fokusområder. Dels er der udarbejdet en ny form for forløbsbeskrivelser, som både skal være med til at sikre en større ensartethed i pædagogisk kvalitet og indhold (samstemmende med skolernes læringsmål) og samtidig kan udnytte de særlige kompetencer og den særlige viden, som museets undervisere besidder. Denne samlede model vil blive indført i løbet af efteråret 2016.


42 Videreudvikling af undervisningstilbud Forløbet “Soundscapes”, som i 2015-16 blev udbudt for anden gang via Københavns Kommunes Åben Skole, gennemgik i dette skoleår en del justeringer. Forløbet er blevet til i et samarbejde mellem Skoletjenesten på Musikmuseet og ekstern lydkonsulent Ingeborg Okkels. I dette andet år blev de mange erfaringer fra forløbets første år inddraget og afprøvet. Dette resulterede blandt andet i en større afklaring af lærerrollen og lærernes aktive deltagelse i forløbet, afholdelse af forberedende lærerkursus forud for forløbet, en klarere struktur i forhold til den kreative proces og klarere læringsmål. Med disse justeringer planlægger Skoletjenesten på Musikmuseet, som det også har været målet for samarbejdet, at afholde disse forløb på egen hånd i foråret 2017. I august 2015 gennemførte vi en kursusdag for museets undervisere med musikpædagog Kirsten Juul Seidenfaden omkring udvikling af et velfungerende musisk/kreativt modul i forløbet “Har du hørt min lyd?”. Dette modul er efterfølgende blevet implementeret og fungerer nu som et aktivt modul i forløbet. I skoleåret 2015-16 har Skoletjenesten på Musikmuseet desuden udviklet læremidler til en række af museets undervisningsforløb. Heriblandt en interaktiv tidslinje i værktøjet TikiToki til at understøtte forløbet “På tidsrejse i musikken”. Det Klingende Museum I 2015-16 fandt samarbejdet med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) omkring Det Klingende Museum en tilfredsstillende form. Det Klingende Museum (DKM) er museets særlige hands-on-forløb, hvor elever på grundskole og gymnasialt niveau introduceres for blandt andet hele symfoniorkestrets instrumentarium. Det har lige siden Musikmuseets genåbning været planen, at disse forløb skulle afvikles i samarbejde med DKDM og med deltagelse af studerende fra DKDM. Deltagelse i forløbene blev udbudt til DKDM’s studerende som del af et kursusmodul for første gang i 2015-16. I kurset introduceredes de studerende til forløbet i DKM og afprøvede forskellige metoder i forhold til det. De studerende modtog undervejs både supervision fra DKDM’s underviser og Musikmuseets UUA. I løbet af 201516 blev det dog også tydeligt, at antallet af studerende i kursusforløbet ikke kunne opfylde det samlede driftsmæssige behov for undervisere i DKM. Det resulterede derfor i etableringen af et særligt DKM-team af studerende, som efter afsluttet kursusforløb på DKDM indgår i museets forløb i DKM. Dette team vil fremadrettet være tilknyttet museet som en undervisningsressource i DKM og forventes at vokse, i takt med at flere studerende gennemfører DKDM’s kursus.

UDVIKLING Ears on – Lyt og byg “Ears on – Lyt og byg” er et udviklingsprojekt, som foregår i et samarbejde mellem Musikmuseet og Skoletjenesten Musik. Det er udviklet i samarbejde med to eksterne konsulenter,

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

FOTO: MUSIKMUSEET

lydkonsulent Ingeborg Okkels og musiketnolog Eva Fock. Projektet er finasieret af midler fra Undervisningsministeriets pulje for kunst og kultur i skolen. Det pædagogiske omdrejningspunkt for projektet er en lytte-bygge-skabe-proces. At eleverne ved at arbejde med instrumentbygning opdager musikkens grundelementer af lyd, toner og klange ved at lytte, bygge, ændre og skabe lyd og musik gennem selvbyggede musikinstrumenter. Projektet ønsker at kombinere elevers udvikling og bygning af musikinstrumenter med et kreativt musikalsk arbejde og har på trods af et musikfagligt omdrejningspunkt tillige fokus på at skabe fagsamarbejder med blandt andet natur/teknologi, dansk og håndværk og design. Projektet rummer samtidig flere perspektiver i forhold til inddragelse af aktiviteter i den understøttende undervisning, samarbejde med musikskoler m.m. “Ears on”-projektet er inddelt i tre faser, som fokuserer på henholdsvis afholdelse af workshops, udvikling af undervisningsmateriale og afholdelse af lærerkurser. I skoleåret 2015-16 har projektet afviklet omfattende workshops i samarbejde med tre skoler. For hver skole var der skabt et særligt fokus, og dermed også en særlig fagkombination, som skulle afprøves. I workshop 1 var der fokus på musik og funktion. Her skulle eleverne bygge instrumenter ud fra nogle klare funktioner. De skulle spille for inspektøren, i skolegården eller på lærerværelset i frokostpausen. I workshop 2 var der fokus på musik og rum. Her inddrog eleverne skolens fællesarealer til at bygge kæmpe instrumenter og lave en vandrekomposition. Eleverne skabte instrumenter, som udnyttede, forandrede eller udfordrede rummenes konstruktion og hverdagsfunktioner. I workshop 3 var der fokus på musik og myter. Med udgangspunkt i materialer, klimazoner og instrumentmyter fra forskellige dele af verden blev eleverne inspireret til at bygge deres egne instrumenter og danne deres egne myter hertil. Undervejs i projektet deltog desuden en komponist og en lærer fra musikskolen. De afholdte workshops fungerer som basismateriale til udviklingen af undervisningsmaterialet. Materialet er under udarbejdelse og vil bestå af forløbsbeskrivelser, video-tutorials, inspirationsmateriale og faglige tekster, som kan bruges direkte i de konkrete fag og i både længere og kortere forløb. Materialet vil blive lanceret i oktober 2016. Projektets


43 sidste fase, afholdelse af lærerkursus, forventes også afviklet i efteråret 2016. Tablets som læringsressource I forlængelse af Musikmuseets formidling via tablets i udstillingen har Skoletjenesten på Musikmuseet også igangsat et arbejde for at udvikle en særskilt brugerflade til brug i museets klassesæt af tablets. Disse klassesæt af tablets skal indgå som en aktiv læringsressource i museets undervisningsforløb. Det pædagogiske sigte er at udvikle et dynamisk redskab, som kan tilpasses de enkelte forløb, og som kan skabe variation i undervisningen og mulighed for, at alle elever deltager aktivt undervejs. Den grundlæggende form vil være en skattejagt med indlagte spørgsmål. Eleverne skal både aktivere den læring, som opstår undervejs i undervisningsforløbet, og bruge deres syns- og høresans til at finde poster og genstande rundt omkring i museet. Systemet vil samtidig give museets undervisere information omkring elevernes arbejde i forhold til opfølgning på museet, og systemet vil give klassens lærere mulighed for at følge op på arbejdet efter besøget. Musikmuseets UUA har i samarbejde med Nationalmuseets AV-afdeling og ekstern konsulent arbejdet med udviklingen af systemet. Udviklingstiden af systemet er i løbet af projektet blevet forlænget anseeligt, både på grund af manglende tid hos de involverede parter og på grund af tilkomne krav og ønsker. I løbet af foråret 2016 er systemet blevet testet af eget undervisningspersonale og af testklasser, og der er samtidig udviklet

indhold. Systemet forventes færdigudviklet og implementeret tidligt i efteråret 2016. Det er desuden hensigten at udvikle skattejagter, som skal være tilgængelige – som en særlig læringsressource – til selvstændigt besøgende klasser. Klasserne vil gratis kunne booke klassesæt af tablets med skattejagten i. Partnerskaber I løbet af skoleåret 2015-16 indgik Skoletjenesten på Musikmuseet et partnerskab med to 3. klasser fra Sønderbro Skole. I tre moduler (hver af 3-4 dages varighed) fordelt ud over skoleåret besøgte de to klasser museet. Skoletjenesten på Musikmuseet har først og fremmest anvendt partnerskabet som et udviklingsrum, hvor nye vinkler og tilgange kunne afprøves. Dette er konkret resulteret i idéer til to nye forløb på museet. Derudover har samarbejdet bidraget museets skoletjeneste med en stor, kontekstbunden indsigt i målgruppen, samt i skolens generelle hverdag og rammer. Derudover ønskede parterne i samarbejdet at undersøge, hvorledes et længerevarende samarbejde og elevernes længerevarende tilknytning til museet påvirkede deres læring og udbytte. Dette blev blandt andet undersøgt gennem en række undersøgelsesspørgsmål. På grund af sygdom og tidspres var det dog ikke muligt for de involverede lærere at deltage i en afsluttende evaluering af samarbejdet. Dette vil stadig blive forsøgt afrundet umiddelbart efter sommerferien 2016.

FOTO: MUSIKMUSEET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


44

NATIONALMUSEET Skoletjenesten Nationalmuseet har i skoleåret 2015-16 fortsat arbejdet med pædagogisk kvalitetssikring af undervisningen. Særligt inden for området Danmarkshistorier 16602000 er der blevet arbejdet på at sikre en sammenhæng mellem læringsmål, aktiviteter og udstillingen i størstedelen af forløbene. Herudover har begge undervisnings- og udviklingsansvarlige arbejdet sammen om et partnerskabsprojekt med Københavns Åbne Gymnasium. Der er tillige blevet udviklet og afviklet et partnerskabsprojekt med Ringsted Gymnasium, udviklet et undervisningsmateriale sammen med Sex & Samfund samt udviklet nye undervisningsfilm om vikingerne og historiebrug. Organisation Skoletjenestens to medarbejdere har haft ansvaret for undervisning i Danmarks Oldtid, Middelalder og Renæssance, Danmarkshistorier, Klunkehjemmet samt Religion og Ritualer. Nationalmuseets formidlingsinspektører har haft ansvaret for daginstitutionerne, Antiksamlingen, Etnografisk Samling, Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet. I løbet af skoleåret er Tøjhusmuseet blevet slået sammen med Orlogsmuseet, så søkrig i fremtiden bliver en del af Tøjhusmuseets udstilling. Foruden de to skoletjenestemedarbejdere har museet haft yderligere to faste medarbejdere igennem 2015-16, som til dels har beskæftiget sig med undervisning. Den ene af

Nationalmuseets medarbejdere har endvidere været teamleder af Undervisning og Udstillinger. Foruden arbejdet med undervisning har Nationalmuseets medarbejdere været beskæftiget med udstillingsopbygninger og aktiviteter. Ud over det faste personale har der været ansat to projektmedarbejdere, hvoraf den ene er blevet fastansat ved årsskiftet. Projektmedarbejderne har delvis beskæftiget sig med undervisning.

DRIFT Skoletjenestens medarbejdere har fortsat arbejdet med at løfte og kvalitetssikre museets mange undervisningsforløb. I kvalitetssikringen er der taget udgangspunkt i Skoletjenestens didaktiske model for undervisning i eksterne læringsmiljøer og Nationalmuseets dogmer for museumsundervisning. Klunkehjemmet har været lukket størstedelen af 2016’s første halvår på grund af vandskade, hvorfor det ikke har været muligt at undervise i dette område. Undervisningslokaler og -områder er løbende blevet vedligeholdt, og nye rekvisitter er blevet anskaffet. Særlige lokaler eller områder bliver inddraget i forløb om Danmarks Oldtid og Religion.

KONGE, RIDDER ELLER BONDE. FOTO: JACOB NYBORG

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


45 Læringsmål Inden for områderne Danmarkshistorier, Klunkehjemmet og Religion er der udarbejdet undervisningsmanualer til næsten alle forløb, og de forløb, der allerede havde manualer, er blevet gentænkt. Forløbene har fået sat læringsmål knyttet til Fælles Mål, og der er blevet udviklet læringsunderstøttende elevaktiviteter med afsæt i museets udstillinger. En skabelon for manualerne er blevet udviklet, så forløbene struktureres efter samme form. Nyt i manualerne er et pædagogisk fokus, der giver underviserne indsigt i de pædagogiske tanker bag og formål med aktiviteterne, hjælp til rammesætning og klasseledelse, samt til hvordan genstandene kan udfoldes i en dialog med elever og lærere. Udviklingen af manualerne er sket i et tæt samarbejde med områdernes undervisere. Pædagogisk kvalitetssikring Der er gået meget tid med rekruttering og oplæring af nye undervisere. Generelt bliver om- og underviserne kortere tid på museet end tidligere, og flere siger op på grund af øget arbejdspres på studierne. Skoletjenestens medarbejdere har ansat og oplært tolv nye undervisere i otte forskellige hold. Inden for områderne Danmarks Oldtid og Middelalder og Renæssance er der arbejdet på at give om- og underviserne personlige læringsmål, logbøger til refleksion over undervisningen og på at etablere en buddy-ordning. I forbindelse med kvalitetssikringen af undervisningen er museets undervisere blevet støttet og oplært i de nystrukturerede forløb samt pædagogisk varetagelse af aktiviteter. Efter ønske fra underviserne er der på området Danmarkshistorier og Religion særligt arbejdet med at sætte genstandene i spil i undervisningen, så rummet ikke forekommer som en kulisse. Partnerskaber med ungdomsuddannelser I skoleåret 2015-16 har vi gennemført tre partnerskabsprojekter med to gymnasier, henholdsvis Ringsted Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium. Begge partnerskaber blev skabt igennem Interface. En længerevarende, formel samarbejdsaftale med Københavns Åbne Gymnasium er under udarbejdelse. Begge gymnasier har været med til at arbejde på et eksisterende undervisningsforløb for gymnasiet, “Renæssancens naturvidenskab”. Forløbet trænger til en revitalisering, da det mangler såvel læringsmål som elevaktiviteter. Samtidig er det det eneste naturfaglige forløb, som Nationalmuseet tilbyder gymnasieskolen. Eleverne fra Københavns Åbne Gymnasium arbejdede på at skabe elevinddragende aktiviteter til temaet i deres AT-forløb. 2.X, som er en særlig naturfaglig klasse fra Ringsted Gymnasium, skulle igennem samme øvelse. Emneområderne blev udvalgt i samarbejde mellem lærerne, museumsinspektører og den undervisningsansvarlige. Ringsted Gymnasium arbejdede tværfagligt med emnet, så elevopgaverne kom rundt om fysik, historie, engelsk og dansk. 2.X skulle både udarbejde elevopgaver og læringsmål, som de sidst på ugen fik lejlighed til at af-

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

prøve på 1.X fra Ringsted Gymnasium. Det var et samarbejde, som også var med til at udfordre idealet om at udvikle et naturfagligt forløb i renæssanceudstillingen. Udbyttet for 2.X var i lige så høj grad et møde med et kommende arbejdsmarked, som stillede krav og satte spørgsmålstegn ved deres handlinger og idéer. I foråret 2016 afvikledes endnu et projekt i samarbejde med Københavns Åbne Gymnasium, hvor fire 1.g-klasser blev bedt om at give deres bud på en Danmarkshistorie fortalt gennem Nationalmuseets genstande. For gymnasiet var det et samarbejdsprojekt mellem dansk og historie, som skulle være med til at introducere eleverne for historiefaget på gymnasiet. Eleverne deltog i en workshopdag på museet, hvor de fik en introduktion til museet, udstillingerne, målgruppen og skriftlig formidling og fik hjælp til at vælge en genstand. Herefter arbejdede eleverne videre hjemme på gymnasiet. Deres tekster skal nu igennem en faglig korrektur, inden de bliver lagt op på Skoletubes version af tidslinjeprogrammet Tiki Toki. Det er herefter meningen, at elever i 7. klasse skal kunne arbejde med tidslinjen, både ved hjælp af de arbejdsspørgsmål, som 1.g’erne har lavet, og ved at remixe deres egne versioner af tidslinjen. Praktikanter I løbet af skoleåret har den ene af de undervisningsansvarlige haft tre universitetsstuderende og tre lærerstuderende i praktik. Der har ligget en stor opgave i at vejlede praktikanterne i forhold til læringsmål, rammesætning og elevaktiviteter. To af de lærerstuderende har været til eksamen, hvor den undervisningsansvarlige har afgivet karakterer. Én af praktikanterne har derudover i samarbejde med den undervisningsansvarlige udviklet et undervisningsmateriale til Sex & Samfunds Uge 6-kampagne i 2016 (se beskrivelse nedenfor). Kurser, temadage, studie- og kompetencegrupper Begge undervisningsansvarlige har været med til at udvikle og facilitere Falihos (Foreningen af lærere i historie- og

FRA FALIHOS ÅRSKONFERENCE 2016 SOM BLEV AFHOLDT PÅ NATIONALMUSEET. FOTO: RASMUS WELLING


46 samfundsfag) årskonference 2016, der fandt sted på Nationalmuseet, i samarbejde med foreningen. Det overordnede tema for årets konference var fremtidens kompetencer for børn og unge. Skoletjenestens medarbejdere har deltaget i medarbejderdage, temadage og studiegrupper med fokus på kvalitetssikring af undervisning og udvikling af organisationen. En af de undervisnings- og udviklingsansvarlige har endvidere deltaget i MuseumsUnderviserUddannelsen med midler fra Skoletjenesten. Skoletjenesten Nationalmuseet har endvidere indgået i Skoletjenestens kompetencegruppe for kommunikation og web.

er udviklet til, at man kan gå rundt på egen hånd med afsæt i forskellige typer af opgaver. Det er også muligt at benytte materialet hjemme på skolen uden et besøg på Nationalmuseet.

Den særlige indsats Der har i skoleåret 2015-16 været fokus på arbejdet med grundforløb. Skoletjenesten Nationalmuseet har indgået i et teamsamarbejde om denne udvikling med Danmarks Tekniske Museum og Sagnlandet Lejre. Teamets fokus har været at undersøge, hvordan læringsmål kan aktiveres i undervisningen.

Historier om Danmark I anledning af, at der i 2017 bliver sendt et nyt bud på en Danmarkshistorie på DR1, er der blevet etableret et samarbejde mellem DR, SLKS og Nationalmuseet om at udvikle et undervisningsprogram, der skal formidle historier om Danmark. I første halvår af 2016 har de tre parter, herunder også én af de undervisnings- og udviklingsansvarlige, arbejdet frem imod en produktafklaring. Igennem møder, workshops og kortlægninger har arbejdsgruppen nu defineret, hvilke undervisningsressourcer der skal udarbejdes. Der skal således udarbejdes et undervisningsprogram, som tilfører grund- og gymnasieskolen nye tiltag og perspektiver på Danmarks historie, som skal øge målgruppernes motivation og engagement i historie(brug) og deres samtid. Herunder skal der være forskellige muligheder for at deltage i signaturprojektet “Lav din egen Danmarkshistorie”. Der skal også skabes en synergi mellem tv-serie(r) og de statsanerkendte museers undervisningsforløb og -materialer, som omhandler emner/temaer/epoker med Danmarks historie.

Besøg på egen hånd I samarbejde med Sex & Samfund er der blevet udgivet et undervisningsmateriale, “Kommunikation og Kontakt”, målrettet udskolingen. Materialet sætter fokus på, hvordan bønder, adel og borger iscenesatte sig selv i 1700- og 1800-tallets Danmark, og tager udgangspunkt i genstande fra udstillingen “Danmarkshistorier 1660-2000”. Materialet

Læringsmixeren Den ene af de to undervisnings- og udviklingsansvarlige har været involveret i en tværmuseal udvikling af et nyt læringsværktøj. Idéen bygger på et lignende værktøj, Artmixeren, som er blevet udviklet i samarbejde mellem Die Asta, Kulturregion Fyn og flere fynske kunstmuseer. Det nye værktøj, kaldet Læringsmixeren, skal give mulighed for at lære på

UDVIKLING

SCENE FRA FILMEN OM KOMMUNIKATION OG RUNER. FOTO: JACOB NYBORG

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


47 en ny måde igennem digitale hjælpemidler. Formålet med Artmixeren var at give eleverne en ny vej ind i kunsten. Formålet med Læringsmixeren er at benytte nogle af de samme mekanismer til at åbne op for kulturhistorien. I Læringsmixeren benytter man sig af simulering til at udforske og eksperimentere med ny viden. De involverede museer har alle udvalgt et maleri eller en genstand, som skal danne udgangspunkt for simulationen. På Nationalmuseet er det en grav fra stenalderen med en kvinde og et barn. Størstedelen af de billeder og tekster, der skal bruges i denne app, er blevet udarbejdet op til sommerferien. Undervisningsfilm Det er langtfra alle elever, der har mulighed for at besøge Nationalmuseets udstillingssteder. Samtidig vil vi gerne gøre museets genstande, engagerede undervisere, pædagogiske metoder og høje faglighed tilgængelig for flest muligt. Det var en af grundene til, at vi i foråret 2016 færdiggjorde tre nye undervisningsfilm med støtte fra Jellingprojektet. Nu kan man gå på opdagelse i vikingernes Jelling og Nationalmuseets udstillinger hjemme i klasseværelset. Sjove, lærerige og lettilgængelige film giver en ny indgang til historieundervisningen. Filmene henvender sig til elever i 3.-6. klasse og behandler emnerne historiebrug, kildearbejde og kommunikation

med udgangspunkt i vikingetidens Jelling. De er at finde på Nationalmuseets hjemmeside med tilhørende lærervejledning og elevopgaver, men er også integreret i Clio Onlines historieunivers for at øge tilgængeligheden. Det har også vist sig, at filmene er anvendelige i relation til flipped learning, hvad enten man vil besøge Nationalmuseet, Kongernes Jelling eller skal arbejde hjemme på skolen. Eleverne kan se filmen hjemme hos sig selv og kan efterfølgende arbejde med elevopgaverne på skolen. Stenalderevent I foråret 2016 er der blevet arbejdet på konceptudvikling af et stenalderevent. Eventet bliver afholdt i september. I forbindelse hermed er der ved at blive udarbejdet nye arbejdsark, som skal kunne bruges af elever i 3.-4. klasse. Arkene kommer til at ligge på Nationalmuseets hjemmeside, så man kan bruge dem med eller uden et besøg på museet. De klasser, der har tilmeldt sig eventet, kommer dels til at deltage i et undervisningsforløb om overgangen fra jæger- til bondestenalder, dels skal de overvære Måle Fortælleteaters forestilling “Hårfagers stemme” om kulturmødet mellem jægere og bønder. De klasser, der deltager i stenaldereventet, har endvidere mulighed for at vinde en fortælleworkshop på Nationalmuseet med en professionel fortæller. ARBEJDSARK TIL STENALDEREN. BILLEDE: ELIAS LEWINSKY

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


48

NIKOLAJ KUNSTHAL Skoletjenesten i Nikolaj Kunsthal har i det forgangne skoleår videreført det basale arbejde med både udvikling og drift af kortere dialogiske og medborgerskabsfremmende undervisningstilbud og metoder knyttet til kunsthallens skiftende udstillinger af samtidskunst. Vi har produceret flere læremidler i form af webmaterialer og tryksager, herunder ét for de fem kunsthaller i København i forbindelse med det fælles kunstprojekt “Trust”. Samtidigt med det løbende program har vi desuden løftet et længerevarende og samskabende kunst- og læringsprojekt med titlen “Sted” i samarbejde med tre kunstnere og seks grundskoleklasser. Vi har søsat vores “Valgfag i samtidskunst for udskolingen” og “Samarbejdspakker for mellemtrinnet” og i det hele taget arbejdet for at udvikle og konsolidere lærende partnerskaber med de københavnske grundskoler. 2015 var også året, hvor vi afsluttede vores store outreachprojekt “pArt of Valby” i regi af den tværkommunale indsats SKIS (Sæt kulturen i spil). Vi producerede en formidlingsfilm om projektet og launchede et nyt permanent undervisningstilbud, “Unge formidler egne kunstfilm på din skole”, med deltagere herfra. I forsommeren har forberedelserne af undervisningsplatformen og samarbejdet med kunstneren bag den kommende børneudstilling “Hullet i rummet” været en hovedopgave. Skoletjenesten har i løbet af skoleåret haft to undervisere, to unge assistenter og en projektansat koordinator tilknyttet temporært. Vi har sammenlagt undervist 2.896 elever over året. I slutningen af 2015 blev samarbejdsaftalen mellem Skoletjenesten og Nikolaj Kunsthal/ Historie & Kunst på grund af besparelser i Historie & Kunst ændret, og UUA-stillingen reduceret med 50 % med virkning fra 1. august 2016.

DRIFT Trust “Trust” var navnet på det fælles kunstprojekt om tillid, som de fem centrale kunsthaller i København udviklede sammen som en fornyelse af samarbejdet om Copenhagen Art Festival i 2012. “Trust” havde fokus på byen og de huse og deres historier, som de fem medvirkende kunsthaller i København bebor. Nikolaj Kunsthals UUA-medarbejder tog initiativ til at tilrettelægge en kollektiv formidlingsplatform for skoler og børnefamilier, der rummede et fælles trykt formidlingsmateriale, individuelle webbaserede undervisningsmaterialer for udskolingen og ungdomsuddannelserne, et fælles læringskursus og et fælles undervisningsformat med byvandring og besøg i to eller tre kunsthaller. Desuden udviklede Skoletjenesten to dialogiske undervisningsforløb (med og uden

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

TRYKT FORMIDLINGSMATERIALE MED ØVELSER OG LÆRING FOR BØRN OG DERES MEDFØLGENDE VOKSNE TIL DET FÆLLES KUNSTPROJEKT TRUST ARRANGERET AF DE FEM CENTRALE KUNSTHALLER I KØBENHAVN, AUGUST – OKTOBER 2015. LAYOUT: ÜBERKNACKIG

workshop) med fokus på udstillingen i Nikolaj Kunsthal og temaet tro (som en variant af tillid) og kirken eller ‘The Temple’, der udgjorde et særligt omdrejningspunkt her. Museet er lukket 10. december 2015 – 24. januar 2016 Udstillingen var en retrospektiv præsentation af kunstneren, modstandsmanden og aktivisten Knud Pedersen (19252014), som spiller en særlig rolle i Nikolaj Kunsthals historie, idet han blandt andet arrangerede de fluxuskoncerter, der kom til at forme kunsthallens tidlige identitet. Gennem videointerviews af personer, som kendte ham, dannede udstillingen et portræt af en meget sammensat personlighed. Vi tilbød to dialogiske undervisningsforløb – med og uden workshop. Eleverne arbejdede i grupper med udvalgte temaer og spørgsmål om frihed, kunstens nytte, leg, humor, skønhed og sandhed m.m., som de enkelte interviews rejste. I workshoppen videointerviewede eleverne hinanden som forskellige karakterer og roller fra samtidens kultur.


49 FOKUS videokunstfestival 2016 I et fire uger langt tætpakket program, fra 11. februar til 6. marts 2016, udfoldede vi for sjette gang videoformatets mange stilarter, genrer, udtryk og både legende og klassiske former gennem værker fra ind- og udland. Vi tilbød to dialogbaserede og videologiske undervisningsformater: En videocruise, der gav et overblik over festivalens mange flader og værker, og en videoworkshop, hvor vi gik tæt på storværket af John Akomfrah: “Vertigo Sea”. Vertigo sea 11. februar – 8. maj 2016 “Vertigo Sea” var den britiske filminstruktør John Akomfrahs spektakulære og gribende videoinstallation, som fra og med FOKUS blev vist gennem foråret og tog eleverne med på en kaotisk rejse gennem havets kulturhistorie. Vi tilbød to dialogiske undervisningsforløb (med og uden workshop) med fokus på historiebevidsthed, erindring og narrative strategier. Filmens blik på flygtningekrisen og migrationsproblematikker, hvalfangst, grådighed og udnyttelse af naturens ressourcer, slaveri og kolonialisme dannede afsæt for dialog og gruppeøvelser, og i workshoppen desuden for elevernes arbejde med deres eget filmessay. Hybrid matters Gennem nordiske kunstneres værker, som alle tog afsæt i nyere forskning af hybride miljøer, hvor det organiske og det digitale og neurale mixes, undersøgte udstillingen, hvordan kunstigt skabte organismer og nye krydsninger mellem teknologi og krop i stigende grad ændrer balancen mellem det naturlige og det menneskeskabte. Vi tilbød to dialogiske undervisningsforløb baseret på skrive- og tegneøvelser, der via de to gammeldags medier gik tæt på det grænsebrydende som fænomen og betingelse i vores tid og i os selv.

UDVIKLING Sted Billedkunstneren Camilla Berner, forfatteren Gitte Broeng og lyddokumentaristen Rikke Houd samt ca. 150 skoleelever fra 7. og 8. klassetrin på Christianshavns Skole, Korsager Skole og Øster Farimagsgade Skole i København deltog gennem efteråret i et omfattende huskunstnerprojekt med det overordnede tema “sted”. Gennem en række samskabende og tværfaglige workshops, der foregik på de lokale skoler og i kunsthallen, udforskede kunstnere og elever viden, udsagn og fortællinger om elevernes lokale skoler og nærmiljø og om Nikolaj Kunsthal og kirkebygningens turbulente historie. Skolen og kunsthallen er to væsentlige demokratiske dannelsesrum med forskellige historier og formål gennem tiden. Med baggrund i mødet mellem eleverne og de tre kunstneres respektive praksisser kom disse steder til at danne afsæt for læsninger, registreringer og sansninger af både de håndgribelige rum ude og inde samt mere abstrakte idéer i de unges liv. Dvs. hvordan skolen og kunsthallen i den gamle kirkebygning skaber spor af og fortællinger om samfundet, diverse kulturer og syn på individer og fællesskaber, dannelse, tro, viden og kunst gennem historien. Eleverne arbejdede med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad betyder stedets historie, og hvem betyder historien noget for? Hvordan møder, tolker og påvirkes man af de fortællinger og fakta, der kan være synlige, glemte og skjulte på de steder, man færdes til dagligt? Og hvordan kan skolen og kunsthallen med deres sammensurium af fortid, nutid og fremtid opleves som meningsfulde og interessante steder for unge skoleelever i dag? Projektet blev afsluttet med en dokumentationsudstilling for familier og klassekammerater i kunsthallens Øvre Sidegalleri. ’VALGPLAKATER’ I FOLEHAVEN, FILM FRA OUTREACHPROJEKTET PART OF VALBY I SAMARBEJDE MED LOKALE UNGE OG BILLEDKUNSTNER TINA ENGHOFF, DECEMBER 2015. FOTO: KENT KLICH

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


50 Projektet “Sted” var støttet af Huskunstnerordningen under Statens Kunstråd og Åben Skole i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. pArt of valby “pArt of Valby” var den samlede betegnelse for den københavnske del af projektet SKIS (Sæt kulturen i spil), som var et kulturudviklingsinitiativ under den regionale kulturaftale KulturMetropolØresund mellem seks kommuner. Sammen med målgruppen børn, unge og deres familier i udvalgte boligsociale områder udviklede projektet nye relationer til et publikum, der normalt ikke opsøger kulturinstitutioner. Beboerne blev på forskellig vis involveret i kreative/kunstneriske, sociale og videnproducerende processer i forhold til bydelen, hinanden og til institutionerne. I “pArt of Valby” samarbejdede Skole og Fritid, Kultur Valby (biblioteker og kulturhus) og Nikolaj Kunsthal fra KFF med kunstneren Tina Enghoff, den boligsociale helhedsplan SURF Valby, boligforeningerne 3B og PAB og beboere i Folehaven, Hornemanns Vænge og Valbyejendommene. Enghoff har i kollaborative og lokale processer igennem årene skabt i alt fem film med især unge beboere om deres liv i bydelen. Projektets skabende processer blev afsluttet i december med en udstilling i det offentlige rum i Folehaven, hvor projektioner af de fem film blev skudt op på husgavle og i butiksvinduer. På den samtidige Arts&Audiences-konference i København blev projektet præsenteret og debatteret i skandinavisk regi, og i februar blev den seneste film “7 X Dialog” vist under FOKUS videokunstfestival. Nikolaj Kunsthals skoletjeneste og UUA har stået i spidsen for “pArt of Valby” og ligeledes taget initiativ til og produceret den formidlingsfilm om det samlede SKIS-projekt, som blev launchet i marts. Unge formidler egne kunstfilm på din skole “Unge formidler egne kunstfilm på din skole” er titlen på det permanente undervisningstilbud, som “pArt of Valby” blandt andet har resulteret i. Tilbuddet tager afsæt i de fem film fra projektet og går tæt på en overordnet debat om identiteter og fællesskaber gennem temaer fra filmene som f.eks. rollemodeller, tillid, løgn, veninder og naboskab. Skoletjenesten i Nikolaj Kunsthal oplærte og ansatte i efteråret et antal unge fra filmene som assistenter med henblik på netop dette format, hvor en ung samt en underviser fra kunsthallen sammen står for undervisningen lokalt på byens skoler. Et forløb præsenterer minimum to film, diverse dialogiske og kreative øvelser og perspektiver fra de unges egne erfaringer med samskabende kunst. Desuden perspektiveres til andre sociale og kollaborative kunstneres arbejde. Det flersproglige og flerkulturelle udgangspunkt hos de unge anses for en styrke, der kan stimulere tolerance, dialog og nysgerrighed hos eleverne. Skoletjenesten i Nikolaj Kunsthal har i forbindelse med arbejdet med grundforløb under “Den særlige indsats med folkeskolereformen” arbejdet med at udvikle netop dette undervisningsformat i forhold til især følgende kriterier: At der er tydelig sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsformer og aktiviteter. Samt at der anvendes

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

AFSTØBNINGER FRA DET SAMSKABENDE KUNSTPROJEKT STED MELLEM FORFATTER GITTE BROENG, BILLEDKUNSTNER CAMILLA BERNER, LYDDOKUMENTARIST RIKKE HOUD OG 150 ELEVER FRA KØBENHAVNSKE FOLKESKOLER, EFTERÅRET 2015. FOTO: HILDE ØSTERGAARD

varierede og praktiske undervisningsformer, der tilgodeser elevernes motivation for at lære samt forskellige måder at lære på. Vi arbejder fortsat med de øvrige kriterier. Valgfag og samarbejdspakker – skolereformens nye formater i Nikolaj Kunsthal Som en direkte konsekvens af skolereformen og den åbne skoles vægt på kommunernes og skolernes lærende samarbejder og langsigtede partnerskaber med kunst- og kulturinstitutioner har Skoletjenesten i Nikolaj Kunsthal i løbet af året udviklet og tilbudt “Valgfag i samtidskunst for udskolingen” og “Samarbejdspakker for mellemtrinnet” til byens grundskoler. Begge dele består af en blanding af undervisningstilbud knyttet til de skiftende udstillinger, det permanente undervisningstilbud “Unge formidler egne kunstfilm på din skole” og et forløb om husets historie. Sidstnævnte er stadig i udviklingsproces. Valgfaget har desuden involveret en professionel kunstner i et antal moduler. Vi har i foråret holdt møder med skoleledelser på et større antal skoler for at skabe et dialogisk fundament for kommende aftaler om partnerskaber og for at tydeliggøre, at initiativet er skabt for at kvalitetssikre og styrke en systematisk og vedvarende organisering af lærernes brug af vores undervisningstilbud. Vi har i det forgangne skoleår haft samarbejder med tre skoler om valgfag og med fem skoler om samarbejdspakker. Alle klasser og hold er blevet undervist af en gennemgående underviser. Resultaterne er lovende, og flere nye partnerskaber og samarbejder for næste skoleår er under forhandling. Læringsmål – ministerielle og egne mål Skoletjenesten i Nikolaj Kunsthal har gennem året fortsat arbejdet med at lade læringsdesignet afspejle relevante kompetencemål og læreplaner for henholdsvis folkeskolen og gymnasiet i forhold til alle aktuelle undervisningsforløb. Vi har for grundskolen defineret læringsmål til alle forløb, der spejler billedkunstfaget og desuden øvrige kulturbærende


51 fag som dansk, samfundsfag, historie og natur/teknologi samt de tre tværgående emner it og medier, sproglig udvikling og innovation og entreprenørskab. Desuden har vi udviklet en række læringsmål, som knytter sig til den særlige æstetiske erfaring, erkendelse og viden, som netop mødet og det aktive arbejde med kunst kan tilbyde børn og unge, og som træner elevernes sanselige, poetiske, kreative, kritiske, interkulturelle, innovative og demokratiske evner. Studiegruppe om æstetiske og kreative læreprocesser Som tovholder for studiegruppen om æstetiske og kunstneriske læreprocesser har Nikolaj Kunsthals UUA i løbet af året samarbejdet med ARKENs UUA og deltagerne i gruppen om afprøvning og udvikling af diverse æstetiske og kunstneriske læringsgreb, øvelser og undervisningsoplæg, som kan appliceres på kunstværker såvel som på kultur- og naturgenstande og -oplevelser. Børneudstillingen I forsommeren har Nikolaj Kunshals UUA arbejdet med udvikling og forberedelse af den kommende børneudstilling om

verdensrummet, “Hullet i rummet” af Trine Boesen. Børneudstillingen sammenbygger det kunstneriske og det læringsfaglige i en integreret oplevelse. Målet er at give mange børn og unge med forskellige forudsætninger et positivt og lærende møde med et kulturelt relevant og originalt kunstnerisk udsagn på et sted med en særlig og genkendelig identitet, hvor de føler sig både særdeles velkomne og vigtige for den meningsskabelse, der finder sted. Nikolaj Kunsthals UUA har tilrettelagt to undervisningsforløb (time&space-workshops) for indskoling og mellemtrin med fokus på fysiske og legende erfaringer af og refleksioner over tid og rum. Via de tre klassiske begreber og vidensformer etos, logos og patos arbejdes med henholdsvis troværdighed, fornuft og følelser, der appliceres på karakteren: en astronaut, en videnskabs-m/k og en kunstner. Rekruttering og ansættelse af fire nye undervisere samt en booker har ligeledes været en del af forberedelserne. Nikolaj Kunsthals UUA producerer et undervisningsmateriale, der skal ledsage undervisningsforløbene som aktivt og kreativt læremiddel med øvelser både før, under og efter et besøg. Vi forventer et stort besøg fra skoler.

LYSTRYK FRA DET SAMSKABENDE KUNSTPROJEKT STED MELLEM FORFATTER GITTE BROENG, BILLEDKUNSTNER CAMILLA BERNER, LYDDOKUMENTARIST RIKKE HOUD OG 150 ELEVER FRA KØBENHAVNSKE FOLKESKOLER. FOTO: HILDE ØSTERGAARD

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


52

SAGNLANDET LEJRE Sagnlandet Lejre åbnede igen i år som Videnspædagogisk Aktivitetscenter og Historisk Værksted porten til et udbytterigt skoleår. Med fokus på at gøre abstrakte emner konkrete og favne kompleksiteten i et konkret udgangspunkt blev der udbudt i alt 21 læringstilbud. Der blev undervist i alle miljøer inden for de historiske perioder stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet. Læringstilbuddene favner bredt og blev brugt til tværfaglige og fagfaglige forløb i indskoling, mellemtrin og udskoling i fagene historie, dansk, madkundskab, natur/teknologi, billedkunst, geografi og kristendomskundskab. Sagnlandet Lejre i tal I det forgangne skoleår var 19.678 elever og børnehavebørn sammen med deres lærere og pædagoger på opdagelse i Sagnlandets læringslandskab. Heraf deltog 12.477 i et booket læringsforløb med varighed fra 1½-3 timer op til et lejrskoleophold på fem dage. På alle læringsforløb, der varer over 1½ time, er der tilknyttet to undervisere, hvilket betyder, at hver underviser arbejder med en gruppestørrelse på højst 14 elever. De resterende 7.201 børn betegnes som “frie børn”. De har benyttet sig af vores tilbud i old-

tidseksperimentariet Båldalen og været med i forløb, som deres lærer har tilrettelagt som led i udeskole-undervisning. De har gjort sig førstehåndserfaringer i Sagnlandet Lejres arkæologiske værksted og har benyttet sig af de tilbud, der er med i dagsprogrammet, hvor Sagnlandets personale er i dialog med både familier og de børnegrupper, der kommer på besøg. 346 elever benyttede deres skoleabonnementsordning, som Sagnlandet Lejre har indgået med Lejre Kommune og enkelte skoler fra andre kommuner, og 475 børn kom i forbindelse med deres abonnementsordning for daginstitutioner.

DRIFT Sagnlandet Lejre er en sæsonbetonet arbejdsplads, der kræver jævnlig udskiftning og oplæring af personale. Formidlingskorpset består af 21 formidlere, der i begyndelsen af sæsonen i bogstavelig forstand bliver klædt på til at kunne varetage deres kommende opgaver. De omfatter både det fagfaglige, det pædagogisk-faglige og det helt lavpraktiske. Nøgleordene har været den gode service, lærer og formidler BEOWULF “OFFERMOSEN”. FOTO: OLE MALLING, SAGNLANDET LEJRE

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


53 i rolle, historisk værkstedsarbejde, selvreflekterende teams, feedback, mesterlære m.m. Den pædagogiske udfordring, vi tog op i år, var klasseledelse og forventningsafstemning med lærerne. Derudover havde vi fokus på, hvordan vi bedst kan bringe elevernes forhåndsviden i spil. “Levende fortid”, der indeholder alle læringstilbud, fik et nyt layout, både med nye billeder og en bedre struktur. Det gav vores brugere et bedre overblik, også med henblik på hvordan forløbene støtter Fælles Mål, og hvilket læringsmål klassen kan arbejde med i de enkelte forløb. Partnerskab med Lejre Kommune og andre kommuner Sagnlandet Lejre har et tæt samarbejde med Lejre Kommune, der har indgået en aftale om brug af forskellige læringsforløb samt fri adgang til alle skolebørn. I slutningen af august blev der afholdt lærerkurser til indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne erhvervede sig et Sagnlandskørekort, der støtter dem i at kunne tilrettelægge forløb på egen hånd. I denne sammenhæng bruger Allerslev Skoles indskoling Sagnlandet Lejre som ekstra klasseværelse i udeskole. Alle kontaktpersoner i læringscentrene har også deltaget i kurserne. Det har givet dem bedre forudsætninger for at kunne vejlede lærerne i brug af Sagnlandet. I juni blev der afholdt et pædagogkursus, der gav kendskab og ejerskab til Sagnlandet Lejres lærings- og forundringslandskab. Roskilde Kommune indgik igen i år et samarbejde for skoleåret vedrørende køb af 30 læringsforløb. Samarbejde med UCSJ i praktikniveau 1 Tre lærerstuderende brugte Sagnlandet Lejre som feltstation for at udvikle deres kompetenceområde i didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Alle tre studerende bliver ført til eksamen og eksamineret af UUA’eren. Kvalitetssikring “Dagens kort” med en pædagogisk udfordring er blevet et godt arbejdsredskab til selvrefleksion i undervisergruppen. Underviserne giver hinanden kort feedback efter afholdt læringsforløb, derudover er der løbende samtaler med UUA’eren, og vi afholdt en fælles evaluering i slutningen af sæsonen. Sagnlandet Lejre har udarbejdet en praksis, hvor alle undervisningsforløb ved hjælp af spørgeskemaer bliver kvantitativt og kvalitativt belyst. Både lærere og pædagoger viste stor tilfredshed i deres bedømmelser. Det er blevet et godt værktøj i refleksion over egen praksis og giver mulighed for forandring, forbedring og tilbagemeldinger i forhold til vores brugere. Det har været godt at se, at Sagnlandet Lejres arbejdspunkter også spejlede sig i besvarelserne. Flere lærere benævnte, at rammesætningen var tydelig og klar i forhold til eleverne. Derudover beskriver flere lærere i deres kvalitative uddybninger, at forløbene styrker elevernes sociale og fællesskabsfremmende kompetencer. Sagnlandets evalueringsskemaer viser, at forløbene er i samspil med op til fem forskellige fag.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

ROLLO DYSTER. FOTO: SUSANNE DENCKER

Fagfagligt fik Vikingeområdet Ravnebjerg godt udbytte af et praktikforløb fra KU Saxo. Ravnebjerg har et hav af rekonstruerede genstande i keramik, jern og træ. Alle genstande indeholder “tingenes historie”, der er tavs viden, hvis det ikke bringes i spil. Et sæt laminerede piktogrammer for alle vikingeområdets genstande med data og en beskrivelse gør informationer om genstanden, der bliver brugt i området, tilgængelige og interessante for undervisere og formidlere og dermed også for eleverne. Tavs viden bliver til anvendt viden.

UDVIKLING Samarbejde med Natur- og Kulturuddannelsen Natur- og Kulturformidleruddannelsen fra Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet brugte Sagnlandet Lejre som en case-eksamen under titlen “Når skolen rejser i historien”. Sagnlandet Lejre ville gerne have belyst transfer-problematikken, hvor elevernes forhåndsviden bliver sat i spil under selve læringsforløbet, og deres førstehåndserfaringer kan bruges som anvendt viden i andre læringssituationer uden for Sagnlandet Lejre. “En dag i Lethra” var omdrejningspunkt for, hvordan skoletjenestetilbuddet kan optimeres i forhold til eleverne, samarbejdet


54 med læreren og selve underviseren. De studerende brugte situationsanalyse, opsøgte viden i læringsteoretiske modeller og sammenholdt teorien med Sagnlandets pædagogiske praksis. Denne udredning udmøntede i en række forslag til forbedringer i forhold til forventningsafstemningen med lærerne, elevernes forberedelser til selve forløbet samt forslag til at arbejde videre med forløbet i skolen. Eksamensopgaven fra de tre praktikanter vil blive brugt i evalueringen af sæsonen og i det videre arbejde med at kvalificere dette læringsforløb. Derudover har der vist sig et behov for at skærpe den pædagogiske praksis i forhold til dialogbaseret undervisning hos enkelte undervisere. Beowulf Idéen til projektet opstod som en knopskydning fra et lærerpanel i “Da Danmark blev til”. Ønsket og behovet fra UUA’eren og læreren fra Kirke Hyllinge Skole var at udvikle et undervisningsforløb, der kunne fremme elevernes kulturforståelse med udgangspunkt i konkret fundmateriale og historisk kildemateriale. Der skulle skabes en fælles identitet i samarbejdet mellem kulturinstitution og skoleverden med et emne, der var lokalhistorisk forankret og samtidig havde udsyn til den store verden. Det blev heltekvadet Beowulf, som efter sigende har sit hjemsted i sagnkongetiden i Lejre. Til dette projekt fik vi et tilskud fra Kultur- og Skoletjenesten. I juni 2016 blev forløbet skemalagt, og eleverne fik efterfølgende syn for sagen (sagn) i et møde med historiske rekon-

struktioner og øjenvidner. Ved denne lejlighed havde vores 7. klasse fra Kirke Hyllinge også mulighed for at præsentere deres ekspertviden i lokal forhistorie for en venskabsklasse fra Frankrig. Målgruppen var udskolingen, rettet mod fagene historie, engelsk, geografi og dansk. Fænomenet helte/monstre blev belyst ved heltekvadet på angelsaksisk, der er kendt og brugt som curriculum i den engelsktalende verden. Ved at arbejde med dette helteepos blev datidens heltegerninger spejlet i nutidens Danmark, og det har samtidig givet eleverne indsigt i og viden om deres forfædres tid og dagligdag. Heltetemaet var sat i spil, på godt og ondt, med hverdagens helte og fortolkning af heltegerninger. Nutidige og datidige dilemmaer blev bragt på banen med krigen i Syrien som nutidigt eksempel. Mødet med emnet skete ved hjælp af skriftlige kilder, arkæologiske levn, mundtlig fortælling, links på nettet og avisartikler. Eleverne har arbejdet i skolen med selv at opsøge kilder og forholdt sig kritisk til det. Eleverne har set på originalteksten, mødt oversættelser og fortolkninger i forskellige genrer. For at skærpe deres kritiske sans i forhold til at arbejde med kilder udviklede vi en metode, “passe parole”, hvor en originaltekst blev oversat fra engelsk til dansk, fra dansk til engelsk af en ny gruppe osv. Den sidste tekst blev så sammenstillet med originalteksten. En øjenåbner for eleverne.

BEOWULF ”JURT FORTÆLLER”. FOTO: OLE MALLING, SAGNLANDET LEJRE

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


55 I Sagnlandet Lejre har eleverne oplevet historiske rekonstruktioner og mødt “øjenvidner” fra Sagntiden. Sagnet Beowulf blev fortalt i langhusene på dansk og på fransk. Geografien blev kortlagt ved hjælp af fortællinger og et langt reb. Dagen blev afsluttet ved at beskrive en helt på eget sprog, og begreberne blev oversat i fællesskab til engelsk, som var deres fælles sprog. UUA’eren og læreren fra Kirke Hyllinge Skole har haft godt gavn af samarbejdet. Til gode har vi et besøg på åstedet i Gl. Lejre, hvor Kongehallernes spor er markeret. Vi vil se på landskab og geografi, følge i Grendels spor, finde mulige gemme- og bosteder og afslutte forløbet hos en formidler, der i dragt og rolle viser krigerudstyr frem og beretter om hændelserne som et “rigtigt øjenvidne”. Grundforløb Sagnlandet Lejre har arbejdet med et grundforløb med titlen “Mød en gallisk flygtning fra Romerriget”. Dette forløb, som vi har udbudt de sidste år, har fået ny aktualitet med flygtningeproblematikken. Udviklingen af grundforløbet er foregået i et udviklingsteam med kolleger fra Nationalmuseet og Danmarks Tekniske Museum. Teamets arbejdstema var: “Hvordan aktiverer vi læringsmål i undervisningen?”. Der er i dette skoleår indgået en aftale om samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste om at udvikle undervisningsforløb omkring ofring gennem tiderne.

Nyt lærermateriale I Sagnlandet Lejre kommer en del klasser og institutioner, der ikke har råd til at booke et undervisningstilbud. I forbindelse med åben skole har Sagnlandet Lejre sat gruppeprisen 10 kr. ned for at imødekomme skolernes behov. For at kvalificere besøg på egen hånd har vi ved hjælp af ekstern ekspertise udviklet lærermateriale, der beskriver forskellige forløb, med forslag til forberedelse, aktiviteter under selve forløbet og efterbehandling. De er tænkt ind i lærernes hverdag, baseret på Fælles Mål og potentielle læringsmål og færdigheds- og vidensmål. Det blev til 11 forløb, både enkelte og tværfaglige. Humanistiske, naturfaglige og praktisk-musiske fag og de tværgående temaer er repræsenteret i forløbene. Der er udviklet forløb til indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialet introduceres på lærer- og pædagogkurser og på Sagnlandet Lejres og Skoletjenestens hjemmesider. Fem forløb er klar til afprøvning med praktiske informationer. Udviklingspotentialet ligger i erfaringsudveksling og videndeling mellem de forskellige klasser og lærere. Ønsket er, at Sagnlandet Lejres hjemmeside kan blive mere brugergenereret, og at alle lærere og pædagoger kan komme gratis ind for at forberede sig.

MØD EN GALLISK FLYGTNING FRA ROMERRIGET. FOTO: SAGNLANDET LEJRE

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


56

STATENS MUSEUM FOR KUNST Skoleåret 2015-16 har overordnet været præget af en travl daglig drift med mange partnerskaber og grundskoleklasser på besøg samt en omfattende intern strukturændring. Skolerne bruger især museets forløb knyttet til samlingerne, og det er derfor en stor indsats løbende at kvalificere og udvikle vores grundforløb og eksperimentere med undervisningsmetoder og kreative processer samt i forlængelse af folkeskolereformen løbende at reflektere over, hvordan museet som læringsrum bedst muligt imødekommer blandt andet åben skole. Med den interne strukturændring er de kunstnerledede undervisningsforløb blevet en del af Skoletjenestens ansvarsområde, og underviserpersonalet er dermed udvidet med 10 ansatte. Samling af underviserteamet, kompetenceudvikling og et nyt blik på alle faste kunstnerledede grundforløb har derfor haft høj prioritet. Og så kunne afdelingen i september 2015 fejre tildelingen af den europæiske undervisningspris for museets programmer for sprogskoler.

27.084 elever har deltaget i undervisningsforløb. 9.150 elever har besøgt museet på egen hånd med deres klasse. Afdelingen har oplevet en nedgang i antallet af grupper på egen hånd, hvilket højst sandsynligt er et resultat af SMK’s nye åbningstider. I marts 2016 ændrede museet åbningstid fra kl. 10 til kl. 11 som et led i museets udmøntning af regeringens omprioriteringsbidrag. Det har især konsekvenser for dagsinstitutioner og for grundskolens yngste klasser. Afdelingen har i dette skoleår haft 26 medarbejdere. Status juni 2016 er 23 medarbejdere inkl. en undervisnings- og udviklingsansvarlig, en undervisnings- og udviklingsmedarbejderstilling fordelt på to medarbejdere, en projektansat indholdsproducent (8 timer om ugen) til udvikling af digital læringsapp, en fastansat booker, 9 studentermedarbejdere og 10 kunstnere.

DRIFT Organisatorisk udvikling I sommeren 2015 gennemgik Formidlingsafdelingen på SMK UNDERVISNINGSFORLØB MED KUNSTNER. FOTO: TINA AGNEW

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


57 en intern strukturændring, der resulterede i, at alle kunstnerledede undervisningsforløb målrettet grundskoler og ungdoms- og voksenuddannelser nu er del af Skoletjenestens ansvarsområde. Dermed er det daglige personaleansvar for museets undervisnings- og udviklingsansvarlige udvidet med 10 medarbejdere. Processen inkluderede opsigelse af alle freelanceansatte kunstnere og rekruttering af et mindre hold på 10 faste kunstnerundervisere og fem vikarer. Ansættelsesforholdene og dermed stillingsbeskrivelserne blev ændret, så de 10 faste kunstnere har minimum en fast arbejdsdag om ugen og er sikret et antal timer samt en tættere tilknytning til afdelingen med mulighed for at indgå i udviklingsarbejde på lige fod med det resterende underviserteam og i tæt dialog med museets undervisnings- og udviklingsansvarlige. Strukturændringen har betydet en gentænkning af de kunstnerledede forløb med udvikling af to nye formater. Et format på 1,5 time, hvor hele forløbet finder sted ude i samlingerne, og hvor værksamtaler kombineres med kreative og kunstneriske praksisformer. Og et format på 2,5 time i samlinger og i værkstedet, hvor museets værker og rum danner udgangspunkt for en videre refleksion, hvor samspillet mellem idéer og bearbejdelse af materialer giver eleverne mulighed for at eksperimentere med kunstneriske og innovative arbejdsmetoder. Undervisningsforløb og læringsmål I afdelingen arbejder vi løbende med læringsmål i forhold til de visioner og mål, som SMK og Skoletjenesten sætter, og i forhold til skolernes og uddannelsesinstitutionernes målsætninger. I forbindelse med folkeskolereformen har afdelingen i det forgangne år gennemgået alle forløbsbeskrivelser og undervisningsdesign til faste grundforløb for at sikre klare og realistiske læringsmål samt rammer for varierede undervisningsformer og aktiviteter, der understøtter læringsmålene.

BAROKEKSPEDITIONEN I SAMARBEJDE MED CONCERTO COPENHAGEN. SMKFOTO

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

PORTRÆT AF GARN. ØVELSE FRA UV-FORLØB. SMKFOTO

Vi er stadig i gang med gentænkning af kunstnerforløbene og har særligt fokus på det tværgående tema innovation og entreprenørskab, der blandt andet har følgende målsætning: “… hjælpe eleverne ind i en skabende proces ... eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer … det er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer, som appellerer til og udfordrer forskellige elevgrupper, og der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle.” Det er netop områder som disse, vi udforsker og eksperimenterer med, når vi vælger at ansætte akademiuddannede kunstnere som undervisere. Derudover har afdelingen udviklet idékatalog for undervisere til særudstillingerne “En smuk løgn. C.W. Eckersberg” og “At rejse sig i mørket” (om efterkrigstidens danske kunst) og undervisningsmetoder til udstillingen “Tæt på. Intimiteter i kunsten”. Det var de første fælles opgaver på tværs af undervisergruppen og markerede potentialet i en stærk flerfaglig personalegruppe bestående af kunstnere, læreruddannede og studerende fra de æstetiske fag. I forløbet eksperimenterede vi med æstetiske læringsprocesser og med øvelser, der både i indhold og metode understøttede udstillingens fokus på intimiteter/nærhed/fokus.


58 Rekruttering, oplæring og kompetenceudvikling I august 2015 afholdt museets undervisnings- og udviklingsansvarlige et oplæringskursus for tre nye undervisere og tre nye bookere, og i efteråret afholdt afdelingen en række refleksions- og praksisworkshops for kunstnerholdet med det mål at blive skarpere på, hvordan kunstnernes forskellige kompetencer afspejles i de pædagogiske metoder og eksperimenter. Derudover holder vi løbende underviserworkshops med det samlede underviserteam og har fra foråret indført en månedlig 1,5 times praksisudvekslingsworkshop i samlingerne, hvor alle undervisere på skift har ansvar for at udvikle og afprøve øvelser, der reflekteres over i fællesskab. Intern kompetenceudvikling og gode rammer for et velfungerende praksisfællesskab er afgørende for at understøtte en løbende kvalitetssikring af vores undervisning. Det er et vigtigt fundament for undervisernes forståelse af dialogbaseret undervisning med fokus på varierede undervisningsformer, flerstemmighed og deltagelse. Lærernetværk og partnerskaber I forbindelse med alle “Kunstkatapult”-forløb (ugeforløb for 4.-5. klasse) afholdes indledende møder, hvor rollefordeling og undervisningsdesign samt læringsmål gennemgås. Derudover holder afdelingen jævnligt møder med samarbejdslærere fra Det Kgl. Vajsenhus, Det Åbne Gymnasium, Gefion Gymnasium, Øbro Fri Skole og Øster Farimagsgade Skole. Afdelingens partnerskaber er vigtige som en gensidig og løbende efteruddannelse og sikrer bevægelse i museets undervisningspraksis. Partnerskaberne følger forskellige modeller. Nogle af skolerne har været medudviklere af forløbet “Kunstkatapult”, som nu er indskrevet i skolernes årsplaner, og derudover inddrager vi lærere og elever i testforløb. De to gymnasier Gefion og Det Åbne Gymnasium har en særlig klippekortsordning, der inkluderer både eksisterende grundforløb og særligt tilrettelagte forløb samt giver mulighed for at møde inspektører og formidlere i Q&A-sessions. I år har afdelingen i samarbejde med Det Åbne Gymnasium blandt andet udviklet forløbet “The Gaze of the Past”, som kaster et postkolonialt blik på SMK. Forløbet varetages af kunstner Michelle Eistrup. Partnerskabet med Øbro Fri Skole er bygget op omkring skolens billedskolehold for indskoling og mellemtrin, og hvert forår tilrettelægger vi i samarbejde med lærerne en række forløb over et fælles tema. I år var temaet naturen i billedkunsten, og forløbet blev afsluttet med en workshop med billedkunstner Nikolaj Recke med udgangspunkt i en værkserie fra et ørkenområde i New Mexico. I forløbet skulle eleverne placere billboards med egne tekster i et fotograferet ørkenlandskab og koble natur og kultur, eller snarere et blik på det naturskabte og det kulturskabte. For alle partnerskaber gælder det, at vi holder løbende møder og udvikler forløb i fællesskab, når ressourcerne er der.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

TURBOFORLØB OM DEMOKRATI, KUNST OG YTRINGSFRIHED. FOTO: NANA BERNHARDT

UDVIKLING Kritisk kanon – et digitalt læremiddel SMK har med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet påbegyndt udvikling af et digitalt læremiddel for 7.-10. klasse med arbejdstitlen “Kritisk kanon”. Målet er at skabe et brugervenligt og legende digitalt værktøj til tablets, som aktualiserer Danmarks fælles kulturarv og bidrager til elevernes aktive medskabelse, digitale dannelse, kreativitet og innovation, målrettet grundskolens ældste klasser. Vi eksperimenterer med metoder, der får eleverne til at reflektere over og diskutere kulturarvsbegreber: Hvad er kulturarv? Hvilke parametre gør sig gældende, når man vurderer et værk? Hvad synes andre er kanon? Og hvad opfatter eleverne selv som vigtigt for deres egen og fælles kulturarv? Udgangspunktet er en række kunstværker fra SMK, som allerede er en del af den kanoniserede kulturarv, med det sigte dels at bevidstgøre eleverne om de processer, som gør, at nogle værker får prædikatet kulturarv og andre ikke, dels at facilitere elevernes refleksion over, hvordan de selv kan spille en aktiv rolle som kulturelle og digitale borgere. Turboforløb SMK deltog i Københavns Kommunes turboforløb med et ugeforløb om “Magt, ytringsfrihed og medier” i samarbejde med Peder Lykke Skolen. Eleverne var bogligt stærke, men uvante med kreative og kunstneriske processer og blev udfordret af “ikke at kende svaret”. Undervejs udforskede de forskellige områder som “hvad er en samling?”, “dansk guldalder og konstruktionen af det nationale” og “national-


59 galleriet som medskaber af nationale og identitetsskabende narrativer”. De vekslede mellem værksamtaler, skriftlige produktioner, fremlæggelser og debatter. De lavede kategoriseringsøvelser med medbragte personlige genstande. Og i deres eget arbejde med kunstneriske udtryksformer koblede de disse genstande med enkle grafiske udtryksformer i kvadratiske malerier under temaet “magt, ytringsfrihed og medier”. En elev tog f.eks. udgangspunkt i en lille souvenir fra hjemlandet af broen i Mostar i Bosnien-Hercegovina, som blev koblet til mediernes behandling af krig, en anden tog det marokkanske flag med som personlig genstand, en tredje en fodbold, en fjerde et armbånd, et arvestykke. Alle disse fortællinger relaterede eleverne til f.eks. selviscenesættelse på de sociale medier og demokratiets mulighed for offentligt at demonstrere modstand mod den aktuelle flygtningedebat. Som afslutning på forløbet lavede de en udstilling på skolen, hvor erfaringer fra ugen på SMK igen kom i spil: Hvad er en udstilling? Hvad betyder placering og rum? Og materialer? Og hvordan kan man gennem kunstneriske udtryksformer forholde sig til større samfundsmæssige og personlige spørgsmål?

Kreativitetsprojekt Afdelingen deltager i et tværmusealt samarbejde med fokus på kunstneriske/kreative processer og non-verbale øvelser/ metoder i samarbejde med ARKEN, Louisiana, Trapholt, Aros, Kunsten, Thorvaldsens Museum, Brandts og CKU. På SMK ligger projektet endvidere i direkte forlængelse af sammenlægningen af kunstnerledede forløb og andre undervisningsformater. Projektet er opbygget som et aktionslæringsforløb, hvor deltagerne observerer praksis hos hinanden og løbende samler refleksioner og feltnoter til et fælles produkt og mødes til fælles læringsdage. Derudover involveres nationale og internationale eksperter fra feltet som kritiske venner. Udvikling af administration I efteråret 2015 udviklede vi et online bookingsystem, der gik i luften i oktober. Vi har desværre med de nye åbningstider og dermed nye formater været nødsaget til at lukke den online booking igen på grund af manglende ressourcer til tilpasning.

Samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste I samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste udviklede SMK et undervisningsforløb, der undersøgte bjerget som symbol og materiale. I forløbet eksperimenterede vi med sammenhængen mellem det tematiske fokus og de praktisk-æstetiske øvelser. 80 klasser deltog i forløbet. FORLØB MED KUNSTNER OM PORTRÆT OG MAGT. FOTO: ELEVER FRA DET ÅBNE GYMNASIUM

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


60

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM På Statens Naturhistoriske Museum (SNM) har skoleåret 2015-16 budt på nyudvikling af undervisning og kvalitetssikring af den eksisterende. Der har været udskiftning af undervisere, oplæring af nye undervisere, og der har været mange og lange møder med granskninger af byggeplanerne for det nye museumsbyggeri. Ved udgangen af skoleåret var SNM, arkitekterne og ingeniørerne så langt i processen, at byggeriet kan gå i udbud i efteråret 2016. Besøgende børnehaver samt skole- og gymnasiekasser bliver prioritet højt i planerne for det nye museum. I 2015-16 gennemførte Skole- og gymnasietjenesten på SNM undervisnings- og læringsaktiviteter for ca. 22.000 elever. Eleverne fordelte sig meget ligeligt mellem grundskoleelever og gymnasieelever. Også ca. 600 børnehavebørn deltog i læringsaktiviteter i årets løb. Skole- og gymnasietjenesten er en integreret del af formidlingsafdelingen på SNM, som ledes af Pernille Hjort. Undervisningen på SNM varetages af fastansatte undervisere, der ud over den daglige undervisning også varetager forskellige drift-, projekt- og udviklingsopgaver. SNM har fem fastansatte undervisere samt 5-7 projektansatte. Derudover deltager flere ansatte på museet, både formidlingspersonale og videnskabeligt personale, aktivt i flere undervisningssam-

menhænge, f.eks. som foredragsholdere, idéudviklere eller i medieproduktioner. I foråret blev Bent Lindow overflyttet fra undervisningsarbejdet til samlingsarbejde. For at kunne fastholde kapaciteten af udbudte undervisningstilbud blev Mette Franke flyttet fra andet arbejde i formidlingsafdelingen til undervisning.

DRIFT Læringsmål og kvalitetssikring SNM har knap 20 forskellige tilbud, som dækker børnehaven, grundskolen, gymnasium og læreruddannelser. I årets arbejde med at tydeliggøre læringsmål og i det hele taget stramme op på undervisningstilbuddenes form og indhold er der blevet introduceret en tydeligere differentiering mellem tilbuddene. Differentieringen går på tværs af klassetrin, og målet med differentieringen er at tydeliggøre form og indhold, både for underviserne på SNM og for de lærere og pædagoger, som skal orientere sig i museets tilbud. Indsatsen har været delt i flere dele: For det første er navngivningen af undervisningstilbuddene blevet ensrettet, så det er tydeligt, at vi har tilbud, som er henholdsvis ‘undersøgelser’, ‘film’, ‘værksteder’ og ‘evolution’. For det andet er FORSKELLE OG LIGHEDER PÅ PADDER UNDERSØGES PÅ STATENS NATURHISTORISKE. MUSEUM. FOTO: SNM

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


61 de interne vejledninger blevet tilrettet, og antallet af mål og faglige pointer er blevet reduceret, og for det tredje er beskrivelser af undervisningstilbuddene på hjemmesiden blevet gennemskrevet, så de afspejler forløbets læringsmål tydeligere. Det har været et overraskende stort arbejde, men det har budt på mange vigtige didaktiske og pædagogiske diskussioner blandt underviserne. Drengen og dragetanden I skolernes vinterferie lancerede vi et nyt filmtilbud, som i lighed med de øvrige tilbud under “Film og fortælling” kan bestilles af børnehaver og skoler. Den nye film hedder “Drengen og Dragetanden” og er målrettet mellemtrinnet i grundskolen. Filmen handler om en dreng, som undersøger, hvor den tand, han har fundet i et stort hul i jorden, kommer fra, og hvor gammel den er. Efter filmen viser en af museets værter spændende genstande frem og taler med børnene om, hvad en tidslinje er. Børnene kan efterfølgende prøve at lave deres egen tidslinje i museets udstillinger.

ELEVERNE LAVER OPMÅLINGER PÅ KRANIER OG SAMMENLIGNER FORSKELLE OG LIGHEDER I JAGTEN PÅ AT FORSTÅ MENNESKETS SLÆGTSKAB. FOTO: SNM

Feltarbejde Omdrejningspunktet for undervisningen på SNM er museets store samlinger. Hovedparten af undervisningstilbuddene handler om forskernes arbejde med samlingsmaterialet, men vi har også en række tilbud, hvor eleverne oplever det store arbejde, det er at etablere en samling. Vi har med andre ord også fokus på feltarbejde og ekskursioner. I foråret tog SNM’s samarbejde med Sølvgades Skole igen form af et vellykket feltarbejde på Stevns Klint, efterfulgt af besøg på Geologisk Museum. Samarbejdet med Sølvgades Skole indgår under Københavns Kommunes turboforløb, og hvert år er det en fornøjelse at arbejde sammen med lærere og elever. En af eleverne opsummerene feltarbejdet og besøget på museet: “[Det var godt] at der var meget man selv skulle gøre, altså man fik lov til at prøve det i praksis. Det var sjovt, at man fik lov til at være “rigtig” geolog for den dag, så man ikke bare skulle høre en person fortælle, men at man selv prøvede.”

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

ELEVER UNDERSØGER VARIATIONEN HOS PADDER I ‘EVOLUTIONENS BYGGESTEN’ PÅ STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. FOTO: SNM

På gymnasieniveau er projektet “GEOfelt” et ambitiøst feltkursus, hvor udvalgte gymnasieelever sammen med undervisere, studerende og forskere fra SNM og KU tager på en uges feltarbejde på spektakulære geologiske lokaliteter i Sydengland. Målet er at øge elevernes viden og interesse for geologi og give dem mod på en videregående uddannelse inden for geoscience. Der blev i årets løb gennemført tre “GEOfelt”-ekskursioner. Forskning Undervisningen på SNM er jævnligt genstand for didaktisk forskning. I det forløbne år har flere forskere fra AU og KU fulgt forskellige undervisningsforløb. Forskningen i tilbuddet “Fra dinosaur til fugl” er blevet publiceret i International Journal of Science Education. Studiet viser, at elevernes praktiske arbejde med sammenlignende anatomi og måden, eleverne sætter ord på deres observationer, har store lighedspunkter med arbejdsgange og metoder, som vi finder i forskningen. Undervisningsforløbet er altså en succes i forhold til at situere elevernes læring i en forskningskontekst. “DNA og liv”, som er et tilbud til gymnasier, blev undersøgt af en specialestuderende. Den studerende kortlagde forskellige mulige modsætningsforhold mellem forløbets læringsmål og opbygning. Det er en meget værdifuld og meget praksisnær analyse af undervisningen, som vil kunne inddrages i udviklingen af kommende undervisningstilbud. På den årlige naturfagskonference Big Bang var SNM’s forskning, undervisning og formidling bredt repræsenteret. Big Bang er delt op i en række spor, og på sporet “Didaktisk forskning” fremlagde flere af SNM’s følgeforskere resultater af deres forskning i SNM’s formidling og undervisning. Desuden stod Skole- og gymnasietjenesten for sporet “Nyt fra forskningen”, og der var sammensat et bredt program af oplæg fra museets forskere og fra forskere fra andre universiteter. I konferencedeltagernes evalueringer fremhæves “Nyt fra forskningen” som relevant og interessant, og SNM vil fortsat have ansvar for et spor på konferencen.


62 Afsluttede og kommende projekter I juli 2016 udløb fondsbevillingerne til de to store undervisningsprojekter “Viden på vej” og “DNA og liv”. Begge projekter har været meget succesfulde, og der er gennemført undervisning for tusindvis af gymnasieelever. Erfaringerne fra projekterne er blevet dokumenteret og er løbende blevet indarbejdet i den eksisterende praksis på museet. Erfaringerne er også anvendt i formuleringen af nye projektansøgninger. I det kommende skoleår er der bevilliget midler til en fortsættelse af “DNA og liv” i en tilrettet version. Afdelingen har desuden modtaget en række yderligere fondsbevillinger til at udvikle undervisnings- og formidlingsmaterialer i de kommende år. Projekterne går i mange retninger, lige fra undersøgelser af myrers fødevalg til de grønlandske slædehundes kultur- og naturhistorie.

UDVIKLING Idéer til nye undervisningstilbud og lærermaterialer kommer i stadig større omfang fra museets forskningsenheder. Det er en udvikling, som Skole- og gymnasietjenesten på SNM er meget glad for, da det skaber god synergi og kommunikation på tværs af museets afdelinger, og det giver underviserne adgang til spændende ny forskning og data, som kan gøres tilgængelig og relevant for elever og lærere. Vild Campus Skole- og gymnasietjenesten har samarbejdet med Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på SNM. Samarbejdet har drejet sig om projektet “Vild Campus”, som sætter fokus på danske naturtyper og på biodiversitet i Danmark. Skoleog gymnasietjenesten har udviklet et lærermateriale, der understøtter Vild Campus’ formål, som er at gøre feltarbejde i naturen overskueligt for den urutinerede lærer, at introducere meget få og letgenkendelige dyre- og plantearter og at have fokus på naturfaglige undersøgelsesmetoder i feltarbejdet. Lærermaterialet til Vild Campus er ikke en manual til et undervisningsforløb, men derimod en samling ressourcer, som læreren anvender i sin planlægning af undervisningen/ feltarbejdet. Målet med “Vild Campus” er at gøre det overskueligt for læreren og eleverne at blive klogere på Danmarks natur og biodiversitet samt at forstå nogle af de undersøgelsesmetoder, som forskerne på universiteterne bruger. Det er Skole- og gymnasietjenestens klare opfattelse, at godt og lærerigt feltarbejde kan tage udgangspunkt et andet sted end i artskendskab og nøgling af eksempelvis biller. Det kan naturligvis give en følelse af sikkerhed at kunne navngive alt, hvad man møder, men for lærere og elever ligger der en endnu større tilfredsstillelse i at kunne formulere et spørgsmål, som kan besvares ved undersøgelser i naturen. Materialet blev færdigt lige inden sommerferien og bliver lanceret i sensommeren 2016.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

UNDERSØG PLANTER ER ET NYT UNDERVISNINGSTILBUD PÅ STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. FOTO: SNM

Undersøg planter Undervisningstilbud i Botanisk Have har i de forløbne år haft fokus på gartnerfaglige arbejdsmetoder og på feltundersøgelser af eksempelvis havens fugle. I det nye undervisningstilbud “Undersøg – Planter” er udgangspunktet de naturfaglige undersøgelsesmetoder. Det betyder, at der i udviklingsarbejdet har været fokus på botanikkens arbejdsmetoder og fagbegreber. “Undersøg – Planter” er et tilbud til grundskolens mellemtrin. De bærende undersøgelsesspørgsmål er “Hvordan klarer planter sig i meget tørre områder?” og “Kan man se på en plante, om den kan tåle tørke?”. I udviklingen af forløbet var underviserne meget spændte på, om eleverne ville synes, at planter er lige så spændende som dyr. Men allerede i den første test af det didaktiske design var det tydeligt, at eleverne var meget optagede af at lave systematiske observationer af sukkulente ørkenplanter. Eleverne arbejder koncentreret og laver en grundig planteundersøgelse på plantemateriale, der må klippes i og undersøges med lup. Eleverne finder deres egne svar på det gennemgående spørgsmål: “Hvor er vandet?”


63

THORVALDSENS MUSEUM Det forgangne skoleår har været præget af store organisatoriske forandringsprocesser på Thorvaldsens Museum og i skoletjenesteafdelingen. Processen er fortsat i gang, og en klar retning for afdelingens fremadrettede arbejde har endnu ikke været mulig at formulere. Det har givet udfordringer, men også mulighed for at nytænke ansættelses- og undervisningsformer, som kan danne grundlag for etableringen af afdelingen i en ny organisationsstruktur. Blandt andet på grund af økonomiske reduceringer og færre timer til undervisere til gratis basisforløb har vi især i foråret kunnet registrere en nedgang i besøgstallene. Samtidig har vi prioriteret længerevarende undervisningsforløb med eksterne tilskud, hvor et mindre antal elever har fået mange timers undervisning med to museumsundervisere. Dette peger på en udvikling i retning af større kvalitet, men mindre volumen i undervisningsaktiviteterne fremover.

DRIFT Vi har i løbet af skoleåret forenklet udbuddet af undervisningsaktiviteter, så der nu er ét gratis basisforløb til daginstitutioner, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Desuden kan skolerne fortsat gøre brug af vores gratis for-

løb uden underviser som f.eks. matematikforløbet “Gulve & Geometri” eller bestille et mindre antal betalingsforløb. Daginstitutioner har også tilkøbsmuligheder. Ungdomsuddannelserne tilbydes ikke længere gratis basisforløb, men kan bestille faglige omvisninger, tegneundervisning eller gøre brug af vores gratis digitale undervisningsresurser. På grund af reduceringer i budgettet har vi desuden om fredagen været nødt til at lukke for vejledning, booking og gratis undervisning.

UDVIKLING

Udviklingsprojekter I årets udviklingsarbejde har vi særligt prioriteret de længerevarende undervisningsprojekter for enkelte grundskoleklasser. Vi har blandt andet med tilskud fra Københavns Kommune kunnet tilbyde en række åben skole-forløb, hvor to undervisere har arbejdet sammen med klassernes lærere om at tilrettelægge ugeforløb med undervisning på både museet og hjemme på skolen. Det tætte samarbejde, kombinationen af arbejde på skolen og på museet, gav grundlag for nogle rigtig gode forløb, som for eleverne blev forbundet til deres fortsatte læreprocesser og for museumsunderviserne gav en vigtig indsigt i, hvordan et museumsbesøg kan FOTO: THORVALDSENS MUSEUM

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


64 forankres i skolernes virkelighed. De fleste af forløbene blev afsluttet med en fernisering på skolen, hvor familierne blev inviteret. Forløbene handlede om eventyr og havde fokus på kreative skrive- og inspirationsprocesser. Ud over åben skole-forløbene har vi også samarbejdet med Billedskolen i Tvillingehallen om projektet “Stjernedrømme”, et længerevarende kunstprojekt for fire klasser, hvor fortiden møder nutiden, og eleverne skaber en samtidsudgave af Sonnes berømte frise. Vores sprogskoleindsats, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, nærmede sig den afsluttende fase, hvor vi blandt andet skal udvikle tilbud til de mest udfordrede kursister. Vi har fortsat det tætte partnerskab med Københavns Sprogcenter og har etableret et nyt lærergruppesamarbejde, der skal være med i afslutningsprocessen i det nye skoleår. Medarbejderudvikling Vi har, som i mange andre skoletjenesteafdelinger, udfordringer ved en medarbejderstruktur, der primært består af studerende. Det er en god model, når man kan ansætte studerende, der har interesse i at udvikle sig som dygtige undervisere og derfor engagerer sig meget i arbejdet på

trods af den relativt beskedne honorering og timetal. Men for at vi kan sikre kvalitet, kræver denne medarbejderstruktur, at de studerende bliver i stillingen over en lang årrække. Dette bliver desværre udfordret af fremdriftsreformer og behov for at afprøve mange forskellige ting under studiet. Derfor har vi besluttet at afprøve en ny ansættelsesform, hvor vi i højere grad ansætter tegnende kunstnere, der ved siden af deres egen kunstneriske praksis har evner og lyst til at undervise. Det er en mere omkostningstung model pr. time, men det faglige og pædagogiske niveau er meget højt. Samtidig undgår vi at bruge mange ressourcer på oplæring, der både er dyr i timer og i arbejdsindsats. Den ændrede ansættelsesmodel betyder, at vi får nye og andre kompetencer i afdelingen. Det vil give os mulighed for at ændre det faglige udgangspunktet for vores undervisningsaktiviteter, og vi igangsætter derfor et udviklingsarbejde med forankring til skoler og daginstitutioners virkelighed i skoleåret 2016-17.

DER VAR EN GANG ET LAND MED ROSA SKYER OG EN Å DER SNOEDE SIG IGENNEM LANDSKABET, ELEVUDSTILLING PÅ KIRSEBÆRHAVENS SKOLE. FOTO: THORVALDSENS MUSEUM

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


65

VIKINGESKIBSMUSEET I skoleåret 2015-16 har 13.826 elever besøgt Vikingeskibsmuseet. Ud af dem har 9.438 modtaget undervisning på Vikingeskibsmuseet, mens yderligere 812 elever har modtaget undervisning på deres egen skole arrangeret af Skoletjenesten. I forhold til sidste skoleår er det et lille fald på ca. 600 elever, der har modtaget undervisning tilrettelagt af Skoletjenesten. Faldet er sket på trods af en masse spændende projekter og samarbejder, men vi håber at kunne nå op på tilsvarende antal eller flere til næste år. Ud over den undervisnings- og udviklingsansvarlige (UUA) er der i Skoletjenesten ansat en fast medarbejder, to midlertidige ansatte og ca. otte studentermedhjælpere til at varetage undervisningen. De faste medarbejdere er med til at sikre kontinuitet og overlevering i undervisningen og bidrager derved til at sikre kvaliteten i undervisningen.

DRIFT Rekruttering, uddannelse og oplæring I februar og marts måned gennemførte vi den årlige rekrutteringsproces med ansættelse af formidlere og undervisere til højsæsonen. I år ansatte vi fire nye medarbejdere, mens resten af de 17 formidlere var gengangere fra tidligere sæ-

soner. På de tre uddannelsesdage i april måned fik både nye og “gamle” formidlere og undervisere introduktion til museet og Skoletjenesten, oplæring i historiefortælling, masterclass i historisk værksted, forskellige faglige oplæg m.m. Derefter fulgte oplæringsdage, hvor de nyansatte fulgte undervisningsforløbene, som blev varetaget af de “gamle” undervisere. Alle de “gamle” undervisere har virkelig sørget for at sikre overleveringen af forløbene, så underviserne er blevet klædt på til selv at varetage forløbene. Generel drift Ud over rekruttering, uddannelsesdage og oplæring består driften i vagtplaner, ugeplaner og bookinger samt justering og videreudvikling af eksisterende forløb. Derudover bliver der hvert efterår lagt budget for det efterfølgende kalenderår. Budgetplanlægningen forestås af UUA’eren i samarbejde med museets økonomiansvarlige. Den særlige indsats I forbindelse med “Den særlige indsats med folkeskolereformen” og arbejdet med grundforløb har vi fra april til juni arbejdet med undervisningstilbuddet “De fem vikingeskibe”. Det er det tilbud, der oftest bliver booket, og det har den udfordring, at det til tider skal stå alene, dvs. at det er den

ELEVER FRA 5. B. PÅ ABSALONS SKOLE HUGGER PLANKER PÅ VIKINGESKIBSMUSEET. FOTO: WERNER KARRASCH, VIKINGESKIBSMUSEET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


66 eneste form for undervisning, som den pågældende klasse får. Forløbet varer ca. 50 min., og det er derfor vigtigt, at vi som undervisere er helt klare på, hvilke mål forløbet sætter. I arbejdsgruppen arbejdede vi ud fra de kriterier for grundforløb, som var blevet defineret fra Skoletjenestens side. Det vil sige, at vi fokuserede på, at det tydeligt beskrives, hvordan de understøtter nye Fælles Mål, at der er tydelig sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsformer og aktiviteter, at læreren/pædagogen har en veldefineret rolle i forbindelse med forløbet på kulturinstitutionen, at der anvendes varierede og praktiske undervisningsformer, samt at der er tilknyttet læremidler, evt. digitale, der understøtter før og/eller efter på skolen. Vi valgte i studiegruppen at fokusere på kriterie nr. 2, og det resulterede i et særligt fokus på forløbets design på museet. Derudover blev det også en del af arbejdet at få beskrevet læringsmål samt at anvende varierede undervisningsformer forløbet igennem. I efteråret vil vi fokusere på at tilknytte læremidler og definere lærerens rolle. I praksis betød arbejdet med grundforløbet, at vi testede forskellige udgaver af det på fem forskellige klasser fra 3.5. klassetrin. Klasserne evaluerede efterfølgende forløbene skriftligt, og vi har nu fået tilrettelagt forløbet med tydelige læringsmål samt overensstemmelse mellem mål, former og aktiviteter. Til efteråret vil vi arbejde med at få implementeret det nye forløb gennem oplæring og supervision af underviserne. Høste bast – tilretning af forløb og metode Hvert år høster vi bast i Nødebo i samarbejde med Skovskolen og Sif Ege-lauget. I år høstede vi fra ca. 10-15 lindetræer, men da vi i denne sæson benytter en ny metode til at lægge tovværk med eleverne, har vi brug for mere bast. Vores reblægger tog derfor kontakt til en skovfoged på Vestsjælland, hvor vi fik mulighed for at høste fra yderligere ca. 10 træer. Basten er nu lagt i en sø i Boserup Skov, hvor den skal ligge sommeren over. Derefter er basten klar til at blive taget op, delt i bundter og hængt til tørre, og herefter er den klar til brug.

UDVIKLING Håndværk og design – Gislinge I 2015 byggede Vikingeskibsmuseets bådeværft en rekonstruktion af Gislingebåden, en brugsbåd fra 1130. I den forbindelse fik Skoletjenesten med støtte fra Kraks Fond mulighed for at udvikle et forløb til folkeskolens nye fag håndværk og design i samarbejde med Absalons Skole og Boserupgaard Naturcenter. I seks dage fordelt over seks uger byttede 5.b skolen ud med Vikingeskibsmuseet og Boserupgaard Naturcenter. I

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

ELEVER FRA 5. B PÅ ABSALONS SKOLE FINDER KRUMVOKSET TRÆ I BOSERUP SKOV. FOTO: WERNER KARRASCH, VIKINGESKIBSMUSEET

stedet for at sidde på skolebænken var eleverne nu ude at sejle, finde krumvokset træ i Boserup Skov, arbejde med uld, bast, træ og jern. Eleverne prøvede arbejdet som væver, reblægger, bådebygger og smed, og de fik på den måde en viden om vikingetidens håndværk, materialer og teknikker. Tilbage på skolen blev elevernes nyerhvervede viden for alvor sat i spil, da de efter forløbet på Vikingeskibsmuseet skulle i gang med deres egen designproces. Her arbejdede eleverne med at designe stole, hvor de har fået inspiration fra vikingetiden. Træet har de hentet i Boserup Skov, og flere af eleverne har brugt det uld, de selv har kæmmet, og de nagler, de selv har smedet, til stolenes konstruktion. I forløbet har vi i samarbejde med lærerne arbejdet med at opstille læringsmål for forløbet med udgangspunkt i faget håndværk og design. Derudover har vi fået indblik i, hvordan lærerne arbejder med designprocessen hjemme på skolen, da UUA’eren deltog i første undervisningsgang på skolen, efter at forløbet på museet var slut. Forløbet kulminerede med en udstilling af elevernes stole på Vikingeskibsmuseet i foråret 2016. Erfaringerne fra forløbet vil blive brugt fremadrettet. Skoletjenesten udbyder til september 2016 et lærerkursus i håndværk og design med fokus på inspiration fra vikingetiden, vikingetidens ressourcer, materialer og teknikker samt design- og innovationsprocesser. Fortællefestival I september 2015 afholdt Vikingeskibsmuseet Fortællefestival. Allerede i august påbegyndte Skoletjenesten inspirationsforløb til fortælleworkshops og – forestillinger, som blev afholdt på forskellige skoler i Roskilde Kommune. Fortællefestivalen tog udgangspunkt i den nordiske mytologi, og derfor arbejdede eleverne i deres inspirationsforløb på museet med forskellige figurer fra den nordiske mytologi. I arbejdet med undervisningen til Fortællefestivalen arbejdede vi bevidst med før, under og efter undervisningsforløbet, fordi klasserne inden forløbet havde beskæftiget sig med den nordiske mytologi, og efter forløbet på museet var der planlagt forskellige typer af bearbejdning. Nogle klasser fik


67 besøg af fortælleren Anne Marie Krarup, som havde tilrettelagt en workshop, hvor eleverne lavede deres egne fortællinger. Andre skoler fik besøg af tre nordiske fortællere, som fortalte historier på dansk, norsk og svensk. Og endelig var der også nogle klasser, der arbejdede videre på egen hånd og indsendte deres bidrag til fortællekonkurrencen. Vinderen af konkurrencen blev kåret til Fortællekoncerten, som i år var fortælleren Anne Marie Krarup sammen med bandet Asynje. Over 200 skoleelever kom ned på Vikingeskibsmuseet og fik oplevelsen af at se forestillingen. Marinarkæologi – et udviklings- og partnerskabsprojekt I samarbejde med Absalons Skole, Museum Lolland-Falster, RUCMUS og RUC-studerende er vi i gang med at opbygge et marinarkæologisk eksperimentarium, hvor vi vil prøve at give eleverne en oplevelse af marinarkæologens arbejde. Oplevelsen skal omsættes til læring om fortiden gennem konkrete øvelser, genstande m.m. Projektet er et udviklingsprojekt, som strækker sig over tre år. I efteråret 2016 vil vi i samarbejde med lærere og elever konkret udvikle undervisningsforløb og -materiale, som lever op til læringsmål, anvender varierede undervisningsformer og understreger det særlige marinarkæologiske arbejdsfelt. Roskilde-indsats Roskilde Kommune har i 2016 fået midler til at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og skoler. I den forbin-

delse har Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet indgået partnerskab med Trekroner og Gadstrup Skole og Boserupgaard Naturcenter om at udvikle forløb til håndværk og design. I løbet af efteråret vil vi udvikle et bæredygtigt forløb til håndværk og design, og vi forestiller os, at forløbet kunne vende tilbage hvert år for f.eks. alle kommunens 4. klasser. Arbejdet med forløbet i dette partnerskab vil betyde en høj grad af inddragelse af lærerne og deres erfaringer med det nye fag. Derudover vil vi udvikle forløbet således, at det er en færdig pakke med tydelige læringsmål, læremidler, og en beskrivelse af før, under og efter. Anløbsbroen Anløbsbroen er vores indendørs formidlingsrum, hvor vi har mulighed for at gå om bord på et handelsskib og et krigsskib med eleverne. Al vores undervisning i hallen inkluderer et besøg på anløbsbroen, hvor eleverne får en konkret oplevelse af, hvordan det har været at være om bord på et skib. I december 2015 søgte vi Kraks Fond om støtte til at nytænke rummet, og i foråret 2016 fik vi tilsagn om, at vi havde fået det ansøgte beløb. Det betyder, at vi nu har mulighed for at skabe en mere omsluttende stemning med digitale projektioner, der kan formidle forskellige vejrsituationer og understøtte fornemmelsen af at være om bord. Projektet tager sin begyndelse i efteråret 2016, således at rummet kan stå klar til efteråret 2017.

ELEVER FRA 5. B PÅ ABSALONS SKOLE HAR DESIGNET OG BYGGET STOLE MED INSPIRATION FRA VIKINGETIDEN. STOLENE SES HER UDSTILLET I VIKINGESKIBSHALLEN. FOTO: WERNER KARRASCH, VIKINGESKIBSMUSEET

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


68

ZOOLOGISK HAVE Skoleåret 2015-16 har i særdeleshed været præget af arbejdet med Skoletjenestens “Særlige indsats med folkeskolereformen”, afvikling og genforhandling af partnerskaber samt igangsættelse af et evaluerings- og superviseringsprogram. Skoleåret 2015-16 bød på omstrukturering i Skoletjenesten Zoo. Efter 9 år i Zoologisk Have valgte afdelingens undervisnings- og udviklingsansvarlige (UUA) at opsige sin stilling og fratrådte 31. juli 2015. Herefter blev afdelingens undervisnings- og udviklingsmedarbejder (UUM) konstitueret som UUA frem til 30. september 2015. Efterfølgende blev Zoos formidlingsansvarlige konstitueret som UUA fra 1. oktober 2015.

arbejdet med partnerskaber, afvikling af kortere specialdesignede forløb, udvikling af grundforløb samt supervision.

UUM-teamet undergik også forandring i dette skoleår, da to medarbejdere er stoppet, i november 2015 kom en medarbejder tilbage fra barsel, og i den forbindelse blev barselsvikaren fastansat som UUM. Pr. 1. januar 2016 blev den tredje UUM-stilling besat. Fra starten af skoleåret indgik yderligere en medarbejder som en fast del af temaet med en ugentlig udviklingsdag. Dette samlede team har særligt muliggjort

Grundskoleoplæg og evaluering af undervisningen Løbende gennem skoleåret 2015-16 blev der arbejdet på Skoletjenestens “Særlige indsats med folkeskolereformen”. Dette arbejde blev intensiveret i den sidste periode af skoleåret, hvor alle grundskoleoplæggene blev revideret, så de kunne ligge klar til opstart af skoleåret 2016-17. Dette blev gjort i overensstemmelse med de nedskrevne kriterier for

I løbet af skoleåret modtog i alt 35.293 elever og lærere undervisning hos Skoletjenesten Zoo, både i Zoo og ude på skolerne. 25 pædagoger og lærere blev uddannet som brugere af Biologisk Værksted 3. Af videreudvikling på det sidst afviklede kursus kan nævnes en mini-rundvisning med fokus på, hvordan et besøg i Bio 3 kan kobles sammen med resten af haven.

DRIFT

KURSUS I BIOLOGISK VÆRKSTED 3 FOR PÆDAGOGER OG LÆRER. FOTO: ZOOLOGISK HAVE

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


69 grundskoleforløb under Skoletjenestens særlige indsats samt Zoos vision og mission. I marts måned blev en lærerevaluering af undervisningen iværksat. Denne evaluering havde både til formål at kortlægge den generelle tilfredshed med oplæggene og generere data, der kunne medtages i en forestående revidering af alle grundskoleoplæggene. Af parametre i evalueringen kan nævnes: tydelighed af læringsmål, Zoo-underviseren, fagligt indhold i undervisningen samt behov for materiale til for- og efterbearbejdelse. Supervision og undervisningsmøder Fra januar 2016 blev en fast koordineret supervision af Zoo-underviserne igangsat med beskriv-forklar-vurder-modellen som udgangspunkt for selve supervisionen. Superviseringen finder sted fire gange om året og varetages af UUM’ere, således at hver timelønnet Zoo-underviser har en fast UUM’er tilknyttet deres superviseringsforløb. Hver anden gang superviseres et nyt fokusområde, der udvælges i samarbejde med den timelønnede eller er fastlagt som et samlet fokusområde for alle undervisere. De øvrige superviseringsgange udføres en opfølgende supervisering på det opmærksomhedspunkt, der udsprang af den foregående supervisering. Foruden denne supervision varetaget af UUM’ere indførtes en løbende selv-evaluering, hvor der for hver måned er et fokusområde, som underviseren har særlig opmærksomhed på. Disse opmærksomhedspunkter er fremkommet på et samlet udviklingsmøde for alle Zoo-undervisere i december 2015. Efter endt undervisning noterer underviseren i et fælles dokument, hvad der lykkedes i undervisningen inden for dette fokusområde. Generelt forsøger vi at indføre en kultur, hvor alle undervisere løbende reflekterer over deres undervisning og hjælper hinanden til at få sat fokus på, hvad der fungerer eller ikke fungerer og hvorfor. Introduktionen til denne løbende supervisering på egen hånd samt af UUM’er blev introduceret på et undervisningsmøde i marts 2016, hvor Skoletjenesten Zoos vision blev gennemgået. Mødet var kombineret med oplæg om undervisningens opbygning, dialogbaseret undervisning samt træning i autentiske spørgsmål. Oplæringsforløb I forbindelse med ansættelse af tre nye undervisere udviklede vi et mere intensivt oplæringsforløb. Som en ny del af oplæringen kan nævnes, at de nye timelønnede undervisere kommer i praktik i fire af Zoos syv dyreafdelinger, hvorved de får et kendskab til, hvordan det daglige arbejde med dyrene er, får skabt en relation til dyrepasserne samt tilegner sig viden om dyrene. For at få et yderligere kendskab til Zoo som helhed følger den nye underviser en aftenrundvisning og deltager i et kursus, hvor en zoolog fortæller om Zoos stambogsføring og naturbevarelsesprojekter. På samme kursus får de nye undervisere et grundlæggende oplæg om evolution og en gennemgang af undervisningens dyr og ef-

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

TURBOFORLØB FOR KORSAGER SKOLE MED TEMAET ANATOMI OG ERNÆRING. FOTO: ZOOLOGISK HAVE

fekter for at sikre et fælles fagligt niveau. For at sikre en fælles pædagogisk ramme tilrettelægges foruden et kursus, hvor underviserne hører om dialogbaseret undervisning, ser eksempler på forløb og gennemgår opbygningen af undervisningen. Fra første dag i Zoo får underviseren tildelt den UUM-mentor, som også er den, der løbende superviserer.

UDVIKLING PARTNERSKABER I skoleåret 2015-16 blev der afviklet forløb for tre partnerskabsskoler: Dansborgskolen Dansborgskolens tre 4. klasser startede op på et treårigt forløb, som blev udviklet og afviklet med innovationsmetoden som det gennemgående tema. Opgaven for 4. klasserne bestod i at finde en løsning på, hvordan de bedst kunne formidle deres viden om et udvalgt dyr til 2. klasses elever.


70 Denne problemstilling var valgt ud fra tanken om en overkommelig opgave og med det vigtigste mål, at eleverne lærte arbejdsprocessen at kende. Temaet for 5. klasserne bliver Zoo og miljø, hvorimod 6. klasserne skal arbejde med Zoo og teenagere.

Partnerskaberne udløb ved udgangen af skoleåret 2015-16, og i den forbindelse blev der genforhandlet partnerskaber med Gadehaveskolen, Skovshoved Skole og Dansborgskolen samt indgået nye partnerskaber med Selsmoseskolen og Det Kgl. Vajsenhus.

Skovshoved Skole Partnerskabet med Skovshoved Skole havde i skoleåret 2015-16 fokus på 3. klasserne. Tre 3. klasser fik i efteråret et værkstedsforløb, som er blevet en fast del af læreplanen for 3. klasse. I foråret 2016 udviklede vi i samarbejde med lærerne et nyt matematikforløb for 3. klasserne, hvor der var fokus på matematik i sammenhæng med dyrevelfærd og matematikkens hverdagsfunktionalitet.

TURBOFORLØB I skoleåret 2015-16 havde Skoletjenesten Zoo to turforløb:

Gadehaveskolen I skoleåret 2015-16 modtog Gadehaveskolens 3., 5. og 7. klasser undervisning som en del af partnerskabet. Hvor forløbene for 3. og 5. klasser primært havde fokus på dyregrupper, tilpasninger og repetition af fagord, havde forløbet til 7. klasserne til formål at uddanne eleverne til Zoo-piloter. Zoo-piloterne modtog undervisning om adfærd og didaktik, og forløbet blev afsluttet med formidling under Værkstedsugen i uge 21, hvor de formidlede viden om insekter til de deltagende skoleelever og hjalp dem med at bygge insekthoteller. Udnævnelsen til Zoo-piloter fandt sted på Gadehaveskolen under deltagelse af Gadehaveskolens skoleleder og Zoologisk Haves administrerende direktør.

Utterslev Skole I samarbejde med lærere fra Utterslev Skole blev et turboforløb for to hold udviklet og afviklet. Første hold, bestående af 8. og 9. klasses-elever, arbejdede med emnet journalistik og Zoo-problematikker, og andet hold, der bestod af 6. og 7. klasses-elever, havde fokus på genrepædagogik på baggrund af oplevelser i Zoo. Fælles for begge forløb var at give eleverne et danskfagligt løft. Korsager Skole Andet turboforløb, som blev udviklet for og med Korsager Skole, havde til formål at give eleverne nogle faglige udfordringer. Også her blev forløbet opdelt i to hold med et hold bestående af 8. og 9. klasses-elever, der arbejdede med emnet genetik og evolution, samt et hold med 6. og 7. klasseselever med emnet anatomi og ernæring.

ZOO-PILOTER FRA GADEHAVESKOLEN UNDERVISER UNDER VÆRKSTEDSUGEN. FOTO: ZOOLOGISK HAVE

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


71 ØVRIGE AKTIVITETER I ZOO Traditionen tro afholdt Skoletjenesten Zoo værkstedsuge i Zoos centralhave i uge 21. Ca. 3.000 elever og lærere besøgte værkstederne med temaet “Lad det gro”, som udsprang af EAZA’s kampagne om lokal biodiversitet. Ugen blev arrangeret i samarbejde med Zoos naturvejleder. UUM’ere, studenterundervisere, naturvejledere og Zoo-piloter formidlede forskellige aspekter af temaet. Via værkstederne blev de besøgende elever klogere på lokal biodiversitet, dyregrupper og danske dyr. Igen i år indgik Skoletjenesten Zoo samarbejde med Fabrikken for kunst & design om videokunst- og performanceeksperimentet “Flokkene”, der inddrog 14 skoleklasser fra Københavnsområdet. Med afsæt i et besøg i Zoo kunne eleverne tilegne sig faglig biologisk viden om dyreflokkes adfærd. Efter researchaktiviteten i Zoo, og med udgangspunkt i elevernes faglige viden, blev der på skolerne arbejdet videre med projektet, hvor eleverne med egne tekster og kreativitet perspektiverede dyreflokkes adfærd og mennesket ved at improvisere over en udvalgt dyreflok. Elevernes projekt mundede ud i en aktiv performance for andre elever på skolen. Eksempler på kortere fordybelsesforløb Den 14. december koordinerede vi et besøg af 50 elever fra Køge Gymnasium med det formål at få et indblik i sammenhængen mellem Arktis og dyrs tilpasninger. Gennem undervisning og undersøgelsesarbejde ude i haven skulle eleverne vurdere, hvad der sker med dyr i Arktis i praksis på baggrund af klimaforandringer, og hvilke klimaforandringer der vil ramme specifikke dyr. Munkekærsskolen i Køge havde 16. marts og 6. april henholdsvis ordblindehold og talenthold i Zoo til endagsforløb. Ordblindeholdet var elever fra 7.-9. klasse og havde temaet habitater. Talentholdet var elever fra 5.-6. klasse, og de havde temaet etik. To 6. klasser fra Mørdrupskolen havde 17. juni et heldagsforløb om regnskoven. Hver 6. klasse fik en fast underviser, og opgaverne for dagen var blandt andet at foretage observationer i Tropezoo, arbejde hos tapirerne samt observere og undersøge dyr fra Skoletjenesten for at finde frem til regnskovstilpasninger. Også Carolineskolen havde et forløb om dyrs tilpasninger til regnskoven, i dette tilfælde for 15 elever fra 4. klasse. UDEN FOR ZOO Naturvidenskabsfestival Under titlen “Forunderlige vilde verden” blev Naturvidenskabsfestival, Science på Frederiksberg afholdt i uge 39. Dette år besluttede Metropol, at hele 4. årgang skulle deltage i naturvidenskabsfestivalen, hvoraf ca. 30 studerende valgte et Zoo-relevant tema. I uge 38 skulle disse stude-

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

TURBOFORLØB FOR KORSAGER SKOLE MED TEMAET ANATOMI OG ERNÆRING. FOTO: ZOOLOGISK HAVE

rende vælge emner, researche og planlægge deres stande i grupper under vejledning fra os. Tirsdag til torsdag blev der formidlet for ca. 5.000 skoleelever, og foruden de lærerstuderende var også Zoo-piloterne til stede og formidlede. Dyrskue På dette skoleårs dyrskue satsede Skoletjenesten Zoo på en større udvikling af fredagsprogrammet for skoleklasser. Vi udviklede programmet til tre workshops målrettet hver deres alderstrin. Indskolingens workshop startede dagen og havde husdyr og produkter som fokus. Zoo-piloterne bemandende to af posterne. Mellemtrinnets workshops blev bemandet af studerende fra slagteriskolen i Roskilde under vejledning fra os. Emnet var komparativ anatomi, og eleverne kunne opleve dissektion af tre dyr. For udskolingen var evolution og tilpasning i fokus. Her blev tre workshops, hver med fokus på et særligt husdyr, bemandet af elever fra 8. klasse fra Asgård Skole. Østre Gasværk I forbindelse med teaterstykket “Cykelmyggen Egon møder Tommelise” på Østre Gasværk deltog Skoletjenesten Zoo med en workshop den 2. juni. Denne dag var 674 skoleelever tilmeldt teaterstykket, og en time før og efter stykket kunne eleverne gå på opdagelse i workshoppen, hvor temaet var dyr fra den danske natur, med særligt fokus på de arter, der var med i stykket.


72

KØBENHAVNS BEFÆSTNING I skoleåret 2015-16 har vi undervist 6.239 elever, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste skoleår og dermed det højeste antal elever i afdelingens historie. Dette skoleår er afdelingens andet år med almindelig drift på vores seks lokationer. Vi har haft rokering i vores bemanding af studenterundervisere. I januar blev der ansat fire nye, som skulle indgå i teamet med de to nuværende undervisere. Vores seks undervisere har varetaget undervisningen af vores ti faste forløb. Den daglige UUA-stilling har været delt mellem to personer, hvoraf den ene har fungeret som kontaktperson og har sørget for en god og sikker overlevering. Det overordnede fokus har derfor også været kvalitetssikring og overlevering af den daglige drift.

DRIFT Befæstningens spredte lokationer er et gennemgående driftsmæssigt vilkår for afdelingen. Til hverdag betyder det, at uforudsigeligheden har indvirkning på den daglige koordinering af aktiviteter og tilhørende bemanding. Foråret var præget af oplæringen af fire nye undervisere, der alle blev oplært efter mesterlære-princippet. At oplære underviserne ved at lade dem se UUA undervise, er blevet en fast del

af den tilbagevendende kvalitetssikring af undervisningen. Hermed sikres, at den “tavse viden” overføres, når det handler om pædagogiske og didaktiske nøglebegreber som klasseledelse, brugen af genstandsfeltet og igangsættelse af pædagogiske metoder. Et særligt fokus på supervision og feedback er indledt i dette skoleår og vil fortsætte i det næste. Læringsmål Den fortsatte implementering af de nye Fælles Mål er nu udmøntet i de løbende opdateringer af undervisningstilbuddene og de læringsmål, som knytter sig til aktiviteterne. Dette har givet anledning til at nærstudere de læringsaktiviteter og mål, vi arbejder med, og har gjort os klarere på, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal lære, når de besøger os. I forlængelse af dette har vi fulgt Skoletjenestens anvisning om at opstille “øvrige læringsmål” for undervisningen. Dette er alt sammen opdateret på vores kommunikationsplatforme, og håbet er, at det kan gøre det nemmere for lærerne at se, hvad eleverne kommer til at arbejde med og hvorfor. Derudover har det været endnu et led i målet om at kvalitetssikre undervisningsforløbene, her også i tilknytning til den nye skolereform og de nye Fælles Mål.

FOTO: THOMAS SJØRUP

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


73

UDVIKLING Frederiksberg Udviklingen af to nye undervisningsforløb på Frederiksberg blev påbegyndt i 2013 og har for en periode ligget stille. Nu bliver forløbene endelig udbudt til skolerne. I første omgang kører vi en forsøgsordning med Frederiksberg Kommune, som betyder, at vi implementerer forløbene i den daglige drift i første halvdel af skoleåret. Afdelingen vil i samarbejde med Frederiksberg Kommune evaluere ordningen og vedtage den videre proces. Innovationsforløb på Valhøj Skole For andet år i træk har vi været med til at udvikle og afvikle innovationsforløb på Valhøj Skole i Rødovre, som er en af vores partnerskabsskoler. Forløbet blev til i samarbejde med en gruppe lærere og Heerup Museum. Målet med, at vi deltog i innovationsugerne, var, ligesom sidste år, at vi som kulturinstitutioner skulle åbne vores formidling op for eleverne og inspirere dem til at innovere på et selvvalgt sted i deres egen by. Forløbet strakte sig over to uger i marts og gennemgik hen over tre faser en innovativ proces. Fase 1 foregik blandt andet i Ejbybunkeren, hvor eleverne blev trænet i at formidle et steds kultur og læringspotentialer på en innovativ måde, for dermed at give eleverne forudsætninger for selv at kunne formidle deres eget sted. I fase 2 arbejdede eleverne med innovative kompetencer, for i fase 3 at udvikle og fremlægge deres egne projekter og idéer. Forløbet bar i år præg af, at de involverede parter også var med til at gennemføre innovationsforløbet sidste år. Dette betød, at der var mere tydelighed i aktiviteterne og selve stilladseringen af elevernes læring. Især var de lærere, som var tovholdere, meget tydelige i deres formulering af aktiviteter og mål, og det havde en god effekt i alle led af processen. Partnerskaber Vores samarbejder med Valhøj Skole og Den Classenske Legatskole er fortsat gensidigt effektive og udbytterige, og der er enighed om at fortsætte i næste skoleår.

FOTO: LARS SCHMIDT

TURBO I år har afdelingen været med til at udvikle og gennemføre turboforløb med Grøndalsvængets Skole. Titlen var “Matematik i historien – før og nu”. Det overordnede mål var at give eleverne indblik i matematikkens anvendelse og betydning for den historiske udvikling. Eleverne skulle arbejde med matematik fra en ny vinkel, de skulle tilegne sig fagets sprog, og de skulle opleve faget som relevant. Fokus var, at de selv skulle udvikle de nødvendige kompetencer til problemregning og mundtlig matematik. Københavns Befæstning skulle bruges til at arbejde med matematik i praksis og give eleverne rumlig forståelse, visualisering og en oplevelse af matematik i anvendelse. Eleverne blev blandt andet undervist i en udvidet udgave af undervisningsforløbet “Regn med krig”. UUA’eren var med i dele af undervisningen på Grøndalsvængets Skole. Kvalitetssikring Vi har fokus på at kvalitetssikre undervisningen, med den konstante præmis, at vi har en uforudsigelig hverdag, hvilket også betyder, at de tiltag, der kan sikre kvaliteten, løbende ændrer sig. Vi prioriterer fortsat mesterlære-oplæring, inddragelse af nye pædagogiske tiltag i undervisningen og fokus på kvalitetssikring af læremidler. Som afdeling har vi fortsat fokus på at have et refleksivt blik på de læringspotentialer, der er knyttet til vores særlige genstandsfelt. Vi arbejder fortsat bevidst med pædagogiske metoder og nye Fælles Mål i undervisningen.

DEN SÆRLIGE INDSATS

FOTO: CARINA NIELSEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

I arbejdet med “Den særlige indsats med folkeskolereformen” har afdelingen indgået i et pædagogisk team med UUA’ere fra andre institutioner. Målet har været at udvikle grundforløb, og i vores team har vi især haft fokus på observationer, den refleksive samtale og aktionslæring. Forløbet har været produktivt og givende og har styrket kvaliteten af det interne pædagogiske sprog samt af grundforløbene.


74

NATURCENTER AMAGER STRAND Skoleåret 2015-16 er det første hele skoleår siden åbningen af Naturcenter Amager Strand. Naturcenteret er overgået til drift og er nu kendt blandt skoler og daginstitutioner. Naturcenter Amager Strand drives af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Naturcenteret er administrativt placeret i Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Skoletjenesten. Der er tilknyttet to undervisnings- og udviklingsansvarlige, fire studenterundervisere og én naturcenterhjælper. Vi udbyder undervisning til 0-10-årige fra folkeskoler og daginstitutioner i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Vi har i det forgangne år foretaget en opdatering og standardisering af alle undervisningsforløb for folkeskoler med henblik på kvalitetssikring. I dette arbejde har der været et særligt fokus på sammenhængen mellem læringsmål og aktiviteter. Derudover er der udarbejdet materialer, som lærerne kan bruge efter besøget på naturcenteret. Vi har afholdt to grejkasse-kurser, hvilket betyder, at vi kan sende flere lærere og pædagoger ud og undersøge strandens natur på egen hånd. I alt har 456 børn været ude på egen hånd. I skoleåret 2015-16 har 5.795 børn modtaget undervisning på Naturcenter Amager Strand, fordelt på 4.261 skoleelever og 1.534 daginstitutionsbørn.

FOTO: THOMAS ZIEGLER LARSEN

holdt skarpe på læringsmål og metoder. Derudover lader vi vores studenter “gå føl”, når de starter som undervisere, enten med andre undervisere eller med de faste UUA’ere.

Da vi stadig er et forholdsvist nyt sted, er drift og udvikling meget tæt forbundet. Skoletjenestens arbejde med “Den særlige indsats med folkeskolereformen” har betydet, at vi har haft et særligt fokus på undervisningstilbuddene til folkeskoler. Sideløbende har vi optimeret vores arbejde med at mobilisere daginstitutionerne, hvilket har betydet, at vi i skolernes ferier har haft næsten fuldt booket af daginstitutioner.

Standardisering af undervisningsmanualer til folkeskolen Et stort indsatsområde har været at standardisere vores undervisningsmanualer. Fundamentet i manualerne har været folkeskolens videns- og kompetencemål. Hvert undervisningsforløb har dermed fået specifikke og tilpassede læringsmål, der underbygges af naturcenterets aktiviteter. Alle vores undervisningstilbud til folkeskolen er blevet gennemskrevet og rettet til, og nye undervisningstilbud er blevet bygget op over samme manual. Vi bruger nu læringsmål som styrings- og evalueringsredskab i den daglige undervisning og i temaforløb med vores samarbejdspartner, Naturvejlederne på Frederiksberg. Både vores undervisere og faste samarbejdspartnere har været tilfredse med tilpasningen og standardiseringen af undervisningsforløbene, det har løftet kvaliteten.

Kvalitetssikring For at kvalitetssikre vores undervisningsforløb har vi i samarbejde med vores undervisere udviklet en skabelon for undervisningsforløb, som bruges til udvikling og beskrivelse af de enkelte undervisningstilbud. Et centralt punkt i undervisningsskabelonen til folkeskoleklasser er brugen af læringsmål – før, under og efter et undervisningsforløb. Et andet vigtigt element i kvalitetssikringen er, at vi følger vores studenterundervisere tæt og løbende evaluerer undervisningen. Det gør vi blandt andet ved at afholde morgenmøder inden undervisningens start og ved at evaluere ved undervisningens afslutning. Herved bliver underviserne

Læremidler, der understøtter før, under og efter For at understøtte elevernes læring har vi udviklet materialer til brug efter besøget på naturcenteret. Der er udviklet materiale til fem af vores undervisningstilbud. Materialet er opbygget, så det tager udgangspunkt i de elementer og læringsmål, eleverne er blevet undervist i på naturcenteret. Materialet er digitalt og kan gratis hentes fra hjemmesiden. Vi har pt. ikke et fuldt overblik over, i hvor høj grad det bliver brugt. Vi har også gjort et stort arbejde for at afdække, hvad der i forvejen findes af digitale gratis materialer på nettet, og disse materialer henviser vi til gennem vores undervisningstilbud.

DRIFT OG UDVIKLING

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


75 Fordybelse Både for skoler og børnehaver er der blevet sat fokus på fordybelse. Vi har i løbet af skoleåret haft fem undervisningstilbud, hvor vi har eksperimenteret med fordybelse på forskellige måder. Vi har eksperimenteret med længden på forløbene, materialer før og efter samt flere besøg på naturcenteret.

I samarbejde med Afdeling for bæredygtig udvikling havde vi et fordybelsesforløb over to dage med børnehaver. Børnene startede på Naturcenter Amager Strand med at samle krabber, rejer og blæretang. Dagen efter kom børnene på Kløvermarken Naturværksted, hvor de samlede urter i haven. Det hele endte med, at de lavede krabbesuppe, ristede rejer med tang og bagte tangboller.

“Strandens fugle” var overskriften for Naturens dage på Naturcenter Amager Strand. Det var et undervisningstilbud til 2. og 3. klassetrin, hvor eleverne deltog i et forløb bestående af tre workshops omhandlende strandens fugle. De lærte at bruge kikkerter og tog med en underviser på fugletur på stranden, de kiggede på fugles tilpasning ved at undersøge næb og fødder på forskellige fuglearter, og til sidst var de med til at dissekere fugle. Som en del af forløbet havde elever og lærere hjemmefra indsamlet viden om fugle fra bøger og materialer på nettet, som vi havde henvist til.

Med vores undervisningsforløb “Lær at bruge en kikkert” har vi skabt mulighed for mere fordybelse. Det er et forløb, der med fordel kan bookes inden forløbet “Fugle på stranden”. Børnene lærer at bruge kikkerter, første gang de kommer, og anden gang tager de kikkerterne med på fugletur.

I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival havde vi et forløb omhandlende vejrudsigter. Børnene undersøgte vejret på stranden og udarbejdede deres egne vejrudsigter. Lærerne blev opfordret til i forlængelse af forløbet at booke et af vores to forløb, der omhandler vinden på stranden og vindenergi.

FOTO: JAN KLINT

I februar havde vi to temauger om “Hav og Hypoteser” for børnehaver og folkeskoler. Der var til temaugerne prioriteret ekstra undervisere, således at børnene i små grupper kunne lave forskellige eksperimenter og derefter opstille og afprøve forskellige hypoteser. Som en del af forløbet fik lærere og pædagoger materiale med hjem, så de nemt kunne lave forsøgsopstillingerne hjemme på skolen eller i institutionen.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Vi oplever stor tilfredshed med temaundervisning og fordybelsesforløb. En del af undervisningen er meget forberedelsestung og kræver en del udviklingsarbejde. Vores brugere giver udtryk for, at det ikke ville være realistisk for dem tidsmæssigt at tilrettelægge og udvikle lignende undervisning selv. Der har været særlig stor tilfredshed med det materiale, de efterfølgende har fået med hjem, og undervisningsforløbene har virket inspirerende. Bookingsystem og markedsføring Vores bookingsystem er blevet yderligere tilpasset og optimeret med henblik på at gøre det så nemt som muligt for lærere og pædagoger at booke den rette undervisning. For at undgå ‘no shows’ har vi tilpasset intervallerne for de remindere, som brugerne får, hvilket indtil videre har givet gode resultater. Der er dog plads til yderligere forbedringer. For at professionalisere vores markedsføring er vi begyndt at sende vores nyhedsbreve ud via Gecko Booking, så de kan målrettes yderligere. Vi har god respons på vores nyhedsbreve, hvilket kan aflæses i antallet af bookinger. Ud over nyhedsbreve bruger vi også vores Facebook-side aktivt til at nå ud til lærere og pædagoger med nye tilbud. Derudover er vi begyndt at udvikle spørgeskemaer i bookingsystemet, hvilket skal bruges til evaluering af undervisningsforløbene og til tilfredshedsundersøgelser blandt vores brugere. I det hele taget er vi begyndt at udnytte de store mængder data, der ligger i bookingsystemet. Begyndende partnerskaber Vi har haft et givtigt samarbejde med UCC i Sydhavnen. Vi har i det forgangne år haft besøg af fire hold fra UCC, både fra pædagog-, meritpædagog- og pædagogisk assistent-uddannelserne. Vores mål med samarbejdet er, at det kan munde ud i et egentligt partnerskab. Vi betragter det som en oplagt mulighed for både pædagog- og lærerstuderende, at Naturcenter Amager Strand bliver en del af deres uddannelse. Vi ønsker at fortsætte dette samarbejde, dels med fokus på pædagogisk udviklingsarbejde i forhold til naturfag på 0-10-årsområdet, dels i forhold til uddannelsen af de kommende lærere og pædagoger.


76

SKOLETJENESTEN BORNHOLM Skoletjenesten Bornholm er i skoleåret 2015-16 blevet videreudviklet, så de mange grundskoletilbud er synlige til gavn for både de bornholmske skoler og kultur- og naturinstitutionerne på Bornholm. I alt har 50.548 børn og unge i løbet af året været på besøg på de bornholmske kultur- og naturinstitutioner. I dette skoleår har 45.250 skoleelever benyttet sig af institutionernes tilbud, heraf 14.392 bornholmske elever. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor der var 33.738 besøgende, heraf 8.030 bornholmere. Fra ungdomsuddannelserne har der været 1.580 besøgende, heraf 760 bornholmske unge, imod 1.117 i 2014-15, heraf 630 bornholmere. Besøgstallene for børn i dagtilbud er steget fra 1.610 i 2014-15 til 3.220 besøgende i år. I disse tal er ikke medregnet de mange skoleelever, der har besøgt BOFA og Bornholms Energi og Forsyning, samt de mange forskellige aktører, der også tager imod bornholmske skoleelever. Katalog til lærerne Der er igen i år produceret og trykt et katalog, og denne gang med omkring 100 forskellige professionelle tilbud til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt en aktørliste på 21 forskellige aktører. Alle lærerne på øens skoler har modtaget et katalog. Valget af et fysisk katalog og om-

fattende distribution til alle skoler hænger sammen med ønsket om at skabe opmærksomhed på og en grundig introduktion til de mange undervisningstilbud, der findes på Bornholms kultur- og naturinstitutioner, hvilket vi vurderer, at et simpelt link og en hjemmeside ikke kunne have gjort i denne opstartsfaKATALOG SKOLETJENESTEN BORNHOLM. se. Fremtiden peger i retning af FOTO: ULLA DIDRIKSEN både et katalog og et dynamisk site med de samlede tilbud. Kataloget indeholder mange nye tilbud, blandt andet fra Ungdomsskolen, Gaarden i Melsted, Jægerforbundet, Bornholms Energi og Forsyning og Moseløkkens Stenbrudsmuseum, som er nogle af de nye tilbud, der er blevet udviklet og tilrettelagt, så de er tilpasset Fælles Mål. Partnerskaber og samarbejder Samarbejdsrelationerne mellem skoler og kulturinstitutioner er i årets løb blevet videreudviklet gennem partnerskaber og nye kontakter, og hermed understøttes skolereformens målHOP IND I BILLEDET. FOTO: SOFIE CHRISTIANSEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


77 sætning om åben skole. Et større projekt er blevet gennemført med støtte fra “Museet i den åbne skole”. Temaet var “Hop ind i billedet”, som via et partnerskab mellem Svartingedal Skole i Hasle og Bornholms Kunstmuseum samt med hjælp fra lokale kulturmidler, også Bornholms Museum, blev udviklet over vinteren. Projektet er blevet fulgt nøje af forskere fra UCC Jelling, og eleverne sluttede projektet med at udstille deres billeder, film og proces i 3 uger på kunstmuseet og senere dele af udstillingen på Gaarden i Melsted. Koordinatoren, som er forankret i Bornholms Regions Kommune, har blandt andet søgt penge gennem åben skole-puljen i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til et treårigt projekt, som er et partnerskab mellem NaturBornholm og den kommunale skole Hans Rømer i Aakirkeby. Koordinatoren er desuden med til at uddele kommunale midler fra en forholdsvis stor pulje til åben skole-projekter. Kendskabet til de mange projekter, som skolerne gennemfører i årets løb, betyder, at koordinatoren kan bistå arbejdet med en særlig viden på området. I et samarbejde med skolerne og kultur- og naturinstitutionerne evalueres partnerskaberne og videreudvikles til et undervisningstilbud, som herefter formidles ud til øens andre skoler. Skoletjenesten Bornholm fik i juni måned Legeskibet fra Lauritsens Fond til Hasle Havn. Legeskibet formidler leg

og bevæge i et samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole. I en uge kunne de bornholmske skoleelever benytte sig af en lang række tilbud på havnen, som blev modtaget meget positivt. Koordinatoren har igen i år haft kontakt til UCC på Snorrebakken, har undervist pædagogstuderende om Skoletjenestens pædagogik og mange tilbud og har desuden haft kontakt til en række lærerstuderende. Kompetenceudvikling I årets løb har de faste undervisningsansatte fra kultur- og naturinstitutionerne på Bornholm sammen med lærere fra forskellige skoler deltaget i et kursusforløb om brug af pædagogiske undervisningsmetoder i åben skole. Alle fastansatte undervisningsansvarlige blev desuden inviteret på en studietur til andre relaterede undervisningssteder på Sjælland for at udveksle undervisningserfaringer og formidlingsmetoder blandt andet på Koldkrigsmuseet Stevnsfort, Geo-Museum Faxe, Køge museum, Energi & Vandværkstedet, Arbejdermuseet og Nikolaj Kunsthal. Koordinatoren har afholdt en række koordineringsmøder med de undervisningsansatte på museerne samt besøgt diverse skoler for at opbygge samarbejder. Studiegrupper Der er i dette skoleår oprettet to studiegrupper: • 1) Der er forsøgt oprettet et samarbejde mellem Ystads museer og Bornholms Museum, og dette arbejde er under udvikling. • 2) Sciencegruppen har udviklet et bredt tilbud til skolerne med scienceaktiviteter tilrettet Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 i 2016. Tilbuddet “Hjerte og hjerne” blev sendt til alle skoler før sommerferien, så lærerne har kunnet inddrage aktiviteterne i planlægningen af næste års undervisning, og alt er blevet booket. PLC og kommunikation med lærerne Kontakten til lærerkorpset på skolerne er blevet udviklet, og ambassadørnetværket har ændret karakter, idet PLC’erne (Pædagogiske Læringscentre) er blevet centrale for, at materialer og nyhedsbreve fra Skoletjenesten Bornholm kommer ud til relevante lærere, men også faggrupperne på skolerne kontaktes direkte afhængigt af tilbud.

4 ELEVER FRA SVARTINGEDAL SKOLE FORMIDLER 4. OG 5. KLASSERNE KUNSTFORLØB UD TIL PUBLIKUM PÅ BORNHOLMS KUNSTMUSEUM. FOTO: ULLA DIDRIKSEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Netværk Koordinatoren har i årets løb deltaget i en række netværk og møder, blandt andet KL’s møder angående åben skole, Astras koordinatornetværk som koordinator fra Bornholm, Big Bang-konferencen, Ålborgs åben skole-koordinatornetværk og Skoletjenestens temadage og medarbejderdage. Koordinatoren er centralt placeret på kommunens rådhus og er dermed en del af de mange tiltag, der er på skoleområdet. Det betyder også, at koordinatoren er blevet involveret i de nye læringsmiljøer på de bornholmske skoler. Koordinatoren har opbygget et netværk til KataFonden, Astra, UCC m.fl. til gavn for udviklingen på skolerne.


78

SKOLETJENESTEN ÖRESUND Skoletjenesten Öresund har avverkat det andra året i pågående treårsavtal mellan Skoletjenesten, Malmö Högskola och kulturförvaltningen i Malmö. En tjänst som UUA finansieras av samarbetet. Skoletjenesten Öresund har huvudarbetsplats på Skoletjenestens administration i København, samt en arbetsplats på Barnkulturenheten i Malmö. Skoletjenesten Öresund deltar i Barnkulturenhetens strategiska och förvaltningsövergripande arbete. I Malmö så har kontakten med skolförvaltningarnas utvecklingsavdelning Pedagogisk Inspiration stärkts genom deltagande i arrangörsgrupp kring inspirationsdag och ”Det utvidgade klassrummet”, som er et samarbete mellan förvaltningar. Malmö Högskolas fakultet Lärande och samhälle har genom Skoletjensten Öresund fått ett beställningsuppdrag från Regionmuseet Kristianstad om en undersökning av kulturinstitutionernas pedagogiska metoder.

DRIFT Skoletjenesten Öresund har ingen egen undervisning, utan konkreta aktiviteter utformas i samarbete med andra avdelningar i Skoletjenesten och övriga samarbetspartners på båda sidor av Öresund. Under 2015-16 har Skoletjenesten Öresund arbetat med följande centrale aktiviteter: Skapande skola – bidrag till kultur i skolan på svensk sida I september 2015 arbetade 4 klasser från Augustenborgsskolan i Malmö med ett projekt om andra världskriget och Flykten över Öresund som tema, ett upplägg de fått från Skoletjenesten Öresund. Tack vare medel från Skapande skola kunde eleverna resa till Dragør, där Museum Amager ledde en vandring i flyktingarnas fotspår. Eftersom klasserna hade många nyanlända elever från andra länder, så skedde förmedlingen på engelska, vilket alla ansåg var rätt strategiskt val, då språkkunskaperna låg på liknande nivå hos alla elever och det viktiga var att förstå. Vandringen i autentisk miljö och att gå ombord på den tidens flyktbåt var stora upplevelser i deras projekt, vilket blev tydligt när de arbetade med sina berättelser i en workshop under ledning av en filmpedagog. Projektet var ett direkt resultat av tidigare års samarbete med kulturinstitutioner kring detta tema. Betydelsen av besöket i Dragør fanns också med när elever redovisade projektet för ca 200 lärare och kulturaktörer på inspirationsdagen i Malmö om inför 2016 års Skapande skola-ansökan. Skoletjenesten Öresund ingick i den arbetsgrupp som arrangerade denna inspirationsdag.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

ELEVER FRÅN SANKT ANNE GYMNASIUM GRUNDSKOLEN PÅ BESÖK PÅ MALMÖ MUSEER I SAMBAND MED PROJEKTET ELEVERNES BYVANDRING. FOTO: SKOLETJENESTEN ÖRESUND

Lärarutbildningen Under året har arbetet fortsatt med att på olika sätt få studenter och undervisare på Malmö Högskolas lärarutbildning att upptäcka de externa lärmiljöernas utbud, både för att lära av dem och lära att använda dem i sin praxis. I år har studenter bland annat besökt Landskrona Museum och Malmö Museer. Besök på dansk sida försvåras just nu av stramare budget på MAH och att resan tar längre tid på grund av gränskontroller. Under våren 2016 bildade Skoletjenesten Öresund en referensgrupp med lärare från olika institutioner för att förstärka och utveckla samarbetet. Kompetensutveckling för lärare I september 2015 gavs en repris på fortbildningsdagen ”På grevens tid – nøgler til en bys historie” tillsammans med det skånska nätverket Uppsökarna. Den ingick i en gemensam studiedag för Malmös lärare och blev fullbokad med 30 deltagare, som ansåg att dagen gav nya verktyg och infallsvinklar till deras undervisning. I februari arrangerades tillsammans med Skoletjenestens UAA på Designmuseum Danmark en halvdagskurs för lärare i håndværk og design. Den blev fullbokad med 40 anmälda lärare, lika många från Skåne som från Sjælland. Deltagarna uttryckte önskemål om mer av denna slags kompetensutveckling. Ny informationskanal som gav ett gott resultat: Facebook-grupper för lärare inom håndværk og design. I april månad var det svårare att få deltagare till Torup utanför Malmö, till en heldagskurs som hette ”Blandt nælder og roser på Torup”, ett samarbete med Malmö Museer och Statarmuseet. Trots en liten grupp lärare och dåligt väder


79 så gav dagen många nyttiga erfarenheter och konstruktiv respons på aktiviteter. Övriga dansk-svenska samarbeten Skoletjenesten Öresund har tillsammans med Klostret i Ystad, Glimmingehus Borg, Österlens Museum, Skoletjenesten Bornholm och Bornholms Museum tagit initiativ till ett samarbete med målgrupp grundskola. Arbetsgruppen har mötts en gång i Skåne och en gång på Bornholm. På grund av tidsbrist tvingades Bornholm göra ett avbrott i samarbetet, som vi hoppas kan återupptas igen. Fredericia Kommune och koordinatorn från Skoletjenesten Netværk har bjudit in Skoletjenesten Öresund för rådgivning när det gäller att starta ett samarbete mellan skolor och museer med en svensk kommun. Skoletjenesten Öresund har föreslagit och tagit kontakt med kommun på svensk sida. idé- och kunskapsutväxling Ett studiebesök hos Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst och Arbejdermuseet arrangerades för Barnkulturenheten i Malmö. En studiegrupp om arbetet med språk för nyanlända arrangerades med deltagare från SMK, Malmö Konsthall och Malmö Museer. Ett studiebesök arrangerades på Fredriksdals museer och trädgårdar i Helsingborg för Skoletjenesten i Zoologisk Have.

UDVIKLING Elevernes byvandring Projekt där vi experimenterat med att eleverna lär om den

lokala historien och omsätter sina kunskaper i en stadsvandring för en klass från andra sidan av Öresund. Tanken är att utveckla ett koncept som kan användas av vänskapsklasser som en start på ett skolsamarbete och kan knytas till vissa museers undervisning. 4 klasser genomförde pilotprojektet och erfarenheterna samlas i ett inspirationsmaterial som är klart i september 2016. Undersökning av pedagogiska metoder vid Skånes kulturinstitutioner Skoletjenesten Öresund sitter med i arbetsgruppen som ansökt och fått medel från Region Skåne till denna undersökning. Den utförs av Malmö Högskola och resultaten ska sedan spridas via seminarier till skolan och kulturinstitutionerna. Det utvidgade klassrummet Från april 2016 är Skoletjenesten Öresund i ett delat projektledarskap med Malmö Museer för ett pilotprojekt inom ”Det utvidgade klassrummet”. Det är ett samarbete mellan kulturförvaltningen, miljöförvaltningen och skolförvaltningarna i Malmö, där Skoletjenesten också ingår från 2016. Pilotprojektet ska utveckla och sprida en modell för språkutveckling och lärande, där bland besök på kulturinstitutioner ingår. För- och efterarbete i skolan är obligatoriska moment. Skoletjenesten Öresund ska också verka för att modellen blir känd och möjlig att använda på dansk sida. Den är utarbetad av Holmaskolan i Malmö. Lärare från skolan, kulturpedagoger och naturvägledare arbetar tillsammans i en projektgrupp och utformar aktiviteter som ska anpassas till denna modell.

LÆRERKURSUS PÅ TORUP UTANFÖR MALMÖ. FOTO: SKOLETJENESTEN ÖRESUND

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


80

SKOLETJENESTEN | MUSIK Aktiviteterne for området Skoletjenesten Musik fokuserer på såvel pædagogiske udviklingsprojekter inden for musikområdet som på enkelte konkrete undervisningsaktiviteter. Tiltagene tager udgangspunkt i netværk og aktiviteter omkring Skoletjenesten på Musikmuseet, men har et fokus, der breder sig ud over Musikmuseets rammer. I skoleåret 201516 har aktiviteterne resulteret i otte interaktive koncerter for indskoling og mellemtrin på spillestedet Global og udvikling af tilhørende workshopkoncept. Dette skete i samarbejde med en formidlingsmedarbejder på Global og med finansiering fra Københavns Kommunes Åben Skole. Derudover har Skoletjenesten Musik været inddraget i to konkrete udviklingsprojekter med base på Musikmuseet. Skoletjenesten driver fortsat undervisningssitet www.verdensmusikbanken. dk, som er et undervisningssite for musikfaget på gymnasialt niveau inden for læreplansområdet ikke-vesteuropæisk musikkultur. I skoleåret 2015-16 involverede aktiviteter i Skoletjenesten Musik 1.123 elever i de tilrettelagte undervisningsaktiviteter. Dette tal dækker aktiviteter uden for Musikmuseets skoletjeneste, som er beskrevet i en særskilt del af årsberetningen. Skoletjenesten Musik drives af en UUA-medarbejder med 10 timer ugentligt.

DRIFT Samarbejde med Global Copenhagen Skoletjenesten Musik indgik i skoleåret 2015-16 et samarbejde med Global Copenhagen om en række dialogkoncerter for folkeskolens indskoling og mellemtrin. Koncerterne var støttet med midler fra Åben Skole. Koncertforløbene ønsker overordet at sætte fokus på musikkulturer uden for Europa og elevernes eget forhold til tradition, rødder og musik. Koncerterne blev afviklet i to pakker med fire koncerter i efteråret med det dansk/gambianske Dawda Jobarteh og fire koncerter i foråret med gnawa-orkestret Maalem Omar Hayat. Begge koncerter inddrog eleverne undervejs i forskellige elementer af sang og dans og blev faciliteret af Globals formidlingsmedarbejder fra scenen. Som et nyt tiltag i dette års koncerter indgik Skoletjenesten Musik i et samarbejde med Global omkring udviklingen af et nyt workshopkoncept, som forud for koncerten forberedte eleverne på musikken, italesatte nogle af koncertens tematikker og lavede praktiske øvelser, musikinstrumenter m.m. med eleverne, som siden blev inddraget under koncerten. Disse workshops foregik ude hos de enkelte klasser på FOTO: KRISTOFFER JUEL POULSEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


81 egen skole. Det nye workshopkoncept blev modtaget meget positivt af de fleste lærere som et godt og fagligt supplement til deres egen undervisning i en travl hverdag. Skoletjenesten Musiks rolle i samarbejdet bestod i planlægning af koncertforløb, udvælgelse af koncertnavne, udvikling af workshopkoncept og sparring i forhold til facilitatorrollen under koncerten. Verdensmusikbanken I skoleåret 2015-16 blev det besluttet at overgive undervisningssitet www.verdensmusikbanken.dk til Gymnasieskolens Musiklærerforening. Foreningen har udtrykt ønske om selv at drive sitet videre som en undervisningsportal, da mange lærere fortsat benytter sig af materialet. I det forgange år er denne overdragelse derfor blevet forberedt via møder med foreningen og indhentning af nye aftaler med udvikler, Koda m.m. Overdragelsen forventes afsluttet i efteråret 2016.

UDVIKLING Udviklingsprojekterne i Skoletjenesten Musik har fokus på mulige tværfaglige koblinger mellem musikfaget og andre fag i og uden for den praktisk-musiske faggruppe samt på at opbygge erfaringer med tættere samarbejde omkring længerevarende musikfaglige forløb med udvalgte klasser, partnerskaber. I skoleåret 2015-16 indgik Skoletjenesten Musik i to udviklingsprojekter med base på Musikmuseet (tilsvarende beskrivelse under Musikmuseet). Ears on – Lyt og byg “Ears on – Lyt og byg” er et udviklingsprojekt, som foregår i et samarbejde mellem Musikmuseet og Skoletjenesten Musik. Det er udviklet i samarbejde med to eksterne konsulenter, lydkonsulent Ingeborg Okkels og musiketnolog Eva Fock. Projektet er finasieret af midler fra Undervisningsministeriets pulje for kunst og kultur i skolen. Det pædagogiske omdrejningspunkt for projektet er en lytte-bygge-skabe-proces. At eleverne ved at arbejde med instrumentbygning opdager musikkens grundelementer af lyd, toner og klange ved at lytte, bygge, ændre og skabe lyd og musik gennem selvbyggede musikinstrumenter. Projektet ønsker at kombinere elevers udvikling og bygning af musikinstrumenter med et kreativt musikalsk arbejde og har på trods af et musikfagligt omdrejningspunkt tillige fokus på at skabe fagsamarbejder med blandt andet natur/teknologi, dansk og håndværk og design. Projektet rummer samtidig flere perspektiver i forhold til inddragelse af aktiviteter i den understøttende undervisning, samarbejde med musikskoler m.m. “Ears on”-projektet er inddelt i tre faser, som fokuserer på henholdsvis afholdelse af workshops, udvikling af undervisningsmateriale og afholdelse af lærerkurser. I skoleåret 2015-16 har projektet afviklet omfattende workshops i samarbejde med tre skoler. For hver skole var der skabt et

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

særligt fokus, og dermed også en særlig fagkombination, som skulle afprøves. I workshop 1 var der fokus på musik og funktion. Her skulle eleverne bygge instrumenter ud fra nogle klare funktioner. De skulle spille for inspektøren, i skolegården eller på lærerværelset i frokostpausen. I workshop 2 var der fokus på musik og rum. Her inddrog eleverne skolens fællesarealer til at bygge kæmpe instrumenter og lave en vandrekomposition. Eleverne skabte instrumenter, som udnyttede, forandrede eller udfordrede rummenes konstruktion og hverdagsfunktioner. I workshop 3 var der fokus på musik og myter. Med udgangspunkt i materialer, klimazoner og instrumentmyter fra forskellige dele af verden blev eleverne inspireret til at bygge deres egne instrumenter og danne deres egne myter hertil. Undervejs i projektet deltog desuden en komponist og en lærer fra musikskolen. De afholdte workshops fungerer som basismateriale til udviklingen af undervisningsmaterialet. Materialet er under udarbejdelse og vil bestå af forløbsbeskrivelser, video-tutorials, inspirationsmateriale og faglige tekster, som kan bruges direkte i de konkrete fag og i både længere og kortere forløb. Materialet vil blive lanceret i oktober 2016. Projektets sidste fase, afholdelse af lærerkursus, forventes også afviklet i efteråret 2016. Partnerskab I løbet af skoleåret 2015-16 indgik Skoletjenesten Musik og Musikmuseets Skoletjeneste et partnerskab med to 3. klasser fra Sønderbro Skole. I tre moduler (hver af 3-4 dages varighed) fordelt ud over skoleåret besøgte de to klasser museet. Skoletjenesten Musik har først og fremmest anvendt partnerskabet som et udviklingsrum, hvor nye vinkler og tilgange kunne afprøves. Dette har konkret resulteret i idéer til to nye forløb på museet. Derudover har samarbejdet bidraget museets skoletjeneste med en stor, kontekstbunden indsigt i målgruppen, samt i skolens generelle hverdag og rammer. Derudover ønskede parterne i samarbejdet at undersøge, hvorledes et længerevarende samarbejde og elevernes længerevarende tilknytning til museet påvirkede deres læring og udbytte. Dette blev blandt andet undersøgt gennem en række undersøgelsesspørgsmål. På grund af sygdom og tidspres var det dog ikke muligt for de involverede lærere at deltage i en afsluttende evaluering af samarbejdet. Dette vil stadig blive forsøgt afrundet umiddelbart efter sommerferien 2016.


82

SKOLETJENESTEN | TEATER Skoletjenesten | Teater har i løbet af det seneste skoleår haft et særligt fokus på grundskolen. I forbindelse med Skoletjenestens “Særlige indsats med folkeskolereformen” har Skoletjenesten | Teater indgået i udviklingen af grundforløb samt arbejdet med partnerskaber. Gennem deltagelse i workshops har vi samlet erfaringer og genereret ny viden om partnerskaber mellem teater og skole, f.eks. i forhold til organisering, forventningsafstemning og opbygning af undervisningsforløb som en del af et partnerskab. Skoletjenesten | Teater har afholdt lærerkursus om brug af metodehåndbog i undervisningen, orienteret om læringsmål samt indgået samarbejde med en række nye scenekunstaktører. Skoletjenesten | Teater har året igennem ligeledes givet løbende sparring og rådgivning til forskellige aktører, teatre og organisationer med fokus på scenekunst og undervisning. Organisering Skoletjenesten | Teater består af én medarbejder, der er ansat som undervisnings- og udviklingsansvarlig i ti timer om ugen. Skoletjenesten | Teater er organiseret som afdeling under Skoletjenesten. Skoletjenesten | Teater er ikke knyttet til nogen bestemt kulturinstitution, men fungerer hovedsageligt som rådgivnings-, sparrings- og konsulentafdeling samt indgår i diverse udviklingsprojekter med eksterne aktører.

DRIFT Driften for Skoletjenesten | Teater er koncentreret omkring kontakten til samarbejdspartnere og aktørnetværk. Herunder oprettelse og vedligeholdelse af samarbejdspartnere på skoletjeneten.dk, at øge synligheden af samarbejdspartnernes undervisningstilbud igennem Skoletjenestens kanaler samt opfølgning på tidligere projekter.

UNDERVISNINGSMATERIALE

I løbet af det seneste år har Skoletjenesten | Teater indgået samarbejde med tre nye teatre, som er blevet oprettet på Skoletjenesten.dk. De tre nye teatre vil fremover indgå som en del af driften for teaterområdet, og der vil være et løbende samarbejde omkring udvikling af deres undervisningsprofil. Læringsmål Skoletjenesten | Teater har i driften haft fokus på at orientere og vejlede samarbejdspartnere om Fælles Mål og læringsmål i forbindelse med eksisterende undervisningstilbud for scenekunst samt i udviklingen af nye.

FOTO: SIRI CARLSLUND

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Scenekunst i undervisningen – lærerkursus I forbindelse med markedsføring af Scenekunst i undervisningen, en metodehåndbog udarbejdet i samarbejde med Zerum – Zcenekunst for børn og unge, var Skoletjenesten | Teater i efteråret 2015 medarrangør på et lærerkursus. Formålet med lærerkurset var at vise brugen af metodehåndbogen til undervisning i grundskolen samt på ungdomsuddannelser.


83 Lærerkurset var en succes, og der blev lagt op til et videre samarbejde omkring en ny metodehåndbog med fokus på åben skole.

UDVIKLING Den særlige indsats – grundforløb Skoletjenesten | Teater har i løbet af året indgået i en arbejdsgruppe under “Den særlige indsats med folkeskolereformen”, hvor der har været fokus på grundforløb og lærermateriale. I den forbindelse har Skoletjenesten | Teater testet og udviklet et grundeksempel som undervisningstilbud til scenekunst og undervisning. Et eksempel, som scenekunstaktører kan bruge som inspiration og guide til udvikling af egne undervisningsforløb samt lærermaterialer. Der har været særligt fokus på læringsmål og synlig læring. Skoletjenesten | Teater har i dette udviklingsforløb fået inspiration fra naturfaglige institutioner og deres undervisningsmetoder.

Den særlige indsats – partnerskaber I forbindelse med “Den særlige indsats med folkeskolereformen” har Skoletjenesten | Teater ligeledes haft fokus på partnerskaber. Med et formål om udvikling af guide til partnerskaber har Skoletjenesten | Teater fulgt en række workshops i partnerskab mellem Teater ZeBU og Sundbyøster Skole. Udviklingsprojektet havde fokus på partnerskabskontrakt, forventningsafstemning, lærerens rolle samt proces frem for mål. Projektet udmunder i en guide, som scenekunstaktører kan bruge i forhold til egne partnerskabsaftaler i den åbne skole.

LÆRERKURSUS. FOTO: KIM HOLLESEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


84

NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER SkoletjenesteNetværk understøtter skolernes brug af kulturinstitutionernes undervisning og yder en landsdækkende støtte til implementeringen af den åbne skole i mødet mellem skoletjenester/kulturinstitutioner, kommuner og skoleverdenen. Det gør vi gennem rådgivning om udvikling, konsulentbistand og videndeling. Vi har arbejdet regionalt og lokalt især gennem vores fem regionale koordinatorer, der har været forankret i værtskommunerne Esbjerg, Fredericia, Hjørring, København og Randers. Og vi har arbejdet på nationalt plan især gennem projektledelsen, der bestod af i alt 3,5 årsværk fordelt på 5 medarbejdere. Endvidere en løntilskudsmedarbejder i 4 måneder. Projektledelsen sidder i København. I 2015-16 har SkoletjenesteNetværks rådgivning og konsulentbistand især handlet om sparring på opstart af skoletjenester i en kommune eller på en kulturinstitution, støtte til ansøgninger om f.eks. midler, sparring på og involvering i udvikling af undervisningstilbud/projekter samt rådgivning om partnerskabsaftaler. Vi har desuden understøttet videndeling gennem facilitering af lokale netværk, studiegrupper, udvikling og afvikling af temadage, kommunikation, deltagelse i nationale netværk, oplæg og udgivelse af fire nye kortlægninger af national viden og erfaringer.

DRIFT SkoletjenesteNetværks driftsopgave er at yde rådgivning, konsulentbistand og videndeling. RÅDGIVNING OG KONSULENTBISTAND SkoletjenesteNetværk har ydet rådgivning og konsulentbistand på både generelt og projektbaseret niveau og til aktører på flere niveauer. Udvikling af skoletjenester og tilbud Vi har ydet sparring og støtte ved opstart af skoletjenester rundt i hele landet. Eksempler er den sparring, vi har givet til udgivelse af et skoletjenestehæfte i Varde Kommune, Museet for Varde by og Omegn, tilbuddet “Vi bor ved Vadehavet” i Tønder Kommune, Hjemsted Oldtidspark, og etablering af en ny skoletjeneste på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Vi har også ydet sparring i forhold til opstarten af Das deutsche Haus i Hjørring, udvikling af undervisningskoncept for Slotsholmsalliancen, til etablering af skoletjenestetilbud på Clay Museum i Middelfart og om en eventuel skoletjeneste på TV2Nord.

FOTO: IDA TIETGEN

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


85 Videreudvikling af undervisningstilbud Vi har endvidere rundt i hele landet støttet skoletjenestetilbud, der allerede er etableret. Formen var f.eks. oplæg for Vejlemuseerne og lærerworkshop i dans med Det Kongelige Teater for Region Midtjylland, Holstebro. Og vi har givet sparring mange steder, der allerede er etableret og er i en videreudviklingsfase, f.eks. Odense Bys Museer, på kildepakker fra Hjørring Kommunearkiv og Grøn Generation Strategi i Fredericia Kommune. Vi har sparret på indhold i undervisningstilbuddene, f.eks. Thisted Museums læringstilbud, Hjerl Hedes undervisningsforløb mht. læringsmål og undervisningsforløb, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge. Vi har også givet sparring på et nyt tiltag ude på alle skoler i Randers med Randers Regnskov og på udvikling af skoletjenestetilbud om Jakob A Riis, Myrthue – Natur, Kultur & Læring, Esbjerg Kommune. Kommunalt fokus Vi har et kommunalt fokus i vores måde at arbejde på. Det afspejles i den regionale rådgivning og konsulentbistand, som vi har udbudt i hele landet. F.eks. når vi har sparret om skoletjenestetilbud i Odense Kommune, i Brønderslev og med Norddjurs skoletjeneste, og når vi har talt med Greve Museum, Nordfyn Kommune og biblioteker og Struer Kommune om mulige måder at lave modeller for den åbne skole. Vi har givet sparring om kommunal skoletjeneste hos PLC (de pædagogiske læringscentre) i Fredericia, været med i udvikling af “Strategi for læring i Kultur” i Esbjerg Kommune og i udvikling af en transportmodel til Hjørring Kommune til brug i den åbne skole. Vi har givet sparring omkring naturmødet Hirtshals, på Geopark Vestjyllands udvikling af læringsforløb (et samarbejde mellem Lemvig, Holstebro og Struer kommune) og f.eks. på det kommunalt forankrede projekt “Museet i den åbne skole” tilknyttet Naturhistorisk Museum i Aarhus og VIA UC (læreruddannelsen). Projekter Vi har i det forgangne år haft et særligt fokus på rådgivning af kommunalt forankrede projekter, som fremmer arbejdet med den åbne skole. I sommeren 2015 uddelte vi puljemidler til 11 projekter, og alle projekterne blev afviklet og afsluttet med skoleåret 2015-16. De 11 projekter, der fik økonomisk støtte af SkoletjenesteNetværk til f.eks. frikøb af timer på både skole og kulturinstitution/eksternt læringsmiljø, involverer alle en kommune, mindst en skole og mindst en kulturinstitution/ eksternt læringsmiljø. Idéen var at prøve forskellige samarbejdsmodeller af, og gennem tre fælles læringsdage og lokal sparring i det omfang, der var behov for det, kom alle projekterne i mål. De 11 projekter var forankret i følgende kommuner: Aalborg, Rebild, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Vejle, Vejen, Kolding, Ballerup, Brøndby og Greve. Resultater, erfaringer og refleksioner over samarbejdsmodellerne bliver samlet op i en national kortlægning fra SkoletjenesteNetværk, som publiceres i slutningen af 2016.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Endvidere har SkoletjenesteNetværk ydet processtøtte til de 15 projekter, der indgår i “Museet i den åbne skole” (hvor SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten sidder i styregruppen sammen med HEART og HistorieLab), samt processtøtte til Kulturtjenesterne. For de 11 puljeprojekter og de 15 “Museet i den åbne skole” -projekter har vi afholdt tre særlige læringsdage (august 2015 samt februar og juni 2016). Det har været hele temadage særligt for de deltagende projekters tre aktører: lærere, ansatte på kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer og kommunale forvaltningsansatte med ansvar for den åbne skole. SkoletjenesteNetværk arrangerede læringsdagene sammen med projektejerne fra HEART. Udvalg mv. SkoletjenesteNetværk har bidraget til arbejdet i flere nationale udvalg og arbejdsgrupper. F.eks. har vi deltaget i Udvalget til øget samspil mellem skole og fritidsliv, som er blevet nedsat af MBUL for at kortlægge, indsamle erfaringer og komme med en række anbefalinger på området. Arbejdet er forløbet i foråret og resulterer i en rapport, der udkommer i september 2016. Vi indgår også i projektgruppen bag MBUL’s og KUM’s åben skole-initiativ, der bl.a. omfatter udlodningen af puljemidler og afholdelse af nationale åben skole-dage. SkoletjenesteNetværk har sammen med MBUL’s læringskonsulenter en særlig opgave i forhold til at yde processtøtte til de projekter, der er blevet tildelt midler. VIDENDELING SkoletjenesteNetværk har i årets løb ydet videndeling gennem lokale møder, regionale studiegrupper og nationale temadage og gennem produktion af fire nye kortlægninger. Det lokale møde Det lokale møde mellem en SkoletjenesteNetværk-koordinator og f.eks. en formidler i et eksternt læringsmiljø har været et vigtigt element i videndelingen. Her har SkoletjenesteNetværk delt erfaringer både fra nabokommunerne og fra hele landet for at løfte kvaliteten af undervisningen, styrke elevernes læring og at gøre det nemmere for aktørerne at implementere den åbne skole. Det har været vigtigt for os at komme så langt rundt i landet som muligt og møde så mange forskellige aktører, som det har kunnet lade sig gøre. F.eks. har SkoletjenesteNetværk initieret videndeling gennem støtte til puljeprojektet på Xeneriet i Vejle og på Kolding Stadsarkiv i Kolding. Vi har holdt oplæg for en gruppe lærere i Hirtshals, understøttet kulturtjenesterne i Viborg og Silkeborg, afviklet møder om Fælles Mål på museerne i Brønderslev, deltaget i ULF’s netværk af skoletjenester for kommuner, været i kontakt med Nr. Nissum seminarium, faciliteret kontakt mellem åbenskole-ambassadører fra København, Greve Kommune og Greve Museum, givet sparring til Naturskolen Hindsgavl om netværk internt i kommunen og over Lillebælt og været med i projektet “Husker du at...” på Billund Skole.


86

FIRE NATIONALE KORTLÆGNINGER

Regionale studiegrupper og nationale temadage SkoletjenesteNetværk har udviklet og afholdt både studiegrupper og temadage i skoleåret 2015-16. Emner, deltagerantal og placering er beskrevet i ledelsesberetningen. Temadagene er tilbud om endagsfordybelse for en større gruppe deltagere, og studiegrupperne er tilbud om fordybelse med ca. 3 mødegange af ca. 3 timers varighed for en mindre gruppe deltagere. Vi har oplevet et fald i deltagertal i studiegrupperne. Flere melder tilbage, at mødeformen er svær, når der er store geografiske afstande. I stedet er der flere, der foretrækker temadagens mange timer på kun én dag som et alternativ. Dog viser evalueringerne af studiegrupperne, at det er et godt format til at understøtte fordybelse og praksisudveksling, og deltagerne melder positivt tilbage, når de har deltaget. De to temadage for forsyningerne i 2015 og 2016 har haft den særlige effekt, at forsyningerne efterfølgende selv er ved at facilitere lokale netværk. De 104 deltagere på temadagen for arkiver bliver i efteråret 2016 tilbudt fire regionale temadage som opsamling på den første temadag, og som en mulighed for at etablere netværk fremadrettet. Fire nationale kortlægninger SkoletjenesteNetværk har i 2015-16 samlet og bearbejdet viden om eksterne læringsmiljøer gennem fire nye, nationale kortlægninger. Kortlægningerne har bragt et nationalt overblik over og stor viden om implementeringen af den åbne skole. Der har i projektledelsen været en sociolog hele skoleåret og en antropolog i 4 måneder, som har arbejdet systematisk med indsamling af data gennem landsdækkende spørgeskema- og interviewundersøgelser. De fire nationale kortlægninger har titlerne: • “Skolers transport af elever til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer” • “Skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer” • “Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer” • “Samarbejder og partnerskaber mellem skoler, kommuner og kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer”.

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

Datagrundlaget består af input fra: • 443 Pædagogiske Læringscentre (PLC) • 441 skoleledere • 185 kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer • 60 skolechefer • 21 interviews med undervisnings- og udviklingsansvarlige • 20 lærerinterviews • 19 transportløsninger Kortlægningerne er brugt og omsat i den løbende regionale sparring og bliver i efteråret 2016 delt med forskellige målgrupper ved temadage og temamøder i forskellige fora og netværk i hele landet. Alle kortlægninger kan ses i fuld version og pixiudgaver på skoletjenestenetvaerk.dk. På tværs af kortlægningerne kan vi se, at skolens ledelse har stor betydning for, hvordan implementeringen af den åbne skole forløber. Vi kan også uddrage, at der er et stort og mange steder uudnyttet potentiale hos PLC’erne som lokalt forankringssted for viden om mulighederne i den åbne skole. Derfor er skolernes ledelser og PLC’erne centrale i efteråret 2016 for SkoletjenesteNetværk. REGISTRERING AF HENVENDELSER I skoleåret 2015-16 har SkoletjenesteNetværk haft et øget fokus på at registrere henvendelser og kategorisere dem for at blive mere præcise på, hvem og hvor vi rammer med vores tilbud og ydelser. Vi har i vores interne registrering af henvendelser skelnet mellem de tre hovedkategorier 1) Udvikling & bistand, 2) Videndeling og 3) Afklaring & opsøgning. Koordinatorerne i SkoletjenesteNetværk registrerer afviklede opgaver i en fælles logbog, som alle medarbejdere kan tilgå. Registreringerne viser, hvor, om hvad og med hvem vi har samarbejdet. De viser SkoletjenesteNetværks rolle i samarbejderne, det vil sige, om vi ydede rådgivning, holdt oplæg, skrev artikler, hjalp med at opstarte nye undervisningstilbud eller afklarede nye mulige samarbejdsflader. Den kollektive registrering har givet et større overblik over vores aktiviteter i hele landet og mulighed for at videndele, blive inspireret og støtte hinanden. Det har desuden givet en


87 mere ensartet måde at dokumentere indsatser på til brug for både det daglige arbejde og de formelle afrapporteringer. Ved at registrere vores aktiviteter på denne måde har vi bl.a. kunnet se et par tendenser over året. Vi har afholdt færre studiegrupper og derimod flere temadage. Der har været mindre brug for vores ydelser til opstart af nye undervisningstilbud og konstant efterspørgsel på sparring til nytænkning af større, igangværende skoletjenestetilbud og undervisningsforløb. Og så har der været en markant stigning i sparring til kommunalt forankrede skoletjenestetilbud, både eksisterende og nye. Videndeling på tværs af SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten De ansatte i SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten deler gensidigt viden og er med til at skabe ny viden sammen. Vi udvikler og udveksler alle viden ved at samarbejde på tværs af afdelinger, funktioner og arbejdsfællesskaber, og derved styrkes Skoletjenestens nationale indsats og videncenterfunktion. Udvekslingen er en gensidig diskussion

af pædagogiske emner, f.eks. hvordan man kan omsætte undervisningstilbud til Fælles Mål i eksterne læringsmiljøer. Det sker i mindre arbejdsfællesskaber og møder og på mere formaliserede interne medarbejderdage og temadage. Videndelingen sker også, når SkoletjenesteNetværk bruger sin viden fra Skoletjenestens pædagogiske og organisatoriske praksis i f.eks. sparringen og studiegrupperne rundt om i landet, og når SkoletjenesteNetværk producerer nationale kortlægninger med brug af input fra interviews med alle Skoletjenestens UUA’ere (i kortlægningen Samarbejder og partnerskaber) og derved bringer deres refleksioner og erfaring ud i landet. Og videndelingen sker, når vi efterfølgende deler viden fra kortlægningerne til de ansatte i Skoletjenesten, som de kan bruge i udviklingen af deres daglige praksis. Videndelingen er i høj grad gensidig i sit væsen: SkoletjenesteNetværk bringer viden fra hele landet til Skoletjenestens medarbejdere og organisation, og Skoletjenestens viden klæder SkoletjenesteNetværks koordinatorer på med erfaringer og refleksioner til deres møder rundt i landet blandt meget forskelligartede aktører.

ORGANISERINGEN AF SKOLETJENESTENETVÆRK

© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k


88

Besøgsstatistik, skoleåret 2015-2016 Besøgsstatistik, skoleåret 2015-2016 Besøgsstatistik, skoleåret 2015-2016

der harundervisning modtaget undervisning BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRETElever, 2015-2016. ELEVER, DER HAR MODTAGET UNDERVISNING der Elever, har modtaget Elever, der har modtaget Region undervisning Region

Anslået sa Øvrige Region Region Region Øvrige Ikke oplystIkke oplyst Region Re Hovedstaden Sjælland Danmark kommuner Sverige kommuner Hoved Hovedstaden Sjælland I altRegion I altHovedstaden Sjæ Region Region ØvrigeDanmark Sverige Ikke oplyst Region Øvri Arbejdermuseet 12.553 2.546 3.823 0 0 18.922 Arbejdermuseet 12.553 3.823 0 0 18.922 15.913Danm Hovedstaden Sjælland 2.546 Danmark Sverige kommuner I alt Hovedstaden Sjælland Arken 8.342 30 0 130 19215.913 11.042 3.603 Arken 30 0 130 192 11.042 8.342 Arbejdermuseet 12.5538.3422.546 2.348 3.823 2.348 18.922 Den Blå Planet 10.298 1.382 1.115 0 79 12.874 18.400 Den 10.2982.348 1.382 30 1.115130 0192 79 12.874 8.342 ArkenBlå Planet 8.342 11.042 2.348 Danmarks Tekniske Museum 10.2987.8991.382 7.899 457 86 79 340 Den Blå Planet 12.874 Danmarks Tekniske Museum 4571.115 86 0 34 8.476018.4008.476 2.331 7.899 Danmarks Tekniske Museum Danmark 7.8994.890 457 4.890 8.476 457 Designmuseum 491 34 728 300 Designmuseum Danmark 491 86 728 30 0 6.1390 7.8996.139 4.890 Designmuseum Danmark 4.8904.836 491 1.169 6.139 491 Film-X 4.836 728 1.169 00 Film-X 0 30 0 0 6.0050 4.8906.005 4.836 Film-X 4.8365.9271.169 5.927 6.005 Københavns 171 0 141 00 Københavns Befæstning Befæstning 171 0 141 0 0 6.2390 4.8366.239 1.169 5.927 Københavns Befæstning Museum 5.927 171 3.673 141 0 6.239 171 250 0 200 0 25 5.9274.148 3.998 KøbenhavnsKøbenhavns Museum 3.673 250 200 0 25 4.148 Københavns Museum 3.673 250 200 0 25 4.148 3.998 250 KØS* 1.781 3.352 07 KØS* 0 0 0 7 5.1407 2.0225.140 3.848 2.022 KØS* 1.7811.7813.352 3.352 0 5.140 Museet for Samtidskunst 99 1.610 00 Museet forSamtidskunst Samtidskunst 0 0 0 0 1.7090 1771.709 1.728 177 Museet for 99 991.610 1.610 0 1.709 Museum Vestsjælland 254 0 5.873 00 Museum Vestsjælland 0 0 0 0 6.1270 2786.12711.385 278 Museum Vestsjælland 254 2545.873 5.873 6.127 Musikken i Skoletjenesten** 4.4354.435 301 4.435 301 0 295 00 Musikken Skoletjenesten** 301 295 295 0 0 5.0310 4.4355.031 4.435 Musikken i iSkoletjenesten** 5.031 301 Nationalmuseet*** 6.865 90 9.035 90 1.22236.629 48.926 36.629 Nationalmuseet*** 31.714 1.222 48.926 8.485 1 Nationalmuseet*** 31.7146.86531.714 6.8659.035 9.035 90 1.222 48.926 Naturcenter Amager Strand 0 5.795 5.795 0 Naturcenter Amager Strand 5.7955.795 0 0 0 0 00 Naturcenter Amager Strand 0 0 5.7950 5.7955.795 5.795 Nikolaj Kunsthal 2.8712.871 0 2.871 2.896 0 Nikolaj Kunsthal 25 00 Nikolaj Kunsthal 0 25 250 0 0 0 2.8960 3.1502.896 3.150 Sagnlandet Lejre 4.035 4.809 2.980 0 653 12.477 4.035 5.145 Sagnlandet Lejre 4.035 4.809 2.980 0 653 12.477 Sagnlandet Lejre 4.035 4.809 2.980 0 653 12.477 4.035 Statens Museum for Kunst**** 18.268 3.68818.268 3.670 3.688 1.458 27.084 23.760 4.695 Statens 3.670 0 1.458 27.084 23.760 Statens Museum forMuseum Kunst****for Kunst**** 18.268 3.688 3.670 1.458 0 27.0840 Staten Naturhistoriske Museum 12.490 3.097 6.280 0 0 21.867 12.490 3.097 Staten Naturhistoriske Museum 12.490 12.490 3.097 6.280 00 21.867 12.490 Staten Naturhistoriske 0 0 21.8670 6.349 Thorvaldsens Museum Museum 6.349 1.358 3.097 492 6.280 20 8.219 1.358 Thorvaldsens 6.349 1.358 492 200 Thorvaldsens Museum Museum 492 0 20139 8.2190 6.4228.219 6.876 6.349 Vikingeskibsmuseet 4.4146.3495.152 1.358 545 10.250 Vikingeskibsmuseet 4.414 5.152 545 0 13937.772 10.250 6.928 Vikingeskibsmuseet 4.414 5.152 545 0 139 10.250 6.422 Zoologisk Have 30.793 3.762 700 0 38 35.293 Zoologisk Have 30.793 3.762 700 0 38 35.293 37.772 Zoologisk Have 30.793 3.762 700 0 38 35.293 I alt

I alt

I alt

181.716

48.681

181.716

30.145

181.716 48.681

1.762

48.681 30.145

2.355

30.145 1.762

264.659

1.762 2.355

213.519

2.355 264.659

64.666

264.659213.519

3

* KØS Museum for Kunst i det offentlige rum ** Musikmuseet er inkluderet i statistikken * KØS for offentlige Kunst i det offentlige rum * KØS Museum forMuseum Kunst i det rum *** Nationalmuseet tal er inklusiv tal fra Prinsens Palæ, Klunkehjemmet, Tøjhusmuseet og Orlovsmuseet. Besøgsstatistik, skoleåret 2014-2015 ** Musikmuseet eri statistikken inkluderet i statistikken ** Musikmuseet er inkluderet **** Statens Museum for Kunst har fra 2016 ændret åbningtiden fra kl. 10.00 til kl. 11.00

*** Nationalmuseet taltal er fra inklusiv tal fra Prinsens Palæ, Klunkehjemmet, Tøjhusmuseet og Orlovsmuseet. *** Nationalmuseet tal er inklusiv Prinsens Palæ, Klunkehjemmet, Tøjhusmuseet og Orlovsmuseet. Statens forfra Kunst fra 2016 ændret åbningtiden fra 10.00 til kl. 11.00 **** Statens**** Museum forMuseum Kunst har 2016har ændret åbningtiden fra kl. 10.00 til kl. 11.00 Elever, der har modtaget undervisning

Besøgsstatistik, skoleåret 2014-2015

Region Region Øvrige Ikke oplyst BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRET 2014-2015. DER HAR MODTAGET UNDERVISNING Elever,ELEVER, der har modtaget undervisning Arbejdermuseet Arken Den Blå Planet Arbejdermuseet Danmarks Tekniske Museum Arken Designmuseum Den Blå Planet Danmark Film-X Danmarks Tekniske Museum Københavns Befæstning Designmuseum Danmark Københavns Museum Film-X KØS MuseumBefæstning for Kunst i det offentlige rum Københavns Museet for Samtidskunst Københavns Museum Museum Vestsjælland KØS Museum for Kunst i det offentlige rum Musikken Museet fori Skoletjenesten* Samtidskunst Nationalmuseet Museum Vestsjælland Naturcenter Amager Strand Musikken i Skoletjenesten* Nikolaj Kunsthal Nationalmuseet Sagnlandet Naturcenter Lejre Amager Strand Statens Museum for Kunst** Nikolaj Kunsthal Staten Naturhistoriske Museum Sagnlandet Lejre Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst** Vikingeskibsmuseet Staten Naturhistoriske Museum Zoologisk Have Thorvaldsens Museum Vikingeskibsmuseet IZoologisk alt Have I alt

Hovedstaden Sjælland Danmark Sverige kommuner I alt 2.308 Øvrige 2.345 0 Ikke oplyst0 17.114 Region 12.461 Region 5.808 Sjælland 2.012 Danmark 179 Sverige 0 kommuner0 I alt 7.999 Hovedstaden 10.974 1.921 718 0 1010 13.714 12.461 2.308 2.345 17.114 6.383 441 84 580 0 6.966 5.808 2.012 179 7.999 4.185 453 463 0 0 5.101 10.974 1.921 718 101 13.714 4.774 1.357 78 0 0 6.209 6.383 441 84 58 6.966 5.985 210 22 0 0 6.217 4.185 453 463 5.101 7.232 675 700 0 0 8.607 4.774 1.357 78 6.209 1.059 2.181 0 0 0 3.240 5.985 210 22 6.217 312 973 0 0 0 1.285 7.232 675 700 8.607 0 5.497 0 0 0 5.497 1.059 2.181 3.240 3.889 386 4880 0 0 4.763 312 973 1.285 0 0 0 0 0 55.698 5.497 5.497 1.645 0 0 0 1.645 3.889 386 488 0 4.763 3.9560 3040 70 0 0 4.267 55.698 1.675 3.9220 480 0 228 5.873 1.645 1.645 16.968 3.394 4.0617 2750 2.0170 26.715 3.956 304 4.267 14.448 4.407 5.244 36 3.081 27.216 1.675 3.922 48 0 228 5.873 6.822 667 453 0 71 8.013 16.968 3.394 4.061 275 2.017 26.715 5.086 5.187 532 0 56 10.861 14.448 4.407 5.244 36 3.081 27.216 27.470 3.715 726 91 6.897 38.899 6.822 667 453 0 71 8.013 5.086 5.187 532 0 56 10.861 141.132 40.010 16.148 460 12.451 265.899 27.470 3.715 726 91 6.897 38.899 141.132

* Musikmuseet er inkluderet i statistikken ** Statens Museum for Kunst indførte pr. 1/1 2015 max antal forløb pr. dag * Musikmuseet er inkluderet i statistikken ** Statens Museum for Kunst indførte pr. 1/1 2015 max antal forløb pr. dag © S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

40.010

16.148

460

12.451

265.899

Region Hoveds Region Hoveds


89

Besøgsstatistik, skoleåret 2015-2016 Besøgsstatistik, skoleåret 2015-2016

BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRETElever, 2015-2016. ANSLÅET SAMLET ANTALantal ELEVER der har modtaget undervisning Anslået samlet elever.

odtaget undervisning

Elever, der har modtaget undervisning

Anslået sa

Region Region Region Region Øvrige Ikke oplyst Ikke oplyst Region Re gion Øvrige Ikke oplyst Øvrige Sjælland Danmark Sverige kommuner I alt Hovedstaden Sjæ ælland Danmark Sverige kommuner IRegion alt Hovedstaden Hovedstaden Sjælland Danmark Sverige kommunerI alt Region Øvrige Ikke oplyst Region Region Øvri 2.546 3.823 0 I alt 18.922 15.913Danm 2.546 Arbejdermuseet 3.823 0 0 Hovedstaden 18.922 12.553 3.603 kommuner 4.351 00 0 23.867 Sjælland15.913 Danmark Sverige Hovedstaden Sjælland 12.5538.3422.546 8.342 3.823 2.348 18.922 Arken 30 2.348 30 0 130 192 11.042 8.342 2.348 Arbejdermuseet 130 192 11.042 30 0 130 19215.913 11.042 3.603 8.342 130 11.042 2.348 Den1.115 Blå Planet 10.2982.34818.400 1.382 30 1.115 0192 79 12.874 1.382 Arken 0 79 12.874 2.331 3.725 746 2.143 8.342 27.345 18.400 Blå86 Planet 10.2987.8991.382 7.899 1.115 12.874 Danmarks Tekniske 457 86 0 34 8.476 7.899 457 Den 34 Museum 0 8.476 457 8679 340 018.4008.476 2.331 Danmarks Tekniske Museum 7.899 457 86 34 0 8.476 457 Danmark 491 728 30 6.139 491 Designmuseum 728 30 0 6.139 4.890 4.890 491 728 300 0 7.8996.139 4.890 Designmuseum Danmark 4.890 491 728 30 0 6.139 4.890 491 1.169 0 00 6.005 1.169 Film-X 0 0 0 6.005 4.836 4.836 1.169 00 0 6.005 4.836 Film-X 4.836 1.169 0 0 0 6.005 4.836 1.169 Københavns Befæstning 171 141 141 0 0 6.239 171 Københavns 141 Befæstning 0 0 6.239 171 0 141 00 0 5.9276.239 5.927 5.9275.927 171 5.927 6.239 171 Københavns Museum 3.673 250 200 0 25 4.148 250 Københavns 200 Museum 0 25 4.148 3.998 250 200 0 25 3.673 250 200 0 25 4.148 3.9984.473 3.998 250 KØS* 0 3.352 0 3.848 0 0 00 7 5.140 2.022 3.352 KØS* 0 7 5.140 07 7 2.0225.877 3.848 1.7811.7813.352 2.022 5.140 Museetfor Samtidskunst 0 0 00 0 1.709 177 1.610 Museet 0forSamtidskunst 0 0 1.709 99 991.610 1.610 177 0 1.728 00 0 1771.905 1.728 1.709 6.127 Museum0Vestsjælland Vestsjælland 0 0 00 0 6.127 278 5.873 Museum 0 0 6.127254 2545.873 5.873 278 0 11.385 00 0 278 11.66311.385 4.4354.435 301 4.435 5.031 301 Musikken i Skoletjenesten** 301 295 295 0 0 5.031 301 Musikken 295 i Skoletjenesten** 0 0 5.031 301 0 295 00 834 4.4355.865 4.435 31.714 9.035 9.035 1.222 48.926 8.485 1 Nationalmuseet*** 31.7146.86536.629 6.865 90 1.222 48.926 6.865 Nationalmuseet*** 9.035 90 1.222 48.926 8.48590 10.268 189 1.47936.629 57.050 36.629 Strand 5.7955.795 0 5.7950 0 5.795 0 Naturcenter Amager 00 0 00 0 5.795 0 Naturcenter 0 Amager 0 Strand 0 5.795 00 0 5.7955.795 5.795 Nikolaj Kunsthal 2.871 0 25 0 0 2.896 3.150 0 Kunsthal 0 250 0 2.896 0 Nikolaj25 0 2.896 2.871 3.1500 25 00 0 3.175 3.150 Sagnlandet Lejre 4.035 4.809 2.980 0 653 12.477 4.035 5.145 Sagnlandet Lejre 4.809 0 0 653 12.477 4.035 4.809 Statens 2.980 0 653 12.477 5.145 2.990 0 7.50823.760 19.678 4.695 Museum for Kunst**** 18.2684.0353.688 4.035 3.670 2.980 1.458 27.084 Statens Museum for Kunst**** 18.268 3.688 3.670 1.458 0 27.084 23.760 3.688 Staten 3.670 1.458 0 27.084 23.760 4.695 4.196 3.583 0 36.234 Naturhistoriske Museum 12.490 3.097 6.280 0 0 21.867 12.490 3.097 Staten Naturhistoriske 12.4901.35812.490 3.097 492 6.280 0 0 21.867 3.097 Thorvaldsens 6.280 0 Museum 0 21.867 3.09720 6.280 00 0 6.349 21.867 12.490 Museum 6.349 8.219 1.358 Thorvaldsens Museum 1.358 545 1.358 492 0 20139 8.219 6.349 1.358 Vikingeskibsmuseet 492 20 0 8.219 492 200 0 6.4228.219 6.876 4.4146.3495.152 6.349 10.250 30.7934.4143.762 6.422 35.293 Vikingeskibsmuseet 5.152 700 6.876 545 0 0 38 139 10.250 6.422 5.152 Zoologisk 545 Have 0 139 10.250 1.022 0 31837.772 14.638 6.928 3.762 700 0 38 35.293 3.762 Zoologisk 700 Have 0 38 35.293 30.793 37.772 6.928 700 0 35.321 80.721 37.772 181.716

I alt

48.681

I alt 30.145

1.762

2.355

48.681

264.659 181.716

30.145

48.681 213.519

1.762

30.145 64.666

2.355

1.762 35.529

264.659

2.355 4.732

213.519

264.659 47.827

64.666

3

366.273213.519

* KØS Museum for Kunst i det offentlige rum ** Musikmuseet er inkluderet i statistikken Museum for Kunst i det rum **** KØS Nationalmuseet tal er inklusiv taloffentlige fra Prinsens Palæ, Klunkehjemmet, Tøjhusmuseet og Orlovsmuseet. Besøgsstatistik, skoleåret 2014-2015 ** Musikmuseet erfor inkluderet statistikken **** Statens Museum Kunst hari fra 2016 ændret åbningtiden fra kl. 10.00 til kl. 11.00 Besøgsstatistik, skoleåret 2014-2015 *** Nationalmuseet talogerOrlovsmuseet. inklusiv tal fra Prinsens Palæ, Klunkehjemmet, Tøjhusmuseet og Orlovsmuseet. Klunkehjemmet, Tøjhusmuseet

åbningtiden kl. 10.00undervisning til kl. 11.00 ngtiden fra**** kl. Statens 10.00 til Museum kl. 11.00 for Kunst har fra 2016 ændret Elever, der harfra modtaget

BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRET 2014-2015. ANSLÅET SAMLET ANTAL ELEVER Elever, undervisning Anslået samlet antal elever.Ikke oplyst Regionder har modtaget Region Øvrige

odtaget undervisning

egion Øvrige Ikke oplyst Arbejdermuseet ælland Danmark Sverige kommuner I alt Arken 2.308 Arbejdermuseet 2.345 0 0 17.114 Den Blå Planet 2.012 Arken 179 0 0 7.999 Danmarks Tekniske Museum Blå718 Planet Danmark 1.921 Den 0 101 13.714 Designmuseum 441 Danmarks 58 0 6.966 Film-X 84Tekniske Museum Danmark 453 Designmuseum 463 Befæstning 0 0 5.101 Københavns 1.357 Film-X 78 Museum0 0 6.209 Københavns Befæstning 210 Københavns 22 0 0 6.217 KØS Museum for Kunst i det offentlige rum Museum0 675 Københavns 0 8.607 Museet700 for Samtidskunst Museum 2.181 KØS 0 for Kunst 0 i det offentlige 0 rum3.240 Museum Vestsjælland for0i Samtidskunst 973 Museet 0 0 1.285 Musikken Skoletjenesten* Vestsjælland 5.497 Museum 0 0 0 5.497 Nationalmuseet i Skoletjenesten* 386 Musikken 488 0 0 4.763 Naturcenter Amager Strand 0 Nationalmuseet 0 0 0 55.698 Nikolaj Kunsthal 0 Naturcenter 0 Amager 0 1.645 Sagnlandet Lejre Strand Kunsthal 304 Nikolaj 7 0 0 4.267 Statens Museum for Kunst** 3.922 Sagnlandet 48 Lejre 0 Museum 228 5.873 Staten Naturhistoriske Museum for275 Kunst** 2.017 3.394 Statens 4.061 26.715 Thorvaldsens Museum Naturhistoriske 4.407 Staten 5.244 36Museum3.081 27.216 Vikingeskibsmuseet Museum 667 Thorvaldsens 453 0 71 8.013 Zoologisk Have 5.187 Vikingeskibsmuseet 532 0 56 10.861 3.715 Zoologisk 726Have 91 6.897 38.899 I alt

ag

40.010 I alt 16.148

460

12.451

265.899

Hovedstaden Sjælland Danmark Sverige kommuner I alt Region 12.461 Region Region Øvrige Ikkeoplyst oplyst 2.308 Øvrige 2.345 0 Ikke 0 17.114 Hovedstaden Hovedstaden Danmark Sverige 0 kommuner kommuner 5.808 Sjælland 2.012 Danmark 179 Sverige 0 I alt 7.999 12.461 2.308 2.345 000 17.114 16.116 3.086 3.093 0 22.295 10.974 1.921 718 101 13.714 5.808 2.012 179 0 7.999 9.114 3.514 255 24 0 12.907 6.383 441 84 58 0 6.966 10.974 1.921 718 00 1010 13.714 20.456 3.699 2.290 1.621 735 28.801 4.185 453 463 5.101 441 84 5858 6.383 441 84 00 6.966 4.774 1.357 78 0 6.209 453 463 000 4.185 453 463 00 5.101 5.985 210 22 6.217 1.357 7878 000 4.774 1.357 00 6.209 7.232 675 700 8.607 210 2222 000 5.985 210 00 6.217 1.059 2.181 0 3.240 7.232 675 700 000 8.607 8.592 800 775 00 10.167 312 973 0 1.285 1.0590 2.181 000 000 3.240 1.332 2.550 00 3.882 5.497 5.497 312 973 00 000 1.285 422 1.092 00 1.514 3.889 386 488 4.763 00 5.497 000 000 5.497 44 9.298 00 9.342 0 55.698 386 488 000 4.763 3.889 386 488 4730 5.236 1.645 0 0 1.645 0 0 0 0 0 0 0 0 55.698 3.956 304 7 0 0 4.267 1.645 00 00 000 1.645 1.735 0 1.735 1.675 3.922 48 228 5.873 3.956 304 77 00 4.267 4.044 304 0 4.355 16.968 3.394 4.061 275 2.017 26.715 3.922 4848 00 228 5.873 1.675 3.922 5.820 11.465 14.448 4.407 5.244 36 3.081 27.216 16.968 3.394 4.061 275 2.017 26.715 24.173 4.779 4.913 527 4.967 39.359 6.822 667 453 0 71 8.013 4.407 5.244 3636 14.448 4.407 5.244 3.081 27.216 5.086 5.187 532 0 56 10.861 6.822 667 453 00 8.013 7.535 1.343 772 71 9.721 27.470 3.715 726 91 6.897 38.899 5.086 5.187 532 00 56 10.861 6.691 6.645 811 202 14.349 3.715 726 9191 6.897 38.899 27.470 3.715 726 50.328 82.330 141.132 40.010 16.148 460 12.451 265.899 141.132 169.063

40.010 52.001

* Musikmuseet er inkluderet i statistikken ** Statens Museum for Kunst indførte pr. 1/1 2015 max antal forløb pr. dag * Musikmuseet er inkluderet i statistikken ** Statens Museum for Kunst indførte pr. 1/1 2015 max antal forløb pr. dag © S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

16.148 20.069

460 2.357

12.451 65.677

265.899 364.865

Region Hoved Region Hoveds


© S ko letjenesten 2 01 6 · w w w. s k ole tje ne s te n. d k

2015-2016

2014-2015

2013-2014

2012-2013

2011-2012

2010-2011

2009-2010

2008-2009

Naturcenter Amager Strand

Museum Vestsjælland

Museet for Samtidskunst

Københavns Befæstning

Statens Museum for Kunst

Nikolaj Kunsthal

Skoletjenesten | Musik

Undervisning 2014-2015

2007-2008

Film-X

KØS

Thorvaldsens Museum

Københavns Museum

Designmuseum Danmark

Naturcenter Amager Strand

Museum Vestsjælland

Museet for Samtidskunst

Københavns Befæstning

Statens Museum for Kunst

Nikolaj Kunsthal

Skoletjenesten | Musik

Film-X

KØS

Thorvaldsens Museum

Københavns Museum

Designmuseum Danmark

Arbejdermuseet

ARKEN

Danmarks Tekniske Museum

Vikingeskibsmuseet

SAMLET ANTAL ELEVER/LÆRERE, DER HAR DELTAGET I UNDERVISNINGSFORLØB Undervisning 2014-2015

2006-2007

2005-2006

2004-2005

2003-2004

2002-2003

2001-2002

2000-2001

1999-2000

Arbejdermuseet

Undervisning 2013-2014

1998-1999

ARKEN

Danmarks Tekniske Museum

Vikingeskibsmuseet

Nationalmuseet

Sagnlandet Lejre

Den Blå Planet

Zoologisk Have

Statens Naturhistoriske Museum

Undervisning 2013-2014

1997-1998

1996-1997

1995-1996

1994-1995

1993-1994

Nationalmuseet

35.000

1992-1993

Sagnlandet Lejre

Den Blå Planet

Zoologisk Have

40.000

1991-1992

1990-1991

1989-1990

100.000

1988-1989

150.000

Statens Naturhistoriske Museum

200.000

1987-1988

1986-1987

90

Undervisning 2015-2016

60.000

55.000

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Rækkefølgen af institutioner afspejler, hvor længe de har været en del af Skoletjenestens virke. Undervisning 2015-2016

60.000

55.000

50.000

45.000

Skoletjenesten/Besøgsstatistik SAMLET ANTAL ELEVER/LÆRERE, DERUndervisning HAR DELTAGET I UNDERVISNINGSFORLØB 1986-2016 1986-2016 Samlet antal elever/lærere, der har deltaget i undervisningsforløb.

30.000 300.000 25.000

20.000

15.000 250.000 10.000

5.000

0

50.000

Rækkefølgen af institutioner afspejler, hvor længe de har været en del af Skoletjenestens virke.

0