Magasinet Skolen februar 2020

Få inspiration til bedre trivsel i klassen Ny metode til skriftsprogsundervisning af de yngste børn Indretning og akustik kan forbedre læringsmiljøet Tænk over barnets skærmtid Spil kan få børn til at spise sundere

Nr. 1, februar 2020

MAGASINET

skolen.

Få en grøn gardin- og solafskærmningsløsning til glæde for økonomien, miljøet og indeklimaet

GARDIN LEASE

Telefonnummer 70 10 07 17

- en del af Gardin Lis

Faste afdrag

Vedligeholdelsesaftale

Genanvendelse

Indhold

06 23 26 40

Inklusion skal mindske ulighed og styrke fællesskabet Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2020 26. årgang Forside: UgeskemaRevolutionen Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.magasinetskolen.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør Kim Sejr E-mail: ks@huginmedia.dk Redaktør, Frilæsning: Miriam Reiner E-mail: mr@huginmedia.dk Redaktionssekretær: Sune Sommer Wolthers E-mail: ss@huginmedia.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@huginmedia.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@huginmedia.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@huginmedia.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Stibo Complete, Horsens Abonnement Fire årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Inklusion skal sætte alle skolens elever i stand til at magte sociale og faglige fæl­ lesskaber, men det kræver også, at skolen rummer forskellige former for viden og kompetencer

Tænk over dit barns skærmtid Foruroligende forskning viser, at inten­ siv brug af skærme ikke blot sløver, men også risikerer at hæmme udviklingen af hjernen. KLF, Kirke & Medier, tilbyder at tage emnet under debat ved foredrag på skoler

Ny metode til skrift­sprogs­ under­visning af de yngste børn De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skri­ ver, mens de skriver

Få bedre trivsel, ro og overskud ved en ny organisering af skoledagen Sådan lyder tilbuddet fra lærer, forfatter og kursusholder Karina Winther, der er ophavsmanden til filosofien Ugeskemarevolutionen

4 Din Skole 6 9

Inklusion skal mindske ulighed og styrke fællesskabet Børn og unge skal opleve sig som del af et fællesskab

10 Indretning, indeklima og akustik

32 Få inspiration til håndværk i folkeskolen 34 Landbrug og gymnasium i én uddannelse 37 Nyt tilbud til højtbegavede børn i folkeskolen

feb 10 Gardiner kan hjælpe til bedre indeklima og akustik 12 Indretning og møbler kan påvirke studiemiljøet 14 60 år med fokus på funktionalitet 16 Sig farvel til forlængerledningen 20 Dårlig akustik kan der gøres noget ved

23 Undervisningsmaterialer og digitale læremidler 23 Tænk over dit barns skærmtid 26 Ny metode til skriftsprogs­ undervisning af de yngste børn

30 Det kontantløse samfund rykker ind på skolerne

32 Udskoling og ungdomsuddannelser

38 Messer

38 Få inspiration på Skolemessen i april

40 Få bedre trivsel, ro og overskud ved en ny organisering af skoledagen

44 Det sunde hjørne

44 Spil kan få børn til at spise mere frugt og grønt 46 Grønne madvaner kræver råvarekendskab og køkkenfærdigheder 47 Salg af skrabelodder kan hjælpe til skoleudflugten

48 De stille elever fortjener også min opmærksomhed 50 Skanderborg får naturvidenskabeligt eksperimentarium

52 Frilæsning

52 Positiv reformtænkning Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

3

Vi kan gøre noget ved indretningen, dårligt indeklima og akustik

I dette nummer af Magasinet Skolen sætter vi bl.a. fokus på indretning, indeklima og akustik.

Det gør vi, fordi indretningen, indeklimaet og akustikken har stor betydning for læringsmiljøet i en skole.

For eksempel kan et gardin være med til at dæmpe lyden. Det kan samtidig virke som rumdeler og bidrage til den pædagogiske indretning af et rum. Et gardin kan også skærme for uønsket lys og varme.

Møbler og indretning kan betyde en kolossal forskel for miljøet på en skole. For eksempel kan en varieret brug af møbler i relation til fællesarealer som en kantine indbyde til ophold for børn og unge med forskellige behov. Men også klasselokalet kan der gøres noget ved. Borde og stole kan stilles på en anden måde, så der bliver plads til en anden type møbler, der skaber andre rammer for samværet og undervisningen.

Og så er der det vigtige spørgsmål om akustik.

Vi kender alle til at komme ind i et rum, hvor det er ubehageligt at være, enten på grund af rungen, støj fra samtaler eller for dårlig efterklang. Dårlig akustik er selvforstærkende. I områder med dårlig efterklangstid taler man automatisk højere og højere. Det skyldes, at man har svært ved at høre, hvad man selv siger og forstå hvad der bliver sagt. Det kan der gøres noget ved, bl.a. ved at bruge akustikplader på den rigtige måde.

Ud over indretning, indeklima og akustik kan du i dette nummer læse temaartikler om undervisningsmaterialer og digitale læremidler, udskoling og ungdomsuddannelser, eksterne indlæg om inklusion og læring og anmeldelser af ny faglitteratur og meget mere.

Hvis du, kære læser, har synspunkter, der har med skolen at gøre, er du meget velkommen til at skrive til redaktionen.

God læselyst!

Kim Sejr, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Undersøgende undervisningstilgang gør eleverne dygtige til dansk og matematik Det bidrager positivt til elevernes kompetencer i dansk og matematik, når de arbejder med undersøgende undervisning. Det viser projektet ”Kvalitet i dansk og matematik”, hvor 172 skoler har afprøvet undersøgelsesorienteret undervisning i dansk og matematik.

Undersøgelsesorienteret undervisning betyder, at lærerne ikke præsenterer facit for eleverne, men støtter eleverne i at opleve, stille spørgsmål og gennemføre undersøgelser.

Resultaterne af forsøgsprogrammet er, at en undersøgende tilgang til undervisningen i dansk styrker elevernes evner til at fortolke tekster.

Den undersøgende undervisning hjælper også til at styrke læseforståelsen for de elever, der ellers er i risiko for at have udfordringer med at læse. Det gælder drenge, tosprogede elever og den andel af eleverne, der i forvejen havde svært ved at læse.

Endelig viser forsøget også, at en undersøgelsesorienteret undervisning styrker elevernes forståelse for matematik, og matematiklærerne er positive over for både opgaver og inspirationsmateriale.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der sammen med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen står bag projektet, som skal styrke kvaliteten af dansk- og matematikundervisningen i folkeskolen. Der var afsat 20 millioner kroner til programmet, som har beskæftiget sig med danskundervisningen i 7. og 8. klasse, samt matematik i 4. og 5. klasse.

Et væsentligt resultat af programmet er udviklingen af undervisningsmaterialer og inspiration til samarbejde i fagteams. Materialet skal hjælpe lærerne til at anvende en undersøgende tilgang i undervisningen.

Det er UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, der har gennemført programmet i samarbejde med Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen UCN og University College Syd.

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen ks@skolemagasin.dk

Nyt fra Børne- og undervisningsministeriet

Ny viden om specialundervisningstilbud efter folkeskolereformen En ny rapport sætter fokus på, hvordan det står til med læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse blandt eleverne i specialundervisningstilbud efter folkeskolereformen.

Rapporten, der er udarbejdet af Rambøll, VIA University College og Københavns Universitet viser, at der hverken er en entydig positiv eller negativ forskel i elevernes faglige niveau, trivsel eller overgang til ungdomsuddannelse før og efter reformen.

Men rapporten viser samtidig, at der er en positiv sammenhæng mellem skolernes anvendelse af centrale reformelementer som differentierede og varierede læringsformer, understøttende undervisning, feedback til eleverne samt digitalisering og elevernes resultater i nationale test i læsning efter reformen.

Der er desuden ifølge rapporten en positiv sammenhæng mellem skolernes anvendelse af centrale reformelementer og alle fire dimensioner af elevernes trivsel, som

målt i den nationale trivselsmåling. De fire dimensioner omfatter faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Særligt gennemførselsgraden af praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer har en stærk positiv sammenhæng med trivsel.

Rapporten viser også, at skolernes anvendelse af centrale reformelementer så som digitalisering, feedback, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer samt differentierede og varierede

læringsformer har en positiv betydning for elevernes sandsynlighed for at forblive i uddannelsessystemet direkte efter 9. klasse.

Casestudier viser, at den længere skoledag er en udfordring for nogle elever, hvilket medfører, at nogle specialundervisningstilbud skalerer ned på det faglige indhold i eftermiddagstimerne til fordel for eksempelvis valghold inden for idræt og udeliv.

Folkeskolereformen har endnu ikke haft positiv betydning for faglighed og trivsel Skolerne arbejder stadig på at føre folkeskolereformen ud i livet, og to nye følgeforskningsrapporter viser, at reformen indtil videre ikke har haft en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel.

Samtidig er det under halvdelen af skolerne, der vurderer, at de endnu har gennemført de

centrale elementer fra reformen fuldt ud.

Siden 2014 er virkeliggørelsen og betydningen af folkeskolereformen blevet fulgt via følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen. VIVE har nu udarbejdet to afsluttende rapporter. Rapporterne viser, at folkeskoleelevernes afgangskarakterer har været

stabile i perioden 2012 til 2018. Det samme gælder for karaktererne hos elever på friog privatskoler. Sammenligner man folkeskoleelevers faglige udvikling med elever på fri- og privatskoler, som er den bedst mulige kontrolgruppe, er forholdet mellem resultaterne på de to skoletyper uændret.

Der er generelt ingen forskel i elevernes læring og trivsel på de skoler, der er nået langt med at virkeliggøre reformens centrale elementer, og de skoler, der ikke er nået så langt (per 2018).

Undervisningsministeren afgiver i efteråret 2020 en redegørelse til folketinget om folkeskolereformen.

Mere kontakt mellem skoler og virksomheder Reglerne for besøg kan afholde nogle virksomheder fra virksomhedsbesøg for skoler. Det vil en ny vejledning fra ministeriet råde bod på.

Nogle virksomheder lader være med at tage skoleklasser

ind, fordi de er usikre på reglerne. I vejledningen er der samlet korte og enkle svar på de mest almindelige spørgsmål om virksomhedsbesøg, arbejdsmiljø, børneattester og forsikring. Den tydeliggør for

eksempel, at hvis en medarbejder varetager undervisningen af elever, er det stadig elevernes lærer, der har ansvaret for eleverne.

Formålet med åben skole er at styrke elevernes læring

ved at gøre undervisningen mere varieret og anvendelsesorienteret eller koble teori til praksis. Virksomhederne får samtidig mulighed for at gøre sig synlige for fremtidens medarbejdere.

Ministeriet inviterer til fagmøder om fælles mål i folkeskolen Sammen med Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen inviterer Børne- og Undervisningsministeriet

alle skoler og kommuner til regionale fagmøder om Fælles Mål og udvikling af undervisning i folkeskolens fag med afsæt i de nye læseplaner og undervisningsvejledninger.

Fagmøderne afholdes fem steder i landet: • København. Tirsdag den 25. februar kl. 14-17 • Næstved. Onsdag den 26. februar kl. 14-17

• Aarhus. Torsdag den 5. marts kl. 14-17 • Odense. Fredag den 6. marts kl. 13-16 • Aalborg. Fredag den 13. marts kl. 13-16

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

5

Inklusion

Inklusion skal mindske ulighed og styrke fællesskabet Inklusion skal sætte alle skolens elever i stand til at magte sociale og faglige fællesskaber, men det kræver også, at skolen rummer forskellige former for viden og kompetencer

Af Janne Hedegaard, chef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge

N

år vi før i tiden adskilte specialskoler fra almenskoler, var vi med til at isolere børn fra overvejende ressourcesvage familier. Børn, som ender med at være dårligere stillet, og derigennem har skolen været med at cementere en ulige start på livet. Inklusion skal sætte alle skolens elever i stand til at magte sociale og faglige fællesskaber, men det kræver også, at skolen rummer forskellige former for viden og kompetencer.

Der er mange meninger om inklusion og mange forskellige erfaringer fra professionelle, elever og forældre.

Erfaringer, som har betydning for, hvorvidt der argumenteres for eller imod inklusion. Men hvad er egentlig intentionen med at udvikle mere inkluderende skoler?

Hvem er det til gavn for, og hvilket problem ønsker vi at løse med en mere inkluderende skole?

Gennem mange år har vi adskilt det almenpædagogiske og det specialpædagogiske felt. Det har der været mange gode grunde til, men undersøgelser har vist, at langt færre af de elever, der henvises til specialpædagogiske tilbud gennemfører folkeskolens afgangsprøve, færre af dem gennemfører en kompetencegivende uddannelse og færre af dem bliver i stand til at forsørge sig selv senere hen i livet, sammenlignet med andre elever. Det kan der være mange gode og legitime grunde til. Men ideen

6

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Janne Hedegaard, chef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge.

med at udskille elever fra almenskolen er netop at give alle elever lige muligheder for uddannelse og arbejde ved at møde dem forskelligt. Vi må derfor konstatere, at en adskillelse mellem almenpædagogikken og specialpædagogikken ikke har leveret de forventede resultater og har vist sig ikke at være tilstrækkeligt effektiv på trods af, at den har været meget omkostningstung.

Adskillelse cementerer ulighed Selv om formålet med specialundervisning er at give eleverne de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og

Inklusion hjælper børn til at acceptere og håndtere forskellighed. Det er til gavn for samfundet og sammenhængskraften.

trives, så viser forskning, at henvisning af elever til specialpædagogiske tilbud også begrundes i hensynet til klassen eller lærerens mulighed for at gennemføre sin undervisning. Det er altså ikke altid hensynet til eleven, der vejer tungest.

Endelig kan vi ikke se bort fra, at der er en større andel af elever fra familier med få socioøkonomiske ressourcer, der henvises til specialklasser og specialskoler end elever fra ressourcestærke familier. Adskillelsen mellem almenskoler og specialskoler bidrager således også til at opretholde og reproducere social, økonomisk og kulturel ulighed, og vi

må konstatere, at henvisning af elever til specialundervisning repræsenterer og opretholder skolens ulighedsskabende strukturer. »

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Serviceaftale fra kr. 995,- pr. år ekskl. moms Kontakt os på tlf. 29 12 16 17 eller info@easywater.dk

easywater.dk Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

7

Inklusion

Børn vil lære at håndtere og acceptere forskellighed frem for at ekskludere elever, der er forskellige fra de Det er disse forhold, som det er ambitionen, at den inklu- fleste. derende skole skal gøre noget ved, fordi vi ved, at eksklusion af elever fra undervisningen i den lokale skole ikke Almen- og specialpædagogik skal berige hinanden nødvendigvis er en effektiv løsning i forhold til den virke- Lærere i folkeskolen skal undervise sammen med profeslighed, som børn og unge møder i dag, hvor den politiske sionelle med specialpædagogisk viden og kompetence i ambition er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt klasserummet, og de skal have et fælles og lige ansvar for og have mulighed for videre uddannelse ud fra en idé alle elevers deltagelse og læring. Ambitionen skal være, at om, at det er godt for det enkelte menneske at blive mødt de i deres planlægning og gennemførsel af undervisningen imødekommer og håndterer elevers forskelligheder med en tro på, at der er brug for ham, at han har noget ved at sikre, at alle elever kan deltage og få et optimalt at bidrage med. Og samtidig er det godt for samfundets udbytte af undervisningen sammenhængskraft, at alle uanset deres situation og deltager aktivt frem for at Du kan møde Janne Hedegaard ved skolemessen behov. Så i stedet for at advære på passiv forsørgelse. skille almenundervisning En tankegang, der geni Aarhus, onsdag den 22. april kl. 11, til en samtale nemsyrer alle politikomog specialundervisning, er om inklusionsudfordringen i folkeskolen, råder, og som trækker på der brug for at integrere arrangeret af Fagbladet Folkeskolen. en grundlæggende idé om, specialpædagogikken i at alle borgere har et poskolens undervisning af tentiale, som de har ret og pligt til at realisere. Samtidig alle elever uanset deres livs- eller læringssituation. Matematiklæreren kan ganske enkelt ikke tilrettelægge og vil alle børn lære at håndtere og acceptere forskellighed, gennemføre sin undervisning uden sin kollegas viden som ikke kun er til gavn for den enkelte men også for samfundets sammenhængskraft. Tidligere blev vi knyttet om, hvordan elevers forskellige situationer og behov imødekommes pædagogisk og didaktisk. Og omvendt sammen gennem solidaritet, hvor samfundet forsørgede er kollegaen afhængig af almenlærerens faglige viden og og drog omsorg for de, der ikke formåede at deltage aktivt i samfundslivet og på arbejdsmarkedet. I dag sikrer vi kompetence. Ved at koble almen- og specialpædagogik sammenhængskraften gennem alles aktive deltagelse og transformeres undervisningen til at imødekomme elevers selvansvar. forskellighed. Det er således ikke Tobias, der skal tage en Så selv om henvisning til specialpædagogiske tilbud lufter, når han ikke længere kan fastholde koncentratiopå den korte bane synes at være den bedste løsning, så vil nen, men undervisningen, der skal tilrettelægges på en måde, så der også tages højde for, at Tobias ikke magter eleven på den lange bane blive mødt med en politik, der at koncentrere sig i længere tid ad gangen. først og fremmest har fokus på krav, pligter, effektivitet og selvansvar. En politik som i langt mindre grad anerkender, at sociale, personlige eller familiemæssige forhold Kræver grundlæggende forandringer kan være en barriere for at uddanne sig eller blive i stand Den inkluderende skole kan således bidrage til at øge til at forsørge sig selv. chanceligheden, og hvis den formår at løfte opgaven, vil flere af de elever, der er i øget risiko for at klare sig dårligere i forhold til uddannelse og arbejde, få bedre muligForskellighed er et samfundsmæssigt vilkår heder for at klare sig godt på langt sigt. Men det kræver Derfor er det helt essentielt, at folkeskolen lærer alle grundlæggende forandringer i forhold til den skole, vi elever at magte at deltage i skolens faglige og sociale fællesskaber uanset deres situation og behov. Dét er netop ● kender i dag. hvad den inkluderende skole handler om. Forskellighed er ikke et problem, der skal løses, det er et samfundsmæssigt vilkår. Forskellighed skal derfor håndteres, og det forudsætter, at skolen repræsenterer mange forskellige former for viden og kompetencer. Særligt den specialpædagogiske viden og kompetence skal være en integreret del af skolens praksis, så underviserne kan imødekomme elevernes forskellighed i undervisningen 8

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Inklusion

Børn og unge skal opleve sig som del af et fællesskab Inklusionspolitik i Københavns Kommune peger på seks omdrejningspunkter

M

ange skoler, institutioner og kommuner har formuleret en politik for inklusion i skolen.

Som et eksempel gennemgår vi her hovedtræk i inklusionspolitikken i Københavns Kommune. Inklusionspolitikken er blandt andet blevet til i et samarbejde med faglige organisationer og interesseorganisationer.

Det overordnede mål med inklusionsindsatsen i Københavns Kommune er, at alle børn og unge, at de trives og udvikler sig i de fællesskaber, som de er en del af.

Pædagogik og organisering skal underbygge: • at skoler og institutioner støtter op om alle børn og unge, så de bliver ligeværdige deltagere i fællesskaber.

• at børnene trives og udvikler sig, så de får tilstrækkelige udfordringer – både fagligt, personligt og socialt.

• at almenområdet er rustet til at imødekomme børn og unges forskellige behov, så flere børn får mulighed for at forblive i almene skoler eller institutioner.

Fra barnets perspektiv betyder inklusion, at børn og unge oplever: • at de er værdifulde og aktive deltagere i et fællesskab.

• at de har gode relationer til voksne og børn.

• at de voksne har høje forventninger til dem.

Københavns Kommune definerer inklusion som en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer, de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.

Seks omdrejningspunkter for inklusionspolitikken: Åbne og udviklingsorienterede miljøer En aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber er en forudsætning for, at børn og unge trives og udvikles. Det er vigtigt, at barnet og den unge kan se sig selv i sammenhæng med andre og oplever, at de er en del af fællesskabet. Det er grundlaget for, at de enkelte børn og unge føler sig anerkendt og værdsat.

Faglig, social og personlig udvikling for alle Alle børn og unge skal have adgang til miljøer, hvor de sammen med jævnaldrende opnår faglig, social og

personlig udvikling. Det betyder, at alle børn og unge skal blive ligeværdige medlemmer af fællesskabet, samtidig med at deres særlige behov imødekommes.

Fleksibel ressourcetildeling Ressourcerne skal tildeles fleksibelt, og de skal følge med ud, hvor børnene er, så forudsætningerne for at skabe en inkluderende kultur øges. Derved øges fællesskabets mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov.

Skoler og institutioner skal selv tage ansvar for inklusionsopgaven og udvikle tilbud, der er fleksible, og som kan inkludere flere børn på almenområdet.

Tidlig og forebyggende indsats Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om et barns vanskeligheder så hurtigt som muligt. Lærere, pædagoger og andre fagpersoner afgør i et tværfagligt samarbejde, hvordan barnet kan støttes. Børn og unge med vanskeligheder skal hjælpes inden for skolernes og institutionernes egne rammer og ressourcer, fordi det gavner flest børn og unge at blive i fællesskabet i deres vante miljø frem for at blive udskilt.

Helhedstænkning og brobygning Almen- og specialområdet skal tænkes sammen. Helhedstænkning og brobygning skal være bærende i et tværfagligt samarbejde. Lærere, pædagoger og andre fagfolk skal samarbejde på tværs af faggrænser og PPR. Det skaber betingelserne for, at flere børn kan blive inkluderet på almenområdet og at de børn, som trives og udvikles bedst på specialområdet, alligevel får kontakt med almenområdet og omvendt.

Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces Drivkraften bag arbejdet med inklusion i Københavns Kommunes skoler og institutioner er, at medarbejderne er bevidste om, hvad inklusion er, og hvad det vil sige at handle inkluderende. Medarbejderne skal kunne se meningen med at være en aktiv del af udviklingsprocessen og at arbejde inkluderende. Her spiller lederen en central rolle som initierende og rammesættende for samarbejdet ● om organiseringen af den inkluderende indsats.

Kilde: Inklusionspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen 0-18 år, Københavns Kommune.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

9

Indretning, indeklima og akustik Gardiner Et gardin kan både tjene som rumdeler og forbedre akustikken. Som det fremgår af billedet kan et gardin også være en æstetisk oplevelse og skabe hygge.

Gardiner kan hjælpe til bedre indeklima og akustik Gardiner er mere end blot afskærmning for solen – og for at holde på varmen

B

edre indeklima, akustik, ruminddeling og sundhed. I vore dage er et gardin meget mere end blot et gardin.

– Et gardin har lyddæmpende fordele, som kan reducere støj i klasserummet, især i kombination med akustikplader, fortæller Camilla Anthony Berno Hald fra Gardin Lis, som leverer gardinløsninger til bl.a. skoler.

– Samtidig kan et gardin opdele et rum og på den måde bidrage til den pædagogiske indretning af læringsrummet, siger hun.

Et moderne gardin kan i vore dage desuden fås med bakteriehæmmende partikler, hvilket også bliver benyttet inden for sundhedssektoren.

Endelig kan indeklimaet forbedres med udvendige screens, der skærmer af for lyset i klasselokaler og samtidig aflaster i forhold til varme i rummet. De udvendige screens kan styres af sol- og vindsensorer, sådan at solafskærmningen selv kører op og ned afhængig af lysintensiteten og vindhastigheden.

Bæredygtighed Genanvendelse er et vigtigt spørgsmål ved

10

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

alle typer produkter, og Camilla Anthony Berno Hald fortæller, at Gardin Lis laver gardiner af materialer, der kan tages tilbage og genbruges til f.eks. akustikplader og opslagstavler.

Prisen Et andet vigtigt spørgsmål er selvfølgelig prisen. Hos Gardin Lis er det muligt at leje/lease gardinerne med et fast beløb hver måned eller kvartal. Det er også muligt at supplere med en vedligeholdelsesaftale, som sikrer mod ● uforudsete ekstraomkostninger.

Toptekst

Stole til ethvert rum

Alt kan laves eeer mĂĽl

Dit helt eget design

Tlf. 47 31 46 00 - www.lobo-contract.dk Magasinet Skolen ¡ 2020 nr. 1

11

Indretning, indeklima og akustik Møbler

Eksempel på et rum FØR en ny indretning

Eksempel på et rum EFTER en ny indretning

Indretning og møbler kan påvirke studiemiljøet Fællesarealer skal være indbydende og invitere til samvær

M

øbler og indretning kan betyde hele forskellen i forhold til et godt studiemiljø på skolen.

– Hvis jeg skulle prioritere, ville jeg især vægte indretning af skolens fællesarealer. Jo mere appetitlige, indbydende og inspirerende de fælles arealer er, jo mere vil børnene eller de unge opholde sig i områderne, og også læse lektier og løse opgaver dér, siger Hellen Ustrup fra Lobo Contract. Et firma, der har mere end 30 års erfaring inden for indretning, møbler og inventar til institutioner og professionelle.

Kantine og lærerværelse Et oplagt eksempel på et fællesområde er arealet i tilknytning til skolens kantine, hvor en varieret brug af møbler med både højborde/højstole og borde og stole i almindelig højde og lettere siddearrangementer kan indbyde til ophold for forskellige grupper børn/unge med forskellige behov. Et andet

12

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

fællesområde, der er værd at prioritere, er lærerværelset; et rum, der både skal tjene som opladning, samtale, fællesskab og mulighed for fordybelse.

I alle tilfælde kan den rigtige indretning og de rette møbler understøtte formålet. Lobo Contract leverer altid skræddersyede løsninger og bruger bl.a. 3D-tegninger, så man kan få sig et dækkende indtryk af, hvordan møbelløsningen vil tage sig ud i praksis.

Et møbel skal holde til meget Der er mange detaljer i forbindelse med indkøb af et møbel. F.eks. skal en stol med mange brugere kunne holde til meget; den skal være komfortabel og ofte være stabelbar.

Dernæst er der stil, farve og betræk. Det sidste er navnlig vigtigt i forhold til slitage.

– Slidte møbler og slidt inventar er bare ikke rart kigge på eller opholde sig i, så holdbarhed er et meget vigtigt krav ved køb af møbler, understreger Hellen Ustrup.

Lobo Contract har mere end 30 års erfaring med at levere møbler til bl.a. skoler og fritidsklubber. Eksempler på møbler og møbelløsninger er bænke, borde, stole, højborde, barstole, taburetter etc. til navnlig fællesrum som ● kantiner og lærerværelser.

PROBLEMER MED INDEKLIMAET ENERGI • ØKONOMI • MILJØ • KOMFORT Vores tekstiler og solafskærmning bliver kreeret med de egenskaber, der tilgodeser myndighedernes krav om, at sikre et godt indeklima og et velfungerende arbejdsmiljø.

Ifølge Miljøstyrelsen er det største problem, som danske skoler, børneinstitutioner og arbejdspladser oplever et dårligt indeklima med for høj temperatur.

På top 10 over indeklimaproblemer kommer også dårlige lysforhold, støjgener, kulde og dårlig luftkvalitet, som har de konsekvenser, at det giver træthed, manglende koncentrationsevne, hovedpine og generel utilpashed. Den billigste og mest effektive måde at afhjælpe problemet er solafskærmning, der kraftigt reducerer FRA START strålevarmen, således at det er svalt indendørs.

TIL SLUT

RUMMETS 5 UDFORDRINGER -VI HAR LØSNINGEN:

Vores løsninger bliver fremstillet individuelt på baggrund af dine behov for et optimalt indeklima.

Kontakt os:

tlf. 66 17 28 00 el. gardin@email.dk.

AKUSTIK LYS LUGT

GARDINER & SOLAFSKÆRMNING

VARME KULDE/TRÆK

Professionel landsdækkende erhvervsleverandør.

Hovedkontor & showroom Bondovej 6 • 5250 Odense SV

Tlf. 66 17 28 00 gardin@email.dk

www.gardin-montoeren.dk

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

13

Indretning, indeklima og akustik

60 år med fokus på funktionalitet Design, lyd, lys og et godt indeklima – og fokus på brugeren

N

“

år vi møder en kunde første gang, bliver vi ofte mødt af de udfordringer, et manglende overblik medfører. Det er helt okay.

Vi ved godt, det kan være svært at få overblikket over, hvordan du skaber den rette funktionalitet i de rette omgivelser. Men tro mig, der skal slet ikke så meget til for at skabe de perfekte rammer for læringsmiljøet, siger Helle Stuhr Frederiksen.

Hun er indehaver af Gardinmontøren Botex Erhverv, som leverer totalløsninger af gardiner, mørklægningsgardiner og udvendig solafskærmning til bl.a. skoler.

Få styr på akustikken Tekstiler er ikke bare noget som pynter. Tekstiler syet som gardiner er vejen til den rette akustik. Larm og støj fra mennesker lægger sig som en dyne ned over lokalet, som oftest ikke er lydreguleret godt nok. De fleste af os kender utvivlsomt oplevelsen fra børnehaven eller undervisningslokalet og har tænkt, at den støj kan man umuligt arbejde i. Og med det faktum at det nedsætter både de voksnes og børnenes koncentrationsevne og dræner alle for energi, er det en oplagt løsning at tage udfordringen op med den rette tekstilløsning.

14

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Vi går ikke på kompromis At gå på kompromis med kvaliteten er udelukket. Det udsagn er hørt før, men hos os betyder det, at vi stiller store krav til os selv, vores producenter samt kunden.

At stille krav er den eneste måde, vi i fællesskab kan optimere og sikre vi får skabt løsniger som sikrer optimale arbejdsforhold for både børn og voksne.

Helle Stuhr Frederiksen

– Det kan endda gøres uden en større investering, siger Helle Stuhr Frederiksen og fortsætter.

– En fleksibel lydvæg er blot en af mulighederne for at styre rummets akustik. Væggen kan være stationær eller fleksibel og kan f.eks. anvendes som rumdeler eller

Tekstiler

bruges som en løsning, der tilfører hygge og intimitet til rummet.

Lys, varme og kulde Glas skaber flotte og lyse rum, men giver også udfordringer i form af for meget lys, varme og måske endda kulde.

Alle tre problemer kan løses med enten indvendig eller udvendig solafskærmning.

– En screening af vinduet gør, at lokalet ikke bliver mørklagt, men at det effektivt regulerer den direkte kontakt med sol og lysindfald, varme samt kulde og dette uden at gå på kompromis med såvel udsyn som dagslys.

Den delvise gennemsigtighed betyder, at man kan se silhuetter igennem og samtidig arbejde ved computeren og se smartboardet, uanset hvordan lokalet er indrettet, fortæller Helle Stuhr Frederiksen.

Løsningen kan være manuel eller med motor, der overholder myndighedernes krav om f.eks. flugtvej/nødudgang, flammesikring og lignende.

– Varme er noget, de fleste gerne vil have. Men alting til sin tid. Sidder man i et kontormiljø, der hurtigt bliver for varmt, vil en aircondition være en dyr løsning. Når man varmeregulerer med screening af vinduerne, gøres dette enkelt, effektivt og med CO2-besparelse for øje.

Ofte skaber glas også kulde eller træk og derved kolde rum. Lige såvel som en solafskærmning holder varmen ude, isolerer den også for træk og kulde, forklarer Helle Stuhr Frederiksen.

Træd ind i en biograf eller ind i et teater Nogle rum skal prioriteres, så de kan give såvel børn som voksne den fulde opmærksomhed. Rummet skal emme af spænding og nysgerrighed – og skabe ro, så fokus bliver på storskærmen, foredragsholderen, eller forestillingen. En 100 pct. lystæt mørklægningsløsning er med

Bæredygtighed eller ej – valget er dit!

Vi tilbyder både gardin- og lydabsorberende tekstiler samt solafskærmning fra kollektioner med og uden fokus på det bæredygtige valg. Vi tilbyder løsniger af 100% genbrugsmaterialer i form af bortkastede plastikflasker, høj kvalitets tekstiler som er økologisk dyrket og pesticidfri eller træsorter og bambus, der vokser i en bæredygtig hastigeh. Miljøbevistheden gør os kreative og vi synes faktisk det gør vores hverdag mere spændende.

Fokus på funktionalitet Selv om du i første omgang ikke tænker på vores produkter som løsningsorienterede, så kan de rigtige meget. Det er ideen bag, det handler om. Vi møder dig der, hvor du er, og vejleder dig hele vejen. Både før, under og efter. Hos os får du en samlet løsning, hvor vi hele tiden har fokus på økonomien.

til at skabe det perfekte sanserum, som lukker tid, sted og hverdagen ude for en stund.

Et godt produkt udspringer af en god rådgivning Det er vigtigt at vælge den rette gardin- og solafskærmningsløsning. Ikke to løsninger og behov er ens, så man kan ofte fare vild i de mange løsninger og muligheder.

– Det kræver en kyndig rådgivning og oplæring, så du sikres, at det, som er opsat, bliver anvendt korrekt og virker efter hensigten. Uanset om vi er med fra start i en bygge- og indretningsproces, eller om vi senere hen skal finde den rette løsning, sikrer vi altid, at løsningen komplementerer rummet og bygningens omgivelser og arkitektur. Er omgivelserne af ældre dato, er det et must at produktet fremstår som en naturlig del af helheden. På den måde skaber vi en løsning, der ser ud som om, den ● altid har været der, slutter Helle Stuhr Frederiksen.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

15

Indretning, indeklima og akustik Opladning

Sig farvel til forlængerledningen Powerbanks kan afhjælpe kaotiske ledninger på gulvet, som både er til gene og kan være til fare for sikkerheden i undervisningslokalet

V

i kender alle sammen problemet med opladning af de bærbare computere og telefoner: Lange ledninger fra stikkontakten i væggen til de bærbare computere og telefoner i undervisningslokalet, som vi risikerer at falde i – og som kan sende computeren eller telefonen en tur på gulvet.

De lange ledninger påvirker også vores indretning af undervisningslokalet og begrænser det i mange tilfælde.

Løsningen kan være brug af powerbanks, som bliver opladet i fastmonterede opladerstationer på væggen.

– Eleven kan hente en powerbank fra opladerstationen og forbinde denne til sin bærbare computer - begge dele på skrivebordet. Så undgår man forlængerledning på forlængerledning fra stikkontakt i væggen, på gulvet og ud til de enkelte borde i undervisningslokalet, fortæller Ruben Kofod fra firmaet Charging.dk med base i Nexø på Bornholm, som leverer og servicerer i hele landet.

Ruben Kofod har i knap 20 år beskæftiget sig med salg af erhvervsmøbler og indretning og har derigennem kunnet se det stigende behov for smarte løsninger i forhold til opladning.

Et eksempel på opbevaringsskabe til mobiltelefoner, der kan aflåses, og med indbygget opladningsmulighed.

Charging.dk leverer også opbevaringsskabe til mobiltelefoner, der kan aflåses, og med indbygget opladning.

Det er bl.a. brugt i forbindelse med undervisningslokaler, idrætshaller og lignende. Ud over telefoner kan eleverne benytte opbevaringsskabene til at låse høretelefoner og andre værdigenstande inde. Formålet er både tyverisikring og at sikre telefonfri perioder i løbet af dagen.

– Det skaber en enorm positiv forandring for de, der vælger at investere i løsningen, forsikrer Ruben Kofod.

Børnene bliver ikke hele tiden distraheret af at tjekke telefonen. De slapper mere af og kan fokusere på at være ● sociale uden telefon.

En powerbank - en opladerstation - placeret på væggen, så man undgår ledninger ud i undervisningslokalet.

16

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

SLAGFAST AKUSTIK I ALLE FORMATER by: Attention Group A/S

EKSEMPEL 1 STK.

1 STK.

1.880 kr.

2.300 kr.

EKSKL. MOMS

EKSKL. MOMS

MAKS 120 X 120 CM.

MAKS 120 X 120 CM.

INKL. MONTAGEBESLAG

INKL. MONTAGEBESLAG

10 mm.

22 mm.

ARCTIC CIRCLE

T R O P I C O F C A N C ER

Guatemala

EQ U A T O R

TROPIC OF CAPRICORN

A N T A R C T I C C I RC LE

BESØG VORES FACEBOOK PROFIL OG DELTAG I KONKURRENCEN OM AKUSTIKLØSNINGER FOR

10.000 KR.

GOD AKUSTIK SKABER GODE RUM Akustik er et usynligt problem, men vi kender alle til, at komme ind i et rum hvor det er ubehageligt at være, enten på grund af leg, rungen, støj fra samtaler eller for dårlig efterklang.

Attention Board Attention Board er akustikplader udviklet af Attention Group A/S der er op til 240 × 120 cm og 1 eller 2,2 cm i tykkelsen.

Tykkelsen gør, at pladerne kan monteres de fleste steder. Pladerne er endvidere robuste, så de ikke lider skade ved stød og hårdhændet behandling.

Akustikpladerne er specielt velegnet ved nedbringelse af lydgener fra højfrekvente lyde som eksempelvis klasselokaler, gange eller fællesområder.

Attention Board kan formes til møblement, laves til puslespil eller noget helt tredje.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

Andre Attention Group A/S forhandler også andre anerkendte mærker indenfor akustikplader, akustikgardiner med videre.

Kontakt os for i fælleskab, at finde en løsning på jeres akustik udfordringer.

kontakt@attentiongroup.dk – www.attentionboard.dk – tlf.: 44 53 01 00 @attentiongroup

@attentiongroupdk 17

FabLab, Makerspaces, Teknologiforståelse, Projektbaseret læring, 21st Century Skills Besøg ‘FABRIKKEN’ Danmarks største fungerende showroom indenfor feltet

I Procraft har vi gennem flere år gjort en dyd ud af at skabe de perfekte rammer for skolernes arbejde med at lave den bedste læring for vores børn. Vi har unik viden indenfor dette felt, og vi føler det som vores pligt at give det videre.

Derfor har vi nu skabt et komplet læringsmiljø på over 300m² som et fungerende showroom hvor man kan se ovenstående begreber sat i spil.

Vi arbejder sammen med lokale skoler, ungdomsskoler og folk der skaber undervisningsmaterialer indenfor feltet, så vi hele tiden kan teste nye ting af og opdage hvordan vores indretninger fungerer i praksis. I kan finde de nyeste teknologier som VR, green screen, laser, 3D print m.m., alt sammen sat i spil så rummet skaber de bedste betingelser for læring på tværs af fag.

I Procraft kan vi hjælpe med alt fra tegning og idé for jeres indretning, helt til gennemførelse af færdigt projekt. Vi hjælper med komplette projektbeskrivelser og budgetter, så det bliver nemt og overskueligt for jeres skole at tage en beslutning om hvad I ønsker med jeres indretning. Vi udfordrer jer på flowet på jeres skole, alt sammen i tæt samarbejde med jer, og jeres unikke måde at undervise på.

Tjek vores fortrukne møbelserie fra Roomy på: www.roomy.dk

Procraft arbejder tæt sammen med en lang række af de allerbedste underleverandører på teknologidelen, og vi har vores egen produktserie indenfor møbler som er specifikt udviklet til at håndtere den fleksibilitet og dynamik der er i undervisningen i dag.

Se mere på www.procraft.dk

Kontakt os for et helt uforpligtende møde.

Vi indbyder også til samarbejde, så hvis jeres skole kan se en måde hvor I kan få glæde af showroomet, så er vi meget lydhøre overfor dette.

Book et møde i dag Kontakt Ruben på 5376 7574 eller på rk@procraft.dk

Procraft · Vejlevej 21 · 8722 Hedensted

Indretning, indeklima og akustik

Dårlig akustik kan der gøres noget ved Skræddersyede plader, rumdelere og skilte kan være med til at forbedre lyden i et rum

A

kustik er et usynligt problem. Vi kender alle til at komme ind i et rum, hvor det er ubehageligt at være, enten på grund af rungen, støj fra samtaler eller for dårlig efterklang.

– Men det kan der gøres noget ved, siger Thorben Stidsen fra firmaet Attention Group, som bl.a. leverer slagfaste akustikløsninger, rumdelere, skilte og billeder til skoler og virksomheder.

– Vi kan faktisk måle et rums akustik ved hjælp af efterklangstiden, som er et mål for, hvor meget det runger i et lokale, og hvor hurtigt lyden dør ud i rummet. Efterklangstiden er det antal sekunder, der går, før lydniveauet er faldet med 60 decibel. Den optimale efterklangstid afhænger af rummets funktion og anvendelse, forklarer Thorben Stidsen.

Alt for megen støj i dagligdagen – Det er vores opfattelse, at størstedelen af ansatte i SFO’er, pædagoger og lærere udsættes for alt for meget støj i løbet af arbejdsdagen. Det påvirker undervisningen

20

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

og indlæringsevnen, da koncentration er vanskelig i støjende omgivelser. Derudover bliver både undervisere og elever hurtigere trætte, da kroppen er i alarmberedskab.

Om Attention Group Attention Group er opstået ud fra en idé om at forbedre lærings- og arbejdsmiljø i skoler og virksomheder.

Attention Group A/S var oprindeligt et gulvfirma, men i takt med at firmaets kunder efterspurgte hjælp til at få løst andre opgaver på en let og smertefri måde, har Attention Group gennem årene udviklet sig inden for produkter, sortiment og opgaver. I dag tilbyder Attention Group A/S således en fuld palette inden for byggeri, solafskærmning, gulve, skilte, billeder og akustik.

Attention Group har egne produktlinjer inden for akustik, skilte, billeder, gulve og tæpper samt tekstiler til gardiner.

Firmaet tilbyder design af akustikprodukter og akustikløsninger, produktion af produkterne og montering.

Akustik En skræddersyet akustikplade kan indeholde alle tænkelige motiver. Her et verdenskort, der indbyder til fordybelse.

Dårlig akustik er selvforstærkende I områder med dårlig efterklangstid taler man automatisk højere og højere. Det gælder både lærere og elever. Det skyldes, at man har svært ved at høre, hvad man selv siger og forstå, hvad der bliver sagt, og dermed bliver lydniveauet hurtigt meget højt.

Ved den rigtige akustiske regulering, vil støjniveauet falde, da man forstår, hvad der bliver sagt. Til gavn for både lærere og elever.

Bedre indlæring og koncentration kræver altså bedre akustik, opsummerer Thorben Stidsen.

– Jeg vil først og fremmest betegne Attention Group som et team af højt specialiserede og nytænkende håndværkere med en lang praktisk erfaring og en fælles vision om at forbedre rum via bedre akustik, siger Thorben Stidsen.

Slagfast Akustikprodukterne fra Attention Group er slag-, skæreog skruefaste, og samtidig tåler de berøring, støvsugning samt afvaskning. Plademålene er 120 × 240 cm og i 10 og 22mm tykkelse. Det er ikke muligt at beskadige pladerne på en sådan måde, at de frigiver fibre, der kan » indåndes, forklarer Thorben Stidsen. Pladerne er lavet

Markedets første mobile stikkontakt Laptop opladeren 230 Volt er en den første mobile stikkontakt der er på markedet. Vi har udviklet et batteri til skolen så du bliver fri for at trække forlængerledninger. Når børnene nu har glemt at få opladet deres pc hjemme så denne løsning helt perfekt til at få ryddet alle forlængerledninger af vejen eller droppe de kabler det hænger ned fra loftet. Dermed fjernes risikoen for at falde i en ledning eller risikoen for at komme til at rive en laptop på gulvet … Kompatibel med enhver enhed, der kræver 90 watt eller mindre.

Dertil har vi udviklet en opladerstation til disse batterier hvor de genoplader på mellem 2-3 timer og dermed er klar til brug igen. Så når en elev har fået opladet sin pc sætter man den tilbage i holderen og 2-3 timer senere er den klar til at oplade den næste laptop. Super sikkert og sikkert og uden der skal trækkes forlængerledninger!

Ring 3030 7949 Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

21

Indretning, indeklima og akustik Akustik

finish er væsentlige kriterier for at skabe rum af kvalitet. Opgavens omfang og indhold analyseres og tilrettelægges gerne i samarbejde med kunderne.

Fakta om vores hørelse og efterklang Vores høresans er vores først udviklede sans, og vi kan opfatte frekvenser fra ca. 20 til 20.000 hertz. Hvis vi udsættes for længerevarende støj og larm, hæver det kroppens alarmberedskab.

Støj fra andre mennesker er som regel det, der generer mest. Ved at forbedre akustikken i undervisningsrum, vil man automatisk dæmpe støjen.

Generelt betyder en lang efterklangstid mere støj. Med hårde overflader, vægge, vinduer, loft, gulv etc., bliver efterklangstiden alt andet lige længere.

En kortere efterklangstid øger taleforståeligheden, og eleverne taler derfor ikke så højt.

af samme materiale og hårdhed i gennem hele pladen.

Dette muliggør mønsterudskæringer uden efterfølgende kantforsegling.

Tykkelserne og hårdheden af akustikpladerne gør det muligt at montere pladerne på vægge, uden det fylder for meget. Samtidig er pladerne konstrueret på en måde, der muliggør luftgennemstrømning.

Rumdelere med indbygget akustik Det er samtidig muligt at slå to fluer med ét smæk: En rumdeler, der både kan opdele et rum og forbedre akustikken. Det kan eksempelvis være frithængende rumdelere med udskårne og printede mønstre, rumdelere i køreskinner, så de kan flyttes efter behov, rumdelere på fødder, indbygget i møblementet og meget mere.

Arbejdsmiljø og holdbarhed Thorben Stidsen fortæller, at Attention Groups kunder typisk er virksomheder og offentlige institutioner. Fælles for dem er, at arbejdsmiljø, indretning, holdbarhed og 22

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Et skilt er ikke bare et skilt Skilte er måske en lidt overset størrelse i sammenhæng med akustikløsninger. Et skilt kan printes på materialer op til ni centimeter i tykkelsen. Og det kan både være på magnet, gulvfolier, glas, tapet, tekstiler, mdf-plader og meget andet. Printet kan laves op til 3,6 meter i bredden og i princippet ubegrænset i længden afhængig af materialer og fil-kvalitet.

Og så er der udskæringen.

– Det er kun fantasien, der sætter grænser for udskæringer, eftersom der kan skæres på kryds og tværs, helt eller delvist, ret eller i vinkler. Udskæringer kan eksempelvis være til mønstre i gulvbelægningen og akustikplader, materialer til egne produkter med videre, fortæller ● Thorben Stidsen.

Undervisningsmaterialer og digitale læremidler Debat Er det sundt for barnet at bruge så meget tid foran skærmen? Det spørgsmål sætter mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, under debat ved foredrag rundt om i landet.

FAKTA Et foredrag varer sædvanligvis 2 x 45 minutter plus pause, men kan tilpasses til det konkrete behov.

Et sådant foredrag koster som udgangspunkt 5.000 kr. og finder typisk sted på skolen.

Tænk over dit barns skærmtid

Foruroligende forskning viser, at intensiv brug af skærme ikke blot sløver, men også risikerer at hæmme udviklingen af hjernen. KLF, Kirke & Medier, tilbyder at tage emnet under debat ved foredrag på skoler

D

igitale medier er trængt ind i alle dele af vores samfund. Både det offentlige liv, i skolen, i civilsamfundet og i familierne.

– I starten var nysgerrigheden stor og mulighederne føltes uendelige. Men nu har vi brug for at stoppe op og overveje, om digitalisering altid er positiv for os, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær for den fælleskirkelige mediebrugerorganisation KLF, Kirke & Medier.

Mediemod Organisationen tilbyder foredrag for forældre og skoler på typisk 2 × 45 minutter, hvor der er tid til debat om emnet. Generalsekretæren understreger, at det ikke er intentionen at trække en bestemt holdning ned over folk. Formålet er derimod at opfordre forældrene og andre, der har med børn at gøre, til at reflektere over emnet og selv træffe egne valg.

– Vi kalder det mediemod. Modet til, hos den enkelte, at tage stilling til, hvilken skærmtid og medieforbrug, der er sundt, og på Mikael Arendt Laursen.

den baggrund foretage bevidste tilvalg og fravalg, forklarer generalsekretæren.

Et af de emner, som tages under debat i forbindelse med foredraget, er betydningen af den fysiske tilstedeværelse i samværet mellem mennesker. Og evnen til at være fokuseret, at huske og at være til stede i sociale fællesskaber.

Tysk hjerneforsker KLF, Kirke & Medier, er bl.a. inspireret af den tyske hjerneforsker Manfred Spitzer, som har udgivet bogen ”Digital Demens”, hvori han advarer mod farerne ved særligt børns brug af digitale medier. På baggrund af mange videnskabelige undersøgelser viser han, at intensiv brug af computerspil og online tjenester ikke blot sløver, men ligefrem hæmmer hjernens udvikling.

Foredraget giver et indblik i den aktuelle forskning på området, fagfolks råd til os som brugere og refleksioner over, hvordan vi som enkeltpersoner kan gøre en forskel for os selv og særligt de børn og unge, vi ● har et ansvar for.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

23

ANNONCE

Tablet sætter nye standarder for fleksibel undervisning Pen og papir er for længst blevet suppleret med skærme og tastaturer i landets yngste skoleklasser, når der skal løses regneopgaver, skrives dansk stil og arbejdes kreativt. En ny Chromebook-tablet fra Lenovo er designet til at gøre det endnu lettere for eleverne at arbejde sammen, og giver skolerne adgang til Googles undervisningsunivers helt fra 0. klasse.

I slutningen af januar lancerede Lenovo et helt nyt produkt til klasseværelset, som skal gøre brugen af tablets i undervisningen bedre og lettere for både lærere, elever og it-personale. ”Den unge generation er vokset op med elektroniske devices, og de kan swipe, inden de begynder i børnehaven. De stiller nogle helt andre krav til måden at modtage læring på, end min egen generation gjorde. Her kan Googles værktøjer, styresystem og sikkerhedsniveau virkelig noget, som både taler til eleverne og gør hverdagen nemmere for lærerne og IT-afdelingen,” fortæller Per Bakhauge.

Undervisningsunivers fremmer samarbejde Den nye Google Chromebook tablet 10e fra Lenovo vejer under 500 gram og er let at have med i skoletasken. Det giver mange muligheder i undervisningen, da den kan tages med på skoleudflugter. Eleverne kan for eksempel producere video til naturfag af dyrelivet i et vandløb eller lignende, som de bagefter kan redigere hjemme i klasselokalet direkte på tabletten.

Den nye tablet giver også adgang til et undervisningsunivers, der gør det nemmere at arbejde sammen med sine klassekammerater hjemmefra efter skole eller modtage fjernundervisning, hvis man er forhindret i at møde op i skolen. ”Google er exceptionelt gode til at skabe samarbejdsløsninger. Mange kender Google Docs, som var banebrydende og gjorde det muligt, at flere brugere kunne redigere i samme dokument samtidig. Googles undervisningsunivers åbner for endnu en række unikke muligheder på samarbejdsfronten,” siger Per Bakhauge fra COMM2IG og fremhæver platformen ’Google Hangouts’, hvor elever kan samarbejde i et virtuelt rum.

”

M

arkedet for tablets til skolebrug er i vækst.

I 2019 blev der solgt i omegnen af 55.000 tablets til danske folkeskoler landet over, og det er særligt på de mindste klassetrin, at de fleksible og intuitive tablets har vundet indpas i undervisningen. Det fortæller Per Bakhauge, Google-ansvarlig hos COMM2IG, der leverer komplette IT-løsninger til alle landets offentlige skoler.

Googles undervisnings-univers åbner for endnu en række unikke muligheder på samarbejdsfronten Per Bakhauge

Google-ansvarlig, COMM2IG

Styresystem gør hverdagen nem for lærere og IT-personale En tablet til skolebrug skal både tilbyde læringsværktøjer, der er intuitive at bruge for eleverne og samtidig være let at administrere for lærere og IT-administratorer. ”Den nye Chromebook er udstyret med et styresystem, som er skræddersyet til en tablet.

Mange tablets i dag bruger styresystemer, som egentligt er udviklet til telefoner, og det sætter nogle begrænsninger,” forklarer Flemming Märtens, som er Senior Product Manager hos Lenovo.

Det nye tablet-styresystem ligger i skyen, og det betyder, at alle programmer og data let kan deles og ikke fylder noget på tabletten. Ud over at IT-administratorens job bliver lettere, betyder det også, at undervisningen er mindre afhængig af de enkelte produkters performance. ”Hvis en elev for eksempel har glemt sin tablet derhjemme, kan hun let logge på en anden tablet på skolen med sin brugerprofil og arbejde videre derfra,” siger Flemming Märtens, som også fremhæver tablettens robusthed som en af dens store fordele. ”En tablet målrettet børn i skolealderen skal være robust.

Den skal kunne klare at blive brugt en hel dag i skolen og fritidsordningen og at få nogle slag. Derfor er Lenovos nye Google Chromebook tablet militær-testet og lever op til nogle meget skrappe krav til

holdbarhed. Også tastaturet er designet med henblik på at kunne modstå skolemiljøets hårdhændede behandling og er tilmed vandafvisende.”

Tabletten er også miljøcertificeret med den seneste version af TCO Certified, som inkluderer flere opdaterede og nye kriterier, der fremmer en cirkulær tilgang til IT-produktion og understøtter fremskridt hen imod FN’s 2030-mål for bæredygtig udvikling.

Udnyt synergier i undervisningen I de mindste folkeskoleklasser anvender mange elever i dag tablets, der er baseret på andre læringsplatforme end Chrome.

På de ældre klassetrin bruger mange elever Chromebooks, som tilbyder lidt flere værktøjer til fx matematikundervisningen end de helt enkle tablets. ”Ved at introducere eleverne til Chrome-universet fra starten, får de et mere kontinuerligt undervisningsforløb. Der går altid nogle synergier tabt, når man skifter fra en platform til en anden, så derfor er det vores vurdering, at der er et læringsmæssigt potentiale i at indføre Chrome-platformen allerede i 0. klasse”, siger Flemming Märtens, Senior Product Manager hos Lenovo.

Den nye Lenovo Chromebook tablet 10e kommer på markedet i februar, hvor den forhandles af COMM2IG i overensstemmelse med gældende SKI-aftaler. www.comm2ig.dk/chrome-tablet

Lytteskrivning

Ny metode til skriftsprogsundervisning af de yngste børn De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver

D

er er travlhed i klasselokalet hos 2.c på Holbæk By Skole, afdeling Bjergmarken.

25 elever sidder ved hver deres Chromebook og skriver på livet løs. Dansklærer Mette Knobelauch og læsevejleder Anita Mortensen har også travlt. De cirkler rundt blandt eleverne og hjælper, hvor der er brug for det. Eleverne skriver en fortælling om en heks. Alle eleverne har smarte hvide headsets på. De skriver – og de lytter. De skriver i Google Doc med et tilføjelsesprogram, som hedder Panda Lytteskriver.

Lydstøtte Programmet giver dem lydstøtte under skrivningen. De kan høre hvad de skriver, mens de skriver. De kan vælge mellem forskellige former for lydstøtte – egern, delfin, giraf eller panda. De fleste har valgt panda. Med pandaindstillingen kan de høre de enkelte bogstavers lyde, når de trykker på tastaturet. Når de taster et nyt bogstav i et ord, opsamles og oplæses sproglydene i sammenhæng.

Det kaldes løbende oplæsning. På den måde kan eleverne modellere med bogstaverne i et ord, indtil ordet lyder,

26

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

som de har tænkt sig. Når de ikke bruger Panda Lytteskriver, skal de vurdere deres staveforsøg ud fra, hvordan ordet skal se ud, og det er netop det, de endnu ikke er sikre i. Når de lytteskriver, kan de vurdere deres staveforsøg ud fra noget de i forvejen ved – netop hvordan ordet skal lyde.

Det er svært at skrive dansk Mette har i forvejen lagt en skriveskabelon på klassens fælles drev med en handlingsbro og fem forskellige billeder, som skal indgå i heksefortællingen. Sammen har de set på billederne på klassens whiteboard og talt om Casper Lajgaard dansklærer i 1.c på Skolen på Herredsåsen, Kalundborg: – Lytteskrivning tilfører helt vildt mange ressourcer til mig som lærer. Det er som om, der sidder en hele tiden og hjælper dem, og så giver det jo mig tid til at gå rundt og høre, hvad de skriver, for nu er der jo en, der gør arbejdet for mig.

Undervisningsmaterialer og digitale læremidler To elever i færd med at “lytteskrive”.

ideer til handlingen. De har også prøvet at stave til relevante ord ved hjælp af Panda Lytteskriver. Mette spørger: ”hvilket bogstav starter ordet vindueskarm med?” Et af børnene siger v’ets standardlyd og siger ”v”. Mette taster v, og Panda Lytteskriver svarer tilbage med sproglyden for v. ”Hvad kommer så?” – ”e” svarer en dreng. Mette taster et e, og Lytteskriver oplæser bogstavlydene i sammenhæng. De accepterer denne feedback.

Opdagende skrivning Klassen har siden børnehaveklassen arbejdet med metoden Opdagende Skrivning, og lærerne har anerkendt

børnestavning, hvor eleverne staver på baggrund af deres aktuelle viden om stavning. Deres begrænsede viden om stavemønstre skulle ikke stå i vejen for deres lyst til at skrive. Nu er de er klar til at udforske det uregelmæssige danske skriftsprog.

Kun i seks ud af ti tilfælde repræsenterer bogstaverne » deres standardlyde, når vi skriver dansk. I fire tilfælde

Forstå de digitale udfordringer og tag kontrollen tilbage !

Book et Mediemod-foredrag til din skole Foredraget henvender sig til forældre

Læs mere på klf.dk/mediemod eller kontakt os på mediemod@klf.dk for yderligere information.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

27

Lytteskrivning

Lytteskrivning får eleverne til at reflektere over forholdet mellem bogstaver og lyde.

og lagrer de viden om forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Når de skal stave ordet vindueskarm, kan de med Lytteskriver høre, at bogstavet i kan repræsentere standardlyden eller samme sproglyd som bogstavet e, alt efter den kontekst bogstavet indgår i.

Hensigten med Lytteskrivning er, at få eleverne til at reflektere over forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Det er refleksionen, som skaber læring.

Baggrunden for metoden Lytteskrivning er tre års didaktisk udviklingsarbejde, som Bent SaaNår eleverne hører en bye Jensen har udført som konsulent for Nationalt Videncenter for Læsning. Undervisningsmisproglyd fra Panda Lyttenisteriet har efterfølgende støttet udviklingen af it-læringsprogrammerne Panda LytteSkriver skriver, som ikke stemmer og LytteStaver, som bygger på metoden Lytteskrivning. overens med deres forventEn ny dansk ph.d.-afhandling af Stine Engmose dokumenterer, som noget helt nyt i en ning, oplever de det som dansk kontekst, evidens for bedre kvalitet i stavning, når eleverne børnestaver med Lytteskrivet problem, der skal løses. ning end ved traditionel undervisning.

Eleverne opstiller hypoteser, afprøver dem, evalurepræsenterer bogstaverne andre sproglyde. Vi kalder erer lydstøtten, accepterer og går videre eller forkaster og dem bogstavernes kontekstbetingede udtaler. I 2.c har de opstiller nye hypoteser. De udvikler deres stavning ved fleste elever knækket koden; de er blevet alfabetiske læse- løbende at spejle deres staveforsøg i de gældende konre og skrivere. De har forstået det alfabetiske princip. Det ventioner for dansk stavning. er tid, hvor de skal lære reglerne for bogstavernes kontekstbetingede udtaler og andre stavemønstre.

Elevernes refleksion skaber læring Den lydstøtte, som eleverne modtager, når de lytteskriver med pandaindstillingen, er i overensstemmelse med de danske lydfølgeregler. Når bogstaverne repræsenterer standardlydene, er det dem, eleverne hører, og når bogstaverne repræsenterer de betingede udtaler, er det dem, de hører. Når eleverne skriver, opsamler 28

Eleven modtager lydstøtte med metoden lytteskrivning.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Undervisningsmaterialer og digitale læremidler Eleverne sidder med hver deres Chromebook og skriver på livet løs.

Panda Lytteskriver er et læringsprogram. Det er ikke et kompenserende program. Elevernes tekster indeholder nødvendigvis ikke færre stavefejl, når de har skrevet med lydstøtte end ellers. Hensigten med metoden er, at eleverne, efter at have skrevet med lydstøtte, har en større viden om bogstaver, sproglyde og stavemønstre.

Støtter eleverne hvor de er Målgruppen for Lytteskrivning er elever fra 0. til og med 3. klasse samt usikre læsere længere oppe i skolesystemet. Skolens børnehaveklasse 0.c startede efter jul med at lytteskrive. Her er det kun få elever, der bruger pandaindstillingerne, når de lytteskriver. I stedet bruger de delfinindstillingen. De fleste elever er i den præalfabetiske fase. De kender endnu ikke alle bogstaver eller alle bogstavers standardlyde. De børnestaver deres tekster. Deres stavning er endnu så ufuldstændig, at de voksne ikke kan læse teksterne. Disse elever vil ikke kunne profiArtiklen er skrevet i samtere af Panda indstillingens arbejde med Bent Saabye løbende oplæsning. Alt for Jensen, som har udviklet mange ord vil lyde helt foraf metoden Lytteskrivning kert, og de har endnu ikke og it-læremidlet Panda tilstrækkelige fonologiske Lytteskriver. Bent Saabye kompetencer til at maniJensen er indehaver af SApulere med bogstaverne, ABY, som beskæftiger sig så de hører en acceptabel med didaktik og læse- og oplæsning af ordene. skriveteknologi, forfatterDe fleste bruger delvirksomhed, foredrag og finindstillingen. Når de undervisning. Han er tidliskriver, modtager de gere konsulent i Nationalt bogstavernes standardVidencenter for Læsning, lyde som lydstøtte. Nogle LæseTek CSU, Institut for elever i 0. c er mere sikre Kommunikation VA. på bogstaverne og deres

Se videoen 2.c lytteskriver en

Læs mere om Lytteskrivning

heksefortælling på Lytteskriv-

på www.lytteskrivning.dk

nings Youtubekanal.

standardlyde, og de er begyndt at kunne danne syntese af sproglydene. De skriver nu med girafindstillingen. Her får de også standardlydene som lydstøtte, men de kan samtidig få oplæst enkeltord, ved at klikke på dem for at vurdere udtalen af deres staveforsøg.

Stor variation Der er en stor variation i de skriftsproglige kompetencer blandt eleverne i både 0. c og 2. c. Det er helt almindeligt, at variationen i enhver klasse spænder over, hvad der svarer til tre års udvikling. Uanset hvilken fase af den skriftsproglige udvikling, den enkelte elev befinder sig i, kan Lytteskriver, med de fire forskellige mulige indstillinger, understøtte hver enkelt elevs skrivning optimalt.

Panda Lytteskriver har et betydeligt differentieret potentiale. Den enkelte elev vil blive udfordret og understøttet, der hvor hun er. Lydstøtten gives løbende, og straks når eleverne trykker på tasterne. Børnehaveklasselederen i 0.c Stine Lykke Madsen udtrykker det på denne måde: – Lytteskrivning er en mini-voksen, som hele tiden er ● sammen med dem for at hjælpe dem.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

29

Betalingsmidler

Det kontantløse samfund rykker ind på skolerne Med det kontantløse betalingskoncept Skolepenge.dk kan skolen slippe for bøvl og uhygiejniske kontanter og samtidig ruste eleverne til en kontantfri fremtid

D

en kontantløse hverdag vinder indpas stort set alle steder i samfundet. Vi svinger uden nærmere eftertanke det chipløse dankort henover betalingsterminalen i supermarkedet og overfører penge via Mobile Pay for biografturen sammen med vennerne. Selv om de kontantløse betalingsmetoder er blevet en integreret del af vores hverdag, bakser mange skoler stadig med de besværlige kontanter når eleverne betaler for mad, frugtordninger eller klasseture.

Skolepenge.dk hjælper skoler og uddannelsessteder i hele landet med at blive kontantfri med en

abonnementsbaseret betalingsløsning. Systemet sparer skolerne for administrationstimer og giver eleverne en sjov og ny måde at betale på.

Telefonsupport på alle hverdage Skolepenge er udviklet af den koldingensiske softwarevirksomhed Pay4it, der står bag kontantfrie betalingssystemer til bl.a. kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Konceptet har eksisteret i syv år og bliver løbende udviklet i samarbejde med de tilknyttede skoler med fokus på sikkerhed og brugervenlighed.

– Vi gør meget for, at forældre og skolen føler sig trygge ved Skolepenge, og vi tilbyder som nogle af de få i branchen i telefonsupport kl. 8-18 i hverdagene, fortæller Peter Rasmussen fra Pay4it.

Kontaktløst kreditkort Betalingssystemet består i sin enkelhed af en betalingsterminal i skolens kantine og et kontaktfrit NFC-kort, der er designet specielt til skolen. NFC-teknologien (Near Field Communication) har i mange år været udbredt i Asien, men herhjemme kender vi især NFC fra de kontaktløse kreditkort. NFC fungerer kun til betaling i nærheden af skolens terminaler, og det er derfor en sikker betalingsmetode. Mulighederne med NFC-kort er

30

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Toptekst

En elev benytter sit Skolepenge-kort i betalingsterminalen i skolens kantine, der slipper for at tage imod kontanter.

uendelige, og Pay4it skræddersyer bl.a. betalingsløsninger til kommuner, hvor borgerne betaler kontantfrit med ét NFC-kort i alle de kommunale tilbud.

Skolepenge er cloudbaseret, så forældrene slipper for at forholde sig til endnu en app ud over bl.a. Aula.

Det eneste, de behøver, er en webbrowser, der kan sende dem ind på skolepenge.dk. Her opretter forældrene en konto til deres børn og tilføjer kortnummeret på elevens skolepengekort.

Inden børnene begynder at bruge kortet i skolens kantine, overfører forældrene penge til børnenes saldo med deres kreditkort. Forældrene kan endda aktivere automatisk optankning, så de slipper for bekymringer om, hvorvidt der er penge på kortet. De betaler også for skoleture via skolens webshop, bestiller mad på den digitale madplan og tilmelder sig faste betalinger som eks. frugtordning.

Giver børnene forståelse for pengenes værdi Millennials-generationen, der er født i perioden om mod det nye årtusinde, er vokset op med moderne teknologi som en naturlig del af deres liv. Til trods for det taler statistikkerne deres tydelige sprog: De unge danskere kæmper med forbrugsgæld og RKI-registreringer, når de forlader fars og mors trygge vinger. Derfor er politikkerne i enighed blevet enige om, at privatøkonomi skal have en større plads i skoleskemaet i folkeskolen.

– Skolepenge kan inddrages som semantisk læremiddel i undervisningen, hvor det giver en praksisnær kobling til elevernes oplevelser med Skolepenge. Dermed bidrager Skolepenge aktivt til børnenes læring og er med til at give dem en forståelse af penges værdi – uanset om de er fysiske eller digitale, siger Peter Rasmussen.

Fakta Forældrene er selv med • Skolepenge har til at bestemme, hvilke mere end 100 salgsværdier de vil give videre steder, der benytter til deres børn. De sætter betalingsløsningen. selv begrænsninger for, • Skolepenge har mere hvor meget barnet må end 25.000 aktive brubruge per dag, og hvilke gere fordelt over hele dage de må bruge det på landet. skolepenge.dk.

• Forældrene får digitalt overblik over, hvad deres børn køber, og fastsætter hvor meget barnet må bruge pr. dag eller måned.

Skolekontoret sparer tid på administration Erfaringen er, at de børn der allerede bruger Skolepenge, synes at det er sjovt

Fakta Firmaet bag Skolepenge, Pay4it ApS, er godkendt af Finanstilsynet og håndterer hvert år mere end 1 million kontantløse transaktioner. De samarbejder med PCI-certificerede kreditkortindløsere for sikker håndtering af brugernes kreditkortoplysninger. Virksomheden yder support til skoler og forældre fra hovedkontoret i Kolding.

at bruge deres kontantløse kort i skolen. De oplever, at de kommer hurtige gennem køen og får mere tid til leg med vennerne i frikvartererne.

Skolernes budgetter er under pres i mange af landets kommuner, og der skal hele tiden skæres til for at få økonomien til at hænge sammen.

– Skolepenge letter en del af den tunge administration, og langt de fleste skoler tilvælger automatisk bogføring. Investeringen i Skolepenge kan dermed hurtigt tjene sig selv ind, fordi de administrative medarbejdere kan bruge deres tid på andre vigtige opgaver, siger Peter Rasmussen.

Kassedifferencer er fortid Skolen har adgang til at oprette produkter til skolebodens kasseapparater og webshoppen på skolepenge.dk via et partnerlogin. De får detaljerede daglige rapporter, der fortæller hvilke produkter, der er mest populære blandt eleverne. Det reducerer mængden af madspild betragteligt, fordi skolen mere målrettet kan arbejde med bæredygtighed i kantinen.

– Den møjsommelige optælling af mønter erstattes af ét enkelt tryk på betalingsterminalen, og kassedifferencer er fortid. Betalingsterminalen registrerer alle transaktioner digitalt, og administratorerne kan finde de enkelte transaktioner på administrationssiden, fortæller Peter ● Rasmussen.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

31

Håndværk i folkeskolen

Udviklingsprojektet Håndværk i Folkeskolen handler om at få børn og unge til at interessere sig for det gode håndværk.

Få inspiration til håndværk i folkeskolen I et nyt inspirationshæfte kan lærere hente ideer til undervisningsforløb i det obligatoriske fag håndværk og design – og viden om alliancer med museer og erhvervsskoler

D

anmark skriger på flere håndværkere.

Dansk byggeri må ofte sige nej til opgaver, da de ikke kan skaffe arbejdskraft nok. På den baggrund er Realdania og Nationalmuseet er gået sammen om udviklingsprojektet Håndværk i Folkeskolen.

Formålet er at få børn og unge til at interessere sig for det gode håndværk og samtidig opmuntre til nye alliancer mellem virksomheder, erhvervsskoler, folkeskoler, museer og kommuner. Projektet er netop afsluttet med en publikation til inspiration. Inspirationshæftet præsenterer en række modeller til at organisere samarbejde og indhold til undervisningsforløb.

Der er brug for dygtige håndværkere – Det er en politisk ambition, at hver fjerde i en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og at vi i 2025 når op på 30 procent. På Nationalmuseet vil vi gerne styrke glæden ved at arbejde med både hænder og hoved og på den måde understøtte samfundets behov for dygtige håndværkere, siger Erik Als, vicedirektør på Nationalmuseet. Han er den øverste ansvarlige for Håndværk i Folkeskolen.

32

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Håndværk i Folkeskolen har over to år igangsat en række undervisningsforløb med fokus på materialer, teknikker og bygningskultur. Elever i 7. klasse har ved hjælp af matematiske udregninger og traditionelle håndværksmetoder bygget et legehus i bindingsværk på Frilandsmuseet. I Holbæk har børn i 6. klasse tømret en båd af træer fra en lokal skov. Og i andre undervisningsforløb har børn blandet maling, kalket huse og konstrueret sæbekassebiler.

Hænder husker bedre Inspirationshæftet henvender sig til alle, der har mod på at deltage i projekter, som sætter fokus på håndværksfagene i folkeskolen. Hæftet er tænkt som et katalog man kan plukke i til sine egne projekter: – Vi håber, at lærerne vil tage de gode ideer til sig. Og ikke mindst at kommunerne vil bakke op om nye partnerskaber mellem museer, folkeskoler og erhvervsskoler, siger Erik Als. Håndværk i Folkeskolen har samarbejde i centrum – mellem museer og skoler men også mellem de børn, der sammen har bygget et kæledyrsbur eller en stråtækt

Udskoling og ungdomsuddannelser Elever fra Øster Farimags­ gades Skole i København i færd med at blande deres egen maling.

hule. Projektet har givet succesoplevelser til elever, der ellers ikke oplever deres største stjernestunder i skoletiden.

I inspirationshæftet siger en lærer: – Eleverne oplever at få ejerskab til det, de bygger.

De kan meget hurtigt se, at de bliver gode til at beherske et værktøj. Når man arbejder med sine hænder, så husker man bedre.

Mere viden på vej – Håndværk har stor værdi for samfundet, og vi har brug for masser af unge med viden om byggeteknik og kvalitet. Det betyder noget, at vi har dygtige håndværkere, som kan bygge bæredygtige, smukke og holdbare huse.

Derfor vil vi gerne være med til at styrke interessen for

bygningskultur og godt håndværk i alle generationer, siger Eske Møller, arkitekt og projektleder i Realdania.

Håndværk i Folkeskolen vil i det næste halve år formidle mere af den viden, der er udsprunget fra udviklingsprojektet. ● Mere info: https://bit.ly/2GKoF7p.

EUX Landmand er for DIG - der vil kombinere et alment gymnasialt forløb med en landbrugsuddannelse...

NYHED! Landbrugsvej 65 . 5260 Odense S . Tlf. 66 13 21 30 . dalumls@dalumls.dk . www.dalumls.dk

EUX Landmand - nu både på skolens afdelinger i Odense og Korinth Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

33

Udskoling og ungdomsuddannelser

Landbrug og gymnasium i én uddannelse EUX-uddannelse hitter på Dalum Landbrugsskole. Åbner flere døre for den unge, som også nyder godt af elevløn, vekselvirkning mellem teori og praksis og mulighed for praktik i den store vide verden

D

en hæderkronede Dalum Landbrugsskole oplever stor stigning i søgningen til skolens nylige EUX-uddannelse, som kombinerer gymnasium og landbrug. Linjen hedder ”EUX Landmand”. Det er en fireårig uddannelse for unge mennesker, som både indeholder de fleste fag fra gymnasiet og en landbrugsuddannelse.

EUX Landmand åbner flere døre for eleven, som både kan vælge at læse videre på linje med studenterne fra det almindelige gymnasium eller at gå landbrugsvejen, enten som faglært landmand eller videreuddanne sig til eksempelvis produktionsleder/agrarøkonom.

I 2019 øgede Dalum Landbrugsskole optaget på EUX Landmand med 50 pct. til 30 nye elever, der alle begyndte i august.

– Det er vi stolte af i en tid med mindre årgange, og det er langt bedre end jeg havde turdet håbe på, siger Jens Munk Kruse, forstander for Dalum Landbrugsskole.

34

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Allerede på grundforløbet kommer EUX-eleverne til at køre traktor, gå i stalden, på marken, i værkstedet og maskinhallen.

EUX-uddannelse

Dalum Landbrugsskole formåede sidste år at øge optaget på EUX-uddannelsen EUX Landmand med 50 pct.

– Alle snakker om bæredygtighed og klima. Som nyuddannet landmand får de unge en kæmpe mulighed for at påvirke landbrugsproduktionen i fremtiden og være med til at løse nogle af de store udfordringer i praksis, fortsætter forstanderen.

I stalden, værkstedet, maskinhallen og på marken Allerede på grundforløbet kommer man som elev på EUX Landmand i stalden, værkstedet, maskinhallen og på marken, med alt hvad deraf følger af praktiske erfaringer. På hovedforløbet specialiserer eleven sig senere inden for kvæg, svin eller planter.

»

EUX Landmand fagfordeling Grundforløb 1 20 uger

Grundforløb 2 20 uger

EUX fag

EUX fag

EUX fag

EUX fag

Dansk C Engelsk C Samfundsfag C

Biologi C Kemi C Matematik C

Dansk A Engelsk B Matematik B Biologi B Kemi B Fysik C Erhvervsøkonomi C Valgfag (Fysik B eller et C-niveaus fag)

Dansk A Engelsk B Erhvervsområdeprojekt Valgfag (Matematik A eller et C-niveaus fag)

Landbrugsfag

Landbrugsfag

Landbrugsproduktion Økonomi Sprøjteteknik Økologi Valgfri specialefag 1 Bæredygtighed 1

Bæredygtighed 2 Iværksætteri/ Innovation Naturpleje/naturforvalt.

Specialefag (projekt) Valgfri specialefag, 2.

Landbrugsprojekter Landbrugsfag Dyr Miljø Drømmegård Mad & Foder Mark & Maskiner Værksted

Svin Kvæg Plante Teknik Brand Paragraf 17 Medicinkursus Førstehjælp Malkekursus Traktorkørekort Praktikpladssøgning

Praktik 1. & 2.

13,5 måneder Hovedforløb I alt 40 uger

Praktik 6 måneder

3. Hovedforløb 22,5 uger

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

35

Udskoling og ungdomsuddannelser EUX-uddannelse

PRAKTISK På den afsluttende del vælger mange elever at tage praktik i udlandet. Her er vi i New Zealand. En af de fjernere destinationer, som er populær blandt EUX-eleverne.

Al undervisning inden for både de landbrugsfaglige og gymnasiale fag foregår på Dalum Landbrugsskole, hvilket styrker det tværfaglige samarbejde mellem eleverne på landbrugsskolens forskellige linjer.

– Eleverne har rigtig meget at byde ind med. I bagagen har de både en masse erfaringer fra det praktiske arbejde med planter og dyr, hvilket er erhvervsskolernes styrke, og samtidig er de studievante præcis som kammeraterne på gymnasiet. Man kan sige, at de har fået det bedste med fra to uddannelsessystemer, siger Jens Munk Kruse.

Kostskole På Dalum Landbrugsskole stopper skolelivet ikke, når dagens sidste lektion er slut, for kostskolemiljøet gør hele døgnet til en speciel skoleoplevelse.

Som elev på EUX Landmand har man mulighed for at bo på Dalum Landbrugsskole i Odense eller Korinth (Faaborg), og næsten alle skolens ca. 220 elever bor og spiser på skolen, hvilket giver mange gode oplevelser og et rigtigt godt fællesskab. Faktisk vælger de fleste elever på EUX Landmand kostskolen til.

For elever under 18 år, som endnu ikke har en uddannelsesaftale, er det gratis at bo og spise på skolen. For elever over 18 år koster det 550 kr. om ugen.

Praktik i udlandet Allerede som led i introduktionen kommer eleverne på et kortere ophold i udlandet, og på den afsluttende del vælger mange elever at søge praktikpladsaftaler i udlandet.

Eleverne går gerne efter fjernere destinationer som USA, 36

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Der er optag én gang om året i august. Der er tilmeldingsfrist sammen med den koordinerede ansøgningsfrist den 1. marts, men det er også muligt at forhåndstilmelde sig via skolens hjemmeside her: dalumls.dk/ tilmelding-til-eux-landmand.

Eleverne kommer fra 9. eller 10. klasse og er typisk 15-16 år på optagelsestidspunktet.

Her kan man se en film med interview af to unge, der fortæller hvorfor de valgte at søge ind på EUX Landmand: youtu.be/4yUy9HQiLR8

Canada og Australien, men også det ”nære udland” som Irland, Norge og Holland trækker.

– Eleverne kommer hjem med fantastiske oplevelser fra den store verden, og det er ikke svært at få en praktikplads, bedyrer Jens Munk Kruse.

Elevløn En yderligere fordel ved EUX Landmand er, at eleverne allerede efter grundforløbet får udbetalt elevløn. Det betyder, at eleven modtager elevløn både i praktik- og skoleperioderne. Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever udgør et sted mellem 9.500 og 12.500 kr. om måneden og stiger for hvert år. Desuden er der på visse betingelser mulighed for at få tilskud til transportudgifter.

Fag, som ikke er med fra det almene gymnasium I forhold til den almindelige gymnasieuddannelse er der enkelte fag, som ikke er indeholdt i EUX Landmand.

Det er typisk nogle af de mere alment dannende fag som historie og oldtidskundskab. I øvrigt er der tendens til at eleverne på EUX Landmand vælger naturfag og matematik på højt niveau, fortæller Jens Munk Kruse. ●

Tønder Kommune

Nyt tilbud til højtbegavede børn i folkeskolen Inspiration: På Tønder Distriktsskole er der nu et tilbud til elever, der har brug for flere faglige udfordringer

I

Tønder er de kommet videre med læringsløft og har i den forbindelse besluttet at tilbyde et såkaldt High Performance forløb for elever med særligt læringspotentiale. To timer om ugen deltager foreløbig 14 udvalgte elever fra 6. årgang i det særligt tilrettelagte undervisningstilbud, som er målrettet de 10 pct. dygtigste elever. High Performance-undervisningen foregår på skolen, i skoletiden og er en naturlig del af skolens tilbud.

VIVE’s (tidl. KORA) rapport ”Indsatser målrettet højtbegavede børns faglige udvikling og trivsel” viser, at det er deltidsindsatser, som High Performance, der har den største effekt på højtbegavede elevers trivsel og faglige udvikling.

– De højtbegavede børn er en sårbar og overset gruppe af elever, og langt de fleste folkeskoler har ikke en indsats, der fokuserer på deres særlige udfordringer og behov, siger Rikke Christensen fra Clever Consulting, som står bag High Performance.

Ifølge Rikke Christensen er Tønder Distriktsskoles første High Performance hold kommet rigtig godt fra start.

De højtbegavede børn er en sårbar og ofte overset type elever, og det er de færreste skoler, der fokuserer på netop deres særlige udfordringer og behov.

To lærere til formålet Forløbet har til formål at sørge for, at alle elever får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Det gælder også denne gruppe elever, som har brug for flere og anderledes udfordringer.

– Det er en stor glæde for os, at der både på forvaltningsniveau og politisk er opbakning til arbejdet med de højtbegavede.

High Performance er forløbsbaseret undervisning, der på tværs af fag, bringer elevernes styrker i spil. Forløbene tager udgangspunkt i emner, som eleverne har særlige forudsætninger og interesse for, og som tænder deres motivation og nysgerrighed. Oplagte forløb kunne være rummet, fake news og spil. Når elever brænder for noget, er det også lettere at arbejde med det, der kan være svært som f.eks. at planlægge og strukturere opgaver, sætte realistiske mål og vedholdenhed med ting, der ikke mestres i første forsøg.

Venskaber, samarbejde, nysgerrighed, fordybelse og høj faglighed er kernen i High Performance-undervisningen.

Clever Consultings rolle er at uddanne og vejlede både ledere og lærere på skolen i at identificere og undervise elever med stort læringspotentiale. Flere andre skoler i landet tilbyder også High Performance.

Vi har således fået tilsagn om økonomi til at uddanne yderligere to lærere, der skal stå for det næste High Performance-hold med start skoleåret 2020/2021, fortæller distriktsskoleleder Karin Anker.

I spidsen for High Performance-undervisningen står to lærere fra Tønder Overbygningsskole, der begge er i gang med et kompetenceforløb. Kompetenceforløbet klæder de to lærere på til at undervise elever med stort læringspotentiale og vejlede deres kolleger i at spotte og undervise højtbegavede elever i den almindelige undervisning.

En ny rapport fra Eva viser, at de inkluderende fællesskaber fungerer bedst, når lærere og vejledere med specialpædagogisk viden arbejder sammen i klassen. Når de gør det, bliver det muligt at reflektere fagligt sammen og løbende justere indsatsen.

Det nuværende hold af 14 elever fortsætter med to ● ugentlige lektioner sammen til og med 9. klasse.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

37

Messer

Få inspiration på Skolemessen i april På årets fagmesse i Aarhus kan du opleve de nyeste læremidler, foredrag, forfattermøder, kurser, debatter, studieture og en masse god praksis

S

kolemessen slår den 22. og 23. april dørene op til to dage med en bred vifte af konkret inspiration og pædagogiske og faglige indspark for alle med interesse for skole og undervisning. Det er 15. gang, at Skolemessen i Aarhus skaber rammerne for to store, gratis messedage med læremidler og faglige aktiviteter i fokus, målrettet lærere og andre professionelle, der arbejder med børn, unge og undervisning.

Inspiration til læreren – Skolemessens omdrejningspunkt er udstillinger med producenter af analoge, digitale og laborative læremidler samt øvrige udstillere, der tilsammen afspejler og repræsenterer skolelivets mange hjørner og facetter, fortæller Rasmus Bergstedt, projektleder for Skolemessen.

– En veltilrettelagt og inspirerende undervisning kræver gode, varierede og kompetente læremidler. Et besøg på Skolemessen kan give indblik i de mange muligheder, der findes på det danske marked for undervisningsmidler. Og en hel masse øvrige gode input til læreren – og til læreren som menneske, fortsætter Rasmus Bergstedt.

Samarbejder med Fagbladet Folkeskolen Ud over de store udstillinger med de nyeste læremidler byder messen også på en lang række kurser, foredrag og debatter. Som noget nyt er der i år udviklet et samarbejde

38

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

med Fagbladet Folkeskolen om foredrag og interviews om aktuelle emner. Disse finder sted i Lille Sal i Musikhuset. Emnerne er bl.a. ytringsfrihed, inklusion, test i skolen og den gode opgave. Det sidste emne henvender sig især til lærerstuderende.

Innovation, entreprenørskab og bæredygtighed i praksis Skolemessen inviterer også på besøg i I&E Skolen (innovation og entreprenørskab), en åben messeskole, hvor man kan opleve udviklende undervisning i praksis. Det er Skolemessen og Fonden for Entreprenørskab, der sammen har udviklet det levende udstillingsområde, som på forskellig vis sætter fokus på, hvordan innovation,

Praktisk Skolemessen er en fagmesse for læremidler og omfatter bl.a.

144 udstillere og 66 foredrag.

Skolemessen den 22.-23. april 2020 finder sted i Aarhus, i Musikhuset og Aarhus Congress Center, begge dage kl. 9 til 16. Foredrag til kl. 17.

Messen er gratis. Deltagelse i kurser og studieture kræver pladsreservation.

Det fulde program og billet til Skolemessen 2020 hentes på skolemessen.dk

Skolemessen

Målgruppen Målgruppen for Skolemessen er lærere, pædagoger, skoleledelser, undervisere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, der ønsker indblik i nye måder at berige og udvikle fremtidens undervisning på.

entreprenørskab og bæredygtighed kan være en del af skolens hverdag.

– Udstillingen tilbyder alt fra konkrete praksiserfaringer til større projekter præsenteret af lærere, elever og andre skoleinteressenter fra hele landet.

Du får mulighed for en uddybende dialog lærer til lærer og præsentation af mange gratis tilbud, som Fonden for Entreprenørskab stiller til rådighed, fortæller Rasmus Bergstedt.

Også studieture under Skolemessen Under Skolemessen er det desuden muligt at komme på studietur på to lokationer i smilets by. Den ene studietur

går til kunstmuseet Aros med en indføring i pædagogiske overvejelser om museets skoletilbud og det at være et eksternt læringsmiljø. Den anden studietur går til Dokk1 med en guidet tur i byens nye kultur- og multimediehus, der bl.a. handler om, hvordan rum kan indrettes og skabe ● grobund for leg, læring og oplevelse.

FAGLIGHED PÅ STUDIETUREN Få rejseoplevelser på jeres studietur, der tager udgangspunkt i det eller de fag, I rejser med. Vi har et væld af spændende muligheder! Kontakt os på 8020 8870.

Inspiration til faglighed på studieturen • Prøv genforskning på Gläsernes Labor i Berlin • Besøg Londons magtcentrum, House of Genforskning

Hos Google

Parliament • Tag på virksomhedsbesøg hos Google i Krakow • Oplev KZ-tidens rædsler; i Struthof i Alsace eller Theresienstadt nær Prag • Lær mere om bæredygtighed i Amsterdam • og meget meget andet...!

Vores studieture tilpasses 100% og priserne starter fra kun 698 kr. pr. person!

Dublin fra 2.000,-

Oplev KZ-tidens rædsler

Bliv klogere på bæredygtighed

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

39

Her er et eksempel på et klasselokale før og efter en ændret indretning.

Få bedre trivsel, ro og overskud ved en ny organisering af skoledagen Sådan lyder tilbuddet fra lærer, forfatter og kursusholder Karina Winther, der er ophavsmanden til filosofien Ugeskemarevolutionen

U

geskemaRevolutionen er en velafprøvet måde at organisere undervisningen på, hvor det bliver muligt at undervisningsdifferentiere og inkludere elever med særlige behov.

Kort fortalt går Ugeskemaet ud på, at alle de opgaver eleverne skal klare i løbet af ugen, står i et afkrydsningsskema. Læreren kan ret hurtigt bruge skemaet til at differentiere undervisningen for at tage hensyn til elevernes forskellige behov. Det betyder, at der bliver forskel på, hvilke opgaver eleverne skal løse. Selv om den faglige spredning er stor, kan det lade sig gøre at imødekomme såvel elever med faglige udfordringer som de dygtigste elever. Alle elever bliver udfordret og stimuleret på hver deres niveau.

Slip kontrollen, giv eleverne indflydelse Når klassen arbejder med Ugeskema, vælger eleverne selv, i hvilken rækkefølge, de løser opgaverne i løbet af

40

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Karina Winther Ophavsmanden, Karina Winther, udgav i 2012 bogen ”UgeskemaRevolutionen – Folkeskolen med overskud til alle” og i 2019 opfølgeren ”UgeskemaRevolutionen – Få ro, trivsel og overskud i lyset af folkeskolereformen”.

Hun har i 2017 udgivet tre e-bøger, som du kan hente gratis på hjemmesiden www.ugeskemarevolutionen.dk under fællestitlen ”På forkant” – til indskoling, mellemtrin og udskolingen.

Ugeskemarevolutionen er samtidig en kursusvirksomhed, der siden 2012 har tilbudt efteruddannelse til lærere og pædagoger om filosofien bag UgeskemaRevolutionen.

Metoden kan benyttes i alle fag og på alle klassetrin.

ugen. De vælger også selv, hvor de arbejder, og hvem de arbejder sammen med. Det er altså ikke et spørgsmål, om de løser opgaverne, men udelukkende et spørgsmål om i hvilken rækkefølge. At eleverne må vælge selv, giver dem en enorm følelse af frihed.

– Jeg hører indimellem fra lærere, der er bekymrede for at miste kontrollen, hvis de giver eleverne for stor frihed. Men efter ganske få uger er tilbagemeldingen fra lærerne, at de tværtimod får mere styring i klassen ved at slippe kontrollen, siger Karina Winther. I stedet for at bruge en masse tid på at kontrollere slutprodukter,

Ugeskemarevolutionen Eleven vælger selv i hvilken rækkefølge de enkelte opgaver skal løses i løbet af ugen.

bruger læreren i stedet sin tid på at vejlede i processen.

Det giver overblik og sikrer fagligheden.

Bryder med det timebaserede skema Ugeskemaet nedbryder det timebaserede skema og dropper den kollektive klasseundervisning, hvor alle elever arbejder med samme opgave på samme tidspunkt. Læreren giver en kort faglig gennemgang af nyt stof, hvorefter eleverne selv tager ansvaret for at nå igennem opgaverne.

Læreren følger naturligvis op, hvor det er nødvendigt.

Og eleverne responderer ifølge Karina Winther med øget motivation og lyst til at lære.

Denne tilgang frigiver tid til, at læreren kan få en tættere føling med hver enkelt elev. Der bliver overskud til at tage hånd om den enkelte elevs individuelle behov.

Med frihed til at vælge selv følger også, at eleverne viser hinanden hensyn i klasselokalet ved at hviske og bevæge sig stille rundt, og så er det indbygget i systemet, »

EN ANDEN VERDEN MIDT I KBH Lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst KRONPRINSESSEGADE 30 1306 KØBENHAVN K TLF 33 73 49 49 WWW.DAVIDMUS.DK

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

41

UgeskemaRevolutionen Ugeskemaet kan tilgodese forskellige læringsstile, kreative opgaver, bevægelse og refleksion. Og hvor eleven kan arbejde alene eller som del af en gruppe.

Formålet med Ugeskemaet er at skabe: • Aktive, engagerede og ansvarlige elever med lyst til at lære.

• En nem vej til undervisningsdifferentiering.

• Mere tid til dialog med hver enkelt elev.

• Ro i undervisningen.

• Overskud til læreren. læringsstile, kreative opgaver, bevægelse, diskussion, refleksion med videre. Og hvor eleverne kan arbejde alene, sammen med en makker eller i en lille gruppe.

at eleverne hjælper hinanden. Kammerathjælp før voksenhjælp, kalder Karina Winther det.

Ingen lektier Med Ugeskemaet får eleverne ikke længere lektier for: – Når vi afskaffer lektierne, laver eleverne langt mere både i skoletimerne og derhjemme og tempoet i skolearbejdet stiger. Den varierede skoledag og elevernes medbestemmelse gør, at de arbejder mere effektivt i skoletimerne, forklarer Karina Winther.

– Eleverne må naturligvis gerne arbejde frivilligt med opgaverne derhjemme, men det betyder meget, at læreren har mulighed for at fjerne den sure aura – øv, pligt og tvang – ved lektiebegrebet, understreger Ugeskemaets ophavsmand.

Varieret skoledag Inden for Ugeskemaets rammer kan eleverne veksle mellem opgaver fra forskellige fag og mellem opgaver med forskellig grad af fysisk aktivitet. Læreren kan benytte det sædvanlige undervisningsmateriale, men Ugeskemaet kan indeholde opgaver, der tilgodeser forskellige 42

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Lav indretningen om Karina Winther opfordrer til at tænke grundigt over indretningen af klasselokalet. Når klasselokalet er et rart sted at være, er det nemmere at lære. En ommøblering skaber endda plads til andre typer møbler som f.eks. sofaer, sækkepuder og planter. Man skal selvfølgelig bevare nogle af de traditionelle skolemøbler, men ved at stille dem anderledes får du skabt plads.

– Lærernes forventning er ofte, at det vil være umuligt i deres klasselokale, men efter bare et kvarters hjælp i løbet af en kursusdag er der pludselig luft og plads til alle – og nu ønsker de sig endda reoler, madrasser og skillevægge, slutter Karina Winther. ● Læs anmeldelse på side 52.

TIL SKOLER

Toptekst

Tilbuddene gælder til og med d. 6. marts

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

SKAB FOKUS Ekstrem slidstærk overflade med livsvarig GARANTI ved normalbrug

Whiteboardtavle Stålkeramiske magnetiske whiteboardtavler i topkvalitet • Overfladen er brændt ved 800° C og har livsvarig garanti ved normal brug • Overfladen er ridse- og slagfast • Nem og skjult montering

Fra kun

959,SPAR op til 966,-

Dobbeltsidet vendbar whiteboardtavle En fleksibel løsning til møde- og klasselokalet.

Vendbar - skriv på begge sider

• Stellet er forsynet med 4 hjul, heraf 2 med låseanordning • Stålkeramisk • Magnetisk Varenr 151603 151604 151605 491272 491271 497875

Mål i cm 102,5 x 152,5 122,5 x 202,5 122,5 x 242,5 122 x 150 vendbar 122 x 200 vendbar Start kit

Førpris 1199,1599,1999,3499,3999,399,-

TILBUD 959,1279,1599,2799,3199,-

Bestil her

lomax.dk/whiteboard Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. tages forbehold for trykfejl MagasinetDer Skolen · 2020 nr.

1 43 i kr. 800,- ekskl. moms. såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Alle priser er ekskl. moms.

Det sunde hjørne

Spil kan få børn til at spise mere frugt og grønt Det gælder både brætspil, kortspil og computerspil

B

åde brætspil, kortspil og computerspil kan få børn til at spise større mængder frugt og grøntsager. Omvendt kan spil også få børn til at spise flere usunde snacks. Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet, som har undersøgt om spil kan ændre børns spiseadfærd.

Knapt fire ud af ti danske børn spiser den anbefalede mængde frugt og grønt om dagen. Men meget tyder på, at børn måske kan spille sig til sundere madvaner. Spil udviklet til formålet – hvad enten det er computerspil, brætspil, kortspil eller en helt fjerde slags – kan øge børns indtag af frugt og grøntsager, viser forskning.

Helt på en mission – det virker Et forskerhold fra Københavns Universitet har lavet det første større overblik over den forskning, der findes på

44

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

området for at vurdere, om spil rent faktisk virker. De har gennemgået 43 studier fra hele verden, der undersøger brug af spil og såkaldt ”gamification”, som har til formål at påvirke børns spiseadfærd.

– De fleste spil har succes med at ændre børnenes adfærd i den ønskede retning. Bl.a. ved at få dem til at spise større mængder frugt og grønt og øge deres viden om maden. De spil, der virker, har til fælles, at de kombinerer konkurrence-elementer som f.eks. optjening af point med et overbevisende handlingsforløb, hvor spilleren typisk er en helt på en mission, siger førsteforfatter Ching Yue Chow fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Spiseadfærd

66 procent mere frugt i skolekantinen Et studie fra USA viser, at et fysisk spil, hvor fem-seksårige børn skulle hjælpe en superhelt med at besejre skurke ved at spise frugt og grønt, fik børnene til at indtage 66 pct. mere frugt og 44 pct. mere grønt i skolekantinen.

Forældrene rapporterede også om større indtag derhjemme og større villighed hos børnene til at prøve nye slags frugter og grøntsager.

– Hvis du lærer at spise mere frugt og grøntsager som barn, ved vi, at denne adfærd vil fortsætte ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvordan vi kan ændre folks spisevaner allerede i barndommen. Og her tyder det altså på, at spil kan være et nyttigt redskab, siger lektor og medforfatter Annemarie Olsen fra Institut fra Fødevarevidenskab.

Hun mener, at det er oplagt at sammenholde erfaringerne med spil med de mere traditionelle tilgange, man typisk bruger til at ændre børns spiseadfærd for at undersøge, hvordan man bedst bruger spil som værktøj.

På det mere psykologiske plan er de effektive spil kendetegnet ved, at de giver børnene en følelse af, at de handler ud fra deres egen fri vilje, at de føler sig kompetente til at udføre de krævede handlinger, og at de er en del af et socialt fællesskab.

Spil kan også lokke til usunde snacks Forskerne har også kigget på forsøg med spil, der har haft til formål at få børn til at spise enten flere sunde eller usunde snacks. Sidstnævnte er såkaldte advergames, som virksomheder står bag for at promovere et bestemt produkt. Også her er der en tydelig effekt.

– Alle studierne på dette område viser, at disse spil omgående har en virkning på børnene, hvad enten det handler om at få dem til at spise sunde eller usunde snacks. Så man skal altså være opmærksom på, at spil også kan påvirke børns spisevaner i den negative retning, ● siger Ching Yue Chow.

TJEN PENGE STØT BØRN MED

30 kr.

DIABETES OG VIND Drømmerejse værdi

50.000 kr.

Skrab og se dit

Lykkenummer 3 ens logoer giver gevinst Mere end 7.300 gevinster til en samlet værdi af

1,1 million kr.

SKRAB

3 ENS OG

VIND KONTROLFELT – SKRAB

IKKE

FORÅR 2020

Sælg skrabelodder for Diabetesforeningen

TIL KLASSEN

Lodderne kan sælges fra 10. februar til 5. juni 2020 Læs mere på diabetes.dk/lotteri eller ring på 63 12 90 17

SÆLG 500 LODDER OG TJEN 7000 KR. Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

45

Det sunde hjørne Grønne madvaner

Grønne madvaner kræver råvarekendskab og køkkenfærdigheder Af Judith Kyst

Judith Kyst er direktør for Madkulturen, der er en

Bælgfrugter er blevet en del af mange unges madrepertoire, men kendskabet til almindelige danske grøntsager i sæson er til gengæld lavt, ligesom manglende madlavningsevner er en barriere.

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner, Madkultur19, som stiller skarpt på råvarer, viser, at kravet om flere grønne varer først og fremmest kommer fra den unge generation.

Mere end hver fjerde af de 18-25-årige bestræber sig på at undgå kød, og blandt de unge er der tre gange så mange vegetarer som blandt dem, der er over 35 år.

De unge har knækket kikærten, men ikke knoldsellerien At der måske ligefrem er tale om en generationsforskel, er der også noget, der tyder på – i hvert fald når det kommer til kendskabet til de råvarer, som kan gøre det ud for proteinkilderne i en bæredygtig kost, nemlig bælgfrugterne.

I Madkultur19-undersøgelsen kan vi således se, at de 18-25-årige har højt kendskab til bælgfrugter, mens de 65-80-årige har markant lavere kendskab til dem. Mere end én ud af syv unge under 25 år spiser bælgfrugter ugentligt, mens det kun gør sig gældende for én ud af 30 af de ældre over 65 år.

Det er grundlæggende positivt, at de unge i den grad ser ud til at tage bælgfrugterne til sig. Til gengæld er billedet præcis det modsatte, når vi taler om grøntsager. De unge har således ringere kendskab til grøntsager end alle andre aldersgrupper, især altså de ældre.

Kun knap hver anden af de 18-25-årige kan genkende tre ud af tre almindelige danske grøntsager i sæson Læs mere om ”Madkamp”. Et projekt, der skal styrke madkundskabsfagets position på skoleskemaet. Alle skoler kan tilmelde sig madkamp.nu/om-madkamp. Få inspiration til undervisningsforløb med fokus på gode danske råvarer her madkamp.nu/undervisningsmaterialer 46

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

ved hjælp af svarmuligheandringsorganisation under der og spiser dem samtidig Miljø- og Fødevareministeriet. indimellem. Og her taler Formålet er at styrke madkulvi hverken om skorzonerturen i Danmark gennem alrødder eller glaskål, men mennyttige og kommercielle rødbeder, grønkål og projekter. knoldselleri, som altså i høj grad hører hjemme i en sund og bæredygtig kost på de nordlige breddegrader. selvejende videns- og for-

Manglende madlavningsevner er en barriere Kombineret med de unges manglende madlavningsevner og tendensen til, at færre og færre unge laver mad selv, er der god grund til at være opmærksom på de unges relativt lave råvarekendskab, når det kommer til grøntsager.

At lave velsmagende grøn mad, som tilfredsstiller alle sanserne og ikke efterlader en med en flad fornemmelse af kun at have spist tilbehør, kræver nemlig ikke alene kendskab til de grønne råvarer, men også tilberedningsteknikker og tilsmagning. Lige så fantastisk en smagsoplevelse man kan få ud af en knoldselleri, lige så kedelig kan den være, hvis den ikke er tilberedt ordentligt.

Og her har de unge altså brug for hjælp. Hver fjerde af de 18-25-årige mener ikke, at deres madlavningsevner er tilstrækkelige, og hver femte af dem opfatter de manglende evner som en barriere for at lave mad.

Det er ærgerligt, for interessen for at lave mad fejler ingenting. Faktisk er det de 18-25-årige, som interesserer sig mest for madlavning. Når seks ud af ti unge er madinteresserede, siger det næsten sig selv, at der er et stort potentiale for at løfte de unges madlavning og give dem sunde, grønne vaner, de kan tage med sig i resten af deres voksenliv.

Elevernes råvarekendskab kommer gennem hænderne Men madlavningsevnerne kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt fortsat at styrke maddannelsen og råvarekendskabet allerede i folkeskolen, som vi de sidste otte år har gjort gennem projektet Madkamp. Ikke mindst så også de børn, der kommer fra hjem, hvor der ikke er grønkål og knoldselleri på menuen, kan både genkende og tilberede gode danske råvarer i sæson, når de er ● flyttet hjemmefra, og selv skal lave mad.

Lotteri

Salg af skrabelodder kan hjælpe til skoleudflugten Flere skoler gør brug af muligheden for at sælge forskellige former for lotterier. Det kan f.eks. være skrabelodder for Diabetesforeningen. Læs her, hvordan det kan lade sig gøre

H

os Diabetesforeningen giver hvert solgt skrabelod 14 kr. i indtægt. Rent praktisk foregår det ved, at den ansvarlige lærer eller en anden voksen melder sig som koordinator via Diabetesforeningens hjemmeside. Her bestiller koordinator et bestemt antal lodder. Lodder, der ikke bliver solgt, kan sendes retur til Diabetesforeningen.

Koordinator fordeler lodderne blandt de elever, der skal stå for indsamlingen. Forældre kan også være med.

Hvert lod sælges for 30 kr. Betaling må gerne modtages kontant, men det er også muligt at få en keyhanger, der kan anvendes til Mobile Pay betaling.

– Jeg tror samtidig, det betyder meget, at skrabelotteriet går til at støtte børn med diabetes. Jeg synes generelt, vi har mødt stor sympati for sagen, når vi har været på gaden for at sælge skrabelodderne, fortæller Heidi Andersen.

Tilskud til skoleudflugten til Bornholm Eleverne fra 5. klasse på Rødding Skole var sidste forår på gaden for at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen.

De gik to og to sammen med forældre fra dør til dør og tjente sammenlagt 8.400 kroner til klassen på 600 solgte skrabelodder. Det gav et godt tilskud til klassens skoleudflugt til Bornholm.

– Jeg synes, der er god læring i det for børnene, for de skal kunne præsentere sig og svare på spørgsmål i salgsprocessen, siger Heidi Andersen, som er mor til en af eleverne i klassen på Rødding Skole.

• Beløn den sælger i klassen, som sælger flest lodder.

Det virker motiverende.

TIPS • Gå fra dør til dør efter kl. 16 på hverdage.

• Sælg til familie, venner, naboer.

• Stå foran et supermarked (husk dog at få en tilladelse fra butikschefen). ●

FAKTA Diabetesforeningen udbyder lotteri i form af skrabelodder, kaldet Forårslotteri 2020. Lodderne kan sælges fra den 10. februar til den 5. juni 2020. Diabetesforeningen organiserer et tilsvarende lotteri i efteråret 2020 i perioden fra primo september til ultimo december.

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

47

Stille elever

De stille elever fortjener også min opmærksomhed Af Trine Hemmer-Hansen, lærer og rådgiver

J

eg kan til tider helt overse dem. De kræver ikke den store opmærksomhed, og derfor forsvinder mit fokus ofte mod andre og mere krævende elever. Men selv om man er stille, har man også brug for at blive set – så hvordan bliver disse elever hørt i et til tider udfordrende læringsmiljø?

De gør, hvad der bliver sagt, og de arbejder med de stillede opgaver. De er rolige og meget afdæmpede. De er diametrale modsætninger til de højrøstede elever, som i den grad kræver meget af min opmærksomhed. De kan være så stille, at de nærmest udvisker sig selv i min bevidsthed.

Falder uden for gængse kategorier Jeg skal differentiere på mange forskellige niveauer, udfordre de stærke elever, bygge stilladser til de elever, som har brug for ekstra hjælp samt nøje overveje gruppesammensætning i forhold til særligt udfordrede elever.

Trine Hemmer-Hansen er lærer samt dansk- og idrætsrådgiver for fagbladet Folkeskolen. Indlægget er tidligere bragt på folkeskolen.dk

48

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

LÆRERENS Toptekst

VÆRKTØJSKASSE “WOW!!! Din forrige bog var vældig, vældig god – denne er fantastisk!”

Tilbage sidder de elever, som måske ikke falder ind i én af mine ovenstående kategorier, men som også har krav på min opmærksomhed. Men hvordan finder jeg et system, så disse elever også føler sig set?

Den daglige tjekliste Det kan umiddelbart lyde som en simpel strukturopgave, men med mange elever i klasserne samt mange med udfordringer både på det faglige og sociale felt, så kan samspillet mellem lærer, elev, klasse, undervisning, materiale, differentiering osv. godt drukne de systemiske muligheder en anelse.

Og jeg skal være ærlig – jeg har ikke den perfekte løsning på det her. Men gruppen af børn og unge med stille adfærd fortjener i ligeså høj grad som alle andre et fokus fra lærersiden.

De skal mærke, at jeg kan se dem Derfor vil jeg den kommende periode forsøge mig ud i en lille tjekliste, der kun gælder disse børn. Hver dag vil jeg forsøge at komme omkring dem og enten høre til dem, se deres arbejde eller blot tale om løst og fast. De skal mærke, at jeg ser dem.

Perioden skal helst ikke ophøre. Dette skal forhåbentlig indarbejdes som en rutine. Om det lykkes, ved jeg ikke endnu, men uanset så skal fokus skærpes omkring denne gruppe børn.

Kristin Reksten, lærer

Med UgeskemaRevolutionens kurser får du værktøjer til: Faglighed Inklusion Lærelyst Undervisningsdifferentiering Ro Variation Elevinddragelse Trivsel Overskud

“Fantastisk inspirerende.

Utroligt rart, at det er praksisnært og direkte kan overføres til egen undervisning.”

De er så nemme at glemme For de er så nemme at glemme – både i indskoling, mellemtrin og udskoling.

I en 1. klasse kan man nemt stå efter et frikvarter med tumult og konflikt, der skal stoppes og løses. Derefter skal man have ro på klassen. Blot det at få arbejdsrutiner på plads i de mindre klasser tager megen tid – og her kræver særligt de udfordrede elever tid fra læreren.

Birgitte Jakobsen, lærer

Nemmere sagt end gjort Så dette er nemmere sagt end gjort. Men gruppen af elever fortjener tid på lige fod med alle andre elever. Også selv om nogle har store faglige udfordringer, nogle har en diagnose, nogle har ondt i livet over hjemmesituationen, osv.

Alligevel skal vi også give tid til den dreng eller pige, der eksemplarisk sætter sig til rette på stolen hver dag og gør sig klar til undervisning – uden at gøre synderligt opmærksom på sig selv! ● Skriv til os: info@UgeskemaRevolutionen.dk Book dine kurser på:

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1 UgeskemaRevolutionen.dk

49

Eksperimentarium

Skanderborg får naturvidenskabeligt eksperimentarium

Ambitionen er at skabe et levende læringsrum for både skole og lokalsamfund, hvor lysten til læring bliver underbygget via eksperimenter, oplevelser og sanser

S

om den første skole i landet etablerer Mølleskolen i Ry et udendørs læringsrum, kaldet Almas Intelligente Have, hvor man kan eksperimentere med at skabe sine egne skyer og oplade mobiltelefonen via planter. Projektet skal øge interessen for naturvidenskab hos skoleelever i hele Skanderborg Kommune.

Novo Nordisk Fonden støtter projektet med 3,2 millioner kr.

Interessen for naturvidenskab er steget i de seneste år, men der er stadig stor mangel på fysikere, kemikere, matematikere, I det naturvidenskabelige eksperimentarium skal eleverne kunne eksperimentere med vind, ingeniører etc., og der vand, solceller, lys, plantestrøm, 3D-print, laserskæring og meget mere. er derfor stadig et stort behov for at understøtte som vil sætte fut i den undersøgende og eksperimenteudviklingen. rende undervisning, siger Kristian Toft, skoleleder på Mølleskolen i Ry i Skanderborg Kommune går i 2020 Mølleskolen. i gang med etableringen af Almas Intelligente Have – et Almas Intelligente Have bliver placeret i skolens fagnaturvidenskabeligt eksperimentarium, hvor elever fra gård, hvor undervisningslokaler som håndværk og design hele Skanderborg Kommune kan eksperimentere med vind, vand, solceller, lys, plantestrøm, 3D-print, laserskæ- og fysik og kemi grænser op til. Kristian Toft kalder det ring og meget mere. ”Fremtidens skolegård”.

Fremtidens skolegård Skolen har arbejdet på at udvikle projektet og søgt fonde i to år. Med Novo Nordisk Fondens tilsagn om støtte på 3,2 millioner kroner er det sikkert og vist, at Almas Intelligente Have bliver en realitet.

– Det er helt fantastisk med støtten fra Novo Nordisk Fonden. Nu kan vi gå fra skitser og visioner til konkret planlægning af Almas Intelligente Have. Jeg tør godt sige, at det bliver noget helt andet end et traditionelt udeområde på en skole. Det bliver et naturfagligt læringsrum,

50

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Klasselokalet ”Skyen” Pengene fra fonden skal bl.a. bruges til at bygge klasselokalet Skyen, hvor man kan studere fugt, opdrift og sågar skabe sin egen sky ved hjælp af en vandforstøver og intelligent varmestyring.

Derudover går pengene til at bygge det kombinerede drivhus og undervisningslokale Vækstlyshulen. Her kan elever og andre interesserede lave forsøg med planter og se, hvordan forskelligt farvet lys påvirker planters vækst, og hvordan planter kan generere strøm.

Det naturvidenskabelige eksperimentarium skal være et åbent og fysisk miljø, der åbner sig op mod byen. Og bygger bro mellem børn, unge, voksne og seniorer.

Skabt sammen med lokalsamfundet Konceptet for Almas Intelligente Have er skabt i samarbejde med elever, forældre, foreninger og lokale virksomheder.

Tanken er, at Almas Intelligente Have, ud over at være et naturvidenskabeligt læringsrum, også skal være et åbent og fysisk miljø, hvor lokalbefolkningen kan mødes om leg og eksperimenter. Det glæder formanden for skolebestyrelsen på Mølleskolen, Ulla Parbo Hefsgaard.

– Jeg tror, at Almas Intelligente Have kommer til at betyde meget for Ry. Skolen ligger midt i Ry, og det er helt oplagt at gøre faciliteterne tilgængelige for alle, så man kan skabe oplevelser og forbindelser mellem børn, unge, voksne og seniorer, siger Ulla Parbo Hefsgaard.

SKYEN /VÆKSTHUS

VÆRKSTEDSOMRÅDE

EKSPERIMENT-DOME

KØKKENBAR MED VAND/STRØM OG EN KØKKEN-PANNA-BANE I MIDTEN

KØKKENHAVE

VÆRKSTEDSOMRÅDE

Vision

24

Visionen for det naturvidenskabelige eksperimentarium Almas Intelligente Have er at skabe et levende læringsrum for alle. En have, hvor lysten til læring styrkes via eksperimenter, oplevelser og sanser. I Almas Intelligente Have er seniorerne en del af fællesskabet – de både lærer og lærer fra sig. Haven skal i sin indretning være en frontløber for et moderne og nytænkende byrum.

Formål: At styrke naturfag i folkeskolen og understøtte den undersøgende og eksperimenterende undervisningsform.

At udvikle et naturfagligt byrum, som alle kan bruge, til undervisning såvel som til fritidsbrug.

At gøre børn og unge interesserede i naturfag og teknologi og dermed øge den naturvidenskabelige dannelse blandt børn og unge.

At give børn og ældre et inspirerende fritidsområde, hvor der er mulighed for at mødes om fælles projekter på tværs af generationer.

Efteruddannelse af naturfagslærere Det naturvidenskabelige eksperimentarium kommer også til at række langt ud over Mølleskolens område og Ry. Det er planen, at skoleelever fra hele Skanderborg Kommune skal have mulighed for at benytte de særlige faciliteter.

Nogle af pengene fra Novo Nordisk Fonden er øremærket til efteruddannelse af naturfagslærere i kommunen og til at transportere elever fra andre skoler til Mølleskolen i bus.

– Det er dejligt, at projektet er rettet mod hele kommunen, så flere får glæde af faciliteterne. Almas Intelligente Have gør det muligt at lave en endnu mere varieret og motiverende skoledag, og det kan skærpe elevernes appetit på hele det naturvidenskabelige område, siger formand for Undervisnings- og Børneudvalget i Skanderborg Kommune, Trine Frengler (S).

Projektet har et samlet budget på 7,9 millioner. Friluftsrådet og Hedeselskabet har tidligere bevilget henholdsvis 400.000 og 330.000 kroner, og dermed er mere end halvdelen af finansieringen på plads.

Flere lokale virksomheder har meldt sig som samarbejdspartnere i projektet, bl.a. AVK, INOX og ingeniørvirksomheden Orbicon. Primus Motor ApS i Ry er proceskonsulent på projektet og har stået for det store arbejde med at søge fonde, som fortsætter i det kommende år.

Arbejdet med at anlægge og bygge Almas Intelligente ● Have går efter planen i gang i foråret 2020.

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2020

Lejrskole i Sønderjylland?

Danhostel Sønderborg-Vollerup.

• Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum.

• Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers.

• Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet.

• Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter.

• Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@danhostel.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

51

Frilæsning …

Positiv reformtænkning Giv eleverne ejerskab til undervisningen ved at organisere din undervisning efter Ugeskemarevolutionen Anmeldt af Miriam Reiner

D

a jeg åbnede bogen, var min første tanke, at jeg nok ville zappe lidt rundt i de mange kapitler. Alligevel startede jeg med det første kapitel, og det er jeg glad for nu. Jeg kan anbefale, at man læser hele bogen igennem fra ende til anden, og så senere bruge den som opslagsbog. For selv om man umiddelbart tænker, at det er en tyk bog, og at den er informationstung – for det er den bestemt – så lønner det sig. Efter endt læsning forstår man til fulde, hvad forfatterens ideer går ud på, og hvor bredt Ugeskemarevolutionen dækker.

Det fremgår tydeligt, at bogens forfatter selv har mange års undervisningserfaring, som hun rundhåndet deler ud af, og jeg kan forestille mig, at især nye lærere vil tage imod bogen med kyshånd, for den indeholder virkelig mange gode tilgange til praksis. De mere garvede lærere kan også lære nyt, for her er taget så mange emner op, at man helt sikkert vil møde et, man selv finder mere relevant og interessant, da det berører ens egen praksis. Emner som eksempelvis inklusion, stress (hos både elever og lærere), forberedelsestid og forældresamarbejdet.

Emnerne kan findes på alle klassetrin, og mange er nogle, som de fleste lærere på et eller andet tidspunkt har oplevet. Støj, urolige elever, manglende motivation, dårlig stemning, uoplagthed og udfordrende samarbejde. Bogen lover, at nye strategier og omhyggelig planlægning efter bogens mange forskellige typer anvisninger over relativt kort tid vil kunne mindske eller helt fjerne de udfordrende elementer og efterlade klassens elever og lærere med mere energi, bedre stemning og større lyst til at lære.

Kort sagt er Ugeskemarevolutionen en overordnet måde at organisere sin undervisning på, så man lader eleverne få så meget medbestemmelse, som det er praktisk muligt. Medbestemmelsen giver mere ro, mere tilfredshed hos både den enkelte og i klassen, og den vil være med til at udløse den enkelte elevs potentialer bedre ved at give et større ejerskab til den nødvendige læring. Ikke mindst vil dette give læreren mere tid til at støtte eleverne, enkeltvis og i grupper lige netop der, hvor de har hjælp behov.

Et egentligt system kan man vel ikke sige at Ugeskemarevolutionen er, nærmere en overordnet metode, hvorpå man på mange forskellige måder lader eleverne styre så meget som muligt selv, men uden at tabe de vigtige, faglige mål af syne.

Bogen er inddelt i tydeligt, afgrænsede kapitler, der både indeholder baggrund for netop den måde at

52

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

organisere på – i forhold til for eksempel duksearbejde, der her kaldes ”tjanse” – samt tips til, hvordan man selv kan reflektere over de anførte discipliner, så man kan udvikle sine helt egne metoder. Lige netop denne måde at opbygge bogen på gør, at den er overskuelig trods de mange informationer, og det er en lille genistreg.

Personligt er jeg vild med kapitlet om ro i undervisningen. Mange lærere er udfordrede af støj i klasseværelserne, og det kan der være mange årsager til. Men det er ikke årsagerne bag støjen, bogen beskæftiger sig med.

Fokus er først og fremmest på de ændringer, man kan foretage i sin praksis, og ifølge forfatteren er det nogle gange meget små men til gengæld effektive ændringer, der kan forbedre det lydmæssige arbejdsmiljø. Det er en praksisbog, hvor tilgangen handler om helt konkrete udfordringer, og det er den tilgang, jeg synes rigtig godt om: Bogen tager nemlig udgangspunkt i ”her og nu”.

Til Ugeskemarevolutionen hører også en hjemmeside, ugeskemarevolutionen.dk, hvor der er uddybende rapporter og anden evidens om læseudvikling med mere, og så er der mulighed for gratis at kunne downloade en mængde skemaer, så man kan gå i gang med sin egen Ugeskemarevolution med det samme!

UgeskemaRevolutionen – Få ro, trivsel og overskud i lyset af folkeskolereformen

Forfatter: Karina Winther Udgiver: Forlaget UgeskemaRevolutionen Antal sider: 285 ISBN 978-87-997296-4-7 Pris: 386 kr.

Flere Fantastiske Forbindelser I 2006 kom den første antologi Fantastiske forbindelser, der med sin brede appel blev en pædagogisk bestseller. Den indeholdt en række spændende bud på, hvordan relationer kan være det bærende i læringsmiljøer, og nu er her så en ny, selvstændig efterfølger med uddybende artikler, der kan tjene som inspiration for lærere og pædagoger og andre, der arbejder med undervisning og menneskelig udvikling.

Flere Fantastiske Forbindelser er som sin forgænger redigeret af lektor og MSc René Kristensen, der selv har arbejdet inden for det pædagogiske område med blandt andet AKT (Adfærd Kontakt Trivsel) og inklusion og har en bred viden

om det, der rører sig i praksisverdenen. Han har endnu engang samlet en perlerække af teoretikere og praktikere inden for feltet. Kapaciteter som Louise Klinge, Ross Greene, Cheri Torres og mange andre bidrager med en mangfoldighed af tilgange til den brede, relationsbaserede pædagogik, hvis udgangspunkt er, at vi samskaber læring og identitet i alle vore relationelle forbindelser.

Emner som gensidighedspædagogik, de vigtige forskelle på underkendende og anerkendende samtaler, børns opmærksomhed på den voksnes verbale og nonverbale kommunikation og en meget grundig gennemgang

udvikling og læring starter i relationer og derefter foregår på det personlige plan.

I bogen præsenteres der desuden udførlige anvisninger på helt konkrete læringsforløb og –projekter samt adskillige henvisninger til supplerende litteratur, om man måtte ønske at fordybe sig i særlige områder.

af menneskets tre trusselssystemer er nogle af de spændende områder, der tages op i bogen. Visse dele af bogen er mere teoretisk orienterede end andre, men alle tager de udgangspunkt det samme sted: i socialkonstruktionismen – og Vygotskys tanker om, at al

Flere fantastiske forbindelser – relationer og konstruktioner i læringsmiljøer

Redaktør: René Kristensen Udgiver: Dafolo Antal sider: 220 ISBN 978-87-7160-851-9 Pris: 399,95 kr.

Lær børn om brand – det er gratis og gør en forskel

Bestil på www.brs.dk Lærere i 0. og 1.- klasserne og 4. og 5. - klasserne kan bestille gratis undervisningsmaterialer om brandforebyggelse hos Beredskabsstyrelsen.

Lær om brand

annonce2020

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1 29-01-2020 09:35:08

53

Frilæsning …

Tip top team Denne håndbog i teamsamarbejde tager fat i teamsamarbejdet som kernen i en god skole Bogen er bygget op som en praktisk værktøjskasse, fuld af konkrete øvelser, forskellige metoder og ikke mindst refleksionsspørgsmål til efterbehandling.

Som team på en skole, det være sig lærerteam, klasseteam eller ledelsesteam, er det gode samarbejde alfa og omega. På forsiden af bogen er en illustration af et træ, opdelt i rod, stamme og krone. Denne forståelse af samarbejdet ses gennem hele bogen.

Det giver mening, når man skal arbejde med at styrke det gode samarbejde, at man starter ved roden, der er den

nuværende kultur, den konkrete sammensætning af personer og de erfaringer, man har hver især, men også i samspil kan byde ind med. Op igennem stammen arbejdes med facilitering af møder og andet samarbejde, den vigtige forventningsafstemning i forhold til mål samt implementering af det nye. Sidst men ikke mindst er kronen det afsluttende arbejde med planlægning og koordinering og den vigtige evaluering med og om eleverne og undervisningen, der jo er kerneopgaven på en skole.

Kapitlerne er alle inddelt på samme måde: en kort

introduktion til emnet, oversigt over de praktiske øvelser og en uddybelse af området.

Dernæst kommer øvelser med bilag og afsluttende bemærkninger til fælles og personlig refleksion.

Bogen er i et praktisk, stort format med ringe, så man kan medbringe den og anvende den som opslagsværk undervejs. Den er dermed også kopieringsvenlig, så man straks kan anvende de mange skemaer og modeller i det daglige arbejde.

Tip top team – Værktøjskassen til det gode teamsamarbejde

Forfatter: Lisbet Hauge Jensen Udgiver: Dafolo Antal sider: 211 ISBN 978-87-7160-522-8 Pris: 399,00 kr.

Dine valg er dit liv – fire dialogbøger for børn og deres voksne Det kan ind imellem være svært for børn at sætte ord på, hvad det er, der foregår indeni, når man bliver overvældet af følelser. Nogle gange sker der ting i tilværelsen, som er overraskende – det kan være tab af en ven, en ny bror eller søster på vej, nogle der driller for sjov eller at skulle starte på noget nyt og skulle møde nye børn, man slet ikke kender.

Materialet består af fire små hæfter, der tager fat i fire vigtige grundfølelser, som vi alle kender til, men ikke altid kan identificere.

Følelserne er henholdsvis Vrede, Angst, Glæde og Sorg.

Hæfterne fortæller hver især en lille historie, om et barn, der oplever nogle følelser, der er svære. Svære at forstå og svære at give udtryk for på ”den rigtige måde”.

54

I historien mødes barnet også af Ordet, en figur, der hjælper barnet med at sætte ord på, og det svære forløses, når de rigtige ord kommer til. Historierne læses op af den voksne, og sammen kan der samtales videres ud fra fortællingerne. Hver anden side i hæfterne er tom og kan bruges til at lade barnet tegne en relevant tegning eller skrive en tekst eller noter på, så snakken kan genoptages ved senere lejligheder.

Materialet er skrevet til mindre børn i alderen 6-10 år og har været afprøvet i skolesammenhæng. Udgangspunktet er, at hæfterne kan bruges enkeltvis eller i et forløb både i grupper men også individuelt. De kan købes over nettet som bøger eller hentes ned fra hjemmesiden mod betaling. Hæfterne kan desuden

Magasinet Skolen · 2020 nr. 1

Udgiver: dinevalgerditliv.dk suppleres med andet materiale, der oplyses om på forlagets hjemmeside, og det er også muligt at booke et forløb eller et kursus med forfatterne.

Dine valg er dit liv – 4 dialogbøger for børn og deres voksne

Forfatter: Kristina Buk og Mette Dinesen

Antal sider: 16 per hæfte.

Glæden: ISBN 978-87-999333-6-5 Sorgen: ISBN 978-87-999333-5-8 Vreden: ISBN 978-87-999333-4-1 Angsten: ISBN 978-87-999333-3-4 Pris: 100 kr. for alle fire hæfter.

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx.

NYHED 725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

Berlin | 4 dg/3 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt München | 6 dg/3 nt

685,1.615,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt 1.115,-

Hamborg | 3 dg/2 nt Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.535,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.148,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

4.645,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Kontantfri skole

- Fremtidens kontantfri betaling

Få gratis demo Ring 2681 5500

Kom i gang med Skolepenge Det er nemt og billigt at indføre Skolepenge. Kontantløse betalingsterminaler fås fra 4.995,- ex. moms.

I betaler kun for oprettelse og et fast abonnement hver måned. Prisen er den samme uanset hvor mange transaktioner I gennemfører.

Kontakt os på 2681 5500 info@pay4it.dk Ubegrænset support alle hverdage kl. 8 - 18

Scan QR-koden og se Skolepenge-filmen

Hvad er Skolepenge.dk? ”Skolepenge er et komplet system til kontantfri betaling - i skolens frugtbod, kantine eller fritidsklub. Eleverne betaler med kontantløse NFC-kort og I slipper for at håndtere kontanter.”

Skolepenge er udviklet af Pay4it - Pay4it udvikler fremtidsikrede betalingssystemer med kontantfri betaling og leverer betalingsterminaler og kort baseret på NFC-teknologi (Near Field Communication). Pay4it er godkendt af Finanstilsynet. Copyright© Pay4it ApS.