Magasinet Skolen august 2018

Er dine elever klar til kæresteri?

Man må godt slå sig på en legeplads Det digitale og analoge læringsrum Skab rum til empatien

Nr. 4, august 2018

MAGASINET

skolen.

SÆT BEVÆGELSE I GANG PÅ 1 MINUT 20%

som læser af Skolen

Let Leg leverer alt du skal bruge til bevægelse!

1.

Vælg en leg i mappen eller online.

2.

Grib ’legetøjet’ i den tilhørende kasse.

3.

Sæt legen i gang med eleverne på 1 minut.

Legepakker med pædagogiske og fagspecifikke mål. Legene kan bruges i undervisningen, som aktive pauser,

forskning.

ü Målstyret efter de forenklede fællesmål.

bevægelsesbånd og UU-timer.

Perfekte til at styrke elevernes læring gennem bevægelse.

www.letleg.dk

ü Baseret på den nyeste

ü Let og håndgribeligt. ü Kræver ingen forberedelse ü Børnene elsker legene.

+45 6016 5088

kontakt@letleg.dk

Indhold Magasinet Skolen Nr. 4, august 2018 24. årgang Forside: Nordisk Legepladsinstitut Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Stibo Complete, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

16 32 28 34

Det digitale og analoge læringsrum De digitale og analoge læringsredskaber kan med stor fordel kobles sammen i et samlet læringsrum.

Musikalske insekter kryber ind i undervisningen Rytmeinsekterne er animationsfilm med musik og sang bygget ind i et kreativt, interaktivt og tværfagligt undervisningsmateriale.

Procesorienteret matematikundervisning Procesorienteret matematikundervisning er en undervisningsform, der med udgangspunkt i løsning af problemer stiller nogle bestemte krav til elev- og lærerrollen.

Er dine elever klar til at indgå i kæresteforhold?

Hver femte pige og hver tiende drenge har oplevet at få sine fysiske grænser overtrådt – det vil nyt initiativ gerne ændre på.

4 Nyt fra Undervisningsministeriet

28 Procesorienteret matematikundervisning 32 Musikalske insekter kryber ind i undervisningen 34 Er dine elever klar til at indgå i kæresteforhold?

36 Innovativ vikarplanlægning

august 6 8 9

Når der tænkes på skolefotografering Forældre tager gerne ansvar for andre børns trivsel Gode forældreråd

10 Idræt, leg og anlæg

38 Det sunde hjørne

10 Træn arbejdshukommelse med Hopspots 14 Man må godt slå sig på en legeplads 16 Det digitale og analoge læringsrum i samspil 18 Få styr på bevægelsen 20 Skab rum til empatien

38 Fokus på madlavning, gode vaner og sundhed 40 6.000 børn og unge har været på Madlejr på Fyn

41 Frilæsning

24 Digitale læremidler 24 Digitale læremidler anvendes i stort omfang 26 Adgang til digital læring og træning døgnet rundt Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

3

Digital læring skal ikke stå alene

En ny evaluering af it-indsatssen i folkeskolen viser, at det pædagogiske personale på skolerne anvender ressourcer som digitale læremidler og læringsplatforme i stort omfang. Over 80 procent af lærerne svarer, at de enten anvender digitale ressourcer som en naturlig del af deres undervisning eller er meget opmærksomme på at bruge dem så meget som muligt.

Det er en positiv udvikling, at digitale redskaber til undervisningen er blevet normalen. Evalueringen fortæller nemlig, at lærerne oplever en række positive effekter af anvendelsen af digitale ressourcer, særligt med hensyn til at sikre undervisningsdifferentiering og motivere eleverne.

Og eleverne selv oplever, at de lærer mere, og at det er sjovere at gå i skole, når it integreres i undervisningen.

Men de digitale redskaber er jo ikke et mål i sig selv, det er og bliver selve læringen, der er målet – og her siger evalueringen noget vigtigt. Eleverne selv vurderer, at variation mellem digitale og analoge undervisningsressourcer er væsentlig.

Og det stemmer godt overens med evalueringens konklusion om, at digitale ressourcer giver mest gavn i undervisningen, når de kombineres med analoge materialer som eksempelvis papirbøger.

Det digitale og det analoge bør således gå hånd i hånd, hvor det er relevant og skabe gode resultater for læringen. Vi følger i hvert fald udviklingen tæt – som f.eks. i denne udgave af magasinet Skolen, hvor vi har et tema om digitale læremidler.

Håber det inspirerer Kim Sejr, redaktør

4

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Forsøg med fællesprøve stopper I skoleårene 2015/16 og 2016/17 er der gennemført et toårigt forsøgsprogram med en fælles prøve i kulturfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Formålet med forsøget har været at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at styrke det tværfaglige aspekt i folkeskolens 9.-klasseprøver for de tre kulturfag.

Forsøget er nu blevet evalueret, og konklusionerne lyder blandt andet, at nogle områder i samfundsfag og kristendom er svære at inddrage tværfagligt. Derfor har undervisningsminister Merete Riisager besluttet, at fællesprøven ikke skal gøres obligatorisk.

Evalueringen peger på,

at det er en udfordring at inddrage for eksempel kompetenceområderne økonomi fra samfundsfag og bibelske fortællinger fra kristendomskundskab, når fagene skal kombineres tværfagligt.

Samtidig viser evalueringen, at der er forskellige opfattelser af, hvor mange kompetencemål den enkelte elev skal prøves i. Det betyder, at evalueringen ikke entydigt kan konkludere, om det er muligt at nå i dybden med de enkelte fags kompetencemål og prøve eleverne i dem til fællesprøven. Det fremgår også, at lærerne oplever, at forberedelsen op til prøven er kompleks og tidskrævende.

Turboforløb for ikkeuddannelsesparate elever I 2018 blev omkring hver tredje elev i 8. klasse vurderet ikke-uddannelsesparat. Disse elever har dårligere forudsætninger for at afslutte folkeskolen med et resultat, der kan hjælpe dem videre til en ungdomsuddannelse.

Gennem tre forsøgsrunder bliver forskellige modeller for turboforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse derfor afprøvet i satspuljeprojektet ”Turboforløb for fagligt udfordrede elever”. Over 150 skoler har allerede deltaget i projektet, og erfaringerne er

positive. Kommuner og folkeskoler kan nu tilmelde sig den tredje og sidste runde, som gennemføres i skoleåret 2018/2019.

Undervisningsministeriet finansierer 80 procent af skolernes forventede udgifter i forsøget.

Deadline for tilmelding er den 7. september 2018.

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen ks@skolemagasin.dk

Nyt fra Undervisningsministeriet

Flertal af skoler ser ud til at nå skolepuljens mål Godt 60 af i alt 104 deltagende skoler kan se frem til at få del i første udbetaling af regeringens 500 millioner kroner store skolepulje, der udmøntes over tre år.

Skolepuljen er rettet mod skoler med en høj andel af fagligt svage elever i udskolingen.

Det forventes, at de godt 60 skoler får del i præmien, fordi de er lykkedes med at løfte det faglige niveau. Konkret ved at flere elever har opnået mindst 4 i karaktergennemsnit i 9. klasseprøverne i dansk og

matematik.

Skolepuljen har til formål at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang i skolen.

Hovedparten af skolerne i skolepuljen har deltaget i Undervisningsministeriets understøttende program. Programmet skal give skolerne en håndsrækning til at løfte udskolingseleverne fagligt. Skolerne får rådgivning om fagligt løft fra ministeriets læringskonsulenter samt viden og inspiration i form af materialer

om virksomme indsatser i for eksempel dansk og matematik.

Opgørelsen fra Undervisningsministeriet bygger på foreløbige tal. Den endelige opgørelse, af om de deltagende skoler opfylder kriterierne for at få udbetalt en præmie i 2018, forventes at ligge klar i september 2018. Alle skoler og forvaltninger får tilsendt et brev med resultaterne fra årets karakterindberetninger. Udbetalingen sker i 4. kvartal 2018.

Kriterierne for at få udbetalt en præmie er i 2018:

En 5 procentpoints reduktion i skolens andel af elever, der ikke opnår mindst 4,0 i karaktergennemsnit i de bundne prøver fra folkeskolens 9. klasseprøver i fagene dansk og matematik.

At skolen afrapporterer til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Afrapporteringen skal indeholde en status om skolernes arbejde med indsatser i forhold til løft af fagligt svage elever. Frist for afrapporteringen er 31. august 2018.

For lidt undervisning i interne skoler Børn og unge, der går i intern skole i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, har samme ret til undervisning som elever i en folkeskole.

En ny undersøgelse, som er udarbejdet for Undervisningsministeriet, viser imidlertid, at elever på mange af de interne skoler ikke modtager undervisning i hele folkeskoleskolens fagrække og ikke får den samlede undervisningstid, som de har krav på.

Undersøgelsen viser for eksempel, at 69 procent af de interne skoler ikke gennemførte undervisning i folkeskolens fulde fagrække på mindst ét klassetrin i skoleåret

Efter reglerne i folkeskolelovens § 20, stk. 5 kan der indrettes specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i et efter serviceloven oprettet eller godkendt anbringelsessted (såkaldte interne skoler).

En elev kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller

2016/2017. Undersøgelsen viser desuden, at mange interne skoler ikke følger regler for at fritage en elev for undervisning i et eller flere fag.

Undervisningsministeriet

anbringelsessted forudsætter, at eleven af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til dagbehandlingstilbuddet eller anbragt i et anbringelsessted.

et anbringelsessted, hvis det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i dagbehandlingstilbuddet eller på anbringelsesstedet for eksempel på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder.

I skoleåret 2017/18 er der 2.754 elever på interne skoler.

En henvisning til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et

I marts 2018 var der 167 interne skoler

vil i efteråret 2018 udarbejde forslag til, hvad der skal til, for at eleverne på de interne skoler modtager det undervisningstilbud, de har krav på i henhold til folkeskoleloven.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil desuden indlede et særligt tematisk tilsyn på de interne skoler i efteråret 2018.

Praksisfaglighed bliver obligatorisk del af udskolingen Eleverne i de ældste klasser i folkeskolen skal fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Eleverne får ret til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed

fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, for samlet at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.

Aftalen indeholder fem initiativer, som til sammen skal sikre, at alle elever får mulighed for at arbejde med deres praksisfaglige kompetencer i alle de år, de går i folkeskole:

• Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse.

• Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse.

• Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

• Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.

• Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen.

ventes at kunne træde i kraft fra skoleåret 2019/20. Det betyder, at prøverne i de praktiske/musiske valgfag første gang vil kunne afholdes i sommeren 2021. Det femte initiativ om et nyt udviklingsprojekt om praksisfaglighed i skolen ventes at kunne gennemføres i skoleårene 2018/19 og 2019/20.

De første fire initiativer Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

5

Når der tænkes på skolefotografering Et skolefoto er ikke noget, der blot skal overstås – det kræver tid at lave et flot portræt, fremhæver Jens Rosenfeldt Fotografi

D

et er et lille stykke tid siden, alle var på ferie. Skolen har fået et strøg maling, og noget gammelt er skiftet ud med noget nyt.

Ungerne er kommet solbrune og glade tilbage nogle med udenlandske fletninger i håret, andre med kulørte armbånd fra festivals. Alle er fulde af forventning. Et nyt skoleår kan begynde.

Det kan skolefotograferingen også.

– Selv om vi har været på ferie, så er det altså ikke let at holde ferie. Vi har naturligvis forberedt os på skolefotograferingen i ferien. En hånd om familien, og en hånd på tastaturet. Vi har kort sagt bygget nye systemer, så skolerne kan få en nem og enkel løsning for fotograferingen, fortæller Jens Rosenfeldt og uddyber: – Vi har bygget en endnu enklere og smartere bestillingsside til forældrene, selv om vi allerede sidste år syntes, at den var smart og enkel, så er den i år blevet rettet til, den har ligesom skolen fået et strøg maling, og noget gammelt er skiftet ud med noget nyt, præcis som det skete året før og året før igen, siger Jens Rosenfeldt.

En telefonsamtale om fotos For at gøre denne artikel lidt sjovere at læse forestiller vi os, at telefonen ringer hos Rosenfeldt og en sekretær, som fotografen har besøgt. Hun vil høre lidt mere, fordi hun

6

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

endelig har haft tid til at se på materialet og synes, det er anderledes, og fordi de leder efter en ny skolefotograf.

Rosenfeldt: Det er hos Rosenfeldt, hvad kan jeg hjælpe dig med?

Sekretær: Jeg har nu haft tid til at kigge på materialet.

Vi leder efter en skolefotograf, men kan du kort forklare mig, hvorfor det skal være jer?

Rosenfeldt: Ja, det kan jeg. Vi laver jo det samme som andre: årsbøger, plancher, planlægning af fotodagene og lærerbilleder. Men vi er stolte af vores portrætter, de er håndlavede. De er færdige.

Sekretær: Hvad mener du?

Rosenfeldt: Vi laver ikke bare en registrering af barnet. Det kræver tid at lave et flot portræt. Derfor er vi minimum tre fotografer på skolen, så vi har tid til at tage en lille samtale med barnet om, hvad der skete i sommerferien, lidt instruktion, lidt mere om sommerferien, eller andre vigtige emner, lidt instruktion, og når vi er tilfredse, og først da, siger vi tak for hjælpen til barnet.

Herefter bliver portrætterne nænsomt optimeret i lys og skygge af vores folk på studiet. De bliver håndlavede.

Sekretær: OK, nu siger du tid, hvor lang tid skal I bruge pr. klasse?

Rosenfeldt: 30 minutter, det gælder også 9. klasserne, som jo også får taget et fjollebillede.

Rosenfeldt Fotografi

Forældre kan købe enkeltbilleder, de er ikke bundet af billedpakker.

Sekretær: Det er hurtigt, men hvad med leveringen, hvornår kommer billederne?

Rosenfeldt: Vi lover ikke mere, end vi kan holde, så vi siger altid fire-seks uger efter sidste fotograferingsdag.

Og vi afleverer til tiden.

Sekretær: Hvad med de der billedpakker, der er jo alt for mange billeder i…

Rosenfeldt: Forældrene kan købe enkeltbilleder hos os, de er ikke bundet af billedpakker. De får alle muligheder for at vælge til og fra, når de ser børnenes portrætter på nettet, de lægger bare det, de skal bruge i kurven. Vi rammer også billederne ind, hvis familien ønsker dette, så er de klar til julegaverne.

Sekretær: Hvad skal vi på kontoret så gøre?

Rosenfeldt: Modtage fotosedlerne, som lærerne herefter deler ud i klassen, godkende årsbogen og lærerplanchen via en enkel digitalløsning, modtage billeder og årsbøger, som lærerne herefter deler ud i klassen. Alt er selvfølgelig pakket klassevis.

Sekretær: Er det bare det?

Rosenfeldt: Ja.

Sekretær: Tak, jeg vender det lige med de andre. Hvis de siger ja, kan vi tage et møde.

Rosenfeldt: Ja, så kan vi vise vores bestillingssystemer og alt det nye, vi har lavet for at gøre det nemt for kontoret og forældrene.

Også i Aarhus Jens Rosenfeldt Fotografi er vokset lidt mere og har derfor også åbnet studie i Aarhus.

– Det gav god mening at åbne i Aarhus, så vi kan være tæt på skolerne i hovedlandet, som vi altid har været det på Sjælland. Vi vil være at finde på Skoleledernes Årsmøde i Odense Congress Center den 1. og 2. november, ● oplyser Jens Rosenfeldt.

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Serviceaftale fra kr. 995,- pr. år ekskl. moms Kontakt os på tlf. 29 12 16 17 eller info@easywater.dk

easywater.dk

Va nd kø le r

kun kr. 4.80s0,ek sk l. m om

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

7

Forældre tager gerne ansvar for andre børns trivsel Forældre efterlyser vejledning fra pædagoger og lærere om, hvad de kan gøre for at styrke klassens samlede trivsel – også selv om det ikke er deres eget barn, der har det svært. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden og Red Barnet

N

år Adam bliver holdt uden for legen, mange forældre faktisk drager omsorg for fællesskabet, og Anna mobber de andre, er det noget, siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red mange forældre gerne vil være med til at løse Barnet.

– også når det ikke handler om deres eget barn.

Ifølge undersøgelsen mener 95 procent af forældrene En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for helt generelt, at de har et medansvar for den fælles trivsel Mary Fonden og Red Barnet blandt forældre til børn i i deres barns klasse, og næsten lige så mange (89 procent) 0.-3. klasse viser, at 90 procent af forældrene i høj eller synes, de bør inddrages i skolens arbejde med trivsel. nogen grad ønsker vejledning fra deres barns lærer eller pædagog til, hvad de kan gøre, hvis en klassekammerat Forældre vil inddrages mere mistrives.

En fjerdedel (25 procent) af forældrene angiver, at de er – Man hører så tit, at forældre kun er optagede af meget engagerede i det sociale liv i deres barns klasse. Og deres egne børn, så det er meget positivt, at forældre 88 procent oplyser, at der står forældre bag fællesaktiviteter uden for skoletiden viser sig at være så opmærksomme på fællesi deres barns klasse som Fakta om Fri for Mobberi og skabet. Det giver mening, f.eks. hytteture, fester eller partnerne bag fordi vi ved, at det går ud andre sociale tiltag.

Mary Fonden og Red Barnet sætter bekæmpelse af mobning over alle børn i en klasse, Noget tyder dog på, højt på dagsordenen. De to organisationer står bl.a. i fælhvis der er mobning eller at der er mere potentiale lesskab bag Fri for Mobberi, et forebyggende antimobbeproanden mistrivsel. Samtidig i samarbejdet med forælgram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre. Programmet drene.

En fjerdedel af forved vi jo også, at børn gør, består af pædagogiske materialer, der er konkret målrettet ældrene (26 procent) anhvad deres forældre gør, så mod at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. giver, at de føler sig for lidt det er opmuntrende, at så

8

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Mary Fonden

Hele 90 procent af forældrene ønsker i høj eller nogen grad vejledning fra deres barns lærer eller pædagog til, hvad de kan gøre, hvis en klassekammerat mistrives. Fotograf: Jacob Carlsen.

inddraget i at skabe trivsel, mens hver tredje (33 procent) oplever, at de i mindre grad eller slet ikke bliver inddraget af skolens lærere og pædagoger i arbejdet med at skabe trivsel i klassen.

– Forskningen viser tydeligt, at samarbejdet mellem forældre og skole har stor betydning for klassernes trivsel. Når forældre efterlyser mere inddragelse, er det en invitation til lærere og pædagoger – og et signal om, at mange forældre er klar, siger Mary Fondens direktør Helle Østergaard.

Forskel på mor og far Undersøgelsen peger på, at det er mor, der oplever det største ansvar for den fælles klassetrivsel. 29 procent af kvinderne angiver, at de er ”meget engagerede” i det sociale liv i klassen, mens det gælder 17 procent af mændene, og kvinderne angiver også i højere grad (50 procent) end mændene (34 procent), at forældre ”i høj grad” bør ● inddrages i skolens arbejde med trivsel.

Gode forældreråd Her er noget input til skole-hjem samarbejdet, hvis talen kommer på problemer med mobning. Hvad kan forældrene selv gøre? Her er syv forældreråd.

1. Støt dit barn i at lege med forskellige – både i børnehaven/skolen og i fritiden Det styrker børnenes fællesskab og forebygger mobning, når børnene kender hinanden godt på kryds og tværs. Når du gør en ekstra indsats for at få legeaftaler med alle – også dem, dit barn ikke plejer at lege med – så er du med til at sikre alle børn en plads i fællesskabet.

2. Tal ordentligt om og til andre børn, forældre, pædagoger og lærere Børn spejler sig i deres forældre, og hvis du er positiv over for børnehaven/skolen, pædagogerne, lærerne, kammeraterne og deres forældre, så vil dit barn også være det. Sig f.eks. hej til alle – både børn og voksne – når du bringer og henter dit barn, og lær kammeraternes navne at kende.

3. Hold arrangementer for alle Fødselsdage betyder meget for børn. Det gør både ondt på det barn, der ikke inviteres med, og på det barn, som ingen gæster får. Bestræb jer på at invitere hele stuen/klassen – eller alle piger eller alle drenge – når I holder fødselsdag eller andre fester, og prioritér, at dit barn kan være med, når andre inviterer.

4. Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt Børn, der ikke er en del af børnefællesskabet, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en kammerat. Ros dit barn, når hun eller han hjælper en kammerat, der har brug for det. Børn, der har mod til at sige fra, og som er gode til at hjælpe og trøste andre, vokser indeni.

5. Vis interesse for dit barns digitale liv Børn ved, hvordan de betjener medier, men forstår dem ikke altid. Derfor har de brug for vejledning fra voksne. Vær nysgerrig og leg med – og tal med dit barn om, hvordan man også i den digitale verden udviser omtanke over for andre.

6. Spørg ind, hvis dit barn er ked af noget Anerkend dit barns følelser, men husk også, at der altid er flere sider af samme sag. Hjælp dit barn til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt og tal evt. med andre forældre, en lærer eller pædagog, inden du reagerer på en konflikt.

7. Vær åben og positiv, hvis andre forældre fortæller om deres barns udfordringer Det er meget svært at fortælle, at ens barn er ked af det eller har problemer i børnehaven/skolen og f.eks. har brug for legeaftaler og kammerater. Vis interesse og åbenhed – så bliver det lettere for alle.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

9

Idræt, leg og anlæg Hopspots

Træn arbejdshukommelse med Hopspots I flere af spillene kan man træne rækkefølger, noget som arbejdshukommelsen har særligt gavn af.

brun” for at hjælpe ham, for træder han forkert, skal de starte helt forfra. Kasper træder på brun, som laver en ordentlig pruttelyd og får alle børnene til at grine.

Nu må han tilføje en ny brik til rækkefølgen. Han vælger den grønne, og så er det Viggas tur.

Jo bedre arbejdshukommelse, jo bedre evne til at lære, lyder det fra hjerneforskere, både herhjemme og i udlandet Af Trine Askjær-Jørgensen, Kommunikationsmedarbejder hos Cxd

H

opspots står midt i klasselokalet med de 12 farverige brikker godt spredt ud, for nu skal eleverne have aktivitet ind i undervisningen.

Læreren, Tove, har sat dem i gang med Sekvens. Kasper er næste mand til at huske rækkefølgen. Han starter med den gule brik tæt ved standeren, så den turkise, som ligger helt oppe ved tavlen, lilla… og så… Kasper bliver i tvivl… var det den sorte eller den brune, der var den næste? Klassekammeraterne råber “Brun, brun! – det er

10

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Interaktivt læringsmiddel Sekvens er et af de syv spil, man kan spille på det interaktive læringsmiddel Hopspots. Hopspots består af 12 fysiske interaktive brikker og en højtalerenhed, der tilsammen skaber bevægelse i arbejdet med grovmotoriske øvelser til børn.

Brikkerne lyser og registrerer bevægelse og i samspil med en Ipad-app, sætter spillene gang i kropslig og kognitiv aktivitet.

Med Hopspots kan eleverne arbejde som digitale producenter af læringsindhold, når de optager indhold til spillene og derved tilpasser spillene til deres eget niveau. Hopspots-spillene træner forskellige ting f.eks. kognition, sproglæring, programmering, samarbejde, overblik osv., men fælles for dem alle er bevægelse. Der er alt lige fra interaktive historier, som Lakridsmanden og Den Øde Ø, til bevægelsesspillet Jagten, dansespillet Flowdance, den åbne platform Hack din Brik og huskespillet Mix’n’Match, hvor man i begge frit kan programmere egne spil, og Sekvens, et effektivt spil til at træne arbejdshukommelse.

»

Magasinet_Skolen_Hopspots_august18.pdf

1

08/08/2018

15.36

K mbiner bevægelse og læring med ny teknologi!

Hop dig klog

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Træn arbejdshukommelse med Sekvens og øg indlæringen.

www.hopspots.dk

Nordisk legepladsinstitut certificerer legepladser helt ned i børnehøjde ER DU I TVIVL OM LEGEPLADSEN OVERHOLDER STANDARDEN? ELLER HVOR SIKKER EN LEGEPLADS SKAL VÆRE? Vi er eksperter på legepladsområdet og vi kan guide dig til den rette ydelse med bl.a.:

Sikkerhedseftersyn Ingeniørrådgivning

Er der en legeplads som skal efterses?

Certificering

ONLINE BOOKING på www.nlpi.dk

Droptest af faldunderlag Nordisk Legepladsinstitut er en yderst kvalitetsbevidst og konkurrencedygtig inspektionsvirksomhed, som tager et ansvar. NLPI er uafhængigt af alle redskabsproducenter, for i inspektionsøjemed, at være 100 % uvildigt. NLPI gennemfører inspektioner på alle typer legepladser, og har sikkerheden som førsteprioritet.

NORDISK LEGEPLADSINSTITUT Ι Maglemølle 21 Ι DK-4700 Næstved Telefon: 70 70 78 17 Ι www.nlpi.dk Ι info@nlpi.dk

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

11

Idræt, leg og anlæg Hopspots

Hopspots består af 12 fysiske interaktive brikker og en højtalerenhed, der til sammen skaber bevægelse i arbejdet med grovmotoriske øvelser til børn.

Når børnene spiller Sekvens, skal de huske en rækkefølge, som de sammen bygger længere. De træner deres arbejdshukommelse vha. krop og sanser, for i Sekvens kan man både bruge bevægelsen, men også brikkernes individuelle lyde og farver til at huske rækkefølgen med.

Spillet er udviklet med særlig tanke på børn med ADHD og autisme, men vi har alle sammen gavn af at træne vores arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen bruger man nemlig, når man skal huske dele af det arbejde, man er i gang med. Den befinder sig altså lige imellem korttidshukommelsen og langtidshukommelsen og kan holde på information i sekunder, minutter eller timer afhængig af, hvor lang tid man “arbejder” med informationen (Krogh 2012, 2-3). Arbejdshukommelsen er altså bindeleddet mellem perception og handling, og den er således involveret i planlægning, konsekvensvurderinger og løsning af komplekse problemer (Krogh 2012, 5).

Arbejdshukommelse Eftersom arbejdshukommelsen sørger for, at man kan holde sammen på en opgaves forskellige dele, imens man udfører den samt kombinerer ny information med lagret viden, er den essentiel for indlæring. ”Når børn går i skole, præsenteres de for rigtig mange forskellige emner 12

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

og opgaver, og der er virkelig mange ting, de skal huske” (Krogh 2012, 2).

Hvis arbejdshukommelsen ikke kan fastholde information ret længe og rumme nok til f.eks. at løse opgaver af et vist omfang, så kan det gå rigtig meget ud over indlæringen. For at ny viden sætter sig fast, er det således afgørende, at børns arbejdshukommelse aktiveres og styrkes. Heldigvis kan arbejdshukommelsen trænes, således at den abstrakte tænkning forbedres, og læringen styrkes (Krogh 2012, 5-6).

Hopspots er en særlig god og effektiv måde at træne arbejdshukommelse, fordi man netop bruger omgivelserne og perceptionen af denne, samt den bevægelse man udfører med sin krop. Særligt det at træne evnen til at holde flere bolde i luften, tænke fremad og også at lege med læringen og indtale lyde, styrker arbejdshukommelsen, og det er alt sammen muligt med Hopspots. Samtidig med at man i flere af spillene kan træne rækkefølger, noget som arbejdshukommelsen har særligt gavn af, kan repetere, reflektere, få forståelsen af at en handling indeholder flere led, og ikke mindst at man kan lære i det tempo, der er rigtigt for én.

Det er specielt spillene Sekvens, Mix’n’Match og Hack din Brik – i sidstnævnte har man mulighed for at indtale sit eget læringsindhold – hvor man kan træne de nævnte ting. Hopspots brugerne har blandt andet brugt spillene til at øve rækkefølgen på alfabetet, tallene osv., og de siger, at de oplever en stor koncentrationsforbedring, og at børnene pludselig er blevet meget bedre til at huske det, fordi de har sat bevægelse på indlæringen med Hopspots og har fået styrket arbejdshukommelsen.

Læs mere om Sekvens og vores andre spil på: www. ● hopspots.dk Kilder: Krogh, Helle Wium. 2012. ‘Arbejdshukommelse – Arbejdshukommelse og Læring’ PPR Skive Kommune: www.skive.dk/ media/2456/779_2012_247296_arbejdshukommelse___ folder.pdf

Toptekst

Udviklende læringsmiljøer

Vi udvikler spændende læringsmiljøer i samarbejde med dig!

Makerspace og Fablab, folie på skab Bankagerskolen, Horsens

Vinkelmåler under dør, folie på gulv Tingløkkeskolen, Odense

Fokus på skolens værdiord, vægplancher Ørum Skole, Gl. Tjele

Kodning af faglokaler, folie på dør

Rantzausminde Skole, Svendborg

Tal med os om de nye historiske og litteraturhistoriske tidslinjer

Ring til Carsten på tlf. 51 95 60 64 eller Stig på tlf. 21 59 30 20 og lad os sammen skabe rammerne for en anderledes, mere spændende og lærerig hverdag.

eyeLearn.dk 13

Nordisk Legepladsinstitut

Man må godt slå sig på en legeplads Legepladsinspektøren bør være uvildig og dokumentere manglende overensstemmelser med standarden, uden at tilbyde reparation, service og vedligehold eller salg af redskaber

H

vad er det egentlig en legepladsinspektør laver? Det vil Einar Jon Skulason Hansen, direktør for Nordisk Legepladsinsitut gerne

forklare.

– Manglende overensstemmelser kaldes også afvigelser. Alle legepladsinspektioner starter med, at legepladsinspektøren får lavet sig et overblik over de redskaber, der er på legepladsen. Derefter fotograferes det enkelte redskab og inspiceres i henhold til gældende sikkerhedsstandard, fortæller Einar Jon Skulason Hansen og fortsætter:

– Legepladsinspektøren kigger efter slid, hærværk, montagefejl og laver en kontrol af faldunderlagets eftergivende egenskaber. Alle afvigelser dokumenteres til senere brug i en rapport. Legepladsrapporten bør være overskuelig, men legepladsinspektøren er altid villig til at rådgive om de dokumenterede afvigelsers alvorlighed, og om den anbefalede rækkefølge af udbedringer. Og det er altid en god idé at tale med sin legepladsinspektør om rapportens indhold.

En legepladsinspektør kigger efter slid, hærværk, montagefejl og laver en kontrol af faldunderlagets eftergivende egenskaber.

14

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Idræt, leg og anlæg På en legeplads må man gerne slå sig, også hårdt, så længe det ikke bliver rigtigt alvorligt, mener Nordisk Legepladsinstitut.

❝

Sikkerhed frem for alt? som legepladsinspektører Vi skal passe på, at vi ikke gør vores SKAL alting være så sikat hjælpe ejeren med at yngel en god gammeldags bjørnetjeneste kert, at det bliver kedeligt, mindske risikoen for farved at pakke dem ind i vat og bobleplast og lige skader, ikke mindske og kan det være sikkert UDEN at være kedeligt? lave afskærmninger alle de steder, hvor der risikoen for alle skader, da skader kan være med til, at Sådan vil mange sikkert er en mulighed for at falde ned og slå sig man bliver bedre til at risispørge – og hvad siger en kovurdere og konsekvensberegne samtidig med, at man legepladsinspektør hertil? udvikler sine motoriske evner, siger Einar Jon Skulason – Nordisk Legepladsinstituts inspektører er ikke Hansen. tilhængere af, at alle legepladser skal være så sikre som muligt, men vi mener, at de skal være så sikre som nødvendigt. Vi skal passe på, at vi ikke gør vores yngel en god Udfordring af egne evner gammeldags bjørnetjeneste ved at pakke dem ind i vat og Udvikling af børns motoriske evner kan koste et brækket bobleplast og lave afskærmninger alle de steder, hvor der ben eller en brækket arm, og det kan være en konsekvens er en mulighed for at falde ned og slå sig, siger Einar Jon af, at man udfordrer egne evner på en legeplads.

Skulason Hansen og tilføjer: – Alle forældre vil deres børn det bedste. De skal i den – Sætter vi afskærmbedste børnehave, den bedste skole, og de skal selvfølgening op alle vegne, kan lig have den bedste legeplads begge steder. Problemerne Fakta vi ende med en nation opstår først når fireårige Mikkel kommer hjem med blå Nordisk Legepladsinstitut af unge mennesker der mærker eller brækkede fingre. Så er ”Ham Selv” løs i Lakinspicerer og certificerer segade, og det er han, fordi ingen har forklaret Mikkels vandrer ud i trafikken, legepladser, udendørs og forældre, at alle legetilbud indebærer risici, og at opgaven fordi der ikke er afskærmindendørs aktivitetsomning ved fortove, veje og for de voksne, og det gælder også for Mikkels forældre, råder, parkour, udendørs cykelstier. Nordisk Leer at styre de risici i en sådan grad, at de er acceptable for fitness, skaterbaner, gepladsinstitut mener, at børnenes sikkerhed og udvikling samt at kunne berolige multibaner, hoppepuder man gerne må slå sig, også andre forældre, så de lader deres børn udfolde sig på leosv. Desuden gennemføres gepladsen og udfordre deres egne kompetencer med en hårdt, så længe det ikke kurser i sikkerhed og vedstørre motorisk udvikling som resultatet, siger Einar Jon bliver rigtigt alvorligt. Det ligehold på dem. ● Skulason Hansen. er derfor vores opgave Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

15

Eyelearn

Det digitale og analoge læringsrum i samspil Man kan ret let koble det digitale læringsmiljø sammen med elementer i det fysiske rum, så bevægelse og læring spiller sammen, fremhæver Eyelearn ApS

D

e digitale og analoge læringsredskaber kan med stor fordel kobles sammen i et samlet læringsrum, forklarer virksomheden Eyelearn ApS, der har specialiseret sig i at fremstille løsninger til det fysiske læringsmiljø ude og inde.

– Vi kobler den digitale læringsportal med det fysiske miljø, samtidig med, at vi synliggør fagligheden og skaber bevægelse på en helt unik måde, forklarer Stig Henriksen, der er medindehaver af virksomheden i Odense.

– Det, vi beskæftiger os med, er i realiteten brugerdrevet innovation.

Med skolens visioner som omdrejningspunkt og i tæt samarbejde med skolens ledelse, den pædagogisk ansvarlige eller den enkelte faglærer udvikler og skræddersyer vi løsninger, som lige netop tilgodeser de behov for stimulering, som eleverne har inden for en given afdeling, et forløb eller inden for et særligt fagområde. På den måde sikrer vi den nødvendige opbakning og accept,

hvilket garanterer, at løsningerne rent faktisk anvendes af lærerne i undervisningen.

– Vores fokus er at inddrage det fysiske rum og gøre dette til en aktiv del af læringsmiljøet. Vi skaber

Scan QR-koden og se videoen med den nye 3D talslange.

16

(www.eyelearn.dk/projekter/

Eyelearn ApS har udviklet en ny 3D talslange, som eleverne i indskolingen kan hoppe på for at

nyheder)

lære talrækken, og som også interagerer digitalt med smartphone og tablet.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Idræt, leg og anlæg

En spændende grafisk løsning med illustrationer fra historiske begivenheder, hvortil der anvendes QR-koder, der pirrer elevernes nysgerrighed og lyst til fordybelse.

læringsmiljøer, der inviterer til et fagligt niveauløft gennem aktivitet – og derigennem styrker vi samtidig samarbejdet og de sociale relationer i klassen, siger Stig Henriksen.

Fleksible læringsrum For Eyelearn er det centrale, at man tager udgangspunkt i de ideelle muligheder for at skabe en differentieret tilgang til undervisningen, give lærerne nye redskaber og facilitere nye metoder for læring i fleksible og forandringsmulige læringsrum. Erfaringerne viser, at netop dette øger elevernes engagement og virkelyst og skaber plads til den nødvendige fordybelse og eftertænksomhed.

At etablere visuelle læringsmiljøer er blevet et must for mange danske skoler og institutioner, hvor flere former for læringsapplikationer funktionelt pryder gulve, døre, vægge, vinduer og trapper – ude som inde. Med Eyelearns særlige tilgang til et skræddersyet og unikt læringsmiljø tages også æstetikken på lokationen i

betragtning som en væsentlig parameter i den samlede løsning, fremhæver virksomheden.

Avanceret koncept Senest har Eyelearn ApS i samarbejde med en række udvalgte skoler udviklet et nyt koncept for historiske tidslinjer, hvor skolerne selv har mulighed for at påvirke det endelige design. En avanceret grafisk løsning bestående af flotte illustrationer af historiske begivenheder, hvor der også anvendes op til 100 QR-koder, er med til at stimulere elevernes nysgerrighed og lyst til yderligere fordybelse – et godt eksempel på, at det analoge fysiske rum kan danne ramme om den digitale læring.

– Vi anser det klart som vores opgave konstant at skubbe til grænserne for, hvad der er muligt inden for valg af materialer, grafisk design og innovation i enhver henseende. F.eks. har vi netop i samarbejde med Søndervangsskolen i Viby udviklet en ny 3D talslange, som eleverne i indskolingen dels kan hoppe på for at lære talrækken med kroppen, men hvor slangens krop i tillæg bliver rund og halen rejser sig op, når eleverne kigger på den gennem deres mobiltelefon eller tablet, fortæller Stig ● Henriksen.

Din kreativitet starter her 30 ml. 33 kr. inkl. moms 490 ml. 198 kr. inkl. moms Betal med EAN nummer direkte på vores hjemmeside!

ECOLINE AKVAREL

- Køb hele sortimentet af ECOLINE på www.Stelling.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

17

Let Leg

Få styr på bevægelsen

Bevægelse har en effekt på elevernes læring. Det viser forskningen.

Men hvordan inddrager vi bevægelse i skoledagen, så det giver mening?

Bliv klogere på bevægelse i og uden for undervisningen Af Pernille Feld Snitkjær, udviklingsansvarlig hos Let Leg

E

n lang række danske og internationale undersøgelser viser, at bevægelse har forskellig effekt, alt efter hvilken form for fysisk aktivitet man udfører. Først og fremmest kommer man i bedre fysisk form og bliver sundere, når man bevæger sig jævnligt.

Forskning har også vist en positiv sammenhæng mellem god kondition og hjernefunktion. Groft sagt er mennesker i god form bedre til at bruge hovedet end mennesker, der er i dårlig form.

Forskningen viser desuden en akut effekt, når man bevæger sig, og det kan lærerne bruge til at skabe bedre betingelser for elevernes læring. Derudover kan bevægelse være med til at motivere og forbedre fællesskab og trivsel blandt eleverne.

Gør eleverne mere undervisningsparate Danske forskere har vist, at elever forbedrer deres hjernefunktion i op til en time efter, at de har været fysisk aktive. Dermed bliver eleverne bedre til at præstere og holde fokus i undervisningen, hvis de har bevæget sig først.

Desuden er der en sammenhæng mellem hvor høj intensitet bevægelsen har og elevernes læring i den efterfølgende undervisning. Hvis intensiteten bliver for høj, kan eleverne dog blive for udmattede og trætte til at få det optimale udbytte af undervisningen.

En god tommelfingerregel er, at eleverne stadig kan tale sammen, selv om vejrtrækningen bliver hårdere. Intensiteten er for hård, hvis man kun kan tale med få ord. ”Snakkegrænsen” er med andre ord det punkt, hvor bevægelse går fra moderat til høj fysisk aktivitet.

Skoledagen kan med fordel tilrettelægges, så der er jævnlige bevægelsesbånd af 15-20 minutters varighed.

Eleverne kan starte dagen med aktiv transport til skole (cykling eller gang), eller skolen kan vælge at lave fælles morgengymnastik. Lav aktive frikvarterer med bevægelsestilbud til forskellige aldersklasser. Sørg for at eleverne får pulsen op, uden at de bliver alt for forpustede og trætte. Øg koncentrationen og styrk læringen Det er velkendt, at mange elever har svært ved at koncentrere sig i 45 minutter uden at blive urolige. En tommelfingerregel er, at et barn kan koncentrere sig i omtrent så lang tid som dets alder – plus et par minutter. Det vil sige, at et barn i 2. klasse på 8 år kan koncentrere sig i

3 lette tips til bevægelse i skoledagen 1. Lav 20 minutters bevægelse, hvor eleverne får pulsen op til ”snakkegrænsen”. Det giver et bedre læringsudbytte i den efterfølgende lektion.

2. Lav korte aktive pauser i undervisningen. Det øger elevernes koncentration.

3. Skru op for intensiteten og pulsen sidst på dagen. Så kan eleverne bedre huske det, de har lært.

omkring 10 minutter ad gangen, før der skal ske noget nyt.

For de ældre elever bliver det 15-20 minutter, hvis de ellers har sovet nok og spist ordentligt. Derfor kan man som lærer ikke forvente, at eleverne kan sidde stille og koncentrere sig om en opgave i en hel lektion.

Og derfor er det vigtigt at variere undervisningen med forskellige aktiviteter i løbet af lektionen, for eksempel med bevægelsesaktiviteter, der understøtter den faglige undervisning.

Koncentrationsevnen kan også trænes. Man kan altså sagtens blive bedre til at koncentrere sig i længere tid, hvis man øver sig. Studier med voksne har vist, at man er bedst til at holde koncentrationen om morgenen. Mens man om eftermiddagen har brug for flere pauser for at fastholde sin arbejdsindsats. Når man har været i et

Bevægelse i undervisningen behøver ikke at have et fagligt indhold for at styrke elevernes læring. Forskning har vist, at eleverne bliver bedre til at holde fokus og koncentrere sig, hvis de får en aktiv pause i lektionen.

18

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Idræt, leg og anlæg

Danske forskere har vist, at elever forbedrer deres hjernefunktion i op til en time efter, at de har været fysisk aktive. Dermed bliver eleverne bedre til at præstere og holde fokus i undervisningen, hvis de har bevæget sig først.

klasseværelse kl. 14 en torsdag eftermiddag, så er det meget tydeligt, at dette også gælder børn.

Bevægelse i undervisningen behøver ikke at have et fagligt indhold for at styrke elevernes læring. Forskning har vist, at eleverne bliver bedre til at holde fokus og koncentrere sig, hvis de får en aktiv pause i lektionen. Og der skal i virkeligheden ikke meget til – blot få minutter med bevægelse øger blodgennemstrømningen og hjernefunktionen.

Bevægelsestid er en god investering Der er kun få, men lovende, forskningsstudier, som har undersøgt effekten af bevægelse med fagligt indhold.

Forskningen viser umiddelbart den bedste effekt på læringen, hvis bevægelsesaktiviteten hænger direkte sammen med læringsmålet for undervisningen. Bevægelse kan nemlig bruges til at gøre et abstrakt emne mere konkret og lettere at forstå for eleverne. Eksempelvis kan eleverne udføre geometriske figurer med kroppen i matematiktimen. Bevægelsesaktiviteter med mere puls, såsom stafetter, kan med fordel bruges til at repetere eller evaluere et gennemgået emne.

Selv om bevægelsesaktiviteter tager tid fra den faglige undervisning, går det ikke ud over elevernes læring.

Faktisk giver det rigtig god mening at udføre bevægelse i undervisningen – hvad end det er med eller uden fagligt indhold. Bevægelsesaktiviteter kan være med til at variere undervisningen, så eleverne kan koncentrere sig i længere tid. Især om eftermiddagen, når eleverne bliver meget urolige, er bevægelse nødvendigt.

Om forfatteren Pernille Feld Snitkjær er udviklingsansvarlig hos Let Leg, der tilbyder legende let bevægelse til landets folkeskoler. Hun er kandidat i Humanfysiologi fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Siden 2014 har hun arbejdet med bevægelse og læring i folkeskolen og har dermed en stor praktisk erfaring med lærere, pædagoger og elevers hverdag.

Find inspiration til lege, der let kan skabe bevægelse i undervisningen på app.letleg.dk

Bevægelse styrker hukommelsen Bevægelse efter undervisningen har en positiv effekt på elevernes hukommelse. Forestil dig hjernen som en computer, der skal gemme et dokument på harddisken.

Det tager tid – faktisk flere timer – før hjernen har gemt ”dokumentet”. I den tid kan hjernens lagring af indholdet blive påvirket af mange faktorer udefra.

Men vi skaber et bedre netværk af kommunikationsveje i hjernen, når vi bevæger os, får pulsen op og øger blodgennemstrømningen i hjernen. Dermed bliver dokumentet bedre lagret i hjernen, så vi husker det bedre.

Når vi sover, tager hjernen dokumentet frem igen, og vi genoplever indholdet. Herefter bliver dokumentet lagret igen, så det er klar til næste gang, vi skal bruge det.

For at opnå den bedste effekt af bevægelsen, skal intensiteten være så høj som muligt. Eleverne skal gerne have pulsen så højt op, at det er svært at snakke sammen.

Derfor kan det give rigtig god mening at lægge idrætstimerne sidst på dagen, så eleverne kan brænde alt deres krudt af. Og hvis de kan gå hjem og tage sig en god lur bagefter, er der optimale betingelser for at læringen bliver ● lagret godt i hjernen.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

19

Er det muligt at indrette rum og undervisning med øje for principperne om læringsstile?

Skab rum til empatien Af Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper, Bryrup skole og medstifter af Wildheart Center

V

ores empatiske evne er medfødt. Vi besidder den alle – børn som voksne. Hvorvidt denne evne får lov til at udvikle sig, vokse og blive en del af vores personlighed er en anden sag. Vi, der arbejder professionelt med børn, kan være med til at styrke væksten og udviklingen af børns empati, bl.a. ved at skabe de rigtige ”rum” for at empatien trives.

Hvordan skaber vi ”empatiske” rum?

Lad mig starte med det indre rum. Empati trives omkring kvaliteter som selvværd, tryghed, ansvarlighed, mod, ærlighed, kærlighed samt en nysgerrig tilgang og anerkendende rummelighed til følelser og behov.

20

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Der skal en bevidst, og sommetider stor, indsat til for at skabe et indre rum, der giver grobund for udvikling af dyb forankret empati. Særligt vi voksne, der er sølet ind i konditioneringer, begrænsende overbevisninger og fastlåste tanke- og handlemønstre, skal smøge ærmerne op, hvis vi ønsker at leve med en dyb empati og en altid nærværende kontakt til vores essens.

Til gengæld er det hele indsatsen værd. At kunne leve i frihed til at være den du er, at mærke livskraften i dine følelser og opleve hvordan du kan rumme dem alle, at mærke hvad ”dit hjerte” kan bevirke, når det berører et andet menneskes hjerte, at mærke helt ind i din sjæl at

Empatiske rum

det du gør, er det mest meningsfulde du overhovedet kan forestille dig at beskæftige dig med. Dette er vel, for rigtig mange af os der arbejder med børn og unge, netop grunden til, at vi har valgt dette erhverv – for at kunne berøre, inspirere og være i stand til at gøre en forskel.

Hver et skridt mod din essens har effekt ALT hvad du gør for at opnå større forbindelse til din essens har en positiv effekt. Børnene mærker det og begynder at reagere anderledes, dine kollegaer mærker det, dine tætte relationer mærker det, og DU vil mærke det, som om dit arbejde pludselig bliver lidt lettere og langt mere berigende. Det vil føles lettere for dig at tale med oprørte eller krævende forældre og at klare kollegiale uenigheder eller konflikter.

Adgangen til det empatiske rum og til essensen kan, som beskrevet i tidligere artikel (udgivelse nr. 1. februar), etableres ved f.eks. at træne de fem medfødte kompetencer. Disse kompetencer kan ses som porte, der gør os i stand til at udøve empati gennem først en indadrettet kontakt til vores egen essens og derefter en venlig og kærlig kontakt udadtil.

Det ydre rum har også indflydelse Du kender det helt sikkert fra egne oplevelser. Det, at træde ind i et rum og opleve hvordan det påvirker dit humør og din stemning. Eller mødes med en gruppe mennesker og mærke, at her er stemningen da helt gal, også selv om alle smiler høfligt.

Det er ikke altid vi får kigget på de ydre rum, når vi ønsker en indre forandring. Man det kan give rigtig god mening at bruge lidt tid og energi på at blive bevidst

Har du bemærket, hvad du tænker om farven på væggen i personalestuen? Eller møblerne/indretningen? Det kan have stor indflydelse på humøret.

om, hvilket miljø vi befinder os i. Har vi et lærings-, udviklings- og arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, der er fordrende for venlighed og empati? Eller er vi bange for latterliggørelse, fordømmelse og kritik, hvis vi laver fejl

»

KRAP-AKT UDDANNELSE Har du lyst til at professionalisere din praksis som AKT-vejleder, eller ønsker du at blive AKT vejleder? Ønsker du dig en stor værktøjskasse med redskaber, skemaer og metoder? Og vil du gerne blive skarp til at lave pædagogiske udredninger, analyser og interventionsplaner, så er AKT-KRAP uddannelsen helt sikkert noget for dig.

KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik).

AKT-KRAP uddannelsen er en 3-årig uddannelse fordelt på 3 moduler af et års varighed, uddannelsen fokuserer på anvendt praksis, og har afsæt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, samt de kognitive tilgange og metoder. PsykologCentret har udviklet KRAP og har siden 2004 stået bag uddannelsen.

Uddannelsens 3 moduler er på 11 dage pr. modul.

Pris: 8.900 kr. + moms

Se mere på: www.KRAP.com eller kontakt vores kursussekretær Tine Tylstrup på tlf.: 86 60 11 71 Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

21

Empatiske rum

Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper, Bryrup skole og medstifter af Wildheart Center.

det blokerer for en grundlæggende positiv intention om at hjælpe andre eller sig selv.

Er det muligt at indrette rum og undervisning med øje for principperne om læringsstile? At indrette sig efter læringsstile vil give børnene mere følelsesmæssigt overskud, bedre fokus, mere ro i hovedet og kroppen og dermed skabe et langt bedre miljø (også indre miljø) til udvikling af empati og kontakt til indre kerne.

Hjælp og inspiration.

Man kan sige og synes meget om f.eks. feng shui, ”minimalisme” og Rudolf Steiners farve- og indretningsprincipper, men der ligger mange undersøgelser til grund for, hvordan farver og indretning påvirker vores sind og følelser. Brug de grundlæggende principper til at skabe ● æstetiske rum med små forandringer.

Tjekliste til forbedring af miljø Psykisk miljø: støttende, venlig, anerkendende, positive forventninger, tro på gode intentioner.

eller prøver nye metoder? Har vi en negativ eller positiv forudindtaget holdning om hinanden og hinandens intentioner? Eller møder vi kollegaer, forældre og børn med en bevidst tro på, at alle har de bedste intentioner, også selv om vi ikke forstår deres handlinger?

Har du bemærket, hvad du tænker om farven på væggen i personalestuen? Eller møblerne/indretningen?

Mange skoler er desværre i en ret dårlig forfatning, og det kan have stor indflydelse på humøret at være omgivet af forfald og slid. En enkelt spand maling eller to kan gøre store underværker, fjern de ødelagte og slidte møbler, og lad børnene hjælpe med at dekorere hele døren eller en fri væg.

Hvordan er jeres jargon, jeres sprogbrug? Er det ok at tale grimt eller nedsættende om andre og skjule det som ”for sjov”? Eller er I bevidste om at sige tingene ordentligt, sagligt og anerkendende, også når der er noget, I er uenige i, eller når det er til nogen, man ikke bryder sig så meget om?

Måske er der regler, skrevne eller uskrevne, der er direkte begrænsende for empatiens udfoldelse. Regler som ”du skal ikke blande dig”, eller ”du skal ikke sladre om andre” kan være hæmmende for empatisk udvikling, fordi 22

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Fysisk miljø: Gør noget ved slidte og grimme lokaler, ryd op og ryd ud i ødelagte møbler og inventar der bare står uden egentlig funktion. Skift gamle dekorationer ud med nye. Forandring fordrer kreativiteten.

Sprogbrug: Tal ordentligt, sagligt, anerkendende, undgå labels og ”diagnosering”, tal i ”jeg-form” og italesæt følelser, behov og tanker.

Regler: Giv skrevne og særligt uskrevne regler og moraler et grundigt serviceeftersyn, og afskaf regler, der er hæmmende for kreativ udfoldelse, og som utilsigtet begrænser positiv interaktion mellem børn/børn og børn/voksne.

Læringsstile: Hvordan er det muligt at tilbyde forskellige læringsstilsmiljøer i undervisning/ klasserummet. Tænk kreativt, lav brainstorm, og undgå begrænsende tanker og vaner. Eksperimentér og observér.

Vær kreativ: Vær nysgerrig og kreativ omkring din arbejdsplads og børnenes læringsmiljø. Måske opdager du noget helt andet, du kan forandre til glæde for dig, dine elever og kollegaer.

BERLIN INKL. PROGRAM Skal planlægningen af skolerejsen være så smertefri som mulig, så se nærmere på vores færdige skole-rejseprogram til Berlin.

Her får I noget af det bedste af Berlin - uden at gå på kompromis med fagligheden!

Berlin inkl. program fra kun kr. 1.398,-

Byrundtur

Berlin Muren

Busrejse Danmark - Berlin t/r 4 overnatninger på hostel inkl. morgenmad 3 timers guidet byvandring Rundvisning i Hohenschönhausen Rundvisning ved Olympia Stadion 3 timers guidet cykeltur langs Berlin Muren

Baseret på perioden 01.11 2018 - 28.02 2019.

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut Skolerejser med store oplevelser til få penge Nem og smertefri planlægning Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Hohenschönhausen

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK

Olympia Stadion

RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Berlin_inklprogram_aug.indd 1

4/23/2018 12:52:04 PM

/1

MØD MODIGE FRIVILLIGE! OG GØR DINE ELEVER MODIGE TIL SELV AT STOPPE KONFLIKTER.

FRE

JA

FØRBLEV HANEE STE NS DAN SKE VEN HEL TEN E

FRE D + W ERIK R ILLI AM ØNNOW KVIS T + ALE KOM XAND RU MER ER LA + NIC NGT FATT OLE MED IG, M TA K EN G EN M UNN A OD E GO VEN N DT B RUG E EN KRA

BLIVDILEMM VEN A NERER DU M SOL BØRNED DAT EEN?

S HE

LTE

MM

ER

OGMEDOM RU DAMO D BØMÆNS RN NSKE KE rød

eko

rs.d

k

Udførlig lærervejledning med masser af aktiviteter og veltilrettelagt emneuge følger med. Gratis. Betal kun porto og ekspedition.

Se mere og bestil act MODIG på: rødekors.dk/skole/modig Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

23

Digitale læremidler

Det er vigtigt, at lærerne har adgang til en bred og varieret palette af digitale læremidler, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Digitale læremidler anvendes i stort omfang

En ny evaluering af indsatsen med 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen viser, at over 80 procent af lærerne anvender it som en aktiv del af undervisningen

F

ra 2012 blev der afsat 500 millioner kroner til den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen, der over de kommende år skulle styrke anvendelsen af it i folkeskolen. Indsatsen skulle blandt andet gøre digitale læremidler til en mere naturlig og integreret del af undervisningen og styrke it-infrastrukturen på folkeskolerne. Samtidig var der behov for et bredere markedsudbud målrettet lærernes ønsker og behov i undervisningen.

Naturlig del af undervisningen En ny evaluering af indsatsen viser, at det pædagogiske personale på skolerne anvender ressourcer som digitale læremidler og læringsplatforme i stort omfang. Over 80 procent af lærerne svarer, at de enten anvender digitale ressourcer som en naturlig del af deres undervisning eller er meget opmærksomme på at bruge dem så meget som muligt.

24

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Det fremgår også af evalueringen, at lærerne oplever en række positive effekter af anvendelsen af digitale ressourcer, særligt med hensyn til at sikre undervisningsdifferentiering og motivere eleverne. Og eleverne selv oplever, at de lærer mere, og at det er sjovere at gå i skole, når it integreres i undervisningen. Eleverne bemærker dog også, at variation mellem digitale og analoge undervisningsressourcer er vigtig. Det stemmer godt overens med evalueringens konklusion om, at digitale ressourcer giver mest gavn i undervisningen, når de kombineres med analoge materialer som eksempelvis papirbøger.

– Med indsatsen er der skabt et solidt udgangspunkt for, at lærere kan gøre brug af de muligheder, der er i it – for eksempel i forhold til undervisningsdifferentiering.

Derfor er det også positivt, at mange oplever, at arbejdet med it og digitale læremidler gør en forskel i undervisningen. It kan intet i sig selv. Det afgørende er, hvordan man bruger it. Og her kan vi stadig blive bedre. Samtidig

Evaluering

Det pædagogiske personale på skolerne ❝ anvender ressourcer som digitale læremidler og læringsplatforme i stort omfang

er det vigtigt, at lærerne har adgang til en bred og varieret palette af digitale læremidler, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, glæder sig over, at lærere og pædagoger ser mulighederne i de digitale ressourcer.

– Det er afgørende, at de digitale ressourcer anvendes der, hvor det giver både pædagogisk og faglig mening for elevernes læring og trivsel. Og med den hastige digitale udvikling har vi en stor og vigtig opgave i at hjælpe børn og unge med at finde fodfæste i en fremtid, vi endnu ikke kender. Derfor skal vi undervise både i, om og gennem teknologi, siger Thomas Gyldal Petersen.

Uudnyttet potentiale Evalueringen gør det også klart, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale i at arbejde digitalt i folkeskolen til gavn for undervisningen og trivslen. Eksempelvis peger mange lærere på behovet for endnu bedre digitale

læremidler og overblik over, hvor de findes. Både lærerne og skolerne efterspørger også kompetenceudvikling og viden om, hvornår det digitale skaber kvalitet i kerneopgaven.

Evalueringen undersøger også de digitale læringsplatforme, som alle kommuner inden udgangen af 2017 har købt til skolerne. Mellem en tredjedel og halvdelen af lærerne svarer, at læringsplatformene gør deres arbejde nemmere i et eller andet omfang. Det er især i arbejdet med tilrettelæggelse og planlægning, at lærerne oplever en positiv effekt. Omvendt svarer mellem en tredjedel og halvdelen af lærerne, at læringsplatformene endnu ikke har været med til at gøre det nemmere at løse deres opgaver. Der ses en tendens til, at lærere, der har haft større anvendelse og fortrolighed med læringsplatformene, også ● oplever mere positiv effekt.

en anden verden midt i kbh Lærerige omvisninger i Den isLAmisKe verDens KUnsT. FrA 5. KLAsse. gAnsKe grATis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

25

Restudy

Adgang til digital læring og træning døgnet rundt Via en digital platform kan eleverne få formidlet læringsstoffet i video-format, så de kan klare sig bedre i skolen Af Søren Svinth Vandel, stifter af Restudy ApS

R

estudys mål er simpelt: hjælpe så mange elever og studerende som muligt, til at få de bedste forudsætninger for deres videre valg i uddannelsessystemet. Midlet er en digital platform, hvor læringsstoffet, i video-format med tilhørende quizzer, bliver formidlet via kompetente, engagerede undervisere som kender de enkelte fags kompetenceområder og mål.

Vi vil give eleverne mulighed for at se undervisningen, når og hvor de vil, ikke forstået som en erstatning for normal skolegang, men som et afgørende supplement, der kan hjælpe eleverne til at klare sig (endnu) bedre i skolen.

Der tabes stadigt unge Der er vel næppe mange elever i dag, der ikke fra medier, forældre, lærere og samfundet i det hele taget ved, hvor vigtig uddannelse er. At uddannelse i vores globaliserede, højteknologiske verden er din redning, fordi udflytning af arbejdspladser til Kina og Østeuropa bevirker, at jobs til mennesker med lav eller ingen videregående uddannelse bliver sværere og sværere at finde.

På trods af politikernes fortsatte visioner om at få 95 procent af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse, tabes mange unge mennesker stadigvæk. De mangler hjælp i hjemmet med lektierne.

De mangler hjælp fra lærerne i skolen, da de har mange

Flipped Learning Flipped Classroom eller Flipped Learning er en undervisningsform, der enkelt fortalt vender den traditionelle undervisning på hovedet, idet eleverne ser lærerproducerede (eller forlagsproducerede) videoer forud for undervisningen, og i stedet laver deres ”lektier” i undervisningen, hvor der er mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne og få hjælp af læreren.

andre elever og i stigende grad flere opgaver at forholde sig til.

Dygtige elever mangler hjælp og udfordringer til at blive endnu bedre. Andre elever mangler at læse op på emner, hvor de har været fraværende fra undervisningen, hvoraf nogle har været fysisk fraværende, andre åndeligt fraværende. Resurserne og økonomien i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne har været under et massiv pres de sidste år, og det kan mærkes hos både undervisere og elever.

Karaktererne betyder noget Restudy henvender sig til alle disse typer af elever. Vores mål er som nævnt at hjælpe så mange som muligt. At hjælpe Hans, der har meget svært med matematik med at kravle fra 02 til 4. At hjælpe Cecilie med at fastholde hendes 7-tal i biologi, som hun har svært ved. At hjælpe Christian med at få 12 i historie, der er hans yndlingsfag. Uagtet at det hele menneske og de sociale, dannelsesmæssige og relationelle kompetencer i stor udstrækning skal være afgørende for ens videre færd i livet – og også vægtes højt af mange virksomheder – er uddannelsessystemet om vi kan lide det eller ej skruet sådan sammen, at karakterne betyder noget for de valgmuligheMange elever mangler hjælp til lektierne – både i hjemmet og i skolen, mener Søren Vandel, stifder, unge mennesker vil få ter af Restudy. fremadrettet. Karaktererne

26

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Digitale læremidler Restudy vil give eleverne mulighed for at se undervisningen, når og hvor de vil, som et afgørende supplement, der kan hjælpe eleverne til at klare sig (endnu) bedre i skolen.

betyder ikke kun noget for, om man kan komme ind på drømmestudiet, men også hvor man kan komme ind henne. Forhold der vil få stor betydning for ens tilværelse.

Succesoplevelser vigtige Vi er af den opfattelse, at vi ikke skal underkende betydningen af at få succesoplevelser i skolen rent fagligt. Hvor mange – ældre – har man ikke hørt genfortælle deres skolegang med sætningen ”Ja, det var mig, der blev valgt sidst i idræt”. I den ene sætning kan der naturligvis gemme sig meget forglemmelse om sin skoletid. Men møder man konstant faglige nederlag i sin skoletid og har følelsen af ikke at slå til, er det svært for børn – og voksne – at skille denne følelse ad fra ens person, samt hvem og hvad man er i det hele taget. Dette fordrer ikke, hvad man fra politisk hold har døbt ”robuste børn”. Restudy er med til at give børn succesoplevelser rent fagligt på det, der nu engang er deres udgangspunkt.

Hans fra tidligere, der ønsker 4 i matematik, har uden tvivl nok selvindsigt til at vide, at han aldrig kan få topkarakter. Og hvad så? Meget mindre kan gøre det. Meget mindre kan give ham en god oplevelse og en tro på, at han, fagligt og personligt, kan noget som menneske.

Det er klart, at vi ikke har mange reaktioner fra brugere, der på baggrund af én karakter i ét fag til én eksamen har ændret deres liv radikalt, men i og med at Restudy dækker så mange år af et barns eller en ungs skolegang – fra udskoling til 3.g – så kan mange af disse oplevelser løbende bygge mere og mere på, der pludselig giver selvtillid og tro på egne evner.

Potentialet skal udnyttes Samtidig er det vores vurdering, at man – måske fordi de fagligt udfordrede elever tager meget tid, måske pga. lærernes arbejdstid i det hele taget, måske på grund af begge dele – taber mange dygtige børn. Børn, der har viljen og potentialet til at udforske deres evner, men som ikke i en normal undervisningssituation i skoleregi har muligheden, fordi læreren har så mange andre elever at forholde sig til, og/eller der ikke er tilstrækkelig med udfordrende ekstra-materiale til disse elever, der kan styrke deres kompetencer.

Disse elever tabes ikke i den forstand, at de ikke får en ungdomsuddannelse, et job osv., men det kunne jo være, at de var blevet endnu dygtigere, og dermed havde skabt mere værdi for alle i samfundet. Restudy forsøger at være portalen, der kan henvende sig til begge elevgrupper og andre, der har behov for en læringsplatform som Restudy.

God udbredelse Restudy er siden den spæde start i 2009 blevet markedsledende inden for videoundervisning og ”Flipped Learning” til udskolingen og de gymnasiale uddannelser med over 2.000 professionelt producerede videoer. Der gennemføres årligt mere end 600.000 videovisninger, hvilket betyder flere millioner minutters undervisning via portalen www.restudy.dk. Restudy har næsten 200.000 registrerede brugere.

Det understreger med tydelighed, at Restudy er både bredt udbredt og flittigt benyttet. Heldigvis har vi mere empiri, der også underbygger, at brugerne føler et reelt fagligt udbytte af vores enorme videobibliotek, der rummer stort set alle fag fra folkeskolens udskoling til 3.g på gymnasiet. Hele 85 procent af vores brugere vurderer, at Restudy har hjulpet dem til bedre karakterer – at Restudy har gjort en positiv forskel for disse brugere. Udtrykket “bruger” kan hurtigt give en upersonlig klang. At man er et nummer. Men bag disse unikke brugerdata gemmer der sig unikke mennesker med hver deres historie. Hver deres drømme for fremtiden. At vi kan yde vores beskedne bidrag til at disse drømme og forhåbninger, indkapsler hele essensen af, hvad Restudys mål er, og hvad vi stræber efter at være. ●

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

27

Digitale læremidler

Procesorienteret matematikundervisning

Procesorienteret matematikundervisning er en undervisningsform, der med udgangspunkt i løsning af problemer stiller nogle bestemte krav til elev- og lærerrollen Af: Karsten Enggaard, chefkonsulent, Forlaget Matematik

P

rocesorienteret matematikundervisning er en undervisningsform, der med udgangspunkt i løsning af problemer stiller nogle bestemte krav til elev- og lærerrollen. Eleven skal være en aktiv del af løsningsprocessen, bidrage med forslag og indgå i dialog. Det nødvendiggør, at også læreren bliver en aktiv og kritisk deltager i kommunikationen om løsninger til opgaver og matematiske problemstillinger. En søgende og spørgende adfærd hos lærer og elever er en vigtig del at kommunikationen i den procesorienterede problembehandling og matematikundervisning.

Der findes ikke forkerte svar eller dårlige spørgsmål.

Alle svar og alle spørgsmål er en del af processen frem mod en forståelse af problem, løsningsmuligheder og resultater.

Når elever arbejder procesorienteret, er der tre hovedelementer i processen.

1. En indledende fastlæggelse af, hvad problemet er. Introduktionen til opgaven kan være mere eller mindre åben, men indeholder ofte en forklarende tekstdel, en beskrivelse af betingelser for problembehandlingen eller krav til løsningen.

28

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

2. Dialog mellem lærer/elev og elev/elev om, hvordan vi løser problemet. Der kan være tale om flere delprocesser, løsningsforslag, respons, nye forslag.

3. Det bedst mulige resultat, et facit, en løsning. Og måske kommentarer til resultatet. Hvis processen har været forholdsvis simpel, er der selvfølgelig ingen særlige kommentarer; men hvis processen har indeholdt overvejelser, og der er foretaget valg, der har betydning for løsningen og resultatet, skal det fremgå.

It-programmer til procesorienteret matematikundervisning Procesorienteret matematikundervisning giver det bedste udbytte, hvis eleverne arbejder med dynamiske programmer, dvs. programmer, der giver mulighed for at undersøge matematikken. At undersøge kan være at eksperimentere med forskellige indtastninger og i samme øjeblik se og vurdere de forskellige resultater, du umiddelbart kan se på skærmen.

Dynamiske programmer er programmer som regneark, hvor cellerne udnyttes aktivt til at beregne værdier.

Det kan være et geometriprogram, hvor der kan trækkes og ændres i konstruktionerne, så eleverne kan forsøge sig frem mod en løsning, eller et matematikskriveværktøj

Forlaget Matematik

(CAS-program), der både kan regne numerisk og algebraisk og hvor formler, funktioner og andre matematiske udtryk kan indtastes og beregnes direkte på skærmen, så det er muligt at eksperimentere sig frem mod en løsning gennem overvejelser og nye indtastninger. Resultater kan Karsten Enggaard, chefkonsuformidles som tekst, skelent, Forlaget Matematik. maer, grafer og diagrammer suppleret med billede og lyd.

Et matematisk skriveværktøj fremmer opfattelsen af, hvordan det at producere en tekst og det tilhørende matematiske udtryk og at nå frem til en løsning/et resultat er en sammenhængende proces. En proces, der begynder

med overvejelser om, hvordan du vil arbejde med problemstillingen/opgaven, dvs. en disponering af arbejdsforløbet og nogle valg. Dernæst skrivning af tekst, der forklarer, hvad du skal finde ud af, og hvad du vil gøre. Så følger matematiske udtryk, der kan give resultater og løsninger. Den proces gentages det antal gange, det er nødvendigt for at opnå det bedst mulige resultat. Dernæst følger en redaktionel bearbejdning af resultaterne, der redegør for, hvad du er nået frem til, og hvilken betydning det så har. Et brugbart CAS-værktøj bør indeholde en tekstbehandlingsdel til nemt at skrive de nødvendige tekster, en matematikdel, der både kan skrive matematik og beregne, samt en mulighed for at præsentere løsningerne i en sammenhæng mellem teksterne og de matematiske beregninger.

Et almindeligt tekstbehandlingsprogram er ikke nødvendigvis velegnet til løsning af matematiske problemstillinger. Det kan tekstkommunikere omkring løsningen.

Matematiske tegn og udtryk kan skrives med større eller

RESTUDY – DIT SUPPLEMENT OG HJÆLPEMIDDEL TIL UNDERVISNINGEN Med Danmark´s største online undervisningsplatform har du adgang til mere end 1.900 undervisningsvideoer i 22 forskellige fag fra folkeskoletil gymnasieniveau.

Der er også ‘step-by-step’ undervisningsforløb og quizzer, der giver dig mulighed for at teste dine elevers niveau, i alle fag, på en sjov og intuitiv måde.

Vi har over 10 års erfaring med blended learning og flippede classroom.

Du kan finde mere information og se videoer på: www.restudy.dk

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

29

Digitale læremidler

mindre besvær, og det er ikke muligt at evaluere, dvs. udregne, disse udtryk. Der er dermed tale om en tekstdel, der kan ændres dynamisk, mens matematikdelen ikke kan ændres dynamisk. At et tekstbehandlingsprogram indeholder almindelige layout og redigeringsmuligheder, gør det ikke nødvendigvis egnet til procesorienteret matematikundervisning.

Der findes programmer, der delvis opfylder kravene om mulighed for tekstbehandling, layout og præsentation af løsning samt skrivning af matematik og beregning. De kan selvfølgelig benyttes til en procesorienteret matematikundervisning. De er blot ikke ideelle. At skulle skifte mellem forskellige programmer, kopiere og indsætte hver gang, der er et nyt forslag eller et nyt forsøg på løsning, er alt for omstændeligt.

Det skal være nemt for eleverne at rette, ændre, komme med forslag til løsninger og umiddelbart se resultater.

Fra procesorienteret opgaveløsning til procesorienteret problembehandling Procesorienteret opgaveløsning indebærer, at eleverne skal udarbejde egne opgaveløsninger og opgaveløsninger i samarbejde med andre. I dette forløb er det væsentligt, at læreren støtter processen med aktiviteter før, under og efter arbejdet med opgaveløsningen.

Eleverne skal have hjælp med deres forberedelse (forståelse for opgaven og dens sammenhænge), deres formulering (valg af værktøj, matematiske begreber og symboler) og efterfølgende med eventuelle forbedringer af løsningen.

Et væsentligt element i den procesorienterede opgaveløsning er, at eleverne benytter hinanden som sparringspartnere og giver respons på hinandens kommunikation omkring opgaveløsningen og selve løsningen.

Dette kan eleverne selvklart ikke gøre konstruktivt og fremadskridende uden en grundig forudgående introduktion og med en passende grad af øvelser. Det er vigtigt, at læreren deltager i responsfasen og giver eleverne konkrete anvisninger på, hvorledes der kan kommunikeres omkring opgaveløsningen.

Arbejdet med responsen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger, altså på en sådan måde at der fortrinsvis holdes fokus på et enkelt løsningselement ad gangen. Det kræver lærerinvolvering. Sparringen skal gives i en vekselvirkning mellem kammeratsparring og lærersparring.

Ofte skal en opgave ikke løses fra ende til anden, men opdeles i faser, hvor eleven forholder sig til en fase ad gangen.

30

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Den procesorienterede opgaveløsning er en måde at arbejde med og løse opgaver på, der er forholdsvis simple i deres opbygning, og som samtidig giver mulighed for, at eleverne får indsigt i regnemetoder, hierarkier og enkle løsningsmodeller.

Den procesorienterede tilgang går netop ud på, at eleverne bliver bevidste om og bedre til at beskrive, hvad de selv gør, og hvad andre gør i en problemløsning. Eleverne skal opbygge en større erfaringsbase som grundlag for at finde forskellige tilgange til at løse matematiske problemstillinger.

Hvordan løser du et problem?

Fra Prøv! – mundtlig Øvetema En rejse til en stjerne

Overvej, hvordan du vil løse problemet.

Neden for er vist et løsningsforslag. Det er en velkendt metode, og den giver det korrekte resultat. Men måske er den lidt besværlig.

Rejsetiden fra Jorden til de fjerne planeter for et rumskib, der bevæger sig med 1000 km/s kan beregnes ved at udregne, hvor langt der er til stjernen 4 lysår fra Jorden og efterfølgende dividere med 1000 km/s. Så har du rejsetiden i sekunder, der kan omregnes til år.

Altså afstand fra jorden til stjernen: antal år · antal dage · antal timer pr. døgn · antal minutter pr. time · antal sekunder pr. minut · lysets fart pr. sekund = 4·365·24·60·60·300 000 km Dette tal skal så divideres med rumskibets fart og omregnes til år. Altså divideres med farten, som er = 1000 km·60·60 km/t. Det giver et tal, der skal divideres med 24·365 for at finde antal år.

Forlaget Matematik

Tænk lige over, om der er andre (enklere) måder at løse problemet på.

Sammenfatning For mange elever er det svært at formulere sig om noget, andre har skrevet og at modtage kritik på det, de selv har skrevet. De har ofte vanskeligt ved at håndtere kritik og føler, der er meget på spil, når de selv skal give respons til en kammerat. De kan savne et sprog at formulere sig i. Læreren bør fokusere på disse situationer og hjælpe eleverne til at udvikle nogle redskaber, der sætter dem i stand til at inddrage responsfasen som en naturlig del af opgaveløsningen. Der kan i starten være konkrete responsspørgsmål, som er formuleret og nedskrevet.

Der eksisterer i hovedsagen to typer af matematiske problemer. Der er opgaver, der kun består af tal, bogstaver og matematiske tegn, og der er opgaver, der afspejler en mere sammensat situation. Dvs. mange data, sproglige forklaringer, billeder og tegninger, ting der skal tages hensyn til, og endelig skal resultatet måske bruges til at overveje nogle løsningsmuligheder. Altså en opgavetype, hvor det hele eller næsten det hele er fastlagt på forhånd, og en anden opgavetype, der er karakteriseret af forskellige grader af valg, der skal foretages i løbet af løsningsprocessen.

Det mere enkle problem, der ofte har en standardløsning Denne type af problemer giver sjældent anledning til mange diskussioner om de sproglige forklaringer i forbindelse med problemet og dets løsning. Diskussioner knyttet til denne problemtype drejer sig ofte mere om f.eks. matematisk syntaks, valg af løsningsmetode og valg af, hvordan og i hvilken grad det er nødvendigt at forklare, hvorledes man er nået frem til resultatet.

Hvis problemet er ”pakket ind” i en tekst, vil der være behov for en tekst, der forklarer, hvad løsningen er svar på.

Det er et krav, at den matematiske syntaks er korrekt.

Dvs. regningsarternes hierarki, brug af parenteser, lighedstegn, regnetegn (+, -, ·, :) og brug af benævnelser er korrekt anvendt.

Den procesorienterede opgaveløsning af denne type opgaver drejer sig således om at optimere netop syntaks, benævnelser, samt tydeliggørelse af eventuelle valg, herunder f.eks. antal decimaler i udregninger og resultat.

I denne type af opgaver er der ligeledes forskel på kravene til udfoldningen af løsningen afhængigt af det niveau, der arbejdes på.

Elever, der er ved at lære reduktion af sammensatte algebraiske udtryk, vil naturligt møde et krav om at udfolde alle små trin i en løsning. Elever, der forventes at kunne løse sådanne udtryk vil møde et krav om korrekte resultater og en forventning om, at mellemleddene er i orden.

Den sidste gruppe af elever vil derfor også med rimelighed kunne benytte CAS-værktøjer til at foretage sådanne reduktioner. Disse elever har nemlig selv værktøjerne til at løse sådanne udtryk. Deres diskussion går på valg af værktøj. Modsat dette vil den første gruppe af elever skulle vise, hvilken grad af kendskab de har til løsning af algebraiske udtryk.

De mere sammensatte problemstillinger Denne type af opgaver omfatter en mere sammensat proces, hvor der ofte skal foretages flere valg.

Her skal eleven forholde sig kritisk til de forelagte data og vide, hvorledes de valg hun foretager kan have indflydelse på resultatet af de efterfølgende udregninger.

En sådan lille matematisk model kræver altså bevidsthed om de valg, der tages.

Det endelige resultat og de handlinger og beslutninger, der eventuelt skal foretages på grundlag af resultaterne, er selvfølgelig under indflydelse af de foretagne valg.

Andre valg kunne have givet andre resultater.

Denne proces og de foretagne valg skal tydeligt fremgå af kommunikationen i forbindelse med opgaveløsningen.

Den procesorienterede opgaveløsning af denne type opgaver drejer sig således om at optimere valgene undervejs i udregningerne og kunne begrunde disse valg. Efterfølgende skal de opnåede resultater indgå i begrundelsen for en eventuel handling eller det endelige valg.

Kravene til kommunikationen omkring sådanne opgavetyper er, at valg og proces skal fremgå tydeligt af kommunikationen. Processen vil ofte kunne illustreres gennem opstillingen af formel, ligning, funktion, diagram, tabel, tegning, algoritme, og de tilhørende resultater.

Hvorimod valg kræver en forklaring, gerne med argumenter for netop dette valg. ●

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

31

Rytmeinsekterne

Musikalske insekter kryber ind i undervisningen

Rytmeinsekterne er animationsfilm med musik og sang bygget ind i et kreativt, interaktivt og tværfagligt undervisningsmateriale

E

t nyt digitalt undervisningsmateriale, ”Rytmeinsekterne”, er en helt ny og kreativ platform, hvor eleverne i de yngste klasser får en musikalsk indgangsvinkel i børneperspektiv til at arbejde med insektverdenen på.

Rytmeinsekterne er animationsfilm med musik og sang bygget ind i et kreativt, interaktivt og tværfagligt undervisningsmateriale. Det nye undervisningsmateriale består af fem musikalske insektfortællinger, hvor eleverne med musik og animationer bliver præsenteret for de forskellige smådyr i et eventyrligt krible-krableunivers.

Det kreative værktøj til selv-arbejde i klassen giver eleverne

Kan skabe eget univers Rytmeinsekterne består af et bibliotek med karakterer og rytmisk animerede insekter, baggrunde og rekvisitter, så eleven selv, i en mixerpult, kan skabe sit eget univers, koreografi, og derigennem producere og illustrere en musikalsk insektfortælling til en musikvideo.

– Med Rytmeinsekterne får eleverne en musikalsk oplevelse og inspirerende platform til at undersøge smådyrs forunderlige verden i klassen, og som en sjov og lærerig forberedelse til naturoplevelser, siger Frank Olesen, projektleder og naturvejleder i Københavns Kommune.

Rytmeinsekterne skal understøtte og inspirere arbejdet med de kanoniserede insekter i faget natur/teknologi, men materialet vil også kunne anvendes tværfagligt i

32

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

nye muligheder for at undersøge de enkelte insekter, deres anatomi, bevægelsesmønstre og levevilkår på en unik måde.

fagene dansk, musikundervisning, natur/teknologi samt billedkunst og til understøttende undervisning.

– Det er naturligvis helt oplagt, at eleverne i indskolingen bruger Rytmeinsekterne som inspiration til at arbejde videre med temaer og f.eks. de mange supplerende og eksisterende materialer, som er tilgængelige i forbindelse med den aktuelle Krible Krable-måned, siger Frank Olesen.

Naturvidenskab med musik Initiativtager Dorte Abrahamsen supplerer: – Ved at skabe et kreativt værktøj til selv-arbejde i klassen, giver vi eleverne nye muligheder for at undersøge de enkelte insekter, deres anatomi, bevægelsesmønstre og levevilkår på en unik måde og på en underholdende platform. Rytmeinsekterne er naturvidenskab med puls, grin og digital interaktivitet. Ved at spille på tværs af fag, videnskab og fantasi, håber vi at sætte gang i elevernes nysgerrighed og musiske kreativitet, siger Dorte Abrahamsen.

Hvert insekt i materialet har sin helt egen musikalske fortælling og sine egne animerede bevægelser med sang, melodi og rytmer, som illustrerer deres naturlige miljø og levevis. I løbet af hver fortælling lærer eleven om insektets forvandlinger og lærer på den måde insektet at kende.

Digitale læremidler Hvert insekt i materialet har sin helt egen musikalske fortælling og sine egne animerede bevægelser med sang, melodi og rytmer, som illustrerer deres naturlige miljø og levevis.

Rytmeinsekterne er støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og kan fra i dag downloades gratis til Ipad og Android tablets.

Se mere på: www.rytmeinsekterne.perlefilm.com eller www.facebook.com/rytmeinsekterne ● – Den nysgerrighed, der er alle videnskabers moder, begynder med magi, fantasi og undren – med børneøjne derude, hvor det kribler og krabler. Det er en forunderlig verden at gå på opdagelse i, og ligesom musikkens verden er Krible Krable verdenen fyldt med noder og rytmer, skæve takter og harmonier, som er spændende at lære at kende, og får os til at stille alle de vigtige spørgsmål, siger Dorte Abrahamsen.

Historiefortæller og naturvejleder Dorte Abrahamsen, som også står bag den musikalske teaterforestilling om insekters udvikling ”Metamorfose”, har sammen med den prisvindende animationsfilminstruktør Rikke Hallund fra Perlefilm, udviklet det nye undervisningsmateriale for Københavns Kommune.

PRØV! Login Login

Oplæg til skriftlig og mundtlig matematik

PRØV! Mundtlig matematik - i den daglige undervisning og til prøven PRØV! Skriftlig matematik - i den daglige undervisning og til prøven

NYT! Prøv PRØV! - skriftlig gratis i tre måneder

PRØV! -mundtlig giver mulighed

for, at læreren selv kan sammensætte og tilrette de mange færdige oplæg i materialet, designe egne mundtlige prøveoplæg og dele dem med andre.

Der er så mange prøveoplæg, at du kan bruge nogle af dem i din daglige undervisning, og de særlige Øvetemaer er udarbejdet, så de kan gennemarbejdes på en enkelt lektion.

Materialet tager afsæt i de nye Fælles Mål.

PRØV! -skriftlig indeholder alle

Undervisningsministeriets skriftlige opgavesæt siden 2010 samt de grønlandske opgavesæt.

I alt ca. 40 opgavesæt og over 1200 delopgaver. Eleverne har adgang til tildelte opgaver med UNI-login.

Til alle opgaverne er der løsningsforslag, pointfordeling, retteark mv.

Dertil kommer de bearbejdede delopgaver, der er udarbejdet til løsning med digitale værktøjer eller som særlige udfordringsopgaver.

Senest er tilføjet ca. 100 brobygningsopgaver, der bygger bro mellem folkeskole og gymnasium.

Alle undervisere har adgang til at prøve

PRØV! -skriftlig i tre måneder på adressen www.prøv.dk

Efter prøveperiodens udløb har alle undervisere adgang til pdf-versioner af prøvesættene, løsningsforslag, retteark, pointfordeling mv.

På Danmarks Matematiklærerforenings hjemmeside kan man læse mere om

PRØV! -mundtlig PRØV! -skriftlig.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

33

En tredjedel af de unge mener, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.

Er dine elever klar til at indgå i kæresteforhold?

Hver femte pige og hver tiende drenge har oplevet at få sine fysiske grænser overtrådt – det vil nyt initiativ gerne ændre på

M

ange af dine elever er ved at gøre sig de første erfaringer med kæresteforhold.

Det er for mange en spændende og god tid, men det er desværre også for mange en tid, hvor grænser let kan blive overtrådt.

Blandt de 16-24-årige har 22 procent af pigerne og otte procent af drengene været i et forhold, hvor de har oplevet at få deres fysiske grænser overtrådt. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Sundhed.

Frist for indsendelse af bidrag: 30. november 2018.

Yderligere info og undervisningsmateriale: www.brydtavsheden.dk/aktiviteter/kreativkonkurrence

34

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Man kan f.eks. snakke med sine ❝ elever om, at det kun er i orden at kysse, kramme og have sex, hvis begge vil det

Samtidig viser en holdningsundersøgelse fra Epinion, at cirka en tredjedel af de unge mener, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.

Kreativ konkurrence For at forebygge at de unge overskrider hinandens grænser, arrangerer Det Kriminalpræventive Råd og Bryd Tavsheden sammen med ligestillingsministeren en

Bryd Tavsheden

Blandt de 16-24-årige har 22 procent ❝ af pigerne og 8 procent af drengene været i et forhold, hvor de har oplevet at få deres fysiske grænser overtrådt

kreativ konkurrence for lærere og elever. Ved at deltage børn og unge er ikke alene disponeret for psykiske lidelser som depression og angst, men der er også overhænkan du som lærer tage det følsomme emne op på en gende fare for, at de tager voldsmønstret med sig ind i involverende og spændende måde i undervisningen og samtidig ruste eleverne til fremtidige forhold, så de bliver voksenlivet.

Omkring 40 procent af de piger, der oplever vold i bedre til at passe på sig selv og hinanden. barndommen, accepterer tilsyneladende også vold i et I deltager i konkurrencen ved at indsende kreative kæresteforhold eller bliver selv voldelige. produkter som film, billeder og digte, der illustrerer elevernes refleksioner over Omkring halvdelen årets tema. af alle drenge, der vokser Om Bryd Tavsheden Temaet hedder ”skal – op med vold i familien vil Bryd Tavshedens formål er aktiv forebyggelse af vold i faskal ikke” og handler om senere udøve vold mod en milien og mellem kærester gennem oplysningskampagner, at aflæse og respektere kæreste eller et familietemadage, en chatrådgivning, en webbrevkasse og ”Basen”, medlem eller vil acceptere hinandens grænser, når hvor børn og unge kan henvende sig direkte. at blive udsat for kæresteman er eller gerne vil være Foreningen blev stiftet i 2002 af Kirsten Hermansen og vold. Derfor er det nødvenkærester. Hvis man har Lenie Persson under navnet Børn og Unge i Voldsramte Famidigt at vise de unge, at det antennerne ude og tolker lier. I 2015 skiftede foreningen navn til Bryd Tavsheden. Forkan lade sig gøre at “bryde og respekterer hinandens eningen er baseret på frivilligt arbejde, og vores aktiviteter voldskæden”, og det første signaler og grænser, bliver er afhængige af penge fra fonde, sponsorater, donationer og skridt på vejen er at bryde det bare en bedre oplevelse medlemsbidrag samt offentlig støtte til konkrete projekter. ● tavsheden om volden. for begge parter.

Man kan f.eks. snakke med sine elever om, at det kun er i orden at kysse, kramme og have sex, hvis begge vil det. Og om, hvad det gør ved en, hvis man bliver overtalt eller presset til noget, man i virkeligheden ikke har lyst til? Hvordan kan man være sikker på, at det man selv gør er i orden? Og hvordan finder man ud af, om begge vil det samme?

Konkurrencen er for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Eleverne kan deltage enkeltvis eller i grupper med deres bidrag eller som samlet klasse med ét bidrag. Hver klasse må altså gerne indsende flere bidrag.

For at deltage i konkurrencen skal eleverne skabe et kreativt produkt, der illustrerer årets tema inden for genrerne film og musik, tekster (noveller og digte) og billeder og fotos.

Der er en hovedpræmie på 10.000 kr. og en 2. præmie på 5.000 kr. i hver af de to aldersgrupper. Der er altså fire Smarte, praktiske og stærke præmier i alt. Uanset om eleverne deltager enkeltvis, som letvægtsborde til skoler og institutioner. grupper eller som samlet klasse, så er det HELE klassen, der vinder præmien.

Ved tilmelding vil du løbende modtage praktiske Aktiv, dynamisk og ergonomisk informationer om konkurrencen, inspirationsmateriale siddestilling for børn til brug i undervisningen og i elevernes udarbejdelse af og voksne. kreative bidrag m.m. Tilmelding er ikke bindende.

Indsats mod vold Ifølge organisationen Bryd Tavsheden er der en sammenhæng mellem den vold, unge oplever i hjemmet, og den vold de unge selv bliver en del af, når de bliver ældre.

Når børn og unge dag efter dag bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, sætter det nemlig dybe spor. Disse

www.oneleg.dk tlf. 2660 8828 Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

35

Innovativ vikarplanlægning Ny platform til vikaradministration vil gøre vikarundervisning lettere og bedre

V

ikaradministrationsplatformen Subit vil digitalisere og innovere al administration omkring vikarplanlægning i skoler, så det bliver mindre besværligt.

– Vi har bygget en innovativ platform, der hjælper skoler med en kvalitativ, smart og effektiv vikarplanlægning, som frigør ressourcer hos skolerne, løfter kvaliteten i vikarundervisningen samt giver et frirum i kommunekassernes hårdt trængte budgetter. Med udgangspunkt i skolernes egne vikarer og ressourcer kombineret med kloge algoritmer og computerintelligens, formår vi at gøre vikarundervisningen i folkeskolen til noget positivt.

Det er slut med at sende forholdsvis dyrt lønnede vikarer til undervisningstimer, hvor deres kompetencer ikke rækker, lyder det fra Philip Hagemann, medindehaver af Subit.

Administrativt bøvl undervurderes Philip Hagemann forklarer videre om løsningen: – Vi samler det hele i en platform som via API-adgange sluger data fra skolernes andre systemer, hvilket gør det nemmere at skabe en unik og god vikarplanlægning.

Her har både IST og KMD spillet en vigtig rolle, og vi er meget stolte over, at de ønsker at hjælpe os med at

36

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Jeg vil have vikarer, der kan ❝ undervise, og som får deres kompetencer i spil. Alt andet ville være tosset

fremme skolernes udvikling, siger Philip Hagemann og uddyber: – I dag er det at styre lærervikarer super tidskrævende, og mange skoler har en tendens til at undervurdere, hvor meget det fylder i hverdagen. Mange skoler bruger op mod to timer dagligt på vikarkoordinering, lønudbetaling og rapportering. Vores kunder klarer nu disse opgaver kvalitativt på under 15 minutter om dagen samlet, understreger han.

Det bekræfter Kim Laursen, skoleleder på Midtskolen, afdeling Sofiendal i Haslev: – Tidligere brugte vi uhensigtsmæssig lang tid på at lægge vikarskemaer. Vi havde indarbejdet en rutine, som gav god mening dengang, men da en anden medarbejder skulle overtage arbejdsopgaven, var tiden løbet fra post-it og blyantsnotater. Subit viste os, at vi kunne bruge forholdsvis kort tid på at lave et større og bedre stykke arbejde. Dermed fik vi mere tid til at fokusere på andre vigtige kerneopgaver, siger Kim Laursen og tilføjer: – Med systemet fik vi mulighed for at bruge de rigtige vikarer i vores klasser. Systemet lægger ikke bare

Subit

Tidligere brugte Midtskolen i Haslev lang tid på at lægge vikarskemaer – det er ændret nu, så der er mere tid til kerneopgaver, fortælller, Kim Laursen, skoleleder.

et “puslespil” for os – det giver også en bedre undervisning for eleverne.

Vi har fået en viden om vikarerne, vi bruger, som vi ikke tidligere har haft. Jeg vil ikke have vikarer, der kan spille rundbold med eleverne – det har skolen og samfundet ikke brug for.

Jeg vil have vikarer, der kan undervise, og som får deres kompetencer i spil. Alt andet ville være tosset.

– Vores bonus har været, at vi ikke skal bruge så meget tid på at finde vikarer til timerne – det klarer systemet for os, siger Kim Laursen.

Var selv lærervikar Philip Hagemann, der har været med til at stifte Subit, har selv tidligere arbejdet som lærervikar, og herfra har han opbygget både passionen for, men også undren samt frustration over, skolernes uudnyttede muligheder.

Nu sidder han på den anden side af bordet, hvor han vil bruge sin erfaring fra det at drive it-virksomhed til at sætte turbo på Subit. Målet er helt klart at gøre en forskel for alle uddannelsesinstitutioner, begyndende med folkeskoler.

– Vi fik vores første kunder på platformen primo 2018, og målet er at servicere 80 procent af alle folkeskoler inden 2020. Vi er begyndt med folkeskoler, og i 2019 åbner vi op for privatskoler og daginstitutioner, fortæller Philip Hagemann.

– Denne branche har stået stille i de sidste mange år, og nu går vi ind og prøver at innovere den. Der er ingen tvivl om, at de muligheder, som skolerne i dag har til at administrere vikarer, ikke længere bliver en standardløsning, siger Philip Hagemann. ●

www.grouptours.dk Prag, Berlin, Paris, London Vinter Norge, lejrskole Norge Vinter Sverige, Kano Sverige

De tre indehavere af Subit er 23-årige Philip Hagemann (th), 30-årige Kim Hartvigsen (tv) samt 24-årige Emil Seier (midt) der i mange år har beskæftiget sig med at lave it.

Vi har altid gode tilbud! forhør nærmere!

98 17 00 77

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

37

Det sunde hjørne

Fokus på madlavning, gode vaner og sundhed Man har skabt en skole, hvor der satses på lange skoledage uden tanke på, at børnene har brug for obligatoriske sunde måltider, for at kunne klare en dag med læring, leg og bevægelse Af Frede Bräuner

T

ilbage i 1990’erne blev jeg, sammen med mine kolleger i Heltidsundervisningen i Aarhus, kendt for at afhjælpe unges indlæringsmæssige og adfærdsmæssige problemer via obligatoriske måltider i skoletiden.

Vi oplevede, at elevernes indlæringsevne og adfærd blev væsentligt forbedret via obligatorisk morgenmad, frokost og ernæringsvejledning.

Gennem de sidste år har jeg arbejdet med vejledning af unge i 20’erne, der af forskellige årsager ikke har fået fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, og som tillige har oplevet store nederlag og svigt i skolesystemet. Jeg har været tilknyttet kommuner samt flere institutioner som vejleder.

Sammen med Landsforeningen Talentspejderne har jeg udviklet et program, der er udbredt i flere kommuner.

Vi uddanner frivillige mentorer fra det private erhvervsliv, der efterfølgende mødes med hver unge person 24

38

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

gange til et guidet program. I programmet tager vi fat på de unges primære udfordringer og problemstillinger.

Usunde unge taber i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Et helt afgørende fællestræk blandt de unge er en meget usund livsstil og markante helbredsmæssige problemer.

Træthed, muskelsmerter, dårlig kondition samt lidelser som ADHD og angst er almindelige i målgruppen.

De fleste unge spiser ikke morgenmad, forbruget af energidrik og junkfood er skræmmende højt.

Mange unge kan ganske enkelt ikke holde til en hverdag på arbejdsmarkedet. Når de unge testes på session ser man samme tendens, hvor 48 procent af unge mænd bliver erklæret uegnede til at aftjene værnepligt i militæret pga. fysiske og psykiske problemer.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 22 procent af alle 25-årige ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskolen. For børn af ufaglærte er

Webkost

andelen mere end dobbelt så høj. Her er det 45 procent, der ikke har fuldført mindst en ungdomsuddannelse.

En anden analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2012 var 80.000 unge der hverken var i job eller uddannelse i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft.

Derfor er der i vores talentprogram stor fokus på sundhed, livsstil, madlavning og gode vaner i hverdagen.

Samtidig har vi fokus på det hele menneske, herunder unges evner, talenter og styrkesider.

Tilberedning af sunde retter Til projektet har vi udviklet en foodcamp og en kogebog, hvor der er fokus på de helt enkle og mest basale principper bag madlavning og indkøb. De fleste retter består af tre-fire kendte ingredienser, og tilberedningen er samtidig hurtig og enkel.

De forskellige retter består af forskellige farver, så retterne visuelt fremstår flotte, sunde og indbydende. Det handler i første omgang ikke om, at de unge skal lære at lave en masse forskellige retter, men at de unge skal forstå enkle principper bag tilberedningen af forskellige type retter. Man kan f.eks. lave vidt forskellige retter i ovnen med den samme metode. Inden de unge for alvor kan kaste sig ud i kogekunsten, må de mest basale håndværk læres, herunder at snitte løg, skrælle kartofler og rense grøntsager.

Madopskrifter med mange ingredienser og en kompliceret fremgangsmåde skræmmer ofte unge fra at gå i gang med madlavning, hvilket presser de unge til at købe færdigretter og fastfood.

En ung i projektet brugte omkring 300 kr. om dagen i kiosken til energidrik, cigaretter og fastfood. De dårlige

kostvaner resulterer derfor i dårlig økonomi, hvilket igen frister unge til at optage hurtige og dyre lån.

Talentprogrammet har været en stor succes. Foodcampen og den løbende vejledning hjælper hurtigt de fleste unge til en sundere hverdag. I samme takt får de kræfter, mod og overskud til job og uddannelse.

Skolen fejler Med baggrund i mine erfaringer fra projektet ser jeg med meget kritiske øjne på den læring og de målsætninger, man har i folkeskolen.

Man har skabt en skole, hvor der satses på lange skoledage, uden tanke på, at børnene har brug for obligatoriske sunde måltider for at kunne klare en dag med læring, leg og bevægelse. Mange skoler sælger usunde produkter, som juice, kakaomælk og pølsehorn til eleverne. Navnlig de mest udsatte elever møder frem uden morgenmad i maven og en ordentlig madpakke i tasken.

De fleste skoler tillader de store elever at handle i kiosken i frikvarterne, hvor eleverne i stor stil køber energidrik, slik og fastfood. Energidrik bliver af eksperter betegnet som direkte skadelig for børn og unge. Unge fortæller, at det netop var i skoletiden, at de lærte de usunde vaner at kende.

Det er mit indtryk, at målet i skolen primært er at få eleverne igennem skolegangen med så høje karakterer og testresultater som muligt. Men hvad nytter det, når en stor gruppe elever falder fra i skolen og senere på arbejdsmarkedet pga. af dårlig kost og helbred?

Læs mere om landsforeningen Talentspejdernes talentprogram her: www.facebook.com/Kandidaterne, ● www.webkost.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

39

Det sunde hjørne Madlejr

6.000 børn og unge har været på Madlejr på Fyn Sidste skoleår havde hele 70 sjette- og syvendeklasser besøgt Arla Fondens Madlejr på Helnæs på Sydfyn

F

aktisk har i alt 6.000 elever, altså godt ti procent af en hel børneårgang, i løbet af lejrskolens fire leveår besøgt Madlejr, hvor de blandt andet har skullet fillettere en friskfanget rødspætte og koge fond af en nyslagtet høne.

Og både elever og læreres tilbagemeldinger på forløbet er virkelig markante, lyder det fra Jacob Christensen, der har lavet en ph.d.-afhandling om undervisning i madkundskab i skolen og har evalueret Madlejr de sidste to år.

– De er usædvanligt gode. For eksempel vurderer 100 procent af lærerne samarbejdet med madguiderne positivt, 100 procent finder læringsmålene passende, og alle lærere vurderer, at eleverne når deres læringsmål. 95 procent af dem er positive over for de fysiske rammer, altså køkkener og bygninger. Og over 90 procent af lærerne siger, at de bliver inspireret

40

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Om Madlejr Madlejr er et nøje tilrettelagt forløb, der er bygget op over tre faser, hvor elever og lærere bliver involveret fra start til slut – med en helt særlig lejrskole som omdrejningspunktet.

Før en Madlejr sættes emnerne mad, sundhed og natur på skoleskemaet. Under Madlejr arbejder eleverne med måltidet, råvarer, sundhed og bæredygtighed gennem en lang række forskellige aktiviteter. Og efter Madlejr skal klassen arbejde videre med temaerne, bl.a. via en udfordring, som de får med sig fra opholdet.

til deres egen efterfølgende undervisning, siger Jacob Christensen.

Sanne Vinther, der er adm. dir. i Arla Fonden og ansvarlig for Madlejr, glæder sig over de positive skoleklasser.

– Det er svært at kalde det andet end en succes. Det sidste skoleår har vi haft 70 glade skoleklasser igennem, men mange flere har søgt om at få lov til at komme. Derfor er vi glade for, at vi i 2019 kan udvide med endnu en ● Madlejr i Højer, siger hun.

Frilæsning …

Hvordan lyder et bogstav?

– indblik i fonetik Underviser man i læsning eller stavning, står man fagligt stærkt, når man har indblik i dansk fonetik, fonologi og bogstavskrift. Såvel dansk som international læseforskning har vist, at lærerens viden om sprog, herunder om skriftsprogets forhold mellem lyd og bogstav, er udslagsgivende for elevers succes med at tilegne sig skriftsproglige færdigheder.

Denne bog er derfor mere end en lærebog i dansk fonetik og fonologi. Den fører også læseren ind i den på flere måder komplekse sammenhæng mellem lyd og bogstav på dansk og viser eksempler på, hvordan man kan forholde sig til og håndtere denne kompleksitet i praksis. Bogen retter også

indfører læseren i, hvordan alfabetets lydprincip udmønter sig i det danske skriftsprog.

Især bogens anden del har et gennemgående anvendelsesperspektiv, således at fagbegreber og analysemetoder sættes op imod analyseformål hentet direkte fra praksis, f.eks. vurdering af læremidler, afdækning af læse- og stavestandpunkt, identifikation af ordblindhed, tilpasning af undervisningsindhold med mere.

Bogen henvender sig til undervisere i læsning og stavning, læsevejledere, specialundervisere og andre med interesse for undervisning i kernefærdigheder i ordlæsning og stavning. Det kan f.eks. være i indskolingens og

opmærksomheden mod fagbegreber og analysemetoder, som er centrale i læse- og staveundervisning.

Bogens første del giver en bred introduktion til dansk fonetik og fonologi, mens anden del gennem tekst og øvelser

mellemtrinnets almene læseog staveundervisning, i særligt tilrettelagte eller understøttende forløb i udskolingen og på ungdomsuddannelserne eller i læseundervisningen for unge og voksne.

Bogstaveligt

Forfatter: Martin Hauerberg Olsen Antal sider: 152 ISBN: 978 87 5933 174 Pris: 198 kr.

Nyt læsesystem til 0.-1. klasse Med Læs sammen får du et system, som inkluderer alle elever med differentierede, lydrette tekster og et lydbilledalfabet.

Læs sammen sender eleverne på opdagelse i et eventyrligt univers og bygger på en balanceret læsepædagogik med fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier, skrivning og sproglig bevidsthed.

Systemet har masser af aktiviteter, musik og bevægelse – og viser nye veje til forældreinddragelse og dialog. sh

sssh

Kapitel Kapitel 11 ·· Spionen Spionen fra fra Nordskoven Nordskoven Spion-sten-glukken hapser

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

u

Jeg kan ære · at digte i in magi-bog · nye ord, at ytte og samta e · at pus e ord med to bogstaver · at rime · at kende, skrive, æse og synge: i, e, æ, a samt s og h.

i

e

æ

a a

2

*Gældende t.o.m. 10.09.18

2

LÆS SAMMEN.

Gennemgå ordene, mens de siges Peg på hve langsomt.

SAMMEN.

Start med dagens læringsmål på Hvilket bogstav foldeflappen. er vi ved at lære? artikulation og Repetér lyd, håndfonem.

20 % introrabat*

Brug kode MS20 på dpf.dk

Kapite 1 · Spionen fra Nordskoven ? ?? ?

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG.

til?

Hokus pokus. En ny sten.

1

FORLAG. LÆS

• Hvad er det, Spion-sten-glukken skal hapse, og hvad tror du, Alkymisten skal bruge det

• Hvilke ord kan du finde, der begynder med s? (Snor, si, sværd, saks, sild, ske, støvle/sko, svampe, spejl, stjerne, stearinlys, snegl, søm, skæg, spindelvæv, skelethoved).

• Hvad starter med h? (Hat, hoved, hår, hænder, hals, hale, honning, hammer).

8

Af Conni Camille Isgaard Illustreret af Vibeke Wang

© DANSK PSYKOLOGISK

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Læs sammen består af en Arbejdsbog, Læsebog og Lærervejledning. Med Lærervejledningen følger adgang til print af mere end 130 kopiark.

Læringsmå

u æ

se en a -ky-mist - -

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

”Hæ-hæ,” gnægger Alkymisten. ”Endelig! Nu har jeg endelig fundet den rette opskrift til at lave en lille, levende spion-sten.” Han blander en grøn, lysende væske ned i en flaske med rød eliksir. Det bobler og syder, og farven skifter til lilla. ”Ssschh stille, mit lille Drage-pus. Nu sker det!”

Forsigtigt hælder han én enkelt dråbe af den lilla eliksir på en rund sten, der ligger på bordet, og hvisker: ”Hokus pokus”.

Alkymisten står helt stille og stirrer på stenen. Han venter længe og spændt, men der sker ingenting. ”Hvad for noget? Hvorfor bliver den ikke levende?” Han klør sig i skægget og opdager ikke, at stenen begynder at ryge. Dragen gemmer sig bag Alkymisten og holder sig for ørerne.

Pludselig lyder der et højt ”BANG.” Da røgen er forsvundet efter eksplosionen, ser Alkymisten forundret ned på den lille skabning, som ruller rundt på bordet. ”Næh goddag, lille Sten, nu har du sørme fået glukker og er blevet levende. Velkommen til Nordskoven!

Lad mig se... hvad skal jeg kalde dig?” Alkymisten klør sig atter i skægget. ”Spion-sten-gluk. Ja, det lyder godt, ikke sandt lille Drage-pus?” Den lille, gule drage nikker nervøst og smiler.

Stenen ruller stadig forvirret rundt. ”Hvad skete der?” spørger den og kigger skiftevis på Alkymisten og dragen. ”Hæ-hæ,” hoster Alkymisten. ”Ja, jeg har såmænd lige forvandlet dig. Og nu skal du være min tjener! Du skal tage ned i Sydskoven og hapse en af alfernes feltflasker med magivand til mig.” ”Magivand?” Stenen ser endnu mere forvirret ud. ”Hvad er magivand?”

Alkymisten ser strengt på sin Spion-sten-gluk. ”Det skal du ikke bekymre dig om. Det eneste, du skal koncentrere dig om, er at rulle ned til alferne.

Lig stille som en sten, hvis de er ved at opdage dig. Når du ser dit snit til det, skal du hapse en feltflaske til mig. Det er en lille rund flaske, der hænger i deres bælte, som ligner den her.”

Alkymisten peger på en lille brun flaske. ”Én flaske er nok. Skynd dig hjem, og giv den til mig. Er det forstået?”

Alkymisten løfter Spion-sten-glukken ned fra bordet og åbner døren. ”Afsted med dig!” Og så triller den lille sten ud i skoven på vej mod Alfely.

1

Læsebogen indeholder både voksen- og elevtekster. Alle elevtekster er differentierede på tre niveauer. Arbejdsbogen har læringsmål for hvert kapitel, og alle kapitler afsluttes med evalueringsark.

for kapitel 1.

Start med at repetere læringsmål smileVi skal lære om skrivehuset, de røde

Alkymisten Vokalerne påvirker mundstillingen. med rund mund siger hokus pokus, hvilket udtales o og u, som hører til de blå svam-

nogle bogstaAlle bogstaver skrives i stuen, men flagermusen på ver er modige og tør kigge op til ned til musen loftet, og andre bogstaver tør kigge er.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4 41 KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Frilæsning …

Hvordan omsorgssvigt påvirker barnets hjerne Ny bog om hvordan omsorgssvigt påvirker barnets hjerneudvikling og funktion – med afsæt i den nyeste forskning på feltet Barnets hjerne er sårbar og modtagelig for påvirkninger udefra. Både de gode og de dårlige. Hvis et barn udsættes for omsorgssvigt eller giftig stress i opvæksten, forstyrrer det hjernens udvikling og funktion. Det kan give livslange følgevirkninger. Hjernen kan få uoprettelige skader, der kan have indvirkning på indlæringsevne, adfærd og fysisk og psykisk sundhed hele livet igennem. Nogle følger kan afhjælpes, andre kan ikke, men børnene og de unge kan behandles og støttes med den rigtige viden og tilgang. ”Den sårbare hjerne” giver ud fra den nyeste forskning på området en lettilgængelig introduktion til hjernens

udvikling og funktion, dvs. den grundlæggende viden, der skal til for at kunne forstå de komplekse mekanismer, der er i spil, når barnet og hjernen får utilstrækkelige udviklingsmuligheder.

Den sårbare hjerne giver en grundig definition og forståelse af giftig stress og omsorgssvigt. Med afsæt i den nyeste viden på feltet kortlægges det, hvilke konsekvenser utilstrækkelig omsorg kan have hos børn og unge – både hjerneforandringer og kognitive og følelsesmæssige følger.

Bogens sidste del beskriver, hvordan omsorgssvigt og giftig stress kan forebygges og opspores – og hvordan følgerne af omsorgssvigt kan

Om forfatteren:

behandles. Bogen henvender sig til alle fagpersoner, der er interesserede i en forskningsbaseret gennemgang af, hvad omsorgssvigt og understimulering betyder for den udviklende hjerne.

‘Man er nødt til at finde ud af, hvad der er svært.

Ellers kan man ikke gøre noget ved det.’

42

skidt at møde svære situationer med undgåelsesadfærd.

Det kommer til at gå ud over skolegang og uddannelse.

Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. Man regner med, at omkring 5 % af alle børn rammes af skolevægring, så alle lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. ”Jeg vil ikke i skole” henvender sig til forældre, lærere og pædagoger, der er tæt på barnet. Formålet er at give de

Magasinet Skolen · 2018 nr. 4

Den sårbare hjerne

Forfatter: Käte From Udgiver: Psykologisk Forlag ISBN: 978 87 7158 590 2 Pris: 329 kr.

Når barnet ikke vil i skole For nogle børn og unge bliver det for svært at gå i skole. De har skolevægring. Det betyder, at børnene vægrer sig mod skolen. De forsvarer sig og gør modstand mod noget ubehageligt. Altså mod noget, som barnet oplever som ubehageligt. Måske synes de voksne ikke, at det er slemt. Men man må nødvendigvis tage udgangspunkt i barnets virkelighed. Barnets virkelighed styrer barnets adfærd.

Skolevægring kan beskrives som undgåelsesadfærd. Barnet undgår skolen, fordi det giver en øjeblikkelig lettelse. Men på lidt længere sigt er det

Käte From er cand.psych., autoriseret psykolog og specialist i klinisk børneneuropsykologi. Hun er privatpraktiserende psykolog og beskæftiger sig med undersøgelse, rådgivning, supervision og undervisning. Desuden arbejder hun terapeutisk med børn, unge og deres forældre. Hun er medforfatter til en række bøger i serien Psykologi for børn og til Eksekutive funktioner hos børn og unge (2015).

voksne redskaber og strategier til at få barnet i skole igen.

Jeg vil ikke i skole

Forfatter: Anne Vibeke Fleischer Udgiver: Psykologisk Forlag Sider: ca. 180 ISBN: 978 87 7158 669 5 Pris: 279 kr.