Magasinet Skolen oktober 2019

Page 1

Bedre inklusion for autistiske børn Undersøgende matematikundervisning Sansestimulation til elever med uro Lakridsmanden: interaktiv fortælling med hjerne og krop Homo- og biseksuelle lærere trives

Nr. 3, oktober 2019

MAGASINET

skolen.


SKOLEKLIMATJEK |

Når elever skal lære bedre SKOLEKLIMATJEK for bedre præstationer og mindre fravær

Energibesparelser kan financiere bedre indeklima

Indeklima er ekstra vigtigt for skolebørn, der skal lære.

Ventilationsanlæg er ofte fejlinstillede, nedslidte eller ikke udbygget i takt med skolens udvikling.

Det er påvist at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medfører en fremgang i elevers præstationer på 14% og reducerer deres korttidssygefravær med 23%.

SKOLEKLIMATJEK giver det bedste indeklima OG laveste energiforbrug. Det betyder bedre læring og trivsel samt en meget mindre klimapåvirkning.

Har du ansvar for læring, sygefravær eller drift og vedligehold af din skole? Ring på 36 36 09 09 eller gå ind på www.proventilation.dk/skoleklimatjek og book et møde for at høre mere om SKOLEKLIMATJEK.

PRO|VENTILATION En del af PRO|GRUPPEN


Indhold Ny portal om madspild

Magasinet Skolen Nr. 3, oktober 2019 25. årgang Forside: Masseeksperimentet

En ny uddannelsesportal skal gøre elever og lærere klogere på konsekvenserne af madspild.

Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk

57.000 børn og unge undersøger plastforurening

Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk

Nyt initiativ med online-undervisning

Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Stibo Complete, Horsens Abonnement Fire årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Masseeksperiment 2019: en landsdækkende kortlægning af plastforurening af den danske natur.

Online-alternativ til grundskoleelever, som ikke kan gøre brug af det almindelige skoletilbud.

Populært med undervisning i det fri Skoleklasser over hele landet er vilde med en Særlig udeskolepulje.

08 26 30 38

4 Din Skole

28 Digitale læremidler

6

Autismeforening: tag inklusionskrisen alvorligt

28 Elever hopper sig gennem danskundervisningen

Ny uddannelsesportal om madspild

30 Online undervisningstilbud til elever med skoleudfordringer

okt 8

10 Undersøgende matematikundervisning

12 Indretning, indeklima og akustik 12 Redskaberne til kreativ leg og bevægelse

32 Homo- og biseksuelle lærere trives i grundskolen 34 Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

36 Det sunde hjørne

14 Bedre akustik styrker elevernes præstation

36 Lotterisalg giver værdi på flere måder

14 Linå udvider med tekstilsortiment

38 Populært med undervisning i det fri

15 Møbler til inklusion

16 Bedre luft til elevernes læring 18 Godt indeklima i midlertidige bygninger

20 Nytænkt ventilationssystem skal sikre sundt indeklima 22 Den helt grønne kunstgræsbane 26 57.000 børn og unge undersøger plastforurening

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

3


Autisme bør håndteres Der tales meget om inklusion i folkeskolen, men trods gode intentioner ser det ud til, at vi svigter autistiske børn. For det første ser det ud til, at 35 procent af alle autistiske børn i skolealderen slet ikke går i skole. For det andet ser det ud til, at hele 65 procent af alle autistiske børn i længere perioder ikke modtager undervisning i skolen. Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som mere end 22.000 skolebørn i Danmark lever med. Spørgsmålet er, om inklusionsloven mere har skabt et problem end løst det. Ambitionen har været, at børn med særlige behov så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning – med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Det ser alt sammen god ud på papiret, men mindre godt i praksis. Meget tyder på, at børn med særlige behov ofte mistrives i stedet for. Det siger sig selv, at det er uhensigtsmæssigt, både menneskeligt, men også samfundsmæssigt – vi har brug for, at alle bliver så godt uddannede som muligt, og det starter jo altså i folkeskolen. Derfor er der grund til at lytte til Landsforeningen Autisme, der bl.a. opfordrer til noget så basalt, som at kommunerne indhenter og benytter den særlige viden, der er tilgængelig under Socialstyrelsen – og at man forpligter sig til at følge denne faglige rådgivning. Hvilket burde være en selvfølgelighed. Ifølge foreningen har syv år med inklusionseksperimenter skabt nogle forhold for børn med autisme, der er så alarmerende, at der er tale om et nationalt svigt. Det bør vi tage alvorligt. Læs mere herom i denne udgave af Magasinet Skolen. God læselyst Kim Sejr, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

Evaluering af initiativ om udsatte børns faglighed Satspuljeinitiativet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen er blevet evalueret. Evalueringen indikerer, at de afprøvede indsatser ikke generelt har haft effekt på de udsatte børns faglige kompetencer. Indsatserne har i varierende grad haft en effekt på elementer af børnenes trivsel. De to skolerettede indsatser foregår i undervisningen og er målrettet skoler, hvor mindst fem elever i klassen har forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. De to skoleunderstøttende indsatser i hjemmet er målrettet børn som enten er anbragt eller modtager en forebyggende foranstaltning i hjemmet. De skoleunderstøttende indsatser er også afprøvet blandt fagligt udfordrede børn. Evalueringen indikerer, at de skolerettede indsatser ikke har effekt på elevernes faglige kompetencer målt ved de nationale test. Det vil sige, at de elever, der fik tildelt indsatserne, ikke klarer sig bedre i læsning og matematik

end de elever, der deltog i den almindelige undervisning. De skolerettede indsatser har vist få, men midlertidige effekter på visse aspekter af elevernes trivsel. De skoleunderstøttende indsatser har visse effekter i forhold til børnenes evner i læsning. Den ene indsats, Makkerlæsning, har således en vis effekt på elevernes evne til at knække den alfabetiske kode og identificere ord. Den anden indsats, Klub Penalhus, har tilsvarende en effekt på afkodning blandt fagligt udfordrede børn. De skoleunderstøttende indsatser har ifølge rapporten flere positive effekter på børnenes trivsel. Nogle af børnene er samtidig blevet gladere for at gå i skole, og flere makkerlæsere fortæller, at de har oplevet større læselyst og øget selvtillid hos børnene.

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen ks@skolemagasin.dk


Nyt fra Undervisningsministeriet

Læseplaner og undervisningsvejledninger på emu.dk Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger for folkeskolens fag er blevet revideret. De nye læseplaner og undervisningsvejledninger afspejler, at bindingerne i Fælles Mål er løsnet, og at der nu er større råderum til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen. Forligskredsen bag folkeskoleloven indgik den 19. maj

2017 en aftale om at reducere antallet af bindende mål i Fælles Mål. Aftalen betød, at de overordnede kompetencemål, for hvad eleverne skal kunne, fortsat er bindende, mens de underliggende færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. Læseplaner og undervisningsvejledninger bygger blandt andet på anbefalingerne fra Rådgivningsgruppen

for Fælles Mål. Rådgivningsgruppen blev nedsat i oktober 2017 og bestod af lærere, ledere, videnspersoner og repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, KL, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen. Rådgivningsgruppen havde til opgave at udarbejde anbefalinger til implementeringen af de nye rammer for Fælles Mål.

Anbefalingerne blev offentliggjort den 20. juni 2018. Den politiske aftale er tidligere blevet udmøntet i en ændring af folkeskoleloven samt ændringer af bekendtgørelserne om Fælles Mål og børnehaveklassen. Ændringerne trådte i kraft fra skoleåret 2018/19.

Frihedsforsøg for folkeskoler droppes Efter ansøgninger fra blot 12 skoler samt en afdeling af en skole har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil besluttet, at det såkaldte frihedsforsøg ikke skal sættes i gang. Ansøgningerne spændte bredt og omhandlede først og fremmest frihed fra statslige regler, mens skolerne ikke fik tilsvarende frihed fra kommunale initiativer. Det ville derfor blive vanskeligt at indfri

formålet med forsøget, nemlig at indhøste ny og brugbar viden om, hvordan øget selvbestemmelse på skolerne i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten. – Jeg har stor respekt for, at en række kommuner og skoler kunne se muligheder i at udvikle deres skoler inden for rammerne af det udmeldte forsøg. Det er dog min klare

vurdering, at det vil være meget begrænset, hvor meget ny viden vi vil kunne få med de meget forskelligartede forsøg, der var lagt op til. Samtidig har vi indgået en aftale i folkeskoleforligskredsen, hvor hensigten netop er at øge den lokale frihed til at tilrettelægge skoledagen. Af respekt for den aftale vil rammeforsøget ikke blive sat i gang, siger børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Folkeskoleforligskredsens aftale om ”Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” har netop fokus på at udvikle folkeskolen gennem klarere rammer og øget frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, fagundervisningen og den understøttende undervisning.

Nye regler om sprogprøver trådt i kraft Når skolebørnene møder til første skoledag efter en sommerferie, skal nogle af dem i løbet af skoleåret op til obligatoriske sprogprøver. Det er dog alene på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år. Den nye sprogprøve skal blandt andet

sikre, at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen, når de begynder i 1. klasse. Derudover vil der gælde nye regler i forhold til fravær. Skolelederne på folkeskoler skal fremover underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal. Derefter træffer kommunalbestyrelsen afgørelse

om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses for et kvartal. Reglerne træder i kraft fra 1. august 2019. Børne- og undervisningsministeren vil ved skolestart offentliggøre en pakke med forældre- og vejledningsmateriale, der skal være med til at understøtte både forældrenes og skolernes muligheder for at

hjælpe eleverne i deres sproglige udvikling. Bekendtgørelsen udstedes på baggrund af den politiske delaftale af 9. maj 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

5


Autismeforening: tag inklusionskrisen alvorligt

Landsforeningen Autisme opfordrer den nye regering til at tage den eskalerende inklusionskrise alvorligt. Foreningen peger på fem helt konkrete bud til bedre inklusion

N

år 35 procent af alle børn med autisme i skolealderen ikke går i skole. Når 15 procent af alle autistiske børn ikke har været i skole i over et år. Når 65 procent af de autistiske børn i længere perioder har været uden undervisning og skolegang – så har vi en inklusionskrise. Det er holdningen fra Landsforeningen Autisme, der derfor kommer med fem konkrete forslag til, hvordan børn med autisme kan komme til at opleve inklusion i grundskolen. – Inklusionsloven blev, helt absurd, startskuddet til et massivt svigt af autistiske børn i grundskolen. Vores medlemmer fortæller om børn i mistrivsel, børn, der lever med selvmordstanker, traumer og panikangst, og

Fakta Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som mere end 22.000 skolebørn i Danmark lever med. Autisme er et varigt neurologisk handicap, der ikke kan helbredes eller behandles med medicin. Autistiske mennesker har en anderledes fungerende kognition, der bl.a. påvirker deres opfattelse af verden og deres evne til at skabe relationer. Der lever ca. 150.000 autistiske mennesker i Danmark. 6

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

som føler sig alt andet end inkluderede i et fællesskab. De børn skal have en skolegang, og vi skal handle nu, mener landsformand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup. Landsforeningen Autisme har derfor fem forslag til bedre inklusion af børn med autisme: Kommunerne skal forpligtes til at følge rådgivningen fra statens eksperter Børn med autisme har krav på, at statens udredning fører til handling i kommunerne. Da man i 2007 vedtog strukturreformen, besluttede man at hindre afspecialisering ved etablering af en videns-enhed under socialstyrelsen (VISO), hvor kommunerne kan hente gratis viden – de skal være forpligtet til at følge anvisningerne. Opret en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn – og lad VISO administrere den Der skal oprettes en statslig pulje, hvor alle skoler gennem visitation i VISO kan få den rette støtte – herunder støttetimer – til det enkelte barn. Det skal ikke være den enkelte skoleleder, som ikke har den fornødne viden om


Landsforening Autisme

– Når 65 procent af de autistiske børn i længere perioder har været uden undervisning og skolegang, så har vi en inklusionskrise, siger Heidi Thamestrup, landsformand for Landsforeningen Autisme.

autisme, og som sidder med et stramt budget, der skal vurdere hvilke børn, der skal have støtte, og hvilke der ikke skal. Giv praksisnær efteruddannelse til lærer og pædagoger Der skal tilbydes praksisnær efteruddannelse i autisme til alle lærere og skolepædagoger, der har med børn med autisme at gøre. Det bør ske gennem forløb som Autismepiloten, hvor efteruddannelsen implementeres i praksis over tid. Anerkend specialskolernes værdi og prioriter dem Børn med autisme har krav på, at deres specialskoler ikke undermineres af besparelser og af at blive italesat som ekskluderende. Specialskolerne har en værdi i sig selv. Der vil altid være børn, hvis udfordringer er så store, at de skal være i et højtspecialiseret miljø for at trives og føle sig inkluderede.

Giv ret til at klage uanset antal støttetimer Opstår der fejl i sagsbehandlingen, skal alle have ret til at klage til Klagenævnet for Specialpædagogik. Retssikkerhed skal gælde alle. I dag er det sådan, på grund af inklusionsloven, at pårørende til børn, der får støtte i skolen ikke må klage over sagsbehandlingen, hvis barnet er visiteret til mindre end ni timers støtte. – Efter syv år med inklusionseksperimenter er forholdene for børn med autisme så alarmerende, at der er tale om et nationalt svigt. Børn med autisme får psykiatriske følgelidelser til deres handicap. Vores fem konkrete bud på bedre inklusion skal ses i et langsigtet perspektiv. Det handler ikke blot om at sikre flere børn skolegang og bedre trivsel, men også at forebygge at børnene ender i psykiatrien, Siger Heidi Thamestrup. Landsforeningen Autisme har sendt de fem konkrete forslag til samtlige politikere, der i dag er valgt til folketinget. ●

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Serviceaftale fra kr. 995,- pr. år ekskl. moms Kontakt os på tlf. 29 12 16 17 eller info@easywater.dk

easywater.dk

Va nd kø le r

kun kr. 4.80s0,ek sk l. m om

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

7


Too Good To Go

Ny uddannelsesportal om madspild Madspildsvirksomheden Too Good To Go rykker nu helt ind i klasseværelserne med lanceringen af en ny portal med masser af undervisningsmateriale madspildsproblematikken i opgaver, projekter og den daglige undervisning. Det har vi nu valgt at handle på ved at udvikle en uddannelsesportal, der ikke bare oplyser om problemet, men også kommer med håndgribelige værktøjer til, hvordan vi hver især kan bidrage til at løse det. Too Good To Go samarbejder allerede med en række uddannelsesinstitutioner og har udviklet uddannelsesmateriale i samarbejde med bl.a. Gyldendal og Systime. Med lanceringen af uddannelsesportalen er oplysningspotentialet vokset, og målet er nu at inspirere 500 Ny uddannelsesportal byder på alt fra madspildsquizzer og underholdende spil til øvelser, artikuddannelsesinstitutioner i ler og virkelighedsnære cases. Europa inden år 2020. – Madspild udspringer n ny uddannelsesportal skal gøre eleofte af dårlige vaner, som tager tid at ændre. Derfor skal ver og lærere i både grundskolen, på ungdoms- vi have madspild på skoleskemaet, så vi kan få skabt miluddannelserne og på de videregående uddanjøvenlige forbrugssituationer så tidligt som muligt. Unnelser klogere på konsekvenserne af madspild, og på dersøgelse efter undersøgelse konkluderer, at danskerne, hvad den enkelte kan gøre for at mindske det. og især de unge, er særdeles bevidste om klimaforandringerne og er klar til at handle. Derfor har vi gjort meget ud For nylig konkluderede en rapport fra FN’s klimapanel, at mellem 25 og 30 procent af alle verdens fødevarer af at gøre uddannelsesportalen praksisorienteret, så man går tabt, hvilket gør madspild til et enormt miljøproblem. både bliver klogere og kan inspirere familien med tip og Alligevel er de færreste klar over, hvilke konsekvenser tricks hjemme i køkkenet, fortsætter Heidi Boye. det har, når vi smider en plettet banan eller resterne af Uddannelsesportalen byder på alt fra madspildsquizzer og underholdende spil til øvelser, artikler, viraftensmaden i skraldespanden. kelighedsnære cases og forslag til problemorienterede Derfor sætter madspildsvirksomheden Too Good To Go nu ind med en helt ny uddannelsesportal, der skal op- projektemner og problemformuleringer. Indholdet på lyse om madspild. Portalen er opdelt i fire søjler med un- portalen vil løbende blive opdateret og udskiftet, så det dervisningsmateriale tilpasset 4. – 6. klasse, 7. – 9. klasse, altid tager udgangspunkt i den nyeste viden og forskning ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. på området. Too Good To Gos landechef, Heidi Boye, fortæller, at Uddannelsesportalen er en del af et større onlineuniportalen er resultatet af en voksende efterspørgsel fra ud- vers med materiale om Too Good To Gos bevægelse mod dannelsesinstitutioner over hele landet: madspild. Ud over uddannelse retter sitet fokus mod – Siden Too Good To Go-appen blev lanceret temaerne husholdninger, virksomheder og politik. Derudover er der oprettet en vidensbank, som samler alt, der i 2016, er vi blevet væltet af henvendelser fra elever, studerende og undervisere, der ønsker at belyse ● er værd at vide om madspild.

E

8

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3


EN ANDEN VERDEN MIDT I KBH LÆRERIGE OMVISNINGER I DEN ISLAMISKE VERDENS KUNST

KRONPRINSESSEGADE 30 1306 KØBENHAVN K TLF 33 73 49 49 WWW.DAVIDMUS.DK

ABACUS

ABACUS

Et matematiksystem til indskoling og mellemtrin

Aktiviteter

Undersøgende

Differentiering

Åbne opgaver

Med systemet ABACUS opbygges en matematikundervisning, der er alsidig, inspirerende og præget af mange aktiviteter, der prioriterer bevægelse og mundtlighed. Der er særligt fokus på en virkelighedsnær og undersøgende tilgang til matematikken. Bøgerne til indskolingen er opbygget med Basisbog, Basishefte, Lærervejledning og Opgavebog til kopiering. På mellemtrinnet er der en Elevbog, Lærervejledning samt Opgavebog til kopiering.

Gratis gennemsyn af materialet

Send en mail til forlaget på mat.forlag@dkmat.dk for at få materialerne til gennemsyn.

Læs mere og se priser på

www.dkmat.dk Kommunikation

Virkelighedsnær

DKmat.dk

Matematik med glæde

t Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

9


Undersøgende matematikundervisning Undervisning i matematik kan med fordel tilrettelægges med en undersøgende tilgang på alle årgange, fremhæver Forlaget Matematik Tekst: Connie Nielsen og Elisabeth Tang, Forlaget Matematik

D

er er stort fokus på undersøgelser i matematikundervisningen. Undervisningsministeriet melder ud, at der nu vil være undersøgelser i Folkeskolens Prøver i matematik. Der gennemføres forsøg og forskes i en undersøgende tilgang på mellemtrinnet. Men hvor tidligt kan man starte? Aldrig for tidligt, hvis man spørger os. Selv små børn undersøger. Undervisning kan derfor med fordel tilrettelægges med en undersøgende tilgang på alle årgange. Systemet Abacus til indskoling og mellemtrin benytter sig af en undersøgende tilgang til matematikundervisningen. I Mona 2019-1 beskriver Dorthe Moeskær Larsen og Bent Lindhardt med baggrund i erfaringerne med Kidm (kvalitet i dansk og matematik), hvordan de har systematiseret undersøgende aktiviteter i fem kategorier, nemlig Opdagelsen, Grubleren, Produktet, Målingen og Modelleringen. Opdagelsen Opdagelsen handler om, at elever genopdager de matematiske grundbegreber. I Abacus gør vi det, når de skal undersøge forholdet mellem diameter og omkreds i cirkler, at eleverne måler omkredsen på runde ting med en snor og bruger derefter lineal eller tommestok. De lærer de nye ord som diameter, omkreds og centrum. I indskolingen tales der ikke om pi, eller om at det altid er det

10

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

samme forhold. Den fælles opsamling af undersøgelsen handler om, at omkredsen er længere end diameteren. På mellemtrinnet tages emnet op igen. De undersøger en påstand om, at omkredsen altid er 3 gange så stor som diameteren. Senere gennemfører de en undersøgelse, hvor de skal finde forholdet mellem omkreds og diameter og bestemme en tilnærmet værdi for pi. Grubleren Grublere udfordrer eleverne ved at give dem problemstillinger, som de ikke umiddelbart kender en metode til at løse. Grublere kan hos ældre elever animere til at anvende algebraiske løsninger, mens de yngste elever anvender konkrete materialer i problemløsningen. I Abacus har vi ofte denne type. Vi lægger i lærervejledningen altid op til, at disse opgaver løses som par- eller gruppearbejde, så eleverne får sat ord på deres ræsonnementer.


Forlaget Matematik

Produktet Undersøgelser af denne type indeholder et produkt. Det undersøgende ligger i at forbedre og udfordre produktet. I Abacus har vi en del aktiviteter, der involverer produkter, hvor der anvendes undersøgende matematik. Et eksempel er firfarveproblemet, som eleverne undersøger i 2. klasse. I lærervejledningen står der blandt andet: Opgaven giver god anledning til at tale med eleverne i mindre grupper og få dem til at ræsonnere sig frem til en forklaring på problemet.

Målingen Målingens formål er at skabe viden om noget ukendt. Man undersøger noget, man interesserer sig for og formidler undersøgelsen til andre. I indskolingen må eleverne i første omgang øve sig i at skabe et egnet undersøgelsesdesign. Hvad vil vi undersøge, og hvordan gør vi det? Efterhånden bliver de i stand til at designe deres egne undersøgelser. I 5. klasse får eleverne nogle oplysninger om de ideelle afstande til skærme af forskellige størrelser. I lærervejledningen står der

blandt andet: Eleverne undersøger skærme i hjemmet. … De kan bruge oplysningerne i Elevbogen for at undersøge, om der er den korrekte afstand til skærmene. Modelleringen Modelleringskompetencen er implementeret på alle klassetrin i Abacus. I tredje klasser bygger de modeller af forskellige boldbaner i målforholdet 1:100. I 6. klasse skal de selv planlægge en undersøgelse om vandbesparelser og udtænke en egnet model for beregningerne. Undersøgelsesfremmende læringsmiljø De fem kategorier er således repræsenteret i Abacus. Der er meget hjælp til at arbejde undersøgende i Abacus, og det er det, der ifølge Kidm bliver efterspurgt af lærerne. Samtidig lægger systemet op til en aktivitetspræget og virkelighedsnær undervisning med åbne opgaver, hvor det er risikofrit at eksperimentere og fejle.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

11


Indretning, indeklima og akustik A-Sport

A-Sport har specialiseret sig i rum, hvor redskaber inviterer til bevægelse og læring, hvad enten det er inde eller ude.

Redskaberne til kreativ leg og bevægelse Den kreative skole kan understøttes med leg og bevægelse, der fremmer motorik og motivation

D

et skal være spændende og sjovt at gå i skole – det synes vi vist alle. Samtidig skal det også være skoleår, hvor rygsækken bliver fyldt godt og grundigt op med lærdom, bevægelse, sociale færdigheder og lysten til at lære mere. Eleverne skal inspireres, og der skal skabes kreative omgivelser. Inspirationen til lærdom og bevægelse kan sagtens ligge på gulvet eller sidde på trapper. Uanset om det er i skolegården, sportspladsen eller i de indendørs aktivitetsrum – så er det af stor betydning, at det visuelle udtryk er i centrum, og at rammerne for leg, bevægelse og aktivitet er i højsædet. Rum med kærlige puf Hos A-Sport kalder man det ”Rum med kærlige puf ”. Rum, hvor redskaber inviterer til bevægelse og læring. – Det er de kærlige puf, som motiverer og inspirerer til læring og bevægelse i samme øjeblik. Disse kærlige puf kan gives på mange måder – om det er på legepladsen med ”smæk” på farverne, i gymnastiksalen med de velkendte produkter som tove, ringe, ribber eller en vertikal labyrint, som hænger smukt som et stort levende vægmaleri, så produceres og monteres det, så det passer som ”fod i hose” til den enkelte plads. Det giver skolen et pift,

12

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

og det giver børn og voksne et puf til at hoppe, kravle, synge og danse tal og bogstaver helt derind, hvor vi aldrig glemmer dem – det er vores overbevisning, siger Lene Espersen der er marketingansvarlig hos A-Sport. Hun tilføjer: – Kunsten for os er at gøre disse miljøer til steder, hvor vi alle syntes, der er rart at være, hvad enten det er de udendørs eller de indendørs aktive rum. Vi leverer produkter i allerhøjeste kvalitet og skræddersyr Fakta løsningerne efter kundens A-Sport skaber løsninger behov. Vores mange års til aktivitet, leg, motorik erfaring på det danske og bevægelse: legepladidrætsmarked gør, at vi har ser, multibaner, udendørs en stor viden om at skabe og indendørs motorikunien funktionel, alsidig og inverser, boldbaner, pannadividuel løsning, siger Lene baner, flex fodboldbaner, Espersen. beachvolley multibaner, Hun understreger tilskatermiljø, pumptrack, lige, at A-Sport lægger stor energileg, asfaltdekorativægt på det tætte samaron og de flotte indendørs bejde, der er imellem kungulvfolier med bogstaver den, projektafdelingen og og tal. ● montørerne.


Indretning, indeklima og akustik Toptekst

International School of Hellerup

IN SPIREREN DE

- med plads til fysisk aktivitet og inkluderende mødesteder I samarbejde med vores kunde International School of Hellerup har vores erfarne salgsafdeling og kompetente landskabsarkitekter skabt et udeområde tilpasset drømme, ønsker, behov og økonomi. Vores kreative landskabsarkitekter tilbyder 2D- og 3D-visualiseringer med løsninger, som er baseret på jeres ønsker og de fysiske rammer. Vi skaber læringsrum med høj legeværdi, der sikrer mange muligheder for aktiviteter, fordybelse, sociale lege og motorisk udfoldelse. Savner du inspiration til jeres udeområde, så kontakt vores tegnestue på telefon 70 20 60 80 og få et gratis oplæg. Bestil også vores store uderumskatalog – eller se det online!

Sydvestvej 21 . 2600 Glostrup . Tel: 70 20 60 80 . lekolar@lekolar.dk . www.lekolar.dk Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

13


Ecophon · Linå

Bedre akustik styrker elevernes præstation Børn og unge tilbage til skolebænken til et nyt skoleår. Nogle af dem er nødt til at udholde støjen i deres klasselokaler, hvilket kan være hæmmende for deres præstationer i skolen

E

n britisk undersøgelse har vist, at man ved at montere lydabsorberende lofter i klasselokalerne opnåede en forbedring på 35 pct. af elevernes evne til at identificere ord korrekt. Denne undersøgelse, der blev iværksat af den britiske regering og udført af forskere ved Heriot-Watt University over en periode på tre år, involverede børn på 5 – 11 år fra 15 skoler. – Det er vanskeligt at finde andre tiltag, der er lige så nemme at implementere, og som kan føre til en forøgelse af elevernes præstation med en tredjedel. Vores erfaringer, opnået gennem de seneste tyve års arbejde med rumakustik ude på de danske skoler, er, at der er et ikkeanerkendt aspekt ved uddannelseskvalitet, som fortjener meget mere opmærksomhed, udtaler Anders Lisberg Petersen, Business Unit Manager hos Ecophon. Den britiske undersøgelse er ikke den eneste, der beskriver sammenhængen mellem det akustiske miljø, og hvordan elever klarer sig i skolen. I en tysk undersøgelse ”fandt man, at indendørs støj og efterklang i klasselokaler var direkte årsag til dårligere præstationer hos eleverne ved mundtlige opgaver”. En undersøgelse fra 2014 udført af forskere fra to amerikanske universiteter peger på lignende resultater. – Det er trist at tænke på at nogle af de elever, der vender tilbage til undervisningslokalet, hindres i deres indlæring og opnår dårligere resultater på grund af dårlig

En britisk undersøgelse har vist, at man ved at montere lydabsorberende lofter i klasselokalerne opnåede en forbedring på 35 pct. af elevernes evne til at identificere ord korrekt.

akustik, når vi nu ved, hvordan vi løser udfordringerne, siger Anders Lisberg Petersen. Anders Lisberg Petersen understreger endvidere, at uønsket støj påvirker de kognitive funktioner og tillige måske også forårsager en lang række sundhedsrelaterede ● problemer.

Linå udvider med tekstilsortiment

L

inå har igennem mange år leveret undervisningsmaterialer til landets skoler – primært inden for Håndværk og Design. Nu starter virksomheden et spændende samarbejde op med Betty Mørck Pedersen (mangeårig underviser i Håndværk og Design fra Via University) og udvider med fint tekstilsortiment. – Det er vigtigt for os at kunne være med til at bevare de traditionelle værktøjer og materialer og samtidig søge nye, så du som underviser i Håndværk og Design altid kan finde inspiration hos Linå. Betty er vores garant for kvalificeret rådgivning, fortæller Gitte Balling fra Linå.

14

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

Det nye tekstilkatalog er netop lige udkommet og findes på linaa.dk. Der er også lavet en lille brochure, hvor du kan blive klogere på Linås kompetencer. Her kan du blive klogere på, hvordan de kan hjælpe dig f.eks. med indretning af lokaler, opsavning af træ og meget mere. I løbet af efteråret starter Betty op med at lave workshops som inspiration til undervisning. Pris for deltagelse vil være 50 kr. til materialedækning. Læs mere herom ● på linaa.dk.


Indretning, indeklima og akustik Kolon

Inklusionsmøblerne fra denne serie af specielt inventar er udført i gedigne materialer i form af Fenix laminat og krydsfiner samt de gennemboltede signaturhængsler fra Kolon Total Inventar. Kolon hængslerne ydes der 25 års garanti på.

Møbler til inklusion Inklusionsmøbler er møbler og inventar, designet til at kunne skabe optimale rammer for fordybelse og læring for eleverne

G

ennem flere projekter mellem kommuner og arkitekter har Kolon Total Inventar leveret inklusionsmøbler til skoler og institutioner. Møblerne er blevet positivt modtaget på skolerne af både elever og lærere og har allerede været med til at gøre en positiv forskel for dynamiske undervisnings- og læringsmiljøer rundt omkring i landet, oplyser virksomheden. – Formålet med inklusionsmøblerne er, at de skal give eleverne de bedst mulige rammer for en hvilken som helst type arbejde samt give eleverne et optimalt læringsmiljø. Der skal være plads og ro til fordybelse og læsning for den enkelte, hvor der andre gange er brug for mere dynamiske siddemiljøer, der lægger op til gruppearbejde og mere praktisk baserede arbejdsopgaver, forklarer virksomheden. Kolon Total Inventar leverer en bred vifte af møbler og interiør til undervisning, der tæller blandt andet:

Alle inklusionsmøbler og inventar produceres i Kolons Total Inventars eget snedkeri på Midtsjælland. Virksomheden Kolon blev grundlagt i 1792 og har i mere end 45 år leveret specialinventar til hele Danmark. Det er dansk håndværk og design, når det er allerbedst. Ud over inklusionsmøbler tilbyder Kolon også et komplet skabsprogram til alle faglokaler på skoler, så indretningen bliver optimal. ●

• Mobile klassemøbler med arbejdspladser på begge sider af bordet. • Siddenicher med hynder, lys og akustikpaneler. • Solide garderober med bænke. • Fleksible borde-bænke hyggekroge. • Udstillingsskabe med glaslåger og bulletin-boards. Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

15


Indretning, indeklima og akustik

Bedre luft til elevernes læring I 25 procent af arbejdstilsynets kontroller på skolerne ender det med påbud grundet dårligt indeklima. Et nyt koncept måler tilstanden på skolerne og finder enkle og økonomiske løsninger. Det betyder, at bedre luft i undervisningslokalerne betales via nedsat energiforbrug

E

levers sundhed og trivsel er altafgørende for, at de lærer bedst muligt. DTU og Realdania har gennem de sidste ti år lavet en række undersøgelser af indeklimaet på danske folkeskoler, og hver eneste undersøgelse viser, at det står rigtig skidt til. Rapporterne bliver fulgt op af artikler og tvindslag i mange større og mindre medier. Alligevel er det de færreste kommuner, som rent faktisk gør noget ved problemet. Dårligt indeklima koster Konsekvenserne af dårligt indeklima er ellers til at føle på: • Lavere karakterer. • Øget sygefravær. • Koncentrationsbesvær. • Træthed. • Irritation i øjne, mund og hals. • Hovedpine. • Astma- og allergisymptomer.

Gevinsten ved at forbedre indeklimaet er veldokumenteret: • Bedre trivsel i klassen. • Op til 20 procent højere udbytte af undervisningen. 16

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

• 23 procent fald i korttidssygefraværet. Effekten af et godt indeklima er således markant. Det svarer til, at hver elev kan spare et helt års skolegang over en niårs periode, udelukkende på grund af bedre ventilation og frisk luft. Ingen tvivl om at kommunerne har et brændende ønske om at forbedre undervisningsmiljøet på deres skoler, men det kan nemt blive uoverskueligt, for hvor skal man starte, og hvor skal man stoppe? Koncept i kamp mod indeklimaudfordring I Rødovre har ventilationsvirksomheden Pro Ventilation A/S lanceret et nyt koncept, som skal hjælpe skoler med at håndtere indeklimaudfordringen. De har udviklet et såkaldt Skoleklimatjek, som er en undersøgelse af skolens indeklima og tekniske installationer. – Ved at modernisere de tekniske installationer samtidig med at forbedre indeklimaet, giver det en løsning, som helt eller delvist finansierer sig selv, fortæller Patrick Holt-Hansen, Pro Ventilation. Det specielle ved Skoleklimatjek er, at det er en to-ien-løsning, som både skaber bedre luftkvalitet og samtidig sparer en stor mængde energi. Tidligere har lignende projekter som ESCO haft succes i flere kommuner. Men


Pro Ventilation

Et forbedret indeklima kan sikre op til 20 procent højere udbytte af undervisningen, vurderer ventilationsfirmaet Pro Ventilation.

hvis der ikke er fokus på indeklimaet, ender projektet med kun at sænke energiforbruget og ikke give friskere luft til eleverne.

Sæt verdensmålene i spil FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har mange danske kommuner forpligtet sig til at leve op til. Udfordringen er, at der er 17 hovedmål med 169 delmål, hvor skal man starte? Ved at tænke energioptimering sammen med forbedret luftkvalitet, kan man rykke på fire af de 17 hovedmål: Nr. 3. – Sundhed og trivsel. Nr. 4 – Kvalitetsuddannelse. Nr. 9 – Industri, innovation og infrastruktur. Nr. 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Efterfølgende udarbejdes en rapport med resultatet af målingerne samt minimum –Vores mål er at hjælpe flest muligt skoler og elever. Derfor to konkrete løsningsforslag er prisen for Skoleklimatjek sat lavt, så den primært dækker til forbedringer. Det første omkostningerne. Det er vores håb, at mange skoler benytter løsningsforslag er en slagsig af tilbuddet. Vores erfaring viser, at der er store forbedplan for, hvordan skolen Forbedringer betales ringer og besparelser at opnå på rigtigt mange skoler, siger opnår det bedste indeklima, via energibesparelser Søren Friberg, Pro Ventilation. den komplette løsning. AnDer er mange metoder til at det forslag er den næstbedanalysere luftkvalitet og indeklima, men selve undersøgelsen kan nemt blive en me- ste løsning, forstået på den måde at det fortæller, hvorget dyr og skabe gener for elever og lærere og forstyrre dan man når længst på et mindre budget. undervisningen. Derfor tager Skoleklimatjek fat i de få, Det giver skolen overblik over deres indeklima, men men vigtige elementer, som har størst betydning for luftogså en klar idé om hvordan de tager næste skridt, så kvaliteten. Det er temperatur, partikler og CO2 i lokalet. indeklimaet løbende kan forbedres, til gavn for lærere og ● Disse væsentlige parametre kan måles uden at være til elever samt energiforbrug. gene for undervisningen. Som en del af Skoleklimatjek tilbydes klasserne endvidere at få den indsamlede data til brug i undervisningen.

Hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær kan skyldes dårligt indeklima. Det kan der gøres noget ved!

Kender du CO2-niveauet på din skole? En måling af CO2-niveauet er et godt sted at starte, hvis kvaliteten af indeklimaet skal tjekkes. Sandsynligvis er kvaliteten af indeklimaet forskelligt fra klasseværelse til klasseværelse - det giver derfor god mening at starte med forbedring i de mest belastede lokaler. Med Airmaster decentrale ventilationsanlæg kan du renovere ét lokale ad gangen, og dermed hurtigt komme i gang med forbedring af indeklimaet!

Airmaster A/S Industrivej 59 ∙ 9600 Aars Magasinet Skolen · 2019 nr. 3 info@airmaster.dk ∙ www.airmaster.dk

17


Temporary Space Nordics

Temporary Space Nordics har opstillet midlertidige bygninger til brug for fritidshjemmet på Herstedvester Skole. Bygningerne lejes af kommunen og bliver stående i en årrække, mens skolen renoveres for skimmelsvamp.

Godt indeklima i midlertidige bygninger Midlertidige bygninger til skoler og institutioner skal leve op til de samme stramme krav til sikkerhed og indeklima som permanente bygninger Tekst og foto: Jan Pasternak

B

rand, angreb af skimmelsvamp eller planlagte renoveringer kan skabe mere eller m indre akut behov for midlertidige lokaler til skoler og andre institutioner. På Herstedvester Skole opstod behovet for midlertidige lokaler til skolens fritidshjem ret akut, da der blev konstateret skimmelsvamp i de eksisterende lokaler. – Vi har gennem mange år haft et fast samarbejde med Albertslund Kommune, og når behovet opstår, går vi i dialog med brugerne og en arkitekt fra kommunen, så vi hurtigt kan finde frem til en fornuftig og økonomisk løsning. Hvis vi får opgaven, vil vi typisk inden for en måneds tid fra aftalens indgåelse kunne være køreklare med de midlertidige lokaler, fortæller Lars Lysgaard fra Temporary Space Nordics ApS.

18

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

Fleksible løsninger På Herstedvester Skole forventes det, at de midlertidige bygninger til fritidsordningen skal blive stående i et til to år, mens de gamle lokaler renoveres. Det er i følge Lars Lysgaard et ret typisk tidsrum, men de midlertidige bygninger kan om nødvendigt blive stående i flere år. Selve bygningerne består af præfabrikerede moduler på omkring 30 m2. Modulerne kan sammenbygges til større enheder i ét plan, men de kan også stables oven på hinanden i to etager og forsynes med ind- og udvendige trapper. I modsætning til permanente bygninger står bygningerne ikke på et betonfundament, men klodses op på et stabilt underlag af stålplader eller betonfliser. – Afhængig af hvad kunden ønsker af faciliteter, kan lokalerne være mere eller mindre åbne. De kan indrettes


Indretning, indeklima og akustik

Den midlertidige bygning lever op til indeklimakravene i det nyeste bygningsreglement og har bl.a. balanceret ventilation med indblæsning af ren luft og udsugning af den brugte luft.

med separate rum, toiletter, ventilation med køling og meget mere alt efter funktion og behov, siger Lars Lysgaard. Høje krav til indeklima Midlertidige bygninger skal leve op til de samme stramme krav til blandt andet indeklima, isolering, brand og indretning som nye permanente bygninger, hvilket i praksis giver en højere bygningsmæssig standard end i mange af de gamle skolebygninger. – Vores nyeste moduler lever op til kravene i det nyeste bygningsreglement BR18 på alle områder. Af praktiske årsager er der dog lidt lempeligere krav til energiforbruget og typen af opvarmning de første fem år. Modulerne er velisolerede, tætte og forsynet med energivinduer, der De midlertidige moduler kan sammenbygges efter behov og forsynes med forskellige former for solafskærmning. Lofterne er beklædt med lydregulerende plader, der giver en behagelig akustik i rummene.

Servicemodulet huser det store ventilationsaggregat, der sørger for frisk luft til bygningen. Det er også her strøm og netværk kommer ind i bygningen og bliver fordelt ud i lokalerne.

kan solafskærmes med udvendige markiser og indbyggede persienner. Ventilationen klares af store ventilationsaggregater med varmegenvinding, der har både indblæsning af frisk luft og udsugning af den brugte luft. Godt indeklima handler om de tre L’er: lyd, lys og luft. Hvis akustikken er god, lysforholdene i orden og luften frisk og ren, så vil man have det godt i lokalerne, forklarer Lars Lysgaard. De nyeste moduler fra Temporary Space Nordics har en forhøjet loftshøjde på 270 cm og lyddæmpende lofter. Alle indvendige overflader er udført i slidstærke, lyse materialer, mens rumbelysningen klares af enten lavenergilysstofrør eller LED-armaturer. ● Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

19


Inventilate

Klasseværelset på Brårup Skole, inden loftet blev skiftet og

Efter klassen har fået ventilation, lever luftens indhold af CO2

Performance+ installeret.

op til lovkravene.

Nytænkt ventilationssystem skal sikre sundt indeklima Realdania har udvalgt fem projekter, som skal sikre et bedre indeklima i landets skoler. Et af dem er ventilationssystemet Performance+, der i første omgang skal give frisk luft til elever i Skive og Aarhus Af Anneline Højrup, journalist

M

20

adpakker, varme computere, våde strømper, sved og udånding. I et tætpakket klasseværelse er der mange grunde til, at luftkvaliteten bliver dårligere i løbet af dagen, men i Danmark er ni ud af ti skoler bygget, før der blev stillet krav om ventilation. Samtidig viser forskning, at indeklimaet og især frisk luft har stor betydning for indlæring, sundhed og trivsel. Derfor har Realdania sat sig for at skabe et bedre indeklima i skolen, og foreningen har iværksat en større kampagne, der bl.a. omfatter strategiske indeklimaplaner, innovationsprojekter og undervisningsmateriale. I den forbindelse efterlyste Realdania innovative løsninger, og ud af de 49 projekter, der meldte sig, er fem blevet udvalgt og vil modtage tilsammen 5 mio. kr. i støtte til udvikling, afprøvning og dokumentation.

samtidig sikre en behagelig temperatur og et lavt lydniveau, siger Kim Friis Vedøe fra Inventilate. En vigtig årsag til, at Realdania valgte Performance+, er, at ventilationssystemet meget diskret kan indbygges i eksisterende bygninger, så det hverken skæmmer murstensfacaden eller fylder i klasselokalet. – Indbygningshøjden er kun 32 cm, og ventilationssystemet kan bygges ind i det eksisterende loft eller diskret monteres under loftet, siger Kim Friis Vedøe. I udviklingen af systemet er der også lagt stor vægt på, at ventilationen ikke giver træk eller kuldenedfald. – I ventilationsenhederne sidder en kerne, som optager varmen fra lokalet og overfører den til den friske luft udefra. Det holder energiforbruget i bund og sikrer, at ventilationen altid har en behagelig temperatur – også når det er koldt udenfor, forklarer Kim Friis Vedøe.

Millioner til bedre indeklima Et af disse projekter er ventilationssystemet Performance+ fra Inventilate, som har specialiseret sig i energibesparende, decentrale ventilationsløsninger. – Vi er vanvittig stolte af at være blandt de udvalgte. Igennem et årti har vi forbedret indeklimaet i mange storkontorer og klasselokaler, men med Performance+ kan vi levere det mest effektive luftskifte på markedet og

Passer til skolernes virkelighed Brårup Skole i Skive er en af de første skoler, der har fået installeret det nye ventilationssystem i et klasseværelse. Her har ventilationen fungeret så godt, at Performance+ efter planen skal installeres i yderligere otte undervisningslokaler. Desuden har Inventilate indgået aftale med Aarhus Kommune om at teste ventilationssystemet i klasselokaler.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3


Indretning, indeklima og akustik Inventilates dataudtræk af Performance+ ydeevne i klasselokale med 24 elever og en lærer. Blå: uden ventilation Orange: med ventilation Rød: BR18 lovkrav til ventilation Gul: Forventet stramning af lovkrav de kommende år

– Vi mærker en enorm efterspørgsel fra skoler og undervisningsinstitutioner landet over, som ønsker at forbedre indeklimaet, men er udfordret af, at de fleste løsninger er besværlige, grimme og dyre at installere i de eksisterende lokaler. Performance+ er derfor ikke kun udviklet ud fra nutidige og fremtidige lovkrav, men også på baggrund af skolernes behov og deres praktiske virkelighed, siger Kim Friis Vedøe.

Derfor er der også tænkt på nem service og vedligeholdelse, og der kan gå tre-fem år imellem, at filtret på Performance+ skal skiftes. – Nu glæder vi os til for alvor at få testet potentialet for Performance+ og til at give elever, lærere og pædagoger i folkeskolen mulighed for at mærke den positive forskel, god ventilation kan gøre, lyder det fra Kim Friis Vedøe. Projekterne med støtte fra Realdania bliver igangsat i begyndelsen af 2020, og resultaterne herfra skal så danne grundlag for, hvordan kommunerne i fremtiden sikrer et ● bedre indeklima i landets skoler.

Slidstærkt inventar til skoler

Akustikregulerende inklusionsmøbler med plads til fordybelse. Kolon tilbyder inventar til alle faglokaler med gennemboltet Kolon hængsler i rustfri stål. Vi giver 25 års garanti på vores Kolon hængsler. www.kolon.dk

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

21


Den helt grønne kunstgræsbane

Fyldmaterialet fra Unisport til kunstgræsbaner er så biologisk nedbrydeligt, at det bliver til kompost, når det forlader banen

D

er er ingen undskyldning for at anlægge kunstgræsbaner, der ikke er miljørigtige og forurener. Der findes nemlig løsninger, hvor effekten på det omgivende miljø er fuldstændig neutral – f.eks. den løsning, som Unisport tilbyder. Virksomheden har nemlig lige lanceret et fyldmateriale (infill), der er et fuldt biologisk nedbrydeligt materiale, som kan afløse det traditionelle granulat af mikroplast. Jan Lyngemark fra Unisport forklarer: – Vores system er baseret på en helt ny produktudvikling, hvor restproduktionen af sukker omdannes fra en flydende væske til ganske små kugler, der pustes luft ind i. Det giver et meget let materiale, der samtidig er bionedbrydeligt, så når det forlader banen og kommer i kontakt med fremmedstoffer, så begynder det at nedbrydes og bliver simpelthen til kompostjord på et tidspunkt, siger Jan Lyngemark. Fyldmaterialet er certificeret biologisk nedbrydeligt og har mange genanvendelsesmuligheder. Da fyldmaterialet er meget let, fungerer det sammen med en bane af kunstgræs, som Unisport også har specialudviklet. – For at holde bedre på det lette fyldmateriale har vi udviklet en kunstgræsbane, der er tættere end de

22

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

traditionelle kunstgræsbaner. Kunstgræsset i vore baner har således hele 151.000 fibre pr. kvm mod omkring 110.000 fibre i traditionelle kunstgræsbaner, oplyser Jan Lyngemark.

Fakta Kunstgræsbaner bliver mere og mere populære, fordi man kan spille på dem i længere tid i løbet af året. Boldbaner med naturgræs kan man derimod kun spille på i den del af året, der er nogenlunde tørt. Ellers er alternativet grusbaner. Det har fået mange kommuner og skoler til at anskaffe sig kunstgræsbaner – indtil videre vurderes det, at over 300 kunstgræsbaner er etableret i landet, og tallet er voksende, kan Miljøstyrelsen oplyse. Der er dog en alvorlig ulempe ved kunstgræsbanerne – de forurener. Fyldmaterialet i banerne er lavet af granulat, udvundet af gamle bildæk, som for det meste er lavet af syntetisk gummi, altså plast, som er svært biologisk nedbrydeligt. Granulatet er bittesmåt med kornstørrelser på 0,8 – 3,0 mm, og en del af denne mikroplast forsvinder ud af banen i løbet af året. Helt præcist regner man med, at 1.500 tons af denne mikroplast forurener miljøet – hvert år.


Unisport

Fyldmaterialet fra Unisport er certificeret biologisk nedbrydeligt og har mange genanvendelsesmuligheder.

Anvendt på 20 baner i Skandinavien Systemet med kunstgræsbanen (Legacy) og fyldmaterialet (Saltex Biofill™) er blevet anvendt på 20 anlæg i Skandinavien – det første blev anlagt i Norge for tre år siden. I Danmark er et anlæg ved at blive etableret i Sønderborg, mens især Aarhus og Københavns Kommune kigger på systemet. – Vi har været ude at præsentere systemet for mange kommuner, og interessen er stor, fordi miljøet er højt oppe på dagsordenen. Selv om mange har stor interesse

Fakta Det nye produkt fra Unisport hedder Saltex Biofill™ og er det første af sin art på verdensplan – og samtidig er det er en del af det Fifa-godkendte system for kunstgræs. Unisport har leveret og monteret mere end 1.000 kunstgræsbaner i Norden og er en af de få producenter, der anbefales af Fifa. Saltex Biofill™ indgår i systemet Saltex Legacy™. EU arbejder på at stille forslag om at indføre et forbud mod gummigranulat allerede fra 2022 for at begrænse mængden af mikroplast, som anvendes i kunstgræsbaner.

i, at kunstgræsbanerne ikke forurener miljøet, så kan det dog sommetider knibe med viljen til at betale for en miljørigtig løsning, fordi den ofte er dyrere. Levetiden for vore kunstgræsbaner er den samme for de traditionelle baner, altså 7-10 år. Prisen for en kunstgræsbane fra os er 2,2 – 2,8 mio. kr., hvilket er noget over prisen for en traditionel kunstgræsbane, men det koster altså noget ekstra at have de mest miljørigtige løsninger, påpeger Jan ● Lyngemark.

KRAP-AKT UDDANNELSE Har du lyst til at professionalisere din praksis som AKT vejleder, eller ønsker du at blive AKT vejleder? Ønsker du dig en stor værktøjskasse med redskaber, skemaer og metoder? Og vil du gerne blive skarp til at lave pædagogiske udredninger, analyser og interventionsplaner, så er AKT uddannelsen helt sikkert noget for dig. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. AKT-KRAP uddannelsen er en 3-årig uddannelse fordelt på 3 moduler á 1-års varighed. Uddannelsen fokuserer på anvendt praksis og har afsæt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang kombineret med kognitive tilgange og metoder. PsykologCentret har udviklet KRAP og har siden 2004 stået bag uddannelsen. Uddannelsens 3 moduler er på 11 dage pr. modul.

Læs mere på www.KRAP.com eller kontakt kursussekretær Tine Tylstrup på tlf. 86 60 11 71

Pris: 9.800 kr. + moms

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

23


Toptekst

Vi har nu fotograferet på skoler i 10 år! Det skal fejres ;) Vi kommer på skolesekretærernes årsmøde i Nyborg Kom og fejr det runde hjørne med os. Vi har vores tuk tuk kaffe vogn med, og en overraskelse ;) 24

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3


Toptekst

En rigtig fest holdes jo over mange dage Så ... Vi kommer OGSÅ på skoleledernes årsmøde i Bella Center København Her fortsætter vi med at fejre de 10 år med jer ! Det bliver vildt ;) Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

25


Kortlægningen af plastforurening i den danske natur er et naturvidenskabeligt forskningsprojekt for eleverne.

57.000 børn og unge undersøger plastforurening Elever i skoler og gymnasier landet over vil i årets Masseeksperiment udføre verdens første nationale videnskabelige kortlægning af plastforurening. Resultaterne vil give afgørende nye data om omfanget og typen af plastforureningen i Danmark

D

er er plastforurening overalt – også i den danske natur. Snart ved vi hvor, hvor meget og hvilken slags plast, der er tale om. Godt 57.000 danske elever deltager i september i Masseeksperiment 2019, som er en landsdækkende kortlægning af plastforurening af den danske natur. Undersøgelsen vil være verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastforurening. Eleverne skal systematisk indsamle plast i et udvalgt stykke dansk natur et vilkårligt sted i Danmark. Det kan være på strande, på marker, i parker, på gader, i grøftekanter eller på skovstier. Derefter tager eleverne tilbage på skolen for at analysere fangsten. Det kan f.eks. være engangskopper, chipsposer, cigaretfiltre eller afdækningsplast. Til sidst indsamles elevernes data centralt. Del af Naturvidenskabsfestival Masseeksperimentet er en del af Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af det nationale naturfagscenter, Astra. Masseeksperimentet er udviklet i samarbejde med Marine Plastic, det danske center for forskning i marin plastikforurening – støttet af Velux Fonden. – Plastforurening i naturen er en af vor tids største miljømæssige udfordringer. Vi har behov for at få kortlagt omfanget af og effekterne af plastforurening. Derfor er det unikt, at vi nu får et kæmpestort dataset, der kan

26

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

bidrage til ny videnskabelig forskning og dokumentation. Der er aldrig før indsamlet plast i så stor skala efter videnskabelig metode, siger lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for Marine Plastic, Kristian Syberg. Marine Plastic står for analysen af elevernes indsendte prøver og den forskningsmæssige efterbehandling. Resultaterne vil blive registreret i Marine Litter Watch, en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur. Elevernes kortlægning kan således få betydning for kommende europæisk regulering og lovgivning på området. Rekordstort antal deltagere Kortlægningen af plastforurening i den danske natur er samtidig et naturvidenskabeligt forskningsprojekt for eleverne, der vil give dem kompetencer til at forholde sig til emnet. Aldrig har så mange tilmeldt sig Masseeksperimentet som i år. 92 ud af 98 kommuner er repræsenteret, hertil kommer Grønland og Færøerne. De 57.000 elever kommer fra grundskoler og ungdomsuddannelser, og som noget nyt er der også børnehaver med i rækkerne. Projektleder for Masseeksperimentet, Lene Christensen siger om den store interesse: – Vi ved, det er stærkt engagerende for eleverne at vide, at deres undersøgende arbejde reelt er efterspurgt og bliver anvendt af professionelle forskere i den virkelige


Masseeksperimentet

Undersøgelsen vil være verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastforurening

Eleverne skal systematisk indsamle plast i et udvalgt stykke

verden. Eleverne arbejder med autentiske, naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og oplever samtidig, hvordan naturvidenskab kan være med til at ændre udviklingen i samfundet.

indsamle plastaffald og levere data om forureningen gør børnene her en reel indsats for at tackle problemet. Det er virkelig inspirerende at se børn forholde sig til deres egen fremtid og en påmindelse til os alle om, hvor meget det haster. Undersøgelsen bliver senere publiceret i internationale, videnskabelige tidsskrifter. Resultaterne af Masseeksperimentet forventes offentliggjort i en rapport i januar ● 2020.

Plast overalt På tre generationer er naturen globalt set forurenet i en sådan grad med plast, at der i dag findes makroplast såvel som mikroplast overalt i naturen. I Masseeksperimentet er det makroplast, eleverne går på jagt efter. Fundene kan bestå af plastaffald smidt i naturen, men også af spild fra industriel produktion og fra transport af plast. Med Masseeksperimentet vil forskerne for første gang kunne fastslå, hvilke kategorier af plast, der findes mest af i naturen. Mange af de små plaststykker, som eleverne finder, vil de dog ikke kunne se oprindelsen af. Hjemme på skolen kan eleverne derfor undersøge de forskellige plasttyper og fastslå, hvilke polymerer de er lavet af. Astra har til formålet udviklet en såkaldt nøgle, som eleverne kan benytte sig af. Plast har topprioritet Adm. direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Hans Bruyninckx, siger: – Det er blevet en af topprioriteterne at bekæmpe plastforurening både i Europa og globalt. Og ved både at

dansk natur et vilkårligt sted i Danmark. Det kan være på strande, på marker, i parker, på gader, i grøftekanter eller på skovstier.

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2019

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@danhostel.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

27


Digitale læremidler

Bevægelse i klasselokalet:

Elever hopper sig gennem danskundervisningen 6.x på Vestermarkskolen i Odder har hoppet sig gennem to ugers danskundervisning. De har nemlig spillet det interaktive Hopspots-spil ”Lakridsmanden”, hvor eleverne har lært med både øjne, ører og krop Tekst: Trine Askjær-Jørgensen

L

akridsmanden er en ny type interaktiv fortælling, hvor læseren er detektiv og aktiv medskabende i fortællingen med hjerne og krop på samme tid. Spillet spilles på Hopspots, der består af 12 trådløse brikker, forbundet til en app på Ipad og en højtalerstander. Eleverne i 6.x på Vestermarkskolen i Odder ved Aarhus har spillet Lakridsmanden i dansktimerne i to uger. To uger, der blev afrundet med, at de selv lavede slutninger til den interaktive fortælling. – Det faglige hænger bedre ved, når man får lov at komme op at stå og gøre noget andet. Eleverne ville bare gerne spille videre med Hopspots og Lakridsmanden, fortæller dansklærer Sisse Jensinius. Seks magiske lykkeposer findes hos byens lokale slikmutter.

Danskfagligt spil Lakridsmanden er både en bog af den populære forfatter, Louis Jensen, og et danskfagligt, interaktivt spil udviklet til Hopspots. Bogen og spillet henvender sig, med sit sprog, kompleksitet og dybde samt skærpede krav til børnenes samarbejdsevner og forståelse, til 4.-9. klassetrin og gør det muligt at lave danskundervisning på en helt ny måde – i kombination med bevægelse. Lakridsmanden er en historie set fra hovedpersonen, drengens, perspektiv. Han bor i en lille provinsby, hvor der sker noget virkelig mystisk! Drengen finder seks magiske lykkeposer hos byens lokale slikmutter. Inde i hver af poserne er et lakridsstykke. Sort, sødt og sejt. Nogen har form af en arm, et ben, et hoved. Kan stykkerne samles til et menneske af lakrids? Et monster? Hvem finder stykkerne? Går det godt? Går det bare helt skævt og ender ulykkeligt? Drengen og hans ven Peter bliver hvirvlet ind i historien, som rummer en sortklædt kvinde, skolens seje dreng, Jørgen, en gul skolebus og meget mere. 28

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

Inde i hver af poserne er et lakridsstykke.

FAKTA Danskfagligt spil med tilhørende læringsmateriale Lakridsmanden er støttet af Undervisningsministeriets udviklingspulje til interaktive læringsmidler. Spillet er udviklet i en tværfaglig gruppe med bl.a. Game Craft, Future Classroom Lab, forfattere og illustratorer. Lektor Lise Dissing Møller har, som konsulent på projektet, sikret det didaktiske potentiale i spillet. Lærervejledningen til Lakridsmanden peger på en lang række ”21st century skills”, som man kan arbejde med. Det er bl.a. videnskonstruktion, kollaboration, kompetent kommunikation, problemløsning og innovation. Eleverne træffer valg på baggrund af en analyse af information, som gives i forskellige sammenhænge undervejs. De arbejder altså med at finde, fortolke og sammenfatte information i flere modaliteter, som dermed kritisk undersøges. Af danskfaglige læringsmål er det bl.a. læsning, fortolkning, kommunikation og fremstilling, der opnås igennem arbejdet med Lakridsmanden. Hopspots er et interaktivt læringsmiddel, der ved hjælp af sjove og lærerige spil på en Ipad, lyd, lys og 12 farverige brikker aktivt engagerer børn i deres undervisning. Læs mere på www.hopspots.dk


Hopspots

arbejdede med papiropgaverne til Lakridsmanden inde i klassen, og på skift blev én gruppe sendt til Hopspots, som stod i lokalet ved siden af.

Detektiver i dansktimen Lakridsmanden er meget mere end et spil. Eleverne drages ind i fortællingen og kan ”handle” i fortællingens rum, et rum, som bliver fysisk og konkret, når eleverne som detektiver skal opklare mysteriet om Lakridsmanden i den lille provinsby. Via Louis Jensens fortælledele og opgaver, de løser i spillet, bliver eleverne en del af og skaber deres egen historie, når de konstant fungerer som læsere, afkodere og medskabende producenter af tekstens betydning. Dét er stimulerende og kreativ leg med fokus på samarbejde og fælles beslutningstagning. 6.x i Odder levede sig virkelig ind i og blev opslugte af Lakridsmanden. – Historien var megagod, og så var vi jo detektiver, og det var ret sjovt, fortæller en af eleverne. 6.x og deres dansklærer, Sisse, startede med i fællesskab at lytte til Louis Jensens intro til spillet. Derefter delte Sisse eleverne op i grupper på fem til seks, som

Lakridsmanden er en ny type interaktiv fortælling, hvor læseren er detektiv og aktiv medskabende i fortællingen med

Afvekslende danskopgaver og ejerskab til eleverne Ved Hopspots skulle eleverne vælge et notat at undersøge og samarbejde om at cykle hen til det sted i byen, notatet førte dem til vha. Hopspots-brikkerne og kortet på Ipaden. Når de kom frem, lyttede de til Louis Jensen, der fortalte om stedet, og så løste de en danskfaglig opgave på Hopspots-brikkerne. Når notatet var gennemført, skulle eleverne overlevere nye informationer, de havde fået til resten af klassen, så alle til sammen kunne gennemføre spillet. Da alle ti notater var undersøgt, og opgaverne løst, skulle eleverne så finde på deres egen slutning til historien, og her manglede bestemt ikke indlevelse. Da vi besøger dem ved forløbets afslutning, er det tydeligt, at mysteriet om Lakridsmanden og den nye måde at lave danskundervisning har sat sine spor. – Det bedste ved Hopspots er, at man lærer noget og har det vildt sjovt samtidig med, at man er aktiv, fortæller en af eleverne fra 6.x – Det bedste er at være sammen med sine venner og samarbejde, fortæller en anden, mens en tredje elev udtrykker det sådan her: – Jeg synes, det bedste er, at vi i stedet for at sidde og kigge ned i en bog, skulle være aktive på de der brikker”. Det faglige hænger bedre ved Sisse Jensinius er dansklærer i 6.x på Vestermarkskolen. Hun har været glad for at være en del af forløbet, hvor klassen har spillet Lakridsmanden. – Det med at have bevægelse inde i undervisning er en god idé i alle fag, og eleverne vil rigtig gerne være aktive. Det faglige hænger bedre ved. Dels det, at man har et break i sin undervisning, og dels det, at man får lov at komme op at stå og gøre noget andet og komme tilbage. Det er der mange, der har nemmere ved at være i, end at skulle sidde meget stille i lang tid, siger Sisse Jensinius. ●

hjerne og krop på samme tid.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

29


Digitale læremidler Den Frie Digitale Skole

Online undervisningstilbud til elever med skoleudfordringer Den Frie Digitale Skole er et online alternativ til grundskole-elever, som ikke kan gøre brug af det almindelige skoletilbud – f.eks. på grund af skolevægring

I

følge onlineportalen ”Alt om Psykologi” estimeres det, at op til 5 pct. af danske børn har symptomer på skolevægring. Skolevægring er modstanden mod at gå i skole og kan vise sig ved almindelige sygdomssymptomer som mavepine og ubehag – og udvikler sig typisk til at barnet bliver meldt syg i kortere – og derefter i stigende grad længere perioder. Fraværet fra skolen betyder, at barnet læringsmæssigt bliver afskåret fra at lære det samme som dets jævnaldrende, og det har betydning for barnets videre uddannelsesmæssige færdigheder.

30

Stifter og leder af Den Frie Digitale Skole, Anni Pilgaard Christiansen

Nu er der hjælp at hente til børn – og forældre – som har brug for et skoletilbud, hvor barnet kan lære og udvikle sig læringsmæssigt – men på andre vilkår end almindelig skolegang. Den Frie Digitale Skole er et tilbud, som børn, der har svært ved at være i skolen eller børn som er syge eller har diagnoser, kan benytte sig af, mens den pågældende udfordring står på. I Den Frie Digitale Skole kan barnet – evt. sammen med forældrene – deltage i online undervisning og på den måde undgå at komme bagud i

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

den læringsmæssige kontekst, fortæller stifter og leder af Den Frie Digitale Skole, Anni Pilgaard Christiansen. Fleksibelt tilbud Med opstart af fag og temaer hver mandag, kan barnet hurtigt komme i gang med undervisningen, som er delt op i tre undervisningspakker, afhængig af hvor meget hjælp og feedback der ønskes som en del af undervisningen. Konceptet kører på en abonnementsordning, og det er muligt at følge et enkelt eller flere fag samtidig. – Det er vigtigt for mig, at undervisningen i Den Frie Digitale Skole bliver et fleksibelt tilbud, som det er let at benytte sig af for målgruppen. Derfor kan man vælge mellem tre undervisningspakker tilpasset det enkelte barn og forældrenes behov. Herudover har man mulighed for at tilkøbe brug af vejleder for eleverne, så de klædes bedst muligt på til undervisning og videre uddannelse. Desuden er der for forældrene tilbud om coaching, ● fortæller Anni Pilgaard Christiansen.


Digitale læremidler

K mbinér bevægelse og læring med motiverende teknologi!

Hop dig klog

Læringsindhold for alle elever i grundskolen fra 0.-10. klasse! www.hopspots.dk

Forstå de digitale udfordringer og tag kontrollen tilbage !

Book et Mediemod-foredrag til din skole Foredraget henvender sig til forældre

Læs mere på klf.dk/mediemod eller kontakt os på mediemod@klf.dk for yderligere information.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

31


Homo- og biseksuelle lærere trives i grundskolen Lærere, der identificerer sig som LGBT+, er glade for at gå på arbejde, men der er behov for et mere inkluderende arbejdsmiljø, viser ny undersøgelse

I

den danske grundskole kan lærere, der identificerer sig som LGBT+, generelt set være åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet over for ledere og kolleger. De føler sig inkluderede i det sociale liv på arbejdspladsen og er glade for at gå på arbejde. Lige så glade som deres heteroseksuelle kollegaer. Sådan lyder de positive konklusioner i en ny landsdækkende undersøgelse af trivsel og åbenhed blandt LGBT+-lærere, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget blandt skolelærere i Danmark. Hele 6.588 lærere har deltaget i undersøgelsen, hvoraf 288 identificerer sig som LGBT+. Det gør undersøgelsen til den mest omfattende på området herhjemme og giver et hidtil uset overblik over forholdene for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, der arbejder i grundskolen. Derudover har instituttet interviewet 22 lærere, der identificerer sig som LGBT+. – Det er meget positivt, at LGBT+-personer, der arbejder som skolelærere i Danmark, generelt føler sig inkluderede på deres arbejdsplads, og at de kan være åbne om deres køn og seksualitet over for både ledere og kollegaer. Den danske grundskole udgør i den forstand et LGBT+-venligt arbejdsmiljø, men det skal nævnes, at flere lærere i undersøgelsen også kan fortælle om oplevelser med nedsættende kommentarer og ubehagelige episoder på de fleste skoler. Det skal der stadig tages hånd om, siger Bjarke Oxlund, chefkonsulent på Institut for Menneskerettigheder. Store forskelle på land og by Skolelærere befinder sig i en kompleks social situation på arbejdspladsen, hvor de både skal samarbejde med ledere, kollegaer, forældre og elever. I undersøgelsen fremgår det da også, at lærere, der identificerer sig som LGBT+, er meget opmærksomme på, hvem de er åbne over for

32

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

og hvornår. Der er tendens til, at lærerne i højere grad er åbne over for ledere og kollegaer end over for forældre og elever, ligesom homoseksuelle lærere er meget mere åbne end biseksuelle lærere. Generelt har lærere, der ikke har ønsket at oplyse deres seksuelle orientering, væsentligt mindre arbejdsglæde og føler sig dårligere inkluderede på arbejdspladsen end deres kollegaer. Gruppen er især udgjort af de ældste lærere over 50 år, som arbejder i yder- eller landkommuner. – Vi ser helt klart en forskel mellem land og by. Der er mere lukkethed om køn og seksuel orientering i yder- og landkommunerne, og vi kan ikke udelukke, at der i gruppen af lærere, som ikke har ønsket at svare på deres seksuelle orientering, gemmer sig en del LGBT+-personer, som ikke er åbne. Også derfor ser vi fortsat et behov for, at skoleledere gør en ekstra indsats for at skabe et inkluderende arbejdsmiljø på den enkelte skole. Ellers vil der fortsat være lommer i Danmark, hvor LGBT+-personer ikke kan tale åbent om deres seksuelle orientering, siger Bjarke Oxlund. I undersøgelsen fremgår det, at en del LGBT+-lærere aktivt vælger skoler, hvor de forventer et rummeligt arbejdsmiljø. Lærerne fortæller blandt andet om at søge skoler i byområder fremfor landområder og om at undgå socialt belastede skoler.

LGBT+ LGBT er en engelsk forkortelse for lesbian, gay, bisexual and transgender. På dansk svarer det til lesbisk, bøsse, biseksuel og transkønnet. I undersøgelsen bruger vi begrebet LGBT+ for at inddrage den store mangfoldighed af personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel.


LGBT+

Det kvindedominerede arbejdsmiljø ❝ er potentielt også fremmende for homo- og biseksuelle mænds trivsel på arbejdspladsen, idet der er mindre fokus på at opretholde snævre normer for maskulinitet

– Det er meget positivt, at LGBT+-personer, der arbejder som skolelærere i Danmark, generelt føler sig inkluderede på deres arbejdsplads, og at de kan være åbne om deres køn og seksualitet over for både ledere og kollegaer, siger Bjarke Oxlund, chefkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

Skolen bør udgøre ét samlet miljø Lærernes svar viser, at det er vigtigt, at skoler lever op til idealerne om inklusion og mangfoldighed hele året rundt. – Helt overordnet er det vigtigt, at en skole i praksis fungerer som et samlet miljø. Det er problematisk, hvis skolen på den ene side har en tilgang om åbenhed og inklusion og gennemfører seksualundervisning med fokus på mangfoldighed, hvis der på den anden side fremsættes nedsættende kommenterer på lærerværelset og anvendes grimt sprog om køn og seksualitet i skolegården, siger Bjarke Oxlund. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at skoleledere sikrer åbne og inkluderende arbejdsmiljøer for LGBT+-personer på den enkelte skole til glæde for både elever og ansatte.

er mindre fokus på at opretholde snævre normer for maskulinitet. – Vi er glædeligt overraskede over resultaterne af denne undersøgelse. Samtidig må vi nok sande, at det på ingen måde udelukker, at der kan være større udfordringer for LGBT+-personer andre steder på arbejdsmarkedet. Hvis Danmark for alvor skal sikre ligestilling for LGBT+-personer på det danske arbejdsmarked, bør der som et vigtigt næste skridt gennemføres en undersøgelse af forholdene i en stor mandsdomineret sektor, siger Bjarke Oxlund. Anbefalinger Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at: • Skoleledere er meget tydelige i forhold til at sikre åbne og inkluderende arbejdsmiljøer for LGBT+-personer på den enkelte skole. • Lærernes fagforeninger styrker deres tilbud til lærere, der identificerer sig som LGBT+, så de ved, at de kan trække både på den lokale tillidsrepræsentant og på hovedkontorets ressourcer, hvis de får behov for det. • Ligestillingsministeren tager initiativ til, at de danske love og regler ændres, så det fremgår udtrykkeligt, at forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk er beskyttede diskriminationsgrunde. ●

Kvindedomineret arbejdsmiljø Som arbejdsplads har grundskolen en betragtelig overvægt af kvindelige medarbejdere, hvilket er med til at forklare, hvorfor homoseksuelle og biseksuelle kvinder er de gladeste for at gå på arbejde. Det kvindedominerede arbejdsmiljø er potentielt også fremmende for homo- og biseksuelle mænds trivsel på arbejdspladsen, idet der Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

33


Protac

Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

Hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Målrettet sansestimulation vil kunne forbedre mange børns evne til at deltage i skolens aktiviteter Tekst: Jane Vorting, ergoterapeut ved Protac A/S

E

t dansk kandidatstudie foretaget i 2018 viser, at hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Med fokus på målrettet sansestimulation vil mange børn i indskolingen kunne forbedre deres evne til at deltage i skolens aktiviteter og opleve en bedre trivsel, koncentrations- og indlæringsevne. En sanseforstyrrelse påvirker ikke kun det enkelte barns evne til indlæring, men kan også forstyrre andre børn i klasselokalet. Børn med sanseforstyrrelser har ofte en nedsat koncentration og skifter fra en aktivitet til en anden, hvilket kan forstyrre deres deltagelse i

Målrettet sansestimulation af muskel-led-sansen virker samlende og beroligende. 34

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

Jeg kan godt lide at have kuglevesten ❝ på – det føles ligesom at få et kram, men det kan man jo ikke få hele tiden! (Dreng med motorisk uro)

undervisning og leg. Dette kan påvirke deres evne til at skabe meningsfulde relationer med andre børn. Når en skole fokuserer på en tidlig indsats i forhold til at hjælpe børn med sanseforstyrrelser, kan målrettet sansestimulation forbedre barnets evne til at drage nytte af skolens aktiviteter og udvikle sig gennem leg og læring. Hvad er sanseintegration? Hver dag udsættes vi for input gennem vores sanser. Hjernens evne til at bearbejde, filtrere og sortere sanseindtryk kaldes sanseintegration. Hjernen skal kunne tolke de forskellige indtryk, og den skal vide, hvordan og i hvilken rækkefølge den skal reagere på dem. Skal kammeraternes snak lukkes ude, så barnet kan fokusere på computeren? Skal følelsen af en kradsende bluse fylde mere eller mindre end lyden af lærerens stemme? Denne tolkning foregår ubevidst og er individuel, så selv om alle børn i en skoleklasse bliver udsat for præcis de samme sanseindtryk i løbet af en skoledag, vil børnenes hjerner ikke nødvendigvis tolke dem ens. Dette kan være årsagen til, at nogle børn trives i skolen, mens andre udvikler stress, skolevægring eller skoleangst. Når hjernen er på overarbejde, kan det være svært at finde den tiltrængte ro og tryghed. Flere forskningsprojekter viser, at målrettet sanseintegration kan


En kuglestol, kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene.

hjælpe hjernen til bedre at bearbejde, filtrere og sortere og derved sænke stressniveauet og øge trivslen. Hvordan virker sanserne? Hvor de fleste kender symptomerne på for eksempel en nedsat høresans, så ved færre, hvordan forstyrrelser i nærsanserne opleves. Nærsanserne er de tre sanser, som skaber vores kropsbillede – balancesansen, følesansen og muskel-led-sansen. Sanseforstyrrelser af nærsanserne kan opleves meget voldsomt og invaliderende, og det vil til enhver tid have førsteprioritet, at disse sanser hverken er over- eller understimulerede. En lærer vil kunne nikkende genkendende til eksempler på børn, der handler på over- eller understimulerede nærsanser; Hvis et barn rokker frem og tilbage på stolen, kan det skyldes en understimuleret balancesans. Et eksempel på en overstimuleret følesans kan være, at man vil miste fokus, hvis en flue lander på huden, og man først kan koncentrere sig igen, når fluen er viftet væk.

Understimuleret muskelsans Muskel-led-sansen registrerer aktivitet i muskler og led, og stimulation af denne sans frigiver hormonet Oxytocin og virker derfor beroligende. Mange børn har svært ved at sidde stille i længere tid, fordi muskel-led-sansen bliver understimuleret, og derfor vil de naturligt søge bevægelse. Hjernen registrerer dog ikke forskel på om muskel-led-sansen stimuleres aktivt gennem bevægelse eller passivt gennem f.eks. massage, ledkompression eller et sansestimulerende hjælpemiddel med tyngde og kugler. Det kan f.eks. være en kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene. Målrettet sansestimulation af muskel-led-sansen virker samlende og beroligende, og er vores fundament for ● en vellykket sanseintegration af alle sanserne. www.protac.dk. Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

35


Det sunde hjørne Diabetesforeningen

Indtægterne fra salget af skrabelodderne giver tilskud til fællesture og udflugter.

Lotterisalg giver værdi på flere måder Lærer Carsten Christoffersen og 4., 5. og 6. klasse har solgt skrabelodder for Diabetesforeningen. Det gav et pænt tilskud til fællesture

B

ørnene tjener et tilskud til deres klasserejser, og i år har vi endda for første gang deltaget i to lotterier, fortæller Carsten Christoffersen, lærer på Vester Mariendal Skole. Han er med til at koordinere og holde styr på rammer og unger, når de sælger skrabelodder for Diabetesforeningen. Det har de gjort de sidste seks år, 4.-6 klasse fra Vester Mariendal Skole i Aalborg. – Vi hjælper hinanden med at sælge skrabelodder for Diabetesforeningens lotteri. Det har givet 4.460 kroner til en rejse til Fårup Sommerland og en Sverigestur, fortæller Claus Christoffersen. Som lærer synes han, der er flere gode grunde til at gå ind i lotterisalget sammen med klasserne. – Vi har på hver årgang børn med diabetes. Lotteriet er en god anledning til at tale om, hvad sygdommen er, og at vi sammen støtter et godt formål. Samtidig tjener børnene godt pr. lod, fortæller Carsten Christoffersen.

36

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

Han er med til at koordinere indsatsen, hvor børnene går fire sammen med en forælder, når de skal ud og sælge lodderne. Ekstra gevinst – Vi sætter dem sammen på tværs af klasserne. Gerne med nogen, de ikke kender på tværs af alder og klasse. For vi forsøger at lave en sammensætning, så de kan få nye relationer og opleve, at de stærke hjælper de svage. Det er en ekstra gevinst. Forældre støtter også op. De er tilfredse med, at børnene lærer, at det koster noget at få noget. Skal klasserne på den igen? Det regner Carsten Christoffersen bestemt med. – Men det er op til børnene. Vi præsenterer børnene for muligheden og lader dem beslutte. For vi vil gerne have, at de selv vælger det. Det giver det bedste engagement, siger han. ● Man kan tilmelde sig på diabetes.dk/skrabelod


Vi skaber de bedste rum til idræt og bevægelse

hed

SAMMEN KAN VI SKABE ET SUNDERE SAMFUND

WWW.UNISPORT.COM

Magasinet Skolen_august19_Unisport.indd 1

02-09-2019 10:36:18

TJEN PENGE

TIL F.EKS. EN LEJRTUR ELLER KLASSEFESTEN

Sælg 400 lodder og tjen op til

5.600 kr.

– op til 14 kr. pr. solgt lod. Sælg Diabetesforeningens skrabelodder fra den 2. september til den 20. december 2019. Læs mere eller tilmeld jer på diabetes.dk/lotteri eller ring på 63 12 90 17

Overskuddet går blandt andet til fordel for børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes. Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

37


Nordeafonden

Populært med undervisning i det fri Det er især grej til undersøgelser af dyr og insekter, som lærerne søger om – eksempelvis bestemmelsesduge, fiskenet, akvarier og kasser til insekter.

Hér er en top 10-liste over det mest ansøgte grej 1. 2. 3. 4. 5.

Bålpander Fiskenet Bestemmelsesduge Snitteknive Akvarier

6. Vandkikkerter 7. Bålgryder 8. Krible-Krable kasse 9. Waders 10. Sorteringsbakker

Skoleklasser over hele landet har i et hidtil uset tempo sendt ansøgninger til Nordea-fondens udeskolepulje

V

i uddeler efter først til mølle-princippet, sagde Nordea-fonden ved lanceringen af udeskolepuljen lige efter skolernes sommerferie. Og det var et budskab, der blev opfanget ude på landets godt 1.600 folkeskoler og friskoler. – Ansøgningerne er strømmet ind i et tempo, vi ikke har oplevet før. I den første uge fik vi 40 ansøgninger om dagen, og inden der var gået en måned, havde vi sendt svar til 475 ansøgere, fortæller direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv. Puljen var oprindelig på to mio. kroner, hvoraf langt hovedparten er uddelt i løbet af den første måned, og på baggrund af den store interesse fra landets indskolingslærere og pædagoger har fonden altså lagt en ekstra million kroner oveni. Forskning har dokumenteret, at undervisning i det fri er til gavn for skolebørns faglige, fysiske og sociale udvikling. Men manglende udstyr er en barriere for at rykke skolen udenfor, og det var baggrunden for lanceringen af puljen, hvor en klasse i indskolingen kan søge om udstyr for op til 5.000 kr. Behov for ekstra grej – Og vi er kun blevet bekræftet i, at der ude på skolerne er behov for ekstra grej. Mange lærere fortæller os i telefonen, at det betyder rigtig meget i en skoles lille budget,

38

Magasinet Skolen · 2019 nr. 3

og at det er en stor glæde, at kunne overraske børnene med nyt udstyr, siger Henrik Lehmann-Andersen. Det er især grej til undersøgelser af dyr og insekter, som lærerne søger om – eksempelvis bestemmelsesduge, fiskenet, akvarier og kasser til insekter. Desuden har grej til undervisning i ”jord til bord”-temaet stort fokus, hvor lærerne søger om båludstyr for at undervise børnene i naturens spisekammer og bruger tiden i det fri til at lære børnene om udeliv. Skole får metaldetektorer Fonden har desuden modtaget en række mere kuriøse ansøgninger, som for eksempel denne fra Ejby Skole ved Middelfart på Fyn, som har fået støtte til metaldetektorer. De skal bruges i historieundervisningen og i natur og teknik, fordi skolen ligger i et historisk interessant område. Lærerne vil give børnene mulighed for at lære at bruge historiske spor i lokalområdet til at forstå og fortælle om fortiden, og de skal lære at relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til deres eget liv. Om udeskolepuljen Skoleklasser kan søge op til 5.000 kroner til grej til brug for undervisning i det fri. Det er nemt at ansøge via nordeafonden.dk, og man får svar inden for fire uger. Man kan søge udeskole-puljen fra børnehaveklassen ● til 3. klasse.


Midlertidige bygninger 20 års erfaring med etablering og udlejning af midlertidige bygninger opført af moduler af høj kvalitet

Ændrede vilkår kræver ofte hurtige og fleksible løsninger. Når din skole har brug for mere plads i klasseværelserne, eller når I gennemgår renovering eller omfordeling af jeres lokaler, er vores fleksible skolemoduler en perfekt løsning.

Med en hurtig leveringstid har vi mulighed for at tilbyde

renoveringsprojekter eller nybyggeri. I og med, at de

midlertidige kontorfaciliteter, undervisningslokaler,

midlertidige faciliteter er etableret af flere forskellige

børneinstitutioner, genhusningsfaciliteter eller

modul-enheder har vi mulighed for at tilbyde fleksible

lignende, som erstatning for akut opståede situationer,

løsninger, nøjagtigt tilpasset dine specifikke behov

www.temporaryspace.dk Spørgsmål og forespørgelser kan rettes til: Lars Lysgaard +45 20 23 77 61 lars.lysgaard@temporaryspace.dk


Frisk luft i klassen hele dagen

Ventilation uden støj, uden træk, uden bøvl

Performance+ indbygges diskret i loftet og skifter luften effektivt og behageligt helt uden træk eller støj. Godt indeklima hele skoledagen

Performance+ fra danske InVentilate er det eneste balancerede, decentrale ventilationssystem på markedet, der kan levere diffus ventilation til klasseværelser, møderum og andre lokaler med mange brugere.

Høj komfort i klassen

Ventilationssystemet overfører 90 % af varmen fra lokalet til den friske luft udefra, så ventilationen har en behagelig temperatur og ikke føles som træk.

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 7230 1024 info@inventilate.com www.inventilate.dk

Diskret og fleksibelt

Performance+ kan dimensioneres, så det matcher behovet for ventilation. Med en indbygningshøjde på kun 32 cm kan systemet integreres diskret i loftet eller monteres under. Dermed er Performance+ et ideelt valg ved renovering.

Nem vedligeholdelse

En ekstra fordel er det unikke service­ interval, hvor der kan 3­5 år imellem, at filteret skal skiftes.

Se mere på inventilate.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.